Grønt regnskab. Boliger og erhverv 2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab. Boliger og erhverv 2004"

Transkript

1 Grønt regnskab Boliger og erhverv 24

2 Forord Marts årgang Grønt regnskab sort på hvidt Udgiver Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade Herlev Tlf Layout og produktion TrykBureauet, Grafisk produktion A/S Hermed præsenteres det andet grønne regnskab for Herlev Kommunes boliger og erhverv. Sammen med grønt regnskab for kommunens institutioner afdækker regnskabet kommunens samlede ressourceforbrug og miljøbelastning. Arbejdet med de grønne regnskaber har nu foregået i så mange år, at ressourceforbrugets udvikling over en længere årrække kan præsenteres. Vi har derfor fået et mere korrekt billede af ressourceforbrugets udvikling frem for et øjebliksbillede af forbruget. Det grønne regnskab kan hjælpe til at prioritere indsatsen for et bedre miljø, og efterhånden vil grønt regnskab kunne afspejle, om de miljøinitiativer, der iværksættes, har en virkning. Udgivelsen af de grønne regnskaber er en del af Agenda 21-arbejdet med at nedsætte ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Kommunen ønsker at gå foran som et godt eksempel og vil med det grønne regnskab udbrede kendskabet til det miljøarbejde, der foregår i kommunen. Et af målene med det grønne regnskab er at fremme debatten om miljøspørgsmål og opfordre borgere og virksomheder til at deltage i arbejdet for et bedre miljø. Herlev Kommune er godt i gang med en målrettet indsats omkring arbejdet med at forbedre miljøtilstanden og mindske belastningen. Forhåbentlig vil det grønne regnskab være med til at øge bevidstheden om vores daglige forbrug og samtidig virke som en inspiration til at forbedre vores forbrugsmønster. Små bidrag gør en forskel.

3 Grønt Regnskab 24 Indledning Grønt regnskab Boliger og erhverv 24 Indledning Indledning Det grønne regnskab for boliger og erhverv er en opfølgning på regnskabet fra Regnskabet giver en oversigt over ressourceforbrug og miljøbelastning i kommunens boliger og virksomheder og over den udvikling, der er sket. Overordnet set er det grønne regnskab en del af kommunens indsats for at reducere ressourceforbruget og fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Det er hensigten, at der fremover vil blive udarbejdet grønt regnskab for boliger og erhverv hvert andet år. Affald og genbrug Forbrugsdata i det grønne regnskab er så vidt muligt opgjort på husstandsniveau, pr. m 2 eller pr. person, så den enkelte kan bruge det grønne regnskab til at sammenligne sit eget forbrug med det gennemsnitlige forbrug i kommunen. Vandforbrug Regnskabet omfatter data for affaldsproduktion, vandforbrug og spildevand, varmeforbrug, elforbrug og trafik i perioden 1997 til 24. Spildevand Varmeforbrug Elforbrug Trafik Regnskabet viser blandt andet, at boligerne står for det største forbrug af vand og varme, mens virksomhederne bruger mest el og producerer mest affald. Den samlede affaldsmængde varierer fra år til år, men tendensen er, at mængden er stigende. Målsætningen for håndtering af affald fordelt på behandlingsform er stort set opfyldt. Det samlede vandforbrug er faldet jævnt i hele perioden. Vandtabet i ledningsnettet har siden 21 ligget på 15-16%, men er faldet til 6% i 24. Der arbejdes fortsat på at mindske miljøbelastningen fra spildevand, herunder at reducere mængden af indsivende regn- eller grundvand til kloaksystemet. Det samlede varmeforbrug varierer en del i perioden og der er ikke tale om en stigende eller faldende tendens i forbruget. Det samlede elforbrug er faldet lidt i perioden. Faldet er sket i slutningen af perioden. Privatbilismen er øget, mens antallet af passagerer, der benytter offentlig transport er faldet. Den væsentligste grund til at reducere forbruget af el, vand og varme eller produktionen af affald er den belastning af miljøet, som forbruget medfører. Desuden er mange af de ressourcer vi forbruger begrænsede. Endelig er der mange penge at spare ved at nedsætte forbruget. Forslag til forbedringer og kommentarer til det grønne regnskab er meget velkomne. Henvendelse kan ske til Teknisk Forvaltning på telefon eller ved at sende en mail til

4 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Mål for affaldshåndtering Affald opfattes normalt som alt det, der smides væk, men meget affald indeholder materialer og ressourcer, der kan bruges igen. Direkte genbrug eller genanvendelse af affald som ny råvare sparer samfundet for mange udgifter og reducerer forbruget af energi- og naturressourcer. Hvis produkter og materialer ikke genanvendes, kan energien i affaldet udnyttes til produktion af el og varme på affaldsforbrændingsanlæg. Den sidste og ringeste mulighed for bortskaffelse af affald er deponering på lossepladser. For at tilrettelægge bortskaffelsen af affald, så tabet af energi og ressourcer begrænses mest muligt, udarbejder Herlev Kommune en affaldsplan hvert 4. år. Planen omfatter såvel initiativer til forebyggelse af affald ved kilden som valg af metoder for indsamling, behandling og bortskaffelse af affaldet. Herlev Kommunes overordnede mål for affaldsplanen er at fremme en bæredygtig udvikling, hvor der er fokus på at nedsætte ressourceforbrug og produktion af affald, samt at affald både på kort og lang sigt kan bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. Sådan bortskaffes affaldet Det er et fælles ansvar at håndtere affald med omtanke og bidrage til samfundets udvikling. Det kræver effektive indsamlings- og genanvendelsesordninger og at borgere og virksomheder deltager aktivt. Herlev Kommunes mål for den fireårige planperiode er at: nedsætte væksten i affaldsmængderne og afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og affaldsdannelse mindske miljøbelastningen fra affald forebygge forurening fra farligt affald. begrænse tab af ressourcer. Rammerne for affaldshåndteringen er fastlagt i kommunens affaldsplan og udmøntet i regulativer for dagrenovation, erhvervsaffald og farligt affald. I Herlev findes der forskellige renovationsordninger for private husstande. For alle husstande gælder, at affaldet som minimum skal sorteres i følgende fraktioner: dagrenovation papir og pap glas og flasker storskrald haveaffald farligt affald byggeaffald

5 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Mål for 28 Affald fra husholdninger 56% genanvendelse 42% forbrænding 2% deponering Affald fra servicevirksomheder 62% genanvendelse 36% forbrænding 2% deponering Virksomheder og institutioner i Herlev er omfattet af Regulativ for erhvervsaffald, der fastlægger regler for, hvordan de forskellige typer affald skal sorteres og håndteres. Forbrændingsegnet affald transporteres til forbrænding på I/S Vestforbrænding, som Herlev Kommune er medejer af. Affald til deponi transporteres til forskellige deponier afhængig af type. Størstedelen af affaldet kan deponeres i Danmark. Udvikling i kommunens affaldsproduktion Opgørelsen af affald omfatter affald indsamlet under kommunale ordninger og fra genbrugsstationen. ton Af nedenstående figur fremgår, at af den samlede affaldsmængde i 24 blev 64% genanvendt, 28% forbrændt, 5% deponeret og 1% særligt behandlet. For 2% af affaldet er behandlingsformen ikke oplyst af modtageanlæggene. Særlig behandling omfatter behandling af farligt affald. Genanvendelse 64% Forbrænding 28% Særlig behandling1% Deponi 5% Ikke oplyst 2% Hvad sker der med affaldet? Forbrændingsegnet affald køres til Vestforbrænding til forbrænding til el og fjernvarme. Bygge- og anlægsaffald knuses og bruges i veje og fundamenter. Storskrald bliver sorteret og rent træ genanvendes. Affald fra industrivirksomheder 33% genanvendelse 66% forbrænding 1% deponering Affald fra bygge- og anlægsvirksomheder 93% genanvendelse % forbrænding Husholdninger Erhverv Samlet affaldsmængde fordelt på behandlingsform i 24. I Herlev Kommunes Affaldsplan er målsætningen for håndtering af affald fordelt på behandlingsform for 24 henholdsvis 64% til genanvendelse, 3% til forbrænding og 6% til deponi. Målsætningen er altså meget tæt på at være opfyldt. Haveaffald findeles og komposteres på komposteringsanlæg. Hele flasker genbruges. Glas og flasker smeltes om til nyt glas. Pap genanvendes til ny papemballage. Papir genanvendes til nyt papir. 7% deponering Samlet affaldsmængde fra boliger og erhverv i perioden I 24 blev der produceret ca. 76. tons affald i Herlev Kommunes boliger og virksomheder. Det er en stigning på 1% i forhold til året før. Mængden af affald fra husholdninger er stort set uændret i forholdt til året før, mens mængden af erhvervsaffald derimod er steget 14%. Den samlede affaldsmængde varierer fra år til år, men tendensen er, at affaldsmængden er stigende. Mængden af affald fra husholdninger udgør ca. en fjerdedel af kommunens samlede affaldsproduktion.

6 Grønt Regnskab 24 Affald og genbrug Husholdningsaffald kilo Husholdningsaffald opgjort i kilo pr. husstand og fordelt efter type i perioden 1997 til 24. I 24 producerede husholdningerne i Herlev i alt 18. tons affald. Det svarer til kg affald pr. husstand i gennemsnit. Mængden af husholdningsaffald varierer fra år til år, men efter at være steget markant i slutningen af 199 erne, ser det nu ud til, at produktionen af affald er blevet mere stabil. Mængden af storskrald steg i slutningen af 199 erne, men ellers er der ikke den store variation i fordelingen af affald efter type % 2% 51% 22 43% 2% 55% Haveaffald Storskrald Pap Dagrenovation Papir Glas 23 45% 2% 53% Erhvervsaffald ton Erhvervsaffald fordelt efter type i perioden 1997 til 24. Aff. behandling/renseanlæg Byggeri og anlæg Industri Service Mængden af erhvervsaffald varierer meget fra år til år, men tendensen er, at den samlede affaldsmængde er stigende. En del af stigningen fra 23 til 24 skyldes dog også en ændret opgørelsesmetode hos Vestforbrænding. Affaldsproduktionen i virksomheder varierer generelt mere end i husholdningerne fra år til år. Det skyldes, at aktiviteten i specielt bygge- og anlægsbranchen er meget skiftende, og at virksomhederne flytter på tværs af kommunegrænserne. Virksomhederne i kommunen har ansvar for, at det affald, der produceres på den enkelte virksomhed sorteres og opbevares korrekt. Kommunen gør en indsats for gennem information og tilsyn at hjælpe virksomhederne med at håndtere deres affald korrekt. Farligt affald er bl.a.: Asbest: eternit, loftsplader mm. Batterier: kviksølv, Ni- Cd, blyakkumulatorer, knapcellebatterier og genopladelige batterier. Forurenet jord og grus Kemikalier: maling, terpentin, lak, pesticider, fotokemikalier mm. Klinisk risikoaffald: bandager, kanyler mm. Kviksølvholdige lyskilder: lysstofrør, solarierør, lavenergipærer, kviksølvlamper mm. Medicinrester Olie 21 21% 6% 73% 22 22% 6% 72% 23 24% 6% 7% 24 22% 4% 74% Genanvendelse Forbrænding Deponi Behandling af husholdningsaffald i perioden 21 til 23. På figuren ses, hvor stor en del af husholdningsaffaldet, der går til henholdsvis genanvendelse, forbrænding og deponi. Målsætningen for 28 er 56% genanvendelse, 42% forbrænding og 2% deponi. Det er realistisk at nå denne målsætning. På grund af ændret kortlægningsmetode hos Vestforbrænding har det ikke været muligt at få opgjort behandlingen af husholdningsaffaldet for 24. Behandling af erhvervsaffald i perioden 21 til 24. Genanvendelse Forbrænding Deponi Andelen af erhvervsaffald til deponi og forbrænding er faldet fra 23 til 24, mens andelen af erhvervsaffald til genanvendelse er steget. Dette er en meget positiv udvikling efter flere år, hvor andelen af affald til genanvendelse er faldet på bekostning af affald til forbrænding.

7 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Hvor kommer vandet fra? Herlev Kommunes vandforsyning forsyner samtlige borgere, virksomheder og institutioner i Herlev med rent drikkevand. Siden kommunens vandværk lukkede i starten af 199 erne er alt drikkevand købt af Københavns Energi, der indvinder vand på mange store kildepladser på Sjælland. Kommunen har ansvaret for den daglige drift, der blandt andet omfatter vedligehold af i alt 112 kilometer forsyningsledning. Der blev i 24 renoveret 1,6 km vandledninger. Vandkvalitet Kommunen har ansvaret for, at det leverede drikkevand til enhver tid opfylder gældende kvalitetskrav. Vandkvaliteten i ledningsnettet kontrolleres jævnligt og analyseresultaterne kan ses på kommunens hjemmeside. Overordnet set er vandkvaliteten god og opfylder alle gældende kvalitetskrav. 1. m 3 99 procent af alt drikkevand i Danmark er grundvand Vandet pumpes op fra dybe boringer i undergrunden. Fra naturens hånd er det så rent, at det kun skal iltes og filtreres på vandværket, før det pumpes ud til forbrugerne. Grundvand er langt fra en uendelig ressource. I byområderne bruges mere grundvand end der dannes tab forbrug Købt vand fra Københavns Energi fordelt på forbrug og tab i ledningsnettet i perioden 1997 til 24. Vandforbrug Der blev i 24 importeret 1,77 mio. m 3 vand fra Københavns Energi, hvilket er et fald på 1% i forhold til året før. Vandforsyningen solgte 1,66 mio. m 3 vand til forbrugerne. Vandtabet er faldet fra 16% i 23 til 6% i 24. Vandtabet har siden 21 ligget på 15-16%, så det er meget positivt, at det i 24 er lykkedes at nedbringe vandtabet markant. Reduktionen i vandtabet skyldes en ekstraordinær indsats med lækageopsporing ud fra en overvågning af nattimeforbruget. I 24 blev der sat to ekstra målerbrønde i drift, så nattimeforbruget kan registreres i afgrænsede distrikter. Ved brud, og dermed forhøjet nattimeforbrug, letter distriktsopdelingen lækageopsporingen.

8 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Mange drikkevandsboringer må lukkes på grund af forurening Forureningen skyldes blandt andet gamle lossepladser, industrivirksomheder og brugen af sprøjtegifte. Selv små mængder siver ned i undergrunden og udgør en risiko for vores grundvand. Herlev Kommune har siden 1999 stoppet brugen af sprøjtegifte (undtaget bekæmpelse af bjørneklo) og opfordrer alle i kommunen til at gøre det samme. Vandtabet opgøres som forskellen mellem den mængde vand, der købes fra Københavns Energi og den mængde vand, der sælges til forbrugerne. Vandtabet omfatter udover vandspild som følge af utætte vandledninger også umålt forbrug til brandslukning og ledningsskylning, og der vil derfor altid være et mindre vandtab. Der arbejdes fortsat på at fastholde vandtabet på et lavt niveau. 1. m Herlev Kommunes samlede vandforbrug i perioden 1997 til 24. I 24 var Herlevs samlede vandforbrug 1,66 mio. m 3. Vandforbruget er faldet uafbrudt siden 1997 og er i alt faldet 12% fra 1997 til 24. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 1%. Af det samlede vandforbrug udgør forbruget i boligerne langt den største del. Erhverv, kommunens institutioner og Herlev Sygehus forbruger den resterende del efter den nedenfor viste fordeling. Erhverv 7% Institutioner 3% Sygehus 1% Husholdinger 8% Udviklingen i det samlede husholdningsforbrug og det samlede erhvervsforbrug i perioden 1997 til 24 er vist nedenfor. 1. m Vandforbrug husholding Samlet vandforbrug i husholdninger og virksomheder i perioden 1997 til 24. Husholdningsforbruget er faldet 11% siden 1997, det væsentligste fald er sket i starten af perioden. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 1%. Der er sket et markant fald i erhvervsforbruget på 32% fra 1997 til 24. I løbet af det sidste år fra 23 til 24 er forbruget faldet 6%. Virksomhedernes vandforbrug varierer meget mere end husholdningernes vandforbrug. Årsagen er, at ændring af produktionsmetoder, ændring i efterspørgsel og flytning af virksomheder på tværs af kommunegrænser kan medføre betydelige ændringer i vandforbruget over kort tid. Udviklingen i det gennemsnitlige husholdningsforbrug opgjort pr. person pr. døgn er vist i nedenstående figur. liter pr. person pr. døgn m 3 Gennemsnitligt husholdningsforbrug i liter pr. person pr. døgn i perioden 1997 til Vandforbrug erhverv Fordeling af det samlede vandforbrug i 24. I 24 var det gennemsnitlige husholdningsforbrug 133 liter pr. person pr. døgn. Forbruget er lidt højere end det gennemsnitlige husholdningsforbrug blandt kommunerne i Københavns Amt som var 129 liter pr. døgn pr. person i 24.

9 Grønt Regnskab 24 Vandforbrug Vandsparekampagne Herlev Kommune var i 24 med i en fælles vandsparekampagne sammen med de 16 andre kommuner i Hovedstadsområdets Vandsamarbejde. Kampagnens hovedbudskab er Vand er liv brug det med omtanke. Kampagnen løber over en tre-årig periode. Det gennemsnitlige vandforbrug dækker over en meget stor variation i vandforbruget i boligerne. Der er store forskelle på, hvor meget vand den enkelte husstand bruger, afhængig af hvor ofte man bader, om man går i karbad, og om man vasker tøj hjemme eller på møntvask. Generelt er vandforbruget højere i boliger med kollektiv vandmåling end i boliger med individuel vandmåling. Vandforbrug i boligselskaberne De fleste af boligselskaberne i Herlev laver opgørelser over vandforbruget i afdelingerne. Det er dog kun muligt at sammenligne vandforbrugene for 24, da der er forskel på opgørelsesmetoden blandt boligselskaberne for de øvrige år. Der er stor variation i vandforbruget. Afdelingen Vestergården 3 har det laveste vandforbrug på 88 liter pr. person pr. døgn, mens afdelingen Herlev Skole har det højeste vandforbrug på 169 liter pr. person pr. døgn. liter pr. person pr. døgn Vestergården 3 Egeløvparken Hækmosen II Vestergården Kirkehøj Etagehuse Martins gård Herlev Ringgård Højstensgård Hedelyngen Tubberupvænge II Hjortegården Tubberupvænge I Det gennemsnitlige vandforbrug blandt afdelingerne er 13 liter pr. person pr. døgn. Det er lidt lavere end det gennemsnitlige vandforbrug blandt samtlige husholdninger i Herlev på 133 liter pr. person pr. døgn. Toftegård Kirkehøj Kædehuse Banevænget Herlev I Hækmosen I Kilometergården Vestergården 2 Herlevgårdsvej Kagsgården Herlev Skole Gennemsnitligt vandforbrug i boligafdelinger i 24.

10 Grønt Regnskab 24 Spildevand Spildevandssystemet Det er kommunens målsætning at have et velfungerende afløbssystem, der sikrer, at spildevandsbortskaffelsen sker uden gener for borgere og virksomheder samtidig med, at miljøet i søer, vandløb og hav stadig forbedres. Herlev Kommunes afløbssystem omfatter 16 km kloakledning og 9 km stikledninger samt pumpestationer. Udover spildevand fra boliger, virksomheder og offentlige institutioner skal afløbssystemet aflede regnvand fra alle befæstede arealer. For at opretholde et velfungerende afløbssystem er en systematisk renovering og vedligeholdelse nødvendig. Kloakledningerne bliver løbende TV-inspiceret og på baggrund af inspektionen bliver kloakrenoveringen planlagt. Størstedelen af afløbssystemet er separatkloakeret, hvilket betyder, at regnvand fra veje og bygninger via regnvandsledninger og forsinkelsesbassiner afledes til de lokale vandløb Tibberup Å, Kagså, Sømose Å og Harrestrup Å. Det øvrige spildevand ledes via kloaksystemet til renseanlæg. Regnvandsledninger til regnvand Det er vigtigt, at der ikke ledes forurenet vand fra f.eks. bilvask i regnvandledningen, da det løber direkte ud i kommunens åer. Brug de dertil indrettede vaskepladser i stedet. Den resterende og ældste del af afløbssystemet er fælleskloakeret, hvilket betyder, at både regn- og spildevand via kloaksystemet ledes til renseanlæg. Hvor havner spildevandet? Spildevand fra Herlev Kommune renses på de fælleskommunale renseanlæg Damhusåens Renseanlæg (Lynetten), Spildevandscenter Avedøre og Måløv Renseanlæg. Et område i den nordlige del af kommunen er ikke kloakeret. Spildevandet herfra renses enten lokalt, nedsives eller hentes med slamsuger og transporteres til renseanlæg. Nedenstående kort viser, hvordan Herlev er inddelt i spildevandszoner. Opland til Spildevandscenter Avedøre Opland til Målev Renseanlæg Opland til Spildevandscenter Avedøre Opland til Målev Renseanlæg Opland til Damhusåens Renseanlæg (Lynetten) Opland til Damhusåens Renseanlæg (Lynetten)

11 Grønt Regnskab 24 Spildevand Damhusåens renseanlæg udleder renset spildevand til Øresund, Spildevandscenter Avedøre udleder renset spildevand til Køge Bugt og Måløv Renseanlæg udleder renset spildevand til Roskilde Fjord. På nedenstående diagram ses udviklingen i Herlev Kommunes afledning af spildevand. Det ses, at spildevandsmængden er svagt faldende, hvilket i høj grad skyldes det svagt faldende vandforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur havner størstedelen af spildevandet fra Herlev på Spildevandscenter Avedøre. Lynetten 27% Måløv 9% Spildevandscenter Avedøre 64% mio. m 3 1,8 1,6 1,4 1,2 1,,8,6,4, Afledning af spildevand i perioden 2 til 24. Fordeling af Herlevs spildevand i 24 på de tre renseanlæg. Spildevandsmængder I princippet skal renseanlæggene kun behandle spildevand samt regnvand fra de fælleskloakerede områder, men herudover belastes renseanlæggene med ekstra vand i form af regnog drænvand, der typisk efter våde perioder, eller når grundvandsstanden er høj, langsomt siver gennem utætheder ind i kloaksystemet. Også fejltilslutninger medfører, at regnvand utilsigtet ender i kloaksystemet. I perioder med meget nedbør belastes renseanlæggene med så meget ekstra vand, at renseprocessen forringes. Det betyder forøget forurening af recipienterne. I 24 afledte Herlev Kommune 1,59 mio. m 3 spildevand. Det svarer til den mængde vand, vandforsyningen har solgt til borgere og virksomheder fratrukket det vand, der afledes fra områder, som ikke er tilsluttet kloakforsyningen og det vand, der bruges i en virksomheds produktion og derfor ikke ledes til afløbssystemet. De 1,59 mio. m 3 indeholder altså ikke det ekstra regn- og drænvand renseanlæggene belastes med. Hvad indeholder spildevandet? Spildevandet indeholder forskellige stoffer, som er problematiske for miljøet. Det er organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Udledning af organisk stof kan medføre iltsvind, da der forbruges ilt, når det nedbrydes. Udledning af næringsstoffer som kvælstof og fosfor kan give øget algevækst. Udledning af miljøfremmede stoffer er miljøskadelige, fordi de ikke nedbrydes, er giftige eller ophober sig i dyr og i miljøet. Størstedelen af disse stoffer bliver fjernet på renseanlægget, men der er stadig en del stoffer i det rensede vand, der ledes ud i recipienterne fra renseanlægget. Der er derfor en række udlederkrav, som renseanlæggene skal overholde. Der arbejdes fortsat på at mindske miljøbelastningen fra spildevand, herunder at reducere mængden af indsivende regn- eller grundvand til kloaksystemet.

12 Grønt Regnskab 24 Spildevand De renseanlæg, Herlev Kommune afleder spildevand til, overholder generelt de fastsatte udlederkrav. I nedenstående diagram ses udløbskoncentrationerne for en række stoffer i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre, hvortil 2/3 af spildevandet fra Herlev tilledes. Det ses, at udlederkravene overholdes, og at udløbskoncentrationen af COD er faldende, mens den er stort set uændret for de øvrige parametre. Deklaration af spildevandet i Herlev Herlev Kommune gennemførte i 24 en undersøgelse af spildevandets indhold af miljøfremmede stoffer fra de to væsentligste spildevandsoplande i kommunen. Spildevandet blev analyseret for 52 parametre, herunder tungmetaller, phtalater, PAH er, klorerede forbindelser mm. mg/l Krav Undersøgelsen viste, at spildevandet overholder grænseværdierne for virksomheder. På nogle parametre indeholder spildevandet højere værdier end tilløbskoncentrationerne målt på renseanlæggene og også sammenlignet med vandkvalitetskriterierne for Øresund. Det gælder f.eks. for bly, krom, nikkel og zink. Ligeledes er organiske forbindelser og PAH er over indløbskoncentrationerne på renseanlæggene. Herlev Kommune vil følge udviklingen i indholdet af de kritiske stoffer i spildevandet ved nye målinger i 26. COD BOD Total-N Total-P Susp. Stof Udløbskoncentrationer i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre samt udlederkrav fastsat af Københavns Amt i perioden I nedenstående diagram ses udløbskoncentrationerne for en række tungmetaller i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre. Koncentrationerne varierer og der er ikke tale om en aftagende eller stigende tendens for nogen af stofferne. Vandkvalitetskravet i Køge Bugt er overholdt for tungmetallerne. ug/l Arsen Bly Cadmium Chrom Kobber Nikkel Kviksølv Udløbskoncentrationer for tungmetaller i det rensede spildevand fra Spildevandscenter Avedøre i perioden 2-24.

13 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Hvor kommer varmen fra? Størstedelen af Herlev (ca. 9%) er kollektivt varmeforsynet med enten fjernvarme eller naturgas. Herudover er en række ejendomme individuelt forsynet med varme fra oliefyr, biobrændselsfyr, el, solvarme eller anden varmekilde. Der er ikke en nøjagtig opgørelse over varmeforbruget i de individuelt opvarmede boliger og virksomheder. Fjernvarme Det er primært etageboliger i det centrale Herlev, sygehuset og en del af kommunens institutioner, der opvarmes med fjernvarme. Fjernvarmen er overskudsvarme fra forbrænding af affald på Vestforbrænding. Hele affaldsvarmeproduktionen på Vestforbrænding kan udnyttes døgnet rundt, bortset fra særlige driftsperioder om sommeren, hvor der er behov for at bortkøle noget af varmen eller mellemlagre affaldsmængder. Kun på de koldeste dage suppleres affaldsvarmeproduktionen med oliekedler, svarende til under 5% af den årlige varmeproduktion. Energiforbrugets sammensætning på energiarter har ændret sig væsentligt Frem til midten af 198 erne var oliefyr klart dominerende. I slutningen af 198 erne og op gennem 199 erne har der været en fortsat stigning i antallet af fjernvarmeinstallationer og naturgasfyr på bekostning af oliefyr. Fjernvarmen transporteres fra Vestforbrænding til Herlevs fjernvarmedistributionsnet og videre til forbrugerne. Det er af stor betydning, at der sker en væsentlig afkøling af fjernvarmevandet hos forbrugerne. Afkølingen er forskellen mellem fremløbstemperaturen og returtemperaturen og indikerer, hvor godt energien i fjernvarmen udnyttes hos forbrugerne. Jo større afkøling, jo bedre udnyttes energien, og jo mindre fjernvarmevand skal der pumpes rundt i ledningsnettet. Som led i den lovpligtige ordning med energistyring registrerer Vestforbrænding forbrugernes afkøling, og kontakter forbrugere med dårlig afkøling for at vurdere muligheden for afhjælpning. Naturgas Det er primært enfamilieboliger samt en række institutioner og virksomheder, der opvarmes med naturgas. Naturgas kommer fra undergrunden i Nordsøen. Gassen ledes i store transmissionsledninger enten ud til værker, der producerer varme eller i mindre ledninger direkte ud til forbrugeren. Når forbrugeren modtager naturgas til eget naturgasfyr, kaldes det individuel naturgasopvarmning, men det er stadig kollektiv forsyning. Naturgas er det letteste af de fossile brændsler (kul, olie og naturgas). Den stigende anvendelse af naturgas i stedet for olie medfører miljøfordele i form af lavere CO 2 -udledning, idet lette brændsler udleder mindre CO 2 pr. energienhed end tunge brændsler.

14 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Varmeforbrug Forbruget af varme varierer fra år til år afhængig af udetemperaturen. For at kunne sammenligne forbruget fra år til år justeres det målte varmeforbrug, efter om året har været koldere eller varmere end et gennemsnitsår. Denne justering er dog kun en tilnærmelse, hvilket er en del af forklaringen på variationen i varmeforbruget. MWh 25. Der foreligger ikke nogen opgørelse af det samlede naturgasforbrug for 1997, 1999 og 21 på grund af manglende data. Endvidere er HNG s opgørelsesmetode af naturgasforbruget ændret i perioden, hvilket betyder, at der foreligger meget få sammenlignelige data for perioden. Det samlede naturgasforbrug er steget fra 1996 til 2. Fra 2 til 22 er forbruget faldet, hvorefter det har været stort set uændret i de følgende år. I løbet af hele perioden er en række nye naturgasaftagere tilsluttet naturgasforsyningen, og det er derfor en positiv udvikling, at forbruget er faldet i midten af perioden og herefter stabiliseret Erhverv 26% Sygehus 19% Institutioner 6% Boliger 49% Samlet fjernvarmeforbrug i Herlev i perioden 1997 til 24. Det samlede fjernvarmeforbrug varierer i løbet af hele perioden og der er ikke tale om en stigende eller faldende tendens i forbruget. Fra 23 til 24 er forbruget stort set uændret. I løbet af hele perioden er seks nye fjernvarmeaftagere (tre boligselskaber, to virksomheder og en institution) tilsluttet fjernvarmeforsyningen. Deres forbrug udgjorde tilsammen 1% af det samlede forbrug i 24 og årsagen til udviklingen af det samlede forbrug fra 1997 til 24 kan derfor ikke findes her. MWh Fordeling af det samlede varmeforbrug i Herlev i 24. Af det samlede varmeforbrug i 24 (både fjernvarme- og naturgasforbrug) står boligerne for halvdelen af forbruget og erhvervslivet for en fjerdedel. Kommunens institutioner og sygehuset står for den resterende del af varmeforbruget. Også som varmeforbruger er sygehuset den største enkeltforbruger i kommunen Samlet naturgasforbrug i Herlev i perioden 1996 til 24.

15 Grønt Regnskab 24 Varmeforbrug Luft ud Luft ud ved at skabe gennemtræk i alle rum i 5-1 minutter 2-3 gange om dagen. Luft oftere ud i køkken og badeværelse. Tæt fuger ved vinduer og døre. Monter termostater på radiatorerne. Varmeforbrug i boligerne Der er stor variation i fjernvarmeforbruget blandt boligselskaberne. På grund af forskellige opgørelsesmetoder er forbrugene i de enkelte boligselskaber ikke medtaget i det grønne regnskab. For 2/3 af boligselskaberne har der været tilstrækkelige data til at beregne det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug pr. 1 m 2 bolig. Det gennemsnitlige fjernvarmeforbrug blandt 2/3 af de fjernvarmeforsynede boligselskaber de sidste fire år var følgende: 21: 16,6 MWh pr. 1 m 2 bolig 22: 16, MWh pr. 1 m 2 bolig 23: 15,7 MWh pr. 1 m 2 bolig 24: 17,3 MWh pr. 1 m 2 bolig Det fremgår af tallene, at fjernvarmeforbruget er steget 1% fra 23 til 24, mens forbruget er faldet de to foregående år. Der er ikke nogen umiddelbar forklaring på denne stigning i forbruget. Varmeforbrug i virksomhederne Virksomhederne bruger naturligvis varme til opvarmning af kontorlokaler, haller og varmt brugsvand. Men derudover bruger en række produktionsvirksomheder også procesvarme i forbindelse med produktion. Derfor kan virksomhedernes varmeforbrug ikke sammenlignes indbyrdes, da forbruget er meget afhængigt af typen af virksomhed. Virksomhedernes samlede fjernvarmeforbrug er steget jævnt i hele perioden. Fra 1997 til 24 er det steget 12%, og fra 23 til 24 er det steget 3%. På grund af en ændret metode til opgørelse af naturgasforbruget kan udviklingen i virksomhedernes naturgasforbrug i hele perioden ikke beskrives. Fra 23 til 24 er det gennemsnitlige naturgasforbrug blandt virksomhederne steget 1%. En af forklaringerne på det stigende fjernvarme- og naturgasforbrug blandt virksomhederne kan være øget eller ændret produktion. Hvorfor bruger nogle bygninger mere varme end andre? Bygningens... - størrelse - alder - tilstand - byggematerialer - isolering - varmeanlæg... har betydning for varmeforbruget. På landsplan er det gennemsnitlige varmeforbrug, for boliger opført omkring 197, 14,3 MWh/1 m 2 bolig, udregnet på baggrund af oplysninger fra energimærkningsordningen. Det gennemsnitlige naturgasvarmeforbrug pr. bolig er ikke beregnet, da en del af de naturgasforsynede boliger kun benytter gas til madlavning. Det har ikke været muligt at få oplyst, hvor stor en del af boligerne det drejer sig om.

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.

EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer. EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2007 Indledning Siden Allerød Genbrugsplads blev åbnet i 2001, og frem til og med 2007, er mængden af tilført affald steget med 35 procent og antallet af besøgende

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

Containerhaven Rudersdal Kommune

Containerhaven Rudersdal Kommune Containerhaven Rudersdal Kommune Miljøberetning 2007 Indledning Fra årets start blev Containerhavens åbningstider harmoniseret med kommunens anden genbrugsplads, og antallet af åbningstimer blev dermed

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg

Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Kommunens nuværende affaldsordninger

Kommunens nuværende affaldsordninger 7 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig

Læs mere

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)

Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi) Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere

Læs mere

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND

HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND HVEM ER VI? VARME KLOAK GAS VAND LOKAL FORSYNING BRUG OS Frederiksberg Forsyning er det fælles brand for Frederiksberg Energi A/S-koncernen, som er 100 % ejet af Frederiksberg Kommune. Ud over moderselskabet

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE 2014 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD I forbindelse med udarbejdelsen af den kommunale affaldshåndteringsplan 2014-2024 er denne kortlægnings- og prognoserapport udarbejdet. Affaldsbekendtgørelsens

Læs mere

Grønne regnskaber 2004

Grønne regnskaber 2004 Grønne regnskaber 2004 Struer Centralrenseanlæg Daginstitutioner Kulturelle bygninger og Rådhus Plejehjem Skoler Struer Genbrugsstation Struer Kommune Maj 2005 Grønt regnskab 2004 Skoler Daginstitutioner

Læs mere

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune

Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Genbrugspladserne på Bakkegårdsvej og Højvangen Fredensborg Kommune Bakkegårdsvej Højvangen. Miljøberetning 2010 Indledning Både besøgstal og mængder er faldet i 2010. Besøgstallet er for de to pladser,

Læs mere

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne

Velkommen til. IshØjFORsyning. Vi sikrer dig rent vand i hanerne Velkommen til IshØjFORsyning Vi sikrer dig rent vand i hanerne og leder spildevandet bort www.ishøjforsyning.dk Det eneste, vi har i hovedet, er vand! Ishøj Forsyning A/S blev etableret i 2010 som følge

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Ressourceregnskab 2015

Ressourceregnskab 2015 Ressourceregnskab 2015 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej

Genbrugspladserne. Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Genbrugspladserne Allerød Bakkegårdsvej Blokken Containerhaven Højvangen Vandtårnsvej Miljøberetning 2013 Indledning Nordforbrændings Fælleskoncept for genbrugspladserne blev påbegyndt den 1. januar 2013.

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år?

Vand. Hvor mange m 3 vand bruger skolen pr. måned? Pr. år? Bedøm om skolen bruger mere eller mindre vand end sidste år? Eksempler på spørgsmål til Miljørevision Svarene på spørgsmålene kan findes i et samarbejde med det tekniske personale, ved at spørge elever og lærere og ved selv at undersøge forholdene. Vand Hvor mange

Læs mere

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem.

Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Affalds-ordliste Affald Affald er de produkter som du skiller dig af med, når du ikke længere har brug for dem. Bly Bly er et blå-gråt metal. Det er blødt og meget tungt. Bly er et af de almindeligste

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken)

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. (Blokken) Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven (Blokken) Miljøberetning 2011 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008. for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA 2008 for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen Vandbehandling Spildevand Vandmængde mio. m 3 /år 65,6 27,4 93,0 M Organisk stof i spildevand COD t/år 41.363 12.768 54.131 B

Læs mere

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013

AFFALDSPLAN KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 AFFALDSPLAN 2015 2024 KORTLÆGNING & PROGNOSE BILAG 1 AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4

Indholdsfortegnelse. 1. Forord... 3. 2. Læsevejledning... 4. 3. Opsamling... 4. 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Læsevejledning... 4 3. Opsamling... 4 3.1 Affaldskortlægning 2009... 4 3.2 Supplerende data-2013 vedrørende kommunale indsamlingsordninger... 5 3.2.1 Genanvendelsesprocent

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2011. Fredericia Kommune Grønt Regnskab 211 Fredericia Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Kommunens grønne regnskab... 5 Elforbrug... 5 Varmeforbrug... 7 Transport... 8 Klima... 9 Vandforbrug... 12 Forbrug af sprøjtemidler...

Læs mere

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune

Idekatalog. Idekatalog til affaldsplan 2005 Pandrup Kommune - et idékatalog Idekatalog Vi er nu nået godt halvvejs i arbejdet med den nye affaldsplan. Indtil nu er der arbejdet med at gøre status over, hvilke ordninger vi tilbyder brugerne, mængden af affald, der

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2008 Indledning Hørsholm/Karlebo Genbrugsplads skiftede i 2008 navn til Genbrugspladsen Vandtårnsvej. Denne navneændring varsler måske også nye tider, da mængden

Læs mere

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE

AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE AFFALD FRA HUSHOLDNINGER 2013 HALSNÆS KOMMUNE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 Kilder... 5 Særligt om nogle fraktioner... 5 Fordelingsnøgler for affald indsamlet via genbrugsstationer...

Læs mere

Danish Crown, afdeling Tønder

Danish Crown, afdeling Tønder Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed

Læs mere

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020

Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Page 1 of 49 Sorø Kommunes affaldsplan 2010-2020 Bilag 1 Page 2 of 49 Page 3 of 49 1 Affaldsplanens opbygning 2 Planopslag 2.1 Husholdninger 2.1.1 Dagrenovation 2.1.2 Papir og pap 2.1.3 Glas 2.1.4 Emballageaffald:

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune

Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune Affald fra husholdninger 2011 Ballerup Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning... 3 2 Metode... 5 3 Fraktioner og behandlingsformer... 8 4 Ordninger... 12 5 Affaldsmængder pr. indbygger og husstand...

Læs mere

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK

Affaldsplan Udkast til høring af affaldsplan UNMK Affaldsplan 2015-2024 Udkast til høring af affaldsplan UNMK 17.2.2015 Affaldsplan 2015-2024 Affaldsbekendtgørelsen fastsætter, at kommunerne skal udarbejde en affaldsplan for håndtering af affald. Planperioden

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013

Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grønt Regnskab Temarapport VAND 2013 Grundvand... 3 Mål... 3 Opgørelser af vandforbrug... 4 Opgørelser af ledningstab... 4 Opgørelse over indsatser i grundvandsdannede oplande og boringsnære beskyttelsesområder...

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2003 Skoler Kulturelle bygninger Struer Renseanlæg Daginstitutioner Plejehjem Struer Genbrugsstation Struer Kommune August 2004 Grønt regnskab 2003 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle

Læs mere

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX

Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter

Læs mere

AFFALDSSTRATEGI December 2003

AFFALDSSTRATEGI December 2003 AFFALDSSTRATEGI December 2003 Forsvarsministeriets Affaldsstrategi FORORD Vi lever i et miljøbevidst samfund i en tid, hvor der konstant arbejdes for en bæredygtig udvikling. Fokus er rettet mod alle dele

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 0. Eksisterende forhold

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP. Bilag 0. Eksisterende forhold Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Bilag 0 Eksisterende forhold Indholdsfortegnelse 1 Eksisterende forhold... 3 1.1 Beskrivelser af det eksisterende

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB

Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

KØBENHAVN OG AFFALDET

KØBENHAVN OG AFFALDET KØBENHAVN OG AFFALDET En del af hverdagen Når vi køber det, er det en vare. Når vi har brugt det, er det affald. Det bliver til meget i løbet af et år. Derfor er det en god idé at genbruge og at sørge

Læs mere

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28

Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes

Læs mere

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde:

Kortlægning af den kommunale håndtering af affald skal indeholde: Forord. I henhold til affaldsbekendtgørelse nr. 1634 af 13.12.2006 skal kommunalbestyrelsen hvert 4. år udarbejde en plan for den kommunale håndtering af affald. Formålet med affaldsplanen er at skabe

Læs mere