De fleste danskere køber sort

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De fleste danskere køber sort"

Transkript

1 Nyt fra Juni 21 De fleste danskere køber sort Flere end hver anden dansker har fået udført sort arbejde inden for det seneste år. Det viser en interviewundersøgelse, Rockwool Fondens Forskningsenhed har gennemført blandt 2.2 tilfældigt udvalgte danskere i 21. Resultaterne indgår i en ny bog Danskerne og det sorte arbejde. Ifølge undersøgelsen har 52 pct. købt sort arbejde inden for det seneste år, og de har enten betalt med kontanter, naturalier eller med en gentjeneste. Undersøgelsen viser desuden, at yderligere 28 pct. er villige til at købe sort, selvom de ikke har gjort det inden for det seneste år. I alt er 8 pct. af den danske befolkning altså potentielle kunder til sort arbejde. Kun 2 pct. ønsker ikke at købe sort. For mange af de potentielle kunder er betalingsformen afgørende, og de vil kun købe sort, hvis der ikke er penge mellem parterne. Arbejdet skal altså kunne betales med en gentjeneste eller i naturalier. Mindst halvdelen af befolkningen er dog stadig parat til at betale kontant for at få udført sort arbejde. Meget stor opgave Ifølge forsker Camilla Hvidtfeldt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed tyder tallene på, at det store flertal på et eller andet tidspunkt i løbet af livet køber sort: Når halvdelen har købt inden for det seneste år, og hele 8 pct. godt kunne finde på at købe sort, så viser det, at man stiller sig selv en meget stor opgave, hvis man ønsker at komme det sorte arbejde til livs. Det fremgår samtidig af analysen af det sorte arbejde, at det især er de velhavende, der køber og at arbejde på boligen er den hyppigste ydelse, der handles. En fjerdedel arbejder selv sort I lighed med tidligere har Rockwool Fondens Forskningsenhed også set på, hvem Andelen af danskere, der har købt sort arbejde det seneste år. 21. Ikke villige til at købe sort Villige til at købe sort, men har ikke købt sort det sidste år figur 1 Har købt sort Flere end hver anden dansker har købt sort det seneste år. Yderligere knap 3 pct. er villige til at gøre det. Kun knap 2 pct. ønsker ikke at købe sort. det er, der udfører det sorte arbejde, hvor ofte de gør det og til hvilken løn. Omtrent en fjerdedel af befolkningen har arbejdet sort inden for det seneste år. Flest mænd, og især Fire ud af fem danskere håndværkere, arbejder sort. De, der er aktive på det sorte efterspørger sort arbejde; arbejdsmarked, bruger i gennemsnit cirka 3 timer om ugen har enten købt sort arbejde på sort arbejde til en timeløn eller vil gerne. på cirka 145 kr. Den sorte timeløn er i øvrigt steget hurtigere end den hvide de seneste 12 år. Undersøgelsen viser også, at jo større en opgave, der er tale om, jo mindre acceptabelt mener danskerne, det er at få den udført sort. Det er de sorte håndværkere, der er mere uglesete. At unge piger passer børn og ikke opgiver indkomsten til skattevæsenet forekommer langt mere acceptabelt for de fleste. Indhold> Side 2

2 Indhold De velhavende køber oftest sort Jo højere indkomst, desto flere køber sort arbejde. Blandt husstande med en årsindkomst på over en mio. kr. har hver anden betalt kontant for sort arbejde inden for det seneste år side 3 Omfanget af sort arbejde stort set uændret Hver fjerde dansker arbejder sort. Og dem, der gør det, arbejder cirka tre timer om ugen på det sorte arbejdsmarked. Sådan har det stort set været siden side 4 Hver anden mand i byggebranchen arbejder sort Det sorte arbejde er meget udbredt i bygge- og anlægsbranchen. Knap hver anden mand og hver fjerde kvinde ansat i denne branche arbejder sort side 5 Højtuddannede arbejder mindre sort Kun en ud af otte med en lang videregående uddannelse har arbejdet sort i løbet af et år, modsat den øvrige befolkning, hvor hver fjerde har haft sort arbejde... side 6 Flere unge arbejder sort Jo yngre man er, jo større er sandsynligheden for, at man arbejder sort. Flere end hver tredje årig arbejder sort. Det samme gælder kun for omkring hver tiende blandt de 6-74-årige side 7 Dobbelt så mange mænd arbejder sort Flere mænd end kvinder arbejder sort. Samtidig får de en højere timeløn på det sorte arbejdsmarked end kvinderne side 8 Vi arbejder sort for dem, vi kender Sort arbejde udføres oftest for venner, bekendte og familiemedlemmer. Det sker langt sjældnere, at man arbejder sort for folk, man ikke kender side 9 Sammensætningen af det sorte arbejde Gensidige vennetjenester er den mest udbredte form for sort arbejde i Danmark. Hver sjette årige dansker har udført vennetjenester det seneste år, mens knap hver tiende har fået kontanter for sort arbejde side 1 Danskerne og det sorte arbejde Camilla Hvidtfeldt, Bent Jensen og Claus Larsen Syddansk Universitetsforlag, juni sider, 149 kr. ISBN Sort timeløn steget markant I løbet af de seneste 15 år er timelønnen på det sorte arbejdsmarked steget mere end både prisudviklingen og lønningerne på det hvide arbejdsmarked.. side 11 Den generelle accept af sort arbejde er faldet Danskerne accepterer i stadig mindre grad, at andre får udført sort arbejde. Men sort arbejde er fortsat mere acceptabelt end socialt bedrageri, almindeligt skattesnyd og snyd med togbilletten side 12 Der er forskel på folk Danskernes syn på det sorte arbejde afhænger af, hvad der udføres. Skolepigens sorte børnepasning er mere acceptabelt end håndværkerens sorte arbejde..... side 14 De unge arbejder sort for de midaldrende Det er især helt unge, der får penge direkte i hånden for sort arbejde, mens det overvejende er de midaldrende, der efterspørger kontant betalt sort arbejde....side 15 2 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

3 De velhavende køber oftest sort Husstande med de højeste indkomster er blandt de flittigste til at købe sort arbejde mod kontant betaling. Det viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed af, hvor meget sort arbejde danskerne køber. Lige knap halvdelen 47 pct. af de hjem, hvor husstandens bruttoindkomst er større end en mio. kr., har betalt kontant for sort arbejde det seneste år. Til sammenligning er det samme sket i 3 pct. af de husstande, hvor indkomsten er under 6. kr. årligt. Forskellene mellem de forskellige indkomstgrupper er mindre, når man ser på det samlede sorte arbejde altså medregner gensidige vennetjenester og arbejde, der bliver betalt med naturalier. Men det er stadig mere udbredt at få lavet sort arbejde i husstande, der tjener over 6. kr. end i husstande, der tjener mindre. Knap fem ud af ti med indkomst under 6. kr. har benyttet sort arbejde, mens det er knap seks ud af ti blandt husstande med højere indkomster. Andel, der har betalt kontant for sort arbejde. Opdelt på husstandens bruttoindkomst Procent kr kr kr kr kr. Over 1 mio. kr. Figur 2 Jo højere bruttohusstandsindkomst, jo oftere køber man sort arbejde kontant. Blandt husstande med en årsindkomst under 6. kr. er det ca. 3 pct., der køber sort. Er indkomsten større, er det flere end 4 pct., der køber sort. Sort byggearbejde mest udbredt De sorte ydelser, som flest danskere køber, knytter sig til boligen. 22 pct. har fået udført bygge- eller anlægsarbejde. Det er mere end dobbelt så mange som de næstmest efterspurgte ydelser, som er bilreparationer, frisørarbejde samt rengøring og vinduespudsning. Det er 1 pct., der har fået repareret bilen sort, og samme andel er blevet klippet sort. Det er ligeledes 1 pct. af danskerne, der har benyttet sort arbejde til rengøring eller vinduespudsning. Danskerne og det sorte arbejde Artiklerne i dette nyhedsbrev er baseret på bogen Danskerne og det sorte arbejde. I bogen giver forskningsenheden et bredt og samtidig detaljeret overblik over udbredelsen af det sorte arbejde i dagens Danmark og over udviklingen i tid i perioden fra og med 1994 og frem til nu. Bogen bygger på to datasæt: Det første datasæt, består af alle de interview, enheden har gennemført fra og med 1994 og til og med 29 om danskernes udbud af sort arbejde. Her er tale om godt 3. interview. Dette datasæt gør det muligt at gennemføre analyser over tid, der belyser spørgsmål som: Har udbuddet af sort arbejde ændret sig? Hvordan har udviklingen været i den sorte timeløn? Det andet datasæt består af omkring 2.2 interview gennemført i 21 med det formål at belyse danskernes efterspørgsel på sort arbejde. Datasættet giver svar på spørgsmål som: Hvor mange køber sort arbejde? Hvem køber sort arbejde? Og hvad er det, der købes? Rockwool Fondens Forskningsenhed stillede senest denne type af spørgsmål i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 3

4 Uændret niveau for sort arbejde siden midten af 199 erne Det sorte arbejde i forhold til BNP ,5 Procent 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Ny spørgsmålsformulering Gammel spørgsmålsformulering Figur Danskerne laver stort set lige så meget sort arbejde i dag, som de gjorde for 15 år siden. Det viser en undersøgelse af omfanget af det sorte arbejde fra , som Rockwool Fondens Forskningsenhed netop har offentliggjort i bogen Danskerne og det sorte arbejde. Af tallene fra fremgår det, at hver fjerde voksne dansker arbejder sort i løbet af et år. De, der arbejder sort, lægger cirka 3 timer om ugen på det sorte arbejdsmarked. Sådan var det også midt i 199 erne. Samtidig viser det sig, at omfanget af den sorte økonomi målt i forhold til BNP også ligger på samme niveau som dengang. Omfanget er i dag 2,8 pct. målt i forhold til BNP, hvilket svarer til 48 mia. kr. I var omfanget 3,1 pct., som det fremgår af figur 3. Niveauet for det sorte arbejdes omfang målt i forhold til BNP er stort set uændret de seneste 15 år. Værdien af det sorte arbejde er her opgjort i markedspriser og holdt op mod hele samfundsøkonomien, det vil sige BNP. En enkel måde at opgøre dette på er ved at sætte arbejdstimerne på det sorte arbejdsmarked i forhold til arbejdstimerne på det hvide. Ny spørgsmålsformulering Rockwool Fondens Forskningsenhed har igennem de seneste 15 år spurgt danskerne, om de arbejder sort og i givet fald hvor mange timer om ugen de gør det. Da befolkningens opfattelse af, hvad der er sort arbejde, kan ændre sig i tidens løb, er spørgsmålene ændret fra og med 28. Spørgsmålene er nu delt op, så der spørges særskilt til hver form for sort arbejde og ikke til alle former for sort arbejde på én gang som i den tidligere formulering. I dag er der således separate spørgsmål om, hvorvidt man har udført kontant betalt sort arbejde, gensidige vennetjenester, om man har udført arbejde, som blev betalt med naturalier, eller solgt varer sort. Resultatet af den ændrede spørgsmålsformulering er, at der i dag er flere, som siger, at de arbejder sort. Ikke når det gælder spørgsmålet om kontant betalt arbejde, men flere svarer ja til spørgsmålet om gensidige vennetjenester. Den tidligere spørgsmålsformulering fungerede godt i halvfemserne, men ser i dag kun ud til at fungere godt i forhold til kontant betalt sort arbejde. Den fanger ikke længere hele omfanget af de gensidige vennetjenester navnligt ikke blandt unge. Der er måske tale om en svagt faldende tendens, som det antydes i figur 3. Men den væsentligste grund hertil er altså, at folk i stigende grad ikke opfatter, at de også bliver spurgt om gentjenester med den gamle spørgsmålsformulering. Alt i alt er konklusionen derfor, at det sorte arbejde ligger på samme niveau i dag som i midten af halvfemserne. 4 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

5 Hver anden mand i byggebranchen arbejder sort Halvdelen af mændene ansat i byggebranchen har inden for det seneste år arbejdet sort. Når de bliver spurgt, svarer hele 48 pct. af mændene inden for denne branche ja til, at de har udført sorte opgaver inden for de seneste 12 måneder. Det viser en undersøgelse af mænd og kvinders sorte arbejde inden for forskellige brancher i perioden I bygge- og anlægsbranchen er det sorte arbejde markant mere udbredt, end det er i de fleste andre brancher. Fx er det inden for handel og finansvirksomhed kun omkring hver fjerde af mændene, der arbejder sort. Og kigger man på befolkningen under et, arbejder hver tredje mand sort. Også blandt kvinderne er bygge og anlæg en branche, hvor relativt mange arbejder sort. Set på tværs af brancher arbejder 15 pct. af kvinderne sort, men inden for bygge og anlæg er der tale om 24 pct. Kvinderne i byggebranchen bliver dog slået af deres kvindelige kolleger i hotelog restaurationsbranchen. Her arbejder næsten hver tredje sort. Hotel og restauration er dermed den eneste branche, hvor det er lige sandsynligt, at en mand og en kvinde arbejder sort. For både mænd og kvinder gælder, at 3 pct. arbejder sort i branchen. Sorte landmænd Det fremgår af tabel 1, at det sorte arbejde også er meget udbredt blandt mænd inden for landbrug, fiskeri og råstof. Det er måske lidt overraskende, at 47 pct. blandt landmænd og fiskere arbejder sort. En del af forklaringen kan være, at der i denne branche er et relativt stort omfang af naturalieøkonomi og gensidige vennetjenester som fx de tilfælde, hvor en landmand får hjælp af sin nabo til at reparere gårdens bygninger. Tabel 1 Andel mænd, der har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder. Branche Bygge & anlæg 48 % Landbrug, fiskeri & råstof 47 % Autosalg & -reparation 43 % Energi & vandforsyning (38 %) Fremstillingsvirksomhed 36 % Transport- & televirksomhed 31 % Hotel & restauration (3 %) Finansvirksomhed 28 % Offentlige & personlige tjenesteydelser 26 % Handel, undtagen auto 26 % I alt 32 % Note: Data fra En parentes angiver, at tallet er baseret på under 5 observationer. Blandt mænd er bygge og anlæg den branche, hvor flest arbejder sort. Ansatte indenfor handel hører til blandt de mere lovlydige på dette punkt. Tabel 2 Andel kvinder, der har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder. Branche Hotel & restauration 3 % Bygge & anlæg 24 % Transport- & televirksomhed 2 % Landbrug, fiskeri & råstof 18 % Handel, undtagen auto 16 % Offentlige & personlige tjenesteydelser 16 % Energi & vandforsyning (14 %) Fremstillingsvirksomhed 14 % Finansvirksomhed 11 % Autosalg & -reparation (8 %) I alt 15 % Note: Data fra En parentes angiver, at tallet er baseret på under 5 observationer. Blandt kvinderne er sort arbejde mest udbredt i hotel- og restaurationsbranchen, mens få kvinder ansat inden for finansvirksomhed arbejder sort. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 5

6 Højtuddannede arbejder mindre sort Figur 4 Andel, som har arbejdet sort. Opdelt på uddannelsesniveau Procent Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Danskere med en lang videregående uddannelse arbejder mindre sort end danskere med kortere uddannelse. Høj uddannelse færre tilbud Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående At man sjældnere ser sort arbejde blandt højtuddannede, skyldes måske ikke nødvendigvis bedre moral i denne befolkningsgruppe. Der kan også være en mere praktisk årsag: Nemlig, at højtuddannede får færre tilbud om at arbejde sort. Omkring 32 pct. af danskere med en erhvervsfaglig uddannelse får mindst ét tilbud om at udføre sort arbejde om året. Det samme gælder kun 16 pct. af danskere med en lang videregående uddannelse. Det samme fænomen kan være en af årsagerne til, at unge arbejder mere sort end ældre. Tilbuddene bliver færre med alderen. Blandt de årige får 38 pct. af og til tilbud om at udføre sort arbejde. Mod 14 pct. blandt de 6-74-årige. Tilsvarende kan det forklare, at mænd arbejder mere sort end kvinder. Hver tredje mand får tilbud om at udføre sort arbejde mindst en gang om året. Det samme gælder kun hver femte kvinde. Har man en lang videregående uddannelse, er sandsynligheden for, at man tjener sorte penge, mindre, end hvis man har brugt kortere tid på skolebænken. Det viser en analyse af befolkningens sorte arbejde fordelt på uddannelsesniveau. Analysen bygger på tal fra undersøgelser af det sorte arbejde i perioden Hos danskere med en lang videregående uddannelse er det omkring hver ottende, som arbejder sort, mens det blandt danskere med en mellemlang videregående uddannelse er omkring hver femte. I den øvrige befolkning er det omkring hver fjerde, som arbejder sort. Øvrig betyder i denne sammenhæng borgere, som har afsluttet deres uddannelse i grundskolen, i gymnasiet, eller med en erhvervsfaglig eller en kort videregående uddannelse. Høj uddannelse høj løn Der er godt nok færre, som arbejder sort blandt landets højtuddannede. Til gengæld forlanger de, som gør det, en højere løn. Jo længere uddannelse, jo højere er den sorte timeløn, sådan er hovedreglen ikke overraskende. Personer uden anden uddannelse end grundskolen tjener 131 kr. i gennemsnit i timen ved sort arbejde. Det er mindre end personer med en erhvervsfaglig uddannelse. De tjener i gennemsnit 153 kr. i timen, mens personer med en lang videregående uddannelse i gennemsnit tjener 181 kr. i timen ved sort arbejde. De ligger dermed i toppen. Ligesom på det hvide marked bliver højtuddannede altså bedre betalt end andre. 6 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

7 Flere unge arbejder sort Blandt danskere i den erhvervsaktive alder er der et klart mønster: Jo yngre man er, desto større er chancen for, at man arbejder sort. Det viser en undersøgelse af, hvem der arbejder sort i Danmark. Tallene viser, at flere end hver tredje årige arbejder sort. Blandt de 6-74-årige er det kun omkring hver tiende. Sandsynligheden for, at man tjener penge uden om skattevæsenet er altså større, hvis man er ung. Faktisk forholder det sig sådan, at 54 pct. af dem, som arbejder sort, er mellem 18 og 4 år. Til trods for, at denne aldersgruppe kun udgør 38 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder. Både for kvinder og mænd falder det sorte arbejde med alderen. Der er dog den forskel, at niveauet gennem hele livet er højere for mænd end for kvinder. Hvor fire ud af ti 2-årige mænd arbejder sort, gælder det omkring tre ud af ti kvinder i samme alder. Tilsvarende er det omkring hver tredje 4-årige mand, som arbejder sort, mens det samme kun gælder for omkring hver syvende kvinde. Figur 5 Andel blandt mænd og kvinder, som har arbejdet sort Procent Mænd Kvinder Alder (år) Både for kvinder og mænd sker der den samme udvikling gennem livet. Jo ældre man bliver, desto mindre arbejder man sort. På alle alderstrin er mænd dog flittigere på det sorte arbejdsmarked end kvinder. Samme mønster siden halvfemserne At omfanget af det sorte arbejde falder i takt med, at danskerne bliver ældre, kan have andre årsager, end at ældre er mere lovlydige end yngre. Årsagen kan også være, at der blandt de danskere, som i dag tilhører den ældre befolkningsgruppe, hele tiden har været færre, som arbejder sort. Altså at moralen har været bedre i denne gruppe. Ved at kigge på tidligere undersøgelser kan Rockwool Fondens Forskningsenhed dog se, at mønstret mellem alder og sort arbejde har været det samme i hele perioden mellem 1994 og 29. Det passer godt med, at tilbuddene bliver færre med alderen. De, som er ældst i dag, arbejdede altså mere sort, da de var yngre. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 7

8 Dobbelt så mange mænd arbejder sort Gennemsnitlig sort timeløn i forskellige brancher Mand Kvinde Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 125 kr. 111 kr. Fremstilling 157 kr. (115) kr. Bygge og anlæg 157 kr. 128 kr. Auto 152 kr. - Handel og reparation (175) kr. (94) kr. Hotel og restaurant 15 kr. 119 kr. Transport og telekommunikation 138 kr. (134) kr. Finans- og forretningsservice, undt. rengøring 189 kr. (17) kr. Rengøring (117) kr. 16 kr. Offentlige og personlige tjenester 172 kr. 118 kr. Uoplyst 151 kr. (131) kr. Gennemsnitsløn 154 kr. 12 kr. Tabel 3 Note: Den gennemsnitlige sorte timeløn er omregnet til det sorte lønniveau i 28. Hvis der en parentes rundt om gennemsnittet, er beregningen baseret på under 5 observationer. Der er kun én kvinde, som har lavet sort auto-arbejde. Mændenes sorte timeløn slår kvindernes i alle brancher. I gennemsnit tjener mænd 154 kr. i timen, mens kvinder tjener 12 kr. Tabel 4 Mænd og kvinders sorte arbejdsopgaver fordelt på brancher (pct.). Mand Kvinde Total Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Fremstilling Bygge og anlæg Auto 7 () 5 Handel og reparation Hotel og restauration Transport og telekommunikation Finans- og forretningsservice, undtagen rengøring Rengøring Offentlige og personlige tjenesteydelser Uoplyst 5 (3) 4 I alt (%) Note: Baseret på data fra En parentes angiver, at tallet er baseret på under 5 observationer. Mænd arbejder især sort inden for bygge og anlæg, mens der er flest kvinder i gang med børnepasning, zoneterapi og lignende ydelser, som hører under branchen af offentlige og personlige tjenesteydelser. Der er dobbelt så mange mænd som kvinder på det sorte arbejdsmarked. Det viser undersøgelser af det sorte arbejde fra marts 28 til marts 29. Mens 31 pct. af mændene arbejder sort, gælder det 17 pct. af kvinderne. Ikke alene er der flere mænd, der arbejder sort. De tjener også flere penge ved sort arbejde end kvinderne. Mændene tjener i gennemsnit 154 kr. pr. time, mens kvinderne tjener 12 kr. En forskel på 22 pct. Til sammenligning er lønforskellen mellem kønnene på det hvide arbejdsmarked omkring 15 pct. Lønforskellen hænger sammen med, at der er forskel på, hvordan mænd og kvinder bruger deres arbejdskraft på det sorte arbejdsmarked. Mændene udfører i højere grad opgaver, hvor lønnen er høj. For eksempel udfører mændene i overvejende grad håndværksarbejde. Knap halvdelen af mændenes sorte arbejdsopgaver hører under bygge- og anlægsbranchen. Mændene tjener i gennemsnit 157 kr. i denne branche. Modsat består omkring hver tredje af kvindernes sorte arbejdopgaver af forskellige tjenesteydelser, såsom børnepasning, frisørarbejde og zoneterapi. Her er timelønnen 118 kr. i gennemsnit. Der er også mange kvinder, som gør rent eller arbejder i hotel- og restaurationsbranchen. Her er kvindernes sorte timeløn henholdsvis 16 kr. og 119 kr. Lønforskellen mellem kønnene ser altså ud til at være større på det sorte end på det hvide arbejdsmarked. Når der samtidig er langt flere mænd end kvinder, som arbejder sort, er det sorte arbejdsmarked med til at forstærke de lønforskelle, der i øvrigt er mellem kønnene. Arbejder lige længe På ét punkt ligner mænd og kvinder dog hinanden: Når de går i gang med at arbejde sort, så arbejder de to køn lige meget. Begge køn bruger i gennemsnit knap tre timer om ugen på sort arbejde. Så selvom der er færre kvinder på det sorte arbejdsmarked, bruger de, der er der, lige så lang tid på denne type arbejde som mændene. 8 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

9 Vi arbejder sort for dem, vi kender Der er flest venner og familiemedlemmer på kundelisten, når danskere arbejder sort. Fremmede optræder sjældnere blandt kunderne. Det viser en undersøgelse af, hvem det sorte arbejde udføres for i Danmark. Blandt danskere, som siger ja til, at de har arbejdet sort mod kontant afregning inden for de seneste tolv måneder, har 4 pct. arbejdet for deres venner. Ligeledes har 4 pct. arbejdet for bekendte, naboer eller kolleger, mens 32 pct. har arbejdet for et familiemedlem. Til sammenligning er det kun 14 pct., der har arbejdet for fremmede, mens næsten ingen har arbejdet for et firma eller en forening. Sort arbejde er altså mere sandsynligt, når der er et tillidsforhold mellem sælger og køber. Det spiller formentlig ind, at udbyderen altså den, som udfører arbejdet er nødt til at stole på, at kunden ikke sladrer til myndighederne. Og køberen skal stole på, at arbejdet udføres godt, da der ikke er nogen formelle klagemuligheder. Sammensætningen af kundelisten afhænger af, om det sorte arbejde afregnes kontant, eller om der er tale om gensidige tjenester. Når det gælder gensidige vennetjenester, er der nemlig en endnu mere udtalt tendens til, at modtageren er et familiemedlem eller en ven. Hvem de sort arbejdende har arbejdet for Procent Familie Venner Bekendte, naboer og kolleger Fremmede privatpersoner Andre, fx foreninger Firma Kontant betalt sort arbejde Venne-/gentjenester FIGUR 6 Note: Respondenterne har kunnet afgive flere svar, fx både familie og venner. Derfor summer procenterne ikke til 1. De fleste udfører sort arbejde for familie, venner og bekendte. Det gælder både kontant betalt sort arbejde og sort arbejde i form af gensidige vennetjenester. Tendensen er dog endnu mere udtalt, når det gælder vennetjenester. Sort arbejde smitter Har man venner, der arbejder sort, så er der større chance for, at man også selv arbejder sort. Tabel 5 Sammenhæng mellem, om man arbejder sort mod kontant betaling, og om der er nogen i omgangskredsen, som arbejder sort. Kolonneprocenter. 27. Har ikke udført kontant betalt sort arbejde Har udført kontant betalt sort arbejde Antal observationer Er der nogen i din omgangskreds, som arbejder sort? Nej ja I alt (procent) Blandt personer, der arbejder sort mod kontant betaling, har 83 pct. venner, som selv arbejder sort, mens kun 17 pct. ikke har sortarbejdende venner. Det omvendte gælder for lovlydige borgere, som siger, at de ikke arbejder sort mod kontant betaling. 65 pct. af personerne i denne gruppe angiver, at deres venner ikke arbejder sort. Kun 35 procent har venner, der udfører sort arbejde. Man omgås altså personer, der for så vidt angår sort arbejde minder om én selv. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 9

10 Sammensætningen af det sorte arbejde Der eksisterer fire forskellige slags sort arbejde, hvoraf danskerne især foretrækker de to. Det drejer sig om de såkaldte gensidige tjenester og sort arbejde mod kontant betaling. Det sorte arbejde kan defineres som produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ikke bliver det. Selve aktiviteterne er altså lovlige. Men de bliver ulovlige, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om dem. Andelen af befolkningen, der har lavet sort arbejde (pct.) Gammel spørgsmålsformulering Tabel 6 Ny spørgsmålsformulering Alt sort arbejde Kontant betalt sort arbejde 9 9 Gentjenester Sort arbejde betalt med naturalier *) 5 Sort salg *) 2 *) Der spørges ikke eksplicit til sort arbejde betalt med naturalier i den gamle spørgsmålsformulering. Det sorte salg regnes formentlig under kontant betalt sort arbejde, mens det er mere usikkert, hvor interviewpersoner vælger at kategorisere sort arbejde betalt med naturalier. Kategorierne kontant betalt sort arbejde og gentjenester er altså ikke fuldstændigt identiske under de to forskellige spørgsmålsformuleringer. Note: Summen af de forskellige former for sort arbejde skal ikke være lig tallet for alt sort arbejde, da folk godt kan have udført flere forskellige former for sort arbejde. Gensidige vennetjenester er den mest udbredte form for sort arbejde. 15 pct. af den danske befolkning har udført gentjenester, mens ni pct. har udført sort arbejde mod kontant betaling. Sort arbejde falder i fire kategorier Den første type sort arbejde er kontant betalt arbejde, som ikke opgives til skattevæsenet. Hvis en murer udfører arbejde for en husejer, og de bliver enige om, at betalingen sker uden regning, er det sort arbejde. En anden type sort arbejde er udveksling af gensidig hjælp eller vennetjenester. Vel at mærke tjenester, der ikke oplyses til skattevæsenet. Hvis to venner aftaler at hjælpe hinanden med at renovere først den enes og siden den andens garage, så er det skattepligtigt. Det gælder også, hvis en revisor laver blikkenslagerens regnskaber, mod at han til gengæld renoverer revisorens sanitet. Den tredje type sort arbejde er, når en aktivitet bliver betalt med naturalier. Det forekommer fx, når håndværkeren reparerer taget på laden, og han får en halv gris for det. Den fjerde og sidste type er sort salg. Kartofler, æg og jordbær, solgt fra laden eller den lille bod ved vejen, sælges sort, hvis landmanden glemmer at oplyse salget til skattevæsenet. Vennetjenester er mest udbredt Når man spørger danskerne, om de har udført sort arbejde, svarer næsten hver fjerde bekræftende. Gensidige tjenester også kaldet vennetjenester er den mest udbredte form for sort arbejde. Blandt danskerne har 15 pct. udført gentjenester inden for det seneste år, og 9 pct. har udført sort arbejde mod kontant betaling. Ændret spørgsmålsformulering har stor effekt Danskernes angivelse af omfanget af deres sorte arbejde afhænger i høj grad af, hvordan de bliver spurgt. Rockwool Fondens Forskningsenhed har igennem de seneste 15 år spurgt danskerne, om de arbejder sort. Da befolkningens opfattelse af, hvad der er sort arbejde, kan ændre sig i tidens løb, er spørgsmålene blevet ændret fra og med 28. For at undersøge effekten af den ændrede formulering er danskerne i 28 og 29 blevet spurgt både med den gamle og den ny formulering. Tidligere skulle folk blot én gang forholde sig til, om de havde udført sort arbejde i løbet af de seneste 12 måneder. Hvis interviewpersonen svarede bekræftende, fulgte en række uddybende spørgsmål. Herunder om der var tale om sort arbejde mod kontant betaling eller bytte/ vennetjenester. Med den ny spørgsmålsformulering skal de adspurgte nu tage stilling til fire spørgsmål om sort arbejde. Nemlig ét for hver af de fire forskellige former for sort arbejde. Formålet med den mere eksplicitte formulering er at sikre, at de adspurgte forstår, hvad sort arbejde er. 1 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

11 Resultatet af den ændrede spørgsmålsformulering er, at flere siger, at de arbejder sort. Det tyder på, at den ændrede spørgsmålsformulering lever op til formålet. Et element i den del af undersøgelsen, der vedrører danskernes køb af sort arbejde, indikerer samtidig, at danskerne ikke altid ved, hvad der efter lovgivningen er sort arbejde. De respondenter, der ikke havde svaret på tilsendte spørgeskemaer eller via web, blev kontaktet via telefon. Det viste sig, at 14 pct. af dem, det var muligt at kontakte, nægtede at deltage i undersøgelsen, bl.a. fordi de havde følt sig forulempede over, at gensidige tjenester skulle være sort arbejde. Flere arbejder sort på landet end i byen Omkring 29 pct. af dem, der bor på landet, arbejder sort. Til sammenligning arbejder 25 pct. sort i provinsbyerne med indbyggere. Færrest arbejder sort i landets fire største byer København, Århus, Odense og Aalborg. Her er det 18 pct. af befolkningen, der arbejder sort. At flest arbejder sort på landet og færrest i byen, gælder både det kontant betalte sorte arbejde og de gensidige vennetjenester. Forskellen er dog mest udtalt for gentjenester. Denne form for sort arbejde bliver udført af 2 pct. på landet, mens kun 1 pct. af befolkningen i de fire store byer bytter tjenester. Sort timeløn steget markant Købekraften for en times sort arbejde er steget igennem de seneste ti år. Det viser en sammenligning af udviklingen i de sorte lønninger og prisudviklingen i perioden. Rockwool Fondens Forskningsenhed har de seneste 15 år spurgt danskerne om, hvad de tjener, når de arbejder sort. Det giver en unik mulighed for at følge udviklingen i lønningerne på det sorte arbejdsmarked. Som det fremgår af figur 7, er den sorte realløn steget igennem hele perioden. Figuren er i faste 28-priser den viser, hvad lønnen gennem hele perioden ville have været, med den købekraft en krone havde i 28. På den måde er figuren renset for inflation, og man kan direkte sammenligne lønnen i fx 1998 med lønnen i 28. Både mænd og kvinder nyder godt af den stadigt stigende realløn på det sorte arbejdsmarked. Mænds løn er på godt ti år ( ) steget fra knap 12 kr. til lige under 16 kr. i timen. Kvinders løn er i samme periode steget fra godt 8 kr. til godt 12 kr. i timen. Alle timepriser er i 28-kroner. Kvinder har relativt set oplevet størst lønfremgang i perioden. Deres sorte realløn er steget med 5 pct. modsat mænds sorte løn, der er steget med 33 pct. Udviklingen i den sorte realløn Figur 7 2 Sort timeløn, kr Mænd, gns. per undersøgelse Kvinder, gns. per undersøgelse Mænd, lønudvikling Kvinder, lønudvikling Note: Tallene er pristalsreguleret efter 28-priser. Lønnen på det sorte arbejdsmarked er steget siden Også når man tager højde for udviklingen i priser. Lønstigningen i kroner har været den samme for kvinder og mænd. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 11

12 Gennemsnitlig sort timeløn Tabel 7 Sort timeløn (kr.) Mand 154 Kvinde år år år år år 124 Gennemsnit 143 Note: Den gennemsnitlige sorte timeløn er omregnet til det sorte lønniveau i 28. Høj løn i bygge og anlæg På trods af kvinders relativt større lønfremgang er det altså fortsat mænd, der tjener mest, nemlig godt 3 kr. mere i timen end kvinder. Mænd har en væsentligt højere timeløn på det sorte arbejdsmarked end kvinder. Samtidig er det typisk de 3-49-årige, der har den højeste sorte timeløn. En del af lønforskellen skyldes, at de to køn lægger sorte timer i hver deres brancher. Mænd arbejder hovedsagligt sort inden for bygge- og anlægsbranchen. Og kvinders sorte arbejde er typisk børnepasning, frisørarbejde og zoneterapi. Lønnen for dette arbejde er generelt lavere end i bygge- og anlægsbranchen. Det er de 3-49-årige, der tjener den højeste timeløn. De tjener i gennemsnit en løn på lidt over 15 kr. Når folk midt i livet aflønnes bedst, skyldes det ofte, at de har mere erfaring end de helt unge, og at de generelt har et højere uddannelsesniveau end de ældre. Når de 6-74-årige tjener mindst, kan det også skyldes, at de har mere fritid og derfor er villige til at arbejde for en lavere løn. Sort stiger mere end hvidt Den sorte timeløn er ikke kun steget mere end priserne. Også udviklingen i den hvide timeløn må se sig slået af den sorte. En sammenligning af de gennemsnitlige sorte og hvide lønstigninger viser, at den sorte timeløn over de seneste ti år er vokset 11 pct. mere end den hvide. Det betyder, at tilskyndelsen til at arbejde sort, ud fra en rent økonomisk betragtning, er steget. Den generelle accept af sort arbejde er faldet Det er blevet mindre accepteret, at danskere betaler for opgaver i hjemmet uden at få en regning. Det viser en undersøgelse af holdningen til sort arbejde. Befolkningen er blevet spurgt om deres holdning til, at en husholdning får udført sort arbejde af en privatperson. Det vil sige sort arbejde, som udveksles mellem private, hvor der ikke er et firma med i billedet. På fire år er der sket en ændring i vores holdning til denne form for skatteundragelse. I ligger den gennemsnitlige billigelsesgrad på 4,2 på en skala fra 1 til 1, hvor 1 betyder, at man misbilliger en handling og 1 betyder, at man billiger. Fire år tidligere, i 24-25, lå den på 4,8. Der er altså sket et fald. Og faldet er vel at mærke sket uden, at der på samme tid er sket ændringer i vores holdning til andre former for lovbrud. Som det fremgår af figur 8, er befolkningens holdning til socialt bedrag, billetsnyd og almindeligt skattesnyd nærmest uændret siden 24. Som det også kan ses af figuren, er sort arbejde dog stadig langt mere accepteret end andre ulovligheder. Nederst på skalaen er socialt bedrageri. Denne handling vurderes til ca. 1,5 på skalaen, dvs. at der er en udtalt misbilligelse. Danskerne er også meget kritiske overfor, hvis man 12 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

13 bruger offentlig transport uden billet, eller hvis man snyder i skat, når man har mulighed for det. Begge aktiviteter vurderes til en score på omkring 2. Med andre ord en noget hårdere vurdering end i forhold til en anden form for skattesnyd, nemlig sort arbejde. Både blandt unge og ældre er accepten af sort arbejde mindre end tidligere. Faldet er størst blandt de yngre. Det vil sige i aldersgruppen mellem 18 og 39 år. Især de yngre stiller sig altså mere kritiske over for sort arbejde. Knap så villige især de unge Ikke alene er accepten af sort arbejde faldet også villigheden til at arbejde sort er faldet. Rockwool Fondens Forskningsenhed har spurgt den del af befolkningen, som ikke har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder, om de er villige til at påtage sig et stykke sort arbejde, hvis der viser sig en rimelig mulighed. Det spørgsmål sagde hver anden ja til midt i 199 erne. I er det kun hver tredje, som siger ja. Den faldende lyst til at arbejde sort gælder for alle aldersgrupper dog er tendensen mest markant blandt de yngre. I 1996 var ca. 65 pct. af de årige, der ikke havde arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder, villige til at gøre det. I dag er det ca. 4 pct. Hos de 4-74-årige er andelen i samme periode faldet fra ca. 4 pct. til ca. 25 pct. Trods faldet i villigheden er en meget stor del af befolkningen dog stadig villige til at arbejde sort. I dag har knap 45 pct. af befolkningen enten udført sort arbejde inden for det seneste år eller er villige til at gøre det, konkluderer forsker Camilla Hvidtfeldt. Figur 8 Befolkningens holdning til forskellige lovbrud målt på en skala fra 1 til ,5 Gennemsnit på 1-1-skala 5, 4,5 En privat husholdning får udført sort arbejde af en privatperson 4, 3,5 3, 2,5 Undlade at købe billet til offentlig transport 2, Snyde i skat, såfremt man har muligheden 1,5 Modtage sociale ydelser, man ikke har krav på 1,,5, Note: 1 betyder, at man misbilliger handlingen. 1 betyder, at man billiger. Selvom sort arbejde stadig er mere accepteret end socialt bedrageri og skattesnyd, er accepten mindre i dag end for fire år siden. Figur 9 Villighed til at udføre sort arbejde blandt dem, som ikke har gjort det inden for det seneste år Procent Der er sket et fald i danskernes villighed til at arbejde sort. Blandt dem, som ikke har arbejdet sort inden for de seneste 12 måneder, er hver tredje i dag parat til at påtage sig et stykke sort arbejde. I 1996 var halvdelen parate. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 13

14 Der er forskel på folk Nogle former for sort arbejde er værre end andre. Det kan man konkludere, efter at danskerne er blevet spurgt om deres syn på, at henholdsvis en håndværker og en skolepige tjener penge uden at oplyse det til skattevæsenet. De interviewede i undersøgelsen er blevet bedt om at forholde sig til en situation, hvor både skolepigen og håndværkeren har 1. kr. i fast sort indkomst hver måned. Mens syv ud af ti accepterer, at skolepigen tjener tusind kr. sort hver måned ved børnepasning, er det kun tre ud af ti, som accepterer den samme indkomst for håndværkeren. Selvom undersøgelsen alene sammenligner to jobtyper, er der altså noget, som tyder på, at det gør en forskel, hvad folk laver. Danskerne mener, at det er relativt acceptabelt, at nogle arbejder sort, mens det er langt mindre acceptabelt, at andre gør det. 2 kr. om ugen er o.k. Vurderingen af en sort indkomst afhænger også af indkomstens størrelse. Som det fremgår af tabel 8, er det ikke ligegyldigt, om en skolepige tjener 2 kr. eller 3 kr. hver uge. Figur 1 Andelen af danskere, der accepterer, at en håndværker og en skolepige tjener 1. kr. sort hver måned. 8 Procent Håndværker Skolepige, som passer børn Selvom indkomsten er den samme, så er der flere danskere, som ser med milde øjne på en skolepiges sorte arbejde end på en håndværkers. Der er bred opbakning til det laveste beløb. Det accepterer 84 pct. af danskerne. Stiger beløbet til 3 kr., falder opbakningen til 7 pct. På samme måde falder opbakningen i takt med, at indkomsten stiger til en håndværker. Fem ud af ti mener, at det er o.k., at håndværkeren tjener 1. kr. om året. Stiger beløbet til 5. kr., så falder mange fra. Mindre end tre ud af ti accepterer den høje sorte indkomst. Tabel 8 Andel af befolkningen, der accepterer, at en skolepige tjener sorte penge på at passe børn Hvis hun tjener 2 kr. hver uge 84 % Hvis hun tjener 3 kr. hver uge 7 % Andel af befolkningen, der accepterer, at en håndværker tjener sorte penge Tabel 9 Hvis han tjener 1. kr. om året 47 % Hvis han tjener 5. kr. om året 27 % Bred accept af små beløb Selv blandt danskere, som på et overordnet plan misbilliger sort arbejde, accepterer en betydelig del skolepigens og håndværkerens ulovlige handlinger, når der er tale om forholdsvis små beløb. Blandt danskere, som generelt udtrykker stor misbilligelse af sort arbejde, mener seks ud af ti nemlig, at det er o.k., når en skolepige tjener 2 kr. om ugen ved at passe børn. Og to ud af ti synes, det er o.k., at en håndværker tjener 1. kr. sort om året. Et beløb, som svarer til en ugentlig indtægt på 192 kr. Altså stort set det samme som skolepigens indtægt. Er beløbet højere, forholder det sig dog anderledes. Tjener skolepigen 1. kr. fast hver måned, er det kun ca. fire ud af ti som accepterer det, blandt dem som generelt udtrykker stor misbilligelse. Tilsvarende er det kun hver tiende i samme gruppe, der accepterer, hvis en håndværker tjener 1. kr. fast hver måned. 14 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21

15 De unge arbejder sort for de midaldrende Den typiske sælger af sort arbejdskraft mod kontant betaling er yngre end den typiske køber. Det fremgår af en ny stor undersøgelse, hvor man for første gang i 1 år har undersøgt både køb og salg af sort arbejdskraft. Andelen, der arbejder sort mod kontant betaling, falder hurtigt med alderen. Hvor 2 pct. af de unge under 3 år har arbejdet sort mod kontant betaling i løbet af et år, er andelen allerede nede på det halve for de 3-39-årige. Blandt de 6-74-årige er der næsten ingen, der bliver kontant betalt for sort arbejde. Mønstret er anderledes for køb af sort arbejde. Her er efterspørgslen på kontant betalt sort arbejde størst blandt de midaldrende: 4 pct. af de 3-49-årige har i løbet af det sidste år betalt sorte skattefri kroner for at få noget arbejde udført. Det samme har 36 pct. af de årige og 33 pct. af de 5-59-årige. Lavest ligger de 6-74-årige, men selv i denne gruppe har hver fjerde betalt kontant for sort arbejde. Når de unge skal have kontant betaling for sort arbejde, finder de altså især deres kunder blandt de lidt ældre. Til gengæld tyder tallene på, at udvekslingen af gensidige vennetjenester i højere grad foregår blandt jævnaldrende. Alternativer til sort arbejde Undersøgelsen konkluderer samlet set, at rigtig mange danskere har kontakt til det sorte arbejdsmarked enten som købere eller sælgere. Derfor kan man let komme til at tænke, at sort arbejde kan veksles til den helt store samfundsmæssige gevinst, hvis det kunne afskaffes fra den ene dag til den anden. Det er dog ikke tilfældet. Undersøgelsen viser nemlig også, at cirka halvdelen af de ydelser, som folk betaler for sort enten kontant eller med en gentjeneste, ville blive udført af dem selv som gør det selv-arbejde, hvis arbejdet ikke kunne blive udført sort. Kun knap en tredjedel af ydelserne ville blive købt hvidt. Den sidste femtedel ville enten ikke blive udført, eller der ville blive fundet en helt fjerde løsning. Langt fra alt det sorte arbejde ville altså blive til omsætning på det hvide marked, hvis sort arbejde blev afskaffet i morgen. Udbuddet af kontant betalt sort arbejde, opdelt på mænd og kvinder Procent Efterspørgslen på kontant betalt sort arbejde Procent Kvinder Figur Alder (år) Mænd Flest midaldrende efterspørger kontant betalt sort arbejde. Figur Alder (år) Flest unge udfører kontant betalt sort arbejde. Hver fjerde 2-25-årige mand og hver sjette 2-25-årige kvinde får penge direkte i hånden for sort arbejde. Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed Juni 21 15

16 Oversigtstabel I tabellen er gengivet nogle hovedresultater fra Danskerne og det sorte arbejde. Bogen giver et detaljeret indblik i danskernes sorte dagligdag anno 21 og forløbet frem til da. Indeholdt i bogen er både en grundig fremstilling af efterspørgsels- og udbudssiden. Andel, der har udført forskellige former for sort arbejde (pct.) Alle former for sort arbejde Kontant betalt sort arbejde Gensidige vennetjenester Køn Mand Kvinde Alder år år år år år Region Kbh. by & omegn Øvrige Sjælland & Fyn Jylland Befolkningstæthed Storbyer Provins Land Uddannelsesniveau Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Uddannelsesretning Ikke erhvervsrettede Pædagogiske & humanistiske Produktion, håndværk & transport Samfund, kontor & handel Naturvidenskab, sundhed & sikkerhed Stilling Selvstændig Lønmodtager, færdigheder på højeste niveau Lønmodtager, færdigheder på mellemste niveau Lønmodtager på grundniveau Arbejdsløs (37) (21) (25) Førtidspensionist Pensionist/efterløn Under uddannelse På kontanthjælp/sygemeldt I arbejde eller ikke i arbejde I arbejde Ikke i arbejde Gennemsnit (%) Note: Ny spørgsmålsformulering er anvendt. En parentes angiver, at tallet er baseret på under 5 observationer. Øvrige Sjælland og Fyn dækker over alle øerne øst for Storebælt. Storbyer omfatter byerne: København, Århus, Odense og Ålborg. Provins er byer med mellem 5. og indbyggere, og Land er byer med under 5. indbyggere. Befolkningen er registreret under den by, de hører til. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Torben Tranæs og formidlingschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige medarbejdere er: Forsker Lars Højsgaard Andersen, seniorforsker Signe Hald Andersen, seniorforsker Jens Bonke, forskningsassistent Johannes K. Clausen, forskningsassistent Maria Elgaard, forskningsassistent Peter Fallesen, forskningsassistent Kristoffer Glavind, forsker Jane Greve, forskningsassistent Cathrine Søgaard Hansen, forsker Camilla Hvidtfeldt, forskningsassistent Rasmus Landersø, forsker Claus Larsen, forsker Helene Bie Lilleør, forskningsassistent Louise Herrup Nielsen, forskningsassistent Helle Sophie Houlberg Petersen, seniorforsker Marie Louise Schultz-Nielsen, sekretær Mai-britt Sejberg, forsker Peer Skov, forskningsassistent Elise Stenholt, forskningsassistent Jesper Sørensen og forskningsassistent Helene Regitze Lund Wandsøe. Evt. praktiske spørgsmål vedrørende nyhedsbrevet besvares af Mai-britt Sejberg på tlf Fax: Adresse: Sejrøgade 11, 21 København Ø. E-post: Hjemmeside:

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Efterkommernes kriminalitet halveret

Efterkommernes kriminalitet halveret Nyt fra Marts 2011 Efterkommernes kriminalitet halveret Kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere er på bare 15 år blevet mere end halveret. Andel kriminelle i perioden 1990-2006, 15-45-årige mænd

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag

Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Nyt fra December 2014 Betalt spisepause modsvares af længere arbejdsdag Det sker, at spørgsmålet om betalt frokostpause dukker op. Bliver det til lige så meget arbejde, hvis denne pause er betalt? En analyse

Læs mere

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag

Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Nyt fra Januar 2013 Fjernsyn og computer fylder fem gange så meget som motion i børns hverdag Godt seks timer i skole, næsten tre timer foran skærmen og en halv times motion. Det er en gennemsnitlig skoledag

Læs mere

Den svære overvægt fortsætter med at stige

Den svære overvægt fortsætter med at stige Nyt fra December 21 Den svære overvægt fortsætter med at stige Andel svært overvægtige 25-44-årige i Danmark. Procent. 14 12 1 8 6 4 2 Procent Kilde: 1987-25: statens institut for folkesundhed. 29: Rockwool

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998

Teknisk note nr. 3. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Teknisk note nr. 3 Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i Danmark marts 1998 og i Sverige december 1997 / januar 1998 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997

Teknisk note nr. 1. Dokumentation af data-grundlaget fra GDS-undersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Teknisk note nr. 1 Dokumentation af datagrundlaget fra GDSundersøgelserne i februar/marts 1996 og februar 1997 Noten er udarbejdet i samarbejde mellem, Søren Pedersen og Søren Brodersen Rockwool Fondens

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri

Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Nyt fra Februar 2011 Mildere syn på løgn og socialt bedrageri Visse former for lov- og normbrud er mere acceptable blandt danskerne i dag, end de var for ti år siden. Det gælder fx i forhold til at lyve

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder

Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere Stigende problemer med betalingsinddrivelse i sma virksomheder Dårlige betalere er et væsentligt problem for en stor del af de små virksomheder. Mangelfuld betaling giver både ekstraarbejde

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Danskernes kompetencer

Danskernes kompetencer Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper?

Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Håndværkere Hvor pålidelig eller upålidelig opfatter du hver af følgende håndværkergrupper? Elektriker 1% 3% 15% 46% 24% 11% 4.00 Tømrer 1% 4% 17% 45% 21% 13% 3.92 Snedker 1% 1% 14% 37% 14% 33% 3.92 VVS

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002

Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Rapport om ledernes deltagelse i AMU-kurser 2002 Ledernes Hovedorganisation August 2003 Indledning Ledernes Hovedorganisation har nu for fjerde gang gennemført en undersøgelse af ledernes deltagelse i

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring.

Mange tilbud vedrører pensionsopsparing, muligheden for at få nyt eller flere betalingskort eller en form for (ekstra) forsikring. Forbrugerpanelet om bankers salgsinitiativer Knap hver anden respondent (45%) er inden for de seneste fem blevet kontaktet en eller flere gange af deres bank med tilbud om produkter, de ikke allerede havde.

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Evaluering af regeringens vækstudspil

Evaluering af regeringens vækstudspil Evaluering af regeringens vækstudspil Regeringen fremlagde 8. maj et udspil til en vækstpakke. Udspillet indeholder forslag til en lang række tiltag, som skal forbedre rammevilkårene for virksomheder lige

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007. Bestilt af minister for ligestilling. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Kvinder i ledelserne i dag og fremover April 2007 Bestilt af minister for ligestilling Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter

Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter Nyt fra November 2008 Indvandrere uddanner sig mere og mere men halter fortsat bagefter En stadig stigende andel af unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kaster sig over en uddannelse,

Læs mere

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn

Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nyt fra Oktober 2009 Forældre bruger stadig mere tid på deres børn Nutidens danske forældre bruger mere tid på deres børn end tidligere generationer af forældre har gjort. Myten om, at et stadig hårdere

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003

Privatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

4 ud af 10 på efteruddannelse

4 ud af 10 på efteruddannelse 4 ud af 10 på efteruddannelse Region Syddanmarks borgerpanel om efteruddannelse. Fire ud af ti borgere har deltaget i efteruddannelse i det seneste år. Ikke alle, der har ønsket sig efteruddannelse, har

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere