U l andsma gasinet. Migrantarbejdere verdens rejsende underklasse. Ulandssekretariatet. LO/FTF Council. November 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "U l andsma gasinet. Migrantarbejdere verdens rejsende underklasse. Ulandssekretariatet. LO/FTF Council. November 2013"

Transkript

1 U l andsma gasinet F a g b e v æ g e l s e N i u d v i k l i n g s l a n d e n e November 2013 Migrantarbejdere verdens rejsende underklasse Ulandssekretariatet LO/FTF Council

2 Migranter De moderne slavearbejdere Leder Ulandsmagasinet November 2013 Globaliseringen, væksten, den hurtige kommunikation og effektive transport har skabt grundlaget for et problem, der fortsætter med at vokse: Den ludfattige migrantarbejder, der arbejder under kummerlige forhold, uden rettigheder og på et eksistensminimum. Problemet er skabt af to forhold: For det første har den globale vækst øget efterspørgslen på billig arbejdskraft, som man ikke kan rekruttere lokalt i modtagerlandene. Og for det andet har den ekstreme fattigdom og manglende fordeling af vækst i afsenderlandene skabt et udbud af mennesker, der vil gøre hvad som helst for at slippe ud af den onde fattigdomscirkel. Verdensbanken forudsiger, at den migrerende arbejdskraft vil stige med 10 procent om året i de kommende år. Og der er behov for at gøre noget for at begrænse strømmen af migranter og samtidig gøre vilkårene bedre for dem, der tager chancen i et fremmed land. Derfor skal vi arbejde for at skabe vækst, beskæftigelse og anstændige job for de fattige mennesker i verden, så de får færre grunde til at rejse og der skal gøres en indsats for migrantarbejderne i de lande, hvor de arbejder. Det sidste er svært, for migrantarbejderne arbejder typisk under slavelignende forhold i mellemindkomstlande, uden for rækkevidden af dansk bistand. Derfor bør vi revidere de danske regler for, hvor man kan yde bistand, så det bliver muligt at komme denne voksende gruppe af udsatte mennesker til hjælp. Ifølge Verdensbanken er mindst 215 millioner mennesker flyttet fra deres eget land for at arbejde i et andet, og i 2012 sendte de, ud af deres hårdt tjente penge, ikke mindre end milliarder kroner til deres hjemlande for at holde familien i live og i uddannelse. Migrantarbejderne fortjener en bedre behandling. Dette nummer af Ulandsmagasinet sætter fokus på migrantarbejdernes rystende vilkår. God læselyst! marie-louise Knuppert LO-sekretær Formand for Ulandssekretariatet bente Sorgenfrey Formand for FTF Næstformand for Ulandssekretariatet Udgiver: Ulandssekretariatet, Islands Brygge 32D, 2300 København S Telefon: Ansvarshavende redaktør: Mads Bugge Madsen Redaktion: Gladis Johansson (redaktør), Lene Frøslev og Carsten Flint Hunneche Forsidefoto: Matilde Gattoni Grafisk tilrettelæggelse: Koefoed/Ægir Tryk: Thomsen Offset A/S Oplag: Ulandsmagasinet er produceret med støtte fra Danida ISSN Indhold VM-stadions i Qatar bygges af slavearbejdere 3 Gamle regler stavnsbinder migranter 4 Tredje gang er måske lykkens gang 6 Udnyttet også i Danmark 8 Hjælper deres familier ud af fattigdom 8 Milliarderne strømmer rundt i verden 10 Jagten på det gode liv 12 Arvellas liv blev rykket op med rode 14 Migranternes hvem, hvad, hvor 16 2

3 VM-stadions i Qatar bygges af slavearbejdere I oliestaten Qatar tvinges tusindvis af migrantarbejdere fra Nepal og Indien til at arbejde under slavelignende vilkår i 50 graders varme. Det er dem, der lægger alle stenene til prestigebyggerierne til VM i fodbold i Ganesh drømte om at komme hjem til landsbyen i Nepal som en rig mand og bygge et stort hus til sin mor. Den unge mand var bare 16 år, da hans forældre betalte en mindre formue til en rekrutterings-agent, for at Ganesh kunne få et job i byggeindustrien i den rige oliestat Qatar i Den Persiske Golf. Qatar har 2 millioner indbyggere og hele 1,2 millioner migrantarbejdere. Og byggerierne til VM i fodbold 2022 ventes at trække mellem en halv og en hel million flere til. Her skulle han være med til at bygge den nye by, der skal bruges til de kommende verdensmesterskaber i fodbold i Men efter bare to måneder i Qatar blev liget af Ganesh sendt retur til forældrene. Den raske og stærke dreng var død af et hjertetilfælde, sagde hans arbejdsgivere. Dermed skrev Ganesh sig ind i en dyster statistik. Ifølge avisen The Guardian er 44 nepalesiske migrantarbejdere i Qatar døde på bare to måneder fra juni til august i år. Over halvdelen af dem er officielt døde af hjertetilfælde. Ganesh var én af mange tusinder migrantarbejdere fra det sydlige Asien især Nepal og Indien som arbejder i Qatar under slavelignende forhold i 50 graders varme. De er med til at bygge de byer, hoteller, lufthavne, motorveje og stadions, som skal bruges af verdens bedste fodboldspillere og deres fans til verdensmesterskaberne om ni år. Allerede nu arbejder der 1,2 millioner migrantarbejdere i Qatar. I årene frem til 2022 regner man med, at yderligere en halv til en hel million migrantarbejdere kommer til. Moderne slaveri Den internationale, faglige sammenslutning IFS kalder forholdene i Qatar for moderne slaveri og tvangsarbejde. Og organisationen vurderer, at op mod arbejdere vil dø ligesom Ganesh inden for de næste ni år på grund af de horrible vilkår på byggepladserne. På trods af mere end to års dialog med FIFA (den internationale fodboldor- AF Lene Frøslev Foto: Human Rights Watch/Sam Tarling Ulandsmagasinet November

4 Foto Human Rights Watch/Sam Tarling Ulandsmagasinet November 2013 ganisation) og Qatar, er der ikke taget nogen reelle skridt til at garantere arbejdernes fundamentale rettigheder, som de er sikret i international lovgivning, siger generalsekretær i IFS, Sharan Burrow. Den britiske avis The Guardian har i en række artikler afsløret, at migrantarbejdere i Qatar: arbejder 12 til 15 timer om dagen uden pauser ikke får deres løn ikke får mad nogle gange ikke får drikkevand bor i mange sammen i faldefærdige rottereder ikke får hjælp under sygdom får inddraget deres pas ikke kan få lov til at finde andet arbejde eller rejse hjem Krav om indgriben Forholdene for arbejderne i Qatar har ført til mange protester i Vesten. Organisationer for menneskerettigheder, international fagbevægelse, FN og fodboldspillernes internationale organisation har krævet, at landets myndigheder skrider ind og forbedrer forholdene. Regeringen i Qatar er nødt til at tage ansvar for migrantarbejderne i landet. Først og fremmest ved at samarbejde med ansvarlige rekrutterings-firmaer for at sikre en etisk rekruttering af arbejdere. Der er behov for love, der sikrer arbejdernes ret til at danne fagforeninger og afvise at påtage sig farligt arbejde, mener Sharan Burrow fra IFS. FIFA, den internationale fodboldorganisation, har udtrykt bekymring og lovet at tage sagen op med Qatars myndigheder. Men FIFA s præsident Sepp Blatter har afvist, at organisationen kan gøre noget ved migranternes forhold. Og forbedringer ser ud til at have lange udsigter. For problemerne for migrantarbejderne opstår i et uigennemskueligt net af underleverandører, rekrutteringsfirmaer og bolighajer, der har let spil på grund af Qatars ældgamle beduin-regler om, at arbejderne skal sponsoreres af en arbejdsgiver for at få et visum. Qatar og fodbold-vm Der bor 2 millioner statsborgere i Qatar. Dertil kommer 1,2 millioner migrantarbejdere, der udfører næsten alt manuelt arbejde i landet. Frem til VM i fodbold 2022 skal der investeres 100 milliarder dollar i ny infrastruktur. Der skal bygges en helt ny by, Lusail City, 10 nye stadions, et finale-stadion til tilskuere, en ny lufthavn og nye vejanlæg. Det ventes, at der til arbejdet skal bruges yderligere mellem en halv og en hel million migrantarbejdere. Vilkårene for migrantarbejdere i Qatar er de samme i blandt andet Saudi-Arabien, Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Malaysia. Gamle regler stavnsbinder migranter Migranterne i Qatar er stavnsbundet til arbejdsgiverne under slavelignende forhold. Det skyldes ældgamle beduin-regler. Oprindeligt skulle de sikre beskyttelse. I dag virker reglerne helt omvendt. Oven i skylder mange migranter formuer til lånehajer. De gamle beduin-regler Kafala stammer fra traditionerne for arabisk gæstfrihed. Reglerne skulle sikre, at arbejderne blev beskyttet af arbejdsgiveren. Men i dag er det lige det modsatte, der sker. For at få visum til Qatar skal migrantarbejderne nemlig sponsoreres af en arbejdsgiver. Og som sponsor kafeel får arbejdsgiveren fuld råderet over arbejderne. Han kan selv bestemme lønnen og om han vil udbetale lønnen. Han bestemmer hvor mange timer, der skal arbejdes. Hvordan der skal arbejdes. Hvor arbejderne skal bo. Sponsoren kan også nægte arbejderne at sige det hårde job op og finde et andet. Og hvis arbejderne vil rejse hjem, skal de først have tilladelse af sponsoren til at rejse ud af landet. Dybt forgældede Migrantarbejderne i Qatar kommer ofte fra fattige landbrugsområder i Nepal og Indien. I deres hjemlande bliver de lovet gode job og høje lønninger af rekrutterings-agenter, der dog først lige skal have mellem og dollar for at skaffe kontakt til en sponsor i Qatar. Så mange penge har de færreste. Så ofte er arbejderne nødt til at låne pengene til skyhøje renter på op til 35 procent. 4

5 Ulandsmagasinet November 2013 Migrantarbejdere i Qatar bor ligesom i mange andre lande stuvet sammen i lejekaserner og arbejdslejre, som de lejer af arbejdsgiveren. Men løfterne om job til en god løn, der kan betale de dyre lån tilbage, bliver sjældent indfriet. Fagforeninger er forbudt Sponsoren inddrager som noget af det første arbejdernes pas. Det betyder, at de ikke kan færdes andre steder end mellem arbejdspladsen og de uhumske lejekaserner og arbejdslejre, som sponsoren lejer ud til arbejderne. Det er almindeligt at arbejde timer hver dag, og ofte sørger sponsoren bare for et enkelt måltid mad om dagen. Det er forbudt for migrantarbejdere at organisere sig i fagforeninger eller på anden måde forbedre vilkårene. Og det har fået den nepalesiske ambassadør til at kalde forholdene et åbent fængsel. Nogle arbejdere forsøger at stikke af. Men bliver de fanget af politiet uden pas, risikerer de at blive sat i fængsel. Enkelte af arbejderne har held til at opsøge deres lands ambassader i håbet om, at de vil hjælpe dem til at komme hjem. FN s internationale arbejdsorganisation ILO har opfordret Qatar til at ophæve Kafala-systemet og kalder migrantarbejdernes forhold for tvangsarbejde. Overtrædelser af rettigheder Den internationale, faglige sammenslutning IFS har udpeget seks områder, hvor arbejdernes internationale rettigheder bliver overtrådt: Agenter og sponsorer udsteder falske løfter om typen af arbejde Arbejdsgivere overtræder forpligtelser om løn og arbejdsvilkår Kontrakter med migrantarbejdere bliver ikke respekteret i Qatar Arbejdere sætter sig i gæld til høje renter hos rekrutterings-agenter og pengeudlånere Arbejdsgivere tilbageholder migranternes pas Arbejdere er tvinges til at bo i overbefolkede lejre og nægtes at etablere fagforeninger. Kilder: IFS, The Guardian, Al Jazeera, The Express, Deutsche Welle, Middle East Online. 5

6 Tredje gang er måske lykkens gang for Marilou Tekst og foto: Madelline Romero Ulandsmagasinet November 2013 Det er vanskeligt at tjene penge til et nogenlunde komfortabelt liv i Filippinerne, mener Marilou Monge. To gange tidligere har hun arbejdet i udlandet. Nu vil hun ud for tredje gang for at skabe et bedre liv for sig selv og ikke mindst for sine børn. Marilou Monge smiler ved tanken om første gang, hun havde besluttet sig for at forlade sit hjemland Filippinerne for at arbejde i udlandet. Det krævede overtalelse. For kvinden i rekrutterings-bureauet tvivlede mildest talt på, at lille, tynde Marilou kunne varetage et hårdt job som husarbejder i udlandet. Men Marilou insisterede og talte så godt for sin sag, at kvinden til sidst bad hende gøre sine papirer klar til en ansøgning. Det var i 1986, og Marilou var 23 år. I dag er hun 50, mor til to børn og i gang med at søge om sit tredje ophold som migrantarbejder i udlandet. Afslag på afslag Det var frustration over ikke at kunne finde arbejde hjemme i Manila, Filippinernes hovedstad, der fik Marilou Monge til at blive migrantarbejder. Selv om hun havde haft held til at få en uddannelse som laborant, så endte alle hendes forsøg på at få job i Filippinerne med et afslag. Efter to år med tilfældige, midlertidige job, fik Marilou en dag et brev fra en gammel skolekammerat. Hun var blevet husarbejder i Mellemøsten. Det brev gjorde udslaget: Marilou ville søge arbejde i udlandet, så hun kunne tjene penge. Og sådan endte Marilou hos kvinden i rekrutterings-bureauet, opsat på en ny chance i et nyt land. Arbejde non stop I næsten tre år arbejdede Marilou som hushjælper hos en familie i Malaysia. Hun gjorde rent, vaskede tøj, lavede mad og passede familiens tre piger på 3, 5 og 12 år. Hendes arbejdsdag begyndte klokken 5 om morgenen og sluttede som regel omkring klokken halv 9 om aftenen. I den første tid uden fridage: Jeg havde alligevel ingen steder at gå hen, og jeg ville også gerne tjene så mange penge som muligt, siger Marilou. En dag bad hun dog alligevel om en ugentlig fridag og fik den. Hun havde opdaget en forening for filippinske hushjælpere i Malaysias hovedstad Kuala Lumpur. Her fandt hun et sammenhold med andre mange af dem ligesom hende selv med uddannelser, de aldrig havde kunnet bruge i Filippinerne. For børnenes skyld Måske var det hjemve, eller måske var det møderne med de andre hushjælpere, der en dag fik Marilou til at sige til sig selv: Jeg er mere end bare en tjenestepige. Mit liv skal være bedre end det her. Og så besluttede hun sig for at tage hjem. Det blev til otte år i Manila, før Marilou igen indså, at det var i udlandet, hun kunne tjene penge til at skabe sig et bedre liv. Ikke mindst for de to børn, hun i mellemtiden havde fået. I Filippinerne koster uddannelse penge og det var penge, som Marilou ikke var i stand til at spare sammen derhjemme. Hun efterlod sine to små piger hos sin søster og fløj til Taiwan. Jeg tog beslutningen for børnenes skyld, siger Marilou. Mistede sin datter I Taiwan fik Marilou job på en elektronikfabrik, hvor hun arbejdede op til 12 timer om dagen. Det var typisk, hårdt samlebåndsarbejde, fortæller hun. Men Marilou tjente penge, hun kunne sende hjem til sine døtre, og hun fik oven i købet lønforhøjelse for sin flittige indsats. Hun havde netop skrevet en ny kontrakt for to år, da hun fik et telefonopkald hjemmefra. Hendes ældste datter var død af virussygdommen dengue-feber. Marilou hastede hjem og husker tydeligt, hvordan hun græd og græd hele vejen hjem i flyet. Alle vores ofre havde mistet deres mening. Jeg bebrejdede mig selv for ikke at have været der for min datter. Havde jeg været der, havde jeg opdaget, at noget var galt. Jeg var tilbage til nul, fortæller Marilou. Hun besluttede at sige sit job i Taiwan op og blive hjemme hos sin eneste datter som knap kunne kende hende efter to års fravær. Hun havde været to år, da Marilou rejste, og for lille til rigtig at huske sin mor. Alle gode gange tre Siden har Marilou boet i Manila. Hun har fået endnu en datter og klarer nogenlunde dagen og vejen for sig selv og døtrene, der i dag er 12 og 16 år. De seneste tre år har hun oven i købet haft held til at finde et job som laborant på en sæbefabrik uden for Manila. Vi klarer os. Livet er okay, siger Marilou. Hun kigger rundt i sin trange lejlighed, og så tilføjer hun: Men det kunne blive bedre. Det bedre håber hun at kunne opnå, når hendes ansøgning til et job i Australien som laboratorietekniker under det filippinske migrant-program går igennem. Hendes drøm om at skabe sig et bedre liv uden for Filippinerne er stadig lige stærk. Men denne gang vil hun have børnene med: Jeg tager af sted først, og så henter jeg pigerne over. Livet vil være bedre for dem der. 6

7 Marilou Monge håber, at Australien bliver hendes næste destination. Og denne gang vil hun have døtrene med. Økonomisk vækst kaster ingen job af sig Rige filippinere tjener flere og flere penge. Men væksten kaster hverken flere eller bedre job af sig. Derfor arbejder flere end ni millioner filippinere i udlandet. Økonomisk krise er ikke noget, man taler om i Filippinerne. Tværtimod har landet de seneste 10 år haft en pænt stor økonomisk vækst på gennemsnitligt 4,8 procent. I Danmark er væksten under 1,5 procent. Det er bare kun de færreste og rigeste der vinder på væksten. Den skaber hverken flere eller bedre job til almindelige filippinere. Tværtimod vokser den såkaldt uformelle eller sorte økonomi, hvor jobbene er usikre, dårligt lønnede og uden goder som løn under sygdom. Migranter holder landet oppe Derfor arbejder over ni millioner filippinere i udlandet. Det svarer til hver 10. filippiner eller en fjerdedel af landets arbejdsstyrke. En stor del af migrantarbejderne er kvinder, der efterlader deres børn hos bedsteforældre eller søskende for at arbejde som husarbejdere i udlandet. Hvert år sender migrantarbejderne 130 milliarder kroner hjem til familierne i Filippinerne. Det er landets største indtægt i udenlandsk valuta og en betydelig del af Filippinernes økonomi. Statslig eksport Filippinerne har i årevis bygget en del af sin økonomi på at eksportere migrantarbejdere til rigere dele af verden. Familierne hjemme i Filippinerne lever så af de penge, som migranterne sender hjem. Det var den tidligere diktator Ferdinand Marcos, der i 1970 erne og 80 erne fik den idé, at problemerne med arbejdsløshed og fattigdommen måske kunne løses ved at eksportere arbejdskraften. Det lykkedes ikke. Men siden er det blevet officiel regeringspolitik, og staten opfordrer direkte filippinerne til at søge ud. Det betyder, at der på flere områder ligefrem mangler hænder. Det gælder for eksempel sygeplejersker i sundhedssektoren. Af Lene Frøslev Ulandsmagasinet November

8 Drømmen om det gode liv har foreløbig ført disse to mænd fra Bangladesh over Italien og videre til Danmark. Her arbejder de illegalt på en byggeplads. Udnyttes også i Danmark Antal udlændinge med lønindkomst i Danmark I alt udlændinge er fuldtidsbeskæftigede kommer fra de gamle EU-lande kommer fra Norden kommer fra de nye EU-lande kommer fra lande uden for EU studerer og arbejder max. 15 timer om ugen. AF Lene Frøslev Foto: Matilde GaTToni Ulandsmagasinet November 2013 Hjælper deres familier ud af fattigdom Mindst 215 millioner mennesker arbejder uden for deres eget hjemland. Og flere kommer til hvert år. Migrantarbejderne sender milliarder af kroner hjem til deres familier. Når en filippinsk husarbejder i Singapore eller egyptisk oliearbejder i Saudi-Arabien sender penge hjem til sine børn i Manila eller Kairo, får de verdens økonomi til at dreje en smule hurtigere. Migrantarbejderne er nemlig en del af kæmpe pengemaskine, der tæller milliarder af kroner, uanset om der er finanskriser og økonomisk nedtur i USA eller Europa. Mindst 215 millioner mennesker er flyttet fra deres eget land for at arbejde i et andet. Og hvert eneste af dem sender i gennemsnit knap 7 dollar eller omkring 38 kroner om dagen hjem til familien. Disse pengeoverførsler fra migrantarbejderne kaldes for remitter, og på årsbasis bliver de til svimlende summer. Flere og flere sender penge hjem I 2012 sendte migrantarbejderne i alt 534 milliarder dollar hjem. Det svarer til milliarder kroner alene sidste år. Og Verdensbanken siger i sin seneste rapport om migration og remitter, at tallet vil stige omkring 10 procent om året. Det er særligt de olierige stater i Golfen, der tiltrækker mange migrantarbejdere fra især Asien og Mellemøsten. De høje priser på olie betyder, at der bliver bygget og investeret massivt i de arabiske Golf-lande. Pengene går til udviklingslande Omkring 75 procent af migrantarbejdernes penge bliver sendt til udviklingslande. Og i mange lande overstiger remitterne langt den bistand, der sendes fra den industrialiserede verden. Faktisk er de samlede remitter tre gange større end verdens samlede udviklingsbistand. De største modtagere af remitter er de 8

9 Der bliver snydt med tilladelserne til at arbejde og opholde sig i Danmark, og mange migrantarbejdere ender på det sorte arbejdsmarked i kløerne på danske eller udenlandske bagmænd. Nepalesiske kokke, kinesiske vaskeriarbejdere og ukrainske landbrugsarbejdere er blot nogle af de migrantarbejdere, som arbejder i Danmark. Mange af dem bliver udnyttet af deres arbejdsgiver og arbejder alt for mange timer til en alt for lav løn også selv om de både har opholds- og arbejdstilladelse i Danmark. Og de, der ikke har papirerne i orden og derfor arbejder på det sorte marked, bliver nogle gange budt slavelignende vilkår. Lange arbejdsdage To konkrete eksempler stammer fra den kendte restaurant Indian Taj i København. Her arbejdede to kokke fra Nepal i årevis timer om dagen til bare kroner om måneden. Restaurantens i alt fem kokke boede i en lejlighed, som de lejede af arbejdsgiveren til en høj husleje. Den ene af de to nepalesiske kokke endte med at blive fyret, fordi arbejdsgiveren beskyldte ham for at stjæle mad. Den anden blev smidt ud af Danmark, fordi reglerne for opholds- og arbejdstilladelser ikke var overholdt. Begge kokke gik til fagforbundet 3F, der har rejst millionkrav mod arbejdsgiveren. Ikke anstændigt arbejde Forholdene for de to migrantarbejdere er beskrevet i Fagbladet 3F. Og de er langt fra de eneste migrantarbejdere, som 3F fører sager for. Forbundets konsulent på arbejdsmarked og integration Anthony Sylvester siger til Ulandsmagasinet, at sagerne er typiske for, hvad der foregår på det, han kalder det alternative arbejdsmarked altså sort arbejde. Især i de senere år er der rigtigt mange, der ikke har et anstændigt arbejde her i Danmark, siger han. Billig arbejdskraft Ifølge Anthony Sylvester er der godt registrerede migrantarbejdere i Danmark. Omkring halvdelen er borgere fra EUlande, blandt andet østarbejdere fra de nye, østeuropæiske EU-lande som Polen, Bulgarien og Rumænien. De arbejder ofte i byggeriet og landbruget, men også på hoteller og vaskerier. Andre igen kan være specialister, der er kommet til Danmark på den såkaldte green card-ordning for at søge arbejde som læger, it-konsulenter eller ingeniører. Eller det kan være udenlandske studerende, der har fået opholdstilladelse for at læse i Danmark og må arbejde højst 15 timer om ugen. Men fælles for såvel højtuddannede, ufaglærte og studerende er, at de ofte ender som taxa-chauffører eller som billig arbejdskraft på det sorte arbejdsmarked. Oven i de registrerede migranter kommer dem, der ikke er registrerede og derfor arbejder illegalt i landet. Ingen ved, hvor mange det er, men 3F gætter på, at tallet er højt. AF Lene Frøslev Foto: Vashkor Ahmed Zia Ulandsmagasinet November 2013 Banken konstaterer, at familierne i hjemlandene som regel bruger flere penge på sundhed og uddannelse, får bedre adgang til information, computere og mobiltelefoner og investerer flere penge i små virksomheder. Stort set alt manuelt arbejde i Qatar udføres af migrantarbejdere. to folkerige lande Indien og Kina, som sidste år modtog 136 milliarder dollar eller 734 milliarder kroner fra migrantarbejdere. I Asien er Filippinerne den næststørste modtager af remitter. For nogle mindre lande udgør remitter op mod halvdelen af landets bruttonationalprodukt. Det gælder for eksempel Tadsjikistan og Kirgisistan i Centralasien og Liberia og Lesotho i Afrika. Og i et land som Nepal udgør remitter knap en fjerdedel af landets bruttonationalprodukt. Mindre fattigdom Ifølge Verdensbanken hjælper migrantarbejdernes pengestrømme til at formindske voldsom fattigdom i hjemlandet og skabe bedre levevilkår. Store omkostninger Men det er dyrt at sende pengene hjem. I gennemsnit går næsten 10 procent af beløbet til at betale de firmaer, der sender pengene fra land til land. Internationalt arbejder man på at sænke omkostningerne til højst fem procent blandt andet ved at udvikle mulighederne for at overføre penge via mobiltelefonen. Det ville spare migrantarbejderne tilsammen 16 milliarder dollar eller 86 milliarder kroner hvert eneste år. Verdensbanken: Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling, blot kendt som Verdensbanken, er en international organisation med 187 medlemslande. Ved hjælp af indbetalinger fra medlemslandene yder Verdensbanken kredit til fattige lande. 9

10 Ulandsmagasinet November 2013 Mexico 130 mia. Nigeria 113 mia kroner sender migranter hjem Det er enorme summer, migrantarbejdere samlet set sender tilbage til deres familier. Sidste år var det næsten tre tusind milliarder kroner. Især fra USA sendes rigtig mange penge til hjemlande i alle verdens regioner. Og Indien er det land i verden, der sendes flest penge til. De fem største pengestrømme til verdens otte største modtagerlande (i milliarder kroner) Indien Kina Filippinerne Mexico Nigeria Forenede Arabiske Emirater 77,0 USA 58,6 Saudi-Arabien 41,2 Storbritannien 21,1 Bangladesh 20,1 Hong Kong 94,2 USA 72,7 Japan 24,0 Singapore 21,9 Canada 21,8 USA 54,1 Saudi-Arabien 14,3 Canada 10,4 Malaysia 6,3 Japan 5,8 USA 125,2 Guatemala 0,8 Canada 0,6 Spanien 0,5 Tyskland 0,1 USA 33,1 Storbritannien 21,0 Chad 7,5 Italien 7,0 Cameroon 5,2 10

11 Fakta om remitter De penge, migrantarbejdere sender hjem til familien, kalder man for remitter eller milliarder danske kroner blev sendt hjem i 2012 på verdensplan. Det er en halv gang mere end Danmarks bruttonationalprodukt. Eller næsten fem gange det samlede danske statsbudget. Ulandsmagasinet November 2013 Egypten 97 mia. Indien 378 mia. Pakistan 76 mia. Bangladesh 76 mia. Kina 357 mia. 75 procent af remitterne sendes til udviklingslande, og beløbet er tre gange så stort som verdens samlede udviklingsbistand. Antallet af migranter stiger hvert år, og mængden af penge, der sendes hjem, ventes også hvert år at stige med næsten 10 procent. Filippinerne 130 mia. I 2015 ventes migranterne at sende milliarder kroner hjem. Det er godt 800 millioner mere end i Top 10 lande der modtager flest remitter I milliarder kroner (2011). 1. Indien Kina Filippinerne Mexico Nigeria Egypten Pakistan Bangladesh Vietnam Libanon 38 Kilder: World Bank, The Economist, Wikipidia, Financial Times, Professor Philip Martin, University of California. Egypten Saudi-Arabien 21,4 Jordan 14,4 Kuwait 8,2 Libyen 7,8 Forenede Arabiske Emirater 3,5 Pakistan Saudi-Arabien 14,0 Indien 10,4 Forenede Arabiske Emirater 8,1 Storbritannien 7,2 Qatar 5,8 Bangladesh Indien 30,7 Saudi-Arabien 7,2 Kuwait 4,7 Storbritannien 4,0 USA 3,2 11

12 AF Eugenio Guerrero Foto: Alejandro González Garita Ulandsmagasinet November 2013 Jagten på det gode liv For 23 år siden indledte Guillermo Aburto ligesom tusindvis af andre nicaraguanere jagten på et bedre liv i nabolandet Costa Rica. Indtil videre forgæves. Diskrimination, udnyttelse på arbejdspladsen og fattigdom er en del af migrantarbejdernes hverdag. De tusindvis af bliktage i den fattige bydel La Carpio i den nordvestlige udkant af Costa Ricas hovedstad San José er nærmest groet ind i landskabet. Her bor familier og lidt over indbyggere, klemt inde mellem Costa Ricas to mest forurenede floder Rio Virilla og Rio Torres mod syd og nord og mod vest en åben, ildelugtende losseplads, der hver dag modtager ton affald fra San José. Blikhusene i La Carpio har beboerne selv bygget. De første skød op i 1993, flere kom hurtigt efter, og i dag er bydelen et af de fattigste områder i det mellemamerikanske land. Det er også det område i Costa Rica, som har den største koncentration af nicaraguanske migrantarbejdere. De udgør omtrent halvdelen af beboerne i La Carpio. En af dem er Guillermo Aburto, en 43-årig bygningsarbejder, der i en alder af 20 år besluttede at forlade sin mor og sine søskende i Nicaragua og søge lykken syd for grænsen i Costa Rica. Helvede i sukkerrørene I dagevis vandrede Guillermo og fire af hans venner gennem regnskov og over bjerge fra hjembyen Diriamba lige syd for Nicaraguas hovedstad Managua. Og på ottende dag nåede de så deres bestemmelsessted Boca Arenal de San Carlos i det nordlige Costa Rica. De fem venner var udmattede og sultne, og det var helt afgørende for deres overlevelse at finde et job. Det fandt de i en sukkerrørsplantage. Med en arbejdsdag på over 12 timer, ekstremt lav løn og ydmygende arbejdsforhold. At arbejde der var som at være i helvede. For at skære sukkerrør skal der først sættes ild til plantagen, og så går arbejderne bag flammerne og skærer rørene med kniv for at forberede jorden til næste såning. Det var et helvede. Og der var vi i to år, fortæller Guillermo. Drømmen om at skabe sig et bedre liv får Guillermo og hans venner til forlade sukkerrørene og søge til Costa Ricas hovedstad San José i håbet om bedre arbejdsforhold, der tillader dem "ikke at leve godt, men at overleve, som Guillermo formulerer det. Mere snyd i dag Men billedet ændrer sig nu ikke meget, og som årene er skredet frem, er det bare blevet værre. Guillermo og hans venner fandt arbejde i byggeriet i San José. Lønnen var lige så ringe som i sukkerrørene. Til gengæld var livet ikke så kompliceret for migrantarbejderne, som de er nu, siger Guillermo: I dag snyder og udnytter man migrantarbejderne mere. Man 12

13 Fagligt samarbejde skal hjælpe migranter i Costa Rica I løbet af de 23 år, Guillermo Aburto har arbejdet i Costa Rica, er forholdene for migrantarbejderne blevet værre, mener han. hyrer ham for en måned ad gangen, og man fyrer ham, uden at han har ret til noget. Eller man betaler ham ikke hans løn og snyder ham for andre goder, han har ret til, også forsikring. Efterhånden er situationen meget kompliceret og miljøet meget forandret, fortæller Guillermo. I fire år arbejdede Guillermo for eksempel for et byggefirma, der holdt en del af hans løn tilbage på en opsparingskonto. Men efter de fire år gik firmaet konkurs, og så stod migrantarbejderne tilbage helt ubeskyttede. De så heller intet til de penge, som de over fire år havde sparet op så omhyggeligt. Oven i de elendige arbejds- og livsvilkår kommer den ensomhed, som mange nicaraguanske migrantarbejdere oplever over at have forladt deres familie i hjemlandet. Omkring en halv million nicaraguanere arbejder i nabolandet Costa Rica, mange af dem illegalt. En ny fagforening skal forbedre deres arbejdsvilkår. En ejer af en bananplantage i Costa Rica havde fundet en smart fidus. Han udbetalte arbejdernes løn i plastikpoletter til en værdi af seks dollar stykket. Med en løn i poletter var arbejderne tvunget til at købe deres varer i plantageejerens butikker. De kunne naturligvis også få dem ombyttet til kontanter. Men så var værdien pludselig faldet til fem dollar per polet. Eksemplet er bare et af mange på, hvordan de flere end nicaraguanske migrantarbejdere i nabolandet Costa Rica bliver groft udnyttet. De udsættes for overtrædelser af adskillige af arbejdstagernes rettigheder. Det gælder for eksempel for højt timetal, ingen betaling for overtid, underbetaling og mangel på social sikring. Det fortæller Carlos Guzmán, faglig præsident for fagforeningen ANEP-FNT. Fagforeningen har eksisteret i knap et år og er et resultat af et samarbejde mellem hovedorganisationerne FNT i Nicaragua og ANEP i Costa Rica. Den skal beskytte migrantarbejderne og sikre, at deres rettigheder bliver overholdt hvad enten de opholder sig legalt eller illegalt i landet. Fagforeningen arbejder for at udbrede kendskabet til rettighederne blandt migrantarbejderne og for at skride ind i konkrete sager. Som for eksempel, da arbejdere i en bananplantage for nyligt var blevet uretmæssigt fyret. Fagforeningen fik samlet 100 af arbejderne og anlagde sag med kollektivt krav om erstatning. Resultatet var, at alle fik den løn, de havde krav på, fortæller Carlos Guzman. De mindst migrantarbejdere arbejder primært i Costa Ricas landbrugssektor. Andre i blandt andet byggeri, restaurationer eller som hushjælpere. Ulandssekretariatet støtter FNT i arbejdet på tværs af grænsen. Det samme gør FN s arbejdsorganisation ILO. Af Gladis Johansson Ulandsmagasinet November 2013 Bristede drømme Efter 23 år i Costa Rica må Guillermo Aburto konstatere, at hans drømme om det gode liv i Costa Rica måske aldrig bliver indfriet. Diskrimination, udnyttelse på arbejdspladsen og fattigdom er stadig en del af migrantarbejdernes hverdag. Til gengæld har han nu fået opholdstilladelse i Costa Rica. Og for et par år siden besluttede han sig for at blive selvstændig for at forsøge at styre uden om dårlig behandling, elendig løn og ydmygelse. Det har dog ikke sikret ham og hans familie økonomisk stabilitet. I perioder har han været uden arbejde i to eller tre måneder, og så har familien overlevet på hans kones indtægt. Flere gange er familien gået i seng klokken 5 om eftermiddagen fordi der ikke engang var penge til et måltid mad. Den selvbyggede bydel La Carpio uden for Costa Ricas hovedstad er et af landets fattigste områder. Halvdelen af beboerne er migrantarbejdere fra Nicaragua. 13

14 Arvellas liv blev rykket op med rode Med ét slag gik Dusengimana Arvella fra at være landarbejder i Tanzania til at være hjemløs i Burundi. Den burundiske kvinde er ligesom tusindvis af andre mennesker uden varsel blevet smidt ud af Tanzania, fordi de ikke havde arbejds- og opholdstilladelse. Tekst og foto: Alain Chistopher Ulandsmagasinet November 2013 Én særlig morgen i september i år vil stå prentet i 20-årige Dusengimana Arvellas hukommelse for evigt. Dagen begyndte som alle andre. Arvella var lige vågnet i sit lille hus på landet i Tanzanias vestlige Kigomaprovins. Forude ventede en arbejdsdag som alle andre i den unge landarbejders liv. Hun skulle arbejde i sine egne marker og i de af naboernes, som hun fik penge for at passe. Arvellas lille datter på halvandet år tullede rundt i huset. Og selv havde hun heller ingen anelse om, at hendes liv denne morgen ville blive rykket op ved rødderne. Hun vidste ikke, at politiet netop nu var på vej fra hus til hus for at arrestere migrantarbejdere, der opholdt sig og arbejdede i Tanzania uden at have orden i papirerne. Sådan som hun selv gjorde. Tre måltider om dagen Dusengimana Arvella var bare seks år gammel, da hendes familie mor, far, Arvella og hendes to søskende besluttede at forlade deres land, den lille afrikanske stat Burundi, der ligger klemt inde mellem Tanzania, Rwanda og Congo. Arvellas forældre var fattige og havde svært ved at skaffe mad på bordet til deres børn, og hendes far mente, at der var bedre muligheder for den lille familie i nabolandet Tanzania. Og der gik heller ikke lang tid, efter de havde slået sig ned i Kigoma-provinsen i Tanzania, før børnene fik tre måltider mad om dagen. Det var mere, end de havde været vant til i Burundi. Sin lille datter og det tøj, de gik og stod i, er, hvad Arvella fik med sig, da hun uden varsel blev smidt ud af Tanzania. Hun ved ikke, hvad der er sket med resten af familien. 14

15 Afrikansk union skal gøre det lettere at krydse grænser Masse-udvisningerne fra Tanzania af indvandrere fra nabolandene Burundi, Rwanda og Uganda synes stik mod den ånd, der ligger i EAC East African Community. Her forsøger de samme fire lande nemlig sammen det femte land Kenya at skabe en union i stil med EU. Målet er blandt andet at øge samarbejde og handel og dermed mulighederne for at tjene flere penge i hele regionen. Masse-udvisningerne vil skabe uro i samarbejdet, men de viser også, hvor store udfordringer unionen har. Ensartede regler En af de helt store udfordringer er netop arbejdskraftens frie bevægelighed at arbejdere frit skal kunne flytte over grænserne og tage job i et af de andre lande uden at risikere at opholde sig illegalt i landet, sådan som de udviste fra Tanzania har gjort. Det kræver blandt andet, at man har harmoniseret arbejdstilladelser og id-kort. Et nyt, fælles projekt mellem Ulandssekretariatet og DI (Dansk Industri) skal hjælpe med at fjerne forhindringerne for, at arbejdere frit kan tage job i landene. Det skal blandt andet ske ved at støtte arbejdsgivere og arbejdstagere i de fem lande, så de sammen kan lægge pres på EAC. Tusinder af illegale arbejdere smides ud af Tanzania Under navnet Operation Kimbunga indledte Tanzania i september i år en razzia for at opstøve migranter, der opholdt sig i landet uden at have opholds- og arbejdstilladelse i orden. Mange af dem havde boet i Tanzania i årevis, da de brutalt og uden varsel blev anholdt og udvist af landet uden andre ejendele end det tøj, de gik og stod i. De fleste er tilflyttere fra nabolandene Burundi, Rwanda og Uganda. Køb en tilladelse Mindst mennesker fra Burundi og fra Rwanda er blevet udvist, mange uden deres ægtefæller og børn, der er ladt tilbage i Tanzania. De udviste opholder sig under kritisable forhold i lejre på den anden side af grænsen. Vil de tilbage til deres familier i Tanzania, kræver myndighederne, at de skal købe en arbejdstilladelse til dollar en svimlende pris for mange af migranterne. Krigens skygge Jagten på nabolandenes migranter hænger formentlig sammen med den væbnede konflikt i det østlige Congo (DRC). Her menes Rwanda at støtte krigsherrerne og deres børnesoldater i oprørsgruppen M23. Gruppen bekæmpes af FN s mission MONUSCO, som Tanzania er en del af. I forbindelse med udvisningerne er Burundi og Rwanda blevet beskyldt for at ønske at overtage magten i Tanzania. De to små lande har tilsammen 19 millioner indbyggere. Tanzania har 46 millioner. Kilde: IRIN (Integrated Regional Information Networks), tilknyttet FN. Siden stiftede Arvella selv familie og boede nu sammen med sin mand og sit barn i Kigoma. Det var her, hendes liv og fremtid var. Troede hun. Måtte efterlade alt Arvellas mand var ikke hjemme denne morgen. Selv var hun stadig kun i undertøj, da hendes dør pludselig blev sparket ind, og adskillige uniformerede betjente masede sig ind i hendes hus. De beordrede hende ud af huset og op i en ventende lastbil. Nu. Skrækslagen forsøgte hun at bede om lov til at tage tøj på. Men betjentene begyndte at slå hende, før hun kunne nå at sige noget, og slæbte hende halvnøgen ud af huset. Uden for huset stod naboerne målløse og stirrede. Arvella var velkendt på egnen. Hun var vokset op her, hun var vellidt. Og hun havde aldrig selv så meget som overvejet, at hun var til gene for nogen. Betjentene forbarmede sig og lod Arvella gå tilbage til huset efter sin datter og sit tøj. Alt andet måtte hun efterlade sig. Arvella blev kørt til et lokalt fængsel. Her tilbragte hun et døgn, før hun blev deporteret. Alt er væk Karubaro Transit Center ligger i et stenet, sandet landskab i det sydlige Burundi, tæt på grænsen til Tanzania. Luften er tyk af den søde duft af røgen fra eukalyptustræ. De fleste af lejrens beboere er i gang med at tilberede deres frokost. Den består primært af majsmel og bønner, som Røde Kors deler ud i lejren. Her blev Arvella og hendes datter ført til fra fængslet, og det er her, Ulandsmagasinet møder hende. Siden september har lejren huset hundredvis af de udviste burundiere, der for manges vedkommende har boet i Tanzania i årtier og for nogles vedkommende hele deres liv. For Arvella var det umiddelbart en stor lettelse at komme til lejren efter den hårdhændede behandling, hun havde fået, siden hun blev arresteret. Men i dag føler Arvella sig fortvivlet over ikke at ane, hvad der nu skal ske. Om hun nogensinde kan vende tilbage til alt det, hun kender i Tanzania, og det liv, hun havde der. Jeg er bange for, at jeg har mistet alt, siger hun. Arvellas mand er ligesom hende selv fra Burundi. Men ingen af dem har nogensinde søgt de tilladelser til at opholde sig og arbejde i Tanzania, som myndighederne kræver. Det alt for svært og alt for dyrt, siger Arvella. Indtil videre har hun ikke kunnet få kontakt til sin mand i Tanzania. Han holder sig formentlig skjult af frygt for selv at blive udvist. AF Lene Frøslev Ulandsmagasinet November

16 Migranternes Hvem Hvad Hvor? AF Lene Frøslev Foto: Matilde Gattoni Ulandsmagasinet November 2013 Hvor mange migranter findes der? FN vurderer, at godt 215 millioner mennesker bor og arbejder i et andet land end deres eget. Det svarer til godt tre procent af verdens syv milliarder mennesker. Dertil kommer 700 millioner, der er migranter inden for deres eget lands grænser. I alt er 13 procent af verdens befolkning altså migrantarbejdere. 48 procent af migranterne er kvinder. 52 procent er mænd. Voksende befolkninger, globalisering og klimaforandringer vil øge antallet af migranter til at stige fremover. Hvad er migranter? Konventioner skal beskytte migranter FN s konvention fra 2003 skal beskytte migrantarbejderes menneskerettigheder og garantere samme vilkår og arbejdsbetingelser som nationale arbejdere. Konventionen er anerkendt (ratificeret) af 47 lande, men ingen store modtagerlande. Heller ikke Danmark. ILO s konvention om migrantarbejdere fra 1949 handler blandt andet om information om love og regler på arbejdsmarkedet. Et supplement fra 1975 pålægger at respektere migrantarbejderes menneskerettigheder. ILO's konvention fra 1957 forbyder nogen form for tvangsarbejde som: Politisk tvang eller straf. Middel til at øge økonomisk udvikling. Middel til at opretholde arbejdsdisciplin. Straf for strejker. Eller som middel til forskelsbehandling. Der findes flere definitioner på migranter: 1. migranter er mennesker, der flytter til et andet land end det, de normalt bor i, i mindst et år, så modtagerlandet reelt bliver deres nye bopæls-land. (FN s udviklingsorganisation UNDP) 2. begrebet migrantarbejder refererer til et menneske, der er eller har været engageret i en lønnet aktivitet i en stat, hvor han eller hun ikke har statsborgerskab. (FN s konvention) 3. migrantarbejder er et menneske, der migrerer fra et land til et andet med det formål at få arbejde på anden måde end at være selvstændig. (ILO) 4. migration er bevægelse af mennesker over internationale grænser. Det har enorm betydning for vækst og fattigdoms-begrænsning i både de oprindelige lande og modtagerlandene. (Verdensbanken) Top 10 Her kommer migranterne fra (i millioner) 1. Mexico: 11,9 2. Indien: 11,4 3. Rusland: Kina: 8,3 5. Ukraine: 6,6 6. Bangladesh: 5,4 7. Pakistan: 4,7 8. Storbritannien: 4,7 9. Filippinerne: 4,3 10. Tyrkiet: 4,3 Her flytter migranterne til (i millioner) 1. USA: 42,8 2. Rusland: 12,3 3. Tyskland: 10,8 4. Saudi Arabien: 7,3 5. Canada: 7,2 6. Storbritannien: 7,0 7. Spanien: 6,9 8. Frankrig: 6,7 9. Australien: 5,5 10. Indien 5,4 Kilde: Verdensbanken

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2007 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2006 Perst. nr. 068-06 PKAT nr. J.nr. 06-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære... 3 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser 2006 Cirkulære af 21. december 2005 Perst. nr. 069-05 PKAT nr. J.nr. 05-5411-5 Cirkulære om satsregulering pr. 1. januar 2006 for tjenesterejser

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 19 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 7. november 2006 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 19 % har udenlandsk

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Straffuldbyrdelseskontoret Maj 2011 Opgørelse af indsatte og klienters etniske baggrund pr. 2. november 2010. Den nyeste opgørelse af indsatte og klienters

Læs mere

Hvad er børnearbejde?

Hvad er børnearbejde? Hvad er børnearbejde? 1 Børns arbejde er at gå i skole og udvikle sig. Det er den holdning, der de seneste år, har vundet stærkt frem i vores del af verden. Selvfølgelig ved vi, at der også hos os er problemer

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 Nr. 1.03 April 1997 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JAN. 1997 x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser Cirkulære af 20. december 2012 Modst.nr. 040-12 J.nr. 12-5411-18 Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2013 for tjenesterejser 2012 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser

FINANSMINISTERIET. Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser FINANSMINISTERIET Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2001 for tjenesterejser 2001 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2001 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE

CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. APRIL 1999 - TJENESTEREJSER OG SUPPLERENDE FLYTTEGODTGØRELSE (Til samtlige ministerier mv.) 1. Finansministeriet og centralorganisationerne har med virkning fra 1. april

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998 Nr. 1.10 Sept. 1998 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE PR. 1. JULI 1998. x Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab og udenlandsk

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2016 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 1. juli 2014. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20 6,00 2,50 60 kr. Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 6,50 10,00 2,50 100 kr. Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,20

Læs mere

Nye markeder, nye muligheder

Nye markeder, nye muligheder Peter V. Helk 29 04. 13 Nye markeder, nye muligheder BRIKs, Next Eleven, De Afrikanske Løver og andre vækstøkonomier Økonomierne forskubbes BNP 2010, % af Global BNP 2030, % af Global Japan 10% RAV 6%

Læs mere

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6.

Opgørelsen vedrørende statsborgerskab er baseret på de indsatte, der opholdt sig i fængsler og arresthuse den 10. december Se tabel 6. Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor April 2014 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft

Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft 16. december 2010 Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft. Hver femte virksomhed har udenlandsk arbejdskraft ansat, og den udenlandske arbejdskraft udgør omkring 3 procent

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

Hjælp til børn, som har mistet alt

Hjælp til børn, som har mistet alt Bispedømmets Fasteaktion 2009 Hjælp til børn, som har mistet alt Millioner af børn i det sydlige Afrika er blevet forældreløse på grund af AIDS og andre sygdomme. Du kan være med til at hjælpe 100 forældreløse

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 2. marts 2017 Kontor: Enheden for Internationalt Politisamarbejde Sagsbeh: Sofie Anne Marner Sagsnr.: 2017-0030-5247

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2012

Befolkning i København 1. januar 2012 30. marts 2012 Befolkning i København 1. januar 2012 Den 1. januar 2012 boede der 549.050 personer i København. I løbet af 2011 steg folketallet med 9.508 personer. I 2012 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2007 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 1998-2007 x Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 26. september 2016. i et Afghanistan 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Albanien 3,16 7,32 7,32 11,20 4,12 3,20 60,00 Algeriet 3,16 11,20 11,20 11,20 11,20 3,20 80,00 Amerikanske Jomfruøer 3,16 * 9,56 * 9,56 11,20 9,56

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2012

Statistik om udlandspensionister 2012 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2012 18. marts 2013 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2,23 mia. kroner

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

flygtninge & migranter

flygtninge & migranter Fakta om flygtninge & migranter i Danmark Indhold Forord................................................ 3 Hvor kommer flygtninge og migranter fra?...4 Hvor mange hjælper Danmark sammenlignet med andre

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2010

Befolkning i København 1. januar 2010 23. juni 2010 Befolkning i København 1. januar 2010 Den 1. januar 2010 boede der 528.208 personer i København. I løbet af 2009 steg folketallet med 9.634 personer. I 2009 steg antallet af indvandrere med

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Flygtningelande 2007

Flygtningelande 2007 Flygtningelande 2007 Dækningsgrad på baggrund Asylprocent Danmarks Statistik har dannet en ny variabel for indvandrere og efterkommere, som det er nærmere beskrevet i i Danmark 2008, kapitel 2. For at

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik september 2009 Statsborgerskab og herkomst i Århus Kommune, 2000-2009 Antallet af borgere med udenlandsk herkomst i Århus Kommune (indvandrere og efterkommere)

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet

Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt

Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak kommer fra Nepal, men føler sig som fynbo 21. jun, 2012 by Maybritt Deepak arbejder på PKM Deepak arbejder på PKM. Det er Danmarks største blomster-gartneri og ligger i Søhus lidt uden for Odense.

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE,

STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.11 August 2000 STATSBORGERSKAB OG HERKOMST I ÅRHUS KOMMUNE, 1991-2000 x 6,7 % af befolkningen i Århus Kommune er udenlandske statsborgere. Antallet

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD

GEOS. 1.1 Sydafrika og guldet (2) RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD RÅSTOFFER GULD I SYDAFRIKA GULD 1.1 Sydafrika og guldet (2) Dette cirkeldiagram viser verdens 10 største guldproducenter og deres andel af verdens guldproduktion. Uzbekistan 3,0 % Andre 35,2 % Kina 11,8

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE

GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE s GLOBALE SOLIDARITET INDENFOR SERVICE Globalisering og social dumping Mange af den private servicesektors arbejdsgivere er multinationale selskaber eller indgår i globale værdikæder. Offentlig service

Læs mere

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund.

Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. Vedlagte opgørelse viser, at 18 % af Kriminalforsorgens klienter har udenlandsk baggrund. En opgørelse foretaget den 4. november 2005 af indsatte og klienter i Kriminalforsorgen, viser at 18 % har udenlandsk

Læs mere

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015

Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1 Om disse regler Roskilde Amatør Matador klub Regler for sæsonen 2014-2015 1.1 Reglerne er en præcisering og et tillæg til de gængse matadorregler. Såfremt en af nedenstående paragraffer i modstrid med

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE SEKSUALITET RETTIGHEDER SEX & POLITIK REGERINGER R MÆND UNGE REGERINGER SUNDHEDSYDELSER RETTIGHEDER AVIDITETER MØDREDØDELIGHED ABORT PRÆVENTION ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere