Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget

Transkript

1 Behandlerhuse i Region Nordjylland notat til Kontaktudvalget Nærværende notat er udarbejdet på baggrund af et ønske fra Kontaktudvalget i relation til en drøftelse om kommunernes deltagelse i etablering af behandlerhuse. Indledning Notatet kan fremadrettet danne rammen for bilaterale drøftelser mellem kommunerne og Region Nordjylland om tiltag til imødegåelse af problemer med praksislægedækningen. Notatet tager udgangspunkt i behandlerhuse, men er også et idékatalog generelt i relation til rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger med henblik på at sikre lægedækning til borgerne. Samtidig vil notatet kunne bruges som inspiration i forhold til drøftelser om, hvor kommuner og region kan styrke samarbejdet på sundhedsområdet og samspillet mellem de kommunale og de regionale opgaver i forhold til praksislægedækningen. Overordnet er formålet, at de bilaterale drøftelser skal fremtidssikre planlægningen af praksislægedækningen ved bredt at se på behov og muligheder i forhold til problematikkerne i den enkelte kommune. Notatet indeholder beskrivelse af - Region Nordjyllands grundlag og overvejelser i forhold til etablering af behandlerhuse - Andre rekrutterings- og fastholdelsestiltag - Definitioner af begrebet behandlerhuse - Behandlerhuse set i sammenhæng med kommunernes opgaver på sundhedsområdet - Modeller for etablering af behandlerhuse, samt beskrivelse af allerede eksisterende huse - Økonomi Fremadrettet kan man overveje også at lade diskussionerne i relation til samarbejdet mellem kommuner og region i forhold til at styrke samarbejdet med henblik på rekruttering og fastholdelse af praktiserende læger foregå i forbindelse med drøftelser om sundhedsaftaler, idet arbejdsdelingen mellem kommuner, almen praksis og regioner er central i forhold til en optimal organisering af almen praksis. Baggrund Almen praksis spiller en væsentlig og central rolle i det samlede sundhedsvæsen. Således er den største part af nordjyderne, som er i kontakt med det nordjyske sundhedsvæsen, ikke i behandling på sygehusene, men derimod hos den praktiserende læge. Derfor er det også et alvorligt problem, at der i flere områder af Region Nordjylland er problemer med at rekruttere og fastholde almen praktiserende læger. Aldersgennemsnittet for almen praktiserende læger i Region Nordjylland er ca. 55 år. Region Nordjylland har i henhold til sundhedslovens 57 ansvaret for at tilvejebringe tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner. Det er dermed regionen, der i sidste ende har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig lægedækning. Region Nordjylland har derfor valgt at tage udfordringen op i forhold til at sikre lægedækning blandt andet i kraft af rekrutterings- og fastholdelsestiltag samt ved at etablere fremtidssikrede og bæredygtige praksis. I 2007 blev der udarbejdet en praksisplan for almen praksis. Praksisplanen fastlægger, i hvilken retning almen praksis ønskes udviklet i fremtiden og på hvilke områder, der skal iværksættes tiltag for at fremme den ønskede udvikling. Praksisplanen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for almen praksis, de nordjyske kommuner samt for Praksissektoren i Region Nordjylland, og den har været sendt i høring i blandt andet alle de nordjyske kommuner forinden vedtagelse i Regionsrådet. Som et led i udarbejdelsen af praksisplanen er der udarbejdet en delplan vedrørende rekruttering og fastholdelse for almen praksis. I såvel delplan som praksisplan er der beskrevet en række rekrutterings- og fastholdelsestiltag, som kan iværksættes for at øge rekrutteringen og fastholdelsen af yngre og ældre alment praktiserende læger i regionen. Det er vigtigt at pointere, at almen praksis er et liberalt erhverv med selvstændige lægepraksis. Mange af disse praksis er selv i stand til at yde en indsats for at rekruttere yngre læger fx til amanuensisstillinger eller til overtagelse af ydernummer. Der er også praksis, som arbejder intensivt med organisatorisk udvikling af praksis med henblik på netop at fremtidssikre praksis og gøre den bæredygtig. Men en del praksis kan ikke

2 selv løfte opgaven. Her er det således nødvendigt, at der gøres en fælles indsats regionalt, kommunalt og praksis selv for at bidrage med løsninger, der sikrer rekruttering og fastholde af almen praktiserende læger. Løsningerne kan være forskellige fra område til område i regionen, da der er geografiske forskelle på, hvor stort rekrutterings- og fastholdelsesbehovet er eller forventes at blive i regionen. Der vil derfor være behov for at bringe flere løsningsmodeller og tiltag i spil. Desuden kan der være behov for en drøftelse på kommunalt niveau for at skitsere en plan for praksisstrukturen i den enkelte kommune. Rekrutterings- og fastholdelsestiltag Med udgangspunkt i delplanen vedrørende rekruttering og fastholdelse beskrives her de tiltag, som kan fungere som redskaber for at få lægerne til at udskyde pensionstidspunktet, eller som kan bidrage til, at Region Nordjylland betragtes som et attraktivt sted at nedsætte sig i praksis og dermed øge mulighederne for rekruttering af nye læger. Det er en regional prioritering at beslutte hvilke af disse tiltag, der skal tages i anvendelse samt hvor, det er mest hensigtsmæssigt. Ældre læger har i dag mulighed for at søge om at etablere en delepraksis. Ved delepraksis tæller en kompagnon ikke med i klassifikationen. Man er derfor - så at sige - to læger om at klare én læges arbejde. Det er samarbejdsudvalget, der giver tilladelse ud fra en begrundelse om at fastholde eller rekruttere læger. Ordningen kan bidrage til, at den ældre læge bliver aflastet. Samtidig er det en god mulighed for yngre nyuddannede medicinere at få indblik i, hvad det vil sige at være nedsat i almen praksis. Det er også muligt at søge om fritagelse for vagter. Jf. overenskomsten er alle læger forpligtet til at deltage i lægevagten. Men vagtfritagelse er et udbredt ønske blandt de ældre læger, da de så har bedre overskud til at passe deres egen praksis i dagstimerne. Desuden er der mulighed for at søge om at få lukket for tilgang af nye patienter, før normtallet er opfyldt. Endelig har ældre læger mulighed for at søge om fastholdelsesaftaler, som økonomisk honorerer en udskydelse af pensionstidspunktet. Pengene kan blandt bruges til at finansiere en vikar eller hjælpepersonale, så lægen kan aflastes. Yngre læger med eller nært forestående afsluttet speciallægeuddannelse har mulighed for at få tildelt et vagtlægeydernummer. Desuden arbejdes der med kvaliteten af tutorlæger, der har ansvaret for supervision mv. af den yngre læge under dennes uddannelsesophold i praksis. Derudover arbejdes der løbende med at udvikle idéer og forslag til indsatsområder, hvor der kan iværksættes tiltag, der kan øge rekrutteringen og fastholdelsen af yngre og ældre alment praktiserende læger. Disse indsatsområder kan fx være bedre afklaring af Yngre Lægers ønsker og krav i forhold til nedsættelse i praksis herunder også ægtefællers jobmuligheder, mulighed for nem adgang til boliger, børnepasningsmuligheder osv. Her er et samarbejde med de nordjyske kommuner meget vigtigt, idet det er kommunerne, som har værktøjerne i relation til disse ønsker og krav. Region Nordjylland arbejder også med rekruttering af udenlandske læger, vikarordninger, bedre arbejdsforhold, særlige tilskudsordninger til nyetablering af praksis osv. Ved rekruttering af udenlandske læger er det også vigtigt at se på forholdene for resten af familien, som lægen oftest tager med til landet. Erfaringer viser, at hvis familien ikke forankres lokalt, er der meget stor risiko for, at lægen forlader Danmark igen. Region Nordjylland arbejder derfor sammen med flere kommuner og de lokale erhvervsråd med henblik på at sikre ægtefæller job i området. Endelig arbejder Region Nordjylland med organisatorisk udvikling af almen praksis med henblik på at fremtidssikre og fremme bæredygtige praksis. Behovet for en mere hensigtsmæssig organisations- og ledelsesstruktur i almen praksis er aktuel, og en effektiv og målrettet indsats fx i forhold til administration, ledelse og personaleressourcer kan bidrage til at opfylde fremtidige lægers ønske om mere attraktive vilkår med hensyn til arbejdstider og arbejdsbyrde. Mindre administrativt arbejde kan fastholde nogle læger i længere tid og bidrage positivt til rekruttering af nye læger. Mange administrative opgaver kan således med fordel lægges ud til administrativt praksispersonale. Dette kræver dog praksis af en vis størrelse. Det er Region Nordjyllands vurdering, at en udvikling i retning af større praksis vil kunne bidrage positivt til udvikling af praksis og sikring af en bæredygtig praksisstruktur. Region Nordjylland er også af den opfattelse, at større, faglige fællesskaber/behandlerhuse er et vigtigt element i planerne for rekruttering og fastholdelse

3 af alment praktiserende læger. Undersøgelser har vist, at blandt andet større lægehuse kan få flere yngre læger til at overveje at nedsætte sig som praktiserende læger samt, at kun 3 pct. af respondenterne ønsker at nedsætte sig i enkeltmandspraksis. Desuden vil fleksibel arbejdstid også kunne tiltrække flere yngre læger. Det er Region Nordjyllands vurdering, at behovet for fleksibel arbejdstid lettere vil kunne imødekommes i større behandlerhuse/lægeklinikker. Behandlerhuse vil kunne skabe et bedre fagligt miljø til gavn for kvalitetsudviklingen og bidrage til en større bredde i aktiviteterne. Endvidere kan behandlerhusene overvejes indtænkt i en større sammenhæng med regionens sygehuse både af hensyn til akutstruktur, sammenhængende patientforløb men også i forskningsmæssig sammenhæng. Etablering af behandlerhuse kan dog også medføre, at flere praktiserende læger samles i byerne. Der vil således for nogle borgere blive længere til den praktiserende læge. Med et faldende antal læger generelt og udsigt til, at 15 km-grænsen bortfalder i forbindelse med den nye overenskomst for almen praksis, er det dog et scenarie, som kan blive en realitet under alle omstændigheder. Dette kan dog forsøges imødekommet ved, at der i forhandlingerne med lægerne om etablering af et behandlerhus også indgår overvejelser om etablering af satellitpraksis. Her kan kommunerne eventuelt også være behjælpelige med at finde egnede lokaler til disse satellitpraksis. Desuden vurderes det, at der i et kapacitetsmæssigt perspektiv er risiko for, at den større fleksibilitet i flerlægepraksis bliver omsat til, at lægerne reelt arbejder mindre, end de ellers ville have gjort. Forskellige definitioner af, hvad begrebet behandlerhuse indeholder/kan indeholde Når der tales om behandlerhuse/sundhedshuse/sundhedscentre kan der være forskellige opfattelser af, hvad disse indeholder. I Region Nordjylland defineres et behandlerhus som et samarbejde mellem lægepraksis, hvor flere alment praktiserende læger og speciallæger kan oprette klinikker i fælles bygninger evt. sammen med andre sygesikringsydere i praksissektoren, det vil sige kiropraktorer, fysioterapeuter, fodterapeuter, psykologer m.fl. Ligeledes er der mulighed for fælles anvendelse af personale, som kunne være lægesekretær, sygeplejersker og laboranter mv. I rapporten Almen praksis rolle i fremtidens sundhedsvæsen fra udvalget vedrørende almen praksis taler man om flerlægepraksis. Her defineres flerlægepraksis som kompagniskabspraksis (praksis, der drives af 2 eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale) eller samarbejdspraksis (praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kompagniskabspraksis og/eller lægeselskaber med hver deres patientkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde om lokaler eller personale). Sundhedshuset i Randers Kommune opbygges efter vugge grav princippet således, at der kan fås ydelser henvendt til alle livsfaser: Praktiserende læger, den kommunale sundhedspleje og børn- og ungelægen, jordemødre, tandplejen, privatpraktiserende tandlæger, ældreområdet (genoptræning, sygeplejerske, rådgivning, sårskifte, depotbehandling, antabus, råd og vejledning til misbrugere), fodterapeuter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, diætist, apotek, talepædagog, socialrådgivere m.fl. Behandlerhuse i en større sammenhæng med kommunernes nye opgaver på sundhedsområdet Samling af lægerne i de større byer kan have betydning for en kommunes udvikling og planlægning i forhold til lokalområder. Region Nordjylland har derfor anset det som vigtigt at invitere kommunerne til at deltage i samarbejdet om etablering af behandlerhuse i de enkelte kommuner for at sikre sammenhæng med den kommunale planlægning. Der er derfor også nu forhandlinger i gang mellem Region Nordjylland, de praktiserende læger og kommunerne flere steder i regionen. Region Nordjylland har også ønsket at indgå samarbejder med kommunerne om etablering af behandlerhuse, idet kommunerne efter regionens opfattelse har en stor interesse i at medvirke til, at Region

4 Nordjylland kan løfte ansvaret med at sikre rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i lokalområdet, idet kommunerne er afhængige af tilstedeværelsen af alment praktiserende læger for at kunne løfte de kommunale sundhedsopgaver. Dette er blevet underbygget i rapporten om almen praksis i fremtiden. Almen praksis skal ifølge rapporten spille en større og mere proaktiv rolle i behandlingen af patienter med kroniske sygdomme således, at der skabes mulighed for, at en del af kronikerbehandlingen kan flyttes ud af sygehusene. På forebyggelsesområdet peges der på, at der skal sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen, hvor almen praksis først og fremmest skal varetage identifikationen af forebyggelsesbehov og indledende motiverende samtale, men den egentlige indsats skal varetages af det kommunale sundhedsvæsen, så der ikke opbygges parallelle forebyggelsestilbud i almen praksis og kommunerne. Konsekvensen af manglende samarbejde og sammenhæng på tværs af sektorer kan være uhensigtsmæssige henvisninger, genindlæggelser, manglende behandling eller dobbeltbehandling. I rapporten vurderes det, at en mulighed for at begrænse antallet af unødvendige indlæggelser består i øget fokus på forebyggelse af indlæggelser, fx ved tidlig opsporing i hjemmeplejen og tæt kontakt mellem hjemmeplejen og almen praksis. Med forslaget om ændring af sundhedsloven (etablering af hjemmel til at regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje egnede lokaler til sikring af sundhedsydelser mv.) er kommunerne tænkt ind i opgaveløsningen. Kommunernes mulighed for at samtænke løsningen af de kommunale opgaver på sundhedsområdet med de regionale sundhedsopgaver er blevet styrket med lovforslaget. Regionsråd og kommunalbestyrelserne forpligtes endvidere til at koordinere deres aktiviteter i forhold til tilvejebringelse og udlejning af lokaler. Aktiviteterne skal drøftes i sundhedskoordinationsudvalget for at sikre den fortsatte koordination i forhold til den samlede sundhedsplanlægning i regionen, herunder praksisplanlægningen. Endelig påpeget det i rapporten om almen praksis, at kommunerne via lokalplaner og andre lokale bygningsmæssige bestemmelser kan understøtte etablering af flerlægepraksis. Kommunerne kan varetage deres interesse i at sikre rekruttering og fastholdelse af alment praktiserende læger i lokalområdet ved at facilitere adgang til egnede praksislokaler i kommunen. Beskrivelse af forskellige modellers praktiske konsekvenser Behandlerhusene kan etableres på forskellige måder: a. Et behandlerhus kan etableres på privat basis enten af lægerne/yderne selv eller af en privat investor, som det er tilfældet i fx Frederikshavn, Fjerritslev, Nors og i Sundhedens Hus i Aalborg. I disse tilfælde har Region Nordjylland begrænsede muligheder for at give støtte til etablering og drift under hensyntagen til de begrænsninger, som lovgivningen fastsætter herunder forbudet mod en offentlig myndigheds støtte til enkeltpersoner. Region Nordjylland kan således fx ikke give garantier for betaling af husleje ved en læges ophør, hvis det efterfølgende ikke er muligt at udleje lokalerne. Regionen vil dog fortsat kunne støtte uddannelsesfunktioner via 2 aftaler med lægerne samt betale flytteudgifter. b. Et behandlerhus kan etableres i Region Nordjyllands egne bygninger eller i kommunale bygninger, hvor der er overskudskapacitet. Dette sker allerede i regionale bygninger, fx på de nedlagte sygehuse i Nykøbing Mors og i Brovst. Her kan Region Nordjylland og kommunerne i vid udstrækning bidrage økonomisk fx til ombygning, indretning med videre, så længe udlejningen foregår på markedsvilkår. Med lovforslaget lægges der op til, at hjemlen udvides således, at region og kommuner må tilvejebringe lokaler udover overskudskapacitet. Det er dog en forudsætning, at muligheden for at udleje eksisterende lokaler altid undersøges forud for beslutning om andre løsninger. Desuden skal udlejning finde sted på markedsvilkår.

5 c. Et behandlerhus kan etableres og drives af en erhvervsdrivende fond. Region Nordjylland vil i dette tilfælde have mulighed for at indgå 2 aftaler med de praktiserende læger om at yde forskellige former for støtte til etablering og drift. Det kan være garantier for betaling af husleje ved en læges ophør, således at udgiften ikke skal bæres af de øvrige læger i huset eller af fonden. Endvidere kan regionen understøtte etablering af uddannelseslokaler med henblik på at fremme rekruttering af nye læger samt støtte etablering af fælles IT-funktioner mv. d. Et behandlerhus kan såfremt lovforslaget til ændring af sundhedsloven vedtages som fremsat etableres og drives af Region Nordjylland og/eller kommunerne (se pkt. b tilvejebringelse af lokaler udover overskudskapacitet). Tilvejebringelse skal dog ske indenfor nuværende anlægsramme. Beskrivelse af etablerede huse og aftaler På nuværende tidspunkt er der etableret egentlige behandlerhuse i Thisted og i Nykøbing Mors/Øster Jølby. Men de blev etableret af det gamle Viborg Amt, som havde kommunalfuldmagt til at gå ind i projekterne. Begge steder er der etableret en erhvervsdrivende fond, der står som byg- og driftsherre. I Thisted er der tale om et barmarksprojekt (Dokken), i Nykøbing Mors er behandlerhuset etableret i det tidligere Nykøbing Sygehus (Behandlerhus Nykøbing), og i Øster Jølby er der også tale om et barmarksprojekt (Behandlerhus Nykøbing og Øster Jølby er etableret og drevet af den samme fond: Den Erhvervsdrivende Fond Morsø Behandlerhuse ). Desuden er der et behandlerhus på vej i det gamle Brovst Sygehus (Jammerbugt Sundhedscenter), som er finansieret og ejet af Region Nordjylland. Region Nordjylland står for ombygning af lokalerne og udlejer til sygesikringsydere. Her er der altså tale om udlejning af overskudskapacitet. Endelig er der et projekt undervejs med etablering af et behandlerhus i Aalborg Øst, som etableres i samarbejde med Himmerland Andelsboligforening og Aalborg Kommune. Himmerland Andelsboligforening skal være byg- og driftsherre på huset. Visionen er, at huset skal rumme sundhedsydere, kommunale, regionale og boligsociale funktioner og aktiviteter. Projektet er specielt og ikke umiddelbart brugbart andre steder i regionen, da hjemmelsgrundlaget blandt andet findes ved, at Aalborg Øst har status som ghetto. Derved kan den såkaldte sideaktivitetsbekendtgørelse antageligt give hjemmel til, at Himmerland Andelsboligforening må udleje til erhverv, hvilket under normale omstændigheder ikke er muligt for boligforeninger. Økonomi Region Nordjylland ønsker som udgangspunkt at målrette initiativer i relation til rekruttering og fastholdelse til områder, hvor lægedækningen på sigt ikke kan opretholdes inden for de almindelige rammer, der gives i overenskomsten på området. Der arbejdes pt. på et veldokumenteret billede af, hvor der forventes at være behov for etablering af behandlerhuse i regionen. Det estimeres på denne baggrund, at der i løbet af de næste 3-5 år er behov for etablering af behandlerhuse for at sikre lægedækningen i Region Nordjylland. Det anslås, at de samlede udgifter løber op i over 500 mio.kr. Det er Region Nordjyllands opfattelse, at konsekvenserne af det delte ansvar på sundhedsområdet vil være, at finansieringen af behandlerhusene også bør understøttes af kommunerne. Den kommunale og regionale involvering i byggerierne kan bestå i at deltage i finansieringen af selve byggeriet eller stå som garantistiller i forhold til eksterne bygherrer (med deponering af garantisummen). Beregninger i forhold til finansiering af byggerier viser, at behovet for regionalt/kommunalt nettotilskud til byggeriet udgør ca. 20 % af de samlede omkostninger til byggeriet. De resterende 80 % vil kunne forrentes ved huslejeindbetalingerne fra lejerne.

6 Dertil kommer indretning af kliniklokaler samt årlige omkostninger til administration. En del af disse udgifter vil skulle betales af lejerne. Omfanget vil imidlertid bero på en nærmere forhandling mellem lejerne og Region Nordjylland. Udgangspunktet er, at både region og kommuner skal afholde eventuelle udgifter vedrørende tilvejebringelse af egnede lokaler inden for de ordinære anlægsrammer. Såvel Danske Regioner som KL har dog i DUThøringen gjort opmærksom på, at dette ikke er muligt, og at det vil kunne udgøre en barriere i forhold til at benytte muligheden for at tilvejebringe lokaler. DUT-processen er i gang nu, og det er derfor på nuværende tidspunkt uafklaret, om region og kommuner bliver kompenserede for udgifterne til etablering af behandlerhuse.