Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.
|
|
- Signe Sørensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved din produktion. For yderligere uddybning eller hvis du ønsker en opgørelse svarende til Business Check så kontakt venligst dit lokale rådgivningscenter. 2007
2 Resultaterne i Business Check Kvæg 2007 De deltagende bedrifter i Business Check Kvæg 2007 har overordnet forrentet den indsatte kapital lidt bedre end i Business Check Kvæg Den gennemsnitlige afkastningsgrad for alle 138 store malkekvægsbedrifter blev på 4,6 %. Fordelingen på de enkelte grupper kan ses af nedenstående tabel. Antallet af deltagende bedrifter er vokset fra 101 sidste år til 138 i år. Nulpunkt og afkastningsgrader fordelt på bedriftstyper Nulpunkt pr. kg. EKM. Top5 Nulpunkt pr. kg. EKM. Gennemsnit Afkastningsgrad Top5 Afkastningsgrad Gennemsnit Konventionel, stor race, malkestald/- karrusel (68) 0,56 0,01 12,9 4,9 Konventionel, stor race, AMS (19) 0,06-0,23 5,3 3,1 Jersey (22) 0,42 0,07 10,5 5,3 Økologisk (14) 0,23-0,14 7,3 3,4 Med slagtekalve 0,31-0,05 8,9 4,5 (15) Note: Tallet i parentes er antallet af bedrifter i den enkelte gruppe Ifølge opgørelsen, jf. tabellen, blev de bedste top 5 afkastningsgrader på omkring 13 % mens de gennemsnitlige afkast for alle grupper ligger i niveauet 3-5 %. De bedste afkast blev opnået af besætningerne med stor race konventionel produktion og jersey med gennemsnitlige afkast omkring 5 %, mens besætninger med stor race og AMS samt økologiske producenter opnåede de laveste gennemsnitlige afkastningsgrader på hhv. 3,1% og 3,4%. Vær opmærksom på at resultaterne for bedrifterne med slagtekalve og økologisk produktion er baseret på en relativ lille gruppe. Ser man på de opnåede resultater pr. dyreenhed og sammenligner på tværs af grupperne, laver 3 af grupperne, nemlig konventionel stor race med AMS, økologisk besætninger og besætningerne med slagtekalve negative resultater efter at alle indsatsfaktorer er a ønnet. Konventionel stor race med malkestald/-karrusel og Jerseybesætningerne laver derimod positive resultater med gennemsnit på hhv. 160 kr. og kr. pr. dyreenhed. Hvis man ser på nulpunkterne for top 5 bedrifterne i de forskellige grupper, så kan de bedste bedrifter klare et fald i afregningsprisen på op til ca. 50 øre pr. kg EKM, før resultaterne bliver negative. Ser man på nulpunkterne for de forskellige grupper som gennemsnit, er nulpunktet i niveauet fra 23 øre til 7 øre. Det betyder, at bedrifterne ved en gennemsnitsbetragtning stort set ikke kan tåle fald i afregningsprisen, hvis alle inputfaktorerne skal a ønnes. Den gennemsnitlige afregningspris for 2007 var i følge mejeriforeningen på 2,45 kr. Prisen på 2,45 kr. er et gennemsnit for alle bedriftstyper og mejerier i Danmark. I 2007 indgår også en opgørelse af grovfoderproduktionen fra 24 bedrifter med konventionel mælkeproduktion. Resultatet (rest til jordleje og risiko, excl. EU støtte) viser for de 5 bedste et plus på kr. ha, hvorimod gennemsnittet ligger på 571 kr. pr. ha.
3 Hvad gør de bedste til vindere? Hvor er det de bedste Business Check deltagere skiller sig ud fra gennemsnittet? Nedenstående tabel giver et overblik over hovedtallene. Ud over 2007-tallene er de tilsvarende tal fra 2006 anført. Med udgangspunkt i en sammenligning af gennemsnittet af de 10 bedste (top 10) og gennemsnittet for alle (2007 tallene) er det muligt at få et hurtigt indblik i, hvor de bedste skiller sig positivt ud. Opdeling af Business Check Kvæg bedrifter, opgjort pr. årsko TOP ALLE 2006 TOP ALLE 2007 Difference top 10 og alle for 2007 Først skal det bemærkes, at top 10 bedrifterne har større besætninger end gennemsnittet af alle. Bidraget til det væsentlig bedre dækningsbidrag i top 10 stammer fra en væsentlig stærkere indtægtsside og lavere stykomkostninger. På både kapacitets- og kapitalomkostningssiden ligger top 10 bedrifterne også lavere end gennemsnittet. Størst er forskellen for. kapitalomkostningerne. En del af denne forskel kan forklares ved mindre renteudgifter grundet lavere kapitalbinding hos top 10. Interessant er det at se, at ydelsen udgør en stor forskel mellem top 10 og gennemsnittet af alle. En forskel på godt kg EKM pr. årsko. Det er med til at forklare den store forskel i bruttoudbyttet, som er på knap kr. Til gengæld er mælkeprisen ens, hvorfor årsagen ikke kan ndes der. Antal Køer Antal slagtekalve Samlet set er der noget der tyder på, at det er større mælkeydelse og god omkostningsstyring, der ikke overraskende fylder mest, når en forskel i resultatet på godt kr. pr. årsko skal forklares. Bruttoudbytte Stykomkostninger Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger Kapitalomkostninger Resultat Afkastningsgrad 10,2% 4,4% 12,5% 4,6% 7,9% Bundet Kapital pr. årsko, kr Gennemsnitsbetalt rente Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM, kr. DB pr. kg. EKM, kr. 3,7% ,28 1,46 3,9% ,19 1,23 4,5% ,39 1,60 4,6% ,40 1,29 0,1% ,01 0,31
4 Individuel benchmarking for større mælkeproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes fokus på. Ved Business Check indgår alle indtægter og alle udgifter. Det vil sige resultatet efter at alle inputfaktorer er blevet a ønnet inkl. egen arbejdsindsats og forrentning af den investerede kapital. Med Business Check resultatet kan man se hvad man har tilbage i overskud og til dækning af risiko ved ens produktion. Ved animalsk produktion skal overskuddet desuden dække omkostninger til bortskaffelse af gylle, det være sig køb af jord eller gylleaftale. Hvor kommer data fra Tallene i Business Check Kvæg stammer fra landmandens årsrapport for 2007, produktionsoplysninger samt oplysninger om fordeling af omkostninger mellem kvæg og andre aktiviteter på bedriften. Dermed har det været muligt at adskille indtjeningen fra mælkeproduktionen fra den øvrige produktion helt til bundlinjen. Løbenumrene 1-24 er med i både Business Check kvæg og grovfoder. Deltagerne der er med i begge analyser, har samme løbenumre begge steder. Nøgletal mv. Årets resultat Årets resultat er det beløb, der er til rest efter at alle input-faktorer er blevet a ønnet. Dog er der ikke taget højde for omkostninger til anskaffelse af jord til udbringning af gylle. Det vil sige, at årets resultat er restbeløbet til risiko, anskaffelse af jord og overskud. Gennemsnitlig betalt rente Denne rente bruges til beregning af renteomkostningerne på den investerede kapital. Renten er individuel og beregnet på baggrund af bedriftens renteudgift (minus prioritetsomkostninger) divideret med gennemsnitlige gæld over året. Renteudgiften er de samlede renteudgifter på bedriften i Renteomkostninger af den investerede kapital Renteomkostningen beregnes på baggrund af den gennemsnitlig betalte rente og bundet kapital. Renten ganges med den samlede kapital bundet i mælkeproduktionen. Bundet kapital pr enhed (årsko og dyreenhed) Den bundne kapital består af afskrivningsgrundlaget for bygninger og inventar. For besætning, beholdninger, ansvarlig andelskapital og anden kapital, der måtte være bundet i kvægproduktionen er der tale om værdierne på ultimo tidspunktet. Bundet kapital til gylleopbevaring indgår, mens grej til udbringning af gylle anses for en omkostning for marken. Aktiver der anvendes til opbevaring af foder, er en del af den bundne kapital i den animalske produktion. Afkastningsgraden Afkastningsgraden er det nøgletal der sorteres efter, og det nøgletal der er bedst sammenligneligt med andre erhverv. Det angiver hvem der har været bedst til at a ønne den indsatte kapital. De nitionen er årets resultat plus renteomkostninger af investeret kapital divideret med bundet kapital. Ved nogle enkelte bedrifter giver nøgletallet ikke mening og derfor indgår disse bedrifter ikke i sorteringen. Det gælder specielt for de bedrifter, hvor der produceres i lejede bygninger, og derfor kun har bundet en relativ lille del kapital i kvægproduktionen. I stedet for en tilstrækkelig mængde kapital bundet i kvægproduktionen er der en leje- eller leasing udgift.
5 Nulpunkt pr. kg. EKM Her angives hvor meget afregningsprisen pr. kg. EKM ligger over/ under den pris, som giver et årets resultat på nul. Det vil sige, hvad den enkelte bedrift kan tåle i ændring i afregningspris pr. kg EKM for at produktionen efter alt er a ønnet går i nul. En positiv angivelse viser hvor meget man kan tåle at gå ned i afregningspris før resultatet bliver nul, mens en negativ angivelse viser hvor meget afregningsprisen skal stige for at resultatet går i nul. Kg EKM pr. årsko Angiver hvor stor en ydelse man gennemsnitlig har pr. årsko. Der regnes i leveret mælk. DB pr. kg EKM Ved beregningen af DB pr. kg EKM er det som ved ydelsen den leverede mængde mælk der tages udgangspunkt i. Pris pr. kg EKM Mælkeindtægten delt med den leverede mængde EK-Mælk. Inddeling af Business Check Kvæg i grupper I Business Check Kvæg er de deltagende bedrifter opdelt på følgende grupper: 1. Top Konventionelle bedrifter med stor race, malkestald og karrusel. 3. Konventionelle bedrifter med stor race og AMS. 4. Konventionelle bedrifter, stor race og en betydende del slagtekalve 5. Økologiske bedrifter 6. Konventionelle bedrifter med jersey. I grupperne 1,2,3 og 5 er resultaterne opgjort pr. årsko, mens der i gruppe 4, der producerer en del slagtekalve, opgøres pr. dyreenhed. Inden for hver gruppe er bedrifterne sorteret efter afkastningsgrad. Der måles altså på hvor højt et afkast man kan få de indsatte aktiver i mælkeproduktionen til at give. Afkastningsgraden kan bruges til at sammenligne sig med andre erhverv. Bedrifterne er indberettet af følgende: Hobro-Aalborg Landboforening, LRØ, Kolding Herreds Landbrugsforening, Jysk, LandboLimfjord, LandboThy, LandboNord, Vestjysk Landboforening, Heden og Fjorden, Centrovice, Østdansk Landbrugsrådgivning, Bornholms Landbrug og Landbrugsrådgivning Syd.
6 Top 10, alle, opgjort pr. årsko, 2007 Løbenummer top 10 Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve 83 8 Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem AMS Race Jersey Stor race Stor race Stor race Stor race Stor race Stor race Stor race Stor race Stor race Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
7 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 16,4% 13,8% 13,4% 13,0% 12,8% 11,5% 11,4% 11,2% 11,0% 11,0% 12,5% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,76 0,62 0,33 0,60 0,61 0,58 0,66 0,41 0,52 0,40 0,55 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,6% 3,8% 5,9% 4,9% 4,7% 4,5% 2,7% 4,3% 4,1% 5,3% 4,5% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,62 2,36 2,35 2,35 2,27 2,42 2,37 2,43 2,30 2,40 2,39 DB pr. kg. EKM 1,81 1,43 1,48 1,69 1,75 1,64 1,51 1,45 1,76 1,50 1,60 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) prod. Særlige forhold Slagtekalve
8 Konventionel, stor race, malkestald opgjort pr. årsko, 2007 Løbenummer bedst alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
9 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 12,9% 13,8% 13,4% 13,0% 12,8% 11,4% 11,2% 11,0% 11,0% 10,7% 10,7% 9,2% 8,9% 8,8% 8,1% 5,0% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,56 0,62 0,33 0,60 0,61 0,66 0,41 0,52 0,40 0,44 0,36 0,33 0,30 0,27 0,34 0,01 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 3,8% 5,9% 4,9% 4,7% 2,7% 4,3% 4,1% 5,3% 5,3% 4,8% 5,2% 5,0% 4,6% 4,8% 4,6% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,36 2,35 2,35 2,27 2,37 2,43 2,30 2,40 2,33 2,30 2,53 2,30 2,34 2,33 2,32 DB pr. kg. EKM 1,57 1,43 1,48 1,69 1,75 1,51 1,45 1,76 1,50 1,35 1,28 1,60 1,27 1,36 1,59 1,28 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) Særlige forhold... fortsættes
10 ... fortsat Løbenummer bedst alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem Karrusel Karrusel Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
11 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 12,9% 7,7% 7,6% 7,4% 7,0% 6,5% 6,4% 6,3% 6,2% 6,0% 5,9% 5,9% 5,5% 5,3% 5,1% 5,0% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,56 0,16 0,25 0,22 0,29 0,15 0,09 0,10 0,13 0,19 0,06 0,06 0,18 0,03 0,06 0,01 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 5,3% 4,2% 4,9% 3,8% 4,5% 5,4% 4,5% 4,7% 3,8% 5,3% 5,2% 3,1% 5,1% 4,3% 4,6% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,40 2,30 2,84 2,41 2,42 2,29 2,27 2,57 2,34 2,31 2,24 2,46 2,36 2,32 2,32 DB pr. kg. EKM 1,57 1,26 1,38 1,80 1,68 1,37 1,40 1,19 1,63 1,66 1,26 1,30 1,45 1,81 1,07 1,28 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) Særlige forhold... fortsættes
12 ... fortsat Løbenummer bedst alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem Karrusel Karrusel Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
13 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 12,9% 5,1% 5,0% 4,8% 4,7% 4,6% 4,5% 4,4% 4,4% 4,3% 3,9% 3,7% 3,6% 3,5% 5,0% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,56 0,11 0,08-0,03-0,12-0,01 0,14 0,04-0,12-0,07-0,10 0,02-0,28 0,01 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 3,9% 4,3% 5,2% 5,9% 4,6% 4,5% 2,4% 3,9% 5,7% 4,6% 4,8% 3,4% 6,4% 4,6% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,31 2,37 2,29 2,31 2,33 2,36 2,33 2,31 2,31 2,37 2,35 2,37 2,29 2,32 DB pr. kg. EKM 1,57 1,41 1,47 1,00 1,35 1,61 1,39 1,35 1,23 1,28 1,27 1,25 1,15 1,28 1,28 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) Særlige forhold... fortsættes
14 ... fortsat Løbenummer bedst alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem Karrusel Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
15 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 12,9% 3,4% 3,1% 3,1% 2,9% 2,8% 2,6% 2,5% 2,4% 2,1% 1,8% 1,8% 1,7% 1,7% 1,4% 5,0% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,56-0,08-0,04-0,15-0,25 0,37-0,18-0,27-0,10-0,26-0,27-0,37-0,13-0,29-0,41 0,01 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 4,2% 3,6% 4,7% 5,1% 4,5% 5,2% 5,8% 3,8% 5,1% 5,3% 5,6% 6,0% 5,0% 6,5% 4,6% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,34 2,37 2,22 2,33 2,42 2,41 2,30 2,43 2,31 2,62 2,35 2,34 2,26 2,31 2,32 DB pr. kg. EKM 1,57 1,46 1,20 1,11 1,26 1,55 1,27 1,00 0,84 1,14 1,31 1,05 1,30 1,16 0,97 1,28 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) Særlige forhold... fortsættes
16 ... fortsat Løbenummer bedst *110 alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Malkesystem Karrusel Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi
17 Maskinstation vedligehold Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 12,9% 1,4% 1,4% 0,8% 0,6% 0,5% 0,4% 0,4% 0,4% 0,3% 0,3% -0,1% -2,8% 13,5% 5,0% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,56-0,19-0,22-0,41-0,35-0,36-0,37-0,33-0,40-0,41-0,39-0,45-0,94 0,37 0,01 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 3,8% 3,8% 5,0% 5,1% 4,0% 4,6% 5,0% 5,0% 5,0% 5,6% 3,7% 5,7% 2,9% 4,6% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,26 2,30 2,11 2,35 2,32 2,32 2,34 2,27 2,66 2,35 1,94 2,43 2,29 2,32 DB pr. kg. EKM 1,57 1,11 1,01 1,08 0,89 1,08 1,09 1,03 0,76 1,11 0,87 1,02 0,76 1,39 1,28 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) * ikke med i sorteringen Særlige forhold grundet kapitalstrukturen
18 Konventionel, stor race med AMS opgjort pr. årsko, 2007 Løbenummer bedste Gns. alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi Maskinstation vedligehold
19 Løn Ejera øn Forsikring Diverse I alt Kapitalomkostninger Afskrivninger bygninger Afskrivninger Inventar Leje og leasing Renter I alt Resultat Nøgletal: Afkastningsgrad 5,3% 7,9% 5,0% 4,9% 4,4% 4,2% 3,9% 3,8% 3,7% 3,3% 2,8% 3,1% Nulpunkt pr. kg. EKM 0,06 0,25 0,09-0,02 0,04-0,05-0,10-0,11-0,17-0,06-0,14-0,23 Bundet Kapital pr. årsko Gennemsnitsbetalt rente 4,4% 4,1% 4,2% 5,1% 4,0% 4,8% 4,8% 5,1% 5,0% 3,6% 4,2% 4,7% Resultat pr. DE Produktionsoplysninger Kg. EKM pr. årsko Pris pr. kg. EKM 2,34 2,32 2,35 2,33 2,39 2,32 2,36 2,28 2,27 2,39 2,26 2,31 DB pr. kg. EKM 1,45 1,39 1,44 1,67 1,44 1,30 1,21 0,92 1,40 1,17 1,16 1,21 FE pr. årsko Heraf grovfoder FE pr. ha. grovfoder (ex. vedv. græs) Hvis AMS - årstal for anskaffelse Særlige forhold... fortsættes
20 ... fortsat Løbenummer bedste *76 Gns. alle Antal DE Antal Køer Antal slagtekalve Dyrket areal Grovfoder areal Areal med vedvarende græs Bruttoudbytte: Mælk Salg og tilvækst Tilskud og handyrpræmie Kvæg andet I alt Stykomkostninger: Korn Kraftfoder Andet eget grovf dyrlæg og med avl og kontrol Kviepasning I alt Dækningsbidrag Kapacitetsomkostninger: Brændstof og energi Maskinstation vedligehold
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereBusiness Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter.
Business Check Mark viser, om du tjener penge på at producere i marken. Business Check Mark er en individuel benchmarking af større markbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereBusiness Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereKVÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereDriftsgrensanalyse med benchmarking
med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereBusiness Check KVÆG 2014. Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug
Business Check KVÆG 2014 Med driftsgrensanalyser for mælk, grovfoder og salgsafgrøder på kvægbrug Business Check KVÆG 2014 FORMÅL Business Check Kvæg er en sammenligning af de økonomiske resultater bedrift
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereJacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE
Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereKend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug
Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi
Læs mereRegnskabsresultater 2016
Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store
Læs mereØkonomiNyt nr. 3,1-2007
ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et
Læs mereRESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015
RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/
Læs mereTabel 1. Fraktilanalyse - konventionel, stor race, alle malkesystemer, Bedrift KM139s tal er markeret.
Lav din egen fraktilanalyse Fraktilanalysen kan give et hurtigt overblik over bedriftens konkurrenceevne og forbedringspotentialer på basis af driftsgrenanalysens resultater. Fremgangsmåde I tabel 1 vises
Læs mereKroner frem for kilo
Kroner frem for kilo SAGRO Kvæg Økonomikonference 2018 Mælkeprisen, standard mælk 2017 375 325 341 377 275 276 263 225 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. Øko Resultater Konventionel
Læs mere10. Resultatopgørelse
87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag
Læs mereForstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det
Forstå bedriftens nulpunkt og gør noget ved det Driftsøkonom Louise Rødkær Hermansen lbh@landbonord.dk Chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard ams@landbonord.dk KvægRådgivning DriftsØkonomi LandboNord En
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereFriske regnskabstal. v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver
Friske regnskabstal v/ Rasmus Riber Rasmussen, virksomhedsrådgiver Mælkeprisen, kr. / kg 255 250 245 240 Opnået 239 235 230 Prognose 237 225 220 Arla- standardmælk 215 jan-15 feb-15 mar-15 apr-15 maj-15
Læs mereRegnskabsresultater 2017
Regnskabsresultater 2017 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 1 bedrift er udskiftet siden sidste år. Et bredt udsnit af både store og små, søer og slagtesvin.
Læs mereKVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014
KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris
Læs mereKVÆG-spor. Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen
KVÆG-spor Strategi- og virksomhedskonsulent Mogens Larsen Mælkeprisen, standard mælk 2017 385 365 345 325 305 285 265 245 225 276 341 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec - 2017 Konv. 377 263
Læs mereAnalyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske
Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler
Læs mere4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.
34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereHvordan gik 2015? Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl v/carsten H.
Hvordan gik 2015? v/carsten H. Sørensen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Slagtesvin Planteavl 2 1 Resultatopgørelse - intern side 19 Spec. 2015 kr. 2014 tkr. S110 Korn
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereÅrsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015
Årsmøde driftsøkonomi- og regnskabsudvalget torsdag den 5. marts 2015 v/ Peder Østergaard Medarbejdere Uændret: 6 revisorer 3 driftsøkonomer 9 assistenter 1 elev Thyra Aktuelt: Thyra Frisk Carstensen,
Læs mereFarm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar
Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis
Læs mereSådan benchmarker vi!
Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2018 Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2017 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Afgrødekalkuler 2018
Læs mereØkonomi med fokus på indtjening. v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent
Økonomi med fokus på indtjening v/kirsten Larsen, planteavlskonsulent Årsrapport Driftsgrensanalyse Vigtige nøgletal Benchmark og fraktilanalyse Registreringer på afgrøde- eller markniveau Benchmark Agrøde-økonomi
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereØkonomiske resultater for 2016
Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion
Læs merePLANTE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller
PLANTE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulent Niels Reinhard Jensen og planterådgiver Jacob Møller Resultat oversigt Tal i 1.000 kr. 2016 2017 Forskel Dækningsbidrag mark 1.075 1.354 279 Dækningsbidrag
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereHvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen
Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereDækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereKvægøkonomi. Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord
Kvægøkonomi Claus Larsen, KvægXperten Betina Katholm, Agri Nord Dagsorden Året i tal Dækningsbidrag/ydelse Nøgletal Ledelse Arbejdsløn/Tidsforbrug Avl i marken Benchmarking 2 Året i hovedtal - konventionelle
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver
Læs mereSLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger, salgsafgrøder på slagtekyllingebedrifter og rugeæg Business Check SLAGTEKYLLINGER OG RUGEÆG 2016
Læs mereTJEN PENGE TRODS STOR GÆLD
TJEN PENGE TRODS STOR GÆLD KVÆGKONGRES 2017 PRÆSENTATION Carsten Friis Fagchef Kvæg-økonomi Ansat på LandboSyd siden 2013 Ansat i DLBR siden 2009 Sidder bl.a. i udviklingsgruppe for virksomhedsledelse
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereOptimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015
Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereLandbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014
Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereIntern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab
Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang
Læs merePlanteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Planteavl 2016 Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen Program Planteavl 2016 Regnskabstal Afgrødepriser Økonomi salgsafgrøder Økonomi grovfoder Udvikling udbytte Effekt
Læs mereØkonomien for planteavlsbedrifter
Økonomien for planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Ajourført 29. marts 2010 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 29. marts 2010 Konklusion/sammendrag.
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereAFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016
AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST
ØKONOMI I KVÆGBRUG 2017 Mie Nøhr Andersen, rådgiver VKST Dagsorden Økonomiske resultater 2017 Nulpunktsmælkepris Kvægnøglen+ 2 Driftsresultater 2016-2017 (29 kvægbedrifter) Uden privat indtægt 2016 2017
Læs merePlanteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund
Planteavlsmøde 1. feb 2017 KHL Driftsøkonomikonsulent Ole Maagaard Pedersen Planteavlskonsulent Helge Lund Hvad er din fremstillingspris på korn? A. under 120 kr/hkg B. 120-150 kr/hkg C. over 150 kr/hkg
Læs mereØkonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm
Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereÅrets regnskabstal. fra årsrapport ved. Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen. Hovedtrends
Årets regnskabstal fra årsrapport 2015 ved Driftsøkonomikonsulent Ulrik Simonsen Hovedtrends Resultatmæssig en tilbagegang i indtjeningen på 50% i forhold til 2014 for alle heltidsbrug (på tværs af driftsgrene).
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereØkonomien i planteavlsbedrifter
Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereMange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion
Mange penge at hente ved billigere grovfoderproduktion V/ konsulent Lars A. H. Nielsen, S:\Prodsyst\Kongres2003\LANoverheads.ppt 1 Disposition! Omkostninger til lager og udfodring! Omkostninger til dyrkning!
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereBeregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.
18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i
Læs mereKONCERN OVERSIGT 2014 FOR I/S HOVED- & NØGLETAL
2014 Budget Resultat af primær drift og eu-støtte 1.785.689 0 Finansiering -567.026 0 Skat af årets resultat -647.664 0 Årets resultat 1.509.904 0 Aktiver i alt 45.361.845 0 Investeringer i alt -1.772.140
Læs mereTidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES.
Tidskapacitet & Økonomi i Grovfoderproduktionen Mikkel Gejl Hansen, Konsulent, SEGES Peter Hvid Laursen, Seniorkonsulent, SEGES Nye mål i Landbrug og Fødevarer kvægs strategi 2020 Specifikke mål for Grovfoderproduktion
Læs mereFREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II
Gefion, Sorø 15. november 2016 Arne Munk Teamleder husdyr FREMSTILLINGSPRISEN PÅ ØKO-MÆLK - ET UUNDVÆRLIGT NØGLETAL STYRKET KONKURRENCEEVNE I ØKOLOGISK MÆLKEPRODUKTION - DEL II STØTTET AF mælkeafgiftsfonden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereHvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.
Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs mereFremstillingspris skind. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen
Fremstillingspris skind V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen 1 Tjente vi Super egentlig hammerslag, penge på det men hammerslag? 2. november 2016 Dagsorden Hvad er fremstillingspris Forskellige nøgletal
Læs mere1. Landbruget i samfundet
7 1. Landbruget i samfundet Opgave 1.1. Virksomhedstyper Produktionsvirksomhed, handelsvirksomhed eller servicevirksomhed? Sæt kryds ved det rigtige svar. Produktion Handel Service Maskinstation Bagerforretning
Læs merePræsentation og analyse af Kvægnøgleresultater Rik Kool, Kvægkonsulent
Præsentation og analyse af Kvægnøgleresultater 2016 Rik Kool, Kvægkonsulent Forudsætninger Baseret på opgørelser for 2016 118 besætninger 46 Jersey 69 stor race 3 økologer Valgt ud fra dominerende race
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereTabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer
Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereKontonummer. Produktionsværdi (Saldo) (sp 10) Mælk (Saldo) 3880 (sp 11)
Definition til produktionsgrensopgørelse Forkortelser anvendt i definitionen I denne beskrivelse af kontobenyttelsen i Ø90 er der anvendt følgende forkortelser: (Saldo) Betyder saldoen på kontoen beregnet
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereREDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND
REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE - ET BUD PÅ HVOR DER SKAL SÆTTES IND Chefkonsulent Susanne Clausen SEGES Kvæg KVÆGKONGRES 2016 INDHOLD Danske mælkeproducenter sammenlignet med EU-kolleger Mælkepris Omkostninger
Læs merePejlemærker og kritiske succesfaktorer for fremtidens kvægbrug
Pejlemærker og kritiske succesfaktorer for fremtidens kvægbrug v/susanne Clausen, afdelingsleder Indhold Pejlemærker for fremtiden Kritiske succesfaktorer på fremtidens kvægbedrift Opsamling Trends og
Læs mere