Tillid og mestring i et cataractforløb. Trust and coping in the course of cataractsurgery

Transkript

1 Navn: Martin Juhler Kvolbæk Ditte Henchel Vinther Studienr.: Sya11237 Sya12246 Modul/semester: Modul 14 Hold: Feb12 Vejleder: Marie Jakobsen Vejleder brugt: ja Antal anslag: Tillid og mestring i et cataractforløb - - Et patientperspektiv Trust and coping in the course of cataractsurgery - A patient perspective Bacheloropgave 19 oktober 2015 Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja Nej Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: 19 oktober 2015 Underskrift: Martin J Kvolbæk Ditte H Vinther 1

2 Resumé Denne bacheloropgave omhandler patienternes oplevelse af tillid til sygeplejersken i et ambulatorie og hvordan sygeplejersken støtter til en oplevelse af sammenhæng. Der bliver flere og flere ambulante patienter, og med en førstehåndserfaring i travlhed på et ambulatorie opstod interessen for dette emne. Sygeplejersken skal ifølge de Sygeplejeetiske Retningslinjer yde sygepleje med udgangspunkt i blandt andet psykiske behov. I en travl hverdag, hvor størstedelen af sygeplejerskens tid bliver brugt på at videregive praktiske informationer, som en del af den præoperative pleje, rejser spørgsmålet sig, om der er tid til at varetage det psykiske behov. Efter mange interessante problemstillinger ledte det frem til følgende problemformulering: Hvordan oplever patienterne på øjenklinikken på et sygehus tilliden til sygeplejersken og hvordan oplever de sygeplejerskens støtte i oplevelse af sammenhæng? I denne bacheloropgaven bruges den fænomenologiske og den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Dette er valgt på det grundlag, at opgaven er lavet som et patientperspektiv og patientens egne oplevelser og følelser er centrum for opgavens undersøgelse. I opgaven benyttes et kvalitavt, semistruktureret interview og der interviewes tre ambulante patienter. Efterfølgende er der lavet en meningskondensering, hvor to temaer blev udvalgt og videre analyseret; Oplevelse af tillid og Oplevelse af sammenhæng. Med udgangspunkt i Kari Martinsens omsorgsteori og Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng konkluderes det at patienten møder sygeplejersken med tillid. Dette blandt andet grundet netværket men også i forhold til Kari Martinsens teori, hvor alle mennesker møder hinanden med tillid. I forhold til Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng har sygeplejersken en væsentlig rolle i støtten til denne, om end i forskellige grader hos den enkelte patient; det fremkom nemlig at netværket spillede en stor rolle i patientens samlede oplevelse af sammenhæng. Søgeord: Tillid, mestring, ambulatorie, netværk. Antal anslag:

3 Abstract This bachelor project is about how the patient confides in the nurse in an outpatient clinic and how the nurse endorses the patient s sense of coherence. The outpatient clinics take on more and more patients and with a firsthand experience in the busy day in an outpatient clinic the interest in this particular subject emerged. According to the Danish Ethical Guides for Nurses (Sygeplejeetiske Retningslinjer) the nurse must render nursing care among other psychological support. In a busy everyday life in an outpatient clinic, most of the nurses time is spent passing on practical information as part of the pre-operative care; the question that rises is whether there is time to consider the psychological needs. After several interesting issues the following problem statement is found: How does the patient in an eye clinic on a hospital find the trust in the nurse and how do they find the nurses support to a sense of coherence? In this bachelor project the phenomenological and hermeneutical points of view is used. This is done, since this project is taken from the patients point of view and it s the patients experiences and feelings that centers on this projects research. A qualitative, semi structured interview is used and three patients from an outpatient clinic are interviewed. Following this, the data is processed and to themes are chosen for further analysis; experience of trust and sense of coherence. Through Kari Martinsens theory of care and Aaron Antonovskys theory regarding sense of coherence it is concluded that the patients are meeting the nurse with trust. This is among other because of the relatives but also in correlation with Kari Martinsens theory of care, in which she says that all people are meeting each other with trust. Regarding Aaron Antonovskys theory of sense of coherence the role of the nurse is significant in the support of reaching SOC, however different from each patient; it is found that the relatives are a big part of the patients combined sense of coherence. Keywords: Trust, coping, outpatient clinic, relatives. Antal anslag:

4 Indhold 1. Indledning Problemstilling Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Opbygning af opgaven Metode Litteratursøgning Videnskabsteoretiske overvejelser Teorivalg Kari Martinsen Aaron Antonovsky Præsentation af forskningsartikel Valg af undersøgelsesform og dataindsamling Etiske overvejelser Inklusionskriterier Empiri Interviewets fysiske rammer Transskription Analysemetode Verifikation Rapportering Meningskondensering Præsentation af valgt teori Præsentation af Kari Martinsen Præsentation af Aaron Antonovsky

5 7. Analyse Oplevelse af tillid Delkonklusion: Oplevelse af tillid Oplevelse af sammenhæng Delkonklusion: Oplevelse af sammenhæng Diskussion Diskussion af valg af metode og teori Diskussion af analysefund Diskussion af artikelfund Konklusion Opsummering af konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 2: Information om deltagelse Bilag 3: Samtykkeerklæring Bilag 4: Søgeprotokol Bilag 5: Interviewguide Bilag 6 Meningskondensering Bilag 7: Skriftlig tilladelse

6 1. Indledning I denne opgave belyses forskellige problemstillinger vi finder aktuelle for sygeplejen på ambulatorier. Vi er hovedsageligt interesserede i at undersøge hvorvidt patienterne oplever tillid til sygeplejersken og om sygeplejersken formår, på den korte tid de har med patienten, at give patienter en oplevelse af sammenhæng. I følge Sygeplejeetiske retningslinjer 3.2 skal sygeplejersken yde sygepleje med udgangspunkt i patientens ønsker i forhold til fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov. (De sygeplejeetiske retningslinjer 2014, s. 9). I vores kliniske forløb har vi oplevet dobbeltbookinger og sygeplejersker i tidsnød, derfor stiller vi spørgsmålstegn ved, om sygeplejersker på et ambulatorium kan efterleve disse sygeplejeetiske retningslinjer. 2. Problemstilling Ud fra disse overvejelser udledes følgende problemstillinger: Det danske sundhedsvæsen står overfor stadigt større udfordringer, der skal sikre mere og bedre behandling til patienterne, men får ikke flere penge eller personaleressourcer til rådighed (Danske Regioner, 2007). I følge LUP undersøgelsen fra 2014 (Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, 2015) viser det sig at 14 procent af de adspurgte patienter har svaret slet ikke eller i ringe grad til spørgsmålet om, hvorvidt personalet har samtaler med patienten om egenhåndtering af sygdom/tilstand. Samtidig viser det sig at 19 procent har svaret slet ikke eller i ringe grad til spørgsmålet vedrørende (bi-)virkninger ved ny medicin. Overordnet set er den største procentdel tilfredse med hele forløbet 90 procent har svaret at de i høj grad eller meget høj grad er tilfredse med plejen men det fremgår ikke af undersøgelsen hvorvidt patienterne har følt tillid til sygeplejersken under hele forløbet. Vi antager at spørgsmålene i spørgeskemaerne tager udgangspunkt i det overordnede forløb eventuelt efter en vellykket operation, derfor kan det overvejes om data kan være gået tabt grundet slutresultatet - og hele forløbet, i patientens øjne, dermed har været tilfredsstillende. Siden 1997 er antallet af ambulante besøg steget fra ca. 3,8 millioner til ca. 5,9 millioner i 2005 (Bundgaard et al, 2011). Derfor er det efterhånden blevet en kendsgerning, at flere undersøgelser, behandlinger mv., der før krævede indlæggelse, i dag kan klares ambulant. Dette resulterer i, at antallet af indlæggelser og derved sengepladser er faldet fra ca. 19,9 millioner i 1997 til 16,4 6

7 millioner i 2005 (ibid.). Sætter det et øget pres og øgede krav til landets ambulatorier, hvor flere patienter hver dag skal igennem systemet? Og bliver patienter påvirket af dette? Dansk Sygeplejeråd søsatte i foråret 2015 en kampagne under navnet #TidTilKvalitet, hvor de fremstillede fire emner, der skulle tages op til folketingsvalget. Et af disse er Kvalitetstid. Her henviser de til en undersøgelse, hvor regionaltansatte sygeplejersker blandt andet blev bedt om at tage stilling til følgende udsagn Min arbejdsdag er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Her har halvdelen svaret at de er helt eller delvist enige (Fire forslag til et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, 2015). DSR fortæller endvidere at aktiviteten pr. sundhedsprofessionel siden 2001 er steget med 40 procent samme procentsats, som klager over sundhedspersoner tilsvarende er steget med 40 procent siden 2009 (ibid.). Joyce Travelbee havde en master i sygepleje og levede fra 1926 til 1973 (Travelbee 2005). Travelbee siger om kirurgi at individer, som står overfor kirurgiske indgreb, oplever forskellige grader af angst (ibid). De gennemgår en række angstprovokerende oplevelser fra da de mærker symptomer, søger læge, som bekræfter symptomerne og til eventuelt kirurgisk indgreb. I følge Travelbee er der skrevet flere artikler om vigtigheden i at forberede individet psykisk til et kirurgisk indgreb. Hun mener derfor at hovedfokus bør ligge i forberedelse af individet, til kirurgi, dermed procedurerne der foregår præ-, per- og postoperativt. Travelbee mener, at disse praktiske informationer i sig selv kan have en angstdæmpende effekt på individet, omend der stadigvæk er tale om mennesker som kan have brug for yderligere psykisk støtte (ibid.) Set sammen med de ovenstående fakta om flere ambulante patienter og mere aktivitet per sundhedsprofessionel, kan man stille følgende spørgsmål: Kan sygeplejersker nå at yde mere psykisk støtte, end det informationerne giver? Sygeplejen tager sit udspring i Virginia Hendersons 14 grundlæggende behovsområder. Virginia Hendersons behovsområde nummer 10 hedder At kommunikere med andre ved at udtrykke følelser, behov, bekymringer eller meninger (Henderson, 2012). Men bliver dette begrænset eller helt udeladt af sygeplejersken ved korttidskontakt? Sammenholdt med Travelbees ovenstående iagttagelse, kan man i hvert fald argumentere for, at man i korttidssygeplejen fokuserer primært på praktiske informationer, hvorfor det holistiske menneske nemt kan overses. Et koreansk studie har undersøgt, om hvorvidt patienter, der bliver holdt i hånden under en cataractoperation, bliver mindre nervøse i forhold til patienter, der ikke bliver holdt i hånden. Resultaterne viste, at antallet af patienter, der var nervøse, var meget lavere i gruppen, der blev 7

8 holdt i hånden i forhold til kontrolgruppen (Moon & Cho, 2001). Projektets konklusion bliver bakket op af flere undersøgelser vedrørende berøring og nervøsitet. Flertallet af disse undersøgelser viste nemlig, at berøring ved blandt andet indlagte børn og voksne samt kronisk syge patienter, afhjalp nervøsiteten. Moon og Chos undersøgelse kom frem til, at nervøsiteten var højest i den præoperative fase, fordi patienterne frygtede smerte og utryghed ved lokalanæstesi. De konkluderer derfor, at der skal mere fokus på psykisk støtte i den præoperative fase (ibid). Men er der overhovedet tid til dette, på de danske ambulatorier? 3. Afgrænsning Ud fra ovenstående problemstillinger er det forsøgt skildret, hvordan der stilles stadigt større krav til sygeplejersker, samtidigt med at der ikke ressourcemæssigt tages højde for disse stigende krav. Da en af os har haft klinisk undervisning på en øjenklinik, har vi derfor en førstehåndsoplevelse af et travlt program blandt andet i form af dobbeltbookinger. Under disse travle programmer har vi oplevet, at det ikke altid rent tidsmæssigt er muligt at benytte teorier om blandt andet tillidsforhold og støtte patienten til en oplevelse af sammenhæng. Vi finder det derfor interessant at tage udgangspunkt i et patientperspektiv for at undersøge, hvordan patienter oplever tilliden til sygeplejersken og hvordan sygeplejersken støtter til at give en oplevelse af sammenhæng. Derfor ønsker vi at interviewe patienter der kommer til den første kontrol efter operation for cataract på første øje. Denne afgrænsning sker på baggrund personlig erfaring, da vi oplever at patienter har mere erfaring ved anden operation, og vi blandt andet ønsker at se hvordan sygeplejersker støtter patienter præoperativt ved første operation. 3.1 Problemformulering Hvordan oplever patienter på øjenklinikken på et sygehus tilliden til sygeplejersker og hvordan oplever de sygeplejerskernes støtte i oplevelse af sammenhæng? 3.2 Begrebsafklaring Følgende begreber vil blive brugt gentagende gange i denne opgave, og begreberne defineres således: Ambulant behandling defineres som behandling, der ikke kræver indlæggelse på et døgnafsnit (Bundgaard et al, 2011). Cataract betyder grå stær. 8

9 Med præ-operativ pleje menes der, i denne opgave, informationsgivning samt klargøring af patienten til cataract operation. Korttidssygepleje defineres, i vores opgave, som den korte kontakt sygeplejersken har med patienten på en øjenklinik - i dette tilfælde vil være omtrent 30 minutter. 4. Opbygning af opgaven Denne opgave er bygget op efter Kvale og Brinkmanns syv faser (Kvale og Brinkmann, 2009 s. 122). Disse faser består af tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (ibid). Indledning, problemstilling og afgrænsning ses som opgavens tematisering. Metode afsnittet ses som opgavens design, hvorunder vi redegør for blandt andet videnskabsteoretiske, juridiske og etiske overvejelser samt teorivalg, interview og transskription. Efterfølgende kommer en analyse af empirien, der tager udgangspunkt i problemformuleringen. Dernæst følger diskussionsafsnittet, hvor analysefund, metode og teori samt artikelfund diskuteres, ligeledes diskuteres opgavens verifikation. Slutteligt findes en konklusion på opgaven, og vi runder af med en perspektivering. 5. Metode I følgende afsnit beskrives litteratursøgningen, videnskabsteoretiske overvejelser, teori- og metodevalg samt juridiske og etiske overvejelser. 5.1 Litteratursøgning Vi startede med en systematisk søgning (Rienecker 2012, s. 149). Vores første søgninger var på UCSyd s biblioteksdatabase, med det formål at finde litteratur samt opgaver til inspiration. Vi brugte herefter Google Scholar, Cinahl og PubMed for at finde en forskningsbaseret artikel, hvorfra der kunne udledes problemstillinger. Vi har fra opgavens begyndelse været klar over, at vi ville beskæftige os med korttidskontakt i et ambulant forløb herunder tillid til sygeplejersken samt dennes betydning for oplevelse af sammenhæng. Vores søgning har derfor taget udgangspunkt i søgeordene: korttidssygepleje, tillid, kommunikation, ambulant forløb, accelererede patientforløb, cataractforløb. Efterfølgendehar vi mere specifikt søgt efter artikler, der er aktuelle for vores emne. Flere artikler omhandler emnet, omend det har været mere vanskeligt at finde videnskabsbaserede artikler. Dem, vi har fundet, har til gengæld været relevante. 9

10 For yderligere information, se Søgeprotokollen bilag Videnskabsteoretiske overvejelser I denne opgave tages der udgangspunkt i den fænomenologiske og hermeneutiske tilgang. Den fænomenologiske tilgang retter sig mod verden, som den erfares af subjektet (Thornquist 2006). Med denne tilgang er der altså fokus på, at alle mennesker lever i en verden, der giver mening og har betydning for den enkelte. I fænomenologien er man optaget af, hvordan det man ser, altid går ud over det, der afhænger af den sansemæssige påvirkning. Måden, vi lærer på og måden, vi opfatter på, er et resultat af det, vi sanser. Fænomenologien er en forståelsesform, hvor menneskets egne opfattelser og subjektive erfaringer regnes for at være det gyldige. Omsat til praksis handler fænomenologien for eksempel om, at man møder patienten med åbenhed og ikke med fordomme. Dermed bærer mødet ikke præg af at patienten allerede er kategoriseret og man dermed har en forestilling om, hvordan patienten er (ibid.). Fænomenologien er relevant for denne undersøgelse, da det er en tilgang, der pointerer, at alle menneskers egne opfattelser og subjektive erfaringer regnes for gyldige. Da vi ønsker at dykke ned i patienternes individuelle oplevelser, er dette den oplagte tilgang. Vi må inden mødet med patienten, ikke have kategoriseret vedkommende - ej heller må vi bruge vores egen forforståelse til at påvirke patienterne. Hermeneutik betyder kunsten at fortolke eller læren om at forstå (Birkler 2005). Forud for al forståelse ligger det, måske, vigtigste begreb i hermeneutikken; forforståelse. Den hermeneutiske cirkel, der vil bruges i analyse af interviews, er delt op i to dele; delforståelse og helhedsforståelse. Det betyder, at hver gang vi forstår en del, ændrer det vores helhedsforståelse. Og med en ændret helhedsforståelse ændrer det vores syn på en enkelt del, der måske giver en bedre forståelse for dette (Thornquist, 2006). Denne proces kaldes horisontsammensmeltning. For at opnå en bedre forståelse, skal man være klar til at få sin egen forforståelse afkræftet. Kan man dette, opnås horisontsammensmeltning af vores egen forforståelse og den pågældende empiri (ibid). I hermeneutikken er sprog og traditioner nøgler til at forstå Gadamer (ibid. s. 183). Han fremhæver traditionen, som en betingelse for vores forståelse. I følge Gadamer arver vi med sproget en fortid, vi ikke selv har skabt, og den sproglige tradition former vores forsøg på at forstå (ibid.). Vi bruger altså vores traditioner og sprog i enhver sammenhæng til at anvende vores forståelse og 10

11 fordomme til at fortolke vores verden og vores forståelse. Gadamer mener, at vores forståelse, grundlæggende er begrænset af vores historiske situation (ibid. s. 185). De valgte teoretikeres videnskabsteoretiske tilgang præsenteres i det følgende. 5.3 Teorivalg Problemformuleringen i denne opgave forsøges besvaret ud fra udvalgte teorier. Valget af disse teorier begrundes i følgende afsnit for efterfølgende at blive præsentet i et teoriafsnit. Teorierne vil herefter blive brugt til at analysere empirien Kari Martinsen Kari Martinsen, født 1943, er en norsk sygeplejeforsker der er stærkt inspireret af den danske teolog og filosof K.E. Løgstrup (Overgaard 1997), og har en humanistisk tilgang i sine teorier. Kari Martinsens fortolkning af Løgstrup vil derfor være en naturlig del af analysen. Hendes omsorgsteori er anvendt i denne opgave, da tillid udspringer af omsorg. I øjenklinikkens Beskrivelse af Klinisk undervisningssted skriver klinisk vejleder Kristina Thybo: værdiggrundlaget for sygeplejen i øjenklinikken er, at patienterne skal opleve tryghed og tillid til personalet, informationen, undersøgelsen, plejen og behandlingen. (Thybo 2012, s. 1). Derfor finder vi det interessant at undersøge patienternes oplevelse af tillid til sygeplejersken. Kari Martinsen mener blandt andet, at tillid er en uundværlig del af sygeplejen, og da der på et ambulatorie er kort tid med patienten, stilles der større krav til sygeplejersken der på kortere tid skal gøre sig patientens tillid værdig (Martinsen 2007). Til Kari Martinsens teori bruges en artikel af Anne Elsebet Overgaard, sygeplejelærer, fra 1997 samt Kari Martinsens bog Samtalen, skønnet og evidensen fra Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky var professor i medicinsk sociologi. Han blev født i 1923 og døde i 1994 (Antonovsky 2000). Antonovsky er meget kendt for sin teori om oplevelse af sammenhæng, hvilket også er teorien der benyttes i denne opgave. Aaron Antonovsky har en humanistisk tilgang i hans undersøgelser. I følge Antonovsky er det vigtigt at have forudsigelighed. Denne forudsigelighed hjælper sygeplejersken med at skabe for patienten ved at give informationer, som udvider patientens viden og derved reducerer usikkerheden inden operationen. Antonovsky anses derfor for relevant, 11

12 idet vi er interesserede i at vide, hvordan sygeplejersken hjælper patienterne til en styrket oplevelse af sammenhæng. Til Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng bruges Helbredets Mysterium af Antonovsky fra 2000 samt psykoterapeut Rüdiger Lorenz bog Sundhedens kilde oplevelse af sammenhæng fra Præsentation af forskningsartikel Artiklen The effects of handholding on anxiety in cataract surgery patients under local anaesthesia blev publiceret i 2001 i Journal of Advanced Nursing af Jung-Soon Moon og Kyung- Sook Cho (Moon & Cho, 2001). Artiklen undersøger effekten af at holde patienter i hånden under cataractoperation for at dæmpe angst og nervøsitet. Artiklen undersøger to punkter; et fysiologisk og psykologisk perspektiv. Vi bruger i vores opgave kun det psykologiske aspekt. Førnævnte undersøgelse fandt, at angstniveauet hos gruppen, der blev holdt i hånden under operation, faldt markant. Modsat var det med kontrolgruppen. I Moon og Chos konklusion skriver de, at patienterne var mere nervøse præoperativt, end de var peroperativt. De konkluderer derfor, at sygeplejen til den nervøse patient er mere nødvendig i den præoperative fase. De fleste patienter i testgruppen fortalte, at det afhjalp deres nervøsitet og ville være til mere gavn præoperativt. Moon og Cho foreslår, hvis muligt, at pårørende kan holde patienter i hånden præ- og peroperativt, såfremt en sygeplejerske ikke kan. 5.5 Valg af undersøgelsesform og dataindsamling Til denne opgave anvendes en kvalitativ undersøgelse. Grunden er, at den kvalitative undersøgelse giver en bedre forståelse for menneskers handlinger, intentioner og motiver samt den betydning, forskellige oplevelser har for mennesket (Christensen 2013). Dette harmonerer godt med denne opgaves formål, hvorfor den kvalitative undersøgelsesform er et naturlig valg. Ved en kvalitativ undersøgelse, giver man en, i dette tilfælde, patient mulighed for at snakke med en interviewer, og åbne op for sit liv og tilhørende livsopfattelse. Det kan for mange være en god oplevelse, da man sjældent får lov til at tale, uden at der er krav om gensidighed - patienten får således lov til at tale uden at skulle tage stilling til en modpart (ibid). Den kvalitative tilgang er inspireret af den fænomenologiske tanke, da man i det kvalitative studie får den interviewedes livsopfattelse og syn på verden at vide (Kvale 2009). Dette stemmer overens, med den videnskabsteoretiske tilgang, der er blevet beskrevet ovenfor. 12

13 Ofte bliver der i sundhedsvidenskaben anvendt et semistruktureret interview (Christensen 2013), og det vil også være tilfældet i denne opgave. Valget er faldet på dette, da det relevant at høre patientens egne oplevelser vedrørende forløbet på øjenklinikken. Det semistrukturerede interview giver mulighed for, at respondenten kan uddybe, ligesom intervieweren kan stille tillægsspørgsmål ud over de planlagte spørgsmål i interviewguiden (ibid.). Se interviewguide i bilag 5. En kvalitativ undersøgelse er ikke generalisérbar men beskriver, hvad det enkelte menneske oplever og føler, og hvorfor vedkommende handler som han/hun gør (Bjerg 2013). Meningen med denne opgave er ikke at generalisere, men derimod at høre, hvordan patienten har følt oplevelsen af tillid til sygeplejersken samt vedkommendes oplevelse af sammenhæng i forløbet. 5.6 Etiske overvejelser I følge Helsinkideklarationen skal der lægges vægt på at tage hensyn til det enkelte menneske, over videnskaben (Kyvik 2013). Projektlederen har samtidig en forpligtelse til at informere patienter, om alle aspekterne af undersøgelsen; herunder eventuelle risici der er forbundet med denne. Det skal endvidere gøres klart for deltagerne, at de ikke er forpligtet til at sige ja til denne undersøgelse, og at de til enhver tid kan trække sig fra undersøgelsen (ibid.) Der vil blive udleveret informationsbrev, og samtykkeerklæring vil blive underskrevet. Se bilag 2 og 3. De data, der under interviewene vil blive indsamlet, skal jf. Lov om behandling af personoplysninger, meldes til Datatilsynet, skulle opgaven medføre en behandling af personoplysninger (ibid). Under interviewene følges også de Sygeplejeetiske Retningslinjer, der blandt andet foreskriver, at "Sygeplejersken skal arbejde for, at patienten bevarer sin værdighed og integritet"(sygeplejeetisk råd 2014). Dette er meget vigtigt at huske, når man interviewer deltagerne. 5.7 Inklusionskriterier Når kontakten til en mulig undersøgelsesperson/patient indledes, vil det i dette tilfælde foregå via en fagperson, som patienten allerede er i kontakt med og kender i forvejen (Christensen 2013). Der kan med fordel tages kontakt til en afdeling på for eksempel Sønderborg Sygehus, hvor en fagperson her kan vælge nogle patienter, vedkommende føler vil være egnede, interesserede og har det fornødne overskud. I denne undersøgelse anvendes en homogen udvælgelse (ibid), da det er en bestemt subgruppe af patienter, vi ønskes at sætte spot på. Interviewet vil foregå i et ambulatorium, hvor patienten er i et forløb. Følgende inklusionskriterier er opstillet: 13

14 Patienten har gennemgået en cataractoperation Det skal være en førstegangsoperation for cataract Patienten er til første kontrolbesøg efter operationen Vi har valgt, at vores respondenter skal være opereret på ét øje, da de så ikke har tidligere erfaring med denne operation. Vi ønsker at tale med patienten ved det første kontrolbesøg efter operationen, da patienten stadig har en frisk erindring om forløbet. Der ønskes tre-fire patienter til interview, så vi kommer tættest muligt på datamætning, hvilket vil sige at data gentager sig selv, og der ikke tilkommer nye aspekter. 5.8 Empiri Respondent 1 er en mand på 60 år, der arbejder som chauffør på et lager. Han omtales i analysen som R1. R1 har haft en kammerat med som chauffør, men har været alene til konsultation. Han har fra sit netværk hørt positivt om øjenklinikken Respondent 2 er en kvindelig folkepensionist på 85 år. Hun omtales i analysen som R2. R2 har haft sin mand med til første konsultation, men har ellers været alene. Hendes mand har kørt hende hver gang. R2 har fra sit netværk hørt mange positive beretninger om øjenklinikken. Respondent 3 er en kvinde på 53 år, som er uddannet social- og sundhedshjælper. Hun omtales i analysen som R3. R3 har haft en veninde med til alle konsultationer som støtte. Hun kommer til øjenklinikken uden at have hørt noget fra sit netværk. 5.9 Interviewets fysiske rammer Interviewene blev foretaget på øjenklinikken på Sønderborg Sygehus. Vi fik tildelt et undersøgelseslokale, hvor borde og stole blev stillet op for at skabe et afslappet miljø, hvor vi kunne sidde uforstyrret. Vi valgte at udføre interviewene på afdelingen, da patienterne blev udvalgt på dagen. Da ambulatoriet tager patienter fra hele regionen, var det mest hensigtsmæssigt at møde respondenterne på afdelingen, i forbindelse med en allerede planlagt kontrol. Vi valgte at klæde os i privat tøj, da dette bidrager til en mere ligeværdig samtale (Christensen, Nielsen, Schmidt 2011). Før interviewenes start blev respondenterne tilbudt kaffe, the m.m., for at skabe en hyggelig atmosfære, dette for at respondenterne skal føle sig godt tilpas og afslappet (ibid). 14

15 Indledningsvis præsenterede vi os selv, opgavens formål, hvordan interviewet ville blive brugt samt respondenternes mulighed for at sige fra når som helst Transskription Interviewene vil blive transskriberet fra mundtlig til skriftlig form for at gøre den indsamlede data mere overskueligt og klar til analyse. Vi har gjort os overvejelser om hvorvidt hele interviewet skal transskriberes eller om vi kun skulle notere nøgleord. Vi har valgt at transskribere hele interviewet for at få størst muligt udbytte af vores empiri. Vi udelader fyldord som for eksempel øh Analysemetode Til at analysere disse interviews har vi valgt at bruge Kvale og Brinkmanns hermeneutiske meningsfortolkning, som består af tre faser; Selvforståelse, hvor vi fortolker respondenternes udsagn ud fra, hvordan vi forstår dem. Herudover Kritisk commonsense som bruges til at fortolke respondenternes udsagn i analysen. Vedbrug af disse faser skabes undersøgelsens empiri, og der dannes en teoretisk forståelse (Kvale og Brinkmann, 2009). Samtidig bruges meningskondensering, hvor vi tager vi udsagnende fra respondenterne, og omformulerer dem til få ord og temaer, men bevarer essensen af det sagte (ibid) Verifikation I diskussionsafsnittet vurderes opgavens validitet, reliabilitet og generaliserbarhed (ibid) Rapportering I konklusionen fremgår en præsentation af resultaterne fra undersøgelserne (ibid) Meningskondensering Der er ved hjælp af meningskondensering fundet frem til følgende temaer: Tema 1: Oplevelse af tillid Tema 2: Oplevelse af sammenhæng Disse temaer vil blive bearbejdet ud fra Kari Martinsens omsorgsteori og Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng. Se bilag 6 15

16 6. Præsentation af valgt teori 6.1 Præsentation af Kari Martinsen Kari Martinsens omsorgsteori udspringer af begrebet tillid. Tillid er et fænomen, der, som tidligere nævnt, er centralt i sygeplejerskens omsorg (Martinsen 2007). Begrebet omsorg handler om engagement og indlevelse, den kan dog let gå over i den direkte modsætning som er ligegyldighed. Dette vises i form af tilsidesættelse af patientens ret til selvbestemmelse (ibid s. 145). Kari Martinsen har to væsentlige forudsætninger for, at der kan opnås en tillidsrelation mellem patient og sygeplejerske; den ene er, at der er en autoritetsstruktur i relationen, imens den anden er svag paternalisme (ibid., s. 154). Med autoritetsstruktur menes at sygeplejersken har en viden, som patienten ikke har. Svag paternalisme omhandler at sygeplejersken har et fagligt skøn, og handler ud fra patientens bedste. Her beslutter sygeplejersken, hvorvidt patienten skal inddrages i blandt andet beslutninger om behandling. Sygeplejersken skal være villig til at sætte sig i patientens situation og forsøge at forstå dennes realitet (ibid.). Martinsen mener, at omsorg handler om at knytte bånd til andre samt indgå i relationer. Hun siger, at man som menneske er afhængig af andre mennesker, og at det er igennem disse forhold, man opbygger en form for selvstændighed. Dog kan man aldrig stå helt alene (ibid s ). For Kari Martinsen er tillid en grundlæggende værdi. Tillid er vigtigt i sygeplejerskens omsorg; det er i og for sig uundværligt (ibid s.150). Mennesker møder normalt hinanden med tillid, og mødes man med mistillid, ligger der nogle særlige grunde forud for mødet. Når man møder et andet menneske, tror man ikke, denne lyver; man har tillid til hinanden og tror på hinandens ord. At vise tillid betyder, at man udleverer sig selv og håber på at blive imødekommet på baggrund af dette (ibid). 6.2 Præsentation af Aaron Antonovsky Aaron Antonovsky arbejder ud fra den salutogenetiske idé, der sætter fokus på at opretholde sundhed eller arbejde hen i mod sundhed. Han er altså ikke modstander af det patogenetiske perspektiv, der har fokus på hvordan mennesket bliver syge, men siger at de supplerer hinanden, da mennesket konstant er i bevægelse mellem sundhed og sygdom. Det patogenetiske perspektiv udvides ved hjælp af Antonovskys salutogenetiske perspektiv, da mennesket konstant skal forholde sig til sine raske og syge bestanddele (Lorenz 2007). 16

17 I følge Antonovsky kommer alle ud for faktorer, der udløser konflikter i livet. Disse betegner han stressorer, som kan være både positive eller negative. Stressorer kan for eksempel være konflikter, sygdom eller kriser, som man ikke har et svar eller en løsning på. Lærer man fra dem, kan de være positive idet man kan blive bedre til at håndtere dem i fremtiden. Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng fortæller noget om, hvordan mennesket mestrer de stressorer, det møder(ibid). Teorien om oplevelse af sammenhæng bygger på tre dele; begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Med begribelighed menes der den måde, hvorpå man konfronteres med stressorer i sine omgivelser, og hvordan man forstår dem. Har man en stærk oplevelse af begribelighed, kan de stressorer, man møder i fremtiden, være forudsigelige - eller stressorer kan tilpasses, og man kan forklare dem (ibid). I følge Lorenz handler det om at erkende og forstå problemerne, før de kan håndteres (Lorenz 2007). Håndterbarhed handler om de ressourcer, man har til rådighed for at overkomme de stressorer, man møder. Det kan for eksempel være et netværk af familie/venner, en sygeplejerske eller sågar religion(ibid). Det handler også om ikke at blive hængende i sorgen og betragte sig selv som et offer; kan man overkomme dette, har man en stærk oplevelse af håndterbarhed (Antonovsky 2000). Meningsfuldhed handler om måden hvorpå man kan finde nye ressourcer og undgå at give op. Altså er dette motivationen for at finde forståelse for nyopståede problemer. Det er måden hvorpå man ser meningen med de stressorer man stilles overfor, man ser ikke problemer som byrder, men derimod udfordringer, der er at værd at investere energi i (ibid). 7. Analyse I følgende afsnit vil den indsamlede empiri blive analyseret ud fra ovenstående teoretikere. 7.1 Oplevelse af tillid I følge Kari Martinsen mødes mennesker med tillid til hinanden. Mødes man derimod med mistillid, er det fordi, der ligger noget andet til grund for dette forud for mødet (Martinsen 2007). For eksempel kan denne mistillid ligge i en dårlig omtale af afdelingen eller tidligere oplevelser i sundhedsvæsenet. 17

18 R1 og R2 udtaler i vores interviews, at de har hørt om øjenklinikken fra deres netværk, før de kommer til øjenklinikken. Jeg har hørt om mange, rigtig mange. [...] Jamen de har alle været meget tilfredse, så jeg har kun hørt gode ting. Alle har fået et meget bedre syn og har fortalt, hvor rart personalet hernede er, så det var lige før jeg glædede mig til at komme herned. (R2) Respondenterne har således gennem deres netværk fået kendskab til operationen og andres oplevelse af denne. Dette kan i følge Løgstrup gøre at de føler sig trygge eller utrygge (ibid). Dermed har patienterne allerede en forudgående tillid eller mistillid, før de møder ind på øjenklinikken. I dette tilfælde har R2 fået positive beretninger der giver hende tillid til afdelingen. Hun udtaler ligefrem, at hun glæder sig. Det samme oplever R1: Jamen det havde jeg hørt så mange, der havde haft, så det tænkte jeg, at det var bare i orden; det skal bare ordnes. Alle andre har fået et godt resultat, så det var jeg jo sikker på jeg nok også skulle få. (R1) R1 finder tilliden til øjenklinikken gennem andres succeshistorier. Løgstrup siger På forhånd tror vi på hinandens ord, på forhånd har vi tillid til hinanden (Martinsen 2007, s. 150). Dette tager ikke kun udgangspunkt i tilliden mellem sygeplejerske og patient, men ligeså i hverdagen mellem patienten og dennes pårørende. [Jeg] kommer ind og bliver dryppet første gang, og dér gik der så næsten en halv time, før der skete mere, fra den første der tog i mod mig og dryppede mig og siger nu kommer min kollega om lidt og tager over [...]Så der skal hun måske lige have sagt at der nok kan gå noget tid, for vi sad og kiggede på hinanden. Sker der noget? Virker det endnu, når der først er gået så lang tid og sådan noget? Jeg blev jo faktisk ret nervøs. (R3) R3 bliver altså informeret om, at sygeplejerskens kollega inden for kort tid vil tage over, men hun ender dog med at vente i 30 minutter - dermed bliver hun nervøs. Ventetiden kan ses som et brud på tilliden. R3 føler et svigt fra sygeplejersken på grund af manglende information, og ifølge Kari Martinsen er svigt grobund for mistillid (ibid, s. 152). Kari Martinsen siger, at mennesket på forhånd ikke tror, andre lyver; vi har tillid til hinanden og tror på modpartens ord (ibid). 18

19 Tillid opfattes gennem adfærd så som stemmeleje, blik og hænder (ibid). R3 har blandt andet oplevet et styrket tillidsforhold til sygeplejersken gennem berøring, hvilket fremgår af følgende citat: Jamen altså jeg fik en hånd på skulderen og ligesom snakkede og hun sagde at jeg var i de bedste hænder på sådan en rar og behagelig måde og ligesom forsøgte på at berolige mig. (R3) Sygepleje foregår ifølge Kari Martinsen altid i relationen; sygeplejersken får et indtryk af patienten og må handle efter dette til patientens bedste. Når sygeplejersken handler på denne måde, er det omsorg (Overgaard 1997). Ud fra ovenstående citat ser vi sygeplejersken handle på patientens nervøsitet og forsøge at lindre denne. Det viser omsorg, og Kari Martinsen mener, at tillid er en grundsten i omsorgen (Martinsen 2007). Jo det havde det, helt bestemt [en effekt]. Hun viste jo at hun var der for mig, men bekymringen ligger der jo et sted alligevel, ikke? (R3) Med dette citat udtrykker R3, at hun igen har opnået tillid til sygeplejersken. [...] så sagde hun [en læge] jo: jamen vi ved jo heller ikke, om din nethinde har taget skade af den anden operation. Og det kunne jeg nok have været foruden den sætning der, for der sagde min veninde også bare, at der blev jeg bare askegrå, for så tænkte jeg, at hvis nethinden har taget skade, hvorfor skal jeg dog så opereres for grå stær? (R3) I denne situation kunne lægen med fordel have gjort brug af svag paternalisme. Om end nethinden muligvis kunne have taget skade af den anden operation var det tydeligvis ikke til patientens bedste, at hun fik denne information. Patienten bliver nervøs og mister lysten til at få foretaget operationen. Lægen kunne have brugt faglige skøn og dermed have undgået unødig nervøsitet hos R3. Ja, hun kom hen og sagde pænt dav og sagde hendes navn ja nu ved jeg ikke lige, hvad hun hed, men jeg fik et navn. Og så kom vi ind på stuen, og jeg skulle bare sidde der i stolen, og vi fik en god snak, og hun forklarede mig alt. Selvom jeg jo fra min kammerat på arbejde har hørt meget, var det nu alligevel godt at høre fra hende jo. (R1) Som det ses i dette citat, lægger R1 vægt på, at sygeplejersken forklarer ham forløbet. Martinsen udtaler, at sygeplejersken udviser en standard i sine handlinger, som medvirker til, at hun kan 19

20 blive patientens tillid værdig (ibid, s 173). R1 har ikke givet udtryk for et behov for berøring men derimod lagt vægt på sygeplejerskens faglige viden. Til spørgsmålet om hvad sygeplejersken gjorde, der fik R2 til at føle sig tryg, svarer hun: Det ved jeg ikke... Jeg synes, det var en god oplevelse det hele. Altså, når resultatet er godt, så er det hele jo godt. (R2) R2 har ikke lagt mærke til noget specifikt, sygeplejersken gjorde; for hende var det endelige resultat mere vigtigt Delkonklusion: Oplevelse af tillid R1 mødte øjenklinikken med tillid fra starten, da han fra sit netværk har fået beretninger om gode resultater og godt personale. Han har dermed en forudgående tillid til sygeplejerskerne og får netop bekræftet dette ved, at sygeplejerskerne viste sig imødekommende. Han tillægger ligeledes informationen fra sygeplejersken stor værdi og der opstår tillid da hun fortæller ham, hvad han skal gennemgå. R2 har ligesom R1 fået positive beretninger fra sit netværk og møder derfor også afdelingen med tillid. R2 har ikke lagt mærke til noget specifikt, sygeplejersken har gjort for at opbygge en tillidsfuld relation. Hun nævner, at resultatet har været godt, hvilket gør, at alt har været godt. Dette kan lede tankerne hen på ældres syn på sundhedsvæsenet. Dette vil blive yderligere belyst i diskussionsafsnittet. R3 har ikke hørt om øjenklinikken fra sit netværk, men har selv været på afdelingen før i forbindelse med en operation for nethindeløsning. Hun møder derfor sygeplejerskerne med den tillid, man ifølge Kari Martinsen normalt har til andre mennesker. R3 oplever et tillidsbrud, da hun venter i 30 minutter uden information. Dette gør hende yderligere nervøs, og hendes tanker ledes hen på, hvorvidt bedøvelsen stadig virker. Da sygeplejersken kommer ind på stuen, styrkes tillidsforholdet igen, da sygeplejersken beroliger R3 med en hånd på skulderen og beroligende ord. Derudover kunne man have undgået yderligere nervøsitet hos R3, havde lægen benyttet sit faglige skøn og svag paternalisme. 7.2 Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng fortæller noget om menneskets evne til at mestre de stressorer, man møder gennem livet. 20

21 [...] for jeg har jo ikke haft et normalt syn siden marts måned, men mandag, hvor jeg skulle have den operation her, var jeg meget nervøs. Men det var også fordi, jeg tænkte får jeg mit normale syn igen? (R3) [...]specielt i starten, lige da jeg hørte med operationen og øjet og det, det kunne jeg simpelthen ikke lige overskue[...] (R3) R3 udviser med disse to citater en svag oplevelse af begribelighed. Antonovsky siger blandt andet, at de stressorer, man møder, hvad enten de er forventelige eller ej, kan passes ind i en sammenhæng og giver mening (Antonovsky 2005, s. 35). R3 ser nyheden om operationen i øjet som kaotisk og uoverskueligt, hvorimod R1 og R2 ser det som forståeligt og sammenhængende: Jeg troede, det var på grund af alderdom jo [...] men der var ingen søvnløse nætter over det jo. (R1) R1 giver her ikke udtryk for hverken nervøsitet eller angst før operationen, men udviser forståelighed over for de stressorer og hændelser, han udsættes for i dette forløb. Jeg er diabetiker [...] og derfor går jeg til øjenlæge, og han har sagt for to år siden, at jeg er ved at udvikle en grå stær, og derfor vidste jeg, hvad vej det gik. (R2) Som det fremgår af ovenstående citat er R2 diagnosticeret med diabetes, dermed kendte R2 til risikoen for at udvikle cataract, hvorfor dette var forudsigeligt for R2. Der ses en stærk oplevelse af begribelighed hos R1 og R2. Her ses det blandt andet ved at R2 udsættes for stressorer, som er forudsigelige. R1 udsættes for stressorer, der kommer som en overraskelse, men disse kan stadig sættes ind i en sammenhæng og er forklarelige, dermed viser det en stærk oplevelse af begribelighed (ibid). Jamen det har jeg hørt så mange der har haft (R1) Jamen jeg har hørt om mange, rigtig mange [...] De har alle været meget tilfredse (R2) Her fortæller R1 og R2 at de begge har kendskab til andre, der har fået samme operation, hvor respondenterne opnår tillid til sygeplejerskerne og afdelingen gennem deres beretninger. Dette hjælper R1 og R2 til en stærk oplevelse af håndterbarhed. Respondenternes netværk ses som ressourcer, der står til rådighed og hjælper dem med at klare de krav, der stilles af de stressorer, de konfronteres med. 21

22 Derudover er informationerne, der gives af sygeplejersken, også en ressource, der stilles til rådighed for respondenterne. Blandt andet udtaler R1: [...] selvom jeg jo fra min kammerat på arbejde har hørt meget, var det nu alligevel godt at høre fra hende [sygeplejersken] jo. (R1) R3 fortæller, hun har haft en veninde med til alle konsultationer. Hun fortæller: [...] så der fik vi vendt nogle ting på vej hjem i bilen. For fire ører hører bedre end to. (R3) R3 s veninde har været til stor støtte under forløbet. Hun har været en ressource til R3 s oplevelse af håndterbarhed; specielt i én situation: jamen vi ved jo heller ikke, om din nethinde har taget skade af den anden operation. [...]og da lægen gik ud, der sagde hun [veninden] så: ej, nu skal du kun fokusere på, hvad den anden læge havde sagt omkring det her forløb (R3) I denne situation fortæller en læge R3, at de ikke ved, om nethinden har taget skade. Tidligere har en anden læge fortalt R3, at hun med næsten 100 procents sikkerhed vil få sit normale syn igen. Dette påpeger veninden, at R3 skal fokusere på. I følge Antonovsky er de ressourcer man har til rådighed enten en ægtefælle, ven, læge m.m., som man stoler på og har tillid til. I dette tilfælde benytter R3 sig meget af sin veninde, der har været ved hendes side under hele forløbet. R1 ser ud til at have en stærk oplevelse af meningsfuldhed, hvilket blandt andet kommer til udtryk, når han fortæller: Der var ingen søvnløse nætter over det jo. Jeg fik jo at vide, at jeg [efterfølgende] kunne nøjes med at få læsebriller og se godt igen uden briller. (R1) For R1 giver det mening at gennemgå operationen, da han vil komme til at se godt uden briller. I følge Antonovsky menes der med meningsfuldhed, at de problemer og krav, man møder, er værd at investere energi i og engagere sig i. Ved at se problemerne og kravene som udfordringer i stedet for byrder opnås en stærk oplevelse af meningsfuldhed (ibid.). R2 udviser ligeledes en stærk oplevelse af meningsfuldhed, idet hun til spørgsmålet Hvad tænkte du, da du fik at vide, at du skulle opereres? svarer: Jamen det var jeg kun glad for, at det var den vej, det gik. (R2) 22

23 R2 ser ikke operationen som en byrde, hun vil være foruden, men nærmere en udfordring, hun skal klare sig igennem på bedst mulig måde. Hun fortæller, at hun er glad for at skulle opereres, da hun de sidste to år har vidst, at det ville ske. Hun ser derfor en mening med dette forløb. Jamen det havde jeg det meget dårligt med. Jeg havde det dårligt i forhold til at får jeg nu mit syn igen? (R3) Det tydeliggøres ud fra dette citat, at R3 ikke har den samme stærke oplevelse af meningsfuldhed som R1 og R2, hun oplever situationen som værende meget kaotisk. R3 er bange for operationen og tænker på om den giver hende synet tilbage. Hun er tidligere opereret for nethindeløsning, hvorfra cataract er en bivirkning - derfor frygter hun, at denne operation ikke kan give hende synet igen, sådan som hun er blevet lovet. og det lovede han [lægen] mig jo så næsten 100 procent, men selvfølgelig kan man ikke love noget 100 procent, og så sagde hun [en anden læge] jo: jamen vi ved jo heller ikke, om din nethinde har taget skade af den anden operation. Og det kunne jeg nok have været foruden den sætning der, for der sagde min veninde også bare, at der blev jeg bare askegrå, for så tænkte jeg, at hvis nethinden har taget skade, hvorfor skal jeg dog så opereres for grå stær? (R3) I denne situation påvirker en af lægerne yderligere R3 i sin oplevelse af meningsfuldhed. R3 reagerer meget stærkt på denne udtalelse fra lægen, da hun ikke længere kan se meningen med operationen. Hendes opfattelse bliver igen kaotisk og uforklarlig. Med denne sætning falder R3 s motivation for at blive opereret - og dermed også hendes oplevelse af meningsfuldhed. R3 s veninde støtter hende til meningsfuldhed, og R3 opnår dermed motivationen til at gennemføre operationen Delkonklusion: Oplevelse af sammenhæng R1 har en stærk oplevelse af sammenhæng. Han ser operationen som forståelig og overskuelig, da han har gode ressourcer til at håndtere situationen i form af et netværk og hans viden om, at synet bliver bedre. Dette tyder på en stærk oplevelse af begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, hvilket tilsammen giver en stærk oplevelse af sammenhæng. For R2 kommer oplysningen om en operation for cataract ikke som en overraskelse, da hun lider af diabetes og derfor bliver fulgt af egen øjenlæge. Derudover har hun også ressourcer fra et stærkt netværk, der har suppleret til en stærk oplevelse af håndterbarhed. Operationen har været 23

24 forudset hos R2 over de seneste to år, derfor kommer operationen som en lettelse for R2, der er glad for endelig at få et bedre syn. Dermed har R2 også en stærk oplevelse af sammenhæng. R3 s oplevelse af begribelighed er præget af kaos og støj. Hun er meget bekymret for fremtidsudsigterne og operationen i sig selv. R3 har sin veninde med under hele forløbet, der er en stærk ressource i hendes oplevelse af håndterbarhed og meningsfuldhed. R3 har ikke en stærk oplevelse af meningsfuldhed; hun bliver blandt andet påvirket af den ene læges udtalelser angående eventuelle skader på nethinden. Denne udmelding bekymrer R3 yderligere og motivationen for operationen falder. 8. Diskussion I dette afsnit vil der blive diskuteret valg af metode og teori, analysefund og fund af forskningsartikel. 8.1 Diskussion af valg af metode og teori I dette afsnit vil metodens reliabilitet, validitet og generaliserbarhed diskuteres. Reliabilitet omhandler troværdigheden af opgavens resultater; herunder hvorvidt undersøgelsen kan reproduceres af andre (Kvale 2009). I denne opgave har vi valgt en kvalitativ metode med et semistruktureret interview; dette for at give respondenten mulighed for at ytre sine personlige følelser og holdninger. Samtidig giver det os mulighed for at stille uddybende spørgsmål, der går ud over interviewguiden. I og med at der bliver stillet uddybende spørgsmål undervejs, bliver opgaven svær at reproducere med samme resultater til følge. Validitet står for, hvorvidt vi får undersøgt det, der var hensigten at undersøge (ibid). Vi har valgt at interviewe respondenterne individuelt for at give dem et større frirum og mulighed for at dele deres personlige oplevelser. Vi kunne have lavet et fokusgruppeinterview for at få en større dialog i gang qua en diskussion. Dette fravalgte vi, da vi ikke formoder, at respondenterne vil tale helt frit og åbent om eksempelvis nervøsitet i en gruppe bestående af flere ukendte personer. Derudover ønskede vi at interviewe respondenter direkte efter deres kontrolbesøg, så erindringerne stod så frisk som muligt. Skulle man have lavet et fokusgruppeinterview kunne det være nødvendigt at starte før, for at få kontakt til de mulige respondenter i god tid, og dermed aftale tidspunkt for fokusgruppeinterview. Dette så vi grundet opgavens omfang ikke som en mulighed. 24