Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: Årsrapport

Transkript

1 Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Tlf.: Årsrapport 2009 Institut for blinde og svagsynede i Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommune.

2 Forord Kære læser Det har - igen i år - været en fornøjelse at være formand for bestyrelsen for Synscentralen. For det første, fordi Synscentralen er et topprofessionelt sted med ambitioner og evner udover det sædvanlige, men også fordi bestyrelsen i år er blevet udfordret i forhold til at fastholde den økonomiske struktur for institutionen. Andre steder i landet har man indført takstfinansiering af enkeltydelser, hvilket uvægerligt medfører en øget bureaukratisering, da alle sager så skal sendes frem og tilbage mellem institution og kommune, frem for som nu, at kommunerne kan henholde sig til indgåede leveringsaftaler i tillid til, at Synscentralen leverer de forlods aftalte og fastlagte ydelser. Det er bestyrelsens og forstanderens faste overbevisning, at modellen med leveringsaftaler er både den billigste for kommunerne og den bedste for blinde og svagsynede borgere. Jeg vil derfor gerne takke bestyrelsen for den entydige opbakning til at fastholde denne model var jo også valgår, og dermed sidste år i denne fireårige periode. Det har i alle fire år været dejligt at opleve bestyrelsens oprigtige interesse og engagement. Alle bestyrelsesmedlemmer har bidraget til at løfte opgaven ved rundhåndet at dele ud af deres store viden fra den verden, de nu kom fra, det være sig: den kommunale, som medarbejder, dansk handikap, som repræsentant for de unge eller Dansk Blindesamfund, og det skal de have mange tak for. Årsrapporten for 2009 er - som de forrige årsrapporter - interessant læsning. Her er et lille citat, som viser, at den grundige indsats gør en kolossal forskel (fra afsnittet Den vigtige synstest ) Undersøgelsen viste, at en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en signifikant forbedring af visus med ny brillekorrektion. Heraf kunne 18,5% med svagsynethed og 3,5% med social blindhed hæves til normalsynsområdet Med kærlig hilsen og god læsning. Hans Jørgen Wiberg Bestyrelsesformand 2

3 Indledning Hvert år indeholder årsrapporten optællinger, der er sammenlignelige med tidligere år. Således indgår der nu en 35 års oversigt. Endvidere udvalgte temaer. Omfang af ydelser til blinde og svagsynede personer er forudsigelige og bliver løbende justeret med den aktuelle viden på de specifikke områder. Synscentralen er i dag kommunens ydelser til blinde og svagsynede i kommunen. Virksomhedsgrundlaget er indgåede leveringsaftaler. Organiseringen i det fælleskommunale koncept er Bestyrelse med politisk udpegede repræsentanter for hvert byråd Direktører i kommunerne / underskrivere Følgegruppe med repræsentanter for kommunernes sagsbehandlere Synscentralens virksomhed beror på forlods aftalte kriterier og lovbundne ydelser. Eksempelvis sikrer den tværfaglige gruppe med øjenlæge, optiker og synskonsulent, at betingelserne for tilskud i henhold til Lov om social ydelse 112 er opfyldt m.v. Selv om lovmæssige strukturændringer indeholder faldgruber med risiko for stedse voksende bureaukrati og administration (se side 48) har Synscentralen forenklet disse områder og aldrig overskredet budgettet eller reduceret i ydelserne til blinde og svagsynede borgere. Dette gælder således også Alle ansatte på Synscentralen takker vore samarbejdspartnere, den nu afgåede bestyrelse og Synscentralens driftsherre, Vordingborg kommune, for stort engagement. Vi ser frem til at byde den nye bestyrelse velkommen. På vegne af alle ansatte Peter Lebech Forstander 3

4 Indholdsfortegnelse: Forord... 2 Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale...5 Suppleringsaftale...7 Lovgrundlag...8 Synscentralens bestyrelse Normering og medarbejderforudsætninger Servicedeklaration Ydelsesområder Temaer Læsevejledning Børneområdet (0 til 17 år)...22 Voksne blinde og svagsynede...26 Læsning og synshandicap...26 Den vigtige synsprøve...26 Lysfarvepræference...28 Undersøgelse af lysets indvirkning på synskvaliteten...29 CCTV området...30 IT og læsning...33 Punktskrift...35 Statistik...36 Børneområdet...36 Voksne blinde og svagsynede...39 Fælles års oversigt...43 Regnskab Regnskab oversigt...44 Lov om social service, hjælpemidler...44 Budget og regnskab Regnskabsbemærkninger...48 Regnskab og financieringsmodel

5 Virksomhedsgrundlag Leveringsaftale 2009 Aftalegrundlag: Aftalen omhandler alle aktuelle ydelser til blinde og svagsynede borgere i kommunen. Aftalen skal læses i sammenhæng med: Synscentralens Årsrapport 2007 (bilag), som indeholder Ydelseskatalog og Servicedeklaration. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne, hvor der er parallelitet i forhold til kommunal forankring. Kapitel 6: Rådgivning og vejledning 11, stk.3. Taksten kan fastsættes som en årlig ydelse fra den enkelte kommune, hvis der aftales mellem regionsrådet og den pågældende kommunalbestyrelse. Bekendtgørelse om specialundervisning for voksne. 7. Kommunalbestyrelsen kan henlægge sine beføjelser vedrørende henvisning, herunder visitation til voksenspecialinstitutioner. 3. De fornødne læremidler, herunder undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, stilles gratis til rådighed for deltagerne, jf. lovens 4, stk. 2. Vedr. 3 drejer det sig i overvejende grad om optiske, optikunderstøttende samt computerbaserede hjælpemidler jf. Lov om social service 112 og 113, som også omfatter øjenproteser. Visitation: Synscentralen sikrer gennem visitation, at brugeren på baggrund af den øjenlægelige, optometriske og pædagogiske vurdering opfylder betingelserne for at modtage Kommunens/Synscentralens rådgivning, vejledning og undervisning og iværksætter disse tilbud på samme niveau som i 2005/2006/2007 og indenfor tilsvarende økonomiske ramme. at brugeren er tilskudsberettiget jf. Lov om social service og foretager udlån af synshjælpemidler, der er tilskudsberettigede. Ved en samlet takst sikrer kommunerne, at Synscentralen på vegne af disse fortsat kan råde over de nødvendige synshjælpemidler, varetage genbrugsdepot og sikre indkøbsaftaler med leverandører, herunder samarbejdsaftaler med lokale optikere. Kommunen henlægger øjenproteseområdet til Synscentralen. Synscentralen leverer sine ydelser til borgerne på vegne af kommunen, og kan indgå i kommunens faglige, organisatoriske og udviklingsmæssige arbejde på området. Takstberegning er foretaget således: Alle aktuelle ydelser til registrerede blinde og svagsynede og samtlige direkte og indirekte henførbare udgifter. 5

6 Takster er i niveau 2009 og fordelt i forhold til antal registrerede blinde og svagsynede pr. den 1. januar Ca. 45 % af alle registrerede blinde og svagsynede modtager hvert år et kortere eller længerevarende forløb fra Synscentralen. Derudover modtager personer med medicinsk/optisk varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap (svagsynsoptik) refraktions-undersøgelser og lovbundne synshjælpemidler (Serviceloven 112 & 113). Ved Synscentralens forhandlinger med kommunerne blev der rettet fokus på området med synshjælpemidler til børn (0-17 år) i skole og institutioner. På baggrund heraf blev disse hjælpemidler medregnet. På grund af spredning af sjældne og kostbare løsninger er omkostningerne for disse hjælpemidler objektivt fordelt i forhold til indbyggerantal. Antal registrerede synshandicappede Drift ,2% Hjælpemidler Hjælpemidler skole Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg I alt Takster: Undervisning, rådgivning og vejledning af blinde og svagsynede børn og voksne, visitation og tildeling af lovbundne synshjælpemidler jf. Serviceloven og Folkeskoleloven. Tallene i de sidste 4 kolonner angiver 1000 kr. Følgende foranstaltninger er ikke indeholdt i nærværende aftale: Optagelse på Instituttet for Blinde og Svagsynede (Hellerup), på Synscenter Refsnæs (Kalundborg) eller på Fuglsangscentret (Fredericia), samt omkostninger i forbindelse med bygningsændringer samt førerhunde. Aftalen indgås for en periode på 2 år fra den 1. januar 2009, og der tages samtidig særskilt stilling til vedhæftede forslag om tilslutning til Suppleringsaftalen. I alt 6

7 Suppleringsaftale 2009 Synshjælpemidler ud over de tidligere amtslige forpligtigelser (tidligere 97 & 98, nu 112 & 113): Kommunen indgår i genbrugs- og stordriftsordningen på Synscentralen, der udleverer hjælpemidlerne på baggrund af visitation foretaget af Synscentralen efter de retningslinier, der er beskrevet i Synscentralens servicedeklaration (herunder lægelig og optometrisk dokumenteret synstab). Det drejer sig om ADL-hjælpemidler, bl.a. mobilitystokke talende ure, talende vægte, digitale afspillere m.m. Telefoner med store knapper bevilges som hjælpemiddel i de tilfælde, hvor Synscentralen ikke på anden måde kan bringe brugeren til at betjene brugerens almindelige telefon. Prognose: Gennemsnit beregnet på baggrund af perioden af 2007, hvor suppleringsaftalen har været i anvendelse i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune: Kr pr. 100 registrerede blinde og svagsynede. Niveau 2009 kr Antal registrerede blinde og svagsynede pr ADL-hjælpemidler, digitale afspillere m.v. Faxe Guldborgsund Lolland Næstved Vordingborg Dialogmøder indgår som en del af det fremtidige samarbejde omkring kommunens serviceniveau, gråzone- og ankesager, håndtering af data, informativ virksomhed m.v. Digital afspiller til lydbøger for blinde 7

8 Lovgrundlag Synscentralens / kommunens tilbud til blinde og svagsynede personer omfatter: Lov om social service: 11 stk. 3: Specialrådgivning for børn og unge under 18 år. Folkeskoleloven 20 stk. 2: Specialpædagogisk bistand til børn og unge under 18 år (synsregisterbørn). Folkeskoleloven 4: Specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke er påbegyndt skolegangen (synsregisterbørn). Lov om social service 12: Specialrådgivning for voksne over 18 år. Lov om specialundervisning for voksne 1 stk. 3: Specialpædagogisk bistand til voksne over 18 år. (Synscentralen tilbyder undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af blindhed eller svagsynethed.) Lov om social service 112 og 113: Hjælpemidler og forbrugsgoder. Tilkendelse af hjælpemidler og tilskud til forbrugsgoder. Lov om social service 112 og 113: Reparation og udskiftning af hjælpemidler og forbrugsgoder. Lov om social service 10 stk. 4: Rådgivning og vejledning om valg af hjælpemidler samt instruktion i brugen heraf. Endvidere foretager Synscentralen udvikling og formidling af viden på området. 8

9 Synscentralens bestyrelse medlem udpeget af Vordingborg Kommunalbestyrelse blandt socialudvalgets medlemmer: Henrik Rosenvinge Suppleant: Yvette Espersen 1 medlem udpeget af hver kommune, hvormed Vordingborg Kommune har indgået leveringsaftale for Synscentralen. Faxe: Kommunalbestyrelsesmedlem Finn Hansen Guldborgsund: Kommunalbestyrelsesmedlem Linda Sivebæk Andersen Lolland: Kommunalbestyrelsesmedlem Claus Nyrup Næstved: 2. viceborgmester Hans R. Hansen 1 medlem udpeget af De samvirkende Invalideorganisationer i Vordingborg Kommune. Hans Jørgen Wiberg Suppleant: Pia Pedersen 1 medlem udpeget af Dansk Blindesamfund. Jan Palsgreen Suppleant: Lone Gudmansen 2 medlemmer udpeget blandt medarbejderne på Synscentralen. Vivi Juul Vibeke Bille Suppleant: Uffe Wever Pedersen 1 medlem udpeget af og blandt de unge i alderen (elevrepræsentant). Karen Koch Rasmussen 9

10 Normering og medarbejderforudsætninger Normering 1 forstander, ledelse, administration og ad hoc. sager 1 viceforstander/synskonsulent for skoleområdet 4 synskonsulenter for voksne. Pr 1. aug synskonsulenter for voksne. 1 synskonsulent for småbørn og børn med sammensatte funktionsnedsættelser 2 synskonsulenter for IT-området, blinde og svagsynede, 1 synskonsulent for IT-området, blinde - 22 timer/uge 1 personlig assistent (chauffør m.v.) til blind konsulent - 20 timer/uge 1 optometrist 1 øjenlægekonsulent - 5,5 time/uge 1 fuldmægtig, administration, herunder behandling af proteseansøgninger 1 sekretær - 23 timer/uge: journal, styring af bookinger og hjælpemidler 1 sekretær - 21 timer/uge: regnskab 1 servicemedarbejder, ansættelse på særlige vilkår: hjælpemidler og rep. af CCTV er 1 serviceassistent - 30 timer/uge Medarbejderforudsætninger Det sikres løbende, at alle medarbejdere på Synscentralen er i besiddelse af opdateret specialviden, ikke mindst hvad angår konsulenternes synsfaglige og pædagogiske viden. Eksempelvis har synskonsulenterne for voksenområdet som udgangspunkt en uddannelsesmæssig baggrund, der rækker til lærergodkendelse inden for den kompenserende specialundervisning for voksne, herunder speciallæreruddannelse, speciale C eller lignende. De fagspecifikke uddannelser er PD med synslinien eller instruktøruddannelsen på Instituttet for Blinde og Svagsynede eller tilsvarende. En kompetence svarende til modul 1 og 2 af instruktøruddannelsen er en forudsætning for at indgå med selvstændige opgaveløsninger på Synscentralen. Uddannelsespolitikken må løbende opdateres ud fra brugernes, det omgivende samfunds og Synscentralens behov for justering samt udvikling af kvalifikationer og den enkelte medarbejders ønske om udvikling. Analyse af og forberedelse til kompetenceudvikling og uddannelsesplanlægning er således kontinuerligt en vigtig del af personalepolitikken. Kompetenceudvikling sikres endvidere gennem kollegial supervision og netværksdannelse, samt læring på jobbet. 10

11 Peter Lebech Forstander Jesper Kryger IT-konsulent Vivi Juul Fuldmægtig Hans Nørgaard Viceforstander, synskonsulent skolebørn Anders Mortensen IT-konsulent Susanne Dirksen Sekretær Vibeke Bille Synskonsulent, voksenområdet Bente Elisabeth Pedersen Synskonsulent, småbørn og flerhandicappede Henriette Lund Fredslund Sekretær Lonny Slobodziuk Synskonsulent, voksenområdet Pension pr. 1. aug Henrik Holton Optometrist Leif Rothgart Servicemedarbejder Malene Palsgård Søhus Synskonsulent, voksenområdet Peter Schmidt Øjenlægekonsulent Viola Petersen Serviceassistent Steven Andersen Synskonsulent, voksenområdet Fridbjørg Grønbech Personlig assistent Bulder Førerhund Uffe Wever Pedersen IT-Konsulent 11

12 Servicedeklaration Januar 2007 Målsætning Bistå blinde og svagsynede borgere i kommunen i at opnå bedst mulige vilkår for selvstændig livsførelse, herunder deltagelse i undervisning, uddannelse, erhverv og samfundsliv. Sætte blinde og svagsynede borgere i centrum for Synscentralens virksomhed og fremstå ubureaukratisk. Strategi Sikre et vedvarende højt fagligt vidensniveau for virksomheden. Sikre viden i et tværfagligt miljø. Tilrettelægge ud fra individuelle og efterspurgte tilbud. Skabe sammenhæng mellem udredning, pædagogisk & optisk indsats og kompenserende hjælpemidler. Prioritere ressourcerne i takt med udviklingen. Tilbud Vejledning, rådgivning, undervisning i kommunen til alle voksne svagsynede og blinde samt deres pårørende. Vejledning, rådgivning og undervisning til alle børn og unge i daginstitution, skoler og ungdomsuddannelser, samt til forældre og pårørende. Samarbejde med andre kommunale faggrupper, herunder sagsbehandlere, PPR-kontorer, UUvejledere, institutionspersonale m.fl. Varetage kommunens afprøvning og bevilling af optiske og IT-kommunikationshjælpemidler. Afprøvning af øvrige synshjælpemidler og formidling af ansøgninger herom. Fælleskommunal hjælpemiddelcentralfunktion for synshjælpemidler jf. Serviceloven 112 & 113. Kurser, temadage om undervisning, synshjælpemidler, lovgivning, m.v. Ved indkaldelse kan Synscentralen i fornødent omfang yde støtte til befordring. Undervisning, rådgivning og vejledning er ligesom visse synshjælpemidler uden brugerbetaling. Visitation Man kan få bistand fra Synscentralen, når synet på det bedste øje efter korrektion ( med bedste brille ) er 6/18 eller dårligere. Synsbrøken 6/18 betyder, at hvad normalt seende kan se på 18 meters afstand, kan den svagsynede ikke se på en afstand større end 6 meter. Eller hvis synsfeltet er koncentrisk indsnævret til 20 grader og derunder, eller hvis det halve af synsfeltet er bortfaldet (hemianopsi). Derudover kan man komme i betragtning til bevilling af optiske hjælpemidler, hvis man har en medicinsk-optisk defineret øjenlidelse jf. Servicelovens 112 &

13 Hjælpemidler Kommunen er myndighed og Synscentralen udøver denne, når det drejer sig om tildeling af visse synshjælpemidler. 1. Optiske synshjælpemidler til: I. Personer med varig nedsat synsfunktion eller II. Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse Der ydes ikke tilskud, hvis behovet eksempelvis alene skyldes langsynethed eller nærsynethed op til +/ dioptrier eller ved bygningsfejl under 5 dioptrier i cylinderværdi. For børn indtil 10 år gælder dog, at der ydes tilskud til briller og kontaktlinser, hvor styrken er større end + 7 dioptrier i højest brydende plan. 2. Optikunderstøttende hjælpemidler som læselys og læseplade. 3. Særlige IT-hjælpemidler til kommunikation som eksempelvis skærmlæser og forstørrelsesprogram. 4. IT-understøttende hjælpemidler som computerbord. 5. Øjenproteser. Hjælpemidler ydes i henhold til Lov om Social Service. Sagsforløb Henvendelse & øjenoplysninger Ved den første henvendelse om bistand orienteres borgeren om mulighederne og det videre forløb. Inden for 3 hverdage modtager borgeren en samtykkeerklæring, som returneres til Synscentralen. Samtykket drejer sig om tilladelse til at indhente oplysninger fra øjenlæge. På baggrund af disse oplysninger (bl.a. synsdiagnose, synsstyrke, ordineret optik m.v.) foretages der først en visitation og i positivt fald derefter en faglig vurdering af den mulige hjælp, der kan ydes. Denne første vurdering fortages i et samarbejde mellem synskonsulent, optiker og øjenlægekonsulent. Det er dog altid brugerens ønsker, der lægges til grund for Synscentralens forslag om den optimale undervisning eller løsning med synshjælpemidler, og brugeren træffer sine egne afgørelser om, hvad han eller hun måtte ønske at ansøge om eller få iværksat, indenfor de lovgivningsmæssige rammer. Ventetid Den tid, det tager at fremskaffe de nødvendige øjenoplysninger, indgår som en del af ventetiden for brugeren. Hastesager har dog en maksimal ventetid på 1 uge, mens akutsager ingen ventetid har. Det videre sagsforløb Senest 7 hverdage efter Synscentralen har modtaget de øjenlægelige oplysninger, vil brugeren modtage information om det videre forløb som altid begynder med en dialog med brugeren om de aktuelle behov. Et første besøg på Synscentralen tager gennemsnitligt 1-2 timer, og indledes sædvanligvis med en undersøgelse hos optikeren og derefter udredning / rådgivning / undervisning af en synskonsulent og/eller IT-konsulent. Synscentralens konsulenter tager også på hjemmebesøg, når det skønnes nødvendigt. Det kan f.eks. dreje sig om undervisning i mobility, som er det fag, hvor blinde og meget stærkt svagsynede lærer at færdes og bruge den hvide stok. Eller det kan dreje sig om undervisning i ADL (almindelig daglig levevis, altså en anden måde at klare sin daglige tilværelse, når synet er svækket eller borte). Synskonsulenten medbringer i tjenestebilen en omfattende samling af synshjælpemidler. Synscentralen samarbejder med en række optikere i kommunerne og foretager i vid udstrækning henvisning til disse. Som bruger af Synscentralen kan man således forvente, at briller udmåles og fremstilles hos en af disse optikere. Der er frit valg af leverandør. 13

14 En merudgift i forhold til Synscentralens samarbejdsaftale om bedst og billigst skal dog betales af brugeren. Optikerliste og samarbejdsaftale udleveres fra Synscentralen eller læses på hjemmesiden. Synscentralens forventninger til brugerne Vi forventer medvirken til, i et positivt samarbejde, at finde de mest velegnede løsninger. Dvs. at brugeren åbent og målrettet går ind i et forløb, som handler om at vurdere og afprøve nye muligheder og/eller nye måder, at gøre velkendte ting på. Klage Klage over serviceniveauet på Synscentralen stiles til bopælskommunen og sendes til Synscentralen, Færgegårdsvej 15H, 4760 Vordingborg. Klage over afgørelse om bevilling af et synshjælpemiddel stiles til Det Sociale Nævn, Brovej 4, 4800 Nykøbing F. og sendes inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget til: Synscentralen, Færgegårdsvej 15 H, 4760 Vordingborg. Når klagen er modtaget af Synscentralen, revurderes sagen. Såfremt Synscentralen fastholder sin afgørelse, sendes klagen videre til Det Sociale Nævn. Synscentralens medarbejdergrupper Personalegruppen er på 18 personer, og består af 10 synskonsulenter inkl. ledelse og IT-konsulenter, 1 optometrist (optiker), 1 øjenlægekonsulent, 3 sekretærer, 1 teknisk medarbejder, 1 serviceassistent, samt 1 personlig assistent. Nogle er deltidsansatte. Synscentralen 14

15 Ydelsesområder Synskonsulent for blinde og svagsynede børn og unge år Der er i henhold til serviceloven pligt til at anmelde børn og unge under 18 år med nedsat syn til 6/18 eller derunder på bedste øje eller med synsfeltsdefekter, ligesom visse øjensygdomme medfører automatisk indmeldelse i registret. Indmeldelse sker efter accept fra forældrene. Synsregisteret er henhørende under Statens Øjenklinik, og herfra tilgår orientering til den lokale synskonsulent med anmodning om rådgivning og vejledning. Dette netværk er grundlaget for at kunne opspore og hjælpe disse børn. Anmeldelser til synsregisteret sker hovedsageligt fra øjenlæger og i mindre grad fra optikere, men af og til også fra synskonsulenten Ydelsesområde Ny henvisning Kendt barn / ung Undervisningsmaterialer og hjælpemidler Undervisning, rådgivning og vejledning Omfang Udviklingsarbejder Specifikke ydelser Sagsudredning og afklaring: Rekvirering af øjenlægelige oplysninger. Gennemgang af disse med Synscentralens øjenlæge og optiker. Besøge hjemmet, institutionen / skolen / uddannelsesstedet. Afklarende møder med institutioner og forældre. Analyse, forslag / rapport. Aftaler om forløb. Observation i skole / institution. Møder med skole, institution, forældre, sagsbehandler, PPR og vejledere på uddannelsesinstitutioner. Elevkurser / aktiviteter. Lærerkurser. Institutionsindretning (f.eks. belysning, afmærkning). Regionale / landsdækkende tiltag for specifikke grupper (f.eks. punktlæsere) Indkaldelse til optisk undersøgelse og udredning på SC. Udredning af behov, herunder afprøvninger og undervisning på Synscentralen. Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale og synshjælpemidler. Løbende evaluering af behov og teknologisk udvikling. Rådgive om handicapkompenserende og hensyntagende undervisning for alle blinde og svagsynede børn og unge, alle fag og alle trin. Børnehave/daginstitution, folkeskole/sfo, ungdomsuddannelser samt ifm. erhvervsvejledning. Varetage undervisning i særskilte områder, f.eks. punktundervisning for nye lærere og for forældre samt punkt, IT og mobilityundervisning m.v. for eleverne. Varierer efter behov og den kontekst barnet / den unge befinder sig i. Alle børn besøges mindst en gang årligt, de fleste adskillige gange. I tilfælde, hvor der opstår særlige behov, aftales en kontinuerlig besøgs- og møderække, med indlagt observation. Årlige lokale eller regionale kurser for lærere i specifikke fagområder (f.eks. idræt, fysik for blinde elever, brug af teknologi, undervisningsmetodik / inkluderende undervisning, sociale kompetencer m.m.). Årlige lokale eller regionale kurser for børn og unge (f.eks. brug af hjælpemidler, afklaring af uddannelsesvalg, børnemøder m.m.). Udviklingsarbejder genereres efter aktuelle behov for at justere den daglige praksis. 15

16 Synskonsulent for voksne Ydelsesområde Ny henvendelse På Synscentralen (1) I hjemmet (2) Rådgivning/vejledning/undervisning Opfølgning Genhenvendelse Omfang Specifikke ydelser Gennemgang af øjenlægelige oplysninger med SC's øjenlægekonsulent. På baggrund heraf beslutning om, hvorvidt borgeren i første omgang indkaldes til afprøvning på Synscentralen, henvises til ekstern optiker eller om der foretages hjemmebesøg. Sagsudredning/afdækning af behov. Præsentation af hjælpemuligheder samt afprøvning, instruktion og undervisning i brugen af optiske og ikke-optiske hjælpemidler. Rådgivning/vejledning/undervisning, f.eks. mht. kompenserende teknikker og metoder, herunder ADL og mobilityundervisning. Udlån af hjælpemidler. Journalskrivning/rapportering. Så vidt muligt inddragelse af nærmeste pårørende, således at disse får forståelse for synsnedsættelsen og dens konsekvenser. Aftale om videre forløb. Som 1. Herudover boligindretning (f.eks. belysning, afmærkning). Undervisning i handicapkompenserende områder: Brug af svagsynsoptik. ADL, f.eks. køkkenaktiviteter, rengøring, tøjvask, måltidsteknik, kommunikation. Mobility, f.eks. brug af lang stok, orientering, ledsageteknik, ruteindlæring. Punkt (Braille). Telefonisk opfølgning og fornyede aftaler. Sker som oftest fordi synet er skredet eller fordi nye behov er opstået. Det videre forløb som 1 el. 2. I høj grad individuelt efter behov. I tilfælde med særlige behov aftales længere forløb, f.eks. mobilityforløb. Årlige informative arrangementer for nye brugere. Kurser (holdundervisning) efter behov, f.eks. pårørendekurser, køkkenkurser. Brugere i erhverv Afprøvning på Synscentralen (se 1) Besøg på arbejdspladsen (f.eks. behov for mobility, rådgivning af arbejdskolleger m.fl.). Indretning af særlige hjælpemidler. Opsøgende arbejde Kurser F.eks. screenings- og kursustilbud indenfor udvalgte indsatsområder ( døvblinde, udviklingshæmmede m.fl.). For brugere og personale samt studerende m.fl. Tjenestebil med samling af hjælpemidler og undervisningsmaterialer 16

17 IT-synskonsulent for synshandicappede år Ydelsesområde Ansøgning om hjælp fra borger Specifikke ydelser Sagsudredning og afklaring: Indhentning af øjenoplysninger fra øjenlæge samt evt. gennemgang af øjenoplysninger med SC's øjenlægekonsulent og optiker. Indkaldelse til og afholdelse af IT-afprøvning på SC. Orientering om sagsgangen herunder aftaler med bruger om mål og forløb for undervisningen, der gives efter behov og den kontekst brugeren befinder sig i. Skrivning af rapport over afprøvningen med afklaring af hvilke hjælpemidler der er behov for og hvad brugeren ønsker. Deltagelse i udredning/afgørelse af sagen i bevillingsudvalget. Undervisning samt kurser Undervisning i brug af det kompenserende udstyr. Fejlretning på IT-udstyr (hardware og software). Telefonsupport til brugere af IT-hjælpemidler. Afholdelse af kurser for brugere samt kurser for lærere der underviser børn med synsnedsættelse. Hjælpemidler Vedligeholdelse af viden på området Sikring af tilvejebringelse af særligt tilrettelagt undervisningsmateriale. Indkøb af IT-hjælpemidler (hardware og software) fra leverandør samt installation af software, opsætning og konfiguration af samme. Vedligeholde viden om IT-hjælpemidler, samt følge med i ny teknologi både indenfor alm. IT samt handicap-it. Deltagelse i regionale / landsdækkende netværk for det specifikke område. (IThjælpemidler). Deltagelse i IT-kurser for alm. IT samt specielt handicap-it. Intern IT-support Intern undervisning Deltagelse i konferencer for handicap-it. Support til medarbejdere på SC og vedligeholdelse af visse dele af intern IT. Undervisning til kolleger vedr. brug af de interne IT-systemer (post, kalender, journalsystem, tekstbehandling og regneark) 17

18 Speciallæge i oftalmologi Ydelsesområde Vurdering af henvendelser Visitation Behandling af ansøgninger Rådgivning og vejledning Undervisning Uddannelse Specifikke ydelser Gennemgang af samtlige henvendelser. Sikring af øjenlægelig dokumentation, herunder administrativ vurdering af, om den øjenlægelige behandling hos egen øjenlæge og evt. på øjenambulatorium er fulgt og gennemført. Deltager ved beslutning om optagelse eller afvisning. Medvirker med social-medicinsk vurdering til forslag om igangsætning af tilbud som første besvarelse på henvendelsen. Sammen med Synscentralens optometrist behandles ansøgninger om synshjælpemidler i forhold til Vejledning til Lov om social service: Medicinsk-optisk defineret varig øjenlidelse og/eller varigt synshandicap Gennemgår over for og sammen med synskonsulenten de specifikke øjendiagnostiske forhold ved enhver henvendelse, herunder udpegning af hvilke optiske hjælpemidler og strategier, som umiddelbart kan udledes af de indhentede oplysninger. Øjenlægelige faglige drøftelser med Synscentralens optometrist. Intern undervisning i tematiske oftalmologiske områder. Formidling af aktuel viden og debat fra internationale tidsskrifter. Medvirker ved Synscentralens interne grunduddannelse for nyansatte synskonsulenter 18

19 Optometristområdet Ydelsesområde Primær funktion Specifikke ydelser Klinisk synsundersøgelse af kommunernes svagsynede borgere hvilket indebærer måling af øjets synsfejl, farvesyn, kontrastsyn, synsfelt, beregning af specialoptik, receptudstedelse samt journalskrivning. Objektiv udmåling af synsstyrken, hvor patienten ikke selv kan medvirke i den subjektive del af undersøgelsen. Undervisning Undervisning, efteruddannelse samt supervision af de optikere, Synscentralen har indgået samarbejdsaftale med. Synsundersøgelse ved medicinskoptisk definerede øjensygdomme vendig for at afhjælpe synslidelsen. Her kan det bl.a. være tale om ekstrem Defineres ved at synsevnen er normal, men hvor specialoptik er nød- optiske synsfejl, hvor det er nødvendigt at tilpasse specialkontaktlinser eller meget stærke briller. Synsundersøgelse af børn i synsregistrefunktion mindre end eller lig med 6/18. Omfatter udviklingshæmmede og normalbegavede børn med syns- Rådgivning/vejledning/undervisning Brug af svagsynsoptik. Efterkontroller Kurser Serviceloven Brugere der har behov for efterkontrol indkaldes efter behov eller aftale. For optikere For brugere For synskonsulenter Sagsbehandling om tilskud til hjælpemidler, der dækkes via Serviceloven. 19

20 Sekretariatet Ydelsesområde Ny henvendelse Hjælpemidler Daglige opgaver Regnskab Ansøgninger fra optikere Undersøgelser Ad-hoc opgaver Tjenestebiler Fremstilling af undervisningsmaterialer Specifikke ydelser Telefonmodtagelse/personlig henvendelse/skriftlig. Rådgivning omkring kriterier - visus lovgivning. Oprette ny sagsmappe i edb og papir. Udstede og fremsende samtykkeerklæring. Rekvirere øjenlægelige oplysninger evt. andet. Videregive sag til øjenlægekonsulent. Herefter retur med besked om skrivelse vedr.: Indkaldelse til SC besøg i hjemmet ekstern optiker - afvisning. Indkøb. Registrering af hjælpemiddel. Registrering af udlån til brugere (udlånserklæring). Udbringning/afhentning af hjælpemidler. Reparation og rengøring af hjælpemidler, - evt. kontakte reparatør. Telefonpasning. Post. Rådgivning. Modtagelse og servicering af brugere. Udbetale kørepenge. Modtage fakturaer: Pr. post eller elektronisk. Kontrollerer konterer - bogfører. Diverse regnskabsudtræk. Registrering af it-udstyr til brugere. Oprettelse af journal ved modtagelse. Kopieres og videregives til optometrist, - der godkender/giver afslag på ansøgning. Sendes retur til optiker efter godkendelse. Kopieres og arkiveres til brug i regnskabssammenhænge. Eksempelvis: CCTV undersøgelsen og UMV-undersøgelsen. Indkøb af kontorartikler. Registrere ferie og fravær. Udsendelse af invitationer i.f.m. diverse arrangementer. Udskrive deltagerliste i.f.m. diverse arrangementer. Arrangerer befordring i.f.m. diverse arrangementer. Registrerer bortgang af brugere. Udlån af SC s konferencelokale. Mindre ad-hoc opgaver for konsulenter. Dække bord og afrydning. Assistere ved arrangementer. Udfærdige rejseplan/billetbestilling. Sørge for at bilparken er køreklar. Bykørsel indkøb. Bankoplader, telefonlister m.m. Overføre diverse materialer til punkt. 20

21 Temaer Læsevejledning I de følgende tematiske afsnit forekommer faglige udtryk, hvor kendskabet til disse vil gøre læsningen lettere. Synsstyrke / Visus Synsstyrke (det samme som visus) angives som en brøk. Synsbrøken 6/18 angiver begyndelsen af svagsynsområdet og betyder, at det en person med normalt syn kan se på 18 meters afstand, skal den svagsynede person med synsbrøken 6/18 ind på 6 meters afstand for at kunne se / skelne tilsvarende. Synsstyrken måles altid på det bedst seende øje og med den bedst mulige korrektion (brille). Refraktion Synsprøve, hvor optikeren bl.a. udmåler styrken til brilleglas. Kontrastfølsomhed / kontrastsyn Er evnen til at kunne skelne farver og konturer i forhold til hinanden. Hvis kontrastfølsomheden er nedsat, fremstår det sete som diset, tåget og uklart. Kontrastfølsomhed fortæller langt mere om det funktionelle syn, end synsstyrken almindeligvis gør det. Afstandstavle Synsfeltudfald Ved forskellige øjensygdomme forekommer det, at visse dele af nethinden eller synsnerven ikke fungerer. Det opleves som pletter i større eller mindre dele af synsfeltet. Kontrasttavle (Pelli Robson) 21

22 Børneområdet (0 til 17 år) Hvordan foregår vejledningen og rådgivningen af de svagsynede børn og unge? Svagsynede og blinde børn har mange udfordringer i en stærkt visuelt orienteret verden. Det gælder ikke mindst, når de møder institutions- og skoleverdenen, hvor kravene til synssansen er stor. Synssansen er menneskets dominerende sans, og man regner med, at ca. 80% af et normalt sansende menneske får sine sanseinformationer gennem synet. Det betyder naturligvis, at en meget stor del af den mellemmenneskelige kommunikation er baseret på dette forhold, og at vi er naturligt tilbøjelige til at bruge synssansen som referenceramme. Et typisk eksempel kan være læreren, der giver en instruktion om, hvor det seneste opslag om ude-ordningen hænger ved at pege hen på en tavle og sige: Det hænger derovre. Alle Børnene ser over på tavlen og kan se, at der hænger et nyt A4 ark, undtaget det svagsynede barn, der næppe kan se, hvor læreren peger hen. Det er derfor en stor opgave for de voksne, som for første gang i deres professionelle virke som pædagog eller lærer møder et svagsynet barn, at lære sig netop dette barns særlige forudsætninger og hvad de kan gøre i den sammenhæng. Og det er netop en lærerproces, der begynder her: At forstå de særlige forudsætninger, kende de kompenserende metoder og ikke mindst have øje for de særlige vilkår i det sociale sammenspil, der gælder for børn, som ikke har det fulde syn eller er blinde. Synssansen spiller også en afgørende rolle i det kommunikative samspil mellem børn. I en del af de lande, som Danmark sædvanligvis sammenligner sig med, har eksempelvis lærere, der underviser blinde og svagsynede elever, en specialpædagogisk uddannelse. Dette er sjældent tilfældet i Danmark, hvor det er mere tilfældigt hvilken lærer, der netop har den klasse, hvor et blindt eller svagsynet barn skal begynde sin skolegang. Det er derfor vigtigt, at kunne tilbyde disse pædagoger og lærere rådgivning, vejledning og efteruddannelse til at kunne varetage denne opgave. Synscentralens opgave er derfor at uddanne disse pædagoger og lærere i det synspædagogiske fagfelt på en sådan måde, at de oplever at kunne magte opgaven, at forældrene føler sig trygge ved den inkluderende undervisning og mest af alt: At børnene får de bedst tænkelige vilkår for deres skole og institutionsforløb I det følgende beskrives hvordan dette gøres i praksis Udredning Det første, der skal ske, når Synscentralen får kendskab til et barn med nedsat synsfunktion, er indhentning af de relevante undersøgelser fra øjenlæger og øjenafdelinger, samt fra Kennedy Centrets Øjenklinik, hvis barnet er undersøgt der. Disse oplysninger konfereres med Synscentralens øjenlægekonsulent, så der foreligger så klart et billede af den nedsatte synsfunktion som muligt. Ud fra dette og evt. supplerende undersøgelser hos optikeren på Synscentralen, kan der dannes et billede af, hvordan synet fungerer 1 og hvilke kompensatoriske foranstaltninger, der kan bringes i anvendelse (f.eks. hjælpemidler og pædagogisk støtte). Observationer og samtaler. De indledende udredninger følges op med observationer i praksis, så synskonsulenten får en klar opfattelse af, hvordan det pågældende barn klarer de visuelle udfordringer i dagligdagen. Disse observationer foregår i hjemmet og barnets klasse i undervisningstiden og frikvarterer, i daginstitutioner 1 Langt de fleste af de børn og unge, som er kendt af Synscenralen, har en synsrest, som anvendes i større eller mindre grad. 22

23 og SFO er / fritidshjem. Observationerne drøftes med forældre, det pågældende personale, som kan lægge deres observationer og erfaringer til, så der kan sigtes mod en fælles pulje af viden om barnets forudsætninger og behov. Vejen til den størst mulige selvstændighed for det blinde/svagsynede barn drøftes med forældre og personale. Det kan bl.a. ske gennem undervisning i adl (evnen til som synshandicappet at udføre almindelige, dagligdags opgaver) og mobility (evnen til som synshandicappet at færdes selvstændigt) Med lærerne kan der drøftes undervisningsmetoder, brug af eventuelle hjælpemidler og hvordan det blinde eller svagsynede barn finder sin rette plads i det inkluderende undervisningsmiljø. Fokus rettes ofte mod praktiske og sociale forhold, idet erfaringerne viser, at de svagsynede og blinde børn gennemsnitligt klarer sig lige så godt som alle andre elever i folkeskolen (se evt. rapport om blinde og svagsynede elevers afgangsprøve på Synscentralens hjemmeside: På det sociale område møder barnet ofte vanskeligheder med at blive en del af kammeratskabsgrupper, at kunne deltage i sociale aktiviteter i frikvarterer m.m. En anden problemstilling gør sig gældende for de ca. 60% af børnene, som har flere funktionsnedsættelser, idet det ofte kan være svært for pædagogen eller læreren at vurdere, hvor stor en rolle den nedsatte synsfunktion spiller i forhold til de andre problemstillinger. Her er den synsmæssige betydning for kommunikation en central problemstilling. Det kan således være et møjsommeligt arbejde at få klarhed på disse forhold. De jævnlige besøg i skoler og institutioner med efterfølgende samtaler med personale og forældre er en vigtig forudsætning for en individuel og målrettet vejledning og rådgivning. Kurser på Synscentralen Observationerne og samtalerne suppleres med kursustilbud på Synscentralen for personale, der for første gang stifter bekendtskab med et blindt eller svagsynet barn. På disse kurser sættes der fokus på at forstå de synsmæssige forhold hos det enkelte barn, at gennemgå hjælpemidler og kompensatoriske muligheder, samt ikke mindst at drøfte de vanskelige problemstillinger i det sociale felt, hvor ingen kompensation eller noget hjælpemiddel er til nogen særlig nytte. Undervisere på disse kurser er sædvanligvis Synscentralens optiker, synskonsulenter og IT-konsulenter. Der afholdes ligeledes kurser for personale i specifikke kompenserende teknologier ved brug af IT. Det kan være forstørrelsesprogrammer, scanningsmetoder til undervisningsmateriale, understøttelse af talesyntese, brug af alternative kommunikationsprogrammer m.m. Disse kurser tilbydes som regel til både lærer og elev, så de på det samme kursus får mulighed for at være sammen om at løse opgaven med at få disse kompenserende IT-hjælpemidler integreret i hverdagen. Endelig afholdes der kurser for børnene alene. Disse har flere formål: at undervise i bestemte færdigheder som f.eks. brug af særlige IT programmer, men også at give dem mulighed for at være sammen med ligestillede om disse opgaver. Blinde og svagsynede børn er ofte meget alene i deres rolle som synshandicappet elev i en skole og erfaringen er, at de har stort udbytte af at være sammen med andre i tilsvarende situation og kunne snakke sammen om, hvordan det er. Observationer, samtaler og kurser indgår således i en samlet enhed, hvis formål er at uddanne pædagoger og lærere bedst muligt til at varetage opgaverne i forbindelse med undervisningen og det pædagogiske arbejde med de blinde og svagsynede børn. Samt at tilvejebringe størst muligt vidensgrundlag hos synskonsulenten til brug for den fortsatte vejledning og rådgivning. Danmarks Pædagogisk Universitet har som en del af Velfærdsprogrammet undersøgt effekter af specialundervisningen. En af konklusionerne af denne omfattende undersøgelse er, at en positiv effekt ikke i særlig grad er knyttet til indsatsformen, men at den først og fremmest er knyttet til den professionalisme, der ydes i indsatsen.. det er af afgørende betydning, at de lærere og pædagoger, der yder specialpædagogisk indsats som støtte til den almene undervisning, har indsigt i specialpædagogik 23

24 og at de handler professionelt i forhold til de øvrige lærere, pædagoger eller andet personale, de har berøring med. (Effekter af specialundervisningen, 2009, DPU, s. 329) Optisk udredning Jævnligt opstår der særlige problemstillinger, hvor en fornyet udredning kan komme på tale. Det kan eksempelvis være et svagsynet barn, som er kommet op i skolens overbygning og har store læseopgaver og udtrættes ved disse. Eller børn, som er observeret havende en særlig adfærd, som måske kan forklares ud fra de synsmæssige forudsætninger, som barnet har. Stort set alle de børn, som Synscentralen kender, ses af Synscentralens optiker med henblik på at sikre alle optiske muligheder afprøvet i de specifikke situationer, som barnet kommer i. Synscentralens optiker har desuden indgående erfaring med optisk udredning af børn og unge, som har multiple funktionsnedsættelser. Det tætte samarbejde mellem synskonsulent og optiker er derfor en meget væsentlig del af udredningsgrundlaget for det enkelte barn. Hjælpemidler Via leveringsaftalerne med vores 5 kommuner, er der indgået aftale om, at de bidrager til en hjælpemiddelpulje til børneområdet. Det giver mulighed for at kunne tilvejebringe det nødvendige hjælpemiddel på rette sted og til rette tid, hvilket er betydningsfuldt set i forhold til barnelivets korte og hurtige forløb. Dertil kommer en klar økonomisk gevinst ved at kunne genbruge en række hjælpemidler samt undgå at belaste den enkelte skole økonomisk med udgifter til hjælpemidler, som i visse tilfælde kan være særdeles kostbare. Eksterne samarbejdspartnere Synscenter Refsnæs tilbyder en række personale-, forældre- og elevkurser, som synskonsulenterne henviser til. Kurserne på Synscentralen skal således ses i sammenhæng med disse, idet Synscenter Refsnæs er i stand til at tilbyde et længerevarende uddannelsesforløb for lærere og pædagoger til børn med svær synsnedsættelse, ofte fordelt over 2 x 1 uge. Dertil kommer vigtige skolestartsvurderinger, hvor de observationer, der gøres på Synscenter Refsnæs, bidrager til at danne beslutningsgrundlag for, om barnet er skoleparat. Desuden tilbydes børnene jævnligt kursusforløb af en uges varighed over forskellige faglige temaer, men hvor også den sociale vinkel med samvær med ligestillede er en meget vigtig del heraf. Synscenter Refsnæs fremstiller særligt undervisningsmateriale, hvor dette er påkrævet. Det gælder eksempelvis punktskriftmateriale, forstørrede tekster i et vist omfang og lydbøger. I det forløbne år, har der været afholdt et kursus for lærere og andet pædagogisk personale i psykosociale aspekter ved et synshandicap. Psykolog Peter Rodney fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er underviser på dette kursus, som er et værdifuldt og givende kursus om nogen af de sværeste problemstillinger i et liv med nedsat synsfunktion. Synscentralen samarbejder med kolleger i de nærliggende synsrådgivninger om dele af kursusvirksomheden og børnearrangementerne. Således er flere børn inviteret med til den årlige computer camp på Synscentralen, hvor en stor flok børn og en lille flok voksne i et døgn har computeren som fælles udgangspunkt for et vigtigt samvær. De observationer, man som synskonsulent kan foretage i løbet af sådan et døgn, hvor der også skal spises og puttes i seng, er vigtige brikker i det samlede vidensgrundlag om det enkelte barn. Synskonsulentens faglige baggrund Synskonsulenternes faglige baggrund er en pædagogisk uddannelse suppleret med specialer, samt den tilegnede viden gennem det daglige arbejde. En vigtig del af fagligheden er den konstante opdatering gennem de netværk, der eksisterer på landsplan for det synspædagogiske arbejde. Herigennem tilføres området hele tiden ny viden, som kan bringes i anvendelse i praksis ude i felten, hvor børnene befinder sig. 24

25 Arbejdsmetoder Observation i klassen, hjemmet, institutionen herudfra refleksive samtaler m. lærer/forældre Drøftelse med Synscentralens øjenlægekonsulent og optometrist tilvejebringer det første vidensgrundlag, som udbygges sammen med personale og forældre Udredning hos Synscentralens optiker Vurdering af undervisningsmetoder og pædagogiske strategier Vurdering af barnets sociale situation Vurdering af evt. behov for hjælpemidler Kurser for personale Kurser for elever Formidling af kurser til både barn og personale på Synscenter Refsnæs + second opinions Forudsætningen for den vejledning, som Synscentralen yder børnegruppen, er registrering i Synsregistret. Til dette register er der anmeldelsespligt, når en offentlig myndighed møder et barn med nedsat syn, svarende til en synsbrøk på mindre end eller lig med 6/18, samt visse tilfælde af indskrænket synsfelt. Anmeldelse sker kun efter accept fra forældrene. 25

26 Voksne blinde og svagsynede Læsning og synshandicap Læsning er en vital funktion, der sættes under pres ved et synshandicap. Det følgende afsnit rapporterer nogle faglige perspektiver på den hjælpeindsats, der iværksættes, når Synscentralen forsøger atter at bibringe blinde og svagsynede en læsemulighed. Korrekt udmålt optik er naturligvis en grundsten i de første forsøg på at forbedre synsevnen. I første afsnit i denne rapportering dokumenteres det, hvor stor betydning en god optisk undersøgelse (refraktionering) har. Godt lys er et andet hjælpemiddel, der kan forbedre besværliggjort læsning. Men lys er ikke bare lys. Det dokumenteres i de efterfølgende afsnit om lyspræferencer i forbindelse med læsning. CCTV (Closed Circuit Tele Vision = et lukket TV-system) er et skærm-læseapparat, som kan forstørre tekst op i en vilkårlig, ønsket størrelse. Der har været en stigning i udlån af disse apparater og i det første afsnit af denne rapportdel undersøges årsagerne hertil. Det sidste afsnit drejer sig om læsning, når der ikke er mere syn tilbage. Altså, læsning med fingrene: punktskrift. Den vigtige synsprøve I det følgende beskrives en opgørelse over de synsforbedringer, der kunne opnås blandt 2888 personer, der har været til synsundersøgelse hos Synscentralens optiker. Samtlige personer fik udmålt brilleoptik (refraktionering) objektivt og subjektivt. Den objektive refraktion blev udmålt ved skiascopi (optikerens vurdering) og den subjektive refraktion (personens egen vurdering) ved hjælp af prøvebrille, prøveglas og Jacksons håndholdte krydscylinder. Visus blev udmålt på en afstandstavle (Log Mar ETDRS 4 meters visustavle med baggrundsbelysning). Synsevnen med den medbragte brille blev målt og sammenlignet med synsevnen efter den bedst opnåelige korrektion. De fire hyppigste øjendiagnoser var aldersbetinget macula degeneration (AMD) 63 %, efterfulgt af øjenforandringer som følge af sukkersyge (diabetisk retinopati) 8 %, grøn stær (glaukom) 6 % og grå stær (katarakt) 4 %. Alle var af egen øjenlæge diagnosticeret som enten socialt blinde eller svagsynede. Resultatet, der er statistisk signifikant, viste at lidt over en tredjedel af de personer, der deltog i studiet, fik en forbedring af visus med ny brillekorrektion. I faktiske tal drejede det sig om 1004 personer (35,5% af gruppen på 2.888) I gruppen af svagsynede kunne 309 personer (18,4 % af gruppen på 1.677) hæves til normalsynsområdet, dvs. visus 6/15. I gruppen med social blindhed kunne 41 personer (3,4% af gruppen på 1.211) til normalsynsområdet. 26

27 6/15 6/12 6/9 6/7,5 6/6 Forbedring af visus fra 6/18 eller dårligere, fordelt på opnået visus Hos personerne med AMD, der var hyppigst repræsenteret i undersøgelsen, var der procentmæssigt færre, der kunne opnå visusforbedring i forhold til de øvrige diagnoser. Personer med AMD er ofte af den opfattelse, at deres syn ikke kan forbedres med briller, men den aktuelle opgørelse viste at 13,5 % af patienterne i svagsynsgruppen kunne løftes til normalsynsområdet (visus 6/15) med optimal korrektion. AMD kan ikke helbredes, og en person med AMD, der opnår en visusforbedring med briller, vil som regel over en periode få yderligere forværringer af synet, men så længe synet kan optimeres med brille, bør dette gøres. Til sammenligning kunne 26 % af de svagsynede, der var henvist med grå stær, hæves til normalsynsområdet med ny brillekorrektion. Dette er interessant, idet en undersøgelse (Brannan S. et al, Br j Ophhalmol 2003) har vist, at der var færre faldulykker efter en grå stær operation. Da der kan være lang ventetid på at blive opereret, vil en forbedring med korrektion i perioden frem til operationen derfor være handicapkompenserende. En brille med individuelt korrigerede glas kan i dag anskaffes for få hundrede kroner Visusforbedring Procent Katarakt Glaukom Diabetisk retinopati AMD Alle Procentdel der hæves til normalsynsområdet for diagnosen og gennemsnittet for alle. 27

28 Det skal afslutningsvis noteres, at et godt syn ikke alene kan defineres ud fra, hvor god scoring der kan opnås på visustavlen. Nedsat kontrastfølsomhed, farvesyn, adaptationsevne (tilpasning af nethindens følsomhed efter det givne lysniveau) samt metamorfopsi (forvrængninger med udfald af hele bogstaver eller dele af bogstaver) og synsfeltsdefekter er symptomer, der ofte følger med øjensygdom, og flere af disse symptomer kan ikke afhjælpes med briller. Men har patienten en subjektiv forbedring med korrektion, bør der ordineres briller. Lysfarvepræference i forbindelse med læsning Vi har gennem længere tid haft indtryk af, at personer med lav kontrastfølsomhed foretrækker lysfarve med højt Kelvin-tal* (> 3000 K) til læsning også kaldet koldt eller hvidt lys. Vores undersøgelse bekræfter dette indtryk, idet 72 % af brugere med lav kontrastfølsomhed foretrækker læsebelysning med højt Kelvintal, medens kun 28 % af disse brugere vælger lys med lavt Kelvin-tal (<3000 K), såkaldt varmt lys. Blandt brugere med moderat dårlig kontrastfølsomhed foretrækker 59 % det kolde lys, mens 41 % foretrækker det varme. For gruppen med god kontrastfølsomhed er der en minimal overvægt af brugere, der foretrækker lysfarve over 3000 K. Brugerne måles kun for kontrastfølsomhed, når der er indikation for, at nedsat kontrastfølsomhed har indvirkning på synet. For alle brugere, hvor lyspræference er afprøvet i forbindelse med læsning, er fordelingen at 51 % foretrækker over 3000 K og 49 % foretrækker under 3000 K. Afprøvningen udføres med læselamper med PL11-rør, som kan give høje belysningsstyrker på læseemnet, typisk omkring 1200 lux. En udenlandsk undersøgelse** viser, at ved disse meget høje belysningsstyrker er det ikke afgørende for læseevnen, hvorvidt lyskilden er et lysrør eller halogenpære. Ved læsning, hvor man som svagsynet typisk har lyskilden tæt på sig, er det en stor fordel at lysstofrøret ikke har nogen nævneværdig varmeudvikling. Afprøvningen foregår på læseprøveark og på dagligdags læsestof, som for brugeren er relevant, typisk aviser. Ved det kolde, hvide lys kommer gulligt/gråligt avispapir til at fremstå mere hvidt, fordi den gullige/grålige avispapir-farve ikke bliver reflekteret i samme høje grad som ved det varme lys. Sorte bogstaver på hvid baggrund danner en bedre kontrast til læsning end sorte bogstaver på gullig eller grålig baggrund. Det er således vigtigt, at lysfarvepræferencen altid afprøves, ikke mindst i forhold til brugere med lav kontrastfølsomhed. * Kelvin: En lyskildes lysfarve beskrives som farvetemperatur i Kelvin (K). Farvetemperaturen beskriver lysets egen farve og indikerer, om lyset virker "varmt" eller "koldt", f.eks. om en hvid væg ser varm hvid (hvidlig/gullig) eller kold hvid (blå/hvid) ud. Jo højere farvetemperatur, jo koldere lys. En glødepære ligger typisk på 2700 K. Sparepærer typisk på K. Sollys er i gennemsnit ca K (f. eks. kun 1800 K ved solopgang, men 8000 K på en overskyet dag) ** Energy Saving Trust (2008): < 3000 K > 3000 K Antal % Antal % Kontrastmåling personer af gruppen personer af gruppen I alt Lav kontrastfølsomhed 19 28% 50 72% Moderat kontrastfølsomhed 52 41% 76 59% God kontrastfølsomhed % % 399 Personer uden indikation for nedsat kontrastfølsomhed % % 703 Alle % % 1299 Lyspræference 28