Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen"

Transkript

1 Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe Ager Brund Ved vejleder Kirsten Wølch Rasmussen Institut for Erhvervskommunikation Business and Social Sciences, Aarhus Universitet Cand.ling.merc. fransk, translatør/tolk Maj 2012 Antal tegn ekskl. blanktegn:

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering Målgruppe Fagområde og afgrænsning Specialets opbygning Leksikografi Fagordbøger Lørnerordbøger Indledende overvejelser Ordbogens brugerprofil Ordbogens funktion Delkonklusion Empirisk basis Lemmata Lemmaselektion Lemmatisering Ækvivalenter Ækvivalensgrader Ækvivalentselektion Faglige oplysninger Faglig indledning faglige forklaringer Mikrostruktur Grammatiske oplysninger Ækvivalenter Faglige forklaringer Ordforbindelser Kollokationer Sætningseksempler Synonymer

3 8.6. Henvisninger Domsordbogens komponenter Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Ordlisten Faglig indledning Eksempler på franske og danske domme Liste over juridiske forkortelser Links til online databaser Domsordbogens strukturer Tilgangsstruktur Henvisningsstruktur Domsordbogen Indholdsfortegnelse Forord Brugervejledning Fransk-dansk ordliste Faglig indledning Eksempler på franske og danske straffedomme Forkortelsesliste Links til online databaser Konklusion Résumé français Litteraturliste Bilag 3

4 1. Indledning Vi lever i dag i et samfund præget af en høj grad af internationalisering, og som medlem af EU, er det i dag blevet meget lettere for danskere at bosætte sig i et andet EU-land. Dette betyder, at nogle danskere er flyttet til Frankrig for fx at arbejde eller studere, og dermed er der en risiko for, at danske statsborgere begår brud på den franske straffelov og retsforfølges i Frankrig. Derfor er der også brug for at få franske straffedomme oversat til dansk, således at danskere, der ikke forstår fransk kan få kendskab til indholdet af disse domme. Ved oversættelse af en juridisk tekst som en straffedom skal man som oversætter være opmærksom på, at det juridiske område er en kulturbundet disciplin, hvor de juridiske systemer er opbygget forskelligt. Det kan derfor være en stor udfordring at skulle oversætte en fransk straffedom til dansk, særligt for cand.ling.merc.-studerende eller nyuddannede oversættere, der ikke har megen erfaring i at oversætte sådanne tekster. For at kunne løse denne opgave vil disse oversættere have gavn af en ordbog, der hjælper dem med oversættelsen. Hvis man ser på udvalget af ordbøger, findes der i øjeblikket ingen franskdansk ordbog, der specifikt er udarbejdet til at dække det straffeprocessuelle område. De eneste fransk-danske juridiske ordbøger, der på nuværende tidspunkt er tilgængelige, er Juridisk ordbog fransk-dansk (JOFD) fra 2003 og Retsplejeordbogen fra 1991 (som dog ikke udgives mere). Disse ordbøger giver dog ikke altid den hjælp man kunne ønske sig, når man skal oversætte juridiske tekster fra fransk til dansk. Retsplejeordbogen fokuserer mest på ækvivalensproblematikken. Ved opslag i ordbogen, finder man en forklaring af opslagsordet og derefter en ækvivalent, men der gives hverken kollokationer eller sætningseksempler. Dette kan udmærket bruges til reception af franske juridiske tekster, men ved oversættelse mangler der kollokationer og sætningseksempler. Desuden er Retsplejeordbogen 20 år gammel, og da den ikke længere udgives, findes den ikke i en revideret udgave, så nogle informationer er forældede. JOFD har ifølge dens bagtekst to intenderede ordbogsfunktioner, nemlig 1) oversættelse og tolkning til dansk af fransksprogede juridiske tekster og 2) forståelse af fransksprogede juridiske tekster. Ordbogsbrugeren vil dog i en række tilfælde ikke få den hjælp af ordbogen, som den ellers påstår at give, når der skal oversættes fra fransk til dansk. For det første findes der en lang række ordbogsartikler, hvortil der kun angives en faglig forklaring og ikke et egentligt oversættelsesforslag. Det ses fx i artiklen jugement avant dire droit, hvortil der gives forklaringen dom, der i sin konklusion alene træffer bestemmelse om en foranstaltning til bevisoptagelse el. om en foreløbig forholdsregel. Denne faglige forklaring kan bruges ved reception af franske tekster, men ved oversættelse må brugeren selv ud fra den faglige forklaring konstruere en oversættelse. Ordbogsbrugeren får altså ikke den hjælp til oversættelse, som ordbogen ellers påstår at give, og ordbogsbrugeren når ikke frem til et brugbart oversættelsesforslag. Sammenlignet med Retsplejeordbogen er det er stort plus, at der i JOFD findes kollokationer og sætningseksempler. Det er dog meget ulogisk og forvirrende 4

5 for ordbogsbrugeren, at kollokationer og sætningseksempler ikke adskilles. Begge elementer angives under forkortelsen ex, og det bliver derfor vanskeligt for ordbogsbrugeren at udlede de syntaktiske informationer om syntagmernes konstruktion, som ellers er så vigtige i forbindelse med oversættelse. Desuden kunne der ønskes flere kollokationer, og særligt sætningseksempler. Netop i juridisk sprog er der en del standardfraser, som ofte bruges, og det kunne derfor være yderst nyttigt set i et oversættelsesperspektiv at få nogle flere af disse eksempler angivet i ordbogen. Sætningen Le Ministère Public a été entendu en ses réquisitions, findes i stort set alle straffedomme, og udgør et problem, som mange cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere vil støde på ved oversættelse af franske straffedomme. Godt nok kan termerne ministère public, entendre og réquisitions hver for sig slås op i Retsplejeordbogen og JOFD, men der angives ingen sætningseksempler. Man får derfor ikke meget hjælp til at oversætte denne sætning til dansk. For det tredje kan man indvende, at den faglige indledning i JOFD mere er vidensorienteret end kommunikationsorienteret, på trods af at ordbogens funktion er oversættelse og reception, altså kommunikationsorienterede parametre. Der er ingen komparativ analyse af det danske og franske juridiske system, som ellers kunne gøre den faglige indledning mere kommunikationsorienteret og dermed i højere grad leve op til ordbogens intenderede funktion. Derudover står den faglige indledning meget alene, idet der ikke henvises fra de enkelte ordbogsartikler til den faglige indledning. På grund af dette manglende sammenspil mellem de enkelte artikler og den faglige indledning, udnyttes det fulde potentiale af den faglige indledning ikke. Det samme gør sig i øvrigt gældende i Retsplejeordbogen. Til sidst kan det indvendes, at JOFD i nogle sammenhænge ikke er systematisk opbygget, og dermed ikke fungerer optimalt i oversættelsessituationer. Som tidligere nævnt, skelnes der ikke mellem kollokationer og sætningseksempler, og derudover er henvisningskategorierne i nogle tilfælde uklare. I ordbogens vejledning angives det således, at der under se også henviser til synonymer og andre relaterede ord, uden dog at gøre opmærksom på, hvad der forstås ved andre relaterede ord. Dette kan også forvirre ordbogsbrugeren, der ikke kan vide om der henvises til et synonym eller til et relateret ord, og i givet fald, hvordan de relaterer til hinanden Problemformulering Som det fremgår af ovenstående betragtninger, er der ikke på nuværende tidspunkt en ordbog, der på pædagogisk vis, og ved hjælp af sætningseksempler og kollokationer kan tilfredsstille en ordbogsbrugers behov i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. 5

6 Formålet med denne ordbog er at hjælpe ordbogsbrugeren med at oversætte, ikke kun de enkelte juridiske termer, men også den sprogbrug der binder de juridiske termer sammen og præsentere oplysningerne på en pædagogisk måde. Specialet har til formål at udarbejde et koncept til en fransk-dansk lørnerordbog inden for straffeprocessen, som konciperes til cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere ved oversættelse af franske straffedomme. Ordbogen har på grund af målgruppen en pædagogisk tilgang og suppleres derfor med forskellige elementer, herunder en komparativ del, hvor brugeren kan finde en kort beskrivelse af straffeprocessen i Frankrig og i Danmark og eksempler på og beskrivelser af franske og danske straffedomme. Den empiriske basis til ordbogen, som herefter kaldes Domsordbogen, består af en samling af nyere, autentiske straffedomme afsagt af ordinære strafferetlige domstole i Frankrig i første og anden instans, hvilket vil sige domme afsagt af følgende domstole: Juridiction de proximité, Tribunal de police, Tribunal correctionnel, Cour d assises, Cour d appel og Cour d assises d appel. Hovedvægten er lagt på domme afsagt i første instans, og særligt fra Tribunal de police og Tribunal correctionnel, fordi det forventes, at brugergruppen oftest vil komme til at skulle oversætte domme afsagt af disse to domstole Målgruppe Domsordbogen henvender sig primært til cand.ling.merc.-studerende og nyuddannede oversættere med dansk som modersmål, og er tiltænkt som et hjælpemiddel i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Denne målgruppe kan betegnes som lørnere, og en lørner kan overordnet set betragtes som en person, der er ved at lære et sprog, som ikke er vedkommendes modersmål eller førstesprog [Tarp 2006: 159]. Andre brugere kan dog også have glæde af Domsordbogen, fx danske jurister, advokater og dommere, som søger hjælp til at forstå en fransk straffedom. Derudover kan erfarne professionelle oversættere også have gavn af ordbogen. Det er dog udelukkende den primære målgruppes behov, der tilgodeses ved udarbejdelsen af Domsordbogen, således at den kan blive et optimalt hjælpemiddel for netop denne gruppe Fagområde og afgrænsning Straffeprocessen er den disciplin, der vedrører straffesagers behandling ved domstolene. Der skelnes sædvanligvis mellem ordinære domstole og specialdomstole. Domsordbogens fagområde begrænser sig til behandlingen af straffesager ved de ordinære domstole i 1. og 2. instans. I Frankrig behandles straffesager ved forskellige domstole alt efter lovovertrædelsens 6

7 grovhed. I 1. instans behandles de mest alvorlige forbrydelser ved Cour d assises, de mellemsvære lovovertrædelser ved Tribunal correctionnel og de mindst grove lovovertrædelser enten ved Tribunal de police eller Juridiction de proximité. Jeg har valgt først og fremmest at fokusere på sager behandlet ved Tribunal de police og Tribunal correctionnel, fordi jeg formoder, at det er domme afsagt af disse to domstole, brugerne af Domsordbogen oftest vil komme i kontakt med. Når man ser bort fra Juridiction de proximité behandler disse to domstole de fleste sager 1. Det er planlagt, at Juridictions de proximité skal nedlægges, og at sager, der i dag behandles ved denne domstol fra 1. januar 2013 skal behandles ved Tribunal de police. På grund af dette, indgår der kun et begrænset antal domme afsagt af Juridiction de proximité i tekstkorpusset. I den faglige indledning, der er til Domsordbogen, vil der også være en beskrivelse af Cour de cassation, sådan at brugerne kan få et samlet overblik over straffeprocessen i Frankrig Specialets opbygning Specialet består af to hoveddele. Den første del består af teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en ordbog, og den anden del er selve Domsordbogen. Den teoretiske del består af kapitlerne 2-10, der kommer efter indledningen. I kapitel 2 gives først en kort præsentation af leksikografi og dernæst af fagordbøger med særlig fokus på juridiske ordbøger samt lørnerordbøger. I kapitel 3 tegnes en profil af den tilsigtede brugergruppe, ligesom der gøres rede for ordbogens funktion. Disse indledende overvejelser har det formål at finde frem til målgruppens leksikografiske behov, samt hvilke typer af informationer brugergruppen har brug for. Domsordbogens empiriske basis, dvs. det materiale, der ligger til grund for udarbejdelsen af en ordbog præsenteres i kapitel 4. Dernæst følger kapitel 5 om lemmata, dvs. Domsordbogens opslagsord, med overvejelser om lemmaselektion (hvordan lemmata udvælges) og lemmatisering (hvordan lemmata opføres i ordlisten). I kapitel 6 redegøres der for forskellige ækvivalensgrader, og for hvordan danske ækvivalenter er blevet udvalgt. Kapitel 7 omhandler faglige oplysninger, som falder i to dele, nemlig som faglige forklaringer i de enkelte ordbogsartikler og i en faglig indledning, som fungerer som en selvstændig del af Domsordbogen. Kapitel 8 gennemgår Domsordbogens mikrostruktur, dvs. strukturen af de oplysninger, der findes i de enkelte ordbogsartikler. Herefter gøres der i kapitel 9 rede for, hvilke overordnede komponenter Domsordbogen vil bestå af udover den centrale del ordlisten. Det sidste kapitel af den teoretiske del omhandler Domsordbogens forskellige strukturer. Kapitel 11 består af specialets anden hoveddel, nemlig selve Domsordbogen, hvorefter specialets konklusion følger i kapitel Se bilag 1 7

8 2. Leksikografi For at placere mit eget speciale i forhold til den eksisterende litteratur på området for leksikografi, vil jeg i det følgende give en kort præsentation af leksikografi. Ved udarbejdelse af koncept til en ordbog står spørgsmålet om ordbogens type som et centralt tema, og emnerne fagordbøger med særlig fokus på juridiske ordbøger samt lørnerordbøger vil blive præsenteret i dette kapitel. Leksikografi er udarbejdelse af ordbøger. Leksikografi består dog ikke kun i udarbejdelse af konkrete ordbøger, men også i teoretiske overvejelser om og undersøgelser af ordbøger, kaldet metaleksikografi [Bergenholtz & Tarp 1994: 27]. Der er divergerende opfattelser af, hvordan leksikografien skal opfattes. Nogle, som fx Atkins/Rundell, betragter leksikografi som en underdisciplin til lingvistikken [Atkins & Rundell 2008: 4], hvor andre såsom Bergenholtz, Tarp og Nielsen betragter leksikografien som en selvstændig videnskab. Sidstnævnte opfattelse af leksikografien kaldes funktionsteorien og tager udgangspunkt i, at ordbøger er brugsgenstande, der bør fremstilles for at tilfredsstille specifikke typer samfundsmæssige behov, som er knyttet til specifikke typer af brugere, som befinder sig i specifikke typer samfundsmæssige situationer [Tarp 2006: 56]. Det, der adskiller ordbøger fra andre teksttyper, er, at ordbøger er beregnet til at blive konsulteret for at få punktuelle informationer, der overordnet set kan bruges i to forskellige situationer, de kommunikative situationer og de kognitive situationer. De kommunikative situationer er situationer, hvori der opstår et problem i forbindelse med en igangværende eller planlagt kommunikation i forbindelse med tekstproduktion, tekstreception eller oversættelse. De kognitive situationer opstår, når der eksisterer et ønske om at få ny viden om et emne, og det er altså ikke nødvendigvis problemer, der giver anledning til et opslag, som det er tilfældet i kommunikative situationer [Tarp 2006: 58-60] Fagordbøger Fagleksikografi kan defineres som den form for leksikografi, som udøves af fagleksikografer, som udarbejder fagordbøger [Bergenholtz & Tarp 1994: 25]. Der skelnes overordnet mellem to forskellige slags fagområder, kulturbundne og ikke-kulturbundne. Ved kulturbunden viden forstås viden hvor genstandsområdet er kulturspecifikt, idet det historisk og kulturelt har udviklet sig med sine specifikke træk inden for givne geografiske områder, hvorfor det normalt adskiller sig fra land til land, fra sprogområde til sprogområde [Bergenholtz & Tarp 1994: 57-58]. Fagområder som politik, økonomi og jura hører under denne kategori. Ikke-kulturbunden viden er derimod viden, hvor genstandsområdet ikke forandrer sig fra sprogområde til sprogområde, som fx naturvidenskab, moderne teknik og teknologi [Bergenholtz & Tarp 1994: 58]. Tyngdeloven er den samme i Frankrig, Danmark og Tyskland og er altså ikke præget eller bestemt af en specifik kultur. Opdelingen i kulturbunden 8

9 og ikke-kulturbunden viden har stor betydning for udarbejdelse af fagordbøger, særlig i forbindelse med faglige forklaringer, selektion af lemmata og ækvivalenter, og i forbindelse med spørgsmålet om fuld, delvis eller ingen ækvivalens mellem to sprog [Bergenholtz & Tarp 1994: 58]. Ifølge Bergenholtz/Tarp er en kulturspecifik præsentation af fagområddet og en komparativ beskrivelse af genstandsområderne i de respektive kulturer nødvendigt i ordbøger, der behandler et kulturbundet område. Selektion af ækvivalenter til bilingvale fagordbøger inden for et kulturbundet fag kan give store problemer, da det ofte vil være svært eller umuligt at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold som lemmaet på grund af kulturforskelle. Lemma og ækvivalent kan tilsyneladende svare til hinanden, men referere til to forskellige virkeligheder, og en sådan kulturbunden forskel bør en fagordbog gøre brugeren opmærksom på [Bergenholtz & Tarp 1994: 59] Lørnerordbøger Man har diskuteret og produceret lørnerordbøger i omkring 70 år, men på trods af dette, er det ikke lykkes at formulere en generel teori for denne type ordbøger [Tarp 2006: 149]. Ifølge Tarp skyldes det, at selve begrebet lørnerordbog er uklart. Herbst er af den opfattelse, at en lørnerordbog skal være monolingval, selvom der er produceret adskillige bilingvale lørnerordbøger og leksikografisk teori om dette emne [omtalt i Tarp 2006: ]. Andre som Hartmann/James giver udtryk for, at en skelnen mellem ordbøger til modersmålsbrugere (skoleordbog) og ordbøger til fremmedsprogslørnere (lørnerordbog) ikke er nyttig og hævder, at lørnerordbøger også kan konciperes til modersmålsbrugere [omtalt i Tarp 2006: 150]. Tarp mener dog, at denne skelnen er vigtig, da modersmålsbrugere og lørnere af et fremmedsprog har vidt forskellige leksikografiske behov. Tarp når selv frem til denne definition af en lørnerordbog: En lørnerordbog er en ordbog, hvis genuine formål er at tilfredsstille de leksikografisk relevante informationsbehov, som lørnere kan have i en række situationer i forbindelse med den fremmedsproglige læringsproces [Tarp 2006: 153]. Definitionen af en lørnerordbog lægger op til en bestemmelse og analyse af lørnerens karakteristika, de forskellige ekstra-leksikografiske situationer og de leksikografisk relevante behov, som kan opstå for bestemte typer lørnere i bestemte typer situationer. Det er nødvendigt at bestemme lørnerens karakteristika, da forskellige brugerkarakteristika udløser forskellige behov i de respektive brugersituationer. Overordnet set kan en lørner betragtes som en person, der er ved at lære et sprog, som ikke er vedkommendes modersmål eller førstesprog [Tarp 2006: 159]. For at præcisere denne meget generelle definition af en 9

10 lørner, foreslår Tarp at man opstiller en række variabler, som kan bruges til at udarbejde en samlet karakteristik af lørneren. De vigtigste af disse variabler er lørnerens fremmedsproglige kunnen dvs. en opdeling i begyndere, viderekomne og fremskredne og lørnerens modersmål [Tarp 2006: 194]. En lørnerordbog kan overordnet set være behjælpelig i to situationer, kommunikative og kognitive situationer. Lørnerordbøger kan bruges indirekte ved at formidle viden om fremmedsprogets ordforråd og grammatik og kulturelle forhold i forbindelse med et bevidst studium af det pågældende fremmedsprog (kognitive situationer), og direkte ved at give informationer, der kan bruges til at løse specifikke problemer i selve kommunikationen, dvs. i forbindelse med fremmedsproglig reception, produktion og oversættelse (kommunikative situationer) [Tarp 2006: 159]. Lørnerordbøger kan også indeholde særlige sektioner om grammatik, men i modsætning til egentlige grammatikbøger, som behandler generelle grammatiske regler, skal disse grammatiksektioner i en lørnerordbog give specifik information om fremmedsproget på mikroniveau/ordniveau [Tarp 2009: 163]. For at finde frem til de leksikografisk relevante informationsbehov, som lørnere har, er det som beskrevet ovenfor nødvendigt at bestemme og analysere lørnerens karakteristika (ordbogens brugerprofil) samt at bestemme, i hvilke situationer ordbogen skal kunne bruges (ordbogens funktion), hvilket er emnerne i det følgende kapitel. 3. Indledende overvejelser Inden man begynder at udarbejde en ordbog, er det nødvendigt at gøre sig en række leksikografiske overvejelser. For at kunne tilfredsstille brugernes leksikografiske behov, skal der tegnes en profil af den tilsigtede brugergruppe, ligesom man skal gøre sig klart, i hvilke situationer brugeren kan have gavn af ordbogen Ordbogens brugerprofil Formålet med at tegne en brugerprofil er at finde frem til, hvilke typer af informationer brugergruppen har brug for. Når man tegner en brugerprofil, undersøger man den gruppe af brugere, som ordbogen og tiltænkt, og hvilke leksikografisk relevante behov de har. Derfor er det nødvendigt at finde frem til ordbogens tilsigtede målgruppe, og med dette menes der den gruppe af brugere, som ordbogen er særligt tiltænkt. Ordbogen skal opfylde så mange af målgruppens leksikografiske behov som muligt, og deres behov er de eneste, der skal tilgodeses ved udarbejdelsen af en ordbog. Potentielle brugeres behov skal der ikke tages hensyn til, da det ville være umuligt at udarbejde en ordbog, der kan tilfredsstille alle potentielle brugeres behov [Nielsen 1994: 8]. I fagleksikografien er der udarbejdet en model, 10

11 der inddeler brugerne i forhold til deres faglige kompetencer og deres fremmedsproglige kompetence, og på den måde hjælper med at definere brugerens leksikografiske behov: faglighed fagfolk lægfolk 3. stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt 1. lille faglig og lille fremmedsproglig indsigt 4. stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 2. lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt ikke kyndig kyndig fremmedsproglig indsigt Figur 1: Hovedtyper i brugerprofilen [Bergenholtz & Tarp 1994:18] I forbindelse med lørnerleksikografi er det som tidligere nævnt vigtigt at udarbejde en karakteristik af de intenderede brugere. Domsordbogens målgruppe er cand.ling.merc.- studerende og nyuddannede oversættere med dansk som modersmål. I forbindelse med undervisningen i juridisk sprog forventes brugergruppen at have opnået en vis faglig kompetence, men må stadig betegnes som lægfolk. Der er mange områder, der skal dækkes i undervisningen, og derfor har brugergruppen kun fået en introduktion i straffeprocessen. Med hensyn til målgruppens fremmedsproglige indsigt, kan det indvendes mod ovenstående figur, at den ikke tager hensyn til den fagsproglige indsigt, som også er relevant i forbindelse med oversættelse af fagtekster. Det kan hurtigt konkluderes, at målgruppen har en høj fremmedsproglig indsigt efter mange års studier. Men det betyder ikke, at målgruppen også behersker fagsproget inden for straffeprocessen. Man må formode, at målgruppens fagsproglige indsigt på dette område er begrænset, eftersom målgruppen i undervisningen kun i begrænset omfang har arbejdet med fagsproget inden for straffeprocessen Ordbogens funktion Efter overvejelserne omkring ordbogens brugergruppe, er det næste spørgsmål, der trænger sig på, hvilke kommunikative funktioner ordbogen skal varetage, og her skelnes der normalt mellem tre forskellige funktioner, nemlig produktion, reception eller oversættelse af fagtekster [Bergenholtz & Tarp 1994: 18]. Det er vigtigt at få afklaret dette spørgsmål, fordi målgruppens informationsbehov er forskellige alt efter, hvilken funktion ordbogen har. De oplysninger en oversættelsesordbog skal indeholde for at opfylde sin funktion, oversættelse, kan overordnet deles op i to kategorier, nemlig encyklopædiske og lingvistiske oplysninger. De encyklopædiske 11

12 oplysninger omfatter information om ekstralingvistiske aspekter, særlig af faglig (i dette tilfælde juridisk) karakter. De kan inddeles i to hovedpunkter [Nielsen & Sørensen 1998: 131]: 1. oplysninger om retssystem i L1 2. oplysninger om retssystem i L2 Lingvistiske oplysninger omfatter de sproglige aspekter. I fagleksikografien kan man yderligere skelne mellem semantiske oplysninger, dvs. oplysninger om lemmaets betydning i form af definitioner (plus evt. parafraser) og ækvivalenter og kombinatoriske oplysninger, som giver information om syntagmatiske relationer i form af rækkefølge af ord, morfemer og led på samme niveau, som indgår i forbindelse med hinanden. De lingvistiske oplysninger, som ordbogen skal indeholde kan skitseres således [Nielsen & Sørensen 1998: 132]: 3. oplysninger om juridisk sprog i L semantiske oplysninger 3.2. kombinatoriske oplysninger 4. oplysninger om juridisk sprog i L semantiske oplysninger 4.2. kombinatoriske oplysninger For at opfylde sin funktion oversættelse fra fransk til dansk skal Domsordbogens altså indeholde de encyklopædiske og lingvistiske oplysninger, der er beskrevet ovenfor Delkonklusion På baggrund af ovenstående betragtninger vurderer jeg, at encyklopædiske oplysninger i form af en faglig indledning til straffeprocessen i Frankrig og Danmark og faglige forklaringer til lemmataene og ækvivalenterne vil være til gavn for målgruppen. Disse faglige oplysninger er komparative, og brugerne bliver på den måde gjort opmærksomme på eventuelle kulturbundne forskelle mellem de to kulturer. Målgruppen har kun en begrænset faglig indsigt, og vil derfor have gavn af faglige oplysninger i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. De faglige forklaringer til de enkelte lemmata og ækvivalenter vil primært have et kommunikativt formål, nemlig at give informationer, der kan bruges til at løse specifikke problemer i forbindelse med oversættelse af franske straffedomme til dansk. Den faglige indledning kan også bruges til det kommunikative formål oversættelse, men har først og fremmest et kognitivt formål, nemlig at formidle viden om straffeprocessen i Frankrig og Danmark. Forklaringssproget til de faglige oplysninger skal være dansk, eftersom ordbogens målgruppe har dansk som modersmål. 12

13 Derudover vil det være gavnligt for målgruppen, at Domsordbogen indeholder lingvistiske oplysninger i form af kollokationer og sætningseksempler. Målgruppen har en begrænset fagsproglig kompetence, og har derfor brug for kombinatoriske oplysninger, som netop gives i kollokationerne og sætningseksemplerne. På den måde kan målgruppen finde oplysninger om, hvordan man kan udtrykke sig inden for dette fagområde. 4. Empirisk basis Den empiriske basis er det materiale, der ligger til grund for udarbejdelsen af en ordbog. Man skelner i teorien mellem tre grundlæggende typer af empirisk basis, nemlig introspektion, foreliggende beskrivelser og tekster [Bergenholtz & Tarp 1994: 91]. Ved introspektion forstås brug af den kompetence, som leksikografen selv besidder, foreliggende beskrivelser kan bl.a. være ordbøger, leksika, encyklopædier, håndbøger, lærebøger og videnskabelige artikler mens tekster kan samles og tilsammen udgøre et korpus [Bergenholtz & Tarp 1994: 91-94]. Det anses for mest hensigtsmæssigt at etablere et tekstkorpus som udgangspunkt for den empiriske basis til Domsordbogen, således at der er belæg for, at de udvalgte lemmata anvendes i franske domme. Den empiriske basis til Domsordbogen består af en samling af 47 nyere, autentiske straffedomme afsagt af ordinære strafferetlige domstole i Frankrig i første og anden instans 2. Hovedvægten er lagt på domme afsagt i første instans, og særligt fra Tribunal de police og Tribunal correctionnel. Grunden til dette er, at det forventes at domme afsagt i første instans vil være de domme, som brugergruppen oftest vil komme til at skulle oversætte. Der indgår som tidligere nævnt kun et begrænset antal domme fra Juridiction de Proximité, da det er planlagt denne domstol pr. 1. januar 2013 nedlægges. Derudover har det vist sig, at domme afsagt af Tribunal de police og særligt Tribunal correctionnel har været de mest tilgængelige. Domme afsagt af Cour d appel og særlig Cour d assises har været svære at finde. Dommene er alle fundet på internettet. Jeg startede med at søge i Légifrance s database 3 over domme. Her var der dog ingen straffedomme at finde. Derefter søgte jeg på hjemmesiden for det juridiske tidsskrift Recueil Dalloz. Langt hovedparten af dommene på denne hjemmeside er dog fra civilprocessen, og det lykkedes kun at finde et begrænset antal straffedomme her. Jeg har uden held forsøgt at finde et andet centralt register med franske straffedomme. Derfor er hovedparten af dommene fundet enkeltvis ved at søge på google.fr. Dommene stammer med enkelte undtagelser fra perioden , og afspejler således den nutidige sprogbrug på området. 2 Se bilag 2, oversigt over fransk tekstkorpus 3 13

14 5. Lemmata Lemma er det metaleksikografiske ord for opslagsord eller indgangsord, og fungerer som en overskrift til selve ordbogsartiklen, hvor informationer om de pågældende lemmata kan findes [Bergenholtz & Tarp 1994: 100]. Samlet udgør de forskellige lemmata ordlisten. I de to følgende afsnit vil der blive gjort rede for overvejelser i forbindelse med udvælgelsen af lemmata (lemmaselektion), og hvordan lemmata opføres i ordlisten (lemmatisering) Lemmaselektion Inden en ordbogsbruger benytter sig af en given ordbog, er det nyttigt, hvis han eller hun forinden kan danne sig et overblik over, hvor mange og hvilke ord, det er muligt at finde i ordbogen. Disse oplysninger bør der derfor gøres rede for i ordbogens indledning eller brugervejledning [Bergenholtz & Tarp 1994: 100]. Lemmaselektion kan foretages ud fra to principper, det maksimerende og det minimerende princip. Den maksimerende lemmaselektion har som mål at medtage så stor en del af ordforrådet inden for et bestemt fag som muligt, hvorimod den minimerende lemmaselektion ud fra et tekstkorpus og/eller indekset i foreliggende ordbøger og håndbøger foretager et fravalg, så fx kun de vigtigste lemmata ifølge fagsystematikken selekteres [Bergenholtz & Tarp 1994: ]. Lemmaselektionen i Domsordbogen foretages efter det minimerende princip med udgangspunkt i det tekstkorpus, der er beskrevet i kapitel 4. Domsordbogens formål er altså ikke at producere en endelig ordbog med samtlige straffeprocessuelle udtryk, men derimod at illustrere et koncept til en ordbog inden for straffeprocessen. Ved selektionen af lemmata er der ikke lagt vægt på hyppighed, og lemmata der kun forekommer én gang i tekstkorpusset kan derfor også selekteres Lemmatisering Ved lemmatisering forstås der som sagt, hvordan lemmata opføres i ordlisten. Lemmataene i Domsordbogen opføres som der er tradition for at opføre dem, hvilket vil sige at substantiverne lemmatiseres i singularis, dog med undtagelse af substantiver der i juridisk sammenhæng kun eller oftest forekommer i flertal (fx débats, conclusions og dépens), verber i infinitiv og adjektiver i muskulinum, singularis. Termer bestående af flere ord lemmatiseres, hvis de vurderes at udgøre en terminologisk enhed, der kræver en forklaring. Som eksempler kan nævnes enquête préliminaire, juge de l application des peines og tribunal correctionnel. Man kunne også have valgt at placere disse flerordstermer under det vigtigste ord i forbindelsen, så fx juge de l application des peines placeres under lemmaet juge. Dette har imidlertid den ulempe, at ordbogsartiklerne bliver lange og uoverskuelige, da der 14

15 anføres definitioner og ofte kollokationer og/eller sætningseksempler til disse flerordstermer. Derimod placeres enheder, der ikke anses for at udgøre en terminologisk enhed som kollokationer under det lemmata, der anses for at være det vigtigste. Som eksempel herpå kan nævnes, at man under lemmaet délibéré kan finde kollokationen mise en délibéré. 6. Ækvivalenter Ækvivalens defineres i Nordisk leksikografisk ordbok, som værende en semantisk og funksjonsmessig overenstemmelse mellom ord eller uttrykk i to eller flere språk [Bergenholtz et al 1997: 106]. Det lyder umiddelbart lige til, men på grund af den kulturbundethed, som præger den franske og danske straffeproces, kan det være meget vanskeligt eller ligefrem umuligt at finde en ækvivalent med samme betydning som lemmaet. Fordi der er tale om to forskellige retssystemer, kan der være begreber som er specifikke for den franske straffeproces, og som ikke findes i dansk straffeproces, eller begreber som minder om hinanden, men som alligevel ikke har helt det samme betydningsmæssige indhold. Det er vigtigt at gøre opmærksom på graden af ækvivalens, således at brugeren bliver i stand til at afgøre, om den angivne ækvivalent kan anvendes i det konkrete tilfælde, eller om den eventuelt skal tilføjes en forklaring Ækvivalensgrader Der skelnes typisk mellem tre grader af ækvivalens, nemlig fuld ækvivalens, delvis ækvivakens og nulækvivalens, og det er meget vigtigt at gøre brugeren opmærksom på graden af ækvivalens. Ved fuld ækvivalens forstås, at der er fuld overensstemmelse mellem to termer på to forskellige sprog, hvad angår indhold og brug af termen [Svensén 2009: 258]. Fuld ækvivalens forekommer sjældent i juridisk sprog, da der et tale om et kulturbundet område, der tager afsæt i hver sit juridiske system. Fuld ækvivalens ses oftere indenfor nogle tekniske og naturvidenskabelige områder, hvor det beskriver samme virkelighed. Som eksempel på fuld ækvivalens kan nævnes det franske ord gravitation, der oversættes med tyngdekraften til dansk. Delvis ækvivalens forekommer, når der er nogen men ikke fuld overensstemmelse mellem to termer, hvad angår indhold og brug af et udtryk. Forskellen kan fx bestå i at et udtryk på kildesproget kan have flere betydninger end på målsproget (divergens) eller omvendt at et udtryk på målsproget har flere betydninger en på kildesproget (konvergens) [Svensén 2009: ]. Et eksempel på divergens kan ses i Domsordbogens artikel huissier (de justice), 15

16 hvor det franske lemma her har to danske ækvivalenter, som det kan ses i nedenstående udsnit fra Domsordbogen: huissier (de justice) (m) 1) stævningsmand 2) foged FR og DK: Offentlig justitsembedsmand, der har enebeføjelse til at 1) iværksætte forkyndelser og 2) træffe de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. DK: En stævningsmand iværksætter forkyndelser og en foged træffer de praktiske foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelsen af retsafgørelser. Nulækvivalens forekommer, når der på målsproget ikke findes en ækvivalent, der har de samme eller nogle af de samme karakteristika som lemmaet [Svensén 2009: 259]. Nulækvivalens forekommer ofte inden for kulturbundne områder, og der findes forskellige løsningsmuligheder til dette problem. Man kan løse problemet ved at konstruere en oversættelse i form af en omskrivning af definitionen på lemmaet, man kan overføre lemmaet direkte til målsproget eller man kan oversætte direkte [Svensén 2009: 259]. Et eksempel fra Domsordbogen på nulækvivalens, hvor ækvivalenten er konstrueret ud fra en omskrivning af definitionen på lemmaet, kan ses i nedenstående udsnit: juge de l application des peines (m) fuldbyrdelsesdommer FR: Dommer ved Tribunal de grande instance, som er kompetent til at træffe afgørelse vedrørende den nærmere fuldbyrdelse af straffedomme. DK: En tilsvarende dommer findes ikke. Graden af ækvivalens markeres i Domsordbogen, så brugerne bliver gjort opmærksomme på, om der mellem lemmata og ækvivalent er tale om fuld ækvivalens, delvis ækvivalens eller nulækivalens Ækvivalentselektion Ækvivalentselektion spiller en vigtig rolle i en ordbog med oversættelse som den primære funktion, da brugeren af en sådan ordbog vil have brug for et oversættelsesforslag til et lemma. Ækvivalentselektionen til Domsordbogen er foretaget ud fra eksisterende ordbøger, domme, juridiske lærebøger og opslagsværker og diverse offentlige hjemmesider og advokathjemmesider med juridisk indhold. 16

17 7. Faglige oplysninger For at kunne præstere en god oversættelse er man som oversætter nødt til at have et vist kendskab til det område, der oversættes indenfor. Behovet for faglige oplysninger skal defineres ud fra brugernes faglige forudsætninger, og som det blev fastslået i afsnit 3.1. ovenfor har brugerne af Domsordbogen en begrænset faglig indsigt. De faglige oplysninger i Domsordbogen tjener to hovedformål. For det første kan oplysningerne hjælpe brugeren i den kommunikative situation oversættelse, hvor brugeren har et konkret oversættelsesproblem, der kan løses ved hjælp af de faglige oplysninger. For det andet kan oplysningerne hjælpe brugeren i kognitive situationer, hvor brugeren ønsker at få mere viden om emnet for ordbogen, nemlig straffeprocessen i Frankrig og Danmark. De faglige oplysninger i Domsordbogen optræder enten som en faglig indledning (se afsnit 7.1.) til straffeprocessen, der fungerer som en selvstændig del i ordbogen, eller som faglige forklaringer (se afsnit 7.2.) i de enkelte ordbogsartikler Faglig indledning Ifølge Nielsen er en faglig indledning relevant for stort set alle brugere af en bilingval juridisk ordbog [Nielsen 2003: 176]. I kognitive situationer kan den faglige indledning fungere som en slags mini lærebog, som lørnere kan have gavn af. Derudover kan den faglige indledning, hvis den er komparativ, og altså beskriver og sammenligner de to juridiske systemer fungere i en kommunikativ situation som oversættelse, da oversættere har brug for faglig viden om begge juridiske systemer for at kunne foretage en korrekt oversættelse [Nielsen 2003: 176]. Den faglige indledning i Domsordbogen er som nævnt ovenfor en selvstændig ordbogsdel, der indeholder en komparativ fremstilling af straffeprocessen i Frankrig og Danmark. Denne fremstilling er ikke begrænset til kun at omhandle domstolene i 1. og 2. instans, og Cour de cassation og Højesteret præsenteres derfor også i den faglige indledning. På den måde får brugerne af Domsordbogen et samlet overblik over domstolssystemet i Frankrig og Danmark. Den faglige indledning er udarbejdet på dansk, fordi den henvender sig til brugere med dansk som modersmål. Det er forsøgt at gøre den faglige indledning overskuelig og brugervenlig, og præsentere oplysningerne på en pædagogisk måde. Derfor anvendes der paragraftegn, så det er let for brugeren at navigere imellem ordlisten og den faglige indledning og mellem de forskellige afsnit i den faglige indledning. Den faglige indledning indeholder også to skemaer over straffedomstolene i Frankrig og i Danmark. Den faglige indledning har til formål at give brugeren et enkelt og systematisk overblik over straffeprocessen, og gøre brugeren 17

18 opmærksom på de væsentligste forskelle og ligheder mellem straffeprocessen i Frankrig og Danmark faglige forklaringer De faglige forklaringer har den funktion, at de skal give brugeren oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning og gøre opmærksom på betydningsmæssige forskelle, der kan være relevante i forbindelse med oversættelse. Ved udarbejdelsen af de faglige forklaringer er det vigtigt at tage hensyn til, hvem brugerne af ordbogen er, og hvilke behov de har. Domsordbogen henvender sig til lørnere med en begrænset faglig indsigt, der skal bruge ordbogen i forbindelse med oversættelse. Brugergruppen vil derfor have behov for grundlæggende og korte oplysninger om lemmaets og ækvivalentens betydning, der sætter dem i stand til at foretage en korrekt oversættelse. Derfor udelades juridiske detaljer, som anses for at være overflødige og i værste fald forvirrende for brugeren. Hvis lemmaet og ækvivalenten har det samme betydningsmæssige indhold, gives der en fælles forklaring til det franske lemma og den danske ækvivalent. Er der derimod betydningsmæssige forskelle, vil der være en forklaring til det franske lemma og den danske ækvivalent. 8. Mikrostruktur Dette kapitel gennemgår strukturen af de oplysninger, der findes i de enkelte ordbogsartikler, som kaldes ordbogens mikrostruktur. Mikrostrukturen defineres af Bergenholtz/Tarp som strukturen af de angivelser, der er adresseret til artiklens lemma [Bergenholtz og Tarp 1994: 216]. Disse oplysninger bliver præsenteret på en overskuelig måde efter den samme skabelon for at gøre Domsordbogen så brugervenlig som mulig. De enkelte ordbogsartikler i Domsordbogen indeholder oplysninger om ækvivalenter, grammatiske oplysninger, faglige forklaringer, kollokationer, sætningseksempler, synonymer og henvisninger. Disse elementer behandles i de følgende afsnit, dog ikke ækvivalenter som allerede er præsenteret i kapitel Grammatiske oplysninger De grammatiske oplysninger kan findes i de enkelte artikler eller i ordbogens omtekst [Bergenholtz 1994: 113]. De grammatiske oplysninger, der skal medtages i en ordbog skal tage udgangspunkt i brugernes forudsætninger og ordbogens funktion. Der er generelt en tendens til at fagsproglige ordbøger indeholder færre grammatiske oplysninger end almensproglige, fordi brugere af fagordbøger forventes at have et højt sprogligt niveau [Bergenholtz 1994: 112]. 18

19 I Domsordbogen angives oplysninger om ordklasse og genus til det franske lemma. Ved substantiver angives genus ved forkortelserne m eller f, og derudaf kan brugerne udover kønnet udlede, at der er tale om et substantiv. Hvis substantivet kun forekommer i flertal angives dette bagefter ved forkortelsen pl. Verber efterfølges af forkortelsen v og adjektiver af forkortelsen adj. Der angives ikke grammatiske oplysninger til den danske ækvivalent, da Domsordbogen henvender sig til brugere med dansk som modersmål. Det er derfor ikke nødvendigt at angive, om et substantiv er fælleskøn eller intetkøn, da brugerne må formodes at vide det i kraft af deres modersmålskompetence. Angivelse af ordklasse til ækvivalenten anses heller ikke for nødvendig på grund af brugernes modersmålskompetencer. Desuden vil ordklassen i mange tilfælde være den samme, som ved det franske lemma Ækvivalenter Som beskrevet i kapitel 6 blev det bestemt at markere graden af ækvivalens til et lemma i Domsordbogen. Nulækvivalens markeres med dobbelt anførselstegn ( ), delvis ækvivalens markeres med enkelt anførselstagn ( ) og fuld ækvivalens markeres ved ikke at bruge anførselstegn Faglige forklaringer Den faglige forklaring er en definition af det franske lemma og den danske ækvivalent. Brugerens forudsætninger og ordbogens funktion spiller en stor rolle for de faglige forklaringers indhold, omfang og stil [Bergenholtz & Tarp 1994: 148]. Brugerne af Domsordbogen har som tidligere fastslået en begrænset faglig indsigt, og har derfor behov for faglige oplysninger. Det er primært funktionen oversættelse, som de faglige forklaringer skal varetage, mens funktionen at indføre brugerne i faget bliver varetaget af den faglige indledning. Derfor skal de faglige forklaringer primært hjælpe brugerne med at vælge den rette ækvivalent ved oversættelse af straffedomme fra fransk til dansk. I de faglige forklaringer lægges der vægt på lemmaets og ækvivalentens grundlæggende betydning, og juridiske detaljer udelades, hvis de ikke anses for at være nødvendige i forbindelse med oversættelse og eventuelt vil kunne forvirre brugerne. Som udgangspunkt er der faglige forklaringer til alle substantiver i Domsordbogen, dog ikke ved substantiver hvor brugerne formodes at kunne forstå og oversætte lemmaet uden en faglig forklaring. Der gives heller ikke faglige forklaringer til to lemmata, hvis disse er synonymer. Der gives en faglig forklaring til det ene lemmata, som der henvises til fra det andet lemmata. Fx gives der ikke en faglig forklaring til lemmaet information (judiciaire), der henvises derimod til synonymet instruction (préparatoire), hvor der findes en faglig forklaring. Der gives som udgangspunkt ikke definitioner til verber og adjektiver. Hvor det er 19

20 muligt henvises der fra et verbum til det tilsvarende substantiv for en faglig forklaring, fx henvises der fra verbet citer til substantivet citation. Til enkelte adjektiver og verber gives der en forlig forklaring, hvis der ikke kan henvises til et substantiv, og hvis det anses at være til gavn for brugerne. På den måde spares der plads i Domsordbogen. Ved fuld ækvivalens, dvs. hvor der til det franske lemma eksisterer en tilsvarende dansk ækvivalent, gives der en fælles forklaring indledt med FR og DK:. Ved delvis ækvivalens eller nulækvivalens, dvs. hvor der på dansk eksisterer et delvist tilsvarende begreb eller et tilsvarende begreb ikke findes, er der to selvstændige forklaringer indledt med henholdsvis FR: og DK:. De faglige forklaringer er udarbejdet på baggrund af oplysninger i juridiske ordbøger og lærebøger og franske og danske online databaser Ordforbindelser Ordforbindelser skal give brugeren oplysninger om de kombinationsmuligheder, der er for en given term, og giver dermed brugeren oplysninger om, hvordan en term anvendes. Ifølge Bergenholtz/Tarp er det særligt vigtigt at angive ordforbindelser i forbindelse med oversættelse, hvor oversætteren ikke har en stor fagviden eller stor fagsproglig kompetence [Bergenholtz & Tarp 1994: 118]. Dette må siges at være tilfældet for brugeren af Domsordbogen, og derfor vægtes disse oplysninger højt. I Domsordbogen skelnes der i modsætning til andre ordbøger, mellem kollokationer og sætningseksempler, fordi der er tale om to forskellige typer af oplysninger. Som det fremgår af indledningen kan det forvirre brugeren, hvis man ikke foretager denne skelnen. Ved at medtage kollokationer og sætningseksempler i Domsordbogen får brugerne hjælp til at foretage en korrekt oversættelse, der er i overensstemmelse med sprogbrugen i straffedomme Kollokationer Blandt fagleksikografer er der ikke enighed, om hvad der præcist skal forstås ved en kollokation. Jeg tager udgangspunkt i Nielsens beskrivelse af en kollokation som en kombination af ord, der sædvanligvis optræder sammen i en syntagmatisk enhed [Nielsen 1994: 150]. Det vil med andre ord sige faste ordforbindelser. Ifølge Nielsen består de mest typiske kollokationer af følgende grammatiske enheder [Nielsen 1994: 151]: adjektiv + kombination af substantiver substantiv + kombination af verber verbum + kombinationer af substantiver 20

21 Kollokationsfeltet indledes med symbolet. Den franske kollokation er markeret i kursiv, hvorefter den danske oversættelse, angivet i almindelig skrift, præsenteres. Hvis der er mere end en kollokation, angives de i alfabetisk rækkefølge og indledes hver gang med symbolet. Kollokationerne er selekteret med udgangspunkt i det franske tekstkorpus. Dog er enkelte kollokationer fundet i domme, der ikke indgår i tekstkorpusset Sætningseksempler Nielsen beskriver et sætningseksempel som en leksikalsk enhed, der består af flere ord, som tilsammen udgør en sætning [Nielsen 1994: 150]. Sætningseksempler kan således være med til at illustrere brugen af en term i en større eller mindre kontekst, og til forskel fra kollokationer viser de hele sætninger og illustrerer dermed, hvordan termen kan anvendes i praksis. Sætningseksempler angives efter kollokationerne med symbolet. Ligesom det var tilfældet ved kollokationerne, angives de franske sætningseksempler også i kursiv og den danske oversættelse i normal skrift. De franske sætningseksempler er selekteret i det franske tekstkorpus og enkelte er fundet i franske straffedomme, der ikke indgår i tekstkorpusset. Der er således tale om autentiske sætningseksempler fra franske straffedomme. De angives som udgangspunkt uændrede i Domsordbogen, dog er nogle eksempler blevet renset, således at, parentetiske indskud, der ikke er relevante for det pågældende lemma udelades, ligesom personnavne erstattes af et enkelt bogstav. I franske straffedomme ses det ofte, at et subjekt står først i et afsnit og ikke gentages i de følgende sætninger, som derfor bliver indledt med et verbal og mangler et subjekt. I sådanne tilfælde er subjektet taget med i sætningseksemplet, så brugerne af ordbogen bliver præsenteret for en sammenhængende sætning. De franske sætningseksempler angives typografisk, som de er fundet i de franske tekster. Det vil sige, at brug af fx versaler også angives i de franske sætningseksempler. I den danske oversættelse oversættes der i overensstemmelse med traditionen i danske domme, hvor brug af versaler sjældent forekommer. Ligeledes oversættes tiltaleformerne Madame, Mademoiselle og Monsieur ikke til dansk, da der ikke er tradition for at bruge de tilsvarende tiltaleformer fru, frøken og hr i danske domme. Hvis der er mere end et sætningseksempel angives de efter længden, således at det korteste præsenteres først og det længste til sidst. Alle sætningseksempler angives på en ny linje med symbolet. 21

22 8.5. Synonymer Eventuelle synonymer til et lemmata placeres efter angivelse af ækvivalenten og indledes med symbolet =. Der er et begrænset antal synonymer angivet i Domsordbogen, da det ikke er muligt at finde synonymer til alle lemmata. Synonymerne er selekteret i tekstkorpusset Henvisninger Henvisningerne har til formål at lede brugeren frem til supplerende oplysninger om et lemma. I Domsordbogens ordbogsartikler er der udelukkende ordbogsinterne henvisninger, dvs. henvisninger til et andet sted internt i ordbogen. Der henvises fra en ordbogsartikel til en anden og til den faglige indledning og eksempler på danske og franske domme. Henvisninger i Domsordbogen markeres med følgende tegn. 9. Domsordbogens komponenter En ordbog består udover den centrale del, ordlisten, af en række selvstændige komponenter, som tilsammen udgør en helhed. Bergenholtz & Nielsen beskriver en ordbog, som en bog, der indeholder et antal selvstændige, men indbyrdes forbundne kapitler, hvis oplysninger tilsammen er nødvendige, for at brugeren kan få det fulde udbytte af ordbogen [Bergenholtz & Nielsen 1994: 173]. Hvilke byggedele eller komponenter en ordbog skal indeholde, afhænger af ordbogens formål, funktion, brugernes behov og ordbogens fysiske størrelse [Nielsen 2003: 174]. Derudover spiller ordbogens fag også en stor rolle, fordi fagenes forskellighed sætter forskellige krav til ordbogens indhold og opbygning [Bergenholtz & Nielsen 1994: 173]. Der er dog nogle centrale dele, som altid er eller bør være til stede i en fagordbog. Nogle er obligatoriske som fx forord og ordliste, mens andre er fakultative som fx appendikser [Nielsen 2003: ]. De byggedele Domsordbogen indeholder gennemgås i de følgende afsnit Indholdsfortegnelse Domsordbogens første byggedel er indholdsfortegnelsen, som har til formål er at informere brugeren om ordbogens indhold, og den fungerer således som en oversigt over ordbogens struktur og opbygning. Indholdsfortegnelsen henviser til alle de øvrige byggedele og gør, at brugeren kan danne sig et overblik over ordbogen og hurtigt og nemt kan finde frem til det, som han/hun søger. 22

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen

Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Fransk dansk ordbogsprojekt inden for retsmidlerne i civilprocessen Ordbogsprojektet indeholder: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af ordbogen Faglig indledning til de franske og

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler:

Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Tekstproduktion: Behov og hjælpemidler: Microsoft Office Word 2003 i et leksikografisk perspektiv med særligt henblik på programmets danske version og denne versions danske og spanske stave- og grammatikkontrol

Læs mere

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer

Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Opgaveskriver: Linda Jensen Eksamensnr.: 258817 Fransk Institut Speciale Cand.ling.merc. Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Ordbogskoncept til dansk-fransk miniordbog over konkursretlige fagtermer Ordbogsprojektet

Læs mere

Fagleksikografisk speciale:

Fagleksikografisk speciale: Speciale CLM - spansk Forfatter: Karen Juhl Petersen Studienummer: 252141 Vejleder: Lektor Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ Fagleksikografisk speciale: Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede

Læs mere

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT

FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Speciale CLM Spansk Forfatter: Malene Wiborg Hansen Studienr.: 248706 Vejleder: Anne Lise Laursen Spansk Institut, HHÅ FAGLEKSIKOGRAFISK PROJEKT Dansk Spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer

Læs mere

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog

Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog Leksikografiske valg ved udarbejdelsen af et udkast til en internetbaseret dansk-engelsk juridisk delfagsordbog - med særlig henblik på behandling af kulturbundne tekstkonventioner Cand.ling.merc.-speciale

Læs mere

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering

3 KONSTRUKTIONEN AF ÆKVIVALENTER VED KULTURBUNDNE LEMMATA Indledning og formålsbeskrivelse Problemformulering INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG FORMÅLSBESKRIVELSE...2 2 GENNEMGANG OG DISKUSSION AF ORDBOGSKONCEPTET...4 2.1 Ordbogens ydre rammer...4 2.2 Ordbogstype...4 2.3 Brugergruppe...5 2.4 Ordbogsfunktion...7

Læs mere

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål

Studium Cand.ling.merc engelsk. Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Specialeskriver Heidi Egeberg Studienummer: 257918 Vejleder Birthe Mousten Engelsk Institut Studium Cand.ling.merc engelsk Leksikografisk strukturering af emnet træ til energiformål Handelshøjskolen i

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger

Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger Brugen af kollokationer med præposition i juridiske fagordbøger En undersøgelse af hvordan juridiske fagordbøger behandler kollokationer med præposition og et forslag til hvordan emnet kan behandles Tascha

Læs mere

Annelise Grinsted og Bertha Toft

Annelise Grinsted og Bertha Toft Annelise Grinsted og Bertha Toft 123 Uwe Kaufmann og Henning Bergenholtz: Genteknologisk ordbog - dansk engelsk/engelsk dansk molekylærbiologi og DNA-teknologi. København: GEC Gads Forlag, 1992. Med forventning

Læs mere

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog

Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog Henning Bergenholtz, Uwe Kaufmann & Sven Tarp* 291 Vore mænd i Havanna. Værkstedsrapport fra dansk-cubansk samarbejde om udarbejdelse af en genteknologisk ordbog 1. Forudsætninger I løbet af 1993 blev

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe

Uwe Kaufmann. Fagordbøger: Ideal og pragmatik. 1. Indledning. 2. Konceptionen af Genteknologisk Ordbog og dens brugergruppe Uwe Kaufmann 117 Fagordbøger: Ideal og pragmatik 1. Indledning Det er en god ting at diskutere, hvad der kan forventes af en tilfredsstillende fagordbog. Karin Balsgart har i sin artikel Fag, faglighed

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Ole Lauridsen* Handelsordbøger

Ole Lauridsen* Handelsordbøger Ole Lauridsen* 189 Handelsordbøger Jeg skal i det følgende kort præsentere et større ordbogsprojekt, der nu har været i gang godt et år, og som vil finde sin afslutning næste år med udgivelsen af en række

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Forord. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Forord Denne udgave af LexicoNordica omfatter mere end 300 sider, og det er noget mere end alle andre numre de sidste otte år. Indtil en vis grad kan dette nummers

Læs mere

Fagleksikografisk speciale

Fagleksikografisk speciale Speciale CLM spansk Forfatter: Anne Irene Harboe Iversen Studienr: 249204 Vejleder: Anne Lise Laursen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningsgruppe spansk, HHÅ Fagleksikografisk speciale

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT

OM PROJEKTOPGAVER GENERELT 1 OM PROJEKTOPGAVER GENERELT En projektopgave bør indeholde følgende dele: 1. Forside 2. Indholdsfortegnelse 3. Eventuelt forord 4. Indledning 5. Emnebearbejdning 6. Afslutning 7. Noter 8. Litteraturliste

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen

Forfatter: Martin Christoffersen. COWIterm. Optimering af en elektronisk intranetordbog. Vejleder: Henrik Køhler Simonsen Cand.ling.merc. Copenhagen Business School Forfatter: Martin Christoffersen Optimering af en elektronisk intranetordbog Vejleder: Henrik Køhler Simonsen April 2009 Side 2 Executive summary [ Optimisation

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog.

Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Danske tegnsprogsordbøger En oversigt over eksisterende ordbøger over dansk tegnsprog, sammenholdt med projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog. Af Thomas Troelsgård. Projektet Ordbog over Dansk Tegnsprog

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling G, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling G Prøven i skriftlig fremstilling G består af et teksthæfte,

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept

Jette Pedersen. Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept Jette Pedersen 267 Koncernspecifik brancheordbog med særligt henblik på teknisk engelsk: Prækonceptionelle overvejelser og koncept I det følgende gives en præsentation af nogle centrale aspekter af ovennævnte

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode August 15 juni 16 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1313-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S

Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1 Jens Axelsen: Engelsk-Dansk Ordbog. København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 1. Indledning Hvad skulle vi gøre uden de røde ordbøger? De er blevet et fast element i sprogundervisningen og

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Introduktion 3

Indholdsfortegnelse. Introduktion 3 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 1 Præsentation af opgavens undersøgelsesområde 5 1.1 Formål og afgrænsninger 5 1.1.1 Indfaldsvinkel og formål 5 1.1.2 Afgrænsning af oversættelsesområdet 5 1.2 Fagoversætterens

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler

BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler BEGREB ELLER ORD? En diskussion af terminologiske og leksikografiske artikler I K K E K R O L F U A N P R Æ H Y P E R T E N S I O N G S M A O K E S B K O S Y L G T L Æ R D O G G U O M G E N E R I S K M

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 1.1 PROBLEMFORMULERING... 4 1.2 MÅLGRUPPE... 5 1.3 FAGOMRÅDE... 6 1.4 SPECIALETS OPBYGNING... 6 2. ORDBOGSTYPOLOGI... 8 3. BRUGERPROFIL... 10 3.1 MÅLGRUPPE... 10

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

PILGRIMs termdatabase

PILGRIMs termdatabase PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU

UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU UDFORMNING AF POLITIKKER, REGLER, PROCEDURER ELLER GODE RÅD SÅDAN GØR DU HVORFOR? På Aalborg Universitet ønsker vi, at vores interne politikker, regler og procedurer skal være enkle og meningsfulde. De

Læs mere

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst Brugervejledning Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde 1. Jeg har brug for hjælp

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk

Udkast til fagbeskrivelse for engelsk Udkast til fagbeskrivelse for engelsk fag Engelsk modul 1. fagets formål Formålet med undervisningen i engelsk er at kvalificere unge og voksne til at forbedre deres almene kundskaber og personlige kompetencer,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser Opgaveskriver: Bettina Brøndberg Olesen Eksamensnr.: 245752 Fransk Institut Cand.ling.merc.-studiet Speciale Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016

Frederikke Bækhøj Ulv Aarhus Universitet, Business and Social Science Februar 2016 Bilag 1-4 Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse af den primære brugergruppes brug af MultiTerm Respondent 1 1. Hvad bruger du MultiTerm til i forbindelse med dit arbejde? Svar: Når kolleger spørger efter en

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1

AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 AT UNDERVISE I MATEMATIK PÅ ET FREMMESPROG 1 Indledende bemærkninger Dette arbejdsdokument har til hensigt at simplificere refleksionerne over undervisning i matematik på et fremmesprog, især inden for

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Vores projekt/vores undervisningsmateriale Vores projekt/vores undervisningsmateriale Dansk udtale og grammatik nu med musik - for alle med dansk som andetsprog - Det er titlen på vores CD med tilhørende skriftligt materiale i e-form. Der er 25

Læs mere

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. maj 2015 (OR. en) 8658/15 COPEN 115 EUROJUST 93 EJN 42 NOTE fra: Anne Vibe Bengtsen, juridisk attaché, Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske

Læs mere

Case: http://www.julius-nielsen.dk/

Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Case: http://www.julius-nielsen.dk/ Hjemmesidens formål og målgruppe Formålet med hjemmesiden må være at informere potentielle kunder om firmaet, da hjemmesiden indeholder informationer om firmaets historie,

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere