Unges gæld stiger. 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten. 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unges gæld stiger. 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten. 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner"

Transkript

1 Finansrådets Nyhedsbrev nr. 2 februar 2009 INDHOLD 1 Unges gæld stiger 3 Leder Tab ikke fokus i skattedebatten 4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner 4 Banker advarer mod netangreb 5 Kapitalbegreber og kreditpakken 6 Spotlys på internationalt studiemiljø 6 Ny topskat udvandes på fem år 7 Afgift medfører færre jobs og færre udlån 7 Rente fastsættes ud fra omkostninger og risiko 8 Ny nordisk forening for børsmæglere 8 Banker skal oplyse om provision 8 Unge klar til EBG Unges gæld stiger AF KONTORCHEF NICHOLAS FALCK LUND, FINANSRÅDET Ny analyse fra Finansrådet viser, at unges gæld til forbrug i forhold til indkomst er steget de seneste ti år. Men gælden holder sig stadigt på et lavt niveau. Det er særlig unge i hovedstadsområdet, der låner. Unge med studentereksamen har mindst gæld. Unges gæld er stigende, men ligger stadig på et relativt lavt niveau. Det viser en analyse Finansrådet har gennemført. Beregninger på gruppen af unge fra 18 til 20 år uden ejerbolig viser, at denne gruppe har øget sin gæld over perioden Analysen viser blandt andet, at: Mens de unge i 1995 havde en gæld, der udgjorde under 10 pct. af deres indkomst (gældsratio), lå gælden i 2006 på ca. 15 pct. af ind-komsten. For 18-årige uden ejerbolig var gælden i gennemsnit kr., mens den for 19- og 20-årige lå på henholdsvis kr. og kr. i Gældens størrelse er generelt uafhængig af uddannelses niveau. Dog har unge med en færdiggjort gymnasial uddannelse et gældsniveau, der kun er 2/3 af gennemsnittet.

2 Unge i Region Hovedstaden har generelt større gældsniveau sammenholdt med unge i resten af landet også når man korrigerer for forskelligt uddannelsesniveau. Sammenlignet med alle voksne danskere uden ejerbolig er gældsniveauet for de unge dog forholdsvis lavt. Mens de unge havde en gældsratio på ca. 15 pct. i 2006, lå den på ca. 44 pct. for alle uden ejerbolig under ét. Analysens resultater I undersøgelsen er der som nævnt valgt at se bort fra de få unge, der ejer egen bolig. Det skyldes, at en stor boliggæld modsvares af en boligformue, der samlet betyder, at billedet mudres. Ved at holde fokus på det store flertal af ikke-boligejere er der kun tale om lån til forbrug. Her er bl.a. tale om forbrugslån, kassekreditter, hurtiglån mv., der kan være brugt på for eksempel rejser, elektronik, tøj, musik, omkostninger i forbindelse med studiestart osv.. Samtidigt er det vigtigt at holde sig for øje, at gruppen af 18- til 20-årige er en meget heterogen gruppe selv når boligejere sorteres fra. Indkomstforskellene er store, da nogle arbejder fuld tid, mens flertallet er under uddannelse. Nogle bor stadig hjemme, mens andre er udeboende i for eksempel lejebolig eller på kollegium. Analysen viser, at danske 18-årige uden ejerbolig i 2006 havde en gæld på kr. i gennemsnit. Til sammenligning havde de 19-årige i gennemsnit en gæld på kr., mens de 20-årige havde kr. i gæld. (Her er tale om årets priser, red.). Analysen har fokus på gæld i forhold til indkomst, dvs. gældsratioen, da gældens niveau i sig selv ikke er interessant, når man betragter en længere periode. Inflation betyder, at værdien af såvel gæld som indkomst udhules over tid. Samtidigt er en stigende gæld i sig selv ikke problematisk, hvis den følges af en tilsvarende indkomstfremgang. Men hvis gældsniveauet stiger mere end indkomstniveauet dvs. at gældsratioen stiger så bliver man mere sårbar over for indtægtstab, ændringer i renteniveau mv. I lyset af den nuværende lavkonjunktur er det absolut relevante overvejelser. Beregninger viser, at de unges samlede gæld i forhold til den samlede indkomst er steget med 64,8 pct. i årene 1995 til Gennemsnitligt er denne gældsratio steget fra 8,8 pct. i 1995 til 14,6 pct. i 2006, jf. figuren. Gældsratio - unge årige uden ejerbolig 16,00% 16,00% 14,00% 14,00% 12,00% 12,00% 10,00% 10,00% 8,00% 8,00% 6,00% 6,00% 4,00% 4,00% 2,00% 2,00% 0,00% 0,00% Kilde: Lovmodeldata og egne beregninger Gælden falder uden for hovedstaden Det er på baggrund af data analyseret, om uddannelse eller bopælsregion har betydning for unges gældsratio. Resultaterne viser, at gældsratioen falder, når man betragter unge uden for Region Hovedstaden. Den gennemsnitlige unge dansker har en indkomst på ca kr. og en gæld på ca kr. Med udgangspunkt i en sådan gennemsnitlig ung dansker, viser beregninger, at unge i Region Sjælland vil have en gældsratio på 14,4 pct. sammenholdt med en tilsvarende person i Region Hovedstaden (14,6 pct.) Det svarer til en gæld, der er ca kr. lavere i forhold til en ung i Region Hovedstaden. Tilsvarende vil en ung i Region Syddanmark have en gæld der er kr. lavere end Region Hovedstaden, mens de tilsvarende tal for henholdsvis Region Midtjylland og Region Nordjylland er henholdsvis kr. og kr. De nordjyske unge har dermed den relativt laveste gældsratio. Tilsvarende viser beregningerne, at ældsratioen generelt ikke er afhængig af højest fuldførte uddannelse. Dog betyder en gymnasial uddannelse, at gældsratioen falder med ca. 4 pct. i gennemsnit i forhold til unge uden gymnasial uddannelse. Gæld følger konjunkturer Forklaringer på den relativt stigende gældsætning blandt unge førstegangslånere kan være mange. For eksempel kan der være tale om en generel holdningsændring i denne aldersgruppe. Meget kunne dog tyde på, at den generelle konjunkturudvikling også har væsentlig betydning. Således så man en konstant gældsratio under sidste lavkonjunktur i Det kunne tyde på, at førstegangslånernes gældsratio også de kommende år vil ligge fladt Uanset forklaring er det imidlertid en tendens, der betyder, at det er stadigt vigtigere, at unge sikres såkaldt finansiel forståelse, der øger de unges evne til at holde styr på egen økonomi. Jo mere der lånes jo vigtigere er det at sikre sig, at man låner under bedst mulige vilkår. En undersøgelse fra Pengeog pensionspanelet, hvor de adspurgte er 18 til 25-årige, viser imidlertid, at det er under halvdelen af de unge, som kender begrebet ÅOP Årlige Omkostninger i Procent. Et begreb som er helt afgørende, når lån skal vurderes. 2 KAPITAL NYHEDSBREV

3 leder Skattekommissionens forslag er et skridt i den rigtige retning, men der er brug for en mere gennemgribende reform. Tab ikke fokus i Skattedebatten Den foreslåede nedsættelse af topskatten og fjernelse af mellemskatten vil have en gavnlig effekt på arbejdsudbudet og modvirke den faldende arbejdsstyrke i de kommende år. Men mange vil desværre fortsat opleve en høj skattemur, hvor den øverste marginalskat træder ind. Skattekommissionens udspil er derfor langt fra så effektivt, som en skattereform i den størrelsesorden kunne være. Politikerne står med den kommende skattereform foran en stor opgave og en stor chance. En chance der ikke må spildes. Det gælder derfor om ikke at tabe fokus i skattedebatten, og det gælder om at huske på, at det ypperste formål med den kommende skattereform er at sikre arbejdskraft og dermed vækst og velstand i Danmark. Det opnås alene ved ét helt centralt element nemlig en reduktion af den meget høje marginalbeskatning i Danmark. Skattekommissionens udspil har gode pointer men er i høj grad et kompromisl med betydelige kortsigtede fordelingspolitiske hensyn. Uagtet at de fordelingspolitiske hensyn er vigtige, så bør politikerne komme ud over den debat, der drejer sig om, hvem der i kroner og øre får mest ud af en skattereform. Skal man lave en skattereform, der øger udbuddet af arbejdskraft, undgås det ikke, at de der nu en gang betaler langt mest i skat også vil få den største nedgang i skattebetalingen. Med 1/3 af det samlede beløb sat af til en reduktion af de højeste marginalskatter og 2/3 sat af til at give lettelser i bunden af skalaen tager Skattekommissionen således kun det første spæde skridt. Det er den ene tredjedel, der gives som sænkning af de højeste marginalskatter, der bidrager med hovedparten af stigningen i arbejdsudbuddet. Slækkes ambitionerne på det punkt, undergraves de gavnlige effekter af skattereformen. Og det er muligt inden for de økonomiske rammer af Skattekommissionens udspil at lave en langt smartere skattereform med en væsentlig større samfundsgavnlig effekt ved at holde fokus på de højeste marginalskatter. Det vil på sigt sikre et langt bedre grundlag for at opretholde velfærdssamfundet med positiv virkning for især den svageste del af befolkningen. Det helt afgørende er nemlig som Kommissionen selv påpeger at vi kan klare os i den internationale konkurrence om arbejdskraften. Forsidefoto: Stockxpert.com KAPITAL NYT Februar 2009 Nr årgang. Redaktion og abonnement Finansrådets Hus Amaliegade 7, 1256 København K Telefon Fax Udgiver Finansrådet Redaktionen Redaktør Mikael Winkler (ansvh.), Web-master Jan Lerbjerg Nielsen, Layout Maja Blarke, Udgivelse KAPITAL NYT udkommer ca. 10 gange årligt. ISSN NR. 2 FEBRUAR

4 Betalingstjenesteloven koster bankerne 500 millioner kroner AF KONTORCHEF NICHOLAS FALCK LUND, FINANSRÅDET Et nyt lovforslag om betalingstjenester har gode intentioner, men skader danske bankers konkurrenceevne Den 28. januar 2009 fremlagde Økonomi- og erhvervsmister Lene Espersen forslag til lov om betalingstjenester for Folketinget. Med lovforslaget implementeres et EU-direktiv, der skal sikre ensartede regler for betalingstjenester i EU, og derved muliggøre at arbejdet med at oprette et indre marked for betalingstjenester kan fuldføres. Finansrådet støtter intentionen om en harmonisering af det indre marked for betalinger. Mange forskellige nationale regler gør det nemlig besværligt for både kunder og banker at bevæge sig over landegrænserne. Hvis kunderne ikke tør bruge banker i andre lande, fordi de er usikre på deres rettigheder, skader det konkurrencen. Set fra udbydernes side udgør 27 forskellige lovgivninger en betydelig barriere, der skader konkurrencen. Intentioner følges ikke til dørs Desværre er de gode intentioner ikke fulgt til dørs. Der er i direktivet på ikke mindre end 23 områder givet de enkelte medlemslande mulighed for at fravige direktivets bestemmelser. Dertil kommer, at det danske lovforslag fastlægger et anvendelsesområde, der er udvideti forhold til det anvendelsesområde, der er fastlagt i EU-direktivet. Den danske lovgivning går således videre end direk-tivet, hvilket er til skade for danske bankers konkurrenceevne. Konsekvensen er, at de enkelte EU-lande vil implementere direktivet på forskellig måde. Det betyder, at kunderne fortsat ikke har de samme rettigheder i alle EUlande, samt at bankerne og andre betalingstjeneste-udbydere fortsat skal sætte sig ind i 27 forskellige lovgivninger. Dermed er et meget væsentligt formål med betalingstjenestedirektivet ikke opnået. Store administrative byrder Lovforslaget medfører meget store implementeringsomkostninger for danskerne skønsmæssigt i størrelsesordnen af 500 millioner kroner. Den største administrative byrde består i, at bankerne hver især skal gennemgå og tilrette samtlige aftaler, der har relation til betalingstjenester og betalingskonti, for at sikre at aftalerne lever op til lovens krav. Det skønnes, at der i dag er over 20 millioner aftaler, der berøres af betalingstjenesteloven. Dertil kommer de ressourcer, der skal anvendes til at tilrette bankernes it-systemer. Det er en høj pris at betale for implementeringen af et direktiv, der ikke lever op til sit formål. Banker advarer mod netbankangreb Flere danske banker har advaret kunderne mod et netbankangreb og præventivt spærret for netbankadgangen. Det er sket for at forhindre it-kriminelle i at misbruge stjålne netbankoplysninger til at overføre penge fra kontoen danskere skønnes at være berørt af angrebet. Angrebet gik ud på, at de kriminelle placerede et spionprogram på kundens pc og derved fik adgang til alt på kundens pc, herunder også adgangskoder og passwords til netbanken. Indtil videre er der kun konstateret ét tilfælde, hvor det er lykkedes de it-kriminelle at gennemføre et netbanktyveri som følge af angrebet. Netbanken blev godt nok spærret præventivt af banken, men kunden fandt efterfølgende ud af, at et net-bankindbrud var gennemført to timer inden spærringen. Pengene var overført til en konto i en anden dansk bank, hvor en mellemmand et såkaldt muldyr havde hævet beløbet i kontanter og via Western Union sendt pengene ud af landet til de formentlig russiske bagmænd. Sagen er anmeldt til politiet, der også har fået oplysning om, hvem der har været muldyr i sagen. Dette er i øvrigt det typiske billede. De personer, der med løfter om let tjente penge lokkes til at fungere som muldyr, opdages altid. Om det lykkes at finde frem til bagmændene er mere tvivlsomt. De it-kriminelle udnytter sikkerhedshuller i uopdaterede systemer og software til at få spionprogrammet ind på kundens pc. En løbende opdatering af programmerne på computeren er derfor det bedste værn mod netbankindbrud. Det er ikke til at komme udenom, at en løbende opdatering af programmer er en smule besværlig. Men har man først prøvet at få en virus, der ødelægge alle data på ens pc, eller fået et spionprogram, der kun kan fjernes ved reinstallation, så ved man, at det er det langt mere tidskrævende end at bruge 5 minutter ekstra engang i mellem. På opdaterdinpc.dk kan man få tjekket, om programmerne på pc en er opdaterede. bmi 4 KAPITAL NYHEDSBREV

5 Kapitalbegreber og kreditpakken AF KONTORCHEF LENE ANDERSEN OG KONTORCHEF POUL KJÆR, FINANSRÅDET Med vedtagelsen af kreditpakken blev danskerne introduceret for nye begreber som hybrid kernekapital, basiskapital, ansvarlig kapital og solvensprocenter Et sædvanligvis sjældent anvendt begreb hybrid kernekapital var pludselig på alles læber i forbindelse med den nye kreditpakke. Men hvad er hybrid kernekapital egentlig for en størrelse? Grundlæggende er hybrid kernekapital et lån. Hybrid kernekapital skal i lighed med andre lån som udgangspunkt forrentes og tilbagebetales. Hybrid kernekapital kan bruges af en bank til at dække tab, hvis bankens egenkapital er tabt. Løbetiden på hybrid kernekapital er med andre ord ikke fast. Hvis en bank ikke har frie reserver (fx ikke har overført overskud), skal hybrid kernekapital ikke forrentes, og dermed kan hybrid kernekapital sammenlignes med et meget likvidt lån. Som følge af kreditpakken, som folketinget vedtog 3. februar, kan staten yde lån til banker i Danmark i form af hybrid kernekapital. Konstruktionen i form af hybrid kernekapital/et likvidt lån hænger godt sammen med tankesættet i de nye kapitaldækningsregler: Basel II I 2007 blev det et lovkrav for danske banker at anvende nye kapitaldækningsregler (Basel II). Tankesættet bag de nye regler er, at bankerne mere præcist skal sætte kapital til side i forhold til de risici, de påtager sig for eksempel risikoen for tab på udlån eller ved handel med værdipapirer. Alle solvente banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter kan søge om statslige kapitalindskud under kreditpakken. Om en bank er solvent eller ej måles ved hjælp af bankens solvensprocent. Solvensprocenten er et udtryk for en banks evne til at modstå tab. Solvensprocenten afspejler således en banks kapitalbuffer i forhold til de aktiver og dermed risici, som banken løber. En banks risikovillighed og mulighed for udlån er derfor direkte afhængige af adgang til kapital. Solvensprocenten beregnes som kernekapital og supplerende kapital samlet kaldet basiskapital eller ansvarlig kapital sat i forhold til de risikovægtede aktiver. Bankernes solvensprocent skal ifølge lovgivningen minimum være 8 procent. Den supplerende kapital må højst udgøre 50 procent af basiskapitalen, hvilket understreger, at det er adgang til kernekapital, der er centralt for bankernes virke. Kernekapital består af egenkapital og blandt andet hybrid kernekapital. Supplerende kapital består primært af sikker lånekapital, hvor renten for eksempel kan udskydes eller hovedstolen nedskrives. Supplerende kapital vurderes at være af en anelse dårligere kvalitet end kernekapital. God konstruktion Finansrådet er tilfreds med, at kreditpakken blev en hybrid kernekapital konstruktion, som det også kendes fra andre lande. Hybrid kernekapital er netop den type kapital, som bankerne har sværere adgang til under den finansielle uro, fordi risikovilligheden i markedet er lavere. Det er forventningen, at kreditpakken kan sikre, at der af den årsag kan undgås en kreditklemme, hvor erhvervskunder og privatkunder ikke kan få udlån. Som led i kreditpakken skal Finanstilsynet mindst en gang om året gennemgå en banks solvensbehov. Det gælder for alle banker, med undtagelse af de allermindste. En banks solvensbehov er først og fremmest et udtryk for de specifikke risici en bank påtager sig hvor kreditrisikoen normalt og for de fleste banker har vist sig at være langt den største risiko. Men en banks solvensbehov er også et udtryk for en banks individuelle planer og strategier som banken har for sin fremtid. Hvis en bank for eksempel er meget eksponeret mod lån med pant i fast ejendom, vil denne koncentrationsrisiko blive fanget i opgørelsen at solvensbehovet. Et andet væsentligt eksempel på et element, der indgår i denne opgørelse er stresstests af risici, dvs. tests af forskellige fremtidsscenarier for en banks udvikling eller en mere makroøkonomisk/ markedsmæssig udvikling. Krav om 12 % kernekapital Når en bank har opgjort de forskellige elementer, vurderes niveauet for solvensbehovet. Solvensbehovet beregnes relativt i forhold til de risikovægtede aktiver og det er derfor en procent (som nævnt ovenfor skal minimumskravet på 8 procent være opfyldt). Finanstilsynet har ligeledes mulighed for at pålægge en bank et højere niveau, såfremt Finanstilsynet vurderer, at der er basis for det. I relation til kreditpakken er det valgt, at bankerne skal have en kernekapitalprocent på 12 % inklusiv den hybridkapital, de tilføres via pakken. Det bemærkes, at et højt individuelt solvensbehov ikke nødvendigvis er et udtryk for, at en bank har påtaget sig høje risici. Det skyldes, at der ligeledes indgår strategiske planer i vurderingen. Som eksempel kan nævnes, at hvis en bank ønsker at fusionere, vil det være en del af bankens solvensbehov (opgørelse). NR.1 2 MARTS FEBRUAR

6 Spotlys på internationalt studiemiljø Finansrådet og Københavns Universitet indgår en aftale om et sponsorat på kr. til en international studiemiljøpris som et led i en ny samarbejdsaftale. Studiemiljøet har høj prioritet på KU. Vi har allerede oprettet nye studiepladser og udrullet trådløst net. Den brede studiemiljøsatsning fortsætter, men vi vil gerne sætte et særligt fokus på det internationale studiemiljø. Det giver aftalen med Finansrådet mulighed for, siger prorektor Lykke Friis. Udenlandske studerende lever nærmest i et parallelsamfund ; uden den store kontakt med danske medstuder- ende. Det svækker ikke alene deres læringsmuligheder, men også deres generelle indtryk af Danmark. Samtidigt går danske studerende glip af de mange forskellige fordele lige fra sprog til venskaber som opstår, når nationaliteterne blandes, udtaler Lykke Friis. Prisen bliver uddelt første gang til Københavns Universitets årsfest til november, og den gives til en medarbejder, studerende eller et fakultet på universitetet, der har gjort en særlig indsats for at forbedre det internationale studiemiljø. Pengene går til at gennemføre en idé eller til at udbrede en allerede påbegyndt forbedring, fx inden for vejledning, information, undervisning eller sociale arrangementer. Vi er glade for at rette lyset mod studiemiljøet. Samtidig ser vi frem til en god dialog med Københavns Universitet om forskning og uddannelse. Den finansielle sektor vil fastholde og udbygge sin position i den internationale elite, og her er viden og kompetencer afgørende, siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz. Samarbejdsaftalen udspringer af fælles interesser, og overordnet er formålet at udvikle et godt samspil mellem danske banker og Københavns Universitet. Parterne er enige om, at bedre evne til at tiltrække og fastholde dygtige studerende og vidensarbejdere er en forudsætning for, at Danmark kan blive en metropol for forskning, uddannelse og et vidensbaseret erhvervsliv. cmi/lsg Ny topskat udvandes på under fem år Indenfor en fem-årig periode kan skattekommissionens forslag til en ny topskattegrænse være udvandet. Det viser beregninger fra Finansrådet. Skattekommissionens forslag til en skattereform indeholder et forslag om at hæve topskattegrænsen med kr og dermed reducere antallet af topskattebetalere. Men antallet vil meget hurtigt være tilbage på det nuværende niveau, hvor 40 pct. af de fuldtidsbeskæftigede betaler topskat. Finansrådets beregninger på lovmodellen viser, at topskattegrænsen efter blot fem til seks år være overhalet af den generelle indkomstudvikling for gruppen af skattebetalere, der ligger tæt på grænsen for, hvornår de skal betale topskat. Dvs. hæves loftet i 2010, vil vi i senest i 2016 skulle starte forfra med en ny reform for at undgå den ulykkelige situation, hvor alt for mange rammes af en af verdens højeste beskatninger, siger kontorchef i Finansrådet Niels Storm Stenbæk. Der er derfor behov for at sætte ind i langt større omfang end foreslået af skattekommissionen. Der er to løsninger. Enten hæves topskattegrænsen markant eller mere oplagt bør en skattereform i stedet for fokusere på at ændre topskattesatsen. Dvs. sænke satsen væsentlig mere end 1½ pct. point, som Skattekommissionen har foreslået, siger Niels Storm Stenbæk. lln 6 KAPITAL NYHEDSBREV

7 Afgift medfører færre jobs og færre udlån Skattekommissionen foreslår en forhøjelse af lønsumsafgiften. Men sådan en forhøjelse risikerer i ifølge Finansrådet at medføre færre udlån og færre medarbejdere. Lønsumsafgiften er en afgift, som opkræves i stedet for den moms, som ifølge EU-bestemmelser ikke bliver pålagt bankydelser. Men det er kun i Frankrig og Danmark, at den finansielle sektor betaler denne afgift. Det overrasker derfor Finansrådet, at skattekommissionen foreslår en markant forhøjelse af lønsumsafgiften fra 9,13 pct. af lønsummen til 10,5 %. Forhøjelse af afgiften vil have den modsatte effekt af kommissionens formål. I stedet for mindre skat på arbejde, så foreslår kommissionen faktisk mere skat på arbejde, når de forhøjer afgiften på bankansattes lønninger. Det vil sandsynligvis medføre færre ansatte i den finansielle sektor og færre udlån, siger underdirektør i Finansrådet Søren Gade.Han peger på, at forhøjelsen af lønsumsafgiften forøger den finansielles sektors omkostninger med mio kroner årligt. Det stiller bankerne over for et valg om enten at afskedige, at nedbringe lån, at outsource opgaver til udlandet eller at vælte en del af udgifterne over på kunderne. Eller måske en kombination af alle fire dele, siger Søren Gade. Lønsumsafgiften vil også ifølge Finansrådet have en negativ effekt på konkurrenceevnen fordi de fleste udenlandske konkurrenter ikke skal betale afgiften. Banker, som ikke betaler afgiften vil derfor være bedre stillet på de internationale markeder. Det er indlysende at en ca. 10 pct. meromkostning på lønninger virker konkurrenceforvridende når Danmark sammen med Frankrig er de eneste i EU, der særbeskatter den finansielle sektor med lønsumsafgift. I nutidens globaliserede verden er tiden ganske enkelt løbet fra nationale særskatter, designet til fortidens lukkede økonomier, siger Søren Gade. Finansrådet understreger også, at Skattekommissionens rapport indeholder en stor misforståelse om moms. Det anføres i rapporten at den finansielle ikke betaler moms, men det er ikke korrekt. Den finansielle sektor betaler som en af de ene-ste erhvervssektorer moms fx betales købsmoms ved indkøb af nødvendige driftsmidler til produktionen. Denne købsmoms kan ikke fradrages, da der ikke er nogen salgsmoms at modregne i. Uden mulighed for fradrag er købsmomsen dermed en ekstra omkostning for den finansielle sektor. Dette indebærer, at finansielle ydelser bliver dyrere for de øvrige erhverv. Momspligtige erhvervsdrivende kan jo ikke fradrage moms af momsfrie bankydelser, siger Søren Gade. Finansrådet opfordrer derfor Folketinget til at holde afgiftsforhøjelsen ud af den kommende reform. lrk/lln Rente fastsættes ud fra omkostninger og risiko Bankernes renteniveau fastsættes ud fra flere parametre, og ikke alene Nationalbankens rentesatser. Fakta er imidlertid, at bankerne generelt følger Nationalbankens rentesatser dog med en vis forsinkelse. Det gælder både i opadgående og nedadgående retning, hvilket man kan se, hvis man kigger på figur 1. Men Nationalbankens rentesats er ikke den eneste parameter, bankerne kigger på, når de fastsætter deres rente. Som alle andre virksomheder, fastsætter også bankerne deres priser (rentesatser) ud fra omkostninger og risiko. Og alle parametre har været stigende. Nationalbanken har flere gange i løbet af 2008 sat renten op blandt andet for at forsvare kronen. Derudover har bankernes omkostninger (fundingkilder som obligationsobligationer mv.) været stærkt stigende gennem 2008 og er stadig høje. Endvidere tyder de økonomiske udsigter på, at bankerne kan se frem til stigende og store tab. Der er simpelthen større risici ved at drive bankvirksomhed. Alt sammen faktorer, der trækker i retning af et højere renteniveau. Hertil kommer at bankerne også får betydelige omkostninger i forbindelse med bankpakkerne. Stabilitetspakken kan komme til at koste bankerne op til 35 mia. kr., og kreditpakken viser tydeligt med en rentebetaling til staten på mellem 9 og 11,25 pct., hvor meget bankernes finansieringsomkostninger er steget. Fakta er endvidere, at rentemarginalen i de seneste år har været historisk lav, hvilket blandt andet har afspejlet, at bankerne har haft minimale tab. Så selvom bankerne i dag er nødt til at indregne såvel de stigende omkostninger som de større risici i deres rentesatser, hvis de vil drive ansvarlig bankvirksomhed, er rentemarginalen fortsat på et lavt niveau, jf. figur 2. lgh NR.1 2 JANUAR FEBRUAR

8 Ny nordisk forening for børsmæglere Børsmæglerforeningerne i Danmark, Norge, Sverige og Finland har indgået et styrket samarbejde og etableret en nordisk børsmæglerforening Nordic Securities Association. De fire nordiske børsmæglerforeninger formaliserer hermed et årelangt samarbejde med det formål at intensivere foreningernes indflydelse primært på det nordiske aktiemarked. Regulative spørgsmål, som behandles europæisk og internationalt, vil imidlertid også være på dagsordenen. Nordic Securities Association vil være i dialog med relevante infrastrukturudbydere såsom markedspladser, clearing- og afviklingscentraler samt med relevante myndigheder og institutioner. Foreningen vil blandt andet arbejde for at fremme harmonisering af regler og tilsyn i den nordiske region. Bestyrelsen i Nordic Securities Association består af formændene samt daglig ledelse fra de fire medlemsforeninger. Danmark blev udpeget til det første formandskab af foreningen, som således varetages af formanden for Børsmæglerforeningen Steen Blaafalk, Danske Bank, frem til sommeren Se pressemeddelelse vedrørende Nordic Securities Association på Børsmæglerforeningens hjemmeside sin Banker skal oplyse om provision Banker er over for kunderne forpligtet til at oplyse om, at de modtager provision fra en investeringsforening. Hvis kunden ønsker det, har kunden krav på nærmere oplysninger om provisionen. Det fastslår Finansrådet i kølvandet på en debat om, at bankens provision er skjult for kunden. Desuden skal investeringsforeningerne angive i prospektet for investeringsforeningsbeviset, hvis investeringsforeningen har indgået aftalen med sit depotselskab (bank) eller aftalen er indgået med en virksomhed, der er tæt forbundet med investeringsforeningen. Den rådgivning, banker yder kunder i forbindelse med værdipapirhandel, er omfattet af investorbeskyttelsesreglerne i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID). Det betyder, at når banken rådgiver kunderne om fx investeringsforeningsbeviser, skal banken sætte sig ind i kundernes forhold og sikre sig, at investeringen passer til kundens ønsker og behov. Banken skal således sætte sig ind i kundens risikoprofil, formålet med investeringen og kundens evne til at bære et eventuelt tab. Kunden skal have en lang række oplysninger om de værdipapirer, banken tilbyder kunden, herunder hvilke risici der er knyttet til værdipapiret. Investeringsforeningsbeviser formidles sædvanligvis gennem banker. Investeringsforeningerne indgår aftaler med bankerne om, at bankerne markedsfører og formidler investeringsbeviserne og i den forbindelse yder den rådgivning af kunderne, som kunderne efterspørger. Som betaling for disse ydelser modtager banken en provision fra investeringsforeningen. Størrelsen af provisionen afhænger bl.a. af, hvor komplekst et produkt investeringsforeningsbeviset er, og afspejler derfor omfanget af den rådgivning, der skal ydes om produktet. Det forhold, at et produkt er komplekst, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at produktet har en høj risiko. sga 670 unge klar til EBG Mange unge går rundt med en iværksætter i maven. 670 af dem får mulighed for at afprøve deres drømme, når årets EBG European Business Game løber af stablen i løbet af foråret. De unge fortrinsvis gymnasieelever er lige nu i fuld gang med at udarbejde deres forretningsplan og arrangere møde i deres lokale bank. De skal nemlig være godt klædt på, når der fra den 24. marts til den 2. april afholdes 12 semifinaler rundt om i landet hos Finansrådets medlemmer. Her skal eleverne forsvare deres iværksætterdrøm for en lokal jury. Igen i år har Finansrådets medlemmer stillet rådgivere til rådighed for de gymnasier, der har ønsket det. Deres opgave bliver at vejlede og rådgive de unge i udarbejdelse af en realistisk finansieringsplan. Den 21. april skal de 12 semifinalevindere dyste mod hinanden i den danske finale. Vinderholdet skal til juli repræsentere Danmark i den internationale finale, som Danmark selv er vært for i år. Finansrådet får således besøg af studerende fra 11 europæiske lande. Den internationale finale afvikles i et tæt samarbejde mellem Finansrådet, Siemens og Ingeniørhøjskolen som øvrige sponsorer. Fra og med september 2009 bliver Finansrådet hovedsponsor på European Business Game, og fra samme periode udvides konkurrencen således, at landets handelsgymnasier får bedre mulighed for at deltage. cpj 8 KAPITAL NYHEDSBREV

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Rekordvækst i realkreditudlån i euro

Rekordvækst i realkreditudlån i euro NR. 2 OKTOBER 2009 Rekordvækst i realkreditudlån i euro Realkreditsektoren udlåner flere og flere penge i euro sammenlignet med i danske kroner. Især landbruget har fordel af den internationale valuta.

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte

Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte NR. 4 MAJ 2011 Boligejerne der købte på toppen har flere penge til dagen og vejen end da de købte Hvis man købte bolig, da priserne toppede for fem år siden, er priserne mange steder lavere end på købstidspunktet,

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Flere er klar til at købe bolig

Flere er klar til at købe bolig NR. 6 JUNI 2012 Flere er klar til at købe bolig Der er måske opklaring på vej på boligmarkedet. Markant flere danskere overvejer at skrive under på en slutseddel end for tre måneder siden. "De tunge skyer

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal.

Nøgletallet Arbejdsgruppen er blevet enige om beregning af et ÅOP - lignende nøgletal. Finanstilsynet 21. juni 2007 FOIN/FORM J.nr.5460-0002 aba Rapport om indførelse af et ÅOP lignende nøgletal for investeringsforeninger. Men baggrund i anbefaling i Konkurrenceredegørelsen fra 2006 om at

Læs mere

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000

Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Guide: Skift bank og spar op mod 40.000 Bankerne hæver udlånsrenten, selvom Nationalbanken gør det modsatte. BT guider dig her frem til at forhandle om prisen i banken og overveje bankskift Af Lisa Ryberg

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk

på ret kurs FINANsFOrBuNDets FOrslAg til regulering AF DeN FINANsIelle sektor I DANmArk på ret kurs FINANSFORBUNDETS forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark på ret kurs Finanskrisen har været øverst på dagsordenen det sidste års tid. Både i medier, på den politiske scene,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt

Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt Skatteudvalget, Skatteudvalget, Skatteudvalget 2014-15 L 64 Bilag 5, L 64 A Bilag 5, L 64 B Bilag 5 Offentligt 21. november 2014 J.nr. 14-2328147 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Leder Midt i finanskrisen er det endnu engang lykkedes flere

Leder Midt i finanskrisen er det endnu engang lykkedes flere Finansrådets Nyhedsbrev nr. 1 januar 2009 INDHOLD 1 Tillid gør banker til de bedste arbejdspladser 3 Leder Kreditpakke sikrer en robust finansiel sektor 4 Ti skarpe om kreditpakken 5 Dårlige økonomiske

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Med venlig hilsen. DLR Kredit A/S Den 15. februar 2007 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K. --------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2006. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse

Læs mere

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012

Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1. pressemeddelelse. Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2012 Pressemeddelse Årsregnskab 2012 // 2 Tilfredsstillende indtjening, solide økonomiske nøgletal og rekord mange nye kunder i Middelfart

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer bliver momspligtige

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

2011-12 EU-note E 20 Offentligt

2011-12 EU-note E 20 Offentligt 2011-12 EU-note E 20 Offentligt Europaudvalget, Skatteudvalget, Finansudvalget og Erhvervs-, Vækstog Eksportudvalget Den økonomiske konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 24.

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 - Moms. 28. maj 2009 Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke 2.0 28. maj 2009 Kort overblik Moms på administration af fast ejendom. Salg af nyopførte bygninger og byggegrunde bliver momspligtigt. Rejsebureauer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD-

TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- 23. december 2008 TOPSKAT: STØRST GEVINST FOR ALMINDELIGE LØNMOD- TAGERE VED AT HÆVE GRÆNSEN FREMFOR AT SÆNKE SATSEN Sygeplejersker, folkeskolelærere og politibetjente får næsten en dobbelt så stor gevinst

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND

KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND KAPITALUDVIDELSE Nye aktier i SPAR LOLLAND Vi udbyder nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 5.488.848 stk. nye aktier til 40 kr. pr. stk. Nye aktier i SPAR LOLLAND SPAR LOLLAND udvider

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER

RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ 12,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER RESULTAT FØR SKAT PÅ 193 MIO. KR. OG EGENKAPTALFORRENTNING PÅ,7 % BEDSTE RESULTAT I 24 KVARTALER Præsentation af Spar Nords resultat for 1. kvartal 213 1. KVARTAL 213 I OVERSKRIFTER 1 17 % vækst i basisindtægter

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Den danske sommerhusejer

Den danske sommerhusejer 11. april 2011 Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Anders Friis Binzer abin@rd.dk Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov for Andelskassen Fælleskassen Baggrund Finanstilsynet har medio januar 212 udgivet en ny vejledning der nøje beskriver de forhold, et pengeinstitut skal overveje

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger:

Ovenstående udkast giver Finansrådet anledning til følgende bemærkninger: Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K js@skat.dk Deres j.nr. 12-0181424 og 12-0173537 Høringssvar Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer Skatteministeren har den 27. januar 2010 fremsat lovforslag

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29

Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 Dansk økonomi og boligmarked - udfordringerne kan håndteres Chefanalytiker Jakob Legård Jakobsen jlj@nykredit.dk 44 55 11 29 18-06-2009 1 Danmark er også hårdt ramt 0% BNP, sk., å/å -1% -2% -3% -4% -5%

Læs mere

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding.

Nyhedsbrevet vil i overvejende grad fokusere på lånebaseret og aktiebaseret crowdfunding. Maj 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Crowdfunding i Danmark Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra et stort antal personer.

Læs mere

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K

Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I I medfør af 71 a, stk. 4, 71 b, stk. 6, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag

8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag 11-1109 - Mela 29.05.2012 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 8 pct. af FTF erne betaler topskat med regeringens skatteforslag Regeringen har fremlagt sit forslag til en skattereform,

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

Dårlige finansieringsmuligheder

Dårlige finansieringsmuligheder Januar 213 Dårlige finansieringsmuligheder koster arbejdspladser Af konsulent Nikolaj Pilgaard De sidste to år har cirka en tredjedel af de mindre og mellemstore virksomheder oplevet, at det er blevet

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

Bekendtgørelse om genopretningsplaner for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I BEK nr 724 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juni 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.122-0026 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

37 Redegørelse til investorerne i:

37 Redegørelse til investorerne i: i: Investeringsforeningen Sydinvest, Investeringsforeningen Sydinvest International, Investeringeforeningen Sydinvest Emerging Markets, Investeringsforeningen Strategi Invest, Investeringsforeningen Finansco,

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

pwc Skattenyt* for rederier april 2008

pwc Skattenyt* for rederier april 2008 pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank Er du godt kørende? De positive resultater fortsætter Sparekassen har fundet melodien. Regnskabet for årets første ni måneder viser et overskud på 17,7 mio. kr. før skat og en

Læs mere