4. KVARTAL ÅRGANG

Transkript

1 4. KVARTAL ÅRGANG

2 Indhold Redaktion og krsopdatering er afslttet 30. september 2006 Artikler 7 børsnoteringer på 6 måneder...3 Vis mig balancen aktionærer deltog på Formeplejedagene...G All-time high....8 Verdens snde tilstand...10 Nyt fra Formepleje...13 Jes Høgh forsvarer formen...14 Aktiehandel den krtage...24 Kvinde kend dit aktietalent!...26 Ti bd på en gylden investering...28 Set & sket...31 Skabes der værdi i kapitalforvaltning eller?...32 Set & sket...35 Drop bakspejlet Hvad er forskellen på formepleje og Formepleje?.. 38 Er De en aktie eller en obligation? Jes Høgh Vi kender ham som landsholdets klippefaste defensive profil. Men hvilken strategi lægger han til grnd for sine investeringer? 04 Vis mig balancen Arkitektren i Deres økonomi betyder mere end investeringsbesltningerne. 10 Verdens snde tilstand Rygterne om opsvingets død er stærkt overdrevne, faktisk har verdensøkonomien det rigtig godt. Markeder Aktiemarkedet Obligationsmarkedet...20 Valtamarkedet Faktasider Optimm...45 Pareto Safe...47 Epikr...48 Penta...49 Merkr...50 LimiTTells...51 Formemagasinet dgives af Formeplejeselskaberne. Udkommer fire gange årligt, 3. ge i kvartalet. Oplag eksemplarer. Magasinets formål er: at orientere om dviklingen i Formeplejeselskaberne at valere finansmarkederne og fremlægge investeringsstrategier at informere om ny viden og lovgivning om formepleje i Danmark at vrdere investeringsprodkter og faldgrber Redaktion Direktør Erik Møller (ansvarshavende) Kommnikationschef Kristian R. Hansen Kommnikationsmedarbejder Gitte Wenneberg. Grafisk design DeForm, Tilst. Offsettryk Delta Grafisk A/S, Århs V. Fotografer Christoffer Haakansson Rene Riis. Bidragydere Direktør Erik Møller Direktør Brian Leander Investeringschef Søren Astrp Seniorkapitalforvalter Nicolai Borcher Hansen Analytiker René Rømer Analytiker Anders Lnd Larsen Finansrådgiver Hanne Kring Formerådgiver Henry Høeg Formerådgiver Jakob Madsen Kommnikationsmedarbejder Gitte Wenneberg Kommnikationschef Kristian R. Hansen. 2 / Formemagasin 4. kvartal 2006

3 Leder I disse dage bliver det sidste af de 7 Formeplejeselskaber, Formepleje Merkr, børsnoteret. Antallet af børsnoterede selskaber i Århs er dermed i 2006 steget fra 3 til 10. Det har været en stor administrativ mndfld at klare på 6 måneder. Men interessen for børsnoteringerne har været stor, og egenkapitalen i de 7 selskaber er siden besltningen om børsnotering i efteråret 2005 mere end fordoblet fra 6 mia. til over 13 mia. kr. Erik Møller Direktør Formeplejeselskaberne Finansresltat på 1,7 mia. Børsnoteringer betyder travlhed, men det bedste er, at selskabernes investeringer ikke har lidt nder processen. Således blev det netop offentliggjorte finansielle nettoresltat (1/ /6 2006) for de 7 selskaber ikke mindre 1,7 mia. kr., godt hjlpet af et pls på 300 mio. kr. på bl.a. krssikringer via finansielle instrmenter. Monopol ophævet Indtil børsnoteringen havde Formepleje monopol både på prisstillelsen og på krsspreadet, som for de fleste selskaber var 3%. N er krsspreadet normalt nder 2% og for Optimm kn 1%. N er der heller ikke noget monopol på prisstillelsen og aktionærerne har to mligheder. For handler over kr. kan Formepleje normalt finde en køber/sælger til priser, der ligger på de bd/dbdspriser, der er i markedet og kn mod et notagebyr på 250 kr. Mindre handler kan afvikles i markedet evt. over netbank. Pensionsordninger kn én 20% regel Brg af Formeplejeselskaber i pensionsordninger er blevet meget nemmere. Før var der både beløbs- og procentgrænser, der sklle tages hensyn til. N er der kn én regel.: Max. 20% i en aktie. Det måles som 20% af en persons samlede pensionsdepoter i et pengeinstitt. Volmenrabat virker Fordoblingen af selskabernes egenkapital og porteføljer har betydet, at f.eks. Penta betaler maksimalt 0,5% p.a. i administrationshonorar af den første mia. kr., men da selskabet n har passeret 10 mia. kr. i portefølje betaler selskabet n kn 0,25% p.a., for den seneste mia. kr. For én mio. kr. i portefølje svarer det til 50 kr. om gen. Likviditet på 1,5 mia. kr. Efter børsnoteringen har alle selskaber en effektiv mlighed for at købe op til 10% egne aktier og Formepleje Merkr har det som en del af sin strategi at investere op til 2/3 af sin egenkapital i andre Formeplejeaktier. Det giver en likviditet på tæt ved 1,5 mia. kr. Før børsnoteringen sikredes omsætningen via Formeplejes kndekreds og via Merkrs eventelle købs/salgsinteresse. Danmarks billigste børsnoteringer Selskabernes omkostninger til prospekter, godkendelse, børsintrodktion og børsemission beløber sig til 3 mio. kr. Målt ift. en egenkapital på 12 mia. kr. svarer det til 0,025% eller 250 kr. pr. mio. kr. i egenkapital. Det har været en dfordring at gennemføre børsnoteringerne og jeg håber, at vi n har sikret aktionærerne Danmarks måske bedste investering. Men det bliver godt igen at knne koncentrere sig om de strategiske investeringer. Og jeg glæder mig. Formemagasin 4. kvartal 2006 / 3

4 Ved at optimere arkitektren i Deres private økonomi kan De i mange tilfælde opnå et højere afkast til en lavere risiko. En af Formerådgiverens vigtigste opgaver er at hjælpe med at rydde op i samspilsramte former. Henry Høeg Formerådgiver Formepleje A/S 4 / Formemagasin 4. kvartal 2006

5 En gentlig opringning til/fra bankens investeringsrådgiver med en snak om aktelle krsbevægelser og de anledninger det giver til køb og salg. Dette er et billede, som præger den etablerede arbejdsgang i den finansielle sektor. Formepleje har i mange år sat spørgsmålstegn ved værdiskabelsen i denne proces. Vi tilstræber i stedet at sikre langsigtet og strategisk styring af Deres værdipapirforme. Alligevel kan der være væsentlige områder i Deres økonomiske infrastrktr, som ikke får den opmærksomhed, den fortjener. Den samspilsramte forme Deres økonomi består af andet og mere end værdipapirer. Andre poster som fx gæld og fast ejendom har også stor betydning. Desden er det et faktm, at værdipapirer, fast ejendom, gæld og andre væsentlige dele af Deres økonomi har et samspil med hinanden. Det samspil er svært overskeligt, men har afgørende betydning for dviklingen og risiciene i Deres forme. At optimere arkitektren i Deres økonomi kan ofte få større betydning end de enkelte investeringsbesltninger. Arkitektren er spørgsmålene om anvendelse af skattemiljøer, afkast/risikoforhold på de enkelte investering og indbyrdes mellem investeringerne. Solvensproblematikken formens størrelse i forhold til forpligtelserne er også en del af arkitektren. Former, der traditionelt opfattes som værdisikre kan ofte være mere risikable end former, der betragtes som mere sikre. Det regnskabsmæssige begreb balancen afspejler i høj grad arkitektren i Deres økonomi. En vrdering af hele balancens indretning sammenholdt med Deres risikonivea giver den bedste fordsætning for at skabe en fornftig langsigtet økonomisk planlægning med et optimalt afkast efter skat. Deres forme er et restbeløb En simpel opstilling af en balance kan være som anført i figr 1. Aktiverne kan fx bestå af hs og værdipapirer som aktier og obligationer. På passivsiden optræder forpligtelser typisk som lån. Den mest gængse låneform er realkreditlån i hset. Formen er det restbeløb på passivsiden, som gør at aktiver = passiver. Formen er således en fnktion af en lang række poster. Det er ikke kn et spørgsmål om værdien af fx værdipapirer eller fast ejendom. Lånenes opførsel og samvariation med aktiverne betyder også meget. Aktiverne indbyrdes samt aktiverne og passiverne indbyrdes har nemlig et samspil. Nogle af posterne er meget afhængige af hinanden, nogle følges ad og nogle går modsat hinanden. Det betyder at, formen svinger hver eneste dag, og det samlede daglige dsving på formen er et resltat af et overskeligt virvar af forskellige effekter. Vi lægger typisk mest mærke til dsvingene i værdipapirerne, da den kan følges, ikke bare dagligt men kontinerligt og online 24 timer. Men den samlede forme skænker vi ikke samme opmærksomhed, da vi for eksempel ikke bliver mindet om hvad værdien er af den faste ejendom og dens lån time for time. >> Formemagasin 4. kvartal 2006 / 5

6 2 Spredning giver lavere risiko Samvariationen eller mangel på samme kan illstreres ved at kigge på data på tidsserier for eksempelvis hsværdier, jordværdier, obligationsafkast og aktieafkast. Hele formen placeret i boligen er lige så risikofyldt som 25% af formen i aktier og 75% af formen i boligen. Figr 2 viser forskellige sammensætninger som giver samme variationsnivea på formen. Eksempler på afkastdsving % 75% 100% 75% 25% 100% 50% 50% 100% Tænk i arkitektr Det er nødvendigt med en værktøjskasse, som indeholder en god indsigt i matematik for at holde overblik over alle effekterne på formen. I Formepleje anvender vi sådanne redskaber for at bevare overblikket over risiciforholdene i Formeplejeselskaberne. For den enkelte investor, som vil have overblikket over sin egen balance kan det være en løselig dfordring. Den enkelte investor knne for eksempel spørge sig selv: Er det hensigtsmæssigt at have næsten hele min forme i jord eller fast ejendom, når al erfaring siger, at en spredning over mod aktier redcerer min risiko i stedet for at øge den? Og hvad betyder skatten, når jeg sammensætter mine aktiver og passiver? Traditionelt vil man tro, at obligationsinvestering er mere sikkert end aktieinvestering. I sammensætning med hs eller fast ejendom generelt er dette ikke tilfældet. Her er aktieinvestering til et vist nivea mere sikkert end obligationsinvestering. Eller sagt med andre ord har De obligationer som værdipapirer og i øvrigt en væsentlig forme i fast ejendom, så vil jeg sætte spørgsmålstegn ved arkitektren og sammensætningen i Deres balance. For de større knder med 2-cifrede millionbeløb i forme laver vi gerne et oplæg. 6 / Formemagasin 4. kvartal 2006

7 Nyheder Ikke færre end 1600 aktionærer i Formeplejeselskaberne deltog i dette efterårs Formeplejedage. Arrangementet blev afholdt to dage i Chr. IV s smkke historiske Børsbygning i København og to dage i et stemningsfyldt Århs Teater. For at markere afsltningen på børsnoteringerne blev Formeplejedagene i Århs krydret med teateroplevelsen En hårfin balance. Balance var også ét af emnerne i Formeplejes indlæg. Investorerne blev opfordret til at vise deres flde balance, da det kan afsløre nye mligheder for optimering af arkitektren i investors økonomi. Formepleje gav indblik i de investeringsstrategier, vi anvender for at skabe størst mlig merværdi til vores investorer. Vi kom endvidere med vores bd på, hvordan værdipapirmarkederne år 2007 kommer til at se d efter sommerens ro på aktiemarkederne og rentestigninger til obligationsejerne. Formemagasin 4. kvartal 2006 / G

8 Missionen Samtlige Formeplejeselskaber mere end indhentede det tabte fra 2. kvartal, og ved indgangen til årets sidste kvartal er de indre værdier i alle selskaber på de højeste niveaer nogensinde. Og der bør være mere i vente resten af året. Søren Astrp Investeringschef, partner Formepleje A/S Stærke regnskaber, et dramatisk fald i olieprisen på 20% og en amerikansk centralbank, som holdt pase efter 17 rentestramninger i træk betød, at de globale aktiemarkeder igen knne stige. På obligationsmarkedet lød agendaen en smle anderledes. Her bredte bekymringer om faldende boligpriser i USA sig til bekymringer om en forestående vækstafbøjning i den globale økonomi. Resltatet blev faldende 10- årige renter i USA såvel som EU og Danmark til glæde for obligationsejerne og Formeplejeselskaberne. At CHF ligeledes blev svækket, bidrog også til den fornftige afkastdvikling i selskaberne med fremmedfinansiering. 1 Valtabevægelser Valta Seneste Seneste kvartal 12 mdr. CHF -1,3% -1,9% USD 0,9% -5,2% JPY -2,3% -9,0% Her indtog Penta førstepladsen med et afkast på 8,8% efterflgt af Epikr, Safe, Merkr og Pareto. Uden lån går det også Også selskaberne den fremmedfinansiering, LimiTTells og Optimm havde et fornftigt kvartal. Afkastet i LimiTTells, som kn investerer i aktiemarkedet, er således betydeligt bedre end afkastdviklingen for globale aktier generelt de seneste 12 måneder. Tilsvarende har Optimm, som startede investeringsaktiviteterne primo 2006, vist sig levedygtig. Risikoen i Optimm er på nivea med risikoen ved en ren obligationsinvestering, mens afkastdviklingen for Optimm har været betydeligt bedre end obligationsinvesteringen. Mindst hver 5. investering er tabsgivende I Danmark øges dbddet af investeringsprodkter hele tiden. Mange af de nye prodkter er af mere eller mindre eksotisk karaktér som i markedsføringen ofte ledsages af gode historier frem for valering. 8 / Formemagasin 4. kvartal 2006

9 Missionen 3 3 og 12 måneders afkast Årlig vækst i indtjening i % Seneste 12 måneder Seneste kvartal Optimm Pareto Safe Samtidig viser det sig, at det langt fra er sikkert, at disse prodkter overhovedet skaber værdi for investoren. Måles afkastet efter skat på alle investeringsforeningsprodkter i Danmark, som har eksisteret i minimm 5 år, har ca. 20% givet direkte tab. Da det samtidig forholder sig sådan, at prodkter som er tabsgivende gennem længere tid typisk bliver lkket ned igen, figrerer de ikke i afkaststatistikkerne. Tallet er derfor om mligt endn større. Det viser sig ligeledes, at halvdelen af alle prodkter giver et afkast som er mindre, end hvad man med rimelighed knne opnå ved at lave et fldstændigt risikofrit aftaleindlån i sit pengeinstitt. Mål: At lave værdiskabende investeringer Det er vores klare mission, at Formeplejeselskaberne altid skal være blandt de bedste investeringsprodkter i Danmark, målt over 5-års perioder efter skat. Ved afsltningen af 3. kvartal 2006 kan vi konstatere, at vores gennemsnitlige femårs-afkast efter skat ligger betydeligt over de gennemsnitlige afkast for alle konkrrenterne. 4 5 Epikr Penta Merkr LimiTTells Globale aktier i DKK Danske obligationer -5% 0% 5% 10% 15% 20% Kilde: Formepleje og Bloomberg Note: Optimm startede 1/ % 200% 150% 100% 50% 0% -50% Danske kapitalforvaltere, pr. 1/ års afkast efter omkostninger, selskabsskat og personskat Alfred Berg Alm. Brand Bankinvest BG Invest Carnegie Danske Invest Kilde: Formepleje og IFR 250% % Dexia Invest Egnsinvest Bedste Formepleje Jyske Invest Lån & Spar Gennemsnit Midtinvest Nordea Invest Nykredit Invest SEB Invest 5-års afkast efter skat risikofordelt pr. 1/ Formeplejeselskaberne Sparinvest Dårligste Sydinvest Valeinvest Danske investeringsforeninger Bedste afdeling Dårligste afdeling 2 Bdgetforventninger pr. 30/ Pro anno-afkast Aktier...10% Obligationer...4% Valta: krsbevægelser og lånerenter...-1,5% 200% 150% 100% 50% Dexia small cap Merkr Pareto Safe Epikr Penta Strategi Aktier:...Maksimal dnyttelse af risikorammer Obligationer:... Meget lav varighed Valta:...CHF primær og EUR sekndær 0% -50% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Risiko (standardafvigelse) Kilde: Formepleje og IFR Formemagasin 4. kvartal 2006 / 9

10 Nicolai Borcher Hansen Seniorkapitalforvalter Formepleje A/S Efter flere års fantastisk vækst i verdens største økonomi, USA, begynder afdæmpningen så småt at knne mærkes. Det har skabt diskssion og trblens på de finansielle markeder, da det kan betyde, at enden for aktiemarkedet er nær. Konklsionen bør dog anskes mere nanceret. Historien har vist, at aktiemarkedet faktisk klarer sig fornftigt i tider med faldende vækstrater. Efter tre år med fænomenal indtjeningsvækst verden over begynder afmatningen flere steder så småt at mærkes. Den amerikanske centralbank har valgt at holde en pase efter godt to års afbrdt rentehævninger. Væksten i den amerikanske økonomi klinger så småt af, og flere års rekordindtjening i bl.a. amerikanske virksomheder er aftagende. Der tegner sig således et stadigt tydeligere billede af, at verdens vigtigste økonomi, USA, er på vej ned i tempo. Så langt er majoriteten af investorer og økonomer enige. Uenigheden opstår, når fremtidsperspektiverne for aktieinvesteringer diskteres. 10 / Formemagasin 4. kvartal 2006

11 Da aktiemarkedet krympede Et af de finansielle markeders største para- 1 Væksten i den amerikanske økonomi BNP vækst Indtjeningsvækst renset for inflation 25% dokser i dette opsving har været, at jo højere indtjeningsvækst virksomhederne leverede, desto mere frygtede investorerne for den kommende vækstafbøjning. Konsekvensen 10% 8% 6% 20% 15% har været, at aktiemarkedet derfor kn i begrænset omfang har kvitteret for amerikanske virksomheders exceptionelt solide ind- 4% 2% 10% 5% tjening og snde balancer. Virksomhedsledernes respons har været at 0% 0% dlodde en stigende andel af overskddet til aktionærerne. Alt sammen i fin harmoni med -2% % de herskende aktionærværdier. Traditionelt Kilde: Brea of Economic Analysis og Formepleje har dlodning overvejende været baseret på klassisk dbytte og i mindre grad tilbagekøb af egne aktier. Den stigende indtjening og knap så sti- 2 Udlodningsfacon og procent ift. krs Dividendeandel Tilbagekøbsandel Udlodning i % af krs 80% 6% gende aktiekrs har dog betydet, at det blev mere attraktivt for virksomheden og de tilbageværende aktionærer, at dlodningen fandt sted i form af aktietilbagekøb. 70% 60% 50% 5% 4% Amerikanske virksomheder i S&P % 3% indekset brgte således det seneste år godt $400 mia. på at købe egne aktier tilbage - svarende til knap 3,5% af hele aktiemarkedet. Kombineres dette med, at amerikanske 30% 20% 10% 2% 1% kapitalfonde har spenderet op mod $440 mia. på virksomhedsopkøb det seneste år 1, hvoraf 0% % flere har været børsnoterede virksomheder, er Kilde: Standard & Poor s resltatet, at aktiemarkedet er skrmpet, og flere aktieinvestorer dermed må kæmpe om Der er generel enighed om, at prisfastsæt- færre aktier. telsen på det globale aktiemarked ikke er Begyndelsen på enden? anstrengt. Uenigheden opstår, når vækstdsigten bringes på banen. Aftagende vækst Når perspektiverne for aktieinvesteringer skal vr- sættes nemlig ofte lig med krsfald. deres, sker dette typisk med afsæt i to forhold: Denne antagelse bør dog nanceres. Figr 3 viser aktieafkastet i USA i perioder, hvor virk- Den aktelle prisfastsættelse somhederne har oplevet en vækstafbøjning 2. Den forventede vækstrate Som det tydeligt fremgår, har der været perioder, hvor aktiemarkedet har bdt på markante To så simple forhold brde ikke give anledning krsfald. Dette har dog primært fndet sted i til større enighed. Alligevel giver de anledning til megen debat og har altid gjort det. forbindelse med, at økonomien var på vej ind i eller befandt sig i en recession. >> Formemagasin 4. kvartal 2006 / 11

12 3 4 40% 30% 20% 10% 0% -10% -20% -30% Indtjeningsvækst og afkast i afbøjningsperioder (S&P500) Indtjeningsvækst Afkast Gns. Recession Recession Recession Recession -40% % Kilde: Bloomberg og Formepleje A/S Den globale pris pr. indtjeningskrone (P/E forward) Gns Kilde: Morgan Stanley og Formepleje I perioden fra 1971 og frem til i dag har aktiemarkedet faktisk i gennemsnit givet et afkast på 7,5% i de perioder, hvor indtjeningsvæksten har klinget af. Inklsiv recessionsperioder. Samtidig kan det konstateres, at det typisk har krævet en recession for at skabe længerevarende krsfald. Blot atter hverdag? Vores vrdering er, at den kommende tid ikke nødvendigvis er begyndelsen på enden. Den amerikanske økonomi befinder sig i den sene fase af det økonomiske opsving. Dette behøver dog ingenlnde at være negativt. Efter de seneste års rekord høje vækstrater i niveaet 15-20% vrderer vi, at væksten vil nærme sig den såkaldte trendvækst dvs. i niveaet 7%. Betragter vi igen perioden fra 1971 og frem til i dag, har det amerikanske aktiemarked givet et afkast på ca. 7% i perioder, hvor indtjeningsvæksten har været mellem 5% og 10% - dvs. trendvækst. Et andet forhold, der indikerer, at enden ikke nødvendigvis er så nær, er væksten. I såvel Eropa og Japan vises gode takter, hvor virksomheder vokser og arbejdspladser skabes. Nøglen til det økonomiske opsving har i høj grad ligget hos Kina. I jagten på stigende effektivitet og redktion af prodktionsomkostninger har Kina fngeret som verdens værksted for virksomheder verden over. Hvad er der galt med normal vækst? Verden er således langt fra så enkel, som den ofte gøres til. Efter tre års frontløb er USA ved at miste psten. Som nævnt er dette dog langt fra ensbetydende med begyndelsen på enden. Inklderer vi en fortsat fornftig dviklingen i såvel den eropæiske som japanske økonomi, vil dette virke nderstøttende for det globale aktiemarked. Tilføj dertil de nye økonomiers stigende bidrag til den globale økonomi i såvel prodktion som forbrg. Med afsæt i ovenstående scenarim har vi vanskeligt ved at forestille os, at vi står over for større krsfald. Vi står snarere overfor begyndelsen på en mere normal hverdag med en mere normal indtjening. Men en normal attraktiv værdiansættelse. Er det i grnden så galt? 1) Bloomberg data 2) Beregningerne er baseret på Robert Shillers data for S&P / Formemagasin 4. kvartal 2006

13 Nyheder Formepleje på Erhverv på nettet, epn.dk, er Morgenavisen Jyllands-Postens nye online erhvervsportal på nettet. Portalen tilbyder en bred nyhedsdækning af dansk erhvervsliv og er gratis tilgængelig for alle. Formepleje vil jævnligt præsentere privatøkonomiske artikler og analyser til Formepleje styrker rådgivningen på Sjælland René Jl og Jens Martin Halfeld er pr. 1. september ansat som formerådgivere. Begge får ansvar for pleje af Formeplejes sjællandske investorer og for opsøgende kndekontakt. Ansættelserne er en styrkelse af rådgivningen til Formeplejes knder på Sjælland, hvor tilgangen af nye knder efter børsnoteringerne af Formeplejeselskaberne er markant. René Jl er 32 år, ddannet cand.merc. i finansiering og kommer fra en stilling som accont manager i Handelsbanken. René har tidligere været ansat i BG Bank og Danske Bank indenfor finans- og risikostyring. Jens Martin Halfeld er 54 år, bankddannet og kommer fra en stilling som sektionsleder hos Nordea. Jens Martin har flere end 20 års erfaring med investeringsrådgivning til såvel private som instittionelle knder. Miniseminar: Pas på pensionen! Den 30. november afholder Formepleje sammen med KPMG og Lett Advokatfirma miniseminaret: Pas på pensionen! Arrangementet er delkkende er for kvinder og stiller skarpt på de nye regler om pensionsdeling og på de konsekvenser, som ændringerne får for tsindvis af danske kvinder. Hvilke faldgrber skal kvinderne tage højde for, når den nye lov om pensionsdeling træder i kraft 1. janar 2007? Kan de nye pensionsregler betyde, at pensionen bliver skævt fordelt? Er en ægtepagt løsningen? Og ikke mindst hvilke mligheder er der for effektiv individel pensionsopsparing? Efter de faglige indlæg kan deltagerne møde en af Danmarks bedste kvindelige foredragsholdere, Karen Marie Lillelnd. Hn kender kommnikationen mellem mænd og kvinder og ved, hvor stor betydning den lille forskel har, når vi kommnikerer. Måske er det her nøglen til at ndgå skilsmissen og dermed pensionsdelingen ligger. Efter seminaret er vi værter ved et let traktement. Arrangementet starter kl og afholdes på 15. etage i KPMG, Lett Advokatfirma og Formeplejes fælles faciliteter i højhset ved Brns Galleri i Århs. Tilmelding kan ske på tlf Formemagasin 4. kvartal 2006 / 13

14 Med en fortid som professionel fodboldspiller, hvor formen skal tjenes på få år, ved Jes Høgh, at pengene skal forvaltes rigtigt, hvis formen skal besvares. Jes Høgh er knde hos Formepleje, og jeg fik lov at besøge ham til en snak om fodbold, familie og forvaltning af den forme, han har tjent igennem sin karriere på fodboldbanen. Gitte Wenneberg Kommnikationsmedarbejder Formepleje A/S Uden den vante rød/hvide trøje er han næsten ikke til at kende. Men det er Jes Høgh, som vi kender fra landsholdet. Siden han var midt i tyverne har han spillet professionel fodbold i danske og internationale fodboldklbber, deriblandt Brøndby, tyrkiske Fenerbahce og engelske Chelsea. Men det sidste år i Chelsea knne bentøjet på den dengang 35-årige forsvarsspiller ikke mere, og det blev sltningen på hans karriere som professionel fodboldspiller. Men fodbolden er ikke lagt helt på hylden. Jes Høgh har medvirket som kommentator på DR i forbindelse med VM i Korea og Japan. Man kan ved nærmest kalde det et skånejob for en skadet fodboldspiller. For tre år siden startede Jes som kommentator på Canal+ om lørdagen, hvor stationen viser kampe fra den engelske Premier Leage. En ny Jes Høgh? Jes er far til fire to piger på 15 og 17 fra et tidligere ægteskab og to drenge på 3 og 6. Men på trods af det store dvalg, er der ikke en ny Jes Høgh på vej. Hans ældste søn, Oliver på 6 år har stort set aldrig sparket til en fodbold. Det interesserer ham slet ikke. Indtil for nylig havde han ikke engang et par fodboldstøvler. Han vil hellere lege. Sådan var det ikke for Jes, da han var dreng. Han sov nærmest med en bold nder hovedpden, og han gik trolig meget op i fodbold. Ellers lever Jes det gode liv med tid og overskd til sine børn og til at nedbringe sit golfhandicap, der p.t. er på 4,5. Den rød/hvide landsholdstrøje lftes også nogle gange om året, når spillerne på old boys-landsholdet skal have rørt de stive fodboldben. Den krævende og til tider pressede hverdag som professionel fodboldspiller, hvor alt drejede sig om træning, kampe, kost og hvile, har han lagt bag sig. I dag er prioriteterne helt anderledes. Familien har indtaget en klar førsteplads. Han nyder den frihed, som den økonomiske gevinst ved fodbolden har givet ham og mligheden for at være familiefar næsten på fld tid. 14 / Formemagasin 4. kvartal 2006

15 15 skarpe om formeforvaltning, fodboldaktier og fristelser i en til tider igennemskelig investeringsjngle Ñ Hvorfor flyttede I tilbage til Danmark. Var det ikke fristende at blive i skattely i dlandet? Det har aldrig været et spørgsmål, om vi sklle tilbage til Danmark - kn et spørgsmål om hvornår. Både min kone og jeg er tæt knyttede til vores familier i det nordjyske, og dem vil vi være tæt på. Og hvad skattely angår, så havde jeg betalt skat af de penge, jeg havde tjent, så det var ikke med i vores overvejelser. Lige n benytter jeg mig af mligheden for at dskyde skatten af afkastet fra mine Formeplejeaktier. Ñ Er det svært at komme til Danmark efter en heltetilværelse i Tyrkiet? N har jeg aldrig sat mig selv op på en piedestal, som det er mligt at komme ned fra igen. Men det er rigtigt, at fodbold er ekstremt poplært i Tyrkiet, og det samme er spillerne. Men for mig var skiftet ikke svært. Talentspejderne fik aldrig øje på mig i ngdomsårene. Jeg blev relativt sent professionel spiller og debterede først på landsholdet en måned før min 25-års fødselsdag. Derfor havde jeg levet et forholdsvis almindeligt liv med ddannelse og arbejde, før jeg blev professionel. Ñ Mange har købt aktier i fodboldklbber. Vil d indrømme, at d har fodboldaktier i skrivebordsskffen? Nej, det vil jeg ikke - for det har jeg ikke. Måske knne jeg godt finde på at investere i fodboldaktier, for at støtte en klb, som betød noget for mig. Men ikke fordi jeg havde en forventning om, at det var en god investering. Resltaterne i fodbold er sårbare. Jeg tror, aktionærerne i fodboldklbberne er småsparer, der gerne vil have en hrtig gevinst, hvis de sportslige resltater flasker sig. Og så er der sikkert mange fans, der gerne vil støtte deres klb. En fodboldinvestering, som måske knne være interessant er Parken. Men hånden på hjertet, så har jeg ingen fodboldaktier. >> Formemagasin 4. kvartal 2006 / 15

16 Jeg har det med kapitalforvaltning som med børnepasning. Man overl ader ingen af delene til hvem som helst. Ñ D har været aktiv i tyrkisk fodbold. Har d også prøvet lykken med tyrkiske aktier? N kender jeg Tyrkiet, og det har altid været mit indtryk, at deres økonomi knne vælte på 5 mintter. Jeg har kn haft meget små beløb bndet i aktier med høj risiko og det var ikke tyrkiske. Ñ Hvorfor investerer d ikke selv dine penge? Som privatperson er det mligt at følge markederne lige så godt som de professionelle. Det er i alle tilfælde min overbevisning. Jeg ville aldrig brge den tid eller have den viden - det kræver selv at lave bare nogenlnde fornftige investeringer, så det lader jeg investeringsfolkene fra Formepleje om. Ñ Kan dine investeringer i Formeplejeselskaberne sammenlignes med det ene mål, d scorede på landsholdet? Ha! Nej, det tror jeg ikke og dog... Det handler om rigtige besltninger på det rigtige tidspnkt, ligesom det handler om at være på det rigtige sted på det tidspnkt også i min branche. Ñ Er d én af dem, der ligger søvnløs om natten, når vi oplever store krsdsving? Det kan jeg helt klart svare nej til. Men kn fordi jeg har placeret min forme i hænderne på professionelle kapitalforvaltere og dermed fået fastlagt et fornftigt risikonivea. For mig er det den rigtige måde. Min svigerfar investerede tidligere selv sine penge. Det ødelagde hans nattesøvn. Han er for øvrigt også knde hos Formepleje i dag. Faktisk havde han fået Formepleje anbefalet af en ven. Men han var lidt i tvivl, om han ville lade andre forvalte sine penge, men han syntes, jeg sklle prøve. Så jeg blev sendt op som prøve-ballon. I dag ærgrer han sig over, at han kom senere med på vognen end mig. Ñ Har d prøvet at stå på egne ben i investeringsverdenen? Nej - eller rettere, det troede jeg ikke. Da jeg boede i Tyrkiet og England investerede jeg penge gennem en stor dansk bank i Lxemborg. De havde næsten dagligt mange fine tilbd, men jeg sklle jo dybest set selv træffe besltningen om køb eller ej. I mine øjne er det dårlig rådgivning til en voldsom pris. Jeg har ikke regnet på, hvad det har kostet mig i gebyrer og krtager, for så bliver jeg bare i dårlig hmør. Men jeg græder ikke over spildt mælk. Jeg brde selv have sat mig bedre ind i forholdene omkring denne forvaltning af mine penge, så fejlen ligger på min side. Men der var i alle fald nogen, der skmmede fløden på mine investeringer. Ñ Er der noget fra sportens verden, d har knnet brge i din egen investeringsstrategi? I en fodboldkamp har man i princippet ét point fra start. Det point skal man som minimm holde fast i via en solid defensiv og angreb på de rigtige tidspnkter. Det gælder også investeringer. At det så i begge tilfælde er svært, er en anden sag. Derfor vil jeg ikke selv træffe vigtige investeringsbesltninger om forsvar eller angreb. Det er jeg ikke den bedste til, når vi taler investering. Ñ Hvilken har været din bedste investering? Det er mine investeringer i Formeplejeselskaberne. Paradoksalt nok, fordi jeg ikke selv bestemmer. Jeg har det med kapitalforvaltning som med børnepasning. Man overlader jo ingen af delene til hvem som helst. Jeg har tillid til formerådgiver, Clas Hommelhoff, 16 / Formemagasin 4. kvartal 2006

17 og til de besltninger hans investeringsteam træffer. Men ikke blind tillid. Jeg holder da øje med andre mligheder, men jeg har endn ikke mødt et bedre alternativ. Ñ Hvordan har dine kolleger fra fodboldens verden typisk forvaltet deres midler? Nogle i min branche har formøblet deres forme, efter de har endt deres fodboldkarriere. Jeg tror, det beror både på dårlig rådgivning og nødvendige satsninger. Mange har sat alt på ét bræt og knne næsten lige så godt have trkket i en én-armet-tyveknægt. Det er trolig lykkeligt, fordi fodboldspillere typisk ikke har et andet erhverv, de kan falde tilbage på, og det kan være svært at sklle starte forfra som 40-årig. Ñ Kortene på bordet: Hvad er din dårligste investering? Jeg mistede penge i forbindelse med IT-boblen, men ikke mange. Men som sagt græder jeg ikke over spildt mælk. Sådan er gamet, og det er n én gang den risiko man løber, hvis man investerer i poplære aktier. Hmmm det ved jeg ikke. Der er mange mligheder. Men jeg er i alle fald ikke sperligatræner. Fra mandag til lørdag er man verdens bedste, så taber holdet søndag, og man er en idiot i pressen de næste fire dage. Det er verdens mest taknemlige job. Det vil jeg aldrig. Men måske knne jeg blive fristet af at assistere jnior-landsholdet eller lign. Der er ikke så meget opmærksomhed omkring dem, som omkring sperligaklbberne. Ñ Hvis jeg beder dig færdiggøre sætningen Jeg er knde hos Formepleje fordi Hvad siger d så? at jeg kan sove roligt om natten. Som fodboldspiller har jeg et anderledes indtjeningsforløb end de fleste andre. Jeg har stort set kn 10 år til at tjene min livsindkomst. Det er trolig vigtigt, at den forvaltes godt derefter, så den ikke langsomt forsvinder. Det er min filosofi, at man skal passe på det man har. Så også her er jeg nok lidt defensiv. Ñ Når omverdenen ved, at man har lidt på kistebnden, får man sikkert mange spændende tilbd. Hvad er det mest aparte investeringstilbd, d har fået? Pyha, jeg har fået mange. Specielt da jeg lige var flyttet tilbage til Danmark, fik jeg mange tilbd af danske banker. Det var dygtige folk helt sikkert. Men de kom til kort, når jeg sprgte ind til hhv. deres og mine interesser i samarbejdet. Jeg tog ikke imod nogen af tilbdene, men jeg har spist mange fine frokoster på den konto! Blå bog: Jes Høgh Født 7. maj 1966 Far til 4 Gift med Kamilla Høgh Bosiddende i Gammel Hasseris, Aalborg Uddannet kontorassistent Klbkariere Aalborg Chang, AaB, Brøndby IF, Fenerbahce SK, Chelsea FC Ñ Hvad laver d om ti år? 57 A-landsholdskampe fra 1991 til 2000 Placering i forsvaret 1 mål scoret i debtkamp mod Blgarien Formemagasin 4. kvartal 2006 / 17

18 Markeder Mens 2. kvartal blev det berømte wake-p call til investorer, der havde glemt, at aktieinvestering er forbndet med risiko, blev 3. kvartal en manifestation af sandheden i, at tålmodighed er en dyd. Med tocifrede vækstrater i indtjeningen fik regnskaberne karakter af beroligende medicin for aktiemarkedets angsttilstand. Behandlingen virkede. Anders Lnd Larsen Analytiker Formepleje A/S Når regnskaber bliver til medicin Brændstof for aktiemarkedet 18 / Formemagasin 4. kvartal 2006

19 Markeder Forsvinder Iran? Tid til at høste? Hvilke aktier skal man købe? Formemagasin 4. kvartal 2006 / 19

20 Markeder Den amerikanske forbrger får ikke alt for ondt i friværdien. Derfor fortsætter det eropæiske opsving fremad, hvilket trækker renterne med op. René Rømer Analytiker Formepleje A/S Det har været dejligt at være obligationsejer i det forgangne kvartal. De 10-årige renter har været faldende i hele perioden, og dermed har krserne været stigende. N er der nok enkelte, der ikke kan få ovenstående til at passe med dviklingen i egne porteføljer, og det er der en god grnd til. De 2-årige renter har nemlig ikke flyttet sig d af stedet i selvsamme periode, hvor de 10-årige har været gld værd for ejerne. Obligationer med lang løbetid har altså været et gldrandet papir samtidig med, at obligationer med en helt kort løbetid har været den de store dsving. Årsagen til denne fladning af rentekrven skal findes på begge sider af Atlanten. I Eropa har Den Eropæiske Centralbank (ECB) ikke ændret signaler gennem perioden, og markedet forventer stadig, at ECB hæver styringsrenten fra 3,0% til 3,5% inden nytår. Da dsigterne for ECBs styringsrente er den primære faktor bag dviklingen i den 2-årige rente, indikerer dette, at den 2-årige rente fortsætter i samme nivea, hvilket også har været tilfældet. Den er flad De lange renter er derimod blevet styret af forventningerne til den fremtidige vækst; og i denne periode har markedet været overbevist om, at den eropæiske vækst står og falder med den amerikanske ditto. Heldigvis for obligationsejerne har foks i USA været på en strøm af dårlige tal for boligmarkedet, der efter de senere års kraftige stigninger i hspriserne ser d til at gå en noget mere afdæmpet fremtid i møde. Denne foksering har skabt forventninger om, at den amerikanske vækst skal falde dybt. I Eropa er der en tro på, at den eropæiske vækst bliver trkket med i dyndet på grnd af de svækkede eksportmligheder i Nordamerika. Derfor har vi set faldende 10- årige renter, så rentekrven n næsten er lige så flad som en pandekage. 20 / Formemagasin 4. kvartal 2006