UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen
|
|
- Morten Therkildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UC NatNet Professionhøjskolernes netværk til udvikling af naturfagsundervisning på læreruddannelsen og i folkeskolen Naturfagene på landets læreruddannelser har igennem flere år været ramt af en vigende tilgang af studerende til fagene og dermed en reducering af antallet af undervisere i de naturfaglige miljøer på institutionerne. På trods af det har det naturfagsdidaktiske felt gennem de senere år oplevet en stærk udvikling, hvilket i meget høj grad skyldes eksistensen af CAND og senere UC NatNet. Herunder følger først en beskrivelse af baggrunden for netværket, derefter en kort beskrivelse af netværkets indsats indtil efteråret 2013 samt planer og visioner for fremtiden. UC NatNet baggrund. UC NatNet er en fortsættelse af samarbejdet i CAND Center for Anvendt Naturfags Didaktik, som ophørte planmæssigt pr. 1. januar Styringsgruppen for CAND, afgående centerleder Karsten Enggaard og driftsledelsen i CAND aftalte at bruge tilbageværende ressourcer til at udvikle et naturfagligt netværk mellem alle professionshøjskolerne. Netværket blev etableret på et møde i Fredericia den 10. maj Netværkets vigtigste opgave er at igangsætte og vedligeholde aktiviteter, der støtter udvikling af samarbejdet mellem naturfagsmiljøerne i lærerog pædagoguddannelserne i professionshøjskolerne. Det kan fx være konferencer, workshops og projektudvikling med deltagere fra flere professionshøjskoler. UC NatNet s kerneydelse er at støtte projektmodning af udviklingsprojekter i et samarbejde mellem aktører fra flere professionshøjskoler. Der vil normalt være et krav om forskningstilknytning til projekterne. Undervisere i naturfagsmiljøerne i professionshøjskolerne inviteres til at formulere ideer til udviklingsprojekter i relation til lærer- og pædagoguddannelserne, og diskutere dem med en repræsentant fra UC NatNet. UC NatNet s mål og organisation Mål 1. Etablere og vedligeholde netværk af ressourcepersoner med repræsentanter fra professionshøjskolerne 2. Iværksætte og koordinere aktiviteter, der støtter udvikling af samarbejdet mellem naturfagsmiljøerne i professionshøjskolerne, fx ved at a. bistå ved projektmodning fra ide til projekt, fundraising, forskningstilknytning, formidling 1
2 b. formalisere professionshøjskolernes samarbejde med det nationale NTS-center, de regionale NTS-centre og naturfagsdidaktiske forskningsmiljøer om projekter, konferencer og undersøgelser c. samarbejde med faglige foreninger om konferencer og netværksudvikling d. samarbejde med naturfagsmiljøer i andre lande e. arrangere konferencer og workshops med fokus på deling af viden mellem naturfagsmiljøerne Organisation UC NatNet er organisatorisk forankret i VIA UC, med henblik på budget, regnskab samt kommunikationsplatform. Nedenstående medarbejdere i netværket repræsenterer hver sit UC, og NatNet er tillknyttet det nationale center for undervisning i natur, teknik og sundhed, NTScenteret, via Lars Bo Kinnerup, som både har ansættelse i NTS og i UCSj. Koordinator: Steffen Elmose, UC Nordjylland: ste@ucn.dk Netværk: Navn UC Steffen Elmose UC Nordjylland ste@ucn.dk Martin Krabbe Sillasen VIA UC msil@viauc.dk Benny Lindblad Johansen VIA UC bjo@viauc.dk Beth Wehner Andersen UC Lillebælt bewa@ucl.dk Jens Jakob Ellebæk UC Syddanmark jje@ucsyd.dk John Andersson UC Sjælland joa@ucsj.dk Nina Troelsgaard UC Metropol nije@phmetropol.dk Ole Goldbech UC Capital OG@ucc.dk Lars Bo Kinnerup NTS-centeret lbk@ucsj.dk Indsatsområder og resultater
3 UC NatNet besluttede i 2012 at gøre naturfagenes situation i læreruddannelsen som dette og det næste studieårs indsatsområde. Med baggrund i en markant ringere rekruttering til naturfagene under 2007-loven i forhold til forrige læreruddannelseslov, udarbejdede netværket forslag og anbefalinger til beslutningstagere med henblik på at øge studenterrekrutteringen og dermed også fastholde de efterhånden små naturfaglige miljøer på UC erne. Da Følgegruppens og Evalueringsinstituttets rapporter kom i januar 2012 var NatNet derfor godt forberedt til at indgå i en dialog med ministerier og organisationer om fagenes fremtid, hvilket bl.a. resulterede i besøg i Folketinget og foretræde for Uddannelsesudvalget (13. marts 2012). NatNets indsats på læreruddannelsesområdet udmøntede sig i øvrigt i en velbesøgt konference for undervisere i naturfag fra landets læreruddannelser i oktober Konferencen omfattede indlæg fra uddannelsesforskere indenfor naturfagene og temaindlæg vedrørende aspekter af den nye læreruddannelse. NatNets medarbejdere præsenterede oplæg om naturfaglige kompetencer, IKT i naturfag, styrkelse af de naturfaglige miljøer på uddannelserne samt rekruttering til naturfag på læreruddannelsen. Konferencen blev gennemført på et tidspunkt, hvor Uddannelsesstyrelsens arbejdsgrupper vedrørende kompetencebeskrivelser af bl.a. naturfagene var tæt på afslutningen af deres arbejde. Da nogle af NatNet s medarbejdere også var medlemmer af skrivegrupperne, var disse medarbejdere istand til at kunne præsentere nogenlunde færdige formuleringer for kollegerne fra læreruddannelserne, og modtage kommentarer og forslag til forbedringer af kompetencemål samt videns- og færdighedsmål. Konferencen kunne i øvrigt introducere modul-begrebet for naturfagsunderviserne på et tidspunkt, hvor arbejdet med modulbeskrivelserne endnu ikke var gået i gang. Introduktionen skete via indlæg fra naturfagsdidaktikere fra danske og udenlandske universiteter. I resten af 2012 har NatNet indgået i dialogen vedrørende kompetencebeskrivelser og det indledende arbejde med modulbeskrivelser og har kanaliseret kommentarer videre til skrivegrupper og til Uddannelsesstyrelsen. Indsatsområde 2013/14 I indeværende studieår fortsætter indsatsområdet vedrørende ny læreruddannelse, og NatNet planlægger en konference for naturfagsunderviserne i efteråret Hovedindholdet bliver faglig og fagdidaktisk opkvalificering suppleret med videndeling vedrørende implementering og organisering af den modulopbyggede læreruddannelse på institutionerne, samt bidrag til en løbende evaluering. NatNet er i fortsat dialog med både det administrative og politiske niveau i ministerierne med henblik på at optimere naturfagenes situation i læreruddannelsen. I studieåret 2013/14 har NatNet igangsat to nye indsatsområder - dels en webbaseret naturfagsdidaktik målrettet naturfagsstuderende på læreruddannelserne og dels et samarbejde med universiteterne om at styrke læreruddannelsens forskningsbasering på det naturvidenskabelige indholdsområde. 3
4 Den webbaserede naturfagsdidaktik får form af en række artikler, der dækker centrale naturfagsdidaktiske temaer, som indgår i undervisningen i de naturfaglige moduler på læreruddannelsen. At den er web-baseret betyder, at den bliver frit tilgængelig for de lærerstuderende via NTS-hjemmesiden, og at antologien med jævne mellemrum kan revideres og opdateres. Desuden betyder det, at der fra artiklen kan linkes til andre relevante artikler eller forfatterens henvisninger til medier, der kan støtte læserens tilegnelse af temaet.forfatterne til artiklerne er naturfagsundervisere på læreruddannelserne samt enkelte forskere fra universiteterne. Alle professionshøjskoler leverer forfattere til projektet. Det andet indsatsområde i 2013/14 er valgt med baggrund i mødet mellem den naturvidenskabelige forskning og børns og unges nysgerrighed og interesse for naturvidenskab - eller rettere det manglende eller forsinkede møde. Man kan tale om en stadigt bredere videnskløft mellem videnskab og undervisningsfag. Der mangler en plan for, hvordan nye forskningsresultater hurtigere og didaktisk velovervejet kan finde vej ud til undervisningen i grundskole og ungdomsuddannelser. NatNet har derfor indledt en række samarbejder med universitetsmiljøer om at udvikle undervisning i fagligt indhold og organisere formidling af frontlineforskning. Normalt rækker NatNets ressourcer udelukkende til projektbeskrivelsesfasen og til - i tilfælde af egentlige forsknings- og udviklingsarbejder - at formulere ansøgninger til fonde og ministerier. Her indgår NTS-centeret med assistance til fundraising. Det er således ikke meningen, at de realiserede projekter skal finansieres af NatNet-midler. Disse projekter overtages efter projektbeskrivelsesfasen af de enkelte UC er ved hjælp af intern og eventuelt ekstern finansiering. I tilfældet med web-antologien er der tale om en samfinansiering imellem NatNet, NTS-centeret og de respektive UC er, der har leveret forfattere til skriveprocessen. Denne fordeling af udgifterne til udviklingsinitiativer vil netværket anbefale som gældende også for fremtidige projekter. De foregående år har NatNet udarbejdet projektbeskrivelser, som er klargjort til gennemførelse i det omfang, professionshøjskolerne kan finde midler til dem. Her kan nævnes Efter- og Videreuddannelse forandrer - et projekt, der beskriver hvordan kommunernes investering i efter- og videreuddannelse af naturfagslærere kan evalueres. Fra lektionsstudier til PCK i naturfagene - Brug af videosekvenser i praksisstudier - et projekt, der beskriver hvorledes der systematisk og forskningsbaseret kan arbejdes med lesson-studies i skoler og i lærerstuderendes praktik Inquiry Based Science Education (IBSE) og Naturfagskompetencer. Projektet sammenkæder teorikomplekserne om undersøgende naturfagsundervisning med det naturfaglige kompetencebegreb med henblik på implementering i læreruddannelsens praktik og afprøvning i lærernes efter- og videreuddannelse. Elementer af ovenstående projekter er integreret i institutionernes forsøgs- og udviklingsarbejder. 4
5 NatNet bidrager til kvalitet i UC ernes naturfagsundervisning NatNet bidrager således til udvikling af naturfagsundervisningen gennem netværkets kommunikation mellem naturfagsundervisere i hele landet, gennem dialog mellem ministerier og undervisere vedrørende ny læreruddannelse og gennem initiering af nye naturfagsdidaktiske indsatser i samarbejde mellem UC erne. NatNet fortsætter derved den linje, der blev lagt med Center for Anvendt Naturfagsdidaktik, CAND, frem til 2010, og har som sit fortsatte mål at kvalificere praksis- og udviklingsviden ved hjælp af forskningsviden indenfor naturfagsområdet i lærernes grund- efter og videreuddannelse. De tilbageværende midler (til drift og projektmodning) i NatNet ophører ved udgangen af december af Når restbevillingen fra CAND er opbrugt, kan NatNets aktiviteter kun videreføres med fortsat opbakning og bevillinger fra UC erne. I modsat fald vil det føre til mindre innovation og udvikling af naturfagsområdet på nationalt plan. Det er derfor essentielt, at NatNets arbejde videreføres efter 1. januar På vegne af UC NatNet Steffen Elmose Netværkskoordinator 5
Fremtidens Naturfaglige Lærere
Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,
Læs mereNTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017
NTS-CENTERETS STRATEGI 2014-2017 Naturfag skal være lige så basalt som læsning Mission Derfor vil NTS-centeret med sin indsats de kommende år arbejde for at styrke naturfagenes almendannende betydning
Læs mereNaturfag i læreruddannelsen beskrivelse af praksis og visioner for fremtiden
Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 136 Offentligt Foreningen af Lærere i Naturfag ved Læreruddannelserne samt UCNatNet: Naturfag i læreruddannelsen
Læs mereDer er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre?
Side 1 22-08-2013 Der er for få studerende, der vælger naturfagene som linjefag på læreruddannelsen hvad kan professionshøjskolerne gøre? Erik Knudsen, formand for Danske professionshøjskoler Få vælger
Læs mereNTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010
ÅRSBERETNING 2010 NTS-CENTERETS ÅRSBERETNING 2010 Denne årsberetning er formuleret ud fra de fire formål, der også danner grundlaget for NTScenterets daglige aktiviteter. Yderligere information om lovgrundlaget
Læs mereMål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-
Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:
Læs mereScience-kommuner uddannelse skaber vækst. Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner uddannelse 2008-11 skaber vækst Erfaringer gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25
Læs mereden kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Læs mereScience-kommuner. Science-kommuner uddannelse skaber vækst. Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner
Science-kommuner Science-kommuner uddannelse skaber vækst Erfaringer og gode råd fra projekt Science-kommuner 2008-11 De 25 deltagende kommuner 2008-11. 1/3 af Danmarks skoleelever bor i en Science-kommune.
Læs mereNationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
Læs mereNetværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Læs merePraksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Læs mereFra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner
94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Sammen om naturvidenskab Anbefalingsrapporten set i sammenhæng med naturfagskompasset Warm-up: Hvis I nu skulle formulere anbefalinger til en national strategi... Hvad ville I så fokusere på? 13 forandringsteorier
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereOpprioritering af naturfagsdidaktisk forskning
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 226 Offentligt Opprioritering af naturfagsdidaktisk forskning I baggrundsrapporten fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen om uddannelsesforskning
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs mere*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Naturfagene åben skole skole-virksomhedssamarbejde og og/eller Netværksmøde for naturfagskoordinatorer i Region Nordjylland Aalborg, 1. juni 2017 Dagens program Vision Vores vision er at alle børn og unge
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereUdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy
UdeUndervisningsnetværk i Nationalpark Thy Niels Ejbye-Ernst, VIA UC og Bo Immersen, Nationalpark Thy Efter en projektperiode på tre år med mange forskellige aktiviteter står netværket omkring Nationalpark
Læs mereFremtidens naturfag i folkeskolen
MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Læs mereVelkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland
Velkommen til det regionale koordinatormøde i Midtjylland Anvisning til hjemmeopgave Svarene på nedenstående spørgsmål skrives på post-its(et svar pr. post-it) og placeres ved den relevante akse på naturfagskompasset
Læs mereMARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
18. 19. MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE- SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe.
Læs mereSønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune
Sønderborg Kommunes udviklingen som Science Kommune Projektet med udvikling af ScienceKommuner er afsluttet og indgår nu i NTS-samarbejdet. Der var formuleret 4 vilkår til at være Science Kommune: 1) Ledelsesmæssig
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereBørn, unge og science
Børn, unge og science Flere børn og unge med stærk sciencekapital VILLUM FONDEN ønsker at styrke børn og unges naturvidenskabelige og teknologiske dannelse og interesse. Kommende generationer skal rustes
Læs mereForslag om arbejdsgrupper. Generalforsamlingen 13. Marts 2014
Forslag om arbejdsgrupper Generalforsamlingen 13. Marts 2014 LUBU- netværkets mission Netværk for videnudveksling og udvikling på tværs af aktører som arbejder med UBU InternaHonal videnudveksling og udvikling
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...
Læs mereNOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereUCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget
UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag
Læs mereStudieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning
Studieordning for Masteruddannelsen i naturfagsundervisning Indhold Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Indledende bestemmelser Uddannelsens formål og kompetenceprofil Adgangskrav Uddannelsens varighed
Læs mereHandlingsplan Bestyrelsen
Handlingsplan 2019 07-12-2018 Bestyrelsen Interessevaretagelse Interessevaretagelse over for beslutningstagere (især politikere og embedsmænd), lokalt, landsplan og internationalt Netværk og samarbejde
Læs mereStillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region
Stillingsprofil for direktør i Welfare Tech Region Job- og personprofilen indeholder Stillingen 1. Ansættelsesvilkårene 2. Organisationen 3. Welfare Tech Regions konkrete mål 4. Welfare Tech Regions ydelser
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereNaturfagene i den nye læreruddannelse?
Aktuel analyse 65 Naturfagene i den nye læreruddannelse? Steffen Elmose, UC Nordjylland Lene Beck Mikkelsen, NTScenteret Abstract: Artiklen præsenterer en gennemgang af naturfagenes situation på læreruddannelsesinstitutionerne
Læs mereNaturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på?
Naturfagsdidaktik i Danmark - hvordan er den organiseret? - hvad fokuseres der på? DUN-konference, 12. maj 2010 Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet DUN 12. maj 2010 Hvad er de vigtigste
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereINDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt
INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets
Læs mereRekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet
Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært
Læs mereNaturfagslærerens håndbog
Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog
Læs mereSamarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, mellem læreruddannelsen Metropol og xx skole
:\Users\riju\Dropbox\Partnerskabsaftaler\Samarbejdsaftale mellem læreruddannelsen Metropol og en fri skole 2016-2017.docx Samarbejdsaftale vedrørende praktikvirksomhed i læreruddannelsen, 2016-2021 mellem
Læs mereFaglig fordybelse. - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd. i samarbejde med
Faglig fordybelse - eksemplificeret i den naturvidenskabelige læreruddannelse på UC Syd i samarbejde med Struktur 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester 8.
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereForslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Indhold:
Forslag til kompetenceudvikling af undervisere (Bilag 5) Når udfordringen i læreruddannelsen er at udvikle en mere ambitiøs studiekultur (jf. Evaluering af Læreruddannelsen, dec. 2018) anbefaler arbejdsgruppen,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereMøde i uddannelsesudvalget på læreruddannelsen den 7. februar 2017
Dato & tid 7. februar 2017 kl. 14-16 Referent Sine Hadrup Sinding Afbud Inger Andersen (afventer ny udpegning), Anders Bülow (afventer ny udpegning), Jan Vistisen, Ane Marie Kristensen Deltagere Tue Hækkerup,
Læs mereLedelse, der løfter naturfagsundervisningen
naturfagsundervisning Mål for temadagen at skabe et fælles vidensgrundlag om naturfagsundervisning blandt skoleledere, naturfagskoordinatorer og lokale ressourcepersoner. at tydeliggøre sammenhæng mellem
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereDeIC strategi 2014-2018
DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er
Læs merePolitik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner
Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...
Læs mereProcedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014
Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser
Læs mereReferat for bestyrelsesmøde nr. 9,
Referat for bestyrelsesmøde nr. 9, Tirsdag den 15. februar 2011 kl. 15.00-18.00 på Hilton, København Deltagere: Brian Krog Christensen, Randi Brinckmann, Nils O. Andersen, Wenche Erlien. Lene Beck Mikkelsen
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereI Kommunens Børn- og Ungepolitik 2007 er et af delmålene for skolen, at der gøres en særlig indsats for naturfagsundervisningen.
Naturfagsstrategi for Kalundborg Kommune 2007-2014 DATO 23. marts 2007 JOURNAL NR. 326-2007-47264 SAGSANSVARLIG Susanne Boesen / Michael Rasmussen UNDERVISNING / UDVIKLING Kalundborg Kommune hører med
Læs merePraksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017
Praksissamarbejde læreruddannelsen 2016/2017 Praksissamarbejde I dette hæfte beskrives, hvordan praksissamarbejde tænkes i læreruddannelsen på Metropol, og hvordan samarbejdet med praktikskolerne rammesættes.
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereHvor sporene krydses. Børge Obel. Formand for Forskningsnettets Styregruppe
Hvor sporene krydses Børge Obel Formand for Forskningsnettets Styregruppe Velkommen til Forskningsnettets 7. konference Styregruppe Evaluering af tjenester Nye strategiske mål Roadmap for forskningsinfrastruktur
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs mereStatut for Center for Militære Studier
C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Statut for Center for Militære Studier 11. JANUAR 2014 Statut for Center for Militære Studier NAVN CENTER FOR MILITÆRE
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs mereKategori 2. Kategori 3. Kategori 4. Kategori 1
(Geografi MODUL 1: Geografi den nære omverden) Læreruddannelsen i Haderslev Periode: Efterår 2016 Modulbeskrivelse: (Link til modulbeskrivelse eller henvisning til nederst i planen hvor beskrivelsen kan
Læs mereFælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne
Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk
Læs mereSpydspidsmedlemmerne skal introducere og opfordre lærerkolleger til, at gennemfører et undervisningsforløb på indskoling, mellemtrin og udskoling.
Formål og mål med projektet Hvidovre Kommune skal udvikle en dialog og et samarbejde mellem uddannelsesområdet og erhvervslivet omkring natur, teknik og sundhed. Yderligere skal der er skabes et samarbejde
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mere25 pct. Opfyldt. Opfyldt svarende til 25 pct. Projektet har fået navnet Absalon E.
Afrapportering af rektor Camilla Wangs resultatlønskontrakt 1. januar 2017 til 31. december 2017 Indsatsområde Målområde Målepunkt Vægtning Afrapportering 1. Engagerende undervisning Kvalitetsløft af e-læring
Læs mereProgram. Formål. Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter. Vision Organisation Indhold Kvalitet
S M IL (E) Program Formål Vision Organisation Indhold Kvalitet Tidsplan Aktiviteter Samarbejdspartnere Økonomi Timer i de enkelte projekter Baggrund for SMIL(E) Science Kommune Naturfagsstrategi/sammenhæng
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.
Læs mereDCUM 2022 nye opgaver - ny strategi DCUM nye opgaver -ny strategi. revideret december 2018
nye opgaver -ny strategi 6 revideret december 2018 1 02 Videnscenter Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, er et nationalt videnscenter under Undervisningsministeriet. Centret har fokus på den nationale
Læs merePRÆSENTATION AF CENTRET
PRÆSENTATION AF CENTRET Et nationalt videncenter Nationalt Videncenter for Læsning Professionshøjskolerne drives i fællesskab mellem landets syv professionshøjskoler. Det er juridisk, økonomisk og organisatorisk
Læs mereAnnoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;
Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereSamarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning.
Samarbejde mellem Grundskole og Erhvervsuddannelser om natur-, teknik og sundhedsundervisning. Erhvervsuddannelsers (EUD) værksteder og faglokaler kan tilbyde andre muligheder for at arbejde undersøgende
Læs mereAftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET
Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire
Læs merepraktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Resen Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé Skive Tlf Partnerskabsaftaler
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Partnerskabsaftaler XXXXXXX XXXXXXXXX Ref.: ANPE Dato: Juni 2013 Partnerskabsaftale mellem xx Kommune og Læreruddannelsen VIA University
Læs mereNationalt koordinatormøde Talentcentret Sorø oktober 2017 *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Nationalt koordinatormøde 2017 Talentcentret Sorø 4.+5. oktober 2017 Sammen om naturvidenskab hvad betyder anbefalingerne for kommuner og koordinatorer? Dag 1 Velkomst Informatik - som fag og i fag. v.
Læs mereOplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk
UDKAST December 2016 Oplæg om etablering af et kommunalt BID-netværk 1. Baggrund I England, Tyskland, USA og Canada har man god erfaring med at etablere forpligtigende BID s (Business Improvement Districts)
Læs mereMølleholmsskolens Uddannelsesplan
MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Sjælland Sorø. 30. januar 2019 Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret for at udvikle og styrke
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereIndhold. Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser
Projektplan for: Tværfaglige og tværfakultære uddannelser Projektleder Jens Dolin, Institutleder, Institut for Naturfagenes Didaktik, SCIENCE Øster Voldgade 3 1350 København K Telefon: +45 353-20420 Telefon
Læs mere*Det nationale naturfagscenter
Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret
Læs mereFaglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole
Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.
Læs mereUdsigt til bedre læreruddannelse
66 AKTUEL ANALYSE Udsigt til bedre læreruddannelse Erfaringer fra to udviklingsprojekter Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Keld Nielsen, Center for Science Education, Aarhus Universitet Abstract:
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mere2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole
2. Natur/teknik skal inspirere i Vores Skole Vores undervisere i natur og teknik skal inspirere og motivere vores elever Natur og teknik undervisningen har behov for en vitaminindsprøjtning. Undervisningen
Læs mereWebaktiviteter i Studieaktivitetsmodellen
MOVE Idébeskrivelse (uddybende) MOVE program Pilot på egen læring Ansøger/projektleder Lone Guldbrandt Tønnesen Ansøger e-mail adresse logt@ucl.dk Ansvarlig leder Lars Breinholt Søndergaard Afdeling Læreruddannelsen
Læs mere