Virksomhedsregnskab. April Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsregnskab. April 2001. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet"

Transkript

1 Virksomhedsregnskab April 2001 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

2 Fiskeridirektoratet Virksomhedsregnskab April 2001

3 0LQLVWHULHWÃIRUÃ) GHYDUHUÃ/DQGEUXJÃRJÃ)LVNHUL )LVNHULGLUHNWRUDWHW Fiskeridirektoratets virksomhedsregnskab Udgivet af Fiskeridirektoratet April årgang ISBN Oplag: 700 Forsidelayout: Schultz Grafisk Trykning: Schultz Grafisk Billede på forside: Billedetitel: Bundgarnsnet og pæle, Begtrup Vig, Mols Foto:ÃMorten Rasmussen/Biofoto Fiskeridirektoratet Stormgade København K Tlf Fax Telex fm dk ÃIG#IGGN Hjemmeside:ÃZZZIGGN

4 ,1'+2/'6)257(*1(/6( %(5(71,1* 1.1 VIRKSOMHEDEN... 5 Ã)LVNHULGLUHNWRUDWHWVÃIRUPnOÃRJÃKRYHGIRUPnO Ã6DPDUEHMGVSDUWQHUH 1.2 BERETNING FOR... 6 Ã)LVNHULNRQWURO Ã+\JLHMQHNRQWUROÃPY Ã5HJHOXGVWHGHOVHÃRJÃORYIRUEHUHGHQGHÃDUEHMGH Ã,QIRUPDWLRQ Ã5HVXOWDWNRQWUDNW Ã0nORSI\OGHOVHÃIRUÃ Ã5HVVRXUFHU Ã2UJDQLVDWLRQÃRJÃSHUVRQDOH Ã9XUGHULQJÃDIÃGHÃRSQnHGHÃUHVXOWDWHU 1.3 DE KOMMENDE ÅR...12 Ã)LVNHULNRQWUROÃLÃ Ã6NLEHQH Ã,7XGYLNOLQJ Ã,QIRUPDWLRQ Ã NRQRPLVW\ULQJÃRJÃ1DYLVLRQÃ6WDW Ã5HVVRXUFHU '5,)765(*16.$% 2.1 REGNSKABSPRAKSIS DRIFTSREGNSKAB FOR FORKLARING PÅ AFVIGELSER MELLEM BUDGET OG REGNSKAB FOR AKKUMULERET RESULTAT BEVILLINGSAFREGNING AFSTEMNING TIL STATSREGNSKAB (68/7$7$1$/<6( 3.1. OVERSIGT OVER HOVEDFORMÅL HOVEDFORMÅL 1 LANDINGSKONTROL...22 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$NWLYLWHWVRYHUVLJW Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3.3 HOVEDFORMÅL 2 HYGIEJNEKONTROL...26 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã*HE\UHU Ã$NWLYLWHWVRYHUVLJW Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3.4 HOVEDFORMÅL 3 FERSKVAND/KYSTNÆR KONTROL...29 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$NWLYLWHWVRYHUVLJW Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3.5 HOVEDFORMÅL 4 SØVÆRTS KONTROL...31 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$NWLYLWHWVRYHUVLJW Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3

5 3.6 HOVEDFORMÅL 5 BUGSERING, REDNING...33 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$NWLYLWHWVRYHUVLJW Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3.7 HOVEDFORMÅL 6 ØVRIGE TILSYN, LOVFORBEREDENDE ARBEJDE...35 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 3.8. HOVEDFORMÅL 8 EDB OG STATISTIK...37 Ã5HVXOWDWPnO Ã5HVXOWDWRSJ UHOVH Ã$QDO\VH Ã9XUGHULQJ 7,/6.8'65(*16.$% 3(5621$/(Ã2*Ã25*$1,6$7, ORGANISATION...40 Ã QGULQJHUÃLÃRSJDYHYDUHWDJHOVHQÃLÃ 5.2 PERSONALE...41 Ã3HUVRQDOHIRUKROG Ã1\Ã/ Q Ã9LGHQÃRJÃKM OSHIXQNWLRQHU Ã,QLWLDWLYRPUnGHU $1/ *65(*16.$% 6.1 ANLÆGSREGNSKAB FOR c7(*1,1* %,/$* 4

6 Ã %(5(71,1* Ã9LUNVRPKHGHQ Fiskeridirektoratet er en driftsbevilget institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (Fødevareministeriet). Fiskeridirektoratet administrerer sammen med Direktoratet for FødevareErhverv og Danmarks Fiskeriundersøgelser desuden, jf Fiskepleje, tilskud til udsætning af fiskeyngel i danske åer, søer og salte vande, og opkrævning af fiskeplejebidrag fra lystfiskere og fritidsfiskere (fisketegn). Fiskeridirektoratet etableredes i Direktoratets kompetence fremgår af bekendtgørelse nr. 225 af 3. april. Forvaltningsgrundlaget fremgår i det væsentligste af de overordnede forvaltningsrammer vedtaget i De forenede Nationer (FN), Den Europæiske Union (EU) og den nationale fiskerilovgivning, især lov nr. 281 af 12. maj, fiskeriloven. Som en del af Fødevareministeriet er det Fiskeridirektoratets PLVVLRQ at arbejde for: friske, gode fiskeprodukter til forbrugerne bevarelse af fiskebestandene et bæredygtigt fiskeri et sundt og økonomisk stærkt fiskerierhverv at flest muligt kan udøve rekreativt fiskeri Samtidig med udarbejdelsen af Fiskeridirektoratets mission er der beskrevet en række kerneværdier for Fiskeridirektoratet. Hvor missionen er formuleringen af det langsigtede pejlemærke, fortæller Y UGLHUQH hvordan direktoratet vil nå derhen: opnå almindelig anerkendelse og forståelse af vores kontrol, tilsyns og serviceopgaver udføre vores opgaver bedst muligt med de midler, vi har, så vores brugere er tilfredse arbejde mobilt og fleksibelt, så vi er til stede, hvor aktiviteterne foregår bevare direktoratets position som en af myndighederne i EU med den bedste og mest rationelle fiskerikontrol præge den internationale udvikling på vores område bevare og udvikle vores arbejdsplads som en moderne, serviceorienteret og attraktiv arbejdsplads bevare og udvikle et højt teknologisk niveau i direktoratet For at konkretisere missionen har Fiskeridirektoratet udarbejdet en vision. 9LVLRQHQ fortæller, i hvilken retning direktoratet ønsker at bevæge sig i løbet af de kommende år: Vi er en myndighed (enhedsorganisation), som i fællesskab gennem en effektiv kontrol, god forvaltning, regulering, information og service sikrer beskyttelsen af ressourcerne i havet, søer og vandløb og et godt grundlag for fiskerierhvervet og det rekreative fiskeri. 5

7 Ã)LVNHULGLUHNWRUDWHWVÃIRUPnOÃRJÃKRYHGIRUPnO Fiskeridirektoratets formål fremgår af Finansloven for 1 : At sikre en effektiv forvaltning og kontrol af EUregler og nationale regler med henblik på, at der sker en hensigtsmæssig udnyttelse af fiskeressourcerne Udføre lovforberedende arbejde og primærstatistik At assistere og servicere fiskerisektoren, bl.a. ved rednings og bugseringsassistance til fiskerfartøjer På Finansloven for er Fiskeridirektoratets aktivitetsområder opdelt på følgende hovedformål: 1. Landingskontrol 2. Hygiejnekontrol 3. Ferskvand/kystnærkontrol 4. Søværts fiskerikontrol 5. Bugser og redningstjeneste 6. Lovforberedende arbejde og øvrige tilsyn 7. EDBstatistik 8. Hjælpefunktioner Hovedformål nr. 2. Hygiejnekontrol er ny i, men der indgår elementer fra de tidligere hovedformål Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol der er overdraget til Fødevaredirektoratet. Faktaboks nr. 1 (side 15) viser sammenhængen mellem målene i Fiskeridirektoratets resultatkontrakt 2003 og de hovedformål, der fremgår af FL. Ã6DPDUEHMGVSDUWQHUH Som led i den løbende virksomhed samarbejder Fiskeridirektoratet med kontrolmyndighederne i en række lande, bl.a. Norge, Sverige, Skotland, England, Holland, Belgien og Tyskland. Samarbejdet rækker fra formaliserede samarbejdsaftaler til udveksling af oplysninger. Desuden samarbejdes med Baltikum i forbindelse med de baltiske landes medlemskab af Østersøkonventionen, ligesom Danmark har indgået en formel samarbejdsaftale med Færøerne om fiskerikontrol. Direktoratet deltager desuden i en række nationale og internationale fora, herunder EU's forvaltningskomiteer. Fiskeridirektoratet er ifølge aftale med Danmarks Statistik ansvarlig for udarbejdelse af primærstatistik på fiskeriområdet. Der produceres tillige diverse statistiske oplysninger til brug for fiskeriforvaltning og regulering af erhvervsfiskeriet. Der rapporteres løbende og ad hoc til forskellige nationale og internationale organisationer, ligesom Fiskeridirektoratet i relation til det statistiske arbejde deltager i flere internationale sammenhænge, bl.a. EU's statistiske enhed (EUROSTAT), ICES samt FAO. Ã%HUHWQLQJÃIRUÃ Ã)LVNHULNRQWURO Fiskeridirektoratet udførte i kontrol og tilsyn med såvel erhvervsfiskeriet som det rekreative fiskeri. Fiskerikontrollen omfatter hovedformålene Landingskontrol, Ferskvand/kystnærkontrol samt Søværts kontrol. Til supplering af den løbende fiskerikontrol blev der også i gennemført kampagner med anvendelse af øgede personaleressourcer rettet imod særlige fiskerier med henblik på at imødegå forskellige overtrædelsestyper. 1 Det tidligere hovedformål At sikre forbrugerne sunde fødevarer gennem kvalitetskontrol på bl.a. virksomheder og i forbindelse med import/eksport er taget ud i forbindelse med overflytning af kvalitetskontrollen til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar. 6

8 Der blev gennemført én landsdækkende og én lokal kampagne rettet mod det rekreative fiskeri (kontrol af fisketegn og redskaber). Hovedsigtet med disse kampagner er dels at sikre indbetaling af fisketegn, dels at påse, at fiskeriet forgår i overensstemmelse med reglerne. Der blev ligeledes iværksat kampagner på forskellige tidspunkter på året over for industrifiskeriet for at modvirke landinger med ulovlige bifangster, som udgør et tilbagevendende problem. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at denne kontrol har haft betydelig præventiv effekt. I konsumfiskeriet blev der gennemført en kampagne i tungefiskeriet, ligesom der på grund af risiko for overfiskeri i torskefiskeriet i Østersøen blev indført skærpet kontrol med dette fiskeri. Kontrolkampagnen skete med bistand fra tyske og hollandske myndigheder, og kontrolindsatsen var meget omfattende. En præcis effektmåling er meget vanskelig at gennemføre. Antallet af registrerede overtrædelser ikke kan anvendes som indikator for det reelle antal overtrædelser, da kontrollen ofte sættes ind hvor den har den største general præventive effekt. Det er Fiskeridirektoratets vurdering, at kampagnerne er et effektivt og nyttigt redskab til imødegåelse af overtrædelser. I løbet af året øgede Fiskeridirektoratet indsatsen i regnskabs og virksomhedskontrollen. Da det er en ressourcetung opgave, som kræver særlig ekspertise, skete opprioriteringen gennem etablering af en intern gruppe med deltagelse fra alle tre inspektorater og den centrale del. Gruppen skal opstille en aktivitetsplan, koordinere indsatsen og bistå med ekspertise i de konkrete sager. Gennem opprioritering af den virksomhedsrettede kontrol søger direktoratet at modvirke de organiserede overtrædelser med landing af fisk uden om indrapporteringssystemet, som typisk tiltager i omfang i takt med lavere kvoter. Med de reducerede kvoter, der er fastsat for 2001, må området yderligere søges styrket fremover. I indledte direktoratet et formelt myndighedssamarbejde med Told & Skat og de kommunale ligningsmyndigheder i forbindelse med efterforskning af overtrædelsessager, hvilket bl.a. resulterede i udarbejdelse af "Håndbog i Samarbejde". Dette arbejde blev videreført i, således at der samarbejdes løbende på lokalt niveau om konkrete sager, ligesom der gennemføres fælles kontrolaktioner. I hele maj måned kontrollerede Fiskeridirektoratets skib Vestkysten i NEAFCområdet (Nordøstatlanten), idet Danmark er forpligtet til at deltage i kontrollen som følge af danske fiskefartøjers deltagelse i fiskeri området. Kontrolopgaven, der vedrører de nationers fartøjer, som har mulighed for at fiske i området, svarer til de øvrige kontrolopgaver, som direktoratets skibe løser til søs. Kontrolopgaven forløb uden problemer, og et af direktoratets skibe forventes også at skulle kontrollere i området i en periode i I blev der fastsat regler om brug af "pingere" på garn i Nordsøen. Der er tale om en akustisk anordning, der skal skræmme marsvin væk, så de ikke bliver fanget og drukner i garnredskaber. Det er et nyt regelsæt, og også kontrolmæssigt er der tale om en ny opgave for Fiskerdirektoratets skibe. Ud over kontrolopgaven yder direktoratet service over for fiskerne med hensyn til afprøvning af, om "pingerne" virker. I videreudviklede man som led i en tidligere fastlagt strategi samarbejdet på tværs af organisationen navnlig på lokal basis gennem samarbejde mellem skibene og et inspektorat og mellem inspektoraterne. Denne udvikling er væsentlig med henblik på at optimere ressourceanvendelsen i Fiskeridirektoratet, ligesom det medvirker til at ensarte kontroludøvelsen. Ã+\JLHMQHNRQWUROÃPY Pr. 1. januar blev kvalitetskontrollen på autoriserede virksomheder overdraget til Fødevaredirektoratets lokale enheder, fødevareregionerne sammen med de ressourcer (medarbejdere, biler, edbudstyr, kontormateriel mv.), Fiskeridirektoratet havde anvendt til opgaverne. Herefter skal Fiskeridirektoratet alene gennemføre hygiejnekontrol om bord på fiskerfartøjer, ved landing og i første omsætningsled. Området afrapporteres under hovedformål 2, Hygiejnekontrol. Kontrollen er gebyrfinansieret i form af et EUharmoniseret afgiftssystem, og den udøves i henhold til reglerne i fødevarelovgivningen. Hygiejnekontrollen foregår efter et særligt kvalitetskoncept, der er udviklet af et af inspektoraterne og implementeret i et landsdækkende samarbejde for at sikre en ensartet kontrol i hele landet. 7

9 Det er hensigten at gennemføre tilsvarende kvalitetskoncepter for andre af Fiskeridirektoratets kontrolområder. I blev der således igangsat et arbejde med henblik på at kvalitetssikre bordinger af fiskefartøjer. Ã5HJHOXGVWHGHOVHÃRJÃORYIRUEHUHGHQGHÃDUEHMGH I fik Fiskeridirektoratet udvidede opgaver vedrørende regeludstedelse og regulering, der referer til hovedformål 6, Lovforberedende, øvrige tilsyn, m.v. Det er en forudsætning i fiskeriloven, at reguleringen af fiskeriet gennemføres, så fiskeressourcerne udnyttes skånsomt og bedst muligt. For direktoratet er det endvidere et mål, at der er størst mulig klarhed og enkelhed i de regler, der udstedes. Der henvises til afsnittet om evaluering af regulering i. Det er et integreret element ved den løbende udstedelse af regler, at disse er klare og enkle under hensyn til behovet for detailstyring og de mange særlige forhold. Fiskeridirektoratet udstedte i en bekendtgørelse vedrørende elektronisk fiskeauktion. Bekendtgørelsen åbner mulighed for at anvende informationsteknologien på en måde, som sikrer en større åbenhed i omsætning og prisdannelse. Fiskeriflådens kapacitet er undergivet en overordnet styring, som administreres ved et tilladelsessystem til indsættelse af nye fartøjer i fiskerflåden og ombygninger. I marts 2001 indførtes et nyt kapacitetsregelsæt med mulighed for større fleksibilitet for den enkelte fisker. Dette stiller nye krav til Fiskeridirektoratets administration. De igangværende overvejelser om nye tiltag i fiskeriforvaltningen må forventes at få betydning for Fiskeridirektoratets fremtidige virksomhed. I relation til det kystnære fiskeri og ferskvandsfiskeriet er der udstedt bekendtgørelser om det lokale fiskeri, bl.a. ved Fyn og i den østlige del af Limfjorden. Bekendtgørelserne er resultatet af arbejdet i de særlige lokaludvalg, der er nedsat med repræsentanter for lokale brugergrupper med henblik på at udarbejde forslag til regler for fiskeriudøvelsen i lokalområder. En del af arbejdet består i at revidere de tidligere regler, og der er i et vist omfang også tale om en forenklingsproces. Der er nedsat lokaludvalg for Bornholm og Læsø. Der er mange steder et pres for nedsættelse af flere lokaludvalg. Ã,QIRUPDWLRQ Information om aktiviteter og regler i relation til erhvervet, borgerne og den brede offentlighed bliver prioriteret højt både i Fødevareministeriet som helhed og i Fiskeridirektoratet. Information indgår i hovedformålene Lovforbedredende arbejde, Edb/statistik samt Hjælpefunktioner. I forhold til erhvervet er det vigtigt, at der er en løbende og forståelig kommunikation. Behovet er bestyrket af, at der i forhold til fiskeriet løbende udsendes mange regelændringer, som træder i kraft med kort varsel. Disse regler offentliggøres med baggrund i en kongelig anordning ikke i Lovtidende, men via Lyngby Radio. I indførtes, at disse regler også straks ved udstedelsen optages på direktoratets hjemmeside, hvor Fiskeridirektoratet også informerer om udviklingen i kvoterne og udnyttelsen. Erhvervet informeres også gennem meddelelser i erhvervsbladet Fiskeritidende. Fiskeridirektoratet forbedrede i sin hjemmeside. Således blev bl.a. selvbetjeningsbutikken, hvor det er muligt at genera statistiske information udbygget. Samtidig blev publikationen Fiskeristatistisk Årbog tilgængelig på direktoratets hjemmeside. Anvendelse af elektronisk kommunikation vil blive udbygget i takt med, at stadig flere fiskere vil være i stand til at hente information på direktoratets hjemmeside og modtage/sende post, fx fiskerilicenser eller logbøger, som e post. Den store kreds, der udøver rekreativt fiskeri, informeres også via direktoratets hjemmeside, i fagblade og gennem pjecer. I opdaterede og udgav Fiskeridirektoratet pjecen /\VWÃRJÃIULWLGVILVNHUHÃÃ)LVNHSOHMHÃRJÃILVNHUL UHJOHU. Pjecen skal sikre tilstrækkelig information om betingelserne for udøvelse af fiskeri og om udstedelse af fisketegn. 8

10 Ved årsskiftet 2001 udgav direktoratet en præsentationsfolder, der giver en generel præsentation af direktoratet, dets målsætninger og arbejdsopgaver. Endvidere blev der udarbejdet en præsentationsfolder om kontrolskibet "Havørnen". I blev der udarbejdet en informationsstrategi/politik for Fiskeridirektoratet. Et vigtigt punkt i strategien er integration i det løbende arbejde, som også indgår som et resultatmål under initiativområdet information. Der arbejdes desuden stadig mere målrettet med at udsende pressemeddelelser om kontrol og andre aktiviteter. Ã5HVXOWDWNRQWUDNW Fiskeridirektoratet indgik i en 4årig resultatkontrakt med Fødevareministeriets departement med virkning fra 1. januar. Opfyldelsen af kontrakten rapporteres i Virksomhedsregnskabet. Der er som bilag til Virksomhedsregnskabet vedlagt en oversigt over Fiskeridirektoratets resultatmål og målopfyldelsen for. I 2001 indgås der interne enhedskontrakter for de enkelte enheder (kontorer, inspektorater og skibe). Kontrakterne omfatter en række konkrete initiativer og opgaver, der skal understøtte den overordnede strategi og opfyldelsen af resultatkontrakten samt rette opmærksomheden mod de opgaver, som den aktuelle udvikling i fiskeriet nødvendiggør. Ã0nORSI\OGHOVHÃIRUÃ Dette afsnit indeholder en kort gennemgang af de opnåede resultater i samt de anvendte ressourcer. Den summariske gennemgang følger de hovedformål, der fremgår af FL, og som danner den overordnede ramme for Fiskeridirektoratets resultatkontrakt. For en mere detaljeret gennemgang af de enkelte hovedformål henvises til kapitel 3, Resultatanalysen. Landingskontrol I blev der udtaget 1033 moniteringsprøver i industrifiskeriet. Dette antal skal sammenholdes med, at der blev landet tons, hvilket giver 1,11 prøve pr tons. Resultatmålet er 1 prøve pr tons, hvilket vil sige, at der var fuld målopfyldelse i. De samlede omkostninger til industrikontrollen voksede pga. et stigende antal prøver fra 5,5 mill. kr. til 6,2 mill. kr., mens prisen pr. prøve faldt med 7%. Antallet af konsumkontroller faldt i til mod i. Årsagen hertil skal findes i, at der i blev fokuseret meget på dette område. Antallet af kontroller er forsat over resultatmålet på minimum kontroller. Omkostningerne faldt fra 12,1 mill. kr. i til 11,0 mill. kr. i. Pga. de færre kontroller steg den gennemsnitlige pris dog pr. kontrol. I målet for konsumkontroller indgår ligeledes at 10% af de landede mængder skal kontrolleres. Fiskeridirektoratet havde i ikke udviklet system, der registrerede de kontrollerede mængder i konsumkontrollen. Systemet er taget i anvendelse primo 2001, og de kontrollerede mængder vil derfor fremgå af VR Antallet af registrerede logbøger var stk. i og dermed stort set uændret i forhold til. Den gennemsnitlige behandlingstid på 4,8 dage pr. logbog lå inden for resultatmålet på 8 dage. Det lykkedes at reducere omkostningerne, og dermed faldt enhedsomkostningerne i i forhold til. Hygiejnekontrol Dette hovedformål var nyt i, og omfattede 3 trin af hygiejnekontrol: på fiskerfartøjer, førstehåndsopkøberne og en samlet kontrol. I 2. halvår blev der foretaget kontroller. Hvis 2. halvår anvendes som repræsentativt for hele svarer det til, at 31% af den samlede mængde blev kontrolleret, hvilket skyldes at der er fokuseret på kontrol af vægtmæssigt større partier. Resultatmålet for kontrollen var 10%. Nettoudgifterne til kontrollen lå i 3,1 mill. kr. over det budgetterede, hvilket skyldtes såvel større omkostninger som mindre indtægter. Ferskvand/kystnær kontrol Der er i gennemført personkontroller af lyst og fritidsfiskere, hvilket er flere end fastsat i resultatmålet. Omvendt blev der kun foretaget redskabskontroller mod resultatkontraktens mål på Endelig udarbejdede direktoratet en kontrolplan og afrapportering for. 9

11 Under dette hovedformål indgår ligeledes tilsyn med kystnært erhvervs og bierhvervsfiskeri, hvor der i blev gennemført kontroller, hvor målet jf. FL var kontroller. De samlede omkostninger faldt forhold til fra 13.4 mill. kr. til 11,9 mill. kr. For erhvervs og bierhvervskontrollen samt fisketegnskontrollen var der tale om en forbedret produktivitet, mens der var en faldende produktivitet for redskabskontrollen. Søværts kontrol Skibenes målopfyldelse var i præget af, at bemandingen på inspektions og redningsskibet Nordsøen medio blev nedskåret med en besætning, svarende til en reduktion på 10% af det samlede mandskab. Fiskeridirektoratets skibe var i bemandet svarende til driftsdøgn mod i. Ifølge resultatkontrakten var målet driftsdøgn. Antallet af bordinger blev reduceret fra i til 976 i. Her var resultatmålet 1.000, mens antal observerede skibe faldt fra til i, hvor målet var Endelig faldt antallet af landingskontroller udført af skibene fra 385 til 295, her var resultatmålet 500. Skibene anvendes kun til landingskontrol enten fordi situationen nødvendiggør det eller fordi skibene alligevel ligger i havn. Udgifterne til den søværts kontrol steg i til 40,6 mill. kr. mod 39,9 mill. kr. i. Årsagen hertil var hovedsagelig stigende oliepriser i. Bugsering, redning Fiskeridirektoratet opfyldte i resultatmålet om døgnberedskab for 3 enheder i vinterhalvåret og 2 enheder i sommerhalvåret. Samtidig opfyldte skibene målet om afgang senest ½ time efter modtagelse af alarm. Udgifterne til hovedformålet bugsering, redning faldt i med 0,2 mill. kr. fra 3,4 i til 3.2 mill. kr. i. Antallet af redningsaktioner/assistancer i var 69 mod 74 i. Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde Antallet af klagesager blev i reduceret til 52 sager, heraf blev 4 omgjort i Fødevareministeriets departement. Målet var, at under 10% af klagesagerne blev omgjort i departementet. I var der 69 klagesager, hvoraf 3 blev omgjort i departementet. Antallet af sager der blev afgjort inden for den fastsatte sagsbehandlingstid udgjorde 99,8%. Udgifterne til hovedformålet Øvrige tilsyn, lovforberedende arbejde steg i med 0,8 mill. kr., hvilket skyldtes, at der pga. en overflytning af arbejdsopgaver fra departementet blev tilført området ekstra personale. Edb og statistik Tidsfristen for de statistiske publikationer Fiskeridirektoratet udgiver blev alle overholdt i, hvorved resultatmålet for området er opfyldt. Udgifterne på hovedformålet er i reduceret med 9,2 mill. kr., hvilket kan henføres, til at der ikke blev gennemført større projekter eller udskiftninger i. Ã5HVVRXUFHU Fiskeridirektoratet havde i et merforbrug på knap 6,0 mill. kr., der dækkes af de opsparede midler. Årsagen til merforbruget var bl.a., at direktoratet i blev pålagt en række besparelser og udgifter, som ikke var forudset på det tidspunkt, hvor finanslovsforslaget blev udarbejdet. Økonomistyrelsen afsluttede i efteråret en budgetanalyse af bl.a. Fiskeridirektoratets driftsområde. I analysen indgik en gennemgang af direktoratets opgavevaretagelse, struktur, ressourceudnyttelse mv. med henblik på vurdering af mulige rationaliserings og besparelsesområder. Som et resultat af budgetanalysen blev Fiskeridirektoratet pålagt en ekstraordinær besparelse på 3,6 mill. kr. Dertil kom en generel besparelse på 1,9 på indkøb ved udnyttelse af rabatordninger og udlicitering samt 0,9 mill. kr. vedr. ændret lønopregning. Herefter foretog Fiskeridirektoratet med virkning fra 1. juli en nedskæring i bemandingen på skibene med 10% svarende til ca. 10 årsværk. Dette betød, at rednings og inspektionsskibet "Nordsøen" blev sat ud af drift og oplagt 1/3 af tiden, hvilket gav anledning til bekymring især på den jyske vestkyst for redningsberedskabet og dermed for sikkerheden til søs. I overensstemmelse med analysens anbefalinger blev rednings og inspektions 10

12 skibet Nordjylland med virkning fra 1. januar taget ud af drift og sat til salg, samtidig blev besætningen overført til rednings og inspektionsskibet Nordsøen. Af Redningsrådets redegørelse vedrørende Eftersøgnings og Redningstjenesten i Danmark december fremgår det, at de foretagne dispostioner er forsvarlige, men at Fiskeridirektoratets andel af beredskabet herefter anses for at være bragt ned på et minimum. Besparelserne har medført en nedgang i skibenes aktiviteter (se afsnit 3.5 og 3.6). Besparelseskravet som følge af fælles indkøb har ikke kunnet realiseres i betydende omfang i årets løb, da direktoratet i forvejen på langt de fleste væsentlige områder udnytter eksisterende rabat og indkøbsordninger. Fiskeridirektoratet har udarbejdet en samlet oversigt over egnede emner til udlicitering de kommende år. Planen har været forelagt direktoratets hovedsamarbejdsudvalg. Desuden gennemførtes et generelt ansættelsesstop i hele direktoratet, hvilket medførte, at man ikke kunne ansætte fiskeribetjente på land som planlagt. 'ULIWVUHJQVNDEÃIRUÃ)LVNHULGLUHNWRUDWHWÃ kr. Afvigelse (BR),QGW JWHU Nettotal (FL+TB) Driftsindtægter GJLIWHU Lønninger Øvrige driftsudgifter cuhwvãuhvxowdw Direktoratets økonomi blev yderligere belastet af de stærkt stigende oliepriser, som fordyrede driften af skibene med 0,7 mill. kr. samt ekstra reparationsudgifter på ca. 1,0 mill. kr. som følge af skader på skibet "Nordsøen" forårsaget af orkanen den 3. december. Den 31. oktober skete der skader på skibet "Vestkysten" for ca. 1,0 mill. kr. i forbindelse med en redningsaktion i meget hårdt vejr i Nordsøen. Ved aktionen omkom et af "Vestkystens" besætningsmedlemmer under udførelse af redningsarbejdet. Endelig har der i på det nye hovedformål 2, Hygiejnekontrollen, været en underdækning på 3,2 mill. kr. i. Ã2UJDQLVDWLRQÃRJÃSHUVRQDOH Antallet af medarbejdere blev primo reduceret med ca. 35 årsværk som følge af overdragelsen af hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol til Fødevaredirektoratet. Herudover indførte Fiskeridirektoratet medio som beskrevet ovenfor et ansættelsesstop Antal medarbejdere (årsværk) Tilgang Afgang Over/merarbejde (% af lønsummen) 0,7% 0,6% 0,8% 0,3% Fraværsdage (gns. dage pr. medarbejder) 11,57 11,90 10,35 7,35 2 Årene 1997 er regulerede for hovedformålene Kvalitetskontrol og Import/eksportkontrol der er overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar. 11

13 Som det ses af tabellen faldt sygefraværet i. Dette kan bl.a. skyldes at, der er gjort en indsats for at forbedre trivslen blandt direktoratets medarbejdere, bl.a. gennem opfølgning klimaundersøgelser. Det hårde fysiske arbejde i de decentrale enheder taget i betragtning var sygefraværet på 7,35 dage pr. medarbejder i tilfredsstillende set i forhold til statens gennemsnit på 7,6 dage pr. medarbejder. Ã9XUGHULQJÃDIÃGHÃRSQnHGHÃUHVXOWDWHU Samlet vurderer Fiskeridirektoratet, at målopfyldelsen i var tilfredsstillende, idet der på de fleste områder var fuld målopfyldelse. De afvigelser, der var på enkelte områder, kan næsten alle forklares ud fra ændringer i grundlaget for aktiviteternes udførelse. Når Fiskeridirektoratet i opnåede en så stor målopfyldelse på trods af økonomiske og personalemæssige nedskæringer, skyldes det ikke mindst, at medarbejderne udviste stor fleksibilitet og konstruktivt medvirkede til at få kontrollen til at fungere. Direktoratet arbejdede i således målrettet for at opfylde den opstillede vision. Ã'HÃNRPPHQGHÃnU Ã)LVNHULNRQWUROÃLÃ I 2001 er der sket betydelige reduktioner i fiskekvoterne. Reduktionerne vedrører først og fremmest torskefiskeri i Nordsøen. Hertil kommer, at der i EUsammenhæng er truffet beslutning om begrænsninger i torskefiskeriet i udvalgte områder i Nordsøen fra midten af februar til udgangen af april. Der gennemføres yderligere foranstaltninger med henblik på at genoprette bestanden. De skærpede regelsæt medfører nye kontrolopgaver. Det lave ressourcegrundlag medfører risiko for øgede overtrædelser, bl.a. ved at der landes fisk, som ikke indberettes til Fiskeridirektoratet ( sorte fisk ), eller at fisken indberettes som en anden art, hvor der ikke er kvotemæssige problemer ( grå fisk ). Desuden er der risiko for, at fisken ikke indberettes ved fangsten, men at indberetningen skubbes til et senere tidspunkt, hvor den enkelte fisker har luft i den mængde, der må fanges ( skuffefisk ). Allerede fra årets start var der forlydender om landinger af sorte fisk. Fiskeridirektoratet har derfor skærpet kontrollen med torskefiskeriet. Sideløbende og som supplement til en fysisk, synlig kontrol er det vigtigt med en effektiv papir og regnskabskontrol. Dette arbejde kræver særlig indsigt og erfaring. Fiskeridirektoratet fortsætter derfor i 2001 på tværs af organisationen arbejdet med at udbygge ekspertisen på dette område. Der vil fortsat være behov for tæt kontrol og overvågning af industrifiskeriet med høj frekvens. På dette område er der klare internationale forpligtigelser. Ã6NLEHQH Primo 2001 består Fiskeridirektoratets skibsmateriel af følgende: )LVNHULNRQWUROVNLEHWÃÅ1RUGV HQÅ, hvortil der atter tilknyttes tre besætninger. "Nordsøen" vil dermed ikke længere skulle oplægges 10 dage om måneden i Frederikshavn. "Nordsøen" erstattes af et nyt skib, forventeligt i )LVNHULNRQWUROVNLEHWÃÅ9HVWN\VWHQÅ, hvortil der uændret tilknyttes tre besætninger. )LVNHULNRQWUROVNLEHWÃÅ+DY UQHQÅ, hvortil der uændret tilknyttes tre besætninger. (WÃPLQGUHÃNRQWUROVNLEÃÅ9LEHQÅ, hvortil der indtil videre tilknyttes to besætninger. Dette fartøj forventes udskiftet i Fiskerikontrolskibene "Nordsøen" og "Vestkysten" dækker området Nordsøen, Skagerrak og den nordlige del af Kattegat, medens "Havørnen" og "Viben" opererer i de indre danske farvande. Alle direktoratets skibe, med undtagelse af Viben, er nu fuldt bemandet med tre besætninger. Med ovennævnte dispositioner vil Fiskeridirektoratet ikke længere råde over et reserveskib. "Nordjylland" har tidligere fungeret som reserveskib og været indsat ved havarier, værftseftersyn m.v. på øvrige af Fiskeridirektoratets skibe. 12

14 Fiskeridirektoratet har vurderet, at der også i fremtiden vil være behov for, at Fiskeridirektoratets skibe i et omfang svarende til situationen pr. 1. januar 2001 står til rådighed for eftersøgnings og redningsopgaver i Nordsøen, Skagerrak/Kattegat og i farvandet omkring Bornholm. Denne tjeneste gælder også fremover for de områder længere til søs, hvor kystredningstjenesten ikke opererer. Denne opgave kræver skibe af passende størrelse og med god sødygtighed. Fra blev Fiskeridirektoratet stillet over for to nye kontrolopgaver. I maj måned kontrollerede skibet "Vestkysten" på EU's vegne i NEAFC området i Nordøstatlanten. Denne kontrolopgave betyder sammen med udfasningen af kontrolskibet "Nordjylland", at kontroltrykket til søs mindskes især i Nordsøen, Skagerrak og det nordlige Kattegat. Den anden kontrolopgave (kontrol med pingere, jf. pkt ) stiller også øgede krav til indsættelse af skibsmateriellet. Ã,7XGYLNOLQJ De sidste større delsystemer i Fiskerisystemet vil blive færdigudviklet i Udvikling af større delsystemer kræver indsats af væsentlig flere personaleressourcer, end Fiskeridirektoratets edbafdeling har til rådighed for den løbende tilpasning af direktoratets systemer. Kravspecifikation og projektstyring vil blive udført af Fiskeridirektoratets egne medarbejdere, medens selve udviklingsopgaven udføres af eksterne konsulenter. Ud over de store delsystemer som afregninger for opkøb af fisk og samkøring med logbøger fra fiskerne findes en lang række mindre systemer, der ligeledes skal konverteres og reprogrammeres. Det vil være en væsentlig opgave for EDBkontoret i det kommende år. Brugergrænsefladen til det nye Fiskerisystem er udviklet med almindelige og anerkendte internetværktøjer. Fiskeridirektoratet har herved forberedt systemet til de stigende ønsker om adgang til data og fiskerierhvervets ønsker om at kunne aflevere oplysninger til direktoratet i elektronisk form. Foranlediget af blandt andet nye EUinitiativer vil arbejdet med fortsat at fremtidssikre såvel den tekniske som systemmæssige platform blive intensiveret. Som led i den stigende efterspørgsel efter hurtige og detaljerede oplysninger om fiskeristatistik og øvrige oplysninger om fiskeriet udvikles løbende den "selvbetjeningsbutik", der allerede er en del af direktoratets hjemmeside. Ã,QIRUPDWLRQ På informationsområdet deltager Fiskeridirektoratet også i 2001 i forskellige messer, der retter sig mod fiskerierhvervet og de rekreative fiskerier. Der planlægges en ny brochure om behandlingen af fisk om bord i fiskerfartøjer. Informationer om kontrolarbejdet søges målrettet, så den præventive effekt af indsatsen styrkes ved omtale i pressen, hvilket kan afholde potentielle overtrædere fra at begå ulovligheder. Integration af information i det øvrige arbejde er et vigtigt element i direktoratets bestræbelser på at styrke informationsvirksomheden. Informationsarbejdet vil fremover fortsat være et fokusområde, og det overordnede sigte med dette arbejde er at forbedre interessenternes og i relevant omfang den brede offentligheds muligheder for at få kendskab til Fiskeridirektoratets område. Ã NRQRPLVW\ULQJÃRJÃ1DYLVLRQÃ6WDW Primo blev en økonomistyringshandlingsplan for Fiskeridirektoratet godkendt af Fødevareministeriets Administrative Ledelsesgruppe (FAL). Handlingsplanen er en del af projektet God økonomistyring, som er igangsat i ministerområdet. 13

15 Formålet med handlingsplanen er at kvalitetssikre Fiskeridirektoratets forretningsgange på området med henblik på at leve op til det fælles ambitionsniveau besluttet i ministeriet generelt. Formålet er også at gøre Fiskeridirektoratet som organisation klar til at overgå til regnskabs og økonomistyringsstystemet Navision Stat. Denne overgang vil forventeligt ske i slutningen af Fiskeridirektoratet iværksatte i den forbindelse en række tiltag og analyser allerede i, hvilket vil blive intensiveret i 2001 med henblik på at få en så god og hurtig implementering som muligt. Ã5HVVRXUFHU På Fiskeridirektoratets bevilling er der på FFL2001 budgetteret med en bruttoramme på 154,5 mill. kr. og driftsindtægter på 4,6 mill. kr. Der er i 2001 sket en genopretning af direktoratets økonomi med henblik på sikring af opgavevaretagelsen på kontrolområdet. Der er således på Finanslov 2001 indbudgetteret 15,8 mill.kr., heraf 6,3 mill.kr. i lønsum, i forhold til Finanslov. Også i årene er der sket et løft, men faldende mod For fiskerikontrolskibene skal lønsummen sikre opretholdelse af aktivitetsniveauet frem indtil 2003, hvor det er planlagt, at et nyt og mindre mandskabskrævende skib sættes i drift. For fiskeriinspektoraterne skal genopretningen sikre varetagelse af opgaverne på et tilfredsstillende niveau inden for de opgaverammer, som fremgår af Fiskeridirektoratets resultatkontrakt Den indbudgetterede øvrige drift finansierer hovedsageligt nødvendige edbprojekter i 2001, herunder endelig etablering af Fiskeridirektoratets edbplatform/fiskerisystem, udvikling af et nyt logbogssystem, EU s adgang til data, anskaffelse af nyt disksystem samt centrale servere m.v. Der forventes 50% EU tilskud til projekterne. Endvidere er der indbudgetteret midler til sikring af den løbende drift af det satellitbaserede overvågningssystem. Med henblik på modernisering af Fiskeridirektoratets flåde samt optimering af ressourcerne er der på Finanslov 2001 etableret en anlægsbevilling på netto 25,9 mill.kr. i perioden til en ændring af den fremtidige skibskapacitet gennem anskaffelse af et lille kontrolfartøj i stedet for "Viben" og til bygning af et nyt større skib i stedet for de to ældste kontrol og redningsskibe, "Nordsøen" og "Nordjylland". Den totale udgift er 70,0 mill.kr., hvorfra skal fratrækkes indtægter fra salg af eksisterende skibsmateriel på 13,2 mill.kr., samt 50% EUrefusion, svarende til 30,9 mill.kr. 14

16 )DNWDERNVÃÃ%URÃPHOOHPÃUHVXOWDWPnOHQHÃSnÃ)/ÃRJÃUHVXOWDWPnOHQHÃLÃUHVXOWDWNRQWUDNWHQ På Finansloven for er der i lighed med tidligere Finanslove angivet nogle resultatmål for Fiskeridirektoratet, de såkaldte IKRmål (Intern Kontrol og Resultatopfølgning). Imidlertid er der også en række resultatmål i resultatkontrakten, som ikke fremgår af FL. Derfor er der nedenfor udarbejdet samkøring mellem målene på Finansloven og i resultatkontrakten, idet der for resultatkontrakten er medtaget de mål, som ikke indgår eller er forskellige fra FL. Fiskeridirektoratets resultatkontrakt er indgået efter udarbejdelsen af FL. +RYHGIRUPnO )LQDQVORYHQÃIRUÃñÃ,.5 5HVXOWDWNRQWUDNWHQà Landingskontrol 1. Logbøger og indberetninger (betænkning 1314) 1. IKR (1) 2. Moniteringsordningen og supplerende kontrol 3. Konsum kontrol (4.800 stk.) 2. IKR (2) + krav om mindst 1 årlig kontrolkampagne videreudvikles prøveudviklingssystemet (monitering) 4. IKR (3) + mindst 10% af landede mængde 5. I udvikles konsumkontrollen med henblik på differentierede mål. +\JLHMQHNRQWURO Ingen IKR mål på FL 6. 10% af landede konsumfisk underkastes hygiejnekontrol 7. Samarbejdsaftale med FDIR. Information til erhvervet samt evt. udvikling af nye resultatkrav på området )HUVNYDQGVNRQ WUROÃRJÃN\VWQ U NRQWURO 4. Årlige planer og afrapportering, tilsyn med rekreativt fiskeri (7.000 personkontroller og redskaber) 8. IKR (4) 6 Y UWVÃNRQWURO driftsdøgn med fuld besætning 9. IKR (5) 10. Årligt bordinger og observationer $VVLVWDQFHÃRJ EXJVHULQJ /RYIRUEHUHGHQ GHÃDUEHMGHÃRJ YULJHÃWLOV\Q (GEÃRJÃVWDWLVWLN +M OSH IXQNWLRQHU *HQHUHOÃOHGHOVH RJÃDGPLQL VWUDWLRQ.ODJHVDJHU Ingen IKRmål på FL Ingen IKRmål på FL 6. Årlig rapportering til EU, FAO og OECD. Kvartalsvise statistiske publikationer, månedlige oversigter. Fiskeristatistisk Årbog Ingen IKR mål på FL Ingen IKR mål på FL 7. Klagesager behandles og afgøres inden for maks. 2 uger, idet højest 10% omgøres af departementet 11. Gennemføres 500 landingskontroller årligt 12. Redningsberedskab med 3 enheder i vinterhalvåret og 2 enheder i sommerhalvåret 13. Reaktionstid for redning på maks. ½ time 14. Brugerundersøgelse hos interessenterne vedr. kvalitet og enkelthed i regler mv. 15. Evaluere den årlige regulering af kvoter 16. IKR (6) + Fiskeristatistisk Årbog på senest 11 måneder efterfølgende år. 17. Effektvurdering af samspillet mellem FD s fartøjsregister og FIUFsystemet 18. Undersøge telefonservice mhp. styringsmål eller resultatkrav 19. Personalepolitikrevision hvert andet år. 20. Resultatstyringen integreres i personalespg årlig medarbejderudviklingssamtale 22. Klimamåling medarbejderne 23. Lederudviklingsprojekt 24. Rate for ansættelse af medarbejderere i fleksjob samt etniske medarbejdere 25. Implementere økonomistyringshandlingsplan 26 IKR (7) + mål om sagsbehandling og sagsbehandlingstider. Sagsområder og tider svarer ca. til de nuværende afrapporteret i virksomhedsregnskabet. Desuden er der i resultatkontrakten opstillet nogle initiativområde, som knytter sig til følgende: a. Regeludstedelse og lovforberedende arbejde b. Projektorienteret kontrol c. Information d. Kvalitetsmål, herunder udvikling af produktivitetsmål 15

17 '5,)765(*16.$% I dette kapitel foretages en regnskabsmæssig afrapportering af regnskabsåret. I regnskabspraksis fremgår de overordnede anvendte principper for fordeling af udgifter m.v. Ã5HJQVNDEVSUDNVLV Virksomhedsregnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten. stallene for de tidligere år er opgjort i løbende priser. Driftsregnskabet og resultatanalysen er opgjort udgiftsbaseret. Fiskeridirektoratets almindelige virksomhed er registreret i henhold til loven om merværdiafgift for så vidt angår bugserindtægter samt køb og salg af varer i direktoratets kantine. I og med at Fiskeridirektoratet er omfattet af værdireguleringsordningen, er der for statusposterne 0213 Bygninger (inspektoraterne) samt 0215 Transportmateriel (skibene) foretaget en teknisk afskrivning af de omfattede værdier, der er baseret på en lineær afskrivningsmodel samt skønnet økonomisk levetid. Levetiderne er skønnet som følger: $NWLY NRQRPLVNÃOHYHWLG 3HULRGH NRQRPLVNÃUHVWOHYHWLG 1RUGV HQ 40 år år 9HVWN\VWHQ 33 år år 1RUGM\OODQG 33 år år +DY UQHQ 25 år år 9LEHQ 22 år år Inspektoraterne (de 6 afdelinger) 80 år år Fiskeridirektoratet solgte i en bygning på havnen i Esbjerg, bygningen var fuldt afskrevet. Der er derfor udarbejdet et anlægsregnskab, se kapitel 6. Årets afskrivning på ejendomme (inspektoratsbygningerne) var kr., således at den samlede ejendomsværdi ultimo udgjorde kr. Den årlige afskrivning på skibene udgjorde kr., således at skibenes samlede værdi ultimo udgjorde kr. Slots og Ejendomsstyrelsen har pr. 1. januar 2001 overtaget alle Fiskeridirektoratets bygninger, jf. Akt 331 tiltrådt af Finansudvalget den 6. september. I kapitlet vedrørende tilskudsordninger er der medtaget aktiviteter på Fiskepleje, herunder udsætninger i tilknytning til en samarbejdsaftale mellem Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet. Fiskeridirektoratet indgår i ordningen om selvstændig likviditet Der er i alle budgetkolonner taget udgangspunkt i FL2001 (se også indledningen til resultatanalysen) I resultatanalysen betyder ressourceandel den procentvise andel af det pågældende hovedformål, som er beskrevet i aktivitetsoversigten. Resultatkontrakten var først endeligt på plads den 1. maj, og der var derfor for enkelte af resultatmålene ikke etableret rapporteringssystemer allerede fra årsskiftet. Billedet af målopfyldelsen vil således ikke være komplet i år, jf. nærmere gennemgangen af de enkelte resultatmål. 16

18 Ã'ULIWVUHJQVNDEÃIRUÃ 'ULIWVUHJQVNDE kr. Afvigelse (BR) 2001 Indtægter Nettotal (FL+TB) Driftsindtægter Udgifter Lønninger Øvrige driftsudgifter cuhwvãuhvxowdw Resultatet for udviser et merforbrug på ca. 6,0 mill. kr. i forhold til budgettet (FL+TB). Fiskeridirektoratet blev i pålagt besparelser på 6,4 mill.kr. Besparelserne var fordelt med: 1,9 mill. kr. vedr. effektivisering af indkøb m.v. 0,9 mill.kr. vedr. ændret lønopregning 3,6 mill. kr. som følge af den budgetanalyse, Økonomistyrelsen gennemførte i De anførte besparelser kunne ikke udmøntes i. Yderligere var det som forventet i VR nødvendigt at anvende 0,5 mill. kr. af de videreførte midler, øvrig drift, til udskiftning af direktoratets edbplatform. I forbindelse med TB blev de forventede indtægter for Fiskeridirektoratet reguleret ned svarende til 0,3 mill. kr. som følge af manglende indtægter vedr. rejseaktiviteter på Grønland, et område der er blevet overført til Fødevaredirektoratet. Samtidig blev direktoratet tilført 0,1 mill. kr. til regulering af administrationsomkostninger til fisketegnsordningen. Endelig var der i mindreindtægter svarende til 3,0 mill. kr., som følge af budgetmæssige omflytninger af videreførte midler på 3,5 mill. kr. Reguleres herfor var der i merindtægter på 0,5 mill. kr. Ã)RUNODULQJÃSnÃDIYLJHOVHUÃPHOOHPÃEXGJHWÃRJÃUHJQVNDEÃIRUÃ 9 VHQWOLJHÃIDJOLJHÃ QGULQJHUÃPHOOHPÃEXGJHWÃRJÃUHJQVNDE kr. (BR) Mindreforbrug løn Merforbrug drift Merindtægter 479 Forventet forbrug af opsparing $IYLJHOVHUÃLÃDOW På FL var der reserveret 3,5 mill. kr. af videreført løn til dækning af lønudgifter i. Den resterende videreførte løn var forventet anvendt til dækning af rammereduktionen og dispositionsbegrænsningen i. Af den videreførte øvrige drift var der reserveret 4,8 mill. kr. til dækning af forventet mindreindtægt på importkontrollen. Beløbet skulle i løbet af overføres til Fødevaredirektoratet, der overtog opgaven primo. 0LQGUHIRUEUXJÃDIÃO QVXP Fiskeridirektoratet havde i et mindreforbrug på løn på 1,1 mill. kr., hvilket skyldtes at direktoratet på FL reserverede 3,5 mill. kr. af de videreførte lønmidler til dækning af lønudgifter i. Direktoratet gennemførte i en række tiltag for at begrænse forbruget af lønsum. Således blev der medio gennemført an 17

19 sættelsesstop i direktoratet samtidig med at rednings og inspektionsskibet Nordsøen blev beskåret med en besætning. Som følge heraf blev forbruget af videreført bevilling på 2,4 mill. kr., dvs. 1,1 mill. kr. mindre end forudsat på FL. 0HUIRUEUXJÃ YULJÃGULIW Der blev vedr. overflytning af importkontrollen til , Fødevaredirektoratet, foretaget en primokorrektion på 4,8 mill. kr. på Fiskeridirektoratets akkumulerede resultat, øvrig drift. I anvendte Fiskeridirektoratet anvendt 3,1 mill. kr. af de videreførte midler til øvrig drift til dækning af rammereduktioner og dispositionsbegrænsninger, 0,5 mill. kr. til etablering af fredningsbælter og 0,5 mill. kr. til udgifter vedr. nyt EDBsystem. 0HULQGW JWHU Fiskeridirektoratet havde i merindtægter på 0,5 mill. kr. Disse stammer hovedsagelig fra ekstraordinære EU indtægter vedr. satellitovervågning af fiskerfartøjer på 2,0 mill.kr. og edbanlæg på 0,5 mill. kr. Omvendt var der i mindreindtægter fra hygiejnekontrollen på 1,1 mill. kr. samt fra bugsering på 1,1 mill. kr. Ã$NNXPXOHUHWÃ5HVXOWDW 'ULIWVEHYLOOLQJ cuhwvãuhvxowdwãrjãdnnxpxohuhwãuhvxowdwã,ãdow kr. Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo Finansåret 1996 Finansåret 1997 Finansåret Finansåret Finansåret cuhwvãuhvxowdwãrjãdnnxpxohuhwãuhvxowdwã/ Q kr. Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo Finansåret 1996 Finansåret 1997 Finansåret Finansåret Finansåret cuhwvãuhvxowdwãrjãdnnxpxohuhwãuhvxowdwã YULJÃGULIW kr. Primo saldo Årets resultat Ultimo saldo Finansåret 1996 Finansåret 1997 Finansåret Finansåret Finansåret Hele Fiskeridirektoratets opsparing forventes anvendt i Der er afsat kr. til fisketegnsadministration og afmærkning af fredningsbælter. Den resterende del af opsparingen forventer Fiskeridirektoratet, at anvende til at dække meromkostningerne til driftsmidler i inspektoraterne og skibene samt forventede mindreindtægter ved hygiejnekontrollen. Der forventes herefter balance i det samlede regnskab for 2001, når førnævnte lønopsparing anvendes til det forventede merforbrug af driftsomkostningerne i Der er foretaget en primokorrektion til i forhold til ultimo saldoen for på 4,8 mio. kr., der er overført til , Fødevaredirektoratet, vedr. importkontrollen 4 Årets resultat, løn, indeholder 0,9 mio. kr. overført til øvrig drift. 5 Der er foretaget en primokorrektion af ultimo saldoen for på 4,8 mio. kr., der er overført til , Fødevaredirektoratet, samt tilført 0,9 mio. kr. fra årets resultat, løn. 18

20 Ã%HYLOOLQJVDIUHJQLQJà Bevillingsafregning, driftsbevilling. 5HVXOWDWRSJ UHOVHñÃLQGHY UHQGHÃnU kr. N e t t o u d g i f t e r Lønsum Øvrig drift I alt Bevilling (B+TB) Afvigelse mellem bevilling og regnskab Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet 4.1. Ikkefradragsberettiget købsmoms Omflytninger, bevillingstekniske 6. cuhwvãryhuvnxg 0 0 2SJ UHOVHÃDIÃDNNXPXOHUHWÃUHVXOWDW kr. N e t t o u d g i f t e r Lønsum Øvrig drift I alt 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo forrige år Korrektioner i forbindelse med kontoændringer Andre korrektioner 13. Akkumuleret overskud primo indeværende år Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) Akkumuleret overskud ultimo indeværende år Omflytninger, disponeringsmæssige Omflytninger mellem underkonti Disposition, overskud som bortfalder $NNXPXOHUHWÃRYHUVNXGÃWLOÃYLGHUHI UHOVHÃXOWLPRÃLQGHY UHQGHÃnU 19

21 Ã$IVWHPQLQJÃWLOÃVWDWVUHJQVNDEÃ Afstemningen til statsregnskabet er af en anden detaljeringsgrad end de øvrige tabeller i kapitlet. I afstemningen fremgår Fiskeridirektoratets underkonti eksplicit, dvs. regnskab for den centrale del, fiskeriinspektoraterne og skibene. $IVWHPQLQJÃWLOÃVWDWVUHJQVNDEHW Kr. Akkumuleret saldo ultimo Underkonto 10 almindelig virksomhed Heraf købsmoms I alt Dispositionsmæssige omflytninger Overflytning mellem underkonto 10 og 20 og I alt Akkumuleret saldo primo Underkonto 20 fiskeriinspektoraterne Heraf købsmoms 1 I alt Dispositionsmæssige omflytninger Overflytning mellem underkonto 10 og I alt Akkumuleret saldo primo Underkonto 30 fiskerikontrol og redningsskibene Heraf købsmoms I alt Dispositionsmæssige omflytninger Overflytning mellem underkonto 10 og I alt Akkumuleret saldo primo Akkumuleret saldo ultimo 20

22 5(68/7$7$1$/<6( I dette kapitel følger en mere detaljeret gennemgang af Fiskeridirektoratets hovedformål. For hvert hovedformål er der opstillet et selvstændigt regnskab, der ligeledes fremgår af oversigten nedenfor. Desuden er redegjort for aktiviteterne tilknyttet de enkelte hovedformål, samt afrapportering af resultatmålene fra hhv. Finansloven og resultatkontrakten. For en oversigt over målopfyldelsen på Fiskeridirektoratets resultatkontrakt henvises til Bilag. Endelig vil der for hvert hovedformål være en analyse, hvor elementer, der er omtalt i beretningen, vil være uddybet. I forhold til tidligere års virksomhedsregnskaber er hovedformål 2. Kvalitetskontrol og hovedformål 3. Importog eksportkontrol udgået af virksomhedsregnskabet for. Årsagen er, at disse to hovedformål er overdraget til Fødevaredirektoratet pr. 1. januar. I stedet er oprettet et nyt hovedformål 2. Hygiejnekontrol. Der skal gøres opmærksom på, at budgetreguleringerne på TB ikke er fordelt på resultatanalysens budgetkolonner under de enkelte hovedformål for, idet der er tale om besparelser, der hovedsagelig vedr. generelle funktioner. Alle budgetkolonner for 2001 i såvel driftsregnskabet som i resultatanalysen, har udgangspunktet i Finansloven for Ã2YHUVLJWÃRYHUÃKRYHGIRUPnOÃ Oversigt over hovedformål: kr. Indtægter Direkte udgifter Resultat I Andel af indirekte udgifter Resultat II 1. Landingskontrol Hygiejnekontrol Ferskvand/kystnær kontrol Søværts kontrol Redning, bugsering Øvrig tilsyn, lovforberedende arbejde Edb og statistik Hjælpefunktioner Generel ledelse og administration ,ÃDOW Bevilling, nettotal cuhwvãuhvxowdw I forhold til Virksomhedsregnskabet for er hovedformål 1. Landingskontrol tillagt 5 medarbejdere, der er stationeret i døgnovervågningen fra inspektorater og skibe. Samtidig er der i forhold til VR medregnet 3 årsværk i inspektoraterne til servicemedarbejdere. Herudover følger fordelingen af omkostningerne samme principper som i de foregående virksomhedsregnskaber (se også regnskabspraksis). I tilknytning til afrapportering af hovedformål 2. Hygiejnekontrol er opstillet omkostningsregnskab, da aktiviteterne på dette hovedformål er gebyrfinansieret. Der er således ikke et særskilt kapitel om omkostningsdækkede aktiviteter. Opgørelsen af sagsområderne følger de samme principper som i foregående virksomhedsregnskaber. Generel ledelse og administration: kr. (løbende priser) Generel ledelse og administration Generel ledelse og administration i % af bruttoudgifter 10,9% 10,1% 10,8% 12,5% 11,1% 21

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 1 Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02. Centralt styrede initiativer (Driftsbevilling) 12.29.01. Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11. Bidrag

Læs mere

Virksomhedsregnskab. April 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Virksomhedsregnskab. April 2002. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Virksomhedsregnskab April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Virksomhedsregnskab April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Årsrapport 2002

Fiskeridirektoratet. Årsrapport 2002 Fiskeridirektoratet Årsrapport 2002 April 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING...3 1.1 VIRKSOMHEDEN... 3 1.2 HOVEDFORMÅL... 3 1.3 OVERORDNEDE RESULTATER... 4 Finansielt resultat...4 Målopfyldelse...4

Læs mere

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATOs militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Fødevareministeriets bevillingsadministration (beretning nr. 10/00) 1. I mit

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen. November 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen. November 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen November 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fiskerikontrollen

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning 2015

Vejledning om bevillingsafregning 2015 Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Årsrapport 2004

Fiskeridirektoratet. Årsrapport 2004 Fiskeridirektoratet Årsrapport April 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BERETNING...3 1.1 Virksomheden...3 1.2 Overordnede resultater...3 Finansielt resultat...3 Årets resultater...5 1.3 Det kommende år...5 1.4

Læs mere

Vangeboskolens økonomiske situation

Vangeboskolens økonomiske situation Vangeboskolens økonomiske situation Analyse af perioden fra 2013/14 og frem Februar 2017 1 Indledning Igennem de seneste 4 år har den økonomiske situation på Vangeboskolen ændret sig i betydelig grad.

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05

RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 RIGSREVISIONEN København, den 16. november 2005 RN A307/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om selskabsligningen (beretning nr. 16/01) 1. I mit notat til statsrevisorerne af

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05

RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05 RIGSREVISIONEN København, den 30. november 2005 RN A308/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om forsvarets forvaltning af lønbevilling og årsværk (beretning nr. 17/02) 1. I

Læs mere

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport.

Årsrapportskabelonen følger samme struktur som ifm. udarbejdelse af sidste års årsrapport. NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner med rammeaftale 19. januar 2016 Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapporten 2015 Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Skatteministeriets økonomistyring September 2014 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af statslige digitaliseringsprojekter August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af statslige digitaliseringsprojekter

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06

RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 RIGSREVISIONEN København, den 1. marts 2006 RN A502/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om statsamternes produktivitet og effektivitet (beretning nr. 2/02) Indledning 1. I

Læs mere

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande

NOTAT. Udvikling i ilandbragte mængder torsk samt kvoter fordelt på bestande Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 19 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 22. februar 27 J.nr.: NOTAT Vedr.: Pris- og mængdeudviklingen

Læs mere

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti

Finansielt regnskab. for de centralt styrede konti Finansielt regnskab for de centralt styrede konti 12.11.02 Generelle puljer og reserver (Driftsbevilling) 12.29.01 Bidrag til NATO s militære driftsbudgetter mv. (Reservationsbevilling) 12.29.11 Bidrag

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk

Læs mere

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet

Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Årsrapport 2018 for Kirkeministeriet Marts 2019 Indholdsfortegnelse Side 2 Årsrapport 2018 for... 1 Kirkeministeriet... 1 Indholdsfortegnelse... 2 1 Påtegning af det samlede regnskab... 3 1.1 Fremlæggelse...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06. Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A605/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 1/05 om 7 sager (om Banedanmark)

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016:

ØKONOMIUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret 2016: Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion Ansvarligt udvalg Økonomiudvalget Sammendrag Bevillingsramme 60.62 Den centrale administrative funktion viser følgende for regnskabsåret : Det

Læs mere

Vejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016

Vejledning om Bevillingsafregning Oktober 2016 Vejledning om Bevillingsafregning 2016 Oktober 2016 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet

Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 1AFD_1KT Sagsnr.: 168 Strategi for effektbaseret styring i Fødevareministeriet 2010-2013 Oktober 2009 1 1. En indsats skal vise effekt Fødevareministeriets

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet. Marts 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statsamternes produktivitet og effektivitet Marts 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statsamternes produktivitet og

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2016 Indhold 0 Indledning... 1 0.1 Baggrund... 1 0.2 Formål... 1 0.3 Målgruppe... 1 0.4 Opbygningen af vejledningen... 1 0.5 Datagrundlag... 1 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006

3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING 3. Godkendelse af regnskab 2005 og anmodning om overførsel af overskydende midler fra 2005 til 2006 J.nr. BOR 10/2006 INDSTILLING Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget, at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT. for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe. (Bugseringsreglement)

Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT. for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe. (Bugseringsreglement) Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen maj 2019 REGLEMENT for assistance fra Fiskeristyrelsens skibe (Bugseringsreglement) Udenrigsministeriet Fiskeristyrelsen/Fiskerikontrol Sagsnr.: 18-00-000153 Dato:

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Indholdsfortegnelse ! ! ! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>=== Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.

Læs mere

Vejledning om ansøgning om tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer i Østersøen

Vejledning om ansøgning om tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer i Østersøen Vejledning om ansøgning om tilskud til midlertidig oplægning af fiskerfartøjer i Østersøen 29. april 2003 Der tages forbehold for ordningens endelige godkendelse Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Bilag til FødevareErhvervs årsrapport 2008

Bilag til FødevareErhvervs årsrapport 2008 Bilag til FødevareErhvervs årsrapport 2008 Bilag A: Bilag B: Bilag C: Bidrag til de regnskabsmæssige forklaringer vedrørende de af FødevareErhverv administrerede tilskud. Oversigt over bevillingskonti

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

TALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat

TALEPUNKT. til samråd DV + DW (Miljø- og Planlægningsudvalget) om Greenpeace-aktion mod ulovligt fiskeri i Kattegat Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. oktober 2010 Sag: 6906 / 147532 TALEPUNKT til samråd DV + DW (Miljø-

Læs mere

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017

Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten. Januar 2017 Vejledning til udgiftsopfølgning 4 i staten Januar 2017 Indhold 0 Indledning... 3 0.1 Baggrund... 3 0.2 Formål... 3 0.3 Målgruppe... 3 0.4 Opbygningen af vejledningen... 3 0.5 Datagrundlag... 4 0.6 Systemunderstøttelse...

Læs mere

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006

RINGSTED KOMMUNE. Revisionsberetning nr. 159. Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 RINGSTED KOMMUNE Revisionsberetning nr. 159 Revisionen af regnskabet for Historiens Hus, Ringsted Museum og Arkiv for året 2006 Afsluttende beretning for regnskabsåret 2006 329.000 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02

RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02 RIGSREVISIONEN København, den 19. december 2002 RN A304/02 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om lodsvæsenet (lodserierne og lodsreguleringsfonden) (beretning nr. 4/00) 1. I

Læs mere

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014

MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 18 november 2015 MINISTERREDEGØRELSE TIL BERETNING NR. 23/2014 OM REVISIONEN AF STATSREGN- SKABET FOR 2014 Hermed fremsender jeg

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 291 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug 22. juli 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen

Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen Rigsrevisionens notat om beretning om satspuljen Februar 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satspuljen (beretning nr. 17/2014) 3. februar 2017 RN 302/17 1. Rigsrevisionen følger

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets EH-101 helikoptere (II) (beretning nr.

Læs mere

Høring over udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring over udkast til revideret bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 2018-1410 / 3271576 Fiskeripolitisk Kontor (FPK) 13-07-2018

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016

Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftale December 2012 Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder 2013-2016 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Nota på den anden side fastlægger

Læs mere

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Generelle bemærkninger til regnskab 2015 Regnskabet overholder de fire overordnede målsætninger: Regnskab 2015 viser overordnet et godt resultat. Det overholder de fire overordnede økonomiske mål for den

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Der forventes mindreforbrug på alle 4 politikområder under økonomiudvalget. Hvorfra størstedelen kan henføres til Administration med 38,4 mio. kr.

Der forventes mindreforbrug på alle 4 politikområder under økonomiudvalget. Hvorfra størstedelen kan henføres til Administration med 38,4 mio. kr. Økonomiudvalget - Vurdering Holder det korrigerede budget? Der forventes et forbrug, der er 40,4 mio. kr. lavere end det korrigerede budget. Der forventes mindreforbrug på alle 4 politikområder under økonomiudvalget.

Læs mere

Dinel A/S. CVR-nr Reguleringsregnskab 2016

Dinel A/S. CVR-nr Reguleringsregnskab 2016 CVR-nr. 25 70 69 00 Udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 195 af 4. marts 2016 Indhold Ledelsespåtegning vedrørende reguleringsregnskab 2016 - mængdebaseret 2 Den uafhængige revisors erklæring 3 Anvendt

Læs mere

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme

Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Januar 2015 Forretningsmodel for bygningsdrift og vedligeholdelse af kulturejendomme Effektiv drift og vedligeholdes af kulturejendomme Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (SLKE) blev oprettet i oktober

Læs mere

Justitsministeriets sagsnr : sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt efter offentlighedsloven

Justitsministeriets sagsnr : sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt efter offentlighedsloven Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Justitsministeriets sagsnr. 2017-008-0003: sagsbehandlingstider i sager om aktindsigt efter offentlighedsloven 27-11-2018 1. Indledning I mit brev

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld

Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar Overførte midler fra 2013 gæld Overordnet konklusion: Politikområde Børn og unge med særlige behov (Aftaleområdet) Budgetopfølgning ultimo januar 2014 Tabel 1: (1.000 kr.) Forventning til årets resultat samt forventet overførsel fra

Læs mere

Resultatplan for CPR-administrationen 2019

Resultatplan for CPR-administrationen 2019 Resultatplan for CPR-administrationen 2019 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til

Læs mere

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling

4. Økonomi efter 1. kvartal 2015. Sagsfremstilling 4. Økonomi efter 1. kvartal Sagsfremstilling Indledende bemærkninger Det indstilles til bestyrelsen under dagsordenens punkt 9, at der optages et realkreditlån på 1mia. kr. i. Det er 500 mio. kr. mere,

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06

RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 RIGSREVISIONEN København, den 24. oktober 2006 RN A406/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Integrationsministeriets opgavevaretagelse i forbindelse med integrationsindsatsen

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B202/05

RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B202/05 RIGSREVISIONEN København, den 12. januar 2005 RN B202/05 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om flerårsaftale for politiet 2000-2003 (beretning nr. 14/02) 1. I mit notat til statsrevisorerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013. Januar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om revisionen af EU-midler i Danmark i 2013 Januar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 26/2013 om revisionen af

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009

Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen. Januar 2009 Beretning til Statsrevisorerne om fiskerikontrollen og miljøovervågningen i Østersøen Januar 2009 BERETNING OM FISKERIKONTROLLEN OG MILJØOVERVÅGNINGEN I ØSTERSØEN i Indholdsfortegnelse I. Introduktion

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008

Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen. Maj 2008 Notat til Statsrevisorerne om beretning om grænsekontrollen Maj 2008 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om grænsekontrollen (beretning nr. 4/04) 28. april 2008 RN A307/08

Læs mere

Nord Energi Net A/S, CVR.nr. 25 39 92 69 Bilag 1, Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for 2016 er udarbejdet i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser for en mellemstor klasse C virksomhed med de

Læs mere

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr.

Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Økonomiudvalget - Oktober Holbæk Kommune Forventet årsresultat Ved budgetrevision 4 er forventningen til årets samlede resultat et overskud på 58,9 mio. kr. Det er flere faktorer, der skaber forventningerne

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling

Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling NOTAT Omlægning af regnskabsaflæggelse for SBi s finanslovsbevilling Energistyrelsen har i notat dateret 15. marts 2013 og som drøftet på møde den 30. april 2013 bedt SBi om at omlægge sin praksis for

Læs mere

Virksomhedsregnskaber i staten

Virksomhedsregnskaber i staten Den statslige økonomistyring har siden midten af 80 erne sat stadig større fokus på mål- og rammestyring. Hvor rammestyringen blev en stor succes i institutionerne, lykkedes det ikke i samme omfang at

Læs mere

FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK

FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK FORBEREDELSESUDVALGET FOR REGION SYDDANMARK Beretning nr. 1 Årsregnskab for 2006 Afsluttende beretning 108.300 Til Regionsrådet for Region Syddanmark Kommunernes Revision (KR) har afsluttet revisionen

Læs mere

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget

NOTAT. Økonomi og Analyse. 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget NOTAT Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer 09-10-2014 2014-16891 2014-133798 4. Økonomiske Redegørelse 2014 Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget Nedenstående tabel

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009

Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi. September 2009 Notat til Statsrevisorerne om beretning om ToldSkats indsats mod sort økonomi September 2009 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om ToldSkats indsats mod sort økonomi

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005

RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005 RESULTATKONTRAKT FOR FORSVARETS INTERNE REVISION 2005 MISSION Forsvarets Interne Revision bidrager vha. revision og rådgivning til at optimere koncernens overordnede regnskabsaflæggelse og styring. VISION

Læs mere