Københavns Kommune. November 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Københavns Kommune. November 2008"

Transkript

1 Københavns Kommune November 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Københavns Kommune November 2008 Dokumentnr P Version 05 Udgivelsesdato 19 november 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt CWN/MKJN/JETH ANB CWN

3 1 1 Introduktion 3 2 Sammenfatning af resultater 5 3 Elforsyning 8 4 Fjernvarmeforbrug 13 5 Individuel opvarmning og procesvarme Husholdninger og Handel og service Individuel opvarmning og procesvarme i industrien Individuel opvarmning landbrug og gartnerier 17 6 Bygas 18 7 Trafik Vejtrafik Togtrafik Flytrafik Skibstrafik (rutetrafik) Fiskeri Non-road industri Non-road landbrug og skovbrug Non-road have/hushold 22 8 Procesemissioner Industrielle processer Raffinaderier og flaring Opløsningsmidler 23

4 2 9 Landbrug Arealanvendelse Etablering af vådområder Parker og vejtræer Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Skove Affald Spildevand CO 2 emission fra Københavns Kommune som virksomhed El- og varmeforbrug Transport 31

5 3 1 Introduktion Københavns Kommune har udarbejdet denne basiskortlægning for 2005 af den samlede CO 2 emission fra kommunen, med henblik på at have et grundlag for udarbejdelse af klimaplanen frem mod 2015 Klimaplanen forventes færdig inden udgangen af 2008 Københavns Kommune og COWI har indsamlet tal både for kommunen som geografisk enhed og som virksomhed i det omfang tallene var tilgængelige For elforbrug, varmeforbrug, trafik og procesemissioner er der kun foretaget en opgørelse af emissionen af drivhusgassen CO 2 Opgørelse af andre drivhusgasser som methan (CH 4 ) og lattergas (N 2 O) er vanskelige at foretage for disse sektorer, og betyder ganske lidt i den samlede opgørelse Bidraget fra affaldsdeponering er opgjort som ren CH 4 emission fra lossepladsgas, der er omregnet direkte til den CO 2 emission der opstår ved forbrænding af lossepladsgassen og bidraget fra spildevand, der omfatter emission af CH 4 og N 2 O er opgjort og omregnet til CO 2 ækvivalenter CH 4 har en drivhusgasvirkning der svarer til 23 x CO2, og N 2 O har en virkning der svarer til 296 x CO 2 Kortlægningen er gennemført på grundlag af den CO 2 -beregner COWI og DMU har udviklet for Klimaministeriet og KL i 2008 Der er dog i nogle tilfælde anvendt mere specifikke tal end dem der produceres af beregneren Det drejer sig om følgende: For elforbrug er der anvendt en korrigeret emissionsfaktor i forhold til CO 2 beregneren, idet der er fremkommet nye oplysninger om emissionsfaktoren ved affaldsforbrænding, som er indarbejdet i kortlægningen For Fjernvarme er der direkte anvendt en CO 2 emissionsfaktor og et fjernvarmeforbrug oplyst af Københavns Energi (KE) Det skyldes at CO 2 beregneren skal bruge den samlede virkningsgrad af fjernvarmesystemet som iflg KE er en fortrolig oplysning Der er også for fjernvarme korrigeret for de nye emissionsfaktorer for affald For individuel opvarmning er der anvendt flere beregningsmetoder, idet CO 2 emissionen dels er beregnet efter CO 2 beregnerens metode og dels efter skønnet energiforbrug oplyst af KE Begge metoder er angivet, da de giver ret forskellige tal Det er valgt at bruge KEs skøn i den samlede

6 4 opgørelse, da de også anvendes i varmeplanlægningen for Købehavns Kommune For CO 2 emissionen fra Non-road trafik i industrien (gravemaskine, trucks mv) er beregningen udført ved at korrigere landsemissionen for Non-road trafik, industri med et forholdstal mellem byggeomkostninger i København og byggeomkostninger på landsplan (i CO2 beregneren anvendes et forholdstal mellem antal indbyggere, men det giver et urealistisk højt tal i Københavns kommune) For CO 2 emissionen fra Non-road have/hushold er landsemissionen fordelt efter antal parcel-, række-, kæde-, dobbelthuse og døgninstitutioner i stedet for efter antal indbyggere For affald er CO 2 emissionen beregnet på basis af konkrete vurderinger af hvor store mængder gasdannende affald der deponeres (i CO 2 beregneren opgøres kun mængder af dagrenovation, erhvervsaffald mv der er deponeret, men det er kun dele af dette der er gasdannende) Disse vurderinger er udført af COWI for AV-miljø Samlet set er kortlægningen for en række områder baseret på pålidelige og detaljerede data for CO 2 emissionen, men der er stadig en række områder hvor kortlægningen med tiden bør forbedres For at give en indikation af datakvaliteten er der i den følgende tabel 1 angivet et såkaldt Tier niveau for kortlægningen, hvor Tier 1 angiver en opgørelse på det mest basale niveau og Tier 3 på det mest detaljerede niveau, som følger: Tier 1: Typisk landsemission (fra DMU) x antal indbygger i kommunen/antal indbyggere i Danmark Tier 2: Forbrug (fra kommunen) x emissionsfaktor Tier 3: Som Tier 2, men baseret på konkrete oplysninger fra enkeltkilder

7 5 2 Sammenfatning af resultater Den samlede CO 2 emission fra Københavns Kommune er i 2005 opgjort til tons, fordelt som vist i fig 1 og tabel 1 Figur 1 Samlet CO 2 emission fra Københavns Kommune som geografisk område i 2005 Fordeling af den samlede CO2 emission på tons/år Trafik 21% Øvrige 1% Bygas til madlavning mv 1% Individuel opvarmning 2% Elforbrug 51% Fjernvarmeforbrug 24% De 21 % under "trafik" i fig 1 omfatter: Vejtrafik, Togtrafik, Flytrafik, Skibstrafik, Non-road industri og Non-road have/hushold "Øvrige" i fig 1 omfatter: Procesemissioner, industri, opløsningsmidler, arealanvendelse, affaldsdeponering og spildevand

8 6 Tabel 1 Fordeling af den samlede CO 2 emission fra Københavns kommune som geografisk område i 2005, på sektorer Aktivitet Datakvalitet udtrykt ved Tier niveau CO 2 emission i tons/år i 2005 Elforbrug Fjernvarmeforbrug Individuel opvarmning, Handel og Service samt husholdninger Individuel opvarmning og procesvarme, Industri Individuel opvarmning, landbrug og gartnerier - 0 Bygas til madlavning Vejtrafik Togtrafik (inkl eldrevne tog) Flytrafik Skibstrafik Fiskeri - 0 Non-road industri Non-road landbrug og skovbrug - 0 Non-road have/hushold Procesemissioner, industri Opløsningsmidler Landbrug og skovbrug - 0 Arealanvendelse Affaldsdeponering Spildevand I alt Den samlede emission fra Københavns Kommune udgør derved 5,0 tons pr indbygger, ved et indbyggertal på januar CO 2 emissionen fra Københavns Kommune som virksomhed er kun opgjort på el- og varmeforbruget der i Købehavns Kommunes Grønne Regnskab 2005 er 1 Hvis man yderligere foretager en korrektion for VE el, som beskrevet i afsnit 3, bliver den samlede CO 2 emission fra Københavns Kommune reduceret til tons/år, svarende til 4,6 tons CO 2 pr indbygger

9 7 opgjort til i alt tons CO 2, svarende til 5,4 % af den samlede emission fra el- og varmeforbrug i kommunen Det har ikke været muligt at skaffe data for kommunal transport Tallene for kommunens egetforbrug af el- og varme er dog behæftet med en række usikkerheder, som nævnt i det grønne regnskab

10 8 3 Elforsyning Oplysninger for elforbruget i Københavns Kommune er indhentet hos DONGenergy, der oplyser et elforbrug som vist i tabel 2 Elforbrugets fordeling på sektorer er vist i fig 2 Figur 2 Fordeling af CO2 emissionen i 2005 fra elforbrug på sektorer Industri 8% Kommunale institutioner 5% Øvrige offentlige institutioner 20% Private husholdninger 34% Handelsvirksomheder og servicevirksomheder 33%

11 9 Tabel 2: Elforbrug og CO 2 emission fra elforbrug i Københavns Kommune, 2005 (uden korrektion for VE elproduktion), fordelt på sektorer Sektor Elforbrug i MWh/år (eks eldrevet togdrift og elopvarmning af private husholdninger) CO 2 emission beregnet efter 200 % metoden, tons/år Kommunale institutioner Øvrige offentlige institutioner Handelsvirksomheder og servicevirksomheder Private husholdninger Industri Landbrug og gartnerier 0 0 Bygge- og anlæg 0 0 Ialt eksklusiv elopvarming på MWh/år, som er medregnet under opvarmning Der er ved beregning af CO 2 emissionen anvendt en Tier 1 i CO2 beregneren, hvilket medfører at CO 2 emissionen er beregnet efter den såkaldte 200 % metode 2 der anvender en fast varmevirkningsgrad på 200 % i kommunens kraftvarmeforsyning Det medfører at kun en lille del af den samlede CO 2 emission tilskrives fjernvarme Denne metode er den mest simple metode til at fordele emissionen på el og varme, og den anvendes på nuværende tidspunkt af Københavns Energi i deres opgørelser af emissionen fra fjernvarme og af Energinet dk i opørelsen af CO 2 emissionen fra elforbrug Et alternativ til denne metode er at bruge en Tier 3 metode, der anvender den såkaldte merbrændselsværdimetode, som er den mest præcise metode til fordeling af emissionen på varme og el, men som kræver flere informationer om de enkelte værker Disse informationer har KE ikke haft mulighed for at levere på nuværende tidspunkt CO 2 emissionen er beregnet ved at bruge en emissionsfaktor for Østdanmark fra Energinet dk fra 2005 på 509 kg CO 2 /MWh, beregnet efter 200 % metoden Denne faktor er korrigeret med et nettab på 5 % jf Energinet dk's vejledning, så emissionsfaktoren bliver 536 kg CO 2 /MWh Dette tal er dog yderligere korrigeret med hensyn til emissionsfaktoren for affald som følger % metoden betyder at CO 2 emission fra el og varme i et kraftvarmeanlæg fordeles som følger: CO 2 udledt varme = (Varmeproduktion/2) x CO 2 udledningsfaktoren brændslet CO 2 udledt elproduktion = CO 2 total udledt - CO 2 udledt varme

12 10 En del af den producerede energi til både el og fjernvarme er baseret på affald Ved beregning af CO 2 - emissionen fra affaldsforbrændingsanlæg er der i Energinet dk's emissionsfaktor anvendt en emissionsfaktor på 17,6 kg CO 2 /GJ produceret ved hjælp af affald I forbindelse med et LCA- studie udført for affald Danmark, som bla tager udgangspunkt i konkrete målte affaldssammensætninger, kom det frem, at emissionsfaktoren formentligt mere korrekt ligger på 34 kg ækvivalent CO 2 pr GJ Hvis denne emissionsfaktor anvendes for affald medfører det, at Energinet dk's emissionsfaktor skal korrigeres med en faktor 1,01 i 2005 Emissionsfaktoren der er anvendt til beregning af CO 2 emissionen fra elforbrug i Københavns Kommune bliver dermed 1,01 x 536 = 541 kg CO 2 /MWh Som udgangspunkt kan der ikke ved brug af Tier 1 i CO 2 beregneren godskrives for produktionen af VE elektricitet i Københavns Kommune Efter aftale med kommunen er der dog manuelt foretaget en beregning af godskrivningen svarende til den metode der anvendes ved Tier 2 i CO 2 beregneren Denne beregnede godskrivning er dog ikke indregnet i den samlede opgørelse af CO 2 emissionen fra Københavns kommune i fig1 og tabel 1, men er medtaget for at have mulighed for at sammenligne med andre kommuner såfremt de foretager godskrivning Godskrivningen sker ved, at kommunens VE-elproduktion efter inkludering af nettab modregnes kommunens elforbrug Ved samtidig at trække kommunens VE-elproduktion ud af den gennemsnitlige emissionsfaktor for det samlede elnet 3 undgås det, at VE-elproduktionen i kommunen dobbeltkonteres Dette er illustreret nedenfor, hvor der her er taget udgangspunkt i perioden , hvor Københavns Kommune vil være en del af det afgrænsede Østdanske elnet CO 2 el, VEkorrig = [ Elf VEprod (1 nettab) ] KK KK Elf Elf ØstDk ØstDK EF VEprod ØstDK KK, an forbr (1 nettab) Hvor CO 2el,VEkorrig er CO 2 -emissionen fra elforbruget i KK korrigeret for VEelproduktion, Elf KK er elforbruget i KK, VEprod KK er den samlede VEelproduktion på anlæg inden for KK's grænser, nettab er det samlede transmissions- og distributionstab i elnettet opgjort af Energinetdk (0,07 svarende til 7 %), Elf ØstDK er det samlede elforbrug i Østdanmark opgjort af Energinet dk ( MWh/år i 2005) og EF ØstDK,an forbr er den gennemsnitlige emissionsfaktor for Østdanmark ved forbruger korrigeret for den nye affaldsemissionsfaktor (541 kg CO 2 /MWh i 2005) Det kan bemærkes, at hvis VE-elproduktionen sættes til nul, bliver udtrykket reduceret til CO 2el,VEkorrig = Elf KK EF ØstDK,an forbr, hvilket svarer til en beregning uden korrektion for VE-el i kommunen 3 For Københavns Kommune vil det omgivende elnet være det Østdanske fra og fra 2010 det samlede danske elnet som følge af etableringen af Storebæltskablet

13 11 VE-electricitet er opgjort til: Tabel 3: VE-elproduktion i Københavns kommune, 2005 Forsyningsform Del af det samlede elforbrug i MWh/år Solceller 330 Vindmøller Affald Biomasse Ialt I opgørelse af VE-elproduktionen er medtaget den produktion som Københavns Kommune har påvirket til at blive gennemført El-produktionen fra solceller er opgjort af DONGenergy Elproduktionen fra vindmøller inkluderer Middelgrunden og øvrige vindmøller i Københavns kommune VE-el fra affald er oplyst i Amagerforbrændingens årsrapport fra 2005 Biomasse elproduktionen er oplyst dels i Amagerværkets grønne regnskab, iden den grønne andel er omregnet pba energiindhold og dels i elproduktionen fra renseanlæg oplyst i Lynettefællesskabets grønne regnskab i 2007 Ved godskrivningen for affaldsbaseret VE medregnes dog kun den del af elproduktionen der kan regnes CO 2 neutral Det betyder at der ikke kan korrigeres for den del af affaldet der er baseret på fossile brændsler som feks plastic Den ikke-co 2 neutrale andel af affaldet svarer til en emission i 2005 på 34 kg CO 2 /GJ ud af en samlet CO 2 emission fra affaldsforbrænding på 112,1 kg CO 2 /Gj (jfr DMUs emissionsfaktorer, wwwdmudk) Det betyder at 1 (34/112,1) x 100 = 70 % af el produktionen fra affald kan regnes som VE-el Da den samlede elproduktion fra affald var MWh i 2005, udgør VE-el 70 % heraf, svarende til MWh Den samlede CO 2 emission fra elforbrug i Københavns Kommune, godskrevet for VE-elproduktion bliver hermed tons CO 2 /år Fordelingen af elforbruget på brændsler er vist i figur3 Fordelingen er opgjort ud fra Energinet dk's oplysninger om brændselsfordelingen for Østdanmark i miljørapporten fra 2005

14 12 Fig 3 Fordeling af elforbruget på brændsler i Københavns Kommune, 2005 Affald 11% Biobrændsler 10% Kul 44% Naturgas 26% Olie 9%

15 13 4 Fjernvarmeforbrug Det samlede fjernvarmeforbrug og CO 2 emissionen fra fjernvarme er beregnet efter Tier 1 Emissionen er ved brug af 200% metoden i Københavns Kommune er for 2005 opgjort til: Tabel 4: Fjernvarmeforbrug og CO 2 emission fra fjernvarme i Københavns Kommune, 2005 beregnet efter 200 % metoden Fjernvarme medie Forbrug i MWh/år Emissionsfaktor ved brug af 200% metoden, i gco 2/kWh Emission tons CO 2/år Vand (jf KE) Damp (jf KE) Ialt (vægtet og korrigeret) Oplysninger om fjernvarmeforbrug og emissionsfaktorer for henholdsvis vand og damp er leveret af KE Emissionsfaktoren på 146 g CO 2 /kwh er beregnet ud fra KEs tal som en gennemsnitlig, vægtet emissionsfaktor for vand og damp, og er yderligere korrigeret med en faktor 1,10 på grund af den højere emissionsfaktor for affald (se forklaring under elforsyning) Korrektionsfaktoren for varmeforbruget er væsentligt højere end for elforbrug, fordi den lokale fjernvarmeforsyning i København har en væsentlig højere brændselsandel af affald end den østdanske elproduktion

16 14 5 Individuel opvarmning og procesvarme 51 Husholdninger og Handel og service CO 2 emissionen fra individuel opvarmning i Handel og service er opgjort ved Tier 1 i CO 2 beregneren Det betyder at landsemissionen fra Handel og Service som er opgjort af DMU for 2005 er fordelt efter indbyggertal, korrigeret for fjernvarmedækningsgraden som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen * N indbyg,kbh (1-0,98)/N indbyg,dk (1-0,46) = tons CO 2 /år * (1-0,95)/ (1-0,46) = 3149 tons CO2/år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Københavns Kommune i 2005 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2005 Fjernvarmedækningsgraden i Københavns kommune i 2005 = 0,98 Fjernvarmedækningsgraden i Danmark i 2005 = 0,46 CO 2 emissionen fra individuel opvarmning af husholdninger er opgjort ved hjælp af Tier 2 i CO 2 beregneren Det betyder at emissionen er beregnet ud fra et gennemsnitligt varmebehov pr bolig (beregnet ud fra fjernvarmeforsyningen/antal boliger der er fjernvarmeforsynede) som følger: CO 2 emission = gennemsnitligt varmebehov pr bolig * (antal boliger med NG * emissionsfaktoren for NG/virkningsgraden for naturgasfyr + antal boliger med oliefyring * emissionsfaktor for olie/virkningsgraden for oliefyr + antal boliger med øvrig opvarmning * emissionsfaktor øvrig opvarmning/virkningsgraden for øvrig opvarmning)

17 15 Tabel 5: Varmeforbrug og CO 2 emissioner ved individuel opvarmning af boliger Opvarmningsform Antal boliger Virkningsgrad Emissionsfaktor tons CO 2/MWh Forbrug MWh/år Beregnet CO 2 emission tons/år Fjernvarme Naturgas 2 0,9 0, Olie ,7 0, Elovn/elvarme ,0 0, Andre ovne (brændeovne mv) I alt individuel opvarmning af boliger ,0 0, Alternativ opgørelse ud fra KE estimat af energiforbrug til individuel opvarmning CO 2 emissionen kan alternativt opgøres ud fra et estimeret varmeforbrug Ifølge oplysninger fra KE er den samlede fjernvarmedækning i Københavns Kommune 98% Dvs ca 2 % af varmebehovet dækkes af individuel opvarmning Da det samlede fjernvarmeforbrug er opgjort til MWh i 2005, udgør individuel opvarmning ca ( /0,98) x (1-0,98) = MWh/år Hvis dette forbrug fordeles procentvis på opvarmningsform som angivet i tabel 5, fås en CO 2 emission som vist i tabel 6 Tabel 6: CO 2 emission ved individuel opvarmning opgjort ud fra KE estimat af energiforbrug Opvarmningsform Antal boliger Andel af individuel opvarmning Estimeret varmeforbrug MWh/år Emissionsfaktor tons CO 2/MWh Virkningsgrad Beregnet CO 2 emission tons/år Naturgas 2 0% 14 0,205 0,9 3 Olie % ,281 0, Elovn/elvarm e Andre ovne (brændeovne mv) I alt individuel opvarmning af boliger % ,536 1, % ,141 1, %

18 16 Det er CO 2 emissionen opgjort som i tabel 6, der er anvendt i fremskrivning af CO 2 emissionerne i Københavns Kommune, idet det vurderes at KE har pålidelige estimater over fjernvarmedækningen på 98% og dermed over det totale varmeforbrug i Københavns Kommune Summen af fjernvarmeforbrug og individuelt varmeforbrug skal derfor stemme med KEs informationer om det samlede forbrug som også anvendes i varmeplanlægningen i Københavns Kommune 52 Individuel opvarmning og procesvarme i industrien CO 2 emissionen fra individuel opvarmning og procesvarme i industrien er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren Det betyder at emissionen er opgjort ved fordeling af landsemissionen ud fra indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = (Landsemissionen i DK emissionen fra de 8 største virksomheder i DK) * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Københavns Kommune i 2005 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark i 2005 Emissionen fra de 8 største virksomheder fratrækkes landsemissionen for at opnå en bedre tilnærmelse til en gennemsnitskommune De virksomheder hvor emissionen er trukket ud af landstallet er: Aalborg Portland Rockwoll Holmegaard Haldor Topsøe Danisco Dansteel Dalum papir Marcicogen Da ingen af de nævnte virksomheder har produktion i Københavns Kommunen er der ikke tilføjet emissionen fra en af de 8 virksomheder Alternativ opgørelse af CO 2 emissionen ud fra KE estimater KE vurderer, at den emission, der er beregnet ud fra landsgennemsnittet ovenfor er alt for høj KE anslår, at brændselsforbruget til industriel procesvarme i Københavns Kommune maximalt udgør i størrelsesordnen 1/3 af bygasforbruget, som er opgjort til MWh i Det skønnes derfor, at brændselsforbruget til individuel opvarmning i industrien kun udgør ca MWh/år Med en antaget emissionsfaktor på 228 kg CO 2 /MWh svarende til den anvend- 4 Thomas Hartmann, KE, samtale d 12/

19 17 te for naturgasfyr (korrigeret for virkningsgraden 0,9), bliver emissionen i størrelsesordnen 7000 tons CO 2 i 2005 Det er denne emission, der er anvendt i fremskrivningen af CO 2 emissionerne i Københavns Kommune 53 Individuel opvarmning landbrug og gartnerier Emissionen fra landbrug og gartnerier er 0 i Københavns Kommune

20 18 6 Bygas Bygas primært til madlavning, bidrager med en lille del Københavns Kommunes CO 2 udledning fra individuelt brændselsforbrug Emissionen fra bygas er opgjort efter Tier 2 Ifølge oplysninger fra KE var forbruget i 2005 ca MWh Med en emissionsfaktor på 234 kg CO 2 /MWh bliver emissionen tons CO 2

21 19 7 Trafik 71 Vejtrafik CO 2 emissionen fra vejtrafik er opgjort ud fra Tier 3 i CO 2 beregneren, dvs opgørelsen er baseret på et trafikarbejde mio km/år fordelt på køretøjskategorier som er opgjort af Københavns Kommune Trafikarbejdet er ganget med en emissionsfaktor for bytrafik for 2005 fra DMU Tabel 7: Trafikarbejde og CO 2 emission fra biltrafik og motorcykler i Københavns kommune, 2005 Køretøjskategori Trafikarbejde i 2005, mio km/år Emissionsfaktor g CO 2/km CO 2 emission, tons/år Personbiler Varebiler Lastbiler Busser Knallerter Motorcykler Ialt Togtrafik CO 2 emissionen fra togtrafik er opgjort ud fra Tier 3 i CO 2 beregneren, dvs opgørelsen er baseret på aktuelt trafikarbejde med tog i Københavns Kommune Emissionen er beregnet ved at gange emissionsfaktorer fra Trafikministeriets Model TEMA2000 på trafikarbejdet For eldrevne tog er dog anvendt emissionsfaktoren 541 kg CO 2 /MWh som er beregnet i afsnit 3

22 20 Tabel 8: Trafikarbejde og CO 2 emission fra diesel tog i Københavns Kommune, 2005 Togkategori Trafikarbejde i 2005, km/år Emissionsfaktor g CO 2/km CO 2 emission, tons/år IC3 intercity IC3 lyn IC3 reg MEreg MEreg Godstog Ialt 3185 Elforbruget til tog er opgjort i tabel 9, ud fra oplysninger fra DSB Tabel 9 Elforbrug og CO 2 emissioner for eldrevne tog i 2005 Togtype Elforbrug i 2005, MWh Emissionsfaktor, kg CO 2/MWh CO 2 emission fra eldrevne tog i 2005, tons/år S-tog Metro Passagertog Godstog Ialt Den samlede CO 2 emission fra togtrafik kan hermed opgøres til = tons CO 2 /år i Flytrafik CO 2 emissionen fra flytrafik er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Københavns Kommune 1 januar 2005 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark 1 januar 2005

23 21 Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelses metode der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner 74 Skibstrafik (rutetrafik) CO 2 emissionen fra skibstrafik er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N indbyg, kbh = antal indbyggere i Københavns Kommune 1 januar 2005 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark 1 januar 2005 Landsemissionen i ovennævnte beregning omfatter kun indenrigstrafik i overensstemmelse med den opgørelses metode der anvendes af DMU ved beregning af de nationale emissioner 75 Fiskeri CO 2 emissionen fra fiskeri er 0 i Københavns Kommune 76 Non-road industri Non-road industri omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikke-vejgående maskiner som gravemaskiner, trucks etc der anvendes i feks byggeprojekter, metro arbejde mv CO 2 emissionen fra non-road industri er opgjort ud fra en modificeret Tier 1 metode i forhold til CO 2 -beregneren, idet landsemissionen er fordelt efter Københavns kommunes andel i byggeomkostningerne i Danmark i stedet for efter indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen i DK * N byggeomk,kbh /N byggeomk,dk = * / = tons CO 2 /år hvor: N byggeomk, kbh = Københavns Kommunes byggeomkostninger 2005 i kr N byggeomk,dk = Danmarks byggeomkostninger i 2005 i kr Oplysninger om byggeomkostninger er fundet i Danmarks Statistik, tabel GF4

24 22 77 Non-road landbrug og skovbrug Non-road landbrug og skovbrug er 0 i Københavns Kommune 78 Non-road have/hushold Non-road have/hushold omfatter emissioner fra brændstofforbrug i ikkevejgående maskiner som græsslåmaskinger, fræsere etc CO 2 emissionen fra non-road industri er opgjort ud fra en modificeret Tier 1 i CO 2 beregneren, idet landsemissionen er fordelt efter Københavns Kommunes andel af parcel-, række-, kæde-, dobbelthuse og døgninstitutioner, i stedet for efter indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen i DK * N huse,,kbh /N huse,dk = * 22259/ = 4153 tons CO 2 /år hvor: N huse, kbh = antal parcel-, række-, kæde-, dobbelthuse og døgninstitutioner i Københavns Kommune 1 januar 2005 N huse,dk = antal parcel-, række-, kæde-, dobbelthuse og døgninstitutioner i Danmark 1 januar 2005

25 23 8 Procesemissioner 81 Industrielle processer Procesemissioner omfatter de CO 2 emissioner der fremkommer ved industrielle processer og som ikke skyldes et brændselsforbrug CO 2 emissionen fra processer er opgjort efter Tier 2 i CO 2 beregneren I Københavns Kommune er der kun 1 virksomhed med procesemission, nemlig Amagerværket, som bruger kalk (CaCO 3 ) i røggasrensningen Kalk afspalter CO 2 under processen Emissionen beregnes som forbrugt mængde kalk * emissionsfaktor for CO 2 afgivelse fra kalk fra DMU Tabel 10 CO 2 emission fra brug af kalk i røggasrensning på Amagerværket Kalkforbrug 2005, tons/år Emissionsfaktor, tons CO 2/tons kalk Emission, Tons CO 2/år , Raffinaderier og flaring Emissionen fra raffinaderier og flaring er 0 i København 83 Opløsningsmidler Opløsningsmidler, VOC'er er også en klimagas og giver derfor et CO 2 ekvivalent bidrag CO 2 emissionen fra opløsningsmidler er opgjort ud fra Tier 1 i CO 2 beregneren, dvs landsemissionen er fordelt efter indbyggertal som følger: Emissionen i Københavns kommune = Landsemissionen i DK * N indbyg,kbh /N indbyg,dk = * / = 3082 tons CO 2 /år hvor:

26 24 N indbyg, kbh = antal indbyggere i Københavns Kommune 1 januar 2005 N indb,dk = antal indbyggere i Danmark 1januar 2005

27 25 9 Landbrug Emissioner fra landbrug og skovbrug er 0 i Københavns Kommune

28 26 10 Arealanvendelse 101 Etablering af vådområder Der er ikke etableret nye vådområder i Københavns Kommune 102 Parker og vejtræer Der er de sidste 3 år ( ) oppløjet m 2 græsarealer, svarende til ca 5 ha/år i gennemsnit Effekten af dette på CO 2 optag er forsvindende og kan ikke registreres i CO 2 beregneren 103 Forbrug af handelsgødning, kalk og spagnum Forbruget af handelsgødning, kalk og spagnum og den tilhørende CO 2 emission er opgjort på Tier 2 i CO 2 beregneren Tabel 11 CO 2 emission fra brug af handelsgødning, kalk og spagnum i kommunale anlæg Forbrug i kommunale anlæg i 2005 CO 2 emission i tons/år Handelsgødning kg 347 Kalk (CaCO 3) 200 kg 0 Spagnum 190 m 3 40 Ialt Skove Der har ikke været skovrejsning af betydning i Københavns Kommune i 2005

29 27 11 Affald Der er for Københavns Kommune foretaget en detaljeret beregning af CO 2 emissionen fra affaldsdeponering ud fra detaljerede oplysninger om mængden af gasdannende affald, der er deponeret på AV Miljø Opgørelsen er baseret på en Tier 3 opgørelse, idet methan emissionen fra lossepladser er omregnet til den CO 2 mængde der opstår ved opsamling og afbrænding af lossepladsgassen Vurderingen omfatter kun det CO 2 - udslip der er knyttet til opsivning og omsætning af metan genereret af den organiske del af det deponerede affald CO 2 emission fra maskinanvendelsen er indeholdt i tallet for non-road industri i afsnit 76 Som beskrevet i AV-Miljø's årsrapporter er gasgenereringen fra det affald, der deponeres på AV Miljø i dag meget begrænset, og det vurderes ud fra de foretagne fluxkammermålinger, at den opsivende metan vil blive omsat til CO 2 i afdækningslagene Det er forudsat, at dette i princippet også har været tilfældet fra de tidligere års deponeringer, da mængden af gasgenererende affald til losseplads lovgivningsmæssigt har været begrænset i mange år, og da mængden af dannet gas fra affald deponeret før dette på nuværende tidspunkt er meget lille Ved beregningen tages der heller ikke højde for, at affaldsmængden til deponering har ændret sig over tid Ifølge AV Miljøs årsrapport har den samlede deponerede mængde været stort set konstant de seneste 5 år Formentligt har mængden fra Københavns Kommune været lidt stigende gennem den periode, der giver anledning til gasdannelse i dag, hvilket medfører, at den foretagne estimation mængdemæssigt er overestimeret Dette vil være med til at kompensere for, at restproduktion af gas fra tidligere deponerede mængder af gasdannende affald ikke indregnes Fejlen ved ikke at tage hensyn til dette, må derfor alt i alt anses for meget lille Oplysninger om mængder og sammensætning af det deponerede affald fra Københavns Kommune er hentet i AV Miljøs årsrapport fra 2007, mens nødvendige oplysninger om udformning af cellerne er hentet fra baggrundsrapporten Der er i 2007 deponeret de i Tabel 12 angivne typer og mængder af affald på AV Miljø Heri er ikke indregnet den midlertidige opbevaring af forbrændingsegnet affald, der løbende tilbageføres til forbrændingsanlæggene Af de i Tabel 12 nævnte affalds typer er der på basis af oplysninger fra IPCC lossepladsmodel samt informationer fra livscyklusanalyseværktøjet

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Århus Kommune. August 2009

Århus Kommune. August 2009 Århus Kommune August 2009 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Århus Kommune August 2009 Dokumentnr 001 Version 004 Udgivelsesdato 24082009 Udarbejdet

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE

CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE VORDINGBORG KOMMUNE AUGUST 2012 CO 2 -EMISSIONEN FOR DET GEOGRAFISKE OMRÅDE KORTLÆGNING FOR ÅRET 2011 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99

Læs mere

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008

CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og som virksomhed 2008 November 2010 Faxe Kommune CO 2 regnskab for Faxe Kommune som geografisk område og virksomhed 2008 November 2010

Læs mere

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning

Kom godt i gang med CO 2 -beregning. Vejledning Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning 18 Kom godt i gang med CO 2 -beregning Vejledning Dataindsamling CO 2 -beregning Vejledning It-programmet CO 2 -beregning Vejledning Virkemiddelkatalog CO

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING

AABENRAA KOMMUNE CO2 KORTLÆGNING Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport - Kortlægning af drivhusgasudslippet i Aabenraa Kommune som geografisk område, 2010 samt muligheder for reduktion af drivhusgasudslippet Dato 30. august 2011 AABENRAA

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Juli 2010 COWI A/S Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg Kommune som geografisk område 2008 Parallelvej

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13

eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Udviklingen enimiljødeklaration eklarationfor fjernvarme1990-2013 13 Tilægsnotattil MiljødeklarationforfjernvarmeiHovedstadsområdet ovedstadsområdet2013 Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden,

Læs mere

Forebyggelse af klimaændringer

Forebyggelse af klimaændringer Teknik og Miljø Forebyggelse af klimaændringer Kortlægning af CO2-udledning 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 5 1.1. Metode... 5 1.2. Konklusion... 5 1.3. Vurdering af CO 2 -kortlægningen i

Læs mere

-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år.

-udledning i Århus Kommune var 1.97 millioner ton i 2006, svarende til 6,6 ton pr. inbygger pr. år. - kortlægning 2006 Teknik og Miljø Århus Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Resume 3 2 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som samfund 4 3 Opgørelse af -udledning for Århus Kommune som virksomhed 16

Læs mere

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune

Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune Herning Kommune Klimaplan - del I Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Herning Kommune Kortlægning af drivhusgasudslip i Herning Kommune September 2008 Ref 0749549 G00065-1-JEML(1)

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau

Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 700, 2009 Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau Beskrivelse af beregningsmetoder [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013

CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato September, 2014 CO 2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 CO2 KORTÆGNING FOR HELSINGØR KOMMUNE SOM GEOGRAFISK OMRÅDE 2013 Revision

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007

STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model. Christiansborg, 17. september 2007 STREAM: Sustainable Technology Research and Energy Analysis Model Christiansborg, 17. september 27 Arbejdsgruppe: Anders Kofoed-Wiuff, EA Energianalyse Jesper Werling, EA Energianalyse Peter Markussen,

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME

31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME 31 TONS AFFALD KAN OMDANNES TIL EL OG VARME - HVER TIME Døgnet rundt, året rundt bliver affald til nyttig energi. Det har miljøet godt af, og forbrugerne sparer penge. Det er lang tid siden, vi sidst har

Læs mere

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Indhold. Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Indhold Klimastrategi for Vordingborg Kommune Godkendt af kommunalbestyrelsen den 25. november 2010 1 Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003. Affaldsstatistik 2002 Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 6 2003 Affaldsstatistik 2002 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 9 1 AFFALDSPRODUKTION OG BEHANDLING 11 1.1 AFFALDSPRODUKTIONEN I 2002 OG UDVIKLINGEN 2001-2002

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012

Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Fremtidens energisystem struktur og priser Årsdag for Partnerskabet for brint og brændselsceller d. 18 april 2012 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk ANALYER OG PLANER PEGER I SAMME RETNING

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING

MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING MILJØ & ENERGI MED VISIONER NORDFORBRÆNDING HELSINGØR FREDENSBORG NORDFORBRÆNDING HØRSHOLM ALLERØD RUDERSDAL 2 NORDFORBRÆNDING Er et fælleskommunalt affaldsselskab stiftet i 1965. INTERESSENTERNE ER: Allerød

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S

Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT

IDAs Klimaplan 2050 FAGLIGT NOTAT FAGLIGT NOTAT Klimagasser fra dansk affaldshåndtering N O T A T 1. maj 2009 hw/- Vedr. emission af klimagasser fra dansk affaldshåndtering Af Henrik Wejdling DAKOFA 1 IDAs projektgruppe vedr. Future Climate

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

Alle fortjener fjernvarme...

Alle fortjener fjernvarme... Alle fortjener fjernvarme... 1 Forbrugerne sparer og sparer... I Østerby betyder det 1.018 tons CO 2 mindre om året for 276 husstande Side 2 skift fra naturgas til fjernvarme I Rudersdal spares der tillige

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03

AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD DAKOFA NETVÆRK, AFGIFTER, TILBAGERULNING AF FSA 2015.06.03 AFGIFTER VED FORBRÆNDING TILBAGERULNING AF FSA V. TORE HULGAARD 2015.06.03 INDHOLD Afgifter ved forbrænding (energi og CO2) Forsyningssikkerhedsafgift (FSA) og tilbagerulning VE-affald AFGIFTER ENERGI

Læs mere

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne

Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Forudsætninger og foreløbige resultater fra scenarieanalyserne Workshop den 26. januar 2009 i Dansk Design Center Indhold Scenariefilosofi Hovedforudsætninger Resultater fra grundscenariet Forskelle mellem

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Andre danske drivhusgasudledninger

Andre danske drivhusgasudledninger Baggrundsnotat VedvarendeEnergi s Energivision Andre danske drivhusgasudledninger 25/02 2015, Jacob Sørensen 1.Indledning Mens de største danske udledninger kommer fra fossilt energiforbrug (76 % i 2012),

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015

TEMA (Transporters EMissioner under Alternative forudsætninger) 2015 Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk

Debatoplæg. Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk Debatoplæg Forbrænding af visse typer farligt affald på Odense Kraftvarmeværk 1 INDHOLD INDLEDNING 2 HVAD GÅR PROJEKTET UD PÅ? 4 MILJØPÅVIRKNINGER 5 ÆNDRING AF PLANGRUNDLAGET 7 MYNDIGHEDSBEHANDLING 8 Vattenfall

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune

Klimastrategi. for Vordingborg Kommune Klimastrategi for Vordingborg Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Baggrund for klimaarbejdet 4 2. Vordingborg Kommune og klimaet 5 3. CO 2 -udledning i Vordingborg Kommune 6 4. Vision og ambitioner

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Går jorden under? Kampen om biomasse og affald til forbrænding Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kampen om biomasse og affald til forbrænding 114 APRIL 2011 Forskningsprofessor Jørgen E. Olesen Tre store udfordringer for samfundet Klimaændringer

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere