Humaniora, elektronisk publicering og forskningsbibliotekerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Humaniora, elektronisk publicering og forskningsbibliotekerne"

Transkript

1 Humaniora, elektronisk publicering og forskningsbibliotekerne Af Gunner Lind Abstract En række strukturelle forhold har gjort, at humaniora i langt mindre grad end naturvidenskab og medicin har lagt om til elektronisk publicering af forskningsresultaterne. Det er forhold der dels er økonomisk-organisatoriske, dels skyldes mangel på tilfredsstillende tekniske løsninger. I begge sammenhænge kan forskningsbibliotekerne indgå i nye løsningsmodeller, til gavn for både humanisterne og bibliotekerne. Gunner Lind er professor ved Saxo-Instituttet, Afdeling for Historie, Københavns Universitet. lind@hum.ku.dk Indledning Humanisternes univers er først og fremmest tekster. Humanistiske fagfolk er ekstremt flittige tekstforbrugere og tekstproducenter, og en meget stor del af den ikke videnskabelige tekst, der produceres i samfundene, har forbindelser til humaniora. Det gør humanisternes adfærd og ønsker centrale for forskningsbibliotekerne. Denne tekst er et forsøg på at gennemtænke samspillet, sådan som det ser ud for en universitetsansat humanist med førstehånds kendskab både til IT og til publikationsvirksomhed, men uden biblioteksfaglig baggrund. Det er ikke videnskabelige resultater, der lægges frem, men et forsøg på en strategisk analyse. Lige nu står verden midt i en generel overgang fra at publicere på papir med andre brugsformer som sekundære, til at publicere online med versioner på papir som en afledet mulighed. Som bekendt tenderer denne udvikling mod at gøre bibliotekernes rolle mindre. Men det er ikke afgjort, hvor meget mindre. Lige nu er den vigtigste model i fremgang den, hvor papirudgaver forsvinder helt eller bliver brugsmæssigt uden relevans. Brugen hviler på servere under forlagets kontrol, og biblioteket er et indkøbsbureau, der formidler licenser på brugerkredsens vegne, samt en leverandør af værktøjer til søgning i det materiale der er i licens (sammen med bibliotekets trykte materiale). Det fungerer på mange måder godt; men efter min vurdering er der to langsigtede problemer for brugerne og for almenheden i denne model. Det mest åbenlyse er stabiliteten i tilgangen på længere sigt. Dansk Biblioteksforskning årg. 5, nr. 2/3,

2 Private firmaer, selv gamle og store firmaer, har en forbløffende kort gennemsnitlig levetid. (Dunne & Holmes, 1994: 120.) Al historisk erfaring tyder på at stabil opbevaring af information næsten udelukkende sker i offentlige institutioners regi. For bibliotekerne som institution er det problematisk at deres rolle som licensformidlere meget vel kan gøres overflødig af andre salgsformer, og deres rolle som søgeleverandører af andre søgemaskiner. Det er altså en offentlig interesse at bibliotekerne bevarer funktioner, der gør det muligt for dem at overleve som institutioner, og at de i det mindste ikke mister alle funktioner som egentlige depoter for materiale. Humanisterne er i bagtroppen i bevægelsen mod elektronisk publicering. Det skyldes ikke kun at de elsker bøger. Det har også en række tungere grunde, som vil blive gennemgået i det følgende. Når humanisterne mere eller mindre nødtvunget forlader publikation på papir, vil det være en fundamental omvæltning for forskningsbibliotekerne. Men efter min opfattelse kan det også være nøglen til at give forskningsbibliotekerne en mere central rolle i den nye elektroniske publikationsverden, end der ellers er lagt op til. Det vil være til gensidig gavn for bibliotekerne såvel som for humanisterne. Humanioras vilkår For at forstå humanisternes situation kan det være nyttigt at ridse op, hvordan de adskiller sig fra forskerne inden for naturvidenskab. Sammenlignet med naturvidenskaberne er humanisterne meget få. (Det samme gælder de samfundsvidenskabelige forskere, som på de fleste punkter deler vilkår med humanisterne). Man kan få et andet indtryk, hvis man tæller videnskabsfolk i medierne. Det skyldes imidlertid kun, at humanisternes og samfundsforskernes aktiviteter i højere grad retter sig direkte mod den brede offentlighed. Når der er få aktive i forhold til feltets bredde, får de enkelte forskningsprodukter en lang aktualitetsperiode. Videnskabelige tekster betragtes som aktuelle i år og kan have en nyttig levetid på over hundrede år. Det betyder, at kun meget velkendte, velbeskrevne og helst populære tekniske formater er relevante for humanister. Det er de eneste, der har en realistisk konverteringsvej frem i tiden. Det betyder også, at arkivstabilitet har en meget høj prioritet for hele humanioras tekstmasse, ikke bare for udvalgte, klassiske tekster. Humanisterne er også fattige. Det skyldes ikke bare politik, men at humanistisk forskning kun i begrænset omfang har behov for at manipulere ting. Humanisterne har så små driftsbudgetter, at publikation af forskningens resultater er en ganske væsentlig del af de samlede omkostninger ved forskningsaktiviteten. I naturvidenskab og medicin er omkostningerne ved at gennemføre selve forskningen så store, at kommunikation af resultaterne relativt set er en billig aktivitet. Små tal og små penge betyder, at de humanistiske fagfolk kun har ringe interesse som marked for publikationer. Derfor bliver en meget stor del af publikationerne subsidieret. Kun det engelske sprogområde er stort nok til, at en væsentlig del af den videnskabelige kommunikation foregår på almindelige markedsvilkår. På det lille danske marked er støtte så indlysende nødvendig, at der er blevet skabt en generøs støttekultur. Mængden af støttekroner er stor nok til, at der publiceres rigtig mange skrifter, som praktisk taget ikke finansieres gennem salg. De fattige humanister har altså, noget paradoksalt, ganske mange midler, som de ikke kan disponere frit over, men som traditionelt allokeres til deres publikationsvirksomhed af offentlige og private fonde. På mange måder er forholdene på humaniora således ideelle for non-profit publikationsmodeller, finansieret ved reallokering af de allerede eksisterende midler. Men en principiel for slet ikke at tale om en påbudt overgang til non-profit publicering vil ikke være uden ulemper. Nogle dele af humaniora har et stort ikke-videnskabeligt publikum. Så stort, at det har kommerciel interesse. Det gælder først og fremmest mit eget felt, historie, men mange andre dele af humaniora producerer i det mindste visse ting, der kan sælges. Her bevæger vi os fra universitetsforlagenes og de specialiserede tidsskriftsforlags verden ind i den verden der er domineret af store kommercielle medievirksomheder. Her blandes videnskabelig og ikke-videnskabelig kommunikation. Vel at mærke på en måde, som er langt mere effektiv i spredningen af humanioras viden til den interesserede almenhed, end man på nogen måde kan forestille sig, at non-profit aktiviteter kan blive. Publicering for profit er altså ganske ofte en god ting for mange humanister. Humanisterne vil være dårligt tjent med 62

3 modeller, der binder dem til non-profit publikation, for det vil lamme den mest velfungerende del af deres fageksterne publikationsvirksomhed. Den teknologiske kompetence i humanistiske institutioner varierer meget. Groft sagt er der et skel mellem universiteter, hvor it-kompetence er centraliseret i serviceenheder langt fra forskerne, og museer, arkiver og biblioteker, hvor informationsteknologi er central for hele institutionens daglige aktiviteter. Få humanister bruger informationsteknologi til forskningsformål. Samlet set er det kun små og mindre typiske grupper af humanistiske forskere, der er i stand til at være teknisk innovative på egen hånd, og potentialet til at udvikle ny teknik til egne behov er lavt. Dette potentiale er tilmed faldet gennem mange år i takt med at kommercielle programmer er blevet bedre til at dække humanisternes basale behov. Inden for mit eget fag, historie, det største af alle humanistiske fag, kan man se den faldende interesse i lukningen af det vigtigste specialiserede tidsskrift. (History & Computing, ) Historie er formodentlig et ekstremt eksempel. Historikerne forsker i menneskers sociale liv i fortiden, og har derfor let ved at bruge de værktøjer, som håndterer informationssiden af vores eget liv i nutiden. Det er evident, at der er humanistiske discipliner, som lingvistik, hvor dagsordenen er anderledes, og den tekniske kompetence meget højere. Men den generelle mekanisme, at et bedre udbud af kommercielle værktøjer (og bedre faglige specialværktøjer fra akademiske institutioner) sænker behovet for at kunne udvikle ny teknik selv, gør sig gældende overalt. Humanisterne, især universitetshumanisterne, er altså meget afhængige af løsninger, andre har lavet, og har rigtig meget brug for mere teknisk kompetente partnere. Kommunikationens varianter Lige som på andre videnskabelige felter kan humanisternes trykbaserede kommunikation deles op i tidsskrifter og bøger. Det er velkendt, at humanisterne lægger relativt stor vægt på bøgerne. På trods af, at humaniora også rummer talrige og veletablerede videnskabelige tidsskrifter og en stor del af den samlede videnskabelige produktion har artikelform, spiller publikation i bogform kvantitativt og kvalitativt en meget større rolle end i naturvidenskab og medicin. Den vigtigste grund til bøgernes position er formodentlig humanisternes ringe antal i forhold til forskningsfrontens bredde inden for de fleste discipliner. Forskningsfronten er dårligt defineret når der kun arbejder få, spredt ud over et stort område. Det betyder, at det ikke er så vigtigt at kommunikere hurtigt, som det bedst sker gennem artikler. Der er et større potentiale i at tage den tid, der skal til, for at producere et større værk, som kan interessere en større andel af de aktive. Under alle omstændigheder er humanisternes tendens til at fastholde bøger som et væsentligt element i publikationsstrukturen så stabil, at det er meget usandsynligt at det bare er en vane, der let kan laves om. Den må være betinget af strukturelle forhold af blivende karakter. Kommunikationens betingelser: tidsskrifter Hvis de økonomiske rammer er på plads, er elektronisk udgivelse af videnskabelige tidsskrifter som bekendt en teknisk og brugsmæssig succes. De enkelte artikler distribueres glimrende som e-tekst. De er ikke længere, end at de kan håndteres tilfredsstillende på en skærm eller som hjemmelavet print on demand på en standard printer. Selve tidsskriftet som enhed sløres i de fleste elektroniske distributionsformer, men det er sjældent noget problem for brugerne. Overgang til elektronisk publikation (eller dobbelt publikation på papir og elektronisk) er altså tilfredsstillende for både tidsskrifter og brugere, forudsat den økonomiske side af sagen er i orden. Et mindre antal humanistiske tidsskrifter publiceres på markedsbetingelser af kommercielle forlag eller markedsorienterede universitetsforlag. De fleste tidsskrifter udgives imidlertid af videnskabelige foreninger eller lignende organisationer, uden at et forlag er involveret, eller med små non-profit forlag som distributører. Rigtig mange tidsskrifter modtager økonomisk støtte på produktionssiden. Det gælder en del af de, der udkommer via forlag, og langt de fleste af de andre. Støtten er ikke nødvendigvis i kontanter til trykomkostninger og lignende. Det kan også være værtsinstitutioner, som dækker omkostninger eller finansierer lønninger. Tidsskrifter, der udgives af forlag, følger naturligvis forlagenes generelle politik. Som bekendt er mange naturvidenskabelige tidsskrifter blevet en rigtig god forretning ved overgangen til elektronisk publikation, fordi det har vist sig, at adgangen til baserne har kunnet sælges til langt mere end produktionsomkostningerne. Det har gjort det let at finansiere den tekniske 63

4 omlægning og attraktivt for udgiverne at sætte fart på udviklingen. Det vil ikke kunne gentages på humaniora, i hvert fald ikke i samme omfang. De humanistiske institutioner er mere fattige, og tidsskrifternes andel af private abonnenter er højere. Men man kan se, at mange humanistiske og samfundsvidenskabelige tidsskrifter, som udgives i et stort forlags regi, følger med over i elektronisk publikation (eller kombineret tryk/elektronisk publikation) som led i en generel omlægning af forlagets tidsskriftportefølje. Det har de samme virkninger som i naturvidenskab og medicin: højere priser nogle gange meget høje men forhøjet tilgængelighed og brugbarhed. De øvrige tidsskrifter er gennemgående strandet. Enten har de slet ikke nogen elektronisk udgave, eller de har kun gamle numre lagt ud på nettet i dårlig organisation på hjemmebryggede netsteder. De er strandet, fordi organisationen bag dem ikke besidder teknisk kompetence til at implementere mere tilfredsstillende modeller, og heller ikke har organisatorisk kompetence til at etablere en levedygtig økonomisk model. Abonnementsindtægter er nødvendige, men kræver særlige løsninger på nettet. Støtte er også nødvendig, men har traditionelt haft tryk- og distributionsomkostningerne som argument. Der er brug for meget ny viden i mange kredse, og meget vilje til at finde nye løsninger, for at skabe en ny, fungerende økonomisk hybridmodel, der kan erstatte den traditionelle hybrid. Humanioras tidsskrifter har altså problemer, og løsninger kan i meget høj grad involvere forskningsbibliotekerne. Det gælder især de tidsskrifter, som ikke har fået taget hul på en seriøs elektronisk (parallel) udgivelse på grund af mangel på teknisk kompetence. For disse non-profit tidsskrifter vil forskningsbibliotekerne være de ideelle værter. Her findes der kompetence, og her er der en forpligtelse til langvarig opbevaring og tilgængelighed, som passer til humanioras behov. Der er imidlertid brug for at få udviklet holdbare økonomiske modeller. Den rent grønne model, hvor alle udgifter afholdes på udgiversiden, er ikke uden videre brugbar for tidsskrifter, som dækker en god del af deres udgifter ved abonnementer og legitimerer de tilskud de får med henvisning til trykomkostningerne. Det er nødvendigt at kombinere med kanaler for abonnementer eller frivillige støttebidrag der kan indgå i et non-profit kredsløb, og der er brug for omkanalisering af økonomisk støtte. På det sidste punkt er det velorganiserede og relativt velhavende danske, humanistiske miljø faktisk vel forberedt. Et stort antal tidsskrifter ville være tjent med at få støtte i form af gratis adgang til en elektronisk publikationsfunktion (inklusive layout og gerne tekniske redaktions- og forlagsfunktioner) i stedet for at få støtte i penge og selv skulle organisere det hele som deltidsarbejde udført af forskerne selv. Bøgerne: de avancerede publikationsformer Lige nu er der meget der peger på, at bøgerne langt om længe er ved at finde elektroniske former, der kan tilfredsstille mange brugere. Dels takket være udviklingen af specialiserede læseapparater, dels gennem den stilfærdige vækst i print on demand. Bøger er for lange til at læses på en skærm i en almindelig arbejdsopsætning eller skrives ud i løse ark på en almindelig printer. Humanisterne har imidlertid temmelig stadig temmelig alvorlige problemer med elektronisk distribution af mange af de tekster, de plejer at publicere som bøger. Problemerne er ikke egentlig tekniske, i hvert fald ikke altid. På områder, som jeg vil beskrive som problematiske, foreligger der faktisk mange eksempler på fornemme løsninger af de tekniske problemer. Løsningerne er bare af en karakter, så det er vanskeligt at forestille sig, at de er levedygtige og arkivsikre på længere sigt. Hvis løsningerne skal overføres til nye tekster, kræves der en omfattende arbejdsindsats. Det betyder, at disse løsninger ikke vil blive udbredte, hvad der igen har en negativ indvirkning på arkivsikkerheden på længere sigt. Robuste løsninger må i alle deres led, både filformater og programværktøjer, være udstrakt anvendt, også uden for den akademiske verden. To vigtige eksempler på denne problemstilling er navigation i lange tekster og flerlagstekst. I de humanistiske forskeres bøger ses behovet for navigationsredskaber tydeligt. Der er registre ofte flere slags indholdsfortegnelser og andre samlinger af henvisninger der kan fungere som navigationsinstrumenter i de lange tekster. De lange humanistiske tekster er ikke altid beregnet på at blive læst fra ende til anden. De bliver det i endnu mindre grad. Især af forskerne selv, som i høj grad søger efter bestemte oplysninger eller fokuserer på bestemte dele. Naviga- 64

5 tionsredskaberne spiller ofte sammen med en kompleks segmentering af de lange tekster: Hierarkisk segmentering i mange niveauer og/eller opdeling i blokke af forskellig art. Flerlagstekst er et ønskemål som er vanskeligt at nå i ret høj grad på papir. En stor del af humanistisk forskning drejer sig om edition i bred forstand. Det drejer sig om aktiviteter som filologisk tekstudgave, historisk kildeudgave, kunsthistorisk oeuvrekatalog. I den type arbejde bliver det samme værk, eller den samme genstand, meget ofte præsenteret i flere varianter. Desuden repræsenteres de på flere forskellige måder ud af et bredt repertoire af repræsentationsmåder. I gengivelsen af værker i tekst kender vi for eksempel faksimile, afskrift, rekonstruktion, oversættelse, resume, stikord. (Lind, 2000) De mange forskellige måder er optimale for hver sin brug. Ideelt ønsker man gerne at integrere flere måder som lag i et samlet kompleks. På papir møder man dobbeltsprogede udgaver, resume- og detailfortegnelser og andre forsøg på samlet at præsentere flere relevante måder i sammenhæng. De fleste editioner præsenterer deres stof i flere former, om ikke andet, så som søgeredskab. Men tæt integration af mange måder for repræsentation er der, som sagt, sat snævre grænser for. Skrøbelige løsninger går hinsides bogen Rent teknisk giver elektroniske løsninger en vifte af avancerede muligheder for hurtig navigation og for præsentation af mange lag. Det kan man konstatere på netsteder der bringer avancerede elektroniske tekstudgaver som Søren Kierkegaards Skrifter ( Mitteldeutsche Selbstzeugnisse der Zeit des Dreißigjährigen Krieges ( thulb.uni-jena.de/sz/index.php) eller Bodleian Library Broadside Ballads ( uk/ballads/). Mange museer har også avancerede netsteder som i betydeligt omfang præsenterer forskningsresultater. Her er en anden form for integration af varianter, nemlig af tekst, billede, lyd og video, i forgrunden. Potentialet for at angribe kendte udfordringer med nye, lovende værktøjer har fået mange humanister til at eksperimentere med elektronisk publikation. Disse løsninger er ofte fremragende. De bør også være det, da de er meget dyre at lave. Men som en platform for videnskabelig tekst er der tale om en blindgyde. De fremragende netsteder er tragiske skønheder, dømt til en tidlig død, sammenlignet med de trykte udgaver, som de baserer sig på eller er alternativer til. Det kan man hurtigt konstatere ved at studere, hvordan netstederne teknisk er lavet. Selvfølgelig benytter man sig af de mest udbredte og standardiserede værktøjer, der findes i dag, som Javascript og PHP filer fra SQL baserede servere. Men det er ikke rigtig robust med den humanistiske videnskabs målestok. Alle ingredienserne i den tekniske løsning vil være erstattet af nye versioner eller eksemplarer inden for et par år i gennemsnit. Inklusive en del af de grundlæggende fil- og programformater. Og helheden er bundet op til en bestemt server med en bestemt konfiguration, som drives af en bestemt institution, der langt fra altid har langtids opbevaring og tilgængeliggørelse som sit formål, eller bare udsigt til langsigtet finansiering. Det er svært at forestille sig, at en sådan løsning kan være holdbar i årtier eller århundreder. Standardiserede formater kan gøre det rimeligt let at konvertere data fremad, men løsningernes samlede funktionalitet er afhængig af meget mere end data. 65

6 Som illustration kan jeg give et billede af et klip af data fra Kleio tekstdatabasesystemet, udviklet 1978 og frem ved Max-Planck-Institut für Geschichte. (Thaller, 1992) Det er et godt eksempel på, hvor gammel humanisters interesse har været for at bruge informationsteknologien til andet end tal. Men først og fremmest på afhængigheden af social kontekst. Kleio var grundlag for en række banebrydende og nu klassiske forskningsprojekter ved MPIG. Ved denne institution og en del andre blev der oparbejdet betydelige mængder tekst og andre data i Kleio formatet. Indtil 1990erne var det state of the art i informationsteknologi til historisk forskning. Men det blev gradvist fortrængt af mindre ydedygtige, men lettere anvendelige, kommercielle databasesystemer, selv efter at entusiaster havde skaffet penge til at få oversat system og dokumentation til engelsk. (Woollard & Denley, 1993) Hvis tekster, mærket op i det gamle system, har et liv i dag, er de blevet konverteret med store omkostninger, fordi udgangspunktet har været så specielt. Og meget af den oprindelige funktionalitet vil være forsvundet, fordi den var bundet til egenskaber ved det oprindelige program. Hvad tilbyder for eksempel i dag automatisk lemmatisering ved søgning på latinske ord eller indbygget håndtering af den franske revolutionskalender? Uden programmets muligheder vil rationalet bag data sagtens kunne være væk. De serverbaserede løsninger er imidlertid endnu mere komplekse, og endnu mere afhængige af egenskaber ved programmer, der gør ren datakonvertering til en halv løsning. De er altså endnu mere sårbare. Humanisternes praksis inden for elektronisk publikation viser den markante interesse for ambitiøse publikationsformer, hvor der nok kan leves tekniske løsninger, men disse løsninger ikke er opbygget på en måde, der gør dem tilstrækkelig robuste. I og med at nogle bestemte udfordringer kommer igen mange steder, burde der være mulighed for at skabe generelle løsninger af mere holdbar karakter. Der er langt igen, før man har robuste modeller, som vi kender det fra de facto standarden for korte og simple tekster, PDF: En teknisk model, hvor fuld funktionalitet for brugeren opnås med én datafil, baseret på et velkendt format, og ét program med en vifte af let benyttelige og til dels gratis programmer til rådighed; og en social succes der gør, at løsningens migration ind i fremtiden har høj sandsynlighed for at blive sikret. Generelle løsninger, der svarer til humanisternes ønsker, vil næppe komme fra den kommercielle sektor, for ønskerne er meget specielle, i hvert fald hvis man skal slutte ud fra publikation på papir, hvor de mere avancerede humanistiske publikationsformer er sui generis. Her er altså eksempler på de opgaver, som et samarbejde mellem humanistiske forskere og mere teknisk kompetente partnere kunne gøre noget ved. Konklusion: Det fælles felt Sagkyndige læsere kan mene, at jeg bjæffer op ad alt for velkendte træer. Der er i adskillige år blevet arbejdet med elektronisk publicering mange steder, både biblioteker og forskningsinstitutioner, og antallet af steder synes at være stigende. (van Westrienen & Lynch 2005; Lynch & Lippincott 2005; Kennan & Kingsley 2009.) Projekter, der adresserer de mere avancerede former for elektronisk publikation, har stået højt på dagsordenen i de kredse, der arbejder med humanistisk informatik, siden opstarten af Text Encoding Initiative i Der er kort sagt ingen dele af den dagsorden, som ridses op her, der er egentlig nye. Det centrale er imidlertid den strategisk bestemte kombination af spørgsmålene. Hvis jeg har ret i, at forskningsbibliotekerne er langt de bedste værter for elektronisk publikation, så bør de humanistiske forskere og deres institutioner kanalisere de ressourcer, de trods alt har, over i samarbejde med bibliotekerne, i stedet for at publicere elektronisk i eget regi eller at søge andre partnere. Hvis jeg har ret i, at der er stadig er væsentlige tekniske problemer, som skal løses, før humanisternes produktion af fagbøger på tilfredsstillende måde kan ske i elektronisk form, så er der brug for et praksisrettet udviklingsarbejde på dette felt. Og hvis jeg har ret i, at humanisternes publikationer tilbyder strategiske muligheder for at forskningsbibliotekerne også i den elektroniske verden kan være vigtige opbevaringssteder for informationsmateriale og vigtige led i processeringen, så er der grund til at bibliotekerne forstærker den satsning på elektronisk publikation, som allerede er i gang. Dermed skulle det være muligt at slå forskningsbibliotekernes og humanisternes problemer sammen, så de kan blive til løsninger for begge parter. På kort sigt er de strandede tidsskrifter et oplagt sted at starte. Her er der udelukkende organisatoriske spørgsmål at løse. Tekniske problemer er der næppe, 66

7 og de økonomiske problemer ser ud til at dreje sig om økonomisk organisation snarere end den samlede mængde ressourcer. På længere sigt må det så være bøgerne, der er i fokus. Referencer Dunne, P & Hughes, A (1994). Age, Size, Growth and Survival: UK Companies in the 1980s. Journal of Industrial Economics 42:2, History and Computing ( ), vol Kennan, M A & Kingsley, D (2009). The state of the nation: A snapshot of Australian institutional repositories. First Monday, 14:2. Lokaliseret på WWW: index.php/fm/article/viewarticle/2282/2092. Lind, G (2000). Historiske kildetekster som elektronisk tekst kodet i XML. Skitse til en almen model. Metode & Data 82, 3-9. Lynch, C A & Lippincott, J K (2005). Institutional Repository Deployment in the United States as of Early D-Lib Magazine, 11:9. Lokaliseret på WWW: edoc/aw/d-lib/dlib/september05/lynch/09lynch.html Thaller, M (1992). Kleio 4. Ein Datenbanksystem. St. Katharinen : Max-Planck Institut für Geschichte in Kommission bei Scripta Mercaturae. van Westrienen, G & Lynch, C A (2005). Academic Institutional Repositories. Deployment Status in 13 Nations as of Mid D-Lib Magazine, 11:9. Lokaliseret på WWW: dlib/september05/westrienen/09westrienen.html Woollard, M & Denley, P (1993). Source-oriented data processing for historians: a tutorial for Kleiō. St. Katharinen : Max-Planck Institut für Geschichte in Kommission bei Scripta Mercaturae. 67

Humaniora og online publicering

Humaniora og online publicering Humaniora og online publicering Rapport til Det humanistiske Fakultet, KU, 2009 Gunner Lind og Catharina Raudvere Denne rapport er en skitse af situationen for Det humanistiske Fakultet og de humanistiske

Læs mere

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access

Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis D. 01.07.2010. Høring over Open Access Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260 København K Att.: Grete M. Kladakis J.NR.: 2009-1-0280 Ref.: mv D. 01.07.2010 Høring over Open Access Professionshøjskolernes Rektorkollegium University

Læs mere

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet

Open access. Open Access på Aarhus Universitet. Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet Open access Gør dine publikationer mere synlige og tilgængelige på nettet 2 (OA) spiller en vigtig rolle, hvis du ønsker at gøre dine videnskabelige publikationer mere synlige og tilgængelige online handler

Læs mere

Dina Lemming Pedersen Rosa Andersen

Dina Lemming Pedersen Rosa Andersen Dina Lemming Pedersen (dilp@gentofte.dk) Rosa Andersen (ra@gentofte.dk) Science in Context Dækker emnerne matematik, fysik, kemi, astronomi, rumfart, medicin, geologi og biologi. Den indeholder ca. 3,3

Læs mere

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M

FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M FORSKNINGSPLAN FOR AFDELING M 2012-2015 Aarhus Universitetshospital, Risskov Opdateret maj 2013 1 Indledning Forskning er en af grundforudsætningerne for vedvarende at kunne kvalificere og udvikle patientbehandlingen.

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Open Access med Pure

Open Access med Pure Open Access med Pure I 2014 vedtog Uddannelses- og Forskningsministeriet Danmarks Nationale Strategi for Open Access med henblik på at skabe fri adgang til dansk forskning. 1 Universiteternes Open Access-procenten

Læs mere

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk

Praktisk Ledelse. Børsen Forum A/S, 2010. Børsen Forum A/S Møntergade 19, DK 1140 København K Telefon 70 127 129, www.blh.dk Praktisk Ledelse Uddrag af artikel trykt i Praktisk Ledelse. Gengivelse af dette uddrag eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek

2. Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek Af Svend Hylleberg, dekan 18. december 2008 1. Indledning I foråret 2007 afleverede en arbejdsgruppe med repræsentanter for bibliotekerne ved Det Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Brug af Video i Undervisningen

Brug af Video i Undervisningen Brug af Video i Undervisningen Flere Spørgsmål end Svar Oplæg til Diskussion Kurt Nørmark normark@cs.aau.dk Institut for Datalogi Note efter Undervisningens Dag Hvis nogle af deltagerne i Undervisningens

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering

Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering Efterspørgselsforecasting og Leveringsoptimering 26.05.2011 Bjørn Nedergaard Jensen Berlingske Media 2 En af Danmarks største medieudgivere og leverandør af både trykte og digitale udgivelser. Koncernen

Læs mere

Afdækning af digitale kompetencer 2013

Afdækning af digitale kompetencer 2013 Afdækning af digitale kompetencer 2013 Sådan kan du bruge nedenstående skema til at vurdere dine digitale kompetencer Når du skal vurdere dine personlige it og digitale kompetence i forhold til kategorien

Læs mere

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde

Om at samle erfaringerne fra de senere års dansk-albanske samarbejde Miqësia - dansk-albansk forening http://miqesia.dk Erfaringsprojektet 12.01.2005 Til de institutioner, organisationer, firmaer og enkeltpersoner der i de senere år har været involveret i dansk-albansk

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført

Læs mere

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan

Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Beretning: A semester exchange program at University of Tsukuba, Japan Da jeg ansøgte, The Scandanavia- Sasakawa foundation om et legat, var at mindske det lån, jeg har været nødt til at tage for at dække

Læs mere

Forskning under»tidlig opsporing af kræft«

Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0245/225. Ændringsforslag 5.9.2018 A8-0245/225 225 Graswander-Hainz, Dita Charanzová Betragtning 8 (8) Nye teknologier muliggør automatisk computeranalyse af oplysninger i digital form, f.eks. tekst, lyd, billeder og data, almindelig

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale

Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Side 1 af 6 Fremstilling af digitalt undervisningsmateriale Rammer for indskanning og upload på Absalon Arbejdsgang for upload på Absalon Rammer for samling i digitalt kompendium Arbejdsgang for samling

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator

Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Bogserier i den bibliometriske forskningsindikator Oversigt 1.Baggrund 2.Hvorfor bogserier? 3.Hvad er bogserier? Kriterier fra Fagligt Udvalg 4.Autoritetsliste og niveauinddeling 5.Den videre proces Baggrund

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service

Vores kunder køber et produkt, men vi sælger en service Introduktion Riidr ApS er stiftet med det udtrykkelige formål at give nem adgang til e-bøger på det danske marked ved at gøre det simpelt, bekvemligt og billigt for kunder at købe deres ønskede e-bøger.

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger

Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger university of copenhagen University of Copenhagen Positiv effekt af omstridt pointsystem på dansk forskningsproduktion Ingwersen, Peter; Larsen, Birger Published in: Videnskab.dk Publication date: 2014

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4

Adobe Acrobat Professional 11. ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 Adobe Acrobat Professional 11 ISBN nr.: 978-87-93212-08-4 I n d h o l d s f o r t e g n e l s e Hvad er Adobe Acrobat?... 1 Elektroniske dokumenter... 2 PDF... 2 Acrobat-programmer... 3 Hvor kommer dokumenterne

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Vbu\ fmmåt) tttty. tømt. tuv qi. åtntr 4^0K. #tnt< Cmv- nt no 15. nr.4 oktober 2002 W"w w www rw. ftnrn ttu$

Vbu\ fmmåt) tttty. tømt. tuv qi. åtntr 4^0K. #tnt< Cmv- nt no 15. nr.4 oktober 2002 Ww w www rw. ftnrn ttu$ Vbu\ D E T K G L fmmåt) tu tttty tømt tuv qi åtntr tt 4^0K nt no Cmv- #tnt< FRA DET KONGELIGE 15. årgang nr.4 oktober 2002 W"w w www rw ftnrn ttu$ BIBLIOTEK INDHOLD H.O. Lange-Prisen Uddeling af forskningsformidlingspris

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund

Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl. Baggrund Orientering om nyt GuideDanmark Oktober 2011 / fl VisitDenmark har indgået aftale med det norske firma tellus om en ny platform for GuideDanmark. tellus skal levere et nyt online opdateringssystem til

Læs mere

adfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp

adfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp EU adfgvrga Open Access Hvor og Hvordan Steen Ammentorp Agenda Videnskabelige OA ressourcer Digitale biblioteker Arkiver Historiske aviser CORE (COnnecting REpositories) Startede 2011 Knowledge Media Institute,

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet.

Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Læseproblemer Nedenstående vejledning er baseret på personlige erfaringer og er derfor ikke en fyldestgørende afdækning af markedet. Der må også tages forbehold for, at der findes mange forskellige produkter

Læs mere

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER

CV FORM MÅLGRUPPE KOMMENTARER Rekrutteringsdatabaser Rekrutterings-databaser Jobcentre Jobbaser Fagforeninger Jobudbydere A-kasser Udvalget er stort af rekrutterings- og CV-banker, hvor dit CV kan blive optaget. De findes blandt andet

Læs mere

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:

FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.

Læs mere

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser,

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen ønsker at privatisere TV 2, om TV 2 ved et salg fortsat skal have public serviceforpligtelser, Kulturudvalget 2016-17 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt FULD TALE Arrangement: Samråd vedr. privatisering af TV 2 (Samrådsspørgsmål J) Åbent eller lukket: Åbent 11. januar 2017 Dato

Læs mere

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse

- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Politik for adgang til de digitale samlinger

Politik for adgang til de digitale samlinger Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.

Læs mere

Her kan du skrive noter til dit oplæg

Her kan du skrive noter til dit oplæg Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi

Læs mere

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer

10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer 10 Vigtigste SEO Ranking Faktorer Indledning 10 Vigtigste Ranking Faktorer Agilitor Der findes en lang række faktorer, der har indflydelse på din websites position i Google på forskellige søgeord. Faktisk

Læs mere

FAQ Innovationsfondens Priser

FAQ Innovationsfondens Priser FAQ Innovationsfondens Priser Q: Hvad er det allervigtigste udvælgelses kriterium for de tre priser? A: Der er ikke noget enkeltstående kriterium man kan pege på derimod er det kombinationen af forsknings-og

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008

Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 Brugerundersøgelse på nyidanmark.dk 2008 I perioden fra 7. januar til 3. marts 2008 har webanalyse-firmaet Netminers gennemført en kvantitativ brugerundersøgelse på nyidanmark.dk. Undersøgelsens resultater

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem

Læs mere

Digitale Videnssystemer: Notater

Digitale Videnssystemer: Notater Digitale Videnssystemer: Notater Sigfred Hyveled Nielsen IVA / Københavns Universitet 3. Semester Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet til rådighed under Creative Commons Navngivelse-IkkeKommerciel-DelPåSammeVilkår

Læs mere

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker

Forskningsevaluering og Forskningsstøtte på CBS. Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker . Oplæg på Danmarks Biblioteksskole: Temadag om forskningsevaluering og forskningsbiblioteker 29. oktober, 2009 Temaer til diskussion: Forskningsregistrering, forskningsanalyse & Research@CBS Experts@CBS

Læs mere

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter

Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Bæredygtig Open Access for danske videnskabelige tidsskrifter Forslag til Workshop om Alternative forretningsmodeller for videnskabelige tidsskrifter Forsknings- og Innovationsstyrelsen Den Sorte Diamant,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

Samarbejde om forskningspublikationer

Samarbejde om forskningspublikationer Samarbejde om forskningspublikationer Forskningssamarbejde er en af mange kilder til at sprede viden og forskningsresultater og dermed skabe værdi for samfundet. Forskningssamarbejde dækker et bredt spektrum

Læs mere

Københavns Digitale Teater

Københavns Digitale Teater Skal København blive den første by i verden, som slutter sig til et lands nationale digitale teater? Sammenfattet ansøgning om årligt tilskud pålydende kr. 300.000,- årligt i perioden 2013-17 til opstart,

Læs mere

Forandring i fællesskab

Forandring i fællesskab Forandring i fællesskab DBC s strategi, juli 2017 En biblioteksstrategi Mange bibliotekers erfaring peger i samme retning: Bibliotekerne gør det godt, men internationale og kommercielle aktører formidler

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Mini- opgave: Public service

Mini- opgave: Public service Mini- opgave: Public service Begrebet public service bruges inden for mediebranchen, når man taler om virksomheder. Public service - virksomheden, er en virksomhed der gennem offentlig finansiering, er

Læs mere

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket

E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket E-bogslæsere og E-bøger på biblioteket Agenda Hvad er e-bøger Hvor finder jeg e-bøger og hvilke e-bogsresurser tilbyder biblioteket Hvordan overføres e-bøger fra bibliotekets resurser Typer af e-bogslæsere

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

50 år med Kvartalsoversigten

50 år med Kvartalsoversigten 107 50 år med Kvartalsoversigten Kim Abildgren, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Nationalbankens Kvartalsoversigt er et centralt instrument for Nationalbankens kommunikation af penge- og

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12

Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Præsentation af Synkron og Synkron.web VidenSystemForum, 2005-05-12 Andreas Johannsen Communications Manager & Co-founder andreas@synkron.dk www.synkron.dk Om Synkron Synkron har lavet CMS siden '97 Markedsledende

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede og svage læsere, forvaltningens sagsnr.

Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede og svage læsere, forvaltningens sagsnr. Borgerrådgiveren Kultur- og Fritidsforvaltningen, direktionen 14-08-2014 Sagsnr. 2014-0105757 Dokumentnr. 2014-0105757-17 Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede

Læs mere

Introduktion til. Magento

Introduktion til. Magento Introduktion til Magento Jesper Kaae 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Installation... 7 Systemkrav... 7 Test selv systemkrav... 8 Upload til webhotel... 9 Sample data...10 Installation...10 Et

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare Danskerne har været trofaste TV-seere i mange år, men efter

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed

HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET. Nye regler for net-publikationers tilgængelighed HVAD DU BØR VIDE OM ELEKTRONISKE PUBLIKATIONER PÅ NETTET Nye regler for net-publikationers tilgængelighed Net-publikationer skal være tilgængelige Mere end 600.000 danskere har ét eller flere handicap,

Læs mere

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk

OECD Communications Outlook 2005. OECD Kommunikations Outlook 2005. Resumé. Summary in Danish. Sammendrag på dansk OECD Communications Outlook 2005 Summary in Danish OECD Kommunikations Outlook 2005 Sammendrag på dansk Resumé Efter at der var gået hul på "dot-com boblen" stod telekommunikationsindustrien midt i en

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere