Grønt regnskab. Boliger og erhverv 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab. Boliger og erhverv 2004"

Transkript

1 Grønt regnskab Boliger og erhverv 24

2 Forord Marts årgang Grønt regnskab sort på hvidt Udgiver Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade Herlev Tlf Layout og produktion TrykBureauet, Grafisk produktion A/S Hermed præsenteres det andet grønne regnskab for Herlev Kommunes boliger og erhverv. Sammen med grønt regnskab for kommunens institutioner afdækker regnskabet kommunens samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Arbejdet med de grønne regnskaber har nu foregået i så mange år, at ressourceforbrugets udvikling over en længere årrække kan præsenteres. Vi har derfor fået et mere korrekt billede af ressourceforbrugets udvikling frem for et øjebliksbillede af forbruget. Det grønne regnskab kan hjælpe til at prioritere indsatsen for et bedre miljø, og efterhånden vil grønt regnskab kunne afspejle, om de miljøinitiativer, der iværksættes, har en virkning. Udgivelsen af de grønne regnskaber er en del af Agenda 21-arbejdet med at nedsætte ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Kommunen ønsker at gå foran som et godt eksempel og vil med det grønne regnskab udbrede kendskabet til det miljøarbejde, der foregår i kommunen. Et af målene med det grønne regnskab er at fremme debatten om miljøspørgsmål og opfordre borgere og virksomheder til at deltage i arbejdet for et bedre miljø. Herlev Kommune er godt i gang med en målrettet indsats omkring arbejdet med at forbedre miljøtilstanden og mindske belastningen. Forhåbentlig vil det grønne regnskab være med til at øge bevidstheden om vores daglige forbrug og samtidig virke som en inspiration til at forbedre vores forbrugsmønster. Små bidrag gør en forskel.

3 Grønt Regnskab 24 Indledning Grønt regnskab Boliger og erhverv 24 Indledning Indledning Det grønne regnskab for boliger og erhverv er en opfølgning på regnskabet fra Regnskabet giver en oversigt over ressourceforbrug og miljøbelastning i kommunens boliger og virksomheder og over den udvikling, der er sket. Overordnet set er det grønne regnskab en del af kommunens indsats for at reducere ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det er hensigten, at der fremover vil blive udarbejdet grønt regnskab for boliger og erhverv hvert andet år. Affald og genbrug Forbrugsdata i det grønne regnskab er så vidt muligt opgjort på husstandsniveau, pr. m 2 eller pr. person, så den enkelte kan bruge det grønne regnskab til at sammenligne sit eget forbrug med det gennemsnitlige forbrug i kommunen. Vandforbrug Regnskabet omfatter data for affaldsproduktion, vandforbrug og spildevand, varmeforbrug, elforbrug og trafik i perioden 1997 til 24. Spildevand Varmeforbrug Elforbrug Trafik Regnskabet viser blandt andet, at boligerne står for det største forbrug af vand og varme, mens virksomhederne bruger mest el og producerer mest affald. Den samlede affaldsmængde varierer fra år til år, men tendensen er, at mængden er stigende. Målsætningen for håndtering af affald fordelt på behandlingsform er stort set opfyldt. Det samlede vandforbrug er faldet jævnt i hele perioden. Vandtabet i ledningsnettet har siden 21 ligget på 15-16%, men er faldet til 6% i 24. Der arbejdes fortsat på at mindske miljøbelastningen fra spildevand, herunder at reducere mængden af indsivende regn- eller grundvand til kloaksystemet. Det samlede varmeforbrug varierer en del i perioden og der er ikke tale om en stigende eller faldende tendens i forbruget. Det samlede elforbrug er faldet lidt i perioden. Faldet er sket i slutningen af perioden. Privatbilismen er øget, mens antallet af passagerer, der benytter offentlig transport er faldet. Den væsentligste grund til at reducere forbruget af el, vand og varme eller produktionen af affald er den belastning af miljøet, som forbruget medfører. Desuden er mange af de ressourcer vi forbruger begrænsede. Endelig er der mange penge at spare ved at nedsætte forbruget. Forslag til forbedringer og kommentarer til det grønne regnskab er meget velkomne. Henvendelse kan ske til Teknisk Forvaltning på telefon eller ved at sende en mail til

4 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Mål for affaldshåndtering Affald opfattes normalt som alt det, der smides væk, men meget affald indeholder materialer og ressourcer, der kan bruges igen. Direkte genbrug eller genanvendelse af affald som ny råvare sparer samfundet for mange udgifter og reducerer forbruget af energi- og naturressourcer. Hvis produkter og materialer ikke genanvendes, kan energien i affaldet udnyttes til produktion af el og varme på affaldsforbrændingsanlæg. Den sidste og ringeste mulighed for bortskaffelse af affald er deponering på lossepladser. For at tilrettelægge bortskaffelsen af affald, så tabet af energi og ressourcer begrænses mest muligt, udarbejder Herlev Kommune en affaldsplan hvert 4. år. Planen omfatter såvel initiativer til forebyggelse af affald ved kilden som valg af metoder for indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet. Herlev Kommunes overordnede mål for affaldsplanen er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte ressourceforbrug og produktion af affald, samt at affald både på kort og lang sigt kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Sådan bortskaffes affaldet Det er et fælles ansvar at håndtere affald med omtanke og bidrage til samfundets udvikling. Det kræver effektive indsamlings- og genanvendelsesordninger og at borgere og virksomheder deltager aktivt. Herlev Kommunes mål for den fireårige planperiode er at: nedsætte væksten i affaldsmængderne og afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og affaldsdannelse mindske miljøbelastningen fra affald forebygge forurening fra farligt affald. begrænse tab af ressourcer. Rammerne for affaldshåndteringen er fastlagt i kommunens affaldsplan og udmøntet i regulativer for dagrenovation, erhvervsaffald og farligt affald. I Herlev findes der forskellige renovationsordninger for private husstande. For alle husstande gælder, at affaldet som minimum skal sorteres i følgende fraktioner: dagrenovation papir og pap glas og flasker storskrald haveaffald farligt affald byggeaffald

5 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Mål for 28 Affald fra husholdninger 56% genanvendelse 42% forbrænding 2% deponering Affald fra servicevirksomheder 62% genanvendelse 36% forbrænding 2% deponering Virksomheder og institutioner i Herlev er omfattet af Regulativ for erhvervsaffald, der fastlægger regler for, hvordan de forskellige typer affald skal sorteres og håndteres. Forbrændingsegnet affald transporteres til forbrænding på I/S Vestforbrænding, som Herlev Kommune er medejer af. Affald til deponi transporteres til forskellige deponier afhængig af type. Størstedelen af affaldet kan deponeres i Danmark. Udvikling i kommunens affaldsproduktion Opgørelsen af affald omfatter affald indsamlet under kommunale ordninger og fra genbrugsstationen. ton Af nedenstående figur fremgår, at af den samlede affaldsmængde i 24 blev 64% genanvendt, 28% forbrændt, 5% deponeret og 1% særligt behandlet. For 2% af affaldet er behandlingsformen ikke oplyst af modtageanlæggene. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald. Genanvendelse 64% Forbrænding 28% Særlig behandling1% Deponi 5% Ikke oplyst 2% Hvad sker der med affaldet? Forbrændingsegnet affald køres til Vestforbrænding til forbrænding til el og fjernvarme. Bygge- og anlægsaffald knuses og bruges i veje og fundamenter. Storskrald bliver sorteret og rent træ genanvendes. Affald fra industrivirksomheder 33% genanvendelse 66% forbrænding 1% deponering Affald fra bygge- og anlægsvirksomheder 93% genanvendelse % forbrænding Husholdninger Erhverv Samlet affaldsmængde fordelt på behandlingsform i 24. I Herlev Kommunes Affaldsplan er målsætningen for håndtering af affald fordelt på behandlingsform for 24 henholdsvis 64% til genanvendelse, 3% til forbrænding og 6% til deponi. Målsætningen er altså meget tæt på at være opfyldt. Haveaffald findeles og komposteres på komposteringsanlæg. Hele flasker genbruges. Glas og flasker smeltes om til nyt glas. Pap genanvendes til ny papemballage. Papir genanvendes til nyt papir. 7% deponering Samlet affaldsmængde fra boliger og erhverv i perioden I 24 blev der produceret ca. 76. tons affald i Herlev Kommunes boliger og virksomheder. Det er en stigning på 1% i forhold til året før. Mængden af affald fra husholdninger er stort set uændret i forholdt til året før, mens mængden af erhvervsaffald derimod er steget 14%. Den samlede affaldsmængde varierer fra år til år, men tendensen er, at affaldsmængden er stigende. Mængden af affald fra husholdninger udgør ca. en fjerdedel af kommunens samlede affaldsproduktion.

6 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Husholdningsaffald kilo Husholdningsaffald opgjort i kilo pr. husstand og fordelt efter type i perioden 1997 til 24. I 24 producerede husholdningerne i Herlev i alt 18. tons affald. Det svarer til kg affald pr. husstand i gennemsnit. Mængden af husholdningsaffald varierer fra år til år, men efter at være steget markant i slutningen af 199 erne, ser det nu ud til, at produktionen af affald er blevet mere stabil. Mængden af storskrald steg i slutningen af 199 erne, men ellers er der ikke den store variation i fordelingen af affald efter type % 2% 51% 22 43% 2% 55% Haveaffald Storskrald Pap Dagrenovation Papir Glas 23 45% 2% 53% Erhvervsaffald ton Erhvervsaffald fordelt efter type i perioden 1997 til 24. Aff. behandling/renseanlæg Byggeri og anlæg Industri Service Mængden af erhvervsaffald varierer meget fra år til år, men tendensen er, at den samlede affaldsmængde er stigende. En del af stigningen fra 23 til 24 skyldes dog også en ændret opgørelsesmetode hos Vestforbrænding. Affaldsproduktionen i virksomheder varierer generelt mere end i husholdningerne fra år til år. Det skyldes, at aktiviteten i specielt bygge- og anlægsbranchen er meget skiftende, og at virksomhederne flytter på tværs af kommunegrænserne. Virksomhederne i kommunen har ansvar for, at det affald, der produceres på den enkelte virksomhed sorteres og opbevares korrekt. Kommunen gør en indsats for gennem information og tilsyn at hjælpe virksomhederne med at håndtere deres affald korrekt. Farligt affald er bl.a.: Asbest: eternit, loftsplader mm. Batterier: kviksølv, Ni- Cd, blyakkumulatorer, knapcellebatterier og genopladelige batterier. Forurenet jord og grus Kemikalier: maling, terpentin, lak, pesticider, fotokemikalier mm. Klinisk risikoaffald: bandager, kanyler mm. Kviksølvholdige lyskilder: lysstofrør, solarierør, lavenergipærer, kviksølvlamper mm. Medicinrester Olie 21 21% 6% 73% 22 22% 6% 72% 23 24% 6% 7% 24 22% 4% 74% Genanvendelse Forbrænding Deponi Behandling af husholdningsaffald i perioden 21 til 23. På figuren ses, hvor stor en del af husholdningsaffaldet, der går til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponi. Målsætningen for 28 er 56% genanvendelse, 42% forbrænding og 2% deponi. Det er realistisk at nå denne målsætning. På grund af ændret kortlægningsmetode hos Vestforbrænding har det ikke været muligt at få opgjort behandlingen af husholdningsaffaldet for 24. Behandling af erhvervsaffald i perioden 21 til 24. Genanvendelse Forbrænding Deponi Andelen af erhvervsaffald til deponi og forbrænding er faldet fra 23 til 24, mens andelen af erhvervsaffald til genanvendelse er steget. Dette er en meget positiv udvikling efter flere år, hvor andelen af affald til genanvendelse er faldet på bekostning af affald til forbrænding.

7 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Hvor kommer vandet fra? Herlev Kommunes vandforsyning forsyner samtlige borgere, virksomheder og institutioner i Herlev med rent drikkevand. Siden kommunens vandværk lukkede i starten af 199 erne er alt drikkevand købt af Københavns Energi, der indvinder vand på mange store kildepladser på Sjælland. Kommunen har ansvaret for den daglige drift, der blandt andet omfatter vedligehold af i alt 112 kilometer forsyningsledning. Der blev i 24 renoveret 1,6 km vandledninger. Vandkvalitet Kommunen har ansvaret for, at det leverede drikkevand til enhver tid opfylder gældende kvalitetskrav. Vandkvaliteten i ledningsnettet kontrolleres jævnligt og analyseresultaterne kan ses på kommunens hjemmeside. Overordnet set er vandkvaliteten god og opfylder alle gældende kvalitetskrav. 1. m 3 99 procent af alt drikkevand i Danmark er grundvand Vandet pumpes op fra dybe boringer i undergrunden. Fra naturens hånd er det så rent, at det kun skal iltes og filtreres på vandværket, før det pumpes ud til forbrugerne. Grundvand er langt fra en uendelig ressource. I byområderne bruges mere grundvand end der dannes tab forbrug Købt vand fra Københavns Energi fordelt på forbrug og tab i ledningsnettet i perioden 1997 til 24. Vandforbrug Der blev i 24 importeret 1,77 mio. m 3 vand fra Københavns Energi, hvilket er et fald på 1% i forhold til året før. Vandforsyningen solgte 1,66 mio. m 3 vand til forbrugerne. Vandtabet er faldet fra 16% i 23 til 6% i 24. Vandtabet har siden 21 ligget på 15-16%, så det er meget positivt, at det i 24 er lykkedes at nedbringe vandtabet markant. Reduktionen i vandtabet skyldes en ekstraordinær indsats med lækageopsporing ud fra en overvågning af nattimeforbruget. I 24 blev der sat to ekstra målerbrønde i drift, så nattimeforbruget kan registreres i afgrænsede distrikter. Ved brud, og dermed forhøjet nattimeforbrug, letter distriktsopdelingen lækageopsporingen.

8 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Mange drikkevandsboringer må lukkes på grund af forurening Forureningen skyldes blandt andet gamle lossepladser, industrivirksomheder og brugen af sprøjtegifte. Selv små mængder siver ned i undergrunden og udgør en risiko for vores grundvand. Herlev Kommune har siden 1999 stoppet brugen af sprøjtegifte (undtaget bekæmpelse af bjørneklo) og opfordrer alle i kommunen til at gøre det samme. Vandtabet opgøres som forskellen mellem den mængde vand, der købes fra Københavns Energi og den mængde vand, der sælges til forbrugerne. Vandtabet omfatter udover vandspild som følge af utætte vandledninger også umålt forbrug til brandslukning og ledningsskylning, og der vil derfor altid være et mindre vandtab. Der arbejdes fortsat på at fastholde vandtabet på et lavt niveau. 1. m Herlev Kommunes samlede vandforbrug i perioden 1997 til 24. I 24 var Herlevs samlede vandforbrug 1,66 mio. m 3. Vandforbruget er faldet uafbrudt siden 1997 og er i alt faldet 12% fra 1997 til 24. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 1%. Af det samlede vandforbrug udgør forbruget i boligerne langt den største del. Erhverv, kommunens institutioner og Herlev Sygehus forbruger den resterende del efter den nedenfor viste fordeling. Erhverv 7% Institutioner 3% Sygehus 1% Husholdinger 8% Udviklingen i det samlede husholdningsforbrug og det samlede erhvervsforbrug i perioden 1997 til 24 er vist nedenfor. 1. m Vandforbrug husholding Samlet vandforbrug i husholdninger og virksomheder i perioden 1997 til 24. Husholdningsforbruget er faldet 11% siden 1997, det væsentligste fald er sket i starten af perioden. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 1%. Der er sket et markant fald i erhvervsforbruget på 32% fra 1997 til 24. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 6%. Virksomhedernes vandforbrug varierer meget mere end husholdningernes vandforbrug. Årsagen er, at ændring af produktionsmetoder, ændring i efterspørgsel og flytning af virksomheder på tværs af kommunegrænser kan medføre betydelige ændringer i vandforbruget over kort tid. Udviklingen i det gennemsnitlige husholdningsforbrug opgjort pr. person pr. døgn er vist i nedenstående figur. liter pr. person pr. døgn m 3 Gennemsnitligt husholdningsforbrug i liter pr. person pr. døgn i perioden 1997 til Vandforbrug erhverv Fordeling af det samlede vandforbrug i 24. I 24 var det gennemsnitlige husholdningsforbrug 133 liter pr. person pr. døgn. Forbruget er lidt højere end det gennemsnitlige husholdningsforbrug blandt kommunerne i Københavns Amt som var 129 liter pr. døgn pr. person i 24.

9 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Vandsparekampagne Herlev Kommune var i 24 med i en fælles vandsparekampagne sammen med de 16 andre kommuner i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Kampagnens hovedbudskab er Vand er liv brug det med omtanke. Kampagnen løber over en tre-årig periode. Det gennemsnitlige vandforbrug dækker over en meget stor variation i vandforbruget i boligerne. Der er store forskelle på, hvor meget vand den enkelte husstand bruger, afhængig af hvor ofte man bader, om man går i karbad, og om man vasker tøj hjemme eller på møntvask. Generelt er vandforbruget højere i boliger med kollektiv vandmåling end i boliger med individuel vandmåling. Vandforbrug i boligselskaberne De fleste af boligselskaberne i Herlev laver opgørelser over vandforbruget i afdelingerne. Det er dog kun muligt at sammenligne vandforbrugene for 24, da der er forskel på opgørelsesmetoden blandt boligselskaberne for de øvrige år. Der er stor variation i vandforbruget. Afdelingen Vestergården 3 har det laveste vandforbrug på 88 liter pr. person pr. døgn, mens afdelingen Herlev Skole har det højeste vandforbrug på 169 liter pr. person pr. døgn. liter pr. person pr. døgn Vestergården 3 Egeløvparken Hækmosen II Vestergården Kirkehøj Etagehuse Martins gård Herlev Ringgård Højstensgård Hedelyngen Tubberupvænge II Hjortegården Tubberupvænge I Det gennemsnitlige vandforbrug blandt afdelingerne er 13 liter pr. person pr. døgn. Det er lidt lavere end det gennemsnitlige vandforbrug blandt samtlige husholdninger i Herlev på 133 liter pr. person pr. døgn. Toftegård Kirkehøj Kædehuse Banevænget Herlev I Hækmosen I Kilometergården Vestergården 2 Herlevgårdsvej Kagsgården Herlev Skole Gennemsnitligt vandforbrug i boligafdelinger i 24.

10 Grønt Regnskab 24 Spildevand Spildevandssystemet Det er kommunens målsætning at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at spildevandsbortskaffelsen sker uden gener for borgere og virksomheder samtidig med, at miljøet i søer, vandløb og hav stadig forbedres. Herlev Kommunes afløbssystem omfatter 16 km kloakledning og 9 km stikledninger samt pumpestationer. Udover spildevand fra boliger, virksomheder og offentlige institutioner skal afløbssystemet aflede regnvand fra alle befæstede arealer. For at opretholde et velfungerende afløbssystem er en systematisk renovering og vedligeholdelse nødvendig. Kloakledningerne bliver løbende TV-inspiceret og på baggrund af inspektionen bliver kloakrenoveringen planlagt. Størstedelen af afløbssystemet er separatkloakeret, hvilket betyder, at regnvand fra veje og bygninger via regnvandsledninger og forsinkelsesbassiner afledes til de lokale vandløb Tibberup Å, Kagså, Sømose Å og Harrestrup Å. Det øvrige spildevand ledes via kloaksystemet til renseanlæg. Regnvandsledninger til regnvand Det er vigtigt, at der ikke ledes forurenet vand fra f.eks. bilvask i regnvandledningen, da det løber direkte ud i kommunens åer. Brug de dertil indrettede vaskepladser i stedet. Den resterende og ældste del af afløbssystemet er fælleskloakeret, hvilket betyder, at både regn- og spildevand via kloaksystemet ledes til renseanlæg. Hvor havner spildevandet? Spildevand fra Herlev Kommune renses på de fælleskommunale renseanlæg Damhusåens Renseanlæg (Lynetten), Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg. Et område i den nordlige del af kommunen er ikke kloakeret. Spildevandet herfra renses enten lokalt, nedsives eller hentes med slamsuger og transporteres til renseanlæg. Nedenstående kort viser, hvordan Herlev er inddelt i spildevandszoner. Opland til Spildevandscenter Avedøre Opland til Målev Renseanlæg Opland til Spildevandscenter Avedøre Opland til Målev Renseanlæg Opland til Damhusåens Renseanlæg (Lynetten) Opland til Damhusåens Renseanlæg (Lynetten)

11 Grønt Regnskab 24 Spildevand Damhusåens renseanlæg udleder renset spildevand til Øresund, Spildevandscenter Avedøre udleder renset spildevand til Køge Bugt og Måløv Renseanlæg udleder renset spildevand til Roskilde Fjord. På nedenstående diagram ses udviklingen i Herlev Kommunes afledning af spildevand. Det ses, at spildevandsmængden er svagt faldende, hvilket i høj grad skyldes det svagt faldende vandforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur havner størstedelen af spildevandet fra Herlev på Spildevandscenter Avedøre. Lynetten 27% Måløv 9% Spildevandscenter Avedøre 64% mio. m 3 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4, Afledning af spildevand i perioden 2 til 24. Fordeling af Herlevs spildevand i 24 på de tre renseanlæg. Spildevandsmængder I princippet skal renseanlæggene kun behandle spildevand samt regnvand fra de fælleskloakerede områder, men herudover belastes renseanlæggene med ekstra vand i form af regnog drænvand, der typisk efter våde perioder, eller når grundvandsstanden er høj, langsomt siver gennem utætheder ind i kloaksystemet. Også fejltilslutninger medfører, at regnvand utilsigtet ender i kloaksystemet. I perioder med meget nedbør belastes renseanlæggene med så meget ekstra vand, at renseprocessen forringes. Det betyder forøget forurening af recipienterne. I 24 afledte Herlev Kommune 1,59 mio. m 3 spildevand. Det svarer til den mængde vand, vandforsyningen har solgt til borgere og virksomheder fratrukket det vand, der afledes fra områder, som ikke er tilsluttet kloakforsyningen og det vand, der bruges i en virksomheds produktion og derfor ikke ledes til afløbssystemet. De 1,59 mio. m 3 indeholder altså ikke det ekstra regn- og drænvand renseanlæggene belastes med. Hvad indeholder spildevandet? Spildevandet indeholder forskellige stoffer, som er problematiske for miljøet. Det er organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Udledning af organisk stof kan medføre iltsvind, da der forbruges ilt, når det nedbrydes. Udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor kan give øget algevækst. Udledning af miljøfremmede stoffer er miljøskadelige, fordi de ikke nedbrydes, er giftige eller ophober sig i dyr og i miljøet. Størstedelen af disse stoffer bliver fjernet på renseanlægget, men der er stadig en del stoffer i det rensede vand, der ledes ud i recipienterne fra renseanlægget. Der er derfor en række udlederkrav, som renseanlæggene skal overholde. Der arbejdes fortsat på at mindske miljøbelastningen fra spildevand, herunder at reducere mængden af indsivende regn- eller grundvand til kloaksystemet.

12 Grønt Regnskab 24 Spildevand De renseanlæg, Herlev Kommune afleder spildevand til, overholder generelt de fastsatte udlederkrav. I nedenstående diagram ses udløbskoncentrationerne for en række stoffer i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre, hvortil 2/3 af spildevandet fra Herlev tilledes. Det ses, at udlederkravene overholdes, og at udløbskoncentrationen af COD er faldende, mens den er stort set uændret for de øvrige parametre. Deklaration af spildevandet i Herlev Herlev Kommune gennemførte i 24 en undersøgelse af spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer fra de to væsentligste spildevandsoplande i kommunen. Spildevandet blev analyseret for 52 parametre, herunder tungmetaller, phtalater, PAH er, klorerede forbindelser mm. mg/l Krav Undersøgelsen viste, at spildevandet overholder grænseværdierne for virksomheder. På nogle parametre indeholder spildevandet højere værdier end tilløbskoncentrationerne målt på renseanlæggene og også sammenlignet med vandkvalitetskriterierne for Øresund. Det gælder f.eks. for bly, krom, nikkel og zink. Ligeledes er organiske forbindelser og PAH er over indløbskoncentrationerne på renseanlæggene. Herlev Kommune vil følge udviklingen i indholdet af de kritiske stoffer i spildevandet ved nye målinger i 26. COD BOD Total-N Total-P Susp. Stof Udløbskoncentrationer i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre samt udlederkrav fastsat af Københavns Amt i perioden I nedenstående diagram ses udløbskoncentrationerne for en række tungmetaller i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre. Koncentrationerne varierer og der er ikke tale om en aftagende eller stigende tendens for nogen af stofferne. Vandkvalitetskravet i Køge Bugt er overholdt for tungmetallerne. ug/l Arsen Bly Cadmium Chrom Kobber Nikkel Kviksølv Udløbskoncentrationer for tungmetaller i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre i perioden 2-24.

13 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Hvor kommer varmen fra? Størstedelen af Herlev (ca. 9%) er kollektivt varmeforsynet med enten fjernvarme eller naturgas. Herudover er en række ejendomme individuelt forsynet med varme fra oliefyr, biobrændselsfyr, el, solvarme eller anden varmekilde. Der er ikke en nøjagtig opgørelse over varmeforbruget i de individuelt opvarmede boliger og virksomheder. Fjernvarme Det er primært etageboliger i det centrale Herlev, sygehuset og en del af kommunens institutioner, der opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmen er overskudsvarme fra forbrænding af affald på Vestforbrænding. Hele affaldsvarmeproduktionen på Vestforbrænding kan udnyttes døgnet rundt, bortset fra særlige driftsperioder om sommeren, hvor der er behov for at bortkøle noget af varmen eller mellemlagre affaldsmængder. Kun på de koldeste dage suppleres affaldsvarmeproduktionen med oliekedler, svarende til under 5% af den årlige varmeproduktion. Energiforbrugets sammensætning på energiarter har ændret sig væsentligt Frem til midten af 198 erne var oliefyr klart dominerende. I slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne har der været en fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr. Fjernvarmen transporteres fra Vestforbrænding til Herlevs fjernvarmedistributionsnet og videre til forbrugerne. Det er af stor betydning, at der sker en væsentlig afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugerne. Afkølingen er forskellen mellem fremløbstemperaturen og returtemperaturen og indikerer, hvor godt energien i fjernvarmen udnyttes hos forbrugerne. Jo større afkøling, jo bedre udnyttes energien, og jo mindre fjernvarmevand skal der pumpes rundt i ledningsnettet. Som led i den lovpligtige ordning med energistyring registrerer Vestforbrænding forbrugernes afkøling, og kontakter forbrugere med dårlig afkøling for at vurdere muligheden for afhjælpning. Naturgas Det er primært enfamilieboliger samt en række institutioner og virksomheder, der opvarmes med naturgas. Naturgas kommer fra undergrunden i Nordsøen. Gassen ledes i store transmissionsledninger enten ud til værker, der producerer varme eller i mindre ledninger direkte ud til forbrugeren. Når forbrugeren modtager naturgas til eget naturgasfyr, kaldes det individuel naturgasopvarmning, men det er stadig kollektiv forsyning. Naturgas er det letteste af de fossile brændsler (kul, olie og naturgas). Den stigende anvendelse af naturgas i stedet for olie medfører miljøfordele i form af lavere CO 2 -udledning, idet lette brændsler udleder mindre CO 2 pr. energienhed end tunge brændsler.

14 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Varmeforbrug Forbruget af varme varierer fra år til år afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne forbruget fra år til år justeres det målte varmeforbrug, efter om året har været koldere eller varmere end et gennemsnitsår. Denne justering er dog kun en tilnærmelse, hvilket er en del af forklaringen på variationen i varmeforbruget. MWh 25. Der foreligger ikke nogen opgørelse af det samlede naturgasforbrug for 1997, 1999 og 21 på grund af manglende data. Endvidere er HNG s opgørelsesmetode af naturgasforbruget ændret i perioden, hvilket betyder, at der foreligger meget få sammenlignelige data for perioden. Det samlede naturgasforbrug er steget fra 1996 til 2. Fra 2 til 22 er forbruget faldet, hvorefter det har været stort set uændret i de følgende år. I løbet af hele perioden er en række nye naturgasaftagere tilsluttet naturgasforsyningen, og det er derfor en positiv udvikling, at forbruget er faldet i midten af perioden og herefter stabiliseret Erhverv 26% Sygehus 19% Institutioner 6% Boliger 49% Samlet fjernvarmeforbrug i Herlev i perioden 1997 til 24. Det samlede fjernvarmeforbrug varierer i løbet af hele perioden og der er ikke tale om en stigende eller faldende tendens i forbruget. Fra 23 til 24 er forbruget stort set uændret. I løbet af hele perioden er seks nye fjernvarmeaftagere (tre boligselskaber, to virksomheder og en institution) tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Deres forbrug udgjorde tilsammen 1% af det samlede forbrug i 24 og årsagen til udviklingen af det samlede forbrug fra 1997 til 24 kan derfor ikke findes her. MWh Fordeling af det samlede varmeforbrug i Herlev i 24. Af det samlede varmeforbrug i 24 (både fjernvarme- og naturgasforbrug) står boligerne for halvdelen af forbruget og erhvervslivet for en fjerdedel. Kommunens institutioner og sygehuset står for den resterende del af varmeforbruget. Også som varmeforbruger er sygehuset den største enkeltforbruger i kommunen Samlet naturgasforbrug i Herlev i perioden 1996 til 24.

15 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Luft ud Luft ud ved at skabe gennemtræk i alle rum i 5-1 minutter 2-3 gange om dagen. Luft oftere ud i køkken og badeværelse. Tæt fuger ved vinduer og døre. Monter termostater på radiatorerne. Varmeforbrug i boligerne Der er stor variation i fjernvarmeforbruget blandt boligselskaberne. På grund af forskellige opgørelsesmetoder er forbrugene i de enkelte boligselskaber ikke medtaget i det grønne regnskab. For 2/3 af boligselskaberne har der været tilstrækkelige data til at beregne det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug pr. 1 m 2 bolig. Det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug blandt 2/3 af de fjernvarmeforsynede boligselskaber de sidste fire år var følgende: 21: 16,6 MWh pr. 1 m 2 bolig 22: 16, MWh pr. 1 m 2 bolig 23: 15,7 MWh pr. 1 m 2 bolig 24: 17,3 MWh pr. 1 m 2 bolig Det fremgår af tallene, at fjernvarmeforbruget er steget 1% fra 23 til 24, mens forbruget er faldet de to foregående år. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på denne stigning i forbruget. Varmeforbrug i virksomhederne Virksomhederne bruger naturligvis varme til opvarmning af kontorlokaler, haller og varmt brugsvand. Men derudover bruger en række produktionsvirksomheder også procesvarme i forbindelse med produktion. Derfor kan virksomhedernes varmeforbrug ikke sammenlignes indbyrdes, da forbruget er meget afhængigt af typen af virksomhed. Virksomhedernes samlede fjernvarmeforbrug er steget jævnt i hele perioden. Fra 1997 til 24 er det steget 12%, og fra 23 til 24 er det steget 3%. På grund af en ændret metode til opgørelse af naturgasforbruget kan udviklingen i virksomhedernes naturgasforbrug i hele perioden ikke beskrives. Fra 23 til 24 er det gennemsnitlige naturgasforbrug blandt virksomhederne steget 1%. En af forklaringerne på det stigende fjernvarme- og naturgasforbrug blandt virksomhederne kan være øget eller ændret produktion. Hvorfor bruger nogle bygninger mere varme end andre? Bygningens... - størrelse - alder - tilstand - byggematerialer - isolering - varmeanlæg... har betydning for varmeforbruget. På landsplan er det gennemsnitlige varmeforbrug, for boliger opført omkring 197, 14,3 MWh/1 m 2 bolig, udregnet på baggrund af oplysninger fra energimærkningsordningen. Det gennemsnitlige naturgasvarmeforbrug pr. bolig er ikke beregnet, da en del af de naturgasforsynede boliger kun benytter gas til madlavning. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor stor en del af boligerne det drejer sig om.

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014

Gribvand Spildevand A/S Grønt regnskab 2014 Gribvand Spildevand A/S 2014 Januar 2015 Virksomhedsoplysninger Udgiver: Gribvand Spildevand A/S Holtvej 18c 3230 Græsted kundeservice@gribvand.dk Udgivelse: Januar 2015. Nærværende grønne regnskab er

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.

Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange

Læs mere

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen

RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER. Kate Wieck-Hansen RØGGASKONDENSAT MULIGHEDER OG BARRIERER Kate Wieck-Hansen HOVEDPUNKTER Hvorfor er vi her, hvad er problemerne Hvad gør vi i dag Hvilke muligheder er der Kondensatet fra flis og naturgas Mængder og priser

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001

MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001 MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.

Læs mere

Affaldsplan 2009-2020

Affaldsplan 2009-2020 Affaldsplan 2009-2020 for Del 2 Kortlægning og prognoser Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Opfyldelse af mål fra Affaldsplan 2005-2008...4 3. Opsummering af kortlægning for 2007...11 4. Statistisk

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a.

Grønt regnskab. for. Kristrup Vandværk a.m.b.a. Grønt regnskab 2013 for Kristrup Vandværk a.m.b.a. CVR. nr. 34 744 726 10. marts 2014 Udarbejdet til Generalforsamlingen onsdag den 19. marts 2014 af Michael Mose vandværksbestyrer 1 1. Indledende oplysninger...

Læs mere

Miljøberetning for året 2011

Miljøberetning for året 2011 Miljøberetning for Svenningsens Maskinforretning A/S 2011 Indledning Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge grønt regnskab, men har valgt at offentliggøre et grønt regnskab/miljøberetning,

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen

Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner:

Mål. På politikområdet er følgende politiske vedtagne politikker og helhedsplaner: Kommunen er forsyningsmyndighed vedr. vand, varme, kloak og affald. Det er imidlertid private vandværker, SEAS-NVE, Solrød Fjernvarmeselskab og Hovedstadens Naturgasselskab der leverer vand, elektricitet,

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand

Kloakforsyningen Aalborg Kommune. Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen Aalborg Kommune Fra spildevand til rekreativt land og vand Kloakforsyningen arbejder for et bedre miljø i Aalborg og omegn - også i de næste 100 år! Kloakforsyningen forbedrer miljøet

Læs mere

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg 2003 Marts 2004 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...2 INDLEDNING...3 LEDELSENS REDEGØRELSE...5 REDEGØRELSE FOR MILJØPRÆSTATION...10 ORDLISTE...21 2 Indledning

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:

Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ

Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Sammenfatning af ændringer i det nye husholdningsaffaldsregulativ Den generelle del af regulativet er affaldsbekendtgørelsens tekst og erstatter de nugældede regulativers generelle indledninger med angivelse

Læs mere

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail

Sagsnummer - udfyldes af kommunen. Ejers navn Tlf. e-mail. Kontaktperson Tlf. e-mail TEKNIK OG MILJØ Udfyldt skema sendes til: Sagsnummer - udfyldes af kommunen Herning Kommune Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning e-mail: teknik@herning.dk Ansøgning om tilladelse til tilslutning

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål:

Vandforsyning Det er kommunalbestyrelsens mål: Teknisk forsyning Redegørelse - Teknisk forsyning Teknisk forsyning omfatter vand- og kloakforsyning samt affaldshåndtering og energiforsyningen med el og varme. Der skal i overensstemmelse med lovgivningen

Læs mere

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS

Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug v. Hans Bjerre, RTS Genbrug.. Et oplæg til holdningsbearbejdning og affaldshåndtering For ca. 85 grundforløbselever på RTS Hans Bjerre.. Velkommen.. Præsentation, sådan blev uge 9 brugt. Første

Læs mere

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen

Forord. Kvalitet i affaldsbehandlingen Forord affaldsplan gladsaxe kommune Kvalitet i affaldsbehandlingen Affaldsområdet har i de seneste år været genstand for en voksende interesse såvel i Gladsaxe Kommune som på nationalt plan. Flere og flere

Læs mere

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB

RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB POST DANMARK MILJØBERETNING 2003 RESULTATERNE I DET GRØNNE REGNSKAB Med udgangspunkt i virksomhedens miljøpolitik er det Post Danmarks mål, at operere som en miljøbevidst servicevirksomhed. Derfor arbejder

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43

Affald. Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik. Trin 1: Trin 2: AF FALD 43 AF FALD 43 Affald Trinmål for 2. og 4. klassetrin for natur/teknik Trin 1: sortere og navngive materialer og stoffer fra dagligdagen efter egne kriterier og enkle givne kriterier, herunder form, farve,

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

mindre co 2 større livskvalitet

mindre co 2 større livskvalitet dig og din brændeovn mindre co 2 større livskvalitet Foreningen af leverandører af pejse og brændeovne i Danmark Investering i en brændeovn og korrekt fyring med træ er det mest effektive, du og din familie

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune

Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Brugervejledning for olie- og benzin udskillere i Syddjurs Kommune Olie- og benzinudskillere i Syddjurs Kommune Hvad er en olie- og benzinudskiller? Begrundelse for krav om olie og benzinudskillere Benzin

Læs mere

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk

Byggeaffald. styr på sorteringen. affald@avv.dk www.avv.dk Byggeaffald styr på sorteringen 9623 6644 affald@avv.dk AVVTlf. www.avv.dk Hvad er byggeaffald? Bygge- og anlægsaffald er alt affald, som fremkommer ved anlægsarbejder, nedrivning, nybyggeri og renovering.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3

1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 Grønt regnskab for busdriften i Hovedstadsregionen 2003 I ndholdsfortegnelse 1. Grønt regnskab...2 2. Drift...3 2.1 Brændstofforbrug og kørselsomfang...4 2.2 Emissioner fra busser...5 2.3 Havnebusser...9

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald

Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Notat om problemstillinger til enkelte fraktioner/ grupper af farligt affald Baggrund Notatet er udarbejdet som en del af projektet Håndtering af farligt affald i mellemstore og mindre byer samt bygder

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for:

Status 2004. Bilag til Affaldsplan 2005: Udarbejdet af Nordforbrænding for: Bilag til Affaldsplan 2005: Status 2004 Udarbejdet af Nordforbrænding for: Allerød Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Hørsholm Kommune Karlebo Kommune Søllerød Kommune Præsentation af kommunerne Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf.

Adresse og tlf., Kastrup Tømmerupvej 13, 2770 Kastrup, tlf. 32502902. Adresse og tlf., Skanderborg Danmarksvej 32H, 8660 Skanderborg, tlf. Miljøberetning/Grønt regnskab Svenningsens Maskinforretning A/S for år 2009 Virksomheden er ikke omfattet af forpligtigelsen til at aflægge et grønt regnskab, men virksomheden har frivilligt valgt at offentliggøre

Læs mere

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune

Klimastrategi 2009. vindmøller, jordvarme og biogasanlæg) Vision og mål Stevns kommune sigter på at blive CO2 neutral kommune Klima & Energi 1 stevns kommune 2 stevns kommune 3 stevns kommune Klimastrategi 2009 Stevns Kommunes klimastrategi tager afsæt i et ønske om at forbruget af de fossile brændsler mindskes bl.a. ved at undersøge

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Affaldsplan 2005-2016

Affaldsplan 2005-2016 Teknisk Forvaltning Affaldsplan 2005-2016 Indhold Forord............................................................. 6 Sammenfatning..................................................... 8 Indledning.........................................................

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57

30 marts 2015 09:57 SVENDBORG. http://klintholm.rameplan.dk/print.aspx?id={92c7093d-e07f-4642-ba0f-aa56388d8929} 1 af 51 30-03-2015 09:57 1 af 51 30-03-2015 09:57 Hjem Oplevelse Vis Rediger Preview 30 marts 2015 09:57 Danish Default Screenshots Ingen Tilstand Dato Sprog Enhed Simulator SVENDBORG 2 af 51 30-03-2015 09:57 Svendborg Indledning

Læs mere

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering

Energimærkning. Energimærkning for følgende ejendom: Oplyst varmeforbrug. Energimærke. Rentable besparelsesforslag. Besparelsesforslag ved renovering SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østergade 46 Postnr./by: 6500 Vojens BBR-nr.: 510-019754 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105

Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Vejledning nr. 307 11/2011 Gammelt nr. 105 Emne: Forbrugerinformation Ifølge 28 i bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg skal vandværkerne stille

Læs mere