ANNE SØE og hendes slægt Af TORSTEN BALLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ANNE SØE og hendes slægt Af TORSTEN BALLE"

Transkript

1 ANNE SØE og hendes slægt Af TORSTEN BALLE En af foregangsmændene i vort historiske samfund, redaktør M. Aaberg, skrev til årbog 1910 en god artikel om Anne Søe. Siden er hun omtalt af andre, f.eks. af N. Sodborg i en artikel om Vesløsgård i årbog 1911 og af P. L. Hald i Thisted Købstads Historie, årbog Senere er der kommet flere oplysninger frem om hende og hendes pårørende. De vigtigste bringes i denne artikel. I THISTED KIRKES HOVEDSKIB nærmest koret hænger der et meget stort og iøjnefaldende epitafium (mindetavle) med billeder af en kvinde og to mænd. Kvindeskikkelsen forestiller fru Anne Søe, kendt fra mange folkesagn, i midten står hendes første mand, Søren Jacobsen Lugge, rådmand i Thisted, og til venstre i forgrunden hendes anden mand, Enevold Nielsen Berregaard, borgmester i Thisted og ejer af Kølbygård og Vesløsgård. Et mindre epitafium af sandsten er opsat på østvæggen af det gravkapel, der er indrettet i den østlige ende af sideskibet for Anne Søe og Enevold Berregaard, der nu ligger i g ravhvælvingen under kapellet, og for deres efterkommere. Både det store epitafium og kapellet med det skønne smedejernsgitter vidner alene ved deres udstyr om, at disse mennesker må have haft en enestående stilling på egnen. Ingen andre steder i Ty finder man noget tilsvarende minde om rigdom og magt. Andre minder om dem, og især om Anne Søe, finder man i mundtlig overlevering. Om ingen anden tybo fortælles der så mange sagn om den eventyrlig rige frue på Kølbygård, der stod i pagt med hemmelige magter 1 ). De fleste af sagnene er ikke særlig originale. De fortælles også om andre rige kvinder, f.eks. om fru Ingeborg Skeel til Voergaard og om den rige frue på Vadskærgård, Kirsten Mikkelsdatter, der var tybo. Det er altså vandresagn, som folk fortæller, snart om en, snart om en anden, men altid om en stedlig person; her i Ty var der ikke andre, der kunne være hovedperson i den slags historier, end Anne Søe. Det er værd at lægge mærke til, at man ikke har noget at fortælle om hendes mænd. Hendes sidste mand døde kun 5 år før hende, og de mange vidnesbyrd, man i arkiverne kan finde om hans virksomhed, synes at vise, at han var en fremragende, ualmindelig dygtig og foretagsom mand. Man får indtryk af, at det var ham, der samlede den store formue. Men folkesagnene ved bedre. Fra gammel tid har man givet Anne Søe æren. Det var hende, der med sin klogskab, sit handelstalent, sin stærke vilje og sin sparsommelighed stod bagved. Mange mente dog, at det ikke var hele forklaringen. I en tid, hvor det gik tilbage for mange herremænd og andre store folk, var det uforståeligt, at der kunne samles så kolossale rigdomme. Vel ejede de to herregårde, somme tider flere, men de var 1 Årbog 1910 og ikke særlig store, bøndergodserne heller ikke, og intet sagn fortæller om bondeplagerier eller hårdhændet udnyttelse af bøndernes arbejdskraft. Ved handel kunne der tjenes penge; det vidste tyboerne fremfor nogen; men når en kvinde kunne bunke så mange penge sammen, måtte der være en anden årsag. Det kunne ikke gå rigtigt til. Troen på, at kvinder, og for den sags skyld også mænd, kunne hekse, var almindelig dengang (og den er såmænd ikke helt uddød endnu). Allerede under den thistedske besættelsessag mumlede folk om, at Anne Søe kunne hekse. Mumleriet blev hindret i at komme rigtig frem i lyset af Enevold Berregaards faste hånd - eller var det hendes egen? - men det trivedes nok i krogene. Eventyrlig rig blev hun. Ved skiftet efter hende 1736 blev hendes rørlige formue opgjort til over rigsdaler, i vore penge adskillige millioner kroner! Uvilkårlig søger man også en forklaring, og ser man nøjere på skiftet, begynder man at forstå. De fleste af pengene, over rdl., var lånt ud til herremænd og andre, og størsteparten af resten var ubetalte renter. Hun var altså, hvad vi nu ville kalde storfinancier, pengeudlåner i stor stil, ligesom storkapitalister i vore dage - eller var det hendes mand? Penge giver renter, men det kan også give fortjeneste at overtage en pantsat gård og sælge den, hvis ejeren ikke betaler renter og afdrag, og kan man så af og til købe en gård billigt og sælge den ved gunstig lejlighed, skæpper det også i kassen. Sådan bar de sig ad. Regner man med, at de har haft et levebrød, der kunne give dem, hvad de behøvede, så de kunne arbejde med en eventuelt arvet kapital uden at bruge af den, er deres rigdom ikke så usandsynlig. Hun var nemlig 90 år, da hun døde, så hendes og hendes mænds medbragte kapitaler havde kunnet yngle i omtrent 60 år. Med en gennemsnitlig fortjeneste på 6 % p. a. af kapitalen, ville den i 60 år vokse til 32 gange begyndelseskapitalen. For at nå en slutkapital på rdl. skulle man da kun have rdl. 60 år før. Det er en meget løs beregning, men den giver dog et begreb om, hvordan penge kan yngle. Spørgsmålet er så, hvor stor en kapital, de har haft til at begynde med. Desværre er det vist umuligt at påvise, men man kan så undersøge deres slægtsforhold for at se, om det er sandsynligt, at de har arvet mange penge. Samtidig vil en sådan undersøgelse fortælle noget om de samfundskredse, de stammede fra, hvad der er vigtigt for forståelsen af deres personlighed og deres karriere. Anne Søes slægt Bag alteret i Thisted kirke står en smuk ligsten af sort marmor, som Anne Søe lod lægge på sine bedsteforældres grave NEST NORDEN OP TIL GUDS ALTER Indskriften fortæller, at under denne sten hviler POVEL JACOBSEN, FORDUM RAADMAND I THISTED, OG HUSTRU INGEBORG SØE, SOM VAR MADAME

2 ANNE SØE HENDES FADER SAL. CHRISTEN SØE PAULIN, FORDUM RAADMAND UDI TISTED, HANS FORÆLDRE, UDI HVIS HUUS HUN I UNGDOMS AAR ER OPFØD. Christen Søe Paulin, kaldes ellers i kirkebogen Christen Poulsen Søe. Navnet Paulin, latinisering af Poulsen, betyder sikkert, at medlemmer af slægten havde studeret, måske også han selv. Den ældste kirkebog for Thisted er desværre temmelig medtaget. Begyndelsen mangler, og af de første pjaltede blade er store stykker borte. Den begynder nu midt i en tilførsel fra juli 1649, og Anne Søes dåb kan derfor ikke findes, da hun er født Det kan derimod ses, at Christen Poulsen Søe fik en datter døbt 29. marts Barnets navn er borte, men man kan se, at moderen hedder Justdatter. Navnet på to faddere er bevaret. Den ene er Mikkel Sørensen (borgmester i Thisted), den anden Laurits Justsen (barnets morbror). 11. april 1652 døbtes Christen Søes og Kirsten Justdatters barn Maren. Faddere var: Peder Madsen (Rosenberg) Ridefoged, Niels Justsen og Peder Justsen, Mester Jacobs hustru (se side 54), Kirsten Thomasdatter (g.m. Laurits Justsen) og Else Hansdatter. En datter blev begravet 19. juni Christen Poulsen Søe var tit fadder til børn af Thisteds fornemste borgere. Det viser, at han selv hørte til i dette samfundslag, og han blev da også rådmand 2 ), en stilling, som kun blev betroet velhavende og ansete folk. Den medtagne kirkebog har ikke noget om hans begravelse, men Kirsten Justdatter blev 8. maj 1659 gift med Morten Andersen, som også siden blev rådmand. Kirkebogens liste over begravede er nogenlunde fuldstændig for de nærmeste år før 1659, undtagen for oktober 1657, da ofrene fra kampen mod svenskerne ved Nabe blev begravet. Dele af et blad er her borte, så foruden de tolv mand, der er begravet fra 9. til 15. oktober, kan der have været flere faldne. En magistratserklæring 12. marts ), indsendt til regeringen, fortæller om kampen, at vores arme Byfolk, een Part af Borgerskab, der blev slagne og formyrtt. Christen Søe var måske mellem dem. Det var nok først efter faderens død og moderens giftermål, at Anne Søe kom i huset hos faderens forældre, Poul Jacobsen og Ingeborg Christensdatter Søe. Poul Jacobsen, blev begravet 2. nov og kaldes da i kirkebogen rådmand ligesom på gravstenen. Ingeborg Søe døde først Måske stammer hun fra Thisted; den Christen Christensen Søe fra Thisted, der 7. juni 1611 blev indskrevet ved universitetet, kan være en broder til hende 4 ). Hun var tit fadder i Thisted, og 1641 var hun sammen med folk af adel og præstestand fadder i Skjoldborg til præsten Poul Paaskes søn Christen. Denne præst må have haft nogen tilknytning til rådmandsfamilien i Thisted, for da han 1643 atter fik en søn døbt, var Jacob Poulsen Thisted baccalaureus, fadder. Jacob Poulsen Thisted blev student 1640 fra Viborg Latinskole, 1642 blev han baccalaureus (cand. phil.) 5 ), derefter magister og siden præst ved Vor Frue kirke i 2 Gravsten over Poul Jacobeen. 3 Årbog 1924, s Universitetsmatrikelen. 5 Samme som note 4. Ålborg. Med sin hustru Anna Beering havde han flere børn; en søn, Christen Jacobsen Søe, var nok opkaldt efter Christen Poulsen Søe. Denne Christen Jacobsen Søe, der også kaldes Paulin, skødede 1678 et stykke jord i Thisted bymark til Søren Jacobsen Lugge, Anne Søes første mand 6 ). Han kalder ham i skødet sin svoger, et ord, der på den tid blev brugt i en mere udvidet betydning end nu, og der står, at han har arvet denne jord efter sine salige forældre. Matriklen 1688 fortæller, at mag. Jacob Poulsens arvinger i Ålborg ejer jord i Thisted mark, så meget, at jorden blev ansat til 5 td. 4 skp. 1 fdk. 1 alb. hartkorn. Disse oplysninger viser, at mag. Jacob Poulsen må være broder til Christen Poulsen Søe, og hertil kommer, at andre af hans børn kaldes Paulin, fx. Peder Paulin, sognepræst i Næstved, og Anders Paulin, byfoged i Hjørring. Værdien af den arvede jord i Thisted mark viser også, at Poul Jacobsen må have været velstående. Kun få af Thisted borgere ejer så megen jord. Hvis Christen Søe har arvet lige så meget, vil det sige, at faderen har haft mere jord end nogen anden borger i Thisted havde Anne Søes moders slægt Anne Søes moder, Kirsten Justdatter, tilhørte en af byens førende familier. I tingbogen for Thisted er der 1673 (fol. 27b) indført en række skøder fra arvinger efter hendes broder, Peder Justsen den yngre, og disse skøder giver en oversigt over familien. Faderen, rådmand Just Olufsen, var død før ). Moderen, Maren Nielsdatter, blev begravet 19. jan. 1676, og blev vist, ligesom Ingeborg Søe, meget gammel. Hun overlevede alle sine sønner og to svigersønner. Jens Olufsen og Marens Nielsdatter havde mange børn som alle boede i Thisted. De nævnes her, men i tilfældig rækkefølge, da man ikke kender deres alder. 1. Niels Justsen boede på bjerget. Han blev 8. dec gift med Kirsten Rasmusdatter, datter af den stridbare byfoged Rasmus Pedersen Brock, død 1669, og hustru Maren Offersdatter, død Niels Justsen døde allerede 1660 (begr. 16. jan.). Han efterlod sig to sønner, Just Nielsen Gerade, døbt 7. maj 1652, sognepræst på Jegind 8 ), og Christoffer Nielsen, døbt 21. april 1654, byskriver i Thisted. Enken giftede sig igen 15. sept med Peder Andersen, vistnok en noget tvivlsom person. Da stedsønnerne voksede op, kom det til stridigheder mellem dem og Peder Andersen. Han beskyldte dem for at have overfaldet ham, og det kom til en sag om arven efter deres fader 9 ). Under besættelsessagen i Thisted gjorde han sig også uheldig bemærket 10 ), og han blev dømt til at udstå kirkens disciplin 11 ). Måske har han derefter forladt byen, for efter den tid er han ikke fundet nævnt i kirkebogen. 2. Laurits Justsen var gift, vistnok før 1649, med Kirsten Thomasdatter. De skænkede 1659 en stor, høj sølvkande til Thisted kirke 12 ) Den stod på tre løver og 6 Tingbog for Thisted 1678, fol. 8 b. 7 Reg. på folkeskat Wibergs præstehist. Jegindø. 9 Tingbog for Hundhorg herred Anders Bæksted: Besættelsen i Thisted , I, Som note 10 II, Danmarks kirker, Tisted amt, 1, 40.

3 havde bibelske billeder på siderne. Samme år døde han, og enken giftede sig 16. dec med Jens Svendsen. Dette ægteskab varede ikke længe. Hun blev begravet 25. april 1664, og Jens Svendsen giftede sig igen, men de havde en søn, Laurits Jensen, som siden ejede Kornumgård i Brønderslev sogn 13 ), og som var halvbroder til Laurits Justsens datter Kirsten Lauritsdatter. Hun var født før 1649 og blev 3. okt gift med Christian Mortensen Lelius, først amtsskriver, senere borgmester i Thisted og ejer af S. Ullerupgård. De havde to sønner, Mourits Kønig Lelius og Morten Lelius. Den første købte 1716 Nørre Ullerupgård af Enevold Berregaard, mens broderen fik Sønder Ullerupgård. Deres fader var søn af biskop Morten Madsen i Århus og broder til Anna Mortensdatter Lelius, der var gift med biskop, dr. Mourits Køninch el. Kønig i Ålborg. En datter af dette ægtepar blev gift med Anne Søes halvbroder (se side 58). Ovennævnte Laurits Jensen i Kornumgård havde en søn, Christian Lelius, opkaldt efter Christian Mortensen Lelius, og en datter, som blev gift i Thisted 1725 med Claus Ermandiger, senere ejer af Vrejlevkloster. 3. Peder Justsen, borgmester i Thisted, var gift med Else Henriksdatter, datter af borgmester Henrik Jensen i Viborg 14 ). På hans tid var Thisted i tilbagegang, og borgerne så mere og mere skævt til den blomstrende skudehandel, som blev drevet fra vestkysten af Ty. Strandboerne hentede tømmer og andet i Norge og leverede til gengæld landbrugsprodukter fra Ty. Denne handel var til stor gavn for egnen, som havde overs kud af korn og kvæg, men ingen skove. Storborgerne i Thisted ville gerne have denne handel i deres hænder og forsøgte flere gange at få udstedt forbud mod strandboernes handelsvirksomhed. Da Peder Justsen blev borgmester, ville han forbyde beboerne i Hansted og Klitmøller at handle på Norge 15 ), men de klagede 1665 til kongen over denne unge og nye Borgmester, som ville forhindre den ældgamle skik og brug, og året efter fik de tilladelse til at fortsætte. Efter en sag mod ham om toldsvig blev der stille om hans navn, og 1669 døde han (begr. 23. febr.). Else Henriksdatter giftede sig igen med hr. Christoffer, sognepræst i Gislum, hvor hun døde ). Hun medbragte en søn af første ægteskab, Henrik Pedersen, som siden førte sag om sin arv. 4. Peder Justsen den yngre døde uden at efterlade sig livsarvinger. 5. Maren Justdatter blev 2. dec gift med Niels Jensen Oderøe, hvis efternavn tyder på, at han stammer fra Norge. Han blev rådmand i Thisted og var en anset mand. De havde mange børn, men de fleste døde som små, og selv døde han 1672 (begr. 6. aug.) En anden Maren Justdatter, begr. 22. aug. 1676, g. m. Peder Olufsen, begr. 16. aug Kirsten Justdatter, Anne Søes moder, blev som nævnt 1659 gift med Morten Andersen, rådmand i Thisted (begr. 30. jan. 1683). De havde fire sønner, halvbrødre til Anne Søe, men de to døde som små. En søn, Christen Mortensen Søe, efter gammel skik opkaldt efter moderens 13 Trap: Danmark, Hjørring amt, Brønderslev sogn. 14 Farstrups og Axelsens dagbøger v. Ign. Becker, s Johan Hvidtfeldt: Skudehandelen. Jyske saml. 5, II, 44 f. 16 Som note 14. første mand, blev døbt 30. dec Han blev 25. juli 1689 gift med Maren Poulsdatter, og de fik 1691 en datter, Else Sophie, som 1715 blev viet til Mikkel Andersen Lederthoug, sognepræst i Hundborg. Christen Mortensen Søe døde i Hundborg 1720, måske hos datteren, men blev begravet i Thisted hos sin hustru, der var død Den anden søn, Peder Mortensen Selle, blev født 27. dec og døde 27. april 1720 på Ulstrup. Han var første gang gift med Anne Christine Kønig, datter af biskop, dr. Mourits Kønig og Anne Mortensdatter Lelius (se s. 56), anden gang 1698 med Helvig Ingeborg Løvenkrone, datter af Claus Beenfeldt, adlet Løvenkrone, og Helvig Brockenhuus. Peder Mortensen Selle købte 1709 Ulstrup, og efter hans død overlod hans datter Anne Christine Selle Ulstrup til sin søster, Helvig Brockenhuus Selle, der ægtede Peder Mads Jensen, købmand i Thisted, senere kammerråd og ejer af Ulstrup, og efter hans død byfogeden i Thisted, Jørgen Chr. Poulstrup. En gravskrift over Ædle og Velbiurdige sal. Peder Morthensøn, Herre til Ulstrup, Fordom Kongl. Maytts Cancelie-Assessor, underskrevet af svogeren Enevold Berregaard, findes i landsdommer, ejer af Irup, C. H. Helverskovs håndskrevne samlinger. Landsdommerens datter var gift med en af Anne Søes sønner (s. 61). Om Just-slægtens økonomiske stilling får man et begreb, når man ser i matr for Thisted. Medlemmer af slægten ejede tilsammen ca. 20 td. hartkorn, måske mere. Anne Søes første mand Anne Søe blev 4. dec viet til Søren Jacobsen Lugge, der var købmand og rådmand i Thisted. Om hans slægt ved man kun, at han havde en broder, Ib Jacobsen Lugge. I Thisted tingborg findes 16. febr afskrevet et salgsbrev på en skudepart til Søren Jacobsen Lugge fra broderen, der underskriver: Ib Jacobsen Luge mppr. 1682, 8. okt. var Hæderlig student Ib Jacobsen fadder i Thisted, og han er vel den Iberus Jacobi, der 1667 blev student fra Ålborg og indskrevet ved universitetet. Han må da have været år og være født ca Broderen Søren har næppe været meget ældre og altså heller ikke meget ældre end Anne Søe. Ib Jacobsen døde ugift og blev begravet 19. april Muligvis er brødrene børnebørn af Søren Nielsen Lugge, sognepræst i Vang, der døde ca ), da Søren Jacobsen en enkelt gang kaldes Søren Nielsen Jacobsen. Hr. Sørens børn i Vang betalte 1619 forlovspenge af deres arv. Jørgen Sørensen Lugge (Georgius Severini Lugius), der 1620 blev student fra Viborg skole, er sikkert søn af hr. Søren, hvis fader Niels Lugge var sognepræst i Nørhå Anders Nielsen Lugge, sognepræst i Søndbjerg var en broder til Søren Lugge i Vang. Tingbøgerne viser, at Søren Jacobsen Lugge drev en livlig handelsvirksomhed blev han ejer af et skib, idet han udkøbte andre kreditorer, efter at skibets ejer, Jesper Christensen, var død, og dermed var der skabt grundlag for storhandel, import og eksport 18 ). Men kort tid efter døde han (begr. 6. aug. 1678). 17 Ørum lens regnskaber , sagefald. 18 Tingbog for Thisted 1678, fol. 35 b.

4 Anne Søe sad nu som enke med en lille datter, Ingeborg Catharine Lugge, født ca (kirkebogen defekt). To børn var døde som små: Ingeborg, f. 1671, død 1672, og Jacob, født og død Et par maaneder efter mandens død fødte hun en lille søn, der blev opkaldt efter faderen og fik navnet Søren Sørensen Lugge (fremst. 8. nov. 1678). Hvordan hun var stillet økonomisk, ved vi ikke, men hun må have fået en god arvepart efter sin fader og velsagtens også efter bedsteforældrene, og hun og hendes mand har åbenbart forvaltet arven godt. Anne Søe drev nemlig også handel. I skifter fra Thisted sker det, at der bliver fremlagt regninger fra hende på manufakturvarer, så det ser ud, som hun har haft sin private forretning. Der skulle jo have været holdt skifte efter hendes mand, da han efterlod sig umyndige arvinger, og et sådant skifte ville have været meget interessant. Men det trak ud med skiftet, der skulle have været begyndt 30 dage efter dødsfaldet. En dag, vist 1. febr ), sendte borgmester Morten Thomsen og rådmand Laurits Nielsen to mænd til Anne Søe og lod melde, at de næste mandag ville indfinde sig hos hende og holde skifte, men Anne Søe lod sige, at det ikke var hendes lejlighed endnu; hun skulle sende bud senere. Borgmesteren bad rådet beskikke vurderingsmænd til mandagen, for at de umyndige børns arv kunne fastsættes uden ophold og udflugter. Men det ser ud til, at der aldrig blev holdt skifte. Anne Søe ville formodentlig ikke have nogen til at stikke næsten i hendes økonomiske forhold. Hvornår Enevold Nielsen Berregaard kommer ind i billedet, ved man ikke, men de ventede pænt sørgeåret ud, inden de blev gift hjemme i huset den 9. okt Trængte hun til en beskytter, så havde hun fået det, for Enevold Nielsen var en mand af usædvanligt format. Det kan se mærkeligt ud, at de allerede 1684, et halvt århundrede før de døde, lod det mægtige, kostbare epitafium ophænge i kirken. Men det kan tænkes, at epitafiet egentlig er et gravminde over Søren Jacobsen Lugge, blot beregnet på, at det senere også skulle være gravminde over dem. De har vel ikke dengang tænkt sig, at de skulle komme til at hvile som adelige godsejere i et fornemt gravkapel. Anne Søes børn af første ægteskab Datteren, Ingeborg Catharina Lugge, var et godt parti. Det var at vente, at der ville melde sig mange friere, og at moderen ville være kræsen. Det blev allerede i samtiden fortalt, at sognepræsten i Thisted, mag. Oluf Bjørn, havde bejlet og fået en kurv, og at han derfor under besættelsessagen søgte at ramme Anne Søe. En passende bejler meldte sig imidlertid, nemlig adelsmanden Peder Reetz til Lergrav, og bryllupet stod 12. dec Men året efter døde han. Ingeborg Lugge sad nu som enke til 1700, da hun blev gift med assessor Diderich Braës til Kokkedal. Enevold Berregaard havde dengang købt Todbøl, og der stod bryllupet. Det unge par boede på Todbøl, men næste år døde hun efter en barnefødsel og blev begravet 11. juni Sønnen Peder Enevold Braës blev døbt 23. aug Anne Søe bar ham, og blandt fadderne var hendes 19 Tingbog for Thisted 1679, fol. 2. søn Christian Berregaard, Morten Lelius og amtsforvalter Jens Hansen. Anne Søes søn, Søren Sørensen Lugge, blev student 1699 fra Ålborg skole, var han i udlandet, og 1708 blev han magister. Han blev sognepræst i Ho lstebro og omtales som en god, ærlig mand, villig til at hjælpe de fattige 20 ) 1707 blev han i Thisted gift 1. gang med Else Jensdatter, datter af amtsforvalter Jens Hansen, 2. gang 1717 med Helene Margrethe Helverskov, datter af landsdommer C. H. Helverskov til Irup, 3. gang med Anne Friis Basballe, datter af borgmester Chr. Basballe i Århus. Han havde mange børn, men de fleste af dem døde vist som små. Ved sin død 17. marts 1730 efterlod han sig dog i hvert fald tre døtre og en søn, nemlig af første ægteskab Anne Søe Lugge og Anne Cecilie Lugge, og af tredje ægteskab Helene Christiane Lugge og Enevold Berregaard Lugge 21 ). Sønnen blev siden ejer af Marsvinslund 22 ). Anne Søes anden mand og deres børn Enevold Nielsen Berregaard var født 1653 på Gjøl, søn af sognepræst Niels Pedersen Bjerregaard og Mette Sørensdatter Bhie, og døde 1731 på Kølbygård. Han var rådmand og borgmester i Thisted, ejer af Kølbygård og Vesløsgård. Han fik titel af justitsråd og blev 1726 optaget i adelsstanden. Han og Anne Søe fik to sønner, Christian Berregaard, døbt 30. okt og Frederik Berregaard, døbt 8. sept En udførlig omtale af hans slægt og af hans og sønnernes liv og virksomhed vil her føre for vidt. Der findes en del litteratur om dem og dertil må der henvises 23 ). Tre personligheder: Herremanden, rådman den og fruen Om Enevold Nielsens, Søren Jacobsens og Anne Søes udseende ved vi kun, hvad billederne fortæller. I Thisted har vi et billede af dem alle tre på det store epitafium, og to store malerier på museet, et af Enevold Nielsen og et af Anne Søe. De havde engang deres plads på Kølbygård. Om de ligner, ved vi ikke, men dengang gjorde malerne i hvert fald ikke med vilje folk grimmere, end de var. Alligevel må billederne kaldes gode. De er velkomponerede, viser en fin teknik og en god sans for farve, og det er endda ikke det bedste, der kan siges om dem. Et portræts kunstneriske værdi afhænger af, om det giver os et indtryk af personligheden bag udseendet, og disse portrætter, eller rettere knæstykker, er netop meget levende og karakterfulde. En lille, trykt gengivelse i sort og hvidt kan ikke give nogen rigtig forestilling om billedernes indhold. Man må se dem og give sig god tid. Museets store billeder af Enevold Nielsen og Anne Søe svarer ret nøje til epitafiebilledet. Vi vil derfor holde os til det, fordi vi der også ser Søren Jacobsen. På dette billede er Enevold Berregaard den, der er lettest at bedømme, den mindst sammensatte karakter. 20 Wibergs præstehisrorie, Holstebro. 21 Extract af forsvunden gejstlig skifteprot. for Skodborg herred ved provst Kyndi, udg. af Erh. Quistgaard. 22 La Cour: Danske Gaarde, A, II, Årbog 1917 og Danmarks Adels Aarbog, slægten Berregaard.

5 Sikker, veloplagt og sejrsvant står den brede, djærve skikkelse med en naturlig, næsten kongelig værdighed. Ikke en opkomling, men en dannet, rig og mægtig mand af god slægt. Det kraftige rødmossede ansigt stråler af energi og beslutsomhed, den høje, brede pande under parykken og øjnenes udtryk tyder på stor klogskab. Han kan blive vred, men han forløber sig ikke. Munden og øjnene vidner om sund skepsis, lune og sans for humor, og ansigtet er i det hele åbent og tiltalende. En farlig modstander er han, men han er hverken uforsonlig eller hård og hadefuld. Dette indtryk af ham svarer ikke helt til det, man har dannet sig ved at læse, hvad der er skrevet om ham, men nar man fra billedet vender tilbage til bøger og arkivalier, opdager man, at man nu ser hans virksomhed i et nyt lys. Han bliver omtalt som en barsk og hård, hensynsløs mand. Man har dog her sikkert dømt efter hans optræden i retten, hans indlæg i utallige retssager. Her går han unægtelig lige på og hårdt, men den tids sprogbrug i retten var i det hele taget meget aggressivt. Og han er langt fra at være en kværulant, tager helle r ikke sin tilflugt til omsvøb og udflugter. Hans indlæg er skarpe og træffer modparten nøjagtig på de ømme steder, men de går lige til sagen. Og vel ser han på sin og konens bedste, men aldrig på uretmæssig måde, enten det nu var af klogskab, eller fordi han var en retfærdig mand. Han træder gerne i skranken for andre. Hvis nogle af hans bønder blev trukket ind i en sag, og de kom i knibe, kunne det ske, at Enevold Nielsen selv mødte for retten. Og da var modparten ilde stedt. Det var naturligvis tit i hans egen interesse, at hans bønder ikke led uret, men på den anden side mente man dengang, at det var herremændenes kristelige pligt at forsvare og hjælpe deres undergivne, og det mente Enevold Nielsen sikkert også. Under besættelsessagen havde han hjulpet to syge søstre, fordi den ene havde tjent i hans hus. Han fortæller selv, at han følte sig forpligtet over for dem og tilbød faderen, at han ville sende dem til en læge i Viborg på sin egen bekostning. Faderen tog først ikke imod hans gode og venlige tilbud, men siden fortrød han det og gik igen til borgmester Enevold, der ikke bar nag, men hjalp ham med at få pigerne sendt til Ribe, hvor de blev helbredt. Enevold Nielsen skrev endda selv til lægen for at spørge, hvordan det gik. Hans sunde, rolige omdømme og hans besindighed viste sig tit under besættelsessagen. Han holdt sig noget i baggrunden, og lod sin fjende, præsten, rende sig så mange staver i livet, at andre kunne fælde ham. Amtmand, biskop, amtsforvalter og andre høje personer lader sig narre, men ikke Enevold. Søren Jacobsen er ikke køn. De fremstående kindben, den lave pande og den store, grove hånd giver ham et plumpt udseende, men vidner også om en vis driftighed og sej kraft. Han ser heller ikke særlig begavet ud, men det behøvede han vel heller ikke at være, når han var i kompagni med Anne Søe. Det første indtryk af ham er nærmest utiltalende, men jo længere man ser på ham, jo bedre synes man om ham. Han kunne godt se ud til at være en god, jævn og ærlig mand, en trofast og kærlig ægtemage. Men det er svært at blive helt klar over hans karakter. Anne Søe er dog den mest gådefulde. Hun ser ud, som om hun bærer en maske, der skal dække over hendes tanker og følelser. De store, let lukkede øjne ser halvt til siden. Hun virker kølig og utilnærmelig. Man føler, at man let kunne komme på talefod med Enevold Nielsen, måske også med Søren Jacobsen, hvis man kunne finde et emne, han kunne tale med om, men absolut ikke med Anne Søe. Meget smuk, viljestærk og energisk er ord, der længe har været knyttet til Anne Søes person. Det er vanskeligt for os at afgøre, om traditionen har ret, eller det er en romantisk beundring for det ualmindelige, der har udstyret hende så rigt. Om hendes klogskab og energi ved vi ikke meget. Det var jo Enevold Nielsen, der handlede og talte og skrev. Det er Enevold, der fører de mange sager for retten med imponerende dygtighed. Om hun stod bagved, ved vi ikke. Når hun som på epitafiet i gravkapellet kaldes Anne Søe til Vesløsgård, er det måske kun et udslag af ridderlighed fra hans side. Meget smuk er hun ikke på billedet. Måske havde hun været det og kunne måske være det endnu, når hun lod masken falde. Var hun omtrent som andre behøvede hun ikke denne stive maske. Der må være noget, der skal skjules. Er hun kold og hård, eller er hun snarere en følsom, men stolt natur, der dækker sine sår med maskens skjold. Sår var der nok af. Faderen død, måske faldet for fjendens hånd. To små børn, en svigersøn og derefter datteren taget fra hende. Misundelige kællingers hadefulde forsøg på at få hende udråbt som heks og om muligt bragt på bålet. Ondsindet sladder, der løb landet rundt. Vandresagn om rige kvinders forbindelse med djævelen er heftet til hende. De er så tåbelige, at de ikke er værd at nævne. Et sagn om, at hun skulle have tilvendt sig et stykke jord ved at tage noget muld med i skoene hjemmefra og sværge på, at hun stod på sin egen jord, er også et vandresagn. Jorden kaldes Trædejord, men det betyder nok kun, at der havde været trætte (træde) om den, og det havde der været, før Anne Søe blev født. Et sagn fortæller, at en af hendes sønner skulle have taget sig af dage på Kølbygård, fordi hun havde forskudt ham. Det kan ikke passe. Vi kender jo alle hendes sønner og deres skæbne. Og sådan kan man pille det ene sagn i stykker efter det andet. Hun skal have været godgørende. Men var hun det, har hun nok været det på den måde, at hun ikke har ladet den venstre hånd vide, hvad den højre gjorde. Der foreligger ikke noget skriftligt om det, før kort tid før hendes død. Ved en fundats skænkede hun rige gaver, især til fattige. Det hedder i gavebrevet, at hun og hendes gode salig mand havde besluttet at bortskænke en og anden kapital til gudelig brug, men at min gode Sal. Mands hastig bortkommende Fraskillelse hindrede os i at forfatte noget skriftlig.... Hendes Enevold, hendes højre hånd, var altså død en hastig død, og nu måtte andre hjælpe hende. Disse gaver og de meget forstandige bestemmelser, der blev knyttet til deres uddeling, kan nok tyde på, at hun virkelig har haft sind til at gøre godt, også før fundatsen blev oprettet. Men ansigtet siger intet. I nogle familieoptegnelser, skrevet af en af hendes efterkommere, skovrider Frederik Villum Berregaard ( ), hedder det om Anne

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Side 1 af 44 1740 130 Døbt Peder Smed i Grejs - Kirsten 1740 130 Døbt Anders Nielsen i Lindved - Mette 1740 130 Begravet Christen Christensen i Grejs gammel 1740 130 Døbt Peder Olufsen i Sindbjerglund

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Klæstrup Folio nr. 61 Løbe nr. 34 Matr. nr. 34 a 1. Lars Christian Johansen, skøde fra Christen Andersen på huset matr.

Læs mere

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster

Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Et sølvskrivetøjs forbindelse til Mads Staby på Gudum Kloster Af Esben Graugaard og Rigmor Lillelund I Holstebro Museums årsskrift 1988 forsøgte vi forgæves at knytte det i 1987 erhvervede Weller-sølvskrivetøj

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814

Horsbøl. Hodde sogn døbte 1777 til 1814 1777 d. 24 aug. havde Hans Thomsen og Maren Christensdatter af Hissel en søn til dåben navnlig Hans. Båren af mandens ældste datter Kirsten Hansdatter. Faddere vare Las Christensen, Jesper Nielsen, Peder

Læs mere

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn

Slægten fra Grønninglund i Eskelund i Brørup sogn 3. generation (Børnebørn) 4. Hans Pedersen Smed (Peder Hansen 3, Hans 1 ) blev født den 20 Okt. 1765 i Brørup og døde i 1831 i Brørup i en alder af 66 år. Hans Pedersens faddere ved dåben: Anne Andersdatter

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16

154-30. Brudager 1818 154-23 54-2 1821, 122-11 149-16 JÆVN FØRSELSREGISTER GUDME KIRKEBOG 1813 18 P 1 271 1 Peter Bernhard kaspersen,, Søn af Gartner Kaspersen og Anne Nielsdatter paa Broholm, 29. november 1820, 8-6 154-30 2 Peder Rasmussen, Ulbølle, Søn

Læs mere

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1840 for Sahl Sogn. Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1840 for Sahl Sogn Vinderup Kommune, Ginding Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet Hand P. Christensen, Østparken 10, Ejsing pr. 7830 Vinderup, efter mikrofilm af folketællingen

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen

Den ærlige møller. Laues Nielsens forældre. Af Dorte Frandsen Den ærlige møller Af Dorte Frandsen Vi kender vel alle legenden om den hellige Martin af Tours, som gemte sig i gåsestien, da han ikke ville være biskop. Gæssene forrådte hans gemmested med deres skræppen.

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup

Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Matr. nr 9 d Aalsbo by, Rørup Skøde 5/10 1918 + Niels Egelykke Rasch Anina Johanne Rasch f. 9/2 1880 f. 8/3 1893 d. 3/5 1957 d. 10/5 1981 Skøde 21/6 1962 + Anina Johanne Rasch f. 8/3 1893 d. 10/5 1981

Læs mere

Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR

Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR Sø i Sejerslev Af KJELD TORSEN NØR Denne artikel er blevet til delvis på grundlag af et manuskript om Søs historie, skrevet af C. C. Mansa, ejer af Sø. En afskrift af manuskriptet, der findes på Morslands

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet.

Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet. Ansigt til ansigt byens borgere i 1600-tallet. 03.10.2013 til Kulturnat arrangement Hele 8 epitafier med malede familieportrætter fra 1600-tallet pryder væggene i Sct. Peders kirke, og der er yderlige

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Sterup Søndergaard nu matr. Nr. 11k Valmuevej 9. Adkomster:

Sterup Søndergaard nu matr. Nr. 11k Valmuevej 9. Adkomster: Eierlav. Sterup Sterup Fælled Sterup Svennum Jerslev Nordøstlige del Sterup Fælled Jerslev Jerslev Nordøstlige del Jerslev Sydøstlige del Sterup Fælled Jerslev Nordøstlige del Jerslev Sydøstlige del Jerslev

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813

Døde Svostrup-Grønbæk 1795-1813 Andersdatter Byrial, Se Byrial Andersdatter dødfødt pige Andersdatter dødfødt pige, uægte Andersdatter Hvass, Ane Kirstine Død: Beg:25.apr 1813 Død: 6.apr 1802 Beg:11.apr 1802 Se Hvass 0 år Far: husbeboer

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Ølgod sogn døde 1732 til 1814. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet.

Ølgod sogn døde 1732 til 1814. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet. 1732 d. 1 jan. blev Morten Christensens hustru af Harkis begravet. 1732 d. 2 apr. blev Hans Lassens søn begravet. 1732 d. 20 apr. blev Niels Michelsens barn af Vesterlist begravet. 1732 d. 25 apr. blev

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild.

Viborg Landstings dombog C. Landsting den 8. maj 1619, side 138a ff. Las Nielsen i Bindesbøl contra Mads Nielsen [Skade] i Nærild. 162 skøde videre medførte. Derfor udi rette lagde hendes skriftlig forsæt formeldende, at der angives at Peder Munk skal have ladet hende med Rigens æskning forfølge for en sum penge, hvilke er ham afbetalt,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs

Rasmus Bertelsen, Åstrup, I-13, 13-07-1736 ~ Maren Rasmusdatter (evt. Karen), lavværge Hans Madsen Ravn, Diernæs 1 Nakkebølle skifteprotokol I, 1733-1784 Peder Rasmussen, ungkarl, Vester Åby, I-1, 15-09-1733 helbror Mads Rasmussen helsøster Maren Rasmusdatter ~ Anders Rasmussen helsøster Anne Rasmusdatter halvbror

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

Eiler Jacobsen og familie på epitafiet i Vor Frue Vordingborg, ca. 1620

Eiler Jacobsen og familie på epitafiet i Vor Frue Vordingborg, ca. 1620 1 Eiler Jacobsen og familie på epitafiet i Vor Frue Vordingborg, ca. 1620 Camilla Luise Dahl Fig. 1 Epitafiet i Vordingborg over Eiler Jacobsen med familie. Epitafiet i Vor Frue Kirke i Vordingborg over

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Jens Christensen Rodsted

Jens Christensen Rodsted ESPER LØNBORG Jens Christensen Rodsted Fra slutningen af det 17. århundrede og et stykke ind i det 18. århundrede kom Jens Christensen Rodsted til at øve en betydelig om ikke altid lige heldig indflydelse

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder

Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 Christian Skeel, Nygade 23, Tønder Tirsdag den 3. maj 1011 Overmester Finn Rosenberg: Tale ved 60-års dagen for stiftelsen af Odd Fellow - broderloge nr. 70 "Christian Skeel", Nygade 23, Tønder Velkomst: Søster Distriktsdeputeret Storsire

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL

SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL SKIFTEPROTOKOLLER : AALBORG HOSPITAL Denne bog er et Scannet kopi af en på Skrivemaskine skrevet afskrift af de Originale Skifteprotokoller fra Aalborg Hospital, og alle sidenumre der henvises til er de

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere