Den offentlige sektor. Intet er gratis

Transkript

1 Den offentlige sektor Intet er gratis Venstres Ungdom ønsker øget brugerbetaling på en række offentlige tilbud. Dette kunne eksempelvis være lån af bøger på biblioteket, teaterbesøg, lægebesøg osv. Vi skal ud over den tankegang, at kommunale tilbud er gratis. I virkeligheden koster det hvert år samfundet masser af penge. Bag alle offentlige ydelser er der altid en skatteborger, der betaler. En øget brugerbetaling kan være med til at rette fokus på, at intet er gratis. Provisionsløn for sagsbehandlere Vi må anerkende, at vores jobcentre har spillet fallit, når 1/3 af danskerne i den arbejdsdygtige alder er uden for arbejdsmarkedet. Det er nødvendigt at gøre noget drastisk. Sagsbehandlere i jobcentre har lige nu intet incitament for at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde. Derfor mener Venstres Ungdom, at vi skal indføre provisionsløn for sagsbehandlere og jobkonsulenter, så de bliver aflønnet for, hvor mange de får i arbejde. Der skal selvfølgelig være forskel på provisionen, og derfor vil det være nødvendigt at genindføre matchgruppesystemet. Udnyt studerendes rejselyst Arbejdsgiverne er vilde med det, og generelle fordele ved at studere et semester i udlandet kan ikke tælles på en hånd. Derfor er det ærgerligt, at det system, der skal hjælpe og forberede os til vores kommende studieoplevelse, hverken er ordentlig organiseret eller let gennemskueligt. Venstres Ungdom ønsker et system, der muliggør et udlandsophold fremfor at spænde ben. Stop det kommunale lighedsmageri I Venstres Ungdom mener vi, at den kommunale udligning er gået over gevind. Målet var fra starten at sikre, at alle kommuner kunne yde det samme basale grundniveau af ydelser. Des- værre er det i dag blevet til endnu et værktøj i målet om at skabe så meget lighed som muligt. Det er i og for sig blevet en topskat hos kommunerne, og hos de 10 af dem, der bidrager til dette gilde, bliver de beskattet på op til 92% af alle nye skatteindtægter. Derfor ønsker Venstres Ungdom en forsimpling af udligningsmodellen, således at der bliver gået væk fra lighedsmageriet, og det i stedet udelukkende benyttes til at sikre, at alle kom- muner kan give deres borgere de samme basale grundydelser såsom folkeskole og ældrepleje. Ny plan for planloven I Venstres Ungdom kæmper vi for, at staten blander sig mindst muligt i den private ejendom- sret. Derfor ønsker Venstres Ungdom en lempelse af planloven. Vi anser det som et stort problem, at

2 konverteringen af erhvervsbygninger til bolig og vice versa besværliggøres af den eksisterende planlov. Eksempelvis kunne byer med ubenyttede erhvervs- og butikslejemål om- formes til potentiel boligmasse, som vil kunne skabe vækst og hjælpe på byudviklingen. Det skal være op til ejerne af bygningen at bestemme formålet med den. Byernes udvikling sættes dog i stå af en langsommelig sagsbehandling. Planlovens formål burde være at sikre en udvikling, der vil kunne forbedre og hjælpe erhvervslivet og borgerne generelt, og som ikke sætter de frie markeds kræfter ud af spil. Det skal derfor være lettere for virksomheder og private at bygge og profitere på byggegrunde i kommuner uden at støde på unødvendige bureaukratiske problemer, da kortere og nemmere sagsbehandlingstider vil skabe et dynamisk erhvervs- og byliv. Det skal derfor også være nemmere for landområder at ændre matriklernes klassificering så en mulig omstrukturering, som vil reducere antallet af tomme ejendomme til nye og anderledes formål. Planloven hører en anden tid til, hvorfor vi mener, at planloven skal lempes, så markedskræfterne igen har frie rammer til at udfolde sig i. Mere decentralisering til regionerne Regionerne er ikke blot et bureaukratisk mellemled. Udover sygehuse bærer de en central del af den trafikale drift, og der er en lang række statslige opgaver, som ville kunne ordnes tæt- tere på borgeren. Eksempelvis bærer kommunerne i dag en stor del af ansvaret for den psykiatriske behandling. Desværre er det sådan, at hvis borgeren skifter adresse til en ny kommune, så går det hele op i et bureaukratisk kaos, hvor borgeren bliver taget som gidsel i embedsmændenes spil. Derfor skal regionerne have flere opgaver pålagt sig fra statens side, samtidig med at de skal have et oversyn over kommunerne, der danner regionen, således at vi fortsat kan have et social- og sundhedsvæsen, der ligger tæt på borgeren. Afskaf partistøtten Det skal aldrig være statens opgave at støtte partier. Partier med folkelig opbakning vil altid kunne overleve i kraft af midler fra private støtter. Er den folkelige opbakning ikke stor nok til at sikre partiets fortsatte eksistens, er der intet, der tæller for partiets overlevelse. Partistøt- ten skal derfor afskaffes. Friere kommunal serviceramme skaber sund konkurrence Landets kommuner begrænses af, at de har et maksimumsbeløb, de må bruge på borger- nes service. Lempede man på de nuværende regler, ville dette skabe en sund konkurrence kommunerne imellem. Hvis man kan give lidt ekstra læretimer i skolen eller give ti minutters ekstra rengøringshjælp på plejecenteret, vil det give kommunerne et incitament til at gøre lidt mere for at skabe kommunal vækst. Til at skabe arbejdspladser, få tilflyttere til og være mere erhvervsvenlige. Man bør ligestille mulighederne for de kommunale serviceudgifter og an- lægsudgifter, således at der ikke længere er et

3 loft. Derved vil det blive kommunen selv, som beslutter, hvor meget der skal bruges på hhv. service og anlæg. En friere kommunal økonomi vil skabe sund konkurrence. Kontanthjælp til SU- niveau I 2012 modtog ca kontanthjælpsmodtagere ydelser for mere end kroner, til stor hån for den arbejdende dansker. I Venstres Ungdom mener vi ikke, at nogle ydelser bør være lavere end kontanthjælpen, og at kontanthjælpen er alt for høj. Kontanthjælpen skal der- for sættes ned på SU- niveau, og ikke som i dag kun være på SU- niveau for folk under 30. Ved at sænke kontanthjælpen for folk over 30, fastholder vi incitamentet for at studere hele livet, samt slipper for at genindføre starthjælpen. Det kan ikke passe at man ikke kan leve af pasta og ketchup, bare fordi man er fyldt 30. Stop projektmageriet Den offentlige sektor er i evig vækst og i stedet for at finde fornuftige måder at bruge pen- gene på, som for eksempel at give dem tilbage til skatteyderne, sætter kommuner og stat det ene mere vanvittige projekt i gang efter det andet. Senest har vi set at Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og DSB har indkøbt bycykler til svimlende kroner stykket, samt at Københavns Kommune nu lapper din cykel for dig. Venstres Ungdom mener derfor, at den offentlige sektor skal fokusere på kerneydelser og ikke endeløst projektmageri i et forsøg på at bruge skatteydernes penge, blot fordi man kan. Afskaf offentligt ansattes betalte frokostpause Der er stort set ingen ansatte i den private sektor, der kan prale af at have frokostpausen betalt af arbejdsgiveren. Anderledes forholder det sig med langt de fleste offentligt ansatte. Det kan ikke være retfærdigt, at den lille mand i den private sektor skal aflevere over en tredjedel af sin løn til det offentlige, hvor han tvinges til at betale for andres frokostpause, mens han selv må betale sin. Det koster hvert år Danmark mere end 9 milliarder kroner, som er en fuldstændig overset udgift i den offentlige sektor. Derfor skal VU selvfølgelig være imod betalt frokostpause for offentlige ansatte Arbejdsmarked, erhverv, skat og økonomi Arbejdstørklæder Det skal ikke være op til politikerne på Christiansborg at bestemme, hvordan danskerne skal gå klædt. Når man bor i Danmark skal det være op til individet selv, hvordan man går påklædt. Den private arbejdsgiver skal dog have lov til at sætte krav til sine ansatte om påklædning, hvis ansættelsen skal forsætte. Derfor mener VU, at for eksempel en kvinde, der bærer burka/ tørklæde, skal have lov til at bære den frit i det offentlige rum, men indordne sig under de krav, den private arbejdsplads stiller til personalets påklædning.

4 Venstres Ungdom støtter den frie lønkonkurrence I Venstres Ungdom anerkender vi ikke den såkaldte sociale dumping som værende et prob- lem. Vi støtter derimod den frie lønkonkurrence, der giver bedre vilkår for arbejderne, virk- somhederne og samfundet. Arbejdere fra udlandet har mulighed for at komme til Danmark og forbedre deres levevilkår, virksomhederne får bedre konkurrenceforhold og dermed mulighed for mere vækst, og samfundet får glæde af billigere produkter og øgede skatteindtægter. Derfor skal vi kæmpe for den frie lønkonkurrence og ikke lade socialdemokraterne og fagbevægelsen afspore debatten ved at råbe op om social dumping. Der findes ikke grønne arbejdspladser Vil man have grøn energi, så sker det på bekostning af arbejdspladser. Dette prøver venstre- fløjen at camouflere gennem begrebet grønne arbejdspladser. Problemet er, at de grønne arbejdspladser koster langt flere konventionelle arbejdspladser, end der skabes. Analyser viser, at det tabes mellem 2,3 og 6,7 konventionelle arbejdspladser, hver gang der skabes én grøn arbejdsplads. Dette sker som følge af skatteopkrævningen, øgede energipriser og fordrejning af markedets reelle præferencer. I VU sætter vi arbejdspladser over en formålsløs grøn målsætning, og derfor siger vi nej til grønne arbejdspladser. Ikke flere pipfuglekurser! Vi har hørt det flere gange. Kontanthjælpsmodtagere, der bliver sat i aktivering med det mål at kunne komme ud i arbejde. Pludselig befinder de sig i et tilsyneladende meningsløst kur- sus, hvor de skal finde den fugl, der matcher deres personlighed eller lave collager med en forventning om, at det skulle give dem bedre muligheder for at få et job. Det er klart, at disse aktiveringstilbud ikke hjælper ledige i aktivering med at få et arbejde. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i år 2013 viste at der blev brugt ca. 16 mia. kr. om året på aktivering. Statistikker fra 2010 til slutningen af 2013 viser et gennem- snit på ca ledige i aktivering om året. Det betyder, at der i gennemsnit bliver brugt over kr. om året pr. ledig der er i aktivering. Venstres Ungdom mener ikke det kan være rigtigt, at man kan bruge kr. på ca % af Danmarks samlede befolkning. Og slet ikke med nogle af de meningsløse ak- tiveringstilbud, der har været igennem årene. Derfor mener vi, at hvis der gennem jobcenteret skal være aktiveringstilbud, så skal aktiverin- gen altid kunne opkvalificere den ledige til hurtigere at komme ud i arbejde. Pipfuglekurser er ikke andet end spild af skatteydernes penge. Privatiser dagpengeordningen Dagpengeordningen i dens nuværende form skal afskaffes til fordel for en privat og frivillig opsparing.

5 Det bør ikke være statens opgave at finansiere en privat opsparing, uden at få del af indtægterne. Derfor skal vi lave en fuldkommen privat ordning, så markedskræfterne får frit løb. Afskaf selskabsskatten En selskabsskat giver ingen mening, da det bør være individer og ikke selskaber, der beskattes. Selskabsskatten er blot endnu et rødt tiltag for at implementere mest mulig beskatning, hvilket i dette tilfælde er en massiv bremse på det danske vækstpotentiale. Aktieavancebeskatningen trænger til retræte Danmark formår igen at placere sig øverst på OECD s ranglister, når det gælder beskatning af kursgevinster. Med en chokerende beskatning på 42% gøres det mindre attraktivt at investere i kapitalapparatet, hvilket betyder produktivitet og velstand falder, hvormed skattebasen reduc- eres. Venstres Ungdom vil imødegå denne skadelige effekt og foreslår derfor en lempelse af aktieav- ancebeskatningen, der bringer den på et rimeligt niveau. Intet andet end minusvækst Danmark er udfordret. Konkurrenceevnen er i bund, og størrelsen på den offentlige sek- tor blokerer for muligheden for at skabe et provenu, der er stort nok til for alvor at forbedre konkurrenceevnen. Det er ikke nødvendigt, at verdens største offentlige sektor vokser endnu mere. Tværtimod. Fjern topskatten Topskatten er en misundelsesskat betalt af de mest produktive mennesker i Danmark. Ikke nok med at det er økonomisk rentabelt at fjerne topskatten, så er det moralsk forkasteligt at straffe Danmarks mest bidragende borgere. Personlig frihed, religion og kultur Bevar Kongehuset! Ikke nok med at det er økonomisk rentabelt for Danmark at bevare kongehuset, så er det også vigtigt i et multikulturelt samfund, at der eksisterer et nationalt samlingspunkt, som er i stand til at bringe individer sammen på kryds og tværs af etniske, økonomiske og kulturelle forskelle. Nødvendigheden af dette kommer især til udtryk under ustabile perioder i et lands historie, som historisk kan og vil opstå før eller siden. Dertil kommer, at kongehuset består som en helt essentiel del af den danske etnicitet, foruden nationale og kulturelle selvforståelse. Giv homoseksuelle mænd retten til bloddonation Ønsker man i Danmark at donere blod til de mennesker, der har livsnødvendigt brug for det, så er det

6 ikke sikkert man kan få lov. At en mand der har haft seksuel kontakt med en anden mand på et tidspunkt i sit liv, lige meget hvornår, ikke kan donere blod er et udtryk for en forældet, stereotyp og homofobisk opfattelse af homoseksuelle mænd. Reglen er derfor både diskriminerende og udtryk for en nedladende holdning til homoseksualitet. Der er ikke sundhedsmæssigt belæg for at forbyde blod fra en homoseksuel mand, og det er muligt for disse at donere blod i både Sverige og Storbritannien. Reglen er derimod blot et udtryk for en modvilje mod at ændre det nuværende system. Dit blod er ikke beskidt, fordi du som mand er til andre mænd, og det mener Venstres Ungdom, at reglerne for bloddonation skal afspejle. Dumt svin i egen ejendom Den private ejendomsret er det allerhelligste, og derfor skal staten ikke blande sig i, om hvorvidt f.eks. diskoteksejeren ikke ønsker homoseksuelle, muslimer, mennesker med anden hudfarve, samt ammende speltmødre ind på sin privatejede ejendom. Venstres Ungdom går dermed ind for, at netop DU kan være et dumt svin i din egen ejendom, og vi håber, at du går konkurs, hvis du er det! Alexandra Det kongehus, vi har i dag, øsler deres penge væk. Der er principielt mange ting galt med kongehuset, så mens vi venter på, at det bliver afskaffet, skal der laves en klar grænse for, hvornår kongehusstøtten skal ophøre. Skal en ekskone til en prins have en grevinde- titel og modtage støtte igennem resten af sit liv, fordi hun har børn med en, som er nummer 6 i køen til tronen? Vi i VU mener, at der skal laves en klar grænse for, hvornår støtten skal ophøre. Afkriminalisering af narko I 2000 vedtog det portugisiske parlament en lov, der ikke havde præcedens noget sted i verden. Man afkriminaliserede narkotika. Det har siden vist sig som en bragende succes. Krigen mod stoffer har i Vesten ikke ført til andet end et kæmpe hul, hvor vi kan smide skattek- roner ned. Den har på alle måder slået fejl. Det centrale i den portugisiske model er, at man i stedet for at betragte afhængighed af euforiserende stoffer som et kriminalitetsproblem, be- tragter man det som et folkesundhedsproblem. I stedet for at lave razziaer og visitationer på landets metrostationer på uskyldige mennesker, benytter man i stedet de ressourcer til hjælp og behandling af narkomanerne. Hvis man bliver taget med et narkotikaprodukt, men der er til under 10 dages forbrug, bliver man ikke smidt i fængsel og får sit liv ødelagt. Man bliver i stedet stillet for et panel bestående af en advokat, en socialrådgiver og en psykiater, der tager stilling til alvoren af ens forbrug, og hvorvidt man er en risikobruger og kan i værste tilfælde give en behandlingsdom, hvis man bliver taget stoffet flere gange inden for 3 måneder. Hvis det vurderes, at

7 du blot benytter marihuana en gang imellem, så får du en straf der svarer til en trafikoverseelse. Det kommer ikke på straffeattesten og får derved ikke vedvarende kon- sekvenser for din dagligdag. Resultatet af dette? Et lavere antal af individer, som ender i alvorlige problemer som følge af personligt brug af narko, en langt lavere omkostning for politiet og et lavere antal overdoser der ender i døds- fald. Politiets indsats rettes mod den organiserede kriminalitet, som er der, hvor truslerne mod de private borgere er at finde. Lad os få afkriminaliseret narko i Danmark. Hvis vi reelt ønsker at hjælpe samfundets svageste, så er det den rigtige vej at gå. Hvis vi ønsker den mest ressour- ceeffektive sundheds-, og retspolitik, så er det den rigtige vej at gå. Hvis vi ønsker et mere liberalt samfund, så er det den rigtige vej at gå. Retspolitik Synlige politi ID- numre Vi i Venstres Ungdom går ind for, at politibetjente i uniform skal bære synlige id- numre! Dette vil medføre, at befolkningen har lettere ved at finde frem til den enkelte politibetjent i klages- ager. Disse id- numre bør dog være roterende politibetjentene imellem, sådan at den enkelte politibetjent undgår chikane enten på sig selv eller vedkommendes nærmeste. Afskaf den kriminelle lavalder som begreb I dag betyder en arbitrært fastsat grænse, at kriminelle på 14 år og 364 dage ikke kan straffes for deres handlinger men blot én dag ældre, som 15- årige (omend ikke mere modne) kan de godt straffes. Dette giver ikke mening. VU mener derfor, at det skal overlades til domstolene at foretage konkrete vurderinger i forbindelse med tilfælde af ungdomskriminalitet. Dette således, at alderen og modenheden af den kriminelle inddrages i strafudmålingen og valget af sanktionsmuligheder, ligesom en række andre faktorer, for eksempel den mentale tilstand, allerede bliver inddraget i dag. Ny hundelov nu Hundelovens paragraf om de 13 forbudte hunderacer er fuldstændig i strid med den liberalis- tiske ideologi. Ligesom med alle andre kæledyr er det ikke hunden man skal kigge på men ejeren. Venstres Ungdom hylder frihed under ansvar, hvilket forudsætter, at hundeejeren har sat sig ind i den hund, som vedkommende vælger at anskaffe sig. Hunden er ejerens ansvar, og hvis ejeren ikke kan tage dette ansvar, bør vedkommende ikke have hund. Raceforbuddets omv- endte bevisbyrde er direkte i strid med uskyldsformodningen, som gælder i det danske retssa- mfund. Derfor bør vi afskaffe hundelovens raceforbudsliste!

8 Integration og udlændinge Du er velkommen, hvis du bidrager Velfærdsstaten har i dag i forvejen alt for mange nydere! Vi vil gerne have indvandrere til Danmark - det kræver bare, at de kan bidrage positivt til det danske samfund. Det vil sige, at de skal kunne forsørge sig selv, overholde Danmarks love og besidde vilje og lyst til at integrere sig i det danske samfund. Ja til dobbelt statsborgerskab I en globaliseret verden bør Venstres Ungdom hylde den fri bevægelighed. Derfor bakker vi op om, at man i Danmark kan få lov til at have dobbelt statsborgerskab. Dobbelt statsborger- skab fjerner uhensigtsmæssigheder forbundet med at bosætte sig i udlandet som dansker. VU bakker derfor op om at styrke arbejdskraftens fri bevægelighed, så udenlandsdanskere ikke skal vælge Danmark fra. Social og sundhed Mere snus til folket Venstres Ungdom går ind for legalisering salg af alle former for snus i Danmark. Befolkningen skal ikke længere undertrykkes af gammeldags traditionslovgivning, som forhindrer de snus- hungrende danskere i at købe portionssnus i landet. Den danske befolkning fortjener selv at kunne vælge hvilke tobaksprodukter, de vil indtage. Udenrigs, udvikling og sikkerhed VU står på det israelske folks side Israel og området omkring staten har alt for længe været præget af krig, terror og ustabilitet. Det er tragisk, at jøder på verdensplan skal udsættes for forfølgelse, fordi Israel forsvarer sit territorium og sin befolkning, og det er tragisk, at palæstinensiske civile må lade livet på grund af Hamas kujonagtige taktikker om menneskelige skjolde. Den optrapning vi har set af Israel/ Palæstina- konflikten i sommeren 2014 er på inden måde overraskende det er blot endnu et eksempel på, at enhver gnist af fjendtligheder kan antænde den krudttønde, som området for øjeblikket udgør. Israel er Mellemøstens eneste velfungerende demokrati og fortjener vores opbakning. Men for den israelske befolknings og fredens skyld må der arbejdes på en løsning, hvor palæstinen- siske terrororganisationer vil miste deres folkelige opbakning. En sådan løsning kræver, at det palæstinensiske folk også anerkendes, og at deres grundlæggende rettigheder søges over- holdt. Præsident Bush og endda israelerne anerkendte så sent som i 2007 at en løsning i to stater burde

9 forfølges. Det er på tide at sikre, at det israelske folk kan leve i fred og uden missilangreb fra Gaza. Uddannelse Bevar 10. klasse I Venstres Ungdom anser vi friheden for det enkelte individ som værende et af de vigtigste principper, hvorfor vi går ind for en bevarelse af den offentlige 10. klasse. Med en bevarelse af denne anerkender vi nemlig mangfoldigheden blandt de danske elever, og at ikke alle elever er parate til at starte på en ungdomsuddannelse efter endt folkeskole. Pengene skal følge eleven I Venstres Ungdom går vi ind for et frit skolevalg i alle henseender. Derfor skal pengene følge eleven og ikke den enkelte uddannelsesinstitution. Lad ungdomsuddannelserne bestemme Hos Venstres Ungdom mener vi, at det skal være op til den enkelte ungdomsuddannelse, hvilke parametre de ønsker at optage elever på baggrund af. Dette betyder, at en uddannelsesinstitu- tion kan vælge at indføre et karakterkrav på 7, mens en anden kan vælge at modtage motivere- de ansøgninger i stedet. Dermed får man et uddannelsessystem, der afspejler en stor mangfol- dighed, mens der samtidig skabes en øget konkurrence de forskellige uddannelsesinstitutioner imellem. Afskaf færdiggørelsestaxameteret! I Venstres Ungdom mener vi, at færdiggørelsestaxameteret på ungdomsuddannelserne result- erer i, at ledelsen på den enkelte uddannelsesinstitution fastholder elever, der ikke egner sig til at tage den givne uddannelse. Dette er hverken skolen eller eleverne tjent med, hvorfor vi ønsker en afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret. Rust os til den nye foleskolereform! Den nye folkeskolereform foreskriver, at specialelever skal indsluses i den danske folkeskole. Imidlertid er det sådan, at læreruddannelse ikke sikre, at lærer bliver uddannede i specialpæda- gogik, da dette er et frivilligt fag. Hvis man vælger specialpædagogik som fag, mister man et af sine andre linjefag (da man max kan have 3 linjefag) og bliver på den måde mindre attraktiv på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. Hvis vi skal undervise elever, som lider af hypersensi- tivitet, ADHD, ADD eller andre lidelser så giv os forudsætninger for det! Alternativ undervisning ja tak!

10 I VU synes vi, at folkeskolen skal have frie hænder, i forhold til hvilke læringsmetoder de be- nytter, herunder niveaudelt undervisning. Lærerne er uddannede til at undervise på den mest optimale måde for den enkelte elev, så selvfølgelig er det dem, som skal bestemme, hvordan undervisning skal foregå. Eleverne skal naturligvis stadig opfylde Fælles Mål (det faglige niveau eleverne skal opnå). Nej Til Socialt Taxameter Regeringen har i længere tid barslet med en art socialt taxameter modellerne, der er i spil er mange, men de har alle det til fælles at dygtige skoler med høje karaktergennemsnit skal straffes økonomisk i lighedens navn, mens de skoler der præsterer dårlige karaktergennemsnit skal tilføres yderligere finansiering. I Venstres Ungdom er vi af den overbevisning, at dygtige gymnasier skal belønnes frem for straffes. Vi anerkender, at nogle elevtyper er sværere at undervise end andre, men dette kan løses med særlig kompensation ellewr puljer til særligt udfordrede skoler. Karakterkrav på ungdomsuddannelse Venstres Ungdom mener, at der skal stilles større krav til de unge, når de efter folkeskolen har et ønske om at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Her er der særligt tale om kravene til at blive optaget på de gymnasiale uddannelser. Derfor bør de unge bedømmes ud fra deres faglige kompetencer og ikke ud fra en personlig vurdering fra lærernes side. Dog skal det stadig være muligt at tage en optagelsesprøve, hvis den enkelte person ikke kan opfylde det givne krav, der forventes for at få en direkte adgang til den ønsket uddannelse. Sæt folkeskolen fri Den danske folkeskole fortjener mere, end at være detailstyret af politikkerne, derfor øn- sker VU at gøre folkeskolerne til selvejende institutioner. Den danske folkeskole er bundet på hænder og fødder. Staten regulerer og bestemmer både hvilke processer og resultater, skolerne må benytte sig af og opnå. I Venstres Ungdom tror vi på, at det skolerne, lærerne og ikke mindst lederne er de bedste til at tage stilling til de ting, og kan gøre markant bedre end staten. Ikke to folkeskoler er ens, alligevel er indretter vi dem alle på præcist samme måde. Vi burde tværtimod give den enkelte skole midlerne, ansvaret og friheden til at drive skolen, som de ser hensigtsmæssigt. Da vil uddannede folkeskolelærere og ledere sidde med beslutningerne, så man kan tilpasse sig eleverne og dermed få den bedste folkeskole og de bedste resultater til gavn for hele vores samfund! Derfor mener vi i Venstres ungdom, at folkeskolerne skal være selvejende institutioner. AT skal give mening AT har været en del af gymnasiumpensummet i mange år, men det fungerer stadig ikke. Det er tegn på, at det aldrig kommer til at fungere, som det er nu. I teorien giver AT mange fær- digheder, som er nødvendige i videre uddannelsesforløb, så det skal ikke afskaffes helt. De- rimod skal det omstruktureres, så eleverne på gymnasierne stadig får de færdigheder. Derfor skal der være mere

11 fokus på tværfaglige forløb i gymnasiet, og AT skal ændres. VU mener, at AT skal redefineres, så det giver mening for de studerende. Den måde, AT bliver undervist på nu, fungerer ikke. Transport og trafik Højresving skal være lovligt i udvalgte kryds Både for biler og cykler skal det være tilladt at dreje til højre i kryds ved rødt lys, med mindre andet er angivet. Træningskørekort til 16- årige 16- årige skal have mulighed for at erhverve sig et træningskørekort, sådan som man ser det i mange andre europæiske lande. Dette skal fungere som et led i en oplæringsperiode. Som 16- årig skal man altså have mulighed for at køre bil med et træningskørekort, så længe man er ledsaget af en erfaren bilist. På denne måde sikrer vi, at unge har langt mere erfaring med at køre, når de bliver 18, end sådan som systemet ser ud i dag. Venstres Ungdom - så kører det for dig! Diverse 2 resolutioner, der på ingen made skal tages seriøst Så kan du lære det, Jens Venstres Ungdom ønsker at omfordele de ca. 82 millioner kroner, der hvert år gives i særlig støtte til handicappede børn, og bruge dem på topskattelettelser. Vi glæder os til du skal på News. Nordjyllands naturlige grænse går ved Limfjorden I Venstres Ungdom kalder vi en spade for en spade og pynter os ikke med lånte fjer. Derfor mener vi heller ikke at nogle skal påstå de er med i en klub, de åbenlyst ikke er med i. Ligesom Fyn og Sjælland bliver delt af Storebælt, mener vi, at den nordjyske grænse bør går ved Limfjorden Det betyder selvfølgelig ikke, at sønderfjordske byer som Aars, Aalborg og lignende ikke længere kan være en del af Region Nordjylland. Lige som f.eks. Aalborg, Horsens eller Herning Kommune ikke stopper ved bygrænsen, behøver regionen ikke stoppe ved fjorden. Dette er ganske enkelt et spørgsmål, om hvem der kan få lov til at kalde sig nordjyder.