Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea."

Transkript

1 Referat fra plenumdebatter i dag 1 Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Apollo Mathiassen: Det er tydeligt, at det er nødvendigt med en konference om bygderne og yderdistrikterne. Med hensyn til økonomi fremkom Kåre med indlæg om bygdebeboerne. Fiskeri fra joller, fangst og hundeslædekørsel skal læres, men man får ingen papirer på det fra offentlig side. De der bliver oplært og opdraget med kulturen som baggrund, har ikke papirer på det. Hvis der ikke bliver sat i system vil man miste meget. Det vil være til gavn, hvis de får muligheder. Det er rigtigt, at bygdebeboerne er placeret lavt økonomisk. Administrationen sætter hindringer for mulighederne for at tjene penge, de skal give muligheder ved at åbne mulighederne. Hvis fiskerne og fangerne, der har licenser, blev kategoriseret som faglærte, vil billedet af faglærte blive noget anderledes. De unge har viljen, men man giver dem ikke muligheder. Per Ole Frederiksen, Attu: Indledningsvis er jeg taknemmelig for, at der bliver arrangeret et seminar vedrørende bygderne. Bevillingerne fra Naalakkersuisut på 52 millioner til bygder og yderdistrikter, der skal fordeles til os lader vente på sig. Mange unge og andre arbejdsdygtige mangler arbejde, og man taler ellers om uddannelse. Når man tænker på bygderne, flytter de, der får en uddannelse, til byerne på grund af arbejdsløshed. Derfor venter vi med utålmodighed på bevillingerne til bygderne. Der er problemer med de BSU huse i mange bygder, der ikke længere benyttes, fordi de er blevet inddraget, og de skæmmer i bygderne. Bevillingerne kan sagtens bruges til at nedrive de gamle huse. Der er store problemer i Qaasuitsup Kommunea, og på grund af de dyre priser for børneinstitutioner, kommer de faglærte ikke til bygderne. Deltagerne her bør tænke over de ting, der skal rettes op på i Qaasuitsup Kommunea. Thomas Petersen, Niaqornaarsuk: Beboerne i bygderne med lavt indkomst. Der er dog også nogle med høje indtægter, der er forgangsmænd for bygdebeboerne. Der er også nogle bygder, det går godt for. Det vil jeg bevise. For det andet, hvor Kåre blandt andet nævnte i sit indlæg om byer, der har haft lave indkomster. Da benævnelsen by blev indført i Kangaatsiaq i 1986, fik meget dårlige konsekvenser. Jeg vil gerne komme med mit på en anden måde at beskue tingene på. Hans Karlsen, Savissivik: Det blev endnu engang bevist af Kåres indlæg, at bygderne kan være gavnlige i driften. Fattigdom i Upernavik i 70 erne og rigdom sydpå. Nogle bygder har altid muligheder på én eller anden måde. Når de få muligheder kan de give noget godt tilbage. Når der er få indbyggere er indkomsten

2 mindre. Det er det, der er behov for, for at give muligheder for Grønlands bosteder. Produktion af hellefisk ved Qaanaaq kan blive nyttig for Grønland. Råstoffer, fiskeri og noget der kan have med fangst at gøre. Emner, der ikke har været behandlet, er blevet emner de sidste år, og jeg håber, at de kan blive bærende for Grønlands økonomi. Benigne Løvstrøm, Kangersuatsiaq: Vi deltog i mødet i Nuuk i 2013: Vi fik problemer, da vores fabrik i bygden blev lukket i 2011, og vi har hele tiden bedt om hjælp til at få et indhandlingssted, idet vi har masser af fiks, og vi har meget flotte torsk. Der eksisterer en høj arbejdsløshed, og skindstuen er åben, når sælskind bliver indhandlet. Den bliver ikke brugt selv om den godt kunne bruges. De unge mangler arbejdspladser. De får hele tiden besked på at får en uddannelse, uddannelse og atter uddannelse. Hvorfor er der ikke praktikpladser i bygderne, i skolerne og kontorerne og andre steder. Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat: Jeg plejer at tænke på bygder eller på Grønland med selvbærende økonomi. Landskassen bevilger penge til byggeri og lignende. Skabe ny økonomi. Når man tænker på fisk, og når man indhandler fisk, bliver udkommet penge. Lad os få indhandlingssteder. Det er der et mere selvbærende Grønland skal komme fra. Mikkel Jeremiassen, Nuugaatsiaq: Tak. Jeg kommer fra den nordligste bygd Nuugaatsiaq i Uummannaq fjordkompleks. Frihed bør respekteres, og det ligger i FN s menneskerettigheder. Det kører godt for flere bygder, idet de har muligheder, og det er på tide, at man giver muligheder til de, der ikke har muligheder. Forvaltningsloven, bygdebestyrelserne har ingen ret til at bestemme noget. Jeg vil gerne opfordre politikerne i Grønland med følgende; jeg vil opfordre til, at forvaltningsloven bliver tilpasset i samarbejde med KANUNUPE. Karl Petersen, Aappilattoq: For det første er jeg glad for Kåres budskab. Udvikling hvis de har muligheder, det økonomiske råd. Der er lavt skattepligtig indkomst i Upernavik. Hvis vi ved hjælp af ordninger på serviceopgaver kan vi udvikle de bygder med få indbyggere økonomisk. Omdannelse af indhandlingssteder med frysere til produktionsanlæg. Man skal bevilge penge hurtigere for at forbedre vejforholdene. Hvis der ikke er veje kan man bare ikke indhandle til fabrikken. Jens Kristian Therkelsen, Ukkusissat KANUNUPE: Indlægget fra de økonomiske råd er interessant. Der er få faglærte af de, der blev født i 70 erne, idet man på baggrund af opdragelses metode blev opdraget til at blive fiskere og fangere. De, der har licens som fiskere og fangere, er ellers ikke ringere end faglærte. Det kan i fremtiden blive brugt som at få papirer som faglærte. De udvikler sig hele tiden med fiskeri og fangst. Fangstdyr og fisk vandrer, og det kan også rykke for nogle. Vi har grund til at forsvare vores måde at bo spredt. Naturligvis skal man undersøge de muligheder i bygderne, der ikke bliver benyttet.

3 Tønnes Kreutzmann, Kangaamiut: Med udgangspunkt i de emner vi behandler, bør man arbejde for at nærme os de budskaber Kåre og det økonomiske råd om koncentration. På grund af, at disse tidligere ikke er blevet kigget nærmere på. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit: Besparelser er ingen måde at spare penge på. Når vi lader pengene arbejde bliver der flere af dem. Giv muligheder til de, der har muligheder for at have indhandlingssteder. Også til de, har muligheder for turisme. Vi har alle sammen noget at give. Pensioner skal ikke forhøjes, og de faglærte, der ikke kan følge med på anden måde, hvor skal vi placere dem? Vi må arbejde for at rette op på det. Ludvig Sakæussen, Sarfannguit: De sidste år hører vi hele tiden, at man skal uddanne sig. Der bliver optaget meget færre elever fra bygderne til uddannelsessteder end dem fra byerne. De der tager til byerne for at bo på kollegium bliver overset, og de bliver sendt hjem inden året er omme. Der er ikke praktikpladser i byerne til de, der kommer fra bygderne for at søge om uddannelse. Disse forhold må vi søge at rette op på. Vi kan ikke kun vente på det offentlige. Jeg håber, at vi ved at hjælpe hinanden kan tage disse skridt som vi kan køre. Robert Josvassen, Upernavik Kujalleq: Uddannelse i bygderne og i de større byer. Jeg mener, at uddannelse i bygder er meget lavt, og jeg mener, at på grund af følgende holder de unge fra at tage uddannelse; det er et spørgsmål om de faglærte vil flytte fra byerne til bygderne, og hvis de fik mulighed for at vende tilbage ville de tage en uddannelse. Når de oplever velfærd tiltrækker bygderne dem ikke længere. Hvis vi skal forbedre uddannelsen blandt de unge, må vi vende udviklingen. Hvorledes kan vi få en ordning for at tiltrække dem til bygderne? De faglærte tiltrækkes ikke længere til bygderne, når de har oplevet velfærd. Rasmus Eliassen, Innaarsuit: Med hensyn til økonomi; økonomien i bygderne er god. Der er ingen børneinstitutioner, ingen kirker, ingen idrætshal. Man må forvente, at de bliver affolket efterhånden. Der er begrænsede fritidsaktiviteter. Vi kan ellers være med til at løfte økonomien internt i Grønland. Med hensyn til børneinstitutioner, ville de få gode muligheder, hvis de fik økonomisk tilgang. Idet der ikke er børneinstitution i Innaarsuit flytter de arbejdsdygtige til byerne bygderne kan også være med til at løfte opgaverne. Konklusion Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq:

4 Om der skal være vækst i bygderne, eller der skal ske en affolkning. Hvilken politik er det, der praktiseres? Om der skal ske en udvikling eller affolkning. Det er den politik, der praktiseres, der bestemmer, hvorledes fremtiden for bygderne skal se ud. De, der ellers ser ud til ikke at have økonomiske muligheder, vil der ske vækst om få år med den viden man har om mulighederne, med udgangspunkt i den viden man har om råstoffer, fiskeri og fangst. Bygder betragtet som en ressource. Der er ikke fremsat noget større om bygderne, siges der. Man er meget optaget af bygderne. Der tales om at involvere bygderne, og det vil sige, at man vil nå ud til alle bygderne. Det fremgik klart af Kåre og Ullas indlæg, at man udelukkende ikke kan vurdere ud fra de økonomiske forhold. Man må skele til selvforsyning på mange måder, der praktiseres uden hjælp fra det offentlige. De er også med til at give et fingerpeg om bygdernes muligheder, hvad madforsyning angår. Bygdernes indbyggertal skal ikke være afgørende, men man skal se på deres muligheder. I denne debat kom man ind på, at fiskernes og fangernes kvalifikationer skal anses som værdige på lige fod med uddannelse. At opnåede kvalifikationer skal danne fundament som faglært. At bevillingerne skal bruges til at nedrive BSU huse. Der søges indhandlingssteder og praktikpladser, og at forvaltningsloven skal ses efter i sømmene. Praktikpladser blev behandlet, at de skal medtages i uddannelsesstrategien. At bygderne skal blive mere tillokkende, at tjenestemænd skal have bedre vilkår. Emnerne der søges fra Innaarsuit vil også blive set på. Vi har modtaget budskaberne. Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Margrethe Nielsen, Qaarsut: Med hensyn til målsætningerne for bygderne, har jeg bedt om at få udskiftet anløbskajerne i Qaarsut. Jeg vil gerne spørge landsstyret om, hvor langt sagen er nået. Nalakkersuisut har for nuværende almindelige planer for anløbskajer, der skal prioriteres over de næste 10 år, og den vil blive færdig til sommer, og godkendes til august, og efterfølgende offentliggøres. Med fremrykning af de 174 millioner kroner vil der blive bygget to pontoner og to anlægskajer, der vil blive bygget til sommer. Der vil blive anlagt et fortøjningsanlæg et sted. Jeg vil i løbet af eftermiddagen komme med informationer om, hvor disse arbejder vil foregå. Fritz Johansen: Jeg vil gerne vide noget om boligforhold. Jeg ved, at der i nogle mindre byer står nogle boliger bare hen, og hvad med at overdrage dem til borgerne med konkurrencedygtige priser. På den måde vil

5 man give de unge, der gerne vil blive i bygderne muligheder. I Ilimanaq står huse tomme. Hvorfor ikke overdrage dem til de, der mangler bolig? Knud Olsen, Kangerlussuaq: Der drives ikke fiskeri og fangst i Kangerlussuaq. Her er havneforholdene de største problemer. Vi har ellers ladet Qeqqata Kommunea se målsætningerne for bygderne. Der kommer mange turister, og de kommer på skift. Der plejer at komme 3 fly på størrelse med Norsaq. På grund af mangel på havnen bliver de sejlet frem og tilbage med landingsfartøjer. Det er ikke sjovt at se, at især de ældre turister på grund af sejlen frem og tilbage ikke er glade og flyver videre nordpå. Der bliver færre turister på grund af mangel på en havn. På grund af lavt vand sejler gummibådene på grund. Renover havnen. Også af hensyn til forsyning. Naalakkersuisoq Steen Lynge Jeg forstår godt, at servicering af turister skal være af god kvalitet, men der er økonomiske begrænsninger, og opgaverne vil blive realiseret efter planerne. Der er ved at blive lavet planer vedrørende havne. Der ses på muligheder for at få investorer fra udlandet. Jollefiskerne i Uummannaq og Upernavik har i dag problemer, så de til tider mister deres redskaber. Robert Josvassen, Upernavik Kujalleq På lige fod med andre har vi også haft problemer i mange år i bygden. Bland andet har vi ikke fået udbygget vejsystemet i år. Vores bygd er kendt for at være en smuk bygd. Når man selv bor der er vejforholdene meget kritisable. Et smukt landskab bliver spoleret af de motordrevne. Fra begyndelsen af 2010 har man selv renoveret huse, hvilket jeg gerne vil nå ud til Qaasuitsup Kommunea og naalakkersuisut med. Situationen med kajanlægget er nu sådan, at det kan koste menneskeliv. Jeg håber, at medlemmet af naalakkersuisut vil tage godt imod. Han har i forvejen noget kørende. Mikkel Jeremiassen Ifølge tal fra Grønlands Statistik bliver der færre kvinder, at de er i mindre tal, at kvinderne ikke vil være i bygderne. Spørgsmål: Hvad har man af konkrete planer om dette emne? Naalakkersuisut/Kommunerne: Vi har kvalificerede kvinder, er der nogle planer? Kun én skal kommentere: Ole Dorph, den resorthavende Naalakkersuisoq, Vittus Qujaukitsoq. Borgmester Ole Dorph: Det er korrekt, at forskellen på antallet af mænd og kvinder i Nordgrønland er blevet skævt. Jeg mener, det nok har at gøre med, at mænd har deres erhverv til søs, og kvinder på land, og når de er færdige flytter de. Her kan der udvikles erhverv. Vi har ikke problemer med udvikling af fiskeriet i Nordgrønland. Fisk, der bliver forarbejdet på land bliver eksporteret. 90 procent bliver solgt til udlandet til videre forarbejdning. Hvis de kunne blive forarbejdet her, kunne vi ellers skabe arbejdspladser. Arbejdsløsheden er for højt, så lad os gøre noget ved det. Hvis vi kan samarbejde med Naalakkersuisut kan vi gøre noget.

6 Naaalakkersuisoq Nick Nielsen: Det er et meget stort problem, og det vil vi fra Naalakkersuisut undersøge, som Inatsisartut har besluttet. Der er færre kvinder. Problemet eksisterer også i andre land verden over. Undersøgelserne bliver lavet på forskerplan. Undersøgelserne bliver koordineret. Vi vil i rapporten kunne læse, hvorfor kvinderne forlader os. På baggrund af forskellige tiltag, vil vi komme med udmeldinger om et år. Ole Johansen, Ikamiut: For det første vil jeg udtrykke min glæde over, at vi får en kaj i bygden, og at vi nu kommer over et mangeårigt problem. Med hensyn til indhandling, åbner Royal Greenland den 1. juni. I 2011 kom der 3 elementhuse, og ved benyttelse af arbejdsløse, blev et hus bygget, og så løb man tør for penge. Jeg har i løbet af 2013 skrevet om elementhusene, men har ikke fået svar. Hvor langt er sagerne nået. Borgmester Ole Dorph: Det er korrekt, at 3 huse endnu ikke er færdige. Vores tekniske forvaltning undersøger sagen, hvorledes diverse detaljer er, inklusiv hvordan finansieringen er. Jeg tror, at det sker i samarbejde med INI. Når detaljerne er blevet undersøgt, vil jeg få lavet en rapport. Gerth Nielsen, Akunnaaq: Et spørgsmål til borgmester Ole Dorph: Målsætninger for de mindre bygder. Jeg har sendt mange breve ud. Jeg har kun fået et svar. Forvaltningen ligger i Kangaatsiaq. Jeg ønsker et svar fra vore repræsentanter fra Aasiaat. Det er skuffende, hvis Qaasuitsup Kommunea er splittet op på denne måde. Siden hvornår er forvaltningen blevet splittet op? Det er meget besværligt at skulle arbejde i de mindre bygder, hvor arbejderne arbejder 1 til 2 timer. Det kan man ikke leve af. Skal vi udsættes for det i Qaasuitsoq? Vi bygdebestyrelser har ingen kompetencer, at bliver jo styret fra oven. Borgmester Ole Dorph: Et arbejde, der har kørt i 2 år. Min by min fremtid. Når de ansatte ved erhvervsforvaltningen er kommet på plads, er det målet, at vi kommer rundt til alle bygderne for at vide, hvilke ønsker de har på erhvervslivet og gå videre med arbejdet. Det sker når embedsmændene er kommet på plads. Med hensyn til ubesvarede henvendelser, er man ved at få sat en ordning ved det. Der er i kommunalbestyrelsen vedtaget, at kompetencernes sammensætning ikke er god. At ansvarsområderne skal tilbage til byerne. Vi skal have folk, der kan svare og har kvalifikationer. Det er for at opnå en hurtigere service. Det vil blive behandlet i kommunalbestyrelsen i juni til vedtagelse.

7 Med hensyn til, at bygdebestyrelserne ikke længere har kompetencer i kommunalbestyrelsen, og at bygdebestyrelserne får kompetencer. Dette vil ske, således de kan praktisere noget arbejde, i stedet for bare at have en titel. Konklusion Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq: Som vi kan høre, går det skævt med kommunernes organisering. Arbejdet med revurdering af kommunerne til august vil være tungt og vil ikke være helt let. Efter at have besøgt 46 af de 57 bygder, er det tydeligt, at bygderne har tunge byrder at slås med. Planerne kører som planlagt. I Qaasuitsup Kommune med 40 bosteder, har vi desværre ikke fået nogen klare udmeldinger. Derfor vil det være godt at få at vide under konferencen, hvad man har af ønsker om, hvorledes kommunen skal se ud. Hvordan kan man få ordninger, hvor der i nogen kommuner med kun 8 bosteder, hvorimod andre har 40? Vi taler om lige vilkår, og lige servicering. Organiseringen skal blive bedre. Vi kan jo se og mærke, at der er mange forhold, der skal rettes op på. Vi skal ikke dømme eller klandre kommunerne, men tage det op i Inatsisartut i tæt samarbejde med dem, og jeg er sikker på, at vi har masser at diskutere. Så vidt vi kan høre på indlæg fra bygdernes repræsentanter, at de har udfordringer at slås med. I efterlyser, hvilke ting der skal ordnes med hensyn til forsyning af faciliteter. Kommunerne kommer med budskaber om, hvilke sager, de prioriterer. Jeg har fået fremlagt nogle vigtige sager, der vedrører nogle personer der investerer for bygdebeboerne. Pengene vil fortsat være brugt op inden de når ud til bygderne. Hvorfor kan man ikke delegere kompetencer i forhold til og med baggrund af indbyggertallet? Uddelegeringen vil være lidt til bostederne. Det vil blive vurderet, om denne metode kan benyttes og bruge pengene effektivt. Hvis de relevante, der har embedsmænd har spørgsmål, skal I fremkomme med dem. Vi har tunge opgaver at slås med, med hensyn til uddelegering af opgaver i forhold til kommunernes størrelse. Fælles debat kl Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat af debatten. Per Ole Frederiksen, Attu For det første er jeg glad for, at KANUNUPE har forelagt sagen om, at vi bygderne betaler for meget dyre varer. Jeg har ønsker om, at naalakkersuisut vil tygge godt på det. Med hensyn til vandforsyning, er det et problem for mange bygder. Man kan sige, at Nukissiorfiits vandforsyning er problematisk, idet man kan sige, at vandet i rørene bare cirkulerer uden tryk. Dertil er priserne høje. På grund af manglende tryk, har de, der får vandforsyning gennem rør har skullet købe en pumpe til en værdi af kroner. Hvad har man af planer for at finde ud af grunden til de dyre

8 priser? Vi hører hele tiden om, at vandet fryser ved indhandlingsstederne, hvorfor det er nødvendigt, at forsyningen sker med tryk. Naalakkersuisoq Vittus Qujaukitsoq: Den resorthavende for Nukissiorfiit Kim Kielsen er ikke til stede. Jeg vil bede ham om at svare jer alle om, hvilke planer, der er på dagsordenen. Man vil vide, hvad der skal udvikles i bygderne. Tønnes Kreutzmann, Kangaamiut: Det har noget med politik at gøre, der skal nå ud til naalakkersuisut. Det er lige det samme som Grønland får bloktilskud på 2 milliarder kroner. Meget af tilskuddet kommer tilbage til Danmark. Naalakkersuisuts servicekontrakter med KNI og RAL skal bruges til bygderne, men alligevel tilfalder servicen byerne. Man overhaler tingene med faldende bevillinger ved hjælp af servicen. Man anser gerne bygderne som ikke rentable, og derfor tænker man på dem med servicekontrakten. Pilersuisoq har hovedkontor i en stor by, og det tilfalder ikke bygderne. Tak for spørgsmålet. Vi bliver nødt til at forklare. Bevillingerne til service skal bruges til transport. Man har også aftale med Pilersuisoq for at opnå, at der ikke bliver sat for høje priser. Aftalen har vist ikke så meget med bloktilskuddet at gøre. Serviceaftalen resulterer i underskud. Man laver servicekontrakter for at undgå for høje priser. KNI forvalter ordningen med servicen under sin drift, og det er ikke en aftale, der skal bruges til service af samfundet. Det er svært at svare på spørgsmålet, idet det kan forstås på den måde, hvorfor det ikke er mere til gavn for bygderne. Knud Olsen, Sarfannguit Der kommer forsyninger af varer til Kangerlussuaq 2 gange om året. Fremlæggeren begrunder det med, at der er islæg visse steder. Der er ikke islæg i Kangerlussuaq. Kan der på nogen måde ske nogen forbedringer? Det sidste forsyningsskib kommer til Kangerlussuaq i september, og det andet i april. Disse kontrakter vil blive opdateret i 2016, og vi vil gerne have en tilsvarende metode. Der vil blive nye servicekontrakter vedrørende passagertransport i samarbejde med kommunerne. Det vil ske med udgangspunkt i kommunernes erfaringer og befolkningens viden. Servicekontrakterne vil blive lavet. Han opfordrer til, at disse tanker kommer ud til kommunerne. De fleste ønsker vil blive realiseret. Jonathan Jakobsen, Qeqertarsuatsiaat Jeg vil gerne spørge Jens-Peter Henriksen, om Nukissiorfiit har planer om renoveringer i begyndelsen af 2014? Nukissiorfiit svarede, at Nukissiorfiit for tiden ikke har nogen planer i bygderne. Der er forsøg med en vindmølle i Sarfannguit, og ved slutningen af året vil resultaterne

9 komme, med alle bygderne i tankerne. Der er jo meget store prisforskelle. Anskaffelse i byerne, for eksempel ved Kangerluarsunnguaq. Selvstyret har betalt, vi har alle betalt. Der er en tilflytter til Qeqertarsuatsiaat, der har betalt 500 kroner. Efter flytning til bygden betaler han nu kroner. Det er for meget. Jens Peter Henriksen: Priserne er politisk fastsat. Det kan jeg ikke svare på. I forhold til, hvis man har rettet henvendelse til Nukissiorfiit og har fået svar. Så kan man klage til Departementet. Det er det korte svar. Jeg har nogle rettelser. Servicekontrakten for transport og kontrakt med Pilersuisoq, hvor disse kontrakter med Pilersuisoq vil blive opdateret i Der vil blive opdateringer på transportområdet frem til 2030 i forbindelse med udskiftning af skibe. Jeg vil undersøge sagen om Kangerlussuaq for at se om der kan findes en ordning. Jeg tager opgaverne til mig. Thomas Petersen, Niaqornaarsuk Til Peter Grønvold Samuelsen vedrørende forsyningspligt. Med hensyn til organisering af Pilersuisoq med for eksempel, for at sige det rent ud, nu kan vi ikke længere rekvirere noget fra Danmark også af redskaber til fiskeriet. Noget vi ikke kan undvære er til reparationer af joller. Det må man finde en ordning på. Peter Grønvold Samuelsen: Tak for spørgsmålet. Pilersuisoq har forsyningspligt for en fastsat periode. Det bliver aftalt med Selvstyret. De sidste år har tilskuddet været på 36 millioner kroner. Forsyning af 52 bygder og 10 byer. Der bliver afsat kroner til brug for hvert bosted. Der er tale om lagerplads, medarbejdere, varer og så videre. Ifølge den sidste servicekontrakt skal man tage stilling til hvilke forpligtelser der er i forhold til indbyggertallene i bygderne. Selskabet forsyner ud over sine forpligtelser. Gummistøvler må importeres, og om det kan være noget Pilersuisoq kan tage med i revurderingerne. Regine Olsvig, Naajaat Der er op mod 70 indbyggere. Der er ingen sygeplejerske station. Ingen forbindelse til mobil telefoni. Der er ingen butik. Der er mangel på masser af ting. Bygden er et stort hellefiskested. Om vinteren kommer der folk fra omegnen for at fiske. Der er ingen indhandlingssted. Vi er borgere ligesom alle andre. Vi vil gerne høres. Jeg er glad for, at Naalakkersuisut hører mine beklagelser. Et spørgsmål til Naalakkersuisut: Jeg ved, at de folkevalgte arbejder for at opnå noget. Også at medlemmerne fra Qaasuitsoq arbejder hårdt, men uden resultat. Der må resultater til nu. Vi kan ikke bare ignoreres. Vi er med til at skaffe indtægter ligesom andre. Det vil glæde mig, hvis man kan svare på det.

10 Hans Karlsen, Savissivik Et tilsvarende spørgsmål: Et problem, der har været i mange år, der vedrører energi. Hvorledes kan man opnå noget, der vedrører Nukissiorfiits forsyningspligt? Vi har længe haft krævet det, idet indbyggerne i Qeqertat bliver ved med at blive ignoreret. Der er ingen mobilforbindelse. Der er én telefon, der benyttes af alle. Det må der findes en ordning på. En bygd, der er én af de mest isolerede, hvor man ikke kan komme til sådan uden videre. Der må sættes udvikling i gang med hensyn til sikkerhed og energiforsyning. Et vandværk, der har været i brug siden 2004, og det er ikke nok, idet kapaciteten mangler. Hvornår vil Nukissiorfiit bringe disse forhold i orden? Vedrørende sygeplejerskestationer og telefoner. Det er sandt, at vi skal have aftaler på plads med sundhedsvæsenet, hvilke tiltag der kan tages med servicering i forhold til indbyggertallet. Vi kan dog ikke komme udenom mangel på arbejdskraft. Der skal holdes kurser fra sundhedsvæsenet for bygdebeboerne, så de kan arbejde på sygeplejerskestationerne. Oplæring er ved at blive etableret. Der har kun været 3 ansøgere. Dette budskab skal I videregive til jeres medborgere, så I kan få den arbejdskraft i mangler. Margrethe Nielsen, Qaarsut Selv om Vittus har fremlagt resume vedrørende opdeling af Qaasuitsoq. Vi kommer fra en kommune med de fleste bosteder. Jeg vil gerne påpege borgmesterens ord. Der er flest indbyggere. Qaasuitsiup Kommunia burde kunne komme med uddybende forklaringer med hensyn til opdeling af bygderne. Vi er sakket langt bagud. Upernavik og Uummannaq har de fleste bygder. Tænk grundigt over, at bygderne får de bedste forhold i forbindelse med opdelingen. Hans Sakariassen, Nutaarmiut Meget store problemer. Selv om vores bygd er dyr i drift bliver vi boende. Vi har gode muligheder for fiskeri og fangst. Indbyggerne forlader ikke bygden. Der er ingen butik. Vi må over til Tasiusaq 30 km længere væk for at handle. Vi betaler for 25 liter benzin. Vi skal først betale for at komme til butikken. Det er et stort problem for at komme til butikken, og det flere gange nær kostet menneskeliv. Pilersuisoq må sætte en udvikling i gang, der er tilpasset indbyggerne i bygderne. Vi bruger 1 dag for at nå ud til butikken. Det er vejret, der bestemmer. Tom Mølgård, Kitsissuarsuit Til Peter Grønvold Samuelsen: Der importeres bestemte madvarer. Diabetikere og andre med andre sygdomme tager til Aasiaat fra Kitsissuarsuit for at handle. Hvorfor skal vi rekvirere noget fra Aasiaat efter at have hørt indbyggerne? Det skal I forsyne dem med. Væk med de varer, som ingen gider købe. Det er upassende at blive forsynet med noget man ikke vil bruge. Peter Grønvold Samuelsen, KNI:

11 Under mit indlæg sagde jeg, at vi er åbne, og der har vi også vist. Butiksrådet er blevet etableret, idet vi gerne vil tage forbrugerne til råds. Etablere sådan et i jeres bygd, så de kan henvende sig til handelschefen. Behov opnås ved at tale sammen. Ikke overraskende kører vi på den måde, at alt er lige, og at udgifterne bliver mindre. Servicekontrakten bliver opdateret i 2016, og kommunerne bliver hørt i det.tele har med konkurrence i Nuuk installeret 3g og 4 g. Tele installerede dem hurtigt. Når Tele har fået overskud, vil selskabet gerne reducere jeres udgifter, der ellers ville have steget. Simon Sakariassen, Tasiusaq Vi er repræsentanter for bygderne. Dengang Upernavik var en kommune for sig, kørte servicen meget bedre. Qaasuitsup Kommunea har meget stort gæld. Vi har som alle andre sat nogle mål. Der er mangel på klare planer. Det er frustrerende. Det er dyrt for Nutaarmiut at komme til butikken for at købe madvarer. Den har været beboet i 100 år. De køber dyrere olie. Upernavik Seafood sælger dyrere. Det køber også sådanne varer. I Nuussuaq er hellefiskefiskeriet åbent i to måneder. Det er et stort hellefiskested. Benigne Løvstrøm, Kangersuatsiaq Jens Kristian Therkelsen, Ukkusissat Vi benytter samme ord med hensyn til at sende fragt. Er det mon også sådan i byerne? Man skal selv ud med sin fragt til helikopteren. Det praktiseres i aftalen med Pilersuisoq. Udgifterne skal dækkes af forbrugerne, idet der er mangel på lagere. Apollo Mathiassen: Det første er rettet mod KNI. Vi beskæftiger os med kultur og sport, der arrangeres med støtte fra Pilersuisoq. Nu er de begyndt at støtte de, der ikke har Pilersuisoq. Det er da skævt. I forlængelse af det, vil det være passende at bed Nukissiorfiit, RAL og Tele, der ikke er med til at støtter at tænke over det. Ludvig Sakæussen, Sarfannguit Som bekendt har der de sidste år ikke været så meget islæg. Det er ikke så koldt længere. I Qeqqata Kommunea er det kun de nordligste man har fået servicekontrakt med beflyvning af helikoptere. Vi bliver benævnt som at komme fra et islægsområde. Der kommer vinteris i februar og er der i to

12 måneder. Forsyning ad vandvejen stopper. Det er ikke alle, der betaler via PBS-aftaler, det bør der tænkes over fra Naalakkersuisuts side. Konklusion De ting i nævnte af behov til dagligt er nødvendige. Kajanlæg, infrastruktur (telekommunikation) og kontrakter med Pilersuisoq, betjening via banken. Med hensyn til brug af bank, bliver byboerne behandlet på samme måde. Som forbrugere er vi i den situation, at vi importerer varer. At varen skal nå frem uden skader, og vi kan nægte at modtage varen. Jeg forstår, at I har mistet denne mulighed. I forbindelse med fremrykning af opgaver, er der kommet ordning for kajanlæg i Kullorsuaq, Kitsissuarsuit og Ikamiut. Det er for at finansiere det med reducering af udgifter vi har lavet fremrykning. Det er for at stoppe hejsninger og nedfiringer på kajerne, vi skal anlægge kajer disse steder. Vi skal prioritere kajerne i Uummannaq, der er blevet farlige. Det er nødvendigt med prioriteringer i forbindelse med reducering af udgifter, også for at være opmærksom på sikkerheden. Vedrørende TELE, sundhedsvæsenet har ingen sygeplejerskestation, og ansættelse af minimum krav. Vi kan ikke behandle alle ens. Vi lever i et spredt område, hvor 40 procent af rejsende Grønland tager til Nuuk, og resten spredes til resten af kysten. Det resulterer i krav om personale og materialer. Naturligvis kan vi ikke undgå at sætte minimum krav.

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program

Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger

Læs mere

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme.

Selv om der er forskel på vores sprog har vi forstået hinanden, idet landet vi betræder, er det samme. Arbejdsgruppernes begrundelser Indlæg fra Tunu og Avanersuaq De skal fremlægge på deres eget sprog. Vi ønsker, der skal være mere lighed i udviklingen. Forholdene i Avanersuaq og Tunu er forskellige, også

Læs mere

Referat fra dag 3, den 25. maj 2014. Referat fra dag 3. Fælles debat kl. 09.15

Referat fra dag 3, den 25. maj 2014. Referat fra dag 3. Fælles debat kl. 09.15 Referat fra dag 3 Fælles debat kl. 09.15 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat

Læs mere

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel

Erhvervsudvikling i mindre bosteder. Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Erhvervsudvikling i mindre bosteder Qaanaaq og Qeqertat et eksempel Hvis et bosteds erhvervsgrundlag bliver mindre flytter folk 20000 18000 16000 14000 12000 10000 8000 6000 4000 Bygder Mindre byer Mannitsoq

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?

1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Borgermøde i Sarfannguit

Borgermøde i Sarfannguit Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30

Referat fra dag 2, den 24. maj 2014. Referat fra dag 2. Fælles debat kl. 09.30 Referat fra dag 2 Fælles debat kl. 09.30 Der var indlæg fra bygderne og de mindre bosteder på baggrund af grundlæggende emner i form af spørgsmål, som kommentarer og som forslag. Der bliver optaget referat

Læs mere

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014

Seminar Produktionsanlæg. Ilulissat 2014 Seminar Produktionsanlæg Ilulissat 2014 Ikamiut Udfordringer 1. Overtagelsestidspunktet er sent på sæsonen 2. Manglende vedligeholdelse 3. Værdiansættelse af renoveringer 4. Ved bestilling af udstyr er

Læs mere

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut

Status for bygderne og deres visioner. Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Status for bygderne og deres visioner Oplæg V/ Bygderepræsentanterne - Charlotte Filemonsen Sarfannguit/Itilleq - Tønnes Kreutzmann - Kangaamiut Fiskeri/Fangst Før og nu. FØR: - Kombineret fangst og fiskeri

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015 Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Pkt. 02 Forslag til dagsorden Bedre udnyttelse samt billigere produkter ved Qimatulivik Pkt. 03 Regionale fordeling af hvalroskvoten

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede

FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede FM 2014-171 04.06.2014 Aqqaluaq B. Egede Forslag til forespørgselsdebat om hvorledes vi kan udjævne leveomkostningerne mellem større og mindre beboede steder samt i forhold til yderdistriksområderne, eksempelvis

Læs mere

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.

Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen. Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske

Læs mere

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst

Nammaqatigiittumik ineriartorneq Balanceret vækst ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk 299323366 Fax: +299325840 ofhe@inatsisartut.gl www.atassut.gl Året 2015 hvor vi opnåede gode resultater er nu slut. Kære medlemmer ude på kysten, venner, æresmedlemmer samt

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands

Besvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014

Referat af Levende Ressourceudvalgets ordinære møde 04/2014, den 8. April 2014 Oversigt - åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Punkt 02 Opfordring til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug om overførsel af 3-4 hvalroskvoter for 2014 fra forvaltningsområdet

Læs mere

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN 21. sep. 2010 UKA2010/01 Mødets åbning (Naalakkersuisut Siulittaasuat) Den anden efterårssamling er startet efter valget. Os medlemmer af Inatsisartut, er valgt for at lette vælgernes tilværelse, fordi

Læs mere

Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) Side 1 af 13. ORDINÆRT KOMMUNALBESTYRELSESMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00

Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) Side 1 af 13. ORDINÆRT KOMMUNALBESTYRELSESMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00 Møde nr. 05/15 15/06/2015 Kommunalbestyrelsen (OD) ide 1 af 13 ORDINÆRT KOMMUNALBETYRELEMØDE 15. Juni 2015 kl. 09:00 Deltagere: Ole Dorph Jess vane Kristian Jeremiassen Enok andgreen Palle Jerimiassen

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

02 oktober 2007 EM 2007/31-01

02 oktober 2007 EM 2007/31-01 02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov

Læs mere

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015.

Prisblad nr. 27. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisblad nr. 27 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. februar 2015. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013.

Prisblad nr.23. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisblad nr.23 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. januar 2013. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011.

Prisblad nr.21. Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisblad nr.21 Følgende priser er gældende for levering af el, vand og fjernvarme i Nukissiorfiits forsyningsområder fra 1. august 2011. Prisbladet omfatter: 2. Tariffer mm. for elforsyning 3. Tariffer

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5

INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 Fordelingsregnskab for året 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE...1 LEDELSESPÅTEGNING...2 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER...3 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS...5 LEDELSENS BEMÆRKNINGER TIL FORDELINGSREGNSKABET...5

Læs mere

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder

Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Høring ved borgermøde vedr. London Minings ansøgning om udnyttelse af jern ved Isua - første møde af 4 høringsmøder Universitetet, Nuuk, d. 28. august 2012, kl. 19:00 22:00. Mødeledere ved høringsmødet:

Læs mere

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende

På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende På dette seminar vil vi fra S.Q.A.P.K.-s side fremlægge følgende De nuværende forvaltningsområder er indrette således, at de fylder alt

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø

Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring. Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Saarloq Befolkning og boligforhold Bevaring Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø Trafikforhold Kommunikation El, vand og varme Generelt for bygden Udviklingsstrategi for Saarloq 01-A1

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Borgermøde i Kangaamiut

Borgermøde i Kangaamiut Borgermøde i Kangaamiut den 8. maj 2015, kl. 12.30 15.30 Ca. 50 mødte op Spørgsmål fra salen Noah Filemonsen: Vi har fået at vide at Hudson Resources har haft diamantefterforskning. Der er ingen der ved,

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Borgermøde i Maniitsoq

Borgermøde i Maniitsoq Borgermøde i Maniitsoq 8. maj 2015 kl. 19.00 22.00 Ca.50 mødte op Spørgsmål fra salen Morten Siegstad: Hvilken by vil Hudson Resources bruge som base, når minedriften starter. Skal der oprettes arbejdsplads

Læs mere

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi

Prioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 1 af 24. januar 2008 om valg til kommunalbestyrelser og menighedsrepræsentationer Historisk I medfør af 5, stk. 2, og 64 i landstingslov nr. 10 af 31. oktober 1996 om valg

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug

4.november 2011 EM 2011/104 BETÆNKNING. Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Fiskeri, Fangst og Landbrug vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx 2011 om ændring af landstinglov om fiskerifinansieringspulje (Ændring af tilskudsgrundlag)

Læs mere

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af:

Jesper Nordskilde, Seniorfagleder Stine Bendsen, Seniorprojektleder Præsenteret af: Transportkommission i Grønland Præsenteret af: Jesper Nordskilde, Seniorfagleder [jno@cowi.dk] Stine Bendsen, Seniorprojektleder [sbd@cowi.dk] Indhold Kommissionens formål og sammensætning Organisering

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget 23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til

Læs mere

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden.

Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Oversættelse af Landsstyreformandens nytårstale 2008 Kære alle borgere i Grønland. Et begivenhedsrigt år 2007 er til ende, og et nyt år, der vil blive husket i vores nyere historie er oprunden. Vi skal

Læs mere

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen

Pressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30

Referat af Levende Resurceudvalgets møde 02/2015, den 19. februar 2015 kl. 8:30 Oversigt åbent møde: Imm. 01 Godkendelse af dagsorden. Generelle sager Punkt 02 Tildeling af hvalroskvoter for kvoteåret 2015. Punkt 03 Høring vedrørende fangstperioder og kvoter for betalingsjagt på rensdyr

Læs mere

Præsentation: Upernavik

Præsentation: Upernavik Præsentation: Upernavik Lavet af: 5 klasse Prinsesse Margrethe Skolen April 2012 Klasselæreren: Eunike Kr. Thorleifsen Oversat til dansk: Ane Marie Poulsen Upernavik Upernavik blev grundlagt i 1771. Der

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 2004

Landsstyreformandens nytårstale 2004 Landsstyreformandens nytårstale 2004 På Landsstyrets vegne ønsker jeg alle borgere i vort vidtstrakte land et godt og lykkebringende nytår, og takker jer alle for jeres indsats for samfundet i det forgangne

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.

Bilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq

Læs mere

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN

INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN INERIARTORTITSIVIK UDVIKLINGSAFDELINGEN Qaasuitsup Kommunea - bygdeskoler - Ulloq/dato : 24. oktober 2011 Allat/init. : lhb Journal nr. : 51.48.04 Tunngatillugu/Vedr.: Vedr. oplysninger om kurser Kursuslisterne

Læs mere

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001

Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde

Læs mere

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri

Svar på spørgsmål om licens til fiskeri NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug Landstingsmedlem Per Berthelsen /HER

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1.

Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. 4. mødedag, fredag den 26. september 2008. Dagsordenens punkt 67 Forslag til Landstingslov om ændring af Landstingslov om indkomstskat. (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) (1. behandling)

Læs mere

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen

Netværksmøde. Forældre. Socialforsorg. Skole. Daginstitution. Politi. Sundhedsvæsen Netværksmøde Socialforsorg Forældre Skole Daginstitution Sundhedsvæsen Politi 1 Forord Under KANUKOKA, Kommunernes Landsforening i Grønland har der været nedsat en Koordinationsgruppe, der fik til opgave

Læs mere

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale

Ilimanaq Projektet. Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq Projektet Kulturarven som vækstpotentiale Ilimanaq i dag Befolkning og boliger: 1980 var der 99 indbyggere 2013 var der 57 indbyggere Mange huse trænger til istandsættelse og en del står tomme

Læs mere

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008.

19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. 19. mødedag, onsdag den 12. november, 2008. Dagsordenens punkt 142 Færøerne og Island har oprettet generalkonsulater med diplomatstatus i hinandens lande. Vestnordisk Råd opfordrer det grønlandske Landsstyre

Læs mere

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen,

Takster og betalinger Bilag. Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, Takster og betalinger Bilag Gældende fra 1. januar 2016 Ansvarlig: Svend Christiansen, sci@mit.gl Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser

Læs mere

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg

18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets

Læs mere

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende

4. november 2012 EM2013/31 EM2013/56 BETÆNKNING. Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende 4. november 2012 BETÆNKNING Afgivet af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Naalakkersuisut pålægges i samarbejde med staten at undersøge mulighederne

Læs mere

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt?

2. Jagtbetjentene er blevet lovet at ordningen med jagtbetjentene ikke vil blive ændret, hvorfor bliver det ikke fulgt? Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Siverth K. Heilmann, Attasut Inatsisartut /Her Svar på 37spørgsmål

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer?

Start i Skolepraktik på KTI. Vil du være. Tømrer? Start i Skolepraktik på KTI Vil du være Tømrer? Du sidder nu med brochuren om skolepraktikordningen, fordi du gerne vil være tømrer, men endnu ikke har anskaffet en praktikplads. Læs på midtersiderne om

Læs mere

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016

Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Udenlandske investeringer i Grønland? IDA Global Development 12. september 2016 Målsætning: En selvbærende økonomi Indkomst per indbygger 1.000 DKK 600 400 200 0 5. Norge 16. Danmark Grønland 22. Island

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der

Læs mere

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1.

NAALAKKERSUISUT. Til medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit. Svar på 37 spørgsmål nr. 239 fra Aqqaluaq B. Egede. Spørgsmål 1. Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut, Niuernermut Nunanuliu Allanut Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN l

Læs mere

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015

Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal maj 2015 Konjunkturbarometer for erhvervslivet: 4. kvartal 2014 11. maj 2015 Efter et fald i BNP på 1,9% i 2013 1 indikerer Copenhagen Economics kvartalvise konjunkturbarometer en positiv vækst i 2014. en for 2014

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 EM 2014 PRESSEMØDE Den 15.september klokken 9.00 Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014 v/ Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for

Læs mere

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.

I disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark. 1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem ET TRYGT ARBEJDSMARKED Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem 2015 1 Forord I denne folder kan du læse om 16 forslag fra Naalakkersuisut, som skal sikre Grønland en styrket fremtid

Læs mere

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq

Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Nytårstale 2014 Borgmester Asii Chemnitz Narup, Kommuneqarfik Sermersooq Ved indgangen til det nye år vil jeg gerne takke jer alle for det forgangne år og udtrykke de varmeste ønsker for 2014. I efteråret

Læs mere

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk

DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING. Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks Nuuk DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING Hjemmestyret Direktoratet for Fangst, Fiskeri og Landbrug Postboks 269 3900 Nuuk Svar til høring om forslag til Landstingslov om fiskeri. KANUKOKA skal efter høring

Læs mere

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015

Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013

Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 ATASSUT Postboks 399 3900 Nuuk +299323366 Fax: +299325840 Atassut@greennet.gl www.atassut.gl Nytår 2013 Nuuk / Qaqortoq 01.01.2013 Nytårsudtalelse fra ATASSUT Først og fremmest skal vi fra ATASSUT ønske

Læs mere

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre

Boligstrategi Faktarapport - bygder. Grønlands Selvstyre Bligstrategi Faktarapprt - bygder Grønlands Selvstyre Maj 2011 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kngens Lyngby Telefn 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cwi.dk Bligstrategi Faktarapprt - bygder Maj 2011 Dkumentnr.

Læs mere

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009

Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Kommune Kujalleq Trafik seminar 2009 Pitsi Høegh Jacky Simoud Niels Tækker Jepsen Hovedbudskabet: Vi håber på billige flybilletter i sommerperioden, med en god frekvens fordelt over ugen Vi håber videre

Læs mere

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016

Referat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016 Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)

Læs mere

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for

Qassimiut Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for Befolkning og boliger Havn og erhverv Fritid og offentlige institutioner Miljø og forsyningsanlæg Trafikforhold Udviklingstrategi for bygden 04-A1 04-B1 04-E1 04-E 3 3 4 5 6 7 er den nordligste bygd i.

Læs mere

Uddannelse. Baggrundsoplysninger

Uddannelse. Baggrundsoplysninger Uddannelse. Baggrundsoplysninger Skatte- og Velfærdskommission og Økonomisk Råd 11.November 2010 Uvidenskabelig undersøgelse Nu skal de unge lige have lidt motion. Rejse sig 2 gange. Hvem her i lokalet

Læs mere

Qaasuitsup Kommunia Inuunermik atorluaaneq Plads til at leve Fremlæggelse fra Ole Dorph, Borgmester, Qaasuitsup Kommunia

Qaasuitsup Kommunia Inuunermik atorluaaneq Plads til at leve Fremlæggelse fra Ole Dorph, Borgmester, Qaasuitsup Kommunia Qaasuitsup Kommunia Inuunermik atorluaaneq Plads til at leve Fremlæggelse fra Ole Dorph, Borgmester, Serviceniveau - administration Konto 11, administration. Kr. pr. borger. QK ILU KAN QAS QEQ QAA UP UMM

Læs mere

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig

Vores værdier er skabt af medarbejderne. Frøs for dig Vores værdier er skabt af medarbejderne. Værdisangen er blevet til på et seminar den 15. januar 2005, hvor alle medarbejdere var med til at udarbejde Frøs Værdier. Denne folder er bl.a. udarbejdet på grundlag

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1

Den fremtidige folkeskolestruktur. Et inspirationsoplæg. KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Den fremtidige folkeskolestruktur Et inspirationsoplæg KANUKOKA-seminar:Samarbejde på børn- og ungeområdet 08-12-2011 1 Dette oplæg vil berøre følgende emner: Skolehjemsredegørelsen hvad og hvorfor? Hvorfor

Læs mere