Unges gæld stiger. 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten. 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges gæld stiger. 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten. 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner"

Transkript

1 Finansrådets Nyhedsbrev nr. 2 februar 2009 INDHOLD 1 Unges gæld stiger 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner 4 Banker advarer mod netangreb 5 Kapitalbegreber og kreditpakken 6 Spotlys på internationalt studiemiljø 6 Ny topskat udvandes på fem år 7 Afgift medfører færre jobs og færre udlån 7 Rente fastsættes ud fra omkostninger og risiko 8 Ny nordisk forening for børsmæglere 8 Banker skal oplyse om provision 8 Unge klar til EBG Unges gæld stiger AF KONTORCHEF NICHOLAS FALCK LUND, FINANSRÅDET Ny analyse fra Finansrådet viser, at unges gæld til forbrug i forhold til indkomst er steget de seneste ti år. Men gælden holder sig stadigt på et lavt niveau. Det er særlig unge i hovedstadsområdet, der låner. Unge med studentereksamen har mindst gæld. Unges gæld er stigende, men ligger stadig på et relativt lavt niveau. Det viser en analyse Finansrådet har gennemført. Beregninger på gruppen af unge fra 18 til 20 år uden ejerbolig viser, at denne gruppe har øget sin gæld over perioden Analysen viser blandt andet, at: Mens de unge i 1995 havde en gæld, der udgjorde under 10 pct. af deres indkomst (gældsratio), lå gælden i 2006 på ca. 15 pct. af ind-komsten. For 18-årige uden ejerbolig var gælden i gennemsnit kr., mens den for 19- og 20-årige lå på henholdsvis kr. og kr. i Gældens størrelse er generelt uafhængig af uddannelses niveau. Dog har unge med en færdiggjort gymnasial uddannelse et gældsniveau, der kun er 2/3 af gennemsnittet.

2 Unge i Region Hovedstaden har generelt større gældsniveau sammenholdt med unge i resten af landet også når man korrigerer for forskelligt uddannelsesniveau. Sammenlignet med alle voksne danskere uden ejerbolig er gældsniveauet for de unge dog forholdsvis lavt. Mens de unge havde en gældsratio på ca. 15 pct. i 2006, lå den på ca. 44 pct. for alle uden ejerbolig under ét. Analysens resultater I undersøgelsen er der som nævnt valgt at se bort fra de få unge, der ejer egen bolig. Det skyldes, at en stor boliggæld modsvares af en boligformue, der samlet betyder, at billedet mudres. Ved at holde fokus på det store flertal af ikke-boligejere er der kun tale om lån til forbrug. Her er bl.a. tale om forbrugslån, kassekreditter, hurtiglån mv., der kan være brugt på for eksempel rejser, elektronik, tøj, musik, omkostninger i forbindelse med studiestart osv.. Samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje, at gruppen af 18- til 20-årige er en meget heterogen gruppe selv når boligejere sorteres fra. Indkomstforskellene er store, da nogle arbejder fuld tid, mens flertallet er under uddannelse. Nogle bor stadig hjemme, mens andre er udeboende i for eksempel lejebolig eller på kollegium. Analysen viser, at danske 18-årige uden ejerbolig i 2006 havde en gæld på kr. i gennemsnit. Til sammenligning havde de 19-årige i gennemsnit en gæld på kr., mens de 20-årige havde kr. i gæld. (Her er tale om årets priser, red.). Analysen har fokus på gæld i forhold til indkomst, dvs. gældsratioen, da gældens niveau i sig selv ikke er interessant, når man betragter en længere periode. Inflation betyder, at værdien af såvel gæld som indkomst udhules over tid. Samtidigt er en stigende gæld i sig selv ikke problematisk, hvis den følges af en tilsvarende indkomstfremgang. Men hvis gældsniveauet stiger mere end indkomstniveauet dvs. at gældsratioen stiger så bliver man mere sårbar over for indtægtstab, ændringer i renteniveau mv. I lyset af den nuværende lavkonjunktur er det absolut relevante overvejelser. Beregninger viser, at de unges samlede gæld i forhold til den samlede indkomst er steget med 64,8 pct. i årene 1995 til Gennemsnitligt er denne gældsratio steget fra 8,8 pct. i 1995 til 14,6 pct. i 2006, jf. figuren. Gældsratio - unge årige uden ejerbolig 16,00% 16,00% 14,00% 14,00% 12,00% 12,00% 10,00% 10,00% 8,00% 8,00% 6,00% 6,00% 4,00% 4,00% 2,00% 2,00% 0,00% 0,00% Kilde: Lovmodeldata og egne beregninger Gælden falder uden for hovedstaden Det er på baggrund af data analyseret, om uddannelse eller bopælsregion har betydning for unges gældsratio. Resultaterne viser, at gældsratioen falder, når man betragter unge uden for Region Hovedstaden. Den gennemsnitlige unge dansker har en indkomst på ca kr. og en gæld på ca kr. Med udgangspunkt i en sådan gennemsnitlig ung dansker, viser beregninger, at unge i Region Sjælland vil have en gældsratio på 14,4 pct. sammenholdt med en tilsvarende person i Region Hovedstaden (14,6 pct.) Det svarer til en gæld, der er ca kr. lavere i forhold til en ung i Region Hovedstaden. Tilsvarende vil en ung i Region Syddanmark have en gæld der er kr. lavere end Region Hovedstaden, mens de tilsvarende tal for henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland er henholdsvis kr. og kr. De nordjyske unge har dermed den relativt laveste gældsratio. Tilsvarende viser beregningerne, at ældsratioen generelt ikke er afhængig af højest fuldførte uddannelse. Dog betyder en gymnasial uddannelse, at gældsratioen falder med ca. 4 pct. i gennemsnit i forhold til unge uden gymnasial uddannelse. Gæld følger konjunkturer Forklaringer på den relativt stigende gældsætning blandt unge førstegangslånere kan være mange. For eksempel kan der være tale om en generel holdningsændring i denne aldersgruppe. Meget kunne dog tyde på, at den generelle konjunkturudvikling også har væsentlig betydning. Således så man en konstant gældsratio under sidste lavkonjunktur i Det kunne tyde på, at førstegangslånernes gældsratio også de kommende år vil ligge fladt Uanset forklaring er det imidlertid en tendens, der betyder, at det er stadigt vigtigere, at unge sikres såkaldt finansiel forståelse, der øger de unges evne til at holde styr på egen økonomi. Jo mere der lånes jo vigtigere er det at sikre sig, at man låner under bedst mulige vilkår. En undersøgelse fra Pengeog pensionspanelet, hvor de adspurgte er 18 til 25-årige, viser imidlertid, at det er under halvdelen af de unge, som kender begrebet ÅOP Årlige Omkostninger i Procent. Et begreb som er helt afgørende, når lån skal vurderes. 2 KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Skattekommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning, men der er brug for en mere gennemgribende reform. Tab ikke fokus i Skattedebatten Den foreslåede nedsættelse af topskatten og fjernelse af mellemskatten vil have en gavnlig effekt på arbejdsudbudet og modvirke den faldende arbejdsstyrke i de kommende år. Men mange vil desværre fortsat opleve en høj skattemur, hvor den øverste marginalskat træder ind. Skattekommissionens udspil er derfor langt fra så effektivt, som en skattereform i den størrelsesorden kunne være. Politikerne står med den kommende skattereform foran en stor opgave og en stor chance. En chance der ikke må spildes. Det gælder derfor om ikke at tabe fokus i skattedebatten, og det gælder om at huske på, at det ypperste formål med den kommende skattereform er at sikre arbejdskraft og dermed vækst og velstand i Danmark. Det opnås alene ved ét helt centralt element nemlig en reduktion af den meget høje marginalbeskatning i Danmark. Skattekommissionens udspil har gode pointer men er i høj grad et kompromisl med betydelige kortsigtede fordelingspolitiske hensyn. Uagtet at de fordelingspolitiske hensyn er vigtige, så bør politikerne komme ud over den debat, der drejer sig om, hvem der i kroner og øre får mest ud af en skattereform. Skal man lave en skattereform, der øger udbuddet af arbejdskraft, undgås det ikke, at de der nu en gang betaler langt mest i skat også vil få den største nedgang i skattebetalingen. Med 1/3 af det samlede beløb sat af til en reduktion af de højeste marginalskatter og 2/3 sat af til at give lettelser i bunden af skalaen tager Skattekommissionen således kun det første spæde skridt. Det er den ene tredjedel, der gives som sænkning af de højeste marginalskatter, der bidrager med hovedparten af stigningen i arbejdsudbuddet. Slækkes ambitionerne på det punkt, undergraves de gavnlige effekter af skattereformen. Og det er muligt inden for de økonomiske rammer af Skattekommissionens udspil at lave en langt smartere skattereform med en væsentlig større samfundsgavnlig effekt ved at holde fokus på de højeste marginalskatter. Det vil på sigt sikre et langt bedre grundlag for at opretholde velfærdssamfundet med positiv virkning for især den svageste del af befolkningen. Det helt afgørende er nemlig som Kommissionen selv påpeger at vi kan klare os i den internationale konkurrence om arbejdskraften. Forsidefoto: Stockxpert.com KAPITAL NYT Februar 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), Web-master Jan Lerbjerg Nielsen, Layout Maja Blarke, Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN NR. 2 FEBRUAR

4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner AF KONTORCHEF NICHOLAS FALCK LUND, FINANSRÅDET Et nyt lovforslag om betalingstjenester har gode intentioner, men skader danske bankers konkurrenceevne Den 28. januar 2009 fremlagde Økonomi- og erhvervsmister Lene Espersen forslag til lov om betalingstjenester for Folketinget. Med lovforslaget implementeres et EU-direktiv, der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU, og derved muliggøre at arbejdet med at oprette et indre marked for betalingstjenester kan fuldføres. Finansrådet støtter intentionen om en harmonisering af det indre marked for betalinger. Mange forskellige nationale regler gør det nemlig besværligt for både kunder og banker at bevæge sig over landegrænserne. Hvis kunderne ikke tør bruge banker i andre lande, fordi de er usikre på deres rettigheder, skader det konkurrencen. Set fra udbydernes side udgør 27 forskellige lovgivninger en betydelig barriere, der skader konkurrencen. Intentioner følges ikke til dørs Desværre er de gode intentioner ikke fulgt til dørs. Der er i direktivet på ikke mindre end 23 områder givet de enkelte medlemslande mulighed for at fravige direktivets bestemmelser. Dertil kommer, at det danske lovforslag fastlægger et anvendelsesområde, der er udvideti forhold til det anvendelsesområde, der er fastlagt i EU-direktivet. Den danske lovgivning går således videre end direk-tivet, hvilket er til skade for danske bankers konkurrenceevne. Konsekvensen er, at de enkelte EU-lande vil implementere direktivet på forskellig måde. Det betyder, at kunderne fortsat ikke har de samme rettigheder i alle EUlande, samt at bankerne og andre betalingstjeneste-udbydere fortsat skal sætte sig ind i 27 forskellige lovgivninger. Dermed er et meget væsentligt formål med betalingstjenestedirektivet ikke opnået. Store administrative byrder Lovforslaget medfører meget store implementeringsomkostninger for danskerne skønsmæssigt i størrelsesordnen af 500 millioner kroner. Den største administrative byrde består i, at bankerne hver især skal gennemgå og tilrette samtlige aftaler, der har relation til betalingstjenester og betalingskonti, for at sikre at aftalerne lever op til lovens krav. Det skønnes, at der i dag er over 20 millioner aftaler, der berøres af betalingstjenesteloven. Dertil kommer de ressourcer, der skal anvendes til at tilrette bankernes it-systemer. Det er en høj pris at betale for implementeringen af et direktiv, der ikke lever op til sit formål. Banker advarer mod netbankangreb Flere danske banker har advaret kunderne mod et netbankangreb og præventivt spærret for netbankadgangen. Det er sket for at forhindre it-kriminelle i at misbruge stjålne netbankoplysninger til at overføre penge fra kontoen danskere skønnes at være berørt af angrebet. Angrebet gik ud på, at de kriminelle placerede et spionprogram på kundens pc og derved fik adgang til alt på kundens pc, herunder også adgangskoder og passwords til netbanken. Indtil videre er der kun konstateret ét tilfælde, hvor det er lykkedes de it-kriminelle at gennemføre et netbanktyveri som følge af angrebet. Netbanken blev godt nok spærret præventivt af banken, men kunden fandt efterfølgende ud af, at et net-bankindbrud var gennemført to timer inden spærringen. Pengene var overført til en konto i en anden dansk bank, hvor en mellemmand et såkaldt muldyr havde hævet beløbet i kontanter og via Western Union sendt pengene ud af landet til de formentlig russiske bagmænd. Sagen er anmeldt til politiet, der også har fået oplysning om, hvem der har været muldyr i sagen. Dette er i øvrigt det typiske billede. De personer, der med løfter om let tjente penge lokkes til at fungere som muldyr, opdages altid. Om det lykkes at finde frem til bagmændene er mere tvivlsomt. De it-kriminelle udnytter sikkerhedshuller i uopdaterede systemer og software til at få spionprogrammet ind på kundens pc. En løbende opdatering af programmerne på computeren er derfor det bedste værn mod netbankindbrud. Det er ikke til at komme udenom, at en løbende opdatering af programmer er en smule besværlig. Men har man først prøvet at få en virus, der ødelægge alle data på ens pc, eller fået et spionprogram, der kun kan fjernes ved reinstallation, så ved man, at det er det langt mere tidskrævende end at bruge 5 minutter ekstra engang i mellem. På opdaterdinpc.dk kan man få tjekket, om programmerne på pc en er opdaterede. bmi 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Kapitalbegreber og kreditpakken AF KONTORCHEF LENE ANDERSEN OG KONTORCHEF POUL KJÆR, FINANSRÅDET Med vedtagelsen af kreditpakken blev danskerne introduceret for nye begreber som hybrid kernekapital, basiskapital, ansvarlig kapital og solvensprocenter Et sædvanligvis sjældent anvendt begreb hybrid kernekapital var pludselig på alles læber i forbindelse med den nye kreditpakke. Men hvad er hybrid kernekapital egentlig for en størrelse? Grundlæggende er hybrid kernekapital et lån. Hybrid kernekapital skal i lighed med andre lån som udgangspunkt forrentes og tilbagebetales. Hybrid kernekapital kan bruges af en bank til at dække tab, hvis bankens egenkapital er tabt. Løbetiden på hybrid kernekapital er med andre ord ikke fast. Hvis en bank ikke har frie reserver (fx ikke har overført overskud), skal hybrid kernekapital ikke forrentes, og dermed kan hybrid kernekapital sammenlignes med et meget likvidt lån. Som følge af kreditpakken, som folketinget vedtog 3. februar, kan staten yde lån til banker i Danmark i form af hybrid kernekapital. Konstruktionen i form af hybrid kernekapital/et likvidt lån hænger godt sammen med tankesættet i de nye kapitaldækningsregler: Basel II I 2007 blev det et lovkrav for danske banker at anvende nye kapitaldækningsregler (Basel II). Tankesættet bag de nye regler er, at bankerne mere præcist skal sætte kapital til side i forhold til de risici, de påtager sig for eksempel risikoen for tab på udlån eller ved handel med værdipapirer. Alle solvente banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter kan søge om statslige kapitalindskud under kreditpakken. Om en bank er solvent eller ej måles ved hjælp af bankens solvensprocent. Solvensprocenten er et udtryk for en banks evne til at modstå tab. Solvensprocenten afspejler således en banks kapitalbuffer i forhold til de aktiver og dermed risici, som banken løber. En banks risikovillighed og mulighed for udlån er derfor direkte afhængige af adgang til kapital. Solvensprocenten beregnes som kernekapital og supplerende kapital samlet kaldet basiskapital eller ansvarlig kapital sat i forhold til de risikovægtede aktiver. Bankernes solvensprocent skal ifølge lovgivningen minimum være 8 procent. Den supplerende kapital må højst udgøre 50 procent af basiskapitalen, hvilket understreger, at det er adgang til kernekapital, der er centralt for bankernes virke. Kernekapital består af egenkapital og blandt andet hybrid kernekapital. Supplerende kapital består primært af sikker lånekapital, hvor renten for eksempel kan udskydes eller hovedstolen nedskrives. Supplerende kapital vurderes at være af en anelse dårligere kvalitet end kernekapital. God konstruktion Finansrådet er tilfreds med, at kreditpakken blev en hybrid kernekapital konstruktion, som det også kendes fra andre lande. Hybrid kernekapital er netop den type kapital, som bankerne har sværere adgang til under den finansielle uro, fordi risikovilligheden i markedet er lavere. Det er forventningen, at kreditpakken kan sikre, at der af den årsag kan undgås en kreditklemme, hvor erhvervskunder og privatkunder ikke kan få udlån. Som led i kreditpakken skal Finanstilsynet mindst en gang om året gennemgå en banks solvensbehov. Det gælder for alle banker, med undtagelse af de allermindste. En banks solvensbehov er først og fremmest et udtryk for de specifikke risici en bank påtager sig hvor kreditrisikoen normalt og for de fleste banker har vist sig at være langt den største risiko. Men en banks solvensbehov er også et udtryk for en banks individuelle planer og strategier som banken har for sin fremtid. Hvis en bank for eksempel er meget eksponeret mod lån med pant i fast ejendom, vil denne koncentrationsrisiko blive fanget i opgørelsen at solvensbehovet. Et andet væsentligt eksempel på et element, der indgår i denne opgørelse er stresstests af risici, dvs. tests af forskellige fremtidsscenarier for en banks udvikling eller en mere makroøkonomisk/ markedsmæssig udvikling. Krav om 12 % kernekapital Når en bank har opgjort de forskellige elementer, vurderes niveauet for solvensbehovet. Solvensbehovet beregnes relativt i forhold til de risikovægtede aktiver og det er derfor en procent (som nævnt ovenfor skal minimumskravet på 8 procent være opfyldt). Finanstilsynet har ligeledes mulighed for at pålægge en bank et højere niveau, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er basis for det. I relation til kreditpakken er det valgt, at bankerne skal have en kernekapitalprocent på 12 % inklusiv den hybridkapital, de tilføres via pakken. Det bemærkes, at et højt individuelt solvensbehov ikke nødvendigvis er et udtryk for, at en bank har påtaget sig høje risici. Det skyldes, at der ligeledes indgår strategiske planer i vurderingen. Som eksempel kan nævnes, at hvis en bank ønsker at fusionere, vil det være en del af bankens solvensbehov (opgørelse). NR.1 2 MARTS FEBRUAR

6 Spotlys på internationalt studiemiljø Finansrådet og Københavns Universitet indgår en aftale om et sponsorat på kr. til en international studiemiljøpris som et led i en ny samarbejdsaftale. Studiemiljøet har høj prioritet på KU. Vi har allerede oprettet nye studiepladser og udrullet trådløst net. Den brede studiemiljøsatsning fortsætter, men vi vil gerne sætte et særligt fokus på det internationale studiemiljø. Det giver aftalen med Finansrådet mulighed for, siger prorektor Lykke Friis. Udenlandske studerende lever nærmest i et parallelsamfund ; uden den store kontakt med danske medstuder- ende. Det svækker ikke alene deres læringsmuligheder, men også deres generelle indtryk af Danmark. Samtidigt går danske studerende glip af de mange forskellige fordele lige fra sprog til venskaber som opstår, når nationaliteterne blandes, udtaler Lykke Friis. Prisen bliver uddelt første gang til Københavns Universitets årsfest til november, og den gives til en medarbejder, studerende eller et fakultet på universitetet, der har gjort en særlig indsats for at forbedre det internationale studiemiljø. Pengene går til at gennemføre en idé eller til at udbrede en allerede påbegyndt forbedring, fx inden for vejledning, information, undervisning eller sociale arrangementer. Vi er glade for at rette lyset mod studiemiljøet. Samtidig ser vi frem til en god dialog med Københavns Universitet om forskning og uddannelse. Den finansielle sektor vil fastholde og udbygge sin position i den internationale elite, og her er viden og kompetencer afgørende, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz. Samarbejdsaftalen udspringer af fælles interesser, og overordnet er formålet at udvikle et godt samspil mellem danske banker og Københavns Universitet. Parterne er enige om, at bedre evne til at tiltrække og fastholde dygtige studerende og vidensarbejdere er en forudsætning for, at Danmark kan blive en metropol for forskning, uddannelse og et vidensbaseret erhvervsliv. cmi/lsg Ny topskat udvandes på under fem år Indenfor en fem-årig periode kan skattekommissionens forslag til en ny topskattegrænse være udvandet. Det viser beregninger fra Finansrådet. Skattekommissionens forslag til en skattereform indeholder et forslag om at hæve topskattegrænsen med kr og dermed reducere antallet af topskattebetalere. Men antallet vil meget hurtigt være tilbage på det nuværende niveau, hvor 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler topskat. Finansrådets beregninger på lovmodellen viser, at topskattegrænsen efter blot fem til seks år være overhalet af den generelle indkomstudvikling for gruppen af skattebetalere, der ligger tæt på grænsen for, hvornår de skal betale topskat. Dvs. hæves loftet i 2010, vil vi i senest i 2016 skulle starte forfra med en ny reform for at undgå den ulykkelige situation, hvor alt for mange rammes af en af verdens højeste beskatninger, siger kontorchef i Finansrådet Niels Storm Stenbæk. Der er derfor behov for at sætte ind i langt større omfang end foreslået af skattekommissionen. Der er to løsninger. Enten hæves topskattegrænsen markant eller mere oplagt bør en skattereform i stedet for fokusere på at ændre topskattesatsen. Dvs. sænke satsen væsentlig mere end 1½ pct. point, som Skattekommissionen har foreslået, siger Niels Storm Stenbæk. lln 6 KAPITAL NYHEDSBREV

7 Afgift medfører færre jobs og færre udlån Skattekommissionen foreslår en forhøjelse af lønsumsafgiften. Men sådan en forhøjelse risikerer i ifølge Finansrådet at medføre færre udlån og færre medarbejdere. Lønsumsafgiften er en afgift, som opkræves i stedet for den moms, som ifølge EU-bestemmelser ikke bliver pålagt bankydelser. Men det er kun i Frankrig og Danmark, at den finansielle sektor betaler denne afgift. Det overrasker derfor Finansrådet, at skattekommissionen foreslår en markant forhøjelse af lønsumsafgiften fra 9,13 pct. af lønsummen til 10,5 %. Forhøjelse af afgiften vil have den modsatte effekt af kommissionens formål. I stedet for mindre skat på arbejde, så foreslår kommissionen faktisk mere skat på arbejde, når de forhøjer afgiften på bankansattes lønninger. Det vil sandsynligvis medføre færre ansatte i den finansielle sektor og færre udlån, siger underdirektør i Finansrådet Søren Gade.Han peger på, at forhøjelsen af lønsumsafgiften forøger den finansielles sektors omkostninger med mio kroner årligt. Det stiller bankerne over for et valg om enten at afskedige, at nedbringe lån, at outsource opgaver til udlandet eller at vælte en del af udgifterne over på kunderne. Eller måske en kombination af alle fire dele, siger Søren Gade. Lønsumsafgiften vil også ifølge Finansrådet have en negativ effekt på konkurrenceevnen fordi de fleste udenlandske konkurrenter ikke skal betale afgiften. Banker, som ikke betaler afgiften vil derfor være bedre stillet på de internationale markeder. Det er indlysende at en ca. 10 pct. meromkostning på lønninger virker konkurrenceforvridende når Danmark sammen med Frankrig er de eneste i EU, der særbeskatter den finansielle sektor med lønsumsafgift. I nutidens globaliserede verden er tiden ganske enkelt løbet fra nationale særskatter, designet til fortidens lukkede økonomier, siger Søren Gade. Finansrådet understreger også, at Skattekommissionens rapport indeholder en stor misforståelse om moms. Det anføres i rapporten at den finansielle ikke betaler moms, men det er ikke korrekt. Den finansielle sektor betaler som en af de ene-ste erhvervssektorer moms fx betales købsmoms ved indkøb af nødvendige driftsmidler til produktionen. Denne købsmoms kan ikke fradrages, da der ikke er nogen salgsmoms at modregne i. Uden mulighed for fradrag er købsmomsen dermed en ekstra omkostning for den finansielle sektor. Dette indebærer, at finansielle ydelser bliver dyrere for de øvrige erhverv. Momspligtige erhvervsdrivende kan jo ikke fradrage moms af momsfrie bankydelser, siger Søren Gade. Finansrådet opfordrer derfor Folketinget til at holde afgiftsforhøjelsen ud af den kommende reform. lrk/lln Rente fastsættes ud fra omkostninger og risiko Bankernes renteniveau fastsættes ud fra flere parametre, og ikke alene Nationalbankens rentesatser. Fakta er imidlertid, at bankerne generelt følger Nationalbankens rentesatser dog med en vis forsinkelse. Det gælder både i opadgående og nedadgående retning, hvilket man kan se, hvis man kigger på figur 1. Men Nationalbankens rentesats er ikke den eneste parameter, bankerne kigger på, når de fastsætter deres rente. Som alle andre virksomheder, fastsætter også bankerne deres priser (rentesatser) ud fra omkostninger og risiko. Og alle parametre har været stigende. Nationalbanken har flere gange i løbet af 2008 sat renten op blandt andet for at forsvare kronen. Derudover har bankernes omkostninger (fundingkilder som obligationsobligationer mv.) været stærkt stigende gennem 2008 og er stadig høje. Endvidere tyder de økonomiske udsigter på, at bankerne kan se frem til stigende og store tab. Der er simpelthen større risici ved at drive bankvirksomhed. Alt sammen faktorer, der trækker i retning af et højere renteniveau. Hertil kommer at bankerne også får betydelige omkostninger i forbindelse med bankpakkerne. Stabilitetspakken kan komme til at koste bankerne op til 35 mia. kr., og kreditpakken viser tydeligt med en rentebetaling til staten på mellem 9 og 11,25 pct., hvor meget bankernes finansieringsomkostninger er steget. Fakta er endvidere, at rentemarginalen i de seneste år har været historisk lav, hvilket blandt andet har afspejlet, at bankerne har haft minimale tab. Så selvom bankerne i dag er nødt til at indregne såvel de stigende omkostninger som de større risici i deres rentesatser, hvis de vil drive ansvarlig bankvirksomhed, er rentemarginalen fortsat på et lavt niveau, jf. figur 2. lgh NR.1 2 JANUAR FEBRUAR

8 Ny nordisk forening for børsmæglere Børsmæglerforeningerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland har indgået et styrket samarbejde og etableret en nordisk børsmæglerforening Nordic Securities Association. De fire nordiske børsmæglerforeninger formaliserer hermed et årelangt samarbejde med det formål at intensivere foreningernes indflydelse primært på det nordiske aktiemarked. Regulative spørgsmål, som behandles europæisk og internationalt, vil imidlertid også være på dagsordenen. Nordic Securities Association vil være i dialog med relevante infrastrukturudbydere såsom markedspladser, clearing- og afviklingscentraler samt med relevante myndigheder og institutioner. Foreningen vil blandt andet arbejde for at fremme harmonisering af regler og tilsyn i den nordiske region. Bestyrelsen i Nordic Securities Association består af formændene samt daglig ledelse fra de fire medlemsforeninger. Danmark blev udpeget til det første formandskab af foreningen, som således varetages af formanden for Børsmæglerforeningen Steen Blaafalk, Danske Bank, frem til sommeren Se pressemeddelelse vedrørende Nordic Securities Association på Børsmæglerforeningens hjemmeside sin Banker skal oplyse om provision Banker er over for kunderne forpligtet til at oplyse om, at de modtager provision fra en investeringsforening. Hvis kunden ønsker det, har kunden krav på nærmere oplysninger om provisionen. Det fastslår Finansrådet i kølvandet på en debat om, at bankens provision er skjult for kunden. Desuden skal investeringsforeningerne angive i prospektet for investeringsforeningsbeviset, hvis investeringsforeningen har indgået aftalen med sit depotselskab (bank) eller aftalen er indgået med en virksomhed, der er tæt forbundet med investeringsforeningen. Den rådgivning, banker yder kunder i forbindelse med værdipapirhandel, er omfattet af investorbeskyttelsesreglerne i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID). Det betyder, at når banken rådgiver kunderne om fx investeringsforeningsbeviser, skal banken sætte sig ind i kundernes forhold og sikre sig, at investeringen passer til kundens ønsker og behov. Banken skal således sætte sig ind i kundens risikoprofil, formålet med investeringen og kundens evne til at bære et eventuelt tab. Kunden skal have en lang række oplysninger om de værdipapirer, banken tilbyder kunden, herunder hvilke risici der er knyttet til værdipapiret. Investeringsforeningsbeviser formidles sædvanligvis gennem banker. Investeringsforeningerne indgår aftaler med bankerne om, at bankerne markedsfører og formidler investeringsbeviserne og i den forbindelse yder den rådgivning af kunderne, som kunderne efterspørger. Som betaling for disse ydelser modtager banken en provision fra investeringsforeningen. Størrelsen af provisionen afhænger bl.a. af, hvor komplekst et produkt investeringsforeningsbeviset er, og afspejler derfor omfanget af den rådgivning, der skal ydes om produktet. Det forhold, at et produkt er komplekst, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at produktet har en høj risiko. sga 670 unge klar til EBG Mange unge går rundt med en iværksætter i maven. 670 af dem får mulighed for at afprøve deres drømme, når årets EBG European Business Game løber af stablen i løbet af foråret. De unge fortrinsvis gymnasieelever er lige nu i fuld gang med at udarbejde deres forretningsplan og arrangere møde i deres lokale bank. De skal nemlig være godt klædt på, når der fra den 24. marts til den 2. april afholdes 12 semifinaler rundt om i landet hos Finansrådets medlemmer. Her skal eleverne forsvare deres iværksætterdrøm for en lokal jury. Igen i år har Finansrådets medlemmer stillet rådgivere til rådighed for de gymnasier, der har ønsket det. Deres opgave bliver at vejlede og rådgive de unge i udarbejdelse af en realistisk finansieringsplan. Den 21. april skal de 12 semifinalevindere dyste mod hinanden i den danske finale. Vinderholdet skal til juli repræsentere Danmark i den internationale finale, som Danmark selv er vært for i år. Finansrådet får således besøg af studerende fra 11 europæiske lande. Den internationale finale afvikles i et tæt samarbejde mellem Finansrådet, Siemens og Ingeniørhøjskolen som øvrige sponsorer. Fra og med september 2009 bliver Finansrådet hovedsponsor på European Business Game, og fra samme periode udvides konkurrencen således, at landets handelsgymnasier får bedre mulighed for at deltage. cpj 8 KAPITAL NYHEDSBREV

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Myter og fakta om bankerne

Myter og fakta om bankerne Myter og fakta om bankerne December 2012 FORORD Myter og fakta om bankerne Der har de seneste år været massivt fokus blandt politikere, medier og offentligheden generelt på banksektoren. Det er forståeligt

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 31. december 2013) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår

Danske investorer skal have endnu bedre vilkår 2014 Danske investorer skal have endnu bedre vilkår Tre initiativer fra Investeringsfondsbranchen Danske investeringsforeninger er blandt de bedste i Europa til at skabe værdi til investorerne. Men branchen

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012

Individuelt solvensbehov Nordea Bank Danmark koncernen 31. marts 2012 Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. marts 2012 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 3 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT

I 2022 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT December 216 I 222 BETALER HVER FJERDE FULDTIDSBESKÆFTIGET TOPSKAT AF SENIORCHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK Knap 3 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betalte topskat i 214. Og selvom topskattegrænsen

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER

FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER 1 FAIR FORANDRING STÆRKE VIRKSOMHEDER OG MODERNE FOLKESKOLER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Højere lønsumsafgift på den finansielle sektor (1,0 mia. kr.). Reform af selskabsskatten (3,2

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Regeringens udspil om skatteændringer 2007

Regeringens udspil om skatteændringer 2007 22.8.27 Notat 1614 LIBA/kiak Regeringens udspil om skatteændringer 27 Regeringen har i forbindelse med offentliggørelsen af deres forslag til kvalitetsreform og 215-plan offentliggjort et udspil der skal

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv

Mens vi venter på Skattekommissionen. Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv JANUAR 2009 BAG OM NYHEDERNE Mens vi venter på Skattekommissionen Bo Sandberg, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv Den skattepolitiske debat har været ganske fastlåst i snart et årti. Men efterhånden som

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Risikorapport pr. 30. juni 2013

Risikorapport pr. 30. juni 2013 pr. 30. juni 2013 Indhold Indhold risikorapport 30.06.2013 Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig basiskapital... 4 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 6 Solvensmæssig overdækning...

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.3.213 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1 Intern

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger Konklusioner Foreningernes samlede formue er vokset med 206 mia. kr. i 2005, og udgjorde ved udgangen af året

Læs mere

Nye kapitalkrav efter finanskrisen

Nye kapitalkrav efter finanskrisen Nye kapitalkrav efter finanskrisen Her kan du læse om de konkrete stramninger i allerede vedtagne kapitalkrav, som er indført siden finanskrisen, og som har medført, at -koncernen skal forøge sin egentlige

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.

Læs mere

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014

SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 SOLVENSBEHOV 8+ model 30.06. 2014 MERKUR, DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag I henhold til bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen skal bestyrelsen og direktionen

Læs mere

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015

NOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 487 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 21. september 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 487 (Alm. del) af 2. september

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S

Periodemeddelelse. 1. januar 31. marts 2015. for Jutlander Bank A/S NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Aars, den 11. maj 2015 Selskabsmeddelelse nr. 5/2015 Periodemeddelelse 1. januar 31. marts 2015 for Jutlander Bank A/S Yderligere oplysninger:

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg

Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Guide: Flex eller fast - se eksperternes valg Nu skal du have det lange lys på, når det gælder din bolig-økonomi, lyder rådet fra økonomerne Af Uffe Jørgensen og Morten Mærsk, 23. oktober 2012 03 Eksperter:

Læs mere

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet Johanne Daugaard Thomsen Århusgade 110 2100 København Ø Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Finanstilsynet har den 26. oktober 2010 fremsendt udkast til bekendtgørelse

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger

Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Resultat - Basisindtjening fastholdt gennem fald i omkostninger Mio. kr. 2002 2001 Indeks 02/01 Basisindtægter 27.065 28.307 96 Omstruktureringsomkostninger 350 100 - Omkostninger 15.139 16.175 94 Basisindtjening

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven

Forslag. Lov om ændring af personskatteloven Lovforslag nr. L 74 Folketinget 2009-10 Fremsat den 18. november 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af personskatteloven (Kompensation for kommunale skatteforhøjelser)

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere