ABC i svineproduktionen
|
|
- Ejnar Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året ABC står for Aktivitets Baseret Omkostningsfordeling. Formålet med ABC er at give landmanden indsigt i omkostningerne ved de forskellige aktiviteter ved svineproduktionen. Omkostningerne beregnes pr. enhed, således at det er muligt at sammenligne bedrifterne imellem. I bilag 4 er der en nærmere beskrivelse af ABC projektet. Highlights Det har kostet 228 kr. at producere en fravænnet gris. Der er en variation på 75 kr. i resultat pr. fravænnet gris. Omkostninger til polterekruttering, foder og løn er de vigtigste omkostninger til at forklare forskellen. Der er ikke signifikant forskel i polteomkostninger pr. gris ud fra om der er egenproduktion af polte. Omkostningerne ved smågriseproduktion fra 7-30 kg var på 180 kr. i gennemsnit. De laveste omkostninger er 163 kr., mens de højeste er 198 kr. Generelt sættes der penge til på restproduktion ved opfedning af ukurante smågrise og sopolte. Når der sammenholdes med foderomkostningerne har hjemmeblanderne de laveste omkostninger til foder og foderanlæg, og udviser en forskel på 20 kr. pr. fravænnet gris og 6 kr. pr. smågris. Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af udgivelsen.
2 Indhold Tabel 1. Samlede omkostninger og indtægter i stald, kr. pr. produceret enhed... 3 Tabel 2. Samlede omkostninger og indtægter pr. fravænnet gris, kr Tabel 3. Omkostninger ved polte pr. fravænnet gris, kr Tabel 4. Omkostninger ved løbe-drægtighedsstald pr. fravænnet gris, kr Tabel 5. Omkostninger ved farestald pr. fravænnet gris, kr Tabel 6. Samlede omkostninger og indtægter pr. produceret smågris, kr Tabel 7. Samlede omkostninger og indtægter pr. produceret slagtesvin, kr Tabel 8. Omkostninger ved foderanlæg pr. årsso, kr Tabel 9. Omkostninger ved logistik pr. årsso, kr Bilag 1. Udspecificering af stykomkostninger pr. fravænnet gris, kr Bilag 2. Udspecificering af stykomkostninger pr. smågris, kr Bilag 3. Udspecificering af stykomkostninger pr. slagtesvin, kr Bilag 4. Formål, aktivitetsopdeling og omkostningsfordeling / 18
3 Samlede omkostninger og indtægter i stalden I gennemsnit har det kostet 228 kr. at producere en fravænnet gris til 7 kg. Med en gennemsnitlig salgs-/overførselspris på 210 kr. har der været et underskud på 17 kr. pr gris, for at svineproduktionen kan aflønne al kapital og arbejdskraft. Variationen blandt disse til producenter er fra +21 kr. til -54 kr. i resultat pr. fravænnet gris. Omkostninger ved at producere smågrise var i gennemsnit 180 kr. plus overførselsprisen fra soholdet på 211 kr. eller i alt 391 kr. Salgs-/overførselspris var i gennemsnit 377 kr., således at der var et underskud på 14 kr. ved disse. Alle bedrifter havde underskud ved at producere smågrise. I gennemsnit var omkostninger ved at producere slagtesvin på 541 kr. plus overførselsprisen. De to eneste bedrifter der har en rigtig slagtesvineproduktion er landmand 4 og 9, de havde en gennemsnitsomkostning på kun 431 kr. Inklusive overførselspris var omkostningerne i gennemsnit på 798 kr. for disse to. Da de har fået 860 kr. pr slagtesvin, havde disse to i gennemsnit et overskud pr. slagtesvin på 62 kr. Tabel 1. Samlede omkostninger og indtægter i stald, kr. pr. produceret enhed Landmand Gns. Antal årssøer Produktion af fravænnede grise, kr. pr. fravænnet gris Polte Løbe-drægtighedsstald Farestald Omk. efter fravænning Tilvækst Totale omk. inkl. tilvækst Frav. grisepris salg / ovf Over-/underskud Produktion af smågrise, kr. pr. smågris Totale omk. ekskl. overførte Overførte frav. grise Totale omk. inkl. overførte Smågrisepris salg / overførsel Over-/underskud Produktion af slagtesvin, kr. pr. slagtesvin Totale omk. ekskl. overførte Overførte smågrise Totale omk. inkl. overførte Slagtesvinepris salg Over-/underskud : Omkostninger fra fravænning til salg, hvor der ikke er smågriseproduktion. Note: Bemærk at ved slagtesvineproduktion, er der flere der kun har slagtesvin som en biproduktion. Se produktionsstr. tabel 7. 3 / 18
4 Samlede omkostninger og indtægter pr. fravænnet gris Tabel 2 viser de samlede omkostninger og indtægter ved at fremstille en fravænnet gris. Disse var på 250 kr. i gennemsnit. De laveste omkostninger er 209 kr. og 219 kr. for fravænnede grise. Højeste omkostninger var 290 kr. Det skal dog bemærkes, at nr. 9 med de laveste omkostninger har en opgørelsesperiode, der er fra 1. juli juni 2011, og at foderet i denne periode cirka er 13 kr. billigere end kalenderåret Landmand 3 sælger sine grise som fravænnede. For ham er der opgjort 18 kr. i omkostninger efter fravænning inden salg særskilt. Det kan diskuteres, om de 18 kr. skulle have været tillagt farestalden. Værdien af salg af udsættersøer mv. er på 22 kr. Da deltagerne i gennemsnit enten solgte eller overførte de fravænnede grise til 210 kr. var der et underskud på 17 kr. pr. gris. Bedste resultat var et plus på 21 kr. og de dårligste resultater var et minus på cirka 50 kr. pr fravænnet gris. Den største post ved at producere en fravænnet gris er fodring, der udgør 38 % af de samlede omkostninger. Næststørste post er afskrivning og forrentning af anlægget med 17 % efterfulgt af løn med 13 %. 4 / 18
5 Tabel 2. Samlede omkostninger og indtægter pr. fravænnet gris, kr. Landmand Gns. Antal fravænnede grise Køb / ovf. af polte og orner Foderomkostninger Foderanlægsomk Avl og inseminering Dyrlæge, medicin og vaccine Diverse stykomkostninger Andre stykomk. i alt El Energi i øvrigt Energi i alt Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, staldinventar Vedligeholdelse i alt Lønomkostninger Ejerløn Lønomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger, bygninger Afskrivninger, staldinventar Afskrivninger i alt Kapitalomk. ekskl. leje Leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Omk. efter fravænning Totale omk. ekskl. tilvækst Tilvækst Totale omk. inkl. tilvækst Frav. grisepris salg / overførsel Over-/underskud Vægt ud, kg 7,5 7,5 6,8 6,5 7,7 6,1 6,5 6,8 6,0 7,7 6,9 1: Herunder forsikring. 2: Leje af driftsbygn. og leasing af maskiner, staldinv. og køretøjer. 3: Omkostninger fra fravænning til salg, hvor der ikke er smågriseproduktion. 5 / 18
6 Omkostninger ved polteproduktion Omkostninger til polte er en del af omkostningerne ved at producere en fravænnet gris. Der kan være problemer med en ensartet afgrænsning mellem polteproduktion og slagtesvinestalden. Det er forsøgt gjort ensartet ved prisfastsættelsen af polte i overførslen mellem slagtesvinestald og løbe-drægtighedsstald. Det bemærkes at bedrift nr. 8 har foderomkostninger til polte, der er lidt lave, hvorimod deres foderomkostninger i løbe-drægtighedsstald er højere end de øvrige. Nr. 7 har meget høje foderomkostninger ved polte og lave i løbe-drægtighedsstald. Ved disse to bedrifter skal foderomkostninger ses samlet. Af tabel 3 fremgår omkostningerne ved poltene. I gennemsnit har omkostninger til polte udgjort 41 kr. pr. fravænnet gris. Dette svarer til 16 % af omkostningerne ved at fremstille en fravænnet gris. Til sammenligning udgør indtægter fra salg af udsættersøer omkring 20 kr. Ejendom 1, 2, 4, 7 og 9 har egenproduktion af polte. Nr. 3 og 8 anvender en kombination af indkøb af polte med udvælgelse af egne grise. Bedrift 5, 6 og 10 er helt overvejende baseret på indkøb af polte. Der er ikke signifikant forskel i polteomkostninger pr. gris ud fra om der er egenproduktion af polte. Uanset polterekrutteringsstrategi er det foder og indkøb/overførsel af polte, der udgør ca. 75 % af omkostningerne ved produktion af polte. Tabel 3. Omkostninger ved polte pr. fravænnet gris, kr. Landmand Gns. Antal fravænnede grise Køb / ovf. af polte Foderomkostninger Foderanlægsomk Andre stykomk Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger Kapitalomk. inkl. Leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Totale omk Egenproduktion af polte Ja Ja Delvis Ja Nej Nej Ja Delvis Ja Nej - 6 / 18
7 Omkostninger ved løbe-drægtighedsstald I gennemsnit er de totale omkostninger i løbe-drægtighedsstald på 110 kr. pr. fravænnet gris. Foder og foderanlæg udgør 39 % heraf, mens andre stykomkostninger, som avl og medicin mv. udgør 15 %. Arbejdsomkostninger udgør 12 %. Forrentning og afskrivninger af bygninger og inventar udgør 20 %. Energi og vedligehold fylder ikke meget i løbedrægtighedsstald. Nr. 7 har meget lave omkostninger her, men har til gengæld højere omkostninger ved polteproduktionen, så det samlet er på niveau med gennemsnit. Spredningen er fra 90 kr. pr. fravænnet gris til 133 kr. eller en forskel på 43 kr. Spredningen skyldes først og fremmest forskelle i foderomkostninger samt i afskrivning og forrentning af staldanlæg. Også andre stykomkostninger (dyrlæge, avl, daka, rådgivning mv.) er medvirkende til spredningen i omkostning pr. fravænnet gris. Arbejdsomkostninger, vedligeholdelse og energi udgør en mindre årsag til spredningen i løbe-drægtighedsstald, end hvad man umiddelbart kunne forvente. Tabel 4. Omkostninger ved løbe-drægtighedsstald pr. fravænnet gris, kr. Landmand Gns. Antal fravænnede grise Køb af orner Foderomkostninger Foderanlægsomk Andre stykomk Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger Kapitalomk. inkl. Leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Totale omk Omkostninger ved farestald De totale omkostninger i farestald er i gennemsnit på 98 kr. pr. fravænnet gris. Foder og foderanlæg udgør 40 % heraf, mens andre stykomkostninger udgør 8 %. Arbejdsomkostninger udgør 19 %. Forrentning og afskrivninger af bygninger og inventar udgør 17 %. Energi fylder 6 % i farestalden. 7 / 18
8 Det er naturligt at stykomkostningerne er lavere, mens arbejdsomkostninger og energiomkostninger er højere i farestalden. Dette skyldes at stykomkostninger til avl afholdes i løbedrægtighedsstalden, mens der er mere arbejde og højere energiforbrug i farestalden. Ved sammenligninger af omkostninger i farestald gøres der igen opmærksom på, at landmand 3 har 18 kr. i omkostninger efter fravænning, som evt. kan medtages under omkostninger ved farestald. Spredningen er fra 78 kr. pr. fravænnet gris til 120 kr. eller en forskel på 42 kr. Spredningen skyldes hovedsageligt forskelle i foderomkostninger og arbejdsomkostninger. Tabel 5. Omkostninger ved farestald pr. fravænnet gris, kr. Landmand Gns. Antal fravænnede grise Foderomkostninger Foderanlægsomk Andre stykomk Energi Vedligeholdelse Lønomkostninger Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger Kapitalomk. inkl. leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Totale omk Samlede omkostninger og indtægter ved smågriseproduktion Tabel 6 viser de samlede omkostninger og indtægter ved at producere en smågris. Omkostningerne var på 180 kr. i gennemsnit. De laveste omkostninger er 163 kr., mens de højeste er 198 kr. Den samlede omkostning, inkl. en overførselsomkostning til værdien af de overførte pattegrise, udgør mellem 366 og 419 kr., og udgør i gennemsnit 391 kr. Da deltagerne i gennemsnit enten solgte eller overførte smågrisene til 377 kr., var der et underskud på 14 kr. pr. gris. Bedste resultat var et plus på 14 kr. og dårligste resultat var et minus på 39 kr. pr. smågris. Den største post ved at producere en smågris er foder, der udgør 63 % af de samlede omkostninger. Næststørste post er afskrivning og forrentning af anlægget med 14 % efterfulgt af løn med 7 %. 8 / 18
9 Tabel 6. Samlede omkostninger og indtægter pr. produceret smågris, kr. Landmand Gns. Antal producerede smågrise Foderomkostninger Foderanlægsomk Dyrlæge, medicin og vaccine Diverse stykomkostninger Andre stykomk. i alt El Energi i øvrigt Energi i alt Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, staldinventar Vedligeholdelse i alt Lønomkostninger Ejerløn Lønomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger, bygninger Afskrivninger, staldinventar Afskrivninger i alt Kapitalomk. ekskl. leje Leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Totale omk. ekskl. overførte Overførte frav. grise Totale omk. inkl. overførte Smågrisepris salg / overførsel Over-/underskud Vægt ind, kg 7,5 7,5 6,5 7,7 6,1 6,5 6,8 6,0 7,7 6,9 Vægt ud, kg 32,5 32,3 29,2 28,1 29,6 34,6 30,4 32,0 33,0 31,3 9 / 18
10 Samlede omkostninger og indtægter ved slagtesvineproduktion Der skal tages forbehold, når slagtesvineproduktionen sammenlignes mellem bedrifterne, da 6 ud af 8 bedrifter med slagtesvin kun har restproduktion, mens bedrift 4 og 9 har en betydelig slagtesvineproduktion. Dette har givet afvigelser i både opadgående og nedadgående retning. Tabel 7 viser de samlede omkostninger ved at producere et slagtesvin. Omkostningerne var på 541 kr. i gennemsnit. De laveste omkostninger er 329 kr., mens de højeste er 764 kr. For landmand 4 og 9 var de samlede omkostningen 431 kr. i gennemsnit. Inklusive værdien af overførte smågrise, er spredningen i omkostninger mellem 722 og kr. pr. slagtesvin. Dette resulterer i gennemsnit i et underskud på 57 kr. pr. slagtesvin. For landmand 4 og 9 var omkostningerne inkl. smågrise i gennemsnit på 798 kr. Da de har fået 860 kr. pr slagtesvin, havde disse to i gennemsnit et overskud pr. slagtesvin på 62 kr. Den største post ved at producere et slagtesvin er foder, der udgør 68 % af de samlede omkostninger. Næststørste post er afskrivning og forrentning af anlægget med 14 % efterfulgt af løn med 7 %. Generelt sættes der penge til på restproduktion ved opfedning af ukurante smågrise og sopolte. 10 / 18
11 Tabel 7. Samlede omkostninger og indtægter pr. produceret slagtesvin, kr. Landmand Gns. Antal producerede slagtesvin Foderomkostninger Foderanlægsomk Dyrlæge, medicin og vaccine Diverse stykomkostninger Andre stykomk. i alt El Energi i øvrigt Energi i alt Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, staldinventar Vedligeholdelse i alt Lønomkostninger Ejerløn Lønomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomk Afskrivninger, bygninger Afskrivninger, staldinventar Afskrivninger i alt Kapitalomk. ekskl. leje Leje Produktionsomk Driftsledelse svin fordelt Svin i øvrigt fordelt Logistik fordelt Totale omk. ekskl. overførte Overførte smågrise Totale omk. inkl. overførte Slagtesvinepris salg Over-/underskud Vægt ind, kg 32,5 29,2 28,1 29,6 34,6 30,4 32,0 33,0 31,2 Vægt ud, kg 84,0 80,0 81,0 82,0 82,0 82,0 82,0 82,0 81,9 11 / 18
12 Foderanlægsomkostninger Tabel 8 viser foderanlægsomkostninger. Det drejer sig om omkostninger til opbevaring, produktion samt blanding af foder. Alle ti landmænd har omkostninger til foderanlæg med stor indbyrdes spredning, svingende fra den laveste på 14 kr. pr. årsso op til 625 kr. pr. årsso. Det skal i den forbindelse bemærkes at foderanlægsomkostningerne bør lægges sammen med foderomkostningerne pr. produceret gris, når der skal sammenlignes mellem producenterne. Landmand 1, der bruger 625 kr. pr. årsso til foderanlæg, har således samlede omkostninger til foder og foderanlæg på linje med gennemsnittet, når der måles pr. fravænnet gris og pr. smågris. Oplysningerne i tabel 8 kan derfor bedst bruges til at give en idé om, hvad den enkelte producent bruger på foderanlæg. Der henvises endvidere til de tidligere tabeller, hvor foderanlægsomkostninger pr. produceret gris kan sammenlignes på tværs af landmændene. De syv landmænd der hjemmeblander foder, har i gennemsnit brugt 314 kr. pr. årsso på foderanlægsomkostninger, mens de tre landmænd der indkøber færdigfoder har brugt 216 kr. Når der sammenholdes med foderomkostningerne har hjemmeblanderne de laveste omkostninger til foder og foderanlæg, og udviser en forskel på 20 kr. pr. fravænnet gris og 6 kr. pr. smågris. Ved slagtesvin skal sammenligninger tages med forbehold, men også her er der en forskel. Det må desuden antages at landmand 4 og 9, der producerer mange slagtesvin, som følge deraf har højere foderanlægsomkostninger målt pr. årsso, end de ville have haft, såfremt de kun havde haft en restproduktion. De store forskelle til afskrivninger, kapitalomkostninger, løn og vedligehold bemærkes desuden. Årsagerne kan, udover om der er hjemmeblanding, være om foderanlægget er nyt eller fuldt afskrevet. Tabel 8. Omkostninger ved foderanlæg pr. årsso, kr. Landmand Gns. Antal årssøer El Vedligeholdelse, bygninger Vedligeholdelse, staldinventar Vedligeholdelse i alt Lønomkostninger Ejerløn Lønomkostninger i alt Afskrivninger, bygninger Afskrivninger, staldinventar Afskrivninger i alt Kapitalomkostninger ekskl. leje Leje Totale aktivitetsomkostninger Hjemmeblandet eller færdigfoder HJB FF HJB FF HJB HJB HJB FF HJB HJB - 12 / 18
13 Logistikomkostninger For to af landmændene, 7 og 9, er logistikomkostningerne blevet gjort særskilt op. Fælles for de to bedrifter er at de ejer lastbiler, der anvendes til transport af grise. Afgrænsningerne vedr. logistik giver udfordringer. Er transport til og fra gården inkluderet i prisen på polte og smågrise? => Så kan den være vanskelig at udskille særskilt. Dertil kommer svinerelateret transport af foder og mennesker. Der er derfor transportomkostninger også for landmand 7 og 9, der ikke er medtaget i deres logistikomkostninger. For bedrift 7 s vedkommende har der også været indtægter ved transport af grise, de er blevet fratrukket i aktivitetsomkostningerne til logistik, så der fremkommer en nettoomkostning til logistik. Det har kostet de to bedrifter 169 kr. pr. årsso i gennemsnit i logistikomkostninger. Disse omkostninger skal de to bedrifter så hente ind på en merpris på salg af deres grise. Tabel 9. Omkostninger ved logistik pr. årsso, kr. Landmand 7 9 Gns. Antal årssøer Fragt og lagerleje Diesel og benzin Vedligeholdelse Lønomkostninger Ejerløn Lønomkostninger i alt Øvrige kapacitetsomkostninger Afskrivninger Kapitalomkostninger ekskl. leje Leje Totale aktivitetsomkostninger : Negativt beløb betyder at der er indtjening på transport. 13 / 18
14 Bilag 1. Udspecificering af stykomkostninger pr. fravænnet gris, kr. Landmand Gns. Antal fravænnede grise Køb/overførsel af polte og orner Foderkorn Proteinkilder Andre råvarer Tilskudsfoder Færdigfoder Mineraler og vitaminer Andre tilsætningsstoffer Foderomkostninger i alt Foderanlægsomk Avl og inseminering Produktionsrådgivning (kun svin) Dyrlæge Medicin Vaccine Strøelse DAKA Fragt og lagerleje Diverse stykomkostninger, svin Andre stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Note: På ejendom 1 til 5 er foderomkostninger ikke opdelt på fodertype. 14 / 18
15 Bilag 2. Udspecificering af stykomkostninger pr. smågris, kr. Landmand Gns. Antal producerede smågrise Foderkorn Proteinkilder Andre råvarer Tilskudsfoder Færdigfoder Mineraler og vitaminer Andre tilsætningsstoffer Foderomkostninger i alt Foderanlægsomk Produktionsrådgivning (kun svin) Dyrlæge Medicin Vaccine Strøelse DAKA Fragt og lagerleje Diverse stykomkostninger, svin Andre stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Note: På ejendom 1 til 5 er foderomkostninger ikke opdelt på fodertype. 15 / 18
16 Bilag 3. Udspecificering af stykomkostninger pr. slagtesvin, kr. Landmand Gns. Antal producerede slagtesvin Foderkorn Proteinkilder Andre råvarer Tilskudsfoder Færdigfoder Mineraler og vitaminer Andre tilsætningsstoffer Foderomkostninger i alt Foderanlægsomk Avl og inseminering Produktionsrådgivning (kun svin) Dyrlæge Medicin Vaccine Strøelse DAKA Fragt og lagerleje Diverse stykomkostninger, svin Andre stykomkostninger i alt Stykomkostninger i alt Note: På ejendom 1 til 5 er foderomkostninger ikke opdelt på fodertype. 16 / 18
17 Bilag 4. Formål, aktivitetsopdeling og omkostningsfordeling Formål ABC-projektet har haft fokus på at udvikle en metode til fordeling af omkostninger på de forskellige aktiviteter. Det har været formålet at demonstrere, hvordan man i praksis kan fordele omkostninger på de forskellige aktiviteter på svinebedriften. Samtidig har det været målet at få informationer frem om omkostningerne i svineproduktionen, og vurdere om indsatsen ved at frembringe denne information modsvares af værdien i informationen. Værdien i informationen vurderes ud fra om det giver landmanden bedre information til operationelle og strategiske beslutninger. Aktivitetsopdeling De ti deltagende bedrifter har inddelt deres omkostningsregistrering i en række aktiviteter vedr. svineproduktion. Aktiviteterne er Polte til avl Løbe-/drægtighedsstald (løbning af søer/gylte og deres drægtighedsperiode) Farestald (faring og indtil fravænning ved ca. 7 kg) Smågrise (opfedning fra ca. 7 til ca. 30 kg) Slagtesvin (opfedning fra ca. 30 til ca. 110 kg) Foderanlæg (opbevaring, produktion samt blanding af foder) Logistik (svinerelaterede transportaktiviteter). En række omkostninger er vanskelige at fordele på aktiviteter. Det drejer sig om driftsledelse, svin i øvrigt, samt logistik. Disse er fordelt ved hjælp af fordelingsnøgler. Der er desuden anvendt fordelingsnøgler på en række omkostninger, hvor det ikke har været muligt at give et fornuftig opdeling manuelt. Der er en naturlig afgrænsning af de enkelte svineaktiviteter, da aktiviteterne er adskilt i forskellige staldafsnit og grisene flyttes imellem afsnittene, således at grisene udelukkende er i gang med én aktivitet ad gangen. Ligeledes er der en klar afgrænsning af, hvad der tilhører aktiviteterne foderanlæg og logistik. Dog er logistik kun opgjort specifikt for to af de deltagende bedrifter. En aktivitet, der går igen i de forskellige afdelinger ved svineproduktion, er fodring. Her kunne det være aktuelt at sætte fokus på, hvad det samlet koster at fodre fra løbeafdeling til færdigopfedning i slagtesvinestald. Vi har dog valgt at opgøre foderomkostningerne i de forskellige produktionsgrene, som sædvanligvis anvendes i svineproduktion, nemlig pr. fravænnet gris, smågris og slagtesvin. Skal man vurdere den samlede fodringsomkostning ved at producere et slagtesvin, skal omkostningerne lægges sammen. Som overførselspriser for 7 kg og 30 kg grise er tallene fra årsrapporten anvendt. Som udgangspunkt er den vejledende overførselspris beregnet notering plus minus vægtregulering. De ti deltagende bedrifter har ikke alle aktiviteter på bedriften, eller har ikke alle opgjort omkostningerne ved alle aktiviteterne. F.eks. har kun to bedrifter en mere detaljeret opgø- 17 / 18
18 relse af logistik. Det er ligeledes også kun to bedrifter, der færdigproducerede slagtesvin i større antal. De øvrige har i mindre omfang slagtesvineproduktion, typisk en form for restproduktion. Omkostninger hertil afspejler ikke, hvad de forskellige aktiviteter koster i en slagtesvineproduktion, men i højere grad hvad det koster som restproduktion. En enkelt bedrift sælger fravænnede grise og har derfor hverken en produktion af smågrise eller slagtesvin. Omkostningsfordeling Omkostninger er fordelt ud fra følgende metoder: Kontering på de aktiviteter der indgår i opgørelsen. Dette sker i forbindelse med håndtering af de enkelte fakturaer af landmand/regnskabsassistent Tidsregistrering til fordeling af arbejdsindsats Anlægskartotek opdelt detaljeret Fordelingsnøgler til omkostningsposter, der ikke er mulige at fordele via kontering (f.eks. medicin, forsikring og diverse omkostninger) Da det er første år, at der foretages fordeling af omkostninger for de involverede bedrifter på et detaljeret niveau, og der ligeledes er en række fordelingsnøgler, der ikke er tilstrækkeligt afprøvet, er der risiko for, at en fordeling af omkostningerne ikke nødvendigvis er sket fuldstændig identisk bedrifterne i mellem. Heri indgår at afgrænsningen mellem aktiviteter kan være lidt forskelligt. Dette kan f.eks. være tilfældet ved foderanlæg. 18 / 18
Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?
Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42
Læs mereNotatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og
NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse
Læs mereTabelsamling Resultat pr. kg mælk
Tabelsamling - 2011 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,35 0,35 0,12 0,44 0,42 0,47 0,38 0,12 0,58 0,36 0,29 0,17 0,24 0,32 0,36 0,36 0,36 0,39 0,50 0,48 0,59 0,33 0,45 0,54
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereRentabilitet i svineproduktion
Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremstillingsprisen er steget med,95 kr. pr. kg slagtesvin, mens den opnåede afregningspris er steget med 2,02 kr.
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2012 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check Svin 2012 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2018 NOTAT NR. 1733 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2019 NOTAT NR. 1840 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2018 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereTema. Brug værktøjerne
Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.
Læs mereBusiness Check Slagtekyllinger 2012
Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproduktionen havde den højeste indtjening i 213. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for smågriseproducenter I 213 havde de danske
Læs mereSVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER
Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVINEPRODUKTION 2016 TAL OG GRAFER Forord Denne publikation indeholder datamaterialet
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Driftsgrenen med den største fremgang fra 211 til 212 var smågriseproduktionen. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for
Læs mereTema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009
Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.
Læs merefor smågriseproducenterne
Smågriseproducenterne > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsresultaterrne for smågriseproducenterne er forbedret i 21 bl.a. på grund af stigende dækningsbidrag.
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2018
SAGRO Svin Økonomikonference 2018 Noteringen 2015-2017 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 11,5 12,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 3 8 13 18 23 28 33 38 43 48 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 Opnået Prognose
Læs mereSmågriseproducenterne
Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne oplevede i 2007 det økonomisk værste år i meget lang tid. Det dårlige resultat er en kombination af lavere indtægter, højere omkostninger og faldende besætningsværdier.
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Slagtekyllinger med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger
DLBR Økonomi Business Check Slagtekyllinger 2013 med driftsgrensanalyser for slagtekyllinger DLBR Økonomi Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business
Læs mereEn landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.
47 5. Svin Opgave 5.1. Dækningsbidrag i sohold En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager. Der foreligger følgende oplysninger for et regnskabsår: Produktionsomfang
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,
Læs mereDB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark
DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin FORMÅL Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes fokus på én driftsgren ad gangen.
Læs mereFOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET
FOKUS PÅ DÆKNINGSBIDRAGET NOTAT NR. 1801 Hvis man har styr på 0-punkts-dækningsbidraget pr. smågris, som er kapital- og kapacitetsomkostningerne, har man hele tiden styr på økonomien i den daglige drift,
Læs mereBusiness Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion
Læs mereBusiness Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter.
Business Check Mink viser, om du tjener penge på produktion af skind. Business Check Mink er en individuel benchmarking af større minkbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Svin 2013. med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
DLBR Økonomi Business Check Svin 2013 med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Formål Business Check Svin er en sammenligning af det økonomiske resultat bedrift for bedrift. Der sættes
Læs mereSVINE-spor. Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær
SVINE-spor Ved strategi- og virksomhedskonsulenterne Rasmus Gramkow og Morten Elkjær Svineproducent i Danmark 2017 106 svineregnskaber fra LMO, LandboSyd, SAGRO & LandboNord. Sohold 7 kg & 30 kg Slagtesvin
Læs mereDLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg
DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE
ØKONOMI I PRODUKTION AF EGNE SOPOLTE NOTAT NR. 1135 Resultatet af primær drift er forbedret med 422 kr. pr årsso ved produktion af egne polte sammenlignet med indkøbte polte. Baseret på analyse af smågriseproducenters
Læs mereSAGRO Svin. Økonomikonference 2019
SAGRO Svin Økonomikonference 2019 Noteringen 2016-2018 12,0 11,5 2016 2017 2018 11,0 10,5 10,49 10,00 10,0 9,69 9,68 9,5 9,0 9,49 9,06 8,67 8,5 8,0 1 6 11 16 21 26 31 36 41 46 51 4 9 14 19 24 29 34 39
Læs mereHøj kvalitet og lav pris - er det muligt?
TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige
Læs mereSVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug
SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret
Læs mereIntegrerede bedrifter
Integrerede bedrifter De seneste år har der været et stort fald i antallet af integrerde bedrifter. Til gengæld stiger produktionsomfanget støt. >> Anders B. Hummelmose, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi
Læs mereØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.
ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland
Læs mereBusiness Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg
Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereHvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård. Svinerådgivning Vest. Svinerådgivning Vest.
Hvad viser DB-tjek? Dorthe Poulsgård ? Egen produktion af polte Indkøb af polte Masser af diskussioner, men få fakta Hvad viser DB-tjek i perioden 2006-2010? 746 observationer fra besætninger med salg
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereKontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Kontering i forbindelse med ABC projekt ved Dansk Kvæg I forbindelse med kontering
Læs mere*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage 28-01-2010 BUDGETKALKULER 2010 og 2011
Oversigt over dækningsbidrag Side og produktionsgren Foderplan Året 2010 Året 2011 Ændring Dækningsbidrag = DB*)Kr Pct. 73 Sohold, 4½ ugers frav. Korn&tilsk.foder 4681 172 4781 176 100 2,1 73 Sohold, 4½
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 208 NOTAT NR. 84 Forventning om lave afregningspriser for svinekød for 208 og 209 samt forventning om stigende foderpriser forringer rentabiliteten i svineproduktionen.
Læs mereFind en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter
Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,
Læs mereLOKALE REGNSKABSRESULTATER Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018
LOKALE REGNSKABSRESULTATER 2017 Økonomimøde i Aulum den 7. marts 2018 KARTOFLER Nøgletal kartoffelavler 2017 2016 Avl vårbyg pr. ha 58 hkg 48 hkg Avl stivelsekartofler pr. ha 464 hkg 432 hkg DB korn pr.
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mere32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh
32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift
Læs mereMINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt
26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30
Læs mereSlagtesvineproducenterne
Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne for slagtesvineproducenterne er forbedret i 2011, bl.a. på grund af stigende priser på svinekød. > > Morten Sindberg og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereIntegrerede producenter
Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG & European Agricultural Fund for Rural Development NOTAT NR. 1332 DB-tjek opgørelserne er analyseret for væsentlige faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 6. Februar 2018
Økonomi for griseproducenter 6. Februar 2018 2 2017 i sohold Styrk dig til fremtiden Økonomi for griseproducenter 2017 ved slagtesvin Priser og marked Hvordan er det gået svineproducenterne? Sohold, salg
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs meresom er positive, fordi kornbeholdningerne steg mere i værdi, end slagtesvinene faldt i værdi.
Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne fik i 2007 det dårligste driftsresultat siden 2003. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger, Dansk Svineproduktion Totaløkonomi for
Læs mereDet Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen
Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet
Læs mereFind retningen for din bedrift
Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereBusiness Check SVIN Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin
Business Check SVIN 2015 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2015 Hæftet er produceret af SEGES P/S på baggrund af driftsgrensanalyser udarbejdet og indberettet
Læs mereDækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt
Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 207 NOTAT NR. 705 Højere afregningspriser samt lave foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 206 og 207. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereSAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE
Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke
Læs mereDen gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011
NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereOMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN
OMKOSTNINGER VED FLERE PRODUKTIONSSTEDER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR. 1843 Omkostninger ved at have flere produktionssteder viser sig oftest som indirekte omkostninger med tab af management og ledelsesoverblik.
Læs mereSvin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard
Svinesporet 2017 Svin Årets resultat 2016 samt prognose og budgetter for 2017 Ved driftsøkonom Jakob Ræbild Nørgaard Noteringen 2015-2016 8,0 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 1 4 7 10 13 16 19 22 25 28 31 34
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 OG 2013 (SEPTEMBER 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR OG (SEPTEMBER ) NOTAT NR. 1223 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på -41 kr. pr. slagtesvin, en forbedring på 41 kr. i forhold til. Der forventes
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2012 NOTAT NR. 1222 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereHvad gør de bedste bedre? TEMA
Hvad gør de bedste bedre? AF JETTE PEDERSEN OG LARS POULSEN, ÅRHUS-HADSTEN LANDBOFORENING OG LENE KORSAGER BRUUN Hvad gør de bedste bedre? Det er et særdeles interessant spørgsmål, som vi i denne artikel
Læs mereProduktionsøkonomi Svin
Produktionsøkonomi Svin 2014 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion
Læs mereØkonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)
Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for
Læs mereSammendrag. Dyregruppe:
NOTAT NR. 1020 I forventes der et resultat fra svineproduktionen der er 17 kr. bedre end i. Resultat i er præget af usikkerhed om udviklingen i foderpriserne. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018 NOTAT NR. 1802 Faldende afregningspriser medfører forværret rentabilitet i svineproduktionen i 2018. Tendensen ser ud til at forsætte ind i 2019. INSTITUTION:
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er
Læs mereABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter
ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)
Læs mereTOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE
TOMME DRÆGTIGHEDSPLADSER MEN FYLDTE FARE- OG KLIMASTALDE NOTAT NR. 1817 Hvis fare- og klimastalde er 100 % udnyttet er det relativt billigt at have nogle tomme drægtighedspladser. I lavkonjunkturer kan
Læs mereØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR 2012 SAMT SKØN FOR 2013 (MARTS 2012)
ØKONOMISK TEMPERATURMÅLING OG PROGNOSE FOR SAMT SKØN FOR (MARTS ) NOTAT NR. 1204 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 36 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for de bedste
Læs mereSammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK
I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933
Læs mereØkonomi for griseproducenter. 5. Februar 2019
Økonomi for griseproducenter 5. Februar 2019 Økonomi og produktion grise Prisudvikling Udvikling i totaløkonomi og driftsgrene Sohold Slagtesvin DB hvad har betydning Foder med majs Smågrisepris Korrektion
Læs mereProduktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk
vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug
Læs mereTEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016
TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 206 NOTAT NR. 64 Fornyet optimisme om dansk svineproduktion. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN UDGIVET: 3.
Læs mere2. Dækningsbidrag. Opgave 2.1. Produktionsgrene. Opgave 2.2. Intern omsætning. Giv eksempler på produktionsgrene:
11 2. Dækningsbidrag Opgave 2.1. Produktionsgrene Giv eksempler på produktionsgrene: på en kvægejendom: Malkekøer - Kvieopdræt Slagtekalve Ungtyre på en svineejendom: Sohold Smågrise Slagtesvin på en planteavlsejendom:
Læs mereForventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)
Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4
Læs mereCost4Milk Økonomikonference 7. februar v. Aage Nielsen, kvægrådgiver
Cost4Milk Økonomikonference 7. februar 2018 v. Aage Nielsen, kvægrådgiver Indtryk fra USA Alle farmere kendte på stående fod præcist deres Break Even (Nulpunkts-) pris. Alle var helt klar over hvor høj
Læs mereRegnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen
Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 207 NOTAT NR. 77 Højere afregningspriser samt lavere foderpriser medfører forbedret rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER: SEGES
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 207 NOTAT NR. 728 Høje afregningspriser og lave foderpriser medfører fortsat god rentabilitet i svineproduktionen for 207 og 208. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereFremtidens produktionssystemer
Fremtidens produktionssystemer Projektchef Søren Jacobsen, Projektchef Torben Jensen, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Fremtidens produktionssystemer Mål Robust Sundhed Arbejdskraft
Læs mere