Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier"

Transkript

1 Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier november 2001

2 Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Vedtaget Udgivet af Telefon Trykning Oplag Kort ISBN Roskilde Amt Teknik Forvaltning Køgevej Roskilde 26. juni 2001 af Hovedstadens Udviklingsråd Hovedstadens Udviklingsråd Gl. Køge Landevej Valby hur@hur.dk Vester Kopi 5000 Gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse G13-00 Copyright

3 Retningslinier Regionplan 2001 for Roskilde Amt Retningslinier Regionplan2001 1

4 Læsevejledning Regionplan 2001 for Roskilde Amt består af to dele: Retningslinier og Redegørelse. Herudover findes bilagskort i 1: for hele Hovedstadsregionen. Denne del, Retningslinier, består af fem kapitler der indeholder en række beslægtede emner. Hvert kapitel indledes med mål og strategi for de pågældende emner. For hvert emne er fastlagt en række retningslinier. Retningslinierne er den juridisk bindende del af planen. Det er de enkelte retningslinier som er grundlaget for den videre planlægning og administration. Til retningslinierne er knyttet bemærkninger som forklarer hvordan retningslinierne skal forstås. I afsnittene Hidtidig planlægning gøres der rede for om der er tale om nye retningslinier eller ændringer i forhold til Regionplan Regionplanforslagets redegørelsesdel beskriver baggrunden for de fastsatte retningslinier. 2 Regionplan2001

5 Retningslinier Forord Det glæder mig hermed på Udviklingsrådets vegne at kunne præsentere den endelige udgave af Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen. Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) overtog den 1. juli 2000 regionplanlægningen fra de fem amtslige enheder: Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt, med henblik på at udarbejde en samlet regionplan for hele Hovedstadsregionen. HUR fik overdraget fem politisk vedtagne forslag til Regionplan 2001 til videre behandling. Det blev vurderet, at det ikke inden for en rimelig tid var muligt at sammenfatte planforslagene til ét samlet forslag for Hovedstadsregionen, og det blev derfor besluttet at offentliggøre de fem forslag uden ændringer, sådan som de var vedtaget i enhederne. HUR gennemførte en høring af de fem regionplanforslag i begyndelsen af I offentlighedsperioden holdt HUR en lang række møder med borgere og kommunalpolitikere. Desuden modtog HUR omkring 500 breve med indsigelser og bemærkninger, som gav anledning til en række justeringer af planen. En omfattende indsigelse fra miljøog energiministeren gav desuden anledning til et længere forhandlingsforløb, som betød, at en række fremsatte indsigelser blev trukket tilbage og derfor ikke fremgår af den endelige plan. Der foreligger nu en vedtaget Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen bestående af 5 delplaner, som på de fleste områder er harmoniseret. De fem enheders regionplanforslag byggede på et aftalt fælles planlægningsgrundlag, som indeholder en fælles hovedstruktur og fælles lokaliseringsprincipper. Der har desuden været gjort en særlig indsats for at harmonisere retningslinierne for en række temaer, som nødvendigvis må vurderes på tværs af amtsgrænserne - ikke alene inden for Hovedstadsregionen, men i visse tilfælde også i forhold til det øvrige Sjælland. Det gælder f.eks detailhandelsplanlægningen, grundvandsbeskyttelsen, råstofforsyningen samt affalds- og jorddeponeringen. Temaerne vedrørende natur- og miljøforholdene har ikke kunnet koordineres i samme grad, og en tilpasning på disse områder må afvente den næste regionplanrevision. Med Regionplan 2001 har HUR sikret et godt udbud af velbeliggende boliger og erhvervsarealer i hele Hovedstadsregionen. Derved får også de mindre bysamfund rundt omkring i regionen mulighed for lokal udviklng. Regionplanen styrker endvidere Hovedstadsregionen i samarbejdet såvel i forhold til hele Øresundsregionen, som i forhold til det øvrige Sjælland og Danmark. Det samlende princip for byudviklingen i Hovedstadsregionen er en udvikling af den såkaldte Fingerplan, som er bygget op om S-bane- og regionalbanenettet. Regionplan 2001 bygger videre på det princip ved at sikre muligheder for byudvikling i tilknytning til nye stationer i St. Rørbæk ved Frederikssund og mellem Hillerød og Allerød samt omkring Trekroner station ved Roskilde Universitet. Disse arealudlæg er vigtige for at kunne tilgodese den stigende efterspørgsel i regionen på arealer til medico-, IT- og kontor- /servicevirksomheder. Med Regionplan 2001 er der endvidere skabt et planlægningsmæssigt grundlag for de aktuelle store trafikinvesteringer i regionen, herunder udvidelserne af Motorringvejen og Køge Bugt Motorvejen etablering af ringbane på S-togsnettet, Metro en samt baneudlægget mellem København og Ringsted. Det er således min klare opfattelse, at Regionplan 2001 udgør et godt grundlag for regionens videre udvikling og for det videre arbejde med Regionplanrevision Med venlig hilsen Kristian Ebbensgaard Foto. Michael Daugaard Regionplan2001 3

6 Indholdsfortegnelse Forord...3 Gældende regionplanlægning...7 Det fælles grundlag for regionplanlægningen i hovedstadsområdet...10 Del 1 Byudvikling og lokalisering Byudvikling og lokalisering:...15 Byudvikling generelt...16 Boligbyggeri...18 Erhvervsbyggeri...24 Detailhandel...28 Større offentlige institutioner og anlæg...32 Del 2 Trafik Trafik:...37 Kollektiv trafik...38 Vejtrafik...40 Trafikstier...44 Trafikhavne...46 Del 3 Det åbne land Natur:...51 Plante- og dyreliv...52 Lavbundsarealer...56 Geologi...58 Kulturhistorie...60 Værdifulde landskaber...64 Naturforvaltning...68 Kystområder:...73 Kystområder...74 Vandområder:...79 Vandområder...80 Badevand, klapning, dambrug og havbrug...86 Spildevand Regionplan2001

7 Retningslinier Jordbrug og råstoffer:...97 Landbrug...98 Skovbrug Råstoffer Vandindvinding: Ressourcens anvendelse Grundvandsbeskyttelse Tekniske anlæg: Transportkorridorer Regionale ledningsanlæg og radiokæder Vindmøller Del 4 Turisme og friluftsliv Turisme og friluftsliv: Interesseområder Rekreative stier Overnatningsanlæg Besøgscentre, natur- og miljøskoler Større friluftsanlæg Støjende friluftsanlæg og aktiviteter Del 5 Miljøbeskyttelse i øvrigt Miljøbeskyttelse i øvrigt: Affald Affald og jord Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Forebyggelse af støjgener Skemaer og tabeller Regionplan2001 5

8 6 Regionplan2001

9 Retningslinier Gældende regionplanlægning Forslag til Regionplan Roskilde Amt Regionplan Roskilde Amt Forslag til Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1993, Erhvervsområde ved Sun Chemical/KVK. Roskilde Amt Regionplantillæg nr. 1 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, Slammineraliseringsanlæg i Greve Kommune. Roskilde Amt Regionplantillæg nr. 2 til Regionplan 1997, Lavbundsarealer der er potentielt egnede som vådområder. Roskilde Amt Forslag til Regionplantillæg nr. 3 til Regionplan 1997 med VVM redegørelse, Omfartsvej ved Strøby Egede. Roskilde Amt Regionplantillæg nr. 4 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, Slammineraliseringsanlæg i Gundsø Kommune. Roskilde Amt Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, Detailhandel. Roskilde Amt Regionplantillæg nr. 6 til Regionplan 1997 med VVM-redegørelse, Udvidelse af energiproduktionen på Junckers Industrier A/S. Roskilde Amt Regionplan2001 7

10 8 Det fælles grundlag

11 Retningslinier Det fælles grundlag Regionplan2001 9

12 Det fælles grundlag for regionplanlægning i hovedstadsområdet Hovedstadsområdet er i dag Danmarks eneste storbyområde af international klasse. Det er afgørende at denne position videreudvikles. Området har i disse år fået en række nye muligheder som kan udnyttes til at styrke positionen: Samarbejdet med Malmö og Skåne om en fremtidig Øresundsregion, Øresundsbroen, udbygning af Københavns lufthavn og den trafikale infrastruktur som skaber et knudepunkt med alle trafikarter af international klasse. Adgangen til landene øst og syd for Østersøen åbner for samarbejde af økonomisk og miljømæssig betydning som det er politisk vigtigt at udbygge. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende byområde med 1/3 af landets befolkning. Området står over for store udviklingsopgaver, bl.a. i lyset af den faste forbindelse over Øresund. Udviklingen vil også stille store krav til planlægningen som skal medvirke til at storbyområdet fortsat kan fungere på et sammenhængende og bæredygtigt grundlag. Fingerbystrukturen er grundlaget for byudviklingen i hele hovedstadsområdet. Fingerbystrukturen fastlægger principperne for opdeling af hovedstadsområdet i by og land samt principperne for en integreret lokaliserings- og trafikplanlægning. Fingerbystrukturen omfatter det samlede Fingerbyområde som strækker sig fra det centrale København til de fem købstæder: Helsingør, Hillerød, Frederikssund, Roskilde og Køge. Fingerbyområdet rummer ca. 85% af hovedstadsområdets befolkning. De kvaliteter og det helhedssyn på hovedstadsområdets udvikling som kendetegner fingerbystrukturen, udgør det fælles overordnede planlægningsgrundlag for de fem regionplanenheder. Den helt specielle form som hovedstadsregionens fysiske udvikling har fået, er resultatet af 50 års kontinuerlig planlægning. Fingerplanen blev introduceret i 1948 og har siden haft afgørende indflydelse på storbyens vækst. Boligområderne skulle samles i byfingrene forbundet med de centrale erhvervsområder af radiale baner og veje. Det stærkt stigende arealforbrug i efterkrigstiden resulterede i en forlængelse og fortykkelse af fingrene, og udflytning af arbejdspladser fra de centrale byområder til byfingrene medførte et behov for styrkede trafikale forbindelser på tværs af fingrene. Principskitsen fra 1961 og Regionplan 1973 var mellemstadier på vej til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 som i forbindelse med Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1989 med et landsplandirektiv blev tillagt retsvirkning som regionplan i de fem enheder i hovedstadsområdet, det vil sige Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. I hovedstadsområdet gennemføres regionplanlægningen i et samarbejde mellem de fem amtskommunale enheder. En koordinering har fundet sted i forbindelse med udarbejdelsen af 1993-planerne, og samarbejdet blev videreført ved regionplanrevisionerne i I forbindelse med regionplanrevisionen i 2001 sker der en yderligere udvidelse af det fælles regionplangrundlag for hovedstadsområdet, herunder en koordinering af tidsplanerne for gennemførelsen. Baggrunden for udarbejdelsen af Regionplan 1993 og 1997 i hver af de fem enheder var en fælles hovedstruktur og fælles overordnede lokaliseringsprincipper suppleret med specifikke principper for de enkelte enheder, afhængigt af deres beliggenhed i det samlede hovedstadsområde samt af den enkelte regionplanmyndigheds målsætning. Det fælles planlægningsgrundlag som videreføres og suppleres ved revisionerne i 2001 er følgende: Der forudsættes en kontinuitet i planlægningen i forhold til Hovedstadsrådets Regionplan 1989 og de fem enheders og 1997-planer, og det forudsættes at der alene fremlægges regionplanforslag som fastholder eller udvikler den fælles hovedstruktur og de dertil knyttede principper. Den fremtidige byudvikling skal knyttes til den eksisterende/under anlæg værende infrastruktur for at få størst muligt udbytte af foretagne investeringer. Arbejdspladser inden for kontor- og serviceerhverv bør koncentreres på stationsnære arealer med højfrekvent banebetjening. Tæt boligbebyggelse bør ligeledes placeres stationsnært. Enhedernes regionplaner skal støtte det overordnede trafikpolitiske mål om at styrke den kollektive trafik i hovedstadsområdet for at fastholde og om muligt udvide den kollektive trafiks andel af den totale persontrafik. Det skal desuden sikres at de nye muligheder som kommer til udtryk ved at hovedstadsområdet tillægges øget betydning nationalt og internationalt, udnyttes positivt. 10 Det fælles grundlag

13 Retningslinier I lyset af beslutningen om den faste Øresundsforbindelse bør det regionale samarbejde på tværs af Øresund om fysisk planlægning og miljøbeskyttelse styrkes. Integrationen i Øresundsregionen bør fremmes ved etableringen af en højklasset kollektiv trafikbetjening, et fælles takstsystem og direkte forbindelser uden skift fra Skåne til hovedstadsområdets overordnede kollektive trafiksystem. Endvidere bør lokaliseringen af byudviklingen understøtte det kollektive trafiksystem. Det drejer sig om i alt fem temaer: Detailhandelsstruktur Vandforsyning og grundvandsbeskyttelse Råstofforsyning og -indvinding Affaldsbehandling og -deponering Jorddeponering. Det overordnede banesystem på Sjælland planlægges udbygget på strækningen København H - Ringsted. En sådan udbygning vil reducere rejsetiderne både mod vest via Storebæltsforbindelsen og mod syd til Tyskland. Med baggrund i den forventede udbygning bør der ske en koordinering med regionplanlægningen i Vestsjællands og Storstrøms amter med henblik på at fremme et langsigtet bæredygtigt transport- og byudviklingsmønster. Regionplanerne i de fem enheder vil blive baseret på de fælles aftalte lokaliseringsprincipper der prioriterer stationsnærhed. Ved udlæg af nye områder til byformål skal afgrænsningen mod det åbne land fastlægges under særlig respekt for de bevaringshensyn som knytter sig til disse ikke-bymæssige områder som en fælles naturressource for alle borgere i hovedstadsområdet. Heri indgår som et væsentligt led de regionale friluftsområder. Med regionplanerne i 2001 er det ønsket at videreføre det samarbejde på tværs af administrative grænser mellem de fem enheder som har været lagt til grund for og 1997-planerne. Samarbejdet omfatter - foruden arbejdet med fælles overordnede lokaliseringsprincipper - bl.a. en koordinering af planernes retningslinier for tekniske anlæg, for kvalitetskravene til områdets søer og vandløb samt for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse. Samarbejdet om fælles retningslinier for vandindvinding og grundvandsbeskyttelse har udgangspunkt i Vandplan Sjælland. Som forberedelse til regionplanrevision 2001 har de fem enheder udarbejdet regionplanberetning om det fælles plangrundlag samt en række plantemaer hvor der har vist sig behov for at fastlægge fælles regionplanmæssige retningslinier på tværs af administrative grænser. Regionplan

14 12 Byudvikling og lokalisering

15 Retningslinier Del 1 Byudvikling og lokalisering Byudvikling generelt Boligbyggeri Erhvervsbyggeri Detailhandel Større offentlige institutioner og anlæg Regionplan

16 14 Byudvikling og lokalisering

17 Retningslinier Mål og strategi Byudvikling og lokalisering Kapitel 1.1 handler om hvordan byerne og landdistrikterne i amtet skal udvikle sig i fremtiden. Hvor skal de nye boliger og arbejdspladser placeres? Hvordan skal butikscentrene udvikle sig? Og hvor skal nye offentlige undervisnings- og kulturinstitutioner placeres? Det er amtsrådets mål, at Regionplan 2001 skal sikre en harmonisk udvikling af Roskilde Amt, sådan at amtet fortsat vil være et godt sted at bo og at arbejde, uanset om man bor i en by, i en landsby eller i et landdistrikt at der skabes mulighed for at udvikle levedygtige landdistrikter med adgang til gode beskæftigelsesmuligheder og varierede service-, kultur- og fritidstilbud at de funktioner og kvaliteter der kendetegner henholdsvis byer og landdistrikter, udvikles i overensstemmelse med den eksisterende hovedstruktur i amtet at der er byggemuligheder nok til at imødekomme det fremtidige byggebehov til arbejdspladser og boliger, Dette gøres bl.a. ved at prioritere bolig- og erhvervsbyggeriet højt der hvor det er muligt også på langt sigt at opretholde en tidssvarende serviceforsyning og kollektiv trafikbetjening, og ved at hindre at det enkelte butikscenter vokser på bekostning af andre. Amtets landdistrikter og landsbyer skal dog sikres mulighed for en tilpasning til de fremtidige behov. Men udviklingen skal afstemmes med de lokale forhold, sådan at store funktioner og større udbygning undgås i de mindste byer. Det er videre amtsrådets mål, at værdifulde landskaber, naturområder og ubebyggede kystområder skånes for yderligere bebyggelse, og at det i videst muligt omfang tilstræbes at forebygge miljømæssige gener. at der opretholdes en alsidig detailhandelsforsyning i amtet, og at en bolignær forsyning med dagligvarer opretholdes hvor det er muligt. Regionplan

18 1.1 Byudvikling generelt Byudvikling kan foregå som byfornyelse, byforbedring eller ved at inddrage ubebyggede arealer til byformål (byvækst). Med retningslinierne for byudvikling generelt fastlægges en strategi for den fremtidige byudvikling. Retningslinier Den fortsatte byudvikling skal bidrage til at styrke den regionale hovedstruktur og afpasses i forhold til det forventede behov Fremtidig byudvikling skal lokaliseres i eller i direkte tilknytning til eksisterende by. Det er et hovedprincip at byudvikling sker i byzone og at erhvervsområder henføres hertil Byfornyelse og forbedring af eksisterende byområder skal prioriteres højt i forbindelse med byudvikling Byfunktioner af regional betydning skal lokaliseres i et af de regionale centre i Greve, Køge eller Roskilde Kommuner Nye større rejsemål iøvrigt skal lokaliseres stationsnært i Roskilde, Greve, Solrød og Køge Kommuner Byudviklingen i Bramsnæs, Gundsø, Hvalsø, Lejre, Ramsø, Skovbo og Vallø Kommuner skal primært knyttes til kommunecentrene I de øvrige bysamfund kan der finde en lokalt betinget byudvikling sted indenfor bysamfundenes allerede fastlagte rammer, jf. dog retningslinie Byudviklingen inden for kystnærhedszonen skal ske således at de ubebyggede kystlandskaber friholdes, med mindre der er tale om funktioner med en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær placering, og der ikke kan findes alternative placeringsmuligheder udenfor kystnærhedszonen (jf. retningslinier for Kystområder kap. 3.2). Bemærkninger Den regionale hovedstruktur omfatter: Bymønstret, centerstrukturen, trafikstrukturen og den grønne struktur. Bymønstret består af de større og mindre bysamfund i amtet. Centerstrukturen består af de regionale centre, kommunecentre samt lokalcentre. Trafikstrukturen består dels af de overordnede kollektive trafikforbindelser med forskellige terminaltyper, og dels af motorveje og amtsveje. De samlede beskyttelsesinteresser m.h.t. natur og landskab samt turisme og friluftsliv i det åbne land udgør den grønne struktur. Byfunktioner af regional betydning defineres som arbejdspladser, detailhandelsbutikker og anden service som betjener hele eller store dele af amtet. Med denne byudviklingsstrategi sikres den bedst mulige udnyttelse af de allerede eksisterende trafik- og forsyningsanlæg, samt at der kun inddrages jord til byformål hvor dette kan ske uden at tilsidesætte væsentlige naturbeskyttelsesinteresser. Naturbeskyttelsesinteresserne er behandlet i kap Hidtidig planlægning Retningslinierne er uændrede i forhold til Regionplan Byudviklingen bør ske hvor der er de færreste sårbare beskyttelsesinteresser og i øvrigt indpasses landskabeligt. 16 Byudvikling og lokalisering

19 Retningslinier Isefjord Roskilde Fjord Gundsø Bramsnæs Roskilde Hvalsø Lejre Greve Ramsø Solrød Køge Bugt Skovbo Køge Vallø 1: Strategi Regionalt center Kommunecenter Station i "fingerbyområdet" Regionplan

20 1.1 Boligbyggeri Retningslinierne for boligbyggeri omfatter alle former for boligbyggeri, såsom etageboliger, tæt-lav byggeri, enfamiliehuse, ungdomsboliger, ældreboliger samt jordbrugsparceller mv. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede arealer eller som fortætning i eksisterende byområder. Retningslinier Boligbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden finde sted indenfor de pr. 1. januar 2001 gældende kommuneplaners rammer. Dog udtages følgende arealer i Roskilde Kommune af byområdeafgrænsningen: 1. Landzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 29,3 ha, 2. Byzonearealer i Svogerslev og Margrethehåb på i alt 12,9 ha, 3. Hyrdehøjskoven og et areal øst for RUC. Områderne fremgår af kortbilag i regionplanens redegørelsesdel. Endvidere udtages en del af kommuneplanrammeområde 222 i alt ca. 10 ha byzoneområde, i Ramsø kommune af byområdeafgrænsningen. Området ønskes af Ramsø Kommune tilbageført til landzone Der udpeges herudover nye arealer til boligformål i Bramsnæs, Hvalsø, Ramsø og Vallø kommuner. Det er, jf. kortbilag: områderne A på ha til boligformål ved Ammershøj i den sydlige del af kr. Hyllinge, Bramsnæs Kommune, område D på 11 ha i Hvalsø Kommune, område G på 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup, Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet ikke er belastet af et støjniveau over 55 db, område H på 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby, Ramsø Kommune, område I på 10 ha til boligformål ved Ottegården i Viby, Ramsø Kommune, område K på 6 ha i Strøby Egede, Vallø Kommune, under forudsætning af at Solgårdsparken gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse, samt område L på 3 ha til ældreboliger, mv. i Hårlev i Vallø Kommune. Endvidere udlægges 8 ha i Gevninge, Lejre Kommune til boligformål under hensyntagen til de landskabelige værdier. I den første del af planperioden vil den igangværende byudvikling i 1. etape af Trekroner have høj prioritet. 2. etape af Trekroner kan først gennemføres i anden del af planperioden. Områdeafgrænsningen fremgår af vedlagte kortbilag Et kommune- og lokalplanlagt areal på 17 ha øst for Borup i Skovbo Kommune kan inddrages til boliger. Miljø- og energiministeriet har med landsplandirektiv af 14. juni 2001 muliggjort overførsel af visse mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone. I Roskilde Amt drejer det sig om: Et område i Strøby Egede i Vallø Kommune Del af sommerhusområde i Bramsnæs Kommune i Ejby s vestlige del. Sommerhusområdet Mosevangen syd for Viby Områderne er beskrevet nærmere og medtaget i kortbilag i regionplanens redegørelsesdel Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse hvor stationsnære arealer og arealer beliggende i kommunecentre prioriteres højest. Øvrige arealer med god kollektiv trafikbetjening prioriteres herefter Ved revision af kommuneplanerne skal uudnyttede arealer til boligfomål med dårlig kollektiv trafikbetjening vurderes nærmere med henblik på at anvende disse arealer til andre formål Allerede udbyggede boligområder bør endvidere vurderes med henblik på en forbedring af grundlaget for fortsat serviceforsyning af disse. Områder som også i fremtiden kan påregne god kollektiv trafikbetjening og serviceforsyning, skal prioriteres højest Boligbyggeri i de mindste byer og i landsbyer skal fortrinsvis ske indenfor de pågældende byers afgrænsning eller ved mindre justeringer heraf og under størst mulig hensyntagen til kulturhistoriske og andre naturbeskyttelsesinteresser. 18 Byudvikling og lokalisering

21 Retningslinier 2 Isefjord A S Bramsnæs Roskilde Fjord Gundsø E Q Roskilde Hvalsø D Lejre 9 G 27 Greve H I T Skovbo 25 Ramsø Solrød Køge 7 Køge Bugt 8 18 R K Vallø 17 L 1: Boligbyggeri Område med ubebygget boligareal over 3 ha Nyt areal til boligformål Regionplan

22 1.1 Boligbyggeri Der kan som udgangspunkt ikke ske udstykning af nedlagte landbrugsejendomme i flere parceller For landsbyer i landzone skal zonestatus opretholdes I landsbyer i landzone kan egentlig byudvikling ikke finde sted. Begrænset nybyggeri, herunder udstykning af enkelte jordbrugsparceller eller opdeling af overflødiggjorte landbrugsbygninger i flere boliger, kan tillades, såfremt lokale behov taler herfor, og dette ikke strider væsentligt mod de kulturhistoriske og landskabelig interesser. Landsbyernes afgrænsning mod det åbne land bør fastholdes. Der kan dog ske udstykning af jordbrugsparceller som afrunding af landsbyerne. Væsentlige ændringer i blandt andet bebyggelsesmæssige forhold bør kun gennemføres ved udarbejdelse af landzonelokalplaner For landsbyer i byzone skal den eksisterende byzones afgrænsning mod det åbne land generelt fastholdes. Bemærkninger Der er kun behov for få nye boligområder frem til år Derfor prioriteres byfornyelse, fortætning og byforbedring frem for udlæg af nye boligområder. Dette har til hensigt at sikre grundlaget for serviceforsyningen og den kollektive trafikbetjening i allerede eksisterende byområder, samtidig med at der tages hensyn til, at det åbne land er en knap ressource. Fortætning i byområder bør altid finde sted i respekt for de kulturhistoriske interesser. Byzoneområdets endelige afgrænsning ved Trekroner i Roskilde Kommune mod nord og øst eventuelt justeres i en efterfølgende regionplan på baggrund af en detaljeret planlægning af det område, der er udlagt i regionplanen sammen med et areal på 13 ha nord for det eksisterende byzoneområde. I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Udstykning af jordbrugsparceller bør kun ske i tilknytning til landsbyer i tyndere befolkede områder i landdistrikterne, hvor arealkonkurrencen er begrænset. I øvrige områder, herunder områder, hvor der er relativt lidt åbent land, dvs. i størstedelen af hovedstadsområdet, i oplandet til landsdelscentre og til større egnscentre, bør der ikke udlægges jordbrugsparceller. Ved jordbrugsparceller forstås arealer til boligformål, kombineret med hobbypræget dyrkning og husdyrhold. Jordbrugsparceller er større end almindelige parcelhusgrunde. Jordbrugsparceller er mellem 0,5 og 1 ha store. Af hensyn til beskyttelse af såvel god produktionsjord som vigtige naturområder bør jordbrugsparceller ikke udlægges på arealer med sådanne interesser. Forudsætningen for udlæg af arealer til jordbrugsparceller er iht. landbrugsloven, at den eventuelle landbrugspligt på arealerne ophæves og at der udarbejdes lokalplan for placeringen. Der gælder følgende lovmæssigheder vedr. etablering af jordbrugsparceller: Cirkulære om landbrugsloven 5 Stk. 3. Ophævelse af landbrugspligt på jordbrugsparceller, der agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, kan normalt godkendes, jf. cirkulære nr. 28 af 22. februar 2000 om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v., hvis det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse i tyndt befolkede områder, og der gennemføres en lokalplan, der udlægger arealet til det pågældende formål. Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. 2 Stk. 6. Er der tale om arealer i tyndt befolkede områder, der udlægges til etablering af jordbrugsparceller, som agtes anvendt til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål, skal det tilstræbes, at det samlede arealforbrug ikke overstiger 1 ha pr. bolig, og at jordbrugsparcellerne placeres i tilknytning til eksisterende landsbyer eller anden tilsvarende bebyggelse, jf. også cirkulærets 1 og 5, stk. 3, i cirkulære nr. 26 af 22. februar 2000 om landbrugsloven. 20 Byudvikling og lokalisering

23 Retningslinier Miljø- og Energiministeriet har igangsat udarbejdelse af et landsplandirektiv vedr. overførsel af visse sommerhusområder i kystzone til helårsbeboelse. Roskilde Amt har bedt ministeriet indarbejde tre sommerhusområder i hhv. Vallø og Bramsnæs Kommuner i landsplandirektivet. Landsplandirektivet ventes færdiggjort i løbet af Hidtidig planlægning I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens arealbehov og udbygningsstrategi. En mere detaljeret beskrivelse af de nye boligområder findes i regionplanens redegørelsesdel. Retningslinien for jordbrugsparceller er flyttet fra afsnittet om kulturhistorie og omformuleret. Retningslinie om udstykning af landbrugsejendomme er ny. Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): Retningslinie er ændret som anført nedenfor. A. Der udlægges ha til boligformål ved Ammershøj syd for Kr. Hyllinge i Bramsnæs Kommune. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Kr. Hyllinge Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie D. Der udlægges 11 ha til boligformål ved Bentsensvej i Kr. Hvalsø i Hvalsø Kommune. E. Der udlægges 8 ha. til boligformål vest for Gevninge i Lejre Kommune, under hensyntagen til de landskabelige værdier. G. Der udlægges 6,5 ha til boligformål ved Ramsømaglevej i Gadstrup i Ramsø Kommune, under forudsætning af, at arealet ikke er belastet med et støjniveau over 55dB. H. Der udlægges 8 ha til boligformål ved Skousbo i Viby i Ramsø Kommune. I. Der udlægges 10 ha til boligformål ved Ottegården i Viby i Ramsø Kommune. K. Der udlægges et areal på 6 ha til boligformål ved Amerikanergården i Strøby Egede i Vallø Kommune. Det forudsættes at Solgårdsparken i Strøby Egede gennem lokalplanlægning friholdes for bebyggelse. L. Der udlægges et areal på 3 ha til ældreboliger, institutioner mv. øst for Hårlev i Vallø Kommune. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Hårlev Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie Q. Et område på 92 ha i Trekroner øst og nord for RUC i Roskilde Kommune kan ibrugtages til boligformål. Regionplan

24 1.1 Boligbyggeri Eksisterende områder fra Regionplan 1997 Nye arealer i Regionplan Jyllinge Nordmark Ll. Skensved Køge N Lellinge Køge S Herfølge Lejre/Allerslev Osted Roskilde V Svogerslev Roskilde Ø Himmelev Hårlev Strøby Egede Havdrup V Havdrup Ø Jersie Karlstrup Borup S Borup Ø Bjæverskov Ø Ejby Tune Hundige Hundige C Karlslunde Greve Borup Ø A D E G H I K L Q R S T Ammershøj, Kirke Hyllinge Hvalsø Gevninge Ramsømaglevej, Gadstrup Skousbo, Viby Ottegården, Viby Amerikanergården, Strøby Egede Hårlev Trekroner Sommerhusområde, Strøby Egede Sommerhusområde, Ejby Sommerhusområde, Mosevangen, Viby 22 Byudvikling og lokalisering

25 Retningslinier Regionplan

26 1.1 Erhvervsbyggeri Erhvervsbyggeri omfatter byggeri til industri, blandet erhverv, kontor, hotel, kursuscenter og service. Byggeriet kan finde sted på ubebyggede arealer, som byforbedring eller som byfornyelse. Retningslinier Erhvervsbyggeriet på ubebyggede arealer skal i perioden finde sted inden for de pr. 1. januar 2001 gældende kommuneplaners rammer Der udpeges nye erhvervsarealer i Gevninge i Lejre Kommune, Gundsømagle Kommune, i Køge og Kr. Saaby i Hvalsø Kommune, jf. kortbilag A, D, H, og I. I Bjæverskov i Skovbo Kommune udpeges 2,5 ha til udvidelse af centerområdet i detailhandelsretningslinierne. Der udpeges endvidere et 2 ha stort areal til udvidelse af det eksisterende erhvervsområde syd for motorvejen i Bjæverskov, Skovbo Kommune på betingelse, at arealudlægget respekterer en afstand på minimum 50 m til den præcist fastlagte arealreservation til ny bane, samt at den nærmere kommune og lokalplanlægning udformes med størst mulig hensyn til eventuelle fremtidige støj- og vibrationsgener Der kan i den fortsatte kommuneplanlægning i de eksisterende trafikknudepunkter i Roskilde, Hundige, Greve, Solrød og Køge overføres arealer fra øvrige byformål til kontorformål. Disse arealer må højst være beliggende 1000 m fra stationerne og således at hovedparten af byggeriet kommer til at finde sted inden for en afstand af 500 m fra stationerne. Nye byggemuligheder kan ligeledes etableres ved Ølby såfremt en højklasset tværforbindelse skaber grundlag herfor Kommuneplanerne skal indeholde en tidsfølgeangivelse der prioriterer erhvervsarealerne efter følgende kriterier: Kontorbyggeri: Lokalplanlagte arealer til kontorformål som er stationsnære i forhold til stationerne i Roskilde Kommune og stationerne på Køge Bugt Banen, har højeste prioritet. Det samme gælder nye arealer der ligger inden for 500 m fra et trafikknudepunkt, jf. retningslinie og Erhvervsbyggeri i øvrigt: Erhvervsbyggeri i øvrigt skal prioriteres højest i kommunecentrene, eller hvor der er mulighed for god kollektiv trafikbetjening Ved den fortsatte kommuneplanlægning skal mulighederne omkring stationerne vurderes nærmere med henblik på en bedre udnyttelse af de stationsnære arealer Ikke-stationsnære arealer planlagt til kontorformål skal ved den videre kommuneplanlægning søges overført til f.eks. industri- og lagerformål Etablering af virksomheder uden for arealer til erhvervsformål kan under visse betingelser finde sted i overflødiggjorte landbrugsbygninger To arealer, nordlige del af Hedeland, Roskilde Kommune (34), og Ventrupgård Nord, Greve Kommune (35), fastholdes som arealer reserveret til fremtidige formål. Anvendelsen af den nordlige del af Hedeland forudsætter at råstofindvindingen er afsluttet i overensstemmelse med regionplanretningslinierne for råstofindvinding. Såfremt der på et senere tidspunkt opstår behov for at inddrage ikke-stationsnære arealer til erhvervsformål, kan Ventrupgård Nord og nordlige del af Hedeland indarbejdes i regionplanen. Bemærkninger Den kollektive trafikstruktur fremgår af kap I henhold til planloven skal kommunerne ved kommende kommuneplanrevisioner gennemgå vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer med henblik på at ophæve uaktuelle reservationer. Det er i henhold til planloven tilladt at anvende eksisterende overflødiggjorte landbrugsejendomme til håndværks- og industriformål på betingelse af at der ikke omeller tilbygges i væsentligt omfang og at bygningerne ikke er opført indenfor de sidste 5 år. I forbindelse med regionplanrevisionen har staten udmeldt at de overordnede principper om lokalisering af formål med høj persontrafikintensitet på stationsnære 24 Byudvikling og lokalisering

27 Retningslinier Isefjord D 1 Bramsnæs Roskilde Fjord 8 Gundsø H 9 19 A Roskilde Hvalsø 10 Lejre Greve Ramsø Solrød Skovbo E 31 F I Køge 17 Køge Bugt Vallø 18 1: Erhvervsbyggeri Område med ubebygget erhvervsareal over 3 ha Nyt areal til erhvervsformål Regionplan

28 1.1 Erhvervsbyggeri arealer med højfrekvent bane og tværbus betjening (trafikknudepunkterne) fastholdes. Ved placering af øvrige arbejdspladser skal de stationsnære arealer have højeste prioritet. Der er i Roskilde Amt en række ældre erhvervsområder. Flere af disse områders bygningsmasse og infrastruktur er blevet utidssvarende og trænger til fornyelse. Således er visse af områderne delvist fraflyttede, og de tilbageværende erhvervstyper og kombinationen af disse afholder nye virksomheder fra at lokalisere sig i de pågældende områder. Roskilde Amt vil i den kommende planperiode igangsætte undersøgelser af mulighederne for at forny disse erhvervsområder. Hvis det viser sig at nogle af de ældre erhvervsområder kan tilføres ny attraktionsværdi, kan behovet for nyudlæg reduceres. Retningslinier for lokalisering af virksomheder med særlige beliggenhedskrav findes i kap Investeringssikkerhed i form af sikkerhed for at de udlagte erhvervsarealer bliver færdigudbygget indenfor en overskuelig fremtid, samt at der ikke bliver placeret u- ønskede aktiviteter i tilknytning til arealerne, er af stor betydning for virksomhedernes valg af lokalisering. Gennem tids- og rækkefølgebestemmelser i kommuneplanlægningen kan det sikres at det er de bedst egnede arealer der tages i brug først. F: Omfatter en udvidelse af et areal på 2,5 ha til offentlige formål og centerformål i Bjæverskov i Skovbo Kommune. Grænsen mellem centerområdet og området til offentlige formål fastlægges gennem detailhandelsplanlægningen. H: Omfatter en ændret arealafgrænsning af erhvervsarealet ved Kr. Saaby i Hvalsø Kommune. Det samlede areal ændres ikke. Området skal disponeres således, at beskyttelsesområdet for Kr.Saaby Kirke i videst muligt omfang tilgodeses, jf. retningslinie I: Omfatter et areal på 4,5 ha på Køge Havn (Nordhavnsbassinet), der er under opfyldning. Arealet kan overføres til byzone/erhvervsformål ved lokalplanlægning. En mere detaljeret beskrivelse af de nye erhvervsområder findes i regionplanens redegørelsesdel. Områdenumre jf. kort (enkelte arealer, der er bebygget siden Regionplan 1997 er udtaget af listen og kortet): Der kan ske en opfyldning af nordhavnsbassinet i Køge Havn. Den efterfølgende arealanvendelse kan kun ske efter fornyet kommuneplanlægning. Hidtidig planlægning I forlængelse af arealudlæggene i Regionplan 1997 har Roskilde Kommune udarbejdet en redegørelse for kommunens arealbehov og udbygningsstrategi. Arealmæssigt er der tale om følgende ændringer i forhold til Regionplan 1997: A: Omfatter ca. 3 ha som udvidelse af Skullebjerg erhvervsområde ved Gevninge i Lejre Kommune. D: Omfatter en ca. 2,5 ha udvidelse af erhvervsområdet Håndværkervænget i Gundsømagle i Gundsø Kommune. E: Omfatter en 2 ha udvidelse af et eksisterende erhvervsområde i Bjæverskov i Skovbo Kommune. 26 Byudvikling og lokalisering

29 Retningslinier Eksisterende områder fra Regionplan Vintappergården 2. Ventrupgård S. 3. Kildebrønde Industri 4. Langagergård 5. Karlslunde S. 6. Karlslunde N. 7. Greve Main 8. Risø Erhverv 9. Kr. Saaby 10. Åsvejen 11. Ll. Skensved 12. Sandvadsgård Gl. Lyngvej 15. Bellingeparken 16. Nordhøj 17. Køge Havn 18. Hårlev 19. Gevninge 20. Osted Gadstrup 23. Coronet 24. Hyrdehøj 25. Københavnsvej N. 26. Københavnsvej S. 27. Trekroner 28. Trekroner 29. Borup S. 30. Borup Ø. 31. Bjæverskov V. 32. Havdrup 33. Jernvejsgården 34. Reserveareal 35. Reserveareal Nye arealer i Regionplan 2001 A. Skullebjerg, Gevninge D. Håndværkervænget, Gundsømagle E. Bjæverskov Ø. F. Bjæverskov SØ. H. Kr. Saaby I. Køge Havn Regionplan

30 1.1 Detailhandel Detailhandelscentre udgøres af en butik eller en samling af butikker, der fungerer i forhold til et opland. Detailhandelsstrukturen i Roskilde Amt er i hovedtræk sammenfaldende med amtets hovedstruktur og udgør det mønster, som detailhandelsbutikkerne lokaliseres efter. Centerstrukturen for detailhandelen i Roskilde Amt består af følgende niveauer: 1. Regionale centre. Hundige Storcenter/Hundige Center Øst og bymidterne i Køge og i Roskilde. 2. Kommunecenter ved trafikknudepunkt. Solrød Center i Solrød Kommune. 3. Kommunecentre. Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune og Hårlev i Vallø Kommune. 4. Bydelscentre. 5. Lokalcentre. 6. Butikker uden for centerstrukturen. Retningslinier Udlæg af arealer til detailhandelsbutikker kan kun ske inden for de centerområder, der er afgrænset på kortene, der findes i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan Der kan kun planlægges for nybyggeri og omdannelse af eksisterende byggeri til butiksformål inden for det maksimale bruttoetageareal, der fremgår af skema 1. i afsnittet Skemaer og tabeller, hvor der er arealrammer for kommunerne og for hele amtet, og af skema 2 til 12, i afsnittet Skemaer og tabeller, der viser arealrammer for hvert centerområde. Der kan ikke planlægges for dagligvarebutikker over m 2 og udvalgsvarebutikker over m 2 bruttoetageareal. Herudover gælder: I det afgrænsede regionale center, Hundige Storcenter/ Hundige Center Øst kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker på op til m 2. I hvert af de afgrænsede regionale centre i bymidterne i Køge og i Roskilde kan der planlægges for 4 udvalgsvarebutikker på op til m 2 bruttoetageareal. I hvert af de afgrænsede kommunecentre, Kirke Hyllinge i Bramsnæs Kommune, Jyllinge i Gundsø Kommune, Kirke Hvalsø i Hvalsø Kommune, Lejre i Lejre Kommune, Viby i Ramsø Kommune, Borup i Skovbo Kommune, Solrød Center i Solrød Kommune, Hårlev i Vallø Kommune kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til m 2 bruttoetageareal. I det afgrænsede center, Greve Midtby i Greve Kommune kan der ligeledes planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til m 2. Der kan ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for de enkelte butikker, der er større end de maksimale butiksstørrelser for henholdsvis dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, der fremgår af skema 2 til 12 i afsnittet Skemaer og tabeller På grundlag af en samlet kommunal planlægning kan der, jf. skema 1 i afsnittet Skemaer og tabeller, i et begrænset omfang udlægges areal til detailhandelsbutikker uden for de afgrænsede centerområder, der er vist på kortene i Regionplantillæg nr. 5 til Regionplan 1997, efter følgende retningslinier: a. Arealer til detailhandelsbutikker kan udlægges i en bydel, et boligområde, en landsby eller et sommerhusområde under forudsætning af, at arealerne udlægges som en del af eller i umiddelbar tilknytning til det område, som butikken skal betjene, at der ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af, at butikkernes størrelse tilpasses det lokale opland, at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke overstiger max 300 m 2, og for den enkelte udvalgsvarebutik ligeledes max 300 m 2, og at arealerne udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god tilgængelighed for gående og cyklister, samt for kollektiv trafik, hvis det pågældende lokalområde betjenes med kollektiv trafik. Der overføres 500 m 2 af rammen til nybyggeri og omdannelse fra Kommunecentret i Jyllinge til lokalcentret i Gundsømagle. 28 Byudvikling og lokalisering

31 Retningslinier Isefjord Bramsnæs Roskilde Fjord Gundsø " Roskilde " Hvalsø Lejre Ramsø " Solrød " Greve " " Køge Bugt Skovbo Køge " Vallø 1: Detailhandel Regionalt center Kommunecenter " Center med kommunale funktioner Regionplan Bydelscenter Kommunecenter i trafikknudepunkt Lokalcenter

32 1.1 Detailhandel Et lokalcenter ved Vindinge i Roskilde Kommune udtages af regionplanen. Et lokalcenter ved Sdr. Ringvej i Roskilde Kommune, j.f. kortbilag, optages i regionplanen med en byggeramme på m 2, hvoraf, 600 m 2 overføres fra Vindinge, mens 400 m 2 overføres fra lokalcentret Bakkegården, med butiksstørrelser som foreslået af kommunen, svarende til andre lokale centre i Roskilde Amt. I det vedtagne regionplantillæg nr. 5 om detailhandel er det øverste kort på side 46, Mosede Strandvej, Lokalcenter ved en fejl faldet bort. I stedet er kortet, der viser Mosede Center, Lokalcenter der korrekt er vist på side 44 gentaget. Det korrekte kortudsnit er vist i kortbilag. b. Arealer til mindre butikker til salg af den enkelte virksomheds egne produkter i tilknytning til virksomhedens produktionslokaler/driftsbygninger kan udlægges både i forbindelse med produktionsvirksomhed og ved jordbrugs- og gartnerivirksomhed under forudsætning af, at det ved planlægning for sådanne butikker sikres, at der ikke gives mulighed for større butikker end, hvad der er rimeligt i forhold til de produkter, den enkelte virksomhed producerer, at bruttoarealet for den enkelte dagligvarebutik ikke overstiger max 300 m 2, og for den enkelte udvalgsvarebutik ligeledes max 300 m 2, og at tilladelse til etablering af sådanne butikker kun gives, såfremt den trafikøgning det vil forårsage det pågældende sted kan afvikles uden ulempe eller fare for den øvrige trafik. c. Arealer til butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, kan udlægges under forudsætning af, at de udlægges i byområde i erhvervsområder eller i enkelte tilfælde i de afgrænsede centerområder, såfremt det er muligt at indpasse dem, uden at det medfører uheldige påvirkninger af bymiljøet/bymønsteret i øvrigt, at de udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter, herunder specielt god kollektiv trafikbetjening og god vejadgang, og at der ikke planlægges for butikker med et bruttoetageareal for den enkelte butik på over m 2. Bemærkninger I de overordnede centre, dvs. i de regionale centre og i kommunecentrene, kan der jf. retningslinierne planlægges for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til m 2. Dette er gjort muligt ud fra den særlige planlægningsmæssige begrundelse, at der i konkrete, afgrænsede, centralt placerede områder kan gives mulighed for et konkret antal udvalgsvarebutikker på op til m 2 bruttoetageareal i regionale centre og kommunecentre - på baggrund af, at der skal være mulighed for mindre udvidelser og nyindretninger af et mindre antal udvalgsvarebutikker, og at der dermed opnås en fleksibilitet i den administrative praksis. Det muliggør desuden butikker med et mere arealkrævende udstillingskoncept i bymidten. Det skal i øvrigt ses i lyset af, at der allerede i dag er et antal udvalgsvarebutikker over m 2 i amtet. Der er i denne forbindelse givet mulighed for, at der i det afgrænsede center og trafikknudepunkt, Greve Midtby i Greve Kommune, kan der planlægges for 1 udvalgsvarebutik på op til m 2 bruttoetageareal. Greve Midtby, hvor en væsentlig del af den kommunale administration, undervisning mv. findes, opfattes i detailhandelssammenhæng som kommunecenter. Detailhandelsbutikker opdeles i dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker samt butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper: Dagligvarebutikker forhandler overvejende varer, der forbruges i den daglige husholdning. Dvs. fødevarer, rengørings- og toiletartikler, blomster o.lign. Bager-, grønthandler-, slagter-, fiske- og ostehandlerbutikker handler udelukkende med dagligvarer, medens discountbutikker, supermarkeder, varehuse og lavprisvarehuse også forhandler en del udvalgsvarer. Udvalgsvarebutikker forhandler varer, som bruges i længere tid og som derfor ikke indkøbes så ofte som dagligvarer. Det er f.eks. beklædning som tøj og sko samt varer som bøger, musik og isenkram. Desuden omfatter udvalgsvarer varige forbrugsgoder, som kun anskaffes et begrænset antal gange i et livsforløb. Det er varer som boligudstyr, bl.a. møbler og gulvtæpper, samt hårde hvidevarer og radio/tv og lignende. Ved særlig pladskrævende varegrupper forstås bl.a. biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner, tømmerhandeler og byggemarkeder, der opføres i tilknytning til en tømmerhandel, og som udgør en integreret del af tømmerkandelen samt planter og havebrugsvarer i 30 Byudvikling og lokalisering

33 Retningslinier tilknytning til en planteskole. Derimod er varegrupper som f.eks. fødevarer, tøj, legetøj, babyudstyr, radio/tv, edb, foto, hårde hvidevarer, møbler, tæpper, boligtilbehør og isenkram ikke omfattet af begrebet. Bestemmelserne i retningslinie c. omfatter ikke butikker, der sælger både pladskrævende og ikke pladskrævende varegrupper. Desuden omfatter bestemmelserne alene udvalgsvarebutikker. Der gives således ikke mulighed for etablering af butikker med dagligvarer, som f.eks. store lavprisvarehuse. Ved bruttoetagearealer forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, lager, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteria mv. Bruttoetagearealet beregnes efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog også den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen, medregnes. Eventuelle parkeringsarealer medregnes ikke i bruttoarealet. Sdr. Ringvej Lokalcenter, Roskilde Kommune I følge reglerne om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet) kan etablering af butikscentre og større butikker i visse tilfælde kun ske på grundlag af regionplanretningslinier med en tilhørende VVM-redegørelse, der indeholder en vurdering af miljøkonsekvenserne ved e- tablering af det pågældende butiksprojekt, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Der skal f.eks. udarbejdes VVM-redegørelse for etablering af detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning. Der er ikke fastlagt en præcis grænse for, hvor store detailhandelscentre skal være for at blive vurderet som værende af regional betydning, da dette blandt andet hænger sammen med typen og karakteren af butikkerne. En butik vil normalt blive vurderet som værende af regional betydning, hvis dens kundeopland rækker ud over den enkelte kommunes grænse. Hidtidig planlægning I henhold til planlovens bestemmelser for detailhandelsplanlægningen har Roskilde Amtsråd den 13. juni 2000 endelig vedtaget Regionplantillæg nr. 5. til Regionplan Detailhandel. I regionplantillægget findes en uddybende redegørelse for detailhandelsplanlægningen. Større offentlige institutioner omfatter statslige, amtskommunale, fælleskommunale og koncessionerede virksomheder. Mosede Strandvej Lokalcenter, Greve Kommune Regionplan

34 1.1 Større offentlige institutioner og anlæg Retningslinier Ved placeringen af større offentlige institutioner skal der tages hensyn til hvilke brugergrupper der skal betjenes, samt hvilken anvendelseshyppighed og anvendelsesform der forventes. Anvendelser der kræver hyppige besøg af mange mennesker, fordrer en placering med god kollektiv trafikbetjening Nye offentlige institutioner med regional betydning skal placeres med den størst mulige tilgængelighed både for den individuelle og kollektive trafik. For så vidt angår kulturelle anlæg skal disse placeres i omgivelser hvor der er eller kan etableres et attraktivt nærmiljø der kan styrke søgningen. De regionale centre er velegnede lokaliseringsmuligheder. Institutioner med naturlig tilknytning til en bestemt lokalitet som f.eks. Kongehallen i Lejre kan lokaliseres uafhængigt af den regionale struktur. Herudover henvises til retningslinierne i kap. 4.1 om turisme og friluftsliv, besøgscentre og naturskoler. Etablering af større offentlige institutioner kan i visse tilfælde være omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningen på miljøet (VVM). Hidtidig planlægning Retningslinierne er videreført uændrede fra Regionplan Det bør i den kommunale planlægning tilstræbes at der i tilknytning til eksisterende højere uddannelses- og forskningsinstitutioner kan foretages udvidelser af de eksisterende anlæg til brug for højere uddannelse og forskning. Etablering af nye større selvstændige højere uddannelses- og forskningsinstitutioner bør foregå i tilknytning til de eksisterende større anlæg Ved etablering af nye større institutioner og anlæg skal der tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne jf. kap. 3.1 og 3.2. Bemærkninger Eksempler på større offentlige institutioner er: sygehuse, amtskommunale skoler, idrætsanlæg, amtskommunal administration, museer og lignende. Institutioner af regional betydning er institutioner som betjener hele amtet eller store dele af amtet. Den fremtidige placering og udbygning af museer og andre kulturinstitutioner skal endvidere ses i sammenhæng med ønsket om at fremme turismen i Roskilde Amt. En eventuel udvidelse af Vikingeskibsmuseet i Roskilde forudsættes at ske under hensyntagen til kystbeskyttelsesinteresserne, (jf. retningslinier for kystområder kap. 3.2). 32 Byudvikling og lokalisering

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Skovbo Kommune Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 1997-2008 for Skovbo Kommune Formål Formålet med kommuneplantillægget er at ændre afgrænsningen af kommuneplanens rammeområder 1F1 og 1B14, for at den planlagte bebyggelse

Læs mere

J.nr. D Den 28. marts 2003

J.nr. D Den 28. marts 2003 DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN J.nr. D 212-0005 Den 28. marts 2003 Udviklingen i region-, kommune- og lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen Miljøministerens detailhandelsredegørelse 2003 til

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Centerstruktur og detailhandel

Centerstruktur og detailhandel Centerstruktur og detailhandel Redegørelse - Centerstruktur og detailhandel Detailhandelsstrukturen i Vallensbæk skal fremme en velfungerende bymidte med et varieret butiksudbud, der dækker de lokale behov.

Læs mere

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur Samlet detailhandelsstruktur Ved nedlæggelsen af Hovedstadsrådet i 1989 blev Regionplan 1989 for hovedstadsområdet fastlagt som en fælles ramme for de 5 amters videre regionplanlægning. Den trafikale og

Læs mere

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer

LOKALPLAN For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer LOKALPLAN 14.31 For et område ved Kildebrøndevej 50 og 60 til salg af planter og havebrugsvarer GREVE KOMMUNE Rådhusholmen 10 2670 GREVE TLF 43 97 97 97 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 50 Erhvervsområde ved Lumbyvej Næsby Næsbyhoved-Broby - Allesø Hvad er en kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune

Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE KORUP BYDELSCENTER TILLÆG TIL HOVEDSTRUKTUR OG ÆNDRING AF KOMMUNEPLANOMRÅDE 9 KORUP HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV Kontornotits By- og Udviklingsforvaltningen Plan Dato 8. februar 2017 Sagsnr. 15/15187 Notat om forventede planlovsændringer Nedenstående er uddrag gengivet fra Kommuneplan 2017-2029 for Trekantområdet.

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande

Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse

Læs mere

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10

Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10 Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2017 Forslag 2 Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning. Hvert fjerde år skal kommuneplanen revideres, men ønskes

Læs mere

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan

Forslag til tillæg 39. til Silkeborg Kommuneplan Forslag til tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 6. januar til 2. marts 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 39 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner. I medfør af 5 b, stk. 6, jf. 3, stk. 1, i lov om planlægning,

Læs mere

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed

Læs mere

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Notat 28. februar 2018 Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning Planloven fastlægger de overordnede rammer for kommunens detailhandelsplanlægning. Loven rummer tre ligeværdige

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by

Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Kommuneplantillæg nr. 42 til Kommuneplan 1992-2004 for Otterup Kommune. Udvidelse af centerområde O-C3-04 i Otterup by Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013

KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 KOMMUNEPLANTILLÆG 2013 Nr. 20 April 2016 For Kregme Lokalcenter Natur og Udvikling 1 Halsnæs Kommune Rådhuset Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Tlf. 47 78 40 00 Kommuneplantillæget er udarbejdet af Miljø

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune

Kommuneplan for Odense Kommune Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Omfordeling af byzoneareal og nyt erhvervsområde forslag til tillæg nr. 49 Tillæg til byudvikling og rammebestemmelser Odense Kommune Hvad er en kommuneplan? I

Læs mere

Kommuneplan 2005 Rammer

Kommuneplan 2005 Rammer Kommuneplan 2005 Rammer forslag Gh Gh Gh 3. Nybro Grønne hovedtræk 2. Bagsværd 1. Værebro 6. Bagsværd erhvervskv. 4. Haspegård 5. Stengård 12. Vadgård Grønne hovedtræk 11. Gladsaxe 13. Buddinge 7. Kagså

Læs mere

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune

T I L L Æ G N R Forslag TIL VEJLE KOMMUNEPLAN KOMMUNEPLAN Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag T I L L Æ G N R. 5 7 Erhvervsområde med offentlige formål ved Soldalen Hører til lokalplan nr. 1245 TIL VEJLE KOMMUNEPLAN 2013-2025 KOMMUNEPLAN 2013-2025 Trekantområdet og Vejle Kommune Forslag

Læs mere

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone

Zonestatus. Butiksforsyning. Lokalplaner. Strandparken. B: Transportsti C: Mulighed for Camping D: Rekreativ sti. By- og landzone Greve Kommuneplan 2005-2017 Vis byzone opdater 1B5, NORDLIGE DEL AF HUNDIGE STRANDOMRÅDE Åben/lav boligbebyggelse og grønne områder samt nærmere fastlagt butiks- og erhvervsformål. for delområde: 1: Butikker

Læs mere

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan

DEBATOPLÆG. De stationsnære områder i Herlev Kommune. Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan DEBATOPLÆG De stationsnære områder i Herlev Kommune Indkaldelse af ideer og forslag til udarbejdelse af tillæg til Kommuneplan 2013-2025 Høringsperiode fra 19. januar til den 16. februar 2015 Indledning

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 FORSLAG i offentlig høring fra den 5. december 2016 til den

Læs mere

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn

KP Havneomdannelse - Hvalpsund Havn KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Plannavn Titel Undertitel Dato for offentliggørelse af forslag KP09-15-037 Havneomdannelse - Hvalpsund Havn Havneomdannelse - Hvalpsund Havn 6. november 2013

Læs mere

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 04.01.C02 Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15 Copyright: Geodatastyrelsen, COWI, Varde Kommune RAMMEOMRÅDE 04.01.C02 Mål: 1: KOMMUNEPLAN 2017 4.000 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4

Kommuneplantillæg nr. 4 Kommuneplantillæg nr. 4 Bydelscenter Tåstrup Møllevej Status: Kladde Høringsperiode start: 13. september 2018 Høringsperiode slut: 7. november 2018 Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Bydelscenter Tåstrup

Læs mere

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød

Notat. Furesø Kommune FARUM ERHVERVSOMRÅDE. Forslag til vision. 27. maj NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Notat NIRAS Konsulenterne A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Furesø Kommune Telefon 4810 4711 Fax 4810 4712 E-mail niraskon@niraskon.dk CVR-nr. 20940395 FARUM ERHVERVSOMRÅDE Forslag til vision 27. maj

Læs mere

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser. Mål At skabe levende handelscentre med et varieret udbud af butikker i kommunens bycentre. At alle har en nem, hurtig og kort vej til dagligvarebutikker, så afhængigheden af bil nedbringes. At der er mulighed

Læs mere

Fingerplanen hvad siger den?

Fingerplanen hvad siger den? Fingerplanen hvad siger den? Tune Lokalrådsforening 12. april 2018 Christina Berlin Hovmand Kontorchef Erhvervsstyrelsen Fingerplan 1947-2017 Baggrund historie Hvad regulerer Fingerplanen i dag? Støjzone

Læs mere

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS

SUNDBY SOLBJERG OVTRUP RAKKEBY VILS REDSTED TISSINGHUSE ØRDING ØSTER ASSELS HESSELBJERG SEJERSLEV EJERSLEV FLADE SØNDER DRÅBY SUNDBY BJERGBY SOLBJERG ØSTER JØLBY ERSLEV TØDSØ DRAGSTRUP ERSLEV INDUSTRI VODSTRUP FRØSLEV ELSØ TÆBRING OVTRUP MOLLERUP LØDDERUP NYKØBING FREDSØ RAKKEBY

Læs mere

Ny bydelscenter på Københavnsvej

Ny bydelscenter på Københavnsvej Forslag Politisk behandling Ny bydelscenter på Københavnsvej Tillæg 17 til Roskilde Kommuneplan 2009 Dagligvarebutik på Københavnsvej 85 Lokalplan 585 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske

Læs mere

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern

til Kommuneplan , for et område til centerformål, Nygade, Skjern Forslag til Tillæg nr. 74 til, for et område til centerformål, Nygade, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 28. september 2016 1 Forord Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21. Forslag Dagsorden 19.00 Velkomst v/marie Stærke 19.05 Gennemgang af Forslag til Kommuneplan 2017 19.45 Pause 20.00 Spørgsmål og diskussion 21.00 Afrunding Kommuneplan 2017 Kommuneplanen er bindende for

Læs mere

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017

NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 Plan og Udvikling Sagsnr. 281105 Brevid. 2650335 Ref. HABR Dir. tlf. hannebb@roskilde.dk NOTAT: Høringssvar - revision af Fingerplan 2017 26. september 2017 Kommunerne i kan inden den 15. oktober 2017

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473

Ørestad City Center: Indsigelse mod VVM-redegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Pkt.nr. 3 Ørestad City Center: Indsigelse mod VVMredegørelse for et regionalt detailhandelscenter. 258473 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen at principgodkende

Læs mere

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser.

Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale butiksstørrelser. DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 5. Kontor J.nr. D 3012-0512 Ref. HW/AL Den 23. januar 1998 Notat til Trælasthandlerunionen - TUN om planlovens regler om placering af detailhandelsbutikker og maksimale

Læs mere

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge

Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Ændring af Nordmarken lokalcenter, Jyllinge Tillæg 5 til Roskilde Kommuneplan 2013 8.B.8 8.CL.1 8.B.13 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen? Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Forslag til kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter rammerne for al lokalplanlægning. Hvis Byrådet ønsker at gennemføre

Læs mere

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune Regionplan 2001-2012 TILLÆG 8 Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune August 2003 1 Regionplan 2001-2012 TILLÆG LÆG 8 Anlægsområde øst

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Indkaldelse af ideer og forslag Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides? Høringsfrist 29. august Teknik & Miljø, 1. juli 2011 1 Indkaldelse af ideer og forslag Baggrund Bornholms

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41

Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 41 Boliger i Åsum Ændring af kommuneplanområde 3 Åsum, Seden, Bullerup, Agedrup Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for

Læs mere

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013

Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 Skovlund 19. SKOVLUND KOMMUNEPLAN 2013 VARDE KOMMUNE - RAMMEDEL - SEPTEMBER 2013 Kommuneplanens opbygning og retsvirkninger Kommuneplanens opbygning Kommuneplan 2013 består af: Hovedstruktur der angiver

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1 Kort Kort 1: Den tidligere udstrækning af den økologiske forbindelse

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 014

Kommuneplantillæg nr. 014 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 014 Lokalcenter på Holmensvej i Frederikssund Vedtaget af Frederikssund byråd den 21. marts 2012 til offentliggørelse i perioden fra den 27. marts 2012 til 22. maj 2012.

Læs mere

Kommuneplanlægning efter planloven

Kommuneplanlægning efter planloven Kommuneplanlægning efter planloven 12. September 2018 Pia Graabech Agenda Planloven Indsigelser Kommuneplanen Lovændringer Erhvervsstyrelsen 2 Planlovens formål 1, stk. 1: Loven skal sikre en sammenhængende

Læs mere

Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084

Høringssvar til forslag til kommuneplantillæg nr. 1 og lokalplan nr. 1084 Køge Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Planafdelingen 22. maj 2019 Sag 2019-4448/ 2019-4447 /kjn Sendt via mail til tmf@koege.dk Eva Schønnemann, eva.schoennemann@koege.dk Høringssvar til forslag til

Læs mere

Plannavn

Plannavn 20-2009 Kladde Plannavn 20-2009 Baggrund og formål Haderslev Kommune fastlægger med dette tillæg de planmæssige rammer for etablering af et nyt lokalcenter i den sydlige del af Haderslev. Lokalcentret

Læs mere

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5

Detailhandelsplan. Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandelsplan Kommuneplantillæg nr. 5 Sydfalster Kommune 2003 Kommuneplantillæg nr. 5 Detailhandel/butiksstruktur i Sydfalster Kommune REDEGØRELSE Indledning I 1997 vedtog Folketinget en ændring af

Læs mere

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by

Detailhandel i bydelscentre i Viborg by Detailhandel i bydelscentre i Viborg by Bilag nr. 1 til Økonomiudvalgets møde den 15. maj 2013 Som frikommuneforsøg godkendes, at Viborg Byråd ved afgrænsning af bydelscentre i Viborg by kan fravige planlovens

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle FORSLAG Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle April, 2019 Offentlig høring Forslag til Kommuneplantillæg

Læs mere

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013.

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november 2013. Center for Byudvikling, 12. december 2013. HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?? Kommuneplantillæg Kommuneplanen

Læs mere

Frederikssund Kommune Kommuneplan

Frederikssund Kommune Kommuneplan Forslag Frederikssund Kommune Kommuneplan 2009-2021 Kolofon Forslag til Frederikssund Kommuneplan 2009-2021 er udarbejdet for Frederikssund Kommune af By og Land. Layout: By og Land Tryk: PrintfoParitas

Læs mere

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan

Tillæg 4. Til Silkeborg Kommuneplan Tillæg 4 Til Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd 22. september 2014 Tillæg 4 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg Byråd har 22. september 2014 vedtaget tillæg 4 til Silkeborg Kommuneplan

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur

Kommuneplantillæg nr. 7 Ikast-Brande Kommuneplan Grønt Danmarkskort og potentiel natur Grønt Danmarkskort og potentiel natur Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Kommuneplanen sætter

Læs mere

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 8 Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 8 Stor udvalgsvarebutik i bymidten Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Ved større projekter skal der efter planlovens

Ved større projekter skal der efter planlovens Eksempelsamling for ændringsforslag af planloven (Opfølgning på Danmark i Balance) Flere lokale muligheder på planområdet og bedre vilkår for butikker Ændringer gældende for kommuner i yderområder: Erhverv

Læs mere

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12

FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN TILLÆG NR. 12 FORSLAG marts 2019 KOMMUNEPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 12 Hvad er en rammeændring? Kommuneplan 2013 2025 for Glostrup Kommune blev vedtaget den 11. februar 2015. Kommuneplanen fastlægger dels en hovedstruktur

Læs mere

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby

Tillæg nr. 16 til. Kommuneplan 2009. Landsbyen Mejlby. Offentligt område O710, Mejlby Tillæg nr. 16 til Kommuneplan 2009 Landsbyen Mejlby Offentligt område O710, Mejlby Rebild Kommune marts 2012 Indledning Rebild Kommune vedtog den 29. oktober 2009 Kommuneplan 2009 for Rebild Kommune endeligt.

Læs mere

FORSLAG KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE. Politik & Borger PLANLÆGNING BESKRIVELSE

FORSLAG KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE. Politik & Borger PLANLÆGNING BESKRIVELSE PLANLÆGNING KOMMUNEPLAN- TILLÆG NR. 2 FOR RAMMEOMRÅDE 3B13 STRØBY EGEDE BESKRIVELSE OVERFØRELSE AF SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE I STRØBY EGEDE HØRINGSPERODE FRA 1. APRIL TIL 27. MAJ 2019. Politik & Borger

Læs mere

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring

kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Offentlig fremlagt fra den xx.xx.xxxx til den xx.xx.xxxx kladde Centerområde, Dagligvarebutik på Ålborgvej, Hjørring Vejledning Hvad er en kommuneplan? Kommuneplanen udtrykker byrådets overordnede politikker

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret

036 Centerområde i Lille Blødekvarteret 036 i Lille Blødekvarteret Status Forslag PlanID 3244876 Tillæg nr. 036 Plannavn i Lille Blødekvarteret VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse af forslag 7. december 2016 Høring start

Læs mere

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Plan og Byg Januar 2015 Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG Redegørelse for udlæg af nyt bydelscenter ved Ndr. Ringgade/Valbyvej i Slagelse Kommuneplantillæg nr. 16 omfatter

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0

Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 0 Tillæg nr. 13 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Rugårdsvej Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver

Læs mere

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet

Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast-Brande Kommune ønsker ophævet Oversigtsskema over hvilke regionplanretningslinjer, Ikast- Kommune ønsker ophævet Regionplan Regionplan Regionplan - Tekst Ny plan Ny retningslinje Planlov 11a 1knr Bymønster.1 Byområdernes nye roller

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse N O T A T Til Økonomi- og Erhvervsudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Land, By, Kultur - Planlægning Emne Forslag til tilretning af kommuneplanens detailhandelsstruktur for de enkelte byer

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan

Vedtaget. Tillæg 19. Silkeborg Kommuneplan Vedtaget Tillæg 19 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Vedtaget af Silkeborg Byråd den 27.06.2016 Offentliggjort den 07.07.2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Tillæg 19 til Kommuneplan 2013-2025. Silkeborg

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 15

Kommuneplantillæg nr. 15 Kommuneplantillæg nr. 15 Lokalcenter Kalundborgvej Status: Kladde Høringsperiode start: Høringsperiode slut: Vedtagelsesdato: Ikrafttrædelsesdato: Lokalcenter Kalundborgvej - 15 Lokalcenter Kalundborgvej

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune.

Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Kommuneplantillæg nr. 4 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

7. Miljøvurdering 171

7. Miljøvurdering 171 7. Miljøvurdering 171 Sammenfattende miljøvurdering Miljøvurderingen belyser miljøpåvirkningerne af de ændringer, der er indarbejdet i Kommuneplan 2013-2025 set i forhold til Kommuneplan 2009-2021. Miljøvurderingen

Læs mere

001 Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby

001 Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby 001 Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby PlanID 3827459 Tillæg nr. 001 Plannavn Lokalcenter i nordøstlige del af Hovedgaden i Skibby VVM Kommuneplantillæg uden VVM Dato for offentliggørelse

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde Herning 11.C1, 11.C23 og 11.C31 Fremlægges fra xx. måned 201x til xx. måned 201x (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen.

Læs mere

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan

FORSLAG. Esbønderup. Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan FORSLAG Esbønderup Dagligvarebutik ved Gillelejevej og Vestvej Tillæg nr. 08 til Kommuneplan 2013-25 August 2016 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedstruktur...3 Retningslinjer...3 Rammebestemmelserne

Læs mere

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013 Teknik & Miljø, juni 2013 1 DEBATOPLÆG - Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Baggrund Bornholms

Læs mere

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse

Regionplantillæg. TV-byens fremtidige anvendelse. Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Januar 2004 TV-byens fremtidige anvendelse Retningslinier og redegørelse Regionplantillæg til Regionplan 2001 for Hovedstadsregionen

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. juni 2012 Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby 1. Resume Lokalplanen

Læs mere

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017

Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 Redegørelse for arealudlæg for Kommuneplan 2017 I Kommuneplan 2017 gennemføres enkelte ændringer af arealudlæg og dermed en ændring af de tilsvarende rammer. Herunder redegøres for de væsentligste ændringer:

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til. Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE TOMMERUP ST. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 udvidelse af Centerområde Tommerup st. Indholdsfortegnelse KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 19 UDVIDELSE AF CENTEROMRÅDE

Læs mere

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06

ØST MIDT VEST. Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE C01-C06 ØST MIDT VEST Detailhandel i Blåvand TILLÆG 07 RAMMEOMRÅDE 05.01.C01-C06 KOMMUNEPLAN 2017 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Et forslag til denne lokalplan har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra

Læs mere

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til

Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 MØRKØV LOKALCENTER VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG ÅBEN LAND BYBJERG UDBY HAGESTED HØRBY GISLINGE MÅRSØ SVINNINGE TUSE KUNDBY HOLBÆK SØSTRUP REGSTRUP/NR. JERNLØSE STIGS BJERGBY

Læs mere

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2

Kommuneplan for Billund Kommune Tillæg nr. 2 Tillæg nr. 2 Forslag Oktober 2018 Forord Hvad er et kommuneplantillæg? Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune der har ansvaret for kommuneplanlægningen, og kommuneplanen skal tages op til vurdering

Læs mere

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 1 FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 5 Tillæg til Kommuneplan 1998-2009 Ballerup Idrætsby Ballerup Kommunalbestyrelse juni 2004 Forslag til Tillæg nr. 5 til Kommuneplan 1998-2009 2 Dette forslag til Tillæg

Læs mere