Den danske samarbejdspolitik er et klassisk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den danske samarbejdspolitik er et klassisk"

Transkript

1 17 DE BYGGEDE BARE - de danske befæstningsarbejdere under besættelsen Af Katrine Berling, Claus Bundgård Christensen, Flemming Nielsen, Henrik Højlund Olsen, Niels Bo Poulsen, Peter Scharff Smith og Mette Thykjær danske arbejdere deltog under besættelsen i befæstningsbyggeriet ved den jyske vestkyst. Var de landssvigere? Artiklen beskriver for første gang befæstningsarbejdernes hverdagsliv og giver et indblik i motiverne bag den danske deltagelse i det tyske militære byggeri. Den danske samarbejdspolitik er et klassisk tema i dansk besættelsesforskning. Også om befolkningens forhold til samarbejdspolitikken er der lavet en række arbejder, f.eks. Hans Kirchhoffs disputats om Augustoprøret Men ikke blot sådanne dramatiske situationer giver anledning til at undersøge, hvad samarbejdspolitikken konkret betød for befolkningen. Artiklens forfattere deltog i foråret 1994 i et RUC-projekt, der tog sigte på at afdække situationen omkring de op mod 10% af den danske arbejdsstyrke, som i løbet af besættelsen tjente til livets ophold gennem ansættelse ved tyske militære byggearbejder (i det følgende kaldet befæstningsarbejde). Alene i marts 1944, da byggeriet på de tyske forsvarsværker på den jyske vestkyst kulminerede, drejede det sig om ca arbejdere. De militære byggearbejder kostede, som færdigbyggede radarstationer og flyvepladser, mange allierede flyvere livet. Ligeledes ville det på Vestkysten opbyggede kystforsvar i en evt. invasionssituation have været en kilde til store allierede tab. Betyder det, at de godt befæstningsarbejdere eller med andre ord næsten 10% af den danske arbejderbefolkning var landssvigere? Det ovennævnte RUC-projekt viser et mere nuanceret billede af motiverne bag den store danske deltagelse i den tyske militære opbygning i Danmark. Et billede skabt både gennem en række interviews og gennem det første danske kildestudium af befæstningsarbejdernes hverdag. Økonomiske vilkår Arbejderklassen var om nogen den gruppe i samfundet, der blev hårdt ramt af den tyske besættelse. Danmarks traditionelle handelssamkvem blev drastisk indskrænket og tilbage stod værnemagten, der reelt dikterede handelspolitikken. Landets skæbne var helt afhængig af tyskernes levering af livsvigtige ressourcer som brændsel, foderstoffer og gødning. Be-

2 18 ARBEJDERHISTORIE NR sætteisen resulterede derfor i en kraftig inflationsbølge, hvor især de mindrebemidlede fik følgerne at mærke. Den samlingsregering, der blev dannet umiddelbart efter den 9. april forsøgte at dæmme op for de eksplosive prisstigninger ved at skære kraftigt i bl.a dyrtidstillæget. Med et svækket Socialdemokrati og en fagbevægelse, der frygtede overgreb fra nazisterne, og et kommunistisk parti, som var sat skakmat af Hitler-Stalin pagten, var arbejderbevægelsens traditionelle talerør trængt i defensiven. Dette gav naturligvis det borgerlige Danmark mulighed for at suspendere store dele af de forbedringer, som arbejderklassen møjsommeligt havde tilkæmpet sig i løbet af de forrige årtier. Allerede i krigens første år gennemførte samlingsregeringen en lovpakke, som ramte arbejderklassen dels på deres pengepung, dels på deres muligheder for at aktionere mod de indførte overgreb. Et omfattende kriselovskompleks den 30. maj 1940 forhindrede en regulering af arbejdernes lønninger i forhold til den stadigt stigende inflationsrate, og senere på året blev det ved lov forbudt at strejke. Denne indkomstpolitiske linje medførte et reallønsfald på en sjettedel fra 1938 til Ligeledes blev arbejdsløsheden atter et aktuelt problem og nåede under de hårde vintre i 1940/41 og 1941/42 et leje, der sendte tanker tilbage til de værste år i 30'erne. Især var det arbejderne i bygge- og anlægsbranchen, der blev "frigjort" til anden beskæftigelse, og som risikerede at blive sendt til tørvemoserne, brunkulslejerne eller ungdomslejrene. Med disse udsigter for mange jord- og betonarbejdere, tømrere og murere og som følge af deres kraftige reallønsnedgang åbner der sig på mange måder en forståelse for arbejdskraftens vandring og engagement i opførslen af Hitlers Atlantvold ved den jyske vestkyst. Motiver for dette kontroversielle arbejdsforhold har der således været nok af, men om et egentligt tvangselement også har været en medvirkende drivkraft, er ikke til at verificere ud fra den hidtidige forskning. Således kan det ikke påvises, at arbejdere, der vægrede sig mod at tage henvist arbejde ved befæstningsbyggerierne, kunne miste understøttelsen og intet peger i retning af, at dette skulle have været tilfældet. Hvorfor befæstningsarbejdere? Man kan sige at befæstningsarbejdet i Danmark er uløseligt forbundet med tre elementer, der alle måtte være til stede før den situation kunne opstå, at titusinder af arbejdere, frivilligt, under danske entreprenører og til danske overenskomster, kom til at stå som fremstillere af de ca større og mindre militære bygningsværker, den tyske værnemagt havde etableret i Danmark ved krigsafslutningen. De danske arbejdere byggede alt fra mandskabsbarakker over flyvepladser til det gigantiske kanonanlæg i Hanstholm, der beskyttede indsejlingen til Skagerak og dermed søtransporten til Norge mod allierede skibe. Hermed er også sagt, hvad den grundlæggende årsag til befæstningsbygggeriet var: Tyske ønsker om en beskyttelse af de tysk beherskede områder mod allieret indtrængen, noget der især har sat sig spor i de velkendte bunkers, der ligger spredt langs Vesterhavskysten. Den såkaldte samarbejdspolitik overfor den tyske besættelsesmagt betød for det andet, at regeringen, dels som en koncession til Tyskland og dels for at forhindre tvangsudskrivninger, tillod danske entreprenørfirmaer og arbejdere at træde i tysk tjeneste, når det gjaldt etableringen af de militære anlæg. Endeligt sikrede de første krigsårs massive arbejdsløshed og faldende levevilkår for arbejderbefolkningen den nødvendige og frivillige arbejdskraft. Regeringens holdning til befæstningsarbejdet Regeringens de facto godkendelse af, at danske firmaer påtog sig arbejde for værnemag-

3 DE BYGGEDE BARE 19 Ralgravning til befæstningsbyggeriet ved Oksbøl ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv) Befæstningsarbejdere i Oksbyområdet ca En pause i arbejdet - bemærk at arbejderen til venstre holder en pistol i hånden. (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv)

4 20 ARBEJDERHISTORIE NR ten, blev bl.a. begrundet med, at man ville undgå, at tyske firmaer og arbejdskraft i stor stil fik fodfæste i landet. Det ville være skæbnesvangert for arbejdsmarkedsforholdene i Danmark, og politikerne frygtede yderligere en nazificering af den danske arbejdsstyrke. Hvis man derimod fik danske firmaer til at påtage sig arbejdet med dansk arbejdskraft, ville det hjælpe på beskæftigelsessituationen, samtidig med at man fastholdt firmaerne på de interne danske arbejdsmarkedsregler. Det er i øvrigt værd at bemærke, at man fra officielt hold tilsyneladende ikke overvejede de danske firmaers engagement for værnemagten ud fra det moralsk forsvarlige i at hjælpe besættelsesmagten med at befæste landet. Fra politisk hold gik man ud fra, at befæstningerne under alle omstændigheder ville blive opført, og det derfor handlede om at få indflydelse på forløbet. Udover ønsket om at man ved opførelsen benyttede dansk arbejdskraft, lå der med godkendelsen fra politisk side yderligere et ønske om at kontrollere omfanget af arbejdet, sådan at man kunne holde hånd i hanke med udgiftsniveauet. At arbejdet skulle udføres under danske overenskomster, opfattedes som et udtryk for, at det ikke ville være muligt at lokke arbejderne med høje lønninger. Efterhånden som befæstningsbyggeriet voksede - både i fysisk og økonomisk forstand - blev man fra officielt hold overbevist om nødvendigheden af en kontrol rettet både mod løn- og materialeudgifterne. På grund af Organisation Todts (OT, se nedenfor) særlige aftaler med de danske firmaer ville en kontrol med omkostningerne også kunne regulere firmaernes fortjeneste i en vis grad. Forskellige foranstaltninger blev iværksat, men ofte med et meget ringe resultat. Man påviste, at omkostningsniveauet var eksploderet og generelt lå alt for højt. Problemet var ikke at påvise skævhederne, men at få ændret på forholdene, og det viste sig stort set umuligt. Da OT som bygherre ikke var synderligt interesseret i prisen på det udførte arbejde, fordi pengene blev hævet i Nationalbanken, medførte det, at prisen for befæstningsværkerne ikke stod i et realistisk forhold til den faktiske arbejdsydelse. Entreprenørernes muligheder for en pæn fortjeneste var store, da OT havde forpligtet sig til at betale meget høje honorarer for det udførte arbejde beregnet ud fra omkostningsniveauet. Det betød populært sagt, at fortjenesten røg i vejret som følge af de høje omkostninger. Dette forhold smittede af på lønudviklingen, da det ikke var noget problem for entreprenørerne at give en høj løn (god akkord), når man var sikret en omkostningsreguleret fortjeneste. Da de dansk/tyske forhandlinger vedrørende kontrolmulighederne var meget langvarige og besværlige, til dels som følge af tysk modstand, resulterede det i, at kontrollen i realiteten ikke fik nogen gennemslagskraft, hverken når det drejede sig om omkostninger til løn, materialer eller firmaernes fortjenester. En medvirkende årsag var, at Udenrigsministeriets Kommiterede i Industrisager, som skulle varetage kontrollen, ikke havde nogen sanktionsmuligheder, hvilket betød, at hvis firmaet ikke selv var interesseret i at blive kontrolleret, kunne det undlade at indsende de nødvendige regnskaber eller oplysninger. Altsammen var det medvirkende til, at bl.a. lønningerne ved befæstningsbyggeriet var højere end ved tilsvarende civilt arbejde, selv om det netop var dette, man fra statens side havde søgt at undgå. Hvis arbejdsløsheden i sig selv ikke var nok incitament for en ung københavnsk arbejdsløs til at forlade kone og børn og drage til vestkysten (hvor det meste byggeri lå), sikrede entreprenørernes og den tyske byggeorganisation "Organisation Todts" omgåelse af de fastsatte maksimallønninger altså en løn, der lå betragteligt over landsgennemsnittet. Organisation Todt Det vil her være på sin plads lidt nærmere at komme ind på, hvad Organisation Todt var for et foretagende, selv om de fleste befæstningsarbejdere ofte kun havde en beskeden kontakt

5 DE BYGGEDE BARE 21 med det OT-personel, der var repræsenteret på den lokale arbejdsplads. Organisation Todt var opkaldt efter den første leder og stifter, Fritz Todt, og organisationen blev først kendt af offentligheden i Inden da havde Fritz Todt som direktør for vejvæsenet medvirket ved flere store projekter såsom opførelsen af "die Reichsautobahn". Efter 1938, hvor organisationen blev kendt i forbindelse med opførelsen af den såkaldte "Vestvold", blev organisationen for alvor en del af rustningsindsatsen i Tyskland. Todt fik ansvaret for bevæbning og ammunition, men han døde kort efter, hvorefter organisationen blev overtaget af Albert Speers rustningsministerium. At beskrive strukturen i OT er temmelig uoverskueligt. Dette skyldes bl.a., at OT i forbindelse med de tyske erobringer fik et meget udstrakt operationsområde, og dertil kom, at organisationen udførte mange forskelligartede opgaver. En af de vigtigste opgaver var naturligvis opførelsen af Atlantvolden, der som bekendt strakte sig over et meget stort geografisk område. Det meste af arbejdet blev styret gennem ret selvstændige "Einsatzgruppen", som f.eks. "Einsatzgruppe Wiking", som dækkede Norge og Danmark. Under disse grupper var der en del mindre administrative enheder, og nederst finder man OT-repræsentationen på den enkelte byggeplads. Hvis et firma skulle registreres som et OT-firma, krævedes det, at der medfulgte et minimum af administrativt personel fra Tyskland. Organisation Todt fungerede som bygherre i kontakten med de danske firmaer, selv om de færdige anlæg som oftest skulle bruges af enten hæren eller marinen, der kunne betragtes som overbygherre. OT indgik aftaler med de danske entreprenører, hvorefter den største del af OTs arbejde bestod i at kontrollere, at aftalerne blev overholdt. Der var forskellige måder, hvorpå man kunne komme til at arbejde for OT: I forbindelse med befæstningsarbejderne på den jyske vestkyst var den mest almindelige metode, at OT udfærdigede en kontrakt med et firma, hvorefter firmaet selv stod for at fremskaffe arbejdskraft. Derudover kunne man melde sig individuelt til OT, hvorefter man blev sendt til et firma, som arbejdede for OT enten i Danmark eller i udlandet. Efterhånden som OT ekspanderede, blev behovet for arbejdskraft dog langt større, end det kunne løses af frivillighedens vej, og tvangsudskrivning af arbejdskraft blev herefter benyttet i stor stil. Denne praksis var begyndt tidligt i krigen, og kom efterhånden til at omfatte en meget stor del af OTs arbejdsstyrke. Truslen om tvangsudskrivning spillede også en rolle i de politiske overvejelser i Danmark, men her i landet blev det ved truslerne. Den til tider endog meget høje løn, som danske og tyske værnemagtsentreprenører gav, blev i øvrigt en af hovedanklagerne mod befæstningsarbejderne i den borgerlige del af den illegale presse. Således lød det i Frit Danmarks Sydvestjyllands-udgave: "Det er trist at se Arbejderne fra Egnen strømme til for at gøre Tyskernes Arbejde og tjene deres Blodpenge". I et senere nummer bringes der ligefrem en advarsel til dem som har "forladt vellønnet samfundsgavnligt Arbejde for at tjene Tyskernes syntetiske Guld ved at ødelægge Vestkysten." Hårde ord, men passede de, når man går dybere ned i befæstningsarbejdernes hverdag og oplevelser? Det skal vi nu se belyst med eksempler fra Esbjergområdet. Befæstningsarbejdet i Esbjergområdet Esbjerg og omegn var fra besættelsens første år målet for enkelte tyske befæstningsopførelser og blev i løbet af besættelsen et af de områder i Danmark, hvor der var flest befæstningsarbejdere beskæftiget. Det drejede sig dels om lokale arbejdere og bønder, og dels fra 1943, hvor der for alvor blev etableret et egentligt invasionsforsvar, også om udenbys arbejdere i stort tal. Den første november 1943 modtog general von Hanneken en ordre fra den tyske hærs overkomando om at flytte sit hovedkvarter til Jylland. Allerede to dage senere udsendtes der

6 22 ARBEJDERHISTORIE NR et direktiv fra Adolf Hitler den såkaldte "Weisung Nr. 51". Heraf fremgik det, at invasionen nu kunne forventes overalt langs de vesteuropæiske kyster, og at forsvaret derfor skulle udbygges. Disse overordnede strategiske beslutninger, der udgik fra Berlin, fik meget hurtigt konsekvenser for Esbjerg. Ca. 4 uger efter udsendelsen af Weisung Nr. 51 blev politimestre, borgmestre og sognerådsformænd i området informeret om, at Esbjerg og de omliggende landkommuner omgående skulle påtage sig ansvaret for indkvartering og bespisning af de tusinder af befæstningsarbejdere, som nu kunne forventes at ankomme. Indkvartering Der kunne vælges mellem to forskellige indkvarteringsformer: offentlig og privat indkvartering. Man foretrak fra Esbjerg byråds side den første løsning og godt det samme for natten mellem d. 27. og 28. november blev kartoteket over private indkvarteringsmuligheder stjålet! Til den offentlige indkvartering anvendtes 11 store indkvarteringssteder, mest gymnastikhaller, skoler og lignende. Denne form for indkvartering var imidlertid meget spartansk og ikke populær blandt arbejderne, som gentagne gange klagede over forholdene. Det kom således flere gange til episoder mellem befæstningsarbejdere og entreprenører, der havde stillet deres ansatte gode indkvarteringsforhold i udsigt. I Esbjerg begyndte tilstrømningen til de offentlige indkvarteringspladser i løbet af 1944 da også at klinge af til fordel for logi i pensionater og lignende, som befæstningsarbejderne selv skaffede sig. Bespisning Mange af de interviewede befæstningsarbejdere vurderede stedet, hvor de boede, ud fra den mad de fik at spise. Det kan ikke undre, da en arbejdsdag kunne være både lang og hård. I Esbjerg oprettede man to store bespisningssteder, der hver kunne modtage 300 mand af gangen. Bespisningen blev i øvrigt et af de største problemer for kommunen ikke mindst økonomisk. Det viste sig nemlig hurtigt, at de firmaer, hvor arbejderne var ansatte, ikke som aftalt var indstillede på at betale for arbejdernes kost. Gang på gang måtte de tyske bygherrer fra Organisation Todt således gribe ind og presse firmaerne til at betale. Et andet stort problem var kvaliteten af den mad, der blev serveret. Især blev der klaget over de madpakker, som befæstningsarbejderne fik sendt med ud på byggepladserne. Men heller ikke den varme aftensmad levede altid op til forventningerne: "Så fik vi noget elendigt hundeæde i lejren. Den ene dag, da fik vi øllebrød, og der var musestumper i", husker en befæstningsarbejder om madens kvalitet i en arbejderlejr. I en samtidig beretning, skrevet af en af lederne af indkvarteringen i Esbjerg, kan man læse om, hvordan utilfredsheden manifesterede sig i en "samlet Demonstration med storm på Køkkenet", hvorunder "Arbejderne brød ind på Lageret, brækkede Kasser op og anvendte Indholdet (Oste, Makaroni m.m.) som Kasteskyts." Entreprenørerne De meget omfattende byggerier og til tider let tjente penge virkede som en magnet på tvivlsomme firmaer. Det var således ikke ualmindeligt, at de interviewede huskede deres arbejdsgivere under øgenavne som f.eks. "Fupkjær". Disse firmaers indtog betød da utvivlsomt også, at der skete et skred i almindelig forretningsetik og anstændighed. Men deres ofte håbløse kontrol med egen virksomhed kunne også komme den enkelte arbejder til gode. En tidligere befæstningsarbejder huskede således, hvordan han hævede løn i to forskellige firmaer uden nogensinde at møde på arbejde. Et ganske godt billede af et af disse firmaer kan man få af den førnævnte beretning fra Esbjerg. Første gang man hører om firmaet

7 DE BYGGEDE BARE 23 Bygherrerne- den tyske byggeorganisation Todts personale i Nymindegablejren ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv) Befæstningsarbejdere i Oksbyområdet ca (Blåvandshuk Egnshistoriske Arkiv)

8 24 ARBEJDERHISTORIE NR Johansen & Olsen er den 4. januar 1944, hvor firmaet meddeler kommunen, at der kan forventes ca. 130 mand fra København en af de nærmeste dage. Kommunen meddeler, at det ikke kan lade sig gøre, da der foreligger en aftale med Organisation Todt om, at arbejdsstyrken ikke må forøges. Den 6. januar ankommer der på trods af aftalen over 100 mand. Man vælger dog p.g.a. "den urolige stemning" at indkvartere arbejderne. Den næste dag får man kontakt med en bogholder Albech, der repræsenterer firmaet. Under det efterfølgende møde med ham kommer det frem, at firmaet ikke ejer nogen kapital og derfor ikke kan betale for arbejdernes kost og logi. Det kommer ligeledes frem, at den Olsen, der figurerer i firmaets navn slet ikke eksisterer, og bogholderen må indrømme, at han er den egentlige ejer af firmaet. Den sidste gang man hører om Johansen & Olsen er 9. januar 1944, hvor det kommer kommunen for øre, "at en mindre Flok for nyligt indfangede en af Firmaets Ledere Albech Johansen og gennembankede ham." Befæstningsarbejderne fik et dårligt rygte. Som vi så det ovenfor, lagde de illegale blade ikke fingre imellem, og forfatteren af den her citerede beretning kalder dem ligefrem "den værste bærme fra Københavns sidegader". Der er da heller ingen tvivl om, at arbejdertilstrømningen, som bragte flere tusinde arbejdere til Esbjerg-området, havde en meget mærkbar indflydelse. Kombinationen af en relativ stor by, mange tyske soldater og de udefra kommende arbejdere sætter deres tydelige spor i politirapporterne: en sand kriminalitetsog voldsbølge ramte byen. Arbejdspladsen Byggepladserne var tyske militære områder, afspærrede for den almindelige offentlighed. Der skulle vises legitimation i form af det såkaldte Ausweis, når arbejderne ankom tidligt om morgenen, ofte efter flere timers kørsel med lokale vognmænd. Den slags forholdsregler var naturlige, da det tyske Regelbausystem, med flere hundrede typer bunkers, ville blive afsløret og katalogiseret af de allierede, hvis fotografier og tegninger slap ud. Derfor er det også temmeligt overraskende, at det billede, der tegner sig af befæstningsarbejdspladserne, i flere tilfælde vidner om ringe opsyn og stor bevægelsesfrihed for den enkelte arbejder. F.eks. var det ikke helt ualmindeligt, at befæstningsarbejderne lod sig fotografere på arbejdspladsen. Den generelle forvirring omkring mønstring og kontrol med det store antal arbejdere, samt interne tyske kompetencestridigheder kan være en del af forklaringen på dette forhold. En række delvist uafklarede forhold mellem de tyske bygherrer og den danske stat, bl.a. vedrørende lønkontrollen, har ligeledes medvirket til at skabe et tomrum, der åbnede muligheder for initiativrige arbejdere. Således vidner vores kilder f.eks. om en del strejkeaktivitet, forårsaget af ønsket om højere løn, på de ellers ofte yderst vellønnede arbejdspladser. Derimod er der ikke tegn på, at strejkeaktivitet skulle være udløst af en national kamp mod besættelsesmagten. De, der ikke mente, at de tjente nok, havde også andre muligheder for at opnå "en anstændig løn". En tidligere arbejder beretter: "Det vi tjente på var snydeakkorder. Du lavede 20 meter, og så fik du for 100 meter." Det manglende opsyn og de løse rammer blev i det hele taget ofte fremhævet, når samtalen med de tidligere befæstningsarbejdere faldt på aflønningen: "Så sagde jeg, der var for lidt i min lønningspose. Så fik jeg pengene. Jeg fik fand'me også dem, jeg havde fået i forvejen. Jeg sagde selvfølgelig ingenting. Så fik jeg jo dobbeltløn." Også tyveri og smårapseri har for nogle været en måde at supplere lønnen på. Der fortælles om salg af den sparsomme cement til lokale bønder og om hjemtagning af koks og træ i stor stil. Myten om sukkeret i betonen Omgåelsen af reglerne for egen vindings skyld var i større eller mindre omfang prakti-

9 DE BYGGEDE BARE 25 seret på samtlige arbejdspladser. Var mulighederne til stede, kunne opsætsighed dog også bevæge sig over i sabotage. En omfangsrig sabotage vidner vores kilder ikke om, men enkelte defekte blandemaskiner og lignende skyldes uden tvivl arbejdersabotage. Et stykke tømmer i blandemaskinens "snegl" er en af de klassiske sabotageformer, de interviewede omtalte. Langsomt og sjusket arbejde kunne også opfattes som en form for sabotage. "Det var jo fantastisk, det tyskerne kunne lave, selv om vi lavede så lidt som muligt," udtalte en af befæstningsarbejderne. Han pointerede ligeledes, at det var en sport at lave så lidt som muligt og samtidig virke flittig, men illustrerer samtidig med sin udtalelse konflikten mellem "det stille arbejde" og den hastige fremvækst af det store antal betonbyggerier på vestkysten. For det var en klar bremse på sådanne sabotageformer, at arbejdet som oftest blev udført på akkord. Hvis man søger at belyse forholdet mellem den sociale og den nationale kamp, set i lyset af strejkeaktiviteten hhv. langsomt arbejde på den enkelte arbejdsplads, ser det dog stadig ud til, at arbejdsnedlæggelserne først og fremmest havde et økonomisk motiv. Den senere fokusering på og opfattelse af problemerne på arbejdspladserne som værende udtryk for national modstand, synes først at være blevet etableret efter krigen, som en del af den udbredte konsensus-opfattelse om det kæmpende Danmark. Snakker man bunkere og sabotage er det først og fremmest værd at nævne den meget sejlivede myte om sukker i betonen, der den dag i dag lever i bedste velgående. Både gennem interviews, illegale blade og almindelig færden er vi stødt på historier om bunkere, der falder sammen som smør, efter danske arbejdere har hældt sukker i betonen. Ingen førstehåndsvidner og ingen skriftlige kilder kan dog understøtte dette, og foretagendet virker da også absurd set i lyset af sukkerrationeringen. Enkelte befæstningsarbejdere bemærkede uopfordret selv det usandsynlige i sukkerhistorierne, grundet de voldsomme mængder sukker, der havde været nødvendige. Nazistisk aktivitet De specielle forhold omkring befæstningsarbejdspladserne udmøntede sig også rent politisk på en måde, der var unik i forhold til andre danske arbejdspladser. Ikke overraskende var der muligheder for danske nazistiske interesser, som ved befæstningsbyggeriet kunne udfolde sig i ly af værnemagtens militære nærhed. Der er således eksempler på nazistisk foreståelse af indkvarterings- og bespisningsfaciliteter på enkelte arbejdspladser uden protester fra De samvirkende Fagforbund (D.s.F). Et udtryk for fagforbundenes pressede situation placeret mellem de konkrete hændelser på arbejdspladserne og et Socialdemokrati, der i samlingsregeringen var politisk bundet som aldrig før. Konkrete eksempler på nazistisk aktivitet er Nymindegab og Blåvand. I Blåvand stod den nazistiske fagforening "Det Danske Arbejdsfælleskab" for arbejdernes kost og logi. Her udbrød der i juni/juli 1943 en konflikt i lejren, muligvis forårsaget af politiske problemer, men tilsyneladende først og fremmest på grund af uenighed om betaling for kost og logi. Som et kuriosum kan det nævnes, at en D.s.F. skrivelse beretter om, hvordan arbejderne klager over hygiejnen. Således skulle den lokale læge efter sigende ugen før skrivelsen have fjernet 5 køkkenpiger, der alle havde syfilisudslet. Projektarbejdets forløb Ved uddelingen af Arbejderhistorieprisen i december 1994 blev valget af nærværende projekt om "De danske befæstningsarbejdere under den 2. Verdenskrig" motiveret med, at der var tale om nye kildestudier indenfor besættelsestidens historie, samt at projektet var resultatet af et samarbejde mellem 7 studerende. Som tidligere nævnt er det foreliggende projekt det første egentlige kildestudie, der forsøger at kortlægge forholdene omkring opførelsen af befæstningerne ved den jyske vestkyst. Der er indtil nu ikke foretaget grundstu-

10 26 ARBEJDERHISTORIE NR dier indenfor området, og der findes derfor ikke et samlet opslagsværk eller lignende vedrørende danske arbejdere i besættelsesmagtens tjeneste. Det ligger derfor i sagens natur, at samtlige oplysninger vedrørende opførelsen af byggeriet, dels med henblik på det politiske beslutningsplan og i den praktiske gennemførelse med hensyn til mobilisering af arbejdskraften samt organisering af arbejdernes indkvartering og bespisning m.m., måtte tilvejebringes ad den lange vej gennem arkiverne. Projektgruppen fra Roskilde Universitetscenter var derfor i den situation at måtte starte helt fra bunden uden sikre forvisninger om, at der fandtes noget om emnet. Projektarbejdet, der strakte sig over 4 måneders forløb som et typisk projektarbejde på RUC: Gruppen fandt sammen omkring emnet samarbejdspolitikken under besættelsen, og ideen om at skrive befæstningsarbejdernes historie udviklede sig derefter fra møde til møde. Hvordan opsporer man oplysninger eller for den sags skyld mennesker, der har været med ved en bestemt begivenhed, der ligger 50 år tilbage? Hovederne blev lagt i blød. Projektgruppen forhørte sig i første omgang hos en lang række arkiver, dels lokalhistoriske, dels landsdækkende, om hvorvidt de i pågældende arkiv havde materiale liggende, der på nogen måde kunne informere om befæstningsarbejderne. Nogle opkald bar omgående frugt, men mange telefonopringninger var i første omgang frugtesløse. Stor beredvillighed fra diverse arkivmedarbejderes side førte projektgruppen til nye kontakter, dels til andre lokalhistoriske arkiver, dels til privatpersoner, der igen kunne formidle kontakter til tidligere befæstningsarbejdere, eller som selv lå inde med erfaringer og oplysninger. Åbenheden og beredvilligheden til at hjælpe har haft altafgørende betydning for at kunne komme så tæt på historien som muligt. Et yderligere tiltag i arbejdet med at skaffe sig relevante oplysninger gjorde projektgruppen, idet der blev taget kontakt til en række københavnske lokalaviser for at få lov at bringe en artikel, der kunne skabe opmærksomhed om emnet og bringe projektgruppen i forbindelse med tidligere befæstningsarbejdere eller andre personer, der havde haft forbindelse til byggeriet. Kun ét lokalblad ville optage artiklen, hvilket der senere kom 4 interviews ud af. Da det stod klart, at de vestjyske lokalarkiver besad den største mulighed for at få adgang til materiale og viden om emnet (og i øvrigt viste sig mest interesseret i emnet), tog gruppen til vestkysten i 8 dage for at indsamle så meget materiale som muligt. Dette førte til fundet af de mest betydningsfulde kilder for projektet, uden hvilke der næppe var kommet substans i opgaven. Foruden en stor mængde skriftlige kilder og fotos, samtaler med interesserede mennesker fra vestkysten og 5 yderligere interviews med tidligere befæstningsarbejdere, benyttede projektgruppen desuden lejligheden til at besigtige et større udsnit af selve befæstningsbyggeriet, for derved at sætte projektarbejdet i perspektiv og øge forståelsen for, hvilken slags arbejde og arbejdspladser, der var tale om. Efter endt research-ophold ved vestkysten foregik der en omfattende gennemgang af yderligere arkivmateriale fra ABA og Rigsarkivet. Dernæst kunne skrivearbejdet påbegyndes, og de knap 200 sider samt bilag kunne afleveres. At arbejde som gruppe har sine indlysende fordele i et arbejde som dette, hvor arbejdskraften syv-dobledes. "For mange kokke fordærver maden" vil nogle måske indvende. Men hvis menuen på forhånd er tilrettelagt, og man derefter deler retterne mellem sig, så sker der ikke de store ulykker, hvis én skærer tomater til en andens salat. Tværtimod går det hurtigere, man kan opnå større resultater, og man når ikke at miste appetitten! Dette må siges at være yderst tilfredsstillende for studerende i evig tidsnød.

11 DE BYGGEDE BARE 27 For en mere detaljeret gennemgang af den ovenfor beskrevne problematik henvises til projekt-rapporten, som kan lånes på Roskilde Universitetsbibliotek, Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv og Det Kongelige Garnisionsbibliotek - Kastellet. Artiklen er skrevet af en gruppe historie-studerende fra RUC på baggrund af projektet: "De danske befæstningsarbejdere under den anden verdenskrig." Projekt fra Institut for Historie og Samfundsforhold på Roskilde Universitetscenter foråret Hvis der blandt læserne skulle være tidligere befæstningsarbejdere, som er interesserede i at lade sig interviewe arbejder 3 af gruppens medlemmer fortsat med befæstningsarbejdernes historie. Kontakt: Claus Bundgård Christensen, Telefon Abstract Berling, Katrine et al., The simply built... Danish Fortification Workers during the Years of Occupation Arbejderhistorie 2/1995, p ,000 Danish fortification workers took part in the building of the Atlantic Wall on the west coast of Jutland from 1943 to The background for this was the weakening of the labour movement during the years of occupation with its policy of collaboration, pressure exerted on the Government because of it, and mass unemployment during the early years of the Occupation which as far as the workers were concerned resulted in massive cuts in real wages. The conditions for the workers are described in general outline and it is stressed that only few examples of sabotage have been recorded, and that the few there were had little impact on building activities.

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008

ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V. København den 23. april 2008 RADIO- OG TV-NÆVNET ROJ TV Att.: Manouchehr Tahsili Zonoozi H C Andersens Boulevard 39 1553 København V København den 23. april 2008 Afgørelse vedrørende klage fra Den Tyrkiske Ambassade i Danmark Radio-

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365

Kollaps. Opgave #3. Mercedes-huset i Vejle. Afleveret: 2005.04.14. 11961 - Konstruktionsdesign. Anders Løvschal, s022365 Kollaps Opgave #3 Mercedes-huset i Vejle Titel: Mercedes-huset i Vejle Afleveret: 2005.04.14 DTU-kursus: Studerende: 11961 - Konstruktionsdesign Teddy Olsen, s011271 Anders Løvschal, s022365 Opgaven At

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.

Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen.

www.cfufilmogtv.dk 6. Jeg fortryder intet Hitler var begejstret for Leni Riefenstahls film om nazismen. Leni Riefenstahl filminstruktøren Filmen indgår i en serie med 5 titler under overskriften Hitlers kvinder Udsendelse 2: Leni Riefenstahl - filminstruktøren ------------------------------------------------------------------

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER.

KRITISKE ANALYSER. Notat UDFALD AF DAGPENGESYSTEMET PÅ OP TIL 32.000 I HELE 2013 TRUER. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. Ikke partitilknyttet kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Virksomheder forventer ingen lønstigninger

Virksomheder forventer ingen lønstigninger Januar 2010 Virksomheder forventer ingen lønstigninger Mere end hver anden privat arbejdsgiver forventer lønstigninger på et rundt nul i 2010 Det står i skærende kontrast til forventningerne i den offentlige

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland,

Oprøret ved Kalø. et rollespil om magt i middelalderen. I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, Oprøret ved Kalø et rollespil om magt i middelalderen I Jylland er bondeoprøret slået ned. Bønderne er vendt desillusionerede hjem til Djursland, bekymrede for deres fremtid og den straf, der er pålagt

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916.

Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. Vejrup Sognearkiv -da toget kom til Vejrup i 1916. I år er det 100 år siden toget kom til Vejrup helt nøjagtigt åbnede Grindstedbanen den 1. december, 1916. Hvor stor en begivenhed det har været, kan vi

Læs mere

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse

Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Bortfald af arbejds- og opholdstilladelse Henstillet til justitsministeriet at tage en sag vedrørende bortfald af opholdsog arbejdstilladelse op til fornyet overvejelse, idet det efter min opfattelse var

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 13. maj 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt

Læs mere

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve

EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI. Bunden prøve EKSAMEN ARGUMENTATIONSTEORI Bunden prøve Prøven består af to dele: 1) En analyse og vurdering af Naser Khaders argumentation i kronikken Jeg ville aldrig forlade mine børn i et krigsramt land, ville du?

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand.

Sagen blev mundtligt forhandlet den 3. april 2013 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Kendelse i faglig voldgiftssag FV2013.0033, afsagt den 12. april 2013 Fagligt Fælles Forbund (forhandlingssekretær Jacob Scavenius) mod Dansk Byggeri for HEFA Wallsystems Denmark A/S (konsulent Erling

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag).

AO 1. Der ønskes en begrundet forvaltningsretlig stillingtagen til det beskrevne hændelsesforløb. Vedlagt: Planlovens 19, stk. 1, og 58 (uddrag). AO 1 Anders Andersen ansøgte den 9. februar 2011 Storby Kommune om dispensation fra den for området gældende lokalplan, jf. planlovens 19, stk. 1, således at han kunne opføre en mindre tilbygning til sit

Læs mere

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien?

3) Hvordan fik I overhovedet kendskab til medarbejderkontrakterne - altså hvad fik jer til at starte historien? -------------------------------------- Jens Anton Tingstrøm Klinken Mobil: 40 53 78 20 Mail: jat@klinken.dk Fra: Rikke Christensen [mailto:rikke444@msn.com] Sendt: 26. marts 2012 17:36 Til: jat@klinken.dk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen.

Eksplosionen i Flensborg 14. juni Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Eksplosionen i Flensborg 14. juni 1945 - Ødelæggelsen af de fire danske torpedobåde af Dragen- og Glenten-klassen. Marinehistorisk Tidsskrift nr, 4, november 2002, bragte en artikel af undertegnede, der

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben

Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Afslag på forlængelse af tilladelse til køb og salg af våben Henstillet til justitsministeriet at genoptage behandlingen af en ansøgning om forlængelse af en tilladelse til at forhandle våben m.v., idet

Læs mere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere

Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA Kampagne og Analyse Februar 12 Undersøgelse blandt FOA-medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren om erfaringer med selvmord og selvmordforsøg blandt borgere FOA har i perioden fra 13.-. december 12

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet

REDEGØRELSE. Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Hospitalsenheden Vest Ledelsessekretaritatet Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 REDEGØRELSE Tysk kvindes død på parkeringspladsen ved Regionshospitalet Ringkøbing Dato 22-04-2008 PØJ/åz

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV ): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0200): Fagligt Fælles Forbund for Murersjakket, René Bay Lodahl, Frank Lindholm og Per René Nielsen, på byggepladsen Vitus Bering i Horsens (Opmåler Jens A. Knudsen)

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 944 Offentligt Talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AI-AL om transportvirksomheder med datterselskaber uden for Danmark

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB

UNDERVISNINGSINSPIRATION ESBJERG MUSEUM HSB UNDERVISNINGSINSPIRATION Undervisningsinspiration til MODSTAND Esbjerg Ribe Bramming 1940-45 Særudstilling på Esbjerg Museum 03.05.15-08.01.17 Fag: Historie Målgruppe: 7.-9. klasse Kompetenceområde: Kildearbejde

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009

CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 CODE OF CONDUCT ID HUSET A/S Marts 2009 1. Introduktion 1.1 Formål Formålet med denne code of conduct er at sikre, at id husets leverandører i videst muligt omfang driver deres virksomhed i overensstemmelse

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte

Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte NOTAT 10. september 2009 Beskæftigelsesministeriets arbejdsretlige notater: alkohol- og narkotikatestning af ansatte Ministeriet modtager jævnligt forespørgsler omkring arbejdsgivers adgang til at kræve,

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

København 7. september 2017

København 7. september 2017 København 7. september 2017 BILAG: Udlandsdanskeres kommentarer (juli-august 2017) til evt. folkepensionsreform. Danes Worldwide påbegyndte i juli, 2017 en kvalitativ undersøgelse af Tilbagetrækningsudspillets

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller:

Lad os først se på selve resultatet af de to udbudsrunder. Det har jeg prøvet at vise i to tabeller: Licitation af bustrafikken - danske erfaringer v/ Niels Mortensen, Amtsrådsforeningen Fra 1979 til 1994 brugte trafikselskaberne uden for HT en standardkontrakt som grundlag for aftaler med de vognmænd

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Det danske sprogs stilling i grænselandet Knud Fanø Sprog i Norden, 1986, s. 69-73 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk språksekretariat

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0035): Fagligt Fælles Forbund for A, B, C og D (Advokat Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Hans Jørgensen & Søn A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret

Blåvandshuk Lokalarkiv Ole K. Christensen Varde Museum Holger Grumme Nielsen Bevaringsforeningen for Varde Forsvaret Samlede indkomne bemærkninger til nedrivningsanmeldelse af bevaringsværdige bygninger (Stampemøllen) på Grærup Havvej 2A, 6840 Oksbøl samt partshøring i forbindelse med varslet 14)forbud mod nedrivning

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere