Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
|
|
- August Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pensum (= Læringsmålsliste) 5. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata. Definer: Kort, eentydig angivelse af den givne struktur eller sammenhæng Angiv: Anvendes, når nøjagtige facts - om muligt med enheder - skal angives. Beskriv: Anvendes, når man ønsker at den studerende skal demonstrere 1. kendskab til data og/eller fysiologiske sammenhænge 2. kendskab til strukturers beliggenhed, forløb og topografiske forhold, herunder sammenhænge mellem struktur og funktion. Redegør for: Anvendes, hvor man ønsker en udtømmende beskrivelse af årsags/virknings sammenhæng. Tegn: Anvendes, når man f.eks. ønsker tegnet en anatomisk struktur med indhold og beliggenhed af andre strukturer. Skitsér: Anvendes når der ønskes overordnede skitser/omrids af anatomiske strukturer.
2 NERVESYSTEMET DISSE LÆRINGSMÅL OVERLAPPER AF GODE GRUNDE MED 3. SEMESTERSTOFFET. MAN SKAL ISÆR KUNNE NEDENSTÅENDE FORDI DET OFTE ER I DE NÆVNTE EMNER MAN KAN FINDE NEUROLOGISKE SYMPTOMER VED SYGDOMME I CNS a. Angive de funktionelle regioner i cortex cerebri b. Beskrive CNS væsentlige ascenderende og descenderende ledningsbaner (følgende er minimumsviden: tr. spinothalamicus (+ ækvivalente baner i trigeminus), lemiscus-medialis banerne (+ ækvivalente baner i trigeminus), spinocerebellare baner, tr. cortico-spinalis ventralis og lateralis, tr. vestibulospinalis, tr. tectospinalis). Det er især vigtigt at kunne beskrive forløb og overkrydsningsforhold). c. Beskrive taleforstyrrelserne dysarthri, afasi (flydende/impressive og ikkeflydende/ekspressiv) d. Angive eksempler på lateralisering af funktioner i cortex cerebri. HJERNENS BLODFORSYNING a. Skitsere forsyningsområderne for a. cerebri ant., media og post. på vellignende tegninger af hjernens inner- og ydersider. b. Angive forsyningsområderne for a.cerebri ant., media og post., a. basilaris, a. vertebralis, a. cerebelli inf. post. HJERNENERVERNE OG HJERNENERVEKERNERNE a. Hjernenervernes perifere forløb: Beskrive det perifere forløb af hjernenerverne fra passage af kraniet til innervationsområde for hjernenerverne 5,7,9,10,11,12 (øvrige er gennemgået på 3. semester). b. Angive autonome og sensoriske ganglier med relation til hjernenerverne. c. For de parasympatiske ganglier: Angive gangliets navn, angive hjernenerve med synapse, angive at de parasympatiske alle har relation til n.trigeminus og sympatiske tråde, og at disse ikke har synaptisk afbrydelse. d. Beskrive den kliniske undersøgelse af hjernenervernes funktion i hovedtræk.
3 NERVESYSTEMETS SYGELIGE TILSTANDE Nervesystemets sygelige tilstande afslører sig ofte ved særlige symptomer. Nedenfor angives en inddeling af sygdommene i nervesystemet, som disse klinisk kan præsentere sig. Inddelingen er ikke pensum og kan alene benyttes til hjælp til at rubricere de tilstande, der beskrives her på 5. semester. Kognitive forstyrrelser Bevidsthedspåvirkning, søvnforstyrrelser, coma Epileptiske tilfælde Ændring i opmærksomhed, indlæring, hukommelse, demens (incl. Alzheimers sygdom) Ændringer i den cerebrale hæmodynamik Blødninger, blodpropper Forhøjet intrakranielt tryk Cerebralt ødem Incarceration Hydrocephalus Ændringer i humør og sindstilstande Maniske tilstande Depression, Angsttilstande Schizofreni Forstyrrelser i de motoriske funktioner Bevægelsesforstyrrelser: Øvre motor, Nedre motor Ekstrapyramidale: Parkinson, Huntington, dyskinesier Ændringer i muskeltonus: Hypotoni, hypertoni, Myotoni Forstyrrelser i sensoriske funktioner
4 BEVIDSTHED, BEVIDSTHEDSTAB OG FORSTYRRELSE AF HJERNENS KOGNITIVE FUNKTIONER Besvimelse og bevidsthed Behandling af besvimelse ved hyperventilation: a. Kort beskrive behandlingspricipperne ved besvimelse (lejring af patienten, geninånding af udåndingsluft (plastikpose), opsporing af årsager) Epilepsi a. Beskrive årsager til epilepsi b. Beskrive de patofysiologien forhold der kan føre til udvikling af epilepsi c. Angive forhold vedrørende medicolegale forhold omkring epilepsi (især køreforbud) d. Beskrive principperne for farmakologisk forebyggelse og behandling af epilepsi e. Angive at epilepsi er meget hyppigt symptom efter skade på hjernevæv Hukommelse og demens a. Beskrive tre hovedtyper af hukommelse b. Beskrive lagring af hukommelse c. Beskrive the multi-store model of memory d. Beskrive alternativer til the multi-store model of memory e. Beskrive tre hovedtyper af hukommelsesbearbejdning: indkodning, lagring og genkaldelse f. Beskrive forskellige former for hukommelseslagring: Sensorisk, korttids-, og langtids g. Vide at hukommelse kan lagres på forskellig måde h. Kende til teorier om hvorfor man glemmer det indlærte i. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til demens j. Beskrive det kliniske forløb ved demensudvikling k. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved demens Lægemidler der bevirker ændring i bevidsthedstilstanden Anæstetika a. Inddel anæstetika b. Redegør for principperne for lokal og universel behandling med anæstetika
5 HJERNENS BLODFORSYNING OG ÆNDRINGER I DEN CEREBRALE HÆMODYNAMIK Apoplexia cerebri (eng: stroke) a. Definer apopleksia cerebri og transitorisk cerebral iskæmi (TCI) b. Redegør for patofysiologien ved apopleksi (inddrag både erhvervede og medfødte årsager til blødning, iskæmi, thrombose). c. Angive den relative incidens af årsager til apopleksia cerebri. d. Beskrive almindeligt forekommende symptomer ved apopleksia cerebri, og relater påvirkning af CNS anatomi til de kliniske symptomer e. Kort beskrive principperne for medicinsk og ikke-medicinsk behandling og genoptræning ved apopleksia cerebri f. Kort beskrive principperne for medicinsk (anti-aggregation) og ikke-medicinsk behandling (hypertension, rygning, atrie-flimmer screening, DM) forebyggelse af TCI og Stroke g. Angive de prognostiske forhold efter apopleksia cerebri h. Redegøre for principperne for primær og sekundær forebyggelse af stroke Hjerneskade og forhøjet intrakranielt tryk a. Angive forskellige akutte og kroniske årsager til hjerneskade. Blandt de akutte skader skal henregnes blødninger i hjerne og mellem hjernehinderne (epidural, subdural, subarachnoidal og intracerebral blødning) b. Redegør for patofysiologien for sådanne årsager når de fører til forhøjet intrakranielt tryk. c. Redegøre for symptormerne som de optræder ved gradvis indsættelse af forhøjet intrakranielt tryk d. Angive den tidsmæssige betydning af symptomerne i relation tilstandes progression e. Beskrive værdien af øjenundersøgelsen for vurderingen af det forhøjede intrakranielle tryk f. Angive og forklar virkningerne for principperne ved behandling af forhøjet intrakranielt tryk (hyperventilation, steroidbehandling, diuretika, blodtrykforhold).
6 PERSONLIGHED OG ÆNDRINGER I HUMØR OG SINDSTILSTANDE Disse tilstande berøres ikke systematisk på 5. semester, fordi de er berørt på 3. semester i forbindelse med blok 5.2 Ændringer i humør og sindstilstande a. Maniske tilstande b. Depression, Angsttilstande c. Schizofreni FORSTYRRELSER I DE MOTORISKE FUNKTIONER Motoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af de motoriske funktioner. Påvirkning af det simple motoriske baneforløb a. Beskrive symptomerne ved såkaldte øvre motoriske lidelser: Hypertoni, hyperrefleksi, spasticitet b. Beskrive symptomerne ved såkaldte nedre motoriske lidelser: Hypotoni, hyporefleksi c. Angive at lidelser i motoriske baneforløb ofte giver markant nedsat muskelkraft d. Angive årsager til øvre (apoplexis cerebri, fødselsskader, traumer, tumorer) og nedre motoriske udfaldssymtomer (diskusprolaps, ALS, polio) e. Angive af dissemineret sclerose kan give punktformede læsioner overalt i CNS, som kan bevirke udfald fra små til udtalte symptomer Påvirkning af impulstrafikken i basalganglier og cerebellum a. Beskrive symptomerne ved forstyrelse i impulstrafikken gennem basalgangliernes førende til nedsat output (Parkinson) eller øget output (Huntington) b. Beskrive symptomerne ved forstyrelser i impulstrafikken i cerebellum (balance, koordination, gangfunktion) Basalgangliesygdomme Parkinsons sygdom a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til parkinsonisme b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved parkinsonisme c. Beskrive den tilgængelige medicinske behandling ved parkinsonisme
7 Huntingtons sygdom a. Angive eksempler på patologiske forandringer i hjernen der kan føre til Huntingtons sygdom b. Beskrive symptomer og det kliniske forløb ved Huntingtons sygdom c. Beskrive forebyggelse og medicinsk behandling ved Huntingtons sygdom Ændringer i den neuromuskulære transmission a. Angive årsagsforhold ved nedsat neuromuskulær transmission (Myasteni, farmakapåvirkning) SENSORISKE FORSTYRRELSER Sensoriske udfald er vigtige elementer ved indlæringen af baneforløbene på 3.semester. Derfor berøres ledningsbanerne ikke systematisk på 5. semester, men man skal på 5. semester opnå en forståelse af, hvordan lidelser i nervesystemet kan give påvirkning af sensoriske funktioner. a. Angive årsager til akutte og kronisk smertepåvirkning b. Angive udfald ved sygdomme i sanseapparatet
8 BEVÆGEAPPARATET REKAPITULATIONER AF BEVÆGEAPPARATETS STRUKTUR OG FUNKTION FRA 3. SEMESTER Tidligee semestres pensum forudsættes bekendt med hensyn til: Leddene Leddenes inddeling efter anatomisk opbygning Opbygning af det ægte og uægte led Undersøgelse af ledforhold Skeletmuskulatur Skeletmusklernes histologiske opbygning Skeletmusklernes kontraktionsmekanisme Anatomi i thorax, abdomen og dorsum, incl. columna Columna vertebralis er pensum for 3. Semester. Dermatomerne og myotomerne har relevans i forbindelse med den neurologiske undersøgelse hos patienten mistænkt for lidelse i det perifere nervesystem. Derfor skal man have viden om den sensoriske og motoriske innervation af thorax, abdomen og dorsum. Der vil ikke dog blive eksamineret i degenerative forhold eller andre lidelser i columna der kan føre til diskusprolaps og nervepåvirkning af perifere nerver i disse områder.
9 BEVÆGEAPPARATET NORMALE FORHOLD (PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDIS-STUDIET) HOVEDET OG HALSENS ANATOMI Hovedet og halsens bløddele forudsættes bekendt, men skeletmusklerne skal kunne angives og i kortfattet omfang beskrives med hensyn til udspring, insertion, innvervation og virkning. Videre skal hovedet og halsens benævnte kar og nerver kunne angives og identificeres på vellignende billeder. EKSTREMITETERNE Ekstremiteternes anatomi skal kunne inddrages i en beskrivelse af en sygelig tilstand i bevægeapparatet. Her skal det kunne beskrives f.eks. hvordan en knogle eller et led kan forandres og præsentere sig på et røntgenbillede.
10 BEVÆGEAPPARATETS NORMALE FORHOLD (PENSUM KUN GÆLDENDE FOR MEDICINSTUDIET) GENEREL BETRAGTNING OMKRING PENSUMFORHOLD FOR MEDICINSTUDERENDE VEDRØRENDE BEVÆGEAPPARATET Generelt skal den samlede anatomi kunne beskrives. Der skal kunne redegøres for de funktionelle forhold af anatomiske sammenhængende strukturer, og der skal kunne gives eksempler på hvordan sygdomme i bevægeapparatet kan påvirke de funktionelle forhold. På grund af Hull-York pædagogikken søges indlæringen af anatomi og funktion af bevægeapparatet indlært som et samlende hele med fokus på de regionære forhold. Derfor nedprioriteres den detaljerede indlæring af den enkelte struktur isoleret set. Man skal imidlertid ved indlæring af regionære forhold holde sig klart at en vis indlæring af bevægeapparatet detaljer er nødvendig. Det er for eksempel nødvendigt at vide, hvordan plexus brachialis isoleret set er opbygget for at kunne forstå innervationen på overekstremiteten og især for at kunne forstå hvordan nedsat sensibilitet og kraftnedsættelse kan henføres til skade på en perifer nerve hvad enten denne forekommer i håndfladen eller i forbindelse med en cervikal diskusprolaps. Det anbefales derfor at stifte et nøje bekendtskab med de almindelige guides, der ofte angives til beskrivelse af knogler, led, muskler, kar- og nerveforsyning. SYSTEMATISK ANATOMI HÅNDENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne i håndrod, mellemhånd og fingre b. Definere sesamsknoglen c. Hånden: Definere og beskrive thenar, hypothenar, canalis carpi, aponeurosis palmaris d. Angive håndens muskelgrupper i: Tommelens muskler, lillefingerens muskler, den centrale muskel gruppe, interossøse muskler e. Definere og angive eksempler på bursae og seneskeder i hånden f. Beskrive fingrenes seneforhold med hensyn til insertionsforhold på fingerknoglerne for fleksor- og ekstensorsenerne. g. Angive og beskrive håndledets underinddeling i tre funktionelle underenheder h. Angive bevægelsesomfanget i håndleddet. i. Angive muskelvirkningen på håndleddet
11 j. Angive og beskrive finger- og tommelleddenen k. Angive muskelvirkningerne på finger- og tommelleddenene l. Angive håndens benævnte arterier, vener og nerver m. Beskrive dannelsen af arcus palmaris superficialis og profundus udfra armens store arterier. n. Beskrive og lokaliserde håndens arterielle blodforsyning via arcus palmaris superficialis og profundus o. Angive håndens benævnte innervation. p. Angive de sensoriske og motorisk udfald der kan optræde ved forskellige læsioner af håndens benævnte innervation. BÆKKENETS OG HOFTENS ANATOMI OG FUNKTION a. Angive knoglerne der definerer bækkenet og hoften b. Beskrive de dele af bækkenknoglerne og femur der danner henholdsvis ledskål og ledhoved i hofteleddet, articulatio coxae c. Hofteleddet: Definition, Karakteristisk ved den makroskopiske opbygning: Ledhovedet, ledskål, ledlæbe, ledbrusk, intraartikulære forstærkninger, fedtlegeme, ledkapsel, synovialismembran, ledvæske d. Angive hoftens muskelgrupper som: Lændemusklen (m. iliacus og m. psoas major), sædemusklerne (mm. glutei, m. tensor fascia latae), hofteleddets små udadrotatorer. e. Angive muskelvirkningerne på hofteleddet. f. Angive bevægelsesomfanget i hofteleddet. Den medicinstuderende skal kunne beskrive nedenstående områder, som de her angives for hånd og hoften: Overekstremitet Skulderen, Armhulen, Overarm, Albuen, Underarm Underekstremiteten Låret, Knæet, Underben, Fod
12 REGIONÆR ANATOMI De nedenfornævnte regioner skal derfor kunnes med hensyn til: Makroskopisk opbygning, angivelse af indhold, evt. ledforhold, muskelvirkning, karforsyning, nerveforsyning, lymfedrænage. Videre skal der kunne gives eksempler på klinisk relevante udfald og læsioner. På et ikke-detaljeret niveau må der også gerne kunne angives eksempler på kirurgisk behandling ved klinisk relevante situationer. Hoved-hals Regio facialis Regio parotideomasseterica Regio infratemporalis Regio sublingualis Regio cervicalis anterior, incl. underregioner Regio sternomastoidea Regio cervicalis lateralis Overekstremiteten Regio deltoidea Regio axillaris og fossa axillaris Region brachialis anterior og posterior Fossa cubitalis Regio carpalis anterior Palma manus Dorsum manus Underekstremiteten Regio glutealis og regio coxalis Regio femoralis anterior og trigonum femorale Regio genus anterior og posterior Fossa poplitea Region cruralis posterior Regiones talocruralis Planta pedis Dorsum pedis
13 BEVÆGEAPPARATETS PATOLOGISKE FORHOLD (FÆLLES PENSUM PÅ 5. SEMESTER FOR MEDIS OG MEDICIN) GIGT a. Beskrive årsagsforhold, patogenese, diagnostik og principper for behandling ved leddegigt (reumatoid artritis), slidgigt (osteoarthritis) og urinsyre gigt (podagra) b. Angive parakliniske undersøgelser af relevans for arthritis diagnostic: Billeddannelse (ledspalteforhold), blodprøver (CRP, sænkningsreaktion, reuma-faktor c. Beskrive de terapeutiske overvejelser ved den medicinske behandling af gigt : Non-steroide anti-inflammatoriske lægmidler, de såkaldte disease modifying anti-rheumatic drugs, cortikosteroider. d. Angive væsentlige bivirkninger ved behandling med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (mavesårstendens), steroider (mavesårstendens, osteoporose, for børn: vækstreduktion). OSTEOPOROSE a. Beskrive de patofysiologiske forhold der kan føre til osteoporose b. Beskrive principperne for medicinsk og non-medicinsk behandling i forbindelse med diagnostik og behandling af frakturer BEVÆGEAPPARATETS FARMAKOLOGI a. Redegøre for cortikosteroidernes farmakologi b. Angive eksempler på medicinsk og non-medicinsk lokalbehandling ved lidelser i bevægeapparatet SMERTEBEHANDLING RELATERET TIL LIDELSER I BEVÆGEAPPARATET a. Beskrive medicinsk og non-medicinsk behandling af smerteforvoldene lidelser i bevægeapparatet
14 KLINISKE UNDERSØGELSER DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS NERVESYSTEM Følgende forhold gennemgåes ved de kliniske undersøgelser og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Undersøge for funktionaliteten af de 12. hjernenerver Central og perifer facialisparese Hyperaktive reflekser Undersøge for muskeltonus Undersøge for koordinationsevne som led i den neurologiske undersøgelse Sensoriske forstyrrelser Undersøge for smerte/temperatur og tryk/berøring/vibrationssans/proprioception i overekstremiteten og underekstremiteten Undersøge og fremkalde biceps-refleks, triceps-refleks, supinations-refleks, patellar-refleks, achilles-refleks. Undersøge for plantar respons. Kunne beskrive responset ved Babinski s tåfænomen Undersøge n. isciadicus og n. femoralis med funktionelle stræktests DEN KLINISKE UNDERSØGELSE AF PATIENTENS BEVÆGEAPPPARAT Følgende forhold er gennemgået ved de kliniske undersøgelse og forventes at kunne inddrages i eksamenssituationen: Ledhævelse og/eller leddeformitet Nedsat bevægelighed i et større led Fokalt nedsat muskelkraft VED NEDENFOR NÆVNTE UNDERSØGELSER FORUDSÆTTES FOR MEDIS-STUDERENDE KUN VIDEN OM HÅND OG HOFTE: Undersøge overekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft Undersøge underekstremitetens større muskelgrupper for muskelkraft Undersøge for muskelsvind ved at sammenligne to ekstremiteter Undersøge skulderens led for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotation Undersøge albueledet for fleksion og ekstension Undersøge håndledet for fleksion, ekstension, abduktion og adduktion Undersøge tommelens rodled for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og opposition Undersøge hofteledet for abduktion, adduktion, fleksion, ekstension og rotationsbevægelser Undersøge knæledet for flekstion og ekstension. Undersøge det flekterede knæ for rotationsbevægelser Undersøge ankelledet for dorsal-flektion og plantar-flektion Undersøge de thorakale og lumbale dele af columna vertebralis for deformiteter og bevægelsesindskrænkninger
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester MedIS: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereUDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN. Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II
UDDYBENDE FORKLARINGER TIL PENSUMLISTEN Pensum 5. Semester Medicin: Nervesystemet og Bevægeapparatet II TERMINOLOGI Nævn (benævn, navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 5 (caseopgave):
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II Medicin 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 4. Januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester DATO: 15. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereREEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II MedIS 5. semester 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 2 (caseopgave):
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereEKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereRE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011
AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af
Læs mereEKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar 2015. kl. 15.00-16.
LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE Fredag den 2. januar 2015 kl. 15.00-16.30 Skriftlig prøve A. Eksamen omfatter i alt 16 spørgsmål (nummereret 1-16)
Læs meresammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst
Læs mereRE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:
Læs mereEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016
AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:
Læs mereRE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011
LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets
Læs merePensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I
Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.
Læs mereSkulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse
Skulder og overekstremiteten Københavns massageuddannelse Dagsorden Knogler i overekstremiteten inkl. skulderbæltet Ledtyper samt gennemgang af skulder-, albue- og håndled Muskler i overekstremiteten inkl.
Læs mere- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring
- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens
Læs mereProgram. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet
Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina
Læs mereKlinikophold på Neurokirurgisk klinik. Afsnit 2092, Rigshospitalet
Klinikophold på Neurokirurgisk klinik Afsnit 2092, Rigshospitalet The Brain Anamnese Debut pludselig gradvis ydre begivenhed Tidligere af lignende art Lokalisation præcis som muligt Forløb Intensitet -
Læs mereUnderarm, hånd- og håndledssmerter
Underarm, hånd- og håndledssmerter Indledning Smerter i underarm, håndled og fingre er normalt problemer, der bliver noget stedmoderligt behandlet. Naturligvis har ingen af os problemer med at behandle
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for
Læs mereStudiespørgsmål til nervesystemet
Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet
Læs mereDen rygkirurgiske anamnese og undersøgelse. Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud.
Den rygkirurgiske anamnese og undersøgelse Annette Bennedsgaard Jespersen, Læge, Kiropraktor og Ph.D stud. Målsætning Genkende symptomer og undersøgelsesfund, der tyder påen nedre motor neuron læsion,
Læs mereDel I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17
5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om
Læs mereModulbeskrivelse. Lokalt tillæg til studieordningen. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger
Læs mereUnderekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler
Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led
Læs mereDagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse
Dagsorden Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse Københavns Massageuddannelse : Art. Genus Gennemgang af lårets muskulatur Udspring, hæfte og funktion Muskelfremkaldelse PAUSE Knæskader Praktisk
Læs mere1. semester. Na r du har det, tager du for begge et screenshot af resultatet og afleverer det eventuelt i Itslearning.
1. semester Læringsaktivitet 1.2 Anatomi Opfyldt deltagelse i og godkendelse af læringsaktivitet, er forudsætningskrav for deltagelse i semesterprøve 1. 1. Aktiviteten består af fire delelementer (1.2.2,
Læs merehoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.
hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader. lændemusklen navn placering fra til led funktion øvrige
Læs mereALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)
ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,
Læs mereSygdomslære indgår med i alt 14 ECTS point i uddannelsen. Heraf går de 8,5 ECTS til somatisk sygdomslære.
FAGBESKRIVELSE SOMATISK SYGDOMSLÆRE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 832 af 13/08/2008. Der opnås størst sammenhæng
Læs mereBasal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave
Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,
Læs mereAlbuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser
Albuesmerter Tennisalbue er formentlig den hyppigste årsag til smerter i albuen i almen praksis og forekommer hos 1.3% af befolkningen Hunskår 1997. Den skyldes ofte inflammation af senefæsterne til m.
Læs mereVejledende skema til brug for skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Vejledende skema til brug for skøn over behandlings i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter. Der henvises til méntabellen for de enkelte punkters fulde ordlyd. Skemaet omhandler
Læs mereUdredning og klassificering - Praktiske Anbefalinger
Klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkesmerter v/per Kjær, ph.d Inge Ris, DipMT, MR, ph.d-stud Heidi Eirikstoft, fys Dip MDT Udredning og klassificering - Praktiske
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 7. Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse.
Modulbeskrivelse Modul 7 Rehabilitering og habilitering, som muliggør aktivitet og deltagelse. Genoptræning og behandling II. Somatiske og psykiatriske problemstillinger November 2014 HGN og ASBS / TRHJ
Læs mereBevægeapparatet del 3
del 3 Cindy Maria Ballhorn Jensen 1 Dagens program: over- og underarm hånden (manus) brystkassen (thorax) hoften, abdomen, underekstremiteter (uden fod) Cindy Maria Ballhorn Jensen 2 overarmen - brachium
Læs mereModul 3. Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS
Modul 3 Identifikation og analyse af bevægelse og aktivitet 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod det
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereFAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI
Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til
Læs mereTitel: Nervesystemet og bevægeapparatet I
Semester/Modul: 3. sem./3.1 Godkendt af studienævn: 2013 Omfang: 12 ECTS Titel: Nervesystemet og bevægeapparatet I Ansvarlig/koordinator: Torben Moos Eksamensform: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen
Læs mereÅrsager til nakkesmerter - og udstrålende smerter til skulder og arm
Smerter Nakkesmerter og udstråling af smerter fra nakken til skulder og arm er hyppige symptomer i almen praksis. Artiklen gennemgår systematisk årsager og faldgruber. Dansk Selskab for Muskuloskeletal
Læs mereSygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock
Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder
Læs mereDagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat
Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel
Læs merePOLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay
POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin
Læs mere3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1
Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Plan: Overekstremiteten Resumé fra sidst OE knogler (fokus: fremspring) OE led (skulder + albue) Palpation af knoglefremspring
Læs mereStudiespørgsmål til bevægeapparatet
Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Beskriv synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.
Læs mereALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige
Læs mereBilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region/privathospital og dato: Sygehus samt afdeling:
Bilag 2b, Ansøgning vedr. specialiserede funktioner: planlægning per speciale Region/privathospital og dato: Sygehus samt afdeling: Thorak Afdelingens SKS-kode (matrikel-entydig 6 eller 7 cifferkode) Speciale:
Læs mereSkema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager
Skema til brug for det overordnede skøn over behandlingsudgifter i arbejdsskadesager Skemaet er opbygget efter mén-tabellens punkter, hvilket skulle gøre det nemmere og mere overskuelig at slå op i. Det
Læs mereLærervejledning til Led efter led
Lærervejledning til Led efter led 6. til 9. klasse. Biologi og natur Varighed ca. 6 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Led, ledtyper, modeller, fysiologi, kroppen, bevægeappartet.
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden Bækkenet Ossifikationens start angivet
Læs mereModulbeskrivelse for
Modulbeskrivelse for modul 7 Udredning og behandling 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2014. Modulbeskrivelse modul 7 (Revideret 18.06.14) Side
Læs mereSemesterets organisering og forløb
Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor Medicine efterår 2016 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin: http://www.smh.aau.dk/studieordninger/
Læs mereKnogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben
Knogler: Navn (det danske) og beliggenhed på følgende knogler er pensum (på nær kursiv) Dansk navn Latinsk navn Beliggenhed Kranium Pandebenet Os frontale Danner kraniets forvæg Issebenet Os parietale
Læs mereAALBORG UH CENTER HOVED-ORTO AFSNIT SYGEUS THY-MORS
Hvad er ortopædi? Ortopædisk undersøgelse Anamnese Objektiv undersøgelse Blodprøver Billeddiagnostik Røntgen Scintigrafi Ultralyd CT-scanning MR-scanning. Kommunikation Det er vigtigt vi lære at kommunikere
Læs mereForebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter
Forebyggelse af nerveskader ved lejring af operationspatienter 2015 v. Jørn Fryd Program: Kl. 15.15-16.30: Oplæg om forebyggelse af nerveskader på operationspatienter v/ Jørn. 16.30-16.45: pause 16.45-17.50:
Læs mereRadiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh
Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske
Læs mereInformation om dysartri
Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereAnterior (Ventral) Mod forsiden af kroppen Posterior (Dorsal) Mod bagsiden af kroppen. Medial/Lateral
Anatomiens sprog Ligesom på mange andre fagområder, anvender anatomi sit eget særlige fagsprog, og mange opfatter det anatomiske sprog, som værende indviklet eller kompliceret, når de først stifter bekendtskab
Læs mere3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1
Overekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Opsummering Dias 2 Plan: Overekstremiteten OE knogler OE led (skulder + albue) Palpation OE muskler - elevpræsentationer
Læs merePNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit
PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereDYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser
DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet
Læs mereNeurologi - sygdomme i nervesystemet
Neurologi - sygdomme i nervesystemet Introduktion til neurologi Neurologi omfatter sygdomme i hjerne og rygmarv (centralnervesystemet), samt i nerver og muskler på arme og ben (det perifere nervesystem).
Læs mereMenneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly
Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk
Læs mereGang & løb. PanumPanik UE B- spørgsmål
Gang & løb Gang og løb er menneskets to naturlige måder at bevæge sig på. Bevægelsen er yderst kompliceret og kræver fin koordination af talrige muskler. Svigter denne koordination indtræder afvigelser
Læs mereModulbeskrivelse for modul 6
Modulbeskrivelse for modul 6 Undersøgelse, diagnostik og differentialdiagnostik 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 6 (01.10.15) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod den almene sygdomslære og symptomkomplekser
Læs mereModulplan for 3. semester MedIS og Medicin
Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og
Læs mereMålepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. ortopædkirurgi og neurokirurgi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Version: 19. september 2014 1. Udredning med henblik på stillingtagen til behandling 1.1 Journal
Læs mereBevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn
del 2 1 Dagens Program: - igennem kroppens muskler og led - hoved og en del af armen 2 se side 532-536 det er kroppens overfladiske og dybe muskler vi skal igennem dem alle starter med hoved og hals 3
Læs mereBOBATH KONCEPTET. Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen
1 BOBATH KONCEPTET Erg109 Udarbejdet af Stina M. Larsen DAGENS INDHOLD Bobath konceptet teoretisk baggrund Bobath konceptet metoder rettet mod tonus Bobath konceptet - truncus 2 BOBATH KONCEPTET TEORETISK
Læs mereBevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1
Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at
Læs mereKlinisk undervisning/praktik 2. semester
1 Klinisk undervisning/praktik 2. semester Temaer: Fysioterapeutisk intervention med fokus på bevægelsesanalyse og tilpasning af fysisk aktivitet Grundlæggende fysioterapeutisk undersøgelse, ræsonnering
Læs mereDANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi
Patientoplysninger påsæt label DANSK APOPLEKSIREGISTER Første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Dato for udført 1. undersøgelse og vurdering:_ Udført af navn/titel:
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.
Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring
Læs mereSPONDYLITIS. Ebbe Stender Hansen. Rygkirurgisk symposium 21/3 2011
SPONDYLITIS Ebbe Stender Hansen Rygkirurgisk symposium 21/3 2011 Spondylitis infektion i Vertebrae Disci Paravertebralt Epiduralt M. psoas Patogenese 1 - bakteriæmi Sår, abcesser UVI Øvre luftveje Stiknarkomani
Læs mereUnderekstremiteten. Philip Brainin. Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler
Underekstremiteten Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led og muskler Opsummering OE 2,1 + OE 2,2 Dias 2 Danseuddannelsen - 4. UE knogler, led
Læs mereIntroduktion - Basal anatomi
Introduktion - Basal anatomi Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet Dias 1 Forventninger Litteratur: Anatomi og bevægelseslære i idræt af Rolf Wirhed Læsning og læseplan Mål: - Forstå
Læs mereUNDERSØGELSE AF RYGGEN
UNDERSØGELSE AF RYGGEN Smertetyper Belastningsrelaterede rygsmerter Triaden igangsætningsbesvær, lindring, forværring Inflammatoriske rygsmerter Morgenstivhed Vågner pga smerter Lindring ved aktivitet
Læs mereZCD Anatomi og Fysiologi
ZCD Anatomi og Fysiologi Modul 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi og sundhedsvidenskab Lektion 1 Indtroduktion til anatomi, fysiologi 1.0. Introduktion til sundhedsvidenskab 1.1. Hvad er anatomi? Anatomi
Læs mereInformation om dysartri
Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for
Læs mereNervesystemets overordnede struktur og funktion
Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &
Læs mereIntroduktionsuddannelsen
Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen
Læs mereCerebral parese (spastisk lammelse).
Cerebral parese (spastisk lammelse). Hvad er cerebral parese? En gruppe af varige udviklingsforstyrrelser i forhold til bevægelse og holdning, der medfører aktivitetsbegrænsning og som er forårsaget af
Læs mereModulbeskrivelse for modul 8
Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod
Læs mereLÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II
AARHUS UNIVERSITET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II Fredag den 14. december 2012 kl. 9-12 A. Eksamen
Læs mereUnderekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch
Underekstremiteten Michel Bach Hellfritzsch 1 3 2 4 5 Bækkenet: Os coxae og os sacrum Articulatio coxae Femur Articulatio genus Crus Articulatio talocruralis Foden HKA optagelse (Hip/knee/ankle eller hofte/knæ
Læs mereOrdinær eksamen 2017/18
Ordinær eksamen 2017/18 Titel på kursus Introduktion til basalfagene Uddannelse Medicin og Medicin med Industriel Specialisering Semester 1. semester Eksamensdato 03/01-2018 Tid 9.00-13.00 Bedømmelsesform
Læs mere17. Mandag Kredsløbet del 2
17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må
Læs mereErgoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014
Opfølgningsprogram for cerebral parese Ergoterapeut protokol Anvendes sammen med Manual 19.5.2014 Cpr. nr. - Efternavn Region Fornavn Kommune Dato for vurdering Vurdering er udført af (år måned dag) (Fornavn
Læs mere