Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse 1.

Transkript

1 Legenden om Katherina af Siena i gammeldansk oversættelse 1. Die Legende der Katherina von Siena in einer altdänischen Fassung. La légende de Catherine de Sienne en prose danoise ancienne. The Legend of Catherine of Siena in an Old Danish version. Digitalisering og kommentar ved lektor Poul E. Jørgensen. 33(a)gvdnet.dk [107r] Hær beghynnes Then edhle oc ærefuldh jomfrwes Sancte katherine de senis 2 leffneth, llegendæ, Hystoriæ oc jærteghne 3, Hwicken som ær alle closther jomfrweres Speghell. Thet førsthe Capitell. I Senis som er een sthoer stadh oc megtugh oc liggher i wallandh 4, Thær bodhe oc bygdhe een riigh man, som heedh Jacobus. Han haffdhe een husfrwe, hwn hedh llapa 5. The leffdhe længhe sammen i eth goth oc gudelikth egtugskapp Oc haffdhe nogh aff wærdhen oc ware føddhe aff ærlighe falk oc sleckth. Gudh han wælsignethe lapam oc giorthe henne meghet fructsommeligh meth syn man, Swa at hwn noghet næær hwærth aar føddhe eth barn, anthen drængh eller pighe, oc stundhom æn thwillinghe. Hændher 6 then thiidh hwn togh till at ganghe aff barnbyrdh 7, Tha føddhe hwn effther gutz wiliæ paa een thiidh ij 8 døtther, som waræ vthwaldhe at haffue hemelrighe. Then enæ heedh Johannæ, Hwn dødhe strax effther syn cristendom oc kom till hemelrighe, Then andhen hedh Katherina oc bleff leffwendhes, at hwn skulle taghe oc draffwe meth sik manghe selæ till hemelrighe. [107v] Hennes modher lapa føddhe ther effther eth anneth møbarn oc kallethe thet iohannæ effther then, ther dødhe, oc swa halth hwn vpp oc føddhe ey fleræ børn, effther ath hwn haffdhe fødh xxv. Thenne godhe iomfrwe sancta katherina i syn barnethiidh war swa thacknæmeligh for alle, ther henne sawe, oc swa snildhe ordh talethe hwn, at hennes modher kwnne næppeligh holdhe henne hiæmmæ, Thy at alle hennes frændheræ oc nabo toghe henne hiem meth them, at the matthe høre hennes kloghe oc snildhe ordh oc haffde stoer gledhe aff hennæ, swa at man kan ey fulleligh sighe aff hennes kloghe oc snildhe thalæ. Thet andheth Capitell. Thet hændhe sik swa een thiidh, ther hwn war sex aar gammell, at hwn skulle ganghe till syn søsthers hws, som heedh bonauentura 9, meth syn brodher staphen 10. Oc ther the komme paa weyghen oc skulle ganghe hiem ighen, tha leffthe sancta katherina synæ øghne vpp oc saw offwer swarthe brødhres 11 closthers kirke i senis i wedhereth eth fagherth bolighæ oc eth kongeligth sædhæ, Jnnen hwicketh Jhesus christus sadh, kledh i biskops kledher, oc haffdhe een paffwekronæ paa sith hoffwet, Oc ther ware hoess hannum Sanctus petrus, Sanctus paulus Oc sanctus johannes ewangelista. Ther hwn thet faghre sywffn saw, tha vndrethe hwn [108r] storlighe ther paa oc begynthe at standhe qwær oc saw vpp till syn gudh ihesum christum meth stirrendhe øghne, badhe paa leghommetz oc sielsens wegnæ. Tha saw ihesus christus till henne ighen blideligh oc low at henne ganske kærlighe oc vtrackthe syn høgher handh oc giorthe wælsignelsæ offwer henne, Aff hwicken wælsignelsæ hwn fik swa stoer nadhæ oc vpthændelsæ i gutz kærlighet, hwicken hwn saw meth swa stoer wælløsth, thet 12 hwn glømdhe sik selff oc bleff standendes paa een almenneligh 13 gadhe, ther som falk oc fæ ginghæ fram, oc ey loeth hwn aff at see vpp oc halth sith hoffwet qwærth. Ther hwn swa stoeth i thette sywffn, tha gik hennes brodher staphen fra henne oc meenthæ,

2 at hwn haffde kommeth effther hannum. Llithet ther effther, ther han saw, at hwn ey fuldhæ hannum, tha wændhe han sik till baghe oc saw, at hwn stoeth qwær oc stirreth vpp i wedereth. Han kallethe at henne, och hwn enckthet 14 swarethe. Tha gik then lithell drængh staphen nærmeræ till henne och ropthe høffth at henne oc saffde: Katherina, kære søsther, kom hiem meth mik! Ther hwn ey heldher thet skøthe 15, tha drogh han paa henne syn handh oc saffde: Katherina, Hwat gør thu 16? Hwij kommer thu ey? Tha worth hwn swa behændeligh 17 till madhæ oc pass, som then ther springher vpp aff een stoer søffwen, oc slogh syne øghne lithet nedher till iorthen oc saffde: A, Kære brodher, sawe thu thet, iek saw, [108v] Tha haffde thu ey hindreth mik aff thette løsteligh sywffn. Oc swa saw hwn vpp ighen, oc tha war thet gledeligth sywffn borthæ. Tha bleff hwn meghet sorgfuldh oc grædh beskelighe oc forthrøth, thet hwn haffde taghet syne øghne fra thet sywffn. Oc effther then thiidh bleff hwn swa qwæm 18 oc sedhefuldh i alle dygdher, at hennes gærninghe ware icke børnelighæ, mæn som hwn haffde wæreth fuldh gammell j aldher. J then same thiidh, som hwn saffde øthmygeligh for syn skrifftefadher, som heedh mæsther Raymundus oc war een swarthbrodher, saw hwn the helghe fæthers leffneth, som haffde wæreth i egypti landh, oc andhre fleræ helghe mæntz leffneth, oc mesth sancti Dominici 19, Swa at enghen kwngiorthe henne thesse thingh vthen then heligh andh, Oc bleff hwn swa meghet begerendhes effther at følghe theres leffneth oc gærninghe, the hwn kwnne enckthet andhet thænckæ. Thet iij 20 Capitell. THer hwn war vij aar gammell, tha gik hwn een dagh paa eth lønligth stædh, hwar hwn kwnne thale høffth syne ordh, swa at them skulle enghen høre. Oc swa faldh hwn paa syne knæ øtmygeligh oc talethe till jomfrwe mariam oc saffde: O, alzswawærdugsthe jomfrwe Maria, Thu som førsth for alle jomfrwere loffwethe gudh at holdhe thyn jomfrwdom reen oc klaar, for hwicketh thu worth wærdugh at wære gutz modher, Jek bether thyn vsigeligh mildheth, [109r] Thet thu gører swadan nadhe meth mik, at thu giffwer mik thyn søn jhesum christum till brudghom, hwicken iek begerer aff all myn sieell, Oc iek jæther 21 hannum oc tik, the iek skall aldrigh taghe andhen till brudhgom 22 æn hannum, Oc iek skall effther myn formwæ 23 beware myn jomfrwdom vsmittugh i all myn thiidh. Ther effther vpptændhes i hennes hiærthe een stoer kærlighet till seles salighet, oc hwn ælsthe 24 særdeles the helghæ mæn, som arbeydethe for sieles salighet. Oc gudh kwngiorthe henne, Thet sanctus Dominicus sticktedhe swarthebrødhres ordhen for then heligh throes bæsthe oc sieles salighet. Tha begynthe hwn swa storlighe at hedhre then ordhen, swa at naar noghre swarthebrødhre ginghe fram for hennes fadhers hws, tha mærckthe hwn wæll, hwaræ the satthe theres føddher till jordhen, oc swa kysthe hwn øtmygeligh theres fodspordh, Oc fik strax alzswasthærst 25 begeringh till at giffwe sik till then ordhen, at hwn matthe oc helppe fattighe selæ 26 fran fordhømmelsæ meth the godhe swarthebrødhre, Oc meenthe hwn tok, at thet kwnne ey skee forthy hwn war eth quinnefalk. Tha thænckthe hwn offthe, at hwn wille gøre som sancta eufrosina giorthe, ther saffde sik at wære man oc gaff sik i eth muncke klosther. Swa tænckthe oc sancta Kathertna, ath hwn wildhe wandreth langth borth i wærdhen, ther som hwn war vkændeligh, oc forklædhe sik oc sighe sik at wære een man, oc giffwe [109v] sik swa i swarthebrødhres ordhen for fattughe seles helpp. Mæn gudh, som wille haffwe hennes atthraa till een andhen ændhe, han tilsteddhæ ey, at hennes tanckæ 27 skulle fanghe framgangh i the madhe, tok hwn stoeth længhe i hennes hiærthe. Thet iiij Capitell. THer hwn war xij aar gammell, begynthe hennes forældhre oc brødhre at offwerlegghe, hwre the skulle fanghe 28 een dandheman till henne, oc the wisthe ey hennes ackth oc meningh. Mæn hennes modher meenthe i sith hiærthe, at for sancte katherine wiishet, snildhet oc fegringh 29 skulle een megtugh mantz søn bedhes till henne. Tok hwn fik een megtugher brudhgom æn the thæncthæ. Tha lærdhe hennes modher henne oc badh henne, at hwn skulle prydhæ sith haar oc syn klædebon oc

3 leghom, swa ath naar nogher kom oc wille haffwe henne till fæsthemø, thet hwn skulle tha wære for hannum behaffweligh oc fagher. Sancta katherina haffde een andhen ackth oc forsmaddhe aldeles the thingh, som hennes modher badh henne, Thy at hwn ey wille tæckes mænnesken, mæn gudh, aff all syn makth. Hennes modher togh thet swarligh till wredhæ, at hwn ey wille prydhe sik, oc bødh bonauenturam, hennes søsther, som war giffwen een foghet i senis till egtugh, at hwn skulle lackæ 30 oc listhe sanctam katherinam, syn søsther, till at prydhe sik effther lantz sedh, thy at hwn wisthe, thet sancta katherina lyddhe syn søsther at 31, thy hwn ælsthe meghet bonauenturam. Tha tilsteddhe gudh, at sancta katherina [110r] lyddhe syn søsther at, oc begynthe at prydhæ sith leghom, tok hwn aldrigh wille mannes. Thenne syndh skrifftedhe hwn meth swa stoer angher oc gradh oc suck, thet hennes skrifftefadher meenthæ, at hwn haffde giorth een andhen swar syndh, Oc han spurdhe henne at, om hwn giorthe thet for swadan sagh 32, at hwn wille thæckes nogher man, eller oc emoth syn jæth, hwn haffdhe loffwet paa syn jomfrwdom at beware. Hwn swarethe hannum Ney, Oc at thet aldrigh kom i hennes hiærthe, Oc at enghen pynæ war henne swa swar, som at see nogher man eller at sees aff man eller komme ther, som man war. Mæn naar hennes fadhers swænæ komme ther, som hwn war, tha fliydhe 33 hwn for them, ligherwiiss som for hughormæ. Aldrigh satthe hwn sik i noghet winthuwe at besee, hwo som ginghe fram for hennes fadhers hws. Jtem Hennes skrifftefadher saffde henne: kære katherina, Jek meen thet, Ath i thet at thu pryddhe thik ey paa noghen ondh ackth, thet tik bør 34 ey ewigh pyne ther foræ. Hwn swarethe: Jw 35, Jek ælsthe meræ myn søsther æn myn kære gudh oc skaper. Tha orsagethe 36 han henne oc saffdhe: Ney, Mæn thu ey haffdhe noghen ondh ackth ther meth. Tha saw hwn vpp i hemelen oc ropthe meth een høff røsth oc saffde: A, A, A, herre gudh, Hwicken andeligh fadher iek haffwer, som will orsaghe mik for myne syndher. Skulle iek slemmesthe creaturæ forthære myn thiidh swa emodh myn [110v] gudh, At iek skulle meræ skødhe 37 mith leghom æn hannum? Jek wedh thet, at helffwethæ er ey ondh nogh till at pynæ mik for myne syndher, vthen gudh gør nadhe meth mik. Tha thaffw hennes skrifftefadher oc wisthe ey, hwat han skulle sware henne ther till. Thet v Capitell. GVdh wille tok ey længher tilstedhæ ath hans kære brudh, som han haffde vthwalth, skulle nogherlundes skilies fran hannum, Mæn han togh the borth, som henne hindrethe, som war hennes søsther, som heedh Bonauentura, Swa at for hwn drogh sanctam katherinam till fafængelighet, tha bleff hwn een føghe stundh ther effther dødh aff barn 38, tok hwn war meghet vngh till aldher. Hær maa man mærckæ, hwre vthæckeligth thet er at draghe them aff gutz thienesthe, ther gudh wille thienæ. Swa fik Bonauentura sancte katherine søsther stoer pynæ paa sith leghom, Oc, swa som thet bleff openbareth for sancta katherina, tha kom hennes sieell till storæ pynæ i skæretzeldh oc omsidher till hemelrighe for sancte katherine bøn. Nw, som saffdh er, ther Bonauentura war dødh,tha gaff sancta katherina sik hardeligh jndh till gudh. Oc thet forthrøth 39 diæffwelen, Oc han jndskødh i hennes fadhers, modhers oc brødhres huff, at the skulle giffwe henne een man till egtugh. Tha war ther een swarthbrodher i stadhen, som wæll war kænth meth them, Then kallethe the till them oc badhe hannum for alth wænskapp, at han skulle radhe sanctam katherinam till at mannes. Omsidher 40 [111r] thalethe han till henne om giffthermaall oc fandh, at hwn jw war aldeles till syndhe, swa at hwn wille aldrigh mannes. Tha saffde han till henne: Effther thy at thu jw æst swa till synnæ, at thu wilth thiene gudh jndhen jowfrwdom 41, Tha ladh thyne forældhre thet forstandhe, tha mwghe the æn giffwe them till fridh ther om, Och klipp alth thit haar aff hoffwethet oc bliff stadugh 42 i thyn godhe ackth. Ther effther klippethe sancta katherina alth sith haar aff, thy hwn haffde ey meghet wiliæ till hareth, tok 43 thet war ganskæ fagerth, oc begynthe at skywffle sith hoffwet meth eth klædhæ. Ther hennes modher lapa thette førsth fornam, at hennes fagher haar war alth affskareth, tha bleff hwn meghet bedrøffweth oc saffde meth een stoer røsth: Ha, Ha 44, dather, hwat haffwer thu nw giorth? Tha sammenkomme hennes fadher oc hennes brødhre, oc ther the

4 fornwmmæ, at hennes haar war swa plath affskareth, tha bleffwe the ganske wredhe oc hatstighe 45 paa sancta katherina oc saffde: Thu slemmesthe quinnæ, Thæncker thu, at thu skalth icke gøre som wij wille, for at thu haffwer skareth thit haar aff? Thit haar, thet waxer wæll ighen vthen thyn wiliæ, Oc skulle æn thit hiærlhe brysthæ, tha skalth thu haffwe een man. Oc tha giorthe hennes fadher forbudh, at hwn skulle ey tilstedhes at fanghe noghet lønligth stædh, ther hwn kwnne bedhe i till syn brudhgom, Mæn alle thidhe wære i stegherhwss oc andher stædhe, som nogher [111v] orænselhet ware pafærdhe. Dagh fra dagh liddhe hwn wedhermodh, spee oc spoth oc manghe forfølgelsæ aff synæ forældhre, hwicke hwn bar tholleligh, swa at hennes brødhre saffdhe omsidher: Wij ære offwerwuthnethe 46. Thet vj Capitell. SAncta katherina law een dagh i syn yngeste brodhers staphens hærbærgh 47 oc badh syne bønæ, swa at dørren war ey fulleligh tilluckth. Tha kom hennes fadher ther jndh oc lethe effther noghet, ther sik behoff giorthes. Tha saw han sanctam katherinam, syn dather, ligghe paa synæ knæ i een wraa 48 oc bedhe til gudh, Oc een lithell hwiith dwæ siddhe offwer hennes hoffwet, Oc strax som han war jndkommen, tha fløgh hwn vth aff eth winduwe. Han spurdhe henne at, hwat dwæ thet war, ther swa bortfløgh. Hwn swarethe, at hwn haffde hwercken seeth dwe eller andhen fugell ther jndhe then dagh. Ther vndrethe hennes fadher meghet storlighe paa oc lagde thet paa hiærthe. Ther effther huffswalethe gudh henne jndhen eth andeligth sywffn, Swa at sancta katherina thotthe 49 i søffwen, thet hwn saw manghe helghe fædhre, ther atskillelighe regle oc ordhen haffde begynthe oc skickethe, J blanth hwicke hwn bæsth kændhe sanctum dominicum, som bar een fagher hwiidh liliæ i syn handh. Ther komme till henne alle the helghe fædhre och badhe, at hwn skulle vtwæliæ een aff theres regle oc ordhen, ther hwn matthe thryggeligh thiene gudh i. Tha saw hwn særdeles paa sanctum [112r] dominicum oc fæsthe sith sywffn till hannum. Tha kom sanctus dominicus strax till henne oc haffde i syn andhen handh syn ordhens klædeboneth och saffde till henne: Kæreste dather, bliff stærck oc stadugh i thyn ackth oc wær ey frygtugh for nogher hindher. thu skalth sandeligh komme i thenne ordhens klædebon. Tha loffwethe hwn gudh oc sanctum dominicum oc græth swa hardeligh aff ræth gledhe, at hwn wagnethe vpp i gradh oc kom till sindhe ighen. Aff thenne oppenbarelsæ bleff sancta katheriaa swa dærff 50 oc dristugh 51 i gudh, at hwn then same dagh kallethe syne brødhre oc forældhre till hope oc saffde till them: J haffwe længhe thaleth om, at iek skulle mannes, thet war tok aldrigh myn wiliæ, som i kwnne wæll besindhe. Mæn hær duwer ey længher at thiiæ. Jek will sighe ether, hwat i mith hiærthe er. J skulle thet withe, at iek aff myn barndom loffuethe Jhesu gutz søn myn jomfrwdom, at iek aldrigh skulle taghe andhen man till brudgom æn hannum. Ther thette war saffdh, Tha begynthe the alle at græthe swa beskeligh, at enghen kunne thale. Omsidher, ther the komme till them ighen, tha saffde hennes fadher: Kæresthe dather, Thet maa engelundes wære, at wij sætthe oss emodh gutz wiliæ, aff hwicken wij see, at thyn godhe ackth oc wiliæ er kommen aff. Swa wændhe han sik om till syn hwsfrwe oc børn oc saffde: Enghen aff ether hær effther skall gøre myn kæreste dather katherine noghet emodh eller hindhre henne i nogher madhe. Lladher henne frilighe [112v] thiene syn brudgom ihesu christo, at hwn maa for oss bedhe till hannum. Ther thette war giorth, tha thackethe sancta katherina syn kæreste brudgom oc syne forældhre oc war meghet gladh, at henne war giffwet loff ther till, at hwn matthe thiene gudh rolighe. Aff then sthore affhaldh i madh oc øll oc then sware forfølgelsæ, ther sancta katherina tholdhe aff syn modher. Thet vij capitell.

5 SAncta katherina aff syn barnedom aadh siældhen kødh, mæn offwergaff thet aldeles, ther hwn kom till laffwe aldher. Ther hwn war xv aar gammell, tha drak hwn ther effther aldrigh noghet wiin, Mæn i all syn thiidh drack hwn kalth watn. Ther hwn bleff xx aar gammell, tha wille hwn ey æthe brødh, mæn raa yrther oc røddher aadh hwn. Omsidher ey aff nogher wanæ eller naturens vphaldh, mæn aff gutz sønderligh dygdh 52 oc vndherligh mackth, leffde hwn foruthen all madh eller oc øll eller noghen spisæ eller dryck, Swa at thef war henne større pyne at taghe noghen madh till sik, æn æn thet er een hunghrwe 53 mænneske at møsthe syn madh. Oc swarer pyne fik hwn effther nogher matz annammelsæ æn een mænneske fangher, naar then koldhe sywghe tagher hannum. Hennes sængh war aff smaa fiælæ forvthen all klædebon, Ey haffde hwn i syn sængh noghen halm eller straa, Mæn i syn sængh, som war aff fiælæ, lagdhe sammen paa gulffwet, sadh hwn eller stoedh eller law oc badh till gudh, eller oc hwilthe sith leghom. Hwn haffde oc een jærnlæncke [113r] om sik i midhiæ, swa at ther war enckthet meth alle 54 emellom hennes heligh kropp oc then hardhe jærnlæncke, Swa at omsidher bleff hennes hwdh ther aff swadan 55, swa som hwn haffde wæreth steckth i een eldh. Jtem hwn kwnne oc aff gutz store nathe offwerwithne søffwen, Swa at haffde hwn them, som wille høre thales om gudh, tha kwnne hwn leffwe vthen all madh, øll, dryck oc søffwen i hundrethe daghe oc c 56 nætther, Och bleff ey thræth eller wanmegtugh ther aff i nogher madhe, Mæn war thes stærcker oc gladher. Hwn togh oc efftherdøm 57 aff syn heligh ordhens fadher sancto dominico, swa at hwn togh dageligh thre disciplinas eller hutstrugh 58 aff een jærnlæncke. Then førsthe disciplinam togh hwn for sik selff, Then andhen for alle cristne mænneske, ther leffwendes ware, Oc then thrediæ for alle cristne selæ, Swa at hwær disciplina wardhe halffandhen klackestundh. oc siældhen loeth hwn aff at slaa sik meth then same jærnlæncke i the disciplinis, førre æn hennes blodh randh aff hennes skuldher oc paa jordhen vndher føddher. Ther thenne ærligh oc heligh jomfrw Sancta katherina swa begynthe at vpstighe oc atspøriæ effther syn kæreste brudgom ihesum, tha hindrethe diæffwelen henne meghet Oc jndskødh i hennes modhers huff oc hiærthe, ther sanctam katheriam meræ ælskthe legomligh æn andeligh, at hwn skulle forhindhre oc forwændhe sancte katherie penitenciam 59 oc plickth, ther hwn haffde begynth, Swa at naar sancta katherina sloff sik meth then jærnlæncke, som saffdh er, Tha ropthæ [113v] lapa, hennes modher, meth stoer røsth oc graath oc saffde: Dather, Dather kære, Thu slaer tik all dødh vthen thwiffwell, A Vock, A Wi 60, Hwo haffwer swa taghet myn kære dather fran mik? Thette oc andhet skøthe sancta katherina enckthet, mæn bleff aldeles fasth oc waragtugh 61 i syn godhe ackth, swa at hennes modher loeth henne omsidher radhe selff oc gøre, hwat hwn wilde, effther then helighantz jndskywdelsæ. Aff sancte katherine jndgangh i closther i sancti dominici Regell 62 som kalles ordo de penitencia. Thet viij Capitell. Dageligh badh sancta katherina till jhesum, syn kæreste brudgom, meth suck, graath oc øthmyghe bøne, at hwn matthe fanghe sancti dominici klædebon, Oc badh syn fadher oc modher, at the skulle for gutz skyldh thalæ 63 thet swa meth swartebrødhre, at thet matthe skee, thet hwn matte komme jndh i regell meth the søsthre, som kalles aff sancti dominici penitencia eller syndebetthringh 64. Ther hwn længhe haffde thet bedhet, tha gik hennes modher till the forsaffde 65 søsthre oc badh ther om. The swarethe henne swa førsth, At thet war ey sedh meth them at annammæ noghen jomfrw 66 jndh till them, Mæn gamble oc ackthe quinner, Thy at the ware ey jndluckthe, Mæn hwær skulle haffwe sith hws oc regheræ sik selff. Hennes modher kom ighen meth thesse swar meghet gladh, Mæn sancta katherina haffde sith hopp till gudh oc throdhe thet fulleligh, at thet jæth, ther sanctus dominicus haffde jæth henne, thel skulle jw fulkommes, swa [114r] som oc skedhe, Swa at omsidher then, the søstres prior war, gaff sancte katherine sancti dominici ordhens klædher meth

6 them, Oc hwn war then førsthe jomfrw, ther the klædher fik, oc effther henne finghe manghe jomfrweræ then same klædebon. Thet ix Capitell. THer sancta katherina war kommen i closther vndher regell, tok thet kallethes ey regell mæn penitencia sancti dominici, Oc alligewæll at hwn ey giorthe the iij loffth oc jæth, som alle regelbondhene personeræ skulle gøre, som ære Kyskhet, Llywdelsæ 67 oc Willeligh fattighdom, Tok halth hwn them alzostrængesth. Om hennes kyskhet at thale will iek ey forlænghe ordh, Thy at hwn dødhe een reen jomfrwe for thalæ, samthøcke oc gærninghe. Jtem Llywdugh war hwn, ey allenesthe the forsaffde søsthres mæsther oc priorisse, mæn oc syn skrifftefadher, hwat han bødh. Willeligh fattigdom halth hwn oc ælsketh i alle madhæ. Een dagh thalethe hwn till sik selff oc saffde: Thu æst nw kommen i closther. Tik bør ey at leffwe her effther som thu haffwer hær till dags leffweth. Seer thu ey thyn klædhers lydh 68 oc farogh 69, som ære swarthe oc hwidhe. Then hwidhe lydh teghner, at thu skalth leffwe renligh oc kyskeligh. Then swarthe mantell mærcker 70, At thu skalt widhe tik wære aldeles dødh for wærdhen. Swa strængeligh halth hwn thøsth 71, at hwn i iij samfeldhe 72 aar enckthet thaldhe meth noghen menneske, vthen naar hwn skrifftethe sik till syn skrifftefadher. Alle thiidhe war hwn oc i syn cellæ, Vthen 73 hwn gik till [114v] kirke eller thit 74, som gudh henne bødh. Aldrigh gik hwn till bordh at ædhe meth mynnæ æn hwn beskeligh græth till forn. Naar swarthebrødhre the soffwe oc hwilthe them om natthen, tha waghet hwn jdeligh oc badh for them till gudh oc for alle cristne menneske. Oc naar the ringdhe till othesangh 75 andhenthiidh, tha talethe hwn till syn brudgom Jhesum oc saffde: O sødesthe 76 ihesu christe, Myne kæresthe brødhre oc thyne thieneræ haffwe nw soffwet, oc iek haffwer bedhet till tik for them 77, at thu skulle beware them aff alth onth oc aff theres fyndhes 78 makth oc swigh. Nw wille iek hwile mik effther thyn wilie. Oc swa hwilthe hwn sik paa hardhe fiæle vndher sik oc een stack 79 vndher sith hoffweth 80. Thet x Capitell. THer hennes kæreste brudgom Jhesus Christus thet saw, at hwn begynthe at løcke sik 81 i syn cellæ oc ey wille thale meth nogher menneske vthen som saffdh er, Tha oppenbarethe han sik for henne oc thalethe meth henne oc lærdhe henne alle the thingh, ther henne ware gaffnlighe oc nytthelighe till syn sieell. Swa offthe omgiks Jhesus meth henne, at neppeligh kan ij menneske haffue swa stoer omgængelsæ meth hwær andher som ihesus haffde meth henne. Oc stundom togh iesus meth sik syn modher, jomfrw mariam, stundom sanctum johannem ewangelistam, stundom sanctum paulum apostell, stundom sanctum dominicum, stundom sanctam mariam magdalenam, stundom andhre helghe menneske till hope oc athskilleligh, effther som hannum tæckethes 82. Mæn offthe [115r] kom han selff vthen andhre oc talethe meth henne som een menneske kan noghen thiidh gøre meth syn kæreste wæn, Oc læsthe meth henne psalmer 83, gangendhes meth henne i hennes cellæ, ligherwiiss som ij regelbondhne personeræ 84 kwnne ganghe oc læse theres thiidher sammen eller andhre klærcke. Nw effther her thales om psalmer, ther hwn læsthe, Thet skall withes oc bewises i sandhet, At thenne heligh jomfrw katherina kwnne bogh, jcke swa at noghen menneske her paa jordhen haffde kænth henne at læse, vthen hennes brudgom Jhesus. Swa kwnne hwn bogh oc læse for sik, ey at hwn kwnne thale latiin som klærcke, mæn at hwn kunne læse latiin. Een thiidh wille hwn lære ABC etc. paa thet at hwn matthe staffwe oc legghe ordh sammen oc lære at læse gudh till loff, Oc thy badh hwn een aff syne ordhens søsthre, at hwn skulle skriffwe henne eth Abcdarium, thet er een lithell skriffth, ther bogstaffwe teghnes vthi. Hwn oc thet giorthe oc lærdhe henne ther i j manghe vgher 85, Oc sancta katherina kunne enckthet ther aff nømme 86 till grundh. Tha thænckthe hwn i sith hiærthe, thet hwn wille bedhe then yppersthe oc wisesthe mæsther om wiisdom, at hwn skulle ey swa længhe forthære syn thyme vnøtteligh. Een dagh arligh om morghenen laffde hwn sik i een gudeligh bøn oc badh till gudh oc saffde: O, alzokæreste brudgom Jhesu Christe, er thet thyn

7 wilie, at iek matthe nømme at læsæ psalmer oc andhet, ther till thyn loff hører, Tha [115v] wærduges till at lære mik thet, iek ey kan selff begripe eller nømme. Skall iek oc ey noghet i swa madhe gøre, tha wordhe thyn benedithe 87 wilie. Swa krafftugh war thenne bøn, At førre æn hwn stoeth vpp aff thet stædh, ther hwn badh, tha war hwn swa jndhenlærdh 88 oc begaffwet meth gutz nathe, at hwn kwnne læse klarligh oc redeligh all then heligh skriffth oc alth thet, hwn saw meth syne øghne, swa wæll som then kosteligsth oc dypesth doctor. Oc thet er æn vndherligher at sighe, Thy at bødh henne noghen staffwe eller legghe bogstaffwe sammen till ordh at gøre, Tha kunne hwn engelundes thet gøre oc næppeligh kunne hwn noghen bogstaff. Ther gudh haffde giorth thenne vndherligh nadhe meth henne, thy at enghen thingh er vmwgeligh for hannum at gøre, tha fik hwn sik the bøgher, ther haldher i sik the vij helghe dags thidher oc andhre gudelighe æmbethe oc læsninghe oc læste jdeligh i them. Een thiidh haffde een skriffwer giorth noghen rubricam 89 till at skriffwe meth. Tha togh hwn een pæn i syn handh oc eth stycke papiir oc satthe sik till at skriffwe, tok hwn aldrigh førre eller sidhen skreff noghet oc aldrigh nam ath skriffwe. Hwn skreff alligewæll aff gutz sønderligh mackth, dygdh oc wilie meghet degligh oc fagher skriffth paa sith walske 90 maall, som swa lywdher paa danske: Een degligh oc skøn bøn. O Thu sødhe gudh, then helighandh kom i mith hiærthe meth thyn mackth oc dragh thet [116r] till tik, thu som æst myn herre oc gudh. Giff mik thyn sødhe kærlighet meth thyn rætzle 91, O sødhe gudh! Jhesu Christe bewar mik fran alle ondhe tancke. Vpthændh oc warmgør mik i thyn sødesthe kærlighet, swa at all pynæ, bedrøffwelsæ oc emodgangh maa bliffwe mik læthe at bæræ. O myn heligh fadher oc søtesthe herre, wærduges till at helppe mik i alle myne frestelsæ! Cristus, gutz søn, han er een sandh kærlighed. Cristus, gutz søn, han er een sandh oc ewigh kærlighet. Ther hwn thette haffde skreffwet, sidhen skreff hwn aldrigh noghet meræ selff, tok hwn loeth manghe bøgher oc sændhebreffwe skriffwes, som gudh henne oppenbarethe. Then skreffth, ther hwn swa vndherlik 92 skreff, er swa wææen oc fagher, at enghen menneskes skrifft kan henne lighnes, Oc thet breff meth then same skiffth er nw i fenedhy 93 meth andher hennes heligdom. Hwarlundhe Jhesus Christus fæsthe oc thog henne till syn kære brudh Oc hwre Jomfrw maria gaff them sammen meth een ringh. Thet xj capitell. KAtherina, then heligh jomfrw, fræmmedhes jw meræ oc meræ i dygdher oc badh alle thidhe, at Jhesus skulle giffwe henne een fulkommeligh oc stærck throo, swa at hwn skulle ey kulkasthes nogherlundes 94 aff syne fyndhe. Jhesus swarethe henne een thiidh till syn 95 bøn: Jek skall fæsthe tik till at wære myn brudh i then heligh throo. Llænghe oc jdeligh badh hwn then forsaffde 96 bøn om throen oc jw swarethe iesus henne thet same som nw saffdes. Tha [116v] skedhe thet swa een fastelaghens søndagh, Ther andhre menneske mæstedelen giffwe them till løsagtughet oc frotzeriidh 97, Tha luckthe sancta katherina sik i syn cellæ, badh oc fastedhe oc athspurdhe meth størsth atthraa oc gudelighet at see oc thale meth syn kære brudgom Jhesu Christo. Tha kom Jhesus omsidher i then same fastelaghen och saffde till henne: Katherina, myn kære brudh, Efftherthy at thu haffwer forsmadeth alle forgængelighe thingh oc legomlighe løsth oc gærninghe, oc haffwer aldeles fæsth thit hiærthe till mik oc løsthes i enghen thingh vthen i mik all enesthe, Thy will iek nw høffthidelik gøre oc fulkomme thyn seels fæstningh oc sammenføgelse meth mik, lligherwiiss som brudgom oc brudh sammengiffwes oc fæsthes i wærdhens skickelse. Ther Jhesus haffde thette saffdh, tha oppenbarethe sik ther meth them Jomfrw maria, gutz benedithe modher, Sanctus Johannes ewangelista, Sanctus paulus apostell, Sanctus domnicus, sancte katherine ordhens fadher. Tha kom then heligh koningh dauid oc haffde een leegh 98 i syn handh, som kalles psalterium, meth x strænghe spill 99, och slogh degligh oc legthe paa then sødhe leegh. Swa togh jomfrw Maria sancte Katherine høgher handh i syn wælsigneth handh oc vthrackthe hennes fingher till syn søn ihesum oc

8 badh hannum jnderligh, at han skulle wærduges till at thaghe henne till syn brudh oc fæstemø i then throo. Jhesus, gutz søn, saffde strax ja ther till, Oc togh een guldhringh fram, ther war belagdh [117r] meth v dyrebar stenæ, iiij om syn circkell eller thrindhet, oc then fæmpthe sadh øffwersth oc war aff adamas 100. Then ringh satthe jhesus selff meth syn welsigneth høgrehandh paa sancte katherine fiærdhe fingher næsth then mynsthe fingher paa hennes høgre handh oc saffde: See, myn kære dather, Jek annammer tik till myn fæstemø oc brudh i then heligh throo, Oc i hemelrighes thronæ skall warth brudlopp fulkommes oc gøres. Thy radher iek tik, at thu standher mandeligh 101, effther thy at iek haffwer bewæpneth tik meth then heligh throo, swa at thu math oc skall offwerwyndhe alle thine owænnere 102. Ther thette war giorth oc saffdh, tha forswandh thette sywffn oc thenne oppenbarelse. Mæn then guldringh bleff alle thiidhe siddendhes paa then same fingher, ther jhesus satthe henne, Jcke swa, at andhre kwnne then ringh see eller fornømme vthen allenesthe sancta katherina, swa at aldrigh effther then dagh war then thiidh eller thymæ, ther hwn jw saw oc fandh then forsaffdh guldringh. Hær hegynnes then andhen deell aff jomfru sancte katherine de senis leffneth oc legendæ, J hwicken ther tracteres oc røres aff then omgængelse, ther hwn haffde meth menneske, Oc hwre Jhesus bødh oc badh henne at omgas meth menneskæ. Thet xij capitell. EFfther then thiidh som saffdh er, ther jhesus haffde annammeth sanctam katherinam senensem till syn kære brudh, Tha begynthe han læntelik oc madhelik at draghe henne till at omganghes meth menneske, Jcke swa at han jw ey ther [117v] effther swa wæll som førre oppenbarethe sik for henne offthe oc jdeligh. Tha skede thet sik swa een thiidh, som han haffde openbareth sik for henne oc haffde lærth henne manghe thingh oc mærkelighe, som rører paa hemelrighes weygh, tha saffde han till henne omsidher: Dather kære oc brudh, Gack nw till thit conuent 103, thy at the wille nw ganghe till bordh, Oc bliff meth them oc aedh oc drick hoess them oc kom swa ighen till mik. Ther sancta katherina thette hørdhe, tha grædh hwn oc suckethe swarlighe oc saffde till syn kæreste brudgom ihesum: Hwij wilth thu, alzskæreste herre jhesu, skille oc driffwe mik fra tik? Haffwer iek forthørneth thyn store megtughet oc kærlighet, Tha lath myn fulæ leghom pynes hær for thine benedithe føddher, Ther will iek oc selff helppe till meth all myn mackth. Llath mik icke swa hardeligh pynes, at iek nogherlundes skall skilies fran thyn søtheste nærwærelsæ. O, kæreste brudgom, Hwat er mik om at edhæ meth them! Jek haffwer then spisæ oc madh at edhæ, ther the ey aff widhe. O, myn søteste herre oc gudh, tilstedh icke, at iek swa skall skilies with thyn godhet. Ther hwn thesse ordh oc manghe fleræ haffde saffdh meth suck oc gradh, oc krøpp paa jordhen for ihesu wælsignethe føddher, Tha swarethe ihesus henne oc saffde: Myn kæreste dather oc brudh, Giff tik till fridh oc lath aff at grædhe oc sucke swa swarligbe. Thet bør sik swa at fulkomme all ræthwiishet 104. Thu skalth ey aleneste [118r] wære tik selff fructsammeligh 105 oc gaffnligh, mæn oc manghe andhre meth myn nadhe. Jek will engeledes skiliæ tik fran mik, Mæn iek will sammenbindhe tik oc mik with then kærlighet, ther tik bør at ælske thyn jæffncristen 106. Thu wetsth thef wæll, at iek bødh thwænne kærlighetz budh. Thet enæ er at ælske mik offwer alle thingh, oc thet andhet er at ælske syn jæffncristen som sik selff 107. Thesse thwænne budhordh will iek, at thu skalt fulkomme, Swa at thu skalth ey meth een fodh ganghe eller meth een winghe flyghe, Mæn meth ij føddher ganghe oc meth ij winghe flyghe till hemelrighe. Kom oc i hwff, kære dather, hwre thu aff myn nadhes jndgywdelsæ fik stoer kaerlighet till sieles salighet aff thyn barnedom, swa at thu wille haffwe fareth till andhre landhe oc righe oc lateth, som thu haffde wæreth een man, for at thu matthe haffwe fangbet then ordhens klædeboneth, ther thu nw haffwer, for fattighe sieles salighetz skyldh. Hwar effther vndher thu 108 oc sørgher, kære dather, at iek will tilstedhæ oc bywdhe tik at fulkomme thet, ther thu selff begerethe aff 109 thyn barndom? Ther sancta katherina

9 hørdhe thette swar aff syn kæreste brudgom ihesu, tha bleff hwn meghet huffswaleth 110 oc størckth oc saffde: Kæreste herre, wordhe skall thyn wælsigneth wiliæ i alle thingh oc icke myn, Thy at iek er ey andhet æn mørcken. Thu æst ewigh lyws. Jek er then, ther enckthet er. Thu æst then, ther ewyndeligh er. Jek er owisesth oc vsnildesth, Thu æst [118v] gudfadhers ewigh wiisdom. Nw, kæreste gudh, wille thu ey taghe till møstycke 111 eth spørsmaall: Hwre skall thet komme till, at iek vsell oc owærdugh menneske oc skrøpeligh i alle madhe kan komme fattighe sielæ till salighet oc helpp, Mæsth forthy at iek er aff then køn, ther meghet skrøpeligh er aff sik selff, Oc ey hører thet till then køn at predicke for andhre eller lære. Jhesus swarethe: Ther er enckthet vmwgelicth for gudh at gøres 112. Er iek ey then, ther menneskes køn haffwer skapth i begghi køn, Hwæm iek will giffwe myn nadhe, then maa jek oc kan giffwe, e hwo thet er, man eller quinnæ, frij eller thræll, riigh eller fattigh, vngh eller gammell, Wælbyrdugh eller owælbyrdugh. Jek forma jw alle thingh at gøre. Swa læteligh kan iek skape een ængell som een myre, Oc swa snarlighe skapthe the iek alle hemble, som then mynsthe madickæ. Haffwer thu ey hørth thet læses i psalmer aff 113 mik, at iek formaa at gøre allth thet, ther iek will? Wær forthy lywdugh oc spør ey meræ effther myn vppsath 114, Thy iek will nw, at thu skalth oppenbarlik her effther haffwe omgængelsæ meth menneske. Jek will ey forlathe tik, e hware thu æst, Oc ey thes myndhre her effther søghe tik, mæn iek will jdelik thale meth tik oc vndherwise tik i alle støcke, som thu skalt gøræ. Ther sancta katherina thesse ordh hørdhe, Tha bøgdhe hwn sith hoffwet øtmygeligh oc meth størsth jndughet 115 som een sandh lywdughetz dather for jhesu Christo, Oc gik strax vthaff syn cellae [119r] till syne conuentes søsthre, oc satthe sik till bortz meth them, som jhesus henne bødh. Hoess menneske war hwn paa sith leghomes wegne, mæn i sielen war hwn hoess syn brudgom ihesum Christum. Alth thret hwn hørdhe eller saw, ther kedhethes henne with for 116 hannum, ther hwn ælskthe aff alth hiærthe. The føghe stundhe oc thimer, ther hwn omgiks meth falk, them thotthe henne wære længheræ æn manghe daghe for ihesu kærlighet. Tok hwn skønthe sik jghen till syn cellae thet snaresth hwn kwnne, at hwn matthe pafindhe then, ther henne hiærthe ælskthe. Thet xiij Capitell. GVtz brudh sancta katherina fornam wæll, at thet war ihesu syn kæreste brudgommes wiliæ, at hwn skulle stundom omganges meth menneske. Tha begynthe hwn at tæncke, hwre hwn kunne swa haffwe sik meth falk, at hennes omgængelse matthe jw wære andhre till fructh oc godh efftherdøme. Først togh hwn sik foræ 117 alle øtmyghe gærningæ oc the, ther andhre forsmaddhe at gøre, swa som ware at feye oc rønse hwse oc stuer, J stegherhws at thwo 118 kar, redhe madh oc andhre gærninghe, som langth er at thale om. Ey alligewæll war hwn forthy skilth with syn kaeresthe brudgoms oppenbarelse oc huffswalelse. Ey lodh hwn aff forthy at bedhe gudeligæ bønæ, Oc forthy bleff hwn effther gutz wilie offthe taghen so fran syne sindhe i andelighe sywffn oc beskudelse oc leffthes 119 stundom vpp fra jordhen, ligherwiis som sancta maria magdalena 120, som langth [119v] er aff at sighe. Thet xiiij Capitell. EEn dagh, som sancta katherina skulle wændhe steegh with een stoer oc heedh eldh, ligherwiiss som een fattigh thienesthe pighe, Fforthi hwn øffthe sik allethiidhe i the gærninghe, som andhre forsmaddhe i syn fadhers hws, Ther hwn swa sadh oc wændhe then steegh, Tha stegthes oc hennes sieell jndwortes aff then helighantz eldh, Och hwn begynthe at thalæ i syn sieell till then, ther hwn ælskte, Ffor hwicketh hwn bleff taghen fran alle vthwærthes sindhe till eth andelikth sywffn, ligherwiiss som hwn haffde wæreth dødh. Ther hennes brodhers hussfrwe 121, som hedh lisæ, thette saw, tha wændhe hwn steghen swa længhe, at hwn war wæll stegth, oc loeth sanctam katherinam thale meth syn brvdgom ihesu, thy hwn wiste wæll hennes wanæ. Ther hennes falk haffde fanghet theres natwordh 122 oc haffde vpedhet 123 then steegh oc andhen spisæ, som ther till hørdhe, Alth sadh

10 sancta katherina ligherwiiss som førre. Tha giorthe lisæ oc fulkommethe alle the gærninghe, ther sancta katherina burdhe at gøre, Oc fuldhe syn husbondh oc børn till sængh, Oc meenthe ath waghe swa længhe, till hwn kunne see, hwat ændhe thet wille fanghe meth sancta katherina. Een føghe stundh ther effther kom then forsaffhe godhe quinne lisæ vthi steggerseth oc fandh sanctam katherinam meth all syn kropp ligghe fallendh i then store oc gloendes eldh. Ther hwn thette saw, tha ropthe hwn meth stoer røsth oc saffde: Awi, Awoch, katherina er all vpbrændh. Swa ruckthe hwn henne snarlighe aff eldhen [120r] oc fandh thet 124, som vndherlicht er at sighe, Hwærcken hennes leghom eller klædher ware noghet skaddhe eller forthærethe aff then store eldh, och ey lucktethe røgagtughe 125, Mæn æn thet som meræ er, ther hængdhe ey aske with hennes klædher. Tha offwerregnethe lisæ, then godhe quinnæ, oc fandh, at hwn haffde leygeth iij eller iiij thimæ j eldhen. Mærcker, kære søstre, hwre krafftugh oc stærck then kærlighetz eldh war jndwærtes i hennes hiærthe till gudh, At hwn 126 vtsluckthe then vthwærtes eldh etc. Swadanth jærtegghen giordhe gudh meth henne thit oc offthe, swa at enghen eldh kunne henne skadhe. Thet xv Capitell. THer thenne wærdughe Jomfrw Sancta katherina kunne fornømme, At hwn jw thes ythermere bleff tæcknæmmeligh 127 i syn kære brudgommes ansicth, swa meghet som hwn ythermere øffthe sik i gudelighe almesse gærninghe 128, Ey aliigewæll haffdhe hwn noghen thingh i syn eghen waldh eller gømæ her i wærdhen, Thy at som een godh clostherjomfrw oc regelbondhen person halth hwn the thrænne loffth oc jaeth, ther hwn haffde loffwet, Som ære lywdelsæ, kyskhet oc willeligh fattigdom, som saffdh er førre, Oc forthy badh hwn syn fadher 129, at han skulle giffwe henne loff till, Thet hwn matthe gøre almessegærninghe mæth fattighe mænneske aff thet gotz, som gudh haffde hannum forlænth. Han tilsteddhe thet meth een godh wiliæ, Thy ath han saw, thet hwn gik fulkommeligh i gutz weye, Oc gaff henne loff oppenbarligh oc saffde till [120v] sith falk: Enghen aff ether i nogher madhe, Wære sik husffrwe, børn eller thienesthe falk, skall forhindhre myn kære dather katherinam, Naar som hwn nogher almessegærninghe will gøre, Thy at iek giffwer henne fulkommeligh loff ther till. Wille hwn æn borthgiffwe i almessæ alth thet, iek haffwer her i myn gardh. Ther hwn haffde fanghet thette loff, Tha spriddhe hwn syn fadhers gotz meth beskedhenhet 130, Ey swa at hwn gaff alle, ther wille haffue, mæn alle the, som withærtærfftughe ware 131, Oc æn allighewæll at the ey badhe henne ther om. Tha bleff thet henne saffdh, Ath i stadhen ware noghre fattighe falk, ther meghet righe haffde wæreth, och dærffwetes 132 ey till at bedhe almesse, tok 133 the liddhe stoer nødh oc fattigdom. Tha giorthe hwn, som sanctus Nicolaws 134 giorthe, oc togh arligh om morghenen brødh, Wiin, Oly oc andhre edendhe ware, oc bar them selff enæ till the fattighe menneskes hws, Hwar som hwn aff gutz forsywffn fandh theres dørre oppne, Swa lagdhe hwn jndh i hwær theres hws syn almesse oc luckthe dørrene och skiwfflthe sik oc gik heem till syn cellae. Thet xvj Capitell. Aff gutz tilladelse bleff sancta katherina een thiidh sywgh, at hwn ey kunne komme aff syn sængh oc ey standhe eller ganghe paa syne føddher. Swa hørdhe hwn, hwar ther war een fattugh widuæ 135, som liddhe meth syne børn stoer oc swar hungher oc fattugdom. Tha aff ræth methønck oc methlidelsæ badh hwn syn kære brudgom ihesum Christum, thet han skulle then nath giffue [121r] henne swa meghet størcke paa leghommetz weghne, at hwn kunne helppe then fattighe viduæ meth nogher almessæ. Jhesus hørdhe hennes bøn, Oc hwn stoedh vpp, førre æn thet begynthe at daghes, oc vpfylthe een stoer sæck meth hwedhæ, Een stoer flaske meth wiin, Een andhen meth olyæ oc andhre edendhe ware, oc them bar hwn till forsaffde vidue hwss. Ther hwn thette for syn skrifftefadher saffde, hwre Jhesus eth storth jærtegghen meth henne then thiidh giorthe, Tha war hwn bekændh for hannum aff ræth øtmyghet oc ey for noghen rooss 136. Hwn saffde, At henne thotthæ, at alle the fornæffnde thingh, ther hwn bar, ware henne swa læthe at bære, ligherwiiss som

11 hwn haffde bareth een hawer affn 137, tok the aff ræth wæckth waffwe 138 swa meghet som cc skale pundh 139. Ther hwn kom hændher then viduæ hwss, tha begynthe the same thingh at wordhe swa sware, thet henne thotthe, at hwn ey kunne komme swa meghet som eth fodspor længher meth them. Tha ropte hwn till ihesum oc badh, at han skulle læthe then byrdhe for henne. Han hørdhe henne. Hwn kom till viduens hwss oc aff gutz tilladelsæ war dørren halffdelen open. Hwn rackthe syn heligh arm jndh oc loedh dørren aldeles vpp oc lagdhe thet, som hwn haffde at bære, jndhen viduens hwss. Ther hwn thet fraa sik kasthe, tha gaff thet swa stoer lywdh oc boldher aff sik, at then fattighe viduæ vpwakthes aff søffwen, Ffor hwicket boldher sancta katherina bleff redh oc flygdhe. Hwn kom lithet fran quinnens hws, tha begynthe hennes kæreste brudgom Jhesus Christus at giffwe hinne jgien then sygdom, at hwn kwnne ey komme aff eth [121v] stædh, thy at han togh then størcke fraa henne, som han haffde førre giffwet henne. Sancta katherina badhæ grædh oc low oc talethe till syn kære brudgom, som swa skæmpthe meth henne, oc saffde: O myn sødeste herre, ihesv Christe, Hwij haffwer thu skuffeth 140 mik? Wilth thu, at iek skall lidhe bliytzell 141 oc spoth aff them, som hær nær boer, oc aff alle, som her ganghe fram at gadhen? Mawælske 142 at thu haffwer glemth thyn myskundh, ther thu haffwer giorth meth mik. Jek bedher tik, kære jhesu, Giff mik swa meghet størcke, thet iek matthe komme till myn eghen cellæ. Tha begynthe hwn meth mackth at brydhe sik vpp oc saffde till sith leghom: Thu skalth aff staedh, skuldhe thu æn døø! Swa krøpp hwn paa hændher oc føddher oc kom lithet aff weyghen, tok ey swa langth, at then fattighe quinne matthe jw see then, som henne haffde giorth then wælgærninghe oc almessae gaffwe. Jhesus wildhe tok omsidher ey tilstedhe, at hans kære brudh skulle længher pynes i swa madhe, Mæn han gaff henne mackth till, at hwn kom heem meth stoer nødh, førre æn thet dagethes, oc swa fik hwn syn sywgdom ighen oc laffdes paa sænghen. Swa haffde hwn syne siwgedom, ey effther naturens lopp, men effther gutz tilladhelse oc wiliæ. Thet xvij Capitell. THer thenne wærdughe jomfrwe sancta katherina war een dagh i swartebrødhre closther i senis, tha kom war herre till henne oc badh for gutz skyldh i een fattigh mantz lignelsæ 143, At hwn skulle for gutz skyldh giffwe hannum noghen almessæ. Hwn wisthe tok ey andhet, æn thet war een andhen fattigh man. Hwn haffde tok enckthet, ther hwn kunne giffwe hannum, [122r] Thy hwn ey pleygdhe at bære meth sik guldh eller sølff eller noghre pænninghe. Hwn badh hannum, ther sywffntes at wære een fattugh man, at han skulle bidhe 144 swa længhe, at hwn kunne komme hieem till syn fadhers hws. Han swarethe henne: Jek kan ey swa længhe bydhe, Mæn haffwer thu noghet hær, ther thu wilth mik vndhe, tha bedher iek ther om i gutz naffn. Tha drøffwethes hwn meghet, Mæsth forthy at hwn wisthe ey hwat hwn kunne hannum giffwe, oc hwn wille ey ladhe hannum ganghe slappæ 145 borth. Som hwn swa stoeth thwehuffwet 146, tha kom henne i huff eth lithet sølff korss, som hwn bar paa sith pater noster bandh 147. Tha brødh hwn strax thradhen sændher oc gaff then fattugh man thet samæ kors meth stoer gledhæ. Tha gik han borth meth thet same kors ganske gladh oc ey badh meræ almessæ aff noghen, ligherwiis som han haffde kommeth thit allenesthe for thet kors. Om natthen ther effther oppenbarethe sik Jhesus for henne oc haffde thet same kors i syne hændher, oc thet war belagdh oc omsath meth manghe dyræ stenæ, oc saffde till henne: Datther, kænner thu ey thette kors? Hwn swarethe: Jw, herre, jek kænner thet, mæn icke war thet swa fagerth, ther iek thet haffde, som thet nw er. Jhesus swarethe henne: J gaardagh gaffsth thu mik thet aff ræth kaerlighet, hwicken som mærckes meth thesse stenae. Jek loffwer oc iæther tik thette, At paa dommedagh for alle myne ængle oc alle mænneske skall iek oppenbare thette kors, swa danth som thu nw seer thet, tik till ythermeræ gledhe. Ther han thette haffde saffdh, tha forswandh thenne sywffn oc [122v] sancta katherina bleff thes ythermeræ vpthændh till at gøre almessegærninghe. Thet xviij Capitell.

12 THer mæsserne ware utsunghne i fornæffnde kirke oc sancta katherina bleff ighen meth een aff syne ordhens søsthre, effther alth falketh war vtgangeth, Oc hwn wille tha omsidher ganghe heem, Tha oppenbarethe sik jhesus for henne i een vnghmantz lighnelsæ, som war puræ naghen oc sywffntes at wære een pelegrim, oc badh henne for gutz skyldh, thet hwn skulle giffwe hannum noghet klædeboneth at skiwffle sik meth. Hwn swarethe: O, kære waen, biidh een lithell stundh, till iek kan ganghe i thenne capell, swa skall iek strax giffue tik noghet klaidheboneth. Hwn wændhe sik till baghe oc gik jndh i capelleth, hwar som hwn førre vtgik, Oc førdhe sik aff een vndherkiorlell som hwn bar for frosth, oc gaff hannum henne meth stoer gledhe. Ther han then haffde fanghet, Tha badh han æn om meræ oc saffde: Eya, Eya, kæræ frwe, J haffwe wæll forseeth mik nw meth vldhen kiortell. Wille i oc wæll gøre oc forsee mik meth noghet linetklædhe? Hwn swarethe hannum: Thet skall gærne skee. Gack meth mik, tha skalt thu thet gærne fanghe. Brudhen katherina gik foræ oc brudgommen Jhesus, som vkændh war for henne, fuldhe effther. Hwn gik jndh i syn fadhers gardh till thet hærbærgh, som hennes brødhre pleygdhe at legghe theres linklædher. Ther togh hwn een skiorthe oc eth nedherklædhe oc fik then fattugh man them gladeligh. Ther han haffde thette fanghef, tha loedh han ey aff at bedhe om meræ oc saffde: O, kære frwe, hwat [123r] kan iek gøre aff then kiortell, ther i mik gaff, thy hwn haffwer ey ærmæ, ther iek kan skiwffle myne armæ meth? Giffwer mik oc ij ærmæ, at iek maa ganghe fran ether aldeles wæll kledh. Ther hwn thette hørdhe, Tok bleff hwn ey kieedh eller wredh, at han om swa meghet badh, Mæn hwn meræ vpthændes at giffwe i gutz naffn. Hwn lethæ fasth omkringh effther nogher ærmæ. Omsidher fandh hwn paa syn fadhers thienestemøes ny kiortell, widh hwicken ther hængdhe ij ny ærmæ, them ruckthe hwn snarlighe fran kiortelen oc fik hannum them. Ther hwn thet haffde giorth, tha badh han æn om meræ oc frestethe henne, som han fordhom frestethe abraham 148, oc forsøckthe 149 Oc saffdhe han: A, kiære frwe, J haffwe nw wæll kledh mik, hwicketh ether gudh skall lønæ, for hwes skyldh i thet giorthe. Jek haffwer oc een stalbrodher i hospitaleth, som oc wæll wedthørff 150 klædher. Wille i oc sændhe hannum noghet for gutz skyldh, Tha will iek bære hannum thet paa ethers weghne. Tha bethænckthe hwn sik om hwn kwnne nogherlundes fanghe noghet klædebon, ther hwn matthe giffwe then fattughe man, som law i hospitaleth. Hwn wisthe oc, at alle i gardhen toghe till møstycke 151, At hwn swa rwnneligh gaff almessæ, thy luckthe the, hwat the haffde, i lasæ 152, at hwn ey skulle withkomme 153 at giffwe fattughe falk noghet. Hwn kunne oc wæll besynnæ, at hwn haffde taghet nogh fraa then fattughe pighæ, oc thy wille hwn ey taghe altsammen fraa hennæ, effther at [123v] hwn war fattugh. Tha saffde hwn till syn kære brudgom ihesum, ther hwn meenthe at wære een fattugh menneske: Kære wæn, ware thet qwæmth oc mik sømmelikth, at iek matthe ganghe vthen kiortell, giærne wille iek giffwe tik myn enesthe kiortell. Nw sømmer thet mik icke oc jek kan ey fanghe noghet andhet klædhe. Thy bether iek tik for gutz skyldh, at thu ey tagher thet till møstycke. Jek wille giærne giffwe tik, hwat thu wille haffue oc bedhe om, haffde jek æffne till. Tha smilethe han och low at henne oc saffde: Jek seer wæll, at thu gaffwe mik giærne hwat som thu haffwer. Bliiff meth gudh! 154 Om natthen ther effther, som hwn law i syne gudeligæ bønæ, oppenbaretes war herre ihesus for henne i then same skapneth, som han sik thedhe 155 om dagghen i een fattugh mantz lignelsæ, oc haffde then same kiortell, ther hwn gaff hannum, i syn handh, som war meghet skinnendhes oc bestrødh oc besath meth atskillelighe dyre stenæ, oc saffde: O kæreste dather, kændher thu ey thenne kiortell? Hwn swarethe: Jw, iek kændher henne wæll, tok war hwn ey swadan, ther iek henne vtgaff. Ihesus, hennes brudgom, swarethe henne: J gardagh gaffsth thu mik thenne kiortell oc kleddhe mik meth henne, ther iek stoedh naghen for tik. Nw skall iek giffwe tik eth klædebon, som vsywffnligth skall wære for menneske, oc thu skalth tok thet fornømme, aff hwicketh klædhebon thu skalth forwares aff alth ska- [124r] deligth frosth oc kuldh badhe paa thyn seels och leghommetz weghne. Swa togh Jhesus aff syn heligh sidhes saar 156 meth syne eghne helghe hændher och vtdrogh eth klædhe, ther war reth som eth blodh oc gaff aff sik klare oc skynnendhe stripæ som een sooll, oc thet war swa skicketh oc skappth ligherwiis som sancte

13 katherine leghom war i syn skickelsæ, oc thet same klædebon førdhe Jhesus hennes leghom vthi oc saffdhe: Thette klædebon antwordher iek tik at haffwe then stundh thu æst her paa jordhen, meth syne kraffth oc mackth oc dygdher, till eth thegn oc fæstningfææ 157 paa thet klædebon, som thu skalth i klædhes i hemelrigæs ære, naar thidhen kommer. Swa forswandh thenne sywffn. Swa krafftuffth war thet klædhe, ther jhesus henne gaff oc meth syne helghe hændher jndførdhe, At aldrigh war wyntheren eller noghen kuldh swa stoer thet henne behoff giorthes at bære fleræ kiorteleræ æn then samæ oc syne regels klædher. Enghen kunne oc see eller fornømme henne vthen hwn selff. Thet xix Capttell. Paa then same thiidh skænckethe sancta katherina i gutz naffn fattughe falk aff eth wiinfadh dageligh, som law i blanth andhre wiinfadhe i hennes fadhers keldher, Aff hwicketh wiinfadh enghen haffde tappeth vthen hwn. Oc thet war swa stoerth paa syn madhe, at alle hennes fadhers falk oc hion 158 haffde ther nogh i at dricke i xv daghe till rundhet 159. Aff thet same fadh haffdhe hwn længhe giffwet fattughe falk rundeligh. Om sidher tappeth oc keldherswænnen aff thet same wiinfadh till falket j gardhen. Ey loedh hwn [124v] forthy 160 aff skæncke gutz wænere aff thet same fadh, Mæn hwn giorthe thet thes ythermeræ, at hwn kunne ey ther meth swa raskeligh mærckes, om falketh swa jdeligh ther aff drack. Ther framginghe xv daghe oc falketh drack jw dageligh till øffreth 161. Omsidher framgick een heell maneth, oc alth war wiinfaddhet lighefulth. Hær vndrethe paa sancte katherine brødhre oc andhre falk i gardhen oc saffde till theres fadher, hwræ længhe thet fadh haffde wareth, oc thet kunne æn længher ware. Oc alle, som drucke aff thet wiin, saffde, at the haffde aldrigh drucketh eller smaghet swa goth wiin som thet war, Oc the ware alle thiidhe gladhe ther aff, swa at them vndrethe storlighe ther paa, thy at the wisthe ey, hwreledes thet sik haffde ther meth etcetera, Mæn sancta katherina wisthe wæll, af hwat kældhe thet jærthegn vtfløedh, Oc forthy skænckthe hwn fattughe menneske jw thes riffweræ 162. Ther forginghe then andhen maneth oc then thrediæ, oc ey kunne thet fadh thømes eller møste syn smagh. Nw ythermeræ Thidhen kom paa aareth, at færskth 163 wiin skulle fadhes, oc alle andhre fadhe i gardhen ware vpfylthe meth ny oc færsk wiin, Oc ther war æn meræ wiin i pærsen. Then, ther wiingardhen stoed foræ, sændhe budh, at thet same fadh, som saffdh er aff, skulle oc thømes. Hannum swarethes, at om affthenen strax till foren war ther tappeth aff een stoer flaske meth klaar wiin, oc thet [125r] war ey thes myndher thompth 164. Tha worth han hatstugh oc wreedh oc saffde: Thapper aff alth thet, ther jndhen ær, oc ladher thet wiin hwaræ 165 som i kunnæ 166 oc skyller faddhet till at gømæ ny wiin ther i, thy at iek will ey længher ther effther bidhe. Ther the thet wille gøre, som han them badh, Tha skedhe ther een vnderligh thingh oc næppeligh i ware daghe hørdh. Thet fadh, som om affthenen war fulth tillforen aff klaar wiin, thet war tha aldeles thørth, Ffor hwicken thingh oc sligth jærteghn alle, ther thette hrdhe, them storlighe her paa vndrethe. Thet xx Capitell. J Senis stadh war een aff the beginer 167 i sancti dominici ordens penitencia etcetera j thet same closther meth sancta katherina, æn tok hwn war regelbondhen, tha haffde jw diæffwelen alligewæll swa hardeligh jndenbondhet henne meth forbannethe affwindh 168, som hwn haffde till sanctam katherinam, Swa at hwn gadh ey seeth henne vthen meth stoer affwyndh, oc ey matthe hwn høre henne næffnes vthen stoer bedrøffwelsæ i sith hiærthe. Och thi bagthalethe hwn henne lønligh oc oppenbaræ, oc aldrigh kunne mætthes aff hennes baghmaall 169. Ther thønne heligh jomfrw sancta katherina saw oc fornam thet, tha arbeydethe hwn ther om meth all øtmyghet och alle the thieneste oc kærlighetz gærninghe, som hwn kunne gøræ henne, at hwn matthe mildgøræ hennes wredhe oc forbannethe affwyndh, som hwn till henne haffde, ey forthy at hwn noghet haffde giorth henne emodh, Mæn then gamble ribbingh oc kærlingh 170 forsmaddhe all hennes kærlighet. Omsidher Then

14 herre, som alle hiærthe seer, kasthe then [125v] same søsther een swar sooth 171 paa sith leghom, swa at hennes seell skulle ey i hælslass 172. Ey bleff hwn tok thes karsker paa selen, Mæn thes meræ øgthes hennes jndbondhen 173 affwindh. Sancta katherina thette fornam. Thy thedhe hwn henne æn større kærlighetz oc øtmyghetz gærningæ oc huffswalethæ henne meth alzosødestse oc myldesthe ordh oc thienesthe. Thette ackthet then søsther enckthet, mæn bleff jw hardher æn steen j sith hiærthe oc bødh oc badh syne søsthre, som ware the andhre begineræ, at the skulle vthælthe 174 oc vtdriffwe sanctam katherinam aff hennes hws oc cellæ. Ther then ræthwiis dommer Jhesus thette saw, tha hæffnethe han sik offwer 175 kærlighetz oc øtmyghetz fyndhæ, then same søsther, oc wille tha slaa henne badhe paa sielens oc legommetz wegnæ, at hwn togh tha till at arbeydhe emodh dødhen 176 oc skulle haffwe bleffwet aff gutz rætwisæ dom ewyndeligh fortapth for then affwyndh. Ther sancta katherina thette fornam, tha luckthe hwn sik hardeligh 177 i syn cellæ oc badh jnderligh till gudh, at then sieell skulle ey fortapes for hennes skyldh oc saffdhe: O myn kæresthe brudgom Jhesu Christe, Jcke bleff iek forthy skapth, at the selæ, som ære skapthæ effther thit eghet belethe oc ighenløsthe meth thit dyre bloedh, skulle swa forkasthes for myn skyldh. For all thyn myskundh tilstedh icke, at myn søsthers sieell skall ewighe fordømmes for myne syndheres skyldh. Ther thenne heligh Jomfrw sligh och manghe andhre ordh badh meth mwndh oc hiær- [126r] the, Tha paa thet at hwn skulle thes ythermeræ vpwæckes till at haffue metønck offwer then fattughe sieell, Tha loedh war herre henne see jndhen eth andeligth sywffn, hwat faræ oc vselhet then same quinnes sieell stodh foræ. Oc jhesus swarethe sancte katherine, at hans strænghe rætwiishet kraffde thet, At thet kunne engelundes andherlundhe skee, Æn at thet forhæreth 178 oc affwyntzfulth hiærthe skulle hæffnes. Tha faldh hwn nedh paa jordhen meth alth sith legom oc badh till jhesum meth mwndh oc hiærthe oc saffde: O Jhesu, kæreste brudgom, Jek skall aldrigh ganghe leffwendes aff thette stedh, førre thu gør nadhe meth myn søsthcr, som iek tik haffwer bedhet om. Piin paa mik all hennes ondskap, thy iek er sagh 179 till hennes syndher; mik bør at pynes oc ikke hwn. O Jhesu, Jhesu Christe, Jhesu gutz søn oc wærdugesthe jomfrwe marie søn, Ffor all thyn godhet oc myskundh, Thu mildesthe lamb, Jek bedher thik, at thu ey stedher till, thet myn søsthers sieell skall vtganghe aff legommeth, før hwn fangher thyn nadhe, wænskapp oc myskundh. Swa krafftugh war thenne bøn aff sik, at then sieell kunne ey ganghe aff legommeth, Mæn arbeydethe hardeligh i iij daghe oc iij nætther emodh dødhen. Alle, som hoess ware, vndrethe her paa oc haffdhe mæthønck her offwer. Oc sancta katherina oaffladeligh badh for syn søsther thes emellom. Hwat skall iek meræ sighe? Hwn offwerwandh meth syn øtmygh ben then, som ooffwerwyndeligh er, oc banth hannum, som almegtusth er, meth syn øtmygh graadh. Om- [126v] sidher wille ey Jhesus længher standhe emodh hennes bøn, mæn han nedhersændhe syn nadhes lyws oc vplywste then sieell, at hwn kunne tha kændhe syn brødhe, oc fik angher oc rwelsæ 180 i hiærthet for syne syndher. Ther sancta katherina thet fornam af ihesu oppenbarelsæ, tha gik hwn strax till hennes hwss, som sywgh law. Ther then sywgæ sanctam katherinam saw, Tha giorthe hwn henne hedher oc thedhe henne eth bliith anleth meth alle the thegn, som hwn kunne gøre, oc kiærdhe 181 sik brødeligh oc skyldugh at wære emodh then heligh jomfrw. Oc swa fik hwn then heligh kirkes sacramentæ oc meth stoer angher och rwelsæ vpgaff syn andh. domino gracias 182. Thet xxj Capitell. EFfther at then same søsther war dødh, oppenbarethe ihesus sik for sancta katherina oc loedh henne see then sieell, som war frælsth aff fordømelsæ, Hwicken ther swa wææn oc fagher war, at enghen kan ther aff skriffwe eller thalæ, tok hwn war ickæ æn tha kommen i syn ræthe ære etcetera, Vdhen then feyringh 183, som hwn haffde paa then heligh dopp oc cristendoms wegnæ. Tha saffde jhesus till sanctam katherinam: See, kæresthe dather, ffor thyn skyldh haffwer iek vpræth oc thette creaturæ ighenfanghet, som fortapth war. Thøckes lik ey, at thette ær eth wæænth oc fagerth creaturæ? Hwo er then, ther ey gaff sik till alle pynæ at tholæ for swa deyglikth eth creaturæ? Efftherthy at iek, som

15 er allfeygersth oc høgesthe dygdh, haffde swa stoer kærlighet till sieles feyringh, At iek foer nedh till jordhen oc vtgøth alth mith blodh for theres skyldh, Hwar meghet meræ bør menneske at arbeydhe for [127r] hwer andhres sieles salighet, at swadanth eth wæænth creaturæ skall ey forkastes? Oc for thenne saghs skyldh thedhe iek tik thenne sieell, at thu skalth thes ythermeræ vpwæckes till at helpe fattughe sielæ till salighet oc egghe 184 oc radhe andhre ther till. Tha gaff hwn hannum storæ tack oc badh hannum øtmygeligh, at han wille wærduges till ath giffwe henne then nadhe, At hwn matthe see alle theres sieles feyringh oc skickelsæ, som meth henne omginghe oc till henne komme 185. Jhesus swarethe henne: Ja myn kære brudh, thet maa wæll 186 wære, Fforthy at thu haffwer alle legomlighe thingh forsmadh oc giffwet tik hardeligh jndh till mik. See, Jek giffwer thyn sieell then lywsen oc klarhet, meth hwicken skyn thu skalth see oc vndherstandhe alle theres sielæ, som till tik komme 187, hwat heller the ære faghre eller ledhæ, Oc alle theres, till hwes salighet thu haffwer kærlighet, Oc ey alenesthe theres, som thu seer meth øgnæ, mæn oc alle theres, som thu bedher gudeligh foræ. Oc thenne gaffwe giffwer iek tik, forthy at thu arbeydethe swa throlighe for thyn søsthers salighet etcetera. Een thiidh saffde hennes skrifftefadher lønligh till henne, at manghe knurrethe ther om, at hwn saw, thet manghe faldhe 188 paa theres knææ for henne, oc hwn tilsteddhe oc ey formeenthe thøm thet. Hwn swarethe: Gudh han wedh thet, at iek ey ackther eller skødher meghet effther theres legomlighe fackthe eller skickelsæ 189, Mæn iek meræ skødher theres sieles skickelsæ. Hennes skrifftefadher saffde: Seer thu oc theres sielæ? Hwn swarethe: Jek sigher ether thet, kære fadher, i skrifftemaall, [127v] At effther thii gudh gaff mik then nadhe, at iek badh swa trolighe for myn søsthers sieell, som skulle haffwe bleffwet fordømpth, oc han loedh mik see hennes wæænhet, Tha haffwer ther aldrigh eller siællendh nogher kommet till mik, at iek haffwer jw seeth theres sielæs skickelsæ. Item 190, kære fadher, haffde i seeth eller kunne 191 see een mænneskes sieell, tha thwiffller mik enckthet ther paa, at war thet mweliglh, thet i jw gaffwe ethert leghom hundrethesynne i dødhen for een sieels salighet 192. Enghen thingh er j wærdhen, ther kan lighnes with een sieels deglighet. Ther han thette hørdhe, tha badh han henne, at hwn skulle sighe hannum, hwre thenne hystoriæ gick till. Tha saffde hwn hannum then materiam, som nw strax forskreffwet standher. Thet xxij Capitel. Till at bewisæ thet, som forskreffwet standher: Een dagh kom till sanctam katherinam at thalæ meth henne een megtugh prelathes sænghedeyæ 193, oc sancte katherine skrifftefadher stoedh ther hoess. Oc then samæ quinnæ haffde sik meghet høesk vthwærthes j syne fackthæ, Mæn alth thet, hwn 194 talethæ meth sancta katherina, tha kunne hwn ey fanghe at see sanctam katherinam j sith anleth, thy at hwn aldeles wændhe sith ænleth fran henne. Her vndrethe hennes skrifftefadher paa oc spurdhe henne lønlighe at, hwij hwn swa giordhe. Hwn swarethe: Haffde i fornwmmeth then sware oc storæ stanck oc ondhe luckth, som iek fornam, J skulle haffwe vpkasth alth thet, i etherth liiff haffde wæreth. Thet xxiij Capitell. J Sancti dominici regell,som førre er rørdh, war een [128r] andhen søsther oc beginæ, som heedh andrea effther thet lantz sidh 195. Hwn fik een græseligh buldh i sith brøsth, som kalles cancer. Then same buldh bleff omsidher swa roddhen oc swa ildhe luckthethe, at enghen gadh 196 eller wille komme næær henne for then sware luckth, Ey stappethe the eller halth swa hardeligh for theres næse, Swa at omsidher Kunne then fattighe søsther oc gutz fanghe enghe fanghe 197, ther henne wille thienæ eller helppe. Ther sancta katherina thet fornam, at alle haffde offwergiffwet henne, tha gik hwn strax till then same sywghe søsther, Oc thrøstedhe oc røcktethe henne swa længhe, som hwn sywgh law. Ee Hwre stoer stanck buldhen gaff aff sik, tha luckthe ey sancta katherina syn næse, Mæn hwn thwodhe oc bebanth henne oc icke bleff kieedh aff then langhe thienesthe, sywgæ oc

16 ondhe luckth. Thette forthrødh diæffwelen oc han laffde all syn windh 198 ther paa, at han kunne forhindhre thenne kærlighet i then helighe jomfrwe. Han wisthe wæll, at han kunne ey omwændhe hennes ackth i gudh. Thy een dagh, som sancta katherina haffde vpløsth oc thoweth buldhen oc ther gik swar stanck aff, Tha rørdhe diæffwelen hennes maffwe till wæmmelsæ, swa ath hwn begynthe at vpkasthe. Ther sancta katherina thet forfandh 199, tha striddhe hwn emodh sik selff oc saffde till sith leghom: Wilth thu nw, fulæ leghom, haffwe wetherstyggelsæ till thyn søsther, som er ighenkøpth oc løsth meth ihesu Christi dyre blodh? Thu math oc wæll snarlighe faldhe j swadan sywghe [128v] oc mawælskee 200 størræ. Thet skall gudh withe: Thu skalth haffwe ther pynæ foræ 201. Swa bøffde sancta katherina sith heligh hoffwet offwer then sywghe søsthers roddhet brøsth oc buldh oc lucktethe ther till meth open næse oc lagdhe næsen harth till buldhen, Oc stoedh swa længhe offwer then roddhen fulhedh, till hwn kunne besindhe, at hwn haffde offwerwutneth diæffwelen oc legommeth. Ther then sywgæ søsther thette saw, tha ropthe hwn till sanctam katherinam oc saffde: A, A, kære dather, offwergiff 202 thet, thu gør, Thu fordærffwer tik selff meth thenne fulæ stanck. Mæn sancta katherina wildhe ey vppstandhe, førre hwn haffde aldeles offwerwutneth diæffwelen, syn findhe. Thi fliydhe 203 han fran henne till een thiidh. Oc ther han saw, at han ey kunnæ syn snidh 204 oc falskhet brughe emodh henne, tha satthe han sith garn vth i andher madhæ, at han meenthe at gripæ henne, tok han fik ther thill enghen mackth. Han jndskoth i then sywge søsthers hiærthe swaar møstancke paa sancte katherine wegnæ, Swa at hwn dømdhe i sith hiærthe oc møstænckthe om thenne vsmitthet jomfrwe, At naar hwn icke war hoess henne, thet hwn skulle wære i vkøske gærninghe. Ey loeth sancta katherina forthy aff at thiene henne, thy at hwn wisthe, at thet war aff diæffwelsens jndskydelsæ. Omsidher forblytnethe 205 diæffwelen then same sywghe søsther swa hardeligh, at hwn oppenbaræ 206 berucktethe 207 sanctam katherinam for vkøske gærninghe. Thette røcktethes blanth the andhre søsthre swa mangelundhe, at noghre aff the gamble søsthre oc begineræ komme till then sywge søsther at forhøre sandhet paa then thi- [129r] dingh oc røckthe. Hwn saffde till them swa som hwn aldrigh saw oc aldrigh war i sandhet vthen som diæffwelen henne jndskøth, oc swarethe swa, At sancta katherina then renæ oc vsmitthet jomfrw haffde ladhet sik giæcke 208 etcetera. The throdhe hennes ordh oc loeth kalle sanctam katherinam for them meth stoer hastughet 209 oc wredhe. Hwn kom till them. The talethe megheth vqwæmmeligh 210 oc vhøweskeligh till henne aff ræth wredhe Oc spurdhe, Hwij hwn haffde sik swa ladhet daress oc spilles 211 etcetera. Hwn swarethe them meth stoer tholmodughet: Kære frwer oc søsthre, J sandhet meth gutz helpp oc aff hans nadhes forwarelsæ 212 er iek jomfrw oc vspylth 213 paa mith leghoms wegnæ. The gaffwe them till fridh etcetera. Tha kunne thet ey anneth wære æn sancta katherina haffde stoer sorgh i sith hiærthe for thet sware ruckthe. Ey offwergaff hwn syn søsther forthy, ther thette haffde dickthet, Mæn thienthe henne swa øtmygeligh oc kærlighe tha som førræ. Ther effther gik hwn jndh i syn cellæ oc gaff sik til gudeligæ bøner oc thalethe till syn brudgom oc saffde: O almegtugsth herre oc kæreste brudgom Jhesu Christe, Thu wetsth wæll, hwre snarth een jomfrw kan berøckthes, Thy 214 wille thu, at thyn kæresthe modher skulle haffwe ioseph till syn brudgom, swa at han skulle reghnes for menneske 215 at wære hennes brudgom. Thu wetsth oc wæll, at myn fyndhæ diæffwelen, aff hwicken all løghn vprandh oc affkommer, Han dicktethe thenne løghen paa mik, Paa thet at han skulle draghe mik aff thette forsmæ- [129v] ligh arbeydhe, ther iek haffwer begynth for thyn skyldh. O, ihesu, helpp mik, thy thu wetsth myn vskyldughet, Oc lath myn findhe ey fanghe makth offwer mik! Ther hwn swa haffde bedhet meth manghe grædendhe tharæ, Tha oppenbarethe ihesus sik for henne oc haffdhe i syn høgre handh een guldhkronæ, som war meghet degligh priydeth meth manghe oc kostelighe stenæ dyræ 216, Oc i syn winsther handh haffde han een hwas thornekronæ. Tha talethe han till henne oc saffde: O, vdwaldesthe brvdh oc dather, thet skalth thu withe, at tik er gaffnlikth 217, at thu skalt krones meth thesse ij kroner oc meth hwar i syn thiidh. Vthwæll eth aff thwænne, Hwat heller thu wilth nw swa længhe, som thu leffwer, krones meth thenne thornekronæ oc meth then andhen guldhkronæ krones i thet ewigh liiff, Eller oc thu

17 wilth nw krones, mædhen thu leffwer her i wærdhen, meth thenne guldhkronæ, Oc sidhen effther thyn dødh krones meth thenne thornkronæ. Hwn swarethe: O, kæresthe herre Jhesu, Thu wetsth, at iek haffwer aldeles giffwet myn eghen wiliæ offwer oc will wære effther thyn wiliæ. Efftherthy at thu willh, at iek jw skall sware tik, tha sighcr iek tik: Jek vthwæler at lighnes meth thyn pynæ, swa at iek maa bære thornekronen her i wærdhen. Swa togh hwn meth badhe syne hændher thornekronen aff ihesu hændher, oc meth badhe syne hændher satthe hwn henne paa sith hoffwet weth swa stoer gudeligh hadstughet 218, at thornene alle wegnæ ighømenstack hennes hoffwet pandhe, Swa at i manghe daghe [130r] ther effther fornam hwn stoer pyne oc wærck 219 aff the thornes jndtrøckelsæ. Tha saffde Jhesus ythermeræ till henne: J myn mackth ære alle thingh, Oc som iek tilsteddhe, at thette røckthe kom paa tik, swa kan iek oc thet vtsløcke oc nedherslaa, Thy bliiff oc wær fræmthurendes i then same thienesthe, som thu haffwer begynth, Oc wiigh ey for diæffwelen, som tik will hindhre, Thy at iek skall giffwe tik fuldh mackth oc seygher ower hannum, swa at hwat han gør tik till bedrøwelsæ oc hindher, thet skall kommæ hannum selff till ondhe oc pynæ och wændes tik till større ære oc wærdskyldh 220, Oc swa aff thesse ordh bleff sancta katherina meghet huffswaleth. Thet xxiiij Capitell. LApa, sancte katherine modher, ther hwn thesse thidinghe oc røckthe hørdhe om syn dather sancta katherina, tha bleff hwn meghet bedrøffweth, æn tok 221 at hwn i sandhet wisthe sanctam katherinam wære 222 pwr, reen oc kysk jomfrw, oc fik hwn stoer wredhe till then søsther, som hennes dather sanctam katherinam 223 haffde swa slemmeligh beløffweth, som heedh andrea. Oc gik lapa till sanctam katherinam Oc meth hatstughet saffde till henne: Jek haffwer offthe saffdh tik thet, at thu skulle ey længher thienæ then wansaligh kærlingh. See nw, hwicken løen oc tack hwn giffwer tik ighen for thyn øtmyghe thienesthe! Hwre slemmeligh haffwer hwn berøckthet tik for alle thyne søsthræ! Thiener thu hennæ længher eller gangher till henne effther thenne dagh, iek skall aldrigh haldhe tik for myn dather. Thette giorthes althsammen aff diæffwelsens raadh, at then [130v] heligh jomfrw skulle forhindhres aff then gudeligh thienesthe. Ther sancta katherina haffde hørth syn modhers thalæ, swa thaffde hwn een lithell stundh, Oc omsidher gik hwn till henne oc faldh paa syne knæ for henne oc saffde øtmygeligh: O myn sødesthe modher, Wæll widhe i thet, at gudh ladher aldrigh aff at gøræ dageligh myskundh meth syndughe menneske, æn tok at the ære vthacknæmelighe oc ey thacke hannum for syne wælgærninghe. Oc swa ther war herre ihesus hængdhe paa korseth oc hørdhe manghe forsmæligæ ordh, Jcke offwergaff han forthy at lidhe for menneskens salighet. Ether kærlighet skall thet withæ, ath offwergiffwer jek henne, tha fangher hwn enghen, ther henne røckther, oc swa maa hwn døø for ræth forsømmelsæ. Kæreste modher, hwn er sweghen aff diæffwelen, oc gudh maa æn vplywse hennes huff, swa at hwn maa omsidher kændhe syn wildelsæ. Och meth swadan ordh oc fleræ bliidgiordhe hwn syn modher, Oc swa gik hwn ighen till then fornæffndee sywge søsther oc thienthe henne swa gladeligh, ligerwiiss som hwn haffde aldrigh haffdh thalet onth om hennæ. Then sywgæ vndrethe storligæ ther paa, at sancta katherina bleff ey wredh oc ey vbliidh paa henne Oc kændhe, thet hwn war aldeles offwerwunthen aff sancte katherine øtmyghet oc kærligfuldh thienesthe, Oc begynthe at thøcke thet ildhe wære i sith hiærthæ, at hwn haffde swa slemmeligh beløffwet sanctam katherinam. Jhesus han omsidher myskundhethe sik offwer then sywgæ och wille oc klargøre syn brudh sanctam katherinam, Tha oppenbarethe han for then sywgæ een sywffn, swa thet [131r] henne sywffntes, at som 224 sancta katherina war jndganghen i hennes hærbergh 225, som hwn law siwgh vthi, Tha kom ther een stoer klarhet oc lywsen aff hemblene offwer sanctam katherinam oc swa stoer søtmæ oc lystelighet, at henne totthe i thet sywffn, at hwn aldeles haffde forwutneth syn ve oc wærck, Oc som hwn begynthe at vndhre ther paa oc kogthe 226 hidh oc thidh, Tha saw hwn i then legomligh sywffn sancte katherine anleth wære omwændh 227 ligerwiis som een ængels, oc then klarhet oc skyn

18 omkringhgik sanctam katherinam som eth klædebon. Tha fik then sywge søsther stoer angher oc rwelsæ i sith hiærthe oc forthrøth storlighe, thet hwn haffde swa beløffwet oc berøckthet then heligh jowfrw. Oc ther then legomligh sywffn haffde wareth een føghe stundh, tha bleff hwn oc borthe, som hwn kom, Oc then sywge bleff badhe huffswaleth aff then sywffn oc sameledes bedrøffweth for syne syndher oc badh nadhe aff sancta katherina. Ther sancta katherina thet hørdhe, tha togh hwn hennæ strax i syn faffn oc køsthe henne for syn mwndh oc huffswalethe henne oc saffde sik engenlundhe ther aff wære forthørneth, Thy iek weeth thet, saffde sancta katherina, at diæffwelen haffwer thette spill begynth, thy skyldher 228 iek hannum, oc enckthet ether, myn kære søsther. Swa fulkommethe hwn syn thieneste, som hwn pleygdhe at gøre, oc gik till syn eghen cellæ. Then sywge kiændhe syn skyldh oc sændhe budh effter them alle, som hwn haffde beløffwef sanctam katherinam foræ, Oc ther the komme, tha war hwn bekiændh for them meth stoer suck oc graadh, hwre hwn haffde vskylleligh berøckthet oc beløffwet sanctam katherinam aff ræth diæffwelsens [131v] eggelsæ 229, Oc ropthe meth høff røsth oc saffdhe sanctam katherinam ey allenesthe at wære 230 een pwr oc kysk jomfrw, mæn oc visseligh heligh oc fuldh meth then heligh andh. Een aff the andhre søsthre spurdhe henne lønlighe at, Hwre hwn thet wistæ, at sancta katherina war swa heligh meth gudh. Then sywghe swarethe: Jek aldrigh wistæ at sighe aff 231, hwat andeligh søtmæ oc sielsens huffswalelse war, førre æn iek saw sanctam katherinam swa omkringhgiffwes aff thet hemelske lyws oc klarhet, oc hennes anleth swa klarth som een ængels. Tha spurdhe the alle at, Om hwn thet saw meth syne legomlighe øghne. Hwn swarethe: Ja. Tha begynthe sancte katherine ærligh oc heligth røckthe at spredhes oc oppenbares blanth menneskene, Oc ther aff, som diæffwelen acktethe at nedhtrøcke hennes naffn, thedhen 232 vpheffde gudh henne hedherligh. Ther thette war skedh oc giorth, tha høffærdethe 233 sancta katherina sik ey aff wælmodh oc metgangh heller æn hwn 234 offwerwatntz aff modgangh oc gænwærdughet, oc meth all kærlighet fulkom hwn syn thienesthe, som hwn haffde begønth meth then same sywghe søsther. Mæn diaffwelen, waar omætteligh findhe, som kan tok offuerwinnes oc ey i hælslas, han frestethe sanctam katherinam meth andhre sware frestelsæ, at han skulle kulkastæ hennes thienestæ oc wærdhskyldh 235 meth wæmmelsæ oc kløghen 236 i maffwen. Een dagh, som sancta katherina haffde røckthet oc toffwet then sywge søsthers forfærdeligh oc wedherstyggeligh buldh, tha gik ther aff swa stoer ondh luckth [132r] oc ondh døøn 237, at badhe aff naturens skrøpelighet oc diæffwelsens arbeydh oc kraffth bleffwe alle jndwærteshet 238 i sancta katherina rørdhe till wæmmelsæ oc spidelsæ 239 oc kløgelsæ. Ther sancta katherina thet fornam, tha giordhe hwn sik wredh oc hastugh emodh sit eghet leghom oc saffde till thet: Thel skall ihesus Christus, myn kæreste brudgom, widhe, at thet same, som thu haffwer swa stor wedherstyggelsæ aff, thet skall i tik. Swa togh hwn thet same, som hwn haffde thoffwet buldhen i meth blodhet oc then fulhet oc kom thet jndhen eth fadh oc wændhe sik till wegghen oc vtdrack thet althsammen. Ther hwn thette haffde giorth, tha bortflygdhe all then wæmmelses frestelsæ, Oc saffde hwn thet for syn skrifftefadher, at hwn aldrigh aadh eller drack then madh eller wiin, ther swa godh oc sødh smagh haffde som then dryck. Om natthen ther effther oppenbaretes for henne Jhesus, ther hwn law i syne gudelighe bøne, oc thedhe henne syne v saar 240 oc saffde: Myn alzosødeste dalher, Manghe storæ stridhe haffwer thu taghet tik paa for myn skyldh oc wæll offfwerwutneth them alle meth mith helpp. Mæn i gardagh tæckthes thu mik mæsth, ther thu for myn kærlighet offwer thyn natures makth drack then wedherstyggeligh dryck meth stoer gledhe. Thy sigher iek tik, at som ther i thu offwergik thyn natures formwe 241, Swa skall iek ighenskæncke tik een dryck, ther skall offwerganghe alle menneskes naturæ oc kraffth. Tha togh Jhesus sancte katherine hals meth syn helgesthe høgherhandh oc laffde hennes mwndh till syn heligh sidhæ oc saffde: Drick, myn kæræ brudh, een dryck aff myn sidhe, meth hwicken dryck [132v] thyn sieell skall vppfylles meth swa stoer søthmæ, at thet skall ræcke oc jndflydhe till thit leghom, ther thu forsmaddhe for myn skyldh. Ther hwn thet saw, at hwn war swa næærsath liffsens aadræ oc kiældhe, then wærdugsthe ihesu Christi sidhe, Tha laffde hwn syn mwndh till thet ihesu

19 Christi helgesthe sidhe saar oc drack ther aff een vsigeligh oc vnæffnligh søtmes oc gledhes dryck. Effther then dryck vtgiøtz swa stoer nadhe i aoncte katherine huff oc sieell, at thet vtflødh till hennes leghom, swa at effther then dagh togh hwn ey oc ey kunne taghe till sik madh i swa madhe som hwn giorthe till forn, som her effther skriffwes skall. Thet xxv Capitell. JHesus jnskødh sancte katherine, syn kære brudh, thet i huff, at hwn skulle jdeligh annamme hans wælsigneth leghom i thef wærdugh sacramento, swa at hwn dageligh togh thet wærdugh sacramentum till sik, Vthen swa war, at hwn war sywgh eller oc fattughe sieles salighet forhindrethe henne. Hennes atthraa oc begeringh war swa stoer till ath annammæ Jhesu leghom, swa at naar hwn thet ey annammeth, tha wansmegtedhes hennes legomligh styrckæ. Oc omsidher ther effther skøthe hwn icke at forthære noghen madh oc ey kunne taghe till sik noghen spisæ, meth mindhe æn hennes leghom fik stoer pyne ther aff. Oc togh hwn æn noghen madh till sik, tha kunne then ey fordøffwes, mæn swa som hwn jndkom, swa matthe hwn oc vpp ighen then samæ weygh. Thy fran førsth i fasthen oc swa till war herres hemelfarelse dagh leffde hwn foruthen all legomligh madh [133r] eller dryck meth stoer gledhe oc frygdh. Then samæ thiidh spurdhe hennes skrifftefadher aff henne, om hwn haffde noghen begeringh till at edhæ. Hwn swarethe: Swa stoer er then mætthelsæ oc vpholdelsæ, ther ihesus giffwer mik i sith wærdugsthe leghoms sacromento, at iek icke begerer noghen madh. Han spurdhe henne ythermeræ at, om hwn hungrethe then dagh, ther hwn ey togh sacramenteth till sik. Hwn swarethe: Naar iek ey annammer Jhesu wærdugh leghom, tha mætther oc wedherqwegher mik hans andeligh nærwærelsæ oc sywffn. Thet xxvj Capitell. SOm saffdh er, hwre sancta katherina drack aff ihesu sidhe, tha fik hwn swa stoer nadhe, at hwn jdeligh war i andeligh beskudelsæ paa syn sieels weghnæ. Een thiidh, som hwn haffde jnderligh bedhet gudh om meth propheten, som sigher: O herre gudh, skaapp i mik eth renth hiærthe oc forny een ræth andh i myne lymme 242, Oc badh hwn særdeles ther om, at han skulle taghe fran henne sith eghet hiærthe oc eghen wiliæ oc giffwe henne ighen eth hiærthe oc een wiliæ effther hans eghen wiliæ oc hiærthe, Tha huffswalethe jhesus henne meth swadan een sywffn: Henne sywffntes, at jhesus, hennes kæreste brvdgom, kom till henne oc opnethe hennes wænsther sidhe oc vthtogh hennes hiærthe oc bortfoer, swa at hwn bleff ighen aldeles vthen hiærthe. Thenne sywffn thedhe hwn for syn skrifftefadher oc saffde sik ey ath haffwe hiærthe i sith leghom. Han giorthe ther spoth oc spee aff oc saffde: Thet kan wære omweligth, at thu kanth leffwe vthen hiærthe. Hwn stadfæstedhe 243 jw syne ordh oc saffde hannum, hwre Jhesus oppenbarethæ [133v] sik for henne oc opnethe hennes wænsther sidhe, vttogh hennes hiærthe oc bortfoer, Oc saffde hwn ythermeræ: Jek throer thet fulkommeligh, at iek leffwer oc er foruthen hiærthe, thy enghen thingh er vmweligh for gudh. Thet xxvij Capitell. EEn dagh, som sancta katherina war i eth capell i swarthebrødhre kirke, i hwicket capell the søsthre, som kalles de penitencia beati dominici 244, pleyge at samles i senis stadh, Ther the ware alle hiemganghne, tha bleff hwn ighen i sinæ gudelighe bøne. Swa bleff hwn begrepeth aff eth andeligth sywffn. Ther hwn kom till sindhe ighen, tha stoedh hwn vpp oc wille hiem ganghe. Tha omkringh gaffs henne eth megtugth skin oc i then klarhet oppenbaretes for henne Jhesus, sandh gutz søn, oc haffde i syne hændher eth menneskes hiærthe, røth oc klarth. Hwn faldh nedh till jordhen emodh syn skaperes tilkommelsæ. Jhesus opnethe hennes wænsther sidhe oc jndsatthe ther thet hiærthe, som han meth sik førdhe i syne hændher, oc saffde: See, myn vdwaldh brudh, som iek i førdags togh fran tik thit hiærthe, swa ighenfangher 245 iek tik nw mith hiærthe, aff hwicket thu skalth alle

20 thidhe haffwe thit liiff. Ther han haffde thette saffdh, tha tilluckthe han oc heelgiorthe then repell 246 eller oppnelsæ, som han giorthe paa hennes leghom. Thill eth teghn bleff ther oc ighen paa hennes sidhe eth ar. Thet xxviij Capitel. Aldrigh annammeth hwn noghen thiidh gutz leghom, at 247 henne jw thedhes manghe vnderlighe thingh oc andelige sywffn. Offthe saw hwn i prestens hændher eth lithet spæth barn, stun- [134r] dom som een glohet owen, oc vnderstundom, ther presten togh till sik sacramenteth, saw hwn Jhesum ganghe i hannum. Jdeligh, naar hwn togh till sik ihesu leghom, fornam hwn swa stoer sødh 10 lucklh, thet henne sywffntes, at hwn skulle strax vpgiffue syn andh. Alle thiidhe, hwat heller hwn saw eller togh till sik gutz leghom, yppethes i hennes sieell een ny oc vsigeligh gledhæ, Swa at manghe thidhe sprank vpp hennes hiærthe i hennes legom aff ræth gledhe oc gaff buldher oc stiim 248 aff sik, swa at hennes søsthre, som hoess henne stodhe, hørdhe thet oc saffde thet thit oc offthe for hennes skrifftefadher. Thet xxix Capitell. SAncta katherina skulle een dagh annamme Jhesu wælsigneth leghom. Tha saffde presthen till henne, som henne skulle thet wærdugh sacramentum giffwe, ther han halth thet i syne hændher: Katherina, tesse ordh siigh effther mik oc læss effther mik: Herre ihesu, jek er icke wærdugh till at thu skalt jndganghe j mik etcetera. Hwn thesse ordh saffde, oc swa hørdhe hwn een røsth aff sacramento, ther saffde till henne: Tha er iek wærdugh till at thu skalt jndganghe i mik. Ther hwn haffde annammet gutz leghom, sywffntes henne, at ligherwiiss som fisken jndgangher i watneth oc watneth i fisken, Swa jndgik hennes sieell i gudh oc gudh i henne. Oc tha fornam hwn sik at wære swa tractereth 249 oc begaffwet meth gutz nadhe, at hwn kunne næppeligh komme hiem ighen till syn cellæ. Ther hwn kom i syn cellæ, tha laffdhe hwn sik paa syn sængh, som war giorth aff blothe 250 fiælæ vthen halm oc klædher, ther law hwn een godh stundh oc kunne enckthet røre sik. Omsidher vpløfftes hennes leghom høffth vpp i luckthen 251 fraa sænghen och [134v] hængdhe swa længhe vthen all legomligh vpholdelsæ oc støttelsæ. Een godh stundh ther effther tha gaff hennes leghom sik nedh ighen Oc laffdes paa then samæ sængh. Tha talethe sancta katherina swa mærckeligæ oc salighe ordh oc swa dypæ, At alle hennes søstræ oc wæner i gudh, som hoes waræ, finghe ther aff suck oc graadh. Hwn badh oc till gudh for manghe aff sith sleckth, wæner oc andelighe søsthre, oc næffnthe manghe till naffn, oc særdeles for syn skrifftefadher brodher Raymundo, som tha war i swartebrødhre kirke, Hwicken som fik for hennes bøn skyldh swa stoer gudelighetz vpthændelsæ i sith hiærthæ, swa at hannum vndrethe ther paa, Thy at han aldrigh haffde fornwmmeth swadan gudelighet i syne daghe, som han tha fik i then same pwncth 252. Som han her paa vndrethe oc tænckthe, hwædhen then nadhe war kommen, Tha kom ther een aff sancte katherine godhe stalbrødhre oc wæner oc saffde till hannum: Visseligh, kære fadher, ether dather katherina badh jnderligh for ether till gudh. Ther han thette hørdhe, tha kunne han fornømme, at then storæ gudelighetz vpthændelsæ war hannum giffwen for hennes bøn. Han strax gik till sanctam katherinam oc badh henne sighe sik then sywffns skickelsæ, som hwn haffdhe tha seeth andeligh. Hwn begynthe tha for lydelsæ skyldh at sighe: Ther jek owærdugh syndugh menneske badh for ether oc for andhre aff myne wænær till gudh, at han skulle giffwe ether oc them thet ewigh liiff, och han jæthe mik at wille gøre thet, Tha ey for at iek haffdhe noghen wanthro eller thwiffwell ther paa, Mæn for thes ythermeræ mærke oc teghn saffde jek swa: [135r] Herre ihesu Christe, Hwat teghn giffwer thu mik, at thu wilth thet gøre? Han swarethe: Ræck mik hith thyn høgher handh. Swa giordhe iek, oc Tha togh han meth syn høgher handh oc stack myn høgher handh ighømen mith paa myn lowe 253 meth een jærn nagell, Swa at iek bær nw hans heligh vndhez 254 teghn paa myn høgher handh, æn tok thet er vsywffnlicth for menneske, tha haffwer iek tok ther aff stoer pynactelighet.