Centerrådsmøde, Handicapcenter København

Transkript

1 Socialforvaltningen Handicapcenter København REFERAT Centerrådsmøde, Handicapcenter København Torsdag d. 11. november kl. 13:00-15:30 Sted: Handicapcenter København, Thoravej 29, 2400 København NV, mødelokale Anerkendelse 0.14 /HEN Tilstede: Janne Sander, Jimmy Streit, Ingrid Hansen, Frank Steffensen, Per Jonasson, Thorkil Frandsen, Kirsten Christensen, Hans Jørgen Møller, Lene Renner, Kirsten Danielsen, Helle Nissen (referent) Afbud: Benthe Winckler Referat 1. Oplæg fra et af fagområderne Handicapkompenserende ydelser for Børn og Unge (HKY) (½ time) Oplægget udgik, da områdechefen i HKY ikke havde mulighed for at deltage til mødet. Jimmy Streit informerede om HKY s arbejde mv. under punkt 5 2. Godkendelse af dagsorden Ingen bemærkninger 3. Bemærkninger til referat af Ingen bemærkninger Til referatet fra Fællesmødet på Lærkevej d. 14. september har Torkild Frandsen og Janne Sander bemærkninger til punkt 5 - Indlæg ved Susanne Olsen formand for Dansk Handicap Forbund: I nedenstående del af referatet, hvor der står, at Thorkil Frandsen svarede, at i København modtages henvendelsen pr. telefon og behandles omgående skulle der have stået henvendelser om handicapbiler -og altså ikke henvendelser om andre dele af hjælpemiddelområdet. Ret til tilbud om reparation af vitalt hjælpemidler. Hvordan gøres det mest smidigt? Der er behov for kvik og hurtig sagsbehandling! Til det svarede Thorkil Frandsen, at i København modtages henvendelsen pr. telefon og behandles omgående. I en anden del af referatet under punkt 5 skulle der have stået Til det oplyser Thorkil Frandsen, at tildelingskriterierne er blevet skærpede igennem de senere år, også i nævnet fremfor: Trivselsbiler som bevilges uden at man er i arbejde. Det er meget svært at få og der ses mange afslag. Til det oplyser Thorkil Frandsen at 114 er skærpet og der er en ankestyrelses beslutning på området. Der er en vejledning, men den er meget lidt oplysende. Handicapcenter København Thoravej København NV Telefon Direkte telefon HCK@sof.kk.dk

2 Janne Sander havde envidere en bemærkning til samme referat på den sidste side. Der står der: Side 2 af 8 Janne Sander nævnede, at BPA overenskomsten præsenteres for Socialudvalget. Det siges at den kommer til at koste 1.9 mill. kr., men når der regnes efter bliver den ikke så dyr. 96 stk. benyttes ikke i København Janne oplyser, at det ikke er korrekt, at Københavns kommune har besluttet at anvende 96 stk 3. Ifølge en beslutning som fremgår af BPA- indstillingspapiret fra socialudvalget d , bruger man ikke 96 stk. 3 men vil senere kigge nærmere på området. 4. Meddelelser fra brugerrepræsentanter Janne Sander orienterede om, at Københavns Kommunes Handicappolitik har været i høring og at der ikke var kommentarer til den fra Centerrådet. Handicappolitikken forventes forelagt i Borgerrepræsentationen december Janne fortæller endvidere, at hun har modtaget mange henvendelser det sidste halve års tid om HCK s ydelser. Især på børneområdet. Folk synes, det er svært at komme igennem til HCK og mange er kede af, at de ikke har en fast sagsbehandler. Hans Jørgen Møller fortæller, at det samme gør sig gældende i de Dansk Handicap Forbund hvor der kommer henvendelser fra borgere og deres pårørende, der føler, de skal starte forfra hver gang, de henvender sig til Handicapcentret. Frank Steffensen har også fået nogle klager. Frank oplever, at tonen i nogle af henvendelserne lyder fortvivlet. Janne oplyser, at hun har kendskab til en sag, hvor en dansk soldat, der deltog i krigen i Irak, blev såret. Han er nu i Hornbæk til genoptræning og søgt HCK om kørsel, så han kan komme hjem på weekendophold. Den pågældende borger har fået et brev fra HCK uden underskrift, hvor der står, at ansøgningen ikke kan imødekommes, da han ikke bruger ganghjælpemiddel. Janne fortæller, at dette er et eksempel på en henvendelse, hvor der gives et utilfredstillende automatisk standardsvar med forkert forholden sig til den ydelse der er ansøgt om. Til dette kommenterer Thorkild Fransen, at HCK ikke har et fast standardsvar i sådanne sager. Jimmy opfordrer til, at der tages kontakt til borgeren. Vi skal være obs. på borgere, der er blevet skadet ude i verdenen. Det skylder vi dem. Det blev aftalt, at Lene Renner retter henvendelse til borgeren. Han må være mulig at finde i Hornbæk. 5. Meddelelser fra Handicapcentret

3 Under dette punkt fortalte Jimmy Streit bl.a. om situationen i Handicapcentret, hvor der på det seneste har været en del kritik. Først og fremmest pga. en ophobning af sager om handicapkompenserende ydelser til børn og unge efter 41 og 42 i Serviceloven med stor travlhed og lange sagsbehandlingstider til følge. Jimmy fortæller, at HCK har fuld forståelse for borgernes situation jvf. de henvendelser og reaktioner, brugerrepræsentanterne beskrev i punkt 4 og opfordrer til fælles fodslaw. Side 3 af 8 Ophobningen af sager skyldes primært, at der har været for mange fejl i HCK s afgørelser på 41 og 42- området, og at ydelsesniveauet har været for højt. Et task force sidder derfor nu og undersøger sager fra Jimmy forsikrer, at HCK er i fuld gang med at kvalitetssikre sagsarbejdet og handle på problemerne. Bl.a. via målrettethed, systematik, en ny organisering af arbejdet og en prioritering af sagerne. De borgere som venter, får efter anbefaling af direktionen udbetalt de penge, som de plejer at få indtil, HCK når deres sag. HCK har endvidere ansat en del jurister for at være sikre på så lovformelige afgørelser som muligt. Jimmy fortæller dernæst, at HCK har sat den 22. november som skæringsdato for en servicering af 41 og 42- sager som normalt. Ligeledes er bunken af sager delt op i komplicerede sager og minde komplicerede sager skal bruges til at komme på niveau med sagerne. På voksenområdet arbejdes der med funktionsevnevurderinger, som er ret så tidskrævende. Det bruges en skabelon på 16 sider og tager ca. en times tid, når man er hos borgeren. Der skal laves en opfølgning hver 6 måned. I Børnefamilieenheden er der brug for flere kompetencer. Vedr. standardbrevene til borgerne og den eksterne kommunikation generelt, fortæller Jimmy, at nogle borgere er glade for brevene og andre ikke. Det er en knivskarp kommunikationsopgave. HCK arbejder p.t. med at få italesat problematikkerne og handleplanerne vedr. sagsbehandlingen af 41 og 42-ydelser. Til borgerens kritik af, at der som udgangspunkt ikke længere tilbydes faste sagsbehandlere, oplyser Jimmy, at det er sandhed med modifikationer. I Børnefamilieenheden benyttes der stadigt faste sagsbehandlere f.eks. omkring foranstaltninger uden for hjemmet etc. I HKY benyttes der i udgangspunktet ikke faste sagsbehandlere. For langt de fleste familiers vedkommende foregår ansøgninger om bevillinger én gang årligt. Det vurderes selvfølgelig i situationen om der er behov. Hertil kommenterer Janne, at Danske Handicaporganisationer gør, hvad de kan for at afbøde reaktionerne fra deres medlemmer - men at det holder hårdt. Det rammer jo også nye, der kommer i en situation, hvor man har brug for hjælp.

4 OBS: Siden mødet er der blevet oprettet en ny side på Københavns Kommunes borgerrettede hjemmeside om Handicapcenter København om sagsbehandlingen af 41 og 42 Side 4 af 8 Herefter en drøftelse af HCKs standardbreve og kvitteringsbreve. Torkild Frandsen oplyser, at et kvitteringsbrev til en borger skal oplyse om, hvad der kvitteres for. Ellers er det en fejl. Frank beder om, at standardbrevet sendes med ud til næste møde. Efterfølgende fortæller Ingrid Hansen, at problematikkerne i HKY har en afsmittende virkning i Børnefamilieenheden. Telefonerne kimer og borgerne kan ikke komme igennem, selvom der er medarbejdere på vagt hele dagen. Det er tungt og rigtigt svært. Vi prøver at berolige folk, men desperationen er ikke gået ned. Til dette kommenterer Lene Renner, at hun har været i HCK siden 2005 og at hun aldrig før har oplevet, at der har været lavet så klare handleplaner for bedre brugerbetjening. Vi har en tro på, at det bliver bedre. Jeg oplever, at vi prøver at kvalificere vores arbejde og får en bedre kvalitet. Til slut fortalte Jimmy, at der investeres mange kræfter i at etablere et solidt myndighedscenter med styr på kerneydelserne. Generelt set er der fremgang at spore. Centret er blevet hurtigere til at ekspedere ansøgninger, der er mere gennemsigtighed og dokumentation. HCK er dog også i en investeringsfase. Vores fornemste kerneopgave er lovformelig sagsbehandling og råd og vejledning til borgere med handicap. Jimmy fortæller desuden, at HCK har haft besøg af chefer fra Koncernservice og fra to svenske kommuner, som gerne ville se og høre om strategiimplementeringen, leanfilosofien, lean processer etc. Spørgerunde: Per Jonasson spørger til, hvilke kompetencer, der er brug for i Børnefamilieenheden. Til dette svarer Jimmy, at der ikke er ansat psykologer, hjemme-hos ere eller andre fagpersoner i BFE, der kan give kvalificeret råd og vejledning til familierne. HCK vil gerne have sine egne familiebehandlere og selvfølgelige købe underleverencer til tider. Per spørger ind til forskellen på ydelserne i Børnefamiliecentrene og i HCK. Jimmy fortæller, at Børnefamiliecenter København (BFCK) servicerer en målgruppe af borgere med særlige behov efter serviceloven. I HCK serviceres borgere, der har behov for handicapkompenserende ydelser. Nu fokuseres der på funktionsniveau frem for diagnoserne.

5 Side 5 af 8 Der blev aftalt, at der til næste mødes skal holdes være et kort oplæg om snitfladerne i MY centrene vedr. arbejdsopgaver, ansvar. Samt samarbejdsfladen til Børnecentret i BUF. Ingrid Hansen uddyber, at i BFCK servicerer man primært borgere med sociale problemer. I nogle tilfælde kan det dog være svært at vurdere, hvad der er hvad. Janne spørger, om HCK kan fortælle om funktionsevnevurderingsredskabet til næste gang. Hernæst spørger Janne ind til HCK s sagsbehandlingsfrister og om hvorvidt der meldes realistisk ud herom. Hertil svarer Jimmy, at HCK gerne vil melde mere realistiske frister ud. Fristerne er dog politisk besluttede frister, som mange kommuner kæmper for at overholde. Janne spørger endvidere, hvor mange familier, der vil blive ramt af regeringens lovforslag om ændring at tabt arbejdsfortjeneste. Det er kun nye familier, oplyser Jimmy. De gamle sager kører videre. Hans Jørgen Møllen spørger ind til konsekvenserne af, at der er blevet ansat en del jurister i HCK. Hans spørger, hvorvidt jurister er gode til at kigge på skønsydelser og bliver bekymret for, at det humanistiske islæt bliver nedtonet i sagsbehandlingen i forhold til det juridiske? Hans spørger endvidere, hvor mange fleksansættelser, der findes i HCK. Det er oplagt at Handicapcenteret får flere i fleksjob. Jimmy svarer, at han ikke har tallet for fleksjob. Han vil undersøge det med Merete Eriksen. Jimmy fortæller, at HCK har ansat 20 medarbejdere i løntilskudsstillinger. Til spørgsmålet omkring medmenneskeligheden, giver Jimmy Hans ret. Socialforvaltningen er som oftest borgernes sidste netværksmulighed. Det er derfor vigtigt at bevare de værdier, der kendetegner en socialforvaltning og bevarer balancen mellem de faglige, økonomiske, juridiske og etiske dimensioner. Jeg er garant for at vi overholder den del af det. At vi har 4 jurister (snart 6) forskyder ikke perspektivet Juristerne har ingen ledelseskompetencer, men skal også stå for det borgerrelaterede sagsbehandlingsarbejde. Socialfaglige medarbejdere skal også kunne håndtere det juridiske. Ansvaret for den tværgående juridiske sags t ligger nu i MY centrerne, derfor har HCK selv kunnet håndtere det juridiske. Jimmy oplyser, at HCK har ansat en dygtig jurist pr. 1. december 2010, Helle Stisen.

6 Side 6 af 8 6. Status på Fælles Sprog Jimmy gav en kort status på Fælles Sprog version II, som har udgangspunkt i KL s initiativ og et redskab til at sammensætte placeringen af borgere i botilbud med en højere grad af samtænkning og fælles sprog omkring dette. I SOF er der således taget initiativ i at lave en fælles styringssløjfe. Dette er blevet testet i to henseende. I myndighedscentrene og i boenheder, hvor der er blevet lavet en lavet en tidsregistrering af, hvor lang tid, der bruges på de forskellige ydelser. Dette med henblik på at matche borgerens behov og funktionsvene med de ansattes tidsforbrug. Dermed får borgerne og deres pårørende en realistisk ide om, hvad de kan forvente af ydelser. Dette har fundet sted for kort tid siden. Jimmy oplyser endvidere, at DHUV- projektet har kørt sideløbende hermed (digitalisering på handicap- og udsattevoksneområdet) et digitaliseringsredskab der understøtter økonomstyringsmodeller der kan udløse en bestemt pose penge, der stemmer overens med funktionsevnen. Københavns Kommune satser på over tid, at blive foregangskommune for en sammenkobling af DHUV- projektet, fælles sprog og en styringssløjfemodel. Det er en hel ny måde at tænke og arbejde på, der giver mulighed for at kvalificere og blive meget mere konkrete på den enkelte borgers behov. Men det et meget stort paradigme, der kommer til at tage tid. I forlængelse heraf tilføjer Lene Renner, at det er et spændende og omgribende tankegang med et stort, hvor borgeren selv er styrende. Skal kobles på sociale handleplaner så det bliver et redskab for dialog mellem borgere og myndighedscentre. Janne spørger ind til Fælles Sprog på hjemmeplejeområdet. Lene fortæller, at det skal udvikles i et samarbejde mellem bostederne og myndighederne, så sproget bliver tilpasset bostederne og tager højde for de situationer, der kan opstå. F.eks. angste eller udadreagerende borgere. Der skal sættes værdier på, hvad folk har brug for støtte til Janne spørger endvidere, hvor mange vurderinger der skal være på den enkelte borger? Hertil svarer Lene, at der er visitationsskemaer og funktionsevnevurderinger. Før har man ikke taget nok højde for, at borgerne udvikler sig over tid, får andre behov, bliver ældre osv. Kirsten Christensen kommenterer, at det umiddelbart lyder det som om, det er en meget homogen grupper man satser på, på et givent bosted. Per supplerer, at der skal tages hensyn til borgernes forskelligheder på bostederne. F.eks. borgere med autisme, der ik-

7 ke kan tåle støj. Det skal derfor synliggøres, hvad bostederne kan tilbyde for borgere med de og de behov. Side 7 af 8 Jimmy fortsætter, at der afsættes 1 milliard om året til området og at der er et stort ønske om at komme ventelisterne til livs, hvor flere bliver hjulpet på en mere optimal og helhedsorienteret måde. Ved at samle de sociale handleplaner, funktionsevnevurderinger etc. sikres det, at livet ikke bliver gjort mere besværligt end højst muligt for borgerne. 7. Fortsat fra sidst politikker i Handicapcenter København Materialet er udleveret og sendt til dem, der ikke var til stede, dog ikke medarbejderne, der kan finde materialet på KKnet. Ved forrige møde blev det udleverede materiale om diverse politikker for ansatte i HCK kort gennemgået. Punktet blev sat på igen, da der var enighed om, at Centerrådet skulle have mulighed for at spørge nærmere ind. Janne Sander spørger ind til HCK s sygefraværspolitik. Jimmy Streit fortæller, at sygefraværspolitikken er under løbende kvalificering i lighed med andre indadrettede politikker om stress, voldsforebyggelse etc. I øjeblikket arbejder MED-udvalget i HCK med at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne med i al fald én dag om året. Først og fremmest ved at fokusere på trivsel. Sygefraværet i HCK er meget højt og når folk er syge, skal de øvrige medarbejdere løbe ekstra hurtigt. I det administrative system er der ikke vikardækning ved sygdom. Sygefraværet går også ud over resultaterne. Og i takt med, at der bliver stillet flere og flere krav til resultaterne og der er en ophobning af bunker, bliver HCK mere sårbare overfor et højt sygefravær. HCK har via træk i tal fundet ud af, at nogle få medarbejdere står for 50% af det samlede sygefravær, mens de øvrige medarbejdere sjældent er syge. HCK har derfor fået syn for, at kræfterne skal bruges på trivsel og fokuserer på trivsel via det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er også blevet fastlagt nogle kriterier for omsorgssamler. Jimmy fortæller endvidere, at handicapcentret prøver at lære af de langtidsfriske. Dvs. de medarbejdere, som næsten aldrig er syge. Hvilke mulige faktorer i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø spiller mon ind i forhold til disse medarbejderes trivsel? Janne spørger ind til om sygefraværsopgørelserne regnes ud i faktiske arbejdsdage eller procenter. Jimmy fortæller, at det er antallet af reelle sygedage, der er tale om, hvad enten men er fuldtids- eller deltidsansat og at weekender tæller med i opgørelserne, hvis man har været syg hen over en weekend.

8 Janne spørger, om HCK gør noget for at vurdere, hvad sygefraværet skyldes. Hertil svarer Jimmy, er omsorgssamtaler mellem lederen og den ansatte giver et billede af, hvad der kan ligge til grund og om, der er medvirkende faktorer i HCK. Disse samtaler er tavshedsbelagte, men er der nogle tendenser, der peger i retningen af konkrete handlinger, Centerledelsen kan foretage sig, bliver der selvfølgelig handlet på det. Jimmy pointerer, at de ansatte bliver behandlet ordentligt. Når man er syg, skal man blive hjemme. HCK har også en fleksordning med mulighed for fleksfridage og Øv-dage. Hjemmearbejdsdage prøver vi også at give plads til. Side 8 af 8 8. Hjemmeside. Frank Steffensen har en hjemmeside, som han gerne stiller til rådighed for Centerrådet. Frank vil sende et link til hjemmesiden. Her er også et link 9. Eventuelt Janne spørger om HR kan fortælle om HCK s strategiplan og den konkretiserede handleplan for milepæle på næste møde Næste møde blev fastsat til mandag den 31. januar fra kl Ønsker til næste møde: Fastsætte datoer for Centerrådsmøder i det nye år At høre mere om HCK s strategiplan og den konkretiserede handleplan for milepælene Et kort oplæg om snitfladerne i myndighedscentrene i forhold til arbejdsopgaver og ansvar At høre om det nye funktionsevnevurderingsredskab Janne Sander beder om, at kigge på klagesager på et senere møde Frank Steffensen beder om, at standardkvitteringsbrevet sendes med ud næste gang.