Høje Kolstrup v.2.0 Idékatelog For et bedre Høje Kolstrup Juni 2015

Transkript

1 Høje Kolstrup v.2.0 Idékatelog For et bedre Høje Kolstrup Juni 2015 April 2015 S. 1

2 S. 2 Idékataloget er udviklet i samarbejde med:

3 Indhold Høje Kolstrup version 2.0 Denne analyse og dette Idékatalog er resultatet af et samarbejde mellem Kolstrup Boligforening og Aabenraa Kommune. Den konkrete anledning er et ønske fra Kolstrup Boligforening om at ansøge Landsbyggefonden om midler til forbedring af infrastruktur og de grønne stukturer. Da der er tæt sammenhæng mellem de offentlige arealer og boligforeningens arealer, er Kultur-, Miljø- og Erhvervsforvaltning i Aabenraa Kommune indgået i samarbejdet med henblik på at sikre helhed i infrastrukturen og de grønne strukturer på Høje Kolstrup. Idékataloget giver nogle bud på hvorledes bydelen Høje Kolstrup kan moderniseres, så bydelen i højere grad end nu lever op til fremtidens krav til et godt bo- og bymiljø. Med afsæt i en række infrastrukturelle og planmæssige forhold danner idékataloget grundlag for en mulig udvikling af bydelens fremtidige strukturer. Baggrund...4 Overordnet koncept...6 Bydelens facade...8 Koncept for veje...14 Koncept for stier...18 Grønne strukturer...20 Kolstrup Boligforening afd Nyt plangrundlag...28 Idékataloget består af dette hæfte samt et bilagshæfte med et omfattende baggrunds- og analysemateriale. S. 3

4 Baggrund og udfordringer Høje Kolstrup er planlagt som en boligbydel ud fra 60 ernes modernistiske planlægningsidealer (bl.a. Radburn-systemet ) med en gennemført funktionsopdeling, et separeret trafiksystem, omfattende brug af blinde veje, bebyggelser udformet som enklaver ud i landskabet, samt et hierarki af store grønne områder der kitter bydelen sammen. Gennem årene er disse principper i det store hele fastholdt i bydelens udbygning. Som tiden er gået har det vist sig, at disse markante principper har deres svagheder og begrænsninger. Her kan bl.a. nævnes følgende forhold og problemstillinger: Trafiksepareringen fjerner de bløde trafikanter fra de hårde. Dette fremmer utrygheden blandt de bløde trafikanter, hvilket gør at nogle i stedet færdes til fods og på cykel på og langs kørebanerne. Det blinde vejsystem fragmenterer området og reducerer oplevelsen af at bo i en bydel sammen med andre. Man kommer kun der hvor man har ærinde i stedet for naturligt at bevæge sig igennem bydelen. BAGGRUND Plantebælterne langs Camma Larsen-Ledets Vej og til dels også langs stamvejene ud herfra har efterhånden vokset sig så kraftige, at de helt skjuler bebyggelserne, opdeler unødigt og medvirker til utryghed. Det samme gælder en del andre beplantninger, som markant opdeler bydelen og skjuler helheder og sammenhænge. Niveauforskellene mellem Camma Larsen-Ledets Vej (med bl.a. busstoppesteder) og stierne giver dårlig tilgængelighed og uhensigtsmæssig færdsel ned over skråninger og på tværs af kørebaner. Med udbygningen af sygehuset, kommende boligudbygning nær krydset Ribevej / Camma Larsen-Ledets Vej samt den kommende byudvikling syd for Camma Larsen-Ledens Vej opstår nye transportbehov for både bløde og hårde trafikanter. Det nuværende trafiksystem er ikke indrettet herpå. Det funktionsopdelte bymiljø giver en soveby-karakter. Kunne en højere grad af funktionsintegration løse op herpå, og/eller kunne områdets liv og aktiviteter samles og synliggøres bedre? Det funktionsopdelte bymiljø og bydelens beliggenhed i forhold til Aabenraa by forudsætter en høj grad af bilbaseret mobilitet. Kunne der findes mere bæredygtige løsninger herpå? Nøgleordene i foranstående er helhed, bæredygtighed, synlighed, sammenhæng, tilgængelighed og tryghed. S. 4

5 BYDELENS STRUKTURER Fremtidens Høje Kolstrup S. 5

6 OVERORDNET KONCEPT Fortov langs stamvej Nye planområder Busstop primærstier/ rekeative stier Midterabat græsflader Hævede vejarealer og bytorve S :5000

7 OVERORDNET KONCEPT FOR FREMTIDENS HØJE KOLSTRUP Idékataloget forholder sig til området som helhed. I dag opleves området strukturelt fragmenteret og opdelt i enklaver, det skyldes: Trafikstruktur og sammenhænge (trafiksepareringen, det blinde vejsystem og plantebælterne) Tilgængelighed og tryghed (folk færdes ikke synligt fra veje men skjult og fordelt på et omfattende stisystem) Orientering i og gennem bydelen (Byen er facadeløs) Bydelen er monofunktionel og der mangler synlige funktioner* For at skabe nye muligheder i bydelen omfatter idékataloget en række indgreb og ændringer, der er baseret på bydelens udfordringer, der ofte bunder i uoverensstemmelse mellem teori og praksis (den oplevede virkelighed). Det drejer sig blandt andet om: Gode forbindelser, tilgængelighed og muligheder for tryg og sikker færdsel for bløde trafikanter OPMÆRKSOMHEDSPUNKT I praksis forholder strukturen sig ikke til terrænnet og knudepunkternes placering og smutvejene bliver derfor til omveje, der skaber uhensigtsmæssig adfærd Synlighed (identitet) som en bydel i byen OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Det føles som om vi bor i en skov/ og som om man kører gennem en skov Overflod af rekreative områder OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Bare fordi det er grønt behøver det ikke at betyde det er brugbart/værdifuldt. Funktionsopdeling, der i teorien burde skabe dynamik og udveksling. OPMÆRKSOMHEDSPUNKT I praksis er der ikke noget der skiller sig ud og der mangler interne tyngdepunkter Stier og grønne områder, der skal binde bydelen sammen OPMÆRKSOMHEDSPUNKT Som i stedet fungerer som fysiske barrierer. Strukturplanen gør op med det separerede trafiksystem og Høje Kolstrup som et boligområde i en skov. I stedet styrkes områdets karakter som bydel. Illustrationen tv. viser idékatalogets overordnede temaer, der fokuserer på: Camma Larsen-Ledets Vej. Her vises hvordan vejprofilet kunne ændres således at hastigheden neddrosles og der laves samtidigt støttepunkt for krydsende trafikanter. Hermed forbedres forholdene således at de understøtter de aktuelle behov. Det er fortsat ikke er meningen man skal kunne færdes langs Camma Larsen-Ledets Vej, men idét stibroerne i praksis udgør en omvej er det nu forsvarligt at krydse bygaden i terræn. Mod øst og vest kan etableres torve, der markerer ind- og udkørsel af området og er med til at aktivere Camma Larsen-Ledets Vej i forhold til området. På denne måde bliver den et centralt element og rygrad fremfor en barriere. Stamvejenes tilslutning. I kombination med ændret vejprofil kan stamvejenes tilslutning udformes med hævede flader. Det sænker hastigheden og skaber bedre oversigtsforhold. Tilgængelighed langs stamvejene. Langs stamvejene etableres et fortov, der fører til nærmeste busstoppested. Ligeledes kan der etableres ramper fra stamveje (mod nord) til parallelstien. Det forbedrer adgangen til stisystemet for blandt andet barne-vogne og knallerter, mens der fortsat er trapper i umiddelbar tilknytning til bustoppestedet. Bustoppesteder som knudepunkt. Enkelte bustoppesteder kan omrokeres således, at de ligger overfor hinanden. Placeringen er fornuftig i forhold til stamvejene og de nye fortove. De grønne strukturer. Der kan udtyndes i områdets markante plantebælter langs stier og veje. Samtidigt skabes en øget differentiering blandt områdets åbne arealer (græsområder) med det formål at skabe større variation i området. Udvalgte steder i bydelen etableres nye oplevelses- og aktivitetssteder, hvor man kan motionere og møde andre. Plangrundlag. For en række områder langs Camma Larsen-Ledets Vej kan skabes nye planrammer, der øger områdets synlighed og muliggør nye bydelsfunktioner og knytter bydelen sammen på tværs af vejstrukturen. *monofunktionaliteten (den funktionsopdelte by) og mangel på synlige funktioner gør, at der ikke er incitament til at bevæge sig rundt i bydelen, kun til og fra... S. 7

8 BYDELENS FACADE Bygade - ny og synlig identitet SCENARIE 0 - STATUS QUO - OMFARTSVEJ + Gode stiforbindelser indtænkt fra start Ingen udgifter til nyanlæg - Utrygt Ligegyldigt/identitetsløst Tunneleffekt Forhøjet hastighed (60+?) Barriere Vintervedligehold SCENARIE 1 - FJERNE BEPLANTNING PÅ SKRÅNING + Synlighed, identitet og landmarks Overskuelighed Udveksling mellem bløde trafikanter og bydelen Ingenmandsland langs vej Tunneleffekt Forhøjet hastighed (60+?) Barriere mellem bydel og infrastruktur - Vind? SCENARIE 2 - PARALLELSTI LANGS VEJ I NIVEAU + Genkendeligt og overskueligt stinet (som langs Gammel Ribevej) Tilgængelighed - Synlighed, identitet og landmarks Overskuelighed/orientering Læ? Tunneleffekt Barriere mellem bydel og infrastruktur Overskudssti - øget segregering? SCENARIE 3 - ALLÉ TRÆER - UDTYNDET BEPLANTNING + Synlighed, identitet og landmarks Overskuelighed/orientering Udveksling mellem bløde trafikanter og bydelen (Ved lav hastighed får gennemkørende bløde trafikaner mulighed for at opleve området). Mindsket tunneleffekt (?) Barriere/adskilelse af bydel og infrastruktur - Adgangsveje (?) Konceptuelle scenarier for Camma Larsen-Ledets Vejs mulige fremtidige udformning S. 8

9 CAMMA LARSEN-LEDETS VEJ I NY UDFORMNING For at kunne udvælge de virkemidler, vi kan iværksætte for at gøre Høje Kolstrup til en attraktiv bydel med et godt bo- og bymiljø er det i løbet af processen blevet diskuteret hvordan bydelen kan hænge sammen med og opleves i forhold til den omkringliggende by. Her spiller Camma Larsen-Ledets Vej en central rolle. Det er i løbet af processen blevet diskuteret hvorvidt vejen fremadrettet skulle opleves som bygade og dermed centralt samlende element i bydelen, eller som omfartsvej, som barriere og element der skærer sig igennem og deler området. I idékataloget arbejdes der med en idé om at ændre forløbet og udformningen af Camma Larsen- Ledets Vej, så vejen mere kommer til at fremstå som en bygade end en omfartsvej. Det medfører: Udtynding af beplantning udvalgte steder, således bydelen bliver synlig Sænkning af hastigheden mellem broerne (på længere sigt også ved det nye byområde ved Lergaard) Aktion Beplantning & terræn Indsnævring af kørebanen, med formålet at sænke hastigheden OG forbedre krydsningsmulighederne udvalgte steder, som følge af nye bydelsfunktiner. Forbedring af tilgængelighed, her tænkes særligt på busstoppestedernes manglende sammenhæng til stisystemet, ramper mv. Forbedret orientering. Fra Camma Larsen-Ledets Vej skal tydeligt skiltes og henvises til områdets forskellige destinationer og attraktioner. (folk skal inviteres indenfor) Synliggørelse af steder i bydelen, der knytter sig til vejen. Det kunne være rumlige elementer, belysning, belægning eller andet. Det kunne også være med fokus på udvalgte temaer, så som kirken, Agoraen, sundhed og synliggørelsen af sund livsstil. Camma Larsen-Le 60 Græs AGORA PARKERINGSPLADS SKOLE A-A Nuværende situation - terrænsnit 1:500 B-B 50 Lysmaste Siddetrappe AKTIVITETSPLADS Vandfontæner AGORA LEGEZONE SKOLE Fremtidig situation - terrænsnit 1:500 FRA BARRIERE TIL BYGADE S. 9

10 BYGADENS NYE SNIT Camma Larsen Ledets Vej i dag (eksisterende forhold) Eksempler på veje med midterrabat Nyhavnsgade (Aalborg) Alfred Nobels vej (Aalborg) Sjællandsgade(Aalborg) Gug vej (Aalborg) S. 10

11 Midterrabat med kantstensspring Vejprofilet for Camma Larsen-Ledets Vej kan ændres, således at hastigheden neddrosles og der laves samtidigt støttepunkt for krydsende trafikanter. Det nye profil består af en midterrabat der, som det fremgår af billederne, kan udformes på flere måder. For uddybende beskrivelse af den valgte udformning se trafiksikkerhedsscreeningen bagerst i bilagshæftet. Idékatalogets anbefaling er at midterrabatten har et mindre kantstensspring, således at udrykningskøretøjer fortsat kan passere, men uden der lægges op til at midterrabatten er en decideret fodgængerzone. Eksemplet ved Sjællandsgade viser princippet. Samtidigt minimeres midterabattens bredde for igen at fremhæve, det er en opdeling af vejen og ikke et færdselsområde for bløde trafikanter. Selve midterabatten kan udformes forskelligt, med både fast eller farvet belægning, med græs, blomster mv. S. 11

12 BYDELENS PORTE Stemningsbilleder fra området i dag (eksisterende forhold) Eksempler på inspiration Frueløkke (Høje Kolstrup) Alfred Nobels vej (Aalborg) Vestergade (Brovst) Teglværks Allé (Aalborg) (Nyhavnsgade (Aalborg) Alfred Nobels Vej (Aalborg) Vestergade (Brovst) Teglværks Alle (Aalborg) S. 12

13 To nye torve på bygaden Mod øst og vest kan etableres byporte i form af torve, der krydser Camma Larsen- Ledets Vej. Disse markerer ind- og udkørsel af området og er med til at aktivere Camma Larsen-Ledets Vej i forhold til bydelen. På denne måde bliver vejen et centralt element og rygrad fremfor en barriere. Fremfor udelukkende at markeres med skift i belægningen er det oplagt at indtænke belysning i den valgte løsning således, at torvet danner et rum med tag. Det vestlige torv etableres først når denne del af området er ved at være udbygget, men stedet kan i første omgang markeres med belysning, således der opstår et tydeligt slægtsskab mellem de to steder. Torvet mod øst, ved Agoraen og Rema vil blive et nyt knudepunkt i bydelen. Blandt andet flyttes det sydlige busstoppested længere mod vest, således der opstår en busstation med holdeplads på begge sider af vejen. Ved at samle funktionerne på denne måde, mindskes det område der er behov for at krydse Camma Larsen-Ledets Vej. En del af idékataloget omfatter udtynding i beplantningen. I den forbindelse vil det være oplagt at trække Agoraen frem og markere hjørnet overfor Rema. Det er også med til at styrke bymæssigheden, og skabe opmærksomhed om områdets funktioner. S. 13

14 KONCEPT FOR VEJE stamveje Stemningsbilleder fra området i dag (eksisterende forhold) S. 14

15 Hævede flader ved stamveje Ved stamvejenes tilslutning til Camma Larsen Ledets Vej kan etableres hævede flader. De hævede flader er med til at sænke farten og udligner samtidigt midterabattens niveauspring. De hævede flader markerer overgange til bydelen, sænker hastigheden og skaber bedre oversigtsforhold. Et billigere alternativ til de hævede flader er at markere tilslutningen med et farvet felt. Dette har dog ikke nogen effekt på hastigheden. Rabat Kørebane 50 km/t Midterabat Kørebane 50 km/t Rabat S. 15

16 KONCEPT FOR VEJE stamveje Stemningsbilleder fra området i dag (eksisterende forhold) Eksempler på inspiration Vej/sti markering Mjølnerparken Kunststi i Karolinelund (Aalborg) S. 16

17 Nye fortove langs stamveje For at forbedre tilgængeligheden og udvekslingen mellem bydelens funktioner kan der etableres fortove langs stamvejene. Fortovene fører til nærmeste busstoppested. Fra de nordlige stamveje etableres ligeledes to ramper til parallelstien. Det forbedrer adgangen til stisystemet for blandt andet barnevogne, gangbesværede og knallerter, mens der fortsat er trapper i umiddelbar tilknytning til selve bustoppestedet. Stamvejen fungerer i dag ofte som logisk adgangsvej til busstoppestederne, og ved at legitimere at færdes langs stamvejene gives der også mere liv på gaderne og i bybilledet. Fortovet placeres i den ene side af stamvejen, dér hvor det giver mening i forhold til at forbinde til nærmeste busstoppested. Der etableres ikke cykelsti, da det vurderes at cykler fint kan færdes ad stamvejene. Rabat Fortov Kørebane Rabat Nyt fortorv kan etableres langs stamveje, på nuværende rabatareal. S. 17

18 KONCEPT FOR STIER stinettet og stihierarki 1:7500 primærstier (langs vej) Sekundære stier S. 18

19 Et bedre stisystem På Høje Kolstrup findes et omfattende stinet, der underlægger sig vejnettet og dermed lægger sig parallelt med vejstrukturen. Det skaber en infrastrukturel dobbelthed, og i stedet for at fungere som smutveje mellem områderne udgør stierne oftere omveje for de bløde trafikanter. Gennem idékataloget skabes en bedre udveksling mellem sti- og vejnet, og stinettet justeres således at det i højere grad fungerer som alternativ og smutvej mellem områdets vigtige funktioner. Derudover inddeles stierne i primære stier, der udgør det overordnede stinet og skoleveje. Disse stier bør være af høj kvalitet og med fast belægning, godt vintervedligehold og belysning. Det er på disse stier genopretning af belægning bør prioriteres. De øvrige stier udgøres af boligvejstilslutninger, perimetersti og rekreative stier. Disse stier er sekundære og har et lavere vedligeholdelsesniveau. For at forbedre orienteringen anbefales, at der opsættes skilte og oversigtskort langs primærstierne. Ved at synliggøre og differentiere stienettet skabes nye muligheder for oplevelser. Dette kan kombineres med blikfang og landmarks, således orienteringen ikke er betinget af skiltning. Det kunne ligesåvel være markering gennem bygninger eller funktioner, knudepunkter, beplantning, belysning (inventar) og belægning. Derudover kan der med lidt kreativitet skabes loops eller ruter af forskellig længde på stinettet. Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår hvor lang ruten er, hvor den fører hen og at den leder tilbage igen, således de bløde trafikanter ikke fortaber sig i stinettet. Det kunne være ved at markere stier eller forbindelser til stamveje med farver, logo eller skrift eller ruter til og fra busstoppesteder eller rekreative ruter gennem bænke, lygtepæle skulpturer eller andet. Vigtige orienteringspunkter Stierne kan udformes på mange måder og i udformning kan orienteringen også forbedres markant. Det behøver ikke være forkromede løsninger. Man kan nå langt med en spraydåse og frivillige hænder - det forudsætter bare en plan for hvad man vil opnå, så stinettet opleves som et sammenhængede hele. S. 19

20 GRØNNE STRUKTURER potentialer EKSISTERENDE FORHOLD græsflader Andet Plantebælter På Høje Kolstrup er der mange grønne strukturer, der dominerer vej og byrum. Ikke desto mindre er det et meget fattigt område idét de grønne stukturer gentager sig selv, som grønne flader (klippet græs) og tætte plantebælter. Disse to typer skal fremadrettet tilføres nye funktioner og udtryk, og dermed bidrage til et mere oplevelsesrigt område. 1:5000 S. 20

21 Behov for ny variation i det grønne Høje Kolstrup er en meget grøn bydel med flotte, skovklædte skråninger (Rise Skov, Nørreskov og Præsteskov) samt Fladstensdalen som smukke og vigtige naboer. Internt i bydelen findes mange frie arealer, men det grønne udtryk er meget lidt varieret, og det overordnede indtryk er stort set klippede græsflader og arealer med tæt busk- og træbevoksning. Disse to beplantningstyper gentages gennem hele bebyggelsen, og efterlader ingen kendetegn, der gør at man ved at se på beplantningen kan orientere sig om, hvor i bydelen, man befinder sig. En mere alsidig drift og en variation i plantesammensætning og udtryk ville give større mulighed for kunne orientere sig og ville også danne grundlag for en større biodiversitet. Ud over at hindre udsyn og visuel kontakt med omgivelserne, skaber de lukkede vægge af tæt beplantning utrygge forhold på mange af bydelens stier. Bevoksningens fremtoning skyldes mestendels mangel på og/eller forkert pleje. Oprindeligt har mange af de tilplantede områder tilsyneladende bestået af én eller to forskellige slags buske, nogle steder med enkelte træer indplantet. I årenes løb har en væsentlig andel af selvsåede individer, både træer og buske, indfundet sig, tilsyneladende er de ikke blevet fjernet. En løbende udtynding og beskæring synes helt at mangle. En jævnlig, vertikal maskinbeskæring af bevoksningernes sider kombineret med manglende udtynding og egentlig beskæring har medført, at bevoksninger i årenes løb er blevet mere og mere massive. Det har resulteret i at området er blevet opdelt og opleves nærmest labyrintisk, med veje og stier tæt omsluttet af grønne vægge. Inspiration - eksempler Der skal ikke så meget til for at differentiere udtrykket på de grønne områder. Det forudsætter dog der tænkes i differentieret vedligehold, udtryk og funktion. S. 21

22 NYE UDTRYK OG AKTIVITETSMULIGHEDER GRØN STRUKTUR OG AKTIVITETER DESTINATION/FUNKTION/ KNUDEPUNKT S. 22 MIDDEL PLEJENIVEAU (OVERDREVSAREALER, SLÅS 1 GANG/ÅR) DIFFERENTIERET PLEJENIVEAU NÅR DER ARBEJDES MED FLERE NIVEAUER I ET OMRÅDE. græsflader HØJT PLEJENIVEAU (BOLDBANER OG PARKPRÆGEDE AREALER) Andet LAVT PLEJENIVEAU (NATURPRÆGEDE AREALER) Plantebælter (udtyndes) 1:5000

23 Differentierede områder Der bruges øjensynligt mange ressourcer på at klippe de åbne græslommer rundt om i boligenklaverne. Sandsynligvis klippes græsset overalt inden det er 10 cm og driftes som brugsplæne, der betegnes som græs maks. 8 cm. højt og klippehøjde 4 cm. Det kræver en stor arbejdsindsats, særligt set i lyset af at langt de fleste græsarealer primært kun bruges til at kigge på. Derfor foreslås en omfordeling af hvordan de grønne området driftet. Ved at udføre en differentieret drift på græsarealerne er det muligt at opprioritere nogle arealer frem for andre og samlet opnå et mere varieret og rigt udtryk på tværs af området. Nogle arealer vil dermed gives et mere ekstensivt udtryk, og fx kun slås 1-2 gang årligt. Andre arealer kunne tilsås med dækafgrøder eller inddrages til fælles dyrkningshaver i grundejer- /lejerforeningen, mens andre igen kunne indrettes til hundetræningsbaner eller andet, der måtte kunne tilføre bydelen et aktiv. Resultatet vil være et højt, middel og lavt plejeniveau. Omkring stier, som forløber gennem områder med middel eller lavt plejeniveau bør græsset fortsat klippes hyppigt, for at området præsenterer sig som velholdt. Dette bruges allerede enkelte steder. Det foreslås, at der i bydelen, over en årrække, gøres en indsats for at få de tætte bevoksninger mere åbne og give dem et mere differentieret udtryk. Stort set alle bevoksninger trænger til udtynding. I bevoksninger med flotte enkelte individer udvælges disse, mens det resterende buskads ryddes. De enkelte, flotte løvtræer vil fremstå som orienteringspunkter, når det omkringliggende morads fjernes. Nogle bevoksninger er så tætte, at de enkelte individer er blevet så maste, at deres naturlige vækst er blevet ødelagt og det vil derfor være meningsløst at bygge videre på det eksisterende. Disse beplantninger må total ryddes og der må etableres nye. Når der etableres nye bevoksninger, er det vigtigt, med en ekstra plejeindsats i etableringsfasen, med renholdelse og hvor uønsket opvækst fjernes løbende. Ligeledes er det vigtigt at have det ønskede udtryk for øje, så man kan udføre den rette pleje og vedligeholdelse. Det er nødvendigt med løbende udtynding og at fastsætte en passende kadence for hvor hyppigt en eventuelt underplantning tilbageskæres. Det kan være fx være hvert 3-5 år alt efter art. Ved denne indsats undgås det, at bevoksningerne ad åre får et massivt og kønsløst udtryk, endvidere kan man undlade den årlige vertikalbeskæring. Endvidere er det vigtigt at gøre opretningen af et område færdigt, ved bl.a. at fjerne afklippet materiale således området fremstår velholdt. Illustrationen på venstre side viser hvorledes det er muligt at omdanne de monotone arealer og tilføre området mere variation og meningsfulde grønne områder. Den endelige omdannelse afhænger selvfølgelig af hvad der lokalt er opbakning til og interesse for at sætte i værk. Billederne til højre viser en bred vifte af mulige måder man kan skabe værdifulde og varierede grønne områder uden at det samlet set kræver flere ressourcer. Inspiration - eksempler Bydels funktioner og naturoplevelser Højt plejeniveau Billederne viser eksempler på plejeniveauer og på hvad det kan omfatte, alt fra nyttehaver til regnvandsbassiner, parkarealer, zoneinddeling og mere uplejet natur. Middel / differentieret plejeniveau Lavt plejeniveau S. 23

24 4 des ing udtyn 2 KOLSTRUP BOLIGFORENING AFD. 15 Beplantn es udtynd ntning Bepla Ny rampe Ny rampe Bep lan Legeland tnin gu dty n des Boldleg 3 Crossfit Beplantning udty ndes Waterworld Byhaver S. 24 5

25 Nye aktivitetssteder og ramper De arealer, som hører til Kolstrup Boligforening afd. 15, udgør meget centrale og vigtige dele af hele Høje Kolstrup, og er derfor også af stor betydning for den samlede infrastrukturplan for Høje Kolstrup. Der foregår for øjeblikket meget omfattende renoveringer og ombygninger af fire blokke nord for Camma Larsen-Ledets Vej (omkring Frueløkke) samt fire blokke syd for Camma Larsen-Ledets Vej (ved Hørgård). Her udover er to blokke allerede færdigrenoverede nord for Camma Larsen-Ledets Vej (ved Uglekær), og yderligere to er færdigrenoverede ved Uglekær. I forbindelse med disse renoverings- og byggearbejder sker der også en meget begrænset renovering af udearealerne, men behovet er langt større end det, der har været økonomisk mulighed for. Dette idékatalog for Høje Kolstrup indeholder derfor en række yderligere forbedringer af udearealerne ved afdeling 15, som der søges særskilt støtte til fra Landsbyggefonden (Infrastrukturmidler). De yderligere forbedringer har det fælles træk, at de skal medvirke til at fremme tryghed og trivsel at få Høje Kolstrup til at hænge bedre sammen, både fysisk og beboermæssigt. Herunder at skabe nye aktivitetsmuligheder og træffesteder. Nedbryde barrierer og fordomme, og i stedet fremme fællesskabet og den gensidige accept og tolerance. De forskellige forslag til initiativer inden for afdeling 15 kan sammenfattes i følgende punkter: Fem nye aktivitetssteder Tre steder nord for Camma Larsen-Ledets Vej og to steder syd for vejen etableres nye aktivitetssteder, som appellerer til forskellige beboere: Børn, unge, voksne og seniorer. Ud over på denne måde at give nye aktivitetsmuligheder for beboerne er det i høj grad tanken, at disse steder skal være for alle, hvor man træffes på kryds og tværs, uafhængigt af hvor på Høje Kolstrup man bor. Stederne indgår hermed i et net af oplevelses- og aktivitetssteder langs bydelens hovedstier. Stederne er vidt forskellige og kan hermed også have den effekt, at man som beboer ét sted bevæger sig hen et andet sted for at benytte faciliteterne her. To nye ramper Der er i dag meget dårlig forbindelse mellem hovedstien og busstoppestederne langs Camma Larsen-Ledets Vej. På boligforeningens arealer foreslås herfor to nye stiramper, som giver nye forbindelser mellem hovedstien langs Camma Larsen-Ledets Vej, de nye fortove langs stamvejene, og hermed også forbindelse til busstoppestederne. Ramperne er vist med røde stiplede linjer. Udtynding og pleje af beplantninger Beplantningerne er efterhånden blevet meget tætte, og trænger alvorligt til udtynding og pleje. Mange steder er beplantningerne meget massive, udgør barrierer og medvirker til utryghed, når man færdes ad stierne. Det foreslås derfor, at de meget tætte beplantninger nord for bebyggelserne ved Frueløkke og Uglekær udtyndes kraftigt. Det samme gælder beplantningen lige syd for Camma Larsen-Ledets Vej. Endvidere gennemføres der en pleje af de grønne områder, som gør stederne forskellige, varierede og oplevelsesrige fra sted til sted. Nogle steder meget naturpræget (fugleliv, insekter osv.), mens andre steder er velplejede med græsplæner og blomstrende buske. Nogle steder kan man måske etablere små nyttehaver og plante frugttræer. Tryghed Området gøres mere trygt at færdes i. Dette sker på flere måder: Fornyelse af den udendørs belysning, opretning af belægninger, fjernelse af ubehagelige skjulesteder, bedre skiltning, rydning af beplantninger tæt på stier og ganglinjer. Byggemulighed Bygningen ved 5-tallet viser blot en eventuel byggemulighed, hvis behovet skulle opstå herfor. Dette kunne være et højt hus med lejligheder for seniorer. Udsigten herfra vil være fantastisk, og bygningen kunne blive et nyt vartegn for Høje Kolstrup. Den videre proces Det foranstående er foreløbigt idéer, som danner grundlag for ansøgningen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden i løbet af 2015 forhåbentligt har bevilget midlerne hertil, vil der blive gennemført en beboerproces, hvor det nærmere indhold af initiativerne skal afklares og tilpasses beboernes ønsker. De fem aktivitetssteder, som har hvert deres tema, beskrives nærmere sammen med inspirationsbillederne. Ud over de tematiske ting, skal her også være plads til at man kan sidde og betragte det, der foregår. S. 25

26 1 4 es ing udtynd Beplantn 2 ing eplantn B s udtynde Ny rampe Ny rampe Bep lan Legeland tnin gu dty nde s Boldleg Crossfit 3 Beplantning udty ndes KOLSTRUP BOLIGFORENING AFD. 15 Waterworld 5 Byhaver Legeland Boldleg Et super legelandskab for de mindre børn. Her kan børnehavebørn, dagplejere, små skolebørn og andre barnlige sjæle muntre sig, mens de voksne kan sidde og sludre med hinanden. Kan måske også bruges i sammenhæng med nye aktiviteter i den gamle erhvervsbygning. En plads til lege og spil med bold. En anderledes form, som udfordrer fantasien og tvinger en til selv at finde på spillereglerne. Street basket, fodbold, hockey eller noget helt andet. S. 26

27 Crossfit De unge kan give den gas på redskaber og andre ting, hænge ud, holde i hånd. Crossfit er den nye bevægesestrend for unge og energiske voksne. Med placeringen nær skolen kan anlægget også bruges i sammenhæng med anlægget mellem Agoraen og skolen. Waterworld En plads til leg med vand. Inspireret af naturens vandløb. Pumper, kanaler af vand med dynamiske dæmninger, møllehjul og sporskift. Lær om vand, alene eller sammen med andre. Byhaver Mange har grønne fingre og lyst til at dyrke grøntsager eller blomster. Dette sted kunne udvikles små nyttehaver, højbede, et fælles væksthus og lignende. S. 27

28 NYT PLANGRUNDLAG Udviklingsmuligheder 1:5000 S. 28

29 Nye bygge- og udviklingsmuligheder Som et led i udviklingen af Høje Kolstrup fra en udpræget boligbydel til en mere blandet bydel, for at skabe mere liv og aktivitet omkring Camma Larsen-Ledets Vej, og for at integrere Høje Kolstrup mere naturligt i Aabenraa i det hele taget, foreslås en række justeringer af kommuneplanen. Der er samtidigt mulighed for, at disse ændringer og salgsmuligheder kan skabe et bedre økonomisk grundlag for at gennemføre de forskellige moderniseringstiltag på Høje Kolstrup, som fremgår af dette idékatalog. Fem udvalgte områder langs Camma Larsen-Ledets Vej foreslås således ændret, så her opstår nye udviklings- og byggemuligheder. Fælles for de nævnte muligheder er, at de kan appellere til nye beboer-/kundegrupper, og/eller udgør besøgsmål, som henvender sig til andre end kun de, der bor på Høje Kolstrup. Område 5 Dette område foreslås opretholdt til boligformål. Men for at udnytte stedets udsigtsmuligheder, tiltrække nye beboergrupper og skabe et ikon for Høje Kolstrup, foreslås her åbnet mulighed for at den eksisterende bygning kan erstattes af et højhus på omkring 10 etager. Arealet kan f.eks. afhændes til privat ejerboligbyggeri. Udsigten herfra ud over skovene, Aabenraa by og fjorden vil være fremragende. Og placeringen nær dagligvarebutik, skole, Agora m.v. er attraktiv. Fra vest mod øst er her tale om følgende forslag til ændringer: Område 1 Dette privatejede område har gennem mange år været udlagt som erhvervsområde ud mod Gl. Ribevej, men er ikke blevet taget i anvendelse hertil. Der er udlagt meget store erhvervsområder længere mod nord, hvorfor område 1 ikke anses som særlig attraktivt i forhold til erhvervsbyggeri. Området foreslås ændret i kommuneplanen til boligformål. F.eks. tæt lavt boligbyggeri, med særlig appel i forhold til sygehuset etc. Område 2 Dette kommunalt ejede område har hidtil været udlagt til boligformål. For bl.a. at aktivere området omkring Camma Larsen-Ledets Vej og etablere nye udadvendte besøgsmål på Høje Kolstrup foreslås området ændret til offentlige formål som sundhedshus, institutioner og lignende. Vejadgangen bør ske fra Camma Larsen- Ledets Vej, og sundhedshuset eller lign. skal være meget synligt fra vejen. Område 3 Dette overvejende kommunalt ejede område har hidtil været udlagt til tekniske formål som varmecentral og lignende. For bl.a. at aktivere området omkring Camma Larsen-Ledets Vej og etablere nye udadvendte besøgsmål på Høje Kolstrup foreslås området ændret til offentlige formål som institutioner og lignende. Her kan fint indpasses et par institutioner i den flotte, gamle beplantning. Vejadgangen bør ske fra Camma Larsen-Ledets Vej, og institutioner og lign. skal være synlige fra vejen. Område 4 Dette privatejede areal har gennem længere tid ligget hen med en tom erhvervsbygning. For bl.a. at aktivere området omkring Camma Larsen-Ledets Vej og skabe nye beskæftigelses- og aktivitetsmuligheder foreslås anvendelsesmulighederne udvidet til både at omfatte erhverv, men også institutionsformål og rådgivnings-/ iværksættermiljø som f.eks. socialøkonomiske iværksættere og -virksomheder. Bygningen bør være mere synlig fra Camma Larsen-Ledets Vej. S. 29

30