Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb"

Transkript

1 Hovedopgave HD-R Udarbejdet af: Kristina Holm Sinding Vejleder: Jane Bolander Virksomhedsskatteordningen vs. Kapitalafkastordningen - ved forældrekøb Institut for regnskabsvæsen Handelshøjskolen i Århus Maj 2006

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Problemformulering Afgrænsning Forkortelser Virksomhedsskatteordningen Hvem kan anvende virksomhedsskatteloven? Regnskabsmæssige krav Sammendrag Indskudskonto Nulstilling af indskudskonto Sammendrag Mellemregningskonto Sammendrag Hæverækkefølgen Sammendrag Indkomstopgørelse Kapitalafkast Kapitalafkastgrundlag Kapitalafkastsats Tvangshævning af en del af kapitalafkastet Sammendrag Rentekorrektion Sammendrag Overskud og virksomhedsskat Hævning af overskud Opsparing af overskud Hævning af opsparet beløb Sammendrag Underskud Sammendrag Kapitalafkastordningen Hvem kan anvende kapitalafkastordningen? Regnskabsmæssige krav Kapitalafkastet Kapitalafkastgrundlaget Behandling af kapitalafkastet Maksimeringsreglen Sammendrag Konjunkturudligning Konjunkturudligningskontoen Hævning fra konjunkturudligningskontoen...56 Side 1

3 Sammendrag Sammenligning af ordningerne Sammendrag Forældrekøb Administrativt Regnskabsmæssige krav Opsparing af overskud eller henlæggelse til konjunkturudligning Sammendrag Skattemæssigt Overskud før og efter renter Kapitalafkastet Indskudskontoen Opsparing eller hensættelse Sammendrag Konklusion Litteraturliste Bilag...86 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 2

4 1. Resume This thesis will discuss the Business Tax Scheme (BT Scheme) and the Capital Yield Scheme (CY Scheme) in connection with parents purchase. The purpose of the thesis is to discuss which of the two schemes is the most advantageous to apply for the taxpayer. Denne afhandling behandler virksomhedsskatteordningen (VSO) og kapitalafkastordningen (KAO) i forbindelse med forældrekøb. Hensigten med opgaven er at afdække hvilken af de to ordninger, der er mest hensigtsmæssig at anvende for den skattepligtige. The thesis has been carried out as a part of the HD study within accountancy at the Aarhus School of Business. Afhandlingen er skrevet som et led i HD studiet inden for regnskabsvæsen ved handelshøjskolen i Århus. The adoption of the tax reform in 1986, with effect from the taxation year 1987, gave an opportunity for selfemployed traders to pay tax on conditions that nearly were similar to those being effective for companies. First of all, the BT Scheme was introduced, and with effect from 1993, the CY Scheme was introduced as well. Vedtagelsen af skattereformen i 1986, med virkning fra indkomståret 1987, gav selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at blive beskattet på vilkår der tilnærmelsesvist lignede dem for selskaber. I første omgang blev VSO indført og med virkning fra 1993 kom kapitalafkastordningen til. As a result of the high increases in the value of real property, many people of today desire to invest in real property. There are also many young people for whom it is quite impossible to enter the housing market because of the high prices. Som følge at de høje værdistigninger der er i fast ejendom er der mange der i dag ønsker at investere i fast ejendom. Der er desuden mange unge for hvem det er umuligt at komme ind på boligmarkedet pga. de høje priser Side 3

5 This results in a big accession of parents purchase, which means that parents buy an apartment and rent it out to a daughter or to a son. Der er derfor en stor tilgang af forældrekøb, hvor forældre køber en lejlighed og lejer den ud til en datter eller søn. This thesis will discuss the requirements existing for the application of the BT Scheme and to the CY Scheme, respectively. Afterwards, the rules for the two schemes will be discussed to survey the differences of the two schemes. These differences will be analyzed with a view to surveying which consequences they have for the taxpayer. I afhandlingen vil det blive gennemgået hvilke krav der er til anvendelse af hhv. KAO og VSO. Herefter vil reglerne for de to ordninger blive gennemgået for at afdække hvilke forskelle der er på ordningerne. Forskellene vil blive analyseret med henblik på at afdække hvilken konsekvens de har for den skattepligtige. Finally, I will make an analysis of which influence the differences of the two schemes has for parents purchase and examine which scheme is the most advantageous to use for a taxpayer entering into a parents purchase. Til sidst vil jeg lave en analyse på hvad forskellene på de to ordninger har af betydning for et forældrekøb. For til sidst at afdække hvilken ordning der er mest hensigtsmæssig at anvende for en skattepligtig med et forældrekøb. Having discussed the rules for the two schemes, the following differences will be discussed: In the BT Scheme, the result for the year after interest is taxed as a personal income, whereas it is the result for the year before interest which is being taxed as a personal income in the CY Scheme. Efter gennemgang af reglerne for de to ordninger er der afdækket følgende forskelle: I VSO bliver årets resultat efter renter beskatte som personlig indkomst. Hvorimod det er årets resultat før renter der bliver beskattet som personlig indkomst i KAO Side 4

6 The commercial interest is taxed as an investment income, like the private interest is. This means that the taxpayer using the BT Scheme gets an allowance for the commercial interest expenses in the personal income. This is a big advantage, meaning that the taxpayer applying the BT Scheme will have to pay less tax. De erhvervsmæssige renter bliver beskattet som kapitalindkomst, lige som de privat renter gør det. Dette betyder at den skattepligtige som anvender VSO får fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter i den personlige indkomst. Dette er en stor fordel, som betyder at den skattepligtige der anvender VSO får en mindre beskatning. Another essential difference is that the tax base from which the capital yield is calculated consists of assets minus liabilities when applying the BT Scheme, whereas only assets are used as capital yield base in the CY Scheme. Since the yield rate is the same for both schemes, the capital yield will typically be larger when using the CY Scheme than when the BT Scheme is used although having the same conditions. This can be an advantage for the taxpayer using the CY Scheme if there is a negative investment income. However, if there is a positive investment income, the size of the capital yield will not have any effect En anden væsentlig forskel er at det grundlag hvorfra kapitalafkastet bliver beregnet består når VSO anvendes, af aktiver fratrukket passiver. Hvorimod det kun er aktiver der anvendes som kapitalafkastgrundlag i KAO. Da afkastsatsen er den same for begge ordninger betyder det at kapitalafkastet ofte bliver større i KAO end det gør i VSO, med de samme forudsætninger. Dette kan være en fordel for den skattepligtige der anvender KAO, hvis der i er negativ kapitalindkomst, hvis der derimod er positiv kapitalindkomst vil størrelsen på kapitalafkastet ikke have nogen effekt. There is another difference of the two schemes in connection with the capital yield. When using the BT Scheme, the capital yield must not be higher than the result of the year. Der er endnu en forskel på de to ordninger i forhold til kapitalafkastet. I VSO må kapitalafkastet ikke være højere end årets resultat. Side 5

7 When using the CY Scheme, however, there is a maximation rule stating that the capital yield must not be higher than the highest value of the positive result of the year before interest or negative investment income. This means, that when using the CY Scheme, the delimitation that eventually exists typically has a higher value than the delimitation of the capital yield that exists when using the BT Scheme. And this means that the capital yield often is higher when applying the CY Scheme. As mentioned previously, this does not necessarily have any tax-related consequences, but it can have a positive effect of the CY Scheme, if there is a negative investment income. I KAO derimod er der en maksimeringsregel, der siger, at kapitalafkastet ikke må være højere end den højeste værdi af årets positive resultat før renter eller negativ kapitalindkomst. Dette betyder ved anvendelse af KAO, at den afgrænsning der evt. er af kapitalafkastet oftest er værdimæssigt højere en den afgrænsning der af kapitalafkastet hvis VSO anvendes. Dette betyder igen at kapitalafkastet ofte bliver større ved anvendelse af KAO. Dette behøver som før nævnt ikke at have nogen skattemæssig konsekvens, men kan have en positiv virkning i KAO, hvis der er negativ kapitalindkomst. A third difference is that the BT Scheme requires a correction of interest, if the deposit account becomes negative. This will result in an increased personal income, meaning a higher taxation than if the CY Scheme had been used. In the CY Scheme there are not any rules corresponding to the correction of interest. En tredje forskel er, at i VSO skal der beregnes en rentekorrektion, hvis indskudskontoen bliver negativ Dette betyder en øget personlig indkomst, som vil betyde en større beskatning, end hvis KAO blev anvendt. I KAO er der ikke nogle regler der svarer til rentekorrektionen Side 6

8 As a consequence of the three above differences, it can be concluded that when using the BT Scheme, the personal income will be reduced by net interest expenses and the capital yield, whereas it will be increased by an eventual correction of interest. When using the CY Scheme, the personal income will only become reduced by the capital yield. However, there is no correction of interest..som følge af de tre ovenstående forskelle kan man konstatere, at i VSO bliver den personlige indkomst reduceret af nettorenteudgifter og kapitalafkastet, mens den bliver forøget af en evt. rentekorrektion. I KAO bliver den personlige kun reduceret af kapitalafkastet. Der er dog ikke nogen rentekorrektion. Savings/provisions imply yet another difference of the two schemes. The use of the BT Scheme allows a person to save up the whole profit, except for the capital yield of financial assets which is required to be withdrawn by compulsion. The use of the CY Scheme only allows saving up 25% of the result before interest, capital loss/gain and profits. Besides, the CY Scheme requires that the provided amount is deposited on a special account. This difference can dependent on the circumstances be an advantage for both the CY Scheme and the BT Scheme. If the taxpayer does not want to save up/make provisions, the difference will not have any importance. Opsparing/hensættelse er endnu en forskel på de to ordninger. Ved anvendelse af VSO er det tilladt at opspare hele overskuddet, med undtagelse af kapitalafkast af finansielle aktiver, som skal tvangshæves. I KAO er det derimod kun tilladt at opspare 25 % af resultatet før renter, kurstab/gevinst og udbytte. Der er desuden den forskel af ved anvendelse af KAO, skal det hensatte beløb indsættes på en speciel konto. Denne forskel kan afhængig af omstændighederne være en fordel for både KAO og VSO. Hvis den skattepligtige ikke ønsker at opspare/hensætte vil forskellen ikke have nogen betydning. Side 7

9 Generally speaking, the BT Scheme is more complicated to apply due to an increased number of requirements that must be met. In an administrative aspect, this can be a burden for the taxpayer, which could be a reason for not using the BT Scheme. Generelt kan man sige at VSO er mere kompliceret at anvende, der er flere krav, som skal overholdes. Dette kan administrativt være en byrde for den skattepligtige, og kan derfor tale imod at anvende VSO. As mentioned in the discussion, in connection with a parents purchase, the differences can have several different consequences for the taxpayer dependent on the preconditions. This means that an unambiguous answer is difficult to give to the question of which scheme in the Danish Company Taxation Act is the most advantageous to use for a taxpayer when entering a parents purchase. The decision must therefore be a matter of judgement in each case. I forhold til et forældrekøb kan forskellene, som i gennemgangen, have flere forskellige konsekvenser for den skattepligtige, alt afhængig af hvilke forudsætninger der gås ud fra. Dette betyder at der ikke kan gives et entydigt svar på hvilken ordning i virksomhedsskatteloven der er mest hensigtsmæssig at anvende for den skattepligtige med et forældrekøb. Beslutningen må derfor bero på en bedømmelse af det enkelte tilfælde. Side 8

10 2. Indledning Den 19. marts 1986 blev lov om beskatning af selvstændige erhvervsdrivende, også kaldet virksomhedsskatteloven, vedtaget af folketinget. Dette skete som en følge af, at regeringspartierne Venstre, Konservative, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti opnår enighed med Socialdemokratiet og det Radikale Venstre om en skattereform den 19. juni Loven havde virkning fra og med indkomståret Som følge af ovenfor beskreven skattereform opstår virksomhedsskatteloven. Denne lov gør det muligt, at den selvstændige erhvervsdrivende kan blive beskattet på vilkår, der tilnærmelsesvist ligner dem for selskaber. Nogle af de fordele, loven giver den selvstændige erhvervsdrivende, er fx, at den selvstændige erhvervsdrivende, ved benyttelse af virksomhedsskatteordningen, får fuldt fradrag for renteudgifter af gæld, som har direkte tilknytning til virksomheden. Kapital investeret i egen virksomhed beskattes som afkast af investering i andre værdipapirer, og virksomheden har mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud til 28 % i virksomhedsskat. Disse fordele opnås også, hvis man driver virksomheden i selskabsformer som aktieselskaber og anpartsselskaber, her skal man dog opfylde kravet om, at der stilles et minimum i selskabskapital. Dette krav undgår man ved, som selvstændig erhvervsdrivende, at anvende reglerne i virksomhedsskatteloven. Der er desuden en vigtig forskel, som betyder, at underskud i virksomheder, der anvender reglerne i virksomhedsskatteloven, kan fradrages i indkomst, som er oparbejdet udenfor virksomheden. Dette er ikke muligt for virksomheder drevet i selskabsform, hvor underskud fremføres og kun kan modregnes i evt. fremtidige overskud. Der er senere kommet ændringer til loven fx i 2005, hvor ændringerne i 1, stk. 2 giver den skattepligtige adgang til også at indskyde konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven samt andre udvalgte værdipapirer i virksomheder, som anvender virksomhedsskatteloven 2. 1 Kilde: Skattereformen af Svend Vedde og Lars Wøldike 1. udgave Læs mere herom i afsnit 5.2 om indskudskontoen. Side 9

11 I 1992 (med virkning fra 1993) blev virksomhedsskatteloven udvidet med et afsnit 2, hvori kapitalafkastordningen blev indført. Kapitalafkastordningen kan ses som et forenklet alternativ til virksomhedsskatteordningen. Kapitalafkastordningen er grundlæggende opbygget efter samme hensigter som virksomhedsskatteordningen om at give den selvstændige erhvervsdrivende beskatningsvilkår som ligner dem for selskaber. Ordningen er dog ikke så, som virksomhedsskatteordningen. Der er i dag følgende beskatningsmåder, som selvstændige erhvervsdrivende kan vælge at anvende: Personskatteloven Virksomhedsskatteordningen Kapitalafkastordningen Det er nu 19 år siden virksomhedsskatteloven i dens oprindelige udseende trådte i kraft, men den er dog stadig lige aktuel. Den bliver stadig anvendt i stor udstrækning af selvstændige erhvervsdrivende. Der har i de seneste år været og er stadig meget store prisstigninger på boligmarkedet. Som et resultat heraf er der mange, som investerer i fast ejendom for at få del i de store prisstigninger. Der er findes mange konstruktioner af denne type investeringer, hvor investor køber fast ejendom, som en investering og herefter lejer boligen ud. Det kunne fx være et forældekøb, hvor forældre køber en lejlighed, som de lejer ud til deres barn eller ved køb af en hel udlejningsejendom, hvor de enkelte lejligheder udlejes til tredje mand. Det kan desuden være svært for unge at komme ind på boligmarkedet, og derfor kan det være en løsning, at en forældre køber en lejlighed og udlejer denne til sit barn - forældrekøb Ved denne form for investering vil den selvstændige erhvervsdrivende ofte have en mængde renteudgifter. Hvis reglerne i personskatteloven anvendes, vil den skattepligtige ikke ville få fuldt fradrag for disse renteudgifter. Det ville derfor være nærliggende for den selvstændige erhvervsdrivende, at anvende enten virksomhedsskatteord- Side 10

12 ningen eller kapitalafkastordningen, men hvilken model er mest hensigtsmæssig at anvende i denne situation? 3. Problemformulering Hovedformålet med denne opgave er at belyse, hvilken af de to beskatnings metoder, virksomhedsskatteloven giver mulighed for at vælge, der er mest hensigtsmæssig at anvende når den skattepligtige udlejer fast ejendom i form af forældrekøb. Dette vil jeg belyse ved at besvare følgende spørgsmål: 1. Hvilke krav stilles der for at kunne anvende henholdsvis kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen? 2. Hvilke forskelle er der på at anvende henholdsvis virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen? 3. Hvilken beskatningsform bør vælges under forudsætning af, at der drives udlejningsvirksomhed i form af et forældrekøb? Første del af opgaven vil indeholde en teoretisk gennemgang af virksomhedsskatteloven med separat gennemgang af henholdsvis virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen. Denne gennemgang skal danne grundlag for afdækning af fordele og ulemper i de to ordninger. Gennemgangen er desuden nødvendig for at have et grundlag at lave den videre analyse ud fra. Anden del af opgaven vil indeholde en analyse af spørgsmålet om, hvilken ordning der er mest hensigtsmæssig at anvende for en selvstændig erhvervsdrivende, som udlejer fast ejendom i forbindelse med et forældrekøb. Nedenstående figur viser, hvordan de forskellige dele af opgaven vil være fordelt. Side 11

13 Indledning Gennemgang af VSO Besvarelse af spm. 1 Gennemgang af KAO Besvarelse af spm. 1 Besvarelse af spm. 2 Besvarelse af spm. 3 Konklusion Figuren viser en oversigt over opgaven. 4. Afgrænsning Der er i indledningen flere gange nævnt forskelle og ligheder mellem at anvende virksomhedsskatteloven som selvstændig erhvervsdrivende og at drive en virksomhed i selskabsform. Denne opgave vil dog ikke indeholde en analyse af fordele og ulemper ved at drive virksomhed som selvstændig erhvervsdrivende contra at drive virksomhed i selskabsform. Der er desuden i indledningen blevet nævnt personskatteloven som et alternativ til virksomhedsskatteloven. Denne opgave vil ikke indeholde en gennemgang af reglerne i personskatteloven, da det er reglerne i virksomhedsskatteloven, som opgaven har fokus på. Regler omkring ægtefæller i virksomhedsskatteordningen, herunder medarbejdende ægtefæller og sondringen mellem hvem af ægtefællerne der henholdsvis driver og ejer virksomheden, vil ikke blive beskrevet i denne opgave. Side 12

14 Der vil i det følgende heller ikke blive behandlet afståelse, ophør og omdannelse af virksomheder, der anvender reglerne i virksomhedsskatteloven. 5. Forkortelser KAO: Kapitalafkastordningen LV: Ligningsvejledningen PSL: Personskatteloven SL: Statsskatteloven VSL: Virksomhedsskatteloven VSO: Virksomhedsskatteordningen 6. Virksomhedsskatteordningen I dette afsnit vil jeg gennemgå virksomhedsskatteordningen med udgangspunkt i virksomhedsskattelovens afsnit I, lovbekendtgørelse nr. 830 af 2. august Dette gøres for at danne et overblik over VSL, som skal danne grundlag for den videre analyse af ordningen. Det er frivilligt for den skattepligtige, om denne vil anvende VSO, men når den skattepligtige har valgt at anvende VSO sker dette for hele virksomheden. Det er derfor som hovedregel ikke tilladt at holde nogle af de erhvervsmæssige aktiver eller passiver uden for VSO. Side 13

15 6.1. Hvem kan anvende virksomhedsskatteloven? Ifølge VSL 1, stk. 1. kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed anvende VSO. Det er derfor både fuldt skattepligtige samt begrænset skattepligtige personer, der kan anvende denne lov. Samtidigt fremgår det af 1, stk. 1., at det er et krav, at man er selvstændig erhvervsdrivende før man kan anvende VSO. Der findes ikke i dansk lov en definition på, hvad man forstår ved en selvstændig erhvervsdrivende. Her er det nødvendigt at se på cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 samt domme om emnet. Normalt defineres selvstændig erhvervsvirksomhed ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed, som er af økonomisk karakter og med det formål at skabe et overskud 1. Begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed må forstås i overensstemmelse med praksis inden for den øvrige skattelovgivning 2. Det er her nødvendigt, at lave en samlet vurdering af det enkelte forhold for at vurdere om der er tale om selvstændigt erhvervsdrivende. Førstedel af vurderingen består i at sondre imellem, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtager. Her er der flere faktorer, som skal tages med i den samlede vurdering. Vurderingen skal i princippet foretages for hver enkelt hvervgiver. Der kan derfor godt i forhold til en hvervgiver være tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, mens der i forhold til en anden er tale om et ansættelsesforhold. Nedenfor ses de elementer, der er vigtige at tage med i afgørelsen: Kontraktforhold: Er der indgået et kontraktforhold med en hvervgiver, hvor man har ret til ferie, opsigelsesvarsel, fastsatte arbejdstider og vederlaget udbetales periodisk. Så er der tale om en lønmodtager, og VSL kan derfor ikke anvendes. 1 Kilde: Cirkulære 129 af 4. juli Kilde: Lærebog om indkomstskat 11. udgave. Side 14

16 Vederlag: Hvis vederlaget udbetales periodisk, er der ofte tale om en lønmodtager. Hvorimod en selvstændig erhvervsdrivende vil få vederlaget udbetalt efter regning og først betales, når arbejdet er fuldt ud færdiggjort. Beføjelser: Leder, fordeler og fører indkomstmodtageren selv tilsyn med arbejdet, kan det ikke være et tjenesteforhold, og så er personen selvstændig erhvervsdrivende. Der er dog undtagelser; hvis der fx er tale om en højt uddannet person, som selv leder og fordeler arbejdet men stadig er i et ansættelsesforhold, er der ikke tale om en selvstændig erhvervsdrivende. Hvervgiver: Har den skattepligtige i overvejende grad den samme hvervgiver, kunne det tyde på, at der er et ansættelsesforhold. Hvorimod det kunne tyde på at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed når hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold. Udgifter: For en lønmodtager er det normalt, at hvervgiver afholder alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Hvorimod en selvstændig erhvervsdrivende er kendetegnet ved selv at afholde alle udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Økonomisk risiko: En selvstændig erhvervsdrivende bærer selv den økonomiske risiko og det økonomiske ansvar, der følger med udførelsen af aktiviteten. Lønmodtageren har derimod ikke nogen økonomisk risiko ved udførelsen af aktiviteten, denne risiko oppebærer hvervgiveren. Anden del af vurderingen består i at sondre mellem om der er tale om hobby virksomhed eller en selvstændig erhvervsdrivende. Som ved første del af vurderingen er der flere faktorer, som skal tages med i betragtningen. Følgende punkter skal tages med i betragtningen: Som selvstændig erhvervsdrivende skal udførelsen af aktiviteten foretages med en vis professionalisme og viden. Dette er ikke i samme grad nødvendigt, når man driver en hobbyvirksomhed. Aktiviteten skal udføres med en vis intensitet for at kunne kaldes selvstændig erhvervsdrivende. Hvis omsætningen er under meget lav, vil der Side 15

17 være tale om en hobbyvirksomhed, da der ikke er den nødvendige intensitet. Aktiviteten skal foretages for at opnå økonomisk afkast. Er der tale om en hobbyvirksomhed, udføres aktiviteten for aktivitetens skyld. Hvis man er selvstændig erhvervsdrivende udføres aktiviteten for at opnå overskud. Hvis ikke der er overskud, og det ikke kan forklares fx med, at det er virksomhedens opstartsfase, som kræver større investeringer, vil aktiviteten blive betragtet som hobbyvirksomhed. Det er ikke afgørende for vurderingen, om aktiviteten er den skattepligtiges binæring eller hovednæring. Det er også uden betydning, om den skattepligtige deltager aktivt eller passivt i aktiviteten. Det vigtigste er om helhedsvurderingen af ovenstående punkter trækker i den ene eller anden retning. Der vil ofte ikke være et entydigt svar, da nogle af punkterne kan trække i den ene retning, mens andre kan trække i den anden. Derfor er det helhedsvurderingen, der er afgørende for, om den skattepligtige betragtes som selvstændig erhvervsdrivende. Nogle former for erhverv falder meget klart ind under de ovenstående kriterier, og det er derfor helt oplagt, at der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende. Herunder kan nævnes skattepligtige personer, som driver liberale erhverv som advokat, tandlæge, læge, revisor, servicevirksomheder mv. Desuden betragtes aktiviteten udlejningsvirksomhed som selvstændig erhvervsvirksomhed. Ved visse udlejningsvirksomheder kræves det, at aktiviteten har et vist omfang for at blive betragtet som selvstændig erhvervsdrivende. Dette gælder ikke for udlejning af fast ejendom. Derfor er det underordnet, om det er en stor udlejningsejendom med mange lejemål eller kun en enkelt lejlighed. Det anses stadig som selvstændig erhvervsvirksomhed. Forældrekøb af lejligheder og udlejning på markedsvilkår til fx studerende børn anses ligeledes for værende selvstændig erhvervsvirksomhed 1. Der er dog undtagelsen ved udlejning af fritidshuse samt en- og tofamilieshuse, som ejeren selv benytter. Her vil udlejningen ikke blive betragtet som selvstændig erhvervsvirksomhed. 1 Kilde: Lærebog om indkomstskat, 11. udgave. Side 16

18 Virksomheder der drives i visse selskabsformer, vil også automatisk falde ind under betegnelsen selvstændig erhvervsdrivende. Det drejer sig om de selskaber, som ikke har begrænset hæftelse. Det vil sige selskaber som fx kommanditselskaber, interessentselskaber, andelsselskaber mv. Disse selskabsformer har derved også muligheden for at anvende reglerne i VSL. Der er ikke krav om at evt. andre deltagere i selskabet også skal anvende VSL. De forskellige virksomhedsdeltagere kan frit og uafhængigt af hinanden vælge, om de vil anvende VSL eller PSL. Der er i VSL 1, stk. 1 nogle undtagelser, hvor den skattepligtige ikke kan anvende reglerne i VSL, selv om denne i en helhedsvurdering anses for at være selvstændig erhvervsdrivende. U 1 : Indkomst opgjort til kapitalindkomst efter PSL 4 stk. 1. nr. 10, 12 eller 13, kan ikke beskattes efter reglerne i VSL. Dette betyder, at indkomst der er opgjort til kapitalindkomst efter anpartsreglerne i PSL ikke må indgå i VSO. U 2 : Virksomheder under konkurs kan ikke anvende reglerne i VSL, da fysiske personer, hvis bo er under konkursbehandling, ikke er skattepligtig af indkomsten jf. konkursskatteloven 6. U 3 : VSL kan heller ikke anvendes på indkomst, der er omfattet af dødsboskatteloven. Dette skyldes at, VSO kun kan anvendes af fysiske personer, hvilket et dødsbo ikke er. Ordningen kan altså kun anvendes til og med året forud for dødsfaldet. U 4 : Ejerboliger, hvor over- eller underskud betragtes som kapitalindkomst jf. PSL 4, stk. 1. nr. 6, kan ikke anvende VSO. Det vil sige udlejning, hvor ejeren også selv har mulighed for at anvende den pågældende bolig eller selv bebor ejendommen. Det er dog tilladt at anvende VSO i det år, hvor ejerboligen overgår til at være udlejningsbolig, selv om boligen har tjent som bolig for ejeren i en del af året. Side 17

19 Det samme gælder i det år, hvor ejerboligen ophører med at være udlejningsbolig. I praksis kan man se det i dommen TfS 1996, Regnskabsmæssige krav Ud over de ovenfor beskrevne krav er der også jf. VSL 2 nogle regnskabsmæssige krav, som skal være opfyldt for, at den skattepligtige må anvende VSO. 2, stk. 1: Det er først og fremmest et krav, at den skattepligtige udarbejder et selvstændigt regnskab for virksomheden, som opfylder bogføringslovens krav. Selv om den skattepligtige ikke er bogføringspligtig efter reglerne i bogføringsloven 1, skal der udarbejdes et regnskab, der opfylder reglerne i bogføringsloven, for at kunne anvende VSO. Det er desuden ifølge denne et krav, at der regnskabsmæssigt sker en helt klar opdeling af den skattepligtiges virksomhedsøkonomi, som skal beskattes i VSO og dennes privatøkonomi, som skal holdes uden for VSO. Dette er af yderst afgørende betydning for anvendelse af VSO. Ved indtrædelse i VSO opgøres indskudskontoen, og her er det meget vigtigt, at privatøkonomi udskilles fra virksomhedens økonomi. 2, stk. 2: Den skattepligtige skal hvert år oplyse indskudskontoens 2 størrelse, samt hvor meget opsparet overskud der er i virksomheden. 2, stk. 3: Hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, skal alle virksomheder behandles ens skattemæssigt. Det vil sige, at man ikke kan vælge at anvende VSO på en af virksomhederne og PSL på en anden. Der skal altid anvendes samme ordning på alle virksomheder drevet af den samme skattepligtige person. 2, stk. 4: Hvert beløb, der overføres mellem virksomhedsordningen og privatøkonomien, skal bogføres særskilt for hver transaktion. Til dette formål anvendes en mellemregningskonto, hvor hver enkelt post føres særskilt. 1 Virksomheder, der er under et vist omfang er ifølge bogføringsbekendtgørelsen ikke bogføringspligtige efter bogføringsloven. 2 Se afsnit 6.2, om indskudskontoen. Side 18

20 Der er desuden nogle oplysningskrav, som skal opfyldes 1. Hvis ovenstående krav ikke er opfyldt, er der i princippet risiko for, at regnskabsgrundlaget tilsidesættes. Dette vil betyde, at den skattepligtige ikke kan anvende VSO eller KAO. I praksis tilsidesættes regnskabet ikke, fordi de formelle krav i bogføringsloven ikke er opfyldt. For at en tilsidesættelse skal ske som følge af manglende opfyldelse af de regnskabsmæssige krav, skal der være tale om mangler, der er så grove, at det giver et forkert billede af virksomhedens økonomi. I TfS 1998, 719 blev en udlejningsvirksomhed tilkendt retten til at anvende VSO, selv om denne ikke havde opfyldt de regnskabsmæssige krav om løbende bogføring. Grunden var blandt andet, at der efterfølgende var sket en opdeling af privatøkonomi og virksomhedsøkonomi. Desuden var økonomien for udlejningsvirksomheden så enkel, at det ikke havde været nødvendigt med løbende bogføring Sammendrag Denne analyse af KAO og VSO tager udgangspunkt i udlejning af fast ejendom. I ovenstående kapitel er det slået fast, at man som hovedregel ved udlejning af fast ejendom godt kan anvende virksomhedsskatteordningen, da denne aktivitet falder ind under betegnelsen for selvstændigt erhvervsdrivende. Det er ikke nogen hindring, at det kun er en lejlighed, som udlejes til en søn eller datter på markedsvilkår. Det er dog en forudsætning, at den skattepligtige også er helt eller delvist skattepligtig i Danmark. Der gælder visse undtagelser, hvis udlejningsvirksomheden er under konkurs, eller det er et dødsbo. I disse tilfælde kan VSO ikke anvendes, samt hvis indkomsten er opgjort til kapitalindkomst. Der er desuden visse regnskabsmæssige krav til virksomheden, hvis denne skal anvende virksomhedsskatteordningen. Der skal blandt andet udarbejdes et selvstændigt regnskab, hvor privatøkonomi klart udskilles fra virksomhedens økonomi. 1 Se bilag 7 Side 19

21 6.2. Indskudskonto Indskudskontoen er en opgørelse af de værdier, som den skattepligtige har indskudt fra privatøkonomien til virksomheden. Dog med undtagelse af de beløb, som føres på mellemregningskontoen 1. Indskudskontoen er med andre ord et udtryk for virksomhedens egenkapital. Indskudskontoen skal opgøres i starten af det indkomstår, hvor den skattepligtige indtræder i VSO. Ved denne opgørelse udskilles privatøkonomi fra virksomhedens økonomi. Dette gøres som ovenfor nævnt, ved at det opgøres, hvilke aktiver og passiver der skal indgå i virksomheden, altså hvilke aktiver og passiver den skattepligtige indskyder i virksomheden. Som udgangspunkt skal samtlige erhvervsmæssige aktiver indskydes i VSO både materielle, immaterielle og finansielle aktiver. Private aktiver fx privat indbo, ejerbolig, der anvendes privat, eller privat udlån må modsat ikke indskydes i ordningen. Der er desuden nogle aktiver jf. VSL 1 stk.2, som ikke må indgå i VSO og derfor ej heller på indskudskontoen. Dette drejer sig om aktier mv., som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, indeksobligationer og præmieobligationer. Afkastet af disse aktiver kan ligeledes ikke indgå i VSO. De omtalte aktier kan dog godt indgå i VSO, hvis den erhvervsdrivende driver næring med sådanne aktiver. Konvertible obligationer omfattet af aktieavancebeskatningsloven kan godt indgå i VSO med den forudsætning, at de ikke konverteres til aktier. Sker dette, vil beløbet anses som hævet ud af VSO, og dette sker over hæverækkefølgen. Andele i foreninger omfattet af selskabsskatteloven 1, stk. 1. nr. 3 og 4 kan også godt indgå i VSO. Den skattepligtige har i dette tilfælde valgfrihed, om denne ønsker at lade disse andele indgå i VSO. Der er også mulighed for kun at lade en del af andelene indgå i VSO og resten være udenfor ordningen. Gevinst eller tab fra de andelsbeviser, der er indskudt i VSO, skal indgå i virksomhedens skattepligtige resultat. Da andelsbeviser er finansielle aktiver kan en overførsel af disse mellem privatøkonomi 1 Se afsnit 6.3 om mellemregningskontoen. Side 20

22 og virksomhedsøkonomien kun foretages med virkning fra indkomstårets udløb jf. VSL 2, stk. 5, 2. pkt. Indeksobligationer, der beskattes efter reglerne for finansielle kontrakter, samt aktier og investeringsbeviser mv., når aktier og investeringsbeviser er udstedt af et investeringsselskab, kan desuden også godt indgå i VSO. I de følgende år efter indskudskontoen er blevet opgjort første gang, skal denne kun reguleres med yderligere indskud, samt den del af de samlede hævninger, som overstiger virksomhedens overskud ved indkomstårets afslutning jf. VSL 3, stk. 6. Enhver overførsel af værdier mellem den skattepligtige og virksomheden anses som indskud. Der skal derfor reguleres for disse i de efterfølgende år. Dog med undtagelse af kontante beløb, som den skattepligtige vælger at bogføre på mellemregningskontoen 1. Når en obligationsbeholdning for eksempel overføres fra privatøkonomien til virksomhedsøkonomien, eller der sker en øget erhvervsmæssig anvendelse af en blandet benyttet ejendom med efterfølgende ændring af vurderingsfordelingen, vil der være tale om et indskud, som påvirker indskudskontoen. Modsat vil flytning af aktiver fra virksomheden til den skattepligtiges privatøkonomi anses som en hævning i hæverækkefølgen, med mindre de føres på mellemregningskontoen. Eventuelle svingninger i værdierne af aktiver og passiver vil ikke påvirke indskudskontoen. De værdier aktiver og passiver er sat til ved opgørelsen af indskudskontoen fastfryses. Dette betyder, at efterfølgende værdiændringer af aktiver eller passiver ikke vil påvirke indskudskontoen. Efterfølgende kursreguleringer og ændringer i ejendomsværdien i fast ejendom har derfor ikke indflydelse på indskudskontoens værdi. Det vil heller ikke påvirke indskudskontoen, når der afskrives på de aktiver, der indgår i VSO. Kontoen påvirkes kun af indskud eller overførsel af værdier fra/til den skattepligtiges privatøkonomi. Det er som tidligere nævnt frivilligt for den skattepligtige, om denne vil anvende VSO, og denne kan frit skifte mellem at anvende reglerne i VSO, KAO og PSL. Hvis den skattepligtige i år to vælger ikke at anvende VSO men vælger igen at anvende ordningen i år tre, så skal indskudskontoen opgøres på ny ved starten af det indkomstår, hvor den skattepligtige igen træder ind i ordningen. Den gamle opgørelse kan ikke 1 Kilde: VSL 3, stk. 1. Side 21

23 længere anvendes og skal derfor kasseres. Der er dog en undtagelse med hensyn til værdien af fast ejendom 1 Nedenfor ses, hvilke elementer, der kan indgå i opgørelsen af indskudskontoen. Kun aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, kan indskydes i virksomheden. Alle private aktiver skal derfor holdes udenfor 2. Opgørelse af indskudskontoen primo: Aktiver i virksomheden ved VSO start. Passiver i virksomheden ved VSO start. Konjunkturhenlæggelse ved VSO start fratrækkes 3. Indskud på investeringsfondskonto ved VSO start fratrækkes 4. Aktiver og passiver, som kan indgå i VSO, skal værdiansættes som anført i nedenstående skema jf. VSO 3, stk. 4. Værdiansættelsen tager udgangspunkt i de skattemæssige værdier af aktiverne og passiverne ved udgangen af indkomståret forud for det indkomstår, hvor virksomheden indtræder VSO. AKTIVER Fast ejendom Driftsmidler og skibe VÆRDIANSÆTTELSE Kontant anskaffelsessum eller den seneste fastsatte ejendomsværdi med tillæg/fradrag af ombygning og forbedringer samt evt. byrder der ikke er taget hensyn til ved vurderingen, eller hvis der ikke er fastsat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. oktober forud for indkomstårets begyndelse med tillæg af eventuel ikke medregnet anskaffelsessum for ombygninger, forbedringer mv. (den højeste værdi af de nævnte anvendes) Afskrivningsberettiget saldoværdi. Evt. negativ saldo må ikke fradrages ved opgørelse af indskudskontoen. 1 Læs herom i afsnittet kommentar til værdiansættelsen af fast ejendom. 2 Med undtagelse af blandet benyttede biler, som godt kan indskydes, selv om de delvist anvendes privat. 3 Konjunkturhenlæggelse efter 22 b i VSL, henlagte beløb fra KAO. Forekommer hvis den skattepligtige går fra at anvende KAO til at anvende VSO. 4 Der er fra og med indkomståret 1998 ikke længere mulighed for at henlægge til investeringsfondskonto efter reglerne i investeringsfondsloven 5. Side 22

24 Blandet benyttede driftsmidler Driftsmidler der hidtidigt er anvendt privat Varelagre Besætninger Goodwill Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende aftaler) Andre aktiver Finansielle aktiver Særlig konto til investeringsfond Afskrivningsberettiget saldoværdi, evt. negativ saldo må ikke fradrages ved opgørelse af indskudskontoen. Handelsværdi Værdiansættes efter varelagerlovens regler. Normalhandelsværdi eller handelsværdi, dog ikke mindre end normalværdien, efter eventuel nedskrivning. Kontant anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Den kapitaliserede værdi af ydelserne Kontant anskaffelsessum med fradrag af skattemæssige afskrivninger. Kursværdien Indestående på kontoen PASSIVER VÆRDIANSÆTTELSE Gæld Kursværdien Løbende ydelser (gensidigt bebyrdende aftaler) Den kapitaliserede værdi af ydelserne Figur 1: Værdiansættelse af værdier som indgår på indskudskontoen 1. Kommentar vil værdiansættelse af fast ejendom: Værdien af en fast ejendom, kan som det fremgår af skemaet ovenfor, enten fastsættes til den kontante anskaffelsessum eller den seneste fastsatte ejendomsværdi med tillæg/fradrag af ombygning og forbedringer samt evt. byrder, der ikke er taget hensyn til ved vurderingen. Det er oftest den højeste værdi af de to mulige, der anvendes. Dette skyldes, at det kan være en fordel, at have en høj positiv værdi på sin indskudskonto, da det der er indskudt på en indskudskonto med positiv værdi senere kan hæves ud af virksomheden skattefrit jf. hæverækkefølgen i VSL 5, pkt. 5 Hvis den skattepligtige i år to vælger ikke at anvende VSO men vælger igen at anvende ordningen i det efterfølgende år, så skal indskudskontoen opgøres på ny, og aktiver og passiver værdiansættes på ny. Der er dog som før nævnt en undtagelse i forhold til værdien af fast ejendom. Hvis virksomheden indtræder i VSO, og inden for de fem 1 Inspiration: LV E.G Side 23

25 foregående år har anvendt VSO, skal værdien af den faste ejendom ved opgørelse af indskudskontoen være den samme som da virksomheden sidst anvendte VSO. Hvis den faste ejendom er erhvervet i den periode, hvor virksomheden har anvendt VSO, skal ejendommen værdisættes til den kontante anskaffelsessum jf. VSL 3, stk. 7. Det er også denne værdi, den faste ejendom skal indgå med, hvis den skattepligtige igen inden for 5 år indtræder i VSO. Dette gælder dog kun, hvis det er den samme ejendom, den skattepligtige fører med ind og ud af ordningen. Som følge af 5 års reglen afholdes den skattepligtige fra løbende at kunne opskrive værdien af den faste ejendom ved at udtræde af VSO, hvor den faste ejendom opskrives og herefter indtræde i VSO med en højere værdi på den faste ejendom. For fast ejendom, der har blandet benyttelse (både privat og erhvervsmæssig anvendelse) skal der foreligge en vurderingsfordeling efter reglerne i vurderingsloven 33, ellers må den erhvervsmæssige del af ejendommen ikke indgå i opgørelsen af indskudskontoen. Dette skyldes, at hele ejendommen, når der ikke foreligger en vurderingsfordeling, anses som privat og derved ikke må indskydes i virksomheden og kan derfor heller ikke indgå i opgørelsen af indskudskontoen. Hvis der derimod foreligger en vurderingsfordeling af ejendommen, skal den erhvervsmæssige del og kun den erhvervsmæssige del af ejendommen indregnes, når indskudskontoen opgøres ved indtrædelse i VSO. Har den skattepligtige en udlejningsejendom med 3-6 beboelseslejligheder, hvor den skattepligtige bebor højest en af lejlighederne jf. reglerne i ejendomsværdiskatteloven 4, stk. 1, pkt I dette tilfælde må kun den del af ejendommen, som ikke tjener til ejerbolig, indskydes i virksomheden. Den del af ejendommen, som den skattepligtige selv bebor, skal holdes uden for VSO og påvirker derfor ikke indskudskontoen Nulstilling af indskudskonto Når indskudskontoen er opgjort, kan den både have en negativ eller en positiv saldo. En positiv saldo skyldes, at der indskydes nettoaktiver. En negativ saldo derimod fremkommer når, der indskydes mere gæld end aktiver i virksomheden. En negativ Side 24

26 indskudskonto er reelt et udtryk for private lån i virksomheden 1. Den skattepligtige er ikke ifølge VSL afskrevet fra at indregne privat gæld på indskudskontoen, da det ikke fremgår af lovteksten, at der udelukkende skal indregnes erhvervsmæssig gæld. En negativ indskudskonto kan dog også skyldes andet end indskudt privat gæld. Det kan fx skyldes, at driftsmidler skattemæssigt ikke er afskrevet i samme takt, som gælden er afviklet. Hvis den negative indskudskonto ikke skyldes privat gæld, er der mulighed for at nulstille saldoen. Det er kun tilladt at nulstille indskudskontoen ved indtrædelse i VSO. Bliver saldoen på indskudskontoen i de efterfølgende år negativ, som følge af fx negativt resultat i året, vil der ikke være mulighed for at sætte indskudskontoen til nul. For at den skattepligtige kan sætte en negativ indskudskonto til nul, kræver det, at kravene i VSL 3, stk. 5 opfyldes. Første krav er, at det kan dokumenteres, at alle de aktiver og gældsposter, der hører til virksomheden, er medregnet i indskudskontoen. Det er således ikke tilladt at medregne private aktiver eller gældsposter på indskudskontoen, hvis man skal have tilladelse til at sætte en negativ indskudskonto til nul. Det er den skattepligtige, der har bevisbyrden for at bevise, at det kun er erhvervsmæssige aktiver og gæld, som medregnes på indskudskontoen. Andet krav er, at alt medregnet gæld på indskudskontoen skal være erhvervsmæssig gæld. En negativ indskudskonto kan være en indikation af, at den skattepligtige har indregnet privat gæld på indskudskontoen. Det er derfor af betydning, at det kan dokumenteres, at det kun er erhvervsmæssig gæld, der er indregnet på indskudskontoen. Hvis det var muligt at indregne alt privat gæld på indskudskontoen og herefter nulstille denne, ville det betyde, at man kunne få fuldt fradrag for private renteudgifter. Dette er ikke hensigten med loven. Hensigten er som tidligere nævnt, at den skattepligtige, der driver selvstændig virksomhed, bliver sidestillet med selskaber og herved får fuldt fradrag for erhvervsmæssige renteudgifter men ikke private. Er indskudskontoen negativ, som følge af privat gæld, vil der jf. VSL 11, stk. 1 blive foretaget en rentekorrektion, således at renteudgifter på private lån får en skatteværdi, som svarer no- 1 Kilde: Ligningsvejledningen 2006 E.G.2.4. Side 25

27 genlunde med skatteværdien af renteudgifter til private lån på markedsvilkår. Herved opfyldes hensigten med loven. Kan den skattepligtige ikke dokumentere, at alt gælden er erhvervsmæssig, eller kan det positivt dokumenteres, at der er privat gæld indskudt på indskudskontoen, kan denne ikke nulstilles og forbliver negativ. Den skattepligtige kan alternativt, hvis denne kan dokumentere, hvor meget af gælden, der er privat, og hvor meget der er erhvervsmæssig, få nedsættelse af indskudskontoen med den erhvervsmæssige del af den negative saldo. Eksempel: Indskudskontoen opgøres på følgende måde i virksomhed A: Indskudte erhvervsmæssige aktiver: Indskudt gæld (dokumenteret erhvervsmæssig) Indskudt gæld (dokumenteret privat) Indskudskonto i alt Man kan se ud af eksemplet, at hvis man havde opgjort indskudskontoen uden den private del af gælden, ville saldoen på indskudskontoen have været negativ med værdien kr. ( ). Denne saldo ville jf. VSL 3, stk. 5. kunne sættes til nul. Det er i ovenstående eksempel ikke muligt at nedsætte saldoen på indskudskontoen til nul, da der er indregnet privat gæld. Fordi det er dokumenteret, at den private gæld, der er indskudt på indskudskontoen udgør kr., er det muligt at hæve saldoen på indskudskontoen med den negative saldo på kr., som oprindeligt kunne være nulstillet, hvis ikke der var indskudt privat gæld på indskudskontoen. Dette betyder i ovenstående eksempel, at saldoen på indskudskontoen bliver negativ med kr. i stedet for de oprindelige kr.. Man kan altså hæve saldoen på indskudskontoen med den negative saldo, som man ville kunne nulstille, hvis man ikke havde medregnet privat gæld jf. TfS 1990, 415 og TfS 1992, 577. Når det skal afgøres, om en gældspost er privat eller erhvervsmæssig, sker det som udgangspunkt ud fra, om lånet er anvendt til at finansiere private eller erhvervsmæssi- Side 26

28 ge dispositioner. Hvis der er tale om et gammelt lån, vil det være svært at dokumentere, hvad lånet er anvendt til. Her vil der i stedet være tale om en sandsynliggørelse i stedet for dokumentation af anvendelsen 1. Afgørelsen af om lånet er privat eller erhvervsmæssigt sker ikke udelukkende på baggrund af, hvad lånet er anvendt til. Det sker som en samlet bedømmelse af den skattepligtiges dispositioner, dog med hovedvægt på, hvad lånet har været anvendt til 2. Hvis de ovenstående regler er opfyldt, kan indskudskontoen sættes til nul. Hvis ikke kravene er opfyldt, og indskudskontoen står med en negativ saldo, vil der blive beregnet rentekorrektion 3. Dette gøres, som tidligere nævnt, for at den skattepligtige ikke får fuldt fradrag for den private del af renteudgifterne jf. TFS 1990, 145 LSR og TfS 1992, 577 LSR Sammendrag Indskudskontoen består af de aktiver og passiver, som den skattepligtige har indskudt i virksomheden. Det indskudte kan senere hæves skattefrit ud af virksomheden over hæverækkefølgen. Indskudskontoen skal opgøres ved starten af det år, hvor virksomheden indtræder i VSO. Herefter fastfryses værdierne, og indskudskontoen bliver efterfølgende kun påvirket af de årlige reguleringer i form af hævninger/indskud samt årets resultat. Opgørelsen af indskudskontoen reguleres af VSL 3, stk. 4, som afgør, hvordan aktiver og passiver skal værdiansættes. Kun aktiver og passiver, som kan anvendes erhvervsmæssigt, kan indgå i opgørelsen af indskudskontoen. Privat gæld kan også indskydes på kontoen, men dette bevirker dog, at en evt. negativ saldo ikke kan nulstilles. 1 Kilde LV E.G I LV E.G findes en uddybning af hvordan de forskellige gældstyper vurderes. 3 Se afsnit xx om rentekorrektion. Side 27

29 6.3. Mellemregningskonto Som tidligere beskrevet skal virksomhedsøkonomien og den skattepligtiges privatøkonomi holdes strengt adskilt. Derfor er det også nødvendigt, at alle hævninger ud af virksomheden registreres særskilt. For at lette administrationen af dette er det tilladt at oprette henholdsvist en hævekonto og en mellemregningskonto. Mellemregningskontoen er en konto, hvor den skattepligtige kan overføre kontante beløb fra privatøkonomien til virksomheden i stedet for indskud på indskudskontoen, som beskrevet i det foregående afsnit. Fordelen ved at indskyde beløb på mellemregningskontoen er, at den skattepligtige senere kan hæve beløbene ud igen skattefrit og uden om hæverækkefølgen, modsat beløb som hæves på indskudskontoen, der skal gennem hæverækkefølgen. Sagt med andre ord er mellemregningskontoen et udtryk for kontante udlån fra den skattepligtiges privatøkonomi til virksomheden, som kan udtrækkes uden beskatning. For at kunne anvende mellemregningskontoen er det et krav, at denne skal være uforrentet, jf. VSL 4 a, stk. 1. Ved starten af det år, hvor man træder ind i VSO, må der ikke være bogført beløb på mellemregningskontoen. Det vil sige at saldoen på mellemregningskontoen ved indtrædelse i VSO skal være lig nul jf. VSL 4 a, stk. 2. Mellemregningskontoen er som sagt et lån til virksomheden. Den må derfor ikke på noget tidspunkt blive negativ, da der så er foretaget lån i virksomheden uden om hæverækkefølgen. Dette forekommer, hvis den skattepligtige hæver mere på mellemregningskontoen, end der er sat ind. Hvis det alligevel sker, at mellemregningskontoen bliver negativ, skal den negative saldo straks nulstilles, da det ikke er tilladt at låne i virksomheden uden om hæverækkefølgen og uden rentekorrektion. Dette gøres ved, at saldoen udlignes ved en overførsel over hæverækkefølgen jf. VSL 4 a, stk. 3. Da saldoen på mellemregningskontoen for starten af året først kendes når regnskabet for det foregående år er udarbejdet, er det tilladt først at fordele hævninger mellem hæverækkefølgen og mellemregningskontoen efter indkomstårets udløb 1. Det er mest praktisk at føre alle hævninger i årets løb på mellemregningskontoen, og ved udarbejdelsen af årsregnskabet udligne evt. negativ saldo over hæverækkefølgen. 1 Kilde: LV E.G Side 28

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk

Skat for selvstændige. med virksomhedsordningen. Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Skat for selvstændige med virksomhedsordningen? af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006

VSL. Virksomhedsskatteordningen. En teoretisk og praktisk gennemgang. Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Handelshøjskolen i Aarhus HD(R) Institut for Regnskab Afhandling 2006 Forfatter: Morten Heidemann Vejleder: Torben Bagge VSL Virksomhedsskatteordningen En teoretisk og praktisk gennemgang INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Virksomhedsordningen En praktiserende læges opstart, drift og ophør af enkeltmandspraksis

Virksomhedsordningen En praktiserende læges opstart, drift og ophør af enkeltmandspraksis 2012 Virksomhedsordningen En praktiserende læges opstart, drift og ophør af enkeltmandspraksis HD (R), 8. semester Erhvervsøkonomisk Institut Vejleder: Jesper Bierregaard Forfatter: Calina Capion Handelshøjskolen,

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi

Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi AFGANGSPROJEKT HD(R) 2013 HANDELSHØJSKOLEN KØBENHAVN Beskatningsregler ved udlejningsejendom i personlig regi Navn: Pia Hansen og Katrine Jensen Vejleder: Anders Lützhøft Antal anslag: 133.400 ekskl. forside,

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform

Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform HD 2. del Studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2012 Skattemæssige konsekvenser ved valg af beskatningsform Opgaveløsere: Ann Vagner Svendsen Anja Stiller Jensen Vejleder:

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen AFHANDLING : HD (R) Virksomhedsskatteordningen herunder muligheder for inddragning og udtagelse af aktiver og passiver i ordningen Ulrik Martinussen 28 04 2011 Vejleder: Torben Bagge Indhold 1. Summary

Læs mere

Er virksomhedsordningen afskaffet?

Er virksomhedsordningen afskaffet? Er virksomhedsordningen afskaffet? En afhandling om virksomhedsordningen med fokus på lov nr. 992 af 16. september 2014. Has the business taxation scheme been abolished? A thesis about the business taxation

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Redegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014

Redegørelse til interessenterne til brug for selvangivelsen for 2014 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 City Tower, Værkmestergade 2 8000 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk I/S Difko XXXV (35) i likvidation

Læs mere

Forældrekøb Skat Tax

Forældrekøb Skat Tax Forældrekøb Skat 2017 Tax 2 Forældrekøb Forældrekøb og omvendt forældrekøb skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den i gave til barnet 2. Barnet

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende

Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende Beskatning af selvstændige erhvervsdrivende - Valg af beskatningsregler mellem personskatteloven og virksomhedsskatteloven Udarbejdet af: Lars Kirkeskov Pedersen Uddannelsesinstitution: Copenhagen Business

Læs mere

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer

Jannie Borup Gade. Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2017 Jannie Borup Gade Virksomhedsskatteloven med kommentarer 1. udgave, 1. oplag 2017 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2017 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

HD (R) Hovedopgave december 2011

HD (R) Hovedopgave december 2011 HD (R) Hovedopgave december 2011 Personlige beskatningsregler ved vindmølleinvestering Opgaveløsere: Navn: Tine Thusgaard Underskrift: Navn: Mathias Them Kjær Underskrift: Vejleder: Pernille Pless Copenhagen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom

Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom - 1 Skattefradrag for tab ved salg af fast ejendom Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse krisetider sker det ofte, at fast ejendom må sælges med tab. Der opstår derfor spørgsmålet om,

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 44 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 218 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Skatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Hr VE-Anlæg Erhvervsparken Brønderslev. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Hr VE-Anlæg Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 21 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 21 Offentligt 11. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg

Investering i solceller. Faktablad om investering i solcelleanlæg Investering i solceller Faktablad om investering i solcelleanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE KORT OM SOLCELLEANLÆG... 3 Nettomåleordningen... 3 Salg af strøm... 3 Registrering og ejerskab... 4 Aflæsning af måler...

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 15.09.2016 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat

Læs mere

Skatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt

Skatteudvalget (Omtryk Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 (Omtryk - 04-09-2014 - Ændret ordlyd) L 200 Bilag 8 Offentligt 2. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til lov om ændring af

Læs mere

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed

Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed Valg af virksomhedsform ved opstart af ny virksomhed (Selecting how to run business in the start up phase) Hovedopgave HDR ved Copenhagen Business School Studerende: Line Bloch Møller Sascha Tejmer Larsen

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Valg af virksomhedsform for en iværksætter

Valg af virksomhedsform for en iværksætter Valg af virksomhedsform for en iværksætter Forfattere: Vejleder: Thomas Funch Jesper Lomborg Marianne Mikkelsen Valg af virksomhedsform for en iværksætter Engelsk resumé Indhold Engelsk resumé... 1 Kapitel

Læs mere

Definition skattebilag personligt

Definition skattebilag personligt Definition skattebilag personligt 1. Virksomhedens resultat 2. Virksomhedens resultat - disponering af overskud 3. Virksomhedens resultat - disponering af underskud 4. Virksomhedens resultat - disponering

Læs mere

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)

Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO) Juni 2011 s. 1 Indholdsfortegnelse Guide til bogføring af Virksomhedsordning (VSO)... 3 Forord... 3 Opstart - Indtastning af VSO-tal fra andet system...

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89 41 41 41 Telefax 89 41 42 43 www.deloitte.dk K/S Difko LXV (65)

Læs mere

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Afsluttende hovedopgave. Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2009 Afsluttende hovedopgave Optimering af beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed Forfattere: Afleveringsdato: 9. december 2009 -----------------------

Læs mere

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen

Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen 2011 Ophør med brug af virksomhedsskatteordningen Speciale fra Cand.merc.aud.-studiet, AAU Af: Jakob Vejstrup Hansen Vejleder: John Engsig Afleveringsdato: 27-05-2011 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf.

Generationsskifte. Udlejningsejendomme. Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. Generationsskifte af Udlejningsejendomme Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Vestergade 165a, 1. sal 5700 Svendborg, Tlf. 62 22 02 12 Indehavere Lilly Jeppesen Registreret Revisor FRR Eva Kristensen

Læs mere

Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen,

Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, Handelshøjskole i Århus Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Aflevering 1. september 2009 Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, kan omdannes

Læs mere

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53

Forældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal

Læs mere

Fra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende

Fra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende Henrik Jan Steffensen, Storgaard Lars Hove Bunch, Jan-Christian Bent Nilsen, Larsen Thomas Booker Brian Hansen - selskabsret, regnskab og skat Fra regnskab til selvangivelse for selvstændige erhvervsdrivende

Læs mere

Afsluttende Hovedopgave

Afsluttende Hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende Hovedopgave Beskatning af personlig virksomhed - overvejelser og valg Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Sinisa Novakovic Stefan

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR.

Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM SR. 1 Afståelse af andelsbeviser parcelhusreglen - blandet benyttede ejendomme - SKM2009.294SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 24/3 2009, at avance

Læs mere

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015 Indhold Indledning... 3

Læs mere

Lovændringer i virksomhedsskatteordningen

Lovændringer i virksomhedsskatteordningen Lovændringer i virksomhedsskatteordningen - Konsekvenserne heraf Forfatter: Mette Jørgensen Vejleder: Liselotte Madsen Aarhus Universitet - Cand.merc.aud. Dato: 1. januar 2016 Antal anslag: 127.453 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven

Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven HD (R) afhandling efterår 2011 Erhvervsøkonomisk Institut Forfattere: Tine Brun Jensen Julie Aagaard Sparevath Vejleder: Torben Bagge Personskatteloven kontra Virksomhedsskatteloven - valget af beskatningsform

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse

Læs mere

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget L 103 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 Bilag 13 Offentligt 27. april 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering fremsendes hermed ændringsforslag til L 103 - Forslag til lov om

Læs mere

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen

Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Cand. Merc. Aud. Juridisk Institut Forfatter: Mikkel Thybo Johansen Vejleder: Liselotte Hedetoft Madsen Kandidatafhandling De skattemæssige konsekvenser af ophør i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen

Læs mere

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR

Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR - 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011

Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejlednings- og specifikationshæfte Difko-anparter indkomståret 2011 Vejledning og nøgletal for kommanditister med individuelle afskrivninger og/eller "brugte" anparter. Indledning I dette vejlednings-

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den

Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Skatteudvalget L 98 - Bilag 11 O Skatteministeriet J.nr. 2004-411-0039 Den Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt følger ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandling af Forslag til lov om

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL

AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL AFGANGSPROJEKT HD 2. DEL Enkeltmandsvirksomhed kontra kapitalselskab HD 2. del studiet i Regnskab og Økonomistyring Aalborg Universitet 8. semester 2017 Kim Kristensen Vejleder: Hans B. Vistisen INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen

Indkomstopgørelse og skatteberegning efter personskatteloven (PSL), kapitalafkastordningen (KAO) og virksomhedsordningen Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen Selvstændigt erhvervsdrivende personer kan vælge imellem tre beskatningsordninger: Personskattelovens regler Kapitalafkastordningen Virksomhedsordningen.

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129

Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 - 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse HD-studiet Regnskab og økonomistyring Afhandling 2010 Forfatter: Vejleder: Torben Bagge Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen, Aarhus Universitet April 2010 Indhold 1. Summary... 1 1.1 Introduction...

Læs mere

Afskrivnings loven. Sol og vind:

Afskrivnings loven. Sol og vind: Afskrivnings loven Sol og vind: Der er på sol anlæg mulighed for at afskrive hele 25% pr år efter saldo metoden hvis anlægget er under 1 MW, det er op til den enkelte investere om denne vil/kan udnytte

Læs mere