TAL OG FAKTA OM BOLIVIA

Transkript

1 Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia 2012

2 TAL OG FAKTA OM BOLIVIA Bolivias areal er på godt 1 million km 2 (20 gange Danmarks størrelse) og har lidt over 10 millioner indbyggere. 60 procent af befolkningen er oprindelige folk. Der findes over 30 sprog, hvoraf de mest udbredte er spansk, aymara og quechua. Katolicismen er den mest udbredte religion. Derudover er der en række oprindelige religioner. Bolivia er Sydamerikas fattigste land med et BNP pr indbygger på kroner (i Danmark er BNP pr. indbygger på kroner). Halvdelen af befolkningen lever i fattigdom og en tredjedel i ekstrem fattigdom. Fattigdommen er størst på landet, blandt de oprindelige folk og blandt kvinder. Bolivia er et demokrati. Landets præsident er Evo Morales Aima. Indhold Tal og fakta om Bolivia 2 Forord 3 Principper for en rettighedsbaseret tilgang 4 Landbrug og produktiv sektor 6 Miljø og klimaforandringer 8 Uddannelse 10 Reform af den offentlige sektor 12 Reform af retsvæsenet 14 B2B/Danida Business Partnerships 16 Kultur 18 Det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde 19 Dansk bistand til Bolivia Bolivia har været dansk samarbejdsland siden Især har Danmark støttet oprindelige folks rettigheder, små landbrug, adgang til uddannelse, forebyggelse og tilpasning til klimaforandringer, bedre forvaltning af miljø samt bedre adgang til retsvæsenet og effektivisering af andre offentlige tjenesteydelser. I 2012 var Danmarks støtte på ca. 151,3 millioner kroner. Støtten fordelte sig på følgende måde: Landbrug: 49 millioner Miljø og klima: 20 millioner Uddannelse: 30 millioner Offentlig reform: 23 millioner Retsvæsenet: 15 millioner B2B/Danida Business Partnerships: 11,3 millioner Mindre projekter (herunder kultur): 3 millioner I udviklingssamarbejdet med Bolivia arbejdes der med en rettighedsbaseret tilgang ud fra principperne om ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, ansvarlighed og åbenhed. 2

3 FORORD Danmarks ambassadør i Bolivia, Morten Elkjær I 2012 blev det besluttet at fortsætte det danske udviklingssamarbejde i Bolivia på baggrund af den nye danske rettighedsbaserede udviklingsstrategi. Det blev positivt modtaget i Bolivia. Udviklingsminister Christian Friis Bach besøgte landet i marts. Gennem møder med præsident Morales og oppositionen, besøg hos landbrugere, oprindelige folk, skolelærere, miljøarbejdere m.fl. fik ministeren et positivt indtryk af de opnåede resultater og af de behov, problemer og gode muligheder, der er for fremme af respekt for menneskerettigheder. Den nye danske udviklingsstrategi giver rigtig god mening i Bolivia. Der er politisk vilje til at fremme lige rettigheder og muligheder for alle, og der er et stort behov for det. Uligheden er stor og fattigdom udbredt. Efter århundreder med diskrimination af de oprindelige folk og udnyttelse af Bolivias ressourcer til fordel for snævre interesser, er der en strukturel ændring på vej til fordel for de mindre velstillede. Den ændring er gjort mulig gennem en demokratisk proces. Men strukturelle ændringer tager tid, og processen er fyldt med modsætninger. Forventningerne til forandring er store. Men mange føler, at de ikke indfris hurtigt nok. Det er en vigtig årsag til Bolivias mange konflikter. Det er ikke konflikter med oppositionen, der fylder mest, men konflikter internt i og mellem de sociale bevægelser, der er Morales bagland. Konflikterne drejer sig især om økonomiske rettigheder, retten til naturressourcer og retten til arbejde. Et eksempel er konflikten om zinkressourcer i den private Colquiri-mine. Regeringen blev presset til at nationalisere den. Minearbejderforbundet ville have, at det statslige mineselskab investerede og sikrede arbejdspladser til dets medlemmer. Forbundet af små andelsminer ville have retten til at udvinde zinken. Det udløste kampe i La Paz mellem de to forbund, der begge støtter Morales, med en dræbt og flere sårede. Konflikten er også et eksempel på at strukturelle ændringer tager tid. Nationaliseringen giver arbejdspladser, men mindsker udenlandske virksomheders interesse i at investere i Bolivia, som dermed går glip af moderne teknologi, der giver bedre lønnede, men færre jobs, øget eksport og øgede skatteindtægter. Problemstillingen er desuden illustrativ for nogle af de dilemmaer og udfordringer, regeringen står overfor. Fx at det er afgørende, at der kommer mere gang i landbrug og andre erhverv for at skabe flere arbejdspladser med højere produktivitet til afløsning for lavproduktive jobs. Danmark hjælper den proces på vej både gennem støtte til landbrug og små virksomheder og med Danida Business Partnership, der fremmer danske investeringer og overførsel af moderne teknologi og dermed fremmer økonomiske rettigheder. Et andet vigtigt rettighedsområde er retsvæsenet, som er meget svagt. En nylig afsløret korruptionssag i retsvæsenet kan måske være det, der for alvor får gang i en nødvendig langsigtet reformproces, så alle, herunder kvinder og andre udsatte grupper, kan få lige adgang til en retfærdig rettergang uanset politisk og økonomisk magt. Danmark har gode forudsætninger for at blive en strategisk donor for Bolivia på dette område fremover. Bolivia er fortaler for beskyttelse af Moder Jords rettigheder. Smeltende gletsjere i Andesbjergene er ét tegn på, at Bolivia bliver hårdt ramt af klimaforandringerne. Bolivia er et af verdens mest biodiverse lande, men presset på naturressourcerne er stort. Ambassaden forventer at indgå et længerevarende samarbejde med Bolivia for at fremme en bæredygtig udnyttelse af skovressourcerne i Bolivia til gavn for befolkningen, naturen og kommende generationer. Som et led i ønsket om større åbenhed i forhold til vores udviklingssamarbejde kan du i denne årsrapport få et indblik i vores resultater og udfordringer i samarbejdet med Bolivia samt i, hvordan vi arbejder med rettigheder i de forskellige sektorer. Hvis du har lyst til at vide mere, har spørgsmål eller forslag, er du altid velkommen til at besøge vores facebook profil eller kontakte os direkte via vores hjemmeside. 3

4 PRINCIPPER FOR EN RETTIGHEDSBASERET TILGANG På trods af landets økonomiske vækst er Bolivia stadig et land med mange udfordringer særligt fordi der fortsat er stor ulighed i respekten for økonomiske, sociale, civile og politiske rettigheder. Derfor er en rettighedsbaseret tilgang relevant i Bolivia i overensstemmelse med den nye danske udviklingsstrategi, Retten til et bedre liv. Manglen på rettigheder rammer specielt landets fattigste og udsatte grupper, der primært er oprindelige folk, folk på landet og kvinder. Vold mod kvinder er udbredt, og der er mangel på respekt for kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder. På trods af, at 60 procent af Bolivias indbyggere er oprindelige folk, har de forskellige oprindelige folk altid været diskrimineret og holdt uden for politisk indflydelse. Først i 1994 blev de oprindelige folk anerkendt som fuldgyldige borgere med rettigheder. Siden starten på det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde i 1994 har Danmark derfor haft et særligt fokus på fremme af oprindelige folks rettigheder. Udviklingsminister Christian Friis Bach understregede i forbindelse med offentliggørelsen af finanslovsforslaget for 2013 vigtigheden af at fortsætte udviklingssamarbejdet med Bolivia baseret på en rettighedsorienteret tilgang: Bolivia er i en skrøbelig fase i landets udvikling frem mod et stærkere demokrati og en mere bæredygtig udvikling. Regeringen fortsætter sit udviklingssamarbejde med Bolivia med fokus på fattige og udsatte befolkningsgruppers rettigheder. Formålet med det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde er at bekæmpe fattigdom, fremme bæredygtig udvikling og alle Bolivias indbyggeres rettigheder. Rettigheder på dagsordenen Der er i de seneste år sket en vigtig udvikling på området. Den siddende regering ledes af en oprindelig præsident, Evo Morales Aima, og har i den nye grundlov af 2009 sat fokus på en bæredygtig udvikling med respekt for naturen, kvinder og oprindelige folks rettigheder. Morales valgsejre i 2005 og 2009 var et resultat af et bredt ønske i den bolivianske befolkning om forandring i retning af mere social og økonomisk lighed samt større respekt for de oprindelige folk, deres kultur, rettigheder og selvbestemmelse. Kampen for de oprindelige folks rettigheder og respekten for de oprindelige kulturer er med den nye forfatning vundet på papiret, men der er store mangler i forhold til at udmønte og gennemføre forfatningen og sikre rettighederne i praksis. Vedtagelsen af forfatningen medførte en omfattende proces med udarbejdelse af en lang række nye love. Af de godt 100 nye love, der blev bebudet, er kun omkring 25 procent blevet vedtaget, og der udestår altså fortsat et stort arbejde på dette område. Menneskerettighedssituationen er forbedret inden for flere områder, herunder kampen mod racisme samt for sociale og økonomiske rettigheder. Men blandt de fortsat uløste problemer er det svage retsvæsen, der er præget af politisering med retssager mod oppositionsledere, mangler i forhold til at respektere oprindelige folks ret til at blive konsulteret i forbindelse med større infrastruktur-, olie- og gasprojekter samt den ringe adgang til retsvæsenet for fattige folk, kvinder og oprindelige folk. Principperne for en rettighedsbaseret tilgang Den danske støtte til Bolivia vil fremover i endnu højere grad fokusere på fattigdomsreduktion og reduktion af ulighed i forhold til menneskerettighederne for derigennem at fremme social, økonomisk og miljømæssig bæredygtig udvikling. Centrale principper er ikke-diskrimination, deltagelse og inddragelse, åbenhed og ansvarlighed. Oprindelige folk er ofte udsat for diskrimination og eksklusion ligesom homoseksuelle og andre minoriteter. Princippet om ikke-diskrimination beror på devisen, at alle mennesker er ligeværdige og skal have lige adgang til serviceydelser og muligheder samt til sikkerhed og retfærdighed. Med støtte fra programmet for reform af den offentlige sektor er der i syv af landets mest fjerntliggende og fattige områder blevet bygget 7 integrerede retscentre, som vil give bedre adgang til retsvæsenet for de dele af befolkningen, som ellers ikke ville have haft mulighed for juridisk støtte. For at udvikle et pluralistisk demokrati, er det vigtigt at have et civilsamfund, som kan holde regeringen og myndighederne ansvarlige. Det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde fokuserer derfor på udviklingen af ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden. Det handler om at udvikle et stærkt og uafhængigt civilsamfund samt om at styrke borgerinddragelse i offentlige beslutningsprocesser for at give de mest marginaliserede befolkningsgrupper en stemme i kampen for rettigheder. I miljøprogrammet arbejdes der eksempelvis med at støtte den oprindelige befolknings evne og kapacitet til at administrere landets beskyttede områder på en bæredygtig vis. Dette skal sikre, at 20. JANUAR 22. JANUAR Ambassaden deltog i ibrugtagningen af det nye elektroniske sagsbehandlersystem i SENADEP. Systemet giver mulighed for at forsvarsadvokaterne, offentligheden, herunder de anklagede selv og deres familier kan holde sig opdaterede med sagsbehandlingerne. Dette er et eksempel på, hvordan Danmark støtter transparens i den offentlige forvaltning. Ambassadør Morten Elkjær deltager i den årlige åbning af det Plurinationale Parlament, hvor præsident Evo Morales Aima redegør for regeringens politiske resultater i 2011 og målene for

5 biodiversiteten beskyttes samtidig med, at befolkningens levevilkår forbedres, og at de oprindelige folk bliver stærkere politiske aktører. Tidligere dansk støtte bidrog til at sikre jordrettigheder til oprindelige folk samt udvikling af planer og kapacitet til bæredygtig forvaltning af områderne. På det sidste felt er der dog fortsat store udfordringer med at fremme en forvaltning, der fremmer social og økonomisk udvikling og rettigheder og samtidig vedligeholder naturen. Principperne om åbenhed og ansvarlighed handler om, at alle mennesker skal have adgang til fri og uafhængig information, så magthavere kan stilles til ansvar for deres politik og prioriteringer herunder aktindsigt i den offentlige sektors forvaltning. I Bolivia ønsker man en inklusiv, gennemsigtig og effektiv offentlig administration. Men bureaukratiet er omfattende, og det er ofte en kamp at få papirer på sin ejendom, indskrevet sine børn på universitet, få et pas, få behandlet politianmeldelser, få sundhedsgodkendelse på sine fødevareprodukter, få toldbehandlet sine varer osv. For eksempel har en stor del af befolkningen måttet klare sig uden id-papirer og eksamensbeviser, fordi der ikke har været råd til at rejse til den nærmeste storby og vente på det centrale bureaukrati dér og ofte også skulle betale bestikkelse for at få sit id-kort eller studentereksamensbevis. Den danske støtte til offentlige reformer har på flere områder bidraget til større gennemsigtighed og mindre korruption, men ofte er der stærke interesser i at bevare status quo, fordi det giver magt og (ulovlige) indtægter på baggrund af korruption. Når muligheden opstår for at gennemføre reformer trods modstand fra dem, der står til at tabe på dem, skal der oftest reageres hurtigt. Det kræver en fleksibel donor som Danida at kunne det. Et eksempel herpå var indførelsen af et nyt system til udstedelse af id-kort ved en civil myndighed, SEGIP, i Tidligere lå dette ved politiet og bar præg af stor korruption. Oprettelsen af denne civile myndighed blev mulig gennem en meget hurtig politisk beslutning fra præsidenten og hurtig dansk-svensk finansiering af startomkostningerne. Resultatet har været, at korruptionen på dette område ifølge borgerne er faldet fra et meget højt niveau til et meget lavt niveau. Den danske støtte har hjulpet med at forbedre befolkningens adgang til erhvervelse og fornyelse af idkort. Ved at overføre opgaven fra politiet til en nyetableret og uafhængig institution, SEGIP, bidrages til en større transparens i de offentlige systemer og dermed til bekæmpelsen af korruption. 17. februar 27. februar Inden for en rettighedsbaseret tilgang er princippet om ansvarlighed også centralt. Det handler såvel om statens ansvar for indfrielse af rettigheder som om virksomheder og investorers respekt for menneskerettighederne. Med den danske støtte bistås staten med at styrke evnen til at sikre overholdelsen af rettighederne, og der arbejdes desuden for, at private virksomheder og investorer også er med til at sikre folks økonomiske og sociale rettigheder. Derfor skal virksomhederne under Danida Business Partnerships programmet forpligte sig til at drive forretning i overensstemmelse med menneskerettighederne, herunder respekt for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, afskaffelse af alle former for tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde samt afskaffelse af alle former for diskrimination på arbejdspladsen. Udfordringer Efter et lavt konfliktniveau i steg niveauet igen i Konflikterne relaterer sig til utilfredshed blandt arbejdere, oprindelige folk og lokalsamfund, der stemte på Morales, og som er organiseret i civilsamfundsorganisationer, der har stor kapacitet til at aktionere. De mener, at regeringens valgløfter ikke er blevet indfriet, og de bruger deres lokale magt gennem bl.a. strejker, vejspærringer og minebesættelser til at kræve mineralressourcer og offentlige investeringer. Regeringen er derfor nødt til at dedikere mange ressourcer til konfliktløsning til skade for udfoldelsen af udviklingspolitikken og strategisk planlægning. De mange latente konflikter, og dermed også den høje risiko for sociale konflikter, kombineret med den utilstrækkelige kapacitet til konfliktløsning og det utilstrækkelige engagement fra de forskellige interessegrupper til at løse interessekonflikterne gennem dialog og kompromiser er en alvorlig risikofaktor. Hvis ikke dette forhold afhjælpes kan disse risici negativt påvirke den politiske stabilitet, menneskerettighederne, fattigdomsreduktionen, den økonomiske aktivitet, den bæredygtige forvaltning af naturressourcer samt leveringen af offentlige serviceydelser Marts Kokken Claus Meyer er i La Paz, hvor han bliver udnævnt til æresborger grundet det madskoleprojekt, han i samarbejde med IBIS har startet i byen for unge udsatte. Ambassadør Morten Elkjær holder foredrag på Københavns Universitet om situationen i Bolivia og om Danidas udviklingsprogrammer i landet. Der er stor interesse om udsigterne til evt. fortsat samarbejde. Udviklingsminister Christian Friis Bach besøger Bolivia. Han udtaler sig positivt om et fortsat udviklingssamarbejde i sit møde med præsident Evo Morales Aima. 5

6 LANDBRUG OG PRODUKTIV SEKTOR Halvdelen af Bolivias landbrugsbefolkning lever i fattigdom. Med støtte til de små landbrug og til den produktive sektor forsøger Danmark at bekæmpe Bolivias fattigdom. Det sker gennem støtte til forbedrede produktionsmetoder, bedre forarbejdning af landbrugsvarer, bedre adgang til markeder samt bedre adgang til kreditter og rådgivning. Landbrugsprogrammet Danmark har støttet landbrugssektoren i Bolivia siden Den danske støtte bidrager til at bekæmpe fattigdom på landet, hvor over halvdelen af befolkningen lever i ekstrem fattigdom. Programmet fokuserer mere end tidligere på at forbinde land og by og støtter også mindre virksomheder inden for landbrugsrelaterede erhverv. Den nuværende fase løber fra 2011 til 2013 med et samlet budget på 170 millioner kroner. Programmet består af tre komponenter: Styrkelse af offentlige serviceydelser inden for langbrugssektoren, inklusiv rådgivning, anvendt forskning og innovation inden for landbrug; øget værditilvækst i små virksomheder med fokus især på forarbejdning af landbrugsvarer og forbedret adgang til finansiering for mindre landbrug samt små virksomheder. Det bolivianske smålandbrug er kendetegnet ved gammeldags produktionsmetoder, dårlig infrastruktur, store afstande til markeder og manglende investeringer. Disse faktorer er med til at fastholde dele af befolkningen på landet i fattigdom. Landbruget er vigtigt for Bolivias økonomi, da landbrugssektoren beskæftiger 32 procent af arbejdsstyrken i Bolivia. Derfor er udvikling af denne sektor et vigtigt skridt i kampen mod fattigdom. Programmet støtter økonomisk vækst og retten til et anstændigt arbejde med fokus på landbrug. Der ydes støtte til at styrke Landbrugsministeriets kapacitet til udvikling og gennemførelse af fattigdomsbekæmpende politikker og strategier, til koordinering af landbrugsprogrammer samt til monitorering. Finansiering ydes til Landbrugsministeriets program, der støtter familier med små landbrug og til deres fælles virksomheder i højlandet og dalene for at øge produktivitet og afsætning af produkter på bæredygtig vis. Strategien er at yde støtte via programmet, indtil landbrugerne og deres virksomheder er blevet tilstrækkeligt integreret i markedet og økonomisk stærke, så de selv kan skaffe finansiering og adgang til teknologi og markeder. En anden del af programmet retter sig mod små og mellemstore virksomheder med henblik på at øge indkomst, beskæftigelse og værditilvækst. Støtten ydes via erhvervsorganisationer, der også styrkes i deres rådgivning af medlemmer og fremme af deres interesser i forhold til lovgivning. Fokus er især på forarbejdning af landbrugsvarer samt forbedring af erhvervsklimaet gennem aftaler mellem private og offentlige aktører. Endvidere forbedrer programmet adgangen til finansiering for små og mellemstore produktionsvirksomheder i byområderne og for småbønder i landområderne. TAMBO I år så en ny institution, den bolivianske gastronomiske forsamling, TAMBO, dagens lys. Initiativet kom fra Claus Meyer og hans og IBIS Melting Pot Foundation Bolivia. Intentionen er at facilitere en madbevægelse i Bolivia, som er kommet godt i gang med ambassadens støtte i samarbejde med Meyer og IBIS og delta- Uanset hvor godt landmændene lærer at håndtere de klimaudfordringer, de står overfor, er konsekvenserne ikke til at komme uden om. Klimaforandringerne har betydet, at vejret er blevet mere ustadigt MARTS 3. APRIL Programansvarlig for ambassadens støtte til god regeringsførelse, Fernando Medina, er i Guatemala, Honduras og Nicaragua for at identificere muligheder for det kommende regionale menneskerettighedsprogram i Centralamerika, som ambassaden skal forvalte. Han mødtes bl.a. med Sally O Neill, som her ses på billedet, chefen for Latin America Trocaire, der forvalter ACI-fonden til støtte af civilsamfundet i Honduras. Den landsdækkende avis La Razón bringer en kronik af ambassadøren om civilsamfundets vigtige rolle for fremme af rettigheder og den demokratiske udvikling. Se kronikken på 6

7 gelse af en række bolivianske partnere, bl.a. Bolivias to største landmandsorganisationer, La Paz kommune, ministerier, Bolivias kokkeforening samt NGO er og Fonde, der arbejder med udvikling af kvalitetsprodukter og øget indkomst for mindre landbrug. Håbet er at skabe en stolt boliviansk fødevare- og madkultur med fokus på smag, sundhed og bæredygtig produktion. Mere konkret er målet at sætte gang i udviklingsprocesserne indenfor den regionale madkultur, udvikle markeder, skabe arbejdspladser, øge indtægterne og livskvaliteten for de familier, der er en del af fødevareproduktionskæden og fremme turisme. Samtidig søger man at styrke den lokale og regionale identitet. TAMBO stod i år bag en madmesse, der i La Paz blev besøgt af personer og genererede en samlet omsætning på knap 6.2 millioner kroner. Forsikring af landbruget Bolivia oplever i disse år klimaforandringer, der påvirker landbrugsproduktionen, og som betyder, at de bolivianske landmænd står overfor nye udfordringer, som de nu må lære at håndtere. Danmark forsøger at styrke landmændenes muligheder til at tage fat på disse udfordringer. Danmark yder støtte til PROFIN, der er specialiseret i finansiel innovation inden for landbrugssektoren. PROFIN har i år haft succes med at udvikle en forsikring mod vejrkatastrofer for bolivianske landmænd, der ikke eksisterede tidligere. Med udgangspunkt i positive erfaringer fra et pilotprojekt i Uriondo-Tarija området i den sydlige del af Bolivia, hvor der dyrkes druer, havde PROFIN i 2012 held med at få et af Bolivias største forsikringsselskaber til på kommercielle vilkår at tilbyde produktionsforsikring til bolivianske landmænd og producenter. PROFIN har også fået to andre forsikringsselskaber til at skabe nye forsikringer, der forsikrer producenterne selv, deres produktion samt deres landbrugsmaskiner. Det er et nyt og stort skridt inden for landbruget og den produktive sektor. Den bolivianske regering benytter sig nu af PROFINS erfaringer til udformningen af et nationalt institut for landbrugsforsikring. Bedre såsæd til småbønderne Støtten til forskningsinstituttet INIAF under landbrugsministeriet går til mange forskellige enheder. En af disse er det offentlige testcenter Toralapa i Cochabambaprovinsen. Toralapa er først og fremmest en genbank, hvor en stor del af landets genetiske ressourcer bevares, men i 2012 blev dette arbejde suppleret med et nyt projekt: produktion af kvalitets-læggekartofler til kartoffeldyrkningen. Manglen på ordentlige læggekartofler er en enorm udfordring for især bolivianske småbønder: Kartoflerne er ofte nedarvet gennem generationer og har reddet sig mange sygdomme i årenes løb. Konsekvensen for bondefamilierne er fattigdom, eftersom dårlige læggekartofler betyder et procent ringere afkast i forhold til, hvis der var blevet benyttet sygdomsfri læggekartofler. Det er disse producenter, som INIAF og de ansatte på Toralapa har i tankerne i forhold til opformeringsprojektet, og derfor er projektet også baseret på efterspørgsel, forklarer Jaime Cassio, der er forsker for INIAF: Vi afholdt et møde med producenterne tidligere på året, hvor de udvalgte de ti arter af kartofler, som sælger bedst på markedet, og som de derfor ønsker opformeret. Carol Rocabado, som er ansvarlig for projektet, forklarer, at det første kuld rene læggekartofler blev sendt ud fra laboratoriet i juli 2012, hvorefter de blev lagt i det fri, så de i marts 2013 vil kunne høstes. Det forventes, at landmænd skal kunne hente sunde læggekartofler, så de kan producere sygdomsfri kartofler. Men der går en Ved at give landmændene sygdomsfri læggekartofler af ti kartoffelsorter forbedrer man ikke blot deres produktion og indkomst, men sørger samtidig for, at disse ofte traditionelle sorter ikke går tabt, forklarer Jaime Cassio (i midten). Han ses her i Toralapas genbank sammen med Carol Rocabado, som arbejder på formeringsprogrammet, og Edson Foranda, som er tekniker i genbanken. lang proces i laboratoriet forud for dette: De små spirer skal plejes, formeres, opbevares i varmeskab, der skal udtages dannelsesvæv fra dem, og de skal testes for sygdomme. En omstændelig proces, der er blevet muliggjort af den danske støtte, der blandt andet er brugt til laboratoriematerialer. Resultater af Danmarks støtte i 2012 I 2012 er der brugt ca. 50 millioner kroner på at forbedre den bolivianske landbrugssektor. 148 projekter med små landbrugsproducenter er udvalgt til at modtage støtte til aktiviteter med en samlet værdi på ca. 40 millioner kroner. Små producenter/virksomheder er blevet støttet til at deltage på messer over hele landet og har som direkte effekt af programmet haft et samlet overskud på ca. 4 millioner kroner. Komponenten, der støtter små virksomheder, dækker nu også La Paz, hvor ca. 40 % af alle små virksomheder i hele landet befinder sig. Garantifonden, i samarbejde med den nationale produktive udviklingsbank, er i årets løb kommet mere end 207 producenter til gode, heraf ca. 48 % kvinder, der fik adgang til finansiering til forbedret produktion. 23. APRIL 23. MAJ 28. MAJ Ambassaden deltager, da Enhedspagten (en samling af fem bolivianske organisationer for oprindelige folk) holder forberedelsesdage forud for et stormøde i FN s forum for oprindelige folks anliggender. Med udsigterne til fortsat udviklingssamarbejde bliver Ana Virginia Heredia Deiters ansat som ny programmedarbejder på ambassadens program for landbrug og den produktive sektor. Kvinders rettigheder i Bolivia tager et spring fremad med en ny lov. I minebyen Colquechaca (billedet) er vold mod kvinder et problem, hvorfor Danmark bl.a.her støtter kvinders rettigheder. 7

8 MILJØ OG KLIMAFORANDRINGER Bolivia er hårdt ramt af klimaforandringerne og har store miljøproblemer. Der er stor nedslidning af naturen bl.a. grundet forurening fra minerne og industrien. Den negative sammenhæng mellem miljøproblemer, økonomisk vækst og fattigdom er udgangspunktet for det dansk-bolivianske samarbejde i miljøsektoren. Bolivia et af de fattigste lande i Latinamerika, men har et af verdens rigeste planteog dyreliv. Samtidig er Bolivia rigt på andre naturressourcer. De senere år har især gas- og mineindustrien givet den bolivianske økonomi et løft. Men udvindingen af naturressourcer, drevet af behovet for økonomisk vækst og bekæmpelse af fattigdom, giver miljøproblemer. Negativ indflydelse på udviklingen Fattigdommen i Bolivia forværres af miljøproblemer som erosion og udpining af jorden, afskovning, herunder tab af biodiversitet, oversvømmelser og tørke, vandog luftforurening. Klimaændringerne vil påvirke økonomien og mulighederne for at bekæmpe fattigdom negativt. De fattigste bolivianere er særligt sårbare overfor miljøødelæggelse og forurening, da de har mindst kapacitet til at håndtere helbredsproblemer relateret til dårlig vand- og luftkvalitet, fødevareusikkerhed og effekterne af naturkatastrofer. Samtidig er indtjeningsmuligheder for en stor del af befolkningen afhængig af naturressourcer. Særligt bekymrende er den kraftige skovrydning, der finder sted i Amazonas lavland, hvor skovhugst og udvidelse af landbrugsarealerne ødelægger omkring ha skov om året. Afskovningen betyder, at Bolivias udledning af drivhusgasser pr. indbygger næsten er tilsvarende OECD-landenes: 11,8 t pr. indbygger pr. år i Bolivia imod OECD-landenes 13 t pr. indbygger pr. år. Afbødning af klimakonsekvenser Miljøprogrammet har særlige aktiviteter, som skal afbøde konsekvenser af klimaforandringerne. Herunder hører særligt styrkelse af vigtige bolivianske miljøinstitutioner, der skal sikre den langsigtede bæredygtighed med tiltag, der har en direkte effekt på miljøet og den fattige befolknings livskvalitet. Blandt årets vigtigste resultater på dette område er, at det bolivianske NGO-netværk for beskyttelse af miljøet, LIDEMA, har indkaldt civilsamfundsorganisationer til at deltage i en komité, der skal føre opsyn med miljøforvaltningen i de forskellige departementer, hvorved bæredygtigheden styrkes. I 2012 har det bolivianske institut for fremme af bæredygtig teknologi, CPTS, med dansk støtte udviklet nye teknologier til minesektoren. Det har reduceret forure- Miljøprogrammet Danmark har støttet miljøet i Bolivia siden 1999 med i alt knap 382 millioner kroner. Det nuværende program støtter: den bolivianske regerings miljøplan, den nationale handlingsplan for afvandingsområder og administrationen af de beskyttede områder; fremme af ren teknologi i industrien; reduktion af forureningen i minesektoren; civilsamfundets deltagelse i miljøspørgsmål og miljørelateret forskning i Bolivia. Programmet støtter desuden en række aktiviteter til afbødning af klimaforandringerne. Bolivia er et af de lande, der ventes hårdest ramt af klimaforandringerne. 25 pct. af gletsjerne er smeltet de seneste årtier en proces, der ligesom tørke, jordskred og oversvømmelser forventes at blive forværret. Danmark arbejder derfor med klimaforandringerne i Bolivia gennem særlige klimamidler MAJ 5. JUNI Den danske ambassadør besøgte Peru, hvor han mødtes med den peruanske præsident, Ollanta Humala, for at drøfte samarbejdsmulighederne for fremtiden. Peru ønsker at prioritere industrialisering og investere i forskellige sektorer og var særligt interesseret i dansk bæredygtig teknologi indenfor renere energi og produktion, fiskeri, landbrug m.m. Ambassaden afholder en workshop, hvor udformningen af det fremtidige udviklingssamarbejde med Bolivia diskuteres. 8

9 ningen med 770 tons pr. år og desuden medført en øget konkurrencedygtighed og et økonomisk udbytte på næsten 6 mio. kr. pr. år. Med teknisk assistance fra CPTS har 153 andre virksomheder fra forskellige brancher implementeret renere produktionsmetoder. Dette har direkte medført en årling besparelse på m 3 vand, en reduktion i organisk affald på 300 tons samt en reduktion på 1600 tons CO 2. Institutionelle udfordringer Staten spiller en central rolle i forvaltningen af naturressourcer herunder i forhold til regulering og kontrol, men kapaciteten er lav og svækkes af hyppige personaleændringer og lave offentlige budgetter til varetagelsen af centrale funktioner. Som i andre lande ses modsætningen mellem kortsigtet økonomisk gevinst og langsigtet bæredygtig udvikling. Regeringen promoverer på den ene side Moder Jords rettigheder, mens de på den anden side godkender store udviklingsprojekter uden at tage særlig højde for miljøet. Det skaber konflikter, som fx konflikten om en vej gennem TIPNIS, et af Bolivias beskyttede områder i lavlandet, som hører til de oprindelige folk i området. Regeringen ønsker vejen for at forbinde to vigtige regioner og dermed fremme økonomisk og social udvikling; mens andre ønsker, at naturparken beskyttes og vejen lægges uden om parken. Netop denne konflikt, som forventes at fortsætte, medførte en række udskiftninger i ledelsen i naturparkmyndigheden og gjorde, at en stor del af planlagte miljøaktiviteter blev forsinkede i Oprindelige folks rettigheder I det danske samarbejde med SERNAP, Bolivias styrelse for beskyttede områder, er oprindelige folk inddraget i forvaltningen af de beskyttede områder, bl.a. gennem sikring af ejendomsret til områderne. Der er oprettet særlige forvaltningskomitéer, så de oprindelige folk deltager i de politiske, strategiske og normative beslutninger om forvaltningen af de beskyttede områder, herunder projekter, der øger social og økonomisk udvikling så som opsamling af regnvand og vandingsanlæg til landbrug. Resultater af Danmarks støtte i 2012 I nationalparken El Palmar blev produktiviteten øget i landbruget gennem mindre kunstvandingsanlæg. Det bidrager til at afhjælpe fattigdom og mindske presset på naturressourcer. Projektet gavner 301 familier, ca. halvdelen af befolkningen i parken. Forskningsfonden PIEB publicerede 16 forskningsresultater i 2012, der har påvirket offentlig politik på nationalt og lokalt plan. Eksempelvis har forskningen i udfordringer for bæredygtig forvaltning af kastanje i 10 oprindelige lokalsamfund i det nordlige Amazonas hjulpet de lokale organisationer og skovarbejdere til at forbedre den bæredygtige udnyttelse af kastanjeressourcerne. Udbedring af mineforurening og fokus på kvinders rettigheder Forureningen fra mere end 500 års minedrift er lokalt et stort problem. I forbindelse med forebyggelse, kontrol og udbedring af forurening i minesektoren har Danmark i mange år samarbejdet med COMIBOL, det statslige mineselskab. Formålet har været at opbygge en miljøafdeling og styrke COMI- BOL s og mineoperatørernes sociale ansvar ved at forebygge sociale konflikter og bidrage til at forbedre især minearbejderkvindernes levevilkår. I byen Colquechaca i Potosí-provinsen har tidligere mineudvinding efterladt en omfattende forurening af vandet og jorden i det tilhørende afvandingsområde. Det har medført stor sundhedsrisiko for de lokale indbyggere og miljøødelæggelser. René Quintana, tidligere byrådsmedlem nu medlem af den lokale borgerforening i Colquechaca, fortæller, at samarbejdet mellem Colquechaca og COMIBOL begyndte for seks år siden, da borgerne konstaterede det store forureningsproblem, der også gav konflikter mellem folk i området. Projektets første fase fokuserede på at mindske forurening fra minedriften. Blandt andet ved den opdæmmede lagune Wara Warani, hvor dæmningen blev repareret og kanaler konstrueret for at lede mere vand til søen. Der blev desuden konstrueret vandudtag fra lagunens tilløb, så befolkningen omkring lagunen kunne få rent vand. Endelig etableredes der kloakering og rensningsanlæg. Udover bekæmpelse af mineforureningen er der foretaget et stort socialt arbejde for at styrke kvinders rettigheder. Quintana fortæller: Takket være COMIBOL og den danske ambassade er vi kommet langt; vi har kommunale politikker, der er indskrevet som en del af de årlige handlingsplaner med eget budget, hvilket gør, at flere og flere kvinder hvert år deltager i beslutningsprocesser samt i den kommunale ledelse. Desuden har samarbejdet betydet, at kvinderne har bedre adgang til sundhed og til information om bl.a. familieplanlægning. Gallofa-minen (før og efter). Spildevand fra minen efterlod store mængder tungmetaller i overfladevandet i det tilhorende afvandingsområde. Udbedringsarbejdet har forhindret kontakt mellem mineafledning, forurenet regnvand og rent vand. 20. JUNI 25. JULI Rigsrevisionen udgiver beretning om det danske udviklingssamarbejde i Bolivia bl.a. med fokus på bæredygtighed. Rapporten udtaler sig positivt herom. Rigsrevisionen kritiserer, at den daværende danske regerings beslutning i 2010 om at udfase udviklingssamarbejdet blev taget uden at konsultere den bolivianske regering forud. Se beretningen på Møde mellem uddannelsesministeriet og samarbejdspartnere i uddannelsessektoren. Efter at det i lang tid har været usikkert, giver undervisningsminister, Roberto Aguilar, tilsagn om, at Bolivia vil kunne overtage en stor del af finansieringen af udvikling på uddannelsesområdet, når bistanden hertil ophører. På billedet ses undervisningsministeren og ambassadøren. 9

10 Uddannelse Uddannelsessektoren i Bolivia er et særligt eksempel på, hvordan stat og civilsamfund kan arbejde tæt sammen. Danmark støtter gennemførelsen af Undervisningsministeriets uddannelsesplan. Formålet med den danske støtte til uddannelse i Bolivia er bl.a. at fremme tosproget grunduddannelse for alle samt at sikre uddannelsens kvalitet og relevans. Antallet af bolivianske børn, der får en grundskoleuddannelse er høj. Man regner med, at mere end 90 procent af de bolivianske børn gennemfører grundskolen. Dette er en af indikatorerne for, at uddannelsessektoren i Bolivia inden for de seneste år har oplevet stor fremgang. Der er dog stadig behov for støtte. Danmark arbejder på at sikre kvaliteten og relevansen af den uddannelse, som Uddannelsesprogrammet Danmark har støttet uddannelsessektoren i Bolivia siden 2005 i fælles samarbejde med Sverige, Spanien og Nederlandene. I år gav Danmark sektoren 30 millioner kroner. Størstedelen af støtten går til Undervisningsministeriets uddannelsesplan, herunder udviklingen af nye læseplaner. Den anden del af støtten går til civilsamfundet repræsenteret ved de oprindelige folks uddannelsesråd, CEPOS samt til forskningsfonden PIEB. Uddannelsesprogrammet fokuserer især på tosproget og interkulturel undervisning, erhvervsrelevant undervisning samt adgang til uddannelse for de mest sårbare og marginaliserede befolkningsgrupper. eleverne modtager. Det gøres blandt andet ved at støtte det bolivianske undervisningsministerium med implementeringen af uddannelsesloven, der trådte i kraft i Loven foreskriver obligatorisk skolegang for alle bolivianere i alderen 4 til 17 år. Tosproget og flerkulturel undervisning er med den nye uddannelseslov blevet en rettighed for alle bolivianske grundskoleelever. Som udgangspunkt undervises der i landets otte største oprindelige sprog blandt andre quechua og aymara, men den tosprogede undervisning forventes at blive udvidet til flere af de oprindelige sprog. Størstedelen af den danske støtte 28. JULI AUGUST til uddannelsessektoren går til Undervisningsministeriet. Danmark støtter endvidere de oprindelige folks uddannelsesråd, CEPOS. Formålet med støtten til CEPOS er, at styrke oprindelige folks deltagelse i og indflydelse på uddannelsessektoren. Kvalitet i den tosprogede undervisning CEPOS repræsenterer Bolivias regioner med i alt otte centre placeret i de forskellige regioner samt med et nationalt koordineringscenter i La Paz. Hvert center repræsenterer sin regions forskellige sprog og kulturer. CEPOS har med dansk støtte i 2012, i samarbejde med skolelærere, kommunale myndigheder og undervisningsministeriet, fået godkendt regionale læseplaner, der tager højde for regionernes respektive sprog og kultur. Gennem CEPOS har civilsamfundet spillet en vigtig rolle i implementeringen af den nationale Danmark arbejder for at øge kvaliteten og relevansen af uddannelserne i Bolivia. Det gøres fx ved at støtte udviklingen af undervisningsmateriale og uddannelsesplaner, der er forankret i lokale behov og ressourcer. I Cobija, Bolivias mindste region, åbnede virksomhedsmessen Åbning af grænseegnene for bolivianske varer med det formål at øge afsætningsmulighederne for de små virksomheders produkter og skabe kontakt til potentielle handelspartnere i det nordlige grænseområde fra Brasilien. Billedet viser markedet inden åbning. Statsrevisorerne besøgte Bolivia på bagrund af Rigsrevisionens beretning om samarbejdet med Bolivia. Statsrevisorerne udtrykte tilfredshed med besøget og med udviklingssamarbejdet. Her hos en virksomhed, der i samarbejde med en dansk virksomhed laver tøj af lamauld. 10

11 Nu lytter undervisningsministeriet til os Hos CEPOS arbejder man blandt andet på at udvikle en ny lærerprofil, der bygger på et bredt kendskab til forskellige undervisningsog læringsmetoder og tager udgangspunkt i oprindelige folks kulturer og sprog. Vores mål er blandt andet at bevare Bolivias oprindelige sprog, hvoraf nogle befinder sig i farezonen for at uddø, fortæller Pedro Apala, direktør for CEPOS. På det nationale koordineringskontor for De oprindelige folks råd, CEPOS, i La Paz sidder Pedro Apala. Han er direktør for rådet og nu også for det i år opret- tede institut for studier i sprog og kultur, IPELC. CEPOS har siden 1994 arbejdet for oprindelige folks indflydelse på og anerkendelse i uddannelsessystemet. I løbet af årene med dansk støtte har CE- POS fået større indflydelse på uddannelsessektoren. Før måtte vi demonstrere og lave blokade for at blive hørt. Nu har vi plads og ressourcer til at komme med konkrete forslag, som der bliver lyttet til. Vi har en stærk indflydelse nu, fortæller Pedro Apala. Med dansk støtte har CEPOS kunnet gennemføre træningsworkshops og publicere undervisningsmateriale, der tager udgangspunkt i de mange oprindelige folkeslags sprog og kulturer. Det har været rigtig vigtigt for os, at vi med støtten har fået mulighed for at invitere folk, der ellers ikke ville have råd til at deltage i workshops, og dermed giver vi oprindelige folk en reel stemme inden for uddannelsesområdet, fortsætter Pedro Apala. Selv om civilsamfundet gennem CEPOS har fået stor indflydelse på uddannelsessektoren, er samarbejdet mellem stat og civilsamfundet ikke altid en dans på roser. Der er stor opbakning fra undervisningsministeriet, men på det operationelle niveau møder CEPOS til tider modstand, hvilket ofte resulterer i meget langsomme processer, når deres forslag skal behandles. Det er dog ikke noget, der slår CEPOS ud. De fortætter deres arbejde for at bevare og videreføre Bolivias mange sprog. De fokuserer blandt andet nu på, hvordan man kan bevare de oprindelige sprog i vuggestuer og børnehaver, således at fremtidens guld, som Pedro Apala kalder Bolivias børn og unge, kan være med til at videreføre Bolivias kulturelle diversitet. uddannelsesplan. Kravet om den tosprogede og intra- og interkulturelle undervisning er en anerkendelse af landets kulturelle diversitet og de oprindelige folks rettigheder og betyder helt konkret, at alle elever, udover at modtage undervisning på spansk også modtager undervisning i deres oprindelige sprog. Danmark støtter endvidere initiativer, der skal få de mest marginaliserede befolkningsgrupper i skole. Det er især børn af fattige bønder og minearbejdere, der ikke kommer eller ikke går regelmæssigt i skole. Kvalitet og relevans i uddannelse er et af fokusområderne i Undervisningsministeriets strategiske plan for Højere kvalitet og relevans i uddannelserne starter med kompetente og veluddannede skolelærere. Derfor er der i den strategiske plan for stort fokus på skolelæreres uddannelse samt på kvaliteten i deres undervisningsformer. Danmark støtter gennem Undervisningsministeriet læreruddannelser og efteruddannelser således, at lærerne bliver bedre rustet til at undervise efter de nye læseplaner med større fokus på tosproget, intra- og interkulturel undervisning. Civilsamfundets indflydelse I Uddannelsesloven fra 2010 blev det på baggrund af krav fra CEPOS vedtaget at oprette et plurinationalt institut for studier af sprog og kultur, IPELC. Med dansk støtte er IPELC i år blevet oprettet som en decentral enhed under Undervisningsministeriet med det formål at forske i sprog og kultur samt at oprette sprog- og kulturinstitutter (ILC), der repræsenterer de forskellige sprogregioner i Bolivia. IPELC har endvidere til opgave at skabe retningslinjer for standardisering, forskning og udvikling af sprog og kultur, som de enkelte ILCs skal stå for at gennemføre. Målet er at bevare de 36 forskellige sprog, der tales i Bolivia, hvoraf nogle sprog er i fare for at uddø. IPELCs bestyrelse består af otte repræsentanter, herunder undervisningsministeren, kulturministeren og tre repræsentanter fra CEPOS, hvilket viser et unikt samarbejde mellem stat og civilsamfund på uddannelsesområdet, hvor civilsamfundet har en reel indflydelse på udformningen og implementeringen af politikker. Resultater af Danmarks støtte i 2012 CEPOS, de oprindelige folks uddannelsesråd, har med dansk støtte i 2012 fået godkendt regionale læseplaner, der tager højde for forskellige regioners respektive sprog og kultur. Der er uddannet lærere, svarende til 26 procent af alle lærere i landet, til at gennemføre undervisning på baggrund af de nye læseplaner. Kvalificering af lærere til bedre at kunne opdage, fokusere på og arbejde med børn med særlige undervisningsbehov. Oprettelse af et institut for sprogog kulturstudier med det formål at udvikle sprog- og kulturforskning. Etablering af 12 folkeskoler med undervisningsudbud på alle klassetrin i udsatte kommuner. 15. AUGUST AUGUST Møde og marked i Tiwanaku for producenterne i programmet EMPODERAR, som støttes af landbrugsprogrammet. Præsidenten deltog i åbningen. Formålet er at fremme afsætning af produkter for mindre landbrug og deres forarbejdningsvirksomheder. På billedet ses producenter, der sælger honning. Andre produkter var bl.a. ost, marmelade og diverse quinoaprodukter. Besøg i Centralamerika bl.a. hos Den Interamerikanske Domstol for at forberede udviklingssamarbejdet til fremme af menneskerettigheder i Centralamerika. På billedet ses Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols generalsekretær, Pablo Saavedra, og den danske ambassadør. 11

12 Reform af den offentlige sektor Bolivias udvikling begrænses af en svag offentlig sektor, der trods regeringens bestræbelser ofte er præget af korruption og ineffektivitet. Danmark støtter reformer i den offentlige sektor i Bolivia med det formål at skabe en inklusiv, gennemsigtig og effektiv offentlig forvaltning både på centralt og decentralt niveau. I mange år har Bolivia været et af de lande i Sydamerika med den dårligst fungerende offentlige sektor. Årsagen hertil er blandt andet, at Bolivia i adskillige år har arbejdet med kortsigtede planer, hvilket har forhindret en langsigtet opbygning af staten. Desuden er den offentlige sektor Om reform af den offentlige sektor Den danske støtte til reformer i den offentlige sektor begyndte i Programmet begyndte i 2007 og slutter i 2013 og har et samlet budget på 110 millioner kroner. præget af korruption og stor udskiftning blandt personale, der ligeledes svækker kontinuitet og langsigtet planlægning. Danmark støtter reformer i den offentlige sektor, da en velfungerende offentlig forvaltning ofte er et afgørende redskab til at sikre respekten for menneskerettigheder og skabe økonomisk og social udvikling samt til at bekæmpe fattigdom. Bolivias regering bestræber sig på at løse de strukturelle problemer, der findes i hele den offentlige sektor ud fra et generelt ønske om en etisk, gennemsigtig og effektiv offentlig administration, hvor alle uanset køn eller race modtager den samme service. Det danske bidrag støtter institutionelle reformer og politikformulering for den offentlige sektor, der skal bidrage til at forbedre de offentlige institutioner og sikre en bedre og mere effektiv service for borgerne. Den store udskiftning blandt personale i den offentlige sektor og den deraf afledte mangel på kontinuitet i de offentlige institutioner betyder, at de reformprocesser, som Danmark støtter, ofte vanskeliggøres og forsinkes. Befolkningens tillid stiger Befolkningen har generelt meget lidt tillid til offentlige institutioner, herunder til politiet som tidligere varetog udstedelsen af id-kort. Sidste års etablering af en ny civil myndighed, SEGIP, der har overtaget ansvaret for udstedelse af id-kort, er i løbet af 2012 blevet konsolideret. Der er nu 42 SEGIP-kontorer i Bolivia. Tilliden til SEGIP er markant større end til politiet, og det Formålet med programmet er at gøre de offentlige institutioner mere effektive og gennemsigtige samt at bekæmpe korruptionen. Programmet har to komponenter; en central og en decentral. På centralt niveau støttes modernisering af den offentlige forvaltning med målet om at gøre den effektiv, inkluderende og gennemsigtig. På decentralt niveau støttes de kommunale og regionale myndigheder i planlægning og gennemførelse af investeringer i infrastruktur som veje og broer. Der arbejdes endvidere på styrkelse af den institutionelle kapacitet. 27. AUGUST Danmark støtter reformer i den offentlige sektor som et led i fattigdomsbekæmpelsen og for at styrke respekten for menneskerettigheder, herunder særligt kvinder og oprindelige folks rettigheder September Regeringens nye finanslovsforslag for 2013 offentliggøres, hvor den samlede ulandsbistand foreslås øget, og støtten til Bolivia fortsat på baggrund af en rettighedsbaseret tilgang, herunder en fortsættelse af Danida Business Partnership. Ambassaden deltager i indvielsen af dansk finansieret udstyr, fire biler og computere til den offentlige anklagemyndighed og domstolsstyrelsen. Det vil forbedre anklagemyndighedens arbejde og muligheder for tilsyn med anklagerne - for domstolsstyrelsens vedkommende dommere - samt forbedre sagsgangene gennem digitalisering. På billedet døber formanden for domstolsstyrelsen, Christina Mamani, en af bilerne. 12

13 vidner om, at de offentlige reformer, som Danmark støtter, er et skridt på vejen mod en mere velfungerende offentlig sektor, der kan nyde befolkningens tillid. Undersøgelser viser også, at korruptionen er faldet. Der arbejdes nu på at få aftaler om at overføre SEGIP-modellen til andre områder inden for retssektoren såsom den offentlige anklagemyndighed, migrationsmyndighederne, Bolivias finansielle efterretningsenhed og civilregisteret. Disse institutioner er kendetegnet ved træge og meget bureaukratiske processer samt problemer med korruption. Med den positive erfaring fra SEGIP er målet at kunne afbureaukratisere og effektivisere andre offentlige institutioner med samme positive resultat. Næsten national dækning af id-kort udstedelse Brødrene Lucas og Jael er en oktober morgen stået tidligt op for at få lavet deres nye id-kort. De skal indskrives til næste skoleår og skal derfor have deres id-kort klar. Kø-systemet i de nye SEGIP-kontorer er endnu ikke helt færdigudviklet, hvilket betyder, at der hver dag er lange køer, men når køen først er overstået tager det ikke mere end minutter at få lavet sit id-kort. Yudith Maura Romero, mor til Lucas og Jael, fortæller: Det er blevet så meget nemmere med SEGIP. Det kan godt være, at vi skal stå i kø, men når vi går herfra, har vi vores id-kort og behøver ikke at komme tilbage. Da politiet skulle udstede id-kort kunne det tage flere dage at få sit id-kort, fordi man skulle forbi forskellige kontorer, og alting tog lang tid. Det var før både dyrt og besværligt at få sit id-kort, men den civile myndighed SE- GIP har gjort det billigere og nemmere. Der er nu en standardpris for udstedelse af id-kort og korruptionen er minimeret. For at forbedre adgangen til id-kort for den del af Bolivias befolkning, der bor i fjerntliggende områder og langt fra et SEGIP-kontor, har SEGIP mobile enheder, der kører ud på landet, med satellit gem- Effektivisering af offentlige institutioner I år har den danske støtte endvidere hjulpet med reformer af den nationale migrationsservice. Bolivias 32 grænsekontroller er blevet moderniseret. Der er gennemført en digitalisering af arbejdet og etableret en bedre koordinering mellem de forskellige grænseovergange. Kontrollen af hvem, der forlader og kommer ind i landet, er derfor blevet bedre. Tidligere har det blandt andet været let for personer med udrejseforbud eksempelvis på grund af en igangværende retssag at forlade landet. Det er der nu dæmmet op for. Der bliver vedtaget mange nye love i Bolivia, men før de kan træde i kraft, skal Brødrene Lucas og Jael med deres nye id-kort. SEGIP arbejder på fra næste år at kunne udstede id-kort med chip, så det bliver sværere at forfalske. mer persondata og på stedet udsteder idkort til standardprisen på omkring 15 kr. Ramiro Delgado fra SEGIPs centrale kontor i La Paz fremhæver især SEGIPs nationale dækning med de mobile enheder som et af årets bedste resultater. Derudover fremhæver han SEGIPs system, hvor persondata elektronisk deles mellem kontorerne, således at der ikke er flere personer, der optræder med samme personnummer, og så personer kan få udstedt deres id-kort eller kørekort, som SE- GIP også står for, på et hvilket som helst SEGIP-kontor i Bolivia. de publiceres af Bolivias Statstidende, GACETA. Tidligere havde GACETA ikke kapacitet nok til at publicere love i samme tempo, som de blev vedtaget. Lovene er med dansk støtte blevet digitaliseret, og på GACETAS hjemmeside er det muligt at slå alle landets love og bestemmelser op. Antallet af besøgende på hjemmesiden er steget fra gennemsnitlig 400 om dagen i 2008 til gennemsnitlig 4200 om dagen i Hjemmesiden er i år blevet videreudviklet således, at andre institutioner nu også publicerer deres dekreter og regler på siden for at tilbyde en samlet service til borgerne. Reformprogrammet arbejder i et område, hvor staten, blandt andet grundet lav kapacitet, har problemer med at opfylde borgernes ret til helt basale serviceydelser. Ofte er offentlige reformer vanskelige at gennemføre på grund af politisk modstand fra de personer, der nyder godt af korruptionen, som findes i den offentlige sektor. En aktiv og fleksibel donorpart som Danmark, der har mod til at tage kalkulerede risici, kan være afgørende for reformers succes. Resultater af Danmarks støtte i 2012 Med åbningen af 42 SEGIP-kontorer til udstedelse af id-kort er der sket en afbureaukratisering og effektivisering i den offentlige administration, der har skabt større transparens og mindsket korruption. Med fortsat dansk støtte har GACETA nu kapacitet til at digitalisere love, idet de vedtages, således at alle landets love nu kan findes på GACETAs hjemmeside. I 2012 har den danske støtte hjulpet med at designe og implementere reformer af den nationale migrationsservice, hvilket bl.a. indebar, at Bolivias 32 grænsekontroller blev moderniseret og effektiviseret. 13. September 3. Oktober Indvielse af et nyt biometrisk sagsbehandlingssystem, som vil medvirke til at mindske korruption og forbedre sagsbehandlingen hos anklagemyndigheden i El Alto. Ofte vil folk med penge kunne betale sig til at springe over i køen eller ikke møde op. Biometrien forebygger dette og mindsker diskrimination. En række af ambassadens ansatte er zebraer for en dag. Zebraerne er et tiltag fra La Paz Kommune, der stræber efter at skabe en bedre urban kultur, der bygger på respekt for hinanden som medborgere med et fælles ansvar for byen. 13

14 Reform af retsvæsenet Bolivias retsvæsen er ligesom hovedparten af landets offentlige institutioner overbelastet samt præget af korruption og stor udskiftning af personalet. Danmarks støtte til retsvæsenet har til formål at forbedre bolivianernes adgang til retsvæsenet, styrke de juridiske institutioner og at styrke civilsamfundet. Resultater af Danmarks støtte i 2012 I 2012 har Danmark fortsat aktivt støttet konstruktionen af integrerede retscentre. Tre retscentre er blevet færdigbygget og klar til at blive taget i brug i begyndelsen af 2013, mens fire retscentre stadig er under konstruktion. Gennem støtten til IDIF, Institut for retsmedicinsk forskning i Sucre, vil der med ansættelsen af læger og psykologer blive anlagt et særligt fokus på ofre i seksuelle forbrydelser i de integrerede retscentre, sådan at forbrydelserne ikke går ustraffet hen. I og med at servicen i centrene er gratis favoriseres den fattige og udsatte befolkning ligesom diskrimination mindskes. Danmark har støttet SENADEP i oprettelsen af et nyt sagsbehandlersystem, der sikrer en større transparens i den offentlige forvaltning. Systemet giver mulighed for at forsvarsadvokaterne, offentligheden, herunder de anklagede selv og deres familier kan holde sig opdaterede med sagsbehandlingerne. De offentlige anklagere i La Paz og i El Alto har modtaget biometriske systemer, der digitaliserer og effektiviserer arbejdet og samtidig har den funktion, at det dæmmer op for mulighederne for korruption. Den bolivianske befolkning har meget lav tillid til retsvæsenet. Omkring 90 procent af de fængslede har ingen dom, og mange sager når aldrig til domsfældelse. Samtidig belastes systemet med flere hundrede tusinde sager hvert år og retsprocedurerne er tunge og umoderne. Retsvæsenet er fortsat en af landets mest skrøbelige institutioner. I Bolivia findes der ca. 0,6 offentlig forsvarer pr indbyggere. Dermed er Bolivia det land i Sydamerika med færrest forsvarere pr. indbygger. Det vidner om behovet for en fortsat støtte til den bolivianske retssektor. Udviklingen i den bolivianske retssektor går dog langsomt i den rigtige retning. I løbet af 2012 er der vedtaget tre nye love, der har direkte indflydelse på retssektoren og befolkningens adgang hertil, bl.a. en ny lov for anklagemyndigheden, som har fået styrket sin uafhængighed med udnævnelse af en chefanklager for en periode på seks år. Programmet har tre komponenter: forbedret adgang til retsvæsenet gennem bygning af integrerede retscentre i områder hvor der ikke er adgang til retsinstanser, institutionel styrkelse af kapaciteten i de centrale myndigheder samt styrkelse af civilsamfundet. Samspillet mellem programmets komponenter er baseret på, at hver komponent skal påvirke og styrke de andre komponenter. Med programmet forsøger Danmark at skabe boliviansk ejerskab, således at det fremadrettet kan overtages af staten og køres uafhængig af dansk støtte. Det er en Danmark støtter oprettelsen af integrerede retscentre som dette i Ivirgazama. Retscentrene er placeret i fjerntliggende områder for at lette befolkningens adgang til retssystemet. Tre centre forventes at blive taget i brug i begyndelsen af 2013, mens de resterende fire retscentre forventes at blive taget i brug senere i løbet af Oktober 20. OKTOBEr Den nye bolivianske madbevægelse skydes for alvor i gang med TAMBOs kombinerede madmesse og symposium, der talte besøgende. Et samarbejde mellem Melting Pot Bolivia, etableret af Claus Meyer, samt IBIS, bolivianske partnere og ambassaden. På billedet ses en af de mange madboder fra madmessen. Nyt kakaoforarbejdningscenter Flor de Cacao åbnes i Palos Blancos i den nordlige, tropiske del af La Paz regionen med støtte fra ambassadens Danida Business Partnership program. Et samarbejde med Tom s, der skal øge forarbejdningsgraden lokalt, sikre kvalitet og øge eksporten til Danmark. 14

15 udfordring i samarbejdet, at retssektoren har så lav kapacitet grundet manglende ressourcer og den store personaleudskiftning, at det medfører betydelige forsinkelser og vanskeliggør den planlagte overtagelse af ansvaret. I oktober måned blev det besluttet at forlænge programmet frem til april Bedre adgang til et stærkere retsvæsen I 2012 har Danmark fortsat aktivt støttet konstruktionen af syv integrerede retscentre. I de integrerede retscentre vil forsvarere, anklagere, domstol, retsmedicinere, politi og detention være samlet på et sted for at kunne tilbyde al den juridiske service, der er brug for. Retscentrene er placeret i nogle af Bolivias mest fjerntliggende og fattige områder for at øge de mest udsatte gruppers adgang til retssystemet. De integrerede retscentre vil bl.a. styrke mulighederne for bevisførelse og domfældelse i sager om vold mod kvinder, som er et alvorligt problem. Tre retscentre er blevet færdigbygget i år og forventes at blive taget i brug i begyndelsen af Udfordringen bliver at sikre, at de forskellige myndigheder stiller det aftalte personale til rådighed til at dække opgaverne i de forskellige instanser på retscentrene, så de kan levere bedre service. Danmark finansierer også indkøb af blandt andet computere, kontorinventar og biler for at effektivisere arbejdet. De færreste har adgang til computere endsige nettet, og hos f.eks. anklagemyndigheden er der ikke en telefoncentral til omstilling af samtaler. Hos de offentlige anklagemyndigheder i La Paz og El Alto blev der i 2012 indviet biometriske systemer som led i et nyt sagsbehandlingssystem støttet af Danmark. Det nye elektroniske system er et led i institutionaliseringen af retsvæsenet i Bolivia samt et redskab til at dæmme op for den omfattende korruption, som præger sektoren. Civilsamfundet Danmark yder både støtte til staten og til civilsamfundet. Civilsamfundets vigtig- ste rolle i retssektoren er at holde opsyn samt at udøve fortalervirksomhed inden for retsområdet. Civilsamfundet har generelt en stor tradition for at organisere sig i Bolivia, men der er brug for støtte til at styrke civilsamfundets indflydelse. Reform af retsvæsenet Danmarks støtte til reform af retsvæsenet med 80 millioner kroner startede i 2009 og løb oprindeligt til 2012, men er blevet forlænget til april Programmet består af tre komponenter: øget adgang til retsvæsenet for især kvinder og oprindelige folk, styrke kapaciteten i retssystemet, herunder justitsministeriet, domstolene, statsanklagerne og forsvarerne samt støtte til civilsamfundets. Her er der tale om bedre adgang til retsvæsenet En del af det at have adgang til retsvæsenet er at have adgang til en forsvarer, og det er ikke altid lige nemt. Dels koster det penge, dels er der ikke altid en forsvarer i nærheden, hvis man bor ude på landet. SENADEP, den statslige institution for offentlige forsvarere, tilbyder gratis juridisk hjælp og forsøger at nå ud i alle Bolivias afkroge for at forbedre adgangen til retsvæsenet - især for den fattigste del af befolkningen, som bor på landet. SENADEP vil blandt andet være til stede i de nye integrerede retscentre. Med støtten fra Danmark kan SENADEP nu yde national dækning, hvor vores services tidligere kun var forbeholdt distriktshovedstæderne. Det er måske det mest konkrete eksempel på, hvordan den danske støtte har forbedret adgangen til retsvæsenet, fortæller Jorge Leyton, direktør i SENADEP. Vi har ved hjælp af dansk støtte udviklet et system for sagsbehandling. Det er blevet et vigtigt arbejdsværktøj for de offentlige forsvarere og en måde, hvorpå vi kan holde øje med det arbejde, vi laver. Vi håber på, at det kan blive udviklet til et informationsmedie, så også de indsatte i fængsler og deres familier kan holde øje med processen i deres sagsgang, fortæller Leyton videre med entusiasme i stemmen. Hvad angår fremtiden, er han dog bekymret. Hvis ikke Justitsministeriet fra starten af 2013 begynder at udbetale lønninger til de offentlige forsvarere, hvis løn i 2012 har været betalt af den danske støtte, vil det ikke være muligt at bevare tilstedeværelsen af forsvarerne ude på landet. Leyton bekymring vidner om behovet for fortsat støtte til en sektor med så lav kapacitet. Danmark støtter SENADEP på forskellige måder. Jorge Leyton fremhæver, hvordan teknisk støtte i form af kopimaskiner har haft stor betydning: At SENADEP har fået sine egne kopimaskiner betyder, at de ikke skal kræve, at deres klienter medbringer kopier af relevante dokumenter, og dermed kan SENADEP tilbyde en helt og aldeles gratis service OKTOBEr UIF, Bolivias finansielle efterretningsenhed i Bolivias myndighed for tilsyn med den finansielle sektor afholder det første internationale kursus specialiseret i bekæmpelsen af forbrydelser som hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, finansieret af Danmark November Repræsentanter fra tre bolivianske firmaer deltog i Food-Tech i Herning. Deltagelsen var et match-making arrangement organiseret af Danida Business Partnerships, som havde en stand på messen. På billedet ses repræsentanter fra firmaer i Danidas prioritetslande samt medarbejdere fra Udenrigsministeriet. 15

16 B2B / DANIDA Business Partnerships Formålet med det hidtidige B2B program, der nu er afløst af Danida Business Partnerships (DBP) programmet, er at bidrage til en bæredygtig udvikling og til fattigdomsreduktion gennem støtte til etablering af langsigtede partnerskaber mellem private danske virksomheder og bolivianske virksomheder. Fra B2B til DBP I 2011 blev Danidas B2B og IDP programmer lagt sammen og omlagt til det nye DBP program. Denne omstrukturering havde på daværende tidspunkt ingen betydning for B2B programmet i Bolivia pga. den planlagte udfasning af bistandssamarbejdet. Men med den nye regerings beslutning om at fortsætte bistanden bestemtes det, at DPB programmet skulle erstatte B2B programmet i Bolivia. Med udgangen af 2012 er der etableret 1 DBP projekt, og der er godkendt 4 forberedelsesbesøg. De 18 igangværende B2B projekter fortsætter under B2B programmet og afsluttes i løbet af B2B/DBP programmet DBP programmet har erstattet det tidligere B2B program, der siden 2002 har støttet etableringen af bæredygtige forretningsforbindelser mellem danske og bolivianske virksomheder. Formålet med programmet er at bidrage til en bæredygtig udvikling og til fattigdomsreduktion ved at stimulere privatsektoren. Desuden har programmet fokus på CSR. Projekterne befinder sig inden for en række forskellige industriområder. De største er manufaktursektoren, informationsteknologi og agroindustrien. Geografisk er projekterne placeret i Bolivias fire største byer: Cochabamba, El Alto, La Paz og Santa Cruz. Økonomisk vækst, dårligt investeringsklima På trods af Bolivias rigdom på naturressourcer, økonomisk vækst og stabilitet er investeringerne i privatsektoren fortsat lave i Bolivia. Dette skyldes usikkerhed om investeringsklimaet, der blandt andet er forårsaget af den dårlige retsikkerhed, nationaliseringer af udenlandske virksomheder samt regeringens interventionistiske politik i prisdannelsen på visse varer. Hertil kommer en til tider skarp kritik fra præsidenten af kapitalismen. Med disse grundlæggende betingelser er forholdet mellem vurderet risiko og indtjening ikke gode nok til, at hverken den nationale eller internationale private sektor har mod på at investere i større stil. Det positive er dog, at de private investeringer er svagt stigende, hvilket ikke mindst skyldes den fortsat høje vækst på 5 procent i 2012 og en stabil makroøkonomisk udvikling som følge af solid finans- og pengepolitik, der giver gode profitter i mange brancher. Øgede investeringer er nødvendige for at sikre højere vækst, fortsat fattigdomsreduktion, jobs og øgede offentlige indtægter til at fortsætte den aktive fordelingspolitik. B2B/DBP programmet forsøger at spille en motiverende rolle i forhold til den usikkerhed, der er forbundet med investering i privatsektoren i Bolivia. Programmet yder tilskud til både det forberedende arbejde samt til implementeringen af forretningssamarbejdet herunder en særlig hjælp til at komme igennem den bureaukratiske jungle af forretningsgange, som kan være meget tidsrøvende, hvis ikke man kender procedurerne på forhånd. Programmet skaber dermed nye muligheder og reducerer risici for danske investorer de første fire år af forretningssamarbejdet, som typisk er de vanskeligste. Langsigtede forretningsforbindelser B2B/DBP programmet bidrager til at skabe langsigtede og bæredygtige forretningsforbindelser, som fører til positive resultater i form af nye arbejdspladser, øgede indkomster og investeringer og stærkere socialt ansvar. Håbet er, at de etablerede samarbejder munder ud i joint ventures, hvor begge parter forpligter sig til at fortsætte samarbejdet. Udfordringerne ligger i at sikre, at kemien er til stede, og at parterne har forenelige ønsker for fremtiden. I 2012 er 10 pilotprojekter fortsat ind i den afsluttende fase med støtte fra B2B programmet, og 4 af disse har allerede forpligtet sig i et joint venture. Juan Carlos Cárdenas, direktør for Topas Bolivia SRL, udtaler, at det dansk-bolivianske B2B samarbejde har betydet, at en lille virksomhed har kunnet udvikle sig til en mellemstor med adgang til det internationale marked. Desuden har det medført store forbedringer på arbejdspladsen med mulighed for større fokus på miljø, økologi og personaleudvikling. 29. November 10. December Åbning af et palæontologisk center i nationalparken Toro Toro. Centret er finansieret af Toro Toro kommune og SERNAP, som støttes teknisk og finansielt af Danmark. Toro Toro er en turistattraktion med enestående natur med dybe huler og kløfter, dinosaurfodspor og fossiler af bl.a. havskildpadder, der er 80 mio. år gamle. Underskrivelse af aftaler med partnere i det regionale menneskerettighedsprogram i Centralamerika. På billedet ses Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols generalsekretær, Pablo Saavedra, og den danske ambassadør. 16

17 Desuden afsluttedes 3 projekter i 2012, heriblandt samarbejdet mellem det danske firma TOPAS A/S og det bolivianske firma Akhamani Trek S.R.L. De etablerede allerede i 2011 et joint venture, Topas Bolivia SRL, der fungerer som et kombineret hotel/restaurant/butik/ galleri og rejsebureau. Samarbejdet har for den bolivianske part betydet, at de nu er med i udbuddet af rejser til europæiske turister. Desuden har kompetenceudvikling af personalet samt en indsats for miljøbevidsthed medført, at TOPAS Bolivia SRL nu regnes blandt de førende inden for den bolivianske gastronomi- og hotelbranche. Frihed til at arbejde, som vi gør bedst Med over 90 % kvindelige ansatte har Sumar et stort fokus på kvinder og kvinders rettigheder. Vi er glade for at kunne støtte kvinderne, da det ofte er dem, der har ansvar for familie og hjem og bedst administrerer pengene i familiens interesse, fortæller Marcela Baldiviezo. Socialt ansvar og fokus på rettigheder Under B2B programmet udvikledes standarder for virksomheders sociale ansvar, som skulle opfyldes af alle virksomheder i programmets afsluttende fase. Disse standarder blev formuleret i slutningen af 2009, og i slutningen af 2010 besluttede man at udfase det dansk-bolivianske udviklingssamarbejde. På baggrund af erfaringerne fra B2B og IPD programmerne sigter DBP programmet efter et øget fokus på CSR, resultater og bæredygtigheden af partnerskaberne. I den forbindelse stræber man efter, at de deltagende parter opfylder en række høje krav hvad angår kompetencer og ressourcer. Der gives prioritet til udvikling af innovative partnerskaber, der bidrager til overførsel af grøn teknologi og kapacitetsopbygning. Desuden vurderes partnerskaberne bl.a. ud fra to primære udviklingskriterier: øget beskæftigelse og positiv effekt på lokalsamfundet, herunder forbedringer af arbejdsforholdene og hensyn til bæredygtig udnyttelse af naturressourcer. Under DBP programmet forpligter virksomhederne sig til at drive forretning i overensstemmelse med de nationale arbejdsmiljølove og ILO-erklæringens grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, herunder: Respekt for foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvangsarbejde, afskaffelse af børnearbejde samt afskaffelse af diskrimination på arbejdspladsen. Desuden skal partnerne respektere og støtte FNs principper for menneskerettigheder, arbejdsrettigheder, miljø og antikorruption. Manglen på nationale og internationale investeringer i den industrielle udvikling er et af de største problemer i den private sektor i Bolivia. Det har blandt andet som konsekvens, at Bolivia ikke formår at udnytte rigdommen på naturressourcer optimalt og bæredygtigt. Derfor er Bolivia afhængig af teknologi og knowhow udefra for at kunne udvikle den private sektor. Med et fælles ønske om at lave kvalitetschokolade indledte den bolivianske virksomhed Sumar og den danske chokoladeproducent Bojesen et treårigt B2B-samarbejde. Det er et fantastisk program et redskab, der hjælper os til på sigt at kunne stå på egne ben, fortæller administrerende direktør i Sumar, Marcela Baldiviezo, og tilføjer, at programmet giver frihed og hjælp til at arbejde på den måde, du gør det bedst. I første del af samarbejdet fik Sumar økonomisk støtte til at købe maskiner, som gjorde det muligt at forbedre forarbejdningen af kakaobønnerne, så de kunne sælges til Bojesen i en højere kvalitet end før. Samarbejdet er nu nået til sin sidste fase, hvor der i højere grad fokuseres på CSR. Sumar har via B2B-programmet fået en stærk CSR-profil. Gennem erfaringsudveksling med Bojesen har Sumar lært vigtigheden af kompetenceudvikling af personalet, som de nu er i gang med. Det indebærer ordentlige arbejdstider med 8-timers vagter og uddannelse af alle medarbejdere. Eksempelvis deltager de mandlige kakaobønne-plukkere i kurser om, hvordan man høster kakaobønnerne på en bæredygtig vis, således at planterne fortsat kan klassificeres som vilde. Og de kvindelige kakaobønder, der hovedsageligt står for behandlingen af bønnerne, undervises i behandlingsprocesser, der forbedrer kvaliteten af de bearbejdede bønner. Desuden undervises medarbejderne på chokoladefabrikken i Santa Cruz i selve produktionen fra bønne til chokolade. Sumar og Bojesen er på nuværende tidspunkt i forhandlinger om en fremtidig fælles investering, der bygger på en fortsat gensidig udveksling af kompetencer. Resultater af Danmarks støtte i 2012 I 2012 støttede B2B programmet 18 projekter med i alt 11.3 millioner kroner. Frem mod 2012 er der skabt 360 nye arbejdspladser i Bolivia via B2B programmet. I år er 3 projekter afsluttet med succes, og 10 projekter er blevet godkendt til at gå videre fra pilotfasen til den afsluttende projektfase. 7 joint ventures er blevet etableret i Det er forventningen, at virksomhederne i 17 ud af de i alt 23 B2B projekter fortsætter deres samarbejde, efter støtten fra programmet ophører. Der er i 2012 godkendt 1 DBP projekt, som vil blive iværksat i Desuden er der godkendt 4 forberedelsesbesøg, der også realiseres i December Det årlige møde med de danske organisationer og deres bolivianske samarbejdspartnere afholdes. Årets særlige fokus er, at organisationerne danner et netværk, der kan koordinere deres indsatser og indflydelse på uddannelsesområdet, når ambassadens uddannelsesprogram slutter med udgangen af Desuden præsenteres den nye udviklingsstrategi. 17

18 Kultur I Bolivia er der med mere end 30 forskellige kulturer en stor kulturel diversitet, der skal tages hensyn til i socio-politiske sammenhænge. Desværre oplever Bolivia mange konflikter mellem oprindelige og ikkeoprindelige folk. Kulturprogrammet støtter en række projekter, der forsøger gennem kulturen at arbejde for et åbent og demokratisk boliviansk samfund. Ambassaden administrerer et kulturprogram i Bolivia i samarbejde med CKU, Center for Kultur og Udvikling. Programmet er på i alt kroner fordelt over en treårig programperiode fra 2009 til Langt størstedelen er blevet administreret af den selvstændige bolivianske kulturorganisation FUNDECYD, fonden for udvikling af kulturer og dialog. Kulturens bidrag til demokratisering og udvikling FN s Internationale Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder foreskriver, at disse rettigheder skal have lige vilkår med civile og politiske rettigheder i jagten på frihed og anerkender alle menneskers ret til at deltage i det kulturelle liv. Kultur kan bidrage til demokratisering og udvikling bl.a. ved inddragelse af bredere befolkningsgrupper i kulturelle aktiviteter, der kan fungere som katalysatorer for engagement og social integration og som en platform for dialog. Kunsten fungerer som samfundets spejl, der kan skabe debat og refleksion om identitet og sociale forhold. Friheden til at udtrykke sig kunstnerisk er en grundlæggende menneskeret og en del af fundamentet for et demokratisk samfund. I kraft af sin dialogskabende egenskab kan kunst og kultur være med til at give dårligt stillede og marginaliserede grupper såsom kvinder, unge og etniske minoriteter en stemme og et udgangspunkt, der kan medvirke til social forandring og udvikling af demokrati. samt gensidig anerkendelse af grupperne af oprindelige og ikke-oprindelige folk i Bolivia ved hjælp af en styrkelse af de interkulturelle relationer igennem aktiv deltagelse i kulturproduktioner. Kultur som socialt redskab Kunst og kultur kan bruges som en platform for diskussioner og dermed forandringer i vanskelige sociale og etniske situationer. I 2012 er seks kulturprojekter blevet støttet med i alt ca kroner. I udvælgelsen blev der lagt vægt på kulturprojekter med intention om en bredere social effekt. Et af projekterne var Noche Intercultural Bolivia con diversidad, hvor workshops i musik og dans blev tilbudt 100 udsatte børn og unge fra voldsramte og på anden vis belastede familier i Achachicalakvarteret af La Paz. Gennem oplæring i traditionel dans og musik fra forskellige bolivianske kulturer fokuserede projektet på styrkelse af interkulturelle relationer og Kulturprogrammet Danmark har støttet kulturlivet i Bolivia siden 2005 med det formål at styrke marginaliserede grupper og sociale processer gennem kulturlivet. Kulturprogrammet har støttet boliviansk kultur med kroner over en treårig periode. I 2012 blev der givet støtte til i alt seks kulturprojekter i henholdsvis La Paz og Santa Cruz. forståelse sideløbende med et intensivt socialt arbejde mellem psykologer og socialrådgivere og børnene og familierne. Udfordringer En af de største udfordringer for kultursektoren er manglen på stabil finansiering til kapacitetsopbygning. Mange organisationer igangsætter derfor små kulturevents med kort finansiering. De tilfører ikke den nødvendige kontinuitet og har derfor begrænset effekt på lang sigt. Som det ser ud nu, udfases ambassadens engagement i kulturprogrammet. I stedet overtager CKU selv ansvaret på grundlag af en ny strategi, som vil angribe kunst og kultur ud fra et rettigheds- og vækstperspektiv. Et af de største problemer i den kulturelle sektor i Bolivia er mangel på kapacitet og professionelle kompetencer inden for kulturmanagement. Danmark støtter derfor kultursektoren med kapacitetsopbygning i civilsamfundets organisationer og blandt kulturelle aktører med det overordnede formål at styrke et åbent og demokratisk samfund. Desuden støttes udviklingen af en kollektiv identitet, fælles forståelse Noche Intercultural Bolivia con diversidad; et kulturprojekt, hvor kunstproduktion tjener som katalysator for kommunikation og dialog om tabuer og andre følsomme emner. 18

19 DET DANSK-BOLIVIANSKE UDVIKLINGSSAMARBEJDE Interview med planlægningsminister Viviana Caro. Vigtigheden af et udviklingssamarbejde med fokus på rettigheder Danmarks nye regering besluttede, at Danmark fortsat skulle have et udviklingssamarbejde med Latinamerika, herunder også Bolivia. Den danske regerings begrundelse for et fortsat udviklingssamarbejde med Bolivia er baseret på potentialet for stadigt gode resultater, den gensidige tillid i partnerskabet samt det særlige udviklingsbehov og potentiale for at fremme respekten for menneskerettigheder. Bolivias planlægningsminister Viviana Caro er enig og udtaler om vigtigheden af beslutningen: For os er ændringen i regeringens beslutning om at fortsætte udviklingssamarbejdet med Bolivia af stor betydning især på grund af samarbejdets natur og prioriteter: Den danske kooperation har lagt stor vægt på særligt mærkbare områder såsom udvikling af demokratiet og respekten for menneskerettighederne. Hun mener, at der med den politiske vilje i Bolivia til at fremme lige rettigheder og muligheder for alle er godt afsæt for et fortsat udviklingssamarbejde netop på baggrund af en rettighedsbaseret tilgang. Med den nye bolivianske grundlov fra 2009, understreger planlægningsministeren det stærke politiske fokus på menneskerettigheder. Den angiver menneskerettigheder såsom lige adgang til offentlige serviceydelser og lige adgang til retssystemet samt fuld udøvelse af disse rettigheder. Men for realiseringen heraf er der stadig et stort arbejde, der venter i Bolivia, understreger hun. Det er ikke blot vigtigt nøje at fokusere på reformer af de offentlige serviceydelser og retsvæsenet det er også særligt vigtigt, at vi [bolivianerne] får en ordentlig forståelse af karakteren af og principperne for retfærdighed og for de rettigheder, der er og bør være. Caro peger da også på arbejdet med reform af retsvæsenet som den største udfordring i forhold til Bolivias udvikling. Det er det mest analyserede og drøftede område i vores forfatning; hvordan det er organiseret, hvordan det blev dannet, og hvordan det vil udvikle sig. Vi mener, det er den største institutionelle udfordring for landet, og vi tror, det er nøglen til, hvad der vil føre til lovliggørelsen af andre processer og magter. Derfor er dette en central grobund for udviklingsarbejdet. Resultater har været et anspændt og komplekst år, udtaler Caro og fremhæver, at den danske støtte i 2012 har været særlig vigtig i forhold til landbrugsudviklingen og civilsamfundet. Blandt andet udtaler hun om støtten til landbrug: Et meget vigtigt område for os har været landbrugsudviklingen, hvor et af årets vigtigste resultater var kontinuiteten i støtten til forskningsinstituttet INIAF. Såvel landbrugsforskning som overførsel af teknologi er centrale elementer for udviklingen i Bolivia. Desuden har støtten fra det danske samarbejde givet INIAF mulighed for at gå videre i en anden fase, der relaterer sig til ressourcer og finansiering. Denne forskning vil lidt efter lidt muliggøre en øget forhandlingsstyrke for mini- steriet for landbrugsudvikling i forhold til de offentlige midler, der går til landbrugsudvikling. Forhåbninger for det fremtidige samarbejde Ambassaden er på nuværende tidspunkt i gang med at udvikle det nye landeprogram for udviklingssamarbejdet med Bolivia Programmet udvikles i tæt samarbejde med den bolivianske regering. Og det er da også Caros første ønske for det fortsatte samarbejdet at få afsluttet strategien så hurtigt som muligt, fordi det indebærer kontinuitet for projekterne. I forhold til det nye landeprogram udtaler hun: Der er områder, hvor vi vil fortsætte med at arbejde. Jeg tror dog, vi har brug for nye mekanismer at arbejde med. Blandt andet tror jeg, at klimaområdet er et af de områder, hvor vi i fællesskab bør udvikle nye mekanismer. Desuden fremhæver hun teknologioverførsel som et kerneområde i regeringens udviklingsplan. Vi har mange tilfælde, hvor den private sektor er nødt til at modernisere sig. De har brug for at tilegne sig nye standarder, og jeg tænker, at vi har meget at lære fra Danmark samt andre europæiske og skandinaviske lande inden for områder som teknologi, telekommunikation, minedrift og forvaltning af affaldsprodukter. Bolivias Planlægningsminister Viviana Caro. 19

20 Årsberetningen 2012 for Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia fokuserer på de udfordringer, der har været og de resultater, Danmark har opnået i samarbejde med den bolivianske stat, privatsektoren og civilsamfundet. Desuden præsenterer den på baggrund af den nye danske udviklingsstrategi et særligt fokus på, hvordan der arbejdes rettighedsorienteret inden for de forskellige sektorer, og hvorfor en sådan tilgang er særlig nødvendig i Bolivia. Bolivia havde en solid økonomisk vækst på 5 pct. i Naturgas, byggeri samt landbrug og til dels industri voksede støt. Skatteindtægterne steg og muliggjorde, at Bolivia trods øgede offentlige udgifter for 7. år i træk havde overskud i de offentlige kasser. Til trods for økonomisk vækst er Bolivia stadig et land med stor ulighed. Fattigdommen i Bolivia forværres af miljøproblemer, der er ikke ligeværdig adgang til retssystemet, og der ses en stor grad af korruption i den offentlige administration. For at sikre en demokratisk og inkluderende udvikling i Bolivia med fokus på reduktion af fattigdom og ulige rettigheder, er det afgørende at fokusere indsatsen inden for såvel bæredygtig forvaltning af naturressourcerne som lige politiske og civile rettigheder for alle og bæredygtig økonomisk vækst. Presset på naturressourcerne i Bolivia er stort. Små, effektive landbrug kan hjælpe med at reducere presset og mindske afskovningen. Bl.a. derfor er det afgørende, at der fokuseres på landbrugsudvikling i form af bedre produktionsmetoder, bedre forarbejdning og landmænds mulighed for kreditter og rådgivning. Garantifonden kom i 2012 mere end 200 producenter til gode. De fik forbedret deres produktion og dermed også deres indtjening. Landbrugsudvikling og afbødning af klimakonsekvenser er et særligt vigtigt led i bekæmpelsen af fattigdom og ulighed, da halvdelen af Bolivias landbrugsbefolkning lever i fattigdom, og samtidig er nogle af dem, der rammes hårdest af klimaændringerne. At bidrage til udviklingen af en effektiv og ansvarlig offentlig sektor med bedre levering af serviceydelser er essentielt for at fremme respekten for menneskerettighederne. Med dansk støtte har udviklingen af den offentlige sektor i 2012 taget et stort skridt fremad med åbningen af 42 SEGIP-kontorer, en ny civil myndighed til udstedelse af id-kort, hvormed den administrative proces er effektiviseret, korruption er mindsket grundet større transparens og tilgængeligheden til de offentlige ydelser for alle er øget. Inden for de civile og politiske rettigheder er et andet vigtigt rettighedsområde udviklingen af Bolivias fortsat svage retsvæsen så alle, herunder kvinder, oprindelige folk og andre udsatte grupper, kan få lige adgang til en retfærdig rettergang uanset politisk og økonomisk magt. Færdigbygningen i 2012 af 7 retscentre i egne, hvor der ellers ikke har været adgang til retsvæsenet, vil bidrage hertil, når centrene, som forventet, bliver bemandet i Udfordringerne for Bolivias økonomi er at øge investeringerne i privatsektoren, fremme produktiviteten i landbruget, sikre fortsat efterforskning og udvinding af gas, olie og mineraler og iværksætte industrialisering af disse. I 2012 er der med B2B/ DBP programmet støttet 18 kommercielle samarbejder og etableret 7 joint ventures, der vil stimulere den private sektor og føre til positive resultater i form af nye arbejdspladser, øgede indkomster og investeringer og stærkere socialt ansvar. Den nye rettighedsbaserede udviklingsstrategi er yderst relevant i Bolivia, hvor der er et behov for og en vilje til at fremme lige rettigheder og muligheder for alle. Årsberetning for Danmarks udviklingssamarbejde med Bolivia 2012 Den elektroniske udgave af årsberetningen kan downloades på ambassadens hjemmeside: Den danske ambassade La Paz Av. Arce 2799, Edif. Fortaleza, piso 9 Telefon: +591 (2) Casilla lpbamb@um.dk Internet: - facebook.com/embajada.dedinamarca La Paz, Bolivia Teksten kan citeres frit - ISBN: Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 20