Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Neurologi og fysio-ergoterapi, HEV Regionshospitalet Holstebro

2 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af neurologisk afdeling og dine læringsmuligheder med henblik på at bidrage til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Organisatoriske forhold Organisatorisk placering I Hospitalsenheden Vest er neurologisk afdeling fordelt på forskellige afsnit i hhv. Holstebro og Lemvig. N1: Apopleksi i akutte forløb: Sengeafsnit i Holstebro med plads til 14 patienter, herunder trombolysecenter TCI-klinik Udgående apopleksiteam N2: Almen neurologi samt hjernetraumer: Sengeafsnit i Holstebro med plads til 16 patienter, hvoraf de 4 er neurorehabilitering. Akutambulatorium med 3 pladser samt daghospital N3: Genoptræning efter apopleksi: Sengeafsnit i Lemvig med plads til 15 patienter i neurorehabilitering. Derudover er der et stort ambulatorium og et neurofysiologisk afsnit. Inden for disse afsnit er der tæt samarbejde. Ledelse: Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejerskerne for hvert af de 3 sengeafsnit. Neurologisk afdeling er organisatorisk knyttet til fysio-ergoterapien. Afdelingsledelsen for hele Neurologi og fysio-ergoterapi varetages af oversygeplejersken, den ledende overlæge og den ledende terapeut. Hospitalsenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. Hvis du vil se mere om de forskellige afsnit og organisationen, kan du se på afdelingens hjemmeside. I neurologisk afdeling modtages formentlig studerende på alle semestre (ikke endeligt aftalt). Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier I neurologien arbejder vi med sygdomme, der stammer fra centralnervesystemet (hjerne og rygmarv). Det betyder, at patienterne kommer med problemer i forhold til synkning

3 kommunikation (tale og forståelse) motorik (lammelser, nedsat kraft, styringsbesvær) ændret følesans, syn, hørelse osv. svimmelhed, balance hovedpine og kvalme nervesmerter vandladning og afføring hukommelse overblik og planlægning bevidsthedsniveau Patientforløb Patienter er i kontakt med neurologisk afdeling i mange forskellige sammenhænge: når der er opstået noget nyt, der skal diagnosticeres (akut eller ambulant) når der er behov for genoptræning/rehabilitering når der sker forværring i kendt sygdom til ambulant behandling eller kontrol af kendt sygdom ved opfølgning efter indlæggelse i form af telefonisk kontakt/hjemmebesøg/åben indlæggelse Meget brugte undersøgelser i neurologisk afdeling er: CT eller MR scanning af hjernen/halskar/hele centralnervesystemet Røntgen af brystkassen Lumbalpunktur Holtermonitorering Neurofysiologiske undersøgelser (EEG, ENG, EMG, VEP, SEP) EKG og blodprøver Vi har et tæt tværfagligt samarbejde med ergoterapeut, fysioterapeut, logopæd (talepædagog), neuropsykolog og læge omkring den enkelte patient. Her bliver der et vist overlap mellem vores fagområder: Plejepersonalet arbejder f.eks. meget omkring forflytninger og synkeproblemer, og terapeuter tager opgaver omkring personlig hygiejne eller måltider som led i træningen. Ud over dette er der i dagligdagen samarbejde med røntgen, bioanalytiker, diætist, portør, serviceassistent m.fl. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen, som det er beskrevet i semesterbeskrivelsen. Der vil især være fokus på ernæring og udskillelse, men du vil også arbejde med andre behovsområder, når du møder dem hos patienterne. Nogle af de sygeplejeopgaver, der er god chance for at lære i neurologisk afdeling er f.eks.: blærescanning, engangskaterisation, kateteranlæggelse, kateterpleje sondeanlæggelse og ernæring pleje og evt. anlæggelse af perifert venekateter ernæringsscreening og plan forebyggelse og behandling af obstipation forebyggelse af komplikationer ved sengeleje sygepleje ved kommunikationsproblemer forflytninger med fokus på genoptræning sygepleje i forhold til KRAM-faktorer

4 sygepleje ved nedsat funktionsniveau sygepleje til døende sygepleje til kriseramte (patient og pårørende) samarbejde med pårørende Vi har fokus på at aflevere patienten godt til det videre forløb. Der er gode muligheder for at øve sig f.eks. i at udfylde udskrivningsstatus, der beskriver patientens problemer og behov sende beskeder til kommunen forholde sig til behov for hjælpemidler, recept osv. lave bestillinger af visse hjælpemidler (ved f.eks. sonde/inkontinens), transport, medicin osv. Genoptræning og rehabilitering er centrale begreber i neurologisk afdeling, som er med til at præge måden, vi udøver sygepleje på. Det betyder f.eks. at der kan bruges længere tid på at hjælpe med personlig hygiejne, fordi patienten selv skal udføre mest muligt. En stor del af patientens træning foregår altså gennem udførelse af de daglige aktiviteter som forflytninger, spisning, personlig hygiejne osv. Træningen baseres på ABC-principperne (Affolter, Bobath, Coombes). Metoder i klinisk praksis På neurologisk afdeling anvendes blandt andet følgende metoder til klinisk vurdering: Sygeplejeprocessen Virginia Hendersons behovsteori/sundhedsstyrelsens minimums datasæt TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom) SIRS-kriterier (systemisk inflammatorisk respons syndrom) Ernæringsscreening Trykssårsscreening Faldscreening Glasgow Coma Scale Risikovurdering FIM (Functional Independance Measure) Sss-score (Scandinavian Stroke Scale) ved apopleksi Guss-screening (Gugging Swallowing Screen) ved apopleksi Det kliniske blik Andre redskaber i den kliniske dagligdag Elektronisk patientjournal EPJ SCA (supported conversation for adults with aphasia) ISBAR (redskab til sikker kommunikation) Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument: Endnu ikke udkommet. Du kan se mere om, hvad du må i et særskilt dokument (aktuelt lægges den i praktikportalen, indtil den udkommer i e-dok) Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Du kan se mere om, hvad du må i e-dok dokumentet

5 Studerendes og elevers dokumentation i MidtEPJ, HEV. Du vil få oplæring og vejledning i dette undervejs i forløbet. Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Den kliniske vejleder vil følges med dig cirka 1 gang om ugen, men må også meget gerne kontaktes på andre dage, hvis noget driller. Du vil altid have en daglig vejleder, som du kan gå til, når den kliniske vejleder ikke er sammen med dig. God vejledning opstår f.eks. ved at du stiller spørgsmål/giver udtryk for din undren at du kommer med forslag før/under/efter-vejledning at du beder om/modtager tilbagemeldinger og evaluering at du får lov at observere + stille spørgsmål til andres praksis Du gør dig selv en tjeneste ved at gøre mest mulig brug af din vejleder. Hvis du stiller spørgsmål og kommer med forslag, viser du samtidigt, hvad du er sikker på, så dine omgivelser bliver mere tryg ved dig. Hjælp gerne vejlederne ved at vise initiativ og tage ansvar for, at du får, hvad du har brug for, f.eks. også hensyntagen til læringsstil. Den kliniske vejleder vil sammen med dig ud fra læringsmålene finde ud af, hvad du skal fokusere på. Ud fra fokusområderne vælger du sammen med daglig vejleder, hvilken patient, du skal passe. Når du har fået tildelt en patient, forventes du indenfor dine kompetencer at tage ansvar for denne patient hele dagen, hvis ikke andet er aftalt. Pædagogiske redskaber, der bruges ved vejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse POMI-modellen Hiim og Hippes didaktiske model I det nedenstående skema gives en oversigt over dit forløb. Det skal betragtes som et udspil, der kan ændres ved behov. Uge 1-2 Uge 3-5 Uge 6-8 Introduktion Tid til at lære afdelingen, samarbejdspartnere og relevante opgaver at kende - du følges meget med fast personale Startdrøftelse med forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Uge 2: Første refleksion Du begynder at have din egen patient Uge 4: Obligatorisk teoretisk studieaktivitet Uge 5:Midtvejsevaluering Øget selvstændighed Uge 6: Refleksion Uge 8 (senest): Obligatorisk klinisk studieaktivitet o Du vil få tildelt en patient som beskrevet i bilag 1 i semesterbeskrivelsen. Du kan med fordel gøre brug af

6 Uge 9-10 pædagogisk plejeplan med POMI-modellen til forberedelsen af den praktiske sygepleje. Du kan evt. lade dig inspirere af de typiske sygeplejeopgaver, som er nævnt øverst i dette dokument. Fortsat dygtigere! Uge 9: Refleksion Indenfor de sidste 3 dage: Tildeling af patienten, du skal passe som grundlag for ekstern teoretisk prøve (se bilag 3 i semesterbeskrivelsen) Slutevaluering (husk at udfylde elektronisk skema fra skolen) Sidste dag: Aflevering af ID-kort Sygeplejelærer fra skolen: Du, din kliniske vejleder og din lærer fra skolen samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan læreren fra skolen deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, dig og læreren, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og din selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point det vil sige sider. På 2. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og du finder selv 1/3 af den samlede litteratur Det vil sige, at det kliniske undervisningssted opgiver sider og du selv finder sider. Litteraturlisten fra afdelingen bliver lagt ind i praktikportalen i forbindelse med velkomstbrevet. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at du: Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af læreren fra skolen Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder At være studieaktiv på neurologisk afdeling Neurologisk afdeling har et plejepersonale, som rigtig gerne vil lære fra sig. Du vil fast blive

7 tilknyttet samme team/gruppe, så du lærer en mindre flok godt at kende. Det er godt for din læring at deltage i det kollegiale fællesskab, både under arbejdet og i forbindelse med fælles pauser. Praktikportalen Du må ind imellem opgaverne hos din patient gerne arbejde på praktikportalen eller med forberedelser af opgaver mv. Du kan også gøre det efter at have overgivet ansvaret til en anden. I praktikportalen skal du som minimum: I ugeplanen udfylde mødetider + hver uge evaluere dit udbytte (hvad nyt lærte du?) Skrive i temaer iflg. aftale med din kliniske vejleder Lægge studieaktiviteter, læst litteratur (både obligatorisk og selvvalgt) og evt. andre opgaver ind Fremmøde Plan for dit fremmøde aftales løbende med den kliniske vejleder. De fleste dage vil være dagvagter fra 7-15, men der vil også være enkelte vagter weekend og aften. Din studiedag bliver fastlagt sådan at læringsmulighederne er bedst mulige, dvs. under hensyn til studieaktiviteter, klinisk vejleders tilstedeværelse samt jævnt fremmøde af elever/studerende. Ændringer i planen kan ske efter aftale med den kliniske vejleder (eller vedkommendes afløser ved f.eks. ferie). Ved sygdom meldes dette på afdelingens hovednummer. Selv om du ikke indgår i normeringen, forventes du ligesom det faste personale at melde dig rask, når du igen er klar (har f.eks. betydning for vejlederens planlægning). Hvis du mod forventning er rask før forventet, må du altid møde op uden at have meldt det først (undtagen mave-tarminfektion med diarré og opkastning, hvor der skal gå 48 timer efter sidste symptom). Telefon I arbejdstiden ligger mobiltelefonen i tasken, med mindre der er specielle forhold som kræver, at det er anderledes. Til daginstitution, skole mv. kan afdelingens nummer oplyses. Så vil sekretæren sørge for, at der hurtigt skabes kontakt, hvis det er nødvendigt.