Eksamens projekt 2.semester Ny Visuel Identitet til Projekt Teatret NoDomain

Transkript

1 Eksamens projekt 2.semester 2013 Ny Visuel Identitet til Projekt Teatret NoDomain Indleveringsdato: Antal anslag: Hjemmesiden URL: Pernille Christiansen ogmorten Damgaard 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Underspørgsmål Afgrænsning Metode NoDomain Historie Mission Vision Værdier Organisation Desk & Field Research Field research Kvantitative spørgeskema Infografik over Spørgeskema Selvkritik Kvalitativt interview Resume af interview Desk research Målgruppe analyse Delkonklusion Markedsanalyse Valg af marked B2B, B2C og B2G Interessentanalyse Stakeholderskort SWOT/TOWS Porters 5 forces NoDomain, som service produkt 7 P er SMILK Positioneringskort Delkonklusion 2 Kommunikationsstrategi Konceptbeskrivelse Identitetsbrainstorm Budskabsdesign Indhold Struktur Udformning EFU-analyse Kampagneudvikling Informationsarkitektur Motivationsstrategi Købsadfærd Behov Købsmotiver Købstyper Beslutningsproces Købsroller SOR-model Media Flowchart Delkonklusion Designudvikling Visuel identitet Processen Logo udvikling Detaljering Logo beskrivelse Logo check points Farver Typografi Plakat udvikling Detaljering Plakat beskrivelse GRID på plakater C.R.A.P. på plakater

3 Aida på plakaterne Star Frame Website udvikling Detaljering C.R.A.P. på hjemmeside Aida på hjemmesiden Responsive design Udviklingsmetode Interaktionsudvikling Valg af teknologi Om website / applikationen Use Case diagram Udviklingsmetode Wireframe Kodeudsnit Konklusion Projektets konklusion Projektstyring Målhieraki / smartmål Udviklingsmetode Fravalg/perspektivering/argumentering Gantt Chart 3

4 Indledning NoDomain er et 18 år gammelt musikteater, der i 2010 måtte omskifte fra at være et lille storbyteater, til at være et projektteater pga. nedskæring i den kulturelle støtte 1. Tidligere hed projektteateret Odense Internationale Musikteater, men i 2011 skiftede de til deres nuværende navn, i et forsøg på at rebrande sig selv, som værende et musikteater uden specifikke retninger og rammer 2. Som led i deres rebranding, har NoDomain nu yderligere besluttet, at de skal have udviklet en ny visuel identitet til deres hjemmeside De har i den sammenhæng fremstillet flere problemstillinger, som der kan tages højde for under udviklingen af hjemmesiden. Vi har valgt at fokusere på hvorledes man kunne implementerer et billede- og videoarkiv, på NoDomains hjemmeside. Dette er for at skabe teateret et virtuelt cv, som brugeren kan gå ind og se, for at blive mere oplyst og interesseret. NoDomain har i den anledning samlet en mængde billede- og videomateriale sammen, som vi kan benytte os af. Dette fører os videre til næste problemstilling. NoDomain har udvist ønske om at deres Kinesiske samarbejdspartnere, også skal kunne have mulighed for at se netop dette arkiv. Denne problemstilling opstår, da der er visse hjemmesider, der er blokeret i Kina, så som Youtube, Vimeo, Facebook samt dele af Googles software og søgemaskine etc 3. Dette er vigtigt for NoDomain at tage højde for, da de har et samarbejde med Kina som de ønsker at bevare samt styrke 4. 1 Jensen, M. Jesper. (2010). Odense Internationale Musikteater frygter lukning. Hentet d Fra: 2 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 3 Wikipedia artikel. (2013). List of websites blocked in the People s Republic of China. Hentet d Fra: blocked_in_the_people%27s_republic_of_china 4 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 4

5 Probelmformulering Hvordan skaber vi bedst et innovativt og kreativt forslag til en ny visuel identitet for NoDomain, samtidig med at vi tager højde for de ekstra udfordringer? Hvordan kan vi bedst skabe en visuel identitet der passer til målgruppen? Hvordan kan NoDomain s visioner, værdier og krav repræsenteres i en visuel identitet? Hvordan vises et billede- og videoarkiv bedst på hjemmesiden, og hvordan kan dette inkorporeres i den visuelle identitet? Hvordan kommunikerer vi bedst muligt NoDomains nye identitet, samt deres tilbud, ud til målgruppen i byrummet? Hvordan kan vi på bedste vis, undgå de Kinesiske firewalls, der blokerer hjemmesider? 5

6 Afgrænsning Med opgaven; At udvikle en visuel identitet for NoDomain, samt at udvikle et redesign af NoDomains website, vil vi anvende relevante analyser, samt grundig research for at tilpasse vores produkter til målgruppen. Vi har valgt, at begrænse vores nye rebranding af NoDomain, til brug i to medier; online og offline. Dette gøres i form af en website, plakater og Go-Cards. Vi vil promovere NoDomain i bylivet via trykte medier, hvilket udelader de sociale medier. Vi har også valgt at tage højde for NoDomain s ønske om at få billede- og videomateriale op på websitet. Dernæst fokuserer vi også på deres samarbejdspartnere i Kina, frem for udviklingen af vedligeholdelsessystemer. Dette har vi valgt at gøre, da deres internationale netværker er af forholdsvis førsteprioritet, ifølge NoDomain 5 ; Vigtigt er det også at hjemmesiden kan ses både på engelsk og dansk, da vi er et internationalt musikteater der har samarbejde i udlandet og henvender sig til udenlandske teatre. 5 NoDomain. (2013). Information om NoDomain. PDF-fil. Hentet d Fra: 6

7 Metode Kvantitative analyse: Når man arbejde med kvantitative analyser, arbejder man oftest med spørgeskemaer. Spørgsmålstyperne skal helst udforske et område, der skal dog være begrænset mulighed for at uddbye sig, som respondent. Stikprøve størrelsen er stor indenfor denne analyse metode, da man gerne skulle få repræsentative resultater. Mængden af den information man får fra respondenterne, variere ofte. Der er generelt stor mulighed for at gentage analysen, med samme resultat. Analysedesignet er ofte deskriptiv eller kausal 6. Kvalitative analyse: Når man arbejder med kvalitative analyser, arbejder man oftest med, fokusgrupper eller interviews. Spørgsmålstyperne skal helst være uddybbende og udforskende. Stikprøve størrelsen er lille, da man ofte kun taler med få personer, resultaterne kan derfor ikke betegnes som repræsentative for befolkningen. Mængden af information man får, fra hver respondent er stor. Man kan sjældent gentage analysen med samme resultat, da resultaterne tit er basseret på følelser, tanker og stemning. Analysedesignet er generelt eksplorativ. Interessent analyse En interessent analyse bliver lavet for en virksomhed, så virksomheden kan se hvem deres interessenter er. Dette er vigtigt at vide, da alle virksomheder indgår i et netværk af interessenter, som der enten økonomisk eller af andre årsager enten påvirker eller samarbejder med virksomheden 7. Stakeholderkort Interessent analyse og stakeholderkort er nogenlunde det samme. Dog i et stakeholderkort organisere man stakeholderne efter betydning og tilhørsforhold i forhold til virksomheden. Man bruger modellen fordi, at ikke alle stakeholders har samme betydning og tilhørsforhold. Derfor kan man i denne model placere stakeholderne ud fra disse dimensioner: Interne og eksterne stakeholders, og penge- og ikke pengebaserede relationer. 8 SWOT/TOWS SWOT analysen bruger man til vurdere virksomheden. Det er en opsummering af interne stærke og svage sider, samt eksterne muligheder og trusler. Analysen bruges til at vurdere om virksomheden er i stand til matche de markedsmuligheder der findes. TOWS analysen er en overbygning til SWOT analysen, som har den funktion at lave stratetiske tiltag til de styrker, svagheder, muligheder og trusler som netop er blevet afklaret i SWOT analysen 9. 6 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 7 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 8 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 9 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 7

8 Porters 5 Forces Porters 5 Forces bruges til at analysere konkurrence situationen i en bestemt branche. De 5 parametre man arbejder med i Porters 5 Forces er: Potentielle udbydere, køberne, substituerende produkter og leverandører. Hvis påvirkningen fra disse er svag, betragtes branchen som attraktiv mht. til indtjening P er De 7 P er er servicevirksomhedernes marketingsmix. Det specielle ved serviceydelser er at alle elementerne påvirker hinanden. Ingen af elementerne kan fastlægges uden at man tager hensyn til de andre elementer. Betydningen af elementerne kan være forskellig fra service ydelse til serviceydelse 11. SMILK SMILK analysen bruger man som markedsføringsstrategi ved at differentiere. SMILK analysen indeholder elementer til afklare hvordan man kan differenntiere sig som virksomhed. I SMILK analysen ligger også det der hedder leverancesystem, eller de 3 ekstra P er. Disse er Personale, Physical Evidence og Processer. De andre elementer i SMILK en er servicekonceptet, målgruppe, image og kultur og filosofi 12. Positioneringskort Positioneringskort er et diagram med to forskellige skalaer som har en relevans for produktet. Kortet udnyttes mest optimalt hvis skalaerne er noget virksomheden kan differentiere sig på. Ved at bruge et positioneringskort får man en idé om hvor på markedet der er plads til virksomheden 13. EFU-analysen EFU analysen bruger man til at analysere kundens bevæggrunde for at købe ens produkt. Med modellen kan man se ens ydelse eller produkt, ud fra tre indgangsvinkler: Egenskaber; fakta på varen/varedeklaration, Fordele; hvilke fordele eller erhvervelse giver produktet kunden, Udbytte; hvilken personlig nytteværdig får kunden af købet. Ved at stille spørgsmål til kunden får man mulighed for at afkode, hvilke fordele og hvilket udbytte der er vigtig for den enkelte kunde 14. Budskabsdesign 15 Budskabsdesign handler om hvordan man gerne vil have ens budskab til at blive opfattet af kunden. For at gå i dybden med dette, er der tre forhold man analysere for at forstå designet bedre, Indhold, Struktur og Udforming. Indholdet: kan bestå af tre former for argumenter 10 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 11 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 12 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 13 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 14 Startvækst. (2012). EFU modellen. Hentet d Fra: 15 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 8

9 som skal udløse en reaktion fra kunden: rationelle, følelsesmæssige og moraliserede. Struktur: forstås på den måde, som budskabets elementer udformes på. Budskabets struktur kan formes på mange måder, og kan afhænge af f.eks. målsætningen med budskabet. Udformning: skal være iøjnefaldende hvis det skal vække en kundes interesse. Der skabes opmærksomhed ved at anvende nyhedens interesse, kontraster og farver, billeder osv. Købsadfærd 16 Købsadfærd analysere man for at forstå målgruppens beslutningstagen. For at analysere dette skal vi forstå de forskellige faktorer der spiller ind. Behov: Ved at analysere kundens behov, kommer man til at forstå hvordan vi skal tilfredsstille kunden med produktet. Købemotivet: Der findes tre købemotiver situationsbestemte, sociale og funktionelle Købsmotiver. Ved at kende disse købsmotiver får man en ide om hvad der får folk til at købe. Købsadfærdstyper: Der findes kompleks købsadfærd, adfærd rettet mod en acceptabel løsning, variationssøgende adfærd og rutinebetonet købsadfærd. Disse typer indikere forskellige adfærd, og man kan bruge dem til at se hvilken slags kunde virksomheden selv kunne henvende sig til. Beslutningsprocessen Er også en faktor man undersøger ift. købsadfærd. Dette er en god metode at bruge når man skal vide hvordan en købsproces foregår. Når man ved dette kan man også specialisere sin markedsføring hen imod den måde, man gerne vil sælge produktet på. Købsroller er de forskellige stadier i beslutningsprocessen. Rollen kan være udført af en person eller flere, og hver rolle har hver sin plads i processen. S-O-R model 17 S-O-R er en model over hvordan forbrugeren generelt påvirkes af virksomhedens markedsføringstiltag, og giver et samlet billede af købsadfærd på både B2C og B2B markedet. Media Flowchart Et media flowchart bruger man til at planlægge ens markedsføring af medier. Den viser offline og online aktiviteter, og sammenhængen gennem tidsforløbet af medie kampagnen. Star frame-analyse 18 Star frame-analysen bruger man til at vurdere markedets design. Hvad gør konkurrenterne? Igennem analyse vil man vurdere, hvordan man selv kan forme sit designsprog og hvilke ressourcer man kan bruge. Med andre ord, Star frame benytter man til at finde det visuelle grundlag for forholdet mellem NoDomain som afsender og målgruppen som modtager af vores kampagne. 16 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S. 142, 184, 21, 60, 145, udgave. Randers. Trojka 17 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 18 Agerbæk, Lise. (2010). Star frame - 6 vantages points. Designing new media. Viborg. Academica. 9

10 C.R.A.P. 19 C.R.A.P. er en design analyse man bruger til at sikre sig at ens design er velopsat, og pænt. De fire elementer i analysen er; Contrast: kontraster fanger opmærksomhed. Repetition: gentagelse, i det man laver, udvikler organisationen og forstærker brandet. Alignment: at elementerne skal have en visuel forbindelse til et andet element på siden. Proximity: emner relateret til hinanden bør samles tæt sammen, og skabe nærhed. Gruppering organiserer information og reducerer rod. Farver 20 Når der arbejdes med farvevalg skal man være opmærksom på kontrast og harmoni, og hvordan de kan påvirke læsbarheden. Farvepsykologi er også vigtigt for at sikre, at farverne fremmer beskeden på en indirekte måde. Samtidig skal man også være opmærksom på farveassociationer. Typografi 21 Typografi har alt med tekst at gøre. Lad det være sig typefaces, kerning osv. Det handler også om at gøre tekster læselige, så de bedst muligt kommunikerer informationen ud. Logo checkpoints 22 I produktion af logo, er der visse faktorer man skal huske at være meget opmærksom på. Disse er størrelsen på logoet, trends mht. logoer, medier logoet skal bruges i, om logoet reflektere virksomhedens identitet, simpelt det skal være simpelt og let at huske, samt det skal være unikt. AIDA 23 AIDA er et analyse værktøj, man kan bruge til at finde ud af om ens promoverings materiale virker efter hensigten. De fire faktorer man bruger i AIDA analysen er Attention, som forklarer hvordan materialet skaber opmærksomhed, Interest, som forklarer hvordan materialet skaber interesse, Desire, som forklarer hvordan materialet skaber begær hos kunden. Den sidste er Action, som angiver hvad der får kunden til at købe produktet. Use-Case diagrammer 24 Et use case diagram definerer et målrettet sæt interaktioner mellem eksterne brugere og systemet, som man bruger mens systemet er under overvejelse eller udvikling. Use cases er blevet en udbredt praksis for at opdage funktionelle krav eller software design. 19 Montoya, Christian. Designing with C.R.A.P.. Hentet d Fra: 20 Dabner, David, M.fl. (2010) Grundlæggende om farver. Grafisk Design Kursus. S Søborg. Atelier. 21 Dabner, David, M.fl. (2010) Grundlæggende typografi. Grafisk Design Kursus. S Søborg. Atelier. 22 Birkholm, Rene, M.fl. (2011) Logo checkpoints. Design Birkolm. S Odense. EAL 23 Marketing, Berg. kommunikation: Mål og modeller. Hentet d Fra: 24 Jacobson, Ivar, M.fl. (2001). Applying Use Cases: a practical guide Pearson Education 10

11 Use-Case scenarie 25 Et Use Case Scenario er en beskrivelse, der illustrerer, trin for trin, hvordan en bruger har til hensigt at bruge et system. Hovedsageligt fanger scenariet systemadfærd fra brugerens synspunkt. Et use case scenario kan omfatte historier, eksempler og tegninger. Use cases er yderst nyttige til at beskrive problemer i utvetydige vendinger, og til at kommunikere med de potentielle brugere af et system. Wireframe 26 Wireframes er en god måde at begynde et hjemmeside projekt på, da det får dig og din klient til at fokusere på layout uden at blive distraheret af farve, type og andre designelementer. Koncentrer dig om, hvor på dine websider der skal være hvad, og hvilken procentdel af rummet, hvert element skal bruge. Site map 27 Et site map er en slags interaktiv indholdsfortegnelse, hvor de enkelte punkter linker direkte til sin modparts del af webstedet. Site maps udfører den samme service, som layout kortene i store indkøbscentre udfører: uden dem, er det muligt at udforske et kompleks websted, men hvis du ønsker at være sikker på at finde det, du leder efter, er den mest effektive måde at gøre det på, at konsultere en model af de tilgængelige ressourcer. 25 Jacobson, Ivar, M.fl. (2001). Applying Use Cases: a practical guide Pearson Education 26 Graphic Design About. How to create website wireframes. Hentet d Fra: 27 searchsoa. Definition - Sitemap. Hentet d Fra: 11

12 NoDomain 12

13 Historie Teater NoDomain har eksisteret i 18 år. De havde førhen status som et lille storbyteater da de hed Odense Internationale Musik Teater 28. Da By- og Kulturudvalget i Odense besluttede at flytte rundt på tilskuddene for byens små storby teatre, blev Odense Internationale Musik Teater lukket ude, og gik fra 3 millioner kroner i støtte om året, til 1 million kroner pga. de ændrede antallet af støttede teatre fra 4 til Ved denne ændring blev Odense Internationale Musik Teater til et projekt teater, og ændrede i 2011 navn til NoDomain, som afspejler deres identitet på bedre vis end Odense Internationale Musik Teater. Mission NoDomains mission er at udforske og udfritte den aktuelle samfundsorden for at skabe hyperaktuelle og underholdende forestillinger. De vil gerne udforske musikken og teatrets muligheder, ved at lave nye projekter, som folk aldrig har set før. De er innovative, og tager mange chancer for netop at være nyskabende 30. Vision NoDomains vision er at fortsætte med at være innovative og kreative. De vil gerne styrke og engagere sig yderligere i deres samarbejdspartner fra Kina, samt det lokale erhvevsliv 31. Derudover vil de gerne blive bedre kendt hos den Danske befolkning og få udbredt deres projekter og kreativitet. 28 NoDomain. (2013). Information om NoDomain. PDF-fil. Hentet d Fra: 29 Jensen, M. Jesper. (2010). Odense Internationale Musikteater frygter lukning. Hentet d Fra: 30 NoDomain. (2013). Information om NoDomain. PDF-fil. Hentet d Fra: 31 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 13

14 Værdier NoDomains værdier er, at de ikke vil gå på kompromis mht. at være kreative og nyskabende. De vil gerne skabe oplevelser der er underholdende samt lærerrige ved hjælp af musikken, kreativiteten og det nyskabende. Organisation NoDomain består kun af tre personer. Der er Anders Nyborg som er kunstnerisk leder, Søren Sommerglæde som står for PR og kordination samt Martin Nyborg der står for det administrative arbejde. Alt andet ansætter de folk til fra produktion til produktion 32, både skuespillere, lydfolk og alle andre roller der skal udfyldes under et projekt. Ydermere skifter de også lokation fra projekt til projekt, så de på denne måde har et sted der passer perfekt på det pågældende projekt, samt dets værdier 33. De har dog et fast tilhørssted ved DOK5000 på Odense havn, hvor de har kontor og mulighed for at bruge den store lagerhal, til forestillinger, som hører til DOK5000. De får støtte fra Statens Kunstråd, Odense Kommune og Olav De Linde. Sidstnævnte er udlejeren af deres nuværende lokaler. Da de er støttet af det offentlige, er et overskud ikke et krav, da deres hovedmål for støtten er at udbrede kulturen. 32 NoDomain. (2013). Information om NoDomain. PDF-fil. Hentet d Fra: 33 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 14

15 Desk & Field Research 15

16 Field research Under vores Field Research vil vi benytte os af kvantitative interviews i form af et online spørgeskema. Dette gøres for at indsamle de hårde data, så vi ud fra tal og grafer, kan finde ud af hvorledes NoDomains kendskab er hos deres primære kunder, samt hvor kulturelt anlagte de er. Derudover har vi valgt at lave et kvalitativt interview med NoDomain s Administrative chef, Martin Nyborg V. Pedersen. Dette blev gjort for at indsamle de bløde data, samt for at få en bedre forståelse af, hvilke værdier, visioner samt områder, vi skal fokusere på under rebrandingen af NoDomain. Herefter kan vi segmentere målgruppen op, og finde ud af hvem målgruppen er, hvad deres behov er, samt hvor vi finder dem. Kvantitative Spørgeskema For at bestemme hvorvidt NoDomain er kendt hos deres primære kunde, samt om der skal gøres en bedre indsats for at markedsføre NoDomain, har vi valgt at oprette et online spørgeskema via Google Drev 34. Dette er en gratis og god metode til at få indsamlet hurtige informationer på. Vores mål for spørgeskemaet var at få minimum 100 respondenter. Vi nåede op på 140 respondenter. Grunden til vi valgte at bruge kvantitative interviews, er ikke for at definerer målgruppen, men rettere for at finde ud af hvilket kendskab de har til vores kunde. Vi er derfor mere interesserede i, at vide hvem der kender til NoDomain, hvor gamle de er, hvilket køn de har og hvor i landet de bor. Spørgeskemaet findes i bilagene 35. Infografik over Spørgeskema For at få et bedre overblik over vores respondenters svar, valgte vi at lave infografik over spørgeskemaet. På denne måde kan vi stille diagrammerne op, med de forskellige spørgsmålsområder, og deres dertilhørende % tal. 34 Google Drev. (2013). Formular. Hentet d Fra: 13 Se Bilag #5 (Interview med Martin Nyborg) 16

17 40% af Respondenterne er Mænd 60% af Respondenterne er Kvinder 7% af Respondenterne KENDER NoDomain 93% af Respondenterne kender IKKE NoDomain 14% af Respondenterne er i Aldersgruppen : 0-20 år 72% af Respondenterne er i Aldersgruppen : år 4% af Respondenterne er i Aldersgruppen : år 6% af Respondenterne er i Aldersgruppen : år 3% af Respondenterne er i Aldersgruppen : år 1% af Respondenterne er i Aldersgruppen : 61+ år 66% af Respondenterne ER Kulturinteresseret 34% af Respondenterne er IKKE Kulturinteresseret 78% af Respondenterne ER bosat på Fyn 22% af Respondenterne er IKKE bosat på Fyn 17

18 Selvkritik Vores tanker og interne diskussion omkring metoden har gået på, om vi ville få respondenter nok, til at kunne give et repræsentativt svar på målgruppens kendskab til musikteateret. Et realistisk bud på respondenter er 100 stk., men da dette er en meget lille skare af befolkningen, og vi kun kom op på 140 respondenter, er det klart at metoden, i vores tilfælde, ikke fremstår repræsentativ. Den giver dog stadig en tydelig afbildning af, at NoDomains primære målgruppe, ikke kender til dem. På trods af, at mange af dem er kulturelt anlagte. En anden ulempe ved spørgeskemaet er, at vi har slået det op online, via Facebook. Vi når derfor ikke ud til den brede målgruppe, da det er en begrænset målgruppe vi kender til, på de sociale medier. Der er altså mangel på respondenter og mangfoldighed. Derudover kan vi ikke vide, om der findes en målbar ensformighed i enkelte områder eller om tendenserne er nationale. Svarene på spørgeskemaerne har dog overrasket positivt. Vi står med en god spredning over alderen; år. Størstedelen af svarene ligger omkring aldersintervallet; år, vores egen aldersgruppe. Den gennemsnitsalder vi derfor står med, er ikke ensbetydende med gennemsnitsalderen for NoDomains målgruppe. Vi kan dog bruge svarene til at konkludere, at NoDomain ikke er særlig kendt på Fyn, og at vi derfor skal gøre en indsats for at markedsfører dem og deres nye identitet. Kvalitativt Interview Vi benyttede os af et interview med den Administrative chef hos NoDomain, Martin Nyborg V. Pedersen. Dette blev gjort, fordi vi ønskede at finde ud af; hvilke værdier NoDomain gerne vil kører på i deres visuelle identitet, hvordan de førhen har gjort for at promovere sig selv, hvad deres ønsker og krav er til rebrandingen, samt hvordan de ser og definerer deres målgruppe. Interviewet fandt sted på Doc5000 i NoDomains kontor lokaler. Birgitte deltog som interview-leder, mens Simon supplerede som observant. Interviewet blev efterfølgende transskriberet. Transskriberingen findes i bilagene Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 18

19 Resumé af Interview Interviewet med Martin Nyborg V. Pedersen gik utrolig godt, vi fik svar på de usikkerheder vi havde omkring opgaven. Derudover fik vi sat nogle tydeligere og konkrete rammer op for hvilken retning vi skal gå i, for at ramme målgruppen samt NoDomains værdier og visioner. Martin gjorde det tydeligt og klart, at NoDomain s fordele er, at de ikke blot rammer det lokale men derimod også det internationale publikum; Vi henvender os jo til det internationale publikum, det er jo en af de ting hvor vi i hvert fald skiller os ud fra de andre. 37. Derudover viste det sig, at NoDomain ikke kender til andre musikteatre lignende deres i Danmark. Mht. udviklingen af deres forestillinger, er det deres Kunstneriske leder Anders Nyborg og deres konsulent tilknyttede, som henter inspiration ude fra verden, hvorefter de prøver at finde en retning at gå i med forestillingen. De er rammeløse, og har ingen fast måde at bygge deres projekter op på, men prøver derfor i stedet at ramme det som røre sig ude i verden. NoDomain finder det interessant at arbejde med mellemstore og større virksomheder, hvor de kan tilbyde dem kulturelle tilbud; ( )Noget af det som vi synes er interessant at arbejde med, det er fyraftensarrangementer, fordi at folk tids er en knap ressource, så det er noget folk vægter rigtig meget at de ikke skal bruge en hel aften, også med virksomheden. 38 Dette skyldes bl.a. at de dermed kan skabe et længerevarende samarbejde med virksomheder, og dermed en fast kundekræs og indkomst kilde. ( )Jamen vi kunne jo godt tænke os, hvis man kunne lave en form for samarbejde med erhvervslivet, hvor de ligesom havde en form for abonnements-ting på os. 39 NoDomain har ingen sponsorer, men har derimod tilskudsgivere, i form af Staten og kommunen. Derudover søger de også om tilskud hos forskellige fonde, hvis deres værdier går overens med de værdier, den aktuelle forestilling måtte have. Vi havde en teori om at NoDomains manglende kendskab hos publikummet skyldes, deres manglende lokation. NoDomain opfatter dog denne situation anderledes; 37 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 38 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 39 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 19

20 Vi ser det som en mulighed, det er selvfølgelig også en udfordring det gør nogen gange tingene mere besværligt, men det gør det også mere fleksibelt, det vil sige at vi kan faktisk gøre tingene fuldstændig som det passer os. 40 Den manglende faste lokation kan være skyld i at publikummet ikke kender ordenligt til NoDomain, da de ikke forbinder dem med et bestemt tilhørssted. Omvendt kan det også skabe gejst hos publikummet, da det ikke er de typiske rammer de kommer ind til for at se en forestilling. Derudover pointerede NoDomain selv, at de er rammeløse og ikke har hverken farver eller symboler der præsenterer dem, da det varierer alt efter forestillingerne; Så på den måde kan man sige at det vigtigste det er at typografien den er, er standard, men at farvevalg det måske kan ændre sig og facon. 41 Den første dag vi blev præsenteret for NoDomain, fik vi af vide at deres målgruppen lå mellem år. Martin konkretiserede dog målgruppen bedre under interviewet; ( )Så er det institutioner og virksomheder, øhmm som vi fokusere på for at få de her større grupper ind, ja, det er øøhh.. men som jeg jo også vil sige, jo så er det de meget kulturelle. 42 De vil derfor hverken fokusere på B2B-markedet eller B2C-markedet. De vil nærmere ramme bredt og prøve at få de kulturelle ind, men også de større grupper, i form af virksomheder og institutioner. De vil gerne have implementeret et billede- og videoarkiv på deres nye hjemmeside, for at skabe et teater-cv. Således har publikummet mulighed for, at se hvad teateret har bevæget sig i førhen, at blive inspireret samt interesseret. Ved dette ønske kan man både tage højde for det lokale publikum, men også det internationale, som f.eks. deres samarbejdspartnere i Kina. De værdier som NoDomain gerne ser vi udvikler den nye identitet over, er også dem som de ønsker publikummet forstår ud fra deres navn; ( )Hvis vi skal se på værdierne vi gerne vil have folk forbinder med vores navn, så er det jo det her med at vi er nyskabende, vi er musikalske, vi er overraskende( ) 43 Vi har derfor via interviewet med Martin fra NoDomain, fået en større forståelse for, hvem NoDomain gerne vil ramme, hvordan de ser sig selv i forhold til markedet og den branche de befinder sig i, samt hvilke værdier de gerne vil have at folk tillægger dem. 40 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 41 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 42 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 43 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 20

21 Desk research Vi har via Desk research, fundet frem til, hvem NoDomain er. Dette er blevet gjort ved at eftersøge sekundær data, på nettet samt fra de filer vi er blevet tilsendt af NoDomain. Vi har derudover gjort brug af Gallup Kompas, for at definere NoDomains målgruppe, og finde frem til hvilke behov og værdier de står for. Vi har segmenteret målgruppen op, og er blevet bevidste om hvilke forbehold vi skal tage mht. udviklingen af NoDomains visuelle identitet Målgruppe Analyse NoDomain har mange ideer i luften omkring at starte et større samarbejde med erhvervslivet, særligt i deres lokalsamfund. Derudover ser de også gerne en fremgang i forholdet, med deres nuværende samarbejdspartner Kina 44. ( ) Fordi det er, jo kun til fynboere vi egentlig henvender os, primært, så det er den vej, som man fokuserer mest( ) 45 Deres primære kunde Fynboerne har dog, ifølge vores spørgeskema, ikke det største kendskab til musikteateret. Dette kan bl.a. skyldes, at musikteateret skiftede identitet fra at være Odense Internationale Musikteater til at være NoDomain, samt at de flyttede ned på havnen i Vi bliver derfor nødt til at definerer hvordan NoDomains primære målgruppe er, for at kunne målrette promoveringen af musikteateret, og deres nye identitet. For at finde ud af hvilke tiltag vi skal gøre, for at ramme den mest oplagte målgruppe, har vi valgt at gøre brug af bogen Danskernes Kulturvaner og af Gallup Kompas 48. Kommende målgruppeanalyse bygger på undersøgelser lavet i , dette skal der tages forbehold for. 44 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 45 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 46 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 47 Bak, Lene, Madsen, S. Anne, Henrichsen, Bettina og Troldborg, Søren. (2012). Danskernes Kulturvaner S Viborg. Epinion A/S og Pluss Leadership A/S 48 Gallup Kompas er et program der bruges til at definere ens målgruppe, programmet ligger på skolens computer 49 De indsamlede surveydata fra kulturvaneundersøgelse 2012 er, ligesom data fra de tidligere undersøgelser, tilgængelige hos Dansk Data Arkiv Temaer/Danskernes-Kulturvaner-2012/Formidling-af-undersogelsen/ 21

22 22

23 23

24 Jf. Danskernes Kulturvaner : 43 % af den danske befolkning, har set scenekunst indenfor det seneste år. Dette er en lille stigning i forhold til de seneste år, på trods af søgningen ligger nogenlunde stabilt. Kvinder ser i højere grad teater og anden scenekunst, i forhold til mænd. Den ældre del af befolkningen er også langt flittigere brugere af den kulturelle scenekunst, i forhold til den yngre del. På den anden side, ser langt flere unge stand-up. Derudover har indkomst og uddannelse en stor betydning for brugen af kulturelle arrangementer. Jo længere uddannelse og jo større indkomst, des større forbrug af scenekunst. Dette bliver også påvirket af hvorvidt man har børn eller bor i en landkommune. Folk fra bykommuner, eller folk uden børn, opsøger oftere de traditionelle scenekunstformer, i forhold til børnefamilier og udkantsbeboere. Ud af den del af befolkningen, som Aldrig eller Sjældent ser scenekunst, er det oftest mænd der mener det er uinteressant, mens kvinder oftest mener at der er for dyrt. Andre årsager hos målgruppen skyldes; tidsmangel, for lang afstand og uvidenhed omkring forestillinger. Teater og scenekunst appellerer oftest til personer med moderne og elitærer værdier. Vi vil derfor først og fremmest gerne have fat i Kvinder, da de er de hyppigste brugere af scenekunsten. Derudover vil vi selvfølgelig også have fat i Mænd, da de repræsenterer en stor del af befolkningen. Der vil dermed også, fra NoDomains perspektiv af, være større mulighed for at skabe erhvervsmæssige kontakter, hvis vi både fokuserer på Mænd og Kvinder. Dette skyldes at vi rammer en bredere målgruppe og dermed mange flere brancher og folk, som kunne ende ud med at få en arbejdsmæssig interesse for teateret, efter deres besøg. Da uddannelse og indkomst også har en særlig betydning for, hvor ofte befolkningen befinder sig i det kulturelle rum. Vil vi også tage fokus på netop dette faktum. Vi ville dog komme til at afskære en stor del af målgruppen, ved at definere deres uddannelsesniveau og indkomst, da der også findes mange kulturforbrugere uden en længerevarende videregående uddannelser. Derudover er det uklart for os, hvad en høj indkomst indebærer. Det svinger bredt hvad nogle opfatter, som en høj indkomst, i forhold til andre. Vi har derfor valgt ikke at gøre brug af økonomiske variabler i vores målgruppeanalyse, da vi også her ville risikere at udelukke en stor del af målgruppen. Vi har derimod valgt at definerer deres sociale tilhørsgrupper i stedet, da vi på denne måde, har lettere ved at ramme de højt uddannede samt lønnede. Dette gjorde vi ved at vælge grupperne Høj og Middel, da det ofte er disse to sociale gruppe, der har flere ressource at gøre godt med. På trods af, at udkantsbeboere sjældnere opsøger forestillinger inden for de traditionelle scenekunstformer, har vi alligevel valgt at bruge variablen Fyns Amt til bl.a. at definere vores målgruppe ud fra. Dette skyldes at fynboere generelt er NoDomains primære kunde. 50 Bak, Lene, Madsen, S. Anne, Henrichsen, Bettina og Troldborg, Søren. (2012). Danskernes Kulturvaner S Viborg. Epinion A/S og Pluss Leadership A/S 24

25 Vores aldersgruppe skal gå til de 69 år, da det ca. er op til det aldersniveau, at man stadigvæk interesserer sig for scenekunsten. Dette stemmer også overens med det aldersinterval NoDomain præsenterede for os, under det første møde. Da man skal have en rimelig indkomst for at gå i teateret, sætter vi vores start alder til 25 år, da det gennemsnitligt er i denne alder og op efter, at folk er færdig uddannet 51, og dermed er begyndt på arbejdsmarkedet, som fører til en stabil økonomi. Vi har derfor sat vores Gallup variabler som følgende; Køn; Mand og Kvinde, Alder; år, Sociale grupper; Høj og Middel, Område; Fyns amt, Aktivitet at går i teateret; Dagligt/Næsten dagligt, 3-4 gange om ugen, 1-2 gange om ugen, 1-3 gange om måneden, 1-5 gange i.f. ½ år og Sjældent. Som det kan ses på vores Gallup rose nedenfor, er vi endt ud med to væsentligt store segmenter; Det Fællesskabsorienterede samt Det Moderne-Fællesskabsorienterede. Det Moderne, Det Moderne-Individorienterede, samt det Traditionel-Fællesskabsorienterede Segment er dog også fremtrådt en del. Dette hænger godt sammen med NoDomain, da de taler til et meget bredt publikum. Ved at fokusere på de primære segmenter og deres værdier, men stadig tage fokus på de sekundære segmenter, får vi en bred skare af muligheder og behov hos målgruppen. Dette kan vi basere NoDomains visuelle identitet på samt vores grafiske materiale. Nedenfor ses også et overblik over de værdier der kendetegner vores segmenter. 51 Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. (2013). Alder på de studerende og studietider. Hentet d Fra: uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/frafald-studietid-fuldforelse/alder-pa-de-studerende-og-studietider-1.pdf 25

26 Moderne 13.0%/ %/ %/100 Fællesskab 18.5%/100 Center 12.3%/100 Individ 8.2%/ %/ %/100 Traditionel 8.2%/100 Fællesskabsorienteret segment: Overrepræsenteret af kvinder: Veluddannet. Beskæftiger sig med fag i samfundets interesse. Bor i forstadskommuner til KBH. Har et par børn. Husstandsindkomsten ligger pænt omkring gennemsnittet. Handler i; Kvickly, Super-Brugsen, Irma og Netto. Foretrukket transportmiddel cykel; ellers S-toget eller busser. Engagerede samfundsborgere (f.eks. abejdsmarkedspoltik, samfundsøkonomi, EU- og erhvervsforhold, EDB, internet og ny nteknologi). Åben for omverdenen. Ønsker en øgning af offentlige udgifter til kultur/kunst. Alsidige mennesker (f.eks. læser skøn- og faglitteratur, biblioteks-, biograf-, teater-, museum -og kunstudstillingsbesøgende). Spiller selv musik. Går på aftenskole. Orienterede om kulturelle tilbud. Orienterede om hvad der sker i DK og omverdenen. Aviser; Politiken, Aktuel, Information, samt Weekendavisen. 26

27 Delkonklusion Vi ved nu at NoDomain er et musikteater uden nogle faste rammer, at de er nytænkende samt nyskabende. Deres kendskab på Fyn er ikke særlig stort, på trods af, at der findes mange kulturelt interesserede i aldersgruppen år. Målgruppen går op i kulturen i Danmark, samt hvad der sker herhjemme og i resten af Verdenen. De er hyppige brugere af kulturelle tilbud, og findes mange steder i bylivet. De er åbensindede og er med på moden. Derudover er de flittige brugere af moderne teknologi, samt går meget op i uddannelse og erhvervslivet. De har selv en forholdsvist god uddannelse og tjener godt. Mange af dem spiller sågar selv musik. Det Fællesskabsorienterede-, Det Moderne-fællesskabsorienterede- og det Moderne segment, er derfor oplagt at prøve at ramme, da deres værdier og behov, stemmer overens med NoDomains værdier og visioner. 27

28 Markedsanalyse 28

29 Markedsanalyse Vi vil via en sammenfatning af vores Desk and Field Research, samle de informationer vi har omkring NoDomain, og dermed analysere det marked de befinder sig på. Dette vil vi både gøre for at definere NoDomain som kunde, deres branche, samt for at finde ud af hvilken retning vi skal fører dem og deres visuelle identitet i. Vi vil finde ud af hvilket marked NoDomain skal fokuserer på, hvordan de står på markedet, hvilke muligheder de har for at udvikle sig, samt hvilke barrierer der kan forekomme i forbindelse med udviklingen af den visuelle identitet. Dette vil vi gøre vha. forskellige virksomheds- og markedsanalyser. Valg af Marked Ifølge NoDomain bevæger de sig indenfor tre forskellige markeder B2B, B2C og B2G 52 De bliver støttet af Staten og kommunen; B2G. Deres kunder er den almene kulturelle borger; B2C. De laver arrangementer for virksomheder, personaleforeninger og uddannelsesinstitutioner; B2B. For at definerer hvilket marked NoDomain skal fokusere på, ville det være brugbart med nogle procenttal over de årligt besøgende samt indkomsten fra de forskellige markeder. Dette var dog ikke muligt at få ud af NoDomain, under interviewet eller over mail. B2B-marked På B2B-markedet fremstilles eller forhandles produkter og serviceydelser af forskellig art 53. Ved Business to Business-markedet forstås det marked, hvor organisationer handler med hinanden. B2B-markedet omfatter alle typer organisationer, både private, selvejende og offentlige 54. I NoDomains tilfælde rammer de altså B2B-markedet, med deres forhandling af fyraftensarrangementer til mellemstore og store virksomheder med personaleforeninger, samt deres arrangementer for uddannelsesinstitutioner. NoDomain ønsker at dette samarbejde skal styrkes, da de ønsker at arbejde med større grupper. Derudover ønsker de også at videreudvikle deres position på dette marked, ved at skabe abonnementer til virksomheder 55. Uddannelsesinstitutioner kan også gå ind under B2G-markedet, da Staten står for uddannelsessystemet i Danmark. I dette tilfælde placerer vi dem under B2B, da det handler 52 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 53 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 54 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 55 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 29

30 om hvor vidt den pågældende skole, eller klasselærer mener der er et behov, for at købe et sådan arrangement. Det er dermed ikke Staten der beslutter denne proces, men rettere skolen som virksomhed. Nonprofit-markedet er en del af dette marked 56. Her finder man selvejede institutioner, som bl.a. de fonde NoDomain søger støtte hos. B2C-marked B2C-markedet, også kaldet konsumentmarkedet, omfatter alle de personer og husstande, der efterspørger varer til eget forbrug 57. Ved Business to Consumer-markedet er der forskellige forhold ved forbrugerens baggrund, som er med til at styrer deres beslutningsproces ved køb af varer 58. Disse mange faktorer vil vi komme ind på senere i rapporten. I NoDomains tilfælde rammer de B2C-markedet, med deres forhandling af forestillinger til den almene kulturelle borger. Af hvad vi kunne forstå på NoDomain 59, er det på dette marked de hidtil har deres primære kundekræs. Dette skyldes overvejende at de kan ramme mange forskellige typer, for hver enkelt forestilling de laver. Den primære kunde er fynboer, men da det viser sig, at folks kendskab til NoDomain er svagt, må der fokuseres noget mere på dette marked. B2G-marked B2G-markedet er det offentlige marked, også kaldet Business to Government. Det er ofte virksomheder der befinder sig på Nonprofit-markedet, som går under B2G-markedet 60. I NoDomains tilfælde har de meget at gøre med dette marked. Dette skyldes at NoDomain er statsstøttet. NoDomain har derfor nogle krav de skal overholde i henhold til at få den støtte og de tilskud, som de nu engang får. NoDomain har derfor meget at gøre med netop dette marked, da hele deres eksistens er grundlagt af dette marked. Dette marked kan NoDomain, samt vi som gruppe, ikke gøre det store ved, da støtten omhandler en masse regler og love, vi ikke kan arbejde imod. 56 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 57 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 58 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 59 Se Bilag #4 (Transskribering af Interview) 60 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 30

31 B2B versus B2C Det er relevant at undersøge de forskellige markeder, for at finde ud af hvor NoDomain skal markedsfører sig. Det er essentielt at understrege, at ved at fokuserer på et marked udelukker man ikke de andre. Købsadfærderne er meget forskellige mellem B2B- og B2C-markedet. Hos B2B er de professionelle, rationelle, basseret på relationer til leverandøren, samt langt flere er involverede i beslutningstagningen. Hos B2C er de personlige, med sociale og psykologiske motiver, de har intet forhold til leverandøren, og det er ofte kun en beslutningstager 61. I NoDomains tilfælde, er begge markeder relevante kunder. Ved udelukkende at fokuserer på B2B markedet, skærer man en stor målgruppe fra. NoDomain har dog potentiale til at skabe et endnu større B2B-marked i deres virksomhed, ved at videreudvikle deres arrangementer og tilbud. Indtil videre er det dog umiddelbart fyraftensarrangementer de satser på, hvilket ikke er helt nok at promoverer og bygge en visuel identitet op på. B2C-markedet er derfor i NoDomains tilfælde, det oplagte marked at fokuserer på, da det er her deres nuværende største målgruppe er. Målgruppen her er også utrolig bred, med mange variationer, hvilket skaber mange muligheder for NoDomain og for deres visuelle identitet. Ved at markedsfører NoDomain til den enkelte kulturelle forbruger, kan man samtidig også ramme B2B-markedet, da den enkelte forbruger kan have både privat og arbejdsmæssig interesse i NoDomain. 61 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 31

32 Interessentanalyse Nedenfor ses en interessentanalyse over NoDomains interessenter, samt hvad vi kan gøre for at berører dem i vores udvikling af NoDomain s nye visuelle identitet. Ønsket Målgruppe NoDomains primære interessent er den kulturelle forbruger. Vi skal derfor prøve at skabe fokus på hvad forbrugerne får ud af, at besøge NoDomain og deres arrangementer. Ikke alle interessenter har samme betydning for en virksomhed. Man kan derfor forsøge at organisere dem efter betydning og tilhørsforhold, i forhold til virksomheden 62, dette vil vi gøre via et Stakeholderkort. 62 Andersen, R. Finn, M.fl. (2008) International markedsføring. S udgave. Grenaa. Trojka. 32

33 SWOT / TOWS Ovenover ses vores SWOT-analyse 63. Den fortæller os nogle vigtige faktorer omhandlende NoDomains, styrker, muligheder, svagheder og trusler. Nedenunder i TOWS analysen, sætter vi disse faktorer op, så vi kan vende nogle af svaghederne og truslerne til styrker eller muligheder. Samtidig giver denne proces os også en idé om hvilke situationer vi skal være opmærksomme på, og hjælper os med at forstå hvem NoDomain er. 63 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 33

34 Styrke muligheder 64 Projekt teater(styrke) + Bred målgruppe(mulighed) + Erfaring(styrke) NoDomain har masser af erfaring, de er derfor en virksomhed med stærk rygrad. De har lavet vidt forskellige ting tidligere, som styrker deres erfaring. Med den brede målgruppe de har, er der også god mulighed for at få gæster til deres produktioner, forudsat de bliver informeret om produktionen. Overskud ikke et krav(styrke) + Stærk opbakning fra Kommune og Statsstøtte(mulighed) + Kreativt frie tøjler(styrke) NoDomain er offentligt støttet, hvilket betyder at de ikke skal have overskud for at fortsætte deres arbejde. De har derfor en styrke i deres kreative frihed. Dette betyder at de fortsat kan udforske kulturen kreativt med nye idéer og produktioner. Svagheder muligheder Ingen faste lokationer(svaghed) + Stærk støtte(mulighed) Det at NoDomain ikke har nogen faste lokationer til deres produktioner, er både en svaghed og en mulighed. Det negative er at det svækker deres brand, da de ikke har noget fast tilhørsforhold folk forbinder dem med. Det positive ved dette er, at det styrker de værdier de står for, såsom at de ingen rammer har og at det er kreativiteten der styrer dem. Støtten fra instanserne gør også, at de altid er sikret finansiering til leje af lokaler. Styrker trusler Har vundet priser(styrke) + ændring/tab mht. offentlig støtte(trussel) + Erfaring(styrke) At der ikke findes nogen direkte konkurrent til teater NoDomain, gør at der ikke er den store risiko for at de ville tabe yderligere dele af deres støtte. De har bevist sig selv, da de har vundet priser, og de har fået skabt en know-how indenfor innovativt og kreativt projektteater, 64 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 34

35 Porters 5 Forces Adgang til markedet 65 Markedet som teater NoDomain bevæger sig på er ikke det mest attraktive, da der ikke er den store økonomi, og samtidig heller ikke et kundesegment der er nemme at få til at købe servicen. Det er et meget lille marked, og nye konkurrenter kunne sagtens komme ind på markedet hvis de blot har en stor kapital med sig. De fordele som de allerede eksisterende teatre har, er at de har deres image og deres offentlige støtte. Image måske ikke så meget i NoDomains tilfælde, da de ikke er dem der er mest kendt på Fyn, hvor vores umiddelbare målgruppe holder til. Købernes forhandlingsstyrke 66 Købernes forhandlingsstyrke er på dette marked ret høj. Der er i forvejen ikke mange som går i teateret længere, og de eksisterende teatre kæmper om dem som nu engang går i teateret. Dog er køberens forhandlingsstyrke ikke særlig høj mht. substituerende produkter. Da teater NoDomains produktioner er unikke og innovative fra produktion til produktion, sikre de sig, at der ikke er noget lignende, som køberne kan vælge imellem. Substituerende produkter 67 Som nævnt kort ovenover, så har NoDomain en lavere chance for at blive erstattet af substituerende produkter, da deres innovation i nye produktioner forekommer fra produktion til produktion. Dette gør samtidig at de indtager en unik position på markedet, da de pt. er de eneste i nærheden, som udøver denne slags service. Høje skifteomkostninger eksisterer, hvis man går fra det klassiske teater til NoDomain, da deres produktioner som sagt er meget anderledes end deres konkurrenters. Køberne skal derfor vænne sig til en ny slags service. Dog hjælper den relative pris i NoDomains situation, da deres billetpriser ligger i det samme prisleje som konkurrenterne. Leverandørenes forhandlingsstyrke 68 Leverandørenes forhandlingsstyrke for NoDomain er middelmådig/stærk. Teknikerne og skuespillere kommer udefra, hvor teknikerne måske ikke behøver være så specifikke som skuespillerne. Derudover levere NoDomain et produkt som er unikt, og som ikke findes andre steder, hvilket styrker forhandlingsstyrken. NoDomain har også den fordel, at de allerede har bevist deres værd ved at vinde priser. Dette giver dem en prestigemæssig værdig, som igen forhøjer forhandlingsstyrken. 65 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 66 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 67 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 68 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 35

36 Konkurrencesituationen i branchen Konkurrencesituationen begår sig på hvem der har mest del af markedet ved at bruge de forskellige konkurrenceparametre. Af konkurrenceparametrene bruger NoDomain bl.a. priskonkurrencen. De tilbyder deres produkt til en pris der kan matche konkurrenternes, så de fortsat kan have deres del af markedet. Ydermere har de en høj innovationsevne, som gør, at de ofte kommer først, med nyskabende produktioner. På den måde får de en større del af markedet. Med disse elementer afklaret, har vi fået en bedre forståelse for hvor stærk NoDomain er på markedet, og hvor deres styrker og svagheder er i forhold til konkurrenterne. De barriere NoDomain kan opleve, er kundernes manglende kendskab til deres brand og image. Ellers har NoDomain, med deres unikke position på markedet, en stor sandsynlighed for at forblive på markedet, med den rette markedsføring og rette valg af produktioner. Skulle de ikke miste deres støtte eller få en konkurrent der yder en service der er tæt på deres, har de en stærk position. Defination på at teater er et serviceprodukt En teaterforestilling er et serviceprodukt, da den opfylder de fire karakteristika for en serviceydelse: Produktet kan ikke lagres, da produktet er forestillingen, og i sig selv er uhåndgribeligt og ikke kan materialiseres fysisk. Desuden er der forskellighed fra forestilling til forestilling, da publikum ikke er det samme og interaktionen (produktion og forbrug foregår simultant) er forskellig. Der er forskellige måder at markedsføre en serviceydelse på, men da vi ikke har kontrol over selve serviceydelsen interne og interaktive markedsføring må vi tye til ekstern markedsføring, som er den mere traditionelle form for markedsføring med fokus på at promovere serviceydelserne og stimulere efterspørgsel P er Vi bruger de 7 P ere og ikke de 4 P ere, da de 4 P ere anses for at være begrænsede elementer når man har med en service ydelse at gøre. Når man har med serviceydelse at gøre kan man altså udvide marketingsmixet med 3 nye faktorer: Personale, Physical Evidence og Processer. Disse tre ekstra P ere hjælper os med at vise NoDomains position og marketingsmix Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 70 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 36

37 Product: Produktet er en blanding af musik og dramatik i form af et musikteater Price: 145 kr. i løssalg. Samtidig er der studie rabat, samt grupperabatter. Place: NoDomain har ikke nogen fast addresse hvor deres forestillinger foregår, men det er oftest inden for Odense Promotion: NoDomain har førhen promoveret sig på mange forskellige platforme. Både online og offline. Det gælder sig både, plakater, radio spots, avis opslag, lokal tv etc. Den promovering de satser på, er den som rammer den målgruppe de søger til den pågældende forestilling. People: NoDomain består kun af 3 personer, derfor er det nødvendigt at leje teknikere og skuespillere til hver forestilling, hvilket betyder at der ikke er noget fast personale til hver forestilling. Physical Evidence: NoDomain s fysiske evidens fremgår som atmosfæren der fremkommer ved hver forestilling, hvilket er forskelligt fra gang til gang, eftersom hver forestilling ikke er den samme. Desuden findes der også fysisk evidens i form af en website og deres kontor på havnen i Odense. Processes: Kontaktinformationer og billetsalg kan findes på hjemmesiden, selve kontakten foregår over telefon eller på . Processerne til selve forestillingerne kan ændre sig alt efter hvilken forestilling det er. SMILK SMILK analysen 71 gennemgår vi for at konkretisere hvordan NoDomain differentiere sig fra andre lignende services, i samarbejde med de 7P ere fra før. Servicekonceptet: NoDomains kerneydelse er musikteater, men de forsøger sig også med en inkludering af erhvervslivet bl.a. i form af deres fyraftensarrangement som er et arrangement der kombinerer teater & spisning samt hygge med kollegerne. Målgruppe: år, fællesskabsorienteret segment, kulturelle kvinder og mænd. Image: NoDomain går meget op i at deres image skal handle om ikke at have nogen retning eller rammer, hvilket også er hvorfor de ændrede deres navn fra Odense Internationale Musikteater til NoDomain. Leverancesystem: Leverancesystemet kan beskrives med de 3 ekstra P er fra det udvidede marketingsmix. 71 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 37

38 Kultur og filosofi: Ikke at blive tildelt et kulturelt mærkat er vigtigt for NoDomain. Desuden har de skabt international anerkendelse ved at vinde en Kinesisk ACT award, og deres samarbejde med Kina har en vis vigtighed for NoDomain. NoDomain differentiere sig fra andre lignende services, da den service de tilbyder altid er unik og nyskabende. Servicen fås ikke andre steder, og det er dette deres image bygger på. De vil gerne kendes som dem der ikke har nogen rammer eller begrænsninger. Dette gør at NoDomain giver sig selv en unik position på markedet, som vil blive mere uddybet i efterfølgende afsnit. Positionerings Kort Ved at positionere NoDomain i et positioneringskort 72, får vi placeret NoDomain et bestemt sted i kundernes bevidsthed, og får dem differentieret fra de nærmeste konkurrenter. For at finde ud af hvilke faktorer NoDomain skal differentiere sig på, skal man dog først finde ud af hvilke kunderelevante faktorer der eksisterer, samt analysere de nærmeste konkurrenter og hvad de står for. 72 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka. 38

39 Kunderelevante faktorer De relevante faktorer for teaterpublikummet: Det skal være interessant og innovativt, det må ikke være for dyrt, folk skal have tid til det og de vil gerne gøres opmærksomme på hvilke forestillinger der køre. Analyse af konkurrenter De efterfølgende er de nærmeste konkurrenter til teater NoDomain, som vi har analyseret og fundet ud af hvilke værdier samt fordele de har, kontra NoDomains. Teater Momentum 73 Et teater tættere på klassisk teater, end NoDomain. Dette skyldes, at de opholder sig indenfor de typiske teaterrammer, da de har fast scene og tilhørssted. Nørregårds Teater 74 Et teater tættere på klassisk teater, men stadig nytænkende og publikums orienteret. Det skrå teater 75 Er også et projektteater, men sælger deres service kun til arrangementer. Underholdning fremfor nytænkning. Ud fra dette positioneringskort kan vi udlede, at teater NoDomain i forhold til sine nærmeste konkurrenter har taget positionen som det mest innovative teater. De vil gerne henvende sig til både B2C og B2B segmenterne af vores målgruppe, og differentiere sig derfor ikke nær så meget på denne position, som de gør på innovativ/klassisk forholdet. Dette kan vi bruge til fremtidig markedsføring og branding, da de er det eneste teater på markedet med et så højt niveau af innovation og nytænkning. Delkonklusion Vi har valgt at fokusere på B2C-markedet, da det er her NoDomains værdier og signaler ville ramme bedst. Vi udelukker ikke B2B-markedet ved at vælge B2C-markedet. B2C delen af vores målgruppe er utrolig bred, med mange variationer, hvilket skaber mange muligheder for NoDomain og for deres visuelle identitet. Ved at markedsfører NoDomain til den enkelte kulturelle forbruger, kan man samtidig også ramme B2B-markedet, da den enkelte forbruger kan have både privat og arbejdsmæssig interesse i NoDomain. De barriere NoDomain kan opleve er kundernes manglende kendskab til dem. Ellers har NoDomain med deres unikke position på markedet en stor sandsynlighed for at forblive på markedet. NoDomain differentiere sig fra andre lignende services, da deres service er unik og nyskabende. Ud fra dette resultat kan vi udlede, at teater NoDomain i forhold til sine nærmeste konkurrenter har taget positionen som det mest innovative teater. Dette kan vi bruge til fremtidig markedsføring og branding, da de er det eneste teater på markedet med et så højt niveau af innovation og nytænkning. 73 Teater Momentum. (2013). Opgaver og Svar. Hentet d Fra: 74 Nørregaards Teater. (2013). Om Nørregaards Teater. Hentet d Fra: 75 Det Skrå Teater. (2013) Det skrå teater. Hentet d Fra: 39

40 Kommunikationsstrategi 40

41 Konceptbeskrivelse Konceptet for NoDomains nye identitet, er at det skal ramme deres værdier værende; innovative, unik, nyskabende, rammeløse etc. NoDomain skal promoveres som værende et teater der gør mere, end det forventes, for publikummet og benytter sig af et større netværk. Identitetsbrainstorm For at skabe en ny identitet, har vi været inde omkring hvordan deres værdier forholder sig. Hvad er det vigtigste og hvad kan lokke publikum til. Ud fra deres måde at præsentere sig selv, som et nytænkende, uden rammer teater, gav det god mening at finde en identitet der spillede på disse værider. Et ny tænkende teater, kan være et der ikke har sat sig for noget fast og de derfor kommer med nye ting hele tiden. For identitieten kan man lege med farver. Der findes rigtig mange farver og ideen er at bruge det som et element for NoDomain til at de kan skrifte deres udseende på deres identitet. Det kan også ske, når NoDomain kommer op med et nyt projekt, hvor de skriver fra rød til grøn. Et teater uden rammer er også et med mange forbindelser. De holder sig ikke inde for en lille gruppe, men vokser sig større under et projekt. Det kan tegnes ved at bygge et mønster hvor der altid kan bygges mere op. Her arbejders der med polygoner som man kender fra bi-tavler. Budskabsdesign Budskabsdesign går ind under indhold, struktur og udformning. Budskabet er at NoDomain tilbyder den kulturelle borger mange forskellige sanselige oplevelser. Vi har udarbejdet en EFU på NoDomain som projekt teater, for at lægge vægt på deres værdier, som kan bruges til budskabet. Her under forklare vi hver punkt. Indhold For at få budskabet kommunikeret rigtigt ud til brugerne, har vi benyttede os af pathos som påvirker brugernes følelser. Her er det elementer som farverne der påvirker brugeren. 41

42 EFU-Analyse EFU-analysen 76 bliver benyttet for at fortælle hvad NoDomain har af egenskaber, fordele og udbytte som kan fortælles til målgrupperne for at skabe opmærksomhed omkring deres værdier. Egenskaber Et teater som levere underholdning for publikum og fremstiller ny og spændene former for teater. Fordele Har produkter som rammer en bred målgruppe. De skiller sig ud fra de andre teatre på Fyn. De laver projekter, så man vil blive overrasket over forestillingerne hver gang. Udbytte Øger den kulturelle interesse i byerne. Giver tilbud som ingen andre teatre kommer med. Ud fra EFU har vi fundet frem til at NoDomain køre meget på deres forestillinger, som er ud over kanten og helt anderledes. Derfor er det en god vinkel at udnytte, for at fortælle i budskabet, at NoDomain er anderledes i forhold til de andre teatre på Fyn. Struktur Budskabsstrategien kan udgøres på to måder, eksplicit eller implicit 77. I vores tilfælde går den hen mod eksplicit, da vi arbejder meget ud fra billeder og tekst. Da NoDomains målgruppe ikke har det største kendskab til dem, fokusere vi på NoDomain som teater og deres forestillinger samt værdier. Udformning Når der skal bygges et budskab op, skal der dannes opmærksomhed omkring NoDomain og for at skabe denne opmærksomhed, benytter vi os af billeder fra NoDomains forestillinger. Det giver brugerne en mulighed for at kunne fornemme stemningen og hvordan værdierne spiller ind i budskabet. 76 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 77 Simplyfy System. (2013). Implicit viden og Eksplicit viden. Hentet d Fra: pdf 42

43 Kampagneudvikling Vi har valgt at lave en mindre reklamekampagne for NoDomain, da deres kendskab i lokalsamfundet, som skrevet tidligere, ikke er stort nok. Mange ved hverken hvem NoDomain er, eller hvad de står for. Vi vil derfor udvikle denne mindre kampagne for at skabe fokus på NoDomain i bylivet. Kampagnen kommer til at bestå af tre plakater, samt af fire postkort. Plakaterne skal repræsentere NoDomain som det musikteater de er, samt de arrangementer og forestillinger de tilbyder. Plakaterne skal primært bestå af forestillingsbilleder, da det er dette produkt kunden kan få hos NoDomain. Postkortene kommer til at fungere nogenlunde ligeledes. Her vil der dog være mindre fokus på forestillingerne, da der er mindre plads at gøre godt med. Der vil derimod være mere fokus på NoDomain og deres arrangementer, samt deres nye hjemmeside. Postkortene skal ligge rundt omkring på diverse cafeer, restauranter, biografer m.m. da målgruppen er utrolig kulturel, og ofte befinder sig disse steder i bylivet 78. De skal være til syne i bylivet, mens NoDomains spillesæson er i gang. Plakaterne skal hænge ved cafeer, biografer, i bylivet, ved busstoppesteder og uddannelsesinstitutioner, samt ved aftenskoler og ved målgruppens supermarkeder. Dette skal de gøre i løbet af NoDomains spillesæson, men især også når kulturelle begivenheder finder sted i byen, så som Open By Night, Havnekulturfestival m.m. Dette er vigtigt, da den kulturelle del af befolkningen ofte er til stede ved disse begivenheder. Plakaterne og postkortene er opdelt efter tre områder; Virksomheder, Uddannelsesinstitutioner og Den Kulturelle Borger. De kører derfor på hver deres budskab; Professionelt, Lærerigt og Lokkende. Virksomheder ønsker professionalisme, hvis de skal skyde penge efter arrangementer. Uddannelsesinstitutioner ønsker at arrangementer skal være lærerigt for deres elever, og Den Kulturelle Borger ønsker at få en oplevelse ud af det, for at de kan lokkes derhen. Målet med kampagnen er at skabe større kendskab til NoDomain hos publikummet. Informationsarkitektur På NoDomains redesignede hjemmeside er første prioritet, at skabe fokus på NoDomains aktuelle forestilling samt at promovere den. Dette gøres ved at vise en masse billeder af forestillingen, samt at lave en knap der går direkte videre til billetsalg. Derudover er det også vigtigt, at kunden skal kunne gå i direkte kontakt med NoDomain, samt at Virksomheder og Uddannelsesinstitutioner skal kunne gå direkte videre til de arrangement der tilbydes dem. Kontakt og de to særarrangementer befinder sig nederst på 78 Se Segment beskrivelser (Målgruppeanalyse) 43

44 forsiden, da målet først og fremmest er, at skabe fokus på salg af den aktuelle forestilling. På plakaterne er den aktuelle forestilling også af første prioritet. Den forbipasserende målgruppe, skal blive draget af billederne, hvorefter de kan læse hvad det går ud på nederst på plakaten. Logoet står øverst sammen med en tekst der er målrettet til plakatens målgruppe, f.eks. Uddannelsesinstitutioner. Derefter drages tilskuernes øjne nedad, hvor de til sidst finder linket til hjemmesiden. Det primære mål er at sælge den aktuelle forestilling, hvilket er grunden til at billederne skal være i fokus, på plakaterne. På postkortene er det nærmere NoDomain s logo samt information omkring deres arrangementer der er vigtigt. Dette suppleres af et billede fra en af deres forestillinger. Postkortene skal ikke prøve at sælge den aktuelle forestilling, men derimod sælge ideen om de forskellige tilbud NoDomain tilbyder, ved at vise dem videre til hjemmesiden. Også her er teksterne på hvert postkort målrettet til hvert arrangements målgruppe, ligesom på plakaterne. Derudover er der lavet et postkort, som udelukkende præsenterer NoDomains visuelle identitet. Motivationsstrategi På baggrund af vores Desk and Field Research af målgruppen, bygger vores kampagne og koncept hovedsageligt på at NoDomain er et musikteater hvor du får nyskabende kultur, med sanselige oplevelser uden faste rammer. Vi spiller på følelser hos målgruppen, vha. farvevalg og symbolbrug. Derudover fremstiller vi NoDomain, som værende en unik kulturel oplevelse, hvilket målgruppen ønsker at deltage i, samt se mere af i Danmark 79. Ydermere gør vi brug af designteknikker, for at designe en visuel identitet, der ikke nok med at ramme målgruppens interesser også rammer NoDomains værdier. Købsadfærd For at forstå vores målgruppes købsadfærd 80, er vi nød til at analysere de forskellige faktorer der spiller ind i folks beslutningstagen. Disse faktorer vil nu blive gennemgået og reflekteret. Behov 81 For at få en kundes opmærksomhed er man nød til at give kunderne et behov. Hvis man giver dem et behov, kommer de i den situation, hvor de føler sig i en tilstand af mangel på et givent område. Det er dog ikke muligt at dække et behov, kun et latent behov kan dækkes på en ny måde her kommer produktet ind. Et produkt, NoDomains forestilling, er en løsning der kan gå ind og dække en kundes behov. 79 Se Segment beskrivelser (Målgruppeanalyse) 80 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S. 142, udgave. Randers. Trojka 81 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S. 21, udgave. Randers. Trojka 44

45 Købsmotiver 82 Købemotiver bliver normalt opdelt i 3 kategorier, hvor man skal lægge mærke til at alle behovene bag købemotiverne kan dækkes på forskellige måder. De tre overordnede købsmotiver er: Funktionelle købemotiver: Et købemotiv er funktionelt hvis man køber pga. en rationel overvejelse 83. Sociale købemotiver: Et socialt købemotiv er hvor formålet med et køb er at sende nogle bestemte signaler. Situationsbestemte købemotiver: Situationsbestemte købemotiver er forhold der påvirker, hvordan kunden opfører sig. De omfater fysiske faktorer som selve butikkens beliggenhed, dens facade, indretning, vareeksponeringer, farver, lys, lyde(musik) og dufte 84. Med disse købemotiver afklaret ved vi nu at vi kan henvende os til folks forskellige egenskaber; lade det være sig funktionelt, socialt og især situations bestemte købsmotiver, med vores produkt. Købsadfærdstyper 85 For at vi kan forstå vores kunders købsadfærd, er vi nød til at forstå de forskellige købsadfærdstyper. Der er fire købsadfærdstyper, som opstår ved at kombinere kundens involveringsgrad og den mærkedifferentiering, der er blandt de tilgængelige produkter. Parameteret involveringsgrad i ovenstående model er delt op i 2 værdier: høj og lav involveringsgrad. Den høje grad indikere at det er et køb der enten koster en stor del af dit budget, eller har en høj betydning for kundens image. Købes sjældent. Det kan f.eks. være en dyr jordomrejse eller en ny frisure. Den lave grad indikerer at det er et køb der betyder en lille del i budgettet, og ikke har nogen særlig høj risiko. Almindelige daglig varer har f.eks. en lav involveringsgrad. Parameteret mærkedifferentiering fortæller om kundens opfattelse af produktet, og forskellen mellem de forskellige mærker inden for varen. 82 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 83 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 84 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 85 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 45

46 De fire typer vil nu blive kort beskrevet, hvorefter analysen vil fortælle os hvilken/hvilke typer NoDomain passer bedst til. Kompleks købsadfærd En kompleksadfærd angiver et produkt der er dyrt og betyder meget for forbrugeren. Produktet skal tilføje noget til forbrugerens image og selvopfattelse. Samtidig foretager forbrugeren en masse informationssøgning omkring varen, da de vil have den bedste vare der er tilgængelig af måske utallige mærker. Adfærd rettet mod en acceptabel løsning I denne type er forbrugeren meget engageret i produktet, men denne kan ofte ikke se de store forskelle mærkerne imellem. Kunden vil foretage en vis mængde informationssøgning, med det formål at finde de største forskelle mærkerne imellem. På denne måde kommer de frem til det sikre valg, da kunden gerne vil opnå en acceptabel løsning. Variationssøgende adfærd I denne type er købssituationen karakteriseret ved, at den pågældende vare har en lav involvering, alt imens der er stor forskel imellem mærkerne. I disse tilfælde er kunden trosløs, og skifter fra mærke til mærke, for at prøve noget nyt, og for at se om varen nu er anderledes end den foregående. Rutinebetonet købsadfærd: Køb inden for denne adfærd, omhandler ofte normale dagligvarer. Derfor er der ikke meget trofasthed til mærker, og vare skiftes ofte ud, hvis der er et godt tilbud. Med disse købsadfærd har vi nu afklaret hvilke slags typer der findes, og på den måde kan vi gøre NoDomain opmærksom på hvilke typer der måske passer bedst. Kompleks købsadfærd ville f.eks. være en mulig købsadfærdstype at henvende sig til, da NoDomains mærke er meget beskrivende og kulturelt, hvilket stemmer overens med målgruppen. 46

47 Beslutningsproces 86 Med beslutningsprocessen ønsker vi at beskrive de forskellige faser, som køberen gennemgår ved beslutning om køb af en billet til en af NoDomains forestillinger. Faserne i beslutningsprocessen for billetkøb er følgende: Købsroller 87 Der er i forbindelse med købet af billet til forestillingen flere roller involveret. Der er flere personer involveret i købet. Personerne kan indtage hver sin rolle, eller den samme person kan udfylde flere roller. For at danne overblik over dette, har vi opsat rollerne og forklaret dem, så vi får et overblik over hvilke roller der selvfølgelig skal fokuseres på. 86 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 87 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 47

48 Da NoDomain arbejder med en meget bred målgruppe, bliver vi nødt til at fokusere på en bred skare af købsroller. Dette betyder at kampagnen gerne skulle komme til og ramme flest mulige af overnævnte købsroller. SOR-model 88 For at opsamle, har vi udarbejdet en S-O-R model som giver et mere sammenhængende billede af købsadfærden. 88 Andersen, R. Finn, M.fl. (2011) International markedsføring. S udgave. Randers. Trojka 48

49 Media Flowchart Med vores media flowchart 89 kan vores medieplanlægning ses: Delkonklusion Da vi nu ved hvilken værdier NoDomain gerne vil repræsentere med deres visuelle identitet, samt hvilke fordele der er ved NoDomain og deres produkter, kan vi nu begynde at målrette det grafiske arbejde ud fra det budskab som NoDomain ønsker at få ud. Således ved vi også hvordan vi skal bygge kampagnen op, da vi ved hvad vi skal kommunikere ud til målgruppen. Dette kan vi gøre på baggrund af den købsadfærdsanalyse vi har lavet af målgruppen, da vi nu ved at målgruppens købsmotiver er situationsbestemte, at de har en acceptabel- og variationssøgende adfærd samt at de består af mange forskellige købsroller. 49

50 Designudvikling 50

51 Visuelidentitet Den visuelle identitet udgør et bi-tavle mønster som symboliserer deres vilje og lyst til at skabe samarbejde, deres brede netværk, samt deres uendelige muligheder. Det viser at NoDomain hele tiden bygger sig større og har muligheder for at skabe nye projekter på nye måder. Processen Logo I starten af processen fik vi inspiration fra præsentationen af NoDomain der blev hold den , som en indledning til semester projektet. Martin Nyborg som preæsenterede virksomhede for os, kom ind på at de gerne ville være internationale og havde en stærk forbindelse med Kina. Ud fra research af Kinas kultur blev vi inspireret af stjernerne på Kinas flag, som et tegn på nationalitet. Derefter fandt vi ud af at Kina, inden for teaterverden, benytter sig af traditionelle opera masker 90. Disse masker så vi som en mulighed for udviklingen af logoet, da masker symboliserer det mystiske og identitetsløse, samt er et typisk teater objekt. Efter vores pitch med Martin Nyborg fra NoDomain, fandt vi ud af, at de ikke ønskede et beskrivende logo, eller abstrakt, men i stedet ville have glæde af et typografisk logo. For at vi komme frem med et tilfredsstillende logo, lavede vi flere forskellige udkast 91. I stedet for at logoet skulle være ren typografi, valgte vi at bruge formen polygon, som en grafisk vertion af o erne i NoDomain. Plakat I plakat processen tog vi igen udgangspunkt i det Matin Nyborg fortalte under præsentationen. NoDomain ønsker ikke nogle former for print, da de mener det er et forældet medie, men alligevel ønsker de at få NoDomain ind i bybilledet. Vi fandt det derfor, som en oplagt løsning, at lave plakater som hænger i plakat standerne ved busstoppesteder, cafeer, biografer m.m. Hjemmeside Processen med hjemmesiden startede ud i en mochups af indexssider (Fodnote bilag - menu index) siden, som blev til menuen på hjemmesiden. Den bestod af fem polygoner som dannede en bi-tavle. Dette mønster besluttede vi os at benytte os af, da det beskrev NoDomains værdier. Efter pitchen med Martin Nyborg, tog han positivt i mod det og det blev vores pimære identitets design. 90 Se Bilag #1 (Logo Inspiration) 91 Se Bilag #2 (Udkast af forskellige logoer) 51

52 Logo Udvikling Detaljering Efter som logoet består et tekst og erstatnings elementer for o erne, er udfordringen at få logoet til at være en bedre afspejling af NoDomain. Polygon formerne fortæller at NoDomaon er et nytænkende projekt teater og har et netværk der vokser sig større. En måde vi har valgt, at vise NoDomains andre værdier, er at polygon elementerne ikke skal have en fast farve. Dette var NoDomains ønske, da de ikke sætter sig fast på noget. Logo Beskrivelse Logoet er blevet designet således, at det har en sammenhæng mellem den og hjemmesidens design. Logoet er et typografisk logo, det vil sige det er et logo baseret på typografi. I stedet for o erne er der blevet brugt polygon mønster for at få en forbindelse til resten af designet. Til logoets font, er der blevet benyttet Makisupa som passer godt ind til polygonerne. Polygonerne som skal danne o erne i NoDomain er blevet bygget op af 6 polygoner. Disse polygoner kan have 5 forskellige farver. Rød, blå, gul, grøn, og beige. Logoet kan fungere i flere størrelser, selv mellemrummene mellem polygonerne ville kunne ses da der ikke er nogle sammenhæng, men kun frit rum. Der er blevet sørget for at man kan skalere størrelsen ned og op, da teksten har fået out lines. 52

53 Logo check points Logo Check Points har vi benyttet for at få den ønskede effekt af logoet. NoDomain spiller meget på sine værdier og derfor er det vigtigt at få logoet til at spille sammen med værdierne. 92 Moderne Er logoet moderne. Bliver det forældet for hurtigt? Logoets leve tid vil være lang, da polygonelementerne ikke har nogen tidsalder, samt farverne kan skiftes. Medier Logoet har ingen særlige effekter over sig, det vil sige at der er ingen skygger som kan ødelægge udprintningen. Det vil kunne fungere i sort og hvid også. Identitet NoDomains identitet går igen i logoet, da der hele tiden er mulighed for variation vha. farver. Derudover repræsenterer polygonerne NoDomains arbejdsform, samt netværker. Simpelt Logoet er kort, det består kun af bogstaver og kan hurtigt læses da typografien er stor og tydeligt for kunderne. Der er kun at gøre med to farver af gangen. Udstående Man ser ofte polygonerne hos honning fabrikanter 93, Da NoDomain er et teater, er det ikke blevet set, at andre teatre bruger polygoner som en del af deres logo. 92 Birkholm, Rene, M.fl. (2011) Logo checkpoints. Design Birkolm. S Odense. EAL 93 Se Bilag #6 (Polygon Logoer) 53

54 Farver Valget af farver er blevet taget ud fra NoDomains billeder fra deres forestillinger. Blå: CMYK: c 87% m 45% y 19% k 1% RGB: r 18 g 120 b 163 HSB: h 197/88/63 Hex: #1378a4 Grøn: CMYK c 69% m 0% y 100% k 0% RGB: r 85 g 183 b 72 HSB: 112/60/71 Hex: # 55B848 Gul: CMYK: c 2% m 11% y 100% k 0% RGB: r 255 g 218 b 0 HSB: 50/100/100 Hex: #FFDA00 Rød: CMYK c 19% m 100% y 100% k 0% RGB: r 186 g 25 b 25 HSB: 0/86/72 Hex: #BA1919 Beige: CMYK: c 3% m 37% y 64% k 4% RGB: r 137 g 149 b 108 HSB: 36/37/67 Hex #AD956C Hex: # 4b4d4cSekundære farver (baggrund) Polygon grå: CMYKc 69% m 62% y 61% k 53% RGB: r 57 g 57 b 57 HSB: 112/0/22 Hex: # Baggrunds farve: CMYKc 66% m 57% y 58% k 37 RGB: r 75 g 77 b 75 HSB: 120/2/30 54

55 Efter som vi arbejder med 5 farver, er der større chance for at den visuelle identitet rammer bredere hos målgruppen, da der er endnu flere følelser at lege med. Typografi Valget af typografi til NoDomains identitet, skal have en sammenhæng til de andre elementer. Det vil sige, at vi bevarer polygon formerne og benytter os af fonten Makisupa 94. Makisupa har de kendetegn, at dens kanter og hjørner har former som dele af et polygon. ABCdefghijk,.?!%& Makisupa kan også benyttes på print som plakater, da det er en font der er nemt og tydelig at læse. Ud over det vil den stå frem fordi den ikke er set ret tit, det vil gøre den til en god kontrast fra de andre typografier. På hjemmesiden har vi benyttet Helvetica, efter som det er en enkel font, som er nem at læse. Ønsket er at der skal være så lidt tekst som muligt da det er billeder af forestillingerne, der skal fokuseres på, fonten må derfor ikke være for prægende. ABCdefghijk,.?!%& Plakat Udvikling Detaljering Vi havde valgt at lave tre plakater som skulle fokusere på; Virksomheder, Uddannelsesinstitutioner samt Den Kulturelle Borger. Vi valgte derfor at tildele hver plakat en af de frem farver, vi bruger gentagende gange i designet, de valgte blev; Blå, Gul og Rød. Disse farver blev valgt, da de symboliserer de følelser og associationer vi gerne vil have fat i hos hvert område. Den blå farver bliver ofte opfattet som værende rolig, ansvarsfuldt, samt venskabelig. Der udover symboliserer farven også styrke og pålidelighed 95. Vi valgte derfor at bruge farven til Virksomhedsplakaten, da den netop skal fremstå professionel. Dette er også en farve mange Banker bruger, for at udstråle ansvarlighed og pålidelighed (henvisning til danskebank, nor- 94 Dafont. (2013). Makisupa. Hentet Fra: 95 Birkeholm, Rene. (2011). Rene s Design Kompendium S.16. EAL 55

56 dea og nykredit). Den Gule farve bliver sammenlignet med glæde og munterhed, samt værende energisk 96 Dette er følelser vi gerne vil få frem hos Uddannelsesinstitutioner, da det netop er den oplevelse, eleverne samt lærerne vil få, ved at deltage i NoDomain s uddannelsesarrangementer, samt de faktorer der skal drive eleverne til at lærer. Den Røde farver valgte vi at bruge på plakaten for Den Kulturelle Borger, da den symboliserer kærlighed og passion, samt vigtighed. I Kina står farven for velstand og lykke. Farven skaber en overvældende effekt, samt kan virke kraftfuld og elegant 97. Alt sammen følelser og associationer, vi gerne vil have frem hos den Kulturelle Borger. Vores første udkast til plakaterne så således ud: præsenterer for uddannelsessteder THE ANCIENT MARINER teater og uddannelse går hånd-i-hånd præsenterer for dig OPLEVELSER OG UNDERHOLDNING et nyskabende musikteater uden grænser Vi valgte derefter at få vejledning på plakaterne, af Design lærer, Mona Lyngs Kjærgaard. Fagvejlederende mente at der skulle være mere fokus på billederne, frem for teksten, da det er forestillingen der skal sælge. Ydermere var der ikke nok information omkring de forskellige arrangementer. Sidst men ikke mindst mente hun at vi gik forbi vores visuelle identitet, i forhold til websitet, da vi ikke længere holdte vores flade Hex-Grid. Logoet fik også al for meget fokus i forhold til plakatens indhold. Vi valgte derfor at skabe den samme visuelle identitet på plakaterne som på websitet, ved at bygge plakaterne op efter vores flade Hex-Grid, samt at inkorporerer de mindre polygoner, som også ses på hjemmesiden i baggrunden. Derudover lavede vi en decideret tekst til hvert arrangement, samt et smallere logo i toppen. Det endelige resultat ser således ud: 96 Birkeholm, Rene. (2011). Rene s Design Kompendium S.9. EAL 97 Birkeholm, Rene. (2011). Rene s Design Kompendium S.2-3. EAL 56

57 For Virksomheden FYRAFTENSARRANGEMENT For Uddannelsessteder ANCIENT MARINER For Dig og Dine Nærmeste SANSELIGE OPLEVELSER Teateret NoDomain tilbyder fyraftensarrangementer med en musikteaterforestilling efterfulgt af et foredrag og en lækker buffet, hvor der er mulighed for at snakke og hygge med kollegaerne. Teateret NoDomain tilbyder uddannelsesarrangementer kombiner undervisningen med, en oplevelse i teateret. læs og analyser digtet, se forestillingen og skab en dialog på klassen. Teateret NoDomain tilbyder SANSELIGE OPLEVELSER i anderledes omgivelser. hos os bevæger du dig ind i en verden fyldt med musik, teater, kunst og meget mere. Plakat beskrivelse Plakaterne er lavet for at ramme tre områder; Virksomheder, Uddannelsesinstitutioner samt Den Kulturelle Borger. De er lavet med henblik på at skulle præsentere hver deres budskab; Professionalisme, Lærerigt og Lokkende. Ved den blå Virksomhedsplakat, er Fyraftensarrangementet det bærende tema for plakaten, da det er dette tilbud NoDomain gerne vil sælge til virksomheder. Plakaten illustrerer den aften virksomheder vil få ud af at deltage i arrangementet, derudover kan de læse en lokkende teaser om arrangementet nederst på plakaten. På den gule Uddannelsesplakat, er Uddannelsesarrangementet det bærende tema. Plakaten illustrerer en lærerrig aften i selskab med teater NoDomain. Billederne symboliserer det forløb eleverne vil komme igennem ved at deltage i arrangementet; Fortolkning af digtet, Observation af forestillingen, samt diskussion/debat på klassen. Også her kan de læse en forklarende tekst til arrangementet nederst på plakaten. Den røde Kulturelleplakats tema er Sanselige Oplevelser. Plakaten er lavet for at skabe opmærksomhed hos den Kulturelle Borger. Den illustrere den underholdning samt de oplevelser kunden vil få, ved at se en forestilling hos NoDomain. Nederst på plakaten findes der også en tekst med et lokkende budskab om at få en unik oplevelse. Teksten skal give kunden lyst til at læse mere om NoDomain, samt hvem de er og hvad de tilbyder. 57

58 GRID på Plakat Plakatens Grid er det man kalder et Hex grid. Et Hex grid er bygget op af polygoner, det kan enden være et flat hex grid, eller et angel hex grid. Denne plakat er bygget op efter flat hex grid, det vil sige polygonerne har en vandret side øverst og nederst. Dog går teksten for oven ind og bryder gridet. C.R.A.P. på Plakater C.R.A.P. principperne er blevet brugt for at skabe et bedre design. C.R.A. P. principperne er til for at gøre i denne sammenhæng plakaterne, mere interessenten for brugerne. Der skal være noget der falder i øjnene og vække brugernes interesse. Contrast Kontrast på plakaterne ses der de store og de små polygoner. De små som ligger i baggrunde og de store som bliver brugt til billede og informations bokse. Farverne spiller også ind med den store kontrast der er bed baggrunden og farverne på polygonerne. I informations boksene ser man både sort og hvid tekst og forskellige valg af størrelser på teksten. I den gule er der valgt ikke at blive brugt hvid tekst, da det vil få ind og smelte sammen. 58

59 Repetition Der er rigtig mange gentagelser på plakaterne. Polygonerne spiller igennem hele plakaten og danner mønsteret som vi også kender inde fra hjemmesiden. Alignement Placeringen af elementerne på plakaten er blevet sat op lige som mønsteret der kan ses på hjemmesiden. Der hvor informationen en bliver placeret, er polygonerne blevet større for at det skal springe bedre ud i billedet og man fokusere mere på dem. Deres placering er blevet sat op, så det passer mellem feltet med logoet i toppen og den i bunden for at det danner en sammenhæng. Prox imity For opdelingen af grupper på plakaten har man baggrunden med den mærke baggrund og de små polygoner. I den anden gruppe, ligger de andre elementer. De fire store polygoner og de to halve der ligger i toppen og bunden af plakaten. Gruppen foran er den der skal indikere al information og giver derfor et bedre overblik for brugeren at håndtere. AIDA på Plakaterne For at fange brugernes interesse, skal der findes noget attention på plakaten som få resten af plakaten til at fungere, derfor har vi benyttet os af AIDA modellen, som fortæller os hvilke funktioner plakaten har og hvad der kan gøres bedre. 59

60 Attention Da vi har 3 plakater, som skal ramme erhvervs gruppen, en rød for de kulturelle og en gul for uddannelses steder. Hver især har en attension på deres farver. Det er nogle klare farver som kommer især frem, fordi de har en mærk baggrund. Farven giver også den effekt at man kan genkende designet hvis man kender til NoDomain i forvejen. Interest Den næste trin er at fange interessen. Den komme ved at billederne give dem et indblik i hvordan stemningen er hos NoDomins forestillinger. De tre plakater har forskellige billeder som hver især passer til den målgruppe den er blevet designet til. Desire Lysten til at komme videre ligger i den informations boks som er den nederste polygon. Den er sat der for at øjet kan starte fra venstre med det første billede og gå ned til højre for til sidst at ende nede ved information boksen. Action Når brugeren er endt nede i bunden af plakaten vil de få øje på NoDomains hjemmeside og få mere information om NoDomains forestillinger og køb af billetter. Star Frame Med Starframe-analysen 98 kigger vi på hvad konkurrentenerne gør med deres design til deres hjemmeside. Igennem vores analyse vil vi vurdere, hvordan vi selv vil forme vores designsprog og hvilke ressourcer vi vil bruge. Med andre ord, Starframe benytter vi til at finde det visuelle grundlag for forholdet mellem NoDomain som afsender og målgruppen som modtager. Ved at analysere tre andre teatre kan vi hurtigt danne os et overblik over deres gøremåder og teknikker inden for visuel identitet og formål ved deres website. Det ene teater er Teater Momentum, som er tættere på et klassisk teater, dog med andre slags arrangementer også. Et andet er Nørregårds Teater, et teater der også er tættere på det klassiske teater, men stadig nytænkende og publikum orienteret. Det sidste er Det Skrå Teater, som er et projekt teater, som kun sælger deres projekter til arrangementer og ikke i løssalg. 98 Gyldendal. (2010). Star frame - 6 vantage points. S , Hentet d Fra: 60

61 Formål På Det Skrå Teaters hjemmeside for man 2 muligheder på forsiden; enten deres projekt teater eller deres underholdningsside, hvor man kan booke forskellige arrangementer. På Projekt teater kan man se deres portfolio over forskellige projekter. Ydermere har de en lille kasse med seneste nyt. På Teater Momentums side fokusere de meget på nyheder, information om dem selv og deres forestillinger og anmeldelser. Nørregårds Teater minder mest om en opslagstavle. Der er kontakt informationer til billet, nyheder og anmeldelser, men designet er meget uoverskueligt, og menuen er nærmest ikke til at finde. Formålet med vores nye design af NoDomains hjemmeside er, at få den besøgende til at blive på hjemmesiden, og at de for lyst til at kigge videre rundt. Mål Målet med NoDomains nye visuelle identitet og hjemmeside er, at udbrede budskabet omkring NoDomains værdier og deres konstante fornyelse. En del af målet er også at skabe interesse hos folk for forestillingerne, samt give dem behovet for at købe billetter. Ressourcer: For at vores website kan publiceres skal vi bruge ressourcer som arbejdstimer til at sætte back-end delen af siden op, da dette ikke er en del af siden vi har lavet. Samtidig skal vi bruge en server hvorpå der er nok plads til NoDomains arkiv af billeder og video. De har en server allerede, vi ved dog ikke hvor stor denne er. Der skal samtidig hardware og software til for at udvikle front-end og back-end delen. Dette arbejde skal der selvfølgelig hyres kompetente folk til, med de rette kompetencer. Tradition Medudgangspunkt i de før nævnte teatres hjemmeside, kan vi ved hjælp af traditioner og fælles træk, se hvad andre teatre gør. En ting som alle tre teatre har til fælles på deres forside, er at der er direkte links til anmeldelser og beskrivelse af forestilingerne. En ting som Teater Momentum og Det Skrå Teater har tilfælles, er de mørke baggrundsfarver de bruger, samt et eller flere elementer med en meget lys og iøjnefaldende farve. Denne effekt bruges til at skabe fokus. Det vigtigste på hjemmesiderne, og for NoDomains ligeså, er det at få folk interesseret i forestillingerne, som i sidste ende gerne skulle resultere i en bestilling af billetter. Situationen Hjemmesiden skal skaffe flere besøgende til NoDomain, og få folk til at huske dem, når de har besøgt deres nye hjemmeside. Folk skal få interesse for NoDomains nye hjemmeside vha. post card og plakater i byrummet f.eks. Hjemmesiden kræver ikke noget specielt software for at kunne ses. 61

62 Motif/trend Trends og motiver er et vidt begreb og kan være vidt forskelligt inden for den ene genre til den anden. Den mest overordnede trend inden for teaterverdenens website og apps er, at have en hjemmeside som fungerer som en stor plakat til deres næste forestilling. Andre nutidige trends er stor typografi. Udover de mere fancy trends er store billeder og systematiseret indhold, som er lækkert sat op, også en stor trend. Mange af de nye trends vil vi gøre brug af i vores designproces, så det komplette designsprog vil være up-to-date. Vi vil ikke bruge dem alle samlet, men dem som vi mener vil vare ved og passe til NoDomains nye visuelle identitet. NoDomains forestillinger vil afgøre hvilken farvepalette vi benytter os af og hvilket udtryk vi ønsker. Website Udvikling Detaljering De første ideer til hjemmesiden kom ud fra at bygge hjemmesiden op som en plakat. Der blev lavet forskellige skitser og mochups for at illustrer ideerne og til sidst sætte dem sammen til en endelig hjemmeside. Efter en pitching med Martin Nyborg, ønskede han flere polygoner og en større polygon i billedet. Dette tog vi til os og tilføjede flere polygoner, men vi så det som et problem, da den store polygon ville gå ind og ødelægget mønsteret som lå bag NoDomains forbindelse med netværks symbolikken. Derfor valgte vi kun at bevare de små polygoner og danne et helt sammenhænge mønster. 62

63 Efter en længere proces, var der kun få ændringer. Blandetandet logoet som befinder sig i en halveret polygon. Polygonerne var for store og gav for meget baggrund i forhold til logo. Derfor skar vi noget af toppen og sænkede logoet længere ned. Dette vil gå hen og bryde grited på hjemmesiden. Symbolbrug På hjemmesiden har vi valgt at bruge symboler i footeren til at navigere brugeren rundt så nemmere kontakt muligheder. Vi har brugt syboler til bla. Facebook og Twitter for de sociale medier og et brev til direkte mail forbindelse. Et hjælpe middel til kommunikation er til sproget hvor vi bruger flag som brugeren kan aktivere og skifte sprog mellem engelsk og dansk. 63

64 C.R.A.P på Hjemmeside C.R.A.P principperne bliver benyttet i denne anledning, for at få skabt et bedre overblik for de besøgende, en hurtig måde at komme rundt på siderne og en interessant måde at opleve NoDomans værdier igennem designet af hjemmesiden 99. Contrast Kontraster på hjemmesiden går ind under brugen af farver og tekst. Hver underside har hver deres farver, ud fra det kan man kende forskel på hvor man befinder sig. På forsiden vil man kunne se en større polygon end de andre, som guider en i at kunne se hvilken siden man er inde på. Typografien spiller den rolle at den giver dig nogle overskriver på forsiden for at kunne kende forskel på hits og information. Repitation Nå man kigger på hjemmesiden, vil man kunne se at der er flere gentagelser af polygoner. Ud over det gå der kun få fonte igennem alle siderne. Der er kun blevet benyttet typografi som Makisupa for logoet og for indholdet på hjemmesiden er der blevet benyttet Helvetica på alle underside og knapper da det er en simpel font og den kan findes på alle computere. Ved at vi benytter de samme fonte til logo og overskrifter giver den repetition i gennem hele hjemmesiden. Alignment Som der tydeligt kan ses på forsiden af hjemmesiden, er polygonerne ikke sat tilfældigt op. Det er bygget op efter mønsteret af en bi-tavle og gør derfor hjemmesiden systematisk ud fra hvor tingene bliver placeret. Meningen med systemet, er få passet elementer ind, så det går hen og bliver en hel hed. Men for at man kan skælde mellem informations elementer og det rent visuelle, bliver der brugt effekter som får det til at skille sig ud fra hinanden. Proxymity For det første har vi samlet alt indhold af hjemmesiden i en wrapper, det vil sige i et felt hvor al indholdet bliver placeret. Logoet bliver placeret i en boks som et fast bogmærke hele vejen igennem hjemmesiden, samt polygoner, som stort set holder samme position. Disse polygoner bliver benyttet som guide lines og brug af link til andre undersider. Det samme gælder navigations elementerne som gå ind og bliver del af polygon mønsteret. 99 Netsans. (2013) Bedre design med 4 basale principper: C.R.A.P. Hentet d Fra: 64

65 AIDA på hjemmeside For NoDomain er AIDA modellen et vigtigt værktøj for at skabe interesse om deres projekt teater. Efter som mange ikke kender særlig godt til teatret, er det vigtigt at fange brugernes information med det samme, underholde dem inden der synes det bliver for kedeligt 100. Attention - Attention på hjemmesiden, er blandt andet at man kan se headeren på forsiden skrifter farve. Ud over det vil navigations elementer poppe ud og vil give brugerne en underholdene oplevelse og der ved benytte sig af dem, da det har vækket deres nysgerrighed. Interrest - Efter man har fået brugernes opmærksomhed, er det som sagt tidligere, at brugerne bliver nysgerrige og begynder at benytte sig at navigations redskaber. Desire - Efter som brugeren er begyndt at benytte sig af navigations redskabet, er det muligt for brugeren at kunne se billeder fra forestillingerne, videoer og høre mere om NoDomains historie. Dette vil give brugerne lyst til at være med. Action - Efter brugeren har været igennem information om forestillinger og set stemningen igennem billederne, vil de ønske mere og derfor købe billet ved at gå ind på køb billet som allerede står på forsiden og det vil være muligt at købe det under information om forestillingerne. 100 Dansfag. (2013). AIDA-modellen. Hentet d Fra: fodnote til link: 65

66 Responsive Design På hjemmesiden er informations hierarkiet sat til, at det første man skal lægge mærke til er headeren, som er et slideshow af billeder fra en forestilling. I headeren er der også 3 polygoner med tekst omkring forestillingen. Headeren fungere også som link til forestillingen hvor man kan læse mere. Efter det primære fokus på headeren har fundet sted, flytter fokuset ned til menuen i midten hvor man kan navigere rundt. I højre side er der et direkte link til tilmeld nyhedsbrev, og til venstre for menuen er der en knap direkte til billetkøb. Det næste man for øje på er de to nederste polygoner i højre side som leder direkte til fyraftens arrangement og for uddannelser. I modsatte side er der en direkte knap til kontakt siden. I footeren er der de sædvanlige sociale medie knapper, samt deres sponsoreres logo og funktionen til at skifte sprog. På mobil versionen er tingene sat anderledes op, så informationen og knapperne tilpasses til mobilen. Headeren er der stadig, dog mindre. Lige under headeren er de vigtigste knapper sat hen over menuen. Det er knapperne køb biletter her, tilmeld nyhedsbrev og kontakt. De tre funktioner som en mobilbruger leder efter når man surfer på sin telefon. Under de tre vigtigste knapper kommer så navigations menuen, og under den, fyraftens- og uddannelses arrangementer. Nederst er footeren hvor de samme ikoner er som på hjemmesiden, dog er sponsorerne fjernet. Udviklings metode Værktøjer vi har benyttet er for det meste Adobe Illustrator, som har været et godt værktøj til at lave elementer som logoet, design af hjemmesiden, opsætning af visitkort, plakater og postkort. Illustrator har den egenskab at den kan arbejde med vector grafik, som gør at tingen ikke bliver pixeleret og man kan kan skallere i størrelserne uden designet går i stykker. Et andet værktøj vi har benyttet er Adobe Photoshop. Vi har benyttede det for at omdanne filer til PNG så elementerne bedre kunne fungere på hjemmesiderne, da vi så det som et problem med GIF filer som blev pixeleret på skærmen. 66

67 Interaktionsudvikling 67

68 Valg af teknologi Til den primære opmærkning af siden har vi brugt XHTML 1.0 Transitional på alle siderne bortset fra dem hvor der indgår videmateriale, hvor der bruges HTML5 da <video> tagget ikke er understøttet i XHTML. XHTML bruges frem for HTML5 da der i de forskellige browsere er op til 30% forskel på support til de understøttede features som HTML5 tilbyder 101 Til styling af siden bruges CSS med enkelte nøje udvalgte tilfælde af CSS3 der alle er bakket op af diverse fallback metoder for optimal browsersupport. Til programmering af sidens indhold bruges der JavaScript og PHP. JavaScript er et klient-baseret programmeringssprog, hvilket vil sige at koden bliver afviklet på klienten, altså brugerens enhed (f.eks. på en computer via en web browser). Vi har brugt JavaScript til dynamisk HTML på siden, i form af animationer og interaktive elementer, da JavaScriptet loades sammen med siden, og derfor giver en hurtig respons til brugeren input. Til udvikling i JavaScript bruges jquery, som er et JavaScript-bibliotek hvis formål er at simplificere brugen af JavaScript kodning i samarbejde med HTML. PHP, derimod, er et server-baseret progammeringssprog, hvilket så vil sige at koden bliver afviklet på serveren og derefter sender resultatet videre til klienten, hvilket betyder at brugeren ikke har indflydelse på inholdet når siden først er loadet. Vi har brugt PHP til at skabe dynamiske sider hvor indholdet ændrer sig alt efter hvilket information websiden henter når den loades. Vi bruger endvidere PHP til at forbinde til MySQL databaser og manipulere disse. Alt ovenstående er udviklet i Adobe Dreamweaver CS6, som understøtter kodning i alle nævnte teknologier med bl.a. information om fejl i syntax og overblik over alle inkluderede dokumenter. Til anvendelse af databaser bruges MySQL der er et database system der bruger SQL-kode (databasesprog) til oprettelse og manipulering af data. Til overblik over data i databasen bruges phpmyadmin, som er installeret på skolens servere. Desuden er W3C s valideringsværktøj brugt til at validere alle siderne for at sikre os at de overholder reglerne for webstandarderne. Strukturering af siden Før at vi kan gå i gang med at udvikle websiden, er vi nødt til at vide hvordan siden skal struktureres. Inden vi gik i gang med at strukturere vores side, lavede vi et sitemap over NoDomain s nuværende side, for at få et overblik hvilke funktioner og informationer vi skal inkorporere i vores website (Se bilag med flowchart/sitemap over nodomain.nu). Et af de værktøjer vi har brugt til strukturering af siden er et Use-Case diagram, som har til formål at beskrive og fastsætte de essentielle funktioner i et system 102. Vores Use-Case diagram afbilleder en besøgendes muligheder på hjemmesiden, med udgangspunkt i den 101 Business Insider. (2012). Why Html5 Is Still Not Ready For Prime Time. Hentet d Fra: Kimmel, Paul. (2005). UML Demystified. Fra. Mcqraw-hill Education 68

69 nuværende hjemmesides funktioner. Nogle nye funktioner, ud over dem vi allerede ser på den nuværende hjemmeside er adgang til mediemateriale i form af billede- og videoarkiv og muligheden for at skifte sprog, funktioner som NoDomain har udvist ønsker om at den nye side skal have. Desuden har vi også tilføjet en mulighed for at tilmelde sig NoDomain s nyhedsbrev samtidig med at man bestiller billet, en funktion man ofte ser på andre siders registrerings systemer. Når vi nu har sidens funktioner på plads er vi i stand til at opstille et sitemap over vores side. Et sitemap er en god metode til at opstille de generelle regler der gælder for navigation mellem siderne, da det har stor betydning for opbygningen af siden. Sitemappet giver os nu en bedre forståelse for hvorledes heirakiet på hjemmesiden er, og give et overblik over indholdet som sidens funktioner kræver. Det sidste værktøj vi har brugt til struktureringen af hjemmesiden er et wireframe, som bruges til at opstille et skelet for de enkelte sider på sitet. Da vores side er en kende utraditionel i sin placering af sidens elementer, er vores wireframe bygget op fra sidens baggrundsbilleder da det er på dem at elementerne nøje placeres. 69

70 Vores wireframes bruges som en overall guide til de generelle mål (i pixels) der er fælles på alle websites undersider, og hjælper dermed i placeringen af elementer. Optimering til mobil Et af opgavens kriterier var at sørge for at hjemmesiden tager hensyn til brug på mobilen. Til dette formål er der metoder og fravalg der skal overvejes. Til udvikling af et mobilt website er der to muligheder, at udvikle en separat side for mobilen, eller at gøre brug af responsivt design. En separat side har den fordel at man nemmere kan tilpasse indhold og design til de mobile platforme, men har samtidig den ulempe at da det netop kræver en ny side, så bliver arbejdsbyrden ved vedligeholdelse af hjemmesiden forøget 103. Da vores mål med brug af websiden på mobilen er den samme som brug af websiden på computeren, er der ikke noget behov for en større tilpasselse af indhold til mobilen, og derfor vælger vi at gøre brug af responsivt design. Til udvikling af vores responsive design gør vi brug af media queries, som er en funktion i CSS3 der gør det muligt at ændre stylingen på et HTML dokument alt efter forskellige specificerede betingelser. I vores tilfælde er betingelsen, at når størrelsen på browservinduet når under 481 pixel, så ændres reglerne for nogle af elementerne, som så placeres således at sidens opbygning bliver optimeret til en mindre skærmstørrelse. Om websiden Websiden er optimeret således at den virker i de tre mest brugte browsere: Firefox, Chrome og Internet explorer 104 ( med un- 103 Copyblogger. (2013.) Three ways a responsive sites beats a separate mobile site. Af: Byers, Josh. Hentet: W3school. (2013). Browser statistics. Hentet d Fra: 70

71 derstøttelse minimum til versionerne Internet Exploror 8, Firefox 21.0 og Chrome For at optimere til Internet Explorer 8 er der brugt diverse fallbackmetoder, da der er CSS3 funktioner der er essentielle for vores side som ikke er understøttet i Internet Explorer 8. Websiden er opbygget med fuld fokus på front-end, altså det som brugeren ser, og det eneste back-end på siden er inkluderingen af databaser for billetsalg og nyhedsbrev, som kan ses på phpmyadmin.mmd.eal.dk (Brugernavn: stef0348. Password: ). Både salg af billetter og nyhedsbrevet gør brug af PHP til at samarbejde med MySQL databaserne. Derudover gøres der også brug af PHP til billede- og videogallerierne. JavaScript bruges til en animation der kører i headeren på forsiden, og i logoet på undersiderne, og bruges desuden også til at forstørre knapperne til navigation på siden når musen holdes over dem. Billede- og Videoarkiv En af de problemstillinger vi ville tage op var, som nævnt først i rapporten, inkluderingen af billede- og videomateriale på websitet. Derfor har vi, udover vores normale filosofi for obygningen af websitet, taget ekstra højder for ét af NoDomain s andre problemstillinger, nemlig vedligeholdelse af hjemmesiden. I modsætning til at placere billeder og video med HTML har vi gjort brug af PHP til at skabe dynamiske sider der henter billeder/videoer fra en specificeret mappe på serveren og derefter placerer dem som HTML kode. Dette betyder at det ikke er nødvendigt at ændre HTML-koden hver gang et nyt billede eller video skal sættes ind, de skal placeres i den rigtige mappe med den rigtige filtype (som kan specificeres yderligere efter behov), hvorefter siden automatisk vil ændre sit indhold. Billederne er sat op efter et pagination-system, hvilket betyder at der efter et bestemt antal billeder skabes en ny side som der kan navigeres imellem. Dette giver et bedre overblik over billederne, samt reducerer overload i sidens informationer. Billederne placeres som et preview med en maximal størrelse på 207 pixel og minimal margin på 23 pixel. Når der klikkes på previewet kommer billedet op i fuld størrelse i browseren. Billederne holder højde-bredde-forhold så der ikke skabes forvridninger i billedet Da der pt. kun er 3 videoer er der ikke opsat pagination på videogalleriet, men koden er optimeret således at et sådan system hurtigt kan indsættes, skulle mere videomateriale forekomme. Videoerne er sat ind med Flowplayer, som er en streaming videoafspiller til brug i browseren. Da en video i browseren ikke er så selvbeskrivende som et preview af et billede, hentes endivere videoens filnavn, som derefter behandles således at stien og filtypen fjernes fra navnet, og der tilføjes Title Case (stort bogstav for hvert ord), således at en passende overskrift kan placeres sammen med videoen. 71

72 Videomateriale til Kina Som nævnt tidligere i rapporten er brug af videomateriale på nettet en udfordring når det også skal være tilængeligt i Kina pga. hård kontrol af internettet fra regeringen 105. Dette problem amplificeres da den typiske løsning er at gøre brug af eksterne videouploading services (som f.eks. Youtube og Vimeo), som typisk er blokeret i Kina da de internationale videouploading services ikke har samme strikse regler som dem i Kina har, hvilket resulterer i uønsket content. For at løse dette problem har vi, som nævnt tidligere, gjort brug af Flowplayer, som er en videoafspiller til browseren der henter videofiler fra serveren og sætter dem ind i en afspiller. Da Flowplayer henter videoerne fra serveren og ikke fra en videodelingsside, er siden og diverse plugins ikke blokeret i Kina 106. Flowplayer er ikke den eneste løsning, HTML5 alene har også videounderstøttelse, men Flowplayer er vores umiddelbare valg, da inkludering af video i HTML5 kræver at der skal tages højder for videotyper i alle browsere, hvor Flowplayer stræber efter at gøre det nemt at inkludere video på alle browsere og devices 107. JavaScript kodeeksempel 1 Dette kodeeksempel har til formål at animere header/logo på de forskellige sider, således at de forskellige farver fade ind og ud af hinanden: Vi starter med at sætte variablen interval, som er det tidsrum i millisekunder vi ønsker der skal være mellem skiftende. Arrayet imagestatus bygges op af navnene på de forskellige classes vi har tildelt header-billederne i HTML dokumentet. Bortset fra red er alle billederne gemt når siden lukkes op i en browser. 105 Facts and Details (2013). GOVERNMENT CONTROL OF THE INTERNET IN CHINA. Hentet d Fra. php?itemid=

73 Til styring af arrayet bruger vi variablen arraynumber, som sættes til 0 så den har samme værdi som det billede der bliver vist i browseren.til sidst laver vi en timer der hver gang et interval er paseret kalder funktionen changehighlight(); I funktionen fades billeder ind og ud alt efter hvilken værdi arraynumber har, hvorefter værdien af arraynumber øges med én (arraynumber++;). Når slutningen på arrayet er nået (når arraynumber = 4) træder diverse if-sætninger i funktionen i kraft, således at arraynumber kan resette og vi kan starte forfra igen. JavaScript kodeeksempel 2 Dette stykke kode har til formål at forøge størrelsen på knapperne når man holder musen over dem: Når musen holdes over et element med classen menuitem kaldes en funktion. Først sættes diverse variabler til værdier magen til elemenets position, højde og bredde, 2 variabler der får værdier magen til 10% af højden og bredden. Derefter ændres elementets CSS til at repositionere sig så det sættes rykker op mod venstre i et sådan forhold at det passer med at når elementets bredde og højde øges med 20%, så giver det illusionen at elementet er vokset fra midten af og ud, i stedet for til højre mod bunden. Desuden sættes elementets z-index til 1 så billedet kommer foran andre billedet når det bliver forstørret. Samme koncept gælder når musen fjernes fra elementet, dog bliver CSS en blot sat tilbage til hvordan det var før ved brug af variablerne. 73

74 PHP kodeeksempel Denne kode har til formål at indsætte videoer og videotitel på siden med videogalleriet: Først sættes variablen $dir til filstien hvori videoerne ligger og variablen $filtyper sættes til den filtype som videoerne har (mere end én filtype kan indgå). Alle filer i mappen $dir henviser til med endelsen $filtyper sættes ind i et array ved brug af PHP s indbyggede funktion glob(). Variablen $totalvideos sættes til samme værdi som antallet af videoer i arrayet ved brug af PHP s indbyggede funktion count() En for-løkke startes som starter fra 0 indtil antallet af videoer i arrayet er nået. I løkken sættes variablen $videotitle til det samme som den fulde sti til videoen, men instanser af filstien, filtyper og underscores fjernes fra stringen. Til sidst spyttes videotitlen samt den fulde sti til videoen ind i et stykke XHTML kode skrevet med funktionen/sprogkonstruktoren echo. Dette gentages indtil alle videoerne i arrayet er skrevet som HTML-kode. 74

75 Konklusion Da vi skulle finde ud af hvordan vores visuelle identitet skulle passe til målgruppen, startede vi med at kigge på hvem vores målgruppe var. Vi fandt frem til at det var det Fællesskabsorienterede og Moderne-fællesskabsorienterede Segment, og at det var mænd og kvinder fra 25 år til 69 år fra Fyns Amt. Dette er en bred målgruppe, og det var derfor svært i starten at specificere sig frem til noget konkret mht. den visuelle identitet. Vi brainstormede meget frem og tilbage, for at finde på noget der både afspejlede målgruppen, men også NoDomains visioner, værdier og krav. Vi endte med den idé der bygger på en masse polygoner, samme form som hulrummene i bitavler. Dette tema har man ikke set på Teater Markedet før, og måden vi bruger det på er meget unikt. Da vi fik idéen til polygonerne fra bitavler, ledte det vores tanker hen på NoDomains søgen efter konstant at udbygge deres netværk. Dette står i meget god relation til bitavlerne, og det netværk de symboliserer. En anden måde NoDomains værdier og visioner afspejles i den visuelle identitet, er måden hvorpå det er muligt at bruge forskellige farver, uden det store arbejde med designet. Dette svarer til NoDomains værdier, at de ingen rammer har, og konstant fornyer sig. Det kan f.eks. gøres med logoet. Et krav fra NoDomain, som de gerne ville have opfyldt, var at de gerne ville have billede og video materiale på deres hjemmeside, så deres Kinesiske samarbejdspartnere kunne se hvad de havde lavet tidligere. Dette har vi løst på en meget simpel måde, med en galleriside, med samme menu som går gennem alle undersider, og dermed stemmer overens med identiteten. NoDomains nye visuelle identitet skal kommunikeres ud vha. plakater i byrummet, samt postkort på forskellige kulturelle samlesteder. Deres nye identitet bliver kommunikeret ud på tre forskellige måde; til uddannelsesinstitutioner, til den kulturelle borger og til virksomheder. Et krav som også skulle opfyldes var det at Kineserne skulle kunne se arkiv materialet uden at NoDomains hjemmeside ville blive blokeret af Kinas firewalls. Dette problem er løst ved, at alt materialet kommer til at ligge på deres egen server, og dermed bruges der ikke embedded videoer fra forskellige steder, som muligvis er blokeret i Kina. Såsom Youtube og Vimeo. Vores problemformulering lød således: Hvordan skaber vi bedst et innovativt og kreativt forslag til en ny visuel identitet for NoDomain, samtidig med at vi tager højde for de ekstra udfordringer? Dette har vi gjort ved at skabe en unik identitet med polygonerne. Denne identitet passer også med NoDomains værdier og visioner, da identiteten kan fornyes nemt med farveskift på forskellige elementer. OBS: Der skal gøres opmærksom på, at denne opgave har sine fejl og mangler. Dette skyldes at InDesign CS6 crashede, morgenen før vi skulle aflevere. Vi mistede noget nær halvdelen af rapporten, der ellers var rettet helt til. Dette bunder ud i at der er mangel på korrekte fodnoter aller sidst i rapporten, samt en manglende Litteraturliste. Vi prøvede at komme i kontakt med semester koordinatoren, men dette var umuligt. Vi valgte derfor at aflevere på trods af manglerne 75

76 Projektstyring I dette afsnit vil vi afklare hvordan vi har styret os igennem projektet, ved at gennemgå vores målhierarki som blev lavet i starten af processen. Ydermere vil vi snakke om fravalg og valg af metode, samt fortælle om vores forløb ved hjælp af en projekt oversigt som viser hvem der har lavet hvad. I starten af vores projekt lavede vi et målhierarki, for at vi alle sammen kunne få afklaret vores mål med projektet. Dette målhierarki fortæller hvad vi vil med projektet, og selvfølgelig hvad vores mål er. Målhieraki Vision: Clean og professionelt site, med en dertilhørende visuel identitet som udstråler professionalisme og et spændende teater. Mål: Vi vil tænke kreativt og lave et design som både appelere til b2b og b2c. Resultatkrav og indsatsområder: Der skal være et krav om at alle skal være tilfredse med det endelige resultat. Både website og designmanual. Dette skal opnås ved at sætte indsatsen ind på at huske de vigtige arbejdsmetoder vi har lært i timerne, og bruge det nødvendige tid der skal til. Udviklingsmetode Under vores realiseringsproces valgte vi at bruge SCRUM som fremgangsmåde. Først fast satte vi hvad NoDomain gerne ville have ud af deres hjemmeside. Derefter begyndte vi at designe alle de forskellige elementer, en efter en, hvor vi til sidst kodede det hele sammen. Dette er typisk brug af SCRUM, da modellen bruges til at dele arbejdet op i mindre enheder. Fravalgs og Valg af metode Fravalg af PEST En metode vi ikke har valgt at gøre brug af er PEST analysen. Denne har vi fravalgt fordi Teater NoDomain som sådan ikke har så meget at gøre med mange af de faktorer som PEST modellen behandler på makro niveau. Dette er fordi at NoDomain er et fuldt ud offentlig støttet teater, og derfor ikke har den store interesse i makro økonomiske forhold, ej heller makro politiske love. Kun det der har med deres støtte at gøre. Det eneste fra PEST analysen 76

77 der ville kunne have noget med teater NoDomain at gøre er det kulturelle aspekt i det sociale makromiljø. Dette mente vi ville være tidsspilde at fokusere på, og derfor fandt vi andre modeller som ville være mere relevant for vores analyse. Fravalg af Interkulturel Kommunikation Geert Hofstede Denne analyse fravalgte vi fordi, at vi i vores opgave ikke berør hvordan NoDomain kan forbedre forholdet til deres samarbejdspartner i Kina, men hvordan vi kan vise deres billede og videomateriale til dem. Dette ville en interkulturel analyse ikke kunne forklare, da den forklarer hvilke kulturelle forskelle der i samfundet. Dette er ikke analysen vi søger til at forklarer billede og video materialet. Valg af Porters 5 Forces Porters 5 Forces bruges til at analysere konkurrence situationen i en bestemt branche, og denne metode valgte vi fordi den på en god måde med gode faktorer viser hvordan situationen i branchen ser ud. Dette er vigtigt at vide for NoDomain, da de altid skal være opmærksomme på hvad der rører sig indenfor deres branche, så de kan beholde deres position i branchen. Valg af SMILK SMILK analysen bruger man som markedsføringsstrategi ved at differentiere. Det er vigtigt for en virksomhed at differentiere sig selv på et marked, da man på den måde sikre sig et unikt produkt. Det at have et unikt produkt på markedet, sikre at det behov målgruppen kunne have for et bestemt produkt, kun bliver opfyldt af f.eks. NoDomain. Til at finde ud af hvordan NoDomain lå på markedet, lavede vi også et positioneringskort: Valg af positioneringskort Positioneringskort er et diagram med to forskellige skalaer som har en relevans for produktet. Kortet udnyttes mest optimalt hvis skalaerne er noget virksomheden kan differentiere sig på. Det rigtig gode ved et positioneringskort er at man finder ud af om der findes en service med samme princip og værdier som NoDomain. Dette finder man ud af, ved at basere de to skalaer på noget som NoDomain gerne vil differentiere sig på. NoDomain går meget op i at de er unikke og har specielle værdier, og derfor er det oplagt at bruge positioneringskort til at vise hvordan de differentiere sig ift. de nærmeste konkurrenter. 77

78 Projekt overblik 78

79 Bilag #1 - Logo Inspiration 79

80 Bilag #2 - Udkast af forskellige logoer 80

81 Bilag #3 - Udkast af Logo Bilag #4 - Spørgeskema Vi er en gruppe studerende på Multimedie Designer uddannelsen der er i gang med en eksamensopgave om virksomheden NoDomain. Til dette formål har vi udarbejdet et spørgeskema, der skal hjælpe os til at analysere NoDomain s kendskabsgrad. Spørgsmålene tager kort tid at udfylde og alle svar vil forblive helt anonyme. *Påkrævet Køn * Mand Kvinde Alder * Hvilken aldersgruppe tilhører du?