IBIS Analyse. En Global indsats mod skattely
|
|
- Clara Kvist
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En Global indsats mod skattely IBIS Analyse Maj 2013 Lars Koch & Julie Halding Skattely gør det muligt for kriminelle, korrupte, superrige personer og store selskaber at gemme penge og unddrage sig skat. EU landene mister årligt omkring milliarder kroner i skatteindtægter på grund af skatteunddragelse. Ulandene mister årligt mere end 700 milliarder kroner i tabte skatteindtægter, langt mere end de får i udviklingsbistand. Regningen for velfærd bliver sendt videre til almindelige borgere og små og mellemstore virksomheder, mens multinationale selskaber og superrige individer tjener stort og løber fra regningen. I Danmark og EU betyder det større ulighed og nedskæringer på velfærd og uddannelse. I udviklingslandene er det et spørgsmål om liv og død. Skattely giver korrupte politikere, de superrige og multinationale selskaber mulighed for at snyde ulandenes statskasser for mange milliarder. Penge der kunne finansiere kvalitetsuddannelse til alle, bedre skoler og gøre det muligt for landene til at nå de internationale udviklingsmål for Afsløringer i foråret 2013, af de mange milliarder der hemmeligholdes globalt, har sat skub i kampen mod skattely. Vi har i dag et politisk momentum som aldrig før til at sætte en stopper for denne lyssky praksis. EU, OECD, G8 og G20 har skattely og skattefusk øverst på dagsorden på møder i Danmark har i regeringsgrundlaget lovet at gå forrest i denne kamp. IBIS og verdens fattigste ser frem til at den danske regering går foran i EU, i OECD og i alliancer med andre lande, der arbejder for at sortliste skattely, sikre gennemsigtighed og få automatisk og multilateral udveksling af oplysninger om de enorme formuer gemt i skattely. Det skylder vi i bogstaveligste forstand verdens fattigste. Samtidig kan det sikre milliardindtægter til de trængte velfærdsstater i Europa. Til sidst i dette dokument opstiller IBIS en række anbefalinger til den danske regering i kampen mod skattely og for større skatteretfærdig for de fattigste. 1
2 Skattely og konsekvensen for fattige mennesker Skattely er et omfangsrigt problem med vidtrækkende globale konsekvenser. En konservativ vurdering er, at udviklingslande mister mellem 700 og 930 milliarder kroner om året i tabte skatteindtægter 1 på grund af skattely. Problemet er stigende og de negative effekter påvirker særligt udviklingslande. Global Financial Integrity vurderer, at der i 2010 forsvandt mellem og milliarder kroner ud af udviklingslandene gennem illegal kapitalflugt 2. Afrika har af samme grund over en fyrreårig periode mistet mere end milliarder kroner 3. Det er mere end det dobbelte af udviklingsbistanden til kontinentet. Størsteparten af kapitalflugten fra ulandene stammer fra multinationale selskabers kunstige eller falske prisfastsættelse ved handel inden for koncernen (transfer mis-pricing), fusk med fakturaer og andre skattetricks. Men også overklassens formuer, kriminelt tjente penge og korruption bidrager betydeligt til kapitalflugten til skattely. Lande som ikke får gavn af deres egne ressourcer må i stedet optage lån og ender dermed i stor gæld. Tax Justice Network vurderer, at rige eliter i 139 lavindkomstlande har ophobet mellem og milliarder kroner uregistreret i skattely. 4 Det er en tredjedel af de samlede formuer skjult i skattely. Disse formuer udgør cirka det dobbelte af de 139 udviklingslandes gæld til udlandet, hvilket betyder, at landene reelt er kreditorer. Men desværre er de enorme formuer i hænderne på en lille superrig elite, mens gælden bæres af det store flertal gennem deres regering. 5 De enorme formuer gemt i skattely repræsenterer store summer i tabte indtægter. Først og fremmest ved at være stjålet eller undgået at blive beskattet, men også i tabt skat på afkastet af formuerne. Tax Justice Network vurderer, at hvis de enorme formuer skjult i skattely, på mindst milliarder kroner, har et samlet afkast på blot 3% om året, så ville en beskatning af afkastet på 30% i hjemlandet, kunne generere skatteindtægter på 1100 milliarder kroner årligt. Det er langt mere end den samlede årlige udviklingsbistand på 730 milliarder kroner 6. Skattely underminerer også skattebasen i industrilandene. Europakommissionen vurderer, at EU taber omkring milliarder kroner om året i skatteindtægter på grund af skattesnyd og skatteplanlægning fra store selskaber og rige personer 7. 1 Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:19, Christian Aid, Death and Taxes, maj Kar, D and Freitas, S., GFI_ Illicit Financial Flows From Developing Countries: , December Dev Kar & Devon Cartwright-Smith: Illicit Financial Flows from Africa; Global Financial Integrity March Henry, J.S., The price of offshore revisited, 2012:6 5 Henry, J.S., The price of offshore revisited, 2012, Murphy, R., Closing the European Tax Gap, 2
3 Brug af skattely, aggressiv skatteplanlægning og skattefiduser er overvejende en mulighed for multinationale selskaber og superrige personer. Når multinationale selskaber løber fra regningen betyder det, at de sender den videre til små og mellemstore nationale selskaber, der står for det meste af jobskabelsen og innovationen, men ikke har samme mulighed for at skatteoptimere 8. Og når de superrige gemmer formuerne i skattely overlader de omkostninger til uddannelse, udvikling og velfærd til almindelige borgere. En regning som almindelig borgere i udviklingslande ikke kan betale. Hvad er skattely? Skattely er ikke kun en betegnelse for offshore jurisdiktioner, som de mere kendte og eksotiske øer Cayman Islands og Bahamas. Også inden for den Europæiske Union eksisterer skattely i lande som Luxembourg, Østrig og Irland. I USA fungerer stater som Delaware og Nevada også som skattely. Skattely skal forstås som lande eller jurisdiktioner med et sæt af funktioner og love særligt rettet mod udenlandske selskaber og personer og er ikke nødvendigvis en fysisk enhed. OCED har opsat fire kriterier, der definerer skattely. 9 Ingen eller lav skat på relevant indkomst. Selskaber og privatpersoner benytter skattely til at flytte overskud og anden aggressiv skatteplanlægning for at opnå en lav eller ingen skat. Mangel på effektiv informationsudveksling. Skattely afviser eller gør det besværligt at udveksle informationer om selskaber og personer med andre landes skatte- eller retsvæsen. Mangel på gennemsigthed. Uigennemsigtighed i lovgivningen og registrering af oplysninger om selskaber og personer, manglende regnskabspligt og registrering af, hvem der er de egentlige ejere af formuer og selskaber og andre fundamentale oplysninger. Ingen substantiel aktivitet for selskaber. Skattely gør det nemt at oprette skuffeselskaber og holdingselskaber uden egentlig aktivitet for at tiltrække investeringer og transaktioner med det ene formål at reducere skat. Selskabers brug af skattely Multinationale selskaber foretager i vidt omfang skatteoptimering, hvilket betyder, at det reducerer deres akt gennem skatteplanlægning inden for lovens grænser. Når det går mod lovens ånd, og transaktioner eller selskabsstrukturer ingen reel substans har, men udelukkende har til formål at reducere koncernens samlede skattebetaling, kaldes det aggressiv skatteplanlægning 10. For USA koster multinationale selskabers profitflytning op mod 350 milliarder kroner årligt. Kommissionen vurderer, at tallet meget vel kan være det samme for EU OECD, Adressing Base Erosion and Profit Shifting, OECD, Harmful Tax Competition, EU Action Plan, 2012:6 hele navn 11 EC, Commission Staff Working Document, Executive Summary of the Impact Assessment,
4 Googles største markeder er i lande som USA og Storbritannien med en selskabsskatteprocent på henholdsvis 35 % og 28 %. Alligevel formår Google at slippe afsted med langt lavere beskatning af overskud. Det kan lade sig gøre ved at benytte sig af skattelylandenes fordelagtige skatteregler. Google har verden over et overskud på 4.68 milliarder fra en omsætning på milliarder i Det svarer til en profit margin på 26.8% før skat. Google opgiver 14% af omsætningen, 2.44 milliarder, i Storbritannien. Richard Murphy vurderer, at hvis Googles profitmargin var den samme i Storbritannien som i resten af verden, så skulle Google have tjent 654 millioner og betalt millioner i skat i 2008 i Storbritannien. Det viser sig i stedet, at Google kun har betalt mellem og tusind euro. Google har placeret deres hovedkontor i Dublin med en selskabsskatteprocent på 12,5. Det Irske Google selskab er igen ejet at et selskab baseret i Bermuda, hvor selskabsskatten er marginal. Irske skatteregler muliggør nemlig at overskud kan flyttes ind og ud af Irland uden beskatning. Ved samtidig at flytte deres patent til Bermuda, kan Google flytte overskud til Bermuda under dække af betaling for brug af patentet. På den måde kan Google undgå at opgive det egentlige reelle overskud i lande med høj skatteprocent. Google har på den måde de sidste tre år skåret i sine skatter med $31,1 milliarder ved at flytte udenlandsk profit igennem Irland og Holland til Bermuda. OECD vurderer, at 60 % eller mere af verdens handel sker internt i koncerner 12. Det giver multinationale selskaber mulighed for at flytte overskud til steder med lav skat og få krav om gennemsigtighed. Når selskaber handler inden for koncernen fastsætter de priserne efter OECD s regler for transfer pricing. Udgangspunktet er armslængde princippet, der indebærer, at prisen skal fastsættes, som hvis man handlede på et åbent marked med en tredjepart. Det er dog i praksis meget vanskeligt at fastsætte en korrekt pris, ikke mindst når det handler om immaterielle værdier som brands, patenter, management, services, konsulentydelser, mm. Det gør det muligt for koncernen at flytte det skattepligtige overskud til et skattely med lav eller ingen skat samt mulighed for at sløre transaktioner. På den måde reduceres koncernens skattebetaling. 13 Raymond Baker, direktør for Global Financial Integrity, vurderer, at omkring 50% af verdens transaktioner er fejlprissat med gennemsnitlig 10% 14. En anden ofte anvendt model for skatteoptimering er at oprette et holdingselskab i et skattely, hvor virksomheden ikke nødvendigvis har nogen substantiel aktivitet, men som en instans der formidler penge i mellem selskabets afdelinger. På den måde er det muligt for selskaber at sende penge ud af f.eks. et udviklingsland som overskud eller rentebetalinger, skjule deres identitet via et holdingselskab i et skattely og så geninvestere i selskabet i udviklingslandet. Derved kan de få gavn af de skattefordele, som skal tiltrække 12 Institutional Approaches to Policy Coherence for Development OECD Policy Workshop, maj Se også OECD BEPS Report fra februar
5 udenlandske investeringer 15. Dette kaldes også round-tripping og er sandsynligvis den vigtigste forklaring på, at skatteparadis Mauritius er den største investor i Indien og at 14% af investeringerne i Kina kommer fra British Virgin Islands 16. Barbados, Bermuda og de britiske Jomfruøer modtog samlet 5,11% af de samlede, globale, direkte investeringer og investerede samme år 4,54% udenlands i Til sammenligning modtog Tyskland 4.77% og investerede udenlands 4.28% 1. Det skyldes i høj grad multinationale selskabers brug af skattely, der i disse tilfælde er enheder med få eller ingen ansatte og ingen eller lidt egentlig aktivitet i landet og mest bruges i forbindelse med intern handel. Beskatningen af multinationale selskaber er brudt sammen OECD s banebrydende rapport fra februar 2013 om Base Erosion and Profit Shifting analyserer, hvordan den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber giver rig mulighed for at underminere skattebasen ved at flytte overskud til skattely og derved reducere skatten. 17 OECD fremlægger en handlingsplan til G8 mødet i juni Reelt er den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber brudt sammen. Modellen er udviklet i 1920 erne, hvor selskaber, kapital og formuer ikke kunne flyttes rundt i verden uden besvær. Modellen søger at beskatte selskaber inden for en koncern, som om de var selvstændige enheder, samtidig med at koncerner er etableret og styres globalt. Beskatningsmodellen har ikke fulgt med udviklingen i selskabsstrukturer og har derfor skabt rum for omfattende skattetænkning. Det betyder i praksis, at multinationale selskaber betaler mindre procentvis i skat end små og mellemstore nationale selskaber, og at f.eks. en række af verdens største IT-selskaber har en encifret effektiv skatteprocent. Det er vigtigt at understrege, at meget af denne skatteplanlægning eller skatteoptimering er inden for lovens bogstav, selvom det strider mod lovens ånd. Mange selskaber betragter, skat som en omkostning, der skal minimeres og går langt for at nå det mål. Nogle selskaber går over stregen til det ulovlige og laver en kunstig prisfastsættelse på handler, falske fakturaer eller krænkelse af skattelovgivninger, der er i strid med loven. Både lovlig og ulovlig skatteunddragelse strider mod almindelig god moral og rammer i særlig grad de mindre selskaber og almindelige mennesker, der ikke har de samme muligheder, og derfor sidder tilbage med regningen. 15 Eurodad, Exposing the lost billion, summary, 2011:6, 16 OCED, Addressing Base Erosion and Profit Shifting,
6 Enkeltpersoners brug af skattely Enkeltpersoner benytter sig af skattely af mange af de samme grunde som selskaber. Den finansielle hemmelighed i skattely tiltrækker rige individer, som ønsker at skjule finansiel aktivitet fra regeringer og dårligt udstyrede skattemyndigheder i udviklingslande 18. Skattely giver mulighed for at skjule det egentlige ejerskab. Både superrige og kriminelle benytter sig af disse fordele for at undgå de normale regelsæt 19. Tax Justice Network vurderer, at der i 2010 var ophobet mellem og milliarder kroner i skattely 20. Det svarer til USA og Japans bruttonationalprodukt lagt sammen 21. Tallet dækker endda kun over den finansielle formue og tager ikke højde for materiel rigdom som ejendomme, kunstværker, guldbarer, lystyachter og dyre biler. Disse enorme formuer dækker delvist over penge, der er ulovligt tjent ved kriminalitet, narko eller korruption. Men langt størsteparten vurderes at stamme fra formuer, der er erhvervet legalt, men bliver gemt i skattely for at unddrage sig skat. I dette internationale marked er der også skabt en hel skattelyindustri, som består af banker, advokater og revisionsfirmaer, der hjælper privatpersoner og selskaber med at reducere skattebetalingen og gemme formuer i skattely. 22 Udviklingslande og skattely Skatteunddragelse via skattely har store konsekvenser for udviklingslandenes egen udvikling. På samme måde som man i udviklede lande betaler for velfærd såsom skoler, sygehuse og infrastruktur via skat, burde udviklingslande have samme mulighed. Hvor man i OECD-lande får omkring 35% af BNP fra skatter, så lå tallet omkring 16% for de mindst udviklede lande i Det bunder blandt andet i svage statslige institutioner, uklare regler og en stor uformel sektor. Men selskabers og de formuendes muligheder for at unddrage sig skat ved at flytte overskud og formuer til skattely er også en væsentlig forklaring på den lavere skatterate i udviklingslandene. Naturressourcer er for mange udviklingslande en livsvigtig industri og en oplagt mulighed for en selvfinansieret, selvstændig udvikling. Men udviklingslande er afhængige af udenlandske investorer. De er ofte nødsaget til at tiltrække investorer med lav eller ingen skat, som i sidste ende skader landet. Det vurderes, at Tanzania mistede omkring millioner kroner i tabt skatteindtægt fra deres guldindustri på grund af en eksklusiv lav royalty skat, skatteregler som tillod firmaer at undgå selskabskat og muligvis skatteunddragelse 24. Selskaber og enkeltpersoner benytter også skattely til at flytte overskud og formuer ud af ulandene og udhuler derved ulandenes skattebase. 18 Eurodad, Exposing the lost billion, 2011:7 19 Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:9 20 Henry, J.S., The price of offshore revisited, Henry, J.S. The price of offshore revisited, 2012:8 23 Eurodad_Exposing the Lost Million, 2011:7 24 Curtis, M. and Lissu, T., A Golden Opportunity, Oktober,
7 Aggressiv skatteplanlægning udfordrer udviklingslandenes behov for at skabe udvikling og fattigdomsbekæmpelse ud fra den økonomiske vækst. Udviklingen i Mozambiques vækst og fattigdom er illustrativ for realiteten i mange naturressource rige udviklingslande. Mozambiques bruttonationalprodukt per person er fordoblet mellem 1998 og 2010, mens antallet af personer, som lever for under $2 om dagen er steget fra 15 til 18 millioner i perioden 1996 til Når selskaber eller enkeltpersoner flytter overskuddet ud af landet før beskatning, sker der en skævridning af skattebasen. Udviklingslandene oplever en udflytning af profit og en underminering af skattebasen, der ellers kan finansiere uddannelse og udvikling. Mere end milliarder kroner ophobet skattely stammer fra 139 udviklingslande, hvor de kunne have bidraget til at sikre en mere lige udvikling 26. Opfyldelsen af de internationalt fastlagte udviklingsmål vil kunne finansieres gennem en forstærket skatteopkrævning i udviklingslandene, der også på lang sigt, er den eneste bæredygtige måde at finansiere udvikling på. Den internationale finansielle krise har bragt udviklingsbistanden under pres, og den er for første gang faldet to år i træk. Derfor er andre finansieringskilder til udvikling i stigende grad vigtige. Problematikkerne omkring skattely og flytning af profitten er anerkendt af G20 landene 27. OECD erkender og forpligter sig til at OECD lande og udviklingslande skal etablere en stærk politisk og institutionel ramme. Det skal hjælpe udviklingslandene til at tiltrække investorer og sikre at denne form for tilført kapital kommer samfundet til gode via skat. 28 Verdensbanken mener, at det vil kræve mellem milliarder kroner årligt for at opnå Udviklingsmålene 29. Det er cirka halvdelen udviklingslandenes tab fra 2000 til i 2010 i ulovlige kapitalstrømme. 30. En global dagsorden mod skattely og skattefusk Skattely er efter den finansielle krise kommet højt på den offentlige og politiske dagsorden. Det omfattende læk af dokumenter fra International Consortium of Investigative Journalists, i foråret 2013, har afsløret et verdensomspændende finansielt hemmelighedskræmmeri. Det har åbnet beslutningstagernes og mediernes øjne for skattelys omfangsrige og ødelæggende karakter. I løbet af april 2013 er der kommet flere banebrydende udtalelser fra centrale globale aktører, der lægger op til handling på de forestående møder i EU, OECD, G8 og G20. Finansministrene og Centralbankcheferne fra G20 landene har ved et møde i Washington d april opfordret til at gøre automatisk udveksling af skatteinformationer til den nye standard. Det er et positivt skridt i forhold til de eksisterende skatteudvekslingsaftaler, udveksling på forespørgsel, som f.eks. Danmark har 25 Justica Ambiental, Tax Justice Network, Jubilee Debt Campain, UK: Whose development is it? Investigating the Mozal Aluminium Smelter in Mozambique, 2012: 26 Henry, J.S. The price of offshore revisited, OCED_Addrressing Base Erosion and Profit Shifting, 2013:14 28 OECD, Policy Coherence for Development, Christian Aid_Death and Tax, maj Dev Kar and Sarah Freitas, GFI_ Illicit Financial Flows From Developing Countries: , December
8 underskrevet mere end 40 af. Det kræver begrundet formodning på en navngiven person med en række oplysninger for at kunne få informationer fra et skattely, som man har indgået aftale med. Samtidig lægger G20 op til at etablere et multilateralt system, hvor udviklingslandene vil få samme vilkår og informationsmængden ikke alene afhænger af politisk pondus til at forhandle udvekslingsaftaler. På den europæiske bane har den britiske premierminister, David Cameron, sat kampen mod skattely på G8 s agenda i Irland i juni, mens den franske præsident, Francois Hollande, er fortaler for større bankgennemsigtighed, sortlistning af skattely og automatisk informationsudveksling 31. Samtidig har både Frankrig, Storbritannien og Tyskland meldt klart ud, at et internationalt samarbejde er nødvendigt for at komme skattely til livs 32. EU-Kommissionen fremlagde i december 2012 en Handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse samt to henstillinger om Aggressiv Skatteplanlægning og foranstaltninger vedrørende tredjelande. I maj og juni 2013 vil finansministre og statsledere diskutere de videre skridt inden for EU, der både inkluderer informationsudveksling inden for EU, en definition og eventuel sortlistning af skattely og andre indsatser. Danmarks position og muligheder Skatteminister Holger K Nielsen erklærede den 11. april 2013 Krig mod Skattely og lancerede en række værktøjer mod skattesnyd, som Danmark vil støtte og anvende. 33 Det er en meget vigtig udmelding, der fra hele regeringen skal følges op af aktiv handling fra de ministre, som på forskellig vis har en aktie: Statsminister Helle Thorning-Schmidt skal mødes med sine europæiske kollegaer til EU statsrådsmøde den 22. maj 2013 og diskutere blandt andet skattepolitik. Økonomi og Indenrigsminister Margrethe Vestager skal mødes med sine finansminister kollegaer i EU i ECOFIN-regi den 14. maj og 21. juni 2013, hvor skattepolitik står øverst på dagsordenen. Herunder reaktion på Kommissionens handlingsplan og henstillinger. Udviklingsminister Christian Friis Bach har mulighed for i nordisk regi sammen med særligt Norge og Finland at lave en fælles sortlistning af skattely for udviklingsfonde som IFU. Det er Norge allerede langt i overvejelserne om, og det vil være et vigtigt element i at sikre udviklingslandenes interesser i det store spil om skattely. Den internationale dagsorden og diskussion af skattely og skattefusk flytter sig meget hurtigt i skrivende stund. Der opstår nye politiske muligheder og initiativer. IBIS søger nedenfor at opstille nogle centrale tiltag i kampen mod skattely og skattefusk, som ikke bare fundamentalt kan gøre op med den samfundsskadelige uretfærdighed omkring skattely, men som også vil komme de fattigste landes interesser i møde Adgang OECD. Adressing Base Erosion and Profit Shifiting, 2013:14 33 Børsen, 11. april
9 Sikre registrering og offentliggørelse af informationer om formuer og selskaber i skattely Første skridt i kampen mod skattely er et krav om registrering og tilgængelighed af informationer. Hvis skattely ikke registrerer informationer, kan de af gode grunde ikke udveksle dem med andre lande. Et vigtigt element er klarhed over, hvem der er de egentlige ejere (beneficial ownership) af konti, skuffeselskaber, trustfonde og andre finansielle instrumenter. Ofte indsættes der nominelle ejere for at skjule, hvem der er de egentlige ejere af selskaber og formuer. I dag er det i de fleste lande bankernes ansvar at registrere ejerskab og sikre dokumentation, for hvem der ejer formuer. Men selv anerkendte internationale banker håndhæver ikke i tilstrækkelig grad kravene om registrering og dokumentation for ejerskabet. 34 Det gør det muligt for både kriminelle og skatteunddragere at gemme penge i skattely uden, at formuernes oprindelse står klart. Alle lande skal have et offentligt tilgængeligt selskabsregister, hvor oplysninger om selskaber, deres ejere og regnskaber er registreret offentligt og kan udveksles med andre landes skattemyndigheder. Financial Action Task Force 35 anbefaler, at skatteunddragelse bliver en strafbar forbrydelse, så de advokater, revisorer og andre rådgivere, der hjælper selskaber og privatpersoner med at unddrage sig skat, også kan straffes, ligesom det er tilfældet når de hjælper med hvidvaskning af kriminelle penge. Det betyder, at hvor skatteunddragelse har fundet sted, vil de involverede i forbrydelsen blive anklaget for hvidvaskning såvel som overtrædelse af skattelovgivningen. 36 Det vil højne moralen hos de banker, advokater og rådgivere, der rådgiver og hjælper omkring aggressiv skatteplanlægning. Konkret bliver det diskuteret som et element i revisionen af EU s Hvidvaskningsdirektiv at gøre skatteunddragelse strafbart og sikre nationale registre over virksomheders og fondes ejerskab. Danmark bør arbejde for registrering af informationer om selskaber og formuer gennem at: Arbejde for globale standarder gennem FN og OECD, der kræver dokumentation, registrering og offentliggørelse af informationer om selskaber og formuer i skattely, herunder hvem de egentlige ejere er. I EU arbejde for en revidering af Hvidvaskningsdirektivet, så det bliver obligatorisk at dokumentere, registrere og offentliggøre, hvem der er de egentlige ejere af selskaber og formuer. I EU s Hvidvaskningsdirektiv gøre det strafbart at hjælpe personer og selskaber med at unddrage skat. Automatisk og multilateral udveksling af skatteinformationer Automatisk informationsudveksling er afgørende for at skattemyndigheder kan få indsigt i kriminelle, personers og selskabers skattepligtige indeståender i andre lande. Særligt for udviklingslande med mindre ressourcer og teknisk kapacitet i skatteadministrationen er det meget vanskeligt at benytte de eksisterende aftaler om udveksling af informationer på anmodning og begrundet formodning om en konkret skatteunddragelse.. Der er som nævnt internationalt opstået en vilje blandt centrale lande og internationale 34 Eurodad: Secret structures and Hidden Crimes; 14. januar IMF, Revisions to the Financial Action Task Force Standard,
10 fora til at sikre en automatisk udveksling af skatteinformationer, mens der forsat er lande og jurisdiktioner, der modsætter sig dette. En forudsætning for en meningsfuld automatisk udveksling er fælles standarder og elektroniske formater. Et område som både EU Kommissionen inden for EU og OECD er i færd med at udvikle. En multilateral konvention om udveksling af skatteinformationer vil sikre, at alle lande, der underskriver konventionen er forpligtet til at udveksle informationer med alle andre underskrivere. Presset på skattelyene til at underskrive konventionen gavner udviklingslande, der ikke lige som USA og EU har politisk pondus til at kræve bilaterale aftaler. Danmark bør arbejde for automatisk og multilateral udveksling af skatteoplysninger gennem at: Etablere en multilateral konvention, helst med udgangspunkt i FN og alternativt i OECD, der sikrer automatisk udveksling af informationer ud fra fælles standarder. Inden for EU arbejde for vedtagelsen af det reviderede Savings Tax Directive (Rentebeskatningsdirektivet) og implementering i hele EU, inklusiv for Østrig og Luxembourg, og skattely som Cayman Islands og British Virgin Islands, der er tilknyttet England. Arbejde aktivt for at udviklingslandene bliver inddraget og hørt i de internationale forhandlinger, konkret gennem multilaterale aftaler og konventioner og udvikling af formater og systemer, der er anvendelige for lande med svagere skatteadministrationer. Sortlistning af skattely En række skattely vil værge sig mod at sikre den nødvendige offentlige registrering af informationer og foretage en automatisk udveksling af skatteinformationer. De skal betragtes som internationale pariaer og sortlistes. USAs FATCA-aftaler har allerede vist sig nyttige. USA brugte trusler om strafafgift på investeringer i USA på 30% for banker, som ikke ville udlevere oplysninger om statsborgeres indestående i banker i en række skattely. Det medførte en hurtig villighed fra de pågældende banker. Derfor skal en sortlistning bygge på klare og objektive kriterier med sanktioner af en så stærk karakter, at det er formålstjenligt at indgå multilaterale aftaler. Derudover skal den indeholde præcise krav om registrering og offentliggørelse af oplysninger om f.eks. det egentlige ejerskab og krav om automatisk udveksling af informationer. EU Kommissionen taler for en sådan definition og sortlistning. Det er afgørende, at en sortlistning inddrager alle skattely, også når det drejer sig om europæiske skattely, f.eks. Hollands, Østrigs og Luxembourgs funktion som skattely, og oversøiske territorier som for eksempel Storbritanniens Cayman Island, British Virgin Islands og Bermuda. Også visse amerikanske delstater bør falde inden for definitionen af skattely indtil de ændrer praksis. Sanktioner kan tage udgangspunkt i muligheden for at have dobbelt-beskatningsaftaler med EU-lande. Men sanktioner bør også inkludere trussel om at afvise offentlige investeringer og indkøb fra selskaber og banker baseret i skattely. Det forekommer meningsløst at offentlige skatteyderpenge anvendes til indkøb fra selskaber, der systematisk unddrager sig skat eller ikke vil samarbejde om udveksling af skatteinformationer. Danmark bør arbejde for en sortlistning af skattely gennem at: Sortlistning af skattely og aktivt søge at etablere en koalition af lande startende med f.eks. Norge, Finland og Frankrig, der videre kan arbejde for en sortlistning gennem EU, OECD og globalt. 10
11 I EU med udgangspunkt i Kommissionens anbefalinger arbejde for en præcist og vidtgående definition af skattely som udgangspunkt for en sortlistning gældende for hele EU. Hvis dette blokeres af skattelylande som Luxembourg eller England skal Danmark arbejde for et forstærket samarbejde om sortlistning blandt de EU lande, der seriøst vil medvirke til at bremse skattefusk. Bruge sortlistningen til Investeringsfonden for Udviklingslandene (IFU) for at sikre, at IFU ikke støtter selskaber baseret i skattely eller med en aggressiv skatteunddragelsesstrategi, og have som et væsentligt kriterium for IFUs investeringer, at de støttede selskaber har en bæredygtig og fair skattestrategi. Derudover bør IFU helt stoppe med at investere gennem fonde baseret i skattely. Analysere muligheden for at etablere en dansk sortlistning fra offentlige indkøb af selskaber og banker baseret i skattely eller med selskabskonstruktioner eller transaktioner, der kun har til formål at reducere skatten. Et perspektiv på opgøret med den eksisterende model for selskabsbeskatning En indsats mod skattely kan medvirke væsentligt til at sikre en mere retfærdig og tidssvarende selskabsbeskatning. Den eksisterende model for beskatning af multinationale selskaber er forældet og på store områder reelt brudt sammen. Der er behov for en total nytænkning af systemet. Særlig for beskatning af selskaber baseret på immaterielle rettigheder som IT-selskaber og medicinalfirmaer viser koncerners globalt lave skatterater, at de systematisk kan unddrage sig skat. Som den engelske premierminister Cameron har sagt: Det er ikke okay, når du har et selskab, at du i stedet for at betale noget i skat nogle steder, så betaler du ikke skat nogen steder. 37 Den eksisterende model med udgangspunkt i fastlæggelse af transfer priser ud fra et armslængde princip er for nem at omgå for denne type selskaber. Men hovedproblemet er, at hele modellen for beskatning af multinationale koncerner bestående af op til flere tusind internt forbundne søsterselskaber er brudt sammen. Det giver i en globaliseret verden, hvor værdier med et tastetryk kan flyttes over grænser, ikke længere mening at søge at beskatte de enkelte søsterselskaber, som om de var selvstændige virksomheder. Alternativet hedder Unitary Taxation 38, der beskatter koncerner som det de er: Globalt forbundne enheder under et fælles ejerskab. Det vil betyde, at man tager udgangspunkt i en koncerns globale overskud, og derefter fordeler overskuddet til beskatning i lande efter nogle objektive kriterier for, hvor den reelle produktion og værditilvækst finder sted. Kriterierne kan tage udgangspunkt i arbejdspladser og løn, værdier inden for koncernen og salg. 39 Ikke mindst for udviklingslande vil en sådan model give en større skattebase. En selvstændig pointe med modellen er, at når det skattemæssige overskud er fordelt mellem de lande, som koncernen har aktiviteter i, kan de enkelte lande have forskellige skatterater for selskaber. OECD har med deres BEPS (Base Erosion and Profit Shifting) rapport fra februar 2013 startet en fundamental diskussion on beskatningsmodellen for multinationale selskaber Picciotti, S., Towards Unitary Taxation on Transnational Cooperations, Se nærmere i Sol Picciotto; Towards Unitary Taxation of Transnational Cooperations, TJN, December
12 Indtil der er gennemført en ny model for beskatning af multinationale selskaber, så bør multinationale selskaber aflægge regnskaber land for land, inklusiv skuffeselskaber i skattely, med oplysninger om skattebetalinger, arbejdspladser, overskud, salg til tredjeparter og andre centrale oplysninger, for at sikre indsigt i multinationale selskabers skattetænkning på tværs af grænser 40. EU s nyligt vedtagne Regnskabsdirektiv har taget et skridt mod at offentliggøre skattebetalinger for olie- og mineselskaber. EU s Kapitalkravs Direktiv for banker og finansielle institutioner har taget et større skridt mod land-for-land rapportering med betydeligt flere oplysningskrav end blot skattebetalingerne. Dette bør udbygges i oplysningskravene og udstrækkes til andre sektorer. Danmark bør arbejde for en nytænkning af beskatningsmodellen for multinationale selskaber gennem at: 1. Selvstændigt og i samarbejde med ligesindede lande inden for EU og OECD analysere mulighederne for at indføre unitary taxation for multinationale selskaber i EU og globalt. 2. Danmark bør støtte op om EU-kommissionen arbejde for implementering af Common Consolidated Corporate Tax Base, som bliver diskuteret i EU lige nu På kort sigt kræve fuld land-for-land rapportering for multinationale selskaber, der indebærer offentliggørelse af skattebetalinger samt yderligere finansielle informationer såsom overskud og antal ansatte. 4. Kræve land-for-land rapportering for selskaber, der får offentlige investeringer gennem feks. Investerings-fonde for Udviklingslandene (IFU). 40 TJN, Country by Country Reporting, Common Consolidated Corporate Tax base er et forslag fra EU kommissionen om en fælles regler for beskatning af multinational selskaber i stil med Unitary Taxation. For mere information: Presentation-to-Oireachtas-Finance-Committee-November-2012.pdf 12
Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS
Sæt en stopper for skattely: Hvad kan Danmark og EU gøre? Høring om skattely, Folketinget 13. april 2016 Lars Koch, International Chef Oxfam IBIS Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 170 Offentligt
Læs mereSkattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre?
Skattely og skattefusk - Hvad kan EU gøre? DEO, 4. september 2013 Lars Koch IBIS 1 Hvad er problemet? EU 7.500 milliard kroner mister EU årligt i tabte skatteindtægter $21-31 trillion gemt i skattely =
Læs mereIBIS Analyse Juni 2013 Lars Koch & Julie Halding
En ny model for skat på selskaber til gavn for udviklingslande. OECD rapport anerkender, at systemet for skat på selskaber er forældet og brudt sammen. I februar 2013 offentliggjorde Organisationen for
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs merePensionDanmarks skattepolitik udgør en del af den overordnede finansielle strategi for koncernen.
Skattepolitik Baggrund og ramme PensionDanmark forvalter i dag pensionsopsparinger for mere end 738.000 danske lønmodtagere og spiller en betydelig rolle som investor i både det danske og det internationale
Læs mereSkat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS
April 2011 IBIS Analyse Skat: En del af virksomheders samfundsansvar Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS En virksomhed kan ikke udøve en aggressiv skatteplanlægning, der reducerer skattebetalinger
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-26
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 30.4.2010 PE441.160v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 (PE441.159v01-00) om EU s holdning i forbindelse med G20-topmødet i Toronto AM\814973.doc PE441.160v01-00
Læs mereIBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely?
IBIS Analyse Februar 2011 IFU s investeringer i udviklingslandene Afsporet til skattely? Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Den nye danske udviklingsstrategi lægger sig med fokusområdet
Læs mereTak for muligheden for at tale til denne høring. Nu er dobbeltbeskatningsoverenskomster
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 642 Offentligt BUDSKABSNOTITS Folketingets Skatteudvalgs høring om Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster Onsdag den 29. april
Læs mere9452/16 ef/bmc/ef 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 25. maj 2016 (OR. en) 9452/16 FISC 85 ECOFIN 502 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 25. maj 2016 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl.
Læs mereSamråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S) og Peter Hummelgaard Thomsen (S).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 427 Offentligt [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] 21. april 2016 Samråd i SAU den 28. april 2016 Spørgsmål Å-Ø stillet efter ønske fra Jesper Petersen
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget og Skatteudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 26. maj 2015 Skatteunddragelse
Læs merePOLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK
POLITIKUDSPIL: EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK EU FORREST I KAMPEN MOD SKATTEFUSK Skatteunddragelse og skatteplanlægning er ikke et nyt problem, men med den globale økonomi og den teknologiske udvikling
Læs mereAftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,
Læs mere- Tale til besvarelse af spørgsmål A, B og C den 14. december 2017
Skatteudvalget 2017-18 L 63 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 7. december 2017 J.nr. 2017-5651 Kontor: International koordinering Samrådsspørgsmål A, B og C - Tale til besvarelse af spørgsmål A,
Læs mereIBIS Analyse December 2009
IBIS Analyse IBIS Analyse December 2009 Gennemsigtige virksomhedsregnskaber giver penge til udvikling Af: Sarah Kristine Johansen, Politikmedarbejder IBIS Resumé En ændring af virksomhedernes regnskabspraksis,
Læs merePolitik for skat for unoterede investeringer i ATP Koncernen
Områdeansvarlig: BF Erstatter politik af: 1. januar 2018 Gældende fra: 1. januar 2019 Politik for skat for unoterede investeringer i ATP Koncernen Indhold 1. Baggrund, formål, anvendelsesområde og strategiske
Læs mere8792/16 gng/top/ipj 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. maj 2016 (OR. en) 8792/16 FISC 73 ECOFIN 383 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling)/rådet
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 1. februar 2016 Kommissionens nye skattepakke og aktuelle
Læs mereØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN. Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del Bilag 203 Offentligt ØGET ÅBENHED I SKATTERÅDGIVNINGEN Charlotte Jepsen, adm. direktør, FSR danske revisorer Maj 2017 AGENDA a. Det reelle problem b. Skattely vs aggressiv
Læs mere600 Billion and Counting
600 Billion and Counting Why High Tax Countries Let Tax Havens Flourish Thomas Tørsløv, Ludvig Wier and Gabriel Zucman 05/03/2018 2 Hvad snakker vi om i dag? Multinationale selskaber, der flytter deres
Læs mere3. For at opnå dette foreslår Kommissionen tiltag i meddelelsen med henblik på at: øge udvekslingen af oplysninger om de reelle ejere
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. oktober 2016 (OR. en) 12670/1/16 REV 1 FISC 141 ECOFIN 846 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters
Læs mere14166/16 lma/lao/hm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. november 2016 (OR. en) 14166/16 FISC 187 ECOFIN 1014 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 8. november 2016 til: delegationerne
Læs mereAfrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé
Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Rapport - resumé 6. november 2014 Afrapportering fra den tværministerielle task force mod skattely - resumé Indhold 2 Indhold Resumé...
Læs mereEU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE
16. februar 2006 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: EU-SKATTEPAKKE TÆT PÅ VEDTAGELSE Skattepakken, der ifølge en tidligere EU-beslutning skal vedtages samlet, omfatter tre bestanddele:
Læs mereRegeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.
Læs merePotentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 155 Offentligt Potentielle udviklingspolitiske udfordringer ved indgåelse af DBOer med lav-og mellemindkomstlande Hannah Brejnholt Tranberg Politisk rådgiver, Mellemfolkeligt
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - C(2018) 1650 final.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. marts 2018 (OR. en) 7421/18 FISC 152 ECOFIN 278 DIGIT 49 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 22. marts 2018 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU,
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave
Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del Bilag 253 Offentligt Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(206)0253 Nedsættelse af et undersøgelsesudvalg til undersøgelse af påstande
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461
Læs mereHermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 24 final - BILAG 1 og 2.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5637/16 ADD 1 FISC 8 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren
Læs mereSÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service
SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA A8-0170/3. Ændringsforslag
20.3.2019 A8-0170/3 3 om økonomisk kriminalitet, skatteunddragelse og skatteundgåelse Henvisning 23 der henviser til traktatbrudsprocedurerne mod 21 medlemsstater for ikke at have eller kun delvist at
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig
Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets
Læs mereSupplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet
Læs mereKapitalflugt. Handel, udvikling og skat. produceret af skattegruppen i Ibis Aarhus 2013
Handel, udvikling og skat Kapitalflugt Indledende om IBIS 2 Kapitalflugt 2 Indledende 2 Hvad er kapitalflugt? 3 Hvordan foregår kapitalflugt? 4 Skattely - hvad er det? Og hvad er deres rolle i kapitalflugt?
Læs mereGRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 271 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 8. juli 2013 Proces og Administration Mhh GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens forslag
Læs mereEt åbent Europa skal styrke europæisk industri
Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning
Læs mereL 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem
Page 1 of 11 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 15 Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. juni 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0065 (CNS) 8214/2/15 REV 2 FISC 34 ECOFIN 259 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereDER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE
DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne
Læs mereSkattemyndighedernes kontrol af multinationale selskaber
Skattemyndighedernes kontrol af multinationale selskaber -Et kort overblik Thomas Rasmusen Tørsløv (Baseret på forskning i samarbejde med Ludvig Wier og Gabriel Zucman) 06/04/2018 2 Hvad jeg vil tale om:
Læs mereVIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS. Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun
VIRKSOMHEDERS UDFORDRINGER MED BEPS Anders Oreby Hansen, Bech-Bruun Hvad er BEPS? Base Erosion and Profit Shifting (BEPS): Formålet med BEPS er et internationalt samarbejde om at lukke skattehuller. Fokuspunkter
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information
Læs mere01 Nov - 07 Nov Poll results
Folkehøring om fremtidens EU 01 Nov - 07 Nov 2018 Poll results Afstemning Table of contents Afstemning (1/12) Klima og miljø: Hvilket af følgende udsagn er vigtigst for dig? Du må kun vælge et udsagn.
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den KOM(2011) 685 endelig
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 25.10.2011 KOM(2011) 685 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG, REGIONSUDVALGET
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. januar 2016 (OR. en) 5640/16 FISC 11 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 28. januar 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne
Læs mereANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark
Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,
Læs mereDanmark går glip af udenlandske investeringer
Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
BEK nr 1304 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1803 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om land
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 137 Offentligt Grund og nærhedsnotat 3. marts 2016 J.nr. 16-0115195 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration Forslag til Rådets
Læs mereSpørgsmål O Giver Paradise Papers ministeren anledning til at foretage sig yderligere på skatteområdet, og vil ministeren
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt 30. november 2017 J.nr. 2017-7657 Kontor: PES, P&A, K&U og International Koordinering Samrådsspørgsmål O, P, Q og R - Tale til
Læs mereA8-0317/22
18.11.2015 A8-0317/22 22 Marco Zanni, Marco Valli, Rolandas Paksas, David Coburn Punkt A a (nyt) Aa. der påpeger, at de luxembourgske myndigheder på intet tidspunkt har anfægtet eller protesteret mod denne
Læs mereKlaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010. SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010
Klaus Okholm Transfer pricing i Danmark anno 2010 SkatteAkademiet Transfer Pricing i Danmark anno 2010 P w C Meningsundersøgelse Hvad er Transfer Pricing? TP anno 2010 PricewaterhouseCoopers Slide 3 Hvad
Læs mereA8-0134/ Forslag til direktiv (COM(2016)0687 C8-0464/ /0339(CNS))
20.4.2017 A8-0134/ 001-042 ÆNDRINGSFORSLAG 001-042 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Olle Ludvigsson Hybride mismatch med tredjelande A8-0134/2017 (COM(2016)0687 C8-0464/2016 2016/0339(CNS)) 1 Betragtning
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
Europa-Parlamentet 2014-2019 Udviklingsudvalget 2016/0107(COD) 9.3.2017 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget og Retsudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juni 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0138 (CNS) 10582/17 ADD 1 FISC 149 ECOFIN 572 IA 115 FORSLAG fra: modtaget: 22. juni 2017 til: Jordi AYET
Læs mereGrund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG
Europa-Parlamentet 2014-2019 Det Særlige Udvalg om Afgørelser i Skattespørgsmål og Andre Foranstaltninger af Lignende Art eller med Lignende Virkning (TAXE 2) 14.6.2016 2016/2038(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 542-548
Læs mereA8-0326/ Skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen
18.11.2016 A8-0326/ 001-022 ÆNDRINGSFORSLAG 001-022 af Økonomi- og Valutaudvalget Betænkning Emmanuel Maurel A8-0326/2016 Skattemyndighedernes adgang til oplysninger indberettet i henhold til hvidvaskreguleringen
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-16
.. EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2010/2102(INI) 06.10.2010 ÆNDRINGSFORSLAG 1-16 Sirpa Pietikäinen (PE448.751v01-00) Skat og udvikling - samarbejde med udviklingslandene om god
Læs mereIBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1
IBIS Analyse IBIS Analyse Oktober 2009 Massiv kapitalflugt fra udviklingslandene 1 Hvert år forsvinder mellem 850 og 1000 milliarder USD 2 illegalt ud af udviklingslandene, hovedsageligt ved at multinationale
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 119 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talepapir Det talte ord gælder A1 Anledning: Samråd i SAU 6. november 2014
Læs mereVi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013
Vi giver med en hand og tager med den anden: Europas rolle i skatterelateret kapitalflugt fra udviklingslande 2013 Uddrag fra rapport koordineret af Eurodad Vi giver med den ene hånd og tager med den anden:
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 L 23 Bilag 5 Offentligt TEKNISK GENNEMGANG AF L23 - SELSKABSLOVEN OG ÅRSREGNSKABSLOVEN BAGGRUND FOR FORBUDDET MOD KAPITALEJERLÅN Det er forbudt for kapitalselskaber
Læs mereKAMPEN MOD INTERNATIONAL SKATTEFLUGT I SKATTEPOLITISK BELYSNING
KAMPEN MOD INTERNATIONAL SKATTEFLUGT I SKATTEPOLITISK BELYSNING TAX TALK CBS GRÅZONER I INTERNATIONAL SKATTEKONTROL TIRSDAG D. 29. MAJ 2018 KL. 17.00 TIL 17.25 INTERNATIONAL SKATTEFLUGT ER DET ET REELT
Læs mereKOMMISSIONENS HENSTILLING. af 6.12.2012. om aggressiv skatteplanlægning
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.12.2012 C(2012) 8806 final KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning DA DA KOMMISSIONENS HENSTILLING af 6.12.2012 om aggressiv skatteplanlægning
Læs mereKampen mod den Globale Ulighed
Kampen mod den Globale Ulighed I de seneste par år, er der kommet en stigende fokus på den galoperende ulighed, både i Danmark og i resten af verden. Det er særligt den franske økonom Thomas Piketty og
Læs mereSkats Aktivitetsplan for 2014. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Skats Aktivitetsplan for 2014 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Hvert år udarbejder Skat en plan for årets aktiviteter. Her kan privatpersoner og virksomheder orientere sig om Skats planlagte
Læs mereJyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely
PRESSEMEDDELELSE Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 89 89 89 (Omstilling) jyskebank@jyskebank.dk www.jyskebank.dk Jyske Bank tilbageviser beskyldninger i DR-udsendelse om skattely DR1 bringer
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereSudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark
IBIS Analyse juli 2011 Sudans gæld - en lukrativ forretning for Danmark Af: Jens Mattias Clausen og Lars Koch Sudans eksterne gæld er på $38 milliarder dollars svarende til 57 % af landets samlede BNP.
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereEuropaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt
Europaudvalget 2007 2804 - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 1 ad Rådsmøde nr. 2804 - Økofin af 7. juni 2007 28.
Læs mereSKATTEMÆSSIGT HJEMSTED OG ENHEDENS EGENERKLÆRING
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED OG ENHEDENS EGENERKLÆRING I henhold til lovgivningen om udveksling af finansielle kontooplysninger i forbindelse med skattesager (FATCA (Foreign Account Tax Compliance Act) og CRS/DAC2
Læs mereEN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU
18. november 2005/AV Af Anita Vium Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: EN FÆLLES KONSOLIDERET SELSKABSSKATTEBASE I EU Kommissionen iværksatte sidste år et ambitiøst udvalgsarbejde, der skal munde ud i
Læs mereBetænkning. Til lovforslag nr. L 15 Folketinget Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. november over
Til lovforslag nr. L 15 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. november 2009 Betænkning over Forslag til lov om indgåelse af protokoller om ændring afdobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereForslag til RÅDETS DIREKTIV
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.6.2013 COM(2013) 348 final 2013/0188 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2011/16/EU for så vidt angår obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger
Læs mereDANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING
13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads
Læs mereDirekte investeringer Ultimo 2014
Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter
Læs mere15445/17 kmm 1 DG G 2B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 5. december 2017 (OR. en) 15445/17 FISC 346 ECOFIN 1092 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 15175/17
Læs mereTalepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 12.11.2014 2014/2144(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om årlig skattebetænkning (2014/2144(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Eva Kaili PR\1039468.doc
Læs mereDANMARKS NATIONALBANK 12.
STATISTIK DANMARKS NATIONALBANK 12. O K T O B E R 2 1 8 DIREKTE INVESTERINGER, BEHOLDNINGER, 217 Fjerde år i træk med fremgang i direkte investeringer For fjerde år i træk var der fremgang i de direkte
Læs mereSamlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - Bilag 216 Offentligt 7. maj 2019 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 17. maj 2019 1) Forslag om punktafgiftspakke KOM(2018)346, KOM(2018)349 og KOM (2018)341 2)
Læs mere"BILAG IV KENDETEGN Der må kun tages hensyn til de generelle kendetegn i kategori A og de særlige kendetegn i kategori B og stk. 1, litra b), nr. i),
"BILAG IV KENDETEGN Der må kun tages hensyn til de generelle kendetegn i kategori A og de særlige kendetegn i kategori B og stk. 1, litra b), nr. i), [...] samt litra c) og d), i kategori C, hvis "kriteriet
Læs mereEt liv med rettigheder?
Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:
Læs mereB8-0551/2018 } B8-0552/2018 } RC1/Am. 8
B8-0552/2018 } RC1/Am. 8 8 Betragtning F a (ny) Fa. der henviser til, at det i 2016 blev afsløret, at de danske skattemyndigheder havde undladt at reagere på en lang række advarsler om, at udenlandske
Læs mereSUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0348 Bilag 2 Offentligt Notat J.nr. 13-0189237 Den 7. januar 2013 Proces og Administration ABL SUPPLERENDE GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens
Læs mereHandel med forfalskede og piratkopierede varer:
Handel med forfalskede og piratkopierede varer: KORTLÆGNING AF DE ØKONOMISKE VIRKNINGER April 2016 SAMMENFATNING Denne undersøgelse giver en opdateret analyse af den virkning, som varemærkeforfalskede
Læs mereEn ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely
- 1 En ny lovpakke til imødegåelse af anvendelse af skattely Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen www.v.dk En ny skattely -pakke skal på forskellig måde
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereStabile selskabsskatteindtægter i Danmark til trods for lavere sats
Stabile selskabsskatteindtægter i Danmark til trods for lavere sats Selskabsskatten i Danmark indbringer i dag stort set samme provenu (målt i procent af BNP) som for år siden til trods for betydelige
Læs mere13352/1/18 REV 1 dr/dr/ipj 1 ECOMP.2.B
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 31. oktober 2018 (OR. en) 13352/1/18 REV 1 FISC 423 ECOFIN 949 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet
Læs mereEnkeltmandsselskaber med begrænset ansvar
Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at
Læs mereDanske investorer skal have endnu bedre vilkår
2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen
Læs mere