Lokalplan 67, (Thvrashsi) LOKALPLAN 67 FOR 37 EJENDOMME I OMRÅDET Thyrashsj I JÆGERSPRIS (NEDER DRÅBY). glo. Lo ka 1 plan en ind e h olde r :

Transkript

1

2 Jægerspris Kommune Lokalplan 67, (Thvrashsi) LOKALPLAN 67 FOR 37 EJENDOMME I OMRÅDET Thyrashsj I JÆGERSPRIS (NEDER DRÅBY). Lo ka plan en ind e h olde r :. Rederrsrelse. Lokalplanens baggrund.2.3 Lokalplanens forhold til anden planlægning Vej og stiforhold.4 Forhold vedrerende forsyning.5 Deklarationer og servitutter.6 Tilladelser fra andre myndigheder.7 Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Lokaldan nr. 67 i* 92. 3* 4* * 8* 9* glo. gii. Lokalplanens formål Lokalplanens område Områdets anvendelse Udstykning Veje og stier Forsyningsforhold Bebyggelsens omfang og placering Ubebyggede arealer Tilladelser eller dispensationer Ophævelse af deklarationer Retsvirkninger Vedtaeelsespåteming, Kortbilag (områdets afgrænsning m.v.) Kortbilag 2( Stiforbindelser til Thyrashsj Bilag ( om miljsklasser ) 0 2 3

3 . REDEG0RELSE. Lokalplanens baggrund Lokalplan 67 omfatter 3 7 ejendomme i sommerhusområdet Thyrashøj. Området blev i kommunens bygningsvedtægt fra 964 udlagt som sommerhusområde. Området grænser mod vest op til byzoneområdet Fyrreparken. Nord for området ligger sommerhusområdet Kignæsbakken. Området mod syd er landzone. Mod øst ligger et ikke bebygget sommerhusområde (matr. nr 23 C), der forventes overført til byzone i Området, der er næsten udbygget, er gennem en årrække i stadig større udstrækning taget i anvendelse til helårsbeboelse. Områdets beboere har derfor i længere tid ønsket at området blev overført til byzone. I forbindelse med tilvejebringelse af Regionplan 997 forsøgte byrådet, at få mulighed for at ændre områdets status til byzone. Efter en ændring af Planloven i 994 er der indført en bestemmelse om, at sommerhusområder skal fastholdes som sommerhusområder (lovens $5 b stk. 3 ). Det har derfor ikke været muligt for byrådet, at imødekomme ønsket om at få ændret områdets status som et sommerhusområde til et byzoneområde. Igennem halvfemserne skete der på landsplan en betydelig, ikke lovlig indflytning i landets sommerhusområder, herunder især de større sommerhusområder i Nordsjælland. Denne udvikling blev imødegået ved indførelse af et generelt stop for nye indflytninger kombineret med, at kommunerne fik mulighed for at meddele dispensationer på op til 0 år i tilfælde, hvor sommerhuse var taget i brug til helårsanvendelse inden den 2, oktober 998. En række kommuner mente imidlertid, at et antal bynære somrnerhusområder havde fået stærk karakter af helårsområder således, at det måtte være hensigtsmæssigt, at ændre zonestatus for disse områder til byzone. Der blev indført en midlertidig undtagelsesbestemmelse i Planloven, der gjorde det muligt at foretage overførsel af konkrete sommerhusområder til byzone under forudsætning af, at områderne blev omfattet af et landsplandirektiv. Miljø & Energiministeriet opstillede en række kriterier, der skulle være opfyldt og en proces, der omfattede indsamling af tilkendegivelser fra samtlige berørte grundejere, blev iværksat i foråret

4 I Jægerspris Kommune omfattede processen følgende områder, -. 6 ejendomme ved Jerichausvej, der alle tidligere af Jægerspris Kommune er godkendt til permanent helårsanvendelse. 3. Et ikke bebygget areal på ca. 3.2 ha (del af matr. nr 9c) beliggende øst for Kignæsbakken. 4. Et i hovedsagen ubebygget areal på ca.,9 ha (matr. nr 23c, 8 og 23a) beliggende umiddelbar øst for Thyrashøj. 5. Sommerhusområdet Kignæsbakken med i alt 25 ejendomme. Efter afholdt afstemning har Miljø- og Energiministeriet vurderet de forskellige forhold, som er indgået i de kriterier, der var opstillet, herunder også resultatet af høringen af lodsejerne. Landsplandirektivet. Kriteriet om at 75 % af lodsejerne i princippet skulle støtte overførslen blev opfildt i forbindelse med afstemningen blandt lokalplanområdets lodsejere. Den 4. juni 200 modtog kommunerne det landsplandirektiv fra miljøministeren, der gør overførsel til byzone mulig i bestemte områder. Disse områder er i Jægerspris Kommune områderne,2,3 og 4. Det forudsættes, at overførsel sker ved lokalplaner inden for -2 år. Formålet med lokalplan 67 er at overføre område 2 (37 ejendomme i sommerhusudstykningen Thyrashøj vist på kort, fra sommerhusområde til byzone..2 Lokalplanens forhold til anden planlægning. Landsplandirektivet bestemmer at Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) skal indarbejde afgørelsen i Regionplan 200. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan Området er i rammedelen udlagt med rammebetegnelsen JB 4. Området vil således kunne anvendes til traditionel åben boligbebyggelse efter bestemmelserne i byggeloven og de bestemmelser, der er medtaget i lokalplanen. Endvidere er området reguleret af diverse deklarationer. Kommuneplanen opererer med begrebet miljøklasser. Forskellige typer virksomheder påvirker naturligvis omgivelserne forskelligt. Virksom- 3

5 hedstyperne er derfor opdelt i miljøklasser, der er tilpasset den forventelige påvirkning rettet mod omgivelserne. Ved angivelse af miljøklasse i kommuneplanrammerne og efterfølgende i lokalplaner opnås en mere præcis angivelse af hvilke virksomhedstyper, der kan indplaceres i et konkret område. Miljøklasifiseringen spænder over feltet -7, hvor eksempelvis angiver virksomhedstypen kiropraktor, der kan indplaceres i et boligområde uden problemer. Skema, der viser miljøklasserne er vedlagt som bilag l. Det bemærkes, at lokalplanområdet er tillagt miljøklasse -2. Kystnærhedscirkulæret. Lokalplan 67 er beliggende inde for kystnærhedszonenkystnærhedscirkulæret fastlægger som retningslinie for kommune og lokalplanlægningen i 55., at der i princippet kun må inddrages nye arealer i byzone eller planlægges for arealer i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Lokalplan 67 anses for at være i overensstemmelse med cirkulæret, da der er tale om at formalisere en eksisterende tilstand, som tillige har baggrund i et landsplandirektiv..3 Vej og stiforhold Områdets 37 grunde vejbetjenes som vist på kortbilag. Områdets veje (Fyrrebakken, Fyrrekrogen, Fuglebakken, og Marksvinget) har status som private veje. Matr.nr. 8 o har som eneste ejendom i området adgang til Svanemosevej. Kortbilag 2 viser hvorledes der er sikret almenheden adgang via stier til Thyrashøj. Ved lokalplanen er der ikke truffet bestemmelse om at ændre på veje, stier, eller belysning i området..4 Forhold vedrerende forsyning Lokalplanområdet er ikke omfattet af pligt til forsyning med fjernvarme. Lokalplanen forholder sig ikke til forhold vedr. varmeforsyning. Området er ikke kloakeret. Såfremt området på et senere tidspunkt besluttes kloakeret og dermed medtaget under Jægerspris Kommunes kloakforsyning vil områdetlprojektet skulle indarbejdes i kommunens spildevandsplan. Lokalplanen forholder sig ikke til forhold vedr. kloakforsyning. Området modtager vand fra Thyraskøj Vandværk, der er et privat vandværk. Lokalplanen forholder sig ikke til forhold vedrørende vandforsyningen. 4

6 .5 Deklarationer og servitutter Lokalplan 67 fastholder de eksisterende deklarationer og servitutter i det omfang, disse deklarationer ikke er i strid med lokalplanens bestemmelser. Overfredningsnævnet har afsagt kendelse af 5. november 977, der har til formål at sikre almenheden adgangen til Thyrasharj. Kendelsen indeholder sikring af stier gennem lokalplanområdet. Thyrashøj er omfattet af en fortidsmindebeskyttelseslinie på O0 m. Kortbilag 2 viser de sikrede adgangsstier til Thyrashøj m.v. Området er omfattet af en 300 m skovbeskyttelseslinie i forhold til Færgelunden (Jægerspris Byråd har dispensationskompetencen).6 Tilladelser fra andre myndigheder Lokalplanen indeholder ikke bestemmelser om forhold, der forudsætter tilladelse fra andre myndigheder. Lokalplanens retsvirkning er knyttet til det nu foreliggende landsplandirektiv. Landsplandirektivet er indarbejdet i rammedelen i Kommuneplan Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil planforslaget er endeligt vedtaget af Byrådet, må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan foregribe indholdet af den endelige plan. Der gælder således efter lov om planlægning 7, stk. et midlertidigt forbud imod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelse. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil. Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan byrådet give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget. Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra den 20. december 200 og indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort, dog højst indtil 20. december

7 2. Lokalplan nr. 67 I henhold til lov om planlægning, lovbekendtgørelse nr. 5 8 af den. juni 2000, fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 92 nævnte område. $. Lokalplanens formål Stk. Lokalplanens formål er at sikre- at området overføres fra sommerhusområde til byzone, at områdets karakter, naturpræg og miljø fastholdes. 92. Lokalplanens område Stk. Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag og omfatter føgende matrikelnumre: 8x, 80, 8v, 8æ, 8u, 82, 8t, 22c, 22i, 22k, 22g, 22r, 22a, 22, 22n, 220,22m, 22d, 22e, 22q, 22p, 8n, 22f, 8ad, 8ah, 80,8ac, 8ag, 8ab, 8af, 8aa, 8ae, 8y, 8s, 8r, 8 bs, 7bh, 7fly7fm, 7fn, - alle Neder Dråby. Området afgrænses mod syd af landzone (matr, nr Oc og 2a, Neder Dråby. Mod syd afgrænser Duemosevej/Svanemosevej området. Arealet mod vest er byzone ( Fyrreparken ). Mod øst ligger et ikke bebygget sommerhusområde, der forventes overført til byzone i Stk.2 Med byrådets offentlige bekendtgørelse af den endeligt vedtagne lokalplan overføres området fra sommerhusområde til byzone. 83. Områdets anvendelse Stk. Ejendomme, der er godkendt til helårsbeboelse og som anvendes som sådan, kan i fremtiden alene anvendes som helårsbolig. - Stk.2 Ønskes et sommerhus taget i anvendelse som helårsbolig forudsættes det at Jægerspris Kommune meddeler byggetilladelse dertil. Stk.3 Ejendomme som anvendes til sommerhuse kan fortsætte denne anvendelse af nuværende ejer eller lejer. (meddelte personlige dispensationer til helårsbeboelse gælder fortsat). 6

8 Stk. 4 Planlovens regler for pensionisters helårsbrug af sommerhuse er gældende. Ny ejer eller lejer kan alene anvende huset som sommerhus i overensstemmelse med reglerne i Planloven. - Stk.5 Området må kun anvendes til boligformål/fritidsbrug jfr. ovenfor. Udøvelse af erhverv kan dog finde sted inden for miljøklasse -2. (se bilag ). Det forudsættes således, at erhvervet alene udøves af ejendommens ejer, og at der ikke sker påvirkning af omgivelserne ved parkering, skiltning m.v.) Stk.6 Byggelovgivningens almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser er gældende for så vidt angår forhold, der ikke er reguleret af denne lokalplan. Stk.7 Der kan inden for lokalplanens område etableres mindre tekniske anlæg som transformerstation og lignende, der er nødvendige for områdets forsyning. Stk. 8 Til udvendige bygningssider må alene anvendes træ i jordfarver. Eksisterende huse opf0rt i stenmateriale kan dog udvides ved tilbygning i samme materiale. - Stk 9 Ubebyggede arealer må ikke anvendes til udendørs oplag af mere permanent karakter eller til henstilling af ikke registrerede biler eller ikke registrerede campingvogne. Opstilling af containere må alene ske i forbindelse med byggeri og inden for en begrænset tidsperiode på 6 måneder. 94. Udstykning Stk. Mindstegrundstørrelsen for fremtidige udstykninger fastsættes til O0 2 m. $5. Veje og stier Stk.. Vej betjeningen fremgår af kortbilag. Der fastlægges ingen ændringer ved lokalplanen. Stk 3. 7

9 Belysning af indkørsler, stier og parkeringsarealer skal udføres som parkbelysning med lavt placerede armaturer og/ eller skotlamper. Belysningsamaturer skal være afskærmede, således at det direkte lys er nedadrettet. Lyskilderne skal sikre en god farvegengivelse 96. Forsyningsforhold Stk. Forsyningsledninger, herunder også el-ledninger skal udføres som nedgravede ledninger. Stk. 2 Regnvand fra bygninger skal føres til faskiner 97. Bebyggelsens omfang og placering Stk. På hver ejendom må kun opfprres en bolig. Bebyggelsen må højst opføres i en etage. Stk 2. Bygningshøjden fra færdigt terræn må ikke overstige 5. O m. Stk. 3 Garager og carporte skal etableres i en afstand på mindst 5,OO m fra skel mod vej således, at der på den enkelte grund skabes plads til mindst 2 personbiler. Stk. 4 Vejareal må ikke anvendes til parkering af biler eller lastbiler. Stk. 5 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 5 %. Dog fastsættes en 0vre grænse for boligareal på den enkelte ejendom til 50 m2. Stk.6 Byggeafstand til skel fastsættes til min 5.00 m for beboelse og 2,50 m for carporte, udhuse m.v. Stk. 7 Garager, carporte og udhuse kan opføres med saddeltag indenfor en skrå højdegrænse, der er stigende ind mod grunden med maksimalt 25 grader fra linien der forløber 2,50 m fra skellet. 8

10 $8. Ubebyggede arealer Stk. Udendørs oplag må kun omfatte materialer, der er nødvendige for bygningernes drift. Stk.2 Henstilling af ikke registrerede køretøjer erjfr. stk. ikke tilladt. $9. Tilladelser eller dispensationer Stk. Byrådet kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Stk. 2 Såfremt en ansøgning om dispensation efter lokalplanens bestemmelser forudsætter nabohøring efter byggeloven forelægges ansøgningen parallelt med nabohøringen til udtalelse ved grundejerforeningen med en svarfrist på 4 dage. $0. Ophaevelse af deklarationer Stk.. Ved vedtagelse af denne lokalplan sker der ikke ophævelse af deklarationerlservitutter. 8. Retsvirkninger Stk.. Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen i følge lov om planlægning 0 8 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Ejendommene kan fortsat anvendes som hidtil. Lokalplanen medfører ikke nogen form for krav om etablering af nogle af de bygninger eller anlæg, der er omtalt i lokalplanen. Byrådet kan meddele dispensation fia lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. - Stk. 2 Bestemmelser i private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private ser- 9

11 vitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. 3. Påtegning om vedtagelse. Således vedtaget af Jægerspris Byråd, den 26. marts e in ensen Borgmester Kommunaldirektør 0

12 a - 9 ~ Kort bilag nr.. r( - 2 ~ 3 E -0 aj > E O O P4 E O O 3

13 Kort bilag nr. 2 - Adgangssti til Thyrashøj i : 4000 O rn Kortbilag hørende til OVERFREDNINGSNÆVNETS Tillægskendelse i sag nr.: Grundkort udarbejdet den:3-77 Sted : Fredningsstyrelsen 3. kontor Rettelser, tilføjelser m. v. af/dato

14 Bilag. FÆLLES RAMMER MILJIBKLASSER Butikker Daglig- el udvalgsvarebutik Lavprisvare hus Supermarked O. I. Butikker med værksted Guld, sølvsmed, urmager o.. Møbelpolstrer o.. Pottemager o. I. Reparation af AV udstyr O. I. Skomager, skrædder o. I. Store specialbutikker Bil- el campingvognssalg o.. Byggemarked, havecenter o. I. Landbrugsmaskiner Hotel og restaurant Bar Diskotek Hotel Restaurant Klinikker Dyreklinik Kiropraktor, terapi o. I. Læge, tandlæge o. I. Kontorer Administration, databeh. O.. Advokat, revisor o.. Arkitekt, ingeniør O. I. Databehandling Service Bedemand o. I. Ejendomsmægler o. I. Friser o.l. Pengeinstitut Post- telegrafvæsen Rejse- turist, billetbureau o. I. Små vaskerier, rensener o. I. Benzinsalg Benzinsalg inkl. Kiosk, vaskeanlæg Og værksted Trykkerier Bogbinderi Fotografisk virksomhed Trykkenvirksomhed o. I Containerplads Entreprenar o. I. Fyldplads Garageanlæg Kompostering Kontrolleret losseplads Omlastestation Oplag Plads til hende materiel Trælast Værksteder Autoværksted Bådværft trrebåde El instalamr Elektroteknik Fadevarefremstilling GI armester Lakering el overfiadebehandl. Maskinværksted Smedie el VVS Snedker Stenhugger Tekstil ei wjproduktion Undervognsbehandling Vaskeri, renseri el farveri Vulkanisering Mindre industri Akkumulator el kabelprodukt. Betonblanding el stebning Bygningselementer Drikkevarefremstilling Elektronik Fødevarefremstilling Galvanisering el forsinkning o.. Garveri Glas, porcelæn el lervarer Gummiprodukt. Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik Lakering el overfladebehandl. Maskinfabrik Møbelfabrikation o. I. Ophugning el nedknusning Plast el skumplastfremstilling Proteiner el enzymer Rengøring el hygiejnemidler o. I. Tagpap fremstilling Tekstil el tejproduktion Træimprægnering Vasken, renseri, farveri Vulkanisering Kabelskrot Kartoffelmelsfabrik o.. Kemisk el genetisk produkt. Lakering el overfladebehandl. Lægemiddel fremstilling Maskinfabrik Metalforarbejdning el stribning Møbelfabrikation o. I. Olie el benzindepoter Papirfremstiiling Ophugning el nedknusning Papir el papfremstilling Plast el skumplastfremstilling Protein el enzymfremstilling Rengørings el hygiejnemidler Sawærk Skibsværft Slagteri Tagpapfremstilling Teglværk Tekstil el mjproduktion Træimprægnenng Vaskeri, rensen, farveri Vulkanisering Særlig industri Asfaltfremstilling Bekæmpelsesmidler og kunsgedn. Biogasanlæg Bygningselemen ter Cementfabri k Farve, lak, lim, cellulose Fiske, benmel. Blodplasma Foderstoffer el komforarbejdning Gas el benzindepoter Grus, kalk, mrtelværker Kabelskrot Kemikalie og oliebehandlingsanlæg Kemisk og genetisk produktion Lægemiddel fremstilling Maskinfabrik Metalfremstilling, forarbejdning o.. Papir el papfremstilling Olie og benzin depoter Olie el. fedtraffinering Ophugning el nedknusning Skibsværft S tålvalseværk Talg el fedtsmelteri Teglværk Engroshandel o. lign. Aftapning pakning oplag O. I. Engroshandel Lagervirksomhed Transport Biludlejning Busterminal, remise o.. Flytteforretning Fragtmand el budcentral Hyrevogne Redningsstation Vognmand Oplagsvirksomheder Affaldssortering Storre industri Akkumulator el kabelprodukt. Asfalt fremstilling Autoophugger Betonblanding og sterbning Biogasanlæg Bygningselemen ter Dri kkevarefremstilling Elektroteknik Farve, lak, lim el cellulose Foderstoffer el komforarbeldning Fødevarefremstil ing Galvanisering, forzinkning o.. Garveri Glas, porcelæn, lervarer Gummiproduktion

15 OM MILJ0KLASSERNE Formålet med miljøklasserne er, at forebygge mod miljøproblemer ved en hensigtsmæssig placering af virksomheder, fritidsanlæg, institutioner og andet, som erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne med bl.a. støj, røg, lugt, rystelser eller trafik Miljøklasserne bmges til en indledende vurdering af, hvilke typer virksomheder mv. der kan være plads til i et område forud for en næmere miljøjurdering af den enkelte virksomhed. Hver type virksomhed mv. har en miljøklasse ud fra, hvor meget den erfaringsmæssigt påvirker omgivelserne. Der er beiydelig variation i påvirkningerne fra virksomheder indenfor en enkelt virksomhedstype. Derfor er miljøklassen fastsat som et interval, og der er muglighed for op og nedklassificering ud fra en konkret vurdering af f. eks. Virksomhedens indførelse af renere teknologi. KLASSE.: Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger. KLASSE 2. : Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og som kan indplaceres i områder og boliger. KLASSE 3. : Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervs eller industriområder evt. i randzonen, tættes ved forurenings følsom anvendelse. KLASSE 4. : Virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder. KLASSE 5. : Virksomheder og anlæg, som er ret belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i industriområder. KLASSE 6. : Virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og som derfor skal placeres i større industriområder, så den anskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås. KLASSE 7. : Virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljsbelastende virksomhed. Der opereres med følgende vejledende afstande i forhold til boliger o. lign. Klasse. Om Klasse m Klasse3. 50m Klasse m Klasse m Klasse m Klasse m Der er ikke tale om afstandskrav, der altid skal overholdes. Hvis afstanden skal tillades kortere end den, der fremgår af skemaet, må det ske fra en konkret vurdering af den enkelte virksomheds forureningsbelastning.