Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Centralnervesystemet Grå & hvid substans Signaler til og fra CNS"

Transkript

1 Centralnervesystemet Hjernen og rygmarven udgør tilsammen centralnervesystemet (CNS). De øvrige dele af nervesystemet kaldes i modsætning hertil for det perifere nervesystem (PNS). Nedenfor gennemgås nogle enkelte begreber, centrale for beskrivelsen af nervesystemet og i de følgende afsnit findes en kortfattet oversigt over den overordnede opbygning af centralnervesystemet og dets vigtigste funktioner. Grå & hvid substans Grå og hvid substans bruges til at beskrive nervesystemets opbygning, som man ser det med det blotte øje. Skærer man i hjernen, eller andre dele af centralnervesystemet, vil man finde områder af henholdsvis gråt og hvidt nervevæv. Nervevævet i den grå substans har generelt til opgave at bearbejde information, mens vævet i den hvide substans står for formidling af signaler rundt i nervesystemet. Baggrunden for farveforskellen er opbygningen af de enkelte nerveceller: Den lange udløber (axonet) fra en nervecelle (neuron) kan være belagt med en isolerende skede af fedt og protein (myelinskede), som medvirker til at øge impulshastigheden i nerven. Myelinskeden vil give axonet en hvid farve til forskel fra et axon uden myelinskede, eller den øvrige del af neuronet, som vil være grålig. I hjernen findes grå substans især i hjernebarken og i kerner indlejret dybere i hjernen. På tværsnit af rygraden ses en H-formet samling af grå substans omgivet af hvid substans. I rygmarvens hvide substans løber nerverne op og ned, mens der i den grå substans findes talrige korte nerveceller, som forbinder sanseceller (sensoriske nerver) og motoriske nerveceller og dermed danner grundlag for en række forskellige reflekser. Signaler til og fra CNS Signaler fra sanseceller ender i centralnervesystemet som sensorisk information. Med "sensoriske områder" menes områder i centralnervesystemet, hvor der modtages og bearbejdes information fra sanseceller i kroppen. I det perifere nervesystem løber impulser fra sanseceller i sensoriske nerver, i centralnervesystemet i sensoriske baner. Signaler fra centralnervesystemet til skeletmuskulaturen opstår i områder med motorisk funktion. Disse signaler ledes i centralnervesystemet i motoriske baner og i det perifere nervesystem i motoriske nerver. Signaler fra centralnervesystemet til glat muskulatur og kirtler formidles via nerveceller som hører til det autonome nervesystem.

2 Hjernen Hjernen (encephalon) består af storhjernen, lillehjernen, mellemhjernen og hjernestammen. Hjernestammen opdeles endvidere i den forlængede marv, hjernebroen og midthjernen. Storhjernen Storhjernens (cerebrum) funktioner er at bearbejde informationer fra kroppen og omsætte dem til reaktioner herpå. Hukommelse og bevidste tanker opstår i storhjernens netværk sammen med overordnet planlægning af aktivitet. Storhjernen ligger øverst og dækker næsten de øvrige hjerneafsnit. Yderst findes hjernebarken (cortex) som hos mennesket er veludviklet i forhold til andre dyr. Barken er cirka 3 mm tyk og meget foldet, hvorved overfladen bliver stor (cirka ½ m 2 ). Hjernen kan opdeles i to halvdele (hemisfærer), en højre og en venstre. Mellem de to hemisfærer går det store hjernesegl (falx cerebri). De to hjernehalvdele er skilt fra hinanden, bortset fra et område som kaldes hjernebjælken (corpus callosum), som består af næsten alle de nervetråde som løber mellem de to hjernehalvdele. Hjernebjælken har stort set ingen selvstændig funktion. De to hjernehalvdele kan hver især deles op i mindre områder, lapper, som er adskilt af furer i hjernebarken opstået ved hjernens foldning. De enkelte lapper er navngivet efter hvilken kranieknogle de ligger under (pandelap, isselap, nakkelap og tindingelap). I storhjernens grå substans findes bestemte områder (centre) med overordnede funktioner. Hvor pandelappen og isselappen støder op til hinanden (adskilt af en stor fure i hjernebarken), ligger henholdsvis de motoriske centre og de sensoriske centre. Bagtil i nakkelappen findes synscenteret, mens hørecenter og centre for lugt og smag ligger i tindingelappen. Centrene udgør dog kun en mindre del af hjernebarken. Hovedparten består af associationscentre, som formidler forbindelse mellem hjernebarkens afsnit indbyrdes. Dybere under hjernebarken findes den hvide substans og kerner af grå substans. Den hvide substans er store mængder nervetråde, som formidler signaler mellem de enkelte dele af storhjernen og de andre områder i hjernen, mens grupperne af grå substans kan ses som "relæ-stationer", som medvirker til at bearbejde, koordinere og hæmme eller fremme nogle af impulserne. Hjernen set i snit. Figuren viser højre hjernehalvdel efter hjernen er skåret over på langs i midtlinien.

3 Lillehjernen Bag hjernestammen og under storhjernen findes lillehjernen (cerebellum). Storhjernen og lillehjernen er adskilt af en fold i den hårde hjernehinde (lillehjerneteltet, tentorium cerebelli). Lillehjernen er, ligesom storhjernen, delt i to halvdele af en lodret fold i den hårde hjernehinde (lillehjerneseglet, falx cerebelli). Overfladen af lillehjernen består af et tyndt lag grå substans, som er foldet kraftigt i fine folder og dækker over lillehjernens hvide substans, som også indeholder kerner af grå substans. Lillehjernen er kontrolcenter for bevægelser: Den styrer og planlægger de enkelte bevægelser og koordinerer dem med andre bevægelser. Til brug for denne koordination får lillehjernen impulser fra både sanseceller (for eksempel hud, led og muskler) og andre dele af centralnervesystemet (om balance og synsindtryk), såvel som den sender impulser til blandt andet de motoriske centre i storhjernen. Det betyder, at hvor storhjernen står for den overordnede beslutning om at en bevægelse skal udføres ("nu vil jeg bøje min højre arm"), så sendes beskeden til lillehjernen, som så står for hvordan bevægelsen udføres ("så skal højre arms store bøjemuskel trækkes sammen samtidig med, at strækkemusklen slappes af") Lillehjernen kan i den forbindelse benytte forskellige "programmer" for bestemte bevægelser. Disse programmer forbedres, efterhånden som de bliver brugt, en egenskab som for eksempel ses ved sportstræning, hvor man forbedrer sin teknik ved udførelsen af bestemte bevægelser. Mellemhjernen I mellemhjernens hvide substans er indlejret talrige områder med grå substans. De vigtigste af disse områder er thalamus, hypothalamus og hypofysen. I thalamus afbrydes sensoriske baner på deres vej fra sansecellerne til storhjernen, ligesom motoriske baner fra storhjernen og ud i kroppen også afbrydes. Thalamus har betydning for viljestyrede bevægelser. Under thalamus findes hypothalamus. Her findes en lang række centre med stor betydning for opretholdelse af kroppens indre miljø og fortsatte beståen. Det er således her centrene for regulering af appetit, temperaturbalance, vand/salt-balance og stofskifte skal findes. Reguleringen af alle disse parametre udføres ved at regulere aktiviteten i det autonome nervesystem. Hypofysen er en ganske lille samling nervevæv, som ligger i bunden af kraniet i en lille udhulning i knoglen, hvor den er forbundet med den øvrige hjerne via hypofysestilken, som er nervetråde mellem hypofysen og resten af hjernen. I hypofysen foregår styring og koordination af kroppens hormonproduktion og store dele af det autonome nervesystem. Det foregår blandt andet ved, at hypofysen producerer og udskiller en række overordnede hormoner, som påvirker hormonproducerende væv i andre dele af kroppen. Hjernestammen Hjernestammen strækker sig fra medulla spinalis op til mellemhjernen (diencephalon). Hjernestammen består af den forlængede marv (medulla oblongata), hjernebroen (pons) og midthjernen (mesencephalon). Samlet set har hjernestammen til opgave at koordinere en lang række reflekser, herunder spytsekretion, synkning, opkastning, blodtryksregulering, vejrtrækning, pupilrefleksen og øjets fokusering.

4 Den forlængede marv Som navnet antyder, er den forlængede marv en direkte fortsættelse af rygmarven: Rygmarven kaldes den forlængede marv, når den passerer ind i kraniet gennem nakkehullet. Centrene for regulering af åndedrættet og kredsløbet findes i den forlængede marv (se afsnittene "Åndedrætsregulering" side 15 og "Regulering af kredsløbet" side 80). Denne regulering består blandt andet af komplicerede reflekser, som løber mellem åndedrætsorganerne og hjertet og den forlængede marv. Disse nervetråde løber i nerver som svarer til ryg-marvsnerverne, som dog, da de ikke kommer fra rygmarven, men fra kraniet, kaldes kranienerver (eller hjernenerver). De to vigtigste, den 9. og den 10. (nervus glossopharyngeus og nervus vagus) indeholder både motoriske, sensoriske og autonome nervefibre. Hjernebroen Lillehjernens halvdele er forbundet indbyrdes med et stort bundt nervefibre. Sammen med en stor mængde sensoriske og motoriske tråde mellem storhjernen og rygmarven udgør disse fibre det område, som kaldes hjernebroen (pons). Midthjernen En stor del af midthjernen består af et netværk af nerveceller, som kaldes hjernens aktiveringsområde (formatio reticularis). Her findes også områder, som indgår i reflekser for syn og hørelse samt et område med nervefibre med stor betydning for regulering af viljestyrede bevægelser. Ødelægges disse fibre, der samlet kaldes det sorte område (substantia nigra), kommer man til at ryste på arme og ben (som for eksempel ved Parkinsons sygdom). Aktiveringsområdet En persons evne til at opfatte og behandle informationer og herefter reagere på dem om nødvendigt, er stærkt afhængig af hjernens aktiveringsområde (formatio reticularis). Fra aktiveringsområdet sendes impulser til næsten alle dele af centralnervesystemet med det formål at "holde hjernen vågen". Det er således i aktiveringsområdet, at reguleringen af vores søvnrytme og bevidsthedsniveau findes: Høj aktivitet resulterer i at man er vågen, måske ligefrem anspændt, mens lav aktivitet medfører sløvhed, søvn eller ligefrem bevidstløshed. Aktiveringsområdet strækker sig over et stort område, fra nederste del af den forlængede marv til den øverste kant af midthjernen, som set med det blotte øje minder om et netværk af nervetråde (hvilket er baggrunden for navnet: "reticulum" betyder netværk). Mængden af impulser fra sanseceller og hjernens associationscentre bestemmer aktiviteten i formatio reticularis, som herefter kan sende enten fremmende eller hæmmende signaler videre. Rammes den fremmende del af en øget mængde sensoriske impulser, vil dette medføre en øgets spænding i musklerne og en øget årvågenhed. Omvendt vil det forholde sig, hvis det er den hæmmende del af formatio reticularis, der modtager en øget mængde impulser. Storhjernen sender fremmende impulser til den hæmmende del af formatio reticularis og omvendt. På denne måde er det muligt at sikre en hårfin balance i formatio reticularis' aktivitet og dermed i bevidsthedstilstanden. Væsentligt for aktivitetsmønsteret i aktiveringsområdet er formentligt også psykiske forhold. Da aktiveringsområdet har direkte indflydelse på det autonome nervesystem, kan dette være en af forklaringerne på, hvordan psykisk anspændelse (eksamensnervøsitet,

5 stress og lignende) kan medføre symptomer som øget svedtendens, højere puls og øget blodtryk (alt sammen styret direkte af det autonome nervesystem), såvel som psykisk behagelige situationer kan trække den anden vej.

6 Rygmarven Rygmarven er et stort bundt af nerveceller, der forbinder hjernen med resten af kroppen. Den starter ved nakkehullet og løber cirka ned til anden lændehvirvel. Fra rygmarven dannes en række nervebundter, som løber ud af hvirvelsøjlen (mellem de enkelte hvirvler) og herfra fordeler sig til resten af kroppen. Når rygmarven kun når ned til anden lændehvirvel skyldes det, at rygsøjlens knogler i fosterstadiet vokser hurtigere end selve rygmarven. Nervebundterne (spinalnerverne) løber dog allerede ud mellem de enkelte ryghvirvler. De får hermed et forløb ned igennem hvirvelsøjlekanalen (canalis vertebralis), indtil de kan komme ud af det korrekte hul. Spinalnerverne løber ud af hvirvelsøjlen på hver side af den, hvorved der dannes 31 par. De 31 par består af otte i halsdelen, tolv i brystdelen, fem i lændedelen, fem i bækkendelen og et i haledelen. Centralnervesystem. 1 Storhjerne. 2 Lillehjerne. 3 Nerver til og fra armen. 4 Rygmarv. 5 Spinalnerver. 6 Nerver til og fra benet.

7 Åndedrætssystemet Alle dyr skal hele tiden på en eller anden måde trække vejret for at tilføre kroppen ilt og skaffe sig af med kuldioxid. Forskellige dyregrupper har løst opgaven på forskellig måde. Fisk har gæller, hvormed de kan få fat på ilten fra vandet. Insekter har et sindrigt system af små luftkanaler, som kaldes trakéer. Padder, som fx skrubtudsen, har primitive lunger men kan også optage ilt gennem huden. Krybdyr, fugle og pattedyr (som mennesket), kan ikke optage ilt gennem huden, men har til gengæld højt specialiserede lunger (se figur 1). Figur 1: Lungernes opbygning. Lungerne Luftens vej ned i lungerne går gennem næse og mund over i svælget og luftrøret. Luftrøret er stift på grund af bruskringe, som holder røret åbent. Brusksringene kan man mærke på forsiden af halsen. Luftrøret deler sig i to grene, hovedbronkierne, der fører ud til hver af de to lunger. Hovedbronkierne deler sig til mindre bronkier, som igen opdeles i mange små rør, bronkiolerne. På bronkiolerne er der udposninger, alveoler. Her foregår optagelsen af ilt og udskillelsen af kuldioxid(se figur 2). Alveolerne ligger i tæt kontakt med lungekapillærerne, dvs. at afstanden mellem luft i alveolerne og blod i kapillærerne er meget kort, ca. 0,2 µm. Kapillærerne ligger som et netværk omkring alveolerne. Den tætte kontakt mellem alveole og kapillær sikrer, at blodets hæmoglobin let kan optage ilt, og at kuldioxiden let kan udskilles. Alveolerne har en meget stor samlet overflade (ca. 70 m 2 ). Derfor kan man optage store mængder ilt. Toptrænede roere kan fx optage op til 6000 ml ilt pr. minut. Rundt om alveolerne ligger foruden kapillærerne også et netværk af elastiske bindevævsfibre. Men der er ingen muskler i lungerne.

8 Figur 2: Gasudveksling i en alveole. Det iltfattige blod afgiver kuldioxid og optager oxygen. Udvekslingen sker ved diffusion. Kuldioxidet afgives fra blodvæsken, mens ilten optages i hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Åndingsmekanismen Lungerne ligger i virkeligheden frit i brystkassen. De er ikke i direkte kontakt med brystkassen. Rundt om lungerne er der to tætliggende hinder med væske imellem. Hinderne kaldes også pleura og væsken imellem dem kaldes derfor pleuralvæsken. Den inderste hinde hæfter på lungerne. Den yderste hinde hæfter på brystkassens inderside og på mellemgulvet. Når der trækkes i den yderste hinde, dannes der et undertryk mellem hinderne. Det bevirker, at den inderste hinde automatisk følger med. Bevægelser i muskulatur udenom lungerne kan på den måde bevæge lungerne. To muskler sørger for at man kan trække vejret: mellemribbensmuskulaturen mellemgulvsmusklen. Mellemribbensmuskulaturen er muskler mellem ribbenene. Disse muskler hæver brystkassen, når de trækker sig sammen. Brystkassen løftes og trækker den ydre hinde udad. Derved opstår der undertryk i pleuralvæsken. Det bevirker, at også den indre hinde trækkes udad. Lungevæggen trækkes med, hvorved lungerne udvides, og luften strømmer ind i lungerne. Mellemgulvsmusklen ligger som en kuppel under lungerne. Når den trækker sig sammen, udflades den, og lungevæggen ved lungernes basis følger med. Derved gøres lungerne længere. Det bevirker, at rumfanget forøges, og luften suges ind. Ved meget hårdt fysisk arbejde kan flere andre muskler, der hæfter på brystkassen, bruges til at forstærke åndedrætsbevægelserne. Fx bruges halsmusklerne, der udspringer fra kraniet og fæster på den øverste del af brystkassen. Modsat indånding, som altså sker ved, at særlige åndedrætsmuskler aktiveres, så foregår udåndingen automatisk, når man slapper af i disse muskler. Lungernes mange alveoler er nemlig omgivet af elastisk bindevæv, og når der ikke trækkes i lungen udefra, vil dette bindevæv sørge for at trække lungen sammen. Luften strømmer ud.

9 Knogler generelt Kroppens knogler og knogletyper Opbygning Knoglerne består af såvel organisk materiale - bl.a. de levende benceller - som uorganiske salte. Det organiske materiale medfører, at knoglen til en hvis grad kan være blød og bøjelig og let kan genopbygges. Børn har relativt meget af dette materiale i knoglerne, hvorfor skader let heles, men til gengæld er faren for deformering af knoglerne ved overbelastning også tilstede. De uorganiske salte medfører, at knoglen i sig har evnen til at bevare sin form og derved give støtte. Til gengæld medfører det også, at knoglen er sprød og skør. Alderen medfører en overvægt af disse kalksalte, hvorfor ældre mennesker dels har lettere ved at få knoglebrud og dels har vanskeligere ved at få disse helet. Knoglen er beklædt med en tynd hinde af organisk materiale, benhinden, som har evnen til at danne nye benceller indvendigt. På den måde bliver knoglerne tykkere eller et evt. brud kan heles. Knoglerne er formede på en sådan måde, at det gør dem velegnede som tilhæftningssteder for musklerne. Trods den tilsyneladende faste og stive struktur, er knoglerne levende væv, der er påvirkelige for såvel aktivitet som inaktivitet. Ved træning styrkes knoglerne, mens de svækkes ved inaktivitet. Knoglens længdevækst foregår i epifyserne, som findes i hver ende af knoglen. Epifysen afsætter benceller til hver side. Hastigheden af væksten styres hormonalt. Efter puberteten ophører hormonpåvirkningen normalt, hvorfor højdetilvæksten ligeledes aftager. Knogletyper Knogler kan opdeles i 4 grupper: Rørknogler, flade knogler, korte knogler og uregelmæssige knogler. Rørknogler: Overarmsben (humerus), albueben (ulna), spoleben (radius), mellemhåndsknogler, fingre, lårben (femur), skinneben (tibia), lægben (fibula), mellemfodsknogler, tæer. Knoglernes form gør dem egnede til at danne lemmerne, og røropbygningen forener stor brudstyrke med relativ begrænset vægt. Flade knogler: Flade knogler danner vægge i skelettets hulrum. Kraniet (cranium), kravebenet (clavicula), brystbenet (sternum), ribben (costa), skulderblade (scapula), bækkenets (pelvis) knogler. Korte knogler: Håndrodens og fodrodens knogler. Uregelmæssige knogler: Knoglerne i rygsøjlen (columna vertebralis) Skelettet består af ca. 200 knogler og udgør ca. 18% af legemsvægten. Den længste og tungeste knogle er lårknoglen, der hos en mand på 70 kg. vejer ca. 1 kg. Kilde;

10 Knogleskørhed hos mænd Knogleskørhed eller osteoporose er ikke mere en kvindesygdom. Hver fjerde, der lider af knogleskørhed er en mand. Men der er langt færre mænd end kvinder, der får en diagnose i tide. Det betyder, at antallet af mænd over 60, der får hoftebrud eller sammenfald i ryggen er stigende. Halvdelen af knoglebruddene kan undgås hvis man får behandling for knogleskørhed - osteoporose. Rask knogle Skør knogle Hvad skyldes knogleskørhed hos mænd. I mange tilfælde har knogleskørhed hos mænd de samme årsager som hos kvinder. Det kan skyldes arvelige forhold eller livsstil med tobaksrygning, for lidt kalk i den daglige kost og mangel på D- vitamin. Som hos kvinder er længere tids behandling med binyrebarkhormon også en vigtig årsag til knogleskørhed. Det mandlige kønshormon testosteron: Mænd har også en slags overgangsalder, idet produktionen af det mandlige kønshormon testosteron langsomt falder med alderen. Når hormonproduktionen falder, så falder knoglemassen. Diagnose: Diagnosen stilles på samme måde som hos kvinder. Det er enten ved knoglescanning eller ved, at der har været konstateret knoglebrud efter en usædvanlig lille belastning af skelettet. Behandling: Knogleskørhed hos mænd behandles stort set med samme medicin, som bruges hos kvinder. Hvis knogleskørheden skyldes fald i testosteron-produktionen, kan hormonbehandling også komme på tale. Halvdelen af knoglebruddene kan undgås hvis man får behandling. Statistik danske mænd lider af knogleskørhed 5 % af mændene er i behandling kvinder lider af knogleskørhed 10 % af kvinderne er i behandling Kilde: Bo Abrahamsen, Læge og forsker i knogleskørhed hos mænd) /Ann-Jette Schou, Lægens bord, februar 2005

11 Knogleskørhed (osteoporose) danskere lider af osteoporose - knogleskørhed. Under er i behandling. Første tegn på at knoglerne er syge og skrøbelige kan være et brækket håndled eller et hoftebrud. Men man kan opdage det tidligere, hvis man er opmærksom på faresignaler som ondt i ryggen, tab af legemshøjde og begyndende krumryg. Den bedste måde at få en diagnose på er ved en knoglescanning. Personer med risikofaktorer som knogleskørhed hos forældre, lav kropsvægt, tidlig overgangsalder (før 45 år), lavt indtag af calcium og vitamin D, tobaksrygning, stort alkoholindtag og manglende motion har særlig høj risiko for knogleskørhed. 40 % af alle kvinder og 10 % mænd får knogleskørhed. Hormonbehandling har hidtil været førstevalg til behandling mod knogleskørhed, men EU har for nylig skærpet reglerne for behandling med hormoner, fordi de kan øge risikoen for bl.a. blodpropper og brystkræft. Alternativer til hormonbehandling er kalkbindere eller antihormoner. Derudover er der for nylig kommet et nyt lægemiddel mod knogleskørhed. Det adskiller sig markant fra de hidtil kendte, fordi det som det første kan få kroppen til at danne nyt knoglevæv. Hidtil har man kun kunnet bremse eller muligvis stoppe den videre udvikling af sygdommen. Man kan selv gøre meget for at forebygge knogleskørhed, bl.a. ved motion og tilskud af kalk og D- vitamin. Man skal helst også drikke mælk og spise andre mælkeprodukter. Det er den praktiserende læge, der kan henvise til en scanning. Den nye behandling, der genopbygger kalken skal bevilges af en speciallæge, og vil i første omgang kun blive tilbudt patienter med alvorlige knoglebrud og lav knoglemasse.

12 Muskler Muskelsystemet Der findes tre forskellige muskeltyper: glat muskulatur hjertemuskulatur skeletmuskulatur Glat muskulatur Den glatte muskulatur findes bl.a. omkring indvoldene. Der er fx glat muskulatur, som findes i mavevæggen og tarmvæggen, og som sørger for, at maden bringes gennem tarmsystemet. Disse muskler er ikke under viljens kontrol, så vi kan med andre ord ikke selv styre tarmens arbejde. Betegnelsen glat skyldes, at man i mikroskop ikke kan se noget tværstribet mønster. Hjertemuskulatur Et tværstribet mønster finder man til gengæld i både hjertemuskulatur og skeletmuskulatur. Hjertemuskulaturens funktion er at sørge for hjertets sammentrækninger, der får blodet til at strømme gennem blodårerne. Hjertemuskulaturen er som den glatte muskulatur heller ikke under viljens kontrol. Skeletmuskulatur Skeletmuskulaturen er tydeligt tværstribet, når man betragter den i mikroskop. Skeletmuskulatur er under viljens herredømme: vi bestemmer selv vore bevægelser. Skeletmuskler skaber bevægelser. Du kan let mærke på dig selv, hvordan musklerne fungerer, for de bliver hårde, når de er aktive. Hvis du tager fat med højre hånd under skrivebordet og prøver at løfte det, kan du med venstre hånd mærke, at højre overarms forside spændes. Den tohovede armbøjer er i funktion. Den udspringer fra overarmens forside og fæster på underarmens forside. Og når den aktiveres, trækker den sig sammen. Derved nærmer musklens fæste på underarmen sig musklens udspring på overarmen: armen bøjes. Hvis du derimod lægger højre hånd ovenpå bordet og presser dig væk, kan du med venstre hånd mærke, at højre overarms bagside spændes: den trehovede armstrækker er i funktion. Den udspringer fra overarmens bagside og hæfter på underarmens bagside (se figur 1). Læg mærke til, at uanset om musklerne bøjer eller strækker et led, så trækker de sig sammen. Det er placeringen af udspringet på den ene knogle og fæstet på den anden, der afgør, om bevægelsen bliver en strækning eller en bøjning af leddet.

13 Figur 1: Armbevægelse. Når den tohovede armbøjer aktiveres, bøjer armen. Når den trehovede armstrækker aktiveres, strækkes armen. Musklens opbygning Figur 2: Musklens opbygning. Lad os se nærmere på musklens opbygning (se figur 2). En muskel er et bundt af op til flere tusinde tætliggende muskelceller, der også kaldes muskelfibre. De ligger i bundter adskilt af tynde bindevævshinder med nerver og blodkar. Omkring musklen er der en glat hinde, muskelfascien. Hinden holder sammen på musklen og bevirker, at den under aktivitet kan glide uhindret frem og tilbage mellem andre muskler og andet væv. Ved overgangen til knoglen danner den en sene. Senerne er meget trækstærke, da det er gennem dem, kraften overføres. Selve muskelfiberen er en stærkt specialiseret celle. Den har mitokondrier og andre organeller som andre celler. Men deres indre er domineret af myofibriller. Og det er opbygningen af disse myofibriller, der er årsag til, at en muskel kan trække sig sammen. Myofibrillen består af særlige proteintråde(filamenter), aktin og myosin, der ligger mellem hinanden. Aktintrådene holdes på midten sammen af en tværgående membran. Når man kigger på muskler i mikroskop, vil man med visse mellemrum se disse membraner. Aktintrådene stråler vinkelret ud fra begge sider af membranen. De er så korte, at de ikke når hen til den efterfølgende membrans aktintråde. Der er mellemrum mellem aktintrådene, og i mellemrummet ses myosintrådene. De ligger parallelt med aktintrådene og overlapper dem.

14 Røde og hvide muskelfibre Idrætsforskere har fundet ud af, at muskelfibrene er forskellige. De har forskellige egenskaber med hensyn til sammentrækningshastighed, stofskifte og kraftudvikling. Man inddeler dem i de røde og de hvide fibre. De røde fibre beskrives som langsomme og udholdende. De er nemlig karakteriseret ved en relativ lav kontraktionshastighed og en relativ lille kraftudvikling. Til gengæld kan de arbejde i lang tid uden at trættes. Det skyldes, at de har et højt indhold af mitokondrier og såkaldt oxidative enzymer, dvs. enzymer der katalyserer respiration af kulhydrat og fedtstof under forbrug af ilt. Desuden er de forsynet med mange kapillærer, som sikrer en god iltforsyning (se tabel 1). Røde fibre Hvide fibre Kontraktionshastighed Lav Høj Kontraktionskraft Lille Stor Udholdenhed Stor Lille Antal mitokondrier Højt Lavt Glykolytiske enzymer (antal) Lavt Højt Oxidative enzymer (antal) Højt Lavt Kapillærer (antal) Højt Lavt Tærskelværdi Lav Høj Tabel 1: Sammenligning af de røde og de hvide fibres egenskaber. De hvide fibre beskrives som hurtige, men mindre udholdende. De er nemlig karakteriseret ved en høj kontraktionshastighed og stor kraftudvikling. Til gengæld trættes de hurtigt. De har et lavt indhold af mitokondrier og oxidative enzymer. I stedet har de et højt indhold af de såkaldt glykolytiske enzymer, der bruges under det anaerobe stofskifte (glykolysen). Der er også forskel på de røde og de hvide fibres villighed til at reagere på impulser fra nervesystemet. De røde fibre reagerer på relativt svage impulser: de har en lav tærskelværdi. De hvide fibre kræver kraftigere impulser fra nervesystemet, før de reagerer: de har en høj tærskelværdi. Det betyder, at man ved arbejde med lav intensitet mest bruger de røde fibre. Ved dagligdags gøremål som gang, lettere havearbejde, rolig cykling osv. bruger man hovedsageligt de røde fibre. Men når man skal lave voldsommere bevægelser som spring, kast eller sprint, aktiveres de hvide fibre. Der er medfødte forskelle i fordelingen af røde og hvide fibre i musklerne. Nogle mennesker har flest hvide fibre, mens andre har flest røde. Atter andre har en ligelig fordeling mellem røde og hvide fibre. Idrætsforskerne har undersøgt fiberfordelingen i lårmusklen på forsiden af benet (den firehovede knæstrækker) hos forskellige eliteidrætsfolk og almindelige mennesker. Undersøgelsen viste, at sprintere havde 25% røde fibre og 75% hvide fibre, mens langdistanceløbere omvendt havde 75% røde fibre og 25% hvide fibre. Gennemsnitsdanskeren har lige mange af hver fibertype. Mennesker med mange hvide fibre klarer sig bedst i idrætsgrene, hvor præstationerne er kraftfulde og kortvarige, mens mennesker med mange røde fibre klarer sig bedst i udholdenhedsidrætsgrene (se figur 3).

15 Figur 3: Fiberfordeling. Fordelingen af røde og hvide musklefibre i den firehovede knæstrækker hos eliteudøvere i forskellige idrætsgrene samt hos utrænede.

16 Hjertet Hjertet - opbygning og funktion Hjertet er pumpen, der vha. muskelkraft sender blodet rundt i kredsløbet. Det er delt i en højre og en venstre side. Både højre og venstre side består af et forkammer og et hjertekammer. Hjertet består således af fire kamre (se figur 3). Blodet ankommer fra venerne til forkamrene og sendes videre til hjertekamrene. Fra hjertekamrene pumpes blodet ud i arterierne. Højre forkammer modtager iltfattigt blod fra det store kredsløb. Fra højre forkammer sendes blodet til højre hjertekammer og herfra videre til lungerne. I lungerne bliver blodet iltet. Fra lungerne sendes det iltholdige blod gennem lungevenerne til venstre forkammer og løber herfra til venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer sendes blodet gennem legemspulsåren, aorta, ud i det store kredsløb. Blodstrømmen gennem hjertet bliver ensrettet vha. klapper. Der er klapper mellem hjertekamrene og arterierne, og der er klapper mellem forkamrene og hjertekamrene. Figur 3: Hjertets opbygning. Pilene angiver blodstrømmens retning gennem hjertet. Antallet af hjertesammentrækninger per minut kaldes for pulsen og er ca. 60 slag pr. min i hvile. Blodmængden, der pumpes ud i hvert hjerteslag, kaldes for slagvolumen og kan være ca. 70 ml i hvile. Blodmængden, der pumpes ud af et hjertekammer per minut, kaldes for minutvolumen. Minutvolumen findes ved at multiplicere puls og slagvolumen. Dvs. minutvolumen i ovenstående eksempel er lig med 60 slag/min x 70 ml/slag = ml/min. Animation om hjertets funktion Blodtryk og regulering af blodtryk Hjertets sammentrækningsfase kaldes for systolen. Under systolen er trykket i arterierne på ca. 120 mmhg for en person på 20 år. Dette tryk kaldes for det høje eller det systoliske blodtryk. Hjertets opfyldningsfase (eller hvilefase) kaldes tilsvarende for diastolen. I diastolen er blodtrykket i arterierne på ca. 70 mmhg for en person på 20 år. Dette tryk kaldes for det lave eller det diastoliske blodtryk. De to blodtryk skrives normalt på følgende måde 120/70 (læses 120 over 70). Blodtrykket ændrer sig med aktivitetsniveauet. Med alderen stiger blodtrykket. Stigningen bliver især markant, hvis de elastiske arterier bliver forkalkede pga. fedtholdig kost og for lidt motion. Blodtrykket kan registreres af sanseceller (trykreceptorer) i halsarterien og i aorta. Hvis blodtrykket stiger, sendes der besked til hjertet fra kredsløbscenteret i hjernen. Hjertet nedsætter både puls og slagvolumen. Begge dele får blodtrykket til at falde. Fra kredsløbscenteret går der også via nerver besked til de muskler, der omgiver de små arterier (arterioler). Musklerne afslappes og blodkarrene udvider sig. Dette får også blodtrykket til at falde.

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat

Dagens emner. Nervesystemet. Nervesystemet CNS. CNS fortsat Dagens emner Nervesystemet Københavns Massageuddannelse Nervesystemet Triggerpunkter Nervesmerter vs. triggerpunkter Repetition af røde flag og kontraindikationer Nervesystemet Nerveceller = neuroner Strukturel

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv de overordnede forskelle mellem kroppens to kommunikationssystemer: nervesystemet og de endokrine kirtler 2. Hvad hedder den del af nervesystemet som står for

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Hjertet og kredsløbet

Hjertet og kredsløbet Hjertet og kredsløbet Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet. Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde

Læs mere

Indledning til anatomi & fysiologi:

Indledning til anatomi & fysiologi: Indledning til anatomi & fysiologi: Hvad sker der i vores krop? I. Celler & væv II. Nervesystem & hjernen III. Kredsløbet & hjertet IV. Lymfesystemet V. Luftveje & respiration VI. Hormoner VII. Stress

Læs mere

Studiespørgsmål til nervesystemet

Studiespørgsmål til nervesystemet Studiespørgsmål til nervesystemet 1. Beskriv opbygningen af en typisk nervecelle 2. Mange nervecelleudløbere er omgivet af en myelinskede. Redegør for hvilken funktion denne myelinskede har. Hvad er navnet

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler

Naturvidenskabeligt grundforløb. Krop og muskler 1 Naturvidenskabeligt grundforløb Krop og muskler 2 Naturvidenskabeligt grundforløb om krop og muskler. Kredsløbet Kredsløbet, det vil sige hjertet, blodårerne og lymfekarrene udgør sammen med blodet kroppens

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Nervesystemet. Centralnervesystemet.

Nervesystemet. Centralnervesystemet. Nervesystemet. Centralnervesystemet. Centralnervesystemet Vi har snakket lidt om nervesystemet, og delt det op i det centrale nervesystem (CNS) og det perifere nervesystem (PNS). Centralnervesystemet ligger

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Smerter påvirker altid hundens adfærd

Smerter påvirker altid hundens adfærd Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun en piskesmældsulykke kan forårsage langvarig smerte og lidelse. Hundens anatomi er grundlæggende den samme som

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Helhjertet træning. - og et længere liv

Helhjertet træning. - og et længere liv Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm)

Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre gange om ugen: 30 min. med høj intensitet (160 bpm) Krop og træning De unge falder fra De fleste børn er aktive, men de unge falder fra 40% på 16-19 år dyrker ikke regelmæssig motion Motionsanbefaling Mindst 60 min. fysisk aktivitet om dagen Mindst tre

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave

Basal anatomi. Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Bevægeapparatets anatomi 12. udgave Basal anatomi Skelettet udgør et stærkt støtteværk for legemet og yder beskyttelse for de bløddele og organer, som er indesluttet i skelethuler som kraniehulen,

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse

Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse Nervesystemet / nerveceller. Maria Jernse 1 Nervesystemet Hvorfor har vi et nervesystem??? For at kunne registrere og bearbejde indre såvel som ydre påvirkninger af vores krops miljø. Ydre miljø kan være:

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Myologi og g Træning

Myologi og g Træning Myologi og Træning Myologi. Mennesker har over 300 selvstændige muskler, som tilsammen udgør 40% af den samlede kropsvægt. Musklernes funktion er at gøre os mobile. Dette sker fordi en muskel kan kontrahere.

Læs mere

Hjertedissektion Xciters

Hjertedissektion Xciters Hjertedissektion Xciters Kære Xciter Her er en vejledning til hjertedissektionen. Dissektion betyder opskæring af lig, planter, dyr og organer for at undersøge deres indre opbygning. Vejledningen er en

Læs mere

9. Mandag Celle og vævslære del 3

9. Mandag Celle og vævslære del 3 9. Mandag Celle og vævslære del 3 Sidst så vi på epitelvæv/dækvæv, herunder kirtelvæv, der kunne fungere enkelcelle som eksokrine bæger celler på epitelvæv, eller samlinger af kirtelceller i indre kirtler,

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Nævn kredsløbets vigtigste opgaver 2. Beskriv hjertets placering i kroppen 3. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 4. Beskriv hjertemuskulaturens

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

Knogleskørhed (osteoporose)

Knogleskørhed (osteoporose) Information til patienten Knogleskørhed (osteoporose) Regionshospitalet Viborg Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme Hvad er knogleskørhed Knogleskørhed - også kaldet osteoporose - rammer hver 3. kvinde

Læs mere

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte

Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Korte fakta om: Sundhed, kredsløb og hjerte Når du arbejder med dette materiale, vil du støde på ord og begreber, som måske undrer dig, eller som du ikke kender. I det følgende kan du finde en forklaring

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay

POLIO OG POSTPOLIO. Overlæge Lise Kay POLIO OG POSTPOLIO Overlæge Lise Kay Temaer Hvad skete der? Under den akutte polio? Under genoptræningen? Hvad sker der senere hen? Polio senfølger Postpolio Syndrom Leve med postpolio Polio og medicin

Læs mere

Knogleskørhed Vi er mange

Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed Vi er mange Knogleskørhed vi er mange Hver tredje danske kvinde over 50 år har knogleskørhed, mens det samme gælder for hver ottende mand. Knogleskørhed opstår når der over en længere periode

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI D. 30. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, der sørger for blodets kredsløb. a. Beskriv hjertets opbygning og blodets

Læs mere

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne

Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne Studiespørgsmål til kredsløbsorganerne 1. Beskriv hjertets placering i kroppen 2. Redegør for den histologiske opbygning af hjertevæggen 3. Beskriv hjertemuskulaturens mikroskopiske udseende (hjertemuskelcellernes

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen

Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk. Hvad sker der med. Brugertræf 2. februar 2008. under vægttab. kroppen Hvad sker der med kroppen under vægttab Brugertræf 2. februar 2008 Af læge Carl J. Brandt, stifter af SlankeDoktor.dk Hvad sker der med din krop Hovedet psykiske Muskler og kraft Hjerte og kredsløb Blodkar

Læs mere

12. Mandag Nervesystemet del 3

12. Mandag Nervesystemet del 3 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler

Respiration. Blodets iltning og udskillelse af CO2. Alveoler Respiration Blodets iltning og udskillelse af CO2 Alveoler Alveolerne er runde udposninger i væggen af de små alveolesække, der sidder for enden af de respiratoriske bronkioler (mindste del af luftvejenes

Læs mere

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver.

Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Nervesystemet. Det somatiske og autonome nervesystem, samt hjernenerver. Det somatiske nervesystem Det er via det somatiske nervesystem (det viljestyrede) at kroppen modtager impulser fra vores forskellige

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2011 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Støttevævene. Anne Mette Friis MT.

Støttevævene. Anne Mette Friis MT. Støttevævene. 1 Støttevæv. Mennesket har en forholdsvis konstant legemsform, dette opretholdes af støttevævene. Der findes tre overordnede typer af støttevæv: Bindevæv Bruskvæv Knoglevæv. 2 Typer af støtte

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet

Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Anatomi og fysiologi Hånden på hjertet Kapitel 0 Side 17 Introduktion Link til udtalelse af latinske betegnelser Kapitel 1 Side 27 Side 27 Side 30 Side 30 Side 32 Side 32 Side 32 Side 32 Side 34 Side 39

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester Torsdag den 8. januar 2015 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1

HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 HJERTET OG KREDSLØBET 2 LEKTION 8 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi, bog 1 Dagens emner Hjertets arbejde Blodtrykket (BT) Det vasomotoriske center Kredsløbet og temperaturregulering Blodkarrene -

Læs mere

Nervesystemets overordnede struktur og funktion

Nervesystemets overordnede struktur og funktion Nervesystemets overordnede struktur og funktion Carsten Reidies Bjarkam Professor, specialeansvarlig overlæge, Ph.D. Neurokirurgisk Afdeling Aalborg Universitetshospital Nervesystemet udgøres af PNS &

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5 Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl. 9.00 11.00 Side 1 af 5 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Hjertet er en pumpe, som sørger for at blodet

Læs mere

10. Mandag Nervesystemet del 1

10. Mandag Nervesystemet del 1 10. Mandag Nervesystemet del 1 Det er ikke pensums letteste stof at kunne redegøre for mekanismerne bag udbredelsen af nerveimpulser. Måske pensums sværeste stof forståelsesmæssigt, så fortvivl ikke hvis

Læs mere

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7

KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 KNAS MED KNOGLERNE? HVAD ER KNOGLESKØRHED? 2-3 TAL MED DIN LÆGE 4-5 BÅDE MÆND OG KVINDER FÅR KNOGLESKØRHED 6-7 HVAD ER KNOGLESKØRHED? Knogleskørhed er en sygdom, der nedbryder knoglerne, så du kan få knoglebrud

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011 AALBORG UNIVERSITET RE-RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Tirsdag den 26. april 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af

Læs mere

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen. AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I MedIS/Medicin 3. semester 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets opgaver: Opgave 1-10:

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed

Danske Fysioterapeuter. www.krop&fysik.dk. knogleskørhed Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk knogleskørhed 2 www.krop-fysik.dk Knogleskørhed rammer både mænd og kvinder Omkring 350.000 danskere har knogleskørhed (osteoporose), og endnu flere har osteopeni

Læs mere

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Fredag den 6. januar 2012 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev Få mere viden om: Hvordan hjernen fungerer. Hvad den betyder for, hvordan vi tænker og handler. Hvad der sker, hvis hjernen bliver udsat for en skade. Lær om hjernen Til patienter og pårørende på Neuroenhed

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet

Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet Information og øvelser til kvinder, der har fået fjernet en knude i brystet EFTER DIN OPERATION Denne pjece er til dig, der har fået fjernet en knude i brystet. Heri finder du information, råd og øvelser,

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation

SKIVE AM. Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation SKIVE AM Træning af udholdenhed i forhold til personlig sundhed. og præstation Menneskets fysiske arv For 10.000 år r siden da isen forsvandt og folk levede i et jæger j og samler samfund, blev vores gener

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Nervesystemet. introduktion

Nervesystemet. introduktion Nervesystemet introduktion intro Medulla spinalis Rygmarv Hjernestammen Hjernens ventrikler Hjernens hinder Cerebrospinalvæsken Limbiske system Basale hjerneganglier Laterale ventrikler Autonome nervesystem

Læs mere

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper En tilstand, hvor knoglemasse/styrke er nedsat i en sådan grad, at der kan opstå brud ved lettere belastning

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER

MAVE-TARM-FORSTYRRELSER ALT OM MAVE-TARM-FORSTYRRELSER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DE? Mave-tarm-problemer forbundet med MS inkluderer alle dem, som påvirker fordøjelsessystemet og er et resultat af sygdommens

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund

Mestringsteknikker og - værktøjer II. Fysioterapeut Janni Langelund Mestringsteknikker og - værktøjer II Fysioterapeut Janni Langelund Åndedrættet En lille åndedrætsøvelse Vi skal tælle vejrtrækninger 30 sekunder Tæl på enten en udånding eller indånding Når i er færdige,

Læs mere

Studiespørgsmål til bevægeapparatet

Studiespørgsmål til bevægeapparatet Studiespørgsmål til bevægeapparatet 1. Beskriv, gerne støttet af en figur, opbygningen af et ægte led 2. Redegør for synovialmembranens funktioner 3. Ledfladerne i et ægte led er beklædt med hyalin brusk.

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Sådan får du stærke knogler hele livet

Sådan får du stærke knogler hele livet Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September

Læs mere

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi

03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og

Læs mere