KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)"

Transkript

1 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

2 INDHOLD 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER Anbefalinger vedrørende projektets klimastrategi Projektoptimering Drivhusgasser Projektets udledning af drivhusgasser Beregningsmetode Projektets drivhusgasregnskab nes betydning for projektets virkninger på miljøet Hydrografi, vandkvalitet og plankton Kystmorfologi, sedimenter og bundformer Bentisk flora og fauna Vandfugle Fisk og Fiskeri Havpattedyr Migrerende flagermus Miljøforhold i rampeområdet på Lolland Referencer 1344 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1329

3 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER Klimaforandringer i global og regional skala er velkendte i et geologisk tidsperspektiv. Klimaforandringerne interagerer med det fysisk/kemiske og biologiske miljø og vil fra global til lokal skala forårsage ændringer af miljøet. Der er en voksende erkendelse af, at mennesket i et muligt stigende omfang direkte og indirekte påvirker klimaet, og at udledningen af drivhusgasser (bl.a. kuldioxid, metan og lattergas) sandsynligvis spiller en vigtig rolle heri. Klimaforandringer kan føre til ændringer og destabiliseringer af miljøet. På den baggrund er der af bl.a. FN s klimapanel Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) udviklet en række scenarier for klodens klimaudvikling og for en række heraf afledte konsekvenser, herunder bl.a. ændringer af havspejlets niveau. Det øgede fokus på klimaændringer og de menneskeskabte dele heraf har i EU resulteret i et ønske om, at man i VVM-sammenhæng så vidt muligt behandler følgende temaer: En vurdering af et projekts påvirkning af klimaet ved projektets specifikke udledninger af drivhusgasser og projektets langsigtede virkning på drivhusgasregnskabet En vurdering af de forventede klimaændringers betydning for projektets tekniske holdbarhed En vurdering af de forventede klimaændringers mulige betydning for projektets virkninger på miljøet, sådan som de er vurderet i den foreliggende VVM-redegørelse Udover ovennævnte betragtninger, som knytter sig til de overordnede klimaforandringer, indeholder VVM-redegørelsen en vurdering af projektets mulige umiddelbare virkninger på lokalklimaet. Sidstnævnte virkninger er behandlet særskilt i kapitlerne 12 Miljøvurdering Det marine område, 13 Miljøvurdering Lolland og 14 Miljøvurdering Fehmarn. I dette kapitel redegøres for udledningen af drivhusgasser som følge af anlæg og drift af en sænketunnel. Derudover beskrives det, om de forventede klimaændringer giver anledning til at nuancere de virkninger, som projektet vurderes at have på miljøet. Sidstnævnte betragtninger tager afsæt i en skitsering af de mulige miljøændringer, som centrale (IPCC-) scenarier for den globale udledning af drivhusgasser og klimaudvikling kan give anledning til. Scenarierne beskriver udviklinger, der er baseret på forskellige antagelser om de faktorer, der er styrende for udviklingen af de menneskelige samfund i løbet af de næste 100 år. De valgte centrale scenarier beskrives nedenfor. A1 scenariet beskriver en fremtidig verden i hurtig økonomisk vækst med en global befolkning, som kulminerer midt i århundredet og derefter falder. Der er en løbende og hurtig introduktion af nye og mere effektive teknologier. De store underliggende temaer er en tilnærmelse mellem forskellige geografiske regioner, opbygning af teknologisk viden samt tiltagende kulturelt og socialt samspil. Der vil i A1 scenariet være en væsentlig nedgang i regionale forskelle i indkomst pr. indbygger. A1 er i virkeligheden tre grupper af scenarier, som beskriver forskellige teknologiske udviklinger i energisystemet: A1FI svarer til kraftig anvendelse af fossile brændsler (kul, olie og gas) A1T svarer til overgang til "vedvarende" energikilder, og A1B er en (formentlig mere realistisk) blanding af A1FI og A1T. A1B er et af de valgte centrale scenarier A2 scenariet beskriver en verden med meget høj grad af selvforsyning og bevarelse af lokale særpræg. Fødselstallet falder kun langsomt, hvilket resulterer i en fortsat stigende befolkning. Den økonomiske udvikling sker primært regionalt, mens den økonomiske vækst pr. indbygger og den teknologiske udvikling er langsommere end i andre scenarier. B2 scenariet beskriver en verden, hvor der lægges vægt på lokale bæredygtige løsninger på det økonomiske, sociale og miljømæssige område. Det er en verden, hvor befolkningstallet fortsat stiger globalt, om end langsommere end i A2 scenariet. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1330

4 Disse scenarier er valgt, da de tilnærmelsesvis er i overensstemmelse med de modelleringer af klimaændringer, der er foretaget for Østersøområdet. Usikkerheden i fremskrivninger af den globale udledning af drivhusgasser og af klimaet er stor. En af hovedårsagerne hertil er, at udviklingen af det menneskelige samfund er vanskelig at forudsige, jf. IPCC s scenarier. Hertil kommer usikkerhed i selve klimamodellerne ANBEFALINGER VEDRØRENDE PROJEKTETS KLIMASTRATEGI Femern A/S har involveret en række klimaforskere til at fastlægge strategien for håndtering af klimaændringer i forhold til både projektets design og miljøhensyn. Klimaforskerne kommer fra Hadley Centeret i London, Max Planck Instituttet i Hamborg, SMHI i Sverige, GKSS i Tyskland, Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet, Risø/DTU og DMI. Processen har bl.a. omfattet en af Femern A/S i 2009 gennemført workshop " og Femern Bælt-forbindelsen". Dette har resulteret i, at der anvendes IPCC scenarierne A1B, A2 og B2 i forhold til håndteringen af klimaforandringer i forbindelse med Femern Bælt-forbindelsens levetid. For perioden frem til 2050 er der ikke stor forskel på scenarierne, og for denne periode kan A1B scenariet lægges til grund for beslutninger om klimatilpasning. For beslutninger, der rækker frem til 2100, må flere scenariers forudsigelser tages i betragtning. Dansk Meteorologisk Institut (DMI) har nedskaleret de tre scenarier, så de passer til danske forhold, og på den baggrund udarbejdet tallene i tabel Tallene for A1B scenariet er beregnet med et andet modelsystem end tallene for de øvrige scenarier. TABEL 19.1 Forudsatte klimaændringer frem til 2100 A1B A2 B2 Årsmiddeltemperatur + 2,9 (± 0,3 C) + 3,2 (± 0,3 C) + 2,5 (± 0,2 C) Vintertemperatur (± 0,3ºC) (± 0.3ºC) (± 0,3ºC) Sommertemperatur (± 0.2ºC) (± 0.2) (± 0.2ºC) Årsnedbør + 14 pct. (± 6 pct.) + 15 pct. (± 7 pct.) + 11 pct. (± 6 pct.) Vinternedbør + 25 pct. (± 6 pct.) + 27 pct. (± 7 pct.) + 21 pct. (± 5 pct.) Sommernedbør + 5 pct. (± 8pct.) + 5 pct. (± 9pct.) + 3 pct. (± 7pct.) Maximum døgnnedbør (1) +21 pct. +20 pct. Vind Middelvind over hav + 4 pct. + 4 pct. + 2 pct. Maximum stormstyrke + 4 pct. +10 pct. + 1 pct. Vandstand Vandstandsstigninger Kilde: Naturstyrelsen (2013) og vedr. vandstand, DHI (2008) Note: (1) Der er ikke i den anvendte kilde udført beregning for maximum døgnnedbør i dette scenarie Lolland Kommune skal frem mod udgangen af 2013 have udarbejdet en klimatilpasningsplan. Planen skal indeholde en kortlægning af risikoen for oversvømmelser, skabe et overblik, samt prioritere indsatsen. Indsatser fra Femern A/S på klimatilpasningsområdet vil derfor blive koordineret med denne plan. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1331

5 19.2 PROJEKTOPTIMERING I designet af sænketunnelen er der taget højde for de potentielle klimaændringer. For at sikre mod oversvømmelse af tunnelen i tilfælde af ekstreme højvandssituationer er portalområdet på Lolland beskyttet af diger rundt om portalens og rampens ydergrænse. Digekronen vil ligge i kote + 6,25 m. Den nuværende digekrone ligger i kote ca. + 4 m. For at beskytte mod oversvømmelse i tunnelen er motorvejen inden nedkørsel til tunnelen anlagt på en dæmning frem for i terræn. Jernbanen beskyttes på en strækning nær tunnelen af diger, og i tilfælde af risiko for oversvømmelse vil der kunne installeres stormflodsbarrierer på tværs af jernbanen, så diget lukkes. På Fehmarn anbringes tunnelportalen i en dalsænkning i landskabet bag den eksisterende kystlinje, og her består tunnelens sikring mod oversvømmelse af en lukket ring af diger, der omkranser portal- og rampeanlægget. Ligesom på Lolland gennemskærer jernbanen diget omkring portal- og rampeanlægget, og i tilfælde af ekstrem stormflod kan der installeres stormflodsbarrierer på tværs af jernbanen. Både på Lolland og Fehmarn etableres der i anlægsfasen regnvandsbassiner til at tilbageholde afløbsvand og til at udjævne afstrømningen af regnvand fra sænketunnelen ved almindelige og ved kraftige regnskyl. Regnvandsbassiner udformes i henhold til danske og tyske retningslinjer, hvad angår størrelse, sandfang og eventuelt olieudskiller mv. Til sikring mod stormflod på Lolland bevares det eksisterende dige vest for Rødbyhavn og på strækningen øst for Rødbyhavn og indtil portalområdet. I området for portalbygningen erstattes det eksisterende dige af det nye dige omkring portalområdet. I området, hvor tunnelelementfabrikken skal ligge i kyst-kyst projektets anlægsfase, vil det eksisterende dige blive nedlagt midlertidigt. I anlægsfasen vil det bagvedliggende Lolland være beskyttet mod stormflod ved hjælp af diger omkring tunnelfabrikken. Efter tunnelelementfabrikkens nedtagning vil det oprindelige dige blive retableret. Når det nye landområde er etableret, vil dette endvidere fungere som kystsikring omkring Rødbyhavn DRIVHUSGASSER Emissionerne af drivhusgasser under opførelse og drift af en sænketunnel er vurderet. Med drivhusgasser menes kuldioxid (CO 2 ), metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF 6 ). Dette afsnit beskriver de beregnede samlede emissioner af drivhusgasser fra anlæg og drift af Femern Bælt-forbindelsen. Inkluderet er de væsentligste kilder til drivhusgasemissioner under opførelse og drift. Det vurderes, at opgørelsen omfatter hovedparten af drivhusgasemissionerne og på en retvisende måde illustrerer størrelsen af bidragene fra de forskellige kilder og alternativer. De beregnede drivhusgasemissioner fra Femern Bælt-forbindelsen sættes i forhold til emissionerne i et 0-alternativ og i forhold til Danmarks samlede emissioner Projektets udledning af drivhusgasser Projektets belastninger med drivhusgasser skyldes emissioner fra forskellige aktiviteter i anlægsog driftsfasen og kan opdeles i: Anlæg af den faste forbindelse, herunder selve forbindelsen, anlægsarbejder, midlertidige arbejdssteder og forbindelser til jernbane og vej Drift og vedligehold af forbindelsen ekskl. trafik Trafik VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1332

6 Emissionen af drivhusgasser fra anlæg stammer fra produktion og transport af byggematerialer, elforbrug, emissioner fra entreprenørmaskiner mv. Emissionen af drivhusgasser fra driften (ekskl. trafik) stammer fra brug af elektricitet til lys, ventilation mv., emissioner fra brug af byggematerialer og entreprenørmaskiner til vedligeholdelse samt renoveringer. Emissionen af drivhusgasser fra trafik relateres til de forventede ændringer i trafik, herunder drift af færger, ændrede prognoser for tog- og biltrafik som følge af etableringen af Femern Bæltforbindelsen, vurderet i forhold til 0-alternativet Beregningsmetode Produktion af byggematerialer Drivhusgasemissionerne fra de vigtigste byggematerialer er blevet beregnet ud fra oplysninger om mængder og oprindelse af byggematerialer anslået af designgrupperne samt emissionsfaktorer for de primære byggematerialer. Viden om indeholdte CO 2 -emissioner for byggematerialer er i de fleste tilfælde givet i CO 2 -ækvivalenter og vil således omfatte emissioner af alle drivhusgasser. Opførelsen af Femern Bælt-forbindelsen omfatter de vigtigste fysiske strukturer, anlægsaktiviteter, herunder midlertidige arbejdssteder på Lolland og Fehmarn samt forbindelser til vej og jernbane. Transport af byggematerialer og affald Drivhusgasemissionerne fra transport af byggematerialer er beregnet ud fra oplysninger om sandsynlig oprindelse af byggematerialer, den mulige destination for affald samt valg af transportform. Byggematerialer og affald kan enten transporteres med lastbil eller skib. For den enkelte transportform er emissionsfaktorerne blevet identificeret ved hjælp af data fra TEMA 2010 (TEMA, 2010). Emissioner fra entreprenørmateriel Beregningerne af drivhusgasemissionerne fra entreprenørmateriel er baseret på eksisterende viden over brændstofforbruget til entreprenørmaskiner og på et skøn over hvilke maskiner, der vil blive anvendt. Valg af anvendelsestype, størrelser, antal osv. af entreprenørmaskiner vil i sidste ende blive foretaget af entreprenørerne, som skal opføre den Femern Bælt-forbindelsen. Med hensyn til entreprenørmaskiner, emissioner fra trafik samt transport af byggematerialer er kun drivhuseffekten af CO 2 -emissioner medtaget. Effekten af de øvrige drivhusgasser metan (CH4) og lattergas (N 2 O) er ikke medtaget, fordi emissionen af andre drivhusgasser end CO 2 vurderes at være ubetydelig. Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE, tidligere DMU) vurderer, at pct. af drivhuseffekten fra vejtransport stammer fra CO 2 (NERI, 2011). Der, hvor brændstofforbruget ikke præcis kan udregnes, er der lavet overslag baseret på EMEP / EEA Emission Inventory Guidebook 2009 for ikke-vejgående mobile kilder og maskiner (EMEP / EEA, 2010). CO 2 -emission fra diesel er baseret på standardfaktorer fra Energistyrelsen (ENS, 2011a). I tabel 19.2 er listet beregningen for emission af drivhusgas for konstruktion af en sænketunnel. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1333

7 TABEL 19.2 Opgørelse af estimerede emissioner af drivhusgasser i projektets anlægsfase Emissionskilder CO 2 eq (t) Fordeling (pct.) Beton 829, Armeringsjern og stål Andre materialer til hoved konstruktion Materialer til vej, asfalt mv Materialer til jernbane Transport af materialer Maskiner Energiforbrug Samlet Emissioner fra trafikken Drivhusgasemissionerne fra vejtrafikken er beregnet på grundlag af trafikprognosen (FTC, 2003a) fremskrevet med en årlig vækst i alle trafikformer på 1,7 pct. pr. år. Emissionsfaktorerne for vejtrafik er baseret på antagelser for den danske bilparks sammensætning i , med udgangspunkt i statistikker og forudsigelser om alder, størrelse og salget af brændstof. Endvidere er der taget hensyn til yderligere genereret trafik på influensvejnettet I tabel 19.3 fremgår trafiktal uden vækstrate og med høj vækstrate.. Emissionstal er beregnet på trafiktal med høj vækstrate, som også vist i kapitel 3 Trafik og trafiksikkerhed. TABEL 19.3 Forventet biltrafik efter åbning af den faste forbindelse over Femern Bælt (uden vækstrate og med høj vækstrate) Antal pr. dag alternativ (2025) Personbiler Lastbiler Busser Køretøjer i alt Note: FTC (2003) Den vigtigste kilde til beregning af emissionsfaktorer er TEMA 2010 (TEMA, 2010) også for togene. Da værdierne gælder dagens teknologi, er værdierne fremskrevet til 2025 ved hjælp af en reduktionsfaktor, som tager forbedringer i brændstofeffektivitet og drivhusgasemission fra elproduktion i betragtning. Det typiske tog er blevet defineret af Femern A/S. Alle tog antages at være elektrisk drevne. Stigningen i trafikmængden over Femern Bælt vil have stor indflydelse på den mulige fremtidige færgekapacitet over Østersøen. Forudsigelser af emissioner fra færger i 2025 er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet baseret på den nyeste viden om teknologi og kommende regulering (Kristensen, 2010). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1334

8 Elforbrug Beregningerne af drivhusgasemissionerne fra elforbruget er baseret på skøn over elforbruget i anlægsfasen. Elforbrug til afsaltningsanlæg, ventilation, lys, pumper, kompressorer mv. er estimeret af designgrupperne. Drivhusgasemissionsfaktoren for el er baseret på oplysninger om den gennemsnitlige danske elproduktion i perioden fremskrevet af Energistyrelsen (ENS, 2011b). Det antages, at drivhusgasemissionsfaktoren for elektricitet er den samme i Danmark og Tyskland. Emissionsfaktoren for CO 2 -ækvivalenter pr. kwh elektricitet er estimeret til 325 g / kwh for anlægsfasen og 266 g / kwh for driftsfasen (2025). For drivhusgasemission fra el-produktion er en CO 2 -ækvivalent faktor beregnet ved hjælp af værdier, der bruges af FN s klimapanel (DMU, 2007). Det er lagt til grund, at emission af 1 g metan (CH 4 ) har samme drivhuseffekt som 21 g kuldioxid (CO 2 ), og 1 g lattergas (N 2 O) svarer til 310 gram (CO 2 ) Projektets drivhusgasregnskab Emissionerne af drivhusgasser er beregnet for tre scenarier: Femern Bælt-forbindelsen bliver ikke opført, og færgeoverfart mellem Rødby - Puttgarden fortsætter (0-alternativet) Færgedriften er indstillet, og sænketunnelen er eneste forbindelse mellem Rødby - Puttgarden Færgedriften fortsætter med det nuværende antal afgange, og færger og biltrafikken er fordelt ligeligt på henholdsvis færge og tunnel, mens togtrafikken udelukkende benytter tunnelen De samlede drivhusgasemissioner for projektet sammenlignet med 0-alternativet i 2025 er vist i tabel 19.4 TABEL 19.4 Samlede drivhusgasemissioner for projektet sammenlignet med 0-alternativet (2025) Ved indstillet færgedrift Ved 50/50 fordeling mellem tunnel og færge Anlæg af tunnel t t Drift af tunnel t t CO 2 reduktion pr. år i drift t Note: Rækken CO 2 reduktion pr. år i drift angiver beregnet, årlig besparelse (CO 2-ækvivalenter i 2025) ved ophør af færgedrift og forventet trafikomlægning. Forskellen imellem de to scenarier er således, at færgetrafikken indstilles i scenariet ved indstillet færgedrift og ikke i scenariet med 50/50 fordelingen. Sidstnævnte scenarie angiver en beregnet besparelse (CO 2-ækvivalenter) ved fortsat færgedrift og med forventet trafikomlægning (50 pct. trafik anvender færge og 50 pct. trafik anvender Femern Bælt-forbindelsen, mens tog anvender Femern Bælt-forbindelsen). Anlæg af en sænketunnel vil resultere i emissioner på ca. 2,0 mio. t CO 2 -ækvivalenter over hele anlægsfasen. Den årlige danske CO 2 -emission i 2008 var til sammenligning ca. 50. mio. t, og anlægsfasens årlige, gennemsnitlige CO 2 -udslip (ca. 0,3 mio. t CO 2 ) vil svare til ca. 0,6 pct. af Danmarks årlige CO 2 -emission. Det væsentligste bidrag til CO 2 -udslippet i anlægsfasen er CO 2 fra produktion af byggematerialer især beton og stål, dels på grund af de store mængder, der skal anvendes, dels på grund af, at produktion af cement og stål har et højt energiforbrug sammenlignet med andre kilder til udledning af CO 2 fra anlæg. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1335

9 Under drift af sænketunnelen forventes en årlig CO 2 -emission fra elforbruget, vedligeholdelse og renoveringer på ca t. Over Femern Bælt-forbindelses levetid (120 år), forudsat det samme emissionsniveau og samme emissionsfaktorer, beløber dette sig til i alt 0,7 mio. t CO 2. Sammenlignes Femern Bælt-forbindelsen med fortsat færgedrift, vil der med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen kunne forventes en reduktion af CO 2 -udledningen på ca t årligt i Sammenlignes Femern Bælt-forbindelsen med en situation med Femern Bælt-forbindelsen og en samtidig opretholdt færgedrift, hvor trafikken fordeler sig lige mellem de to transportalternativer, reduceres den årlige CO 2 besparelse til ca t KLIMAÆNDRINGERNES BETYDNING FOR PROJEKTETS VIRKNINGER PÅ MILJØET Femern A/S har med sit forslag til miljøundersøgelsesprogrammet ønsket at inddrage mulige klimabetingede ændringer i miljøtilstanden i vurderingen af projektets virkninger på miljøet. Hovedspørgsmålet er, hvordan klimaændringer vil virke på vigtige miljøparametre og arter, og om disse virkninger vil ændre projektets sandsynlige væsentlige virkninger på miljøet. Det beskrives, hvordan en forventet klimaudvikling jf. IPCC scenarie A2 og B2 vil påvirke miljøet i projektets primære influensområde, med særlig fokus på det marine område, og hvordan projektets virkninger kan påvirkes heraf. Derudover er inddraget relevante baggrundsrapporters konklusioner vedrørende de enkelte miljøkomponenter til belysning af, hvordan disse påvirkes af klimaændringer. Da de forventede klimaændringers virkning på en række af de betragtede miljøforhold, herunder især virkninger på det terrestriske landskab, materielle goder, kulturarv og befolkningsforhold i høj grad vil være betinget af mulige specifikke lokale foranstaltninger, er disse virkningers betydning for projektets virkninger kun omtalt i generelle betragtninger Hydrografi, vandkvalitet og plankton Opvarmningstendensen i Østersøen har i det seneste århundrede ligget på omkring 0,08 C pr. årti. Dette er højere end den globale opvarmningstendens på 0,05 C pr. årti. Middelværdien af gennemsnitstemperaturen i Danmark har siden 1990 ligget på ca. 8,5 C, hvorimod gennemsnitstemperaturen for normalperioden er 7,7 C. Dette indikerer en gennemsnitlig stigning på 0,8 C i forhold til den seneste normalperiode. Denne opvarmning kan relateres til den globale opvarmning. Baseret på modelleringer udført med Baltic Sea Basin Regional Climate model (RMC) er der identificeret en tendens til stigende temperaturer i Østersøbassinet. I den nordøstlige del af Østersøbassinet vil temperaturstigningen være størst om vinteren og om foråret, mens temperaturstigningen er størst om sommeren i den sydvestlige del af Østersøbassinet. Derudover vil den daglige maksimumtemperatur om sommeren stige fra 3-10 C. Modelleringer viser en øget nedbørsmængde om vinteren, mens simuleringerne for sommerperioden viser en højere nedbørsmængde i den nordlige del af Østersøen og en lavere nedbørsmængde i den sydlige del af Østersøen (FEHY 2013, FEHY 2013a). Ekstreme nedbørsmængder er stigende i vinterhalvåret. Havis-sæsonen vil blive forkortet med 1-2 måneder i den nordlige del af Østersøen og 2-3 måneder i de centrale dele af Østersøen. Temperaturen i havoverfladen vil stige med 2-4 C og stige mest i maj - juni, i de sydlige og centrale dele af bassinet. Globale havniveaustigninger på op til 1 m vil forplante sig ind i Østersøbassinet. Den aggregerede effekt af klimaændringerne på bl.a. saltindholdet i Østersøen, herunder effekten af øget nedbør, øget fordampning, stigende havspejl og øget vandudveksling, kan ikke forudsiges med sikkerhed, men forventes inden for få årtier at være meget større end projektets vurderede virkninger. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1336

10 nes betydning for projektets virkninger Virkningerne på hydrografi, vandkvalitet og plankton fra projektet under de nye klimaforhold vurderes at svare til de forventede virkninger under de nuværende klimaforhold. Det skal dog nævnes, at enhver af disse klimamæssige ændringer kan føre til væsentligt større forandringer af forholdene i de centrale dele af Østersøen end projektet. I en samlet betragtning vurderes projektets specifikke virkninger på hydrografien, vandkvaliteten og plankton ikke at ændre karakter eller omfang som en følge af de forventede klimaændringer og virkninger heraf på miljøet i Østersøen (FEHY 2013a) Kystmorfologi, sedimenter og bundformer De vigtigste parametre for kystmorfologien er de forekommende bølgeforhold og vandstanden. Ud fra den eksisterende viden kan det ikke konkluderes, hvordan mulige klimaændringer og deres indvirkning på vind- og bølgeklimaet vil påvirke den morfologiske stabilitet af kysterne på Lolland og Fehmarn. Selv relativt små ændringer i bølgeretningerne kan ændre erosion og aflejring, hvad angår mønster og hastighed. Det gælder særligt for de lange stræk af ubeskyttede kystlinjer. Sedimenttransporten kan stige eller falde afhængigt af ændringer i bølgeretningerne (FEHY 2013b, FEHY 2013c). Den forventede stigning af havspejlet på op til 1 m vil påvirke kystmorfologien. Generelt er kystlandskaberne på Lolland og Fehmarn lavtliggende, og en stigning af havspejlet på 1 m vil forringe beskyttelsen af det bagvedliggende landområde. De bagvedliggende landområder beskyttes på nuværende tidspunkt af diger og andre foranstaltninger på kysten (FEHY 2013b, FEHY 2013c). Den nuværende kystbeskyttelse vil ikke være tilstrækkelig til at beskytte digerne mod erosion. På kysten vil mange af de mindre kystsikringsanlæg (kystbeskyttelse, høfder mv.) blive helt eller delvist oversvømmet. Anlæggene vil stadig i nogen grad yde beskyttelse af kysten og begrænse sedimenttransporten, da de stadig vil være til stede i kystprofilet. ne vil medføre, at der med tiden skal iværksættes yderligere tiltag til beskyttelse af kysterne og de bagvedliggende landområder på Lolland og Fehmarn mod oversvømmelse, uanset om der etableres en sænketunnel under Femern Bælt. nes betydning for projektets virkninger ne vurderes at kunne ændre erosionshastigheden øst for det nye landområde i forbindelse med etablering af en sænketunnel. nes indflydelse på bølgehøjden og/eller bølgeretningen kan forårsage, at erosionen spreder sig hurtigere eller langsommere mod øst afhængig af indflydelsen på sedimenttransporten (FEHY 2013b). Kysterosion forårsaget af projektet kan for en situation med klimaændringer udgøre en større risiko for kystlinjen end evalueret med 0-alternativet, da havspejlsstigninger medfører smallere strande foran høfder og diger. Dette kan kompenseres ved forstærkning af sådanne kystbeskyttelsesstrukturer (FEHY 2013b). Projektets virkning ved et stigende erosionspres på Oldenburgs Huk/Marienleuchte forventes ikke at blive væsentligt forandret som følge af klimaændringer. Det forventes ikke, at klimaforandringerne vil ændre projektets virkninger vest for Puttgarden. Endvidere forventes det ikke, at klimaændringer vil medføre øgede påvirkninger af bundformerne i Femern Bælt (FEHY 2013c). Samlet set vurderes sænketunnelens virkninger på kystmorfologien samt havbundens sedimenter og former ikke i væsentlig grad at ændre karakter eller omfang, som følge af de forventede klimaændringer. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1337

11 Bentisk flora og fauna De resulterende belastninger af klimændringerne på floraen og faunaen i Femern Bælt har været evalueret gennem flere klimascenarier frem til De kommende klimaændringer vil påvirke forskellige abiotiske parametre, men ikke alle påvirker den bentiske flora og fauna. Den bentiske flora og fauna i Femern Bælt forventes at blive påvirket af stigende temperatur, øget nedbør og større vindhastighed, som følge af klimaændringerne. En øget temperatur kan fremme spredning og etablering af arter fra omkringliggende varmere marine områder som Middelhavet. Dette kan være en ulempe for hjemmehørende arter fra boreale tempererede regioner (FEMA 2013a, FEMA 2013b). Såfremt den sæsonbetonede periode for vækst øges, grundet højere temperaturer, vil især opportunistiske arter være i stand til at sprede sig hurtigere, og dette sker i nogle tilfælde på bekostning af andre arter. Der er derfor en mulighed for, at forholdene i Femern Bælt på længere sigt vil ændres til fordel for arter, der trives under varmere temperaturer. Dette samt ændringer i sæsondynamikken hos de nuværende arter kan betyde en ændring i arts- og størrelsessammensætningen. Endvidere kan en forøget temperatur stimulere iltsvind, som kan have negative konsekvenser for den bentiske flora og fauna (FEMA 2013a, FEMA 2013b). Øget nedbør vil medføre en større afstrømning fra land med et deraf følgende fald i saltholdigheden i overfladevandet. En stor del af de marine arter i Østersøen har en fordelingsgrænse langs saltholdigheden mod de indre, mindre saltholdige områder. Et fald i saliniteten vil derfor medføre ændringer i arternes fordeling og samfundsstruktur og kan desuden ændre på eutrofieringsgrundlaget for nogle arter. Desuden kan den øgede nedbør føre til en øget tilførsel af næringsstoffer og øget springlagsstyrke, som isoleret set kan stimulere iltsvind. En øget vindhastighed kan ændre zoneringen ved at øge iltningen i og opblanding i vandsøjlen, hvorved strukturen af bundfaunaen kan ændres (FEMA 2013a). Ydermere kan en øget vindintensitet og skift mod mere vestlige vinde øge kysterosionen og sedimentprocesserne, hvorved områder med ustabilt sediment øges. De opportunistisk filamentøse makroalger (trådalger) kan derved på sigt erstatte de flerårige makroalgesamfund, der er typiske for den øvre littorale zone f.eks. blæretang. Den øvre dybdefordeling af blød bunds-samfund med ålegræs kan derved forskydes til dybere vand med mere stabilt sediment (FEMA 2013b). nes betydning for projektets virkninger De resulterende påvirkninger fra en sænketunnel på det hydrografiske regime samt havbundens morfologi og kystmorfologi er blevet vurderet i et samspil med de ændringer i Femern Bæltområdet, som kunne ske som følge af klimaforandring (FEMA 2013a, 2013b). Det vurderes, at Femern Bælt-forbindelsen ikke vil forstærke virkningerne af klimaforandringer, hvorved virkningerne på den bentiske flora og fauna også vurderes at være ubetydelig. Ydermere vurderes det, at re-kolonisering af faunaen i områder, hvor faunaen tabes eller reduceres på grund af arealinddragelse eller sedimentation højst sandsynligt vil ske, før de forventede klimaforandringer fører til væsentlige ændringer i havmiljøet (FEMA 2013a) Vandfugle De globale klimaforandringer forventes at ændre den geografiske udbredelse af arter, idet arterne følger det klima, som de er tilpasset. Nye modelleringer forudsiger således, at yngleområder for mange europæiske fuglearter sandsynligvis vil flytte sig flere hundrede kilometer, hovedsageligt i nordøstlig retning (FEBI 2013a). I Danmark forventes klimaforandringerne at medføre en ændring i de ynglende fuglearter på op til 20 pct. i løbet af de næste 50 år. Det skal bemærkes, at observationer af forandringerne i de senere år generelt er i overensstemmelse med modelforudsigelserne (FEBI 2013a). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1338

12 For såvel ikke-ynglende fugle som ynglefugle gælder det, at udbredelsen påvirkes af både klimaet, fødetilgængelig samt andre forstyrrelser. Det forventes derfor, at klimaforandringer vil medføre, at vandfugle, der er tilpasset koldt vejr, flytter deres rastepladser og følger deres klimatilpassede nicher længere nord på. Disse forandringer forventes at føre til væsentlige virkninger på Femern Bælt-regionens evne til at understøtte den nuværende population og udbredelse af vandfugle (FEBI 2013a). Disse ændringer vil ske uafhængigt af en fremtidig Femern Bæltforbindelse. De potentielle virkninger forårsaget af klimaændringer på udbredelsen af ikke-ynglende vandfugle i Femern Bælt, er undersøgt ved brug af udbredelsesmodeller (SDM Species Distribution Models). SDM-modellerne har været genstand for grundig evaluering i lyset af den seneste videnskabelige litteratur. Modellerne er statistiske modeller, der relaterer feltobservationer til miljømæssige indikatorvariabler med henblik på at beskrive den samlede fordeling af en art på baggrund af data for klima og miljø (FEBI 2013a). Det overordnede formål med modellen har været, at: Identificere væsentlige klimatiske og miljømæssige variabler i forhold til udbredelsen af ikkeynglende vandfugle Modellere den potentielle virkning af forandringer i klimaet og miljøet på den fremtidige udbredelse af vandfugle Identificerede arter som er særligt følsomme over for klimatiske og miljømæssige ændringer SDM-modellen blev anvendt ved brug af MaxEnt algoritme for maksimal entropi-modellering af arternes geografiske fordeling. Den nuværende potentielle artsspecifikke udbredelse bliver estimeret ved brug af data på tilstedeværende arter samt miljødata og topografiske/ geografiske data (FEBI 2013a). Den fremtidige udbredelse af arter estimeres herefter ved brug af miljødata fra fremtidige klimascenarier. For at modellere ændringer i fordelingen af fugle kræves der data, der dækker hele Nordsøen og Østersøen. Derfor har det været nødvendig at anvende ældre fugledata fra perioden , da de er de nyeste, der dækker hele model-området. Modelberegningerne blev gennemført på 18 vandfuglearter (sort-strubet lom/-rød-strubet lom, toppet lappedykker, gråstrubet lappedykker, nordisk lappedykker, skarv, edderfugl, havlit, sortand, fløjsand, toppet skallesluger, dværgmåge, stormmåge, tejst, lomvie, ride, sølvmåge, svartbag, alk), hvor data var tilgængelig for hele regionen (Østersøen og Norsøen) (FEBI 2013a). Arternes forekomst varierer betydeligt på tværs af undersøgelsesområdet. Denne variation blev inddraget i modelberegningerne ved at indarbejde en følsomhedsanalyse med data for seks forskellige artsforekomster. I beregningerne blev de fem variable (havets overfladetemperatur, havis, nedbør, vindhastighed, lufttryk, bathymetri), der stilles til rådighed af IPCC (2007), anset for de mest relevante for vandfugle. I de to klimascenarier, som er valgt for fugle (A1B/B1), vil de bedste betingelser for overvintrende vandfugle skifte i nordøstlig retning. En stor ændring ses allerede i 2020'erne, og yderligere ændringer vil ske frem til 2080'erne. Dette medfører en forventning om, at miljøets egnethed for vandfugle allerede ændrer sig i årene Det overordnede mønster viser en generel faldende egnethed i Nordsøen og den sydlige del af Østersøen samt en stigende egnethed i den nordlige del af Østersøen og videre mod nordøst til trods for en vis variation. Det største skift må forventes at ske inden for de næste fire årtier (FEBI 2013a). Det skal dog pointeres, at for de fleste arter af vandfugle er den beregnede egnethed i Femern Bælt behæftet med stor statistisk usikkerhed. På trods af denne usikkerhed er den negative tendens i vandfuglenes forekomst i Femern Bælt dog entydig. Et lignende scenario blev estimeret for klimascenarie B1. For Femern Bælt-regionen viser resultaterne et generelt fald i områdets egnethed for vandfugle. Generelt viser resultaterne et klart fald i egnethed på tværs af alle arter, klimascenarier og tidsperioder. Den eneste undtagelse er havfuglen ride (Rissa tridactyla), hvor resultaterne viser ingen eller en mindre stigning i miljøets egnethed for arten. Det medfører, at denne art, som den eneste, kan stige i antal i henhold til modelresultaterne (FEBI 2013a). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1339

13 nes betydning for projektets virkninger Virkningerne fra en sænketunnel under de nye klimaforhold vurderes at svare til den forventede effekt under de nuværende klimaforhold, da der alene optræder midlertidige virkninger i anlægsfasen og ikke vil være nogen negative virkninger fra projektet i driftsfasen for fugle Fisk og Fiskeri Femern Bælt spiller en rolle i vandudvekslingen i Østersøen. Ydermere er Femern Bælt en vigtig passage for migrerende torsk, sild og blankål, samt gydeområde for en række fiskearter, herunder torsk og fladfisk. Marine fiskearter påvirkes af naturlige hydrologiske variationer og tærskelværdier. De mest følsomme livsstadier er æg- og larvestadier. Den overordnede belastning, der skal tages i betragtning, er derfor dødelighed af æg og larver samt fald i rekruttering. Havvandets densitet er primært bestemt af saltholdigheden og temperaturen, hvilket påvirker opdriften af æg. Et fald i den omgivende densitet kan således være afgørende for æggets overlevelse, idet æggene kan synke til bunds eller til det nederste vandlag, hvor iltkoncentrationerne kan være kritiske (FeBEC 2013a). Udover tætheden af æg, saltgradienten, sammensætning og varighed af eksponering samt gydetid kan lokale strømme/upwelling også midlertidigt udskyde eller øge nedsynkningen. Ydermere påvirker vandtemperaturen også densiteten af vand og derved opdriften af æg, men dog mindre end saltindholdet. I det følgende vurderes kun omfanget af virkningen på torsk, brisling og sild. Dette gøres ud fra den betragtning, at disse arter er dem med størst kommerciel betydning. Desuden er den interne bestandsdynamik mellem disse tre arter tæt forbundet og derfor vil effekten af klimaforandringer på en art uvægerligt have indflydelse på de andre arter. Sild og torsk er desuden særlig følsomme over for visse klimaændringer. For en mere udførlig beskrivelse af de mange fiskearter i Femern Bælt henvises til FeBEC 2013c og FeBEC 2013d. Torsk, der påvirker miljømæssige forhold, kan påvirke torskebestande direkte f.eks. deres vækst og distribution samt indirekte ved f.eks. ændringer i fødetilgang og forekomsten af rovdyr. Temperaturændringer har vist sig at påvirke fordelingen af en population, gydetiden og gydepladser samt foretrukne levesteder og adfærd. Torskebestande, der lever på den øvre grænse for deres termiske toleranceområde, vil derfor sandsynligvis gennemgå en tilbagegang i vækst og bestandsreproduktion i tilfælde af temperaturstigninger (FeBEC 2013a). Indirekte virkninger af klimaændringer forventes at være ændringer i den trofiske struktur (fødetrin) og er blevet rapporteret som temperaturafhængige ændringer af fødemængden i larvestadiet eller ændret prædation. Den områdemæssige fordeling samt gydepladser hos den voksne bestand forekommer stort set fast i Østersøen, idet gydningen er begrænset til de dybe bassiner. Den individuelle vækst kan være hæmmet grundet fald i de omgivende iltniveauer. Hvis fødemængden vokser på grund af indirekte klimapåvirkninger, kan mængden og kvaliteten af de producerede æg øges (FeBEC 2013a). Sammenfattende er de klimatiske forhold i de seneste 10 år samt forventede klimaforandringer overvejende anset for værende ugunstige for østersøtorskens rekruttering, styrke og produktivitet. Brisling Brislingen i Østersøen forekommer på den nordlige grænse af den geografiske fordeling og er derfor særligt sårbar over for lave temperaturer. Brisling er tilpasset marine miljøer, hvorved lavere saltholdighed kan være kritisk. Ydermere er passiv transport af de tidlige livsstadier væsentlig. VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1340

14 påvirker således æggenes overlevelse gennem 1) direkte påvirkninger af dødeligheden og 2) gennem ændringer i ægudviklingstiden eller opdriften. De direkte påvirkninger på ægdødelighed på grund af saltindhold er i øjeblikket vanskeligt at vurdere. Den omgivende temperatur har stor indflydelse på varigheden af de enkelte ægstadier hos brisling, og stigende temperaturer resulterer således i en hurtigere ægudvikling. Ud over denne indirekte indflydelse på dødeligheden viser laboratorieundersøgelser en markant direkte indvirkning af temperatur på ægdødeligheden, hvor dødeligheden reduceres ved højere temperaturer. De forventede virkninger af klimaændringer på forholdene for brisling forventes hovedsageligt at have positive virkninger på bestanden og den fremtidige mulige udnyttelse af brisling i Østersøen (FeBEC 2013a). Sild Sildebestandene på den nordlige halvkugle påvirkes af klimapåvirkninger, herunder bestandenes distributions- og migrationsmønstre. Mange undersøgelser omhandler de positive og negative vækstændringer hos voksne sild som en direkte (temperatur) eller indirekte (fødemængde) reaktion på de klimatiske ændringer. Endvidere er rekrutteringssucces og hyppigheden af udeblivende gydning blevet identificeret til at afhænge af temperaturens variabilitet. Den samlede virkning af de forventede klimaændringer på Østersøens sildebestande er vanskelig at vurdere. Bestandene vil sandsynligvis reagere forskelligt, hvorved visse populationer vil stige (forekomst og fiskeripotentiale), mens andre populationer vil falde. Dertil kommer, at bestanden af sild i Østersøen er tæt knyttet til bestandsdynamikken af torsk og brisling (FeBEC 2013a). nes betydning for projektets virkninger Femern Bælt-forbindelsen vil påvirke fiskesamfund som følge af de specifikke aktiviteter under anlæg af de fysiske strukturer. De forskellige belastningsniveauer vurderes i forhold til følsomheden hos arter eller samfund, og virkningerne er generelt set små. Virkningerne fra projektet under de nye klimaforhold vurderes at svare til den forventede effekt under de nuværende klimaforhold (FeBEC 2013a, FeBEC 2013b) Havpattedyr Klimaforandringer kan have indflydelse på den fremtidige bestand af marine pattedyr. De fremtidige klimaændringer er for marine pattedyr vurderet indtil Den givne vurdering fokuserer på, hvordan klimaændringerne påvirker arter og deres levesteder. (FEMM 2013). Marsvin Marsvin påvirkes af ændringer i temperatur, herunder isdække. En øget temperatur i Femern Bælt vil formentlig ændre den regionale og lokale fordeling af fisk og derved fødetilgængelighed. Marsvin er dog en opportunistisk art, hvorved virkningen af ændringer i fødesammensætningen i Femern Bælt-regionen kan være begrænset. Aktuelle telemetridata indikerer, at marsvin dækker store afstande i Østersøen. Med en sammenligning af de seneste vintre i Femern Bælt vil et reduceret isdække i Østersøen i 2100 ikke udgøre en begrænsning i marsvinenes bevægelser over store afstande eller deres mulighed for at nå vigtige fødeområder. Det vurderes derfor, at klimaændringer i Femern Bælt-området er af mindre betydning for marsvin (FEMM 2013). Sæler For både spættede sæler og gråsæler viser analyser af de forventede ændringer i de relevante miljøfaktorer, at der stadig er utilstrækkelige kvalitative oplysninger indtil Det er derfor i VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1341

15 øjeblikket vanskeligt at vurdere de fremtidige tendenser i status for den spættede sæl og gråsælen i Femern Bælt. Den nuværende viden fører til den konklusion, at de ændrede vandtemperaturer medfører en ændret fødesammensætning og -tilgængelighed for begge arter. Begge sælarter er dog kendt for at være opportunistiske arter, hvorved det antages, at ændringen i fødesammensætningen ikke svækker sælerne (FEMM 2013). nes betydning for projektets virkninger En sænketunnel vil ikke ændre klimapåvirkningerne af de marine pattedyr i Femern Bælt (FEMM 2013) Migrerende flagermus Diversiteten af små pattedyr forventes at øges i Danmark generelt. For flagermus forventes det, at diversiteten i Skandinavien og Nordeuropa vil øges og vil komme til at omfatte op til 24 arter. Dog vil en art som damflagermus muligvis uddø, og arter som brunflagermus og skimmelflagermus forventes at få en mindsket udbredelse. (Rebelo et al. 2010). nes betydning for projektets virkninger Projektets belastninger på migrerende flagermus er blevet vurderet for anlægs- og driftsfasen. Da de migrerende flagermus vurderes at migrere bredt over Femern Bælt, og tunnelen ikke udgør en barriere for flagermusenes migrationer over Femern Bælt, vurderes projektet ikke at have en væsentlig virkning på de forekommende migrerende flagermus (FEBI 2013b). vurderes ikke at ændre projektets ubetydelige og ikke-væsentlige virkninger på flagermusmigrationen over Femern Bælt Miljøforhold i rampeområdet på Lolland I nærværende kapitel beskrives de forventede klimaændringers potentielle miljøvirkninger på Lolland, og i hvilket omfang disse virkninger ændrer de vurderinger, der er foretaget af projektets virkninger på miljøet i projektets driftsfase. De forventede klimaændringer i Østersøregionen er skitseret i afsnit 19.1 og omfatter ændringer af temperatur, vind og nedbør, hvortil der kommer en forventet stigning af havspejlet. De lokalklimatiske forhold vil være påvirket heraf, og det vurderes, at temperaturstigningen og de øgede nedbørsmængder primært vil forekomme i vinterhalvåret, at nedbørsintensiteten generelt vil tiltage, og at den gennemsnitlige vindhastighed og frekvensen af stærk vind vil øges (COWI 2013a). Befolkning/friluftsliv, materielle goder og kulturarv De nævnte ændringer i lokalklimaet og en højere vandstand på kysten vurderes ikke i sig selv at forringe forholdene for miljøfaktorerne befolkning/friluftsliv, materielle goder og kulturarv, idet det antages, at der i lyset af de konkrete klimaændringer i projektets driftsfase vil ske en sikring og udvikling af kulturlandskabet, således at f.eks. kystsikring og afvandingsforanstaltninger vil varetage de interesser, der knytter sig til de omtalte miljøfaktorer (COWI 2013a). nes betydning for projektets virkninger Projektet vurderes kun at have begrænsede virkninger på de nævnte miljøfaktorer i projektets driftsfase, og det vurderes, at projektets virkninger ikke væsentligt ændrer karakter eller omfang forårsaget af de klimaændringer, som måtte finde sted i projektets driftsfase (COWI 2013a). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1342

16 Landskab og jordbund Øget vandstand og et ændret vindklima vil ændre påvirkningen af det nuværende kystlandskab. Store dele af kysten, herunder diget, er et udpræget kulturlandskab med sigte på at sikre samfundsmæssige interesser, og det antages, at de samfundsmæssige interesser i udgangspunktet vil kræve, at kystlandskaberne grundlæggende ved forstærkning og udbygning af de nuværende foranstaltninger bevares i deres udformning og funktion. Også jordbundsforholdene i området afspejler omfattende kulturtekniske foranstaltninger, som danner grundlaget for den eksisterende arealanvendelse, herunder den landbrugsmæssige drift. I lyset af de konkrete klimaforandringer, der måtte forekomme i projektets driftsfase, og det stigende havspejl, antages en opretholdelse af sådanne kulturtekniske foranstaltninger, at jordbundforholdene ikke grundlæggende ændres (COWI 2013a). nes betydning for projektets virkninger Projektet har en række specifikke virkninger på landskabet og jordbunden, hvilke primært knytter sig til tabet af de arealer, der bruges til projektet og til de synlige projektstrukturers virkning på landskabsbilledet. Projektets virkninger vurderes ikke væsentligt at ændre karakter eller omfang forårsaget af de klimaændringer, som måtte finde sted i projektets driftsfase (COWI 2013a). Grundvand og overfladevand Øget nedbør, hyppigere voldsomme nedbørshændelser, men også perioder med tørke og en generel temperaturstigning vil have en betydning for grundvandet og overfladevandet i vandløb, vandhuller og søer. Grundvandsspejlet vil generelt variere mere og grundvandets temperatur, der ca. afspejler luftens års-middeltemperatur, vil stige. Grundvandsførende lag i det kystnære område, især i de dele af projektområdet, der er tidligere fjord, og som allerede i dag ligger under kote 0, er i kontakt med Femern Bælt og vil blive påvirket af en havspejlstigning. Vandføringen og vandløbets regime vil ændre sig. Perioder med større afstrømning vil forekomme, og vandføringen gennem vandløbende vil variere betydeligt. Vandhuller og søer vil opleve en større variation i tilstrømningen af vand og i deres vandspejl, ligesom den maksimale og gennemsnitlige vandtemperatur vurderes at ville stige (COWI 2013a). nes betydning for projektets virkninger På nuværende tidspunkt foretages en omfattende afvanding af området. Det forventes, at dræningen opretholdes efter etablering af Femern Bælt-forbindelsen. I projektområdet er der overvejende tale om vandløb i form af drænkanaler, kontrolleret ved en række pumpestationer, og det forventes derfor, at der vil ske en nødvendig sikring af de fysiske dimensioner for vandløbene, og at pumpestationen også fremover i et ændret klima har en tilstrækkelig kapacitet til at sikre den ønskede afvanding, især i de lavtliggende kystnære områder. Projektet vil kun i begrænset omfang påvirke afledningen af vand i vandløbene. I forbindelse med projektet vil enkelte vandløb blive omlagt, og pumpestationen vil blive fornyet. Projektets påvirkninger af vandløbene er små, og i driftsfasen vurderes det kun at have små virkninger på vandløbene også under de forventede ændrede klimaforhold. Dette vurderes også at være gældende for projektets virkninger på grundvandet (COWI 2013a). En række vandhuller og en sø påvirkes af projektet og går tabt. Som en del af de projekterede afværgeforanstaltninger erstattes de tabte vandområder med ny natur, således at der så vidt muligt etableres nye tilsvarende vandområder. Set i dette perspektiv vurderes projektets virkninger ikke at ændre sig væsentligt som følge af de klimaændringer, der måtte finde sted i projektets driftsfase (COWI 2013a). VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1343

17 Dyr og planter Der er endnu kun sporadisk viden om den præcise virkning, som klimaforandringerne vil få for dyr og planter, samt om hvor kraftige disse vil blive. Det kan desuden være svært at pege på klimaforandringernes præcise virkninger, da interaktionen med en række øvrige naturmæssige og kulturmæssige faktorer, der påvirker naturen, herunder kulturgeografiske faktorer som landbrug, infrastruktur og byudvikling, er kompleks og vanskelig at fremskrive. De forventede klimaændringer kan medføre, at arter, som i dag lever syd for Danmark, vil sprede sig nordover, ligesom arter, der i Danmark lever ved deres sydlige udbredelsesgrænse, kan forsvinde. De arter, der kommer sydfra, vil hovedsageligt være arter med stort spredningspotentiale. Derfor kan man forestille sig, at der vil komme flere generalister til, mens specialister i højere grad vil forsvinde, hvis de ikke kan flytte sig til nye områder, der bliver egnede for dem. En modellering på plantearter under de forventede klimaændringer har vist, at især det sydøstlige Danmark (herunder Lolland-Falster, hvor den samlede effekt vurderes at være størst) vil blive tydeligt påvirket af klimaforandringer. Det vurderes for Danmark generelt, at 4 pct. af de karakteristiske arter (i henhold til habitatdirektivet) forudsiges at forsvinde på længere sigt, og at 2/3 af arterne må forventes at gå tilbage i større eller mindre omfang. De forventede klimaændringer vurderes at øge diversiteten af mindre pattedyr i Danmark generelt, ligesom en række flagermus kan sprede sig nordover. Ligeledes kan der ske indvandring af flere krybdyr- og paddearter, og der kan ske ændringer af fiskefaunaen. Mange af de arter, der vil kunne trives i fremtidens danske klima, vil dog have svært ved at indvandre til Lolland. Dette gælder både pattedyr (bortset fra flagermus), krybdyr, padder og ferskvandsfisk (COWI 2013a). Grupper af dyr og planter med en god spredningsevne, som fugle, insekter og planter med vindspredte eller fuglespredte frø, vil meget hurtigere kunne ændre deres udbredelse under ændrede klimaforhold. nes betydning for projektets virkninger På følgende områder kan der tales om et specifik og relevant interaktion i undersøgelsesområdet mellem projektvirkninger og virkninger som følge af klimaændringer: At diget bygges højere for at sikre mod oversvømmelser, hvorved værdifulde dyr og planter, der findes på diget i dag, påvirkes At nogle af de arter, der i dag kun forekommer på jernbaneterrænet i Rødbyhavn, i fremtiden kan spredes til yderligere lokaliteter, i takt med at disse bliver egnede for de sydfra kommende arter At kulturlandskabets naturindhold ændres, da landbrugsarealer tages ud af drift, fordi de ikke længere er rentable at drive, bl.a. som følge af kraftigere nedbørshændelser At faunapassager ved vandløb og ådale dimensioneres, og banketter sikres, så der vil være tørre passagemuligheder trods øget og mere intensiv nedbør, højere vandstand, og øget vandløbserosion end i dag. En ændret artsdiversitet forventes ikke at ændre kravene til faunapassager (COWI 2013a) 19.5 REFERENCER COWI (2013a), Det danske tilslutnings- og rampeanlæg for en fast Femern Bælt forbindelse, Miljøkortlægning, Femern A/S COWI (2013b), EIA FEHMARNBELT FIXED LINK, REPORT ON GHG EMISSION INVENTORY. EMEP/EEA (2010), EMEP/EEA Emission Inventory Guidebook 2009, updated June 2010; Nonroad mobile sources and machinery VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1344

18 ENS (2011)a: Energistyrelsens standardfaktorer for brændværdier og CO2-emissioner, DK/KlimaOgCO2/CO2Kvoter/produktionsenheder/co2_rapportering/Sider/Forside.aspx ENS (2011)b: Energistyrelsen, Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, April 2011 DHI (2008), Vandstandsstatistik i Køge Bugt under klimaændringer. Greve Kommune, Teknisk Notat, Oktober FeBEC (2013a), Environmental Impact Statement - Fish Ecology Vol. I, Femern A/S FeBEC (2013b), Environmental Impact Statement - Fisheries Vol. II, Femern A/S FEBI (2013a), Waterbirds of the Fehmernbelt Area Impact Assessment, Femern A/S FEHY (2013), Baltic Sea Hydrography Baseline Investigations, Water Quality and Plankton, Volume l, Femern A/S FEHY (2013a), Hydrography of the Fehmarn Area Impact Assesment, Volume ll, Femern A/S FEHY (2013b), Marine Soil Impact Assessment Coastal Morphology along Fehmern and Lolland, Femern A/S FEHY (2013c), Marine Soil Impact Assessment Sea Bed Morphology of the Fehmarnbelt Area, Colume 1, Femern A/S FEMA (2013a) Fehmarnbelt Fixed Link, Marine Biology Services - Marine Fauna and Flora Impact Assessment, Benthic Fauna of the Fehmarnbelt Area, Volume II, Femern A/S FEMA (2013b) Fehmarnbelt Fixed Link, Marine Biology Services - Marine Fauna and Flora Impact Assessment, Benthic Flora of the Fehmarnbelt Area, Volume I, Femern A/S FEMA (2013c) Fehmarnbelt Fixed Link, Marine Biology Services - Marine Fauna and Flora Baseline, Benthic Fauna of the Fehmarnbelt Area, Volume II, Femern A/S FEMA (2013d) Fehmarnbelt Fixed Link, Marine Biology Services - Marine Fauna and Flora Baseline, Benthic Flora of the Fehmarnbelt Area, Volume I, Femern A/S FEMA-FEHY (2013) Fehmarnbelt Fixed Link EIA Marine Water and Fauna and Flora -Impact Assessment, Water Quality and Plankton of the Fehmarnbelt Area, Volume III, Femern A/SFEMM (2013), Fehmarnbelt Marine Mammal Studies Impact Assessment, Femern A/S FTC (2003): Fehmarnbelt Traffic Consortium: Fehmarn Belt Forecast 2002, Final report, April 2003, Femern A/S Kristensen, H.O.H (2010): Hans Otto Holmegaard Kristensen, Consulting Naval Architect and senior researcher: Emissions for the ferry routes: 1) Rødby - Puttgarden, 2) Gedser - Rostock and 3) Trelleborg - Rostock, Version including Excel files. NERI (2011), NERI Technical Report No. 827, Denmark s National Inventory Report 2011; Emission Inventories Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol NST (2013). Taskforce for Klimatilpasning: klimaaendringeridanmark.aspx Rebelo, H., Tarroso, P. & Jones, G. (2010). Predicted impact of climate change on European bats in relation to their biogeographic patterns. Global Change Biology, Volume 16, Issue 2, pages , February TEMA (2010), The Danish Ministry of Transport, A model to calculate emissions from transport based on transport method, route and distance / VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 19 KLIMAPÅVIRKNINGER OG KLIMAÆNDRINGER 1345

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger COWI A/S Aarhus Vand og miljø Forundersøgelser Miljøvurdering og VVM Miljø og anlæg Bent Sømod Cand. Scient. i Biologi Sektionsleder Natur og Miljø Direkte 87

Læs mere

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL 649 VVM-REDEGØRELSE KAPITEL 11 MILJØVURDERING AF SÆNKETUNNEL

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Kumulative påvirkninger

Kumulative påvirkninger DCEAs miljøvurderingsdage 20. og 27. august 2014 Kumulative påvirkninger Head of Environmental Department Anders Bjørnshave Verdens længste sænketunnel ABJ 2 Sænketunnelen er samlet set den bedste løsning

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Titel: Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier Udarbejdet af DMI i samarbejde med MST. September 2018. Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund

Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt. Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske. 1. Baggrund Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 139 Offentligt Dato: 11. april 2007 Notat om konsekvenser af klimaændringer på de danske kyster Dette notat forholder sig til klimaændringers konsekvenser

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 117 Offentligt Klimaforandringer Dansk og europæisk perspektiv med fokus på vand fremtidens vigtige ressource Forskningschef Kurt Nielsen Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Resumé af scopingrapporten

Resumé af scopingrapporten Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram for den faste forbindelse over Femern Bælt (kyst-kyst) Resumé af scopingrapporten Dansk version Juni 2010 Resumé af forslag til miljøundersøgelsesprogram

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige.

Om forbindelsen. Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse. Miljøeffekter. Tunnel alternativ. Midlertidige. Om forbindelsen Klimatilpasset VVM redegørelsen for en kommende Femern Bælt forbindelse Europas største faste forbindelse 20 km Feasibility studie 1996-99 Bro eller tunnel 33-38 milliarder September 2008

Læs mere

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 16 MILJØMÆSSIGE AFLEDTE SOCIOØKONOMISKE EFFEKTER 1163 16.1 i anlægsfasen

Læs mere

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet I 10.000 år der været et ret stabilt klima på Jorden. Drivhuseffekten har været afgørende for det stabile klima, og den afgøres af mængden af kuldioxid

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 9. november 2015 Hovedelementerne i de tyske miljøorganisationers indsigelser vedrørende miljøaspekterne for

Læs mere

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret

Klimatilpasning i praksis. Vintermøde om jord og grundvandsforurening marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9.-10. marts 2010 Vingstedcentret Klimatilpasning i praksis Hvilke klimaændringer kan vi forvente? Rambøll Overfladevand, kloakker og

Læs mere

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 15 RÅSTOFFER OG AFFALD VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 15 RÅSTOFFER OG AFFALD 1155 15.1 Metode 1155 15.2 Bortskaffelse af affald 1155 15.3 Miljøvurdering

Læs mere

MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT

MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Til Femern A/S Dokumenttype Rambøll-Arup-TEC Rapport Dato Februar 2015 MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT MILJØVURDERING AF TILSLUTNINGSANLÆG MED SHUNT Revision 1 Dato 2015/02/25 Udarbejdet

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.

Lokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi. Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Offentlig høring om Kystbeskyttelse

Offentlig høring om Kystbeskyttelse Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 124 Offentligt Offentlig høring om Kystbeskyttelse Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Landstingssalen d. 23. nov. 2016 Erosion og oversvømmelse valg

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail:

Afgrænsning af VVM. Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf / mail: Afgrænsning af VVM Jøncksvej i Rødby Havn 29. AUGUST 2018 Lone Reiff, seniorkonsulent Civilingeniør Tlf. 2373 9697 / mail: LKR@niras.dk Indholdet Skarp afgrænsning ved miljøkonsekvensvurdering af mindre

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Scoping. Ved Gert Johansen

Scoping. Ved Gert Johansen Scoping Ved Gert Johansen Forskellen på scoping og screening Screening er en sorteringsproces væsentligt? - må anlægget antages at kunne påvirke miljøet Scoping er en fastlæggelse af hvilke miljøvurderinger,

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019 Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud

Læs mere

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis

Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse. Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Et perspektiv på de seneste 15 års udvikling af samfundets opfattelse Karen Edelvang Sektionsleder Sektion for Oceaner og Arktis Starten af 00 erne 1998 udkommer publikationen Verdens sande tilstand: mange

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012

BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation

Læs mere

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand Bo Christensen 1 12 MAJ 2016 Disposition: 1 Udfordringerne 2 Løsningsmuligheder i de 3 områder 3 December 2015-hændelsen 4 Økonomi 5 Spørgsmål 2 Problem 1: Stigende

Læs mere

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger

CO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger

Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Den nationale opgørelse af emissioner fra træfyring i husholdninger Fagligt seminar Teknologisk Institut Marlene Plejdrup & Ole-Kenneth Nielsen Institut for Miljøvidenskab DCE Nationalt Center for Miljø

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme Miljøscreening i henhold til Lov om af planer og programmer Halsnæs Kommune Projekt Klimatilpasningsplan 2013 Dato 24/10 2013 Deltagere ved screeningsmøde: Kenneth

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV) Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv Den strategiske miljøvurdering (SMV) v. Caroline Hartoft-Nielsen og Ulf Kjellerup 8. maj, 2008. Den strategiske miljøvurdering - Disposition Disposition:

Læs mere

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2

Reproduktion Dødelighed Tommelfingerregler... 2 Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse Indhold Mårhund: Biologi, bestandsudvikling og bekæmpelse... 1 Konklusioner... 1 Hvad afgør mårhundebestandens størrelse?... 1 Reproduktion... 2 Dødelighed...

Læs mere

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2 ROSENDAL OG MARGRETHELUND GODSER A/S KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk KYSTTEKNISK NOTAT TIL KDI INDHOLD

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst

Kommuneplan 2017 Tillæg nr Rekreativt område Gammelbrovej Øst Kommuneplan 2017 Tillæg nr. 4-2017 Rekreativt område Gammelbrovej Øst Status Plannavn Vedtaget Rekreativt område Gammelbrovej Øst Plannummmer 4-2017 Dato for offentliggørelse af forslag 11. september 2018

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Baggrundsmateriale noter til ppt1 Baggrundsmateriale noter til ppt1 Dias 1 Klimaforandringerne Afgørende videnskabelige beviser Præsentationen giver en introduktion til emnet klimaforandring og en (kortfattet) gennemgang af de seneste

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND

PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND NY FJORDFORBINDELSE VED FREDERIKSSUND PRÆSENTATION AF VVM-REDEGØRELSEN BORGERMØDE 17. MAJ 2010 FREDERIKSSUND PROGRAM for borgermødet den 17. maj 2010 Kl. 19.00 Kl. 19.05 Kl. 19.15 Kl. 20.15 Kl. 20.35 Velkomst

Læs mere

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1)

Bekendtgørelse om vurdering af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet 1) BEK nr 68 af 26/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 25. november 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0033

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Miljøvurderingsdag 2011 Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold Anja Wejs, PhD stud. E-mail: wejs@plan.aau.dk Lov om Miljøvurdering, Bilag 1 vedr. 7 stk 2 Den sandsynlige væsentlige indvirkning

Læs mere

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer.

Område Arealet er på ca. 0,4 ha. Arealet ligger i byzone, men bruges i dag til juletræer. SCREENING FOR MILJØVURDERING Ophævelse af lokalplan nr. 3.6 Baggrund og formål Det eksisterende erhvervsareal i Ravnkilde er ved at være solgt. Der er dog et markareal vest og nord for det eksisterende

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag

Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering

Læs mere

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år

Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Ændringer af havniveauet i Danmark de næste 100 200 år Resumé Havniveauet ved alle danske kyster undtagen i Nordjylland er stigende, og stigningerne forventes at blive kraftigere i de næste 100 200 år

Læs mere

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.

Screening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer. 1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.

Bilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan. Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4.

Skitseprojekt Åmosen. Bilag 6 til hovedrapporten. Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Skitseprojekt Åmosen Bilag 6 til hovedrapporten Opgørelse af CO 2 -emissioner fra arealer i Åmosens projektområde, som berøres af scenarie 3 og 4. Af Bent Aaby Skov- og Naturstyrelsen (SNS) v. skovrider

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede

Læs mere