Muslinger som mærkevare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muslinger som mærkevare"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet April 2008 nr. 4 Muslinger som mærkevare side 4 Læs også : Vil kende udkantsunge Nu kan de finde den rigtige bus Panikangst er måske arvelig Tyskland er trendy Det store sprogtjek

2 NYVIDEN April 2008 nr. 4 REKTORS HJØRNE REKTORS HJØRNE Køb Omo gå på Uni Der er nok af tilbud at vælge mellem i supermarkedernes farvestrålende annoncer. En stor pakke OMO Color til 99,95 den snupper vi. Men hvad når de unge skal vælge universitet går de så også kun efter et fristende og farvestrålende tilbud? Spørger man landets andre universiteter, må svaret være ja, for de har de seneste år optrappet deres markedsføring over for unge med kampagner, som nu også finder sted langt primært betaler vores drift. Vil de mon gerne betale for gratis bustransport, jellybeans og bannerreklamer, eller ser de hellere, at vi bruger pengene på uddannelse og forskning? Syddansk Universitet har indtil videre valgt ikke at deltage i de landsdækkende reklamekampagner. I stedet koncentrerer vi os om omtale gennem vores forskere, blandt andet via bladet Ny Viden, en kraftig opgradering af vores website, styrket fra universiteternes naturlige opland. Et universitet har således sendt breve ud til konfirmander om, hvilket universitet de bør vælge, når den tid kommer. Samme universitet deler jellybeans ud på gågaden i Odense og inviterer alle unge fra Jylland og Fyn på besøg med gratis bustransport naturligvis. Andre universiteter hopper Når de unge skal vælge universitet går de så også kun efter et fristende og farvestrålende tilbud? international markedsføring af universitetet samt brobygning mellem universitet og lokale gymnasier i uge 43 og indtil videre har dette valg ingenlunde haft negative effekter på vores tilgang af nye studerende. Derfor viger vi tilbage for disse landsdækkende kampagner. Men jeg er selvfølgelig med på kampagne-vognen: Et markedsfører sig nu under navnet Danmarks Universitet, et andet har forsynet busserne i Odense og andre større provinsbyer med banner-reklamer. Spørger man mig, om det er vejen til de unges gunst, er svaret nej, eller rettere, så er det min forhåbning, at de unge ikke lader sig lokke af disse reklamefiduser, som i mine øjne er eskaleret, så det virker både skingert og er med til at give universiteterne et utroværdigt skær. Jeg tænker også her på bl.a. skatteyderne, som først og fremmest interesseret i at styrke det universitet, jeg er rektor for, og sikre, at det har et positivt image. Hvis denne tendens til landsdækkende, omfattende mediekampagner for enkelte universiteter fortsat vokser i styrke, så må SDU nødtvunget også overveje sin situation. Men hånden på hjertet, var det så ikke bedre, om de danske universiteter markedsførte sig i fællesskab over for vordende studerende? Af Jens Oddershede, 2

3 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Indhold Muslinger er en ny delikatesse side 4 Panikangst er måske arvelig side 8 Vil kende udkantsunge side 10 Nu kan de finde den rigtige bus side 12 Tyskland er trendy side 14 Det store sprogtjek side 20 Unge og uddannelse Hvorfor er der færre studenter i Tønder og Nyborg end i andre dele af Syddanmark? Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt om unge i udkantsområder besvare Side 10 Blinde i trafikken Opfindelse hjælper dem Panikangst Måske er den arvelig Det store sprogtjek Smæk til de kendte Trendy nabo Danskerne er fascineret af side 12 side 8 side 20 Tyskland side 14 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Dan Hansen (journalist, ansvh.), tlf , Kent Kristensen (journalist), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Polfoto. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 5, 2008: 15. april kl. 12. Udkommer: 2. maj ISSN

4 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Scanpix Muslinger en ny delikatesse Syddansk Universitet i spidsen for stor satsning på ny miljørigtig produktion af muslinger. Måske skal blåmuslinger gro på liner i Storebælt Om nogle år kan friske Storebæltsmuslinger blive den lækkerbisken, vi sætter på bordet fredag aften. Det er en af visionerne bag et stort udviklingsprojekt, som vil undersøge, om det er realistisk at skabe en miljørigtig og rentabel muslingeproduktion i farvandet mellem Fyn og Sjælland. Forventningerne er, at der inden 2020 opnås en årlig høst på mellem og ton muslinger. Projektet MarBioShell styres af lektor, dr.scient. Hans Ulrik Riisgård, som er daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter på Syddansk Universitet, og det støttes af Det Strategiske Forskningsråd for fødevarer og sundhed med 12,4 millioner kroner i årene Danske blåmuslinger produceres i dag i fjorde og især i Limfjorden. Men de lavvandede fjorde med dårligt vandskifte er overgødskede og lider af iltmangel og overfiskeri. En femtedel af Limfjordens bund dør af iltmangel hver sensommer, og en udbygning af fiskeriet her er problematisk, fordi affaldsstoffer fra muslingerne ophobes på bunden. Der er behov for nytænkning og omlægning af muslingefiskeriet til off-shore stordrift af linemuslinger. Mange fagfolk vurderer, at Storebælt er det sted i Danmark, der er bedst egnet, fordi der er gode strømforhold og rigeligt med føde i form af mikroskopiske planktonalger. I Storebælt kan blåmuslinger vokse til høststørrelse på fem centimeter i løbet af ni måneder. En af udfordringerne er at udvikle metoder og udstyr, som kan klare hårdt vejr, strøm og vind, så vi skal blandt andet udvikle ny teknologi, siger Hans Ulrik Riisgård. Tovene, som holder linerne med muslinger, skal sandsynligvis spændes ud mellem bøjer, som man gør ved lineproduktion af muslinger i Sverige, Norge, Portugal og Canada. Det er også den måde, Sydfyns Linemuslinger arbejder på. Men der arbejdes også med udvikling og afprøvning af nye, alternative metoder. Hvor 4

5 PLANTEFABRIK SLANKECHOKOLADE KÆNGURUPRUT Bring Your Ideas to LIFE kom til åbent hus 25/4 OPLEV 17 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI SMS: KONTAKT LIFE OG DIN TIL 1231 ELLER LÆS MERE PÅ DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET

6 NYVIDEN April 2008 nr. 4 fakta Én blåmusling kan blive til flere millioner Én blåmusling kan blive til flere millioner. Den gyder om foråret, når vandtemperaturen er nået op på 12 grader. De små larver svømmer rundt i vandet i nogle uger, inden de slår sig ned på fast materiale. Hvor hurtigt de vokser, afhænger af strømforhold og af hvor mange planktonalger, der er i vandet. En blåmusling med en skallængde på 5 cm filtrerer omkring 5 liter vand i timen. På 1 meter line kan der sidde 500 muslinger, som tilsammen filtrerer liter vand i døgnet. For at opnå optimal vækst skal muslingeanlæg med mange og lange tætsiddende liner placeres i områder med stort vandskifte. En høst på 1000 ton blåmuslinger svarer til at fjerne 10 ton kvælstof fra det marine miljø. 6 Scanpix

7 nr. 4 april 2008 NYVIDEN store anlæggene skal være, vil de kommende års undersøgelser Havets renseanlæg vise. Andre deltagere i projektet er interesserede i muslingeproduktion, Men stordrift er nødvendig, hvis produktionen skal kunne hænge fordi muslinger kan rense vandet ved havbrug. Det er f.eks. Musholm Lax, som har et stort ørredbrug i bugten ved Kalundborg. sammen økonomisk, da den kræver meget personale. Tovene skal hænges ud om foråret, de små muslinger skal tyndes ud, sorteres Muslinger kan også bruges til at fremme miljøneutral havbrugsproduktion, fordi de hiver fosfor og kvælstof ud af vandet. og samles i en slags netstrømper. Muslingerne lever af mikroskopiske planktonalger, der udgør havets Det princip udnytter man ved Lysekil i græsgange, og skal ikke fodres. Men Sverige, hvor de dyrker muslinger i store de skal tilses, mens de vokser, så man for eksempel kan fjerne søstjerner, der vil æde muslingerne. Og der skal jævnligt tages vandprøver for at sikre, at vandkvaliteten er i orden. En mærkevare Viden og erhverv skal bringes sammen og støtte hinanden for at skabe vækst i muslingeproduktionen. Den del af opgaven bidrager Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) og Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi (IME), Syddansk Universitet i Esbjerg, med at løse. Når vi ser på fødevarer, har det en betydning, at der er et samlet fokus. En samlet indsats fra viden, erhverv, et teknologisk støttesystem, måske en specialiseret uddannelse og eventuelt en form for offentlig opbakning, som vi f.eks. ser det med en stærk møbelindustri i Vestjylland, siger Flemming Just, professor og institutleder for IFUL, der også skal arbejde med løsninger i forhold til afsætning af skaldyrene. I dag ligger muslinger i den lavere del af værdiskalaen. De koges og går til konserves og som topping på pizza. En del sælges dog også til konsum, især til Belgien. Vi vil se på mulighederne for i højere grad at gøre opmærksom på muslinger som en delikat spise, og vi vil søge at få turistsektoren og hele gastronomisiden med, siger Flemming Just. Han ser en fremtid i at gøre friske muslinger til en attraktiv spise i stil med østers. At gøre dem interessante over for førende restauranter på det københavnske marked og lokalt, over for gastronomiske meningsdannere og supermarkedskæder. Som mærkevare kan muslinger komme højere op i værdikæden, og forbrugerne vil være villige til at betale en højere pris. Afsætningen skal hjælpes på vej af storytelling og branding. Flemming Just forventer ikke, at der vil opstå en hel masse nye arbejdspladser. Men en muslingeproduktion kan give et ekstra ben at stå på for eksisterende virksomheder og forarbejdningsvirksomheder. I dag ligger muslinger i den lavere del af værdiskalaen. De koges og går til konserves og som topping på pizza. Flemming Just, professor og institutleder mængder i stedet for at udbygge renseanlægget. Så kan muslingerne nøjes med at vokse til de er 2-3 centimeter, måske høstes med en stor maskine, og når skallerne er skilt fra, kan de bruges til fiskeog hønsefoder, siger Hans Ulrik Riisgård. Han er glad for, at han i projektet kan omsætte 25 års grundforskning i bioenergetik. For eksempel viden om hvor meget vand en musling filtrerer i timen, og hvordan den vokser. Det kan bruges til at beregne, hvordan muslingeanlæggene skal dimensioneres. For første gang skal han arbejde tæt sammen med folk fra erhvervslivet, mens andre parter er hydraulikere og modellører, ligesom der bliver plads til unge forskere i projektet. Af Lis Agerbæk Jørgensen, fakta MarBioShell MarBioShell foregår som et integreret samarbejde mellem to ledende forskningsgrupper ved Syddansk Universitet (Marinbiologisk Forskningscenter, Kerteminde, og to samfundsvidenskabelige institutter i Esbjerg) og Københavns Universitet (Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør). Desuden deltager Danmarks Tekniske Universitet, Ålborg Universitet og Dansk Hydraulisk Institut. De samarbejder med en række danske virksomheder bl.a. Musholm Lax, Sydfyns Linemuslinger og Wittrup Seafood. MarBioShell skal fremme tværfaglig og tværinstituti onel forskning. Blandt andet ved at producere plankton alger og lave vækstforsøg med muslinger i laboratoriet og ved at studere forekomsten af giftige planktonalger, som hyppigt lukker for muslingefiskeriet. Læs mere på 7

8 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Panikangst er måske arvelig Forskere fra Syddansk Universitet skal undersøge, om der er sammenhæng mellem panikangst og bestemte gener i kroppen. Håbet er at kunne finde et middel, som kan hjælpe dem, der lider af alvorlige angstanfald Ny undersøgelse tyder på, at folk med panikangst har en genvariant, som raske ikke har. Hidtil har man behandlet lidelsen med psykoterapi og antidepressiv medicin. Men skulle det vise sig, at panikangst som op mod hver tyvende dansker rammes af i løbet af livet er arveligt betinget, vil det give helt nye muligheder for at målrette behandlingen. Professor Torben A. Kruse fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital har stået i spidsen for et team inden for genforskning og psykiatri, der i over ti år har undersøgt færinger for arvelige psykiatriske sygdomme. Her opdagede han og hans samarbejdspartnere, at 8

9 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Foto: Polfoto. 13 færinger, som lider af panikangst, har et genområde til fælles, som kan påvirke deres tilstand. Gener som er anderledes end dem, raske færinger har. Nu har Lundbeckfonden bevilget kroner til et nyt forskningsprojekt, der skal efterprøve forskningen på en langt større Selvom vi har lært mere om, hvordan det hænger sammen, er det ikke sikkert, at det er så let at komme til at påvirke genet. Men dyreforsøg viser, at det ikke er umuligt. Det, at det sidder på overfladen af cellen, gør, at det måske er lettere at lave et antistof imod det, siger han. gruppe. Vi kender ganske små brikker, men hvem der får det, hvorfor, og hvordan vi behandler effektivt, det mangler vi i stor udstrækning at finde ud af. Meget tyder på, at generne spiller en vis rolle. Man kan være født med en ekstra sårbarhed, det ser vi i forbindelse med depression, autisme og skizofreni. Derfor kan panikangst måske også være medfødt. Vi tror, at folk bliver syge af lidt forskellige årsager. Hvis vi bliver klogere på de årsager, kan vi måske finde en behandling, som virker mere målrettet end i dag, siger Torben A. Kruse. Færinger en god gruppe Befolkningen på Færøerne er kræs for genforskerne, fordi øernes afsides beliggenhed gør, at befolkningen er mindre blandet end den danske. Tolv generationer tilbage er de 13 færinger i familie med hinanden, og de har derfor en mere ens arvemasse. Når det drejer sig om sygdomme, hvor årsagsforholdene er komplekse, er generne bag sikkert også komplekse. Og her er det en fordel at se på patienter fra en lille befolkning, for den er genetisk set mere Anfald i supermarkedet Angstanfaldene opstår tilsyneladende uden ydre provokation, og psykiaterne ved ikke, om panikangsten udløses af bestemte begivenheder, eller om den er Vi har resultater, som tyder på, at et gen, som ligger på kromosom 17, og et nabogen kan være medvirkende til, at man homogen og med færre risikogener end en mere blandet befolkning, siger Torben A. Kruse. Han tror, at det genetiske billede er lidt mere simpelt hos færinger med panikangst end hos danske patienter. Men tillært. Hvis den kommer, når man køber han kan ikke vide det, før han og kollegerne har undersøgt flere færinger med oplever panikangst. ind i Føtex, forbinder man panikangsten med den situation, og så udløses angsten måske også, næste gang man køber ind i supermarkedet. Vi har resultater, som tyder på, at et Torben A. Kruse, professor panikangst og også flere hundrede danskere. Kruse arbejder blandt andet sammen med færingerne ph.d. Hans Atli Dahl, Odense, og overlæge i psykiatri August gen, som ligger på kromosom 17, og et nabogen kan være medvirkende til, at man oplever panikangst. Det er en transportkanal i cellen, som ser ud til at være påvirket af syre-base-balancen. Måske kan vi påvirke denne kanal og dermed en af årsagerne til, at panikangst opstår, siger Torben A. Kruse. Vang, Thorshavn, nu København, og desuden professor Ole Mors, Psykiatrisk Hospital i Risskov. I den udvidede undersøgelse af danske patienter, som støttes af Lundbeckfonden, deltager også professorerne Tom Bolwig og David oldbye, Københavns Universitet. Af Lis Agerbæk Jørgensen, Undersøgelser af mus viser, at det gen, forskerne har kig på, kan have med tillært angst at gøre. Og det ser ud til, at man godt kan påvirke genet uden de store bivirkninger. Det får Torben A. Kruse til at tro, at der måske kan findes en behandling, som kan hjælpe patienter mod panikangst engang i fremtiden. 9

10 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Vil kende udkantsunge Visse dele af landet fostrer færre studenter end andre områder. Forskere fra Syddansk Universitet vil finde ud af hvorfor Unge fra Langeland, Ærø, Tønderegnen og områder i Nyborg og Ingen manipulation Faaborg-Midtfyn kommuner har mindre sandsynlighed for at få Hypoteserne er mange, og går lige fra at ungdomsuddannelserne en studentereksamen end unge fra andre områder af Region Syddanmark. Det er problematisk, blandt andet fordi de afskærer sig akademiske forbilleder, fordi deres forældre i højere grad end er for akademiske, til at de unge i udkantsområderne mangler selv og det lokalsamfund, de tilhører, fra at udvikle sig i takt med forældre i byerne ikke er fokuserede på det almene gymnasiums videnssamfundet. muligheder. Hvis der ikke er præcedens for at uddanne sig eller Nu vil to forskere fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet finde frem til årsagerne. De er spilde endnu ti år på at gå i skole, kan det let påvirke de unges holdningen er, at man hurtigt skal ud og tjene penge frem for at taget på turné i regionens udkantsområder for at møde de unge, valg. Et andet problem kan være manglende uddannelsesmuligheder i nærområdet, eller at det simpelthen er for besværligt at det hele handler om. I gamle dage var det ikke så slemt, hvis man ikke fik en uddannelse. I dag sætter videnssamfundet Vi kan se, at der er ved at tegne sig et komme frem til uddannelsesstederne med offentlig transport. dagsordenen, og man bliver sat helt ud af skævt Danmark, der betyder, at udviklingen uden for de største byer kan gå spillet, hvis man ikke har noget at tilbyde. helt Vi vil finde ud af, hvorfor de unge handler, som de gør, og bruge den viden til at få brudt det kedelige mønster, forklarer lektor Steen Beck. Han er ungdomsforsker og skal sammen med gymnasielektor Aase Bitsch Ebbensgaard, der er gæsteforsker ved instituttet, stå for forskningsprojektet. I løbet af det næste års tid skal de tegne et billede af, hvordan unge tænker, hvad de drømmer Vi kan se, at der er ved at tegne sig et skævt Danmark, der betyder, at udviklingen uden for de største byer kan gå helt i stå. Aase Bitsch Ebbensgaard, forsker i stå. Derfor er det vigtigt, at man nu får lokaliseret de lommer rundt omkring i regionen, hvor det ikke står for godt til, og får taget fat om problemerne, siger Aase Bitsch Ebbensgaard. Resultaterne af undersøgelsen afventes med spænding af Undervisningsministeriet, EU s Regionalfond og Region Syddanmark, som støtter forskningen med tilsammen en million kroner. De anbefalinger om, og hvorfor en del af dem fravælger en gymnasial uddannelse. som forskerne kommer med på baggrund af undersøgelsen, skal Undervejs skal de interviewe en lang række unge fra de sidste bruges til at udvide tilbud og tilpasse undervisningen, så mange årgange i folkeskolen om deres fremtidsforestillinger om uddannelse samt en masse årige, der er i gang med eller har Vi skal på ingen måde levere gode råd til politikerne om, hvor- flere får lyst til at genoverveje deres uddannelsesmuligheder. fravalgt en uddannelse. dan man manipulerer de unge ind på en uddannelse, der ikke passer til dem, siger Steen Beck. Vi skal med en lidt fin formulering finde ud af, hvordan de unge konstruerer deres egen forestilling om, hvem de er blevet til, siger Omvendt handler det heller ikke om bare at give de unge det, Steen Beck. de tror, de vil have. Det hele skulle gerne ende med et mere fleksibelt uddannelsessystem, der er tilpasset den tid og virkelighed, det Derudover skal også studievejledere og rektorer fra skolerne være med til at finde forklaringer på de unges valg og fravalg. skal fungere i, siger han. 10

11 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Unge fra udkantsområderne fravælger ofte en gymnasial uddannelse. SDU-forskere vil identificere de unge og kende årsagerne til deres valg. Foto: Polfoto. Kreativ tænkning Forskerne nævner HF Søfart i Marstal som et eksempel på en tidssvarende ungdomsuddannelse. Her har man udnyttet lokalsamfundets tradition og de unges interesser for søfart og kombineret den med en gymnasial uddannelse, der giver de unge viden og ikke mindst et fundament for videre uddannelse. Andre eksempler er sportsgymnasier, hvor de akademiske fag kombineres med de unges interesse for sport. Vores første samtaler med de unge i regionen viser, at efterskoler med meget sport på programmet er noget, mange unge går efter. Måske kunne man gøre eksempelvis en HF mere interessant, hvis der var mere idræt og sundhed på skemaet sammen med de mere boglige fag, siger Aase Bitsch Ebbensgaard og understreger, at forskningsprojektet ikke bare handler om at lokalisere problemer, men i lige så høj grad om at finde frem til de mange ressourcer, som de unge i udkantsområderne har. Allerede nu tegner der sig et billede af, at disse unge har mange styrker, som unge i byerne ikke har. Men vi skal sikre, at de bliver stimuleret og udviklet. De må for alt i verden ikke gå til spilde, for fremtiden har brug for både hjernekraft og skatteborgere, siger Steen Beck. Begge forskere har forventninger til, at deres forskning vil få betydning både uden for og inden for Syddansk Universitets mure. Den nye viden kan nemlig også udnyttes i den nye kandidatuddannelse i pædagogik, som SDU udbyder for første gang efter sommerferien. Af Dan Hansen, 11

12 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Nu kan de finde den rigtige bus To ingeniører fra SDU har udviklet en lille sender, som skal hjælpe landets blinde i trafikken Du kender scenen fra busstationen: Til lyden af dieselmotorer styrter du rundt for at lede efter en bestemt afgang. Ofte holder de den blinde stiger på den rigtige bus, men konsulent Michael Jen- I første omgang skal det lille handy apparat bruges til at sikre, at store vogne kofanger ved kofanger, og du skal derfor hen foran sen fra Dansk Blindesamfund håber, at opfindelsen med tiden kan den enkelte bus for at identificere den. få betydning i flere andre sammenhænge. På et tidspunkt sætter hele flokken i gåsegang, og af praktiske Det kunne være i forbindelse med rejser i metroen eller med S- hensyn lader nogle chauffører passagererne stige ind et stykke fra busstoppet, byerne, siger han. tog. Eller ved at advare om opgravninger i så bussen ikke skal bryde ud af køen. Foreløbig har Katrine Schousbøll Leth og Forvirringen er herefter total, og i kamp med hunde, svingende indkøbsposer og andre forvirrede rejsende når du akkurat ombord. Men hvad nu, hvis du skulle have gjort det samme med bind med for øjnene? Hidtil har det været betingelserne for mange af landets synshandicappede og blinde, men det er to ingeniører fra Syddansk Universitet nu ved at lave om på. På forhånd havde vi en ambition om at udvikle noget, som kunne gøre en forskel i hverdagen. Mette Olsen, diplomingeniør i integreret design Mette Olsen dog målrettet deres opfindelse, så den kan benyttes til busser. Der er tale om en sender, som monteres i den enkelte bus, og den svagtseende får så en lille modtager, der kan identificere de forskellige busser fra hinanden, forklarer Katrine Schousbøll Leth. Mange af landets synshandicappede har nemlig mere end vanskeligt ved at finde rundt i busnumrene, når de rejser med den kollektive trafik. De to ingeniører, Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen, har Det er især vanskeligt, når der er flere busser, der benytter udviklet en lille sender, som skal hjælpe landets synshandicappede, samme stop. Så skal den svagtseende måske krydse en trafikeret når de færdes i trafikken. cykelsti for at komme hen og spørge buschaufføren, og ofte er der mange mennesker på vej ind og ud af bussen. I sådan en situation vil alle jo helst kunne klare sig selv, og det gælder også for de synshandicappede, påpeger Michael Jensen. fakta synshandicappede personer Ifølge Dansk Blindesamfund vurderer man, at der i Danmark er synshandicappede med en synsstyrke på under 33 procent. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen er helt nede på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagsynede. Ville gøre en forskel Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen begyndte allerede at arbejde på deres idé sidste sommer. Dengang skulle de i gang med deres afgangsprojekt på uddannelsen som diplomingeniører i integreret design ved Syddansk Universitet. På forhånd havde vi en ambition om at udvikle noget, som kunne gøre en forskel i hverdagen. Vi tænder ikke på at lave et 12

13 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Foto: Scanpix. smart design til en telefon men foretrækker noget, der giver mere mening. Og så var det, at vi kom i kontakt med Dansk Blindesamfund, fortæller Mette Olsen. Undervejs i arbejdet har de to kvinder måttet overvinde en række forhindringer. Efter at de havde besluttet sig for at anvende radiosignaler i deres produkt, skulle de finde en løsning, der blandt andet lever op til tre følgende krav: Signalet skal have en rimelig rækkevidde, det skal være hurtigt, og det skal være meget pålideligt, siger de to kvinder og uddyber: Det skal kunne identificere den enkelte bus i tilpas god tid til, at den blinde kan nå hen til den. Og da der ofte kommer flere busser på én gang, skal signalet kunne skelne dem fra hinanden, selv om de holder side om side. Tidligere i år modtog Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen en innovationspris fra Syddanske Forskerparker. Ud over en symbolsk anerkendelse på 5000 kroner indeholder prisen ret til at trække på organisationens rådgivere, når de to ingeniører om en måneds tid regner med at være klar til at kunne sætte deres apparat i produktion. Jeg håber bestemt, at de kan finde en investor til at hjælpe dem i gang. Generelt findes der næsten kun skriftlig information til rejsende, fordi kommunerne undgår auditive løsninger, da andre borgere kan finde dem støjende. Derfor er der brug for et produkt som det, de to ingeniører fra Syddansk Universitet arbejder med, siger Michael Jensen fra Dansk Blindesamfund. Af Kent Kristensen, 13

14 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Danskerne har fået øjnene op for Tyskland og ikke mindst kulturlivet i Berlin. Hans Clausen er kunstneren bag dette maleri af det store underholdningsteater Theater des Westens, som ligger i nærheden af Bahnhof Zoo i Berlin. Foto: Image2use. Tyskland er trendy Danskernes holdning til tyskere har forandret sig på få år. Og det er mere end et forbigående fænomen, mener to forskere fra tyskstudierne Det er rart at være populær hos naboen især når man ikke har været forvænt med imødekommenhed fra den kant. Men ud over at glæde sig over at naboen ikke længere lufter gamle fordomme om øl, pølser og Ordnung muss sein, så efterspørger ikke mindst tyske forskere i Danmark en forklaring på, hvorfor danskerne i de seneste år har ændret holdning til Tyskland. I dag er der en interesse og fascination af det tyske, som viser sig inden for kultur, politik og hverdagslivet. Man taler meget om, at Tyskland er blevet trendy, men flere mener, at der blot er tale om en overfladisk begejstring, hvor Tyskland i en periode kan opleves som spændende og eksotisk, indtil der dukker noget andet nyt op, siger adjunkt Moritz Schramm fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Selv er han og hans kolleger på tyskstudierne dog ikke i tvivl om, at der er flere og dybere forklaringer på holdningsændringen, og emnet afføder livlige interne diskussioner. For måske er det forbigående fænomener, at danskere dyrker sydtysk øltelt-stemning a la oktoberfest, drikker tysk vin og køber lejligheder i Berlin. Måske krydrer danske unge deres sprog med tyske udtryk som supergeil og wunderbar, fordi de vil distancere sig fra deres forældre, som strør om sig med engelske udtryk. Og måske er der en sandhed i, at modviljen mod tyskerne blegner, fordi det tynder gevaldigt ud i de generationer, som oplevede tyskernes besættelse under 2. Verdenskrig. Men meget tyder på, at der også er tale om en grundlæggende forskydning af det danske Tysklandsbillede, og derfor er der grund til at kikke videnskabeligt på det opbrud, vi ser i disse år, siger lektor Christian Benne, som også er tysk konsul på Fyn. 14

15 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Den lille mod den store Både Christian Benne og Moritz Schramm peger på den danske selvforståelse som en nøgle til opbruddet. Tyskland har spillet en afgørende rolle for den danske identitet. I den videnskabelige litteratur om fremmedbilleders betydning er det almindelig kendt, at man afgrænser sig mod de andre i et forsøg på at bestemme, hvem man selv er, og Danmark er i den sammenhæng en lille nationalstat, som skal beskytte sig mod sin store nabo mod syd, siger Moritz Schramm, som forsker i det forandrede Tysklandsbillede. 15

16 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Som tyskere i Danmark mærker vi helt klart, at vi ikke længere konfronteres med den gamle stereotype opfattelse af tyskerne. I stedet møder vi velvillig nysgerrighed. Moritz Schramm, adjunkt righed. Men så sent som i år 2000 altså 10 år efter den tyske genforening viste en undersøgelse, at stereotyperne stadig var til stede, siger Moritz Schramm. Men hvordan har den danske selvforståelse og dermed opfattelsen af de andre Der er tale om et historisk mindreværdskompleks, hvor danskerne i et par hundrede år har defineret sig i lyset af tyskerne ud fra devisen, at Tyskland og tyskerne var det modsatte af alt det, der var godt ved Danmark og danskerne. Krigen i 1864 og 2. verdenskrig har været med til at cementere denne holdning, som først er blødt op inden for de seneste 4-5 år. Som tyskere i Danmark mærker vi helt klart, at vi ikke længere konfronteres med den gamle stereotype opfattelse af tyskerne. I stedet møder vi velvillig nysgerkunnet forandre sig så markant i løbet af så få år? Nye fjender nye venner Moritz Schramm peger på to skelsættende begivenheder i Terrorangrebet i USA den 11. september og det politiske systemskifte, som kom med Anders Fogh Rasmussens valgsejr. De to begivenheder varslede et opbrud og en omdefinering af det at være dansk. Både venstrefløjen og den borgerlige fløj er inde i en proces, hvor de kikker sig om efter forbilleder og argumenter, som de kan bruge i den værdikamp, som nu finder sted i Danmark og begge lejre tildeler Tyskland en positiv rolle, siger Moritz Schramm. 11. september rokkede ved de gamle fjendebilleder. Men danskerne fik ikke blot nye fjender, de fik også nye venner, deriblandt Tyskland. For i den globale kamp mellem vestlig-kristen og arabiskmuslimsk kulturer er Danmark og Tyskland på samme hold. Især på den borgerlige fløj er afgrænsningen mod Tyskland blevet erstattet af en modsætning mellem Vesten og den Flere mener, at der er tale om en overfladisk begejstring, hvor Tyskland i en periode opleves som spændende og eksotisk. Men den holdning deler forskerne på Syddansk Universitet ikke. Foto: Polfoto. 16

17 nr. 4 april 2008 NYVIDEN arabiske verden. Højrefløjen i Danmark har således lagt mærke til, at tyske aviser trykte Muhammed-tegningerne og har samtidig fået øjnene op for, at Tyskland har en intellektuel konservativ elite, som man kan inspireres af, siger Moritz Schramm. Venstrefløjen har til gengæld bidt mærke i, at Tyskland ikke er med i krigen mod Irak, og efterspørger samtidig tyske erfaringer med højrepopulismen. De er flove over den danske udlændingepolitik og den skarpe retorik om indvandringen. De fremhæver Tyskland som et land, der har arbejdet meget med sin historie, og derfor er blevet en nærmest pacifistisk, ikke-nationalistisk stat med velfungerende multikulturelle miljøer. Det er et meget positivt, men også idylliseret Tysklandsbillede, de tegner, siger Moritz Schramm. Stærkt tyskmiljø De nye opfattelser af Tyskland kommer også til at påvirke tyskstudierne på universiteterne, vurderer Moritz Schramm og Christian Benne. Syddansk Universitet har således i de seneste par år udvidet medarbejderstaben for at skabe et stærkt forskningsmiljø. Det er en forskningsmæssig udfordring at kvalificere debatten om danskernes nye syn på Tyskland. Men den hastigt voksende interesse for tysk kultur og samfundsforhold betyder også, at der bliver større efterspørgsel efter sproglige kompetencer og viden om tysk kultur og samfundsforhold, siger Christian Benne. Af Bente Dalgaard, 17

18 Kom mere rundt Med et DSB WildCard er du ikke mere lænket end du ønsker! Du får nemlig en hardcore rabat på op til 50% på togbilletter i Danmark og på 25% til udlandet. Foretager du mere en blot én returrejse om året, så kan det betale sig at købe et DSB WildCard! Og så har vi ikke engang medregnet alle dine klubfordele! Du skal bare være mellem 16 og 26 år eller er over 25 og på SU. Bestil nu på stationen eller dsb.dk/wildcard.

19 sagt & skrevet Forbrug og værdier Forbrug og værdier smelter sammen. Selv i de mest private øjeblikke, hvor vi tror os afskåret fra omverdenens blikke, bringer vi naboerne og kollegaerne med i den måde, vi kigger på vores eget liv. Det er den grundlæggende sandhed om menneskets liv, at det må foregå i en dialog med omgivelserne. Vi kan kun opnå en selverkendelse ved hele tiden at sende signaler, tolke andres reaktion på dem og justere vores opførsel og livsstil herudfra. Jeppe Linnet, ph.d.-stipendiat på Institut for Marketing & Management, til Kristeligt Dagblad Styr på de kronisk syge Hvis vi ikke får styr på de mange kronisk syge, og de fortsætter med at ryge ud og ind af sygehusene, sander sundhedssystemet til. Udfordringen er blevet så stor, fordi befolkningen bliver ældre og ældre, og vi samtidig nu mærker regningen for en lang række livsstilssygdomme. Kjeld Møller Petersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Jyllands-Posten Talebans strategi Det, som Taliban helt sikkert forstår, er, at denne her krig ikke bliver afgjort i Afghanistan. Den bliver afgjort i de vestlige hovedstæder, og af den politiske vilje i Vesten til at fortsætte krigen. Derfor er det den politiske effekt, som et angreb kan have, Talibanerne går efter. Jens Ringsmose, post.doc. på Institut for Statskundskab, til Ritzau om brug af vejsidebomber og selvmordsbomber Sundhed på jobbet Sundhed er kommet på dagsordenen. Det er et gode at have sunde medarbejdere, fordi sygefraværet falder, og nu hvor der er mangel på arbejdskraft, ser virksomhederne en fordel i at kunne tilbyde en form for fryns. Det er en måde at markedsføre virksomheden på. Man kan sige, at der er tale om en win-win situation. For det er også et gode for medarbejderne at have det godt. Knud Juel, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, til Fyens Stiftstidende Smutvej over Nordpolen Hvis man kan sejle gennem Nordøstpassagen, vil sejlruten mellem Asien og Europa blive reduceret med 40 pct. Det vil betyde, at brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen vil blive markant mindre, og samtidig vil man kunne transportere varer mellem Europa og Asien langt hurtigere end i dag. Jacob Kronbak, lektor på Institut for Maritim Forskning og Innovation, til Børsen Fodbold som tro Før i tiden gik man i kirke om søndagen for at høre præstens formanende ord og få ro i sindet. På samme måde ved man, at når det er kampdag, så mødes man med de andre supportere og forsikrer hinanden om, at verden stadig står. Bo Kampmann Walther, lektor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Nyhedsavisen Reklamer i postkassen Smertegrænsen for hvor meget papir en almindelig dansk husstand orker at modtage, er ved at være nået. Der er jo næsten ikke plads i postkassen om lørdagen, når det vælter ind med reklamer. Det er blevet et irritationsmoment for mange og anledning til reelt merarbejde, når reklamerne skal bæres ned fra for eksempel lejligheder. Lars Pynt Andersen, lektor på Institut for Marketing og Management, til Fyens Stiftstidende Kvalitetsudvikling Der er simpelthen ikke nogen alvorlig uenighed mellem de ledende politiske kræfter om, hvad man skal gøre med velfærdsstaten. I den situation er kvalitet et herligt begreb, for ingen Den globale opvarmning får isen til at smelte i de arktiske egne, så det inden længe bliver muligt at sejle tværs over Nordpolen. Foto: Polfoto. kan være imod at få noget bedre for de samme penge, bare man ikke behøver at diskutere, om der er behov for en helt ny samfundsmodel. Peter Dahler-Larsen, professor på Institut for Statskundskab, til Danske Kommuner Kvalitetsreformen Den minder om et stykke absurd teater. Ret beset så forekommer det komisk, at man lancerer en afbureaukratiseringsplan, der indebærer mere måling, kontrol og sammenligning i den offentlige sektor. Michael Baggesen Klitgaard, lektor på Institut for Statskundskab, til Ugebrevet A4 Lovgivning halter bagud Man må erkende, at juraen har enormt svært ved at følge med, fordi det finansielle marked og dets produkter udvikler sig så enormt hurtigt. Det er blevet lettere at lukke hullerne, men det er en vanskelig proces, fordi bankerne bevæger sig så hurtigt. Så der er risiko for, at kunderne ikke får den beskyttelse, som reglerne ellers lagde op til. Nis Jul Clausen, professor på Juridisk Institut, til Børsen 19

20 G NYVIDEN April 2008 nr. 4 GodtDanskOmslag.TRYK 07/03/08 16:16 Side 1 PEDER SKYUM-NIELSEN PEDER SKYUM-NIELSEN Født Guldmedalje i nordiske sprog. Cand.mag. i dansk og retorik. Ph.d. i sprogoptimering. Dr.phil. for Fyndord 1-2, SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG / DR kaldt "Verdens sjoveste doktordisputats". Det store sprogtjek Professor ved Syddansk Universitet i dansk mediesprog. Ill.: Ivar Nørregaard-Jensen. Tv-værter, lærere og skuespillere har stor indflydelse på, hvordan andre mennesker taler. Men mange af dem er dårlige rollemodeller, siger forsker. Han opfordrer os alle til at løfte det danske sprog i fællesskab Det bliver stadig sværere at høre, hvad TV Avisens værter og skuespillerne i serier som Forbrydelsen og Anna Pihl har på hjerte. For når ordene skal over læberne, kommer de uden den saft, kraft og umage, som vores svære danske sprog kræver. Danskernes rollemodeller sjusker sig tit gennem alt for knudrede sætninger. De snakker for hurtigt, artikulerer for dårligt og æder endelser af ordene. Det mener sprogprofessor Peder Skyum-Nielsen fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. 20

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning

Muslingeeventyr i Storebælt. Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet. Løgismose: Den gode smag en solid forretning Hindsholmgrisen har fundet vej til Grønttorvet Tirsdag 25. juni 2013 Fynske Medier Fyens Stiftstidende Fyns Amts Avis www.business-fyn.dk TEMA: FYN FOOD Muslingeeventyr i Storebælt Løgismose: Den gode

Læs mere

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Har du talt med dit barn om uddannelse? på kanten af fremtiden. NO.01 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.01 baggrund og analyse Har du talt med dit barn om uddannelse? Der er markant forskel på, om unge taler

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

- Es gilt das gesprochene Wort. -

- Es gilt das gesprochene Wort. - - Es gilt das gesprochene Wort. - Kære Aase Nyegaard, Kære Jørgen Mads Clausen, Mine kære damer og herrer, tak for invitationen til denne spændende dag i velfærdsteknologiens tegn. Med Danfoss Universe

Læs mere

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012)

Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Informationsmøde om etablering af Maritime Haver i Kerteminde tirsdag den 31. marts 2015 kl. 19.00-20.30 Muslingeprojektet MarBioShell (2008-2012) Hans Ulrik Riisgård Marinbiologisk Forskningscenter (SDU)

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi

Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi københavns universitet science - det natur- og biovidenskabelige fakultet Almen kemi Miljøkemi Medicinalkemi Grøn og bæredygtig kemi Gymnasierettet kemi Læs kemi på Københavns Universitet Kemi 1 2 SCIENCE

Læs mere

HHX fyr op under ambitionerne

HHX fyr op under ambitionerne IBC Handelsgymnasiet 2016 fyr op under ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, sprog, kultur og det internationale. IBC Handelsgymnasiet Man bliver forberedt til den

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Professor: Derfor taber drengene i skolen

Professor: Derfor taber drengene i skolen 1 1 0 1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug. 0 0.1 Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst

Kapitel E til Grafisk design. Smørblomst Kapitel E til Grafisk design Kapitel E 2 Jess Ingerslev, forfatter til børnebogen. Igen står vore børn for tur! Jess Ingerslev er, af indlysende årsager, gået solo og har, af uforklarlige årsager, fået

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor Jesper Wengel, Institut for Fysik og Kemi Professor

Læs mere

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt

Projektbeskrivelse. Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Er som ordet siger en beskrivelse af ens forskningsprojekt Kan anvendes inden man går i gang med et projekt Til at få ens projekt godkendt (projekter under studiet, bachelor, speciale, ph.d.) Til at søge

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.

På denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet. Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne

Læs mere

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren

Læs mere

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T

Scenen er din. Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Scenen er din Gode råd inden du går i pressen S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T Kære forsker, Syddansk Universitet modtager dagligt mange henvendelser fra journalister, der vil vide mere om vores forskning,

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS

HTX. Esnord.dk. Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Teknisk Gymnasium Hillerød din uddannelse til fremtiden Esnord.dk EUD EUX HG HHX HTX 10 KURSUS HTX Tænk langt tænk selv Brænder du for naturvidenskab, og tænder du på at prøve dine ideer af i praksis?

Læs mere

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015

Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 Opgørelse af Kvote 2: KOT-ansøgning til Syddansk Universitet 2015 15. marts - notat fra Analyse, udarbejdet Marts 2015 Udarbejdet af Analyse - Studieservice Fuldmægtig Agner Holmbjerg Schibler, agn@sdu.dk

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge!

Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND. Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Region Syddanmark PROGRAM FORÅR 2013 ÅRGANG 2012 FYN & JYLLAND Velkommen til Akademiet for Talentfulde Unge! Foråret 2013 består af 4 obligatoriske og 1 frivilligt seminar. Tilmelding sker på hjemmesiden.

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland

MiljøBiblioteket. Iltsvind. Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg. Hovedland 4 MiljøBiblioteket Iltsvind Peter Bondo Christensen Ole Schou Hansen Gunni Ærtebjerg Hovedland Redaktører Peter Bondo Christensen er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Marin Økologi.

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N Selv efter unge fra landets udkantsområder er flyttet væk, føler de stort ansvar for deres hjemegn. Nyt projekt forsøger

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS:

NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: DU ER ALTID VELKOMMEN TIL AT KONTAKTE OS: NATURVIDENSKAB HANDLER OM EVIG UNGDOM, CYKLER DER RUSTER OG ALVERDENS ANDRE SPÆNDENDE SPØRGSMÅL! Uddannelsesleder Marianne B. Johansen Tlf. 8923 4017 mbj@silkets.dk

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING 201 1 SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL) JARMERS PLADS VESTER VOLDGADE NR. 2, 2. SAL 1552 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK WWW.ADVICEAS.DK T: 3342 2100 F: 3342 2199 CVR-NR: 20 21 22 09 ADVICE A/S LEDELSES- OG KOMMUNIKATIONSRÅDGIVNING SUNDHEDSSTYRELSEN,

Læs mere

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE?

HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? HVORDAN VÆLGER UNGE UDDANNELSE? - FORÅR 2016 STUDIEVALG 2016 Hvad afgør dit studievalg? Det spurgte vi brugerne på Studentum i Danmark, Sverige, Norge og Finland om i vinteren 2016. 6.568 brugere deltog

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside

11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside OMTALE/ APP / INTERWALK November 2013 11.11.2013 / Diabetesforeningens hjemmeside Intervalgang Intervalgang er en motionsform bestående af intervaller, hvor der varieres mellem hurtig og langsom gang.

Læs mere

Rapport for deltagelse i Input i Sydney

Rapport for deltagelse i Input i Sydney Rapport for deltagelse i Input i Sydney København, 31.5.2012 Christian Friis Degn Journalist, DR Nyheder (primært Bag Borgen og 21 Søndag ) Dato for deltagelse: 5. maj til 13. maj, inkl. rejse. Hvad er

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

Jeg er den direkte vej til en tastefejl

Jeg er den direkte vej til en tastefejl Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for

Læs mere

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42

Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? - UgebrevetA4.dk 24-01-2016 23:15:42 LØN-BEVÆGELSE Hvordan får arbejdsmarkedet i Norden plads til en kvart million flygtninge? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 25. januar 2016, 05:00 Del: Udfordringen med at skaffe job til flygtninge

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012

Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Studenteraktiverende undervisning og rollen som instruktor inden for de naturvidenskabelige uddannelser DUN-konferencen 2012 Thomas R.S. Albrechtsen & Claus Michelsen Center for Naturvidenskabernes og

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaet

Introduktion til spørgeskemaet Bilag 3 - Spørgeskema Introduktion til spørgeskemaet Vi er en gruppe sociologistuderende fra Aalborg Universitet, der er i gang med at lave en undersøgelse om Brønderslev Gymnasium og HF-kursus. Vi har

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune

Det vil vi konservative i Esbjerg Kommune Gruppebilledet viser fra venstre: Laila Poulsen, Ole Jacobsen, Johnny Nim, Charlotte Würtz Lund, Johnny Holst, Jørgen Elsted Hansen, Jakob Duhn, Leif Runge-Schmidt, Henrik Vallø, Finn J. Bruun, Kim Damsgaard,

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Børne- og Undervisningsudvalget, Europaudvalget, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannels 2012-13 BUU alm. del Bilag 16, EUU alm. del Bilag 22, FIV alm. del Bilag 12 Offentligt TALEPAPIR

Læs mere

Guide: Sov godt - og undgå overvægt

Guide: Sov godt - og undgå overvægt Guide: Sov godt - og undgå overvægt Motion og slankekure er ikke nok. Vil du have styr på vægten, skal du sove nok. Dårlig søvn giver nemlig overvægt, siger eksperterne. Af Line Feltholt, januar 2012 03

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Jeanette Ringkøbing Rothenborg

Jeanette Ringkøbing Rothenborg INTRODUKTION Jeanette Ringkøbing Rothenborg cand.merc.int. (interkulturel kommunikation, strategi & ledelse, CBS/WSU) Journalist og ICC-certificeret coach Kommunikationschef Center for Familieudvikling,

Læs mere

Hvordan oplevede du samtalen i dag?

Hvordan oplevede du samtalen i dag? Hvordan oplevede du samtalen i dag? Vi vil meget gerne vide mere om din oplevelse af den samtale, du lige har været inde til i forbindelse med din behandling. Fik du den hjælp, du havde brug for, og blev

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Tidligere elever fortæller:

Tidligere elever fortæller: Tidligere elever fortæller: Hej! Så skriver Anna Andersen igen. Nu er 2. g ved at være forbi. Mange mener, at 2. g er det hårdeste år på gymnasiet, men jeg synes det har været til at overkomme. Der har

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere