Den danske samarbejdspolitik er et klassisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske samarbejdspolitik er et klassisk"

Transkript

1 17 DE BYGGEDE BARE - de danske befæstningsarbejdere under besættelsen Af Katrine Berling, Claus Bundgård Christensen, Flemming Nielsen, Henrik Højlund Olsen, Niels Bo Poulsen, Peter Scharff Smith og Mette Thykjær danske arbejdere deltog under besættelsen i befæstningsbyggeriet ved den jyske vestkyst. Var de landssvigere? Artiklen beskriver for første gang befæstningsarbejdernes hverdagsliv og giver et indblik i motiverne bag den danske deltagelse i det tyske militære byggeri. Den danske samarbejdspolitik er et klassisk tema i dansk besættelsesforskning. Også om befolkningens forhold til samarbejdspolitikken er der lavet en række arbejder, f.eks. Hans Kirchhoffs disputats om Augustoprøret Men ikke blot sådanne dramatiske situationer giver anledning til at undersøge, hvad samarbejdspolitikken konkret betød for befolkningen. Artiklens forfattere deltog i foråret 1994 i et RUC-projekt, der tog sigte på at afdække situationen omkring de op mod 10% af den danske arbejdsstyrke, som i løbet af besættelsen tjente til livets ophold gennem ansættelse ved tyske militære byggearbejder (i det følgende kaldet befæstningsarbejde). Alene i marts 1944, da byggeriet på de tyske forsvarsværker på den jyske vestkyst kulminerede, drejede det sig om ca arbejdere. De militære byggearbejder kostede, som færdigbyggede radarstationer og flyvepladser, mange allierede flyvere livet. Ligeledes ville det på Vestkysten opbyggede kystforsvar i en evt. invasionssituation have været en kilde til store allierede tab. Betyder det, at de godt befæstningsarbejdere eller med andre ord næsten 10% af den danske arbejderbefolkning var landssvigere? Det ovennævnte RUC-projekt viser et mere nuanceret billede af motiverne bag den store danske deltagelse i den tyske militære opbygning i Danmark. Et billede skabt både gennem en række interviews og gennem det første danske kildestudium af befæstningsarbejdernes hverdag. Økonomiske vilkår Arbejderklassen var om nogen den gruppe i samfundet, der blev hårdt ramt af den tyske besættelse. Danmarks traditionelle handelssamkvem blev drastisk indskrænket og tilbage stod værnemagten, der reelt dikterede handelspolitikken. Landets skæbne var helt afhængig af tyskernes levering af livsvigtige ressourcer som brændsel, foderstoffer og gødning. Be-

2 18 ARBEJDERHISTORIE NR sætteisen resulterede derfor i en kraftig inflationsbølge, hvor især de mindrebemidlede fik følgerne at mærke. Den samlingsregering, der blev dannet umiddelbart efter den 9. april forsøgte at dæmme op for de eksplosive prisstigninger ved at skære kraftigt i bl.a dyrtidstillæget. Med et svækket Socialdemokrati og en fagbevægelse, der frygtede overgreb fra nazisterne, og et kommunistisk parti, som var sat skakmat af Hitler-Stalin pagten, var arbejderbevægelsens traditionelle talerør trængt i defensiven. Dette gav naturligvis det borgerlige Danmark mulighed for at suspendere store dele af de forbedringer, som arbejderklassen møjsommeligt havde tilkæmpet sig i løbet af de forrige årtier. Allerede i krigens første år gennemførte samlingsregeringen en lovpakke, som ramte arbejderklassen dels på deres pengepung, dels på deres muligheder for at aktionere mod de indførte overgreb. Et omfattende kriselovskompleks den 30. maj 1940 forhindrede en regulering af arbejdernes lønninger i forhold til den stadigt stigende inflationsrate, og senere på året blev det ved lov forbudt at strejke. Denne indkomstpolitiske linje medførte et reallønsfald på en sjettedel fra 1938 til Ligeledes blev arbejdsløsheden atter et aktuelt problem og nåede under de hårde vintre i 1940/41 og 1941/42 et leje, der sendte tanker tilbage til de værste år i 30'erne. Især var det arbejderne i bygge- og anlægsbranchen, der blev "frigjort" til anden beskæftigelse, og som risikerede at blive sendt til tørvemoserne, brunkulslejerne eller ungdomslejrene. Med disse udsigter for mange jord- og betonarbejdere, tømrere og murere og som følge af deres kraftige reallønsnedgang åbner der sig på mange måder en forståelse for arbejdskraftens vandring og engagement i opførslen af Hitlers Atlantvold ved den jyske vestkyst. Motiver for dette kontroversielle arbejdsforhold har der således været nok af, men om et egentligt tvangselement også har været en medvirkende drivkraft, er ikke til at verificere ud fra den hidtidige forskning. Således kan det ikke påvises, at arbejdere, der vægrede sig mod at tage henvist arbejde ved befæstningsbyggerierne, kunne miste understøttelsen og intet peger i retning af, at dette skulle have været tilfældet. Hvorfor befæstningsarbejdere? Man kan sige at befæstningsarbejdet i Danmark er uløseligt forbundet med tre elementer, der alle måtte være til stede før den situation kunne opstå, at titusinder af arbejdere, frivilligt, under danske entreprenører og til danske overenskomster, kom til at stå som fremstillere af de ca større og mindre militære bygningsværker, den tyske værnemagt havde etableret i Danmark ved krigsafslutningen. De danske arbejdere byggede alt fra mandskabsbarakker over flyvepladser til det gigantiske kanonanlæg i Hanstholm, der beskyttede indsejlingen til Skagerak og dermed søtransporten til Norge mod allierede skibe. Hermed er også sagt, hvad den grundlæggende årsag til befæstningsbygggeriet var: Tyske ønsker om en beskyttelse af de tysk beherskede områder mod allieret indtrængen, noget der især har sat sig spor i de velkendte bunkers, der ligger spredt langs Vesterhavskysten. Den såkaldte samarbejdspolitik overfor den tyske besættelsesmagt betød for det andet, at regeringen, dels som en koncession til Tyskland og dels for at forhindre tvangsudskrivninger, tillod danske entreprenørfirmaer og arbejdere at træde i tysk tjeneste, når det gjaldt etableringen af de militære anlæg. Endeligt sikrede de første krigsårs massive arbejdsløshed og faldende levevilkår for arbejderbefolkningen den nødvendige og frivillige arbejdskraft. Regeringens holdning til befæstningsarbejdet Regeringens de facto godkendelse af, at danske firmaer påtog sig arbejde for værnemag-

3 DE BYGGEDE BARE 19 Ralgravning til befæstningsbyggeriet ved Oksbøl ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv) Befæstningsarbejdere i Oksbyområdet ca En pause i arbejdet - bemærk at arbejderen til venstre holder en pistol i hånden. (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv)

4 20 ARBEJDERHISTORIE NR ten, blev bl.a. begrundet med, at man ville undgå, at tyske firmaer og arbejdskraft i stor stil fik fodfæste i landet. Det ville være skæbnesvangert for arbejdsmarkedsforholdene i Danmark, og politikerne frygtede yderligere en nazificering af den danske arbejdsstyrke. Hvis man derimod fik danske firmaer til at påtage sig arbejdet med dansk arbejdskraft, ville det hjælpe på beskæftigelsessituationen, samtidig med at man fastholdt firmaerne på de interne danske arbejdsmarkedsregler. Det er i øvrigt værd at bemærke, at man fra officielt hold tilsyneladende ikke overvejede de danske firmaers engagement for værnemagten ud fra det moralsk forsvarlige i at hjælpe besættelsesmagten med at befæste landet. Fra politisk hold gik man ud fra, at befæstningerne under alle omstændigheder ville blive opført, og det derfor handlede om at få indflydelse på forløbet. Udover ønsket om at man ved opførelsen benyttede dansk arbejdskraft, lå der med godkendelsen fra politisk side yderligere et ønske om at kontrollere omfanget af arbejdet, sådan at man kunne holde hånd i hanke med udgiftsniveauet. At arbejdet skulle udføres under danske overenskomster, opfattedes som et udtryk for, at det ikke ville være muligt at lokke arbejderne med høje lønninger. Efterhånden som befæstningsbyggeriet voksede - både i fysisk og økonomisk forstand - blev man fra officielt hold overbevist om nødvendigheden af en kontrol rettet både mod løn- og materialeudgifterne. På grund af Organisation Todts (OT, se nedenfor) særlige aftaler med de danske firmaer ville en kontrol med omkostningerne også kunne regulere firmaernes fortjeneste i en vis grad. Forskellige foranstaltninger blev iværksat, men ofte med et meget ringe resultat. Man påviste, at omkostningsniveauet var eksploderet og generelt lå alt for højt. Problemet var ikke at påvise skævhederne, men at få ændret på forholdene, og det viste sig stort set umuligt. Da OT som bygherre ikke var synderligt interesseret i prisen på det udførte arbejde, fordi pengene blev hævet i Nationalbanken, medførte det, at prisen for befæstningsværkerne ikke stod i et realistisk forhold til den faktiske arbejdsydelse. Entreprenørernes muligheder for en pæn fortjeneste var store, da OT havde forpligtet sig til at betale meget høje honorarer for det udførte arbejde beregnet ud fra omkostningsniveauet. Det betød populært sagt, at fortjenesten røg i vejret som følge af de høje omkostninger. Dette forhold smittede af på lønudviklingen, da det ikke var noget problem for entreprenørerne at give en høj løn (god akkord), når man var sikret en omkostningsreguleret fortjeneste. Da de dansk/tyske forhandlinger vedrørende kontrolmulighederne var meget langvarige og besværlige, til dels som følge af tysk modstand, resulterede det i, at kontrollen i realiteten ikke fik nogen gennemslagskraft, hverken når det drejede sig om omkostninger til løn, materialer eller firmaernes fortjenester. En medvirkende årsag var, at Udenrigsministeriets Kommiterede i Industrisager, som skulle varetage kontrollen, ikke havde nogen sanktionsmuligheder, hvilket betød, at hvis firmaet ikke selv var interesseret i at blive kontrolleret, kunne det undlade at indsende de nødvendige regnskaber eller oplysninger. Altsammen var det medvirkende til, at bl.a. lønningerne ved befæstningsbyggeriet var højere end ved tilsvarende civilt arbejde, selv om det netop var dette, man fra statens side havde søgt at undgå. Hvis arbejdsløsheden i sig selv ikke var nok incitament for en ung københavnsk arbejdsløs til at forlade kone og børn og drage til vestkysten (hvor det meste byggeri lå), sikrede entreprenørernes og den tyske byggeorganisation "Organisation Todts" omgåelse af de fastsatte maksimallønninger altså en løn, der lå betragteligt over landsgennemsnittet. Organisation Todt Det vil her være på sin plads lidt nærmere at komme ind på, hvad Organisation Todt var for et foretagende, selv om de fleste befæstningsarbejdere ofte kun havde en beskeden kontakt

5 DE BYGGEDE BARE 21 med det OT-personel, der var repræsenteret på den lokale arbejdsplads. Organisation Todt var opkaldt efter den første leder og stifter, Fritz Todt, og organisationen blev først kendt af offentligheden i Inden da havde Fritz Todt som direktør for vejvæsenet medvirket ved flere store projekter såsom opførelsen af "die Reichsautobahn". Efter 1938, hvor organisationen blev kendt i forbindelse med opførelsen af den såkaldte "Vestvold", blev organisationen for alvor en del af rustningsindsatsen i Tyskland. Todt fik ansvaret for bevæbning og ammunition, men han døde kort efter, hvorefter organisationen blev overtaget af Albert Speers rustningsministerium. At beskrive strukturen i OT er temmelig uoverskueligt. Dette skyldes bl.a., at OT i forbindelse med de tyske erobringer fik et meget udstrakt operationsområde, og dertil kom, at organisationen udførte mange forskelligartede opgaver. En af de vigtigste opgaver var naturligvis opførelsen af Atlantvolden, der som bekendt strakte sig over et meget stort geografisk område. Det meste af arbejdet blev styret gennem ret selvstændige "Einsatzgruppen", som f.eks. "Einsatzgruppe Wiking", som dækkede Norge og Danmark. Under disse grupper var der en del mindre administrative enheder, og nederst finder man OT-repræsentationen på den enkelte byggeplads. Hvis et firma skulle registreres som et OT-firma, krævedes det, at der medfulgte et minimum af administrativt personel fra Tyskland. Organisation Todt fungerede som bygherre i kontakten med de danske firmaer, selv om de færdige anlæg som oftest skulle bruges af enten hæren eller marinen, der kunne betragtes som overbygherre. OT indgik aftaler med de danske entreprenører, hvorefter den største del af OTs arbejde bestod i at kontrollere, at aftalerne blev overholdt. Der var forskellige måder, hvorpå man kunne komme til at arbejde for OT: I forbindelse med befæstningsarbejderne på den jyske vestkyst var den mest almindelige metode, at OT udfærdigede en kontrakt med et firma, hvorefter firmaet selv stod for at fremskaffe arbejdskraft. Derudover kunne man melde sig individuelt til OT, hvorefter man blev sendt til et firma, som arbejdede for OT enten i Danmark eller i udlandet. Efterhånden som OT ekspanderede, blev behovet for arbejdskraft dog langt større, end det kunne løses af frivillighedens vej, og tvangsudskrivning af arbejdskraft blev herefter benyttet i stor stil. Denne praksis var begyndt tidligt i krigen, og kom efterhånden til at omfatte en meget stor del af OTs arbejdsstyrke. Truslen om tvangsudskrivning spillede også en rolle i de politiske overvejelser i Danmark, men her i landet blev det ved truslerne. Den til tider endog meget høje løn, som danske og tyske værnemagtsentreprenører gav, blev i øvrigt en af hovedanklagerne mod befæstningsarbejderne i den borgerlige del af den illegale presse. Således lød det i Frit Danmarks Sydvestjyllands-udgave: "Det er trist at se Arbejderne fra Egnen strømme til for at gøre Tyskernes Arbejde og tjene deres Blodpenge". I et senere nummer bringes der ligefrem en advarsel til dem som har "forladt vellønnet samfundsgavnligt Arbejde for at tjene Tyskernes syntetiske Guld ved at ødelægge Vestkysten." Hårde ord, men passede de, når man går dybere ned i befæstningsarbejdernes hverdag og oplevelser? Det skal vi nu se belyst med eksempler fra Esbjergområdet. Befæstningsarbejdet i Esbjergområdet Esbjerg og omegn var fra besættelsens første år målet for enkelte tyske befæstningsopførelser og blev i løbet af besættelsen et af de områder i Danmark, hvor der var flest befæstningsarbejdere beskæftiget. Det drejede sig dels om lokale arbejdere og bønder, og dels fra 1943, hvor der for alvor blev etableret et egentligt invasionsforsvar, også om udenbys arbejdere i stort tal. Den første november 1943 modtog general von Hanneken en ordre fra den tyske hærs overkomando om at flytte sit hovedkvarter til Jylland. Allerede to dage senere udsendtes der

6 22 ARBEJDERHISTORIE NR et direktiv fra Adolf Hitler den såkaldte "Weisung Nr. 51". Heraf fremgik det, at invasionen nu kunne forventes overalt langs de vesteuropæiske kyster, og at forsvaret derfor skulle udbygges. Disse overordnede strategiske beslutninger, der udgik fra Berlin, fik meget hurtigt konsekvenser for Esbjerg. Ca. 4 uger efter udsendelsen af Weisung Nr. 51 blev politimestre, borgmestre og sognerådsformænd i området informeret om, at Esbjerg og de omliggende landkommuner omgående skulle påtage sig ansvaret for indkvartering og bespisning af de tusinder af befæstningsarbejdere, som nu kunne forventes at ankomme. Indkvartering Der kunne vælges mellem to forskellige indkvarteringsformer: offentlig og privat indkvartering. Man foretrak fra Esbjerg byråds side den første løsning og godt det samme for natten mellem d. 27. og 28. november blev kartoteket over private indkvarteringsmuligheder stjålet! Til den offentlige indkvartering anvendtes 11 store indkvarteringssteder, mest gymnastikhaller, skoler og lignende. Denne form for indkvartering var imidlertid meget spartansk og ikke populær blandt arbejderne, som gentagne gange klagede over forholdene. Det kom således flere gange til episoder mellem befæstningsarbejdere og entreprenører, der havde stillet deres ansatte gode indkvarteringsforhold i udsigt. I Esbjerg begyndte tilstrømningen til de offentlige indkvarteringspladser i løbet af 1944 da også at klinge af til fordel for logi i pensionater og lignende, som befæstningsarbejderne selv skaffede sig. Bespisning Mange af de interviewede befæstningsarbejdere vurderede stedet, hvor de boede, ud fra den mad de fik at spise. Det kan ikke undre, da en arbejdsdag kunne være både lang og hård. I Esbjerg oprettede man to store bespisningssteder, der hver kunne modtage 300 mand af gangen. Bespisningen blev i øvrigt et af de største problemer for kommunen ikke mindst økonomisk. Det viste sig nemlig hurtigt, at de firmaer, hvor arbejderne var ansatte, ikke som aftalt var indstillede på at betale for arbejdernes kost. Gang på gang måtte de tyske bygherrer fra Organisation Todt således gribe ind og presse firmaerne til at betale. Et andet stort problem var kvaliteten af den mad, der blev serveret. Især blev der klaget over de madpakker, som befæstningsarbejderne fik sendt med ud på byggepladserne. Men heller ikke den varme aftensmad levede altid op til forventningerne: "Så fik vi noget elendigt hundeæde i lejren. Den ene dag, da fik vi øllebrød, og der var musestumper i", husker en befæstningsarbejder om madens kvalitet i en arbejderlejr. I en samtidig beretning, skrevet af en af lederne af indkvarteringen i Esbjerg, kan man læse om, hvordan utilfredsheden manifesterede sig i en "samlet Demonstration med storm på Køkkenet", hvorunder "Arbejderne brød ind på Lageret, brækkede Kasser op og anvendte Indholdet (Oste, Makaroni m.m.) som Kasteskyts." Entreprenørerne De meget omfattende byggerier og til tider let tjente penge virkede som en magnet på tvivlsomme firmaer. Det var således ikke ualmindeligt, at de interviewede huskede deres arbejdsgivere under øgenavne som f.eks. "Fupkjær". Disse firmaers indtog betød da utvivlsomt også, at der skete et skred i almindelig forretningsetik og anstændighed. Men deres ofte håbløse kontrol med egen virksomhed kunne også komme den enkelte arbejder til gode. En tidligere befæstningsarbejder huskede således, hvordan han hævede løn i to forskellige firmaer uden nogensinde at møde på arbejde. Et ganske godt billede af et af disse firmaer kan man få af den førnævnte beretning fra Esbjerg. Første gang man hører om firmaet

7 DE BYGGEDE BARE 23 Bygherrerne- den tyske byggeorganisation Todts personale i Nymindegablejren ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv) Befæstningsarbejdere i Oksbyområdet ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv)

8 24 ARBEJDERHISTORIE NR Johansen & Olsen er den 4. januar 1944, hvor firmaet meddeler kommunen, at der kan forventes ca. 130 mand fra København en af de nærmeste dage. Kommunen meddeler, at det ikke kan lade sig gøre, da der foreligger en aftale med Organisation Todt om, at arbejdsstyrken ikke må forøges. Den 6. januar ankommer der på trods af aftalen over 100 mand. Man vælger dog p.g.a. "den urolige stemning" at indkvartere arbejderne. Den næste dag får man kontakt med en bogholder Albech, der repræsenterer firmaet. Under det efterfølgende møde med ham kommer det frem, at firmaet ikke ejer nogen kapital og derfor ikke kan betale for arbejdernes kost og logi. Det kommer ligeledes frem, at den Olsen, der figurerer i firmaets navn slet ikke eksisterer, og bogholderen må indrømme, at han er den egentlige ejer af firmaet. Den sidste gang man hører om Johansen & Olsen er 9. januar 1944, hvor det kommer kommunen for øre, "at en mindre Flok for nyligt indfangede en af Firmaets Ledere Albech Johansen og gennembankede ham." Befæstningsarbejderne fik et dårligt rygte. Som vi så det ovenfor, lagde de illegale blade ikke fingre imellem, og forfatteren af den her citerede beretning kalder dem ligefrem "den værste bærme fra Københavns sidegader". Der er da heller ingen tvivl om, at arbejdertilstrømningen, som bragte flere tusinde arbejdere til Esbjerg-området, havde en meget mærkbar indflydelse. Kombinationen af en relativ stor by, mange tyske soldater og de udefra kommende arbejdere sætter deres tydelige spor i politirapporterne: en sand kriminalitetsog voldsbølge ramte byen. Arbejdspladsen Byggepladserne var tyske militære områder, afspærrede for den almindelige offentlighed. Der skulle vises legitimation i form af det såkaldte Ausweis, når arbejderne ankom tidligt om morgenen, ofte efter flere timers kørsel med lokale vognmænd. Den slags forholdsregler var naturlige, da det tyske Regelbausystem, med flere hundrede typer bunkers, ville blive afsløret og katalogiseret af de allierede, hvis fotografier og tegninger slap ud. Derfor er det også temmeligt overraskende, at det billede, der tegner sig af befæstningsarbejdspladserne, i flere tilfælde vidner om ringe opsyn og stor bevægelsesfrihed for den enkelte arbejder. F.eks. var det ikke helt ualmindeligt, at befæstningsarbejderne lod sig fotografere på arbejdspladsen. Den generelle forvirring omkring mønstring og kontrol med det store antal arbejdere, samt interne tyske kompetencestridigheder kan være en del af forklaringen på dette forhold. En række delvist uafklarede forhold mellem de tyske bygherrer og den danske stat, bl.a. vedrørende lønkontrollen, har ligeledes medvirket til at skabe et tomrum, der åbnede muligheder for initiativrige arbejdere. Således vidner vores kilder f.eks. om en del strejkeaktivitet, forårsaget af ønsket om højere løn, på de ellers ofte yderst vellønnede arbejdspladser. Derimod er der ikke tegn på, at strejkeaktivitet skulle være udløst af en national kamp mod besættelsesmagten. De, der ikke mente, at de tjente nok, havde også andre muligheder for at opnå "en anstændig løn". En tidligere arbejder beretter: "Det vi tjente på var snydeakkorder. Du lavede 20 meter, og så fik du for 100 meter." Det manglende opsyn og de løse rammer blev i det hele taget ofte fremhævet, når samtalen med de tidligere befæstningsarbejdere faldt på aflønningen: "Så sagde jeg, der var for lidt i min lønningspose. Så fik jeg pengene. Jeg fik fand'me også dem, jeg havde fået i forvejen. Jeg sagde selvfølgelig ingenting. Så fik jeg jo dobbeltløn." Også tyveri og smårapseri har for nogle været en måde at supplere lønnen på. Der fortælles om salg af den sparsomme cement til lokale bønder og om hjemtagning af koks og træ i stor stil. Myten om sukkeret i betonen Omgåelsen af reglerne for egen vindings skyld var i større eller mindre omfang prakti-

9 DE BYGGEDE BARE 25 seret på samtlige arbejdspladser. Var mulighederne til stede, kunne opsætsighed dog også bevæge sig over i sabotage. En omfangsrig sabotage vidner vores kilder ikke om, men enkelte defekte blandemaskiner og lignende skyldes uden tvivl arbejdersabotage. Et stykke tømmer i blandemaskinens "snegl" er en af de klassiske sabotageformer, de interviewede omtalte. Langsomt og sjusket arbejde kunne også opfattes som en form for sabotage. "Det var jo fantastisk, det tyskerne kunne lave, selv om vi lavede så lidt som muligt," udtalte en af befæstningsarbejderne. Han pointerede ligeledes, at det var en sport at lave så lidt som muligt og samtidig virke flittig, men illustrerer samtidig med sin udtalelse konflikten mellem "det stille arbejde" og den hastige fremvækst af det store antal betonbyggerier på vestkysten. For det var en klar bremse på sådanne sabotageformer, at arbejdet som oftest blev udført på akkord. Hvis man søger at belyse forholdet mellem den sociale og den nationale kamp, set i lyset af strejkeaktiviteten hhv. langsomt arbejde på den enkelte arbejdsplads, ser det dog stadig ud til, at arbejdsnedlæggelserne først og fremmest havde et økonomisk motiv. Den senere fokusering på og opfattelse af problemerne på arbejdspladserne som værende udtryk for national modstand, synes først at være blevet etableret efter krigen, som en del af den udbredte konsensus-opfattelse om det kæmpende Danmark. Snakker man bunkere og sabotage er det først og fremmest værd at nævne den meget sejlivede myte om sukker i betonen, der den dag i dag lever i bedste velgående. Både gennem interviews, illegale blade og almindelig færden er vi stødt på historier om bunkere, der falder sammen som smør, efter danske arbejdere har hældt sukker i betonen. Ingen førstehåndsvidner og ingen skriftlige kilder kan dog understøtte dette, og foretagendet virker da også absurd set i lyset af sukkerrationeringen. Enkelte befæstningsarbejdere bemærkede uopfordret selv det usandsynlige i sukkerhistorierne, grundet de voldsomme mængder sukker, der havde været nødvendige. Nazistisk aktivitet De specielle forhold omkring befæstningsarbejdspladserne udmøntede sig også rent politisk på en måde, der var unik i forhold til andre danske arbejdspladser. Ikke overraskende var der muligheder for danske nazistiske interesser, som ved befæstningsbyggeriet kunne udfolde sig i ly af værnemagtens militære nærhed. Der er således eksempler på nazistisk foreståelse af indkvarterings- og bespisningsfaciliteter på enkelte arbejdspladser uden protester fra De samvirkende Fagforbund (D.s.F). Et udtryk for fagforbundenes pressede situation placeret mellem de konkrete hændelser på arbejdspladserne og et Socialdemokrati, der i samlingsregeringen var politisk bundet som aldrig før. Konkrete eksempler på nazistisk aktivitet er Nymindegab og Blåvand. I Blåvand stod den nazistiske fagforening "Det Danske Arbejdsfælleskab" for arbejdernes kost og logi. Her udbrød der i juni/juli 1943 en konflikt i lejren, muligvis forårsaget af politiske problemer, men tilsyneladende først og fremmest på grund af uenighed om betaling for kost og logi. Som et kuriosum kan det nævnes, at en D.s.F. skrivelse beretter om, hvordan arbejderne klager over hygiejnen. Således skulle den lokale læge efter sigende ugen før skrivelsen have fjernet 5 køkkenpiger, der alle havde syfilisudslet. Projektarbejdets forløb Ved uddelingen af Arbejderhistorieprisen i december 1994 blev valget af nærværende projekt om "De danske befæstningsarbejdere under den 2. Verdenskrig" motiveret med, at der var tale om nye kildestudier indenfor besættelsestidens historie, samt at projektet var resultatet af et samarbejde mellem 7 studerende. Som tidligere nævnt er det foreliggende projekt det første egentlige kildestudie, der forsøger at kortlægge forholdene omkring opførelsen af befæstningerne ved den jyske vestkyst. Der er indtil nu ikke foretaget grundstu-

10 26 ARBEJDERHISTORIE NR dier indenfor området, og der findes derfor ikke et samlet opslagsværk eller lignende vedrørende danske arbejdere i besættelsesmagtens tjeneste. Det ligger derfor i sagens natur, at samtlige oplysninger vedrørende opførelsen af byggeriet, dels med henblik på det politiske beslutningsplan og i den praktiske gennemførelse med hensyn til mobilisering af arbejdskraften samt organisering af arbejdernes indkvartering og bespisning m.m., måtte tilvejebringes ad den lange vej gennem arkiverne. Projektgruppen fra Roskilde Universitetscenter var derfor i den situation at måtte starte helt fra bunden uden sikre forvisninger om, at der fandtes noget om emnet. Projektarbejdet, der strakte sig over 4 måneders forløb som et typisk projektarbejde på RUC: Gruppen fandt sammen omkring emnet samarbejdspolitikken under besættelsen, og ideen om at skrive befæstningsarbejdernes historie udviklede sig derefter fra møde til møde. Hvordan opsporer man oplysninger eller for den sags skyld mennesker, der har været med ved en bestemt begivenhed, der ligger 50 år tilbage? Hovederne blev lagt i blød. Projektgruppen forhørte sig i første omgang hos en lang række arkiver, dels lokalhistoriske, dels landsdækkende, om hvorvidt de i pågældende arkiv havde materiale liggende, der på nogen måde kunne informere om befæstningsarbejderne. Nogle opkald bar omgående frugt, men mange telefonopringninger var i første omgang frugtesløse. Stor beredvillighed fra diverse arkivmedarbejderes side førte projektgruppen til nye kontakter, dels til andre lokalhistoriske arkiver, dels til privatpersoner, der igen kunne formidle kontakter til tidligere befæstningsarbejdere, eller som selv lå inde med erfaringer og oplysninger. Åbenheden og beredvilligheden til at hjælpe har haft altafgørende betydning for at kunne komme så tæt på historien som muligt. Et yderligere tiltag i arbejdet med at skaffe sig relevante oplysninger gjorde projektgruppen, idet der blev taget kontakt til en række københavnske lokalaviser for at få lov at bringe en artikel, der kunne skabe opmærksomhed om emnet og bringe projektgruppen i forbindelse med tidligere befæstningsarbejdere eller andre personer, der havde haft forbindelse til byggeriet. Kun ét lokalblad ville optage artiklen, hvilket der senere kom 4 interviews ud af. Da det stod klart, at de vestjyske lokalarkiver besad den største mulighed for at få adgang til materiale og viden om emnet (og i øvrigt viste sig mest interesseret i emnet), tog gruppen til vestkysten i 8 dage for at indsamle så meget materiale som muligt. Dette førte til fundet af de mest betydningsfulde kilder for projektet, uden hvilke der næppe var kommet substans i opgaven. Foruden en stor mængde skriftlige kilder og fotos, samtaler med interesserede mennesker fra vestkysten og 5 yderligere interviews med tidligere befæstningsarbejdere, benyttede projektgruppen desuden lejligheden til at besigtige et større udsnit af selve befæstningsbyggeriet, for derved at sætte projektarbejdet i perspektiv og øge forståelsen for, hvilken slags arbejde og arbejdspladser, der var tale om. Efter endt research-ophold ved vestkysten foregik der en omfattende gennemgang af yderligere arkivmateriale fra ABA og Rigsarkivet. Dernæst kunne skrivearbejdet påbegyndes, og de knap 200 sider samt bilag kunne afleveres. At arbejde som gruppe har sine indlysende fordele i et arbejde som dette, hvor arbejdskraften syv-dobledes. "For mange kokke fordærver maden" vil nogle måske indvende. Men hvis menuen på forhånd er tilrettelagt, og man derefter deler retterne mellem sig, så sker der ikke de store ulykker, hvis én skærer tomater til en andens salat. Tværtimod går det hurtigere, man kan opnå større resultater, og man når ikke at miste appetitten! Dette må siges at være yderst tilfredsstillende for studerende i evig tidsnød.

11 DE BYGGEDE BARE 27 For en mere detaljeret gennemgang af den ovenfor beskrevne problematik henvises til projekt-rapporten, som kan lånes på Roskilde Universitetsbibliotek, Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv og Det Kongelige Garnisionsbibliotek - Kastellet. Artiklen er skrevet af en gruppe historie-studerende fra RUC på baggrund af projektet: "De danske befæstningsarbejdere under den anden verdenskrig." Projekt fra Institut for Historie og Samfundsforhold på Roskilde Universitetscenter foråret Hvis der blandt læserne skulle være tidligere befæstningsarbejdere, som er interesserede i at lade sig interviewe arbejder 3 af gruppens medlemmer fortsat med befæstningsarbejdernes historie. Kontakt: Claus Bundgård Christensen, Telefon Abstract Berling, Katrine et al., The simply built... Danish Fortification Workers during the Years of Occupation Arbejderhistorie 2/1995, p ,000 Danish fortification workers took part in the building of the Atlantic Wall on the west coast of Jutland from 1943 to The background for this was the weakening of the labour movement during the years of occupation with its policy of collaboration, pressure exerted on the Government because of it, and mass unemployment during the early years of the Occupation which as far as the workers were concerned resulted in massive cuts in real wages. The conditions for the workers are described in general outline and it is stressed that only few examples of sabotage have been recorded, and that the few there were had little impact on building activities.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af udspillets enkelte elementer. N O T A T Indholdet af udspilspakken på au pair-området 28. maj 2014 Sagsnr. 2013-8383 CAAU / hkc Udspilspakken indeholder følgende 14 forslag til ændringer af au pair-ordningen, som har til formål primært

Læs mere

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS

Kendelse. faglig voldgift. Fagligt Fælles Forbund. Mod. Dansk Byggeri. for. DK Totalentreprise ApS Kendelse I faglig voldgift Fagligt Fælles Forbund Mod Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS Mellem klageren, Fagligt Fælles Forbund, og indklagede, Dansk Byggeri for DK Totalentreprise ApS, er der opstået

Læs mere

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte.

Tyske flygtninge indkvarteret på en skole i Gentofte. Forholdene i flygtningelejrene: Danmark anbragte flygtningene i beslaglagte skoler, hoteller og haller landet over. Det vakte i foråret 1945 stor vrede i befolkningen. Også en lang række københavnske skoler

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Byggefi rmaet Johansen

Byggefi rmaet Johansen Byggefi rmaet Johansen Januar 2010 - Magasinet om byggefi rmaet Johansen 04 03 08 06 BYGGEFIRMAET JOHANSEN Indhold BYGGEFIRMAET JOHANSEN Skribenter: Lisbet Friis Møller Layout / opsætning: Amazezig Synlighed

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 02-234.844 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Jens Fejø) 5. august 2003 K E N D E L S E Georg Berg A/S (advokat Peter Stig Jakobsen, København) mod Køge Kommune (advokat Kirsten

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Side 1 af 6 Når du bruger arbejdskraft fra et andet land Dato for 28 jun 2011 10:29 offentliggørelse Resumé Vejledningen fortæller arbejdsgivere, hvordan de kan knytte udenlandsk arbejdskraft til deres

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten

Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat. omkring lokalløndannelse i. Kommuner, Regioner og Staten Vejledning og Retningslinjer for tillidsrepræsentanter og sekretariat omkring lokalløndannelse i Kommuner, Regioner og Staten 1/ Retningslinjer til Tillidsrepræsentant og konsulenter i sekretariat: 2/

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011)

30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) Bilag 1 30 Medlemsforslag om systematisk opfølgning på krav om etiske og sociale hensyn hos kommunens leverandører (2013-46011) INDSTILLING OG BESLUTNING Det foreslås, 1. at Borgerrepræsentationen pålægger

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Samfundsfag. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052426_Samfag-D 08/09/05 13:28 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Danmarks

Læs mere

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland

UDKAST. Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Dato: 18. maj 2015 Brevid: 2512790 UDKAST Politik for sociale klausuler og arbejdsklausuler i Region Sjælland Indledning Region Sjælland er en samfundsansvarlig region, som vil påtage sig et ansvar. Region

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0140): Fagligt Fælles Forbund for tømrersjakket repræsenteret ved Morten Rud Hansen (forhandlingssekretær Svend-Aage Poulsen) mod Dansk Byggeri for HUJ A/S (chefkonsulent

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser Salgs- og leveringsbetingelser Medmindre der foreligger anden skriftlig aftale, leverer ICS A/S, (herefter kaldet ICS) leverancer på følgende vilkår uanset eventuelle modstående eller afvigende bestemmelser

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523

EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2011.0010): Malerforbundet i Danmark (advokat Nicolai Westergaard) mod Danske Malermestre for E. Pihl & Søn A/S (advokat Tine B. Skyum) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer

Afslag på ansættelse på grund af familierelationer Afslag på ansættelse på grund af familierelationer En jordemoder fik afslag på ansættelse på fødegangen på et hospital fordi hendes mor var ansat på samme afdeling. Hospitalet og regionen mente ikke det

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER?

SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? 1 Notat SF I REGERING TIL DØDEN DEM SKILLER? Regeringsprojektet var arbejderristernes barn, men de har nu forladt den skude, deres højredrejede politik mere end noget andet har været med til at sænke.

Læs mere

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden.

D O M. Anklagemyndigheden har tillige anket dommen med endelig påstand om skærpelse af bøden. D O M Afsagt den 9. april 2014 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne John Mosegaard og Henrik Kirk Jensen (kst.) med domsmænd, jf. retsplejelovens 214, stk. 4). 13. afd. nr. S-3309-13: Anklagemyndigheden

Læs mere

Social dumping i telemarketing

Social dumping i telemarketing Social dumping i telemarketing skal stoppes 5 FOTO: Ansatte i telemarketing sidder flere steder tæt sammen. HK kalder arbejdsvilkårene i telemarketing for social dumping. 10 Radikale Venstre vil i dialog

Læs mere

De sociale tiltag i Københavns Kommune

De sociale tiltag i Københavns Kommune De sociale tiltag i Københavns Kommune Sociale kriterier og arbejdsløshed Lidt om Københavns Kommune 549.050 indbyggere opr. 1. januar 2012 Årligt indkøb på ca. 9 mia. kr. af vare- og tjenesteydelser København

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET

DANSK FORENING FOR UDBUDSRET DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold

Nyhedsbrev 4-2010. Indhold BOLIGADMINISTRATORERNE A/S INFORMERER Nyhedsbrev 4-2010 Hermed følger Boligadministratorernes seneste nyhedsbrev. Såfremt det ønskes i flere eksemplarer, eller ønskes fremsendt pr. mail, bedes I venligst

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere