Hvad er økonomi? Kapitel Videnskaben om rigdom. 2. Om rigdommens væsen: Hvad er værdi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er økonomi? Kapitel 1. 1. Videnskaben om rigdom. 2. Om rigdommens væsen: Hvad er værdi?"

Transkript

1 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 1, side 1 Kapitel 1 Hvad er økonomi? 1. Videnskaben om rigdom Der findes flere korte, men alle meget lidt sigende, forklaringer af ordet økonomi. Det stammer fra græsk, hvor det betyder husholdning; moderne økonomi har dog ikke meget med højere kogekunst at gøre. Man har forsøgt at beskrive økonomi som læren om udnyttelse af ressourcer til at tilfredsstille menneskelige behov, og hvis man synes, at den forklaring giver noget, så er det jo fint. Men man kan også undvære overskrifterne og i stedet se lidt nærmere på indholdsfortegnelsen, den fortæller i grove træk, hvad man i dag diskuterer under fællesbetegnelsen økonomi. Interessen for den økonomiske videnskab kan i sidste ende spores tilbage til det naturlige ønske hos enhver om at blive rig, helst uden at bestille noget. Dermed være ikke sagt, at studiet af økonomi også vil hjælpe en til at blive rig, for det vil det nok ikke. Men det har ikke desto mindre været drivkraften bag de studier og overvejelser, der har ført til den økonomiske videnskab, som den ser ud idag 1. Selvom økonomien ikke giver svar på, hvordan man hurtigt bliver rig den kan til nød give et fingerpeg om, hvordan man undgår at blive fattig altfor hurtigt så kan den svare på så meget andet. Disse mange resultater, hele den vidensbygning, der så at sige er fremkommet som et ikke særlig ønsket biprodukt af den umættelige søgen efter rigdom, kan være lidt svær at få sat i system. Det vil vi derfor bruge dette indledende kapitel til. 2. Om rigdommens væsen: Hvad er værdi? Ønsker man at blive rig, gælder det om at få fat på noget værdifuldt og til gengæld holde sig fra, hvad der er værdiløst. Men for at leve efter denne regel må på forhånd vide, hvad der betinger, at noget er værdifuldt; typisk er det jo for sent at bemægtige sig værdierne, når alle kender dem. Det er derfor ikke så overraskende, at værditeorien, læren om hvad der betinger 1 Ønsket om hurtigt tjente formuer har iøvrigt sat sig andre varige spor: Seksten- og syttenhundredtallets fallerede adelsmænd, der forsøgte at genskabe den brugte formue ved spil og derfor begyndte at overveje tilfældighedsspil videnskabeligt, skabte den moderne sandsynlighedsregning og statistik. Men de skabte sig som regel ikke personlig rigdom.

2 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 1, side 2 værdi, er fundamental for den økonomiske videnskab. Det var den ihvertfald i starten, og det er den for så vidt stadig, selvom man, som vi vil se, idag er lidt forsigtig i ordvalget. Jordejere Bønder Håndværkere Figur 1. Den fysiokratiske kredsløbsmodel i simplificeret udgave. Værdier skabes i landbruget, hvorefter de cirkulerer rundt mellem samfundets sektorer. De andre sektorer skaber ikke værdi; håndværkerne ændrer f.eks. bare på den ydre form. Fysiokraterne kaldte dem derfor den sterile klasse. Ikke overraskende hentede fysiokraternes hovedfigur, Francois Quesnay ( ), sin inspiration fra blodets kredsløb, en dengang relativt ny opdagelse (Quesnay var læge). Det mest umiddelbare bud på, hvad rigdom er, nemlig formue i guld, sølv og lignende, kunne ikke bruges i længden, for der var mange åbenbare beviser på, at guld i sig selv ikke er rigdom. Spaniernes indsamling af Amerikas guld og sølv bragte ikke rigdom med sig, men stagnation og forfald. Flere penge førte til højere priser 2. Der er tradition for at se ned på den tids økonomiske politik, den såkaldte merkantilisme, der fixerede på at skaffe guld til landet, noget som kunne opnås ved at grave det op af undergrunden (hvis det da fandtes), stjæle det fra nabolandene under krig (en noget risikabel udvej, for man kan jo også tabe en krig), eller ved at sælge varer til omverdenen mod betaling i guld. Det er nok lidt for letkøbt at være hånlig. Dels lever samme tankegang i bedste velgående, vi er stadig glade for overskud på betalingsbalancen, ofte uden rigtig at have overvejet hvorfor. Og dels havde merkantilisterne, eller ihvertfald nogle af dem, en mere raffineret bagtanke, som gik i retning af at lette pengecirkulationen og forbedre kreditmulighederne, hvillket på sin side skulle fremme investeringerne og dermed produktionen i landet, noget som vi skal vende tilbage til langt senere. 2 Dette førte til den såkaldte kvantitetsteori for penge: Fordobling af mængden af penge, som cirkulerer i samfundet, fører til fordobling af prisniveau og intet andet

3 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 1, side 3 3. Økonomien som kredsløb Hvis værdi ikke kan sættes lig med en eller anden uforanderlig beholdning af guld, så må den være frembragt. Spørgsmålet er så, hvad der egentlig frembringer værdi. Det har der, som man kan tænke sig, været flere svar på. Et af de banebrydende forslag blev fremsat af fysiokraterne i 1700-tallets Frankrig, som forbavsende moderne mente, at det kun var naturen, der var i stand til at lave ny værdi. Al efterfølgende indsats var blot en ændring af værdiens form, uden tilføjelse af noget nyt. Værdien dannedes i landbruget, indeholdt i landbrugets produkter, og efterfølgend aktivitet var så en opdeling af den skabte værdi mellem befolkningsgrupperne i samfundet. 3 Undervejs får vi her et vigtigt redskab til forståelse af økonomisk aktivitet, nemlig opfattelsen af denne som et kredsløb: Landbruget afleverer sine produkter til jordejerne og håndværkerne (som betaling for brug af jord og af redskaber), og jordejerne får leveret forarbejdede varer til gengæld. Indbygget i denne lille model af et samfund er også en forklaring af indkomstfordelingen: Man ser, hvorledes værdierne, der kommer til verden i landbruget, ender rundt om i samfundet. Historiens indhold skal ikke opholde os her. Pointen er, at forklaring af ét økonomisk fænomen gerne trækker andre med sig, og selvom den første måske var forkert, kan den næste godt være rigtig. Fysiokraternes kredsløbsmodel er grundstenen til vore dages input-output-tabeller, der igen er rygraden i nationalregnskabsopgørelserne. Alt det kom dog først 200 år senere, iøvrigt efter en omvej over Marx, der genopdagede dem efter 100 års glemsel). I samtiden fik de betydningved den øgede interesse for landbrugets produktionsvilkår, der f.eks. herhjemme mundede ud i landboreformerne På det tidspunkt var de dog ved at være passé; andre tankeretninger var dukket op. 4. Pris- og markedsmekanismen Det rimelige i at tilskrive jorden og kun denne evnen til at skabe værdi måtte nødvendigvis komme under tvivl med fremkomsten af en stadig mere betydningsfuld industrisektor,, og det førte til den liberalistiske tankeretning med en noget anden forklaring på kilden til værdi, nemlig arbejdsdelingen eller mere generelt menneskeligt arbejde. Liberalisternes opmærksomhed på arbejdsdeling det, at der kommer mere ud af det, hvis man specialiserer sig i hvert sit lille hjørne af produktionen førte til interessen for 3 Tanken om et bestemt værdiskabende erhverv, hvis produkter så videre forarbejdes af alle de øvrige, kan genfindes idag, ofte iklædt ideologisk mystik, hvorefter det kun er private erhverv, og endda kun private eksporterhverv, der skaber værdierne til os allesammen.

4 J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 1, side 4 markedet med køb og salg af varer, hvor denne arbejdsdeling i sidste ende koordineres. Det smarte ved markedet er, at det får alle d mange helt egoistiske beslutninger til at gå op i en højere enhed, der, som vi skal se senere, faktisk kan siges at være til samfundets gavn. Man talte dengang om en usynlig hånd, der førte alle de selvcentrerede aktører ind i et positivt socialt fællesskab. Idag vil man være lidt mere forbeholden, men pointen kan stadig bruges, og meget af den aktuelle diskussion af markedsorientering kan ses at have hentet sit tankegods fra dengang (somme tider uden rigtig at have taget de mellemliggende 200 års videreudvikling med). Befolkning, fødevarer Befolkning Fødevareproduktion Tid Figur 2. Malthus befolkningsmodel var grundlaget for den såkaldte jernhårde lønningslov, ifølge hvilken arbejdslønnen aldrig ville komme over eksistensminimum. Malthus ( ) påpegede den fundamentale ubalance mellem verdens fødevareproduktion, der mentes at have et retlinet forløb over tiden, og befolkningens størrelse, der havde en tendens til at vokse eksponentielt. Ubalancen kunne klares enten ved sexuel tilbageholdenhed, noget man heller ikke dengang havde megen fidus til, eller ved ulykker som hungersnød, epidemier eller krig. Malthus har været meget udskældt, fordi hans teori blev forvekslet med de konsekvenser, som man mere eller mindre fejlagtigt troede at kunne drage af dem. Han var på mange måder forbavsende moderne, blandt andet foregreb han Keynes og den helt aktuelle interesse for dynamiske sammenhænge i økonomien. Og så var han historiens første cheføkonom, han levede af at være økonomisk rådgiver i et større handelsfirma.

5 Når markedet virkede så godt (stadig ifølge liberalisterne), var det fordi der var konkurrence. Denne konkurrence om at sælge mest og billigst havde andre konsekvenser, blandt andet for indkomstfordelingen i samfundet, der dengang som nu var noget, man interesserede sig varmt for. Hvis man opdeler befolkningen i tre grupper, nemlig arbejdere, virksomhedesledere og formueejere, og funderer over, hvor den skabte værdi så vil ende, kan man argumentere som David Ricardo ( ): Værdien vil ikke ende hos arbejderne, for her gælder ifølge liberalisterne den såkaldte jernhårde lønningslov: Hvis lønnen stiger over eksistensminimum, så formerer arbejderne sig i et sådant omfang, at de konkurrerer lønnen tilbage igen. Det bliver heller ikke virksomhedslederne, der samler værdierne til sig, for de konkurrerer indbyrdes om kapital til at drive forretning med, og dermed presser de renteniveauet i vejret. Alt i alt ender hele gevinsten hos de passive jordejere, der ingen indsats gør. Et godt økonomisk ræsonnement: Man tager en bid økonomisk viden fra hvert sit delområde og kombinerer dem til noget, som man ikke kunne have sagt sig selv i forvejen, og som er yderst relevant for ens forståelse af samfundet. At det så ikke kom til at passe, bør ikke tage glæden fra os i denne sammenhæng, for det så bestemt rigtigt ud i en lang årrække Værdi eller pris? Tanken om menneskeligt arbejde som kilde til al værdi har en vis tiltrækning, idet den placerer os selv så at sige i begivenhedernes centrum. Men der var nu også lidt svage punkter, og man talte meget om paradokset med diamenter, som det ikke kræver meget arbejde at samle op fra jorden (hvis man vel at mærke først har fundet dem), men som er særdeles værdifulde. Her kunne akademisk spidsfindighed redde tegningen for en tid, for måske var det afgørende ved værdibestemmelsen ikke den mængde arbejde, der faktisk var brugt på produktionen af varen, men den arbejdsbesparelse, som køberen opnår ved ikke at skulle lave den selv. Men det kiksede for arbejdsværdilæren, da logikken i teorien blev brugt kreativt af Karl Marx ( ): Når al værdi kan måles ved det arbjede, der er lagt i at producere det, må også arbejdet, som frembringer værdi, havde en værdi, nemlig værdien af hvad der medgår til at holde arbejderen i live. Forskellen mellem produktets værdi og arbejdets værdi er merværdi, som virksomhedsejeren tilegner sig. Igen et eksempel på et økonomisk ræsonnement: Man tager et par almindeligt anerkendte præmisser, som i dette tilfælde arbejdsværdilæren, og benytter dem til at vise noget, som man ikke helt havde forudset, men som bestemt fik konsekvenser for, hvordan man anskuede verden. 4 Ricardo, der som tidens typiske videnskabsmand var gentleman i den forstand at han selv tjente sine penge, var succesfuld som børsmægler, og han var konsekvent i den forstand, at han investerede sin formue i landbrugsjord. 5

6 Pris d s Udbud Efterspørgsel s d Mængde Figur 3. Prisbestemmelse ved udbud og efterspørgsel. Kurven dd angiver efterspørgslen ved hver given pris (den lodrette akse) vil forbrugernes ønsker om varekøb ialt summe op til en vis størrelse, der er afsat vandret. Tilsvarende vil producenterne afhængigt af prisen bringe en vis mængde varer på markedet, hvad der giver os udbudskurven ss. At kurverne har den angivne form, vil vi senere vende tilbage til. Sådan set er det lidt bagvendt, at vi afsætter pris opad og mængde udad, men det er en tradition, som skyldes en af neoklassikerne, Alfred Marshall ( ), der var aktiv som universitetslærer i en menneskealder, og hvis lærebøger blev brugt langt op i det 20. århundrede. Marshall opfattede efterspørgslen den anden vej, set fra sælgerens synspunkt: Hvis jeg har sat en given mængde til salg, hvad skal så prisen være? Senere generationer har foretrukket en anden, mere abstrakt tilgang, som ser på senere. Efter at have set en så intelligent anvendelse af deres teori brød liberalisterne sig ikke længere om den. Udaf en række forskellige forsøg på at redde, hvad reddes kunne, af værditeorien, groede den såkaldte neoklassiske skole fra omkring 1870 og derefter, og den har dannet grundlaget for den moderne økonomis behandling af værdi: Kort fortalt droppes værdi-begrebet, så at man ikke længere søger efter en indbygget værdi i varerne, men i stedet ser på, hvordan varens pris fremkommer. Værditeorien er dermed blevet til pristeori. Undervejs har man også givet afkald på simple forklaringer; priser bestemmes ved et kompliceret samspil mellem forbrugernes ønsker og producenternes muligheder. Det skal vi bruge kapitel 2 til at forklare. Løsningen af problemet om værdiens natur gik således mest ud på at snakke om noget andet, et ikke helt ukendt fænomen i videnskabernes udviklingshistorie, men det førte også 6

7 til, at man fik øjnene op for, at tingene ikke stod helt så godt til, som man havde troet og doceret. Markedet og konkurrencen løste alligevel ikke alle økonomiske problemer. Dels var der ikke altid helt så meget konkurrence, som man kunne ønske, dels var der dukket andre fænomener op, som forstyrrede billedet. Det er den offentlige sektor, der begynder at spøge omkring det tyvende århundredes start, opstået af behovene for at holde styr på en samlet regering i tilfælde, hvor produktionen af en vare påvirker andres dagligliv på anden måde end blot ved dens køb og salg, måske negativt som ved arbejdsulykker og forurening, måske positivt som biavlerens bier, der øger naboens frugtproduktion. Disse ting kan løses, men det må ske ved et brud med århundredets teoretiske kongstanke, den frie markedsmekanisme kun fulgt op af politi og velgørenhed. Til at klare skævhederne behøves regulering, herunder f.eks. afgifter, og der behøves også indkomstskat, der samtidig kan bruges til at lave om på indkomstfordelingen den havde man jo aldrig rigtig fået styr på. 6. Staten som ambulancetjeneste Når det først er accepteret, at det offentlige kan træde til for at afhjælpe markedsmekanismens skævheder i det små forhindre monopoler i at opstå, afbøde skævvridninger af gensidig økonomisk påvirkning osv. er der ikke så langt till ideen om en offentlig indsats også i det store til sikring af beskæftigelse, almindelig velstand, eller. som man siger idag, intern og ekstern balance. Her var der et problem, som pudsigt nok er kommet tilbage i de senere år nemlig at det er svært at gøre noget ved et fæ nomen, som man ikke mener er til stade. Således med arbejdsløshed: Man har møjsommeligt lært sig, at markeder, herunder markeder for de forskellige typer af arbejdskraft, finder en balance mellem udbud og efterspørgsel ved en passende pris. Så hvis man er arbejdsløs, må det være et kort øjebliksbillede, mens man er på vej fra et gammelt til et nyt job (fænomenet går under betegnelsen friktionsarbejdsløshed). Eller der kan være skabt en kunstig ubalance ved at fagforeningerne holder prisen oppe, og det må staten så skride ind mod med politi og sabler. Men permanent arbejdsløshed er der ikke plads til i billedet. Det kunne der imidlertid blive, hvis billedet ændredes en smule, eller egentlig blot hvis man antager, at øjebliksbilledet ovenfor ikke varer et sekund, men en måned, et kvartal eller måske et år. Så får det jo alligevel betydning, hvad der sker imens, inden markederne tilpasser sig, for det kan meget vel tage lang tid. 7

8 C + I (samlet)t T 0 g 45 o Produktion, efterspørgsel ligevægtsindkomst Y (indkomst) Figur 4. Den Keynes ske grundmodel for, hvordan beskæftigelsen finder sit stabile leje. I diagrammet er indtegnet en sammenhæng mellem indkomst og forbrug jo mere man tjener, des mere bruger man, men der spares også en vis andel op. Ovenpå forbrugsefterspørgslen C lægges efterspørgslen efter investeringsvarer, I. Så har man den samlede efterspørgsel efter produktionen i landet, og den bestemmer på kort sigt, hvor meget der bliver lavet (i diagrammet sker det ved at man skærer kurven C + I med en en linie gennem nulpunktet med hældning på 45. Hvis befolkningen pludselig bliver mere sparsommelig, så at der ved hver indkomst forbruges mindre, så synker C-kurven, og skæringen af C + I med 45 -linien sker ved lavere indkomst landet er blevet fattigere. Det kaldes i litteraturen for opsparingsparadokset. Dermed er der åbnet for den Keynes ske makroøkonomi, som regerede det meste af den økonomiske videnskab fra sidst i 1930 erne og til sidst i 1960 erne. Staten får nu også en rolle at spille i sikringen af beskæftigelsen, der på det korte sigt kan være permanent for lav, fordi befolkningen har for små indkomster til at købe de varer, hvis produktion kunne få alle i beskæftigelse. Samfundet hiver sig selv på ved hårene gennem at staten køber varer ind hos borgerne, de får da lyst til større forbrug og køber mere, og så fremdeles. Egentlig er der en del kontinuitet i udviklingen af den økonomiske videnskab. Der er slet ikke langt fra liberalisternes tanker om indkomstens fordeling der førte til samling af rigdommen hos de passive formueejere, og til de problemer, som den Keynes ske model blev et svar på: I løbet af 1. verdenskrig havde staterne lånt store summer af borgerne, og priserne var gået op. EFter krigen ville man tilbage til det gamle guldbaserede pengevæsen, og så måtte 8

9 priserne ned. Prisfaldet sendte formuer fra de erhvervsaktive over til formueejerne, hvor de var relativt uvirksomme, og den økonomiske aktivitet gik i stå. Viljen var måske god nok, hensynet til at sikre en stabil opsparing, der ikke skulle udhules af inflation. Men resultatet blev katastrofalt, og den Keynes ske skepsis overfor småsparerne (se figur 4) er forståelig. I lyset af erfaringen fra de gode år efter anden verdenskrig var man optimistisk nok til at tro, at økonomerne havde nået en ny indsigt i et harmonisk billede af hele økonomiens funktion, den såkaldte neoklassiske syntese: I det små, på de enkelte markeder, vil markedsmekanismen sikre harmoni og korrekt fordeling af produktion og forbrug, og på samfundsplan vil en passende statslig politik sikre fuld beskæftigelse. Alt er således i orden i denne den bedste af alle verdener. 7. Men kan man overhovedet føre økonomisk politik? Som i den virkelige verden var der heller ikke fred længe i den økonomiske teoriverden. Forståelsen af ét fænomen sætter ofte den manglende forståelse af en række tilgrænsende fænomener i et så meget skarpere lys, og før eller senere vil man støde på noget, der ikke er helt korrekt i ens tidligere viden, der så begynder at smuldre. Således også her. Allerede i den Keynes ske makroøkonomis velmagtsdage var man begyndt at blive urolig over fænomenet inflation. Det kunne man ganske vist godt give en forklaring på med den viden, man havde, men den forklaring knyttede inflationen til fuld, ja endda overfuld beskæftigelse, således at inflation blev et slags velstandsproblem. Det passede ikke helt med virkeligheden, idet f.eks. i efterkrigsårene havde både betydelig arbejdsløshed og inflation. Hvad nu? Der fulgte en række forslag, mere eller mindre overbevisende. Da dette (næsten) er moderne makroøkonomi, kommer de igen senere, men det kan godt afsløres, at man ikke kom så meget videre, for det endte som regel med, at inflation knyttedes til ubalance på arbejdsmarkedet. Den intellektuelle gymnastik gik så i retning af at finpudse begrebet fuld beskæftigelse at omdefinere semantikken, så at fuld beskæftigelse (eller, med et af disciplinens gode udtryk, naturlig beskæftigelse) blev til det niveau af beskæftigelse, som var forenelig med prisstabilitet. Uheldigvis fik denne teori ikke helt den succes, den kunne håbe, for efterhånden har det vist sig, at der kun er svag sammenhæng mellem beskæftigelse og inflation. Selvom man således ikke kom men en helt overbevisende forklaring på inflation, fik man ramponeret den pæne Keynes ske teoribygning. Den kom iøvrigt også i miskredit af ikke at kunne bruges, da der igen dukkede betydelig arbejdsløshed på i 70erne. Dens styrke, koncentrationen på, hvad der skete i det korte tidsrum, kunne blive en svaghed, nemlig manglen på forklaring af det lidt længere sigt. Inflation var et sådant langsigtsfænomen, der smuttede fra forståelsen. Men der var også andet, der pillede ved hele den samfundsforståelse, som 9

10 Keynes havde lagt op til. Hvad sker der med en offentlig indgriben i økonomien, når vi tager med, at borgerne forventer denne indgriben? Dybest set ikke ret megete, for så har alle jo taget forskud på politikken, og når den endelig kommer, er der ingen, der ændrer beslutninger. Men så bliver den jo virkningsløs, selv på det helt korte sigt, hvor Keynes-modellen egentlig skulle have sin styrke! Lønstigningstakt i pct. pr. år Arbejdsløshed (i procent) Figur 5. Phillips-kurven. Kurven optrådte første gang i forbindelse med en empirisk undersøgelse af engelsk økonomi i mellemkrigsårene, udført af Phillips i starten af 50erne. Sammenhængen kunne i rimelig grad genfindes i andre lande og med nyere tal. Adskillige mandår blev kastet ind i forsøget på at give Phillips-kurven en begrundelse baseret på økopnomisk teori, dog uden påfaldende succes. Men sammenhængen er suggestiv og i nogen grad også politisk opportun isom en dokumentation af de skadelige virkninger af krævementalitet på arbejdsmarkedet. Fra 1970 og fremefter skred også det empiriske fundament, observationerne spredte sig som en diffus plamage i diagrammet. Men Phillips-kurven var for god til bare at afgå ved døden, i stedet genopstod den i ny udgave som en del af 1980ernes opgør med Keynes, hvor vægten lægges på borgernes forventninger til den økonomiske politik, der i nogen grad kan sætte denne politik ud af spillet. 10

11 Det er overvejelser af denne type, der ligger bag 1980ernes opgør med den Keynes ske teori. Bag de noget uigennemskuelige navne for alternative teoriretninger (rationelle forventninger, monetarisme) ligger, at man er optaget af at forstå betydningen af borgernes forventninger om den økonomiske politik. Den Keynes ske opskrift på at øge aktiviteten var at sætte offentlige arbejder igang, sp de nye uventede indtægter trækker endnu mere ny aktivitet med sig. Men kan man overhovedet gennemføre en økonomisk politik, så der opstår virkelig uventede indkomster? Eller skal staten snarere holde sig til helt faste erklærede politikker over fklere år? Her har man måske endda noget af grunden til, at der var så lidt af lærebøgernes forskrifter på at mindske arbejdsløsheden, der faktisk kom til at virke. Med inddragelsen af folks forventninger er teorien ihvertfald ikke blevet simplere, og de sidste årtier har da også givet meget få svar på de mange nye spørgsmål. Vi har tabt en autoritet, Keynes, uden at have fået en anden. 8. Økonomi idag Som man kan se af det foregående, har udviklingen i den økonomiske videnskab været temmelig kringlet. Hvert fremskridt er sket ved at stpre dele af den etablerede viden krakelerede. Der ar også været betydelige forskydninger i, hvad man syntes, at den økonomiske videnskab skulle bruges til. Derfor er et øjebliksbillede af faget (national-)økonomi 5 heller ikke været præget af klarhed og overblik i tankebygningen, men består af nogle bidder hist og her, forhåbentlig nogenlunde velbegrundede, men ofte med manglende indbyrdes forbindelse. Den mest solide viden har man om markedets funktion og prisdannelsen, vel at mærke under meget simple konkurrenceforhold, desværre så simple, at de ikke passer helt godt med virkelighedens verden. Ikke desto mindre er teoriens idealverden væsentlig som et mål for velfungerende markeder. I kapitlerne 2 og 3 ser vi på dette idealbillede med hvad dertil hører. Kapitel 4 tager sig så af forsøgene på at forklare, hvad der sker på kna så idealiserede markeder. Dette område er uoverskueligt og for tiden under hastig udvikling; det er et af modeemnerne i den økonomiske forskning. I kaoitel 5 ser vi på en type af markeder, som lidt kunstigt har været holdt ude af diskussionen indtil da, nemlig markeder for varer, der selv bruges i produktionen. Blandt sådanne er arbejdskraft af forskellig art, og kapitlet kommer ind på forskellige forklaringer af arbejdsmarkedets funktion. Kapitel 6 beskæftiger sig med den offentlige sektor. Hovedparten af stoffet er af ret gammel dato, men det har været delvist overset indtil for nylig og er det stadigvæk, hvilket er en 5 Betegnelsen nationaløkonomi er et tvivlsomt levn fra det 19. århundrede, hvor man i Danmark hentede sin inspiration sydfra; tyskerne er selv forlængst holdt op emd at bruge forstavelsen national- og taler som alle andre bare om økonomi 11

12 skam, for selvom negligeren af økonomiske sammenhænge har mindre drastiske konsekvenser end negligeren af Ohms lov, så kan uvidenhed om basal økonomi føre til betydelige tab for samfundet. De er tradition for at dele al økonomi ind i mikroøkonomi, der handler om det enkelte individs eller den enkelte virksomheds økonomi, og makroøkonomi, der tager sig af hele samfundets problemer. Kapitlerne 2 6 har således overvejende handlet oom mikroøkonomi, og resten af bogen vil diskutere makroøkonomi. Skillelinien mellem mikro- og makroøkonomoi er dog ved at gå i opløsning. Ikke blot handler store dele af mikroøkonomien, f.eks. velfærdsteorien, helt oplagt om hele samfundet, men også makroteorien er med den øgede interesse for individuelle individers forventninger kommet til at se ud som mikroteori. Kapitel 7 og 8 handler om konjunktur og beskæftigelse, fra Keynes-modellen til de rationelle forventninger, og der rundes af i kapitel 9 med et emne, som der har været sagt meget lidt eller ingenting om i det foregående, nemlig international handel og valutaproblemer. Det er ellers et emne, som er vigtigt nok, ikke mindst for små lande. Vi ser på både lidt ældre og lidt nyere teori om handel over landegrænserne og den samordning af landenes økonomi, som denne handel fører med sig. 9. Opgaver 1, Opstil et kredsløbsdiagram i stil med fysiokraternes, men for en moderne økonomi med 3 sektorer, nemlig (1) forbrugere, (2) virksomheder og (3) den offentlige sektor. Diskutér, hvilke varestrømme der går mellem sektorerne. Forsøg at sætte tal på disse for den danske økonomi. 2. En vigtig bestanddel af den klassiske økonomiske teori var læren om jordrenten: Når befolkningen forøges, må der for at skaffe føde nok inddrages stadig ringere jord til dyrkning. Det fører til større indtægter for de landmænd, der har gode jorde. Hvorfor? Hvordan kunna man eventuelt sørge for, at hele samfundet fik del i denne indtægtsstigning? Kan man bruge det klassiske jordrenteargument i den aktuelle situation, hvor marginaljorde tages ud af drift og genetableres som natur, hvad der så skulle føre til, at ejerne af de gode landbrugsjorde skulle blive fattigere? 3. For nogle år siden brændte en japansk fabrik, som producerede RAM til computere, hvilet førte til en markant reduktion af den samlede produktionskapacitet i verden på dette område. Begivenheden gav anledning til betydelig nervøsitet og forventning om vanskeligheder på PC-markedet. Forklar sammenhængen på grundlag af et udbuds- og efterspørgselsdiagram. Hvad ville der ske, hvis man på verdensplan var blevet enige om at fastsætte maximalpriser på RAM? 12

13 4. Antag, at det totale forbrug i et samfund består af en indkomstuafhængig del og en del bestemt af, at der totalt spares 1/4 af hver indtjent krone. Indtegn det samlede forbrug som funktion af samlet indkomst. Hvad sker der, hvis der sættes beskæftigelsesarbejder i gang for 1 mia.kr.? Får man samme virkning, hvis pensionerne øges med 1 mia.kr.? 5. En nyopfundet produktionsmetode, som er offentligt tilgængelig, fører til, at TV-apparater kan produceres med en trediedel af de hidtidige omkostninger. Denne nyhed er almindelig kendt, ligesom det også vides, at den nye produktionsmetode først kan tages i brug om et år. Hvad bliver virkningen på prisen på TV-apparater idag? Illustrer argumentet i et udbudsog efterspørgselsdiagram. Hvad fortæller dette om forventningernes rolle i prisdannelsen? 10. Litteratur Selvom det er hensigten med denne bog at give en tilpas dækkende fremstilling af økonomisk teori, er det selvfølgelig en udmærket ide at supplere med anden læsning. Der findes et stort udvalg af amerikanske lærebøger, flere af dem klassikere, som har været brugt i generationer (som f.eks. Samuelson (1964), der var skrevet af en af tidens betydeligste økonomer). Parkin og King (1992) er et eksempel på en europæisk version af en amerikansk standardlærebog. For de senere års vedkommende har bestselleren på lærebogsområdet været Mankiw (2004). De meget solgte lærebøger kommer løbende i nye udgaver, hvor der er flyttet rundt på indholdet, således at forlagene kan reducere brugtbogshandelen. Kapitlet har, som det nok er bemærket, overvejende handlet om teorihistorie, der er brugt til at give en fornemmelse af udviklingen og sammenhængen i den tankebygning, der er blevet til økonomisk teori. Det kan anbefalies at supplere med anden læsning, ikke blot om teoriens historie, hvor den efterhånden klassiske tekst er Blaug (1968), men også om den økonomiske udvikling, som i høj grad har betinget fremkosten af de forskellige ideer. Specielt for den nyere tids vedkommende er Cohen (1995) særdeles læseværdig. Blaug, M. (1968), Economic theory in retrospect, Richard D.Irwin, Homewood, Illinois. Cohen, D. (1995), The misfortunes of prosperity: An introduction to modern political economy, MIT Press, Cambridge, Massachusetts. Mankiw, N.G. (2004), Principles of economics (3.ed.), Thomson South-Western, Australia. Parkin, M. & D.King (1992), Economics, Addison-Wesley, Wokingham, England. Samuelson, P.A. (1964), Economics (6th ed.), McGraw-Hill, New York. 13

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen. DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion 2.UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2.UDGAVE Hector Estrup, Jesper Jespersen & Peter Nielsen DEN ØKONOMISKE TEORIS HISTORIE en introduktion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Økonomiens Konger Redaktion: Professor Jesper Jespersen, Roskilde

Læs mere

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk

Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede. Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Keynes og Piketty: Vækst og fordeling i det 21. århundrede Jesper Jespersen Roskilde Universitet jesperj@ruc.dk Introduktion til makroøkonomisk uenighed 1. (Makro)økonomi er ikke en eksakt videnskab 2.

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 23 og 24 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Genstandsfelt for økonomisk teori I. Individers/beslutningstagers

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Introduktionsforelæsning Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er økonomi? Formålet med økonomi/statsvidenskab/polit studiet er IKKE

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I

Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Vejledende opgavebesvarelse Økonomisk kandidateksamen 2008I 1. årsprøve, Økonomiske Principper I Claus Thustrup Kreiner MÅLBESKRIVELSE Karakteren 12 opnås, når den studerende ud fra fagets niveau på fremragende

Læs mere

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12)

HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) HJEMMEOPGAVE 1 Makro 1, 2. årsprøve, foråret 2007 Peter Birch Sørensen (Opgave stillet i uge 9 med aflevering i uge 12) Opgave 1. Vurdér og begrund, hvorvidt følgende udsagn er korrekte: 1.1. En provenuneutral

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger

Økonomi er sund fornuft. Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger Økonomi er sund fornuft Del 3. Den marginale nytte må ikke overskride de marginale omkostninger 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER II

ØKONOMISKE PRINCIPPER II ØKONOMISKE PRINCIPPER II 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 13 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 34 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperii Fra kapitel 33 AD-AS-diagrammet AD: Negativ hældning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Vismandsspillet og makroøkonomi

Vismandsspillet og makroøkonomi Vismandsspillet og makroøkonomi Dette notat om makroøkonomi er skrevet af Henrik Adrian, Helge Gram Christensen, Morten Gjeddebæk og Ernst Jensen på et udviklingsseminar mellem matematik og samfundsfag

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen

Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen 4. februar, 2011 Depressionsøkonomiens hovedværk fylder 75 år: Keynes er kommet på mode igen Økonomen John Maynard Keynes udgav i slipstrømmen af Den Store Depression sit hovedværk indenfor økonomisk teori

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 1 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats

Introduktion Mødre fortjener stor anerkendelse for deres mangeårige, hengivne og uselviske indsats Introduktion Det er en kæmpe gave at være mor, hvilket jeg tror, at langt de fleste med glæde vil skrive under på. Men det er også benhårdt arbejde. Mere benhårdt end man på nogen måde kan forestille sig

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Finansieringsudvalgets seminar

Finansieringsudvalgets seminar Finansieringsudvalgets seminar Mandag d. 26. april 2010 Tak fordi vi måtte komme. 1 Mariagerfjord Kommunes analyser: Der er en sammenhæng mellem Geografisk struktur (rejsetid) Økonomiske vilkår (Krevi)

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN

ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN ÅRSAG OG VIRKNING I ØKONOMIEN OM NOBELPRISMODTAGERNE I ØKONOMI 2011 Thomas J. Sargent og Christopher A. Sims Præsentation på Statens Naturhistoriske Museum Nobelkavalkade 2012 d. 25/1 2012 ved Professor

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Drop generel ligevægts-teori

Drop generel ligevægts-teori Debatseminar om lærebøger og pensum på økonomistudierne Netværk for politisk økonomi Drop generel ligevægts-teori Christian Gormsen Økonom, Cevea Hvad er generel ligevægtsteori? Motivation. Markeder er

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008

Øvelse 5. Tobias Markeprand. October 8, 2008 Øvelse 5 Tobias arkeprand October 8, 2008 Opgave 3.7 Formålet med denne øvelse er at analysere ændringen i indkomstdannelsesmodellen med investeringer der afhænger af indkomst/produktionen. Den positive

Læs mere

Hvad kan økonomi også bruges til?

Hvad kan økonomi også bruges til? Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Bjørn Jørgensen Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige goder (sikkerhed, infrastruktur,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Projektets karakteristika

Projektets karakteristika Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Er rige mennesker lykkeligere?

Er rige mennesker lykkeligere? Er rige mennesker lykkeligere? De fleste antager, at rige mennesker må være meget lykkelige. Men forskning viser, at rige sjældent er lykkeligere end andre. Det er nemlig primært vores gener, der bestemmer,

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Status på andelsboligmarkedet

Status på andelsboligmarkedet 5. marts 212 Status på andelsboligmarkedet Interessen om andelsboligmarkedet har været jævnt stigende gennem de seneste mange år i takt med, at andelsboligmarkedet i højere grad minder om ejerboligmarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang

DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb.

Kapitel 1 Preliminaries. Preliminaries. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Nationaløkonomi. Helena Skyt Nielsen. www.asb. Erkendelsesniveauer (Bloom) Nationaløkonomi Helena Skyt Nielsen Viden (skelne, genkende, gengive) Forståelse (demonstrere, forklare med egne ord, fortolke) Anvendelse (afprøve, bruge) Analyse (se system/struktur,

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Indkomstdannelse og beskæftigelse

Indkomstdannelse og beskæftigelse J.Andersen og H.Keiding: Introduktion til Nationaløkonomi Kapitel 7, side 1 Kapitel 7 Indkomstdannelse og beskæftigelse 1. Makroøkonomisk teori og makrookonomiske modeller Hvordan bærer valutaspekulanten

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 1 Claus Bjørn Jørgensen Hvad er en økonomi? Individ/ beslutningstager Hele økonomien Marked Mikroøkonomi Genstandsfelt for

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Introduktion til international økonomi. Produktion og indkomst. Husholdninger og virksomheder. Danmarks handel og Konkurrenceevne

Introduktion til international økonomi. Produktion og indkomst. Husholdninger og virksomheder. Danmarks handel og Konkurrenceevne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2016 Institution Handelsgymnasiet Ribe Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold HHX International

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor

1g Titel 1 Introduktion til den globale økonomi. 1g Titel 5 Husholdninger og virksomheder. Den offentlige sektor Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer e-mailadresse Hold Handelsgymnasiet Ribe HHX

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER A

ØKONOMISKE PRINCIPPER A ØKONOMISKE PRINCIPPER A 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 16 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 15 Claus Bjørn Jørgensen Introduktion Vi har indtil videre beskrevet prisdannelse og allokering på et kompetitivt

Læs mere

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc.

enkelt og begejstrende. Kan samarbejde på alle niveauer. kommunikere, kunne samarbejde med folk der ikke er som hende selv etc. DEN NYE SKOLE - DEN BRÆNDENDE PLATFORM For et par år siden indrykkede Gentofte Kommune en stillingsannonce med efterspørgsel på disse kompetencer: Du har relevant uddannelse. Har overblik, udsyn og initiativ.

Læs mere

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser

Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kronik: Rationelle beslutninger med irrationelle konsekvenser Kristian Kreiner Februar 2008 Det fleste af os ønsker os et værelse med udsigt, men jeg kender en, som har købt en udsigt med værelse i Brighton.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned

Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned NR. 4 MAJ 2013 Succes med spredning: Kun halvdelen af boligejerne får nu refinansieret lån i december måned I 2010 begyndte flere realkreditinstitutter at sprede deres refinansieringsauktioner fra december

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System

Lean Construction-DK s. Guide til bedre planlægning med Last Planner System Lean Construction-DK s Guide til bedre planlægning med Last Planner System Introduktion Last Planner System er et værktøj i Lean Construction udviklet specielt til byggeriet og med hensyn til byggeriets

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen

Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet

Læs mere