Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A."

Transkript

1 Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A. En dag i slutningen af maj 1998 modtog Gørdings sognepræst Rikke Ågård et brev fra Martha Christine Hengesteg (født Larsen)fra Portland i Staten Oregon U.S.A. Martha fortæller i sit brev, at hun er barnebarn af Kirsten Marie Hansen, født i Hessellund , samt af Peter Nissen Larsen, født i Hessellund , og at hun sammen med sin mand har planer om at komme til Gørding i september. De ville derfor gerne have nogle oplysninger om eventuelle slægtninge i Danmark, samt om stederne hvor hendes bedsteforældre var født og havde boet. Ejler Nielsen fra Gørding Sognearkiv bliver sat på sagen, og finder ud af at Kirsten Marie Hansen er født på nuværende Hessellundvej 4,(Grethe og Jens Boysens gård) og Peter Nissen Larsen er født på nabogården Hessellundvej 9,(Tove og Carl Jensens gård), ligesom Ejler udreder navne på nulevende slægtninge her i Danmark, og i særdeleshed i Gørding. Midt i september besøger Martha Christine og hendes mand Peter Hengesteg Gørding, og Gørding Præstegård hvortil sognepræst Rikke Ågård også inviterer herboende slægtninge, samt Ejler Nielsen og flere fra Gørding sognearkiv. Ejler Nielsen har siden udvekslet mange breve og med Christine og Peter Hengesteg, men da Ejler Nielsen ikke forstår engelsk, foregår korrespondensen ved, at når Ejler modtager en fra Amerika, sender han den straks videre til sit barnebarn, som oversætter og sender mailen tilbage til Ejler, og nar Ejler igen sender, må det også en tur over til hans barnebarn. I en bog som er udgivet i U.S.A. som hedder,,skagit og fortæller om nybyggerne ved Skagit floden i staten Oregon har Kirsten Larsen f. Hansen fortalt en spændende beretning om sig selv og hendes mands livsforløb, beretning som nu følger er ud fra original beretning : Crestine og Peter Hengesteg fra Portland i Hengesteg Staten Oregon U.S.A. foran Gørding Præstegård. Fotograf Ejler Nielsen Katrine Rahr Sørensen Gørding. Chrestine Else Pedersen Fredericia. Tre trækusiner. Alle efterkommere efter Else og Hans Nielsen Hessellund 1

2 Kirsten Marie Hansen Larsen s erindringer. Jeg er født den 18. juni 1859 i Hessellund en lille landsby. Min far (Hans Nielsen) havde en dejlig gård der, og jeg havde en lykkelig barndom. Det jeg husker længst tilbage, var den tyske krig, hvor de invaderede Danmark og tog Slesvig. Min far blev beordret ud med sine heste for at fragte ting for tyskerne. Engang kom han hjem med et par små træsko til mig. Vi måtte have tyske soldater boende hos os. Det var flinke mennesker, og jeg havde det sjovt med dem. De lavede selv mad, og den var anderledes end vores. Mor var meget vred ind i mellem, for de skulle bruge vores komfur, men det nyttede ikke noget vi skulle huse dem. De kunne finde på at sætte mig op i deres oppakning og sige, de ville tage mig med til Tyskland. Det havde jeg ikke noget imod. Jeg har altid gerne villet rejse jeg var omkring 4 år. Så kom det store slag. Mere end 1000 af vores soldater blev dræbt i løbet af en time, 600 ligger begravet i en grav åh det var så grusomt. Der blev sluttet fred og de drog bort. Far kom hjem og alting kom i den vante gænge igen. Vi var 4 børn. Jeg er 3 år yngre end min ældste bror præcis på dagen. Da han fyldte 10 og jeg 7 skulle vi holde en stor fest med alle nabobørnene. Mor havde travlt med at bage noget godt, jeg lå stadig i min seng og legede med min lillesøster, da der opstod ildebrand. Huset stod i flammer. Det var skrækkeligt. Far og naboerne fik nogle ting ud, men det var jo den 18. juni, og alt var så tørt. Vi havde ikke meget tøj på. Jeg syntes det var sjovt, da naboerne kom og gav os noget tøj, og det vi tog passede ikke. Jeg husker særligt et par hvide strømper der var alt for store. Far og mor fik travlt med at lave planer for at bygge et nyt hus. Det skulle være pænt. Jeg sagde, at sådan og sådan skulle det være, indtil min far sagde, at nu måtte jeg stoppe, at jeg bare var hans lille,, Tot (det var mit kælenavn), og at jeg ville få mere end jeg kunne ønske mig engang. Vi drømte ikke om, at jeg skulle rejse så langt efter det. Vi fik bygget et dejligt hus og vi børn syntes alt gik fint. Så kom september og hermed mit første år i skolen. Jeg kunne gå til skole på 10 minutter, og der var masser af børn fra vores landsbyer. Jeg kunne med det samme godt lide læreren. Han skulle undervise 2 af sine egne børn. Jeg havde lidt ondt af dem, for han behandlede dem mere strengt end os andre. Det blev vinter, og vejen blev helt mudret, så vi måtte gå i vores træsko. Der var så meget mudder, at jeg en aften sad fast og ikke kunne få mine træsko op. Jeg råbte og skreg, men de andre børn løb bare videre og grinede. Min bror var også med. Til sidst kom vores nabosøn Peter dog tilbage, og fik mig fri og bar mig hjem. Han sagde, at jeg skulle lægge armen om hans hals, så han nemmere kunne bære mig. Han var 12 år, og har været min helt lige siden. De andre børn drillede os, men jeg kunne lide det, han var min store dreng, og vedblev at være det hele livet. Skolen sluttede, og han blev hjemme hos sin far og lærte at smede. Det klarede han fint. Da han blev 18 blev han indkaldt til soldat, som man blev det i Danmark dengang. Han var der i 2 år. Jeg så ham ikke så ofte, men husker dog en søndag, hvor han tog en pige med hjem og folk sagde, at han skulle giftes med hende. Ih vor jeg græd. Jeg var kun 12 år, og jeg ønskede bare, at jeg havde været en stor pige. Sjovt at man kan føle sådan. Jeg havde haft i mit hoved, at jeg skulle være hans pige, og jeg kunne ikke blive voksen hurtig nok. Næste gang han kom hjem sagde han, at han ikke havde nogen pige mere. 2

3 Jeg sluttede i skole, da jeg var 14. Jeg var en af de dygtigste i min klasse. Næste sommer skulle jeg gå til præst for at blive konfirmeret, og jeg elskede det år jeg var så lykkelig. Vi havde små sammenkomster i landsbyen, hvor vi dansede, og jeg dansede med min store Peter og var lykkelig. Så sendte min familie mig væk, for at jeg skulle lære at sy. Jeg kom hjem i weekender. Min Peter kom mig i møde på grusvejen og fulgte mig hjem. Det syntes jeg var dejligt. Der gik 2 år. Så holdt smeden et stort og flot fødselsdagsselskab for et af børnene og stor middag og dans hele natten. Der bad Peter mig gå med ud i haven, og han spurgte, om jeg ville gifte mig med ham. Han spurgte om jeg elskede ham, og jeg sagde, at jeg havde elsket ham lige siden han trak mig op af mudderet. Han lo og lo og sagde, at han var glad, og jeg var lykkelig. Nå, han fortsatte med at smede, og jeg med at sy. Min far købte mig en symaskine, en lille en, som jeg kunne have under armen, og jeg tog ud med den og lavede gode forretninger og morede mig dejligt. Somme tider var det karlene, der hentede mig i hestevogn. Omsider, da min Peter var 24 og jeg 18, havde han mistet tålmodigheden og ville giftes. Mine kære forældre syntes jeg var for ung, men måtte bøje sig, for de kunne lide min Peter, så det var i orden. Billede ovenfor viser hvor gl. skole m.m. lå. Billede t.v. Kirsten Marie f. Hansen og Peter Nissen Larsen Far fik travlt nu. Han gav os et stykke land og byggede et dejligt hus, og min Peter byggede en smedje. Alt var nyt og fint, men jeg må ikke glemme at fortælle om vort bryllup. Det var stort og må have kostet far en masse penge, men han sagde, at det ville han gerne give til sin lille,,tot - hans kælenavn til mig. Jeg elskede min far og mor, det var dejlige mennesker. Der var inviteret 80 mennesker til brylluppet mest slægtninge og det varede i 2 dage. Mor lejede en kone i en uge til at bage og kokkerere og forberede ting, åh det var en dejlig tid, og jeg var den store. Folk spurgte mig, om jeg ville have tingene på den ene eller den anden måde. Jeg var aldrig blevet spurgt om min mening før. Så oprandt morgenen for vort bryllup grå og tåget det fik mig til at græde. Jeg var også nervøs ved at skulle giftes, men min Peter kom, og det klarede op. Han sagde, jeg skulle lægge min arm om hans hals, og han holdt mig tæt ind til sig, som ville han bringe mig trykt gennem livet. I kan se, jeg var bare et barn. Jeg bad til Gud, at han ville passe på os, og det blev sandelig et storm fuldt liv. Nå tilbage til brylluppet. Vi skulle gå til kirken parvis 2 og 2 med hinanden under armen Peters far og mor og min far og mor fulgte os. Jeg havde 6 brudepiger og 3

4 Peter havde 6 svende, der fulgte ham. De kom ridende og spillede musik bryllupsmarcher. De kom tilbage, bukkede for os og tog hatten af, og så galopperede de tilbage igen. Det var fantastisk og solen begyndte at skinne. Vi kom ind i den smukke lille kirke, og der var vores skolelærer og vores præst, som havde konfirmeret os begge. Da ceremonien var forbi, kom alle og lykønskede os. Vi marcherede hjem igen i solskin og alle var glade. Middagen var klar, og der stod lange borde overalt selv i laden og alt var pyntet med blomster. Det var den 18. september. Da middagen var overstået, blev bordene taget ud af vores store stue. Så begyndte musikerne at spille, og vi sang en sang om ægte kærlighed, og så ville folk danse. Jeg dansede mig næsten ihjel den nat. Ved daggry gik min Peter og jeg hjem til vores nye hus, og der var et hav af gaver. Jeg vil ikke forsøge at fortælle om dem. Vi mødtes alle igen næste eftermiddag, fik en stor middag igen med resterne, og så mere musik, sang og dans til omkring kl. 2 om natten. Sådan plejede man at gøre ved bryllupper i de bedre familier i Danmark. Vi flyttede ind i vores nye hus og hverdagen begyndte. Min Peter arbejdede og hammerslaget på ambolten var som musik i mine ører. Vi fik en ko og lavede selv smør og vi var meget lykkelige. Men så kom min Peter til skade. Han fik et stykke jern ind i knæskallen og knæet svulmede op, så han ikke kunne arbejde. Han måtte hyre en mand til at gøre arbejdet. Han havde så mange smerter og måtte gå til lægen, og få det stykke jern taget ud af knæet. Han havde det stadig ikke godt og fik en slags feber, og måtte beholde den mand, der arbejdede for ham, og alt gik ned af bakke, men til sidst kom vi oven på igen. Næste år blev vores første barn født, men døde kort efter. Jeg var så syg, og var lige ved at dø. Næste år fik vi en lille dreng. Han var vores store glæde. Hessellundvej 2. Kirsten og Peter Larsens første Hessellundvej 4. Kirstens hjem med stuehus hjem fotograferet fra syd. Der har oprindelig fra 1866, og udsigt over den smukke ådal. været lidt stald i den vestre ende. Smedjen har Peters hjem lå ca. 200 m. længere til højre. ligget som et selvstændigt hus. Foto ca Foto ca Min Peter blev nu utilfreds med folk, havde masser at lave, men havde svært ved at få pengene ind, så han besluttede at tage til byen for at få lønnet arbejde. Jeg kunne godt lide at komme ind til byen, for at se mere af verden. Jeg var altid rastløs. Vi fik endnu en dreng. Så lærte vi nogle mennesker at kende, som havde planlagt at tage til Amerika, og det gik os i blodet at tage til Californien og grave guld. Vi solgte vores smukke hus, vores første hjem, som min far havde givet os. Vi brugte halvdelen af pengene til at rejse til Amerika for, og lod resten blive hjemme i banken. Vores forældre var meget kede af, at vi ville rejse, men når man er ung, har man ingen frygt. Jeg har altid haft den barnlige tillid til, at Gud vil passe på os, hvis vi beder ham om det. Jeg havde min Peter og vores 2 små sønner min store glæde og vi var ikke bange. Vi forstod ikke et ord engelsk, men vi medbragte en bog med dansk på den ene side og engelsk på den anden og begyndte at studere. Men, men, der var problemer forude. Min Peter købte billetter. Vi skulle med tog til Hamburg i 4

5 Tyskland for at komme med det store skib. Der var 900 emigranter og det var fuldt. Vi var 23 der ikke var plads til, så de satte os på en lille fragtdamper til Antwerpen. Der måtte vi vente i 3 dage på et stort skib. Selskabet betalte vores udgifter. Vi havde det fint, så masser af nye ting. Jeg havde aldrig før set så store huse, som de havde der. Vi fik tiden til at gå med at studere. Men hvor var det svært. Endelig kom vores skib, men det var kun et lille skib, som tog bade fragt og passagerer. Der var 200 passagerer. Vi burde have været rædselsslagne nu, men vi overlod os i Guds varetægt. Det tog 17 dage og tiden gik langsomt. Min Peter var meget syg. Men han kom over det og børnene og jeg havde det fint. Vi havde 4 køjer, så vi havde masser af plads. Men al den jammer og elendighed vi så og hørte. Vi var alle i et stort rum. Nå det var vidunderligt at sætte foden på fast grund igen. Vi kom ind til Castelgården, hvor tolderen rodede rundt i alle vores ting og ødelagde nogle af vores værdigenstande. Jeg var lige ved at græde. Jeg sagde til min mand, at vi hellere måtte rejse hjem igen, men han fandt et hotel og vi blev vasket, - det var hvad vi trængte til. John og Louis var så søde. Jeg tror, de syntes det var spændende. Nå, vi faldt i søvn - vi var trætte, men da vi vågnede, kriblede og krablede det rundt på os. Min Peter sagde, det var væggelus. Jeg havde aldrig set det kryb før, men Peter havde set dem, da han var soldat i Danmark. Krybene bed os, og vi fik store røde knopper, og det var så varmt der i New York i august. Vi blev der i den elendighed i 2 dage. Peter ville prøve at finde en at sine venner i Brooklyn. Jeg brød mig ikke om at lade ham ude af syne. Han er en temmelig stor fyr at miste. Han talte ikke sproget, og der syntes ikke at være nogen, der talte vores sprog, men han var en stærk og tapper fyr, min Peter. Jeg havde det elendigt, til jeg så ham igen. Han fandt ikke sin ven, så vi gjorde os klar til at forlade New York's væggelus og støj. Vi tog ud til New Jersey til en by ved navn Pumpton. Der fandt vi vores venner, og jeg græd af glæde. Vi slog os ned der, lejede et hus og min Peter fik arbejde der i en forretning, og det så alt sammen ganske lovende ud. Men så fik vi alle malaria og var temmelig syge, men min Peter måtte gå på arbejde alligevel. Vi havde ikke mange penge tilbage. Vi tog kinin og fik det omsider lidt bedre. En dag kom der en repræsentant og stillede en symaskine i vores hus. Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg ikke havde nogen penge, men han efterlod den alligevel, og jeg kunne sy. Jeg gik over til vores venner og de sagde, at vi hellere måtte give ham pengene, hvis jeg var glad for maskinen. Det gjorde jeg så. Jeg fik travlt og syede for vores venner og nogle andre. I mellemtiden opfangede vi noget at sproget. John. vores ældste dreng, lærte hurtigt. Men den ulidelige varme i august. Næste forår fik vi en lille pige, og vi var så lykkelige. Feberen generede os stadig, så vi besluttede at drage mod vest til Illinois. Vi skrev til vores venner der, og de sagde at vi skulle komme derud. Da vores lille pige var 2 måneder gammel, tog vi af sted, men den tur var noget af det værste. Jeg havde ikke været stærk, siden min lille pige var blevet født. Jeg blev syg, og min lille pige blev syg på grund at mangel på næring. Vi kunne ikke få noget at spise udover vores frokost, som vi tog med os. Det tog 3 dage at nå en by ved navn Sydney i nærheden af vores venner. Jeg var så syg og varmen var forfærdelig i juni. Jeg ønskede, at jeg aldrig var kommet til Amerika. Jeg savnede min familie. Jeg var 24 og min kære Peter 30. Vores venner kom og hentede os med et spand muldyr og en stor kornvogn. Jeg prøvede at komme op på sædet, men det var for højt for mig med babyen på skødet, så jeg satte mig ned i bunden af vognen. Vejen var fuld af huller på grund af tørken, og det var ved at tage livet af mig og min lille pige, men Gud holdt hånden over os, og vores venner var så venlige imod os, og vi fik hvilet ud. Vores venner havde lejet en farm. De havde en ko og nogle høns og en stor kornmark. De solgte kornet om efteråret og fik derved penge til at leve for. De havde et fattigt lille hus. Det regnede ned gennem taget. Somme tider måtte vi holde en paraply over os. Vi havde det dejligt der. Nar vi tog ind til byen for at få forråd, sad muldyrene fast i mudderet, og det tog os lang tid at komme hjem. Pionerlivet er fuldt af eksperimenter. 5

6 Min Peter brød sig ikke om at være der. Han ville arbejde i en smedje, så han tog toget til Pullman og var heldig at fa arbejde der. Det var tæt pa jul, og sikken en vinter i Illinois. Sne 4 fod dyb. Vi måtte bruge brunkul der, og alt blev sort. Jeg boede der alene i en lille hytte 4 miles fra vores venner med 3 små børn, som græd og kaldte på deres far. Omsider fik jeg brev om at gøre mig klar til at komme. Det var koldt. Jeg fik min nabo til at age os til Sydney på en slæde. Det var solskin og sneen glitrede. Vi lå nede i noget hø mellem vores ejendele. Somme tider undrede jeg mig over, hvordan vi klarede det. Mine raske drenge klagede aldrig. Vi havde det sjovt på den slædetur. Vi kom til depotet og måtte rejse videre med en godsvogn til en anden by, hvor vi kom med et rigtigt passagertog til Pullman. Gud passede på os. Jeg syntes, at han altid var med os og lagde tingene tilrette for os. Min Peter hentede os og det var vidunderligt for os at se ham igen, og have hans beskyttende arme om os igen. Det var så koldt den nat vi kom hjem til det hus, han havde lejet til os. Hans ører var frosne, så vi måtte bruge sne til at tø dem op. Vores lille pige var ikke særlig stærk, men det virkede, som om hun havde det meget godt. Jeg nød at være i byen igen, og vi var lykkelige i vores familiekreds igen. Nu talte vi bedre og forstod, hvad folk sagde til os. Jeg skrev breve til vores kære forældre og venner i Danmark og fik mange igen. Det hjalp noget. Nu fik jeg travlt med at indrette et hus igen. Pullman var en smuk by med murstenshuse, træer og blomster langs gaderne og græsplæner. Det blev passet af Selskabet. De ejede alt der, men det var kun godt. Vi fejrede jul der og fik nogle venner. Det gik godt indtil maj. Så blev min kære mand meget syg og kunne ikke arbejde i 2 måneder. Vi blev så fattige, vi havde rejst så meget. Jeg tog 2 logerende ind. Det hjalp lidt, men med læge og alting var det vanskeligt. Men vi havde dog endnu ikke oplevet det værste. Vores elskede lille Mary blev syg med falsk strubehoste, og døde i løbet af 36 timer. Det var næsten mere. end jeg kunne klare - og med en syg mand. Vi måtte sende bud efter vores sidste penge i Danmark. Så fik vi orden på tingene igen. Min Peter begyndte at arbejde igen, og vi fik et større hus, og jeg tog masser af logerende ind. Jeg ansatte en pige til 2.1/2 dollar om måneden. Hun var lige kommet fra Danmark og skulle lære at tale engelsk. Tiden gik hurtigt, der var masser af arbejde og morskab. Jeg fik endnu en søn - havde ønsket mig en datter, men Gud ved bedre. Vi havde ham kun i 7 måneder. Så blev de alle syge af mæslinger og han døde af meningitis. Han blev syg om aftenen og var død om morgenen. Vi havde 2 læger hele natten. Det var så hårdt for en far og en mor at se det lille kære barn lide. Vi blev i byen i 4 år. Så blev min mand rastløs, og han ville drage længere mod vest sammen med nogle af vores logerende. Der skulle være større muligheder der og bedre klima. Der var ingen hårde vintre og ingen hede somre, så min mand og 3 af vores logerende drog til Tacoma. De breve jeg fik fra min Peter var om bjerge og søer! Han kom der i maj. Der var smukt. Det var det bedste sted i verden. Han fik arbejde ved jernbanen. Jeg gjorde mig klar til at flytte. Solgte eller gav alle vores møbler væk, ellers kunne vi ikke flytte. Jeg var blevet ekspert i at pakke og flytte selv. Min søster var kommet til Amerika sommeren før og var blevet gift, så hun hjalp med noget. Det var hårdt at forlade min søster, og mine mange venner for at rejse ud til fremmede igen, men jeg var altid lykkelig for at rejse. Jeg kunne se noget bedre forude. Vores ældste dreng John var 9 år Louis var 7. De hjalp mig på mange måder og de talte om deres far, og om hvornår de ville fa ham at se, og om at tage ud og sejle på søerne. Det tog os 3 dage at rejse fra Chicago til Tacoma, og der var far. Han havde lejet et dejligt hus i udkanten af byen. Tacoma var ikke særlig stor dengang, og vi fik plads til en ko. Vi kunne drikke al den søde mælk. Jeg indlogerede de 3 fyre, som var rejst vestpå med min mand. Det gik os godt i 1. år og vi fik sparet 300 dollars sammen. Jeg ville gerne have købt en hel masse, men min mand og en mand ved navn Miller havde fået lovning på noget regeringsjord med tømmer, og da min mand ikke var særlig glad for sit arbejde - for meget ævl og 6

7 vrøvl, og ikke nok frisk luft, havde hele tiden hovedpine - tog han og hr. Miller af sted op til tømmeret og bjergene. De rejste i 3 dage til et sted de kaldte Sank City. Der var der kun et bjælkehus, som var indrettet til hotel. De lokale tog dem med op i skovene. Der fik de sat numre på deres land og tog tilbage til Seattle, for at fa det registreret, så de var nu ejere af så meget land. Jeg græd, da jeg hørte, hvor langt op i bjergene vi skulle. Det var ved en stor flod ved navn Skagit. Den var smuk, men det var der, mine store trængsler begyndte. Kapitel 2. Min Peter skulle op og bygge et hus til sin familie. Han måtte rejse 18 miles til fods fra vejen til Hamilton - stedet hvor man gjorde indkøb - og så krydse floden i en kano, han havde lånt af sin nabo, hr. Tompson, der var ungkarl. Der var virkelig mange nybyggere, men de havde alle sammen squaws (indianerkvinde) som hustruer - det var skrækkeligt. Måden han måtte bygge huset på var at fælde et træ og kløve det til bjælker og tømmer. Han tog søm og værktøj med, eftersom der ikke var nogen forretninger deroppe. Indianere fragtede alt op ad floden til tømmerlejrene. Der oppe lastede de med oksespand, og man kunne høre dem i det fjern råbe til okserne. Det lød, som om de sang ekkoet fra bjergene. Der var smukt i bjergene dengang. Min Peter var en god smed, men måtte nu lære at blive tømrer og bygge hus af træ - det var noget af et job. Han var helt alene om det, måtte lave sine måltider over nogle sten under et træ. Jeg beundrede ham for hans mod. Han fik lavet et hus med 2 rum, måtte selv lave dørene, men fik vinduer fragtet op. Sikken et arbejde, stakkels mand. Efter 3 uger var han hjemme igen i Tacoma, og fortalte os alt om det nye hus. Nogle af vores venner syntes, det lød vidunderligt, andre at det måtte være en lade, han havde bygget, og jeg tænkte, at det måtte være forfærdeligt, men jeg stolede på min Peter. Jeg vidste, han kunne lave næsten alt. Der var en hr. Gregerson og hans kone, som boede i samme hus som os, og hans kone blev min bedste veninde. De lejede hele huset af os og købte nogle af møblerne. Vi tog kun 4 stole, komfur og tallerkener med os. Vi matte rejse med meget lidt, det var vanskeligt at få det derop. Dagen kom, hvor vi skulle rejse, og vores 2 raske drenge glædede sig så meget. John var 10 år og Louis 8. De glædede sig til at klatrede i træer, fiske og skyde bjørne. Skoven var fuld af vilde dyr dengang. Jeg var skrækslagen, og bad til Gud, om at han ville passe på os. Og det gav mig fred i sindet. Jeg var taknemmelig for, at min kære Peter havde pionerånden. Så vi tog en damper ved navn Henry Bealy. Den lagde til i Sterling. Derfra måtte vi videre ad landevejen. Der var masser at mennesker der rejste og slog sig ned som nybyggere dengang. Skovene var smukke - det var begyndelsen af maj 1888 (?). Der var 2 køretøjer, der ventede på os. Der var en familie ved navn Frits. De havde 14 børn, den mindste var 3 år, og så var der vi 4 og kusken. Vi var alle i en vogn. Nogle hang bagpå, nogle gik ved siden af, og når de var trætte, måtte nogle af de andre gå og give dem et lift. Det var sjovt. På den anden vogn var der en mand, der faldt af og brækkede armen. Der var ikke nogen læge, og han måtte vente ved næste stoppested. Jeg ved ikke, hvordan han klarede det. Herefter var stoppestedet Hamilton. Der var et hotel af en slags. Den store familie standsede der for at hvile ud, de skulle længere op i bjergene end os. Næste morgen blev vi læsset på vognen igen, men der var ikke helt så mange, der skulle til vores stop ved navn Boker River. Derfra matte vi gå hjem, ca. 6 miles. Der var ikke nogen vej mere, men der var folk, der arbejdede på det, så der ville komme en vej næste år. Der var en hr. MacKee, som skulle samme vej, men endnu længere op i bjergene. Han havde en dunk med sig. Han fortalte os masser af ting om indianerne, og hvordan de boede ved floden og fiskede. Jeg var øjne og ører. Jeg var bange for dem. Jeg havde læst nogle frygtelige historier om dem, de kaldte dem rødhuder, som gik nøgne rundt og skalperede hvide mennesker. Jeg havde læst en bog om dem hjemme i Danmark. Nå, da vi havde gået ca. halvdelen af vejen, satte hr. MacKee sig på en stub og vi gjorde det samme. Min 7

8 Peter bar et fint ur under armen og meget mere, og vi måtte alle bære noget. MacKee sagde, at vi skulle have en dråbe medicin. Han havde taget en flaske med som medicin. Der var ikke nogen læger og det hjalp engang imellem. Han så på mig og hældte lidt op i en tinkop. Jeg var så træt og tog en mundfuld, og vi fik alle noget at drikke. Det gjorde godt. Vi bragte ikke noget med os, men ønskede, at vi ikke fik brug for medicin. Men den tid kom, hvor vi kunne købe det deroppe. Vi kom nu til hr. Tompsons hus. Han havde en gyngestol. Jeg satte mig og hvilede og faldt i søvn i en time. Så havde hr. Tompson middagen klar og det smagte så godt. Vi flik bacon, kartofler, syltede tomater, han selv havde syltet, dejligt brød han havde bagt og god kaffe. Jeg følte mig som ny igen, og jeg kunne se det hus, min Peter havde bygget på den anden side af floden, mellem de smukke træer, og mine drenge fortalte mig, at de havde været nede ved floden og set kanoen, vi skulle sejle over i. Peter havde fortalte mig, at vi kunne blive hos hr. Thomsen den sommer, og få halvdelen af, hvad han havde plantet. Der var en stor have og kartofler, og en stor mark med hø og en ko, som gav masser af mælk. Det var godt, da vi ikke havde ryddet noget land, og vores hr. Tompson ville arbejde i tømmerlejren den sommer. Det var godt for os. Vi kunne tage over floden og arbejde og rydde land, bygge en lade og fa tingene ordnet i vores nye hus. Et par dage senere sagde Peter, at jeg skulle komme over på den anden side af floden og inspicere mit hus. Jeg kom ned til floden, men hvilken stor flod, og den steg. Det gjorde mig bange, og en kano var bare som en hul træstamme, og jeg følte, at jeg ikke kunne komme over på den anden side, men jeg havde min Peter og vores kære drenge med mig. Vi ville alle drukne sammen. Vi kom over, og det gik let. Jeg så mit nye hus. Jeg vidste. at min Peter var dygtig - havde bygget et dejligt hus ud af et træ - med tagspåner og alting. Hvordan havde han dog gjort det? Det var det pæneste hus Jeg havde set oppe i skovene. Tompsons hus var bygget af bjælker. Det havde plankegulv. Men mit hus var bygget af brædder. Jeg fortalte min Peter, jeg syntes det var smukt. Vi fik indianerne til at bringe vores komfur og møbler derop. Peter lavede et bord og et skab til vores tallerkener og senge af det samme træ - det havde været et stort træ. Vi var alle lykkelige. Drengene kunne lide at fiske, men jeg ville ikke give dem lov - kun når vi alle var med. Nå, vi måtte hjem til Tompson igen. Det var ikke let. Det var hårdt at ro op ad floden et stykke og så flyde over til den anden side. De lærte mig at sidde bagi og styre kanoen med en åre. Min Peter havde en stor stang at arbejde med. Jeg blev helt god til at krydse den flod. Vi kan masser af ting, hvis vi skal. Vi fik alle travlt med at få høet i laden. Så ville vi have nogle køer og vi besluttede, at jeg skulle tage til Tacoma igen. Vi havde 200 dollars stående i banken. Jeg måtte tage ned ad floden med nogle indianere i kano. Peter mente, at der var en hel familie med squaws, der skulle af sted, men der kom kun 2 indianerdrenge. Jeg var næsten for bange til at tage af sted. Vi kendte en af dem, så jeg sagde, at Gud vil passé på os. Det var hårdt at tage af sted fra mine drenge i 2 uger. Nå, da vi så rundede et hjørne på floden, tog indianerne en flaske whisky frem og begyndte at drikke, synge og råbe som vilde, og jeg ønskede, at jeg var på land. Det blæste kraftigt, så de skulle padle, men de lod den bare drive ned ad strømmen. De skulle tage mig ned til Sterling, hvor damperen var, som skulle sejle mig til Seattle. Da klokken var 7, var jeg så bange for ikke at nå damperen. Det var skrækkeligt. De sad i bagenden af kanoen og råbte, at de var borgere i de forenede stater. Det fik mit blod til at fryse at høre på dem. Jeg bad dem om at sætte mig i land, da jeg så et hus. Men de sagde, vi skulle til Sterling, som jeg havde betalt for. Men jeg sagde til dem, at hvis de satte mig i land, ville jeg betale dem. Det var ved at blive mørkt, og jeg vidste, vi kom for sent til damperen. Jeg kunne se et lille hus ikke langt derfra, så de satte kanoen på land og steg ud i vandet og skræmte mig igen. De var bange for, at jeg ikke ville betale dem. Jeg havde pengene klar til dem, og var glad for at føle land under mine fødder igen. Jeg vidste ikke, hvor jeg var, om jeg var i nærheden af Sterling eller ej. Jeg gik op til det lille hus og fandt ud af, at jeg var 2 miles fra Layman og 10 miles 8

9 fra Sterling, så jeg hyrede en dreng til at følge mig til Layman. Der var et hotel der. Jeg var kommet for sent til damperen, og næste morgen måtte jeg med diligence til en by ved navn Laconner, hvor jeg kom med damperen til Seattle, men ak og ve, næsten hele Seattle var nedbrændt 2 dage før. Det var nat, da jeg ankom, og jeg hyrede en vogn for at komme hen til et hotel, men de var alle fuldt belagt, så jeg blev kørt ud af Seattle til et gæstehus. Der var 2 store senge i værelset. Jeg kunne ikke låse døren. Jeg var bange for, at nogen skulle komme ind i værelset, så jeg stablede alt muligt op foran døren. Jeg var så træt, men kunne ikke sove. Jeg svor da, at jeg ikke ville rejse uden min Peter mere. Jeg nåede så frem til Tacoma og boede hos vores venner i 1 uge. Jeg fik pengene og begav mig ud på hjemrejsen med damper op til Laconner igen. Der mødtes jeg med min Peter, gudskelov. Vi tog rundt og købte 4 køer med små kalve. Min Peter forsøgte at hyre en mand til at drive dem hjem til os, men kunne ikke finde nogen. De sagde, det var for langt væk, så vi besluttede, at det ikke var værre at gå efter køerne end at sidde i diligencen med veje i dårlig stand. Der var omkring 50 miles hjem. Det tog 3 dage. De små kalve kunne ikke gå mere end 15 miles om dagen. De fik mælk fra køerne. Vi mødte ikke mange, der kunne genere os på vejen. Vi sov på hoteller og havde køerne på græs. De sagde, jeg var den første hvide kvinde, der havde rejst så langt, og jeg tror den eneste, men jeg måtte gøre det bedste, jeg kunne. Mine små drenge var hos vores naboer, 2 ældre mennesker. Vi fandt alting i orden, og vi var glade for køerne og kalvene. Jeg var ikke så ensom nu. Jeg fik travlt med at lave masser af smør, solgte til lejrene og tiden gik og det blev efterår. Vi skulle stakke hø og sejle over i kanoen og svømme køerne over- og få kartofler og det hele over. Det kom i orden før 1.november. Omkring den 16. stod floden op over sine bredder. Det gjorde mig bange. Vores hus var bygget på flodbredden. Den vinter var kold som østpå. Folk sagde, det var den hårdeste vinter. Floden frøs næsten til og der faldt 3 fod sne. Det var godt vi havde mælk og kød og grønsager. Det værste var, at drengene ikke kunne komme i skole. De var startet i Tacoma om sommeren og havde gået der i 4 måneder. De skulle gå 3 miles, men lærte noget. Jeg var bange for at lade dem gå gennem skoven pa grund af de vilde dyr, bjørnene og alle kattene, det gjorde mig nervøs. De smukke dyr, de kom så tæt pa os, og vi fik masser af kød fra dem. Jeg glemmer aldrig den første bjørn. min Peter skød. Han sagde jeg skulle gå ud og se. Den lignede en mand, som den lå der på ryggen. De store træer så flotte ud, men at rydde land og fælde dem var hårdt arbejde. Familien Kirsten og Peter Larsens selvbygger hus ved Skagit floden. 9

10 Næste sommer fik vi en lille dreng den 15. august. Der var ingen læge inden for 30 miles, så Mrs. Miller, vores nabo, hjalp, og min veninde fra Tacoma, og Gud passede på os. Vi var en rigtig familie nu. Vores 2 drenge begyndte at være til stor hjælp for os. Så bragte en ovre fra den anden side af bjergene os en hest og fik en ko igen. Det blev en af de bedste heste, vi nogensinde havde købt. Vi elskede den. Vi kunne alle komme op og ride nu. Vi havde ikke nogen vej på den side af floden, og ingen færge til at krydse over på. Det var pionerliv. Vores lille baby voksede og vi elskede ham alle. Vores papa blev sund og stærk derude i ødemarken og bjergene. Næste sommer, da Cleveland blev præsident [1893], blev det skrækkelige tider. Banker krakkede og der var ikke noget arbejde at få. Alt stod stille. Tømmerlejren lukkede. Alt vores tøj var slidt, vi kunne ikke få sko eller tobak, så vores papa såede frø for selv at lave sin tobak. Det voksede og fik så store blade, at vi fik tønder fulde af det. Han lavede træsko og satte læderet fra gamle sko pa dem. Det blev der noget fint fodtøj ud af. Nå, tiden gik og vi kom over de dårlige tider. Vores veninde kom op og boede hos os. Hun var blevet skilt fra sin mand i Tacoma. Han gad ikke arbejde og forsørge hende og deres lille pige pa 3 år. Hun fik arbejde her omkring, og ikke lang tid efter blev hun gift med vores nabo, Hr. Tompson, ovre pa den anden side af floden. Hun fik et godt hjem, og det var jeg taknemmelig for. Hun havde været igennem så meget i sit første ægteskab. Det var en stor glæde for os at have hende som nabo. Vi satte bare et flag op, hvis vi ville have dem over. Så tog jeg kanoen og sejlede hende over. Jeg styrede og hun stagede, og vi sang sange fra vores gamle Danmark. Hun var også fra Danmark. Det var dejlige tider. Vi var så lykkelige med vores familier. To år senere fødte Mrs. Tompson en lille dreng. Jeg tog over og hjalp hende. Hun havde ikke nogen læge. Vi troede på Gud, han hjalp os altid. 3 måneder senere fik jeg en lille dreng, og så kom hun og hjalp mig. Vi havde nu 4 drenge. De to store var bestemt en stor hjælp for os. Vi arbejdede hårdt, men vi var aldrig syge, nu hvor tingene var faldet mere på plads. Der var skolegang 4 måneder om sommeren. Det var for farligt at gå gennem skoven pa en sti om vinteren. Der var ikke nogen vej endnu. Alt syntes at lykkes og den 4. juli fik vi endnu en lille dreng og damen fra vores hotel sendte noget øl, og vi fejrede det rigtigt. Tænk engang 5 børn. Der var meget at lave for mig - mad, vask, men vi var alle lykkelige. Somme tider var der dårligt mad nok, mange gange matte vi lave kaffe af ristede ærter. Vi købte ikke på regning. Vi havde plantet frugttræer og de begyndte at bære frugt. Det var skønt at få det frisk. Fire år efter den store oversvømmelse var Peter startet på et nyt større hus, men havde ikke bygget det helt færdigt, da vi flyttede derop, på en højere grund den sommer. Og vi var heldige. Floden tog vores gamle hus, og hvad der var i kælderen. Vandet kom ind i vores lade, og ødelagde vores hø og vores forråd. Vi var taknemmelige over at være i vores nye hus højere oppe. Vores Peter og drengene fik travlt med at gøre det færdigt indvendigt. Vi fik noget ahornmel fra møllen, der var startet oppe ad floden. Melet var smukt og hvidt, men svært at holde hvidt. Næste år fik vi endnu en dreng - stor og stærk, som engang skulle hjælpe på gården. Det gik bedre med landet. Staten lavede veje til os. Vores Peter var vej-supervisor i mange år. Det hjalp, at vi fik nogle ekstra penge. Vores ældste dreng fik en kontrakt pa at bringe post ud i staten til hest. Vi købte flere heste og kvæg og det gav mig meget mere arbejde. Jeg begyndte at beklage mig. Jeg havde det ikke rigtig godt mere, for meget arbejde. De små drenge hjalp mig meget derhjemme. De var lige så gode som piger. Vi fik nye naboer, en skotte og hans kone. Hun var en sød dame og blev min gode veninde. De havde 3 små piger. Vi var ikke ensomme mere. Vores Peter lavede smedearbejde rundt på landet, lærte masser af mennesker at kende. Før den store oversvømmelse, var man begyndt at bygge en by ved navn Sank - 3 miles oppe ad floden. Der var 2 forretninger, 1 avis, 2 hoteller og en savemølle, og 10

11 der kom en damper fra Seattle 3 gange om ugen for at levere alt, hvad vi havde brug for. Men floden tog det meste af det med. Vi kunne se huse sejle forbi os og alt la i ruiner. Derefter kom branden og brændte resten. Manden, der ejede jorden, begyndte at dyrke den. Det var det sidste af vores store by, som aldrig blev til noget igen. Nå, det var gode tider i landet. Jernbanen kom, så vi kunne rejse. Tækkespån-værker blev bygget og gav masser af arbejde. Vi havde meget cedertræ på vores grund, så drengene lavede træ-nagler og tjente penge ved det. En gang havde vi masser og solgte dem til et værk nede ad floden. Vi hyrede et par mænd til at køre dem derned, men den velsignede flod flød over igen, og vores nagler endte i havet. Nå, vi måtte tage det som det kom og prøve igen. Skuffelser er der mange af i livet, hvis vi tæller dem. Vi tog en lille pige pa 13 år til os. Hendes mor var død. Jeg troede jeg kunne have lidt hjælp i hende, men fandt ud af, at det bare gav mig mere arbejde. Hun blev hos os til hun var 18. Jeg var glad for hende, men hun blev gift. I mellemtiden fik vi endnu en lille dreng. Han var vores store glæde. Vi forkælede ham alle. De store drenge bragte alt muligt med hjem til ham. Vi havde råd til at købe ting nu, som de andre drenge aldrig havde fået. Efter denne fødsel gik det tilbage med mit helbred, og jeg kunne ikke klare arbejdet derhjemme. Vi hyrede piger til at hjælpe mig. Lægen sagde, jeg skulle hvile, så vores papa og drengene besluttede at sende mig hjem til Danmark for at besøge min moder. Min kære far havde været død i flere år. 2 brødre boede hjemme endnu. Jeg var ellevild over at skulle se min mor. Hun var 80 år på det tidspunkt [1908]. Det var noget af et job at blive klar, nyt tøj, bruge penge og fa en husholderske til min store familie. Der var 7 drenge. 9 i familien. Vi fik en ældre pige jeg kendte, og jeg tog min yngste på 5 med mig. Da det kom til stykket var det skrækkeligt at tage afsked med dem, men Gud passede pa os alle. Den 26. maj tog min lille Peter og jeg af sted på vores rejse tilbage til del gamle land. Det tog os 5 dage med tog til New York og 12 dage pa havet. Alt gik fint, og jeg fik det bedre pa skibet. Det var som at bo pa et fint hotel. Hvor var det forskelligt fra den gang vi sejlede over. Det var 26 år siden. at jeg sidst havde set min mor, men hun havde det helt godt. Hun kunne gå omkring med os og besøge gamle venner, hun havde der. Hun havde sine 3 værelser for sig selv pa den gamle gård, hos min ældste bror. Jeg havde troet, det ville være dejligt at komme hjem igen, men jeg havde sådan en ensomhedsfølelse i familien. Jeg var så fjernt fra dem, og lille Peter kunne ikke tale med dem. Han ville hele tiden hjem. Alt var så forskelligt fra det derhjemme. Jeg var glad for, at min kære mor havde det så godt, og vi havde det dejligt sammen. Gud var god. Jeg ventede hver dag på brev hjemmefra. Det tog 1 måned, før jeg fik det første brev. Jeg var ensom, men mit helbred blev bedre. Så kom den dag. hvor vi skulle rejse til Amerika igen. Det var dejligt at tænke på - at vi skulle rejse. Vi rejste med det samme skib tilbage. Vi havde billet til 2. klasse. Der var skønt pa skibet. Jeg badede og madede min lille Peter. Han var lykkelig over at han skulle hjem. Det var godt vejr hele vejen. Vi skulle være hjemme 1. september, før skolen startede. Vores drenge havde kontrakt på at ledsage børnene på vores vej i skole. Vi blev 2 dage i Chicago, hos min svoger, men jeg savnede min søster. Hun og hendes 2 små piger var døde for 20 år siden, og han havde giftet sig igen og havde en familie med 4 børn. De sørgede godt for os, og jeg besøgte nogle af mine venner, men 20 år gør os til fremmede, så vi begav os på det sidste stykke vej hjem. Alle havde det godt derhjemme, og det havde jeg også. Vi måtte lade husholdersken rejse. Den rejse havde kostet os omkring 700 dollars, men penge er ikke alt. Jeg havde fået kræfter til at lave husligt arbejde igen. Vores 2 ældste drenge blev jernbanearbejdere, lokomotivfører og brandmand og tjente gode penge. De yngste havde travlt på gården med at hjælpe, og gå i skole. Lille Peter begyndte i 11

12 skolen det efterår. Den ældste af drengene, der var født på gården den 16.juni, blev sendt på handelsskole i Everett. 80 miles hjemmefra. Det gjorde ondt at sende ham (Elmer) væk. Senere tog Harry ~ vores 4. juli barn - til Seattle pa ingeniørskole for at lære el-arbejde, og så var de alle borte. Til sidste blev hestene for langsomme og vi fik en bil, og der kom en færge i nærheden af os, så vi kunne krydse floden. Det gav mig flere bekymringer. Drengene tog piger med ud og køre og kom sent hjem, og jeg ønskede de gamle fredelige pionerdage tilbage Jeg havde altid holdt fødselsdagsselskab for drengene. Det var vores eneste morskab. Det skulle være store selskaber, og drengene og pigerne bragte masser af sjov til huset. Vores ældste dreng, som var ved jernbanen, blev gift og forlod jernbanen, og slog sig ned på en gård 1 1/2 mile fra os, så vi fik mere selskab og fik mere at lave. Den næste dreng blev gift, men blev ved jernbanen og slog sig ned i Everett. Marius, som tog pa handelsskole i Everett giftede sig og blev boende i Everett. Så brød krigen ud(verdenskrigen ) og vores dreng lod sig indskrive, han ville flyve. Jeg var ulykkelig. Jeg skrev til ham og sagde, at jeg overlod ham i Guds varetægt, at han skulle holde fast og ikke falde ud. Han var i Frankrig i 22 måneder og kom hjem uden en skramme. Vores søn Harry lod sig indskrive i flåden. Han kom kun til Breserton (?) i 9 måneder. Vi havde Niels og Peter derhjemme nu. Da drengene kom hjem fra krigen, var der glæde og selskaber. Nu er drengene store og jeg er bare deres lille "Mothers Fedet", men de må passe på mig endnu - ho, ho, siger de. Vi er en lykkelig familie. Arbejdet måtte gå videre på gården. For nogle år siden byggede papa og en af drengene et stort vandhjul, for at skaffe elektricitet. De lavede en "tressing machine" (spole til elektricitet?) som kunne slibe ploven. Så en dag kom drengene med en olielampe. Så kunne vi se til at sy og læse om aftenen. Det var en stor forbedring. Vi fik linoleumsgulve. Nu skulle jeg ikke ligge ned og skrubbe gulvene, og papa fik lagt vand ind i huset for nogle år siden. Det var en forskel fra mine pionerdage, men jeg elskede dem, de var fredelige, nu var der så travlt, og jeg havde det ikke godt. Lægerne sagde, at jeg havde galdesten, som havde været der længe. Jeg skulle opereres inden så længe. Jeg var bange. De tog mig til Everett til hospitalet der. De skar i mig og tog 47 galdesten ud, men lægen sagde, at jeg var stærk og sund, så jeg kom over det. Efter jeg kom ud fra hospitalet, hvilede jeg ud hos min søn i Everett. Hans kone var så sød mod mig. Jeg fik snart kræfter igen. Fik en pige med hjem til at gøre arbejdet. Sådan gik 3 år. Så fik jeg influenza. Jeg var dødssyg og de tog mig til Everett igen, men jeg kunne ikke komme over det, så min kære mand købte os et hus i Everett ved siden af vores sønner, og vores dreng. Elmer købte gården. Jeg kunne slet ikke lave noget og måtte opereres igen. Vores yngste søn Peter kom i gymnasiet der. Sikke en forskel fra de andre drenge. De fik så lidt skolegang, men klarede sig alligevel godt. De fik alle en sund fornuft til at klare sig selv. Pionerlivet er en god skole. Man lærer at hjælpe sig selv. Efter vi kom til byen begyndte drengene at kalde papa "Daddy", så det måtte jeg også gøre i nogle år. Daddy tog op til gården for at hjælpe. Han brød sig ikke om at være i byen. Der var ikke noget for ham at lave. Vi havde en lille have, som han passede. En af vores drenge kom til at arbejde med tømmer, og vores Daddy ville derhen for at lave smedearbejde, men det må have været for hårdt for ham. Han fik problemer med hjertet. Han var hjemme i Everett i 2 år og vi havde en dejlig tid, besøgte børnene sammen. De havde alle søde koner, som var så søde mod os. Til sidst blev han svagere og svagere og døde uden at lide - den bedste mand, der nogensinde har levet. 12

13 Vi fejrede guldbryllup for 3 år siden. Alle vores børn og børnebørn var der. Han fik den pæneste begravelse. 6 af hans drenge bar ham ud, og Peter var hos mig. Det var hjerteknusende, men vi var blevet medlemmer af den Spirituelle Kirke, så vi tror på, at sjælen bliver hernede og kan tale til os, og jeg ved. at jeg har hørte hans stemme 3 gange, hvor han fortalte hvad jeg skulle gøre. Han blev kremeret, og jeg tog hans aske med op til gården og begravede den under et stort træ, som vi plejede at sidde under for at planlægge vores fremtid, og der vil jeg også hvile, nar Gud kalder mig hjem. Han blev 76 år. Jeg lever videre. Jeg er rastløs og ensom, men jeg har mine børn omkring mig. De elsker at få besøg af mig. Jeg bliver 72 næste gang og jeg takker vores Gud for alle de gode ting, han har gjort for os. Min kære ven Mrs. Tompsom kommer en dag og besøger mig, og jeg skal besøge hende, og tale om vores pionerdage, hvor sjovt vi havde det og de gode tider. Hun er 73 nu, og vi var i byen sammen og besøgte Simone. Og Gud vil passe på os og vore børn. Hun bor stadig i det gamle bjælkehus, hvor jeg fik min første middag, og jeg var så træt, at jeg faldt i Søvn, mens jeg spiste. [Skrevet ca. 1931) Kirsten Marie dør år. Oversat fra engelsk af Ulla Vonger, februar 1999 Peter Nissen Larsens hjem. Hessellundvej 9. Marta Christine og Peter Hengestegs hus i Foto Fra øst. Portland Oregon U.S A. Forord og indsættelse af billeder og små rettelser er foretaget af Vagn Olesen. februar Billeder er fra Gørding Sognearkiv. 13

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til

fra. Hjemme fra København. Hvor skal vi flytte hen? spurgte hun vagtsomt. Åh, far har fået nyt arbejde, vi skal tilbage til Sjælland, men ikke til Kapitel 1 Det var Julies fødselsdag, og hun havde spekuleret meget på, hvad hendes far og mor mon ville give hende. Hun havde skrevet en lang liste over småting, hun syntes hun manglede, og så havde hun

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det har gjort noget ved min sjæl

Det har gjort noget ved min sjæl Det har gjort noget ved min sjæl Mariann Østergaard Bomholt er vokset op i Lyngby nord for København. Hendes far var skattesagkyndig ved kommunen, og hendes mor var hjemmegående. De var begge amatørdansere

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

Regelmæssige udsagnsord

Regelmæssige udsagnsord Regelmæssige udsagnsord er den korteste form af et ord. Man finder navneform ved at sætte at foran ordet. er det der sker lige nu. De fleste udsagnsord danner nutid ved at sætte er til stammen. er det,

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge

Til Akino og Caitlyn, mine søde små galninge En dag finder Gris en magisk kasse der kan kopiere alt der bliver lagt i den. Gris beskytter den så meget og bliver så mistænktsom af enhver der vil bruge den at han tyger til drastiske metoder. Han tvinger

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin

Opgaveskyen.dk Opgavesæt nr. 1. Dansk 4. Klassetrin Opgavesæt nr. 1 Dansk 4. Klassetrin Opgave 1-5: Opgave 6-7: Opgave 8-11: Opgave 12-14: Opgave 15: Opgave 16-17: Opgave 18: Navneord Sætningsanalyse og ord Tillægsord Udsagnsord Skriv selv Dobbeltkonsonanter

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges.

Datid. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. Datid rejser www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Sune går i skole i morges. Sune gik i skole i morges. John læser på DTU, da han var yngre.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Min første haj!!! Og min anden haj!!!

Min første haj!!! Og min anden haj!!! Min første haj!!! Og min anden haj!!! Her sidder jeg lige og får en slapper ved siden af Luke Egentlig havde min far og jeg ikke den store lyst til at tage af sted. Efter næsten 14 dages hæsblæsende ferie,

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2)

GUD SKABER VERDEN. (Første Mosebog 1-2) GUD SKABER VERDEN (Første Mosebog 1-2) begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. I Først var der var ikke noget på jorden, for den var ikke færdig endnu. Guds ånd bevægede sig hen over det mørke, dybe vand.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Engle synger for hyrderne

Engle synger for hyrderne LUK 2,1; 1 THESS 4,16-17; ÅB 1,7; 14,1-3; 21; 22; ; DEN STORE MESTER, S. 25-28; VIDNESBYRD FOR MENIGHEDEN, BIND 1, S. 60-61, 67-70 Engle synger for hyrderne Huskevers: Med evig kærlighed har jeg elsket

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu! Kapitel 1 Allerede ved havelågen kunne Hedda mærke, at der var noget galt. Hun og Elin sagde farvel, under megen fnis som altid, men ud ad øjenkrogen så hun, at mor og far sad ret op og ned i hængesofaen

Læs mere

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste.

Fars hjælper. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Vi tjener Gud når vi gør vores bedste. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 9 Fars hjælper Ugens tekst og referencer: Matt 13,55. Mark 6,3. Den Store Mester, kap. 7. Huskevers: Også en dreng kendes på sine gerninger. (Ordsp 20,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND

Hans-Henrik Sørensen. Rejsebreve fra NEW ZEALAND Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 1 Hans-Henrik Sørensen Rejsebreve fra NEW ZEALAND 2 Forord Fra oktober 2007 til januar 2008 foretog jeg sammen med min daværende kone, Susanne Høegh, en

Læs mere

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing

Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr. Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm. Puplishing 1 Kasper Adsbøll Eventyret over alle Eventyr Der er altid en historie, der ikke er blevet fortalt! Grimm Puplishing Eventyret over alle Eventyr Forlaget: Grimm Puplishing Forfatter: Kasper Adsbøll Layout:

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Små historier. sø ro so så tå. Rim

Små historier. sø ro so så tå. Rim Rim ko so mus hus får hår is ris lo to ti ni få lå se fe min din far har hat kat te le på gå at nat nu du by sy ny ly bi si mel hel mas las i hi tø sø ro so så tå Dyre-rim En hest får hø En fugl får frø

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere