Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus

Transkript

1 Miljøredegørelse 2005 Århus Sygehus Indhold Fakta om Århus Sygehus MiljøarbejdetI 2005 Status i forhold til Miljømyndigheder Energi Indkøb og forbrug Medicinske gasser Vand Rengøring og kemi Affald Miljø på Århus Sygehus Interessen for miljøet er fortsat stigende, og som sygehus arbejder vi derfor også for at nedbringe sygehusets miljøpåvirkninger. Miljøredegørelsen er et godt medie til at sikre en let tilgængelig information om sygehusets miljøarbejde til såvel medarbejdere som andre interesserede. Århus Sygehus har de senere år gennemgået en del organisatoriske forandringer. Forandringerne fortsætter i de næste år, hvor sygehuset først gennemfører en ny ledelsesstruktur med en organisationen opdelt i 5 centre, og i 2007 overgår sygehuset til den nye region Midtjylland. De efterfølgende kommentarer knytter sig til udviklingen af sygehusets væsentligste miljøpåvirkninger og uddybes i resten af miljøredegørelsen. Papirforbruget i 2005 er faldet med 11% i forhold til 2004, og er faktisk på det laveste forbrug i perioden 2002 til Det højere forbrug i 2004 forklares ved et ekstra papirforbrug ved sygehusfusionen og indførslen af Den Elektroniske Patientjournal (EPJ). Elforbruget er steget fra 2004 til 2005, dels på grund af ekstra udstyr og dels på grund af opførslen af nye energitunge bygninger. Trods dette reducerede vi knap 1 mio. kr. på elregningen ved at forhandle en fastprisaftale med el-selskabet. Denne reduktion giver desværre ikke ressourcer til nye at lave nye besparelser. Der er etableret flere nye køleanlæg på Århus Sygehus. Disse giver mulighed for frikøling, og er meget effektive. Anlæggene forventes at give store besparelser på elforbruget. Vi producerer knap 6 tons affald dagligt på Århus Sygehus. De sidste to år er de totale mængder faldende, samtidig med, at mere af det indsamlede affald sendes til genanvendelse. Mange afdelinger har arbejdet med arbejdspladsbrugsanvisninger. Når medarbejderne får kendskab til de ekstra forholdsregler nogle kemikalier kræver, vælges de mest belastende midler fra. Dette har resulteret i, at kemikalier udskiftes til fordel for andre kemikalier, som har en mindre belastning på miljø og arbejdsmiljø. Miljøredegørelsen dækker året 2005 samt historiske data tilbage til 2002.

2 Fakta om Århus Sygehus Specialer Sygehuset har følgende lægelige specialer: Anæstesiologi Reumatologi/intern medicin Intern medicin/med. endokrinologi Klinisk biokemi Klinisk neurofysiologi Intern medicin/med. allergologi/ Medicinsk lungesygdomme Neurokirurgi Neurologi Oftalmologi Ortopædisk kirurgi Oto-, rhino-, laryngologi Patologisk anatomi Plastikkirurgi Onkologi Kirurgisk gastroenterologi Hospitalsodontologi Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Arbejdsmedicin Intern medicin/hepatologi Medicinsk gastroenterologi Diagnostisk radiologi Klinisk genetik Dermato-venerologi Geriatri Hæmatologi Medicinsk kardiologi Klinisk epidemiologi For mere information se Om sygehuset, side 4 (side hentet fra sygehusets internetsider) Ejerforhold Århus Sygehus ejes af Århus Amt og indgår i Århus Universitetshospital. Medarbejdere, økonomi og aktivitet Fakta vedrørende medarbejdere, økonomi og aktivitet ses på Tal og fakta, side 3 (side hentet fra sygehusets internetsider) Arealanvendelsen: Sygehuset dækker i dag mere end etagekvadratmeter, som har følgende fordeling på de fem matrikler: Nørrebrogade 58% Tage Hansens Gade 25% PP. Ørumsgade 8% Odder Sygehus 7% Samsø Sygehus - 2 % Nye bygninger taget i brug i 2005: Pavillon på 620 m 2 ved Skadestuen på Nørrebrogade. Om- og tilbygning af 7118 m 2 ved Onkologisk Afdeling på Nørrebrogade. Branchebetegnelse: Hospitaler Udgivet af Miljøudvalget, Århus Sygehus Data og tekst Data er indsamlet og behandlet af miljøkoordinator Pia Vissing Clausen. Redegørelsen er skrevet i samarbejde med kommunikationsmedarbejder Dorte Hangst og en tværfaglig redaktionsgruppe bestående af sygeplejerske Dorrit Hansen, Energikoordinator Poul Hvid Nielsen og administrationschef Ingrid Munk. Fotos Michael Harder Kommunikationsafdelingen, Århus Sygehus. Miljøredegørelse Århus Sygehus

3 Tal og fakta (pr ) Antal afdelinger: 40 Normerede stillinger: 5250 Bruttobudget: ca. 2,5 mia. kr. Disponible sengepladser: 867 Sengepladserne er fordelt således: De 867 senge er fordelt med 522 på Nørrebrogade, 322 på Tage-Hansens Gade, 14 på Odder, samt 9 på Samsø. Fordelt på centre: Disponible sengepladser Neurocenter 127 Medicinsk center 334 Kræftcenter 122 Kirurgisk center 284 I alt 867 Nøgletal for aktiviteten i 2005 Ambulante besøg: Indlagte patienter: Antal operationer i alt: Besøg i Skadestuen: Adresse Århus Sygehus Nørrebrogade 44 DK Århus C Tlf: Fax as@as.aaa.dk Hjemmeside: Afdelingerne under Århus Sygehus er fordelt på fem adresser: Nørrebrogade 44, 8000 Århus C Tage-Hansens Gade 2, 8000 Århus C P.P. Ørums Gade 11, 8000 Århus C Asylgade 31B, 8300 Odder Sygehusvej 26, 8605 Samsø Ledelse (pr ) Konstitueret sygehusdirektør Ole Thomsen Cheflæge Anne Thomassen Chefsygeplejerske Kirsten Bruun Mere information Kontakt redaktionen: Informationschef Eva Bundegaard, bunde@as.aaa.dk Publiceret: 1. januar 2004 Seneste redaktionelle revidering: 31. januar 2006 Miljøredegørelse Århus Sygehus

4 Om sygehuset Århus Sygehus er et af landets største og mest specialiserede sygehuse med højt kvalificerede medarbejdere og moderne udstyr. Sygehuset blev dannet den 1. januar 2004 af de to tidligere sygehuse: Århus Kommunehospital og Århus Amtssygehus. Sygehuset er fordelt på fem adresser: Nørrebrogade Århus C Tage-Hansens Gade Århus C P.P. Ørums Gade Århus C Asylgade 8300 Odder Sygehusvej Samsø Sammen med Skejby Sygehus udgør Århus Sygehus det lokale sygehus for borgerne i og omkring Århus. Desuden kommer patienter fra den vestlige del af Danmark til specialistbehandling på Århus Sygehus. Århus Sygehus er del af Århus Universitetshospital, som repræsenterer samarbejdet mellem Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets kliniske sektor og universitetssygehusene i Region Midt- og Nordjylland. Som universitetshospital er Århus Sygehus forpligtet til at forske og udvikle på højt internationalt niveau. Gennem forskning, uddannelse og udvikling søger Århus Sygehus til stadighed at øge kvaliteten i sundhedsvæsenets tilbud om sundhedsfremme, forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering på højeste internationale niveau, så det bliver til gavn for befolkningen i det vestdanske område. Århus Sygehus tager sig bl.a. af: sygdomme i hovedet og nervebanerne kræftsygdomme diabetes og andre sygdomme i hormonproducerende kirtler lungesygdomme sygdomme i leveren gigtsygdomme hudsygdomme ortopædkirurgi mave- og tarmkirurgi plastikkirurgi geriatri (ældre menneskers sygdomme) skadestuefunktion Århus Sygehus har 876 disponible hospitalssenge og desuden plads til 92 patienter på sygehusets patienthoteller. Sygehuset tog i 2005 imod ambulante patienter og havde indlæggelser. Der blev i alt foretaget operationer og endoskopier. Skadestuen havde besøg. Personalestaben er på ca (omregnet til fuldtidsstillinger) og sygehusets bruttobudget er på 2,5 milliarder kroner. Publiceret: 31. januar 2006 Seneste redaktionelle revidering: 31. januar 2006 Miljøredegørelse Århus Sygehus

5 Status på miljøarbejdet Forbedring af miljøkommunikationen Der er i 2005 udpeget mere end 80 miljøkontaktpersoner, som internt i afdelingerne skal assistere afdelingsledelsen med det daglige miljøarbejde. Miljøkontaktpersonerne får af sygehusets miljøkoordinator information om deres rolle som miljøkontaktperson, og introduceres herved til de retningslinjer og informationer, som er tilgængelige på Århus Sygehus. Med så stort et sygehus er det vigtigt, at vi fokuserer på kommunikation for at nå ud til alle medarbejdere. En af de vigtigste målsætninger i 2005, som vi fortsat arbejder med, er netop at forbedre miljøkommunikationen på sygehuset. Miljøorganisationens opbygning kan ses på sygehusets internet sider Interne retningslinjer på miljøområdet på Intranettet De interne retningslinjer på miljøområdet blev i 2005 tilgængelige på sygehusets Intranet AS-Intra, så alle medarbejdere til enhver tid kan finde de aktuelle informationer. Affald i fokus Endnu engang har affald været i fokus, og som et led i at synliggøre nye retningslinjer for affaldshåndteringen, blev der i 2005 etableret to nye affaldshåndbøger - én for Tage-Hansens Gade og én for Nørrebrogade. Disse håndbøger, som er meget beskrivende, blev suppleret af affaldsfoldere, som billedligt illustrerer affaldshåndbogens hovedpunkter. Introduktionen af håndbøgerne har været en oplagt mulighed til at informere om, hvorledes mængden af klinisk risikoaffald kan reduceres og opfordre til, at gøre frasorteringen af affald til genbrug bedre. Affaldshåndbøger og foldere for PP. Ørums Gade, Odder og Samsø forventes etableret inden for det første halve år af Kemikaliehåndteringen sat i fokus Kemikaliehåndteringen er på alle matrikler nu sat i system, så de indsamles centralt. Fra januar 2006 har Århus Sygehus fælles med Århus Amts øvrige sygehuse indgået en aftale med en ekstern sikkerhedsrådgiver, som skal rådgive i forbindelse med transport af farligt gods (som bl.a. kemikalieaffald). I den kommende periode vil der derfor udføres en gennemgang af vores kemikaliehåndtering, så vi sikrer, at vi lever op til de nye regler på området. Røntgenfremkaldeapparater udgår I 2006 vil alle røntgenfremkalderapparater, som anvendes til den daglige drift, ikke anvende fremkalder- og fixervæske. Sygehusets kemikalieaffald til specialbehandling vil derfor reduceres væsentligt. Dette betyder også, at der ikke fremover vil være behov for at måle sølvindholdet i spildevand fra apparaterne for at kunne dokumentere, at vi overholder de givne vilkår i Spildevandstilladelsen på Nørrebrogade. Grønne indkøb skal være en naturlig ting Grønne indkøb har også været på dagsordenen i Sygehuset indkøber hovedparten af varer via indkøbsaftaler, etableret af Århus Amts fællesindkøb, og der er etableret et samarbejde mellem Indkøbs- og Logistikafdelingen i Århus Amt, Århus Amts miljøkoordinator og sygehusets miljøkoordinator med henblik på fremtidig at have fokus på grønne indkøb. Miljøstation lagt på is Arbejdstilsynet havde i 2005 flere besøg på sygehuset, og der blev givet flere påbud. For at arbejdstilsynets påbud kunne løses hurtigst muligt, blev et større affaldsprojekt med at etablere en miljøstation på Nørrebrogade nedprioriteret. Affaldsprojektet ville oprindeligt medføre store bygningsomkostninger bl.a. ved etablering af ny kælder ved eksisterende affaldsbygning, men set i lyset af beslutningen om fremtidigt at flytte sygehuset til Skejby og de mange påbud fra arbejdstilsynet, blev omfanget af dette projekt reduceret indtil videre. Krav til miljørigtig renovering og byggeri Vores miljømålsætning om at stille krav til miljørigtig renovering og byggeri skal i den kommende periode opprioriteres, hvor vi internt på sygehuset vil arbejde med at få etableret mere formaliserede samarbejder og aftaler. Miljøredegørelse Århus Sygehus

6 Miljøkontaktpersoner uddannes Alle medarbejdere, som ansættes på Århus Sygehus, deltager i et introduktionsprogram, hvor sygehusets miljøorganisation og miljøarbejde kort ridses op. Derudover gennemføres løbende informationsmøder for miljøkontaktpersoner, som ad denne vej kan holde sine informationer ajour og samtidig give sit bidrag til miljøarbejdet på sygehuset. Miljøkoordinatoren bidrager desuden til arbejdsmiljøuddannelsen, som afholdes i sygehusets eget regi. Der er med fokus på miljøkontaktpersonerne udarbejdet en miljøhåndbog som inspiration til afdelingens miljøarbejde. Der er stadig mange ting, som vi sammen kan gøre i forhold til at mindske sygehusets miljøbelastninger. Vi kan udføre bedre affaldssortering, vi kan foretage grønnere indkøb, vi kan ændre vaner i forhold til energiforbrug osv. Miljøpåvirkningerne på Århus sygehus Miljøudvalget vurderer, hvilke af sygehusets miljøpåvirkninger som er væsentlige og relevante at overvåge. Det er disse miljøpåvirkninger, som beskrives og vurderes i denne miljøredegørelse. Miljøpåvirkninger som overvåges er: El-, olie-, varme- og vandforbrug Forbrug af kontor og engangsartikler Forbrug af kemikalier og rengøringsprodukter Forbrug af medicinske gasser Produktion af vasketøj Produktion af affald Status i forhold til miljømyndighederne Århus Sygehus er omfattet af de almindelige bestemmelser i Miljøloven, amtslige aftaler og lokale regulativer. Ifølge kapitel 5 i Miljøbeskyttelsesloven (nr. 698 af 22. sep. 1998) er Århus Sygehus som helhed ikke godkendelsespligtig, men på Nørrebrogade har Kedelcentralen og Apoteket processer og forhold, som kræver, at de særskilt har egen miljøgodkendelse. Disse godkendelser blev givet i hhv og De fem sygehuse dækkes af 3 kommunale myndigheder, Århus, Odder samt Samsø Kommuner, og disse myndigheder har ansvaret for, at der føres tilsyn med, at miljølovgivningen overholdes i forhold til elementerne støj, luftforurening, affald, spildevand, og jordforurening. Animalsk fedt som brændstof I 2005 ansøgte Århus Sygehus om fornyet miljøgodkendelse af Kedelcentralen, da vi ønskede at anvende animalsk fedt som brændstof ved produktion af damp. Da det i december 2005 blev besluttet, at animalsk fedt går ind under biproduktforordningen, har vi af kommunen fået tilladelse til at fyre med animalsk fedt uden at ændre i den gældende miljøgodkendelse (fra 1999). Bortskaffelse af flydende medicinrester I samme periode ansøgte Århus Sygehus kommunen om tilladelse til at bortskaffe flydende medicinrester sammen med det kliniske risikoaffald, da det kommunale forbrændingsanlæg i Århus var ved at ændre deres miljøgodkendelse. Et sjællandsk sygehus fik i 2004 en sådan tilladelse. På Århus Sygehus ville ændringen betyde en arbejdsproces mindre i behandlingsafdelingerne, og samtidig vil det fjerne et arbejdsmiljøproblem på Apoteket, som det er at modtage de flydende medicinrester. Vi fik afslag på denne ansøgning. Tilsyn og klager I 2005 har der ikke været kommunale miljøtilsyn på Århus Sygehus. Der er ikke registreret klager vedrørende miljøforholdene på Århus Sygehus. Affald Sygehuset dækkes af de tre affaldsregulativer fra Århus, Samsø og Odder Kommuner. Regulativet for erhvervsaffald for Odder Kommune er udarbejdet af I/S Reno syd, Skanderborg, som varetager affaldshåndteringen i 7 kommuner, deriblandt Odder Kommune. Der har inden for dette arbejde ikke været påbud eller andre udstående sager med kommunerne. Miljøredegørelse Århus Sygehus

7 Der blev i 2004 indsendt nye affaldsanmeldelser fra Nørrebrogade, PP. Ørums Gade og Tage-Hansens Gade med informationer om de producerede mængder farligt affald. De nødvendige dispensationer for afleveringspligt af enkelte affaldstyper er givet på alle matrikler. Der føres register med de anvendte affaldstransportører, som alle er godkendte af kommunerne. Kemiske og farlige stoffer Der anvendes mange forskellige typer af kemiske og farlige stoffer på Århus Sygehus. I de senere år har mange afdelinger udarbejdet nye arbejdspladsbrugsanvisninger (en intern vejledning i forhold til anvendelse af et kemikalie). Dette har medført, at antallet af forskellige kemikalier er reduceret, idet medarbejderne har en god indsigt i de forskellige kemikaliers farlighed, og dermed forsøger at udskifte kemikalierne til mindre belastende. Håndtering, opbevaring og bortskaffelse af kemiske og farlige stoffer foregår i overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 292 af Spildevand Århus Sygehus afleder spildevand til kommunale spildevandsanlæg. På Nørrebrogade er der udarbejdet to spildevandstilladelser, én for Århus Amts Vaskeri alene og én generelt for matriklen på Nørrebrogade. Vilkårene i begge spildevandstilladelser overholdes. For de øvrige matrikler under Århus Sygehus er der ingen krav om yderligere egenkontrol. Der er et krav til en årlig egenkontrol på Nørrebrogade i forhold til sølvindholdet i skyllevandet fra røntgenfremkalder apparaterne. Disse apparater er primo 2006 helt udgået fra den daglige drift, og dette krav udgår derfor af denne egenkontrol. På Tage-Hansens Gade afløses de eksisterende røntgenfremkaldere i løbet af 2006 ligeledes med digitalt udstyr. Energi Århus Sygehus opfylder kravene til energimærkningspligten på ejendomme over m 2 (ELO-ordningen), hvilket betyder, at en ekstern energikonsulent skal foretage et årligt energieftersyn af hospitalets installationer og bygninger, for derefter at udarbejde energimærkninger med tilhørende energiplaner. På Århus Sygehus er der dispenseret for det årlige energieftersyn, da besparelsesmulighederne er få og med forholdsvis lang tilbagebetalingstid. De fem matrikler får således kun energieftersyn hvert tredje år. Der er på sygehuset ansat en intern energikoordinator i Teknisk Afdeling med ansvar for energibesparelser og budgetter. Udslip til luft og jord Der er på Nørrebrogade fastsat vilkår for støj- og luftforurening for Vaskeri, Apotek og Kedelcentral, og hver især overholder disse fastsatte vilkår. For det øvrige hospital er der ingen udledning af luft, som kræver rensning inden udledning. Der er i 2005 ikke modtaget klager vedrørende jord-, lugt-, støj- og luftforurening. Århus Amts politikker og målsætninger Århus Amt besluttede i 1997, at alle amtets institutioner skulle indføre miljøstyring. Dette blev starten på miljøarbejdet for mange institutioner, og også for de fem sygehuse på Århus Sygehus, som alle ejes af Århus Amt. Det er denne beslutning, som ligger til baggrund for miljøarbejdet på hele Århus Sygehus. Amtet har dannet en miljøgruppe, bestående af udvalgte medarbejdere fra amtets sygehuse med det formål at dele erfaringer på miljøområdet. I sommeren 2005 blev en ny miljøpolitik for Århus Amt vedtaget, og denne kan sammen med øvrig information om amtets miljøarbejde ses på hvor også amtets indkøbspolitik er tilgængelig. Energi Energiforbruget i 2005 steg Trods dette lever vi op til vores målsætning om, at fastholde energiforbruget på samme niveau som 2004, idet stigningen er opstået på grund af øget bygningsmasse og tilførsel af energitungt udstyr. I 2005 er der blandt andet taget en ny onkologibygning i brug på ca m 3, der udstyrsmæssigt er meget energitung. Andre større energiforbrugere, som blev idriftsat i 2005, er nye PET-scannere, som vurderes til samlet at bruge ca kwh. pr. år. Hvis disse ekstraforbrug trækkes fra energiforbruget for 2005, lander vi både varme- og el-mæssigt på samme niveau som i år Forbrug i MWh Fjernvarme Elforbrug O lie Miljøredegørelse Århus Sygehus

8 Data fra energimålere på Tage-Hansens Gade, PP. Ørums Gade, Odder og Samsø er blevet opsamlet og implementeret i et nyt energiledelsessystem. Systemet er web-baseret og bruges som værktøj til at følge forbruget løbende, så der ikke pludseligt opstår høje forbrug. Energidataopsamlingen giver en kortlægning over, hvor der bruges mest energi og bliver hermed brugt som grundlag for at finde indsatsområder til nye energibesparelser. På Nørrebrogade har der i flere år kørt et tilsvarende system Olie - køkken NBG (MWh) Fjernvarme (MWh) El (MWh) Total energiforbrug (MWh) Olieforbruget falder Olie anvendes til kedelanlægget på Nørrebrogade, hvor der produceres damp til drift af Køkken og Vaskeri. Apoteket brugte damp til procesudstyr indtil medio Vaskeri og Apotek er selvstændige institutioner og er derfor undladt i tabellen. Dampen kan produceres fra to kedler. Den ene kedel er nyinstalleret medio Den anden kedel, som kun fungerer som reserve, er en ældre traditionel kedel, der kun kan fyre med olie. Den nye kedel er kapacitetsmæssigt tilpasset nuværende dampforbrug, som er meget lavere end tidligere. Kedlen kan anvende produkter som palmeolie og animalsk fedt. Begge produkter er mere miljøvenlige end olie og er væsentlige billigere end dieselolie. Vi har i 2005 anvendt palmeolie og dieselolie i den ny kedel, og overgår i 2006 til animalsk fedt. Hele kedelinstallationen forventes at kunne tilbagebetales på mindre end 2 år, især på grund af den lave pris på de alternative brændselsprodukter. Apoteket og Køkkenet blev i 2004 forsynet med damp fra et fælles rørsystem. Ved nedlukningen af Apotekets produktion blev damptrykket derfor reduceret, og der blev lukket for damptilførselen til rørledningen, når køkkenet ikke var i drift. Varmetabet fra rørene til omgivelserne blev herved reduceret. Resultatet af ændringerne blev, at det samlede forbrug af olie til køkkenet er faldet med ca. 50% i fra 2003 til Fjernvarmeforbruget stiger Fjernvarme leveres af Århus Kommunale Værker, som primært køber varmen hos A/S ELSAM, Studstrupsværket, hvor varmen produceres med olie, kul og biomasse som brændsel. Den varme, som produceres ved forbrænding af affaldet på Kraftvarmeanlæg Århus Nord, indgår ligeledes i forsyningen. Odder Sygehus bliver ligeledes forsynet med fjernvarme fra Studstrupsværket. Odder Varmeværk har derudover et spids- og reservelastanlæg bestående af to oliefyrede centraler. Ifølge kraftværksaftalen med Århus er Odder Varmeværk forpligtet til at opretholde egen kedelkapacitet, således at Odder by kan varmeforsynes i tilfælde af kraftvarmesvigt. På Samsø bliver sygehusets fjernvarme leveret fra et lokalt varmeværk, som er ejet af NRGI, hvor fyringen primært er baseret på CO 2 neutralt brændsel dvs. flis, træpiller eller halm. Fjernvarme anvendes til rumopvarmning samt opvarmning af ventilationsluft. Til måling og styring af forbruget er der placeret varmemålere 130 steder rundt på hospitalerne. Varmeforbruget er afhængig af vejr og vind, så derfor graddagekorrigeres varmeforbruget for udsving i klimaet, hvormed forbruget mellem de enkelte år bedre kan sammenlignes. Graddagekorrektionen er dog kompliceret på hospitalet, idet bl.a. ventilationsanlæg ofte kører året rundt og derfor også kræver opvarmning ud over en normal varmesæson. Fjernvarmeforbruget ligger på samme niveau i 2005 som 2004, når der korrigeres for den øgede bygningsmasse på Nørrebrogade i Miljøredegørelse Århus Sygehus

9 Elforbruget stiger El anvendes til drift af en lang række maskiner og behandlingsudstyr som blandt andet ventilationsanlæg, køleanlæg, cirkulationspumper, belysning, undersøgelses- og behandlingsudstyr, kontormaskiner, edb, telefonanlæg, radioer, bordventilatorer og køkkenudstyr. De største enkelt brugere er MR-scannere og acceleratorer. Som nødforsyning er der på Århus Sygehus installeret nødgeneratorer, som starter automatisk i tilfælde af strømsvigt. Nødgeneratorerne skal forsyne de vigtigste afdelinger og udstyr ved strømsvigt. Generelt er der en stigende forbrug af IT-udstyr, hvilket også er med til at øge energiforbruget. I 2005 blev to decentrale køleanlæg til IT-servercentralen på Nørrebrogade nedlagt, og erstattet med køling fra centralkøleanlægget med frikøling. Flere energitunge scannere blev i løbet af 2005 også tilsluttet det centrale køleanlæg. Det centrale køleanlæg, hvor kulden transporteres via vand, har den fordel, at det i kolde perioder overfører den kolde udeluft til køleanlægget, hvorved kølekompressorerne stopper. På Tage-Hansens Gade blev der i køkkenet 2005 etableret et nyt centralt køle- og fryserum. Flere decentrale køle/fryserum og køle/fryseskabe blev herved nedlagt. Det er en af årsagerne til, at man på Tage-Hansens Gade kan fastholde det samme energiforbrug som tidligere år. Prisen på el, kan opdeles i to dele. Den direkte betaling for strømmen samt en række faste udgifter, som er ens for alle forbrugere. Den direkte betaling for strømmen er ca. 16 % af den endelige pris. Det er denne del, man som forbruger har mulighed for at handle. Århus Sygehus lavede i 2004 en fastprisaftale for hele år 2005 med el-selskabet. Det bevirkede, at vi ved årets udgang reducerede udgifterne med ca. 5 øre pr. kwh i forhold til den faste forsyningspligtspris. Prisreduktionen i kroner svarer til ca kr, men er desværre ikke mærket til nye initiativer for at opnå flere energibesparelser. Prisudviklingen følges løbende for at opnå det bedste resultat i de kommende år. Emissionsbidraget fra energiforbruget De væsentligste miljøbelastninger forårsaget af energiforbruget er udledning af henholdsvis CO 2 (kuldioxid), NO X (kvælstofilter) og SO 2 (svovldioxid). Svovldioxid og kvælstofilter går i forbindelse med vanddampe og falder ned igen som det, man kalder sur regn eller syreregn. Syreregnen ødelægger væksten for træer og planter. Selvom CO 2 ikke er giftigt, er det et stort problem for naturen, idet udledningen af CO 2 forværrer drivhuseffekten. Udledte luftarter CO 2 NOx SO 2 El tons 188 0,1 0,1 Fjernvarme tons ,9 19,2 Olie tons ,2 12,1 Beregning af CO 2, NO x og SO 2 foretaget udfra Green Networks nøgletal for Jylland/Fyn-området Emissionerne fra afbrænding af brændstof vil fra 2006 ændres væsentligt, da det animalske fedt, der erstatter dieselolien, er CO 2 neutral. Emissionsbidrag fra transport Energiforbruget til transport er også en vigtig post, når emissionsbidraget skal gøres op, men det er en meget kompleks størrelse, som med de eksisterende arbejdsgange ikke registreres. Dels er der medarbejdernes transport til og fra arbejde, medarbejdernes interne transport mellem sygehusets 5 matrikler, og derudover er der vare-, mad-, vasketøj- og affaldstransport, patient- og pårørendes kørsel, kørsel af håndværkere osv. Miljøredegørelse Århus Sygehus

10 Indkøb og forbrug Århus Sygehus er en institution i Århus Amt og dermed underlagt de fælles indkøbsaftaler, som fastlægges ved amtets indkøbsvirksomhed. Aftalerne indgås i overensstemmelse med amtets indkøbspolitik, og indkøbet foretages ud fra forretningsmæssige kriterier, dvs. pris, kvalitet, miljø, leveringssikkerhed, service mv. Derudover følges kravspecifikationerne for de enkelte varegrupper udarbejdet af foreningen for offentlige indkøbere (IKA). Amtets indkøbsvirksomhed prioriterer derudover brugerindflydelsen ved at anvende brugergrupper og specialister ved forberedelse og indgåelse af indkøbsaftaler. På miljøsiden har PVC blandt andet været i fokus, så alle kontorartikler, som købes via fælles indkøb, er fri for PVC. Amtet har ligeledes taget en beslutning om, at institutionerne i Århus Amt ikke anvender engangshandsker af PVC. Det overordnede arbejde med at skabe mere fokus på vareindkøb, fortsættes i samarbejde med både miljøkonsulenten fra Århus Amt og amtets indkøbsvirksomhed. Genbrugspapir indføres på hele sygehuset I forhold til nyt papir, er det en miljømæssig fordel at anvende genbrugspapir, idet produktionen af nyt papir kræver et større kemikalieforbrug samt et større forbrug af el og vand. I 2003 blev det på Nørrebrogade besluttet, kun at anvende genbrugspapir, og i 2005 blev det besluttet, at dette skulle gælde på alle sygehusets matrikler. Resultatet ses tydeligt, idet genbrugspapir i 2005 udgør 70% af det samlede papirforbrug på hele Århus Sygehus. Papirforbruget på vej i den rigtige retning Papirforbruget varierer en del i perioden 2002 til 2005 og er både et resultat af sygehusfusionen og lagerforskydningen. Meget positivt er det, at papirforbruget er faldet med 11% fra 2004 til 2005, og et fald på 12% i forhold til Det betyder, at vi både reducerer miljøbelastningen og sparer penge. Der i 2005 brugt stk. A4 ark pr. fuldtidsansat Papirforbrug total stk stk Stk stk Genbrugspapir stk/% af total / 1% / 28% / 65% / 70% Med indførslen af Elektronisk Patient Journal (EPJ) og andre elektroniske systemer forventes det, at papirforbruget på længere sigt reduceres, specielt når der er fuld tillid til systemerne. Forbruget af papirhåndklæder og engangsartikler På et hospital anvendes mange engangsartikler. Ved produktionen af disse artikler anvendes mange råstoffer og ressourcer, som ender som affald. Det er her valgt at følge udviklingen i forbruget af engangskrus, engangstallerkner og håndklæderuller / enkeltark Engangskrus stk Paptallerkner stk Håndklæde ark stk Håndklæderuller ruller Miljøredegørelse Århus Sygehus

11 Forbruget af engangshandsker stiger Engangshandsker var i fokus omkring 1997 på grund af frygten for latexallergi, og denne frygt forøgede brugen af PVC handsker betydeligt. Senere er man blevet opmærksom på, at det er pudderet i latexhandskerne, som er en medvirkende årsag til latexallergi, og der indkøbes i dag kun pudderfri latexhandsker. Det blev dertil besluttet af miljømæssige grunde, at der pr. 1. april 2004 ikke mere indkøbes PVC handsker til Århus Amts institutioner, og det forventes, at forbruget fremtidigt vil være minimalt. Udviklingen i brugen af PVC / vinylhandsker viser, at kun ½% af handskerne i 2005 er PVC handsker Engangshandsker [stk.] latex vinyl nitril andre Det totale forbrug af engangshandsker har en stigende tendens. Fra 2002 til 2005 er det faktisk steget med hele 25%. Stigningen kan nok overvejende forklares ved en større bevidsthed om, hvilke arbejdsprocesser som kræver anvendelse af handsker I perioden indgår ikke talmateriale fra Samsø Sygehus. Forbruget af engangshandsker på Samsø Sygehus udgør i 2005 dog kun 0,6% af det samlede forbrug, og påvirker ikke resultaterne meget Latex Stk Vinyl/PVC stk Nitril stk Andre stk Total stk Medicinske gasser De medicinske gasser omfatter her ilt og lattergas, som begge har en meget energikrævende fremstillingsproces. Derudover er lattergas en drivhusgas, som har en negativ påvirkning af atmosfæren. Ilt har ingen negativ påvirkning af atmosfæren Lattergas kg Ilt m Forbruget af lattergas falder fortsat, da det erstattes af andre medicinske metoder. Lattergas anvendes derfor kun ganske få steder på Nørrebrogade og Tage-Hansens Gade, mens Odder, PP Ørums Gade og Samsø intet forbrug har af lattergas. Forbruget af ilt er de seneste tre år svagt stigende, men er direkte afhængig af patienternes behov. Det overvåges for at sikre mod utætheder i systemet og dermed et unødvendigt overforbrug Miljøredegørelse Århus Sygehus

12 Vand Vand anvendes hovedsagelig til Vaskeri, Køkken, Apotek, hospitalsmaskiner, rengøring og sanitære formål. Vaskeriets vandforbrug udgøres blandt andet af vanddamp og blødt vand fra blødvandsanlæg. Køkkenets vandforbrug er inklusiv den vandmængde, som anvendes til at producere både blødt vand og damp. Vandforbruget falder Køkkenfunktionens vandforbrug på Nørrebrogade er faldet med ca. 17% i forhold til Størstedelen af vandbesparelsen er opnået ved at reducere ledningstabet i damprørene frem til køkkenet. Dette blev muligt efter at apoteket blev frakoblet, og der opnås et mindre dampforbrug og dermed lavere vandforbrug til kedlen. En anden besparelse er fremkommet ved, at køkkenet i 2004 fik en ny køleunit til afkøling af supper, som til forskel fra den gamle ikke er vandforbrugende Vandforbrug Århus Sygehus [m3] Vand- øvrigt Vaskeri Køkken- NBG Apotek Det øvrige vandforbrug er faldet ca. 12 % siden Faldet skyldes overvejende, at aktiviteterne i Odder er reduceret, og at der på Tage Hansens Gade blev afmonteret et vandforbrugende køletårn fra centralkøleanlægget. Det øgede vandforbrug i 2004 på Nørrebrogade opstod i forbindelse med etablering og opstart af et stort vandbåret køleanlæg med distribution af koldt proceskølevand. Ny køleunit til afkøling af supper Vandforbrug [m 3 ] Vand- øvrigt Vaskeri Køkken- NBG Apotek Århus Sygehus i alt Miljøredegørelse Århus Sygehus

13 Rengøring og kemi På sygehuset anvendes mange kemikalier såsom rengøringsartikler, desinfektionsmidler, midler til personlig hygiejne, medicinske gasser, kemikalier til svømmebad, kemikalier til røntgen eller forskellige kemikalier i forbindelse med laboratoriearbejde, og vedligehold af bygninger. Udskiftning af kemikalier til mindre miljøbelastende De fleste afdelinger arbejder løbende med deres arbejdspladsbrugsanvisninger, og har derfor fokus på, hvilke kemikalier de anvender. Når det ved udarbejdelsen af arbejdspladsbrugsanvisningerne viser sig, hvilke forholdsregler, der skal anvendes ved håndteringen af et produkt, øges interessen for at udskifte nogle af produkterne til knap så belastende produkter. Nye og eksisterende kemikalier vurderes Det er væsentligt, at sortimentet af rengøringsprodukter dækker brugernes behov, og opfylder kravene til effektivitet og samtidig tilgodeser materialevedligeholdelses- og miljøhensyn. Når nye produkter indføres, vurderes en række parametre. En brugergruppe giver sine anbefalinger, inden den endelige beslutning træffes. Produkter vurderes udfra følgende kriterier i ikke prioriteret rækkefølge: rengøringsevne, dosering, duft og farve, brugsvenlighed, effektivitet, pris, konsistens samt indholdsstoffer. Der anvendes udelukkende godkendte rengøringsprodukter, som lever op til specielle krav i forhold til f.eks. nedbrydelighed og allergivenlighed. Alle produkter til den daglige rengøring lever op til kravene for Svanemærkning, hvor produkternes totale miljøbelastning vurderes i forhold til råvareudledning, produktion, anvendelse og genanvendelse af emballage. Øvrige produkter lever enten op til Svanemærket eller til kravene i Sveriges Naturfredningsforening Bra Miljøval, som vurderes i forhold til biologisk nedbrydelighed, giftighed overfor fisk, alger og dafnier samt allergi og overfølsomhed. Endelig er produkterne deklareret i samarbejde med Astma- og Allergiforbundet. Kemikalier opgøres her som rengøringsmidler og øvrige kemikalier. Øvrige kemikalier dækker en blandet gruppe produkter, som anvendes i forbindelse med patientpleje. Der anvendes derudover mange forskellige kemikalier i forbindelse med laboratoriearbejde, og vedligehold af bygninger. Forbruget af disse kemikalier styres i de enkelte afdelinger og opgøres ikke i denne redegørelse. Skurecreme er udgået af det daglige sortiment Der har været fokus på, at skurecreme ikke indgår i sortimentet af dagligt anvendte rengøringsmidler, men at det udelukkende anvendes i særlige tilfælde, hvor de øvrige midler ikke slår til. I realiteten har vi primært skurecreme i vores sortiment, fordi det er velegnet til at rengøre porcelænshåndvaske, når belægningen misfarves, fordi der blandt andet hældes kaffe i disse. Så hvis vi kan få medarbejderne til at hælde kafferester i stålvaskene i køkkenet i stedet for i håndvasken, kan vi sandsynligvis helt undgå dette produkt. Indførsel af doseringsanlæg sikrer korrekt dosering og styring af forbruget Der er konstateret en stigning i forbruget af universalrengøringsmiddel, sanitetsrengøringsmiddel og kalkfjerner på afdelingerne på Nørrebrogade/P.P. Ørumsgade. Med henblik på at afhjælpe dette, afprøver vi for tiden doseringsanlæg til rengøringsmidler på 4 afsnit. Doseringsanlæg sikrer korrekt dosering, og dermed en bedre styring af forbruget. Der vil endvidere blive sat øget fokus på såvel forbrugsmønster som indkøbsmønster. Nye retningslinjer for håndhygiejne medfører øget forbrug af sprit Forbruget af håndsprit er siden 2004 steget med 50 %, og forbruget af håndsæbe er faldende. Dette er tydeligt en effekt af de nye retningslinjer for håndhygiejnehygiejne, som blev introduceret i Mange håndvaske erstattes af afspritninger. Det forøgede forbrug af sprit har ikke umiddelbart nogen ekstra miljøbelastning, idet sprit ikke er mærket med hensyn til miljøfare (sprit er dog klassificeret som farligt affald og må derfor ikke udledes til spildevandssystemet). Nye spritdispensere opsættes for at opnå bedre håndhygiejne. Miljøredegørelse Århus Sygehus

14 Kemikalier til rengøring NBG, THG og PPØ Odder & Samsø Skurecreme liter 337, Toiletrens liter 4805, , Gulvbehandling liter Gulvvask liter Universalrengøring liter ,5 5389, Sanitær liter Glasrens liter 103,5 109,5 119,25 40,4 18,9 Kalkfjerner liter Grundrens kg , Øvrige. kemikalier NBG, THG og PPØ 0 Patientsæbe fast kg 67,8 91,2 65,475 58,02 0 Sæbespåner kg Brun sæbe kg 32, , Maskinopvask fast/pulver Kg 617,8 698,2 681,8 1230,8 501,5 Maskin/instrumentvask liter Rengøringssprit liter 81, , Håndsprit liter ,7 234 Desinfektion liter , Patient-/håndsæbe, flydende liter 4733, , , ,4 186 Tøjvask liter ,5 1217,5 12 Håndopvask liter Alm. eddike liter Eddikesyre liter ,5 158,5 0 Afkalker kaffemaskine liter Vasketøj Vask af vasketøj er en miljøbelastende proces, hvor energiforbrug, affald, vandforbrug, spildevand, samt forbrug af vaskemidler giver de væsentligste miljøpåvirkninger. Da vaskeriet vasker tøj for sygehusene i Århus Amt, er det valgt i denne redegørelse ikke at medtage vaskeriets forbrug af diverse kemiske produkter. Oplysninger om vaskeriets forbrug beskrives i vaskeriets egen miljøredegørelse, som udgives hvert tredje år ( Århus Amts Vaskeri er certificeret i forhold til Miljøledelsesstandarden ISO og arbejder målrettet med miljøforbedringer. Vaskeriet har i 2005 vasket kg tøj, hvoraf knap 40% af vasketøjet leveres fra Århus Sygehus. På Samsø vaskes tøjet lokalt, og udgør kun 2% af Århus Sygehus vasketøj Vasketøj kg Miljøredegørelse Århus Sygehus

15 Affald Mindre affaldsmængder Affald bortskaffes på mange forskellige måder, og faktisk sorterer vi i dag affaldet i mere end 20 forskellige affaldstyper. Det er ikke på alle sygehusets matrikler, der sorteres i lige mange affaldstyper, men vi forsøger så vidt muligt at ensrette forholdene. Der er dog visse lokale forhold, som gør, at der altid vil være nogle forskelle i håndteringen. Trods udviklingen, hvor affaldsmængder generelt stiger, er det de to sidste år lykkedes sygehuset at leve op til vores miljømålsætning om at reducere den totale affaldsmængde. Den totale affaldsmængde er faldet med henholdsvis 6% i 2004 og 1 % 2005 i forhold til foregående år Total affald i ton Affaldstyperne opdeles i redegørelsen i 4 grupper. Affald til genbrug, affald til specialbehandling, affald til forbrænding og affald til deponi. Der indsamles mere affald ind til genbrug For denne gruppe gælder det, at hele produktet genanvendes. Der er dog en undtagelse ved elektronikken, hvor hovedparten genanvendes, mens resten går til specialbehandling eller forbrænding. I 2005 genanvendes ca. 27% af affaldet, hvilket er en 6% stigning i forhold til Vores målsætning om at øge genbrugsandelen med 5% er dermed nået, og skulle gerne fastholdes frem til Madaffald udgør i 2005 knap 25 % af det genanvendelige affald (40 % i 2002), og disse mængder er i forhold til 2004 reduceret med 16%. Årsagen til reduktionen er, at afdelingerne er blevet bedre til at bestille passende mængder (budgettet er lagt ud i afdelingerne) og samtidig serveres det varme mad om aftenen og ikke til frokost. InterGen finder her reservedele til det udstyr, som indsamles fra sygehuset og efterfølgende genbruges. Det genbrugelige hospitalsudstyr udgør ca. 9%. Dette udstyr anvendes enten internt i Århus Amt, i Afrika, Litauen eller tilsvarende steder. Mindre produktion af affald som sendes til specialbehandling Specialbehandlet affald (farligt affald) er affald, som gennemgår en specialproces inden den endelige bortskaffelse. Flere af disse affaldstyper bearbejdes for at få så meget som muligt frasorteret til genanvendelse. Hovedparten af affaldstyperne i tabellen sendes til specialbehandling med genvinding /regenerering for øje. Affald til specialbehandling er reduceret med 10% forårsaget af den mindre produktion af væsker fra røntgenfremkalderapparaterne. Mængden af medicinrester stiger jævnt i hele perioden, idet Apoteket løbende er overgået til at modtage medicinrester fra alle sygehusene i Århus Amt dog på nær Samsø. Affald til forbrænding Affald, som sendes til forbrænding, udgør mere end 65% af de totale affaldsmængder. Idet dagrenovationsaffaldet udgør ca. 90 % af det brændbare affald, er det den største affaldstype. Reduktion af klinisk risikoaffald har de seneste år været i fokus, dels pga. den sikkerhedsmæssige risiko, der er ved håndteringen, dels pga. at klinisk risiko er ca. 10 gange dyrere at bortskaffe end dagrenovation. Affald til deponi Affald til deponi er her en affaldstype, som består af affald fra vedligeholdelsesprojekter samt fra dagrenovationsaffaldet fra Samsø. På Samsø deponeres dagrenovationsaffald lokalt på øen, og renovationsaffaldet fra Samsø Sygehus udgør derfor mere end 40% at deponiaffaldet fra Århus Sygehus. Miljøredegørelse Århus Sygehus

16 Affald genanvendelse [ton] Papir sikkerhedsmakulering [ton] 66,06 61,42 57,09 55,090 Bl. papir og pap [ton] 85,98 86,10 110,89 109,811 Plastfolie 1,16 1,90 3,09 2,260 Glas og flasker 0,54 1,03 1,36 1,350 Planglas 1,14 0,89 1,80 1,255 Madaffald 194,83 174,36 153,28 128,760 Jern og metal 43,96 51,27 43,15 47,900 Elektronik 17,61 26,92 16,29 18,631 Hospitalsudstyr til genbrug Ikke registreret 41,03 42,77 48,778 PVC 0,70 0,35 0,35 0,600 Haveaffald 73,23 76,16 72,68 74,770 Træ 0,00 0,00 0,00 3,930 Beton /bygge og anlægsaffald 11,84 35,42 21,76 61,418 Total 497,05 556,85 524,50 554,553 Affald specialbehandling [ton] Oliefiltre 0,090 0,270 0,000 0,00 Akkumulatorer 1,820 1,770 2,280 3,17 Køleskabe 0,000 1,280 0,000 2,79 Lysstofrør 0,688 0,824 0,600 0,83 Fixervæske fra røntgen 20,940 25,060 27,167 11,30 Olie og kemikalie 23,740 29,470 25,070 24,786 Medicinrester 5,604 6,113 9,567 12,947 Batterier 0,154 0,838 0,265 1,839 Filmaffald 7,862 9,443 4,308 13,890 Røntgenfremkalder 20,355 22,090 22,069 10,949 Total 81,253 97,158 91,326 82,500 Affald forbrænding [ton] Dagrenovation 1.345, , , ,627 Klinisk risikoaffald 123, , ,630 98,044 Andet brændbart 37,800 31,950 54,250 32,590 Total 1.507, , , ,261 Affald til deponi [ton] Beton mv 58,736 63,698 47,170 51,063 Sanitet 2,040 0,420 0,800 0,640 Total 60,776 64,118 47,970 51,703 Miljøredegørelse Århus Sygehus