IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely"

Transkript

1 En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat. EU landene mister årligt omkring milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse. Ulandene mister årligt mere end 700 milliarder kroner i tabte skatteindtægter, langt mere end de får i udviklingsbistand. Regningen for velfærd bliver sendt videre til almindelige borgere og små og mellemstore virksomheder, mens multinationale selskaber og superrige individer tjener stort og løber fra regningen. I Danmark og EU betyder det større ulighed og nedskæringer på velfærd og uddannelse. I udviklingslandene er det et spørgsmål om liv og død. Skattely giver korrupte politikere, de superrige og multinationale selskaber mulighed for at snyde ulandenes statskasser for mange milliarder. Penge der kunne finansiere kvalitetsuddannelse til alle, bedre skoler og gøre det muligt for landene til at nå de internationale udviklingsmål for Afsløringer i foråret 2013, af de mange milliarder der hemmeligholdes globalt, har sat skub i kampen mod skattely. Vi har i dag et politisk momentum som aldrig før til at sætte en stopper for denne lyssky praksis. EU, OECD, G8 og G20 har skattely og skattefusk øverst på dagsorden på møder i Danmark har i regeringsgrundlaget lovet at gå forrest i denne kamp. IBIS og verdens fattigste ser frem til at den danske regering går foran i EU, i OECD og i alliancer med andre lande, der arbejder for at sortliste skattely, sikre gennemsigtighed og få automatisk og multilateral udveksling af oplysninger om de enorme formuer gemt i skattely. Det skylder vi i bogstaveligste forstand verdens fattigste. Samtidig kan det sikre milliardindtægter til de trængte velfærdsstater i Europa. Til sidst i dette dokument opstiller IBIS en række anbefalinger til den danske regering i kampen mod skattely og for større skatteretfærdig for de fattigste. 1

2 Skattely og konsekvensen for fattige mennesker Skattely er et omfangsrigt problem med vidtrækkende globale konsekvenser. En konservativ vurdering er, at udviklingslande mister mellem 700 og 930 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter 1 på grund af skattely. Problemet er stigende og de negative effekter påvirker særligt udviklingslande. Global Financial Integrity vurderer, at der i 2010 forsvandt mellem og milliarder kroner ud af udviklingslandene gennem illegal kapitalflugt 2. Afrika har af samme grund over en fyrreårig periode mistet mere end milliarder kroner 3. Det er mere end det dobbelte af udviklingsbistanden til kontinentet. Størsteparten af kapitalflugten fra ulandene stammer fra multinationale selskabers kunstige eller falske prisfastsættelse ved handel inden for koncernen (transfer mis-pricing), fusk med fakturaer og andre skattetricks. Men også overklassens formuer, kriminelt tjente penge og korruption bidrager betydeligt til kapitalflugten til skattely. Lande som ikke får gavn af deres egne ressourcer må i stedet optage lån og ender dermed i stor gæld. Tax Justice Network vurderer, at rige eliter i 139 lavindkomstlande har ophobet mellem og milliarder kroner uregistreret i skattely. 4 Det er en tredjedel af de samlede formuer skjult i skattely. Disse formuer udgør cirka det dobbelte af de 139 udviklingslandes gæld til udlandet, hvilket betyder, at landene reelt er kreditorer. Men desværre er de enorme formuer i hænderne på en lille superrig elite, mens gælden bæres af det store flertal gennem deres regering. 5 De enorme formuer gemt i skattely repræsenterer store summer i tabte indtægter. Først og fremmest ved at være stjålet eller undgået at blive beskattet, men også i tabt skat på afkastet af formuerne. Tax Justice Network vurderer, at hvis de enorme formuer skjult i skattely, på mindst milliarder kroner, har et samlet afkast på blot 3% om året, så ville en beskatning af afkastet på 30% i hjemlandet, kunne generere skatteindtægter på 1100 milliarder kroner årligt. Det er langt mere end den samlede årlige udviklingsbistand på 730 milliarder kroner 6. Skattely underminerer også skattebasen i industrilandene. Europakommissionen vurderer, at EU taber omkring milliarder kroner om året i skatteindtægter på grund af skattesnyd og skatteplanlægning fra store selskaber og rige personer 7. 1 Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:19, Christian Aid, Death and Taxes, maj Kar, D and Freitas, S., GFI_ Illicit Financial Flows From Developing Countries: , December Dev Kar & Devon Cartwright-Smith: Illicit Financial Flows from Africa; Global Financial Integrity March Henry, J.S., The price of offshore revisited, 2012:6 5 Henry, J.S., The price of offshore revisited, 2012, Murphy, R., Closing the European Tax Gap, 2

3 Brug af skattely, aggressiv skatteplanlægning og skattefiduser er overvejende en mulighed for multinationale selskaber og superrige personer. Når multinationale selskaber løber fra regningen betyder det, at de sender den videre til små og mellemstore nationale selskaber, der står for det meste af jobskabelsen og innovationen, men ikke har samme mulighed for at skatteoptimere 8. Og når de superrige gemmer formuerne i skattely overlader de omkostninger til uddannelse, udvikling og velfærd til almindelige borgere. En regning som almindelig borgere i udviklingslande ikke kan betale. Hvad er skattely? Skattely er ikke kun en betegnelse for offshore jurisdiktioner, som de mere kendte og eksotiske øer Cayman Islands og Bahamas. Også inden for den Europæiske Union eksisterer skattely i lande som Luxembourg, Østrig og Irland. I USA fungerer stater som Delaware og Nevada også som skattely. Skattely skal forstås som lande eller jurisdiktioner med et sæt af funktioner og love særligt rettet mod udenlandske selskaber og personer og er ikke nødvendigvis en fysisk enhed. OCED har opsat fire kriterier, der definerer skattely. 9 Ingen eller lav skat på relevant indkomst. Selskaber og privatpersoner benytter skattely til at flytte overskud og anden aggressiv skatteplanlægning for at opnå en lav eller ingen skat. Mangel på effektiv informationsudveksling. Skattely afviser eller gør det besværligt at udveksle informationer om selskaber og personer med andre landes skatte- eller retsvæsen. Mangel på gennemsigthed. Uigennemsigtighed i lovgivningen og registrering af oplysninger om selskaber og personer, manglende regnskabspligt og registrering af, hvem der er de egentlige ejere af formuer og selskaber og andre fundamentale oplysninger. Ingen substantiel aktivitet for selskaber. Skattely gør det nemt at oprette skuffeselskaber og holdingselskaber uden egentlig aktivitet for at tiltrække investeringer og transaktioner med det ene formål at reducere skat. Selskabers brug af skattely Multinationale selskaber foretager i vidt omfang skatteoptimering, hvilket betyder, at det reducerer deres akt gennem skatteplanlægning inden for lovens grænser. Når det går mod lovens ånd, og transaktioner eller selskabsstrukturer ingen reel substans har, men udelukkende har til formål at reducere koncernens samlede skattebetaling, kaldes det aggressiv skatteplanlægning 10. For USA koster multinationale selskabers profitflytning op mod 350 milliarder kroner årligt. Kommissionen vurderer, at tallet meget vel kan være det samme for EU OECD, Adressing Base Erosion and Profit Shifting, OECD, Harmful Tax Competition, EU Action Plan, 2012:6 hele navn 11 EC, Commission Staff Working Document, Executive Summary of the Impact Assessment,

4 Googles største markeder er i lande som USA og Storbritannien med en selskabsskatteprocent på henholdsvis 35 % og 28 %. Alligevel formår Google at slippe afsted med langt lavere beskatning af overskud. Det kan lade sig gøre ved at benytte sig af skattelylandenes fordelagtige skatteregler. Google har verden over et overskud på 4.68 milliarder fra en omsætning på milliarder i Det svarer til en profit margin på 26.8% før skat. Google opgiver 14% af omsætningen, 2.44 milliarder, i Storbritannien. Richard Murphy vurderer, at hvis Googles profitmargin var den samme i Storbritannien som i resten af verden, så skulle Google have tjent 654 millioner og betalt millioner i skat i 2008 i Storbritannien. Det viser sig i stedet, at Google kun har betalt mellem og tusind euro. Google har placeret deres hovedkontor i Dublin med en selskabsskatteprocent på 12,5. Det Irske Google selskab er igen ejet at et selskab baseret i Bermuda, hvor selskabsskatten er marginal. Irske skatteregler muliggør nemlig at overskud kan flyttes ind og ud af Irland uden beskatning. Ved samtidig at flytte deres patent til Bermuda, kan Google flytte overskud til Bermuda under dække af betaling for brug af patentet. På den måde kan Google undgå at opgive det egentlige reelle overskud i lande med høj skatteprocent. Google har på den måde de sidste tre år skåret i sine skatter med $31,1 milliarder ved at flytte udenlandsk profit igennem Irland og Holland til Bermuda. OECD vurderer, at 60 % eller mere af verdens handel sker internt i koncerner 12. Det giver multinationale selskaber mulighed for at flytte overskud til steder med lav skat og få krav om gennemsigtighed. Når selskaber handler inden for koncernen fastsætter de priserne efter OECD s regler for transfer pricing. Udgangspunktet er armslængde princippet, der indebærer, at prisen skal fastsættes, som hvis man handlede på et åbent marked med en tredjepart. Det er dog i praksis meget vanskeligt at fastsætte en korrekt pris, ikke mindst når det handler om immaterielle værdier som brands, patenter, management, services, konsulentydelser, mm. Det gør det muligt for koncernen at flytte det skattepligtige overskud til et skattely med lav eller ingen skat samt mulighed for at sløre transaktioner. På den måde reduceres koncernens skattebetaling. 13 Raymond Baker, direktør for Global Financial Integrity, vurderer, at omkring 50% af verdens transaktioner er fejlprissat med gennemsnitlig 10% 14. En anden ofte anvendt model for skatteoptimering er at oprette et holdingselskab i et skattely, hvor virksomheden ikke nødvendigvis har nogen substantiel aktivitet, men som en instans der formidler penge i mellem selskabets afdelinger. På den måde er det muligt for selskaber at sende penge ud af f.eks. et udviklingsland som overskud eller rentebetalinger, skjule deres identitet via et holdingselskab i et skattely og så geninvestere i selskabet i udviklingslandet. Derved kan de få gavn af de skattefordele, som skal tiltrække 12 Institutional Approaches to Policy Coherence for Development OECD Policy Workshop, maj Se også OECD BEPS Report fra februar

5 udenlandske investeringer 15. Dette kaldes også round-tripping og er sandsynligvis den vigtigste forklaring på, at skatteparadis Mauritius er den største investor i Indien og at 14% af investeringerne i Kina kommer fra British Virgin Islands 16. Barbados, Bermuda og de britiske Jomfruøer modtog samlet 5,11% af de samlede, globale, direkte investeringer og investerede samme år 4,54% udenlands i Til sammenligning modtog Tyskland 4.77% og investerede udenlands 4.28% 1. Det skyldes i høj grad multinationale selskabers brug af skattely, der i disse tilfælde er enheder med få eller ingen ansatte og ingen eller lidt egentlig aktivitet i landet og mest bruges i forbindelse med intern handel. Beskatningen af multinationale selskaber er brudt sammen OECD s banebrydende rapport fra februar 2013 om Base Erosion and Profit Shifting analyserer, hvordan den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber giver rig mulighed for at underminere skattebasen ved at flytte overskud til skattely og derved reducere skatten. 17 OECD fremlægger en handlingsplan til G8 mødet i juni Reelt er den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber brudt sammen. Modellen er udviklet i 1920 erne, hvor selskaber, kapital og formuer ikke kunne flyttes rundt i verden uden besvær. Modellen søger at beskatte selskaber inden for en koncern, som om de var selvstændige enheder, samtidig med at koncerner er etableret og styres globalt. Beskatningsmodellen har ikke fulgt med udviklingen i selskabsstrukturer og har derfor skabt rum for omfattende skattetænkning. Det betyder i praksis, at multinationale selskaber betaler mindre procentvis i skat end små og mellemstore nationale selskaber, og at f.eks. en række af verdens største IT-selskaber har en encifret effektiv skatteprocent. Det er vigtigt at understrege, at meget af denne skatteplanlægning eller skatteoptimering er inden for lovens bogstav, selvom det strider mod lovens ånd. Mange selskaber betragter, skat som en omkostning, der skal minimeres og går langt for at nå det mål. Nogle selskaber går over stregen til det ulovlige og laver en kunstig prisfastsættelse på handler, falske fakturaer eller krænkelse af skattelovgivninger, der er i strid med loven. Både lovlig og ulovlig skatteunddragelse strider mod almindelig god moral og rammer i særlig grad de mindre selskaber og almindelige mennesker, der ikke har de samme muligheder, og derfor sidder tilbage med regningen. 15 Eurodad, Exposing the lost billion, summary, 2011:6, 16 OCED, Addressing Base Erosion and Profit Shifting,

6 Enkeltpersoners brug af skattely Enkeltpersoner benytter sig af skattely af mange af de samme grunde som selskaber. Den finansielle hemmelighed i skattely tiltrækker rige individer, som ønsker at skjule finansiel aktivitet fra regeringer og dårligt udstyrede skattemyndigheder i udviklingslande 18. Skattely giver mulighed for at skjule det egentlige ejerskab. Både superrige og kriminelle benytter sig af disse fordele for at undgå de normale regelsæt 19. Tax Justice Network vurderer, at der i 2010 var ophobet mellem og milliarder kroner i skattely 20. Det svarer til USA og Japans bruttonationalprodukt lagt sammen 21. Tallet dækker endda kun over den finansielle formue og tager ikke højde for materiel rigdom som ejendomme, kunstværker, guldbarer, lystyachter og dyre biler. Disse enorme formuer dækker delvist over penge, der er ulovligt tjent ved kriminalitet, narko eller korruption. Men langt størsteparten vurderes at stamme fra formuer, der er erhvervet legalt, men bliver gemt i skattely for at unddrage sig skat. I dette internationale marked er der også skabt en hel skattelyindustri, som består af banker, advokater og revisionsfirmaer, der hjælper privatpersoner og selskaber med at reducere skattebetalingen og gemme formuer i skattely. 22 Udviklingslande og skattely Skatteunddragelse via skattely har store konsekvenser for udviklingslandenes egen udvikling. På samme måde som man i udviklede lande betaler for velfærd såsom skoler, sygehuse og infrastruktur via skat, burde udviklingslande have samme mulighed. Hvor man i OECD-lande får omkring 35% af BNP fra skatter, så lå tallet omkring 16% for de mindst udviklede lande i Det bunder blandt andet i svage statslige institutioner, uklare regler og en stor uformel sektor. Men selskabers og de formuendes muligheder for at unddrage sig skat ved at flytte overskud og formuer til skattely er også en væsentlig forklaring på den lavere skatterate i udviklingslandene. Naturressourcer er for mange udviklingslande en livsvigtig industri og en oplagt mulighed for en selvfinansieret, selvstændig udvikling. Men udviklingslande er afhængige af udenlandske investorer. De er ofte nødsaget til at tiltrække investorer med lav eller ingen skat, som i sidste ende skader landet. Det vurderes, at Tanzania mistede omkring millioner kroner i tabt skatteindtægt fra deres guldindustri på grund af en eksklusiv lav royalty skat, skatteregler som tillod firmaer at undgå selskabskat og muligvis skatteunddragelse 24. Selskaber og enkeltpersoner benytter også skattely til at flytte overskud og formuer ud af ulandene og udhuler derved ulandenes skattebase. 18 Eurodad, Exposing the lost billion, 2011:7 19 Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:9 20 Henry, J.S., The price of offshore revisited, Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:8 23 Eurodad_Exposing the Lost Million, 2011:7 24 Curtis, M. and Lissu, T., A Golden Opportunity, Oktober,

7 Aggressiv skatteplanlægning udfordrer udviklingslandenes behov for at skabe udvikling og fattigdomsbekæmpelse ud fra den økonomiske vækst. Udviklingen i Mozambiques vækst og fattigdom er illustrativ for realiteten i mange naturressource rige udviklingslande. Mozambiques bruttonationalprodukt per person er fordoblet mellem 1998 og 2010, mens antallet af personer, som lever for under $2 om dagen er steget fra 15 til 18 millioner i perioden 1996 til Når selskaber eller enkeltpersoner flytter overskuddet ud af landet før beskatning, sker der en skævridning af skattebasen. Udviklingslandene oplever en udflytning af profit og en underminering af skattebasen, der ellers kan finansiere uddannelse og udvikling. Mere end milliarder kroner ophobet skattely stammer fra 139 udviklingslande, hvor de kunne have bidraget til at sikre en mere lige udvikling 26. Opfyldelsen af de internationalt fastlagte udviklingsmål vil kunne finansieres gennem en forstærket skatteopkrævning i udviklingslandene, der også på lang sigt, er den eneste bæredygtige måde at finansiere udvikling på. Den internationale finansielle krise har bragt udviklingsbistanden under pres, og den er for første gang faldet to år i træk. Derfor er andre finansieringskilder til udvikling i stigende grad vigtige. Problematikkerne omkring skattely og flytning af profitten er anerkendt af G20 landene 27. OECD erkender og forpligter sig til at OECD lande og udviklingslande skal etablere en stærk politisk og institutionel ramme. Det skal hjælpe udviklingslandene til at tiltrække investorer og sikre at denne form for tilført kapital kommer samfundet til gode via skat. 28 Verdensbanken mener, at det vil kræve mellem milliarder kroner årligt for at opnå Udviklingsmålene 29. Det er cirka halvdelen udviklingslandenes tab fra 2000 til i 2010 i ulovlige kapitalstrømme. 30. En global dagsorden mod skattely og skattefusk Skattely er efter den finansielle krise kommet højt på den offentlige og politiske dagsorden. Det omfattende læk af dokumenter fra International Consortium of Investigative Journalists, i foråret 2013, har afsløret et verdensomspændende finansielt hemmelighedskræmmeri. Det har åbnet beslutningstagernes og mediernes øjne for skattelys omfangsrige og ødelæggende karakter. I løbet af april 2013 er der kommet flere banebrydende udtalelser fra centrale globale aktører, der lægger op til handling på de forestående møder i EU, OECD, G8 og G20. Finansministrene og Centralbankcheferne fra G20 landene har ved et møde i Washington d april opfordret til at gøre automatisk udveksling af skatteinformationer til den nye standard. Det er et positivt skridt i forhold til de eksisterende skatteudvekslingsaftaler, udveksling på forespørgsel, som f.eks. Danmark har 25 Justica Ambiental, Tax Justice Network, Jubilee Debt Campain, UK: Whose development is it? Investigating the Mozal Aluminium Smelter in Mozambique, 2012: 26 Henry, J.S. The price of offshore revisited, OCED_Addrressing Base Erosion and Profit Shifting, 2013:14 28 OECD, Policy Coherence for Development, Christian Aid_Death and Tax, maj Dev Kar and Sarah Freitas, GFI_ Illicit Financial Flows From Developing Countries: , December

8 underskrevet mere end 40 af. Det kræver begrundet formodning på en navngiven person med en række oplysninger for at kunne få informationer fra et skattely, som man har indgået aftale med. Samtidig lægger G20 op til at etablere et multilateralt system, hvor udviklingslandene vil få samme vilkår og informationsmængden ikke alene afhænger af politisk pondus til at forhandle udvekslingsaftaler. På den europæiske bane har den britiske premierminister, David Cameron, sat kampen mod skattely på G8 s agenda i Irland i juni, mens den franske præsident, Francois Hollande, er fortaler for større bankgennemsigtighed, sortlistning af skattely og automatisk informationsudveksling 31. Samtidig har både Frankrig, Storbritannien og Tyskland meldt klart ud, at et internationalt samarbejde er nødvendigt for at komme skattely til livs 32. EU-Kommissionen fremlagde i december 2012 en Handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse samt to henstillinger om Aggressiv Skatteplanlægning og foranstaltninger vedrørende tredjelande. I maj og juni 2013 vil finansministre og statsledere diskutere de videre skridt inden for EU, der både inkluderer informationsudveksling inden for EU, en definition og eventuel sortlistning af skattely og andre indsatser. Danmarks position og muligheder Skatteminister Holger K Nielsen erklærede den 11. april 2013 Krig mod Skattely og lancerede en række værktøjer mod skattesnyd, som Danmark vil støtte og anvende. 33 Det er en meget vigtig udmelding, der fra hele regeringen skal følges op af aktiv handling fra de ministre, som på forskellig vis har en aktie: Statsminister Helle Thorning-Schmidt skal mødes med sine europæiske kollegaer til EU statsrådsmøde den 22. maj 2013 og diskutere blandt andet skattepolitik. Økonomi og Indenrigsminister Margrethe Vestager skal mødes med sine finansminister kollegaer i EU i ECOFIN-regi den 14. maj og 21. juni 2013, hvor skattepolitik står øverst på dagsordenen. Herunder reaktion på Kommissionens handlingsplan og henstillinger. Udviklingsminister Christian Friis Bach har mulighed for i nordisk regi sammen med særligt Norge og Finland at lave en fælles sortlistning af skattely for udviklingsfonde som IFU. Det er Norge allerede langt i overvejelserne om, og det vil være et vigtigt element i at sikre udviklingslandenes interesser i det store spil om skattely. Den internationale dagsorden og diskussion af skattely og skattefusk flytter sig meget hurtigt i skrivende stund. Der opstår nye politiske muligheder og initiativer. IBIS søger nedenfor at opstille nogle centrale tiltag i kampen mod skattely og skattefusk, som ikke bare fundamentalt kan gøre op med den samfundsskadelige uretfærdighed omkring skattely, men som også vil komme de fattigste landes interesser i møde. 31 Adgang OECD. Adressing Base Erosion and Profit Shifiting, 2013:14 33 Børsen, 11. april

9 Sikre registrering og offentliggørelse af informationer om formuer og selskaber i skattely Første skridt i kampen mod skattely er et krav om registrering og tilgængelighed af informationer. Hvis skattely ikke registrerer informationer, kan de af gode grunde ikke udveksle dem med andre lande. Et vigtigt element er klarhed over, hvem der er de egentlige ejere (beneficial ownership) af konti, skuffeselskaber, trustfonde og andre finansielle instrumenter. Ofte indsættes der nominelle ejere for at skjule, hvem der er de egentlige ejere af selskaber og formuer. I dag er det i de fleste lande bankernes ansvar at registrere ejerskab og sikre dokumentation, for hvem der ejer formuer. Men selv anerkendte internationale banker håndhæver ikke i tilstrækkelig grad kravene om registrering og dokumentation for ejerskabet. 34 Det gør det muligt for både kriminelle og skatteunddragere at gemme penge i skattely uden, at formuernes oprindelse står klart. Alle lande skal have et offentligt tilgængeligt selskabsregister, hvor oplysninger om selskaber, deres ejere og regnskaber er registreret offentligt og kan udveksles med andre landes skattemyndigheder. Financial Action Task Force 35 anbefaler, at skatteunddragelse bliver en strafbar forbrydelse, så de advokater, revisorer og andre rådgivere, der hjælper selskaber og privatpersoner med at unddrage sig skat, også kan straffes, ligesom det er tilfældet når de hjælper med hvidvaskning af kriminelle penge. Det betyder, at hvor skatteunddragelse har fundet sted, vil de involverede i forbrydelsen blive anklaget for hvidvaskning såvel som overtrædelse af skattelovgivningen. 36 Det vil højne moralen hos de banker, advokater og rådgivere, der rådgiver og hjælper omkring aggressiv skatteplanlægning. Konkret bliver det diskuteret som et element i revisionen af EU s Hvidvaskningsdirektiv at gøre skatteunddragelse strafbart og sikre nationale registre over virksomheders og fondes ejerskab. Danmark bør arbejde for registrering af informationer om selskaber og formuer gennem at: Arbejde for globale standarder gennem FN og OECD, der kræver dokumentation, registrering og offentliggørelse af informationer om selskaber og formuer i skattely, herunder hvem de egentlige ejere er. I EU arbejde for en revidering af Hvidvaskningsdirektivet, så det bliver obligatorisk at dokumentere, registrere og offentliggøre, hvem der er de egentlige ejere af selskaber og formuer. I EU s Hvidvaskningsdirektiv gøre det strafbart at hjælpe personer og selskaber med at unddrage skat. Automatisk og multilateral udveksling af skatteinformationer Automatisk informationsudveksling er afgørende for at skattemyndigheder kan få indsigt i kriminelle, personers og selskabers skattepligtige indeståender i andre lande. Særligt for udviklingslande med mindre ressourcer og teknisk kapacitet i skatteadministrationen er det meget vanskeligt at benytte de eksisterende aftaler om udveksling af informationer på anmodning og begrundet formodning om en konkret skatteunddragelse.. Der er som nævnt internationalt opstået en vilje blandt centrale lande og internationale 34 Eurodad: Secret structures and Hidden Crimes; 14. januar IMF, Revisions to the Financial Action Task Force Standard,

10 fora til at sikre en automatisk udveksling af skatteinformationer, mens der forsat er lande og jurisdiktioner, der modsætter sig dette. En forudsætning for en meningsfuld automatisk udveksling er fælles standarder og elektroniske formater. Et område som både EU Kommissionen inden for EU og OECD er i færd med at udvikle. En multilateral konvention om udveksling af skatteinformationer vil sikre, at alle lande, der underskriver konventionen er forpligtet til at udveksle informationer med alle andre underskrivere. Presset på skattelyene til at underskrive konventionen gavner udviklingslande, der ikke lige som USA og EU har politisk pondus til at kræve bilaterale aftaler. Danmark bør arbejde for automatisk og multilateral udveksling af skatteoplysninger gennem at: Etablere en multilateral konvention, helst med udgangspunkt i FN og alternativt i OECD, der sikrer automatisk udveksling af informationer ud fra fælles standarder. Inden for EU arbejde for vedtagelsen af det reviderede Savings Tax Directive (Rentebeskatningsdirektivet) og implementering i hele EU, inklusiv for Østrig og Luxembourg, og skattely som Cayman Islands og British Virgin Islands, der er tilknyttet England. Arbejde aktivt for at udviklingslandene bliver inddraget og hørt i de internationale forhandlinger, konkret gennem multilaterale aftaler og konventioner og udvikling af formater og systemer, der er anvendelige for lande med svagere skatteadministrationer. Sortlistning af skattely En række skattely vil værge sig mod at sikre den nødvendige offentlige registrering af informationer og foretage en automatisk udveksling af skatteinformationer. De skal betragtes som internationale pariaer og sortlistes. USAs FATCA-aftaler har allerede vist sig nyttige. USA brugte trusler om strafafgift på investeringer i USA på 30% for banker, som ikke ville udlevere oplysninger om statsborgeres indestående i banker i en række skattely. Det medførte en hurtig villighed fra de pågældende banker. Derfor skal en sortlistning bygge på klare og objektive kriterier med sanktioner af en så stærk karakter, at det er formålstjenligt at indgå multilaterale aftaler. Derudover skal den indeholde præcise krav om registrering og offentliggørelse af oplysninger om f.eks. det egentlige ejerskab og krav om automatisk udveksling af informationer. EU Kommissionen taler for en sådan definition og sortlistning. Det er afgørende, at en sortlistning inddrager alle skattely, også når det drejer sig om europæiske skattely, f.eks. Hollands, Østrigs og Luxembourgs funktion som skattely, og oversøiske territorier som for eksempel Storbritanniens Cayman Island, British Virgin Islands og Bermuda. Også visse amerikanske delstater bør falde inden for definitionen af skattely indtil de ændrer praksis. Sanktioner kan tage udgangspunkt i muligheden for at have dobbelt-beskatningsaftaler med EU-lande. Men sanktioner bør også inkludere trussel om at afvise offentlige investeringer og indkøb fra selskaber og banker baseret i skattely. Det forekommer meningsløst at offentlige skatteyderpenge anvendes til indkøb fra selskaber, der systematisk unddrager sig skat eller ikke vil samarbejde om udveksling af skatteinformationer. Danmark bør arbejde for en sortlistning af skattely gennem at: Sortlistning af skattely og aktivt søge at etablere en koalition af lande startende med f.eks. Norge, Finland og Frankrig, der videre kan arbejde for en sortlistning gennem EU, OECD og globalt. 10

11 I EU med udgangspunkt i Kommissionens anbefalinger arbejde for en præcist og vidtgående definition af skattely som udgangspunkt for en sortlistning gældende for hele EU. Hvis dette blokeres af skattelylande som Luxembourg eller England skal Danmark arbejde for et forstærket samarbejde om sortlistning blandt de EU lande, der seriøst vil medvirke til at bremse skattefusk. Bruge sortlistningen til Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) for at sikre, at IFU ikke støtter selskaber baseret i skattely eller med en aggressiv skatteunddragelsesstrategi, og have som et væsentligt kriterium for IFUs investeringer, at de støttede selskaber har en bæredygtig og fair skattestrategi. Derudover bør IFU helt stoppe med at investere gennem fonde baseret i skattely. Analysere muligheden for at etablere en dansk sortlistning fra offentlige indkøb af selskaber og banker baseret i skattely eller med selskabskonstruktioner eller transaktioner, der kun har til formål at reducere skatten. Et perspektiv på opgøret med den eksisterende model for selskabsbeskatning En indsats mod skattely kan medvirke væsentligt til at sikre en mere retfærdig og tidssvarende selskabsbeskatning. Den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber er forældet og på store områder reelt brudt sammen. Der er behov for en total nytænkning af systemet. Særlig for beskatning af selskaber baseret på immaterielle rettigheder som IT-selskaber og medicinalfirmaer viser koncerners globalt lave skatterater, at de systematisk kan unddrage sig skat. Som den engelske premierminister Cameron har sagt: Det er ikke okay, når du har et selskab, at du i stedet for at betale noget i skat nogle steder, så betaler du ikke skat nogen steder. 37 Den eksisterende model med udgangspunkt i fastlæggelse af transfer priser ud fra et armslængde princip er for nem at omgå for denne type selskaber. Men hovedproblemet er, at hele modellen for beskatning af multinationale koncerner bestående af op til flere tusind internt forbundne søsterselskaber er brudt sammen. Det giver i en globaliseret verden, hvor værdier med et tastetryk kan flyttes over grænser, ikke længere mening at søge at beskatte de enkelte søsterselskaber, som om de var selvstændige virksomheder. Alternativet hedder Unitary Taxation 38, der beskatter koncerner som det de er: Globalt forbundne enheder under et fælles ejerskab. Det vil betyde, at man tager udgangspunkt i en koncerns globale overskud, og derefter fordeler overskuddet til beskatning i lande efter nogle objektive kriterier for, hvor den reelle produktion og værditilvækst finder sted. Kriterierne kan tage udgangspunkt i arbejdspladser og løn, værdier inden for koncernen og salg. 39 Ikke mindst for udviklingslande vil en sådan model give en større skattebase. En selvstændig pointe med modellen er, at når det skattemæssige overskud er fordelt mellem de lande, som koncernen har aktiviteter i, kan de enkelte lande have forskellige skatterater for selskaber. OECD har med deres BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) rapport fra februar 2013 startet en fundamental diskussion on beskatningsmodellen for multinationale selskaber. 37 https://www.gov.uk/government/speeches/pm-to-bring-g8-to-northern-ireland 38 Picciotti, S., Towards Unitary Taxation on Transnational Cooperations, Se nærmere i Sol Picciotto; Towards Unitary Taxation of Transnational Cooperations, TJN, December

12 Indtil der er gennemført en ny model for beskatning af multinationale selskaber, så bør multinationale selskaber aflægge regnskaber land for land, inklusiv skuffeselskaber i skattely, med oplysninger om skattebetalinger, arbejdspladser, overskud, salg til tredjeparter og andre centrale oplysninger, for at sikre indsigt i multinationale selskabers skattetænkning på tværs af grænser 40. EU s nyligt vedtagne Regnskabsdirektiv har taget et skridt mod at offentliggøre skattebetalinger for olie- og mineselskaber. EU s Kapitalkravs Direktiv for banker og finansielle institutioner har taget et større skridt mod land-for-land rapportering med betydeligt flere oplysningskrav end blot skattebetalingerne. Dette bør udbygges i oplysningskravene og udstrækkes til andre sektorer. Danmark bør arbejde for en nytænkning af beskatningsmodellen for multinationale selskaber gennem at: 1. Selvstændigt og i samarbejde med ligesindede lande inden for EU og OECD analysere mulighederne for at indføre unitary taxation for multinationale selskaber i EU og globalt. 2. Danmark bør støtte op om EU-kommissionen arbejde for implementering af Common Consolidated Corporate Tax Base, som bliver diskuteret i EU lige nu På kort sigt kræve fuld land-for-land rapportering for multinationale selskaber, der indebærer offentliggørelse af skattebetalinger samt yderligere finansielle informationer såsom overskud og antal ansatte. 4. Kræve land-for-land rapportering for selskaber, der får offentlige investeringer gennem feks. Investerings-fonde for Udviklingslandene (IFU). 40 TJN, Country by Country Reporting, Common Consolidated Corporate Tax base er et forslag fra EU kommissionen om en fælles regler for beskatning af multinational selskaber i stil med Unitary Taxation. For mere information: Presentation-to-Oireachtas-Finance-Committee-November-2012.pdf 12

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?

Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =

Læs mere

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding

IBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for

Læs mere

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?

IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

IBIS Analyse December 2009

IBIS Analyse December 2009 IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,

Læs mere

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1

IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale

Læs mere

Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013

Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013 Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013 Uddrag fra rapport koordineret af Eurodad Vi giver med den ene hånd og tager med den anden:

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely

Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Styrket indsats mod skattely

Styrket indsats mod skattely Styrket indsats mod skattely Bekæmpelse af grænseoverskridende skatteunddragelse og skattelykonstruktioner November 2014 Styrket indsats mod skattely Bekæmpelse af grænseoverskridende skatteunddragelse

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan

Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Demokratisk Ejerskab gennem et Aktivt Civilsamfund Danske NGOers position frem mod Busan Vores hovedbudskab Danmark spillede frem mod Accra en afgørende rolle i at sætte demokratisk ejerskab og civilsamfundets

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene

Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Resumé Land og sektor Projekttitel Formål Danmark og udviklingslandene Skat og Samfundsansvar: Dialog om principper for ansvarlig

Læs mere

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00

Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 Referat 8. rådsmøde, den 28. august 2014 Kl. 9.00-12.00 19. september 2014 Sted: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø 1. Siden sidst v/ formanden Lise Kingo bød velkommen

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Velkommen igen Jeppe. 04-11-2013 Side 1/10

Velkommen igen Jeppe. 04-11-2013 Side 1/10 Velkommen igen Jeppe 04-11-2013 Side 1/10 Dagsorden WM forløbet Hvad er næste skridt Advokat i England Hvad ser jeg af fordele for dig Revisor i Danmark Det videre forløb 04/11/2013 Side 2/10 WM Forløb

Læs mere

Samhandel eller markedsadgang?

Samhandel eller markedsadgang? Samhandel eller markedsadgang? Baggrundsnotat om EU's fremtidige Handels- og Udviklingsstrategi Indholdsfortegnelse Indledning 2 Concord Danmarks anbefalinger til EU's fremtidige arbejde med Handel og

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Den økonomiske krise den perfekte storm

Den økonomiske krise den perfekte storm Den økonomiske krise den perfekte storm Agenda Den økonomiske krise lige nu USA Europa Asien Danmark Politiske initiativer skattereform som Instrument til at øge arbejdsudbuddet Det amerikanske og det

Læs mere

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste

Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Lavere selskabsskat forgylder de rigeste Et af de mest omdiskuterede tiltag i regeringens vækstplan er sænkningen af selskabsskatten. Efter fuld indfasning i 2016 vil den koste de offentlige budgetter

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS

Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS IBIS Analyse Februar 2012 Mega-projekter i Mozambique Vækst uden udvikling Af: Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS En række mega-projekter centreret omkring Mozambiques omfattende naturressourcer,

Læs mere

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med

I. Erklæring om artikel 7 i konventionen om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med PROTOKOL I TILKNYTNING TIL UNDERTEGNELSEN AF KONVENTIONEN OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD

RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD BRIEF RETSFORBEHOLDET GØR DET SVÆRT FOR VIRKSOMHEDER AT INDDRIVE GÆLD Kontakt: Projektmedarbejder, Helga Molbæk-Steensig +45 61 26 14 18 hms@thinkeuropa.dk Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mgh@thinkeuropa.dk

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde

Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Notat: Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Det er på høje tid Danmark udarbejder en strategi for, hvad vi vil med EU på udviklingsområdet. Danmark har en stærk strategisk interesse i, at EU

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

For information purposes only

For information purposes only For information purposes only Spørgsmål og svar om skat for tildelinger, der ikke er underlagt skatteudligning Marts 2014 Vigtig bemærkning: Disse retningslinjer er beregnet for enkeltpersoner med tildelinger,

Læs mere

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB

DEPOT-/KONTOAFTALE FOR AKTIESPAREKLUB Kopi af pas/kørekort samt sygesikringsbevis skal vedlægges for samtlige depot/kontohavere. Depot-/kontohaverne har lige stor andel i depotet, hvis ikke andet angives. Nordnet betragter depot-/kontohaveren

Læs mere

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT

Beneficial Owner. Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Beneficial Owner Peter Koerver Schmidt Tax Manager, Deloitte Ph.d.-studerende, CBS, CORIT Marts 2010 Problemstillingen Fritagelse for kildeskat på udbytte forudsætter bl.a.: beskatning skal frafaldes eller

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013

Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Anti-korruptionspolitik Dansk Handicap Forbund - Ulandssekretariatet Maj 2013 Indledning og formål Dansk Handicap Forbund (DHF) arbejder i Asien, Afrika og Latinamerika i lande, som alle har store problemer

Læs mere

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE

GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE MARKT/2526/02 DA Orig. EN GATS OG DEN INTERNATIONALE UDVIKLING EN STATUSREDEGØRELSE Commission européenne, B-1049 Bruxelles / Europese Commissie, B-1049 Brussel Belgium. Telephone: +32-2-299.11.11 Office:

Læs mere

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S

Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S 1 af 5 21-08-2013 16:07 Opfølgning på fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S Fusionen mellem DONG Naturgas A/S og Naturgas Sjælland I/S blev godkendt at Konkurrencerådet 28. februar

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

FAIF nyhedsservice. Juni 2015

FAIF nyhedsservice. Juni 2015 FAIF nyhedsservice Juni 2015 Indledende I dette nyhedsbrev sættes der fokus på de regler der gælder, når en fond (AIF) foretager nye investeringer, herunder kravet om obligatorisk due diligence, opbevaring

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22

Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil.

(b) kooperative principper som udviklet af den internationale kooperative bevægelse som der henvises til i bilaget hertil. Henstilling nr. 193 vedrørende fremme af kooperativer Generalkonferencen for den Internationale Arbejdsorganisation, der er blevet sammenkaldt i Genève af Styrelsesrådet for Det Internationale Arbejdsbureau,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere