Bilagskompendium til JanuarBM. 1/6/2013 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS-SEK

Transkript

1 Bilagskompendium til JanuarBM 1/6/2013 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning DGS-SEK

2 Indhold Dagsorden... 2 Regionstræf (O) års valgret (B)... 6 Kommende kurser (B)... 7 Su-Reform... 8 Forretningsorden (B) Kalender (B) Økonomi (B) Praktisk-LM (B) Forretningsgange (B) Valg til Arbejdsgruppe om alkohol-kultur (B) Organisatorisk udvikling (D) Arbejdsplansskrivegruppe Forretningsorden (B)... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Indhold i fag i gymnasiet Dagsorden Fredag 19:00 Aftensmad 20:00 Formalia 20:05 Nyt fra Formandskabet Trivumviratet Fagbevægelsen Udvalg Sekretariatet Regionerne 21:00 oplæg fra Filip Kaas og Espen Krogh

3 Lørdag Morgenmad 09:00 Regionstræf RP 11:00 16-års Valgret MN 11:30 Kommende Kurser IB 12:00 SU-reformen MN Forretningsorden IB Kalender IB 14:00 Frokost 15:00 Økonomi TBC 16:00 Praktisk LM SH Forretningsgange TBC Valg til arbejdsgruppe om alkohol-kultur PD 17:00 Organisatorisk Udvikling TBC 18:00 Læsebrevsskrivning MN 19:00 Arbejdsplanskrivegruppe IB 19:45 Valg til Arbejdsplansskrivegruppe IB 20:00 evt 20:05 Dagsevaluering Søndag Morgenmad 9.00 Indhold i fag i gymnasiet MN Mødeevaluering

4 Regionstræf (O) Regionstræffet blev debatteret, godt og grundigt på oktoberbestyrelsesmødet. Regionsdysten er rykket til lørdag og langt de fleste oplægsholdere er fundet Fredag Ankomst Lege Politikerens rolle og kvalifikationer fra Stauning til Schmidt v. Mogens Lykketoft Aftensmad Jazz, kortspil, brætspil og speedmeeting Lørdag 9.00 Mad & Bad Oplæg fra SKU: Retorik, Sådan skaber du et aktivt elevråd Elevevaluering Y-globe Møde mellem geografisk forbundne regioner Frokost Benedikte Kieler Regionsmøde efter størrelse på disse regioner Sociale lege Esben Danielsen Ledelse af frivillige Aftensmad & regionsmøde Regionsdyst Fest

5 Baren Lukker Søndag Godmorgen & regional opsamling på weekenden Johannes Bertelsen (Formand for Frivilligt Forum) Oprydning God tur hjem 91 92

6 års valgret (B) Ifølge arbejdsplanen for , er et af DGS fokusområder 16-års valgret. Udsnit af arbejdsplanen: 16-års valgret En af Danske Gymnasieelevers Sammenslutnings vigtigste opgave består i at aktivere og politisere gymnasieelever. Vi skal give 16-årige ret til aktivt at deltage i den demokratiske proces. Flere eksperter påpeger, at man styrker den demokratiske proces ved at sænke valgretsalderen. Folkeskolen er den eneste obligatoriske uddannelse, vi har i Danmark, derfor skal eleverne være klar til at deltage i demokratiet, når de er færdige med 9. klasse. DGS skal i det kommende år kæmpe for indførelse af 16 års valgret Bestyrelsen skal nu diskutere og beslutte hvordan vi arbejder med fokusområdet i april måned. Formålet med fokusområdet er at sætte fokus på DGS holdning til 16 års valgret frem mod kommunalvalget i efteråret Forslag til fokusområdet: 1. DGS nationalt skriver en kronik/kommentar om emnet til pressen 2. Bruge DUF s valgretskommissions rapport om 16 års valgret 3. Regionerne planlægger selv aktiviteter, der sætter fokus på emnet

7 Kommende kurser (B) Skolebestyrelseskursus I DGS har man tidligere afholdt skolebestyrelseskursus, især det kursus vi afholdte i var en stor succes. Tidligere i år snakkede vi om at holde et skolebestyrelseskursus i samarbejde med EEO og LH, men dette blev ikke til noget grundet for få deltagere. Vi vil afholde kurset i april, maj. Fokus på kurset kunne være: styrk elevrådets forståelse og indflydelse for skolebestyrelsesarbejde. Vi vil som udgangspunkt foreslå at SKU ikke er ansvarlige for dette, da det omhandler samarbejde med EEO og LH. Regionsledelseskursus Dette kursus skulle være for de ledende personer i regionerne. Der bliver holdt to kurser, den ene for lidt større regioner og det andet for de mindre. På den måde kan vi sikre at alle regioners interesser bliver varetaget. Begge kurser vil sætte fokus på hvordan regionerne kan blive bedre til mobilisering, politik udvikling, ledelse og fastholdelse af aktive. Det vil som udgangspunkt være interne oplægsholder, men enkelte vil komme udefra. Det skal foregår i maj og SEK er som udgangspunkt er ansvarlige for at arrangere kurset. Elevrådsseminar Sædvanligvis afholder alle regioner et elevrådsseminar i løbet af foråret. Derfor vil synes vi fra SEK det er værd at diskutere følgende: Skal SKU være oplægsholdere? Ønsker I at der udsendes et standardprogram som regionerne kan få inspiration fra? Det er vigtigt at vi på SEK kan hjælpe i det omfang der er behov for det. Derfor skal alle regioner have gjort sig klar før bestyrelsesmødet hvad de har brug for SEK gør for dem. Det kan fx være at finde sted, oplægsholdere, mobilisere m.m. Desuden skal hver region have besluttet om de vil afholde et seminar og hvornår de i så fald afholder seminaret. 141

8 SU-Reform(B) Vi har allerede diskuteret SU-reformen på flere tidligere bestyrelsesmøder. Her blev vi enige om, at hvis der ikke er store besparelser på vores område, arrangerer vi ikke en demonstration. I Elev- og studenterbevægelsen har man diskuteret hvilken fælles aktivitet vi skal lave i ESB, hvis der ikke er store besparelser på SU en. I ESB har man snakket om at lave en stor flashmob, evt. flere steder i landet. Da vi ikke har noget bestyrelsesmøde i februar, vil bestyrelsen ikke kunne diskutere hvilken aktivitet der skal laves, når vi ved hvad der sker. Derfor vil vi nu komme med et forslag til de tre senarier vi i den nuværende situation, ser som realistiske. 1. Der skæres kontant ned på SU en for unge under 20 og på ungdomsuddannelserne. Der laves en demonstration i fællesskab med ESB. 2. Der sker ikke noget på vores område, udover at 1,08 reglen ændres til 1 år. Dog rammes de videre gående uddannelser hårdt og ESB laver derfor en demonstration. DGS går med til demonstrationen, men er ikke bærende kræft. 3. Der sker ikke andet end 1,08 reglen for DGS og forringelserne på de videregående er ikke store nok til at ESB ønsker at lave en demonstration. Derfor laver ESB i fællesskab en flashmob og masser af presse

9 162

10 Forretningsorden (B) Forretningsorden er de regler DGS bestyrelse følger. I forretningsorden kan man fx ændre hvornår referater og bilag kommer ud. Det vil nu være muligt at stille ændringsforslag til denne. Kapitel 1: Møde-, tale- og stemmeret 1 Bestyrelsen består af de af landsmødet valgte personer samt regionssekretærerne som alle har møde-, tale- og stemmeret. Stk. 2 Regionssekretærens mandat kan overtages af en suppleant udpeget af regionen såfremt formandskabet er blevet orienteret om dette. 2 Ingen kan opnå mere end en stemme, og ingen kan stemme ved fuldmagt. 3Gymnasieelever, studenterkursister og IB-elever har møde- og taleret. Sekretariatsmedarbejderne har møde- og taleret. 4 Møde- og taleret kan tildeles med almindeligt stemmeflertal Kapitel 2: Indkaldelse og dagsorden til ordinære møder 5 Bestyrelsesmøderne indkaldes med mindst 14 dages varsel af forretningsudvalget. Stk. 2: Møderne følger den af bestyrelsen vedtagne mødekalender 6 Indkaldelsen skal indeholde forslag til dagsorden. Stk. 2: På dagsorden angives hvorvidt, der er tale om orienterings-, diskussions- eller beslutningspunkter, samt hvorvidt et punkt forslås lukket jf. 17. Stk. 3: Alle bestyrelsesmedlemmer kan få et punkt på dagsordenen, såfremt det er formandsskabet oplyst senest 7 dage før bestyrelsesmødets start Stk. 4: Bilag skal sendes ud senest 5 dage før mødets afholdelse påbegyndes 7 På et ordinært bestyrelsesmøde skal dagsorden minimum indeholde følgende punkter: Formalia (herunder valg af dirigent og referent, og godkendelse af referat og dagsorden) Nyt fra formandskabet, sekretariatet, udvalgene, regionerne, elev- og studenterbevægelsen og fagbevægelsen samt nyt fra FU som selvstændigt punkt Økonomi Evt. Mødeevaluering Kapitel 3: Ekstraordinære møder 8: Ekstraordinære bestyrelsesmøder afholdes såfremt forretningsudvalget, triumviratet eller 1/3 af bestyrelsen har krævet dette. 9: Ekstraordinære bestyrelsesmøder indkaldes både skriftligt og mundtligt med mindst 3 dages varsel. Stk. 2: Indkaldelsen skal indeholde en begrundelse for afholdelse af mødet og forslag til dagsorden. Kapitel 4: Mødernes afholdelse 10Møderne åbnes af én fra formandskabet, der leder valget af minimum 2 dirigenter og et antal referenter.

11 Dirigenterne har ansvar for at føre en talerliste hvor personer med taleret indskrives i den rækkefølge, de indtegner sig Stk. 2 Dirigenterne har ansvaret for, at talerne holder sig til det emne, der er sat til debat. Stk. 3 Såfremt det er nødvendigt for at overholde dagsordenen, kan dirigenterne fastsætte en tidsramme for indlæg samt lukke talerlisten. 12 Der må ikke ryges under mødet, og mobiltelefoner computere må kun være tændt efter tilladelse fra dirigenterne, og skal udelukkende bruges møderelateret. Stk. 2 Dirigenterne skal tilstræbe, at der afholdes pauser mindst hvert 5. kvarter. Kapitel 5: Afstemninger og beslutningsdygtighed 13: Bestyrelsen er beslutningsdygtig såfremt mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede ved et rettidigt indkaldt møde. Stk. 2: Hvis mindst 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede kan bestyrelsen træffe afgørelser i konsensus 14: Beslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de stemmeberettigede, personvalg foregår jf. vedtægterne. Stk. 2: Hvis mere end 1/4 stemmer blankt kræver en beslutning tilslutning fra mindst 2/5 af de stemmeberettigede. Stk. 3 :Hvis dirigenterne skønner at ekstraordinært mange stemmer blankt skal de spørge til årsagen og evt. genåbne debatten. 15Før hver afstemning stiller dirigenterne en afstemningsprocedure. 16 Alle afstemninger, der direkte indbefatter navngivne personer, er skriftlige og hemmelige, dog ikke afstemninger afholdt jf. 4 og 10. Stk. 2 Der afholdes skriftlig afstemning såfremt mindst 2 bestyrelsesmedlemmer ønsker dette. Kapitel 6: Lukkede punkter 17 Bestyrelsen kan vælge at lukke et punkt, der dermed ikke medtages i det offentlige referat. 18 Ethvert bestyrelsesmedlem kan under behandling af dagsorden samt umiddelbart før og efter et punkt kræve afstemning om, hvorvidt punktet skal være lukket. Stk. 2 Såfremt et punkt erklæres lukket under formalia, kan dette ikke genåbnes senere. 19Punkter der omhandler personsager er altid lukkede. Kapitel 7: Referat 20Referenterne har til ansvar at føre alle beslutninger til referat. Under evalueringer og diskussionspunkter har referenterne til ansvar at føre alle holdninger til referat. 21Personnavne føres ikke til referat, dog kan bestyrelsesmedlemmer kræve at få deres holdning ført til referat. 22 Ved afstemninger føres stemmetal til referat. Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmer kan kræve at få ført deres stemme til referat. Såfremt afstemningen ikke er hemmelig kan et bestyrelsesmedlem endvidere kræve alle stemmer ført til referat. 23 Senest 10 dage efter mødets afholdelse udsendes referatet til bestyrelsesmedlemmerne. Stk. 2 Referatet skal vedtages ved konsensus på det næstkommende bestyrelsesmøde. Stk. 3 Når et referat er godkendt offentliggøres dette, dog undtaget referat fra og bilag til lukkede punkter jf. 17 Kapitel 8: Mistillid

12 Såfremt der stilles mistillid til dirigenterne overtager et medlem af formandskabet ledelsen af mødet, medlemmet forestår mistillidsafstemningen og evt. valg af 2 nye dirigenter. Stk. 2 Dirigenterne kan genvælges. 25 Mistillid til dirigenterne stilles samlet. Kapitel 9:Afsluttende bestemmelser 26 I denne forretningsorden forstås almindeligt stemmeflertal som mindst 1 stemme over halvdelen af de afgivne stemmer. Ved afgivne stemmer medregnes ikke blanke stemmer. 27 Ændringer i denne forretningsorden kan foretages med almindeligt stemmerflertal og træder i kraft ved det pågældendes mødes afslutning. Stk. 2 Ændringer kan træde i kraft ved vedtagelsen såfremt disse er udsendt med mindst 14 dages varsel. 28 Der kan dispenseres fra denne forretningsorden ved 2/3 flertal blandt en beslutningsdygtig bestyrelse. Der kan dog ikke dispenseres fra 1, 2, 3, 4, 9, 13, 16, 17, 19, 25, 26, 27 og 28 Ændringsforslag Der er på forhånd indkommet et ændringsforslag: 6 stk.4 ændres til: Bilag skal sendes ud senest 10 dage før mødets afholdelse påbegyndes 275

13 Kalender (B) Vores sommerkursus er lige nu lagt i fra d.29 juli til d. 4. august. Vi vil fra formandskabet side foreslå at man rykker det til d. 22 til d. 28 juli. Grunden til dette er, at der i den første uge i august bliver afholdt politisk sommerhøjskole på Krogerup Højskole. Dette kursus var det nuværende formandskab på i sommers og det gav rigtig godt netværk blandt journalister, andre aktive fra elev- og studenterbevægelsen samt forskere og eksperter på vores område.

14 Økonomi (B) Budgetopfølgning Budget 2012 Drift budget 12 85,75% Indtægter Kontingenter (elevråd) kr. - Rektorkontingent kr ,00 kr ,00 99,56% Frivillige bidrag kr ,00 Finanslovstilskud kr ,00 kr ,00 100,62% Rådighedstilskud kr ,00 kr ,00 100,46% Opsparing kr. - CBB Forening kr. 43,18 Leje kr. - kr. - Indtægter i alt kr ,18 kr ,00 102,00% Landsmøde kr ,71 kr ,00 98,81% Aktivitetskonference kr ,10 kr ,00 67,83% Regionstræf kr ,89 kr ,00 100,64% Weekendkursus kr ,05 kr ,00 92,34% Elevråds indsats ER-Sem kr ,45 kr ,00 57,73% Skolestarts kampagne kr ,23 kr ,00 97,56% Kursussektor kr ,14 kr ,00 28,74% Medlemsblad kr ,00 kr ,00 100,00% IB indsats kr ,85 kr ,00 35,88% HF udvalget kr ,64 kr ,00 82,67% Andre udvalg kr ,56 kr ,00 87,14% Bestyrelsen kr ,56 kr ,00 107,29% Forretningsudvalget kr ,90 kr ,00 105,98% Eksternt samarbejde kr ,78 kr ,00 86,50% Kontingenter kr ,56 kr ,00 99,71% Internationalt arbejde kr ,77 kr ,00 261,33% LM 12: Investering i udd. kr ,52 kr ,00 162,86% Vores udd. Hvem bestemmer kr. - kr ,00 0,00% Fokusområder: Undervisningsmiljø kr. - kr ,00 0,00% Fællesskab i uddannelse kr. - kr ,00 0,00%

15 Socialt taxameter kr. - kr ,00 0,00% Faglighed og pædagogik kr. - kr ,00 0,00% 16-års valgret kr. - kr ,00 0,00% LM 11: Uddannelse til og for alle kr ,00 kr ,00 97,92% Forårskampagne kr ,00 kr ,00 Folkemødet kr ,69 kr ,00 39,25% Regionstilskud kr ,23 kr ,00 84,40% Regionslokaler kr ,00 kr ,00 8,33% Regionshjælp kr ,67 kr ,00 98,11% Merchandise kr ,75 kr ,00 30,79% Hjemmeside kr ,00 kr ,00 89,29% DGS' Film kr. - kr ,00 0,00% Pressemedarbejder kr. - kr ,00 0,00% Sekretariat frokost kr ,43 kr ,00 84,67% Triumviratsløn kr ,14 kr ,00 109,41% Administration (note) kr ,72 kr ,00 86,04% Renter og gebyre kr ,69 kr ,00 69,57% Aktivitetsfond kr ,00 kr ,00 130,00% udgifter i alt kr ,03 kr ,00 82,78% Årets resultat kr ,15 kr ,00 378,92% Bank ,66 Kasse kr. - Note I Aministration Sekretariat Aarhus kr ,00 kr ,00 104,08% Sekretariat KBH kr ,80 kr ,00 99,47% Ejer udgifter EH ,00 kr ,00 97,99% Vedligehold Vibevej kr ,00 kr ,00 64,43% Forsikring kr ,96 kr ,00 83,49% Revision kr ,00 kr ,00 63,33% Transport kr ,02 kr ,00 86,34% Telefon og internet kr ,58 kr ,00 130,08% Porto kr ,55 kr ,00 55,70% Kopiering kr ,08 kr ,00 72,51% Abonnementer kr ,60 kr ,00 58,98%

16 Anskaffelser kr ,00 kr ,00 66,23% Kontorartikler kr ,00 kr ,00 50,63% Bogholder kr ,00 kr ,00 60,76% Diverse kr ,13 kr ,00 85,52% Administrationssystem kr ,00 kr ,00 98,64% Administration i alt kr ,72 kr ,00 86,04% Bemærk at revision står til Siden sidste bogføring er der blevet betalt en regning på , hvorfor der i 2012 er brugt Pressemedarbejderens løn står under triumviratslønnen, grundet at de bliver bogført under samme post. Der er ikke nogen budgetopfølgning for 2013 endnu, da der i skrivende stund endnu ikke er bogført nogle udgifter i budgetåret Aktivitetskonferencen bliver derudover en hel del dyrere end det der pt står. Dette skyldes at en hel del af rejseudgifterne, samt mad endnu ikke er bogført. Derudover skal man bemærke at vi har fået i frivillige bidrag, som alle er gået til Investeringer i uddannelse. Det er også grundet brugen af de penge at der er en væsentlig budget overskridelse der. I posten anskaffelser er der brugt i hvert fald 8500 mere end der står, på 2 bærbare computere, samt wordpakker der blev købt henover juleferien. Derudover er der en hel del småudgifter rundt omkring der ikke er blevet bogført endnu, grundet ferien. Langsigtede ændringer: Løn til sekretariatsmedarbejdere - To muligheder: Lønne 4.g ere, dvs en model tilsvarende den man har for triumviratet. Dette koster ca kroner pr mand pr år, hvis man vil aflønne med det der svarer til en udeboende SU. - Hyre en studentermedhjælper. Disse koster ca årligt, for 15 timer ugentligt. Det er også i omegnen af det beløb ansættelsen af en sekretariatsleder ville koste. Salg af EH. - Det seneste kvalificerede skøn vi har af ejendommen, lyder på at bygningen er ca. 3.5 millioner værd. Værdien er noget højere hvis man sælger hele ejendommen sammen, en hvis vi kun sælger vores del af bygningen. Da LH ikke er interesseret i at sælge ejendommen, kan det imidlertid ikke lade sig gøre at sælge den fælles. Værdien for vores egen andel er teoretisk altså 1,66 mio. kroner. Det er imidlertid yderst tvivlsomt om man vil kunne sælge den for et beløb i nærheden af dette, og kassererens skøn er at vi nok maksimalt kunne få for et salg. I Dette skyldes at der ikke er særlig

17 mange organisationer eller virksomheder, der kunne være interesseret i at bo sammen med andre organisationer fra bevægelsen. Hvis man vælger at sælge nu, skal man desuden være opmærksom på at man skal betale etableringsstøtte tilbage til DUF, og den udgør på nuværende tidspunkt omkring Hvad det vil koste at købe ejendom andetsteds er ikke undersøgt til bunds. Man skal dog være opmærksom på at DUF ikke giver etableringsstøtte i 2013 og 2014, hvorfor man vil skulle betale hele værdien, og ikke ligesom da man købte EH, får halvdelen af pengene fra DUF. Kasseren tror ikke værdien af ejendommen vil stige nævneværdigt i løbet af de kommende år, og det synes ikke plausibelt at LH umiddelbart ville være interesseret i et salg, inden for en overskuelig årrække. Total Renovation af EH - En energivurdering af ejendommen fra 2010 lyder på at det vil koste lidt over 1,3 mio at energirenovere hele ejendommen. Ifølge samme vurdering ville dette resultere i en energibesparelse på ca kroner om året, hvilket vil sige at det vil koste 10 år at tjene investeringen hjem. Da DSE gør hvad de kan for at afhænde deres andel af EH, er det nok tvivlsomt om de vil være med til at betale. LH er et åbent spørgsmål, men vurderingen er at de næppe vil være villige til at kaste de penge efter det, som det ville kræve hvis man skulle splitte udgifterne lige over. Køb af DSE etage - Et køb af 1 salen vil nok koste omkring kroner, og derudover give en ekstraudgift til drift af EH på omkring kroner årligt. Betaling for Indskud til lejligheder - Ville nok regne med pr. sekretariatsmedarbejder pr. år, hvis det kun er depositummet. Det dobbelte hvis det indskud også skal dække de 3 første måneders husleje. Boliger til Sekretariatet - To muligheder. At eje lejligheder som skiftende sekretariatsmedarbejdere som årene gik, så ville få stillet til rådighed. Hvad prisen for dette ville være, er kasseren for nuværende ikke i stand til at komme med et fornuftigt bud på. - At leje lejligheder til sekretariatsfrivillige. Ca årligt pr sekretariatsfrivillig.

18 Praktisk-LM (B) april afholder DGS Landsmødet 2013, og for at kunne komme tidligt i gang med nplanlægningen skal bestyrelsen allerede nu tage stilling til nogle af de praktiske spørgsmål. Mobilisering: Bestyrelsen skal sætte et mål for antal deltagere og skoler som det forventes at vi kan nå. Dette grundet såvel evalueringensmæssige, planlægningsmæssige som økonomiske hensyn. Hvor mange skoler skal man sætte som mål nationalt? Hvor mange deltagere skal man sætte som mål nationalt? Praktisk: Sekretariatet foreslår at man er på Høje Taastrup Gymnasium, da vi ved at skolen er ledig på datoen for LM13. Bestyrelsen skal nu beslutte om den kan bakke op om at der søges en aftale med Høje Taastrup Gymnasium

19 Forretningsgange (B) Sidste gang vedtog bestyrelsen i budgettet for 2013, at man lavede en post der hed transportstøtte til SEK. Der skal derfor nu vedtages nogle forretningsgange, disse kan uddeles efter. Efter diskussioner på Sekretariatet, er følgende forslag blevet stillet. Forslag til indskrivning i forretningsgangene. 1) Sekretariatsfrivillige kan få tilskud til rejser der ikke er relateret til en DGS aktivitet, såfremt triumviratet vurderer at dette er formålstjeneligt. 2) Sekretariatsfrivillige kan derudover få ydet rejserefusion til en rejse hjem en gang hvert halve år. 382

20 Valg til Arbejdsgruppe om alkohol-kultur (B) Alkoholgruppen vil inden for det næste halve år arbejde på en konkret handlingsplan som bestyrelsen skal stemme om. Vi skal diskutere alkoholkultur på gymnasierne og komme med konkrete forslag til hvordan DGS kan blande sig i debatten. Arbejdsgruppen er åben for alle gymansie-, HF- og IB-elever. 389

21 Organisatorisk udvikling (D) Regioner: I år har vi haft meget fokus på at regionerne skal have autonomi. Derfor har regionerne i år haft mulighed for at arbejde meget selvstændigt og det har fungeret meget forskelligt fra region til region. Mange regioner kæmper stadig med at fungere i hverdagen og derfor er det vigtigt at kigge hvilke grundlæggende forandringer vi kan lave for at skabe endnu bedre og dygtigere regioner. Hvordan skal regionernes autonomi være? Skal antallet af regioner eller regionernes geografiske område omtænkes? Sekretariatet: DGS sekretariat består af frivillige DGS aktive som lige er blevet studenter. Folk bestemmer i høj grad selv hvordan og hvor meget deres engagement lægges på sekretariatet. Sekretariatet bæres af de frivilliges lyst til at bidrage til DGS udvikling og derfor er det ret forskelligt hvad der bliver prioriteret fra år til år. Desuden har man de seneste par år haft en tradition for at næstformanden er sekretariatsleder, men dette skaber en række problemer både for sekretariatets daglige virke samt den politiske ledelse. Skal SEK være mere professionelt og i så fald hvordan? Skal SEK-folk være placeret forskellige steder i landet? Hvilke former for arbejdsopgaver skal SEK have? Stormøder og træf: I år forsøgte vi at lave en meget anderledes aktivitetskonference, der ikke gav elevrådene samme mulighed for at diskutere det konkrete papir før det blev vedtaget. Det er vigtigt vi tager en debat hvilken form for beslutningsproces vi ønsker på vores stormøder. DGS har årligt 2 årlige træf, men hvad skal fokus være på disse træf? Skal vi have de aktives demokrati, eller repræsentativt demokrati? Skal vi arbejde med halvårsplaner i stedet; så aktivitets konferencen fastlægger forårets aktivitet, mens landsmødet fastlægger efterårets? Er der brug for to træf årligt? Hvad skal formålet med vores træf være? Bestyrelsen DGS har en relativt stor bestyrelse i forhold til antal DGS aktive og der er nogle år stor udskiftning i bestyrelsen i løbet af året. Desuden har vi en bestyrelse som er meget uenige om hvad deres rolle er i forhold til fx landsmødet og aktivitetskonferencen, i forhold til arbejdsopgaver og politiske

22 diskussioner. Skal bestyrelsen i større omfang være et arbejdende organ? Skal bestyrelsen bestemme DGS' holdning på nogle områder? Skal bestyrelsen være en mere aktiv politisk spiller på vores stormøder? Hvor stor skal bestyrelsen være? Organisatorisk udviklings udvalg På baggrund af denne debat, skal man nu diskutere hvad og hvordan organisatorisk udvikling udvalg skal arbejde frem mod landsmødet. 450

23 Arbejdsplansskrivegruppe Vi skal begynde at skrive arbejdsplanen for det kommende DGS år i februar. Derfor skal vi på bestyrelsesmødet vælge en arbejdsplanskrivegruppe. Der forventes af arbejdsplansskrivegruppen at de afsætter to hele skoledage til at deltage i mødet som foregår i København. Desuden kræver det et stort stykke arbejde ud over dette møde at skrive den arbejdsplan som bestyrelsen og senere hen landsmødet skal beslutte. Arbejdsplanen skal være klar til at kunne blive sendt ud med bilagene til bestyrelsesmødet den første weekend i marts Da arbejdsgruppen vil formulere arbejdsplanen vil de i høj grad være dem der definerer grundlaget for det politiske fokus samt de kampagner der bliver lavet i det kommende år. Vi skal nu diskutere hvor mange der skal være i arbejdsgruppen og fra SEKs side vil vi foreslå 5 bestyrelsesmedlemmer

24 Indhold i fag i gymnasiet. Vi skal have diskussion af indholdet fagene, herunder kan man læse kort om hvert fag og derefter er der en række spørgsmål til hvordan man fx kunne forandre i dette fag. Man skal som altid være velkomne til at komme med flere eller anderledes forslag. Historie Historie bliver anset som et a-niveau, men har reelt timer som et b-niveau. I dag er der lagt særligt vægt på europæisk historie, men i dag lever vi i en globaliseret verden hvor både Kinas og USA betyder stadigt mere. Historie faget fokusere lige nu meget på at komme igennem en lang periode af tid, dette betyde ofte at man har meget lidt tid til at fokusere på de forskellige forløb. - Skal man ændre timetallet? - Bør man lave en skriftlig dimension? - Skal man i højere grad sørger for der bliver relateret til den virkelighed vi lever i, i dag? AP Det er ofte meget forskelligt hvordan vægtningen er mellem sprogforståelse og latin. Desuden er det en udfordringen at forklare hvordan latin kan skabe større forståelse for andre fag. Det er meget forskelligt hvordan man tilrettelægger AP på skolerne. - Er AP relevant for alle elever/studieretninger? - Er det klart hvad formålet med AP er? - Hvordan er vægtningen mellem latin og den grammatiske sprogforståelse? NV I 2011 lavede man en evaluering af NV der viste at mange elever er stærkt utilfredse NV. Det er meget forskelligt hvordan NV organiseres på de forskellige skoler. NV eksamen er useriøs, og få elever anser faget som noget der er vigtigt for ens videre uddannelsesforløb. - Bør der i højere grad være et krav til hvilke emner og forløb der skal foregå i NV? - Skal der sættes mere fokus på naturvidenskabeligmetode så meningen med faget bliver lettere at gennemskue? - Er der en måde hvorpå man kan sikre at faget i højere grad er meningsfuldt for de elever, der ikke har naturvidenskabeliglinje? Sprogfag Et sprogfag på mindst B er obligatorisk for alle STX elever, engelsk er ikke medregnet i dette krav. Lige nu fokuserer fagene på grammatisk forståelse, samt stor forståelse for kultur.

25 Hvordan skal balancen mellem at kunne tale sproget og kunne grammatikken være? - Skal man i sprogfagene arbejde med analyse af tekster og digte eller skal arbejde med nutidig kulturforståelse? Oldtidskundskab I dag er store dele af pensum baseret på analyse af værker og iliaden. Desuden er der fokus på nogle meget specifikke dele af oldtiden (fx søjler). - Skal der arbejdes mere med demokratiforståelse, menneskesyn og natursyn? - Skal man i højere grad arbejde med at forståelse for sammenhængen mellem oldtiden og nytiden? - Er det nødvendigt at arbejde så meget med sagn og myter?