Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nervesystemet Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Nervesystemet"

Transkript

1 1 Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er oprindeligt udviklet til brug på sygeplejeskeuddannelse i forbindelse med min tid som underviser på flere af københavns sygeplejeskoler. I en årrække har den kunne købes via internettet i bogform udgivet på mit eget forlag, men nu er den tilgængelig via internettet på hjemmesiden hvorfra den også kan hentes som pdf-filer, emne for emne således at du kan udskrive de sider du har brug for så nemt som muligt. Denne Pdf udgave kan du navigere rundt i ved at trykke på spørgsmålene, hvorefter den vil springe frem til siden hvor svaret står. Skal du tilbage til spørgsmålet trykker du blot på svaret. For at sikre at det er den sidste udgave af opgavesamlingen du har, bør du selv hente siden/få den tilsendt via min hjemmeside. På den måde er du også sikker på at andre ikke har lavet om på den. Jeg håber at du/i får glæde af siderne. Med venlig hilsen. Palle Hougaard

2 2 Spørgsmål. 1. Beskriv et neurons opbygning samt forskellige neurontyper. 2. Beskriv støttecellernes funktion. 3. Hvad betyder henholdsvis afferente- og efferente nervebaner? 4. Beskriv kort den elektriske impulsoverledning i et neuron. 5. Beskriv kort den kemiske impulsoverledning i synapsespalten. 6. Hvad forstås ved depolarisering, repolarisering og refraktær fase? 7. Hvad forstås ved exitatorisk - og inhibitorisk synapse? 8. Hvilken funktion har blod-hjerne barrieren? 9. Beskriv forskellige neurotransmittere i CNS og PNS samt deres funktion. 10. Beskriv nervesystemets inddeling anatomisk og fysiologisk. 11. Nævn de enkelte organer i CNS. 12. Nævn og beskriv de 3 meninges opbygning og forløb. 13. Beskriv kort de 4 hjerneventriklers placering. 14. Beskriv dannelsen og cirkulationen af spinalvæske. 15. Beskriv hjernens blodforsyning, arterier og vener. 16. Beskriv kort cerebrums placering, opbygning, inddeling og struktur. 17. Nævn de 3 nervecellekerner, som udgør diencephalon, deres placering i cerebrum samt funktion. 18. Beskriv placeringen af mesencephalon. 19. Beskriv placering, opbygning og struktur samt funktion af cerebellum. 20. Beskriv placering og inddeling af hjernestammen samt dens funktion. 21. Hvad er formatio reticularis og hvilken hovedfunktion har den? 22. Tegn og beskriv strukturen i medulla spinalis. 23. Beskriv medulla spinalis udstrækning.

3 3 24. Beskriv placering af sympatiske og parasympatiske udspringsceller, nervernes forløb og placering af ganglier. 25. Beskriv det autonome nervesystem m.h.t. antal og placering af neuroner samt systemets neurohormoner. 26. Beskriv virkning af adrenalin og noradrenalin på hjerte, blodkar, lunger, blodsukker og stofskifte. 27. Beskriv kort den hæmmende og fremmende virkning som sympaticus og parasympaticus har på vore indre organer. 28. Hvilken funktion har alfa og beta receptorer? 29. Beskriv inddelingen af det perifere nervesystem. 30. Nævn de 12 par hjernenerver og beskriv deres vigtigste funktioner. 31. Beskriv udspring og vigtigste nerver fra de 4 store nerveplexus af spinalnerverne samt fra thoracale spinalnerver. 32. Hvad er definitionen på en refleks? 33. Nævn eksempler på forskellige reflekstyper. 34. Beskriv en smertebanes forløb fra huden til cortex cerebri. 35. Hvad forstås ved afasi og hvilket område i hjernen er påvirket, ødelagt ved afasi? 36. Hvad forstås ved parese, paræstesi og anæstesi?

4 Svarnøgle: Anatomi & Fysiologi - en opgavesamling af Palle Hougaard 4 1. Et neuron består af et nervecellelegeme, perikaryon med cellekerne og cytoplasmatiske organeller samt dendritter, cytoplasmaudløbere for indadgående impulser, og et axon, cytoplasmaudløber for udgående impulser. Neurontyper: * Unipolære. * Bipolære. * Multipolære. 2. Gliaceller findes i CNS: * Oligodendrogliaceller danner myelinskeder omkring nervecellernes axoner. * Astrocytter har funktioner ved opretholdelsen af blodhjernebarrieren, hvor de virker som stoftransportører mellem blod og nerveceller. * Mikrogliaceller optræder som fagocytter. Ependymceller findes i CNS. * Beklæder indre overflader af hjernens og rygmarvens væskefyldte hulrum. Schwan`ske celler findes i PNS. * Danner myelinskeder omkring de perifere nervers axoner. 3. Affernte nervebaner fører impulser fra PNS til CNS. Efferente nervebaner fører impulser fra CNS til PNS. 4. Den elektriske impulsoverledning i et neuron begynder med en ændring af cellens membranpotentiale fra hvilepotentiale over tærskelværdi til aktionspotentiale ved fysisk/ kemisk/elektrisk stim. Cellemembranen bliver herved kortvarigt permeabel for Na +, som vil strømme ind i cellen og kortvarigt gøre cellemembranen positiv på indersiden. Umiddelbart efter strømmer K + ud af cellen, hvorved membranpotentialet genoprettes. Natrium/kalium pumpen genopretter forholdet mellem K + og Na + i og udenfor cellen. Den kortvarige ændring af membranpotentialet vil som en strøm gå gennem neuronet fra nervecellelegemet/dendrit til axonets endeforgreninger. 5. Når aktionspotentialet når axonets endeforgreninger, vil Ca + + strømme ind i disse og bevirke frigivelse af acetylcholin fra små vesikler til synapsespalten. Acetylcholin påvirker modtagercellens cellemembran, så den bliver mere permeabel for Na + og processen beskrevet i svar 4 gentages. Enzymet acetylcholinesterase i synapsespalten nedbryder hurtigt acetylcholin og impulsoverførsel ophører.

5 5 6. Depolarisering: Ændring af cellens membranpotentiale således at cellemembranens inderside kortvarigt bliver positiv. Repolarisering: Genoprettelse af membranpotentialet således at cellemembranens inderside igen bliver negativ. Refraktær fase: Den periode hvor cellen er uimodtagelig for stimuli, absolut/relativ, i- og umiddelbart efter repolarisering. 7. Exitatorisk synapse: Bevirker impulsoverførsel i synapsespalten til andet neuron. Inhibitorisk synapse: Hæmmer impulsoverførsel til andet neuron. 8. Blod-hjernebarrieren bevirker en konstant sammensætning af stoffer i vævsvæske og cerebrospinalvæske i CNS og hindrer neurohormonerne i at forsvinde fra CNS. Gliacellerne har stor betydning for blod-hjernebarrieren. 9. I PNS er acetylcholin og noradrenalin ( adrenalin) ansvarlige for impulsoverledning i såvel somatiske som autonome synapser. I CNS findes desuden specifikke neurohormoner som dopamin, serotonin, GABA og glutamat samt endorfiner og enkefaliner 10. Anatomisk: Centralnervesystemet, CNS: * Encephalon og medulla spinalis. Perifere nervesystem, PNS: * 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. Fysiologisk: Somatiske nervesystem: * Motoriske nerver, efferente. * Sensitive nerver, afferente. Autonome nervesystem: Sympatiske nervesystem: * Motoriske/sekretoriske nerver, efferente. * Sensitive nerver, afferente. Parasympatiske nervesystem: * Motoriske/sekretoriske nerver, efferente. * Sensitive nerver, afferente. 11. Cerebrum, cerebellum, pons, medulla oblongata og medulla spinalis. 12. Dura mater: * Bindevæv. * Beklæder hjernekassens inderside og fungerer også som dennes periost. * Danner falx cerebri, falx cerebelli og tentorium cerebelli. * Fortsætter gennem foramen magnum ned i canalis spinalis, hvor den beklæder væggen. Arachnoidea: * Bindevæv med fine tråde. * Ligger tæt op ad dura mater i hele dennes udstrækning og har fine tråde til pia mater. Pia mater: * Bindevæv. * Omgiver hjerne og rygmarv fuldstændigt og indeholder hjernens blodkar.

6 6 Mellem pia mater og arachnoidea væskefyldt hulrum: Subarachnoidalrummet med hjerne/ spinalvæske - liquor cerebrospinalis. Mellem arachnoidea og dura mater: Subdurale rum. Mellem dura mater og ryghvirvlerne: Epidurale rum og 2. ventrikel ligger i hver sin hemisfære over og under corpus callosum. 3. ventrikel ligger centralt under corpus callosum. 4. ventrikel ligger mellem pons og cerebellum. Alle ventrikler indbyrdes forbundet af fine kanaler, længste kanal mellem 3. og 4. ventrikel, Aquaductus sylvii. 14. Hjerne/spinalvæsken, liquor cerebrospinalis dannes af fine arteriefrynser, plexus choroideus i bund og loft af ventriklerne. Væsken fordeler sig i subarachnoidalrummet via cisterna magna under cerebellum. Væsken tømmes til veneblodet i bl.a. sinus sagitalis gennem arachnoidaltotter, frynser fra arachnoidea. 15. Hjernen forsynes med arterielt blod fra arterie carotis interna til forreste 3/4 af cerebrum og fra arterie vertebralis til bageste 1/4 af cerebrum og cerebellum. Venøse afløb fra sinus sagitalis og sinus transversum til vena jugularis interna. 16. Cerebrum: Placeret i kraniet i hjernekassen. Bunden, basis cranii. Loftet, techa cranii. Opbygning/struktur: Delt i to hemisfærer adskilt af falx cerebri, forbindelse gennem corpus calosum, adskilt fra cerebellum ved tentorium cerebelli. Yderst cortex cerebri med gyri og sulci, grå substans. Inderst ledningsbaner, hvid substans, med spredte nervecellekerner og centralt hjerneventrikler. Inddeling: * 2 frontallapper. * 2 parietallapper. * 2 temporallapper. * 2 occipitallapper. * Mellem frontal- og parietallapper findes sulcus centralis. Centre i cortex cerebri: * Motoriske centre i gyrus præcentalis. * Sensitive centre i gyrus postcentralis. * Hørecenter i temporallappen. * Synscenter i occipitallappen. * Tale/skrive center i venstre frontallap * center for sprogforståelse i venstre tempotallap (hos højrehåndede). * Lugtecenter på temporallappens medialside. * Associationscentre spredt hele cortex cerebri, centre for hukommelse og tankevirksomhed mv. 17. Talamus: Placeret på lateralvæggene af 3. ventrikel. Talamus er en del af det limbiske system, afferente sensitive nerver har synapser med nerveceller i talamus, følelser»farves«her, følelser som frygt, raseri, velbehag, ulyst og smerte mv. Hypotalamus: Placeret fortil under 3. ventrikel med forbindelse til hypofysen.

7 7 I hypotalamus findes vigtige autonome centre: * Vandbalanceregulerende center. * Appetitregulerende center. * Temperaturregulerende center. Desuden producerer hypotalamus baglapshormonerne ADH og oxytocin samt releasing/ inhibiting hormoner for forlapshormonerne. Basale hjerneganglier: Placeret under/til siderne for talamus centralt i hver hemisfære. Basale hjerneganglier koordinerer muskelbevægelser, transmittersubstansen er her dopamin og mangel herpå medfører parkinsons sygdom. 18. Mesencefalon danner overgang mellem cerebrum og hjernestammen (egt. øverste del af hjernestammen) 19. Cerebellum ligger i bageste hjernegruppe under occipitallapperne, adskilt af tentorium cerebelli. Cerebellum er opdelt i to hemisfærer adskilt af falx cerebelli. Yderst grå substans med fine sulci og gyri, inderst hvid substans. De 2 hemisfærer er indbyrdes forbundet via pons, som også danner forbindelse til øvrige CNS. I cerebellum findes centre for ligevægt, muskelkoordination og muskeltonus. Cerebellum modtager sensitive impulser fra muskler, ligamenter, øjne og indre øre. 20. Hjernestammen består af pons og medulla oblongata og strækker sig fra mesencefalon til foramen magnum. Pons forbinder cerebellum og medulla spinalis med cerebrum. Medulla oblongata indeholder: * Vasomotoriske center. * Respirationscenter. * Brækcenter. * Pyramidebanerne krydses her. 21. Formatio reticularis er et indbyrdes forbundet netværk af nerveceller fra medulla oblongata til mesencefalon. Indeholder søvncenteret samt styrer hjernens aktivitetsniveu, tonus. 22. Medulla spinalis består yderst af ledningsbaner, hvid substans, og inderst af nerveceller, grå substans og er formet som en H-lignende struktur. A. Sidestrengsbaner B. Lateralhorn C. Baghorn D. Bagstrengsbaner E. Spinalganglion F. Bageste rod G. Spinalnerve H. Bageste gren I. Forhorn J. Forstrengsbaner K. Forreste rod L. Forreste gren

8 8 23. Medulla spinalis strækker sig fra foramen magnum til overkanten af 2. lumbalhvirvel og er omgivet af de 3 meninges, der fortsætter til os coccygis. 24. Sympatiske udspringsceller findes i lateralhornene i medulla spinalis svarende til de 12 thoracalsegmenter samt 1. og 2. lumbalsegment. Fra udspringscellerne går nervetrådene via forreste rod til den sympatiske grænsestreng, ganglier på siden af columna, hvor de danner synapser og fortsætter i plexer eller enkelte nerver til de organer, de skal påvirke. Parasympatiske udspringsceller findes i mesencefalon, medulla oblongata og sacralmarven i medulla spinalis. Fra udspringscellerne følger nervetrådene hjernenerve samt sacrale spinalnerver til ganglier i/ved de organer, de skal påvirke neuroner: * Præganglionært neuron fra udspringscelle til ganglion * Postganglionært neuron fra ganglion til organ. Acetylcholin findes i de præ- og postganglionære synapser i det parasympatiske system, samt i de præganglionære synapser i det sympatiske system. Noradrenalin findes i de postganglionære synapser i det sympatiske system. 26. Virkning af adrenalin og noradrenalin : Øget sympatisk tonus. * Kontraktion af blodkar, - coronarkar. * Dilatation af bronchier. * Øget stofskifte. * Øget blodsukker, kun adrenallin. * Øget puls og blodtryk. 27. Sympaticus virker overvejende fremmende oven for diafragma og hæmmende under diafragma. Parasympaticus virker modsat. 28. Alfa- og betareceptorer er receptorer i de adrenerge synapser i det sympatiske nervesystem. Alfareceptorer findes i alle arterioler, bortset fra hjertet, og bevirker kontraktion ved stimulation. Betareceptorer findes i hjertemuskulatur og glat muskulatur i bronchier samt i arterioler i skeletmuskulatur og bevirker ved stimulation: * Øget hjertefrekvens. * Øget kontraktionskraft af hjertemuskulatur. * Dilatation af coronarkar. * Dilatation af bronchier. * Dilatation af arterioler i skeletmuskulatur. 29. PNS består af 12 par hjernenerver og 31 par spinalnerver. 30. I Nervus olfactorius: * Lugtenerve. Fra lugteepitel i loftet af næsehulen til lugtecenteret i temporallappernes mediale side.

9 9 II Nervus opticus: * Synsnerve. Fra tappe og stave i retina til synscenter i occipitallapper, delvis krydsning i chiasma opticum foran hypofysen. III Nervus occulomotorius: * Motoriske nerver til 4 af øjets 6 bevægemuskler samt til m. levator palbebrae. * Parasympatiske nerver til corpus ciliare og iris. IV Nervus troclearis: * Motoriske nerver til 1 af øjets 6 bevægemuskler. V Nervus trigeminus: * Sensitive nerver fra pande, øjenhuler og næse. * Sensitive nerver fra maxilla, tænder, overlæbe, kind og forreste del af tindingen. * Sensitive nerver fra mandibulla, tænder, underlæbe, tunge, kind, tinding og ydre øre. * Motoriske nerver til tyggemusklerne. VI Nervus abducens: * Motoriske nerver til 1 af øjets 6 bevægemuskler. VII Nervus facialis: * Motoriske nerver til de mimiske muskler. * Smagsnerver fra tungen. * Parasympatiske nerver til glandula lacrimale, glandula sublingualis og glandula submandibularis. VIII Nervus vestibulo/cochlearis: Nervus cochlearis: * Hørenerve. Sensitive nerver fra cochlea i indre øre til hørecenter i temporallaperne. Nervus vestibularis: * Ligevægtsnerve. Sensitive nerver fra buegange og otolitsække i indre øre til cerebellum. IX Nervus glosso-pharyngeus: * Smagsnerver fra tungen. * Sensitive nerver fra svælget. * Parasympatiske nerver til glandula parotis. * Sensitive nerver fra sinus caroticus og glomus caroticum, baro/kemo receptorer. X Nervus vagus: * Overvejende parasympatisk nerve med grene til alle organer i thorax og næsten alle organer i abdomen. * Motoriske nerver til stemmelæberne: Nervus laryngeus recurrens. * Sensitive nerver fra baro/kemoreceptorer i arcus aortae. XI Nervus accessorius: * Motoriske nerver til hals- og rygmuskler. XII Nervus hypoglossus: * Motoriske nerver til tungens muskler.

10 Plexus cervicalis fra forreste grene af 4 øverste cervicale spinalnerver: * Nerver til hals og øreregion. * Nervus phrenicus til diafragma. Plexus brachialis fra forreste grene af 4 nederste cervicale spinalnerver: * Nervus axilaris. * Nervus radialis. * Nervus ulnaris. * Nervus medianus. Nerver til armhule, overarm, underarm og fingre. Plexus lumbalis fra forreste grene af øverste lumbale spinalnerver: * Nervus femoralis. * Nervus obturatorius. Nerver til for og medialside af lår. Plexus sacralis fra forreste grene af nederste lumbale og alle sacrale spinalnerver: * Nervus ischiaticus. * Nervus tibialis. * Nervus peroneus. * Nervus podendus. Nerver til lårets bagside, underben og fod samt sæderegion og ydre kønsorganer. Nervi intercostales: Fra thoracalspinalnerverne, danner ikke plexer, men forgrener sig til intercostalmusklerne mellem ribbenene. 32. En refleks er en ikke viljestyret motorisk/sektorisk svarreaktion på en sensitiv impuls. En refleksbue omfatter * Sanseceller. * Sensitiv afferent nerve. * Reflekscenter i CNS. * Motorisk/sekretorisk efferent nerve. * Effektor - celle eller organ, der skal påvirkes. 33. Medfødte reflekser: Gribe, sutte og blinke. Tillærte, betingede, reflekser: Gå, cykle, strikke, skrive og tale. Simple reflekser: 2 neuroner i refleksbuen, patellarrefleksen. Sammensatte reflekser: Flere neuroner i refleksbuen, grave og cykle. 34. * Fra sansecelle i huden via sensitiv nerve gennem spinalganglie til baghorn i medulla spinalis. * Synapse i baghorn og overkrydsning til modsatte sidestrengsbane. * Gennem sidestrengsbane til talamus. * Synapse i talamus. * Fra talamus til cortex cerebri. * Synapse med celle i gyrus postcentralis. * Der bruges 4 neuroner med 3 synapser til impulsoverførslen. 35. Afasi betyder manglende evne til at udtrykke sig ved tale og/eller forstå tale. Afasi er et udtryk for beskadigelse af tale/skrivecentret og/eller centret for sprogforståelse i venstre hemisfære, hos højrehåndede.

11 * Parese: Lammelse. * Paræstesi: abnorm følelse/føleforstyrrelse. * Anæstesi: følelsesløshed/bedøvelse.

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Hjernen og nervesystemet

Hjernen og nervesystemet Indholdsfortegnelse Hjernen og nervesystemet Nervesystem (systema nervosum)...2 CNS (systema nervosum centrale)...2 Storhjernen (telencephalon)...2 Hvid substans...2 Grå substans...2 Hjernebarken (cortex

Læs mere

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2

NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 NERVERSYSTEMET 2 LEKTION 4 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 2 Introduktion til dagens emne Centralnervesystemet (CNS) Hjernehinderne (meninges) Hjernen (encephalon) Afasi Det limbiske system

Læs mere

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly

Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Menneskets nervesystem - en filosofisk og fysiologisk introduktion Af Nico Pauly Kurser i nerverefleksologi i Danmark: www.touchpoint.dk I udlandet: www.mnt-nr.com Menneskets nervesystem - en filosofisk

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit PNS Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Autonome nervesystem N11,1 Autonome nervesystem N11,3 Udspring af autonome tråde. En vigtig anatomisk forskel mellem sympaticus

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

17. Mandag Kredsløbet del 2

17. Mandag Kredsløbet del 2 17. Mandag Kredsløbet del 2 Det er værd at bemærke at en del arterier og vener skal kendes ifølge pensumbeskrivelsen; ikke bare navnet, men også udspring og forsyningsområde (prikpunkt = hjælpemidler må

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system

Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjernens ventrikler, basale hjerneganglier og det limbiske system Hjerneblødning / apopleksi Basale hjerneganglier og capsula interna De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital

Repetition. Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Repetition Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Præ- & Postnatale udviklingsforandringer Hardware vs Software Migration (cerebellum)

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv Meddelelser torsdag 19.sep 2013 Imorgen møder hold A1 kl 8.00. og hold A2 kl 9.30 da Flemming skal videre til anden undervisning. Her er link

Læs mere

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler

Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Hjernens basale hjerneganglier og lateral ventrikler Basale hjerneganglier og capsula interna De indgår i det ekstrapyramidale system De har vigtige opgaver når det gælder kontrol af bevægelser Vigtigste

Læs mere

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1

NERVESYSTEMET1 LEKTION 3. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 NERVESYSTEMET1 LEKTION 3 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og Fysiologi, bog 1 Introduktion til dagens emne Nervesystemet generelt Nervecellen Nervesystemets inddeling Nervevæv Nervesystemets fysiologi Synapsen

Læs mere

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem.

Nervevæv. Nervesystemet inddeles i centralnervesystemet og perifere nervesystem. Nervevæv Nervesystemet er strukturelle grundlag for præcise, hurtige og kortvarige reaktioner. Det omfatter alt nervevæv i organismen. Hovedfunktion er kommunikation. Irritabilitet er cellens evne til

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Embryologi. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Embryologi Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede, er

Læs mere

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar

Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar 1. Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kredsløbsorganer - Hjerte og blodkar Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende

Læs mere

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Sanseorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Sanseorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning

Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Hjernens hinder, ventrikelsystem og karforsyning Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, PhD Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital 3 hinder omgiver CNS Dura Mater

Læs mere

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Tirsdag den 9. januar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 6. januar 2016 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv

NERVEVÆV - almen histologi. Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV - almen histologi Epitel NERVEVÆV Støttevæv Muskelvæv NERVEVÆV veludviklet ledningsevne bl a neuroner Hvad består nervevæv af? Centralnervesystemet neuroner neuroglia (specielt støttevæv) Det

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I Tirsdag d.13. februar 2018 3 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave

Læs mere

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole centralnervesystemet 1 Erik Christophersen og Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole Medulla spinalis, fortykkelser N7,4 Medulla spinalis er en cylindrisk streng, en halv meter lang

Læs mere

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá

Undervisningsplan FORÅR februar Introduktion til faget Hana Malá februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá Undervisningsplan FORÅR 2008 1. 5. februar Introduktion til faget Hana Malá 2. 12. februar Hjernens opbygning og funktion Hana Malá 3. 19. februar Nyt fra forskningen Hana Malá 4. 26. februar Plasticitet

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012 AALBORG UNIVERSITET RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 17. februar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

Det autonome nervesystem & hypothalamus

Det autonome nervesystem & hypothalamus Det autonome nervesystem & hypothalamus Carsten Reidies Bjarkam. Professor, Overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Det autonome nervesystem Varetager homøostase Udøver fortrinsvis

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2014 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb) Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7 Lektion 2 Øjets bindevævsapparat m.m. 1. (orbita s bindevævsapparat) Bindevævsapparatet er beklædningen der omskeder/indlejrer bulbus oculi og afgrænser

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Nefronets struktur og placering

Nefronets struktur og placering Fraførende urinveje (BN kap. 12) Nyrefysiologi: Fraførende urinveje, kap. 12 Øvre urinveje: Nyrebækken (pelvis) o Lavt tryk, semi- reservoir Urinleder (urether) o Lavt tryk, peristaltik (aktiv transport)

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011 LBORG UNIVERSITET RE-EKSMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEPPRTET I (Blok 5) MedIS 3. semester Torsdag den 17. marts 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -

Læs mere

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi

Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Nervesystemets celler, fysiologi & kemi Carsten Reidies Bjarkam. Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet er opbygget af nerveceller

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Nervesystemets overordnede struktur og funktion Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &

Læs mere

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København

Kognitionspsykologi. ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak. Onsdag Købmagergade 44, lok. 1. Hold Folkeuniversitetet København Kognitionspsykologi Hold 4106 Folkeuniversitetet København ved cand.psych., ph.d. Kamilla Miskowiak Onsdag 17.15 19.00 Købmagergade 44, lok. 1 Aftenens program Hjernen fortsat fra sidst Metoder til undersøgelse

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge

Hjerne & Sanser. Neuroanatomi & - fysiologi. af Asma Bashir, læge Hjerne & Sanser Neuroanatomi & - fysiologi af Asma Bashir, læge HJERNEN NERVESYSTEMET Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller

Læs mere

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I

Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I Pensum (= Læringsmålsliste) 3. Semester: Nervesystemet og Bevægeapparatet I TERMINOLOGI Nævn (benævn,navngiv) En simpel angivelse af navn/navne fx nævn hjernenerverne med udspring fra medulla oblongata.

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Væskebalance og temperaturregulering

Væskebalance og temperaturregulering Væskebalance og temperaturregulering 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Væskebalance og temperaturregulering Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod fysisk aktivitet og træning som forebyggelse,

Læs mere

Hvad indeholder røgen?

Hvad indeholder røgen? 6. Ved rygning sker der en ufuldstændig forbrænding af tobakken, hvor der dannes en blanding af over 4.000 forskellige stoffer, der både omfatter partikler og luftarter. Disse stoffer er fra mange forskellige

Læs mere

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin

Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Modulplan for 3. semester MedIS og Medicin Vigtigt: Pensum = de specifikke læringsmål til aktiviteterne i modulplanen + case læringsmålene. Modul 3.1 nervesystemet og bevægeapparatet Modulkoordinator og

Læs mere

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5:

sammenhæng ved moduler. Læringsudbytte Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 5: ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN I AARHUS ANATOMI FAGBESKRIVELSE Fagbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi, BEK nr. 8 af /08/00 08. Der opnås størst

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a

Medicinsk fagsprog I. Lectio 5. Opgave 5a 1 Lectio 5 Opgave 5a Angiv for de nævnte fagudtryk: 1. Ordklasse, deklination og køn for det første ord 2. Ordklasse, deklination og køn for det andet ord 3. Opslagsform for adjektivet, dvs. adjektivet

Læs mere

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle

Læs mere

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion

Akut regulation. Rohina Noorzae 403. Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Blodtrykket er et vigtigt mål for, hvordan man har det. For lavt BT = shock. For højt BT =hypertesion Venøse tilbageløb har betydning for CO! CO har betydning for BT Højtryksreceptorerne kontrollerer MAP

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt.

Højre del af hjernen kontrollerer venstre side af kroppen og omvendt. Hjernens anatomi Hjernen består af storhjernen (cerebrum), lillehjernen (cerebellum) og hjernestammen. Man deler vævet i denne del af hjernen ind i hvid og grå substans. Grå substans er selve nervecellerne

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 1: Anatomi og fysiologi. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 1: Anatomi og fysiologi Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek,

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar

Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Lægemiddelkonsulenteksamen 11. juni 2013 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED svar Tjek, at eksamensnummeret øverst på denne side er det samme som på dit eksamenskort. Ved besvarelsen må ikke benyttes boglige

Læs mere

Cortex cerebri, storhjernebarken

Cortex cerebri, storhjernebarken Cortex cerebri, storhjernebarken Et foredrag om alt; agnosier, apraxi, abuli & afasier, samt hvorfor man forveksler sin kone med en hat Carsten Reidies Bjarkam Afdelingslæge, Klinisk lektor, PhD. Neurokirurgisk

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl. 09.00 13.00 Side 1 af 9 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1: I hver nyre findes ca. 1 million små, urinproducerende enheder kaldet nefroner.

Læs mere

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet

Hjerne og Sanser af Asma Bashir, stud med. Nervesystemet Nervesystemet Nervesystemet omfatter alt nervevæv i organismen og har som hovedfunktion kommunikation. Stimuli i form af tryk eller berøring bliver opfanget af sensoriske receptorer. Denne stimuli omdannes

Læs mere

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi

Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Lærebog i Kranio-Sakral Terapi Stanley Rosenberg W W W. S T A N L E Y R O S E N B E R G. C O M Stanley Rosenberg, forfatter til denne tekst, har copyright til denne tekst og er hermed fuldt beskyttet af

Læs mere

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009

Modul 4. Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra august 2009 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod fysisk aktivitet

Læs mere

Anerkendende, understøttende

Anerkendende, understøttende Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober 2009 1 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet,

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver:

Læs mere

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling.

Kønsorganer. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer 1. Velkommen til Anatomi og fysiologi - en opgavesamling. Kønsorganer Opgavesamlingen, der er lagt ud på internettet til fri afbenyttelse af sygeplejerskestuderende og andre interesserede,

Læs mere

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1

Introduktion til integrativ neuropædagogik. Modul 1, dag 1 Introduktion til integrativ neuropædagogik Modul 1, dag 1 Indhold på modul 1, dag 1 Dag 1: Introduktion til uddannelsen At være kursist Hvad er integrativ neuropædagogik Hvad er neuropsykologi Målgruppe

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5 Lektion 14 Hjertet 2 nerver, store kar m.m. 1. Gøre rede for hjertets impulsledningssystem Impulsen til hjerteslag udgår fra nodus sinuatrialis (pacemakeren).

Læs mere

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet

NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER. Anatomisk Institut, Århus Universitet NOTER TIL HOLDTIMERNE I MAKROSKOPISK ANATOMI PÅ 1. SEMESTER Anatomisk Institut, Århus Universitet Holdtime 1, Introduktion Holdtime 4, Introduktion til led- og muskellære Holdtime 5, Introduktion til hjerte

Læs mere

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed.

I traditionel fysioterapi har tungen aldrig fået særlig stor opmærksomhed. Tungeøvelser: Der findes rigtigt mange tungeøvelser og det er almindelig kendt blandt talepædagoger og ergoterapeuter at tungemotorik har en vigtig og afgørerende rolle i forhold til tale og problemer

Læs mere

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh

Radiologiske procedurer. Januar 2010 side 1 DOKU/anh Obligatorisk tillægskodning Der er krav om obligatorisk tillægskodning (sideangivelse og/el. anvendelse af kontrast) for en del af de radiologiske procedurer. Disse krav er vist i tabellen. Radiologiske

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07V D. 19. juni 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler, der er omgivet af en tynd hinde, cellemembranen.

Læs mere

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11

Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Tentamen i Neuroanatomi - 14.06.90 - kl. 9-11 Opgaverne vægtes karaktermæssigt således: 1/3, Essay 2/3 1. Tegn et tværsnit fra segment T4 af medulla spinalis og angiv så nøjagtigt som muligt beliggenheden

Læs mere

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside

KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside KRANIETS UDVIKLING anatomi dias programmer anatomi-forside Hjerneblærernes udvikling PRIMÆRE HJERNEBLÆRER SEKUNDÆRE HJERNEBLÆRER BLIVER TIL HJERNEDEL INDEHOLDER VENTRIKEL prosencephalon telencephalon telencephalon

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Interaktiv ebog til biologi A

Interaktiv ebog til biologi A Interaktiv ebog til biologi A 2016 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Mikrobiologi Kapitel 11: Doping Kapitel 21: Nedarvninger Kapitel 2: Lunger og blodkredsløb Kapitel 12: Dyrefysiologi Kapitel 22: Mutationer

Læs mere

Noter til Holes Essentials

Noter til Holes Essentials Noter til Holes Essentials Cellen: Cellen og dens indre: Vores krop er opbygget af ca. 75 billioner celler og kan alle inddeles i forskellige grupper afhængig af deres funktion, størrelse og form. Af den

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7 Lektion 11 Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. 1. Angiv udstrækningen af cavitas thoracis. Cavitas thoracis strækker sig fra aperatura thoracis superior

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Neurotransmittere og det autonome nervesystem

Neurotransmittere og det autonome nervesystem nervesystem Neurotransmittere og det autonome nervesystem Ulf Simonsen Farmakologisk Institut, Aarhus Universitet grundlæggende system basis for nogle vigtige behandlinger hypertension astma gode eksempler

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere