Muslinger som mærkevare

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Muslinger som mærkevare"

Transkript

1 Nyviden Syddansk Universitet April 2008 nr. 4 Muslinger som mærkevare side 4 Læs også : Vil kende udkantsunge Nu kan de finde den rigtige bus Panikangst er måske arvelig Tyskland er trendy Det store sprogtjek

2 NYVIDEN April 2008 nr. 4 REKTORS HJØRNE REKTORS HJØRNE Køb Omo gå på Uni Der er nok af tilbud at vælge mellem i supermarkedernes farvestrålende annoncer. En stor pakke OMO Color til 99,95 den snupper vi. Men hvad når de unge skal vælge universitet går de så også kun efter et fristende og farvestrålende tilbud? Spørger man landets andre universiteter, må svaret være ja, for de har de seneste år optrappet deres markedsføring over for unge med kampagner, som nu også finder sted langt primært betaler vores drift. Vil de mon gerne betale for gratis bustransport, jellybeans og bannerreklamer, eller ser de hellere, at vi bruger pengene på uddannelse og forskning? Syddansk Universitet har indtil videre valgt ikke at deltage i de landsdækkende reklamekampagner. I stedet koncentrerer vi os om omtale gennem vores forskere, blandt andet via bladet Ny Viden, en kraftig opgradering af vores website, styrket fra universiteternes naturlige opland. Et universitet har således sendt breve ud til konfirmander om, hvilket universitet de bør vælge, når den tid kommer. Samme universitet deler jellybeans ud på gågaden i Odense og inviterer alle unge fra Jylland og Fyn på besøg med gratis bustransport naturligvis. Andre universiteter hopper Når de unge skal vælge universitet går de så også kun efter et fristende og farvestrålende tilbud? international markedsføring af universitetet samt brobygning mellem universitet og lokale gymnasier i uge 43 og indtil videre har dette valg ingenlunde haft negative effekter på vores tilgang af nye studerende. Derfor viger vi tilbage for disse landsdækkende kampagner. Men jeg er selvfølgelig med på kampagne-vognen: Et markedsfører sig nu under navnet Danmarks Universitet, et andet har forsynet busserne i Odense og andre større provinsbyer med banner-reklamer. Spørger man mig, om det er vejen til de unges gunst, er svaret nej, eller rettere, så er det min forhåbning, at de unge ikke lader sig lokke af disse reklamefiduser, som i mine øjne er eskaleret, så det virker både skingert og er med til at give universiteterne et utroværdigt skær. Jeg tænker også her på bl.a. skatteyderne, som først og fremmest interesseret i at styrke det universitet, jeg er rektor for, og sikre, at det har et positivt image. Hvis denne tendens til landsdækkende, omfattende mediekampagner for enkelte universiteter fortsat vokser i styrke, så må SDU nødtvunget også overveje sin situation. Men hånden på hjertet, var det så ikke bedre, om de danske universiteter markedsførte sig i fællesskab over for vordende studerende? Af Jens Oddershede, 2

3 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Indhold Muslinger er en ny delikatesse side 4 Panikangst er måske arvelig side 8 Vil kende udkantsunge side 10 Nu kan de finde den rigtige bus side 12 Tyskland er trendy side 14 Det store sprogtjek side 20 Unge og uddannelse Hvorfor er der færre studenter i Tønder og Nyborg end i andre dele af Syddanmark? Det spørgsmål skal et nyt forskningsprojekt om unge i udkantsområder besvare Side 10 Blinde i trafikken Opfindelse hjælper dem Panikangst Måske er den arvelig Det store sprogtjek Smæk til de kendte Trendy nabo Danskerne er fascineret af side 12 side 8 side 20 Tyskland side 14 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 12 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Presse og formidling, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf , fax , Dan Hansen (journalist, ansvh.), tlf , Kent Kristensen (journalist), tlf , Bente Dalgaard (journalist), tlf , Martin Vikkelsø (layout og web), tlf , Forsidefoto: Polfoto. Tryk: one2one A/S. Oplag: Annoncer: DG Media as, tlf , fax , Ny deadline: Nr. 5, 2008: 15. april kl. 12. Udkommer: 2. maj ISSN

4 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Scanpix Muslinger en ny delikatesse Syddansk Universitet i spidsen for stor satsning på ny miljørigtig produktion af muslinger. Måske skal blåmuslinger gro på liner i Storebælt Om nogle år kan friske Storebæltsmuslinger blive den lækkerbisken, vi sætter på bordet fredag aften. Det er en af visionerne bag et stort udviklingsprojekt, som vil undersøge, om det er realistisk at skabe en miljørigtig og rentabel muslingeproduktion i farvandet mellem Fyn og Sjælland. Forventningerne er, at der inden 2020 opnås en årlig høst på mellem og ton muslinger. Projektet MarBioShell styres af lektor, dr.scient. Hans Ulrik Riisgård, som er daglig leder af Marinbiologisk Forskningscenter på Syddansk Universitet, og det støttes af Det Strategiske Forskningsråd for fødevarer og sundhed med 12,4 millioner kroner i årene Danske blåmuslinger produceres i dag i fjorde og især i Limfjorden. Men de lavvandede fjorde med dårligt vandskifte er overgødskede og lider af iltmangel og overfiskeri. En femtedel af Limfjordens bund dør af iltmangel hver sensommer, og en udbygning af fiskeriet her er problematisk, fordi affaldsstoffer fra muslingerne ophobes på bunden. Der er behov for nytænkning og omlægning af muslingefiskeriet til off-shore stordrift af linemuslinger. Mange fagfolk vurderer, at Storebælt er det sted i Danmark, der er bedst egnet, fordi der er gode strømforhold og rigeligt med føde i form af mikroskopiske planktonalger. I Storebælt kan blåmuslinger vokse til høststørrelse på fem centimeter i løbet af ni måneder. En af udfordringerne er at udvikle metoder og udstyr, som kan klare hårdt vejr, strøm og vind, så vi skal blandt andet udvikle ny teknologi, siger Hans Ulrik Riisgård. Tovene, som holder linerne med muslinger, skal sandsynligvis spændes ud mellem bøjer, som man gør ved lineproduktion af muslinger i Sverige, Norge, Portugal og Canada. Det er også den måde, Sydfyns Linemuslinger arbejder på. Men der arbejdes også med udvikling og afprøvning af nye, alternative metoder. Hvor 4

5 PLANTEFABRIK SLANKECHOKOLADE KÆNGURUPRUT Bring Your Ideas to LIFE kom til åbent hus 25/4 OPLEV 17 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR LIFE SCIENCES: DYR, ETIK OG VELFÆRD KLIMA, ENERGI OG MILJØ FØDEVARER OG SUNDHED PLANTER OG NATURRESSOURCER POLITIK, ØKONOMI OG ULANDE SKOV-, LAND- OG BYUDVIKLING BIOTEKNOLOGI SMS: KONTAKT LIFE OG DIN TIL 1231 ELLER LÆS MERE PÅ DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET

6 NYVIDEN April 2008 nr. 4 fakta Én blåmusling kan blive til flere millioner Én blåmusling kan blive til flere millioner. Den gyder om foråret, når vandtemperaturen er nået op på 12 grader. De små larver svømmer rundt i vandet i nogle uger, inden de slår sig ned på fast materiale. Hvor hurtigt de vokser, afhænger af strømforhold og af hvor mange planktonalger, der er i vandet. En blåmusling med en skallængde på 5 cm filtrerer omkring 5 liter vand i timen. På 1 meter line kan der sidde 500 muslinger, som tilsammen filtrerer liter vand i døgnet. For at opnå optimal vækst skal muslingeanlæg med mange og lange tætsiddende liner placeres i områder med stort vandskifte. En høst på 1000 ton blåmuslinger svarer til at fjerne 10 ton kvælstof fra det marine miljø. 6 Scanpix

7 nr. 4 april 2008 NYVIDEN store anlæggene skal være, vil de kommende års undersøgelser Havets renseanlæg vise. Andre deltagere i projektet er interesserede i muslingeproduktion, Men stordrift er nødvendig, hvis produktionen skal kunne hænge fordi muslinger kan rense vandet ved havbrug. Det er f.eks. Musholm Lax, som har et stort ørredbrug i bugten ved Kalundborg. sammen økonomisk, da den kræver meget personale. Tovene skal hænges ud om foråret, de små muslinger skal tyndes ud, sorteres Muslinger kan også bruges til at fremme miljøneutral havbrugsproduktion, fordi de hiver fosfor og kvælstof ud af vandet. og samles i en slags netstrømper. Muslingerne lever af mikroskopiske planktonalger, der udgør havets Det princip udnytter man ved Lysekil i græsgange, og skal ikke fodres. Men Sverige, hvor de dyrker muslinger i store de skal tilses, mens de vokser, så man for eksempel kan fjerne søstjerner, der vil æde muslingerne. Og der skal jævnligt tages vandprøver for at sikre, at vandkvaliteten er i orden. En mærkevare Viden og erhverv skal bringes sammen og støtte hinanden for at skabe vækst i muslingeproduktionen. Den del af opgaven bidrager Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (IFUL) og Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi (IME), Syddansk Universitet i Esbjerg, med at løse. Når vi ser på fødevarer, har det en betydning, at der er et samlet fokus. En samlet indsats fra viden, erhverv, et teknologisk støttesystem, måske en specialiseret uddannelse og eventuelt en form for offentlig opbakning, som vi f.eks. ser det med en stærk møbelindustri i Vestjylland, siger Flemming Just, professor og institutleder for IFUL, der også skal arbejde med løsninger i forhold til afsætning af skaldyrene. I dag ligger muslinger i den lavere del af værdiskalaen. De koges og går til konserves og som topping på pizza. En del sælges dog også til konsum, især til Belgien. Vi vil se på mulighederne for i højere grad at gøre opmærksom på muslinger som en delikat spise, og vi vil søge at få turistsektoren og hele gastronomisiden med, siger Flemming Just. Han ser en fremtid i at gøre friske muslinger til en attraktiv spise i stil med østers. At gøre dem interessante over for førende restauranter på det københavnske marked og lokalt, over for gastronomiske meningsdannere og supermarkedskæder. Som mærkevare kan muslinger komme højere op i værdikæden, og forbrugerne vil være villige til at betale en højere pris. Afsætningen skal hjælpes på vej af storytelling og branding. Flemming Just forventer ikke, at der vil opstå en hel masse nye arbejdspladser. Men en muslingeproduktion kan give et ekstra ben at stå på for eksisterende virksomheder og forarbejdningsvirksomheder. I dag ligger muslinger i den lavere del af værdiskalaen. De koges og går til konserves og som topping på pizza. Flemming Just, professor og institutleder mængder i stedet for at udbygge renseanlægget. Så kan muslingerne nøjes med at vokse til de er 2-3 centimeter, måske høstes med en stor maskine, og når skallerne er skilt fra, kan de bruges til fiskeog hønsefoder, siger Hans Ulrik Riisgård. Han er glad for, at han i projektet kan omsætte 25 års grundforskning i bioenergetik. For eksempel viden om hvor meget vand en musling filtrerer i timen, og hvordan den vokser. Det kan bruges til at beregne, hvordan muslingeanlæggene skal dimensioneres. For første gang skal han arbejde tæt sammen med folk fra erhvervslivet, mens andre parter er hydraulikere og modellører, ligesom der bliver plads til unge forskere i projektet. Af Lis Agerbæk Jørgensen, fakta MarBioShell MarBioShell foregår som et integreret samarbejde mellem to ledende forskningsgrupper ved Syddansk Universitet (Marinbiologisk Forskningscenter, Kerteminde, og to samfundsvidenskabelige institutter i Esbjerg) og Københavns Universitet (Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør). Desuden deltager Danmarks Tekniske Universitet, Ålborg Universitet og Dansk Hydraulisk Institut. De samarbejder med en række danske virksomheder bl.a. Musholm Lax, Sydfyns Linemuslinger og Wittrup Seafood. MarBioShell skal fremme tværfaglig og tværinstituti onel forskning. Blandt andet ved at producere plankton alger og lave vækstforsøg med muslinger i laboratoriet og ved at studere forekomsten af giftige planktonalger, som hyppigt lukker for muslingefiskeriet. Læs mere på 7

8 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Panikangst er måske arvelig Forskere fra Syddansk Universitet skal undersøge, om der er sammenhæng mellem panikangst og bestemte gener i kroppen. Håbet er at kunne finde et middel, som kan hjælpe dem, der lider af alvorlige angstanfald Ny undersøgelse tyder på, at folk med panikangst har en genvariant, som raske ikke har. Hidtil har man behandlet lidelsen med psykoterapi og antidepressiv medicin. Men skulle det vise sig, at panikangst som op mod hver tyvende dansker rammes af i løbet af livet er arveligt betinget, vil det give helt nye muligheder for at målrette behandlingen. Professor Torben A. Kruse fra Klinisk Institut på Syddansk Universitet/Odense Universitetshospital har stået i spidsen for et team inden for genforskning og psykiatri, der i over ti år har undersøgt færinger for arvelige psykiatriske sygdomme. Her opdagede han og hans samarbejdspartnere, at 8

9 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Foto: Polfoto. 13 færinger, som lider af panikangst, har et genområde til fælles, som kan påvirke deres tilstand. Gener som er anderledes end dem, raske færinger har. Nu har Lundbeckfonden bevilget kroner til et nyt forskningsprojekt, der skal efterprøve forskningen på en langt større Selvom vi har lært mere om, hvordan det hænger sammen, er det ikke sikkert, at det er så let at komme til at påvirke genet. Men dyreforsøg viser, at det ikke er umuligt. Det, at det sidder på overfladen af cellen, gør, at det måske er lettere at lave et antistof imod det, siger han. gruppe. Vi kender ganske små brikker, men hvem der får det, hvorfor, og hvordan vi behandler effektivt, det mangler vi i stor udstrækning at finde ud af. Meget tyder på, at generne spiller en vis rolle. Man kan være født med en ekstra sårbarhed, det ser vi i forbindelse med depression, autisme og skizofreni. Derfor kan panikangst måske også være medfødt. Vi tror, at folk bliver syge af lidt forskellige årsager. Hvis vi bliver klogere på de årsager, kan vi måske finde en behandling, som virker mere målrettet end i dag, siger Torben A. Kruse. Færinger en god gruppe Befolkningen på Færøerne er kræs for genforskerne, fordi øernes afsides beliggenhed gør, at befolkningen er mindre blandet end den danske. Tolv generationer tilbage er de 13 færinger i familie med hinanden, og de har derfor en mere ens arvemasse. Når det drejer sig om sygdomme, hvor årsagsforholdene er komplekse, er generne bag sikkert også komplekse. Og her er det en fordel at se på patienter fra en lille befolkning, for den er genetisk set mere Anfald i supermarkedet Angstanfaldene opstår tilsyneladende uden ydre provokation, og psykiaterne ved ikke, om panikangsten udløses af bestemte begivenheder, eller om den er Vi har resultater, som tyder på, at et gen, som ligger på kromosom 17, og et nabogen kan være medvirkende til, at man homogen og med færre risikogener end en mere blandet befolkning, siger Torben A. Kruse. Han tror, at det genetiske billede er lidt mere simpelt hos færinger med panikangst end hos danske patienter. Men tillært. Hvis den kommer, når man køber han kan ikke vide det, før han og kollegerne har undersøgt flere færinger med oplever panikangst. ind i Føtex, forbinder man panikangsten med den situation, og så udløses angsten måske også, næste gang man køber ind i supermarkedet. Vi har resultater, som tyder på, at et Torben A. Kruse, professor panikangst og også flere hundrede danskere. Kruse arbejder blandt andet sammen med færingerne ph.d. Hans Atli Dahl, Odense, og overlæge i psykiatri August gen, som ligger på kromosom 17, og et nabogen kan være medvirkende til, at man oplever panikangst. Det er en transportkanal i cellen, som ser ud til at være påvirket af syre-base-balancen. Måske kan vi påvirke denne kanal og dermed en af årsagerne til, at panikangst opstår, siger Torben A. Kruse. Vang, Thorshavn, nu København, og desuden professor Ole Mors, Psykiatrisk Hospital i Risskov. I den udvidede undersøgelse af danske patienter, som støttes af Lundbeckfonden, deltager også professorerne Tom Bolwig og David oldbye, Københavns Universitet. Af Lis Agerbæk Jørgensen, Undersøgelser af mus viser, at det gen, forskerne har kig på, kan have med tillært angst at gøre. Og det ser ud til, at man godt kan påvirke genet uden de store bivirkninger. Det får Torben A. Kruse til at tro, at der måske kan findes en behandling, som kan hjælpe patienter mod panikangst engang i fremtiden. 9

10 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Vil kende udkantsunge Visse dele af landet fostrer færre studenter end andre områder. Forskere fra Syddansk Universitet vil finde ud af hvorfor Unge fra Langeland, Ærø, Tønderegnen og områder i Nyborg og Ingen manipulation Faaborg-Midtfyn kommuner har mindre sandsynlighed for at få Hypoteserne er mange, og går lige fra at ungdomsuddannelserne en studentereksamen end unge fra andre områder af Region Syddanmark. Det er problematisk, blandt andet fordi de afskærer sig akademiske forbilleder, fordi deres forældre i højere grad end er for akademiske, til at de unge i udkantsområderne mangler selv og det lokalsamfund, de tilhører, fra at udvikle sig i takt med forældre i byerne ikke er fokuserede på det almene gymnasiums videnssamfundet. muligheder. Hvis der ikke er præcedens for at uddanne sig eller Nu vil to forskere fra Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet finde frem til årsagerne. De er spilde endnu ti år på at gå i skole, kan det let påvirke de unges holdningen er, at man hurtigt skal ud og tjene penge frem for at taget på turné i regionens udkantsområder for at møde de unge, valg. Et andet problem kan være manglende uddannelsesmuligheder i nærområdet, eller at det simpelthen er for besværligt at det hele handler om. I gamle dage var det ikke så slemt, hvis man ikke fik en uddannelse. I dag sætter videnssamfundet Vi kan se, at der er ved at tegne sig et komme frem til uddannelsesstederne med offentlig transport. dagsordenen, og man bliver sat helt ud af skævt Danmark, der betyder, at udviklingen uden for de største byer kan gå spillet, hvis man ikke har noget at tilbyde. helt Vi vil finde ud af, hvorfor de unge handler, som de gør, og bruge den viden til at få brudt det kedelige mønster, forklarer lektor Steen Beck. Han er ungdomsforsker og skal sammen med gymnasielektor Aase Bitsch Ebbensgaard, der er gæsteforsker ved instituttet, stå for forskningsprojektet. I løbet af det næste års tid skal de tegne et billede af, hvordan unge tænker, hvad de drømmer Vi kan se, at der er ved at tegne sig et skævt Danmark, der betyder, at udviklingen uden for de største byer kan gå helt i stå. Aase Bitsch Ebbensgaard, forsker i stå. Derfor er det vigtigt, at man nu får lokaliseret de lommer rundt omkring i regionen, hvor det ikke står for godt til, og får taget fat om problemerne, siger Aase Bitsch Ebbensgaard. Resultaterne af undersøgelsen afventes med spænding af Undervisningsministeriet, EU s Regionalfond og Region Syddanmark, som støtter forskningen med tilsammen en million kroner. De anbefalinger om, og hvorfor en del af dem fravælger en gymnasial uddannelse. som forskerne kommer med på baggrund af undersøgelsen, skal Undervejs skal de interviewe en lang række unge fra de sidste bruges til at udvide tilbud og tilpasse undervisningen, så mange årgange i folkeskolen om deres fremtidsforestillinger om uddannelse samt en masse årige, der er i gang med eller har Vi skal på ingen måde levere gode råd til politikerne om, hvor- flere får lyst til at genoverveje deres uddannelsesmuligheder. fravalgt en uddannelse. dan man manipulerer de unge ind på en uddannelse, der ikke passer til dem, siger Steen Beck. Vi skal med en lidt fin formulering finde ud af, hvordan de unge konstruerer deres egen forestilling om, hvem de er blevet til, siger Omvendt handler det heller ikke om bare at give de unge det, Steen Beck. de tror, de vil have. Det hele skulle gerne ende med et mere fleksibelt uddannelsessystem, der er tilpasset den tid og virkelighed, det Derudover skal også studievejledere og rektorer fra skolerne være med til at finde forklaringer på de unges valg og fravalg. skal fungere i, siger han. 10

11 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Unge fra udkantsområderne fravælger ofte en gymnasial uddannelse. SDU-forskere vil identificere de unge og kende årsagerne til deres valg. Foto: Polfoto. Kreativ tænkning Forskerne nævner HF Søfart i Marstal som et eksempel på en tidssvarende ungdomsuddannelse. Her har man udnyttet lokalsamfundets tradition og de unges interesser for søfart og kombineret den med en gymnasial uddannelse, der giver de unge viden og ikke mindst et fundament for videre uddannelse. Andre eksempler er sportsgymnasier, hvor de akademiske fag kombineres med de unges interesse for sport. Vores første samtaler med de unge i regionen viser, at efterskoler med meget sport på programmet er noget, mange unge går efter. Måske kunne man gøre eksempelvis en HF mere interessant, hvis der var mere idræt og sundhed på skemaet sammen med de mere boglige fag, siger Aase Bitsch Ebbensgaard og understreger, at forskningsprojektet ikke bare handler om at lokalisere problemer, men i lige så høj grad om at finde frem til de mange ressourcer, som de unge i udkantsområderne har. Allerede nu tegner der sig et billede af, at disse unge har mange styrker, som unge i byerne ikke har. Men vi skal sikre, at de bliver stimuleret og udviklet. De må for alt i verden ikke gå til spilde, for fremtiden har brug for både hjernekraft og skatteborgere, siger Steen Beck. Begge forskere har forventninger til, at deres forskning vil få betydning både uden for og inden for Syddansk Universitets mure. Den nye viden kan nemlig også udnyttes i den nye kandidatuddannelse i pædagogik, som SDU udbyder for første gang efter sommerferien. Af Dan Hansen, 11

12 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Nu kan de finde den rigtige bus To ingeniører fra SDU har udviklet en lille sender, som skal hjælpe landets blinde i trafikken Du kender scenen fra busstationen: Til lyden af dieselmotorer styrter du rundt for at lede efter en bestemt afgang. Ofte holder de den blinde stiger på den rigtige bus, men konsulent Michael Jen- I første omgang skal det lille handy apparat bruges til at sikre, at store vogne kofanger ved kofanger, og du skal derfor hen foran sen fra Dansk Blindesamfund håber, at opfindelsen med tiden kan den enkelte bus for at identificere den. få betydning i flere andre sammenhænge. På et tidspunkt sætter hele flokken i gåsegang, og af praktiske Det kunne være i forbindelse med rejser i metroen eller med S- hensyn lader nogle chauffører passagererne stige ind et stykke fra busstoppet, byerne, siger han. tog. Eller ved at advare om opgravninger i så bussen ikke skal bryde ud af køen. Foreløbig har Katrine Schousbøll Leth og Forvirringen er herefter total, og i kamp med hunde, svingende indkøbsposer og andre forvirrede rejsende når du akkurat ombord. Men hvad nu, hvis du skulle have gjort det samme med bind med for øjnene? Hidtil har det været betingelserne for mange af landets synshandicappede og blinde, men det er to ingeniører fra Syddansk Universitet nu ved at lave om på. På forhånd havde vi en ambition om at udvikle noget, som kunne gøre en forskel i hverdagen. Mette Olsen, diplomingeniør i integreret design Mette Olsen dog målrettet deres opfindelse, så den kan benyttes til busser. Der er tale om en sender, som monteres i den enkelte bus, og den svagtseende får så en lille modtager, der kan identificere de forskellige busser fra hinanden, forklarer Katrine Schousbøll Leth. Mange af landets synshandicappede har nemlig mere end vanskeligt ved at finde rundt i busnumrene, når de rejser med den kollektive trafik. De to ingeniører, Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen, har Det er især vanskeligt, når der er flere busser, der benytter udviklet en lille sender, som skal hjælpe landets synshandicappede, samme stop. Så skal den svagtseende måske krydse en trafikeret når de færdes i trafikken. cykelsti for at komme hen og spørge buschaufføren, og ofte er der mange mennesker på vej ind og ud af bussen. I sådan en situation vil alle jo helst kunne klare sig selv, og det gælder også for de synshandicappede, påpeger Michael Jensen. fakta synshandicappede personer Ifølge Dansk Blindesamfund vurderer man, at der i Danmark er synshandicappede med en synsstyrke på under 33 procent. Ud af disse regner man med, at cirka halvdelen er helt nede på under 10 procent af det normale syn, og det er denne gruppe, der betegnes som blinde eller stærkt svagsynede. Ville gøre en forskel Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen begyndte allerede at arbejde på deres idé sidste sommer. Dengang skulle de i gang med deres afgangsprojekt på uddannelsen som diplomingeniører i integreret design ved Syddansk Universitet. På forhånd havde vi en ambition om at udvikle noget, som kunne gøre en forskel i hverdagen. Vi tænder ikke på at lave et 12

13 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Foto: Scanpix. smart design til en telefon men foretrækker noget, der giver mere mening. Og så var det, at vi kom i kontakt med Dansk Blindesamfund, fortæller Mette Olsen. Undervejs i arbejdet har de to kvinder måttet overvinde en række forhindringer. Efter at de havde besluttet sig for at anvende radiosignaler i deres produkt, skulle de finde en løsning, der blandt andet lever op til tre følgende krav: Signalet skal have en rimelig rækkevidde, det skal være hurtigt, og det skal være meget pålideligt, siger de to kvinder og uddyber: Det skal kunne identificere den enkelte bus i tilpas god tid til, at den blinde kan nå hen til den. Og da der ofte kommer flere busser på én gang, skal signalet kunne skelne dem fra hinanden, selv om de holder side om side. Tidligere i år modtog Katrine Schousbøll Leth og Mette Olsen en innovationspris fra Syddanske Forskerparker. Ud over en symbolsk anerkendelse på 5000 kroner indeholder prisen ret til at trække på organisationens rådgivere, når de to ingeniører om en måneds tid regner med at være klar til at kunne sætte deres apparat i produktion. Jeg håber bestemt, at de kan finde en investor til at hjælpe dem i gang. Generelt findes der næsten kun skriftlig information til rejsende, fordi kommunerne undgår auditive løsninger, da andre borgere kan finde dem støjende. Derfor er der brug for et produkt som det, de to ingeniører fra Syddansk Universitet arbejder med, siger Michael Jensen fra Dansk Blindesamfund. Af Kent Kristensen, 13

14 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Danskerne har fået øjnene op for Tyskland og ikke mindst kulturlivet i Berlin. Hans Clausen er kunstneren bag dette maleri af det store underholdningsteater Theater des Westens, som ligger i nærheden af Bahnhof Zoo i Berlin. Foto: Image2use. Tyskland er trendy Danskernes holdning til tyskere har forandret sig på få år. Og det er mere end et forbigående fænomen, mener to forskere fra tyskstudierne Det er rart at være populær hos naboen især når man ikke har været forvænt med imødekommenhed fra den kant. Men ud over at glæde sig over at naboen ikke længere lufter gamle fordomme om øl, pølser og Ordnung muss sein, så efterspørger ikke mindst tyske forskere i Danmark en forklaring på, hvorfor danskerne i de seneste år har ændret holdning til Tyskland. I dag er der en interesse og fascination af det tyske, som viser sig inden for kultur, politik og hverdagslivet. Man taler meget om, at Tyskland er blevet trendy, men flere mener, at der blot er tale om en overfladisk begejstring, hvor Tyskland i en periode kan opleves som spændende og eksotisk, indtil der dukker noget andet nyt op, siger adjunkt Moritz Schramm fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Selv er han og hans kolleger på tyskstudierne dog ikke i tvivl om, at der er flere og dybere forklaringer på holdningsændringen, og emnet afføder livlige interne diskussioner. For måske er det forbigående fænomener, at danskere dyrker sydtysk øltelt-stemning a la oktoberfest, drikker tysk vin og køber lejligheder i Berlin. Måske krydrer danske unge deres sprog med tyske udtryk som supergeil og wunderbar, fordi de vil distancere sig fra deres forældre, som strør om sig med engelske udtryk. Og måske er der en sandhed i, at modviljen mod tyskerne blegner, fordi det tynder gevaldigt ud i de generationer, som oplevede tyskernes besættelse under 2. Verdenskrig. Men meget tyder på, at der også er tale om en grundlæggende forskydning af det danske Tysklandsbillede, og derfor er der grund til at kikke videnskabeligt på det opbrud, vi ser i disse år, siger lektor Christian Benne, som også er tysk konsul på Fyn. 14

15 nr. 4 april 2008 NYVIDEN Den lille mod den store Både Christian Benne og Moritz Schramm peger på den danske selvforståelse som en nøgle til opbruddet. Tyskland har spillet en afgørende rolle for den danske identitet. I den videnskabelige litteratur om fremmedbilleders betydning er det almindelig kendt, at man afgrænser sig mod de andre i et forsøg på at bestemme, hvem man selv er, og Danmark er i den sammenhæng en lille nationalstat, som skal beskytte sig mod sin store nabo mod syd, siger Moritz Schramm, som forsker i det forandrede Tysklandsbillede. 15

16 NYVIDEN April 2008 nr. 4 Som tyskere i Danmark mærker vi helt klart, at vi ikke længere konfronteres med den gamle stereotype opfattelse af tyskerne. I stedet møder vi velvillig nysgerrighed. Moritz Schramm, adjunkt righed. Men så sent som i år 2000 altså 10 år efter den tyske genforening viste en undersøgelse, at stereotyperne stadig var til stede, siger Moritz Schramm. Men hvordan har den danske selvforståelse og dermed opfattelsen af de andre Der er tale om et historisk mindreværdskompleks, hvor danskerne i et par hundrede år har defineret sig i lyset af tyskerne ud fra devisen, at Tyskland og tyskerne var det modsatte af alt det, der var godt ved Danmark og danskerne. Krigen i 1864 og 2. verdenskrig har været med til at cementere denne holdning, som først er blødt op inden for de seneste 4-5 år. Som tyskere i Danmark mærker vi helt klart, at vi ikke længere konfronteres med den gamle stereotype opfattelse af tyskerne. I stedet møder vi velvillig nysgerkunnet forandre sig så markant i løbet af så få år? Nye fjender nye venner Moritz Schramm peger på to skelsættende begivenheder i Terrorangrebet i USA den 11. september og det politiske systemskifte, som kom med Anders Fogh Rasmussens valgsejr. De to begivenheder varslede et opbrud og en omdefinering af det at være dansk. Både venstrefløjen og den borgerlige fløj er inde i en proces, hvor de kikker sig om efter forbilleder og argumenter, som de kan bruge i den værdikamp, som nu finder sted i Danmark og begge lejre tildeler Tyskland en positiv rolle, siger Moritz Schramm. 11. september rokkede ved de gamle fjendebilleder. Men danskerne fik ikke blot nye fjender, de fik også nye venner, deriblandt Tyskland. For i den globale kamp mellem vestlig-kristen og arabiskmuslimsk kulturer er Danmark og Tyskland på samme hold. Især på den borgerlige fløj er afgrænsningen mod Tyskland blevet erstattet af en modsætning mellem Vesten og den Flere mener, at der er tale om en overfladisk begejstring, hvor Tyskland i en periode opleves som spændende og eksotisk. Men den holdning deler forskerne på Syddansk Universitet ikke. Foto: Polfoto. 16

17 nr. 4 april 2008 NYVIDEN arabiske verden. Højrefløjen i Danmark har således lagt mærke til, at tyske aviser trykte Muhammed-tegningerne og har samtidig fået øjnene op for, at Tyskland har en intellektuel konservativ elite, som man kan inspireres af, siger Moritz Schramm. Venstrefløjen har til gengæld bidt mærke i, at Tyskland ikke er med i krigen mod Irak, og efterspørger samtidig tyske erfaringer med højrepopulismen. De er flove over den danske udlændingepolitik og den skarpe retorik om indvandringen. De fremhæver Tyskland som et land, der har arbejdet meget med sin historie, og derfor er blevet en nærmest pacifistisk, ikke-nationalistisk stat med velfungerende multikulturelle miljøer. Det er et meget positivt, men også idylliseret Tysklandsbillede, de tegner, siger Moritz Schramm. Stærkt tyskmiljø De nye opfattelser af Tyskland kommer også til at påvirke tyskstudierne på universiteterne, vurderer Moritz Schramm og Christian Benne. Syddansk Universitet har således i de seneste par år udvidet medarbejderstaben for at skabe et stærkt forskningsmiljø. Det er en forskningsmæssig udfordring at kvalificere debatten om danskernes nye syn på Tyskland. Men den hastigt voksende interesse for tysk kultur og samfundsforhold betyder også, at der bliver større efterspørgsel efter sproglige kompetencer og viden om tysk kultur og samfundsforhold, siger Christian Benne. Af Bente Dalgaard, 17

18 Kom mere rundt Med et DSB WildCard er du ikke mere lænket end du ønsker! Du får nemlig en hardcore rabat på op til 50% på togbilletter i Danmark og på 25% til udlandet. Foretager du mere en blot én returrejse om året, så kan det betale sig at købe et DSB WildCard! Og så har vi ikke engang medregnet alle dine klubfordele! Du skal bare være mellem 16 og 26 år eller er over 25 og på SU. Bestil nu på stationen eller dsb.dk/wildcard.

19 sagt & skrevet Forbrug og værdier Forbrug og værdier smelter sammen. Selv i de mest private øjeblikke, hvor vi tror os afskåret fra omverdenens blikke, bringer vi naboerne og kollegaerne med i den måde, vi kigger på vores eget liv. Det er den grundlæggende sandhed om menneskets liv, at det må foregå i en dialog med omgivelserne. Vi kan kun opnå en selverkendelse ved hele tiden at sende signaler, tolke andres reaktion på dem og justere vores opførsel og livsstil herudfra. Jeppe Linnet, ph.d.-stipendiat på Institut for Marketing & Management, til Kristeligt Dagblad Styr på de kronisk syge Hvis vi ikke får styr på de mange kronisk syge, og de fortsætter med at ryge ud og ind af sygehusene, sander sundhedssystemet til. Udfordringen er blevet så stor, fordi befolkningen bliver ældre og ældre, og vi samtidig nu mærker regningen for en lang række livsstilssygdomme. Kjeld Møller Petersen, professor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning, til Jyllands-Posten Talebans strategi Det, som Taliban helt sikkert forstår, er, at denne her krig ikke bliver afgjort i Afghanistan. Den bliver afgjort i de vestlige hovedstæder, og af den politiske vilje i Vesten til at fortsætte krigen. Derfor er det den politiske effekt, som et angreb kan have, Talibanerne går efter. Jens Ringsmose, post.doc. på Institut for Statskundskab, til Ritzau om brug af vejsidebomber og selvmordsbomber Sundhed på jobbet Sundhed er kommet på dagsordenen. Det er et gode at have sunde medarbejdere, fordi sygefraværet falder, og nu hvor der er mangel på arbejdskraft, ser virksomhederne en fordel i at kunne tilbyde en form for fryns. Det er en måde at markedsføre virksomheden på. Man kan sige, at der er tale om en win-win situation. For det er også et gode for medarbejderne at have det godt. Knud Juel, seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed, til Fyens Stiftstidende Smutvej over Nordpolen Hvis man kan sejle gennem Nordøstpassagen, vil sejlruten mellem Asien og Europa blive reduceret med 40 pct. Det vil betyde, at brændstofforbruget og dermed CO2-udledningen vil blive markant mindre, og samtidig vil man kunne transportere varer mellem Europa og Asien langt hurtigere end i dag. Jacob Kronbak, lektor på Institut for Maritim Forskning og Innovation, til Børsen Fodbold som tro Før i tiden gik man i kirke om søndagen for at høre præstens formanende ord og få ro i sindet. På samme måde ved man, at når det er kampdag, så mødes man med de andre supportere og forsikrer hinanden om, at verden stadig står. Bo Kampmann Walther, lektor på Institut for Litteratur, Kultur og Medier, til Nyhedsavisen Reklamer i postkassen Smertegrænsen for hvor meget papir en almindelig dansk husstand orker at modtage, er ved at være nået. Der er jo næsten ikke plads i postkassen om lørdagen, når det vælter ind med reklamer. Det er blevet et irritationsmoment for mange og anledning til reelt merarbejde, når reklamerne skal bæres ned fra for eksempel lejligheder. Lars Pynt Andersen, lektor på Institut for Marketing og Management, til Fyens Stiftstidende Kvalitetsudvikling Der er simpelthen ikke nogen alvorlig uenighed mellem de ledende politiske kræfter om, hvad man skal gøre med velfærdsstaten. I den situation er kvalitet et herligt begreb, for ingen Den globale opvarmning får isen til at smelte i de arktiske egne, så det inden længe bliver muligt at sejle tværs over Nordpolen. Foto: Polfoto. kan være imod at få noget bedre for de samme penge, bare man ikke behøver at diskutere, om der er behov for en helt ny samfundsmodel. Peter Dahler-Larsen, professor på Institut for Statskundskab, til Danske Kommuner Kvalitetsreformen Den minder om et stykke absurd teater. Ret beset så forekommer det komisk, at man lancerer en afbureaukratiseringsplan, der indebærer mere måling, kontrol og sammenligning i den offentlige sektor. Michael Baggesen Klitgaard, lektor på Institut for Statskundskab, til Ugebrevet A4 Lovgivning halter bagud Man må erkende, at juraen har enormt svært ved at følge med, fordi det finansielle marked og dets produkter udvikler sig så enormt hurtigt. Det er blevet lettere at lukke hullerne, men det er en vanskelig proces, fordi bankerne bevæger sig så hurtigt. Så der er risiko for, at kunderne ikke får den beskyttelse, som reglerne ellers lagde op til. Nis Jul Clausen, professor på Juridisk Institut, til Børsen 19

20 G NYVIDEN April 2008 nr. 4 GodtDanskOmslag.TRYK 07/03/08 16:16 Side 1 PEDER SKYUM-NIELSEN PEDER SKYUM-NIELSEN Født Guldmedalje i nordiske sprog. Cand.mag. i dansk og retorik. Ph.d. i sprogoptimering. Dr.phil. for Fyndord 1-2, SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG / DR kaldt "Verdens sjoveste doktordisputats". Det store sprogtjek Professor ved Syddansk Universitet i dansk mediesprog. Ill.: Ivar Nørregaard-Jensen. Tv-værter, lærere og skuespillere har stor indflydelse på, hvordan andre mennesker taler. Men mange af dem er dårlige rollemodeller, siger forsker. Han opfordrer os alle til at løfte det danske sprog i fællesskab Det bliver stadig sværere at høre, hvad TV Avisens værter og skuespillerne i serier som Forbrydelsen og Anna Pihl har på hjerte. For når ordene skal over læberne, kommer de uden den saft, kraft og umage, som vores svære danske sprog kræver. Danskernes rollemodeller sjusker sig tit gennem alt for knudrede sætninger. De snakker for hurtigt, artikulerer for dårligt og æder endelser af ordene. Det mener sprogprofessor Peder Skyum-Nielsen fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. 20

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen

Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen wissen- REgION Wissensregion blomstrer på tværs af grænsen Med SDU som centrum arbejder syv syddanske og nordtyske universiteter og hospitaler sammen. Wissensregion, som projektet er blevet døbt, skal

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet

Biologi-bioteknologi. Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder. det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biologi-bioteknologi Kombiner teori og praksis med mange valgmuligheder Biologi-bioteknologi 1 2 LÆS BIOLOGI-BIOTEKNOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret

Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Til brug for pressen: Økonomiske eksperter fra Syddansk Universitet. Listen, som er inddelt alfabetisk, vil løbende blive opdateret Boligøkonomi Morten Skak, Lektor, Institut for Virksomhedsledelse & Økonomi

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse

Syddanmarks unge. Storbyen trækker. på kanten af fremtiden. NO.04 baggrund og analyse Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.04 baggrund og analyse Storbyen trækker Storbyen trækker i de syddanske unge og det samme gør muligheden

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet

Cand. Tech. i Maritim Teknologi. Syddansk Universitet Cand. Tech. i Maritim Teknologi Syddansk Universitet SDU - Det Tekniske Fakultet Etableret i 2006 fusion mellem SDU og IOT Uddannelse og forskning i Odense og Sønderborg 4 institutter Institut for Teknologi

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

Talenthold- hvorfor give det mening?

Talenthold- hvorfor give det mening? Talenthold- hvorfor give det mening? 24 elever fra 7. 8. og 9. klasse blev i foråret 2013 undervist på Københavns universitet. Talentholdet blev planlagt via et samarbejde mellem Københavns Universitet,

Læs mere

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet

Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Formidlingsstrategi 2008-2009 for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dokumentet består af tre dele: Første del er selve formidlings/rekrutteringsstrategien for fakultetet. Denne strategi er igen opdelt i

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo

Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo Temadag: Mødet mellem mennesker Region Sjælland, den 7.november 2013 Det anerkendende møde Oplægsholder: Projektleder, psykolog Johanne Bratbo EN AF OS en kampagne for alle Disposition Meget kort om Landskampagnen

Læs mere

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014

Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Cortex Park CORTEX PARK, 5230 ODENSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Cortex Park salgsprospekt 2014 Fyn er utvivlsomt det strategisk mest udbytterige valg i forbindelse med den nye Forsker & Videnpark. Det gælder

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden

Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Rejser opdagelser, forandringer og ny viden Galathea 3 ekspeditionen Gennem tiderne er rejser, drevet af videnskabelig nysgerrighed, blevet hyppigere. Forskningsekspeditionerne Galathea 1 og Galathea 2

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

Nyhedsbrev for maj 2010

Nyhedsbrev for maj 2010 Nyhedsbrev for maj 2010 Indhold i denne udgave Hvad er meningen med din virksomhed 1 Innovation er kreativitet der lykkes 2 Den hovedløse leder 2 Coaching eller mentoring 3 Når vi arbejder med forandring

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000

Forandring i Det kommunikerende hospital. Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Forandring i Det kommunikerende hospital Hvem er jeg? Erhvervsforsker, ph.d. fra Københavns Universitet 2000 Leder i kommunikationsafdelingen i Novo Nordisk Selvstændig kommunikationsforsker og rådgiver

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG

LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG LÆRERVEJLEDNING TIL UNDERVISNINGSFORLØBET COOL UDEN RØG undervisningsforløbet Cool Uden Røg Formål Cool Uden Røg er et undervisningsforløb om rygning, identitet og selviscenesættelse. Formålet med forløbet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre

En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Tema: studiestart Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler En uddannelse på lægemiddelområdet åbner mange døre Udvikling af nye lægemiddelstoffer, godkendelse og produktion af lægemidler, apotek,

Læs mere

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler

SommerCamp 2014. Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler SommerCamp 2014 Sommerhøjskole med støtte fra Satspuljemidler 1 SommerCamp 3 ugers højskole for 1.500 kr. 3 gode grunde til at tage på SommerCamp Studieforberedelse Vejledning Fællesskab 3 højskoler afholder

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd.

Faglig konsulent: Mickey Gjerris, lektor i bioetik og medlem af Det Etiske Råd. PLANLÆGNINGSGRUPPE Arne Ørtved, Grundtvigsk Forums Folkeoplysningsudvalg. Henrik Christensen, Dansk Friskoleforening. Ole Borgå, Efterskoleforeningen. Christian Schultz, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne.

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere

Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Velkommen til årets studenter, forældre, familie og skolens medarbejdere Kære studenter årgang 2015 I dag er en festdag! I den sidste uges tid har skolen summet af liv: spænding, nervøsitet inden sidste

Læs mere

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger

Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger Det er slut med havregrøds - og Biotex-behandlinger 5 Forældede behandlingsmetoder og behandlinger uden videnskabeligt grundlag florerer på danske sygehuse. Samtidig dør ca. 4.000 patienter årligt af fejlbehandlinger,

Læs mere

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen

Innovation i branding: Bryggerier hjælper hinanden med at udvikle forretningen #4 2014 Forskning i Branding Selvom virksomheder umiddelbart er konkurrenter, kan det godt betale sig at stå sammen som branche, som 16 fynske bryggerier har gjort. Det handler om at fremme sektoren for

Læs mere

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020" De usikre! Demographic development

Privat Konsum Norge (Gennemsnitlig stigning 3,15% p.a.) 2,6 % i DK. Erhvervsskoler frem mod 2020 De usikre! Demographic development De usikre! Verden, Give me virksomheder, direction! kompetencer og Erhvervsskoler frem mod 2020" Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalg og videregående uddannelse. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalg og videregående uddannelse Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium og HF Cand.mag.

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Talenternes forældre

Talenternes forældre ernes forældre DJGA Hjarbæk 2008 Martin Thomsen Langagergaard Cand.scient. idræt og psykologi Driver Learn2improve Specialiseret i psykologiske tilgange til præstation i sportens verden, erhvervslivet

Læs mere

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer

Retorik. tag ordet i din magt! Modul 1. Modul 2. Modul 3 Strategisk retorik positionér dig som leder og skab forandringer Eksklusivt lederkursus Retorik tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Lotte Hansen, erhvervsredaktør på Politiken Flemming Enevold, skuespiller og instruktør Foto: Jonathan Bjerg Møller

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 12. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Et kig i værktøjskassen

Et kig i værktøjskassen Et kig i værktøjskassen Metoder til patientinddragelse (Mødets/kursets navn) (Sted og dato) (Foredragsholderens navn) www.par3.dk Nå, hvad bringer dig her i dag? Nå, hvad bringer dig her i dag? Hvad er

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet!

Gymnasium. Næstved og Køge. Dit skridt videre til drømmestudiet! Gymnasium Næstved og Køge EUC S ælland Dit skridt videre til drømmestudiet! 1 Gry Knudsen Er i gang med at uddanne sig til bioanalytiker. HTX har givet stor indsigt i det tekniske og naturvidenskabelige,

Læs mere

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser

To nye iværksætterhuse åbnet i Korsør. Lejlighed til iværksættere. Læs denne email i din browser Slagelse ErhvervsNyt November 2013 Læs denne email i din browser Nyhedsbrevet Slagelse ErhvervsNyt udgives af Slagelse Kommunes Erhvervs-, Innovations-, og Arbejdsmarkedsudvalg. Nyhedsbrevet udkommer en

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Markedsinspiration 2013 De digitale unge

Markedsinspiration 2013 De digitale unge Markedsinspiration 2013 De digitale unge Kim Angel, Head of Media 2013 Side 1 Hvorfor er studiet af de unge interessant? Værdifuld målgruppe Vigtig tid for mange beslutninger Første generationer, der er

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh

DE STRESSEDE UNGE KONFERENCE DEN 12. DECEMBER. - Unges problem, voksnes ansvar? Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? 2012 Foto Jesse Therrien, layout Line Krogh KONFERENCE DEN 12. DECEMBER DE STRESSEDE UNGE - Unges problem, voksnes ansvar? Konference hos Center for Ungdomsforskning

Læs mere

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015

Landsforeningen Lænken. Nyhedsbrev sommer 2015 Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev sommer 2015 Lænkens sommertræf 2015 Så blev det endelig UGE 27, hvor over 80 glade voksne og børn tog afsted til Laugesens Haver nær Herning for at hygge sig i en lille

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008

Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 Highlights: Projekt Gadeklog på N. Zahle Seminarieskole d. 28. maj 2008 1 OM PROJEKT GADEKLOG 3 PRESSEMEDDELELSE 3 EVALUERING AF PROJEKT GADEKLOG PÅ N. ZAHLE SEMINARIESKOLE 4 DE HJEMLØSES SANG 5 ELEVERNES

Læs mere