PLEXUS vol. 41 nummer 1 februar / 2009

Transkript

1 PLEXUS vol. 41 nummer 1 februar / 2009

2 plexus / vol. 41 / nummer 1 / februar / 2009 Et nyt Danish Pharma Consortium Den forskning, som ligger til grund for udviklingen af nye lægemidler, har historisk været en af Danmarks styrkepositioner. Forskningen, der i udpræget grad er tværvidenskabelig, omfatter områder som basal sygdomsforskning, farmakologi, biomedicin, medicinalkemi, biokemi, biofysik, proteinkemi, farmaci, bioteknologi, bioinformatik, computermodellering og flere andre felter. Lægemiddelforskningens omfang og høje internationale standard har været en vigtig medvirkende faktor for, at vi i Danmark har kunnet uddanne fagligt dygtige og meget kompetente medarbejdere til det offentlige sundhedsvæsen, men forskningen har også været en meget vigtig medvirkende faktor for, at Danmark har kunnet opbygge en lægemiddelindustri, der internationalt set er meget stærk. I lyset af lægemiddelforskningens betydning som forskningsfelt i den offentlige forskning og i lyset af forskningens industrielle og samfundsmæssige betydning er det bekymrende, at lægemiddelforskningen taber terræn i disse år. Ser man på de aktuelle politiske prioriteringer, er det tydeligt, at der i disse år tages masser af initiativer for at styrke dansk energi-, miljø-, fødevare- og IKT-forskning, mens der ikke tages tilsvarende massive initiativer for at styrke lægemiddelforskningen. På den baggrund arbejder Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet, Århus Universitet og Ålborg Universitet sammen med Lægemiddelindustriforeningen på etablering af et nationalt Danish Pharma Consortium. Her vil vi sammen bl.a. arbejde for at styrke og synliggøre dansk lægemiddelrelateret forskning nationalt og internationalt samt fungere som fælles organ for industrien og universiteterne med henblik på en overordnet koordinerende indsats inden for lægemiddelområdet. En strategisk koordinering af den lægemiddelrelaterede forskning og uddannelse og profileringen af området nationalt og internationalt forudsætter fælles afklarethed og italesættelse af forskningen på tværs af universiteter, fakulteter og industri et arbejde vi er i fuld gang med. Dekan Sven Frøkjær Plexus nummer 1 februer 2009 volume 41: Udgives af Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet / Redaktion: Jesper Munck (ansvarshavende) jemu@farma.ku.dk, Stine Rasmussen sr@farma.ku.dk / Forsidefoto: Image Club / Layout: Mads Frederik / Graphic Design / Tryk: Centraltrykkeriet Skive. Deadline for næste nummer er den 13. marts 2009 udkommer den 27. marts 2009 / Artikler i bladet udtrykker ikke nødvendigvis Fakultetets mening / Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere indlæg. Indlæg sendes elektronisk. Illustrationer sendes som separate grafikfiler. / Der kan tegnes årsabonnement på Plexus ved hen vendelse til Jesper Munck jemu@farma.ku.dk / ISSN: Annoncer: DG Media as, telefon , fax , epost@dgmedia.dk og web:

3 Elite-priser til FARMA Proteiner fremtidens lægemidler Fra chokbehandling til celleselvmord Bevilling til forskning i hjernens signalsystemer Nyt projekt om nervesystemets signalmekanismer Gymnasierettede aktiviteter på FARMA Skoletjeneste skal skærpe unges natur videnskabelige appetit Nye muligheder med nanoteknologi Tværgående elite satsninger belønnet EU beriger forskning i Amaryllis Forskningens Dag de ph.d.-studerendes dag Pas på med navnet Koblede teknikker på Kreta Jeg har aftjent min værnepligt Var dit nytårsforsæt at være vel forberedt? Pinsestævnet 2009 i Finland Valgfrie kurser & kandidat bonus Studieturen til Prag International mentorordning Nye tider på biblioteket Master of Drug management Nyt om navne Science Fiction

4 Elite-priser til FARMA Både Peter Fristrup og Trine Kvist fra FARMA var på podiet, da videnskabsminister Helge Sander den 29. januar uddelte de årlige eliteforskerpriser. Peter Fristrup modtog Det Frie Forskningsråds Ung Eliteforskepris mens Trine Kvist kunne tage fra Glyptoteket beriget med et EliteForsk-rejsestipendium. På jagt efter nye lægemiddelstoffer til behandling af Alzheimers syge det er denne gruppe jeg har fokus på i mit ph.d.-projekt, fortæller Trine Kvist. De seneste års forskning, at en række alvorlige sygdomme som Alzheimers syge, Parkinsons syge og følgevirkninger af hjerneblødninger er ledsaget af tilstedeværelsen af for meget glutamat i hjernen. Det fører til en overaktivering af nerveceller, som herved går til grunde og fører til neurodegeneration. Stoffer med effekt på glutamatsystemet har i kliniske forsøg vist effekt over for fx Alzheimers syge men desværre med alvorlige bivirkninger. Disse bivirkninger skyldes sandsynligvis, at stofferne samtidig har ramt for mange NMDA-receptor-undertyper. Man har altså ramt den undertype, der er involveret i sygdommen, men samtidig også ramt andre undertyper med andre vigtige funktioner. Målet er derfor at udvikle stoffer, der ideelt set kun rammer én undertype den der er involveret i sygdommen, forklarer hun. 4 tekst og foto Jesper Munck Glutamat er et af hjernens vigtigste signalmolekyler, der formidler kommunikation mellem en lang række hjerneceller. Glutamatsystemet består af forskellige grupper af receptorer og transportører, som spiller en vigtig rolle for blandt andet indlæring og hukommelse. Én af disse grupper kaldes NMDA-receptorer, og plexus 1 februar 2009 Seks måneder over there Hvert år identificeres omkring nye tilfælde af Alzheimers syge alene i Danmark. At identificere NMDA-receptorernes rolle hvad angår neurodegeneration vil have stor betydning for udvikling af lægemidler, der kan forhale sygdomsforløbet og/eller dæmpe symptomerne og dermed gøre tilværelsen tålelig for patienter og pårørende. Trine omsætter det tildelte rejsestipendium til et 6-måneders ophold på Emory University School of Medicine i Atlanta. Jeg skal besøge en international velanset forskningsgruppe, der har en stærk baggrund inden for forskning i NMDA-receptorer. Gruppen anvender avancerede elektrofysiologiske metoder i deres arbejde metoder, som vil være af stor interesse for mit forskningsprojekt, slutter Trine Kvist

5 Kompleks computermodel skal afsløre naturens hemmeligheder Design af kunstige enzymer med naturen som forbillede og dybere indsigt i naturlige biokemiske processer. Computersimulering giver ny viden om livets byggesten. Af Stine Rasmussen Hovedformålet med mit forskningsprojekt er at udarbejde en computerbaseret model der kan beskrive hvordan kroppens altmuligmænd enzymerne fungerer. Med en sådan model kan de biokemiske processer beskrives helt ned til det enkelte atom, og dermed forhåbentlig forklare, hvordan enzymerne klarer deres krævende arbejde så godt, fortæller Peter Fristrup nyansat adjunkt på Institut for Medicinalkemi og nyudnævnt Ung Eliteforsker. Naturen i førertrøjen Peter Fristrup har fra Forskningsrådet for Teknologi og Produktion fået en tre-årig bevilling til projektet Molecular Modelling of Enzymatic Reactions: A New Approach in Drug Design. Som titlen antyder, skal Peter i de kommende år på Det Farmaceutiske Fakultet arbejde med at udvikle nye metoder til modellering af enzymatiske reaktioner som en del af den biostrukturelle forskningsgruppe på Institut for Medicinalkemi: Når man sammenligner effektiviteten af enzymerne med vore dages syntesekemi er naturen stadig langt foran på mange områder. Derfor vil det være fordelagtigt at være i stand til at designe nye kunstige enzymer på baggrund af de principper, som er benyttet i den naturlige evolution gennem mange millioner år, fortæller han. Simplificering giver dybere indsigt Udover design af nye enzymer kan den computer-baserede model også benyttes til at give en dybere indsigt i de naturlige biokemiske processer. Modellen kan give inspiration til nye lægemidler som derefter vil kunne målrettes mere præcist mod den ønskede receptor i hjernen på baggrund af viden fra computersimuleringer. Selv de mest avancerede computere kan kun håndtere i størrelsesordenen 20 atomer, hvis de allermest komplicerede matematiske modeller benyttes. Det er derfor bydende nødvendigt at effektivisere og simplificere disse modeller for at kunne beskrive enzymer med flere tusinde atomer vel at mærke uden at miste nøjagtigheden, slutter Peter Fristrup. Peter Fristrup tiltræder den 1. marts en stilling som adjunkt ved Det Farmaceutiske Fakultet. Han blev uddannet cand.polyt. fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i 2003 for sin ph.d.- afhandling modtog Peter prisen for Best PhD research work på DTU i Den 29. januar 2009 fik han overrakt prisen som Ung Eliteforsker. plexus 1 februar

6 Proteiner fremtidens lægemidler Der er store fordele ved at tage udgangspunkt i kroppens egne molekyler, når man fremstiller lægemidler. Men i praksis er proteinerne svære at arbejde med de er ustabile og har dårlig holdbarhed. Af Stine Rasmussen 6 Proteinlægemidler udspringer af naturens eget design. En stor fordel er derfor, at de kan have en meget selektiv virkning i organismen i stil med kroppens egne hormoner eller enzymer omkring en tredjedel af alle nye lægemidler i kliniske forsøg er proteiner eller peptider: Proteinlægemidler består af kroppens eget råmateriale, som man kan få til at gå målrettet efter bestemte celler i kroppen. På den måde kan man blandt andet udvikle lægemidler med meget mildere bivirkninger, siger Eva Horn Møller, adjunkt på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Mange af de stoffer man anvender til kemoterapi i kræftbehandlingen er cellegifte, som også dræber mange raske celler. Her er lægemidler med udgangspunkt i den menneskelige organisme en stor fordel de lange og komplekse aminosyresekvenser, der udgør protein-lægemidlerne, har ganske enkelt evolutionen på deres side. Proteiner kan ramme bestemte typer af celler meget mere præcist og proteinlægemidler har givet os nye muligheder for at behandle eksempelvis gigt og brystkræft. Skrøbelige garnnøgler Når man fremstiller biologiske lægemidler foregår det i store gæringstanke, hvor man tilsætter et menneskeligt gen, der koder for et bestemt protein eller peptid, eksempelvis insulin. Det er meget svært for ikke at sige umuligt at lave de store biologiske molekyler med kemi i et reagensglas fordi de er sat sammen af meget lange aminosyresekvenser. Aminosyrerne er foldet sammen i en tredimensionel garnnøgle-lignende struktur, og både aminosyresekvensen og foldningen skal være korrekt for at opnå den optimale virkning i kroppen. De komplekse molekyler er ekstremt skrøbelige og ustabile, og de kan ændre egenskaber på et øjeblik: Tænk på æggene i dit køleskab. Æggehvider indeholder proteiner, og når du pisker æggehvider eller varmer dem æn- plexus 1 februar 2009 Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt, og rent teknologisk bliver vi bedre og bedre, siger Eva Horn Møller. drer de form, og det er ikke muligt at gå baglæns i processen. På samme måde kan biologiske lægemidler, der består af proteiner folde sig ud hvis de udsættes for bevægelse eller varme. Det er ren køkkenbordskemi pludselig står man med et spejlæg, forklarer Eva. Hvis foldningen af et protein forstyrres eller ødelægges, kan proteinerne i et lægemiddel klumpe sig sammen og danne såkaldte fibriller. Det kan ske ved produktionen af lægemidlet eller under opbevaring. Det kan betyde, at lægemidlets effekt helt forsvinder, men det kan også betyde at kroppen reagerer imod lægemidlet. Kroppens effektive forsvar Hvis proteinet folder forkert, er der ikke kun risiko for at det bliver uvirksomt. Kroppens anti-terrorkorps immunsystemet kan også reagere voldsomt på lægemidlet, og det kan medføre alvorlige bivirkninger for patienterne. Men der er også andre forsvarsværker, som forskerne forsøger at passere: Biomolekylernes størrelse er et problem i forhold til lægemidlets form eller formulering som det hedder i fagsproget. Patienter vil helst indtage deres medicin som tabletter, men de skal opløses i mave-tarm-kanalen, hvorefter lægemiddelstoffet optages over tarmen og føres direkte til leveren, før det sendes ud i kroppen. Eftersom leveren har til opgave at nedbryde fremmedstoffer, risi-

7 kerer man, at kun en lille del af stoffet når uskadt ud i kroppen, fortæller Eva og fortsætter: Der er desuden forskellige barrierevæv i kroppen, der gør det vanskeligt at lade store molekyler passere. Vi arbejder med forskellige avancerede tricks til at komme over disse barrierer på en mere sikker og effektiv måde. Proteiner med beskyttende overtøj Proteiners manglende stabilitet betyder, at proteinlægemidler generelt har en lav holdbarhed ved opbevaring. Ligesom med æggehviderne i køleskabet, kan proteiner ikke holde særligt længe. Et vigtigt mål er derfor at udvikle mere stabile præparater. Man vil helst fremstille lægemidler, som allerede er opløst og klar til injektion, men for at bevare proteinets virksomme struktur kan det være nødvendigt at designe lægemidlet som et frysetørret pulver, der opløses lige før brug. På grund af de store terapeutiske perspektiver forskes der meget i at optimere proteinlægemidlers egenskaber. En meget populær teknik er den såkaldte PEGylering. Her kobles den ugiftige polymer polyethylen glycol (PEG) direkte på proteinerne. Polymererne er lange kæder, som formentlig omslynger proteinerne og danner en beskyttende, vandlignende kappe. Med en PEG bundet på halen er proteinet mere stabilt og det virker i længere tid i kroppen. Det betyder, at man kan nøjes med at injicere sig én gang om ugen i stedet for tre. Der er allerede PEG-proteinlægemidler i brug i Danmark. Mulighedernes medicin I Evas forskningsgruppe forsøger forskerne at forbedre proteinlægemidlernes stabilitet. Hun er ikke i tvivl om, at biologiske lægemidler er fremtiden: Der er så mange fordele ved at bruge kroppen som udgangspunkt, og rent teknologisk bliver vi bedre og bedre. Vi samarbejder med andre eksperter i nanoteknologi og biofysik og der er virkelig et stort vækstpotentiale inden for området. Fremtiden er her allerede! Den farmaceutiske industris kommende blockbustere ligger i biologiske lægemidler og de bliver fantastisk gode, smiler hun. EPO EPO er et biologisk lægemiddel, som er mage til et af menneskekroppens egne proteiner. Det bruges verden over til behandling af blandt andet kronisk nyresvigt. På verdensplan sælges der EPO for mere end 10 milliarder dollars om året: EPO benyttes desværre også som præstationsfremmer i blandt andet cykelsporten og atletikken, og før i tiden var det relativt nemt at spore EPO-doping, fordi det kunstigt fremstillede lægemiddelprodukt ser anderledes ud det har enten færre, flere eller anderledes sukkermolekyler bundet på. Men nu er der et andet EPO-produkt, der er markedsgodkendt i EU, som ligner det menneskelige råstof på en prik og det gør sporingen mere vanskelig, fortæller Eva. Det er et problem, at biologiske lægemidler er så udsatte i kroppen. Immunsystemet er altid på udkig efter fremmede proteiner. For nogle år siden havde en farmaceutisk virksomhed forfyldte sprøjter med EPO på markedet. Virksomheden udskiftede en bestemt stabilisator i produktet, benyttede en ny type gummiprop og havde ved samme lejlighed ændret administrationen fra intravenøs til subkutan så det kunne administreres i hjemmet. Man ved ikke præcis, hvilken faktor der var den udslagsgivende men en del nyrepatienter fik pludselig blodmangel, fordi de dannede antistoffer, der neutraliserede både den kunstige og den naturlige EPO i kroppen. Det rystede hele branchen og siger noget om udfordringerne ved proteinlægemidler, fortæller Eva. plexus 1 februar

8 Fra chokbehandling til celleselvmord Forskere forsøger at lette skizofrene patienters tilværelse. 8 Skizofreni har eksisteret siden menneskeheden tog sine første spæde skridt, men sygdommen fik først navn for 100 år siden. Siden da har forskere ihærdigt forsøgt at finde den helt rigtige form for behandling. Af Stine Rasmussen Læger og lægemiddeleksperter bliver hele tiden klogere på hjernens komplicerede kommunikationssystemer, men der er stadig flere spørgsmål, end der er svar, når det handler om behandling af sindslidelsen skizofreni. Hvert år diagnosticerer man 500 nye tilfælde i Danmark, og tallet er stigende. Chokeffekt I 1930 erne troede man, at chokbehandling kunne hjælpe patienterne. plexus 1 februar 2009 Den ungarske neurolog og psykiater Ladislaus Joseph von Meduna ( ) havde i Budapest observeret, at skizofreni sjældent forekom hos patienter med epilepsi. Han mente desuden, at der var små forskelle i hjernerne hos de to grupper af patienter. Opdagelsen understøttede hans idé om en særlig biologisk modsætning mellem epilepsi og skizofreni og dermed hans tro på, at krampeanfald kunne have en gavnlig virkning på skizofrene patienter. I november 1933 indledte han en række dyreforsøg for at finde et stof, der kunne fremkalde epileptiske anfald. Efter at have prøvet forskellige præparater fandt han til sidst frem til stoffet cardiazol, som han for første gang afprøvede på en patient i begyndelsen af Cardiazolchokbehandlingen gav voldsomme krampeanfald, hvor kroppen blev spændt som en bue, åndedrættet ophørte og patientens ansigt blev blåligt derefter sås rykvise kramper indtil patienten mistede bevidstheden. Det lyder voldsomt og datidens journaler fortæller da også, at patienterne frygtede den hårdhændede behandling. Men lægerne var overbeviste om den gavnlige effekt Ladislaus Joseph von Meduna hævdede at se forbedringer hos omkring 50 procent af de behandlede tilfælde.

9 Mange bivirkninger Der er dog ikke noget i nutidens hjerneforskning, der tyder på en sammenhæng mellem epilepsi og skizofreni og i de sidste mange år har man benyttet en kombination af psykosocial behandling, samtaleterapi og medicin de såkaldte antipsykotika til at lette de skizofrene patienters tilværelse. Aase Frandsen er lektor på Institut for Farmakologi og Farmakoterapi, og hun forsker i antipsykotika og forsøger med afsæt i hjernens biokemi at få mere at vide om de mekanismer, der giver sig udslag i skizofreni: Vi ved stadig meget lidt om, hvad der egentlig sker i hjernen rent biokemisk, når det handler om sindslidelser som skizofreni og de eksisterende lægemidler har mange bivirkninger, der kan være til stor gene for patienterne, fortæller hun. Den ældre generation af antipsykotisk medicin gav først og fremmest bivirkninger i form af ufrivillige, pludselige bevægelser. De nye lægemidler virker langt bedre mod de tilbagevendende psykoser, der kendetegner sygdomsbilledet men her lider de skizofrene patienter af bivirkninger i form af overvægt og øget risiko for udvikling af diabetes. Kroppens kontroltårn Hjernen er organismens kontrol- og kommunikationssystem, og den består af et kompliceret netværk af nerveceller. Nervecellerne kommunikerer ved hjælp af elektriske impulser, der bevæger sig gennem cellerne, og via signalstoffer som cellerne udveksler med hinanden. Nervecellerne adskilles af en snæver kløft, og her bringer signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren ved at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade. Aase Frandsen og hendes kolleger ønsker på langt sigt at udvikle bedre lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni, men først er de nødt til at vide mere om, hvordan de eksisterende lægemidler virker i hjernen. Signalforvirring Forskerne tester funktionaliteten af hjerneceller, der behandles med de kendte lægemiddelstoffer. De måler på, om cellevævet er henfaldet men de har også mulighed for at måle på hjernens signalstoffer og deres bindingsreceptorer under påvirkning af lægemidlerne. Problemet er, at mange af de lægemiddelstoffer vi tester ikke har decideret receptoreffekt de har det, vi kalder en modulerende effekt. De binder forskellige steder på receptoren og ændrer dermed funktionaliteten af systemet, uden at der er tale om en hånd-i-handske-receptorbinding. Vi vil gerne fjerne de forkerte signaler i hjernen, men det er svært uden at fjerne den gode funktion i samme bevægelse. Man har eksempelvis begrundet mistanke om, at glutamat har stor betydning, når det handler om skizofreni. Men hvis du populært sagt slukker for glutamatreceptoren, så fjerner du også livsnødvendige funktioner, fortæller Aase Frandsen. Fakta: Skizofreni er en af de socialt og menneskeligt mest omkostningsfulde sygdomme i verden. Hvert år får knapt 500 personer i Danmark diagnosticeret skizofreni, og i alt er ca mennesker i behandling i det psykiatriske behandlingssystem på grund af skizofreni. Derudover er yderligere ca i behandling hos praktiserende læger eller har ubehandlet skizofreni. I gamle dage hed sygdommen personlighedsspaltning eller ungdomssløvsind, men begge udtryk er misvisende. Man kan hukommelsesteknisk forenklet betragte skizofreni som en sygdom, hvor symptomerne begynder med bogstavet A. Autisme: Omfatter den tilstand, at den syge har en indre forestillingsverden, der har større værdi end den ydre verden med de sociale sammenhænge, som andre bevæger sig i. Affektforstyrrelser: Omfatter at den syge ofte reagerer påfaldende kraftigt eller påfaldende svagt ved små og store belastninger. Ambivalens: Eller ubeslutsomhed. Den syge kan bruge dage til måneder på at træffe selv dagligdags beslutninger, i sin yderste konsekvens kan han ikke gå nogle steder, da han ikke kan beslutte sig til, hvilket ben, han skal tage det første skridt med. Associationsforstyrrelser: Betyder at den syge kan se sammenhænge i fuldstændig ulogisk rækkefølge, eller kan tolke billeder, malerier, musik eller samtale fuldstændigt uindføleligt. Anhedoni: Betyder egentlig manglende seksuel lystfølelse, men anvendes i skizofrenien til at beskrive det manglende engagement i familien, på arbejde og i samfundet. Accessionsfænomener: Beskriver en række symptomer der er mere eller mindre konstant til stede, fx Vrangforestillinger, hallucinationer og katatone fænomener (bevægeforstyrrelse med fx voldsom uro og aktivitet). Kilde: og Sundhedsstyrelsen. plexus 1 februar

10 Fra chokbehandling til celleselvmord Andre signalstoffer har formentlig også betydning for de sindslidende skizofreni er en kompleks tilstand og mange receptorsystemer er i spil. Er selvmord kilden til nyt liv? Cellen indeholder et såkaldt stresssystem, der er udviklet til at gøre den mere robust. Systemet har eksisteret siden de første celler kom til verden, og er omtrent det samme hos alle levende organismer. Hypotesen er, at det cellulære stresssystem opretholder balancen i hjernen og er herre over cellens liv og død. Hvis en nervecelle udsættes for stress det kan være et slag, en hjerneblødning eller en stærk nerveimpuls så forstærkes cellen i første omgang. Den tager hjelm på, kan man sige. Så afventer den situationen og overvejer sin chance for overlevelse. Hvis cellen fornemmer en uoprettelig skade, begår den selvmord. Cellen starter simpelthen et såkaldt kontrolleret dødsmaskineri, så det kun er den enkelte celle, der dør en ukontrolleret død ville rive flere celler med i faldet. Vi prøver at opklare, hvordan systemet virker rent biokemisk hvis vi finder ud af det, bliver vi måske bedre til at udvikle nye og mere effektive lægemidler, fortæller Aase Frandsen. Tværfagligt samarbejde Hun samarbejder med medicinalkemikerne på Fakultetet om at udvikle nye lægemiddelstoffer til behandling af skizofreni: Men vi kan ikke så godt udvikle nye stoffer, før vi finder et bestemt target i hjernen. Når vi har det, kan kemikerne syntetisere et såkaldt lead. Aase Frandsen har også en psykiater med på holdet: Han har en enorm erfaring med, hvordan de forskellige stoffer virker klinisk i kraft af et omfattende patientmateriale. På den måde får vi indblik i, hvilke stoffer det kan være interessant at teste. Hjernen skal på finansloven Der bliver flere og flere behandlingskrævende hjernesygdomme af den simple årsag, at vi bliver flere mennesker på jorden og vi lever længere. Ifølge en undersøgelse foretaget af eksperterne i European Federation of Neurological Societies lider omkring 127 millioner europæere af mere eller mindre alvorlige hjernesygdomme og Europa brugte i milliarder euro til behandling. Undersøgelsen blev offentliggjort i 2005, og den har betydet, at hjernens sygdomme fik sin egen pind i EU s syvende rammeprogram faktisk fik hjernens sygdomme bevilget lige så mange penge som kræft og hjerte-kar-sygdomme til sammen. Men bevillingerne skal matches nationalt vi må have hjernen på finansloven, erklærer Aase Frandsen. Når krisen kradser Københavns Universitet har indgået en aftale med konsulentfirmaet Prescriba, som fra 1. januar 2009 giver medarbejdere på KU mulighed for at kontakte Prescribas rådgivningscenter 24 timer i døgnet alle årets dage. Herfra bliver medarbejderen henvist til psykolog, misbrugskonsulent, advokat eller revisor, afhængigt af problemets karakter. Telefon: , raadgivningen@prescriba.com Alle henvendelser behandles fortroligt. Universitetet får ikke at vide, hvem der henvender sig til rådgivningscentret. Hvornår kan du have behov for professionel hjælp? Gennem et normalt livsforløb vil næsten alle mennesker opleve perioder, hvor problemer påvirker vores psykiske velbefindende. Problemerne kan opstå af mange forskellige årsager fx stress, samarbejdsproblemer på arbejdspladsen, arbejdsulykker, voldsomme hændelser, skilsmisse eller misbrug. Alt sammen noget der kan påvirke arbejdet negativt. I nogle tilfælde kan problemerne klares med støtte fra familie, venner og øvrige netværk. Andre gange er problemet af en sådan karakter, at professionel hjælp er et godt og måske nødvendigt supplement for at få bearbejdet problemstillingerne. Medarbejderen vurderer hvad behovet er. Ordningen trådte i kraft den 1. januar Arbejdsmiljø og Samarbejde, HR & O er ansvarlige for aftalens drift. Kontakt arbejdsmiljø og Samarbejde om spørgsmål til ordningen. Telefon , arbejdsmiljo@adm.ku.dk 10 plexus 1 februar 2009

11 Bevilling til forskning i hjernens signalsystemer Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom har netop bevilget lektor Anders A. Jensen 1,6 millioner kroner til projektet Molecular pharmacology studies of nicotinic acetylcholine receptors and GABA A receptors. Pengene skal bruges til at finansiere forskningen inden for de såkaldte ligand-styrede ionkanaler for neurotransmitterne acetylcholin og γ-aminosmørsyre (GABA) i den molekylær-farmakologiske forskningsgruppe på Institut for Medicinalkemi. Anders er desuden for nylig blevet beriget med kroner fra Carlsbergfondet til indkøb af udstyr samt kroner fra Novo Nordisk Fonden til drift. Der er en lang tradition på Institut for Medicinalkemi for at syntetisere og karakterisere stoffer rettet mod de nikotine acetylcholin-receptorer og GABA A -receptorerne. For hver af disse to receptorklasser gælder det, at der findes et utal af forskellige receptor-subtyper i centralnervesystemet, der hver især varetager forskellige fysiologiske funktioner. Derfor vil identifikationen af selektive stoffer med virkning på én eller få af disse subtyper på lang sigt kunne få betydning for udviklingen af lægemidler til behandling af en lang række alvorlige lidelser, fortæller Anders. En anden del af projektet går ud på, at finde ud af i hvilke områder af hjernen forskellige GABA A -receptor-subtyper findes og udøver deres funktioner: Her er jeg blevet inspireret af studier af hjernens nikotine acetylcholin-receptorer, hvor man ved hjælp af særlige metoder og teknologiske landvindinger meget elegant har belyst sammensætningen af nikotine receptor-subtyper i forskellige hjerneregioner. Jeg håber, at vi på samme vis kan bidrage med viden om GABA A - receptorernes sammensætning, og at det på sigt vil kunne hjælpe med forstå opdelingen af neurotransmitterens mange funktioner i centralnervesystemet, slutter Anders. SR Nyetableret projekt om nervesystemets signalmekanismer Nervesystemet er kroppens kommunikationssystem, som består af et kompliceret netværk af nerveceller. Nervecellerne kommunikerer ved hjælp af signalstoffer, som cellerne udveksler med hinanden. Nervecellerne adskilles af en snæver spalte, og her bringer signalstofferne beskeder fra afsenderen videre til modtageren ved at binde sig til receptorer på modtagercellens overflade. Mange kendte lægemidler, der virker på receptorer i hjernen, binder det samme sted som det naturlige signalstof og fungerer som en slags tænd-og-sluk-kontakter. Vi er ude efter at fremstille nye kemiske stoffer med andre egenskaber, fortæller postdoc Charlotte Grube Jørgensen, Institut for Medicinalkemi: De såkaldte allosteriske modulatorer er populært sagt kemiske forbindelser, der fungerer som en form for signalregulerende kontakter, hvor man kan forøge eller dæmpe det naturlige signal i hjernen. Charlotte har netop modtaget en bevilling på kr. fra Carlsbergfondet til at designe og kemisk fremstille allosteriske modulatorer af cys-loop ligandstyrede ionkanaler. Projektet indgår i et tværfagligt samarbejde inden for disse receptorer med bl.a. lektor Anders A. Jensen og lektor Bente Frølund som projektdeltagere. Jeg sætter stor pris på bevillingen samt den opbakning, jeg har mødt fra mine tidligere vejledere. Bevillingen medfører, at vi nu i dette forholdsvis nyetablerede projekt kan fordybe os i både kemien og farmakologien og tænke mere langsigtet, fortæller Charlotte. Modulatorer binder til andre områder i receptorerne end kroppens egne signalstoffer såsom glutamat og serotonin og giver derfor alternative muligheder for at forstå mekanismerne i nervesystemet. På lang sigt kan det resultere i nye og mere effektive lægemidler. Forskerne får simpelthen flere strenge at spille på, og det øger chancerne for at forstå receptorernes naturlige funktioner i nervesystemet og ikke mindst deres indvirkning på sygdomme. SR plexus 1 februar

12 Vær velkommen Gymnasiebesøg er et vigtigt led i FARMAs fødekæde. af Eva Hansen, foto jesper munck Der går stort set ikke en uge, uden at vi på FARMA har besøg af gymnasie- og folkeskoleklasser til bl.a. gymnasieforedrag, studerende for en dag og folkeskoletjeneste, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke kun har åbne arme for fornøjelsens skyld. Vi ved fra den undersøgelse, vi hvert år foretager blandt de nye farmaceutstuderende, at gymnasieeleverne er så glade for at besøge os, at mange af dem senere bliver studerende her. Knapt 20% af de nye studerende har været her på klassebesøg og vi ved, at besøget for 81% af dem havde stor eller nogen betydning for deres valg af farmaceutstudiet! Det er altså en direkte fødekæde til vores overlevelse. Derfor er det også vigtigt, at vi fortsat udvikler de tilbud, vi har til gymnasier og folkeskoler. Og føles det, som om man ikke har tid til at bidrage til de forskellige aktiviteter, er der måske råd at hente i en forskningsgruppe på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Samarbejde fremmer fleksibiliteten Et af gymnasieforedragene bærer titlen Hvordan laver man lægemidler? Her får eleverne først en teoretisk introduktion og derefter en rundvisning i vores øvelseslaboratorier. Flere i vores gruppe kan tage foredraget den, der har tid, gør det, fortæller Lene Jørgensen, adjunkt på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Det betyder, at vi kun har måttet sige nej ganske få gange. Ph.d erne kan også tage dem, og de får 25 timer i deres undervisningsplan for det. Og der er åbenlyse stordriftsfordele: Vi bruger alle de samme slides, men hver fortæller selvfølgelig historien på sin måde, fortæller Lene Jørgensen. Et stykke tid efter gymnasiebesøgsordningen var kommet i gang på FARMA, blev de i Lenes forskningsgruppe opmærksomme på, at de ikke var repræsenteret med et foredrag. Kan det virkelig passe, at vi ikke er med? spurgte de sig selv, og så gik de i gang med at finde på emner. For at kvalitetssikre emnerne spurgte de et par farmaceutstuderende, som trods alt er tættere på målgruppen rent aldersmæssigt, til råds. Nu har gruppen en række forskellige foredrag med i det udbud, der ligger som et fast tilbud på FARMAs hjemmeside til gymnasieklasserne. Det er selvfølgelig endnu en aftale i kalenderen den dag, men når det hele er sat i system er det meget nemmere, siger Lene Jørgensen. Gymnasiebesøg gennemførte besøg En gymnasieklasses besøg på FARMA varer ofte tre timer og består typisk af to forskellige faglige foredrag samt et oplæg fra en studerende, som fortæller om farmaceutstudiet og fakultetet. Formålet med besøgsordningen er primært at give gymnasielever mulighed for at se, hvordan kemi og biologi anvendes i lægemiddelforskningen på Det Farmaceutiske Fakultet og naturligvis inspirere nogle af dem til at vælge farmaceutstudiet. Gymnasielærerne vælger typisk foredrag ud fra deres læseplaner og går efter noget, de kan bruge direkte i undervisningen. Mest ønskede oplæg: Syntese af lægemidler Stereokemi og lægemiddeludvikling Medicinalkemi, neurotransmission og den røde fluesvamp. 12 plexus 1 februar 2009

13 Geniale fif og gode foredrag Der var mødt 360 gymnasielærere frem den 30. januar for at høre sidste nyt inden for naturvidenskabelig forskning. Her er det Kristian Stømgaard fra FARMA, der udbreder sig om unaturlige aminosyrer. Den 30. januar var FARMA sammen med Det Biovidenskabelige og Det Naturvidenskabelige Fakultet værter for 360 gymnasielærere ved en faglig inspirationsdag med temaet LIV. Af Eva Hansen Gymnasielærerne blev på Biocenter præsenteret for seks utroligt spændende forskningsområder som spændte fra liv i universet over etik i vores omgang med det levende til unaturlige aminosyrer i proteiner (præsenteret af Kristian Strømgaard fra FARMA), og de fik selv lejlighed til at gå mere dybden om eftermiddagen i forbindelse med 13 workshops på de tre fakulteter. På FARMA bød vi 60 lærere velkommen til et par timer i workshop-selskab med vores dygtige folk Mikael Begtrup, Helle Waagepetersen og Søren Brøgger Christensen. Forhåbentlig tager de 360 lærere hjem med ny inspiration til den daglige undervisning og med lyst til at besøge os sammen med deres klasser. Gymnasielærernes kommentarer til dagen: Jeg var deltager på workshoppen, og jeg vil gerne sige jer tak for en dejlig, inspirerende eftermiddag. Det var et fantastisk arbejde, I havde gjort for at få vist arbejdsmetoder og principper frem, og der var fuld knald på præsentationerne. Jeg kommer for de her topforedrag og så er det jo en skøn dag, hvor det for en gangs skyld ikke er os, der har ansvaret for det hele. Geniale små fif, vi har fået. Gode, spændende foredrag. Skønt at komme ind og høre cremen af cremen. Det var rart at blive gjort opmærksom på de forskellige muligheder og tilbud, I har fx studieretningsprojekt. Om eftermiddagen gik turen for 60 af gymnasielærerne fra Bio center til FARMA, hvor de bl.a. kunne få et crash course i mulighederne for læge middelfremstilling i gymnasielaboratorier. 13

14 For faget og for FARMA Ene mand har han givet hundredevis af gymnasieelever én på opleveren. En del af dem er senere blevet studerende på FARMA. Af Eva Hansen Professor Mikael Begtrup fra Institut for Medicinalkemi har gennem de seneste 10 år haft et hav af gymnasieelever under sine vinger på FARMA, når de i 3.G har skrevet deres store, skriftlige opgave nu kaldet studieretningsprojekt herinde. Gymnasieeleverne er på FARMA i to dage og har øvelser i individuelle studieretningsprojekter i kemi kombineret med andre fag fx. matematik eller biologi. Øvelsesopgaverne er udviklet i samarbejde mellem gymnasielærere i kemi og Mikael Begtrup. Der er en kolossal interesse. I starten var det nogle få, men efterhånden er vi blevet bedre og bedre til at håndtere det og det er blevet mere systematiseret. I efteråret 2008 havde vi 32 elever igennem, siger Mikael Begtrup. Vi har indført en vagtordning, hvor lærerne på skift kommer ind og er lidt med. Eleverne er mere trygge, læreren taler et sprog, de kender, og det er ikke et kittelmenneske ligesom os andre. Og en anden fordel er, at de kan fortælle os, hvad vi kan forlange af gymnasieeleverne. Det fungerer perfekt. Gerne en hel uge Gymnasielærerne vil meget gerne herind en hel uge med en hel klasse, og derfor har vi også sat et forløb op til dem med forelæsninger og timer i laboratoriet. Der tager lærerne sig selv af eleverne, og så er jeg bare telefonvagt og kigger ned til dem et par gange i løbet af dagen, fortæller Mikael Begtrup. Denne form fungerer også rigtig godt, men desværre har gymnasiereformen pt. medført et så stort pres i klassernes kalendere, at de meget dårligt kan bruge en sammenhængende uge til fx at lave et projekt på FARMA. Fremtidssikring Mikael Begtrup bruger rigtig mange timer og ressourcer på sit engagement i studieretningsprojekter og gymnasiebesøg: Det er ikke nemt, men det er ret sjovt. Og så kræver det selvfølgelig en del energi. Det har ind imellem fået hans studerende til at beklage sig lidt: De siger, at de jo godt kan komme til at savne mig, når jeg er optaget af gymnasieeleverne, men jeg siger til dem, at hvis jeg ikke gør de ting, er der ingen studerende her, når det bliver deres tur til at undervise. Jeg gør det for faget og for FARMA. Mikael Begtrup omgivet af interesserede gymnasieelever. Hvis ikke jeg gør det her, så er der ingen studerende, når det bliver de nuværende studerendes tur til at undervise. 14 plexus 1 februar 2009

15 Kære prof. Mikael Begtrup December 2008 Jeg havde fornøjelsen af at møde en af mine elever her mandag morgen iført blanke øjne og stor begejstring. Hun har udtalt sig meget rosende om opholdet ovre hos jer og lært en masse. Udover at have gennemført selve ibuprofen-syntesen var hun imponeret over medarbejdernes engagement og da ikke mindst professorens han blev helt til kl. 20 om aftenen! I den daglige gymnasiekemiundervisning kan der jo fra tid til anden godt blive tale om facit-kemi, hvor en opgave eller et eksperiment har ét resultat og normalt går det jo også godt. Som tidligere røntgenkrystallograf med hang til komplekskemi, opfatter jeg organisk syntese måske med urette som lidt af en kombination af videnskab og kunst, hvor man ikke altid kan forudse, hvad der kommer ud af kolberne. Min elev har her lært, at en uventet sidereaktion med en sær farve til følge måske er langt mere interessant, end hvis man blot fik det forudsagte stof. Hun har også erfaret, at på dette niveau er man specialister, hvor man ikke forsøger at imødekomme dette mærkelige krav om dybtgående tværfaglig indsigt, vi i gymnasiet fordrer af 19-årige elever. Om du så har en specialestuderende bankende på døren om tre år, kan jeg jo umiddelbart ikke vide, men sandsynligheden er nu ganske stor! Stor tak for jeres indsats på FARMA og bliv endelig ved det højner loftet. Med venlig hilsen Karl P. Larsen Skoletjeneste skal skærpe unges naturvidenskabelige appetit Både undervisningsminister Bertel Haarder og rektor Ralf Hemmingsen fik bogstaveligt talt Københavns Universitets nye skoletjeneste i hænderne ved indvielsen tirsdag den 20. januar. Frem for at klippe en rød snor indviede ministeren og rektor skoletjenesten ved at prøve et par af de forsøg, som skoleeleverne udsættes for, når de er på besøg. Mens Ralf Hemmingsen fik mælken til at skille, fremstillede Bertel Haarder creme, som han efterfølgende selv prøvede og også opfordrede de inviterede til at kaste sig over. Skoletjenesten er et samarbejde mellem Det Farmaceutiske Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Skoletjenesten er et naturfagstilbud for folkeskolens klasse og har som mål at bidrage til det fælles nationale ansvar at løfte natur, teknik- og sundhedsfagene i de ældste klasser i folkeskolen. SR plexus 1 februar

16 Nye muligheder med nanoteknologi Perspektiverne er mange, når det handler om fremtidens nanomedicin blandt andet skræddersyede lægemidler med færre bivirkninger. Dansk og international forskning i nanoteknologi har skabt kimen til helt nye muligheder inden for brugen af nanomaterialer til diagnostik og behandling af sygdomme. Såkaldte nanotransportører der leverer lægemiddelstoffet direkte til kroppens syge væv har fået særlig opmærksomhed, fordi effekten af selve lægemiddelstoffet forbedres, og bivirkninger helt eller delvist undgås. Men forskerne er stadig langt fra målet: Nanomedicin er fremtiden. Men der er behov for større molekylær viden om materialernes interaktioner med kroppens celler. Immunsystemets respons på nanomaterialer har vist sig særdeles vigtig, og den bør integreres i udviklingen af nanomedicin, siger Moein Moghimi, professor på Institut for Farmaci og Analytisk Kemi. Han er leder af et nyt tværgående strategisk forskningscenter fokuseret på nanoteknologiske materialer til avanceret sygdomsbehandling. Visionen er at øge den molekylære og strukturelle forståelse af nanomaterialers biologiske virkning og anvende den viden til at udvikle ny og bedre medicin. Det nye Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi har netop modtaget næsten 28 millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråds Programkomité for Strategiske Vækstteknologier. Vores forskningsresultater vil kunne ruste biotek- og lægemiddelindustrien i Danmark og Europa bedre til et globalt, vidensbaseret og konkurrencepræget marked. Samtidig vil forskning i nanomedicin på lang sigt formentlig betyde store besparelser på lægemiddelområdet, siger Moein Moghimi. Center for Farmaceutisk Nanoteknologi og Nanotoksikologi får base på Det Farmaceutiske Fakultet, men er opstået i et frugtbart samarbejde mellem Institut for Farmaci og Analytisk Kemi, Institut for Folkesundhedsvidenskab og Nano Science Center alle enheder ved Københavns Universitet samt DTU-Nanotech på Danmarks Tekniske Universitet. H. Lundbeck A/S, Nordic Vaccine Technology A/S og LiPlasome Pharma A/S er industrielle partnere. Derudover vil forskningscentret samarbejde med førende forskningsinstitutioner i USA, Schweiz og EU samt partnere i vækstlandene Kina og Ungarn. SR Bliv Grøn ambassadør på KU Fra 23. februar og tre uger frem skal vi alle lære at slukke lyset, computerskærmen, kaffemaskinen og alle de andre energislugere, som vi omgiver os med på arbejdspladsen. 23. februar går kampagnen Grøn Gerning nemlig i luften. Kampagnen skal motivere medarbejdere og studerende til at tænke over det daglige energiforbrug og til at skære ned på det. For at forankre kampagnen lokalt, er der brug for et netværk af Grønne Ambassadører, som skal være afdelingens tovholder i kampagneperioden. Det er en lille indsats, der forventes af de Grønne Ambassadører. De skal primært sikre, at kollegerne er informeret om kampagnens budskaber, for eksempel på et afdelingsmøde. Som afdelingens tovholder står den Grønne Ambassadør også for at afrapportere afdelingens indsats til kampagnesekretariatet så afdelingen dermed kan deltage i konkurrencen om en gastronomisk forkælelsesdag hos Meyers Madhus eller nogle af de andre lækre præmier. Det er en lille opgave men med stor virkning. Vi skal nemlig kun ændre ganske lidt i vores daglige vaner for at KU kan spare store summer på energibudgettet. Eksperter vurderer, at KU kan spare 4-5 procent på energibudgettet, hvis vi alle får bedre energivaner. De 4-5 procent svarer til mindst 7-8 millioner kroner om året. Penge som i stedet kan bruges til forskning og uddannelse. Som tak for den Grønne Gerning og til at vise vejen frem får de Grønne Ambassadører en energirigtig rystelygte, som du kan læse nærmere om på KU's hjemmeside. Gør en Grøn Gerning og blive Grøn Ambassadør. Tilmeld dig på På hjemmesiden kan du læse mere om hvad det indebærer at være Grøn Ambassadør, og du kan også se, hvem der allerede har tilmeldt sig. SR 16 plexus 1 februar 2009

17 Innovativ farmaceutstuderende skal til USA Masih Sina læser til farmaceut på fjerde semester og er netop blevet udtaget til at deltage i væksthuset Katapults studietur til Stanford Entrepreneurship Week Den opfindsomme stud.pharm. har en lang række af ideer, som han gerne vil udvikle og en dag føre ud i livet. Han vandt i 2007 konkurrencen Unge forskere og deltog i BAST, Beijing, i marts Masih er en af de fem studerende, der er blevet udtaget til at deltage i Katapults studietur til Stanford. Stanford Entrepreneurship Week er en unik mulighed for at blive inspireret og få udfordret sine iværksætterevner blandt internationale studerende. Du kan læse mere om turen og de andre deltagere på SR Tværgående ELITE - satsninger belønnet i benhård konkurrence Det nye tværvidenskabelige forskningsprojekt Fødevarer, fitness og lægemidler sigter mod at identificere og karakterisere forhold vedrørende såvel biomedicinske som psykosociale, miljømæssige eksponeringer, der sammen med sygdoms-gener forårsager livsstilssygdomme. Hele seks af Københavns Universitets otte fakulteter har fundet vej til projektet, der udspringer af den temapakkeproces, som Københavns Universitet skød i gang med et stort strategi- og netværks-seminar for forskere på det nyfusionerede universitet tilbage i januar Hans Bräuner-Osborne og forskningsgruppen i molekylær farmakologi bidrager bl.a. med viden om den menneskelige receptor GPRC6A, som gruppen havde held til at identificere og klone for relativt nylig. Receptoren har potentielt betydning for fødeindtag og dermed livsstilssygdomme som fedme og type 2-diabetes, og det får forskerne nu mulighed for at undersøge nærmere: Projektet giver os mulighed for at samarbejde med stærke forskningsmiljøer på SUND, LIFE og NAT og at perspektivet udvides yderligere med deltagelse fra JURA og SAMF er kun ekstra interessant, siger Hans Bräuner-Osborne. Ambitionen er at udvikle bedre sundhedsfremmende fødevarer, optimale fitness-programmer, nye effektive metoder til livsstilsændringer, samt nye, effektive lægemidler alle med det overordnede mål at bekæmpe den globale epidemi af livsstilssygdomme. Videnskabsministeriet har netop tildelt den tværvidenskabelige elitesatsning 120 millioner. Men det er ikke det eneste forskningsprojekt på Københavns Universitet, som ministeriet har beriget i det såkaldte UNIK-program. Et andet projekt Fagre nye biologi betræder nyt land inden for det område, der kaldes syntetisk biologi. Det handler bl.a. om at udvikle og fremstille kunstige biologiske systemer med nye skræddersyede egenskaber, til fx personlig medicin og bæredygtig energi. Her er forskningsgruppen i kemisk biologi på Det Farmaceutiske Fakultet involveret. De to forskningsprojekter på Københavns Universitet modtager tilsammen 240 mio. kroner og løber over de næste fem år. SR plexus 1 februar

18 amaryllis EU beriger forskning i Forskere på Det Farmaceutiske Fakultet kombinerer den nyeste viden inden for DNAforskning med gammel viden om lægemiddelplanter. Af Stine Rasmussen På Institut for Medicinalkemi er man blandt andet interesseret i at finde nye lægemiddelplanter og biologisk aktive stoffer, og det kan gøres på mange måder. Forskerne kan kontakte lokale medicinmænd i områder med tradition for plantemedicin. Store screeningsprogrammer kan gennemføres, eller forskerne kan forsøge sig i laboratoriet med syntesekemi. I bund og grund handler det om at udvikle mere effektive lægemiddelstoffer og måske kan studier af planternes DNA være en genvej? Systematisk tankegang Farmaceuter benytter moderne viden om planternes slægtskabsforhold samt lokale medicinmænds erfaringer til at forudsige forekomsten af nye eller mere potente lægemiddelstoffer. Nina Rønsted og Anna K. Jäger henholdsvis adjunkt og lektor på Instituttet arbejder konkret med Amaryllidaceae både amaryllis, vintergæk og påskelilje er del af et vidt forgrenet stamtræ, der i laboratorieforsøg har vist aktivitet over for lidelser i centralnervesystemet eksempelvis Alzheimers sygdom. Galanthamin som blandt andet udvindes af vintergækker er allerede registreret som lægemiddel under navnet Reminyl, der bruges til behandling af demens: Vi udtager planter og undersøger dem systematisk på tværs af hele blomsterfamilien og på tværs af geografiske forekomstområder som Chile, Spanien og Sydafrika. Når vi ved, hvilke planter der er aktive og når vi samtidig ved noget om slægtskabet så kan vi udpege de planter, der med størst sandsynlighed vil indeholde nye potentielle lægemiddelstoffer. Det er en systematisk 18 plexus 1 februar 2009

19 tankegang, som udnytter den nyeste viden om plante-dna i lægemiddelforskningen, siger Nina Rønsted. Den sydafrikanske forbindelse Der findes omkring 850 Amaryllidaceae-arter. Alene i Sydafrika som er et af verdens hot spots for biodiversitet findes der mere end 200 arter, så Nina og Anna rejste i december til Pietermaritzburg for at begynde planteindsamlingen og koordinere det internationale forskningsprojekt med kollegerne ved University of KwaZulu-Natal. Anna K. Jäger var selv ansat ved University of KwaZulu-Natal i en årrække før hun blev ansat som lektor på Det Farmaceutiske Fakultet i 2002: Det mangeårige samarbejde med Johannes van Staden og hans kolleger har været utrolig frugtbart og flere farmaceutstuderende har skrevet speciale med udgangspunkt i det sydafrikanske universitet, fortæller hun. Marie Curie-fellowship Projektet med Nina og Anna i spidsen er støttet af Naturvidenskabeligt Forskningsråd og har netop modtaget et prestigefyldt Marie Curie International Incoming Fellowship på 1,6 millioner kroner. EU-midlerne skal dække to års postdoc-ophold i København fra januar 2010 for Gary I. Stafford, University of KwaZulu-Natal. Ledelsen på Københavns Universitet har besluttet at indføre en ny bonus på kr. til EU-projekter, hvor KU modtager en samlet bevilling på over euro (cirka 1,1 mio. kr.) fra EU. Det gavner naturligvis det aktuelle projekt yderligere. Baseret på empiri Amaryllis-familien findes både i Sydafrika, Sydamerika og i Middelhavsområdet. I Sydafrika bruger man nogle af planterne til at lindre forskellige lidelser med rod i centralnervesystemet: Vi vil sammenligne de forskellige områder måske er der udviklet en interessant forsvarskemi i et bestemt område grundet særlige forhold, når det handler om klima og miljø her er vi naturligvis afhængige af lokale observationer. Det handler kort sagt om at koble kompleks teknik og sund fornuft, siger Nina Rønsted. Men hvordan har de lokale fundet ud af, hvilke planter der virker hvordan? Brug af lægemiddelplanter blandt naturfolk baserer sig på empiri I begyndelsen har det måske handlet om at finde føde og senere har man så fundet ud af, at planten havde effekt på forskellige sygdomme. Sydafrikanere benytter løgdelen af amaryllisplanterne i afkog og det har så vist sig at have en effekt, fortæller Anna K. Jäger. Foto: Jens Soelberg plexus 1 februar