Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A."

Transkript

1 Historien om Kirsten og Peter Larsen, U.S.A. En dag i slutningen af maj 1998 modtog Gørdings sognepræst Rikke Ågård et brev fra Martha Christine Hengesteg (født Larsen)fra Portland i Staten Oregon U.S.A. Martha fortæller i sit brev, at hun er barnebarn af Kirsten Marie Hansen, født i Hessellund , samt af Peter Nissen Larsen, født i Hessellund , og at hun sammen med sin mand har planer om at komme til Gørding i september. De ville derfor gerne have nogle oplysninger om eventuelle slægtninge i Danmark, samt om stederne hvor hendes bedsteforældre var født og havde boet. Ejler Nielsen fra Gørding Sognearkiv bliver sat på sagen, og finder ud af at Kirsten Marie Hansen er født på nuværende Hessellundvej 4,(Grethe og Jens Boysens gård) og Peter Nissen Larsen er født på nabogården Hessellundvej 9,(Tove og Carl Jensens gård), ligesom Ejler udreder navne på nulevende slægtninge her i Danmark, og i særdeleshed i Gørding. Midt i september besøger Martha Christine og hendes mand Peter Hengesteg Gørding, og Gørding Præstegård hvortil sognepræst Rikke Ågård også inviterer herboende slægtninge, samt Ejler Nielsen og flere fra Gørding sognearkiv. Ejler Nielsen har siden udvekslet mange breve og med Christine og Peter Hengesteg, men da Ejler Nielsen ikke forstår engelsk, foregår korrespondensen ved, at når Ejler modtager en fra Amerika, sender han den straks videre til sit barnebarn, som oversætter og sender mailen tilbage til Ejler, og nar Ejler igen sender, må det også en tur over til hans barnebarn. I en bog som er udgivet i U.S.A. som hedder,,skagit og fortæller om nybyggerne ved Skagit floden i staten Oregon har Kirsten Larsen f. Hansen fortalt en spændende beretning om sig selv og hendes mands livsforløb, beretning som nu følger er ud fra original beretning : Crestine og Peter Hengesteg fra Portland i Hengesteg Staten Oregon U.S.A. foran Gørding Præstegård. Fotograf Ejler Nielsen Katrine Rahr Sørensen Gørding. Chrestine Else Pedersen Fredericia. Tre trækusiner. Alle efterkommere efter Else og Hans Nielsen Hessellund 1

2 Kirsten Marie Hansen Larsen s erindringer. Jeg er født den 18. juni 1859 i Hessellund en lille landsby. Min far (Hans Nielsen) havde en dejlig gård der, og jeg havde en lykkelig barndom. Det jeg husker længst tilbage, var den tyske krig, hvor de invaderede Danmark og tog Slesvig. Min far blev beordret ud med sine heste for at fragte ting for tyskerne. Engang kom han hjem med et par små træsko til mig. Vi måtte have tyske soldater boende hos os. Det var flinke mennesker, og jeg havde det sjovt med dem. De lavede selv mad, og den var anderledes end vores. Mor var meget vred ind i mellem, for de skulle bruge vores komfur, men det nyttede ikke noget vi skulle huse dem. De kunne finde på at sætte mig op i deres oppakning og sige, de ville tage mig med til Tyskland. Det havde jeg ikke noget imod. Jeg har altid gerne villet rejse jeg var omkring 4 år. Så kom det store slag. Mere end 1000 af vores soldater blev dræbt i løbet af en time, 600 ligger begravet i en grav åh det var så grusomt. Der blev sluttet fred og de drog bort. Far kom hjem og alting kom i den vante gænge igen. Vi var 4 børn. Jeg er 3 år yngre end min ældste bror præcis på dagen. Da han fyldte 10 og jeg 7 skulle vi holde en stor fest med alle nabobørnene. Mor havde travlt med at bage noget godt, jeg lå stadig i min seng og legede med min lillesøster, da der opstod ildebrand. Huset stod i flammer. Det var skrækkeligt. Far og naboerne fik nogle ting ud, men det var jo den 18. juni, og alt var så tørt. Vi havde ikke meget tøj på. Jeg syntes det var sjovt, da naboerne kom og gav os noget tøj, og det vi tog passede ikke. Jeg husker særligt et par hvide strømper der var alt for store. Far og mor fik travlt med at lave planer for at bygge et nyt hus. Det skulle være pænt. Jeg sagde, at sådan og sådan skulle det være, indtil min far sagde, at nu måtte jeg stoppe, at jeg bare var hans lille,, Tot (det var mit kælenavn), og at jeg ville få mere end jeg kunne ønske mig engang. Vi drømte ikke om, at jeg skulle rejse så langt efter det. Vi fik bygget et dejligt hus og vi børn syntes alt gik fint. Så kom september og hermed mit første år i skolen. Jeg kunne gå til skole på 10 minutter, og der var masser af børn fra vores landsbyer. Jeg kunne med det samme godt lide læreren. Han skulle undervise 2 af sine egne børn. Jeg havde lidt ondt af dem, for han behandlede dem mere strengt end os andre. Det blev vinter, og vejen blev helt mudret, så vi måtte gå i vores træsko. Der var så meget mudder, at jeg en aften sad fast og ikke kunne få mine træsko op. Jeg råbte og skreg, men de andre børn løb bare videre og grinede. Min bror var også med. Til sidst kom vores nabosøn Peter dog tilbage, og fik mig fri og bar mig hjem. Han sagde, at jeg skulle lægge armen om hans hals, så han nemmere kunne bære mig. Han var 12 år, og har været min helt lige siden. De andre børn drillede os, men jeg kunne lide det, han var min store dreng, og vedblev at være det hele livet. Skolen sluttede, og han blev hjemme hos sin far og lærte at smede. Det klarede han fint. Da han blev 18 blev han indkaldt til soldat, som man blev det i Danmark dengang. Han var der i 2 år. Jeg så ham ikke så ofte, men husker dog en søndag, hvor han tog en pige med hjem og folk sagde, at han skulle giftes med hende. Ih vor jeg græd. Jeg var kun 12 år, og jeg ønskede bare, at jeg havde været en stor pige. Sjovt at man kan føle sådan. Jeg havde haft i mit hoved, at jeg skulle være hans pige, og jeg kunne ikke blive voksen hurtig nok. Næste gang han kom hjem sagde han, at han ikke havde nogen pige mere. 2

3 Jeg sluttede i skole, da jeg var 14. Jeg var en af de dygtigste i min klasse. Næste sommer skulle jeg gå til præst for at blive konfirmeret, og jeg elskede det år jeg var så lykkelig. Vi havde små sammenkomster i landsbyen, hvor vi dansede, og jeg dansede med min store Peter og var lykkelig. Så sendte min familie mig væk, for at jeg skulle lære at sy. Jeg kom hjem i weekender. Min Peter kom mig i møde på grusvejen og fulgte mig hjem. Det syntes jeg var dejligt. Der gik 2 år. Så holdt smeden et stort og flot fødselsdagsselskab for et af børnene og stor middag og dans hele natten. Der bad Peter mig gå med ud i haven, og han spurgte, om jeg ville gifte mig med ham. Han spurgte om jeg elskede ham, og jeg sagde, at jeg havde elsket ham lige siden han trak mig op af mudderet. Han lo og lo og sagde, at han var glad, og jeg var lykkelig. Nå, han fortsatte med at smede, og jeg med at sy. Min far købte mig en symaskine, en lille en, som jeg kunne have under armen, og jeg tog ud med den og lavede gode forretninger og morede mig dejligt. Somme tider var det karlene, der hentede mig i hestevogn. Omsider, da min Peter var 24 og jeg 18, havde han mistet tålmodigheden og ville giftes. Mine kære forældre syntes jeg var for ung, men måtte bøje sig, for de kunne lide min Peter, så det var i orden. Billede ovenfor viser hvor gl. skole m.m. lå. Billede t.v. Kirsten Marie f. Hansen og Peter Nissen Larsen Far fik travlt nu. Han gav os et stykke land og byggede et dejligt hus, og min Peter byggede en smedje. Alt var nyt og fint, men jeg må ikke glemme at fortælle om vort bryllup. Det var stort og må have kostet far en masse penge, men han sagde, at det ville han gerne give til sin lille,,tot - hans kælenavn til mig. Jeg elskede min far og mor, det var dejlige mennesker. Der var inviteret 80 mennesker til brylluppet mest slægtninge og det varede i 2 dage. Mor lejede en kone i en uge til at bage og kokkerere og forberede ting, åh det var en dejlig tid, og jeg var den store. Folk spurgte mig, om jeg ville have tingene på den ene eller den anden måde. Jeg var aldrig blevet spurgt om min mening før. Så oprandt morgenen for vort bryllup grå og tåget det fik mig til at græde. Jeg var også nervøs ved at skulle giftes, men min Peter kom, og det klarede op. Han sagde, jeg skulle lægge min arm om hans hals, og han holdt mig tæt ind til sig, som ville han bringe mig trykt gennem livet. I kan se, jeg var bare et barn. Jeg bad til Gud, at han ville passe på os, og det blev sandelig et storm fuldt liv. Nå tilbage til brylluppet. Vi skulle gå til kirken parvis 2 og 2 med hinanden under armen Peters far og mor og min far og mor fulgte os. Jeg havde 6 brudepiger og 3

4 Peter havde 6 svende, der fulgte ham. De kom ridende og spillede musik bryllupsmarcher. De kom tilbage, bukkede for os og tog hatten af, og så galopperede de tilbage igen. Det var fantastisk og solen begyndte at skinne. Vi kom ind i den smukke lille kirke, og der var vores skolelærer og vores præst, som havde konfirmeret os begge. Da ceremonien var forbi, kom alle og lykønskede os. Vi marcherede hjem igen i solskin og alle var glade. Middagen var klar, og der stod lange borde overalt selv i laden og alt var pyntet med blomster. Det var den 18. september. Da middagen var overstået, blev bordene taget ud af vores store stue. Så begyndte musikerne at spille, og vi sang en sang om ægte kærlighed, og så ville folk danse. Jeg dansede mig næsten ihjel den nat. Ved daggry gik min Peter og jeg hjem til vores nye hus, og der var et hav af gaver. Jeg vil ikke forsøge at fortælle om dem. Vi mødtes alle igen næste eftermiddag, fik en stor middag igen med resterne, og så mere musik, sang og dans til omkring kl. 2 om natten. Sådan plejede man at gøre ved bryllupper i de bedre familier i Danmark. Vi flyttede ind i vores nye hus og hverdagen begyndte. Min Peter arbejdede og hammerslaget på ambolten var som musik i mine ører. Vi fik en ko og lavede selv smør og vi var meget lykkelige. Men så kom min Peter til skade. Han fik et stykke jern ind i knæskallen og knæet svulmede op, så han ikke kunne arbejde. Han måtte hyre en mand til at gøre arbejdet. Han havde så mange smerter og måtte gå til lægen, og få det stykke jern taget ud af knæet. Han havde det stadig ikke godt og fik en slags feber, og måtte beholde den mand, der arbejdede for ham, og alt gik ned af bakke, men til sidst kom vi oven på igen. Næste år blev vores første barn født, men døde kort efter. Jeg var så syg, og var lige ved at dø. Næste år fik vi en lille dreng. Han var vores store glæde. Hessellundvej 2. Kirsten og Peter Larsens første Hessellundvej 4. Kirstens hjem med stuehus hjem fotograferet fra syd. Der har oprindelig fra 1866, og udsigt over den smukke ådal. været lidt stald i den vestre ende. Smedjen har Peters hjem lå ca. 200 m. længere til højre. ligget som et selvstændigt hus. Foto ca Foto ca Min Peter blev nu utilfreds med folk, havde masser at lave, men havde svært ved at få pengene ind, så han besluttede at tage til byen for at få lønnet arbejde. Jeg kunne godt lide at komme ind til byen, for at se mere af verden. Jeg var altid rastløs. Vi fik endnu en dreng. Så lærte vi nogle mennesker at kende, som havde planlagt at tage til Amerika, og det gik os i blodet at tage til Californien og grave guld. Vi solgte vores smukke hus, vores første hjem, som min far havde givet os. Vi brugte halvdelen af pengene til at rejse til Amerika for, og lod resten blive hjemme i banken. Vores forældre var meget kede af, at vi ville rejse, men når man er ung, har man ingen frygt. Jeg har altid haft den barnlige tillid til, at Gud vil passe på os, hvis vi beder ham om det. Jeg havde min Peter og vores 2 små sønner min store glæde og vi var ikke bange. Vi forstod ikke et ord engelsk, men vi medbragte en bog med dansk på den ene side og engelsk på den anden og begyndte at studere. Men, men, der var problemer forude. Min Peter købte billetter. Vi skulle med tog til Hamburg i 4

5 Tyskland for at komme med det store skib. Der var 900 emigranter og det var fuldt. Vi var 23 der ikke var plads til, så de satte os på en lille fragtdamper til Antwerpen. Der måtte vi vente i 3 dage på et stort skib. Selskabet betalte vores udgifter. Vi havde det fint, så masser af nye ting. Jeg havde aldrig før set så store huse, som de havde der. Vi fik tiden til at gå med at studere. Men hvor var det svært. Endelig kom vores skib, men det var kun et lille skib, som tog bade fragt og passagerer. Der var 200 passagerer. Vi burde have været rædselsslagne nu, men vi overlod os i Guds varetægt. Det tog 17 dage og tiden gik langsomt. Min Peter var meget syg. Men han kom over det og børnene og jeg havde det fint. Vi havde 4 køjer, så vi havde masser af plads. Men al den jammer og elendighed vi så og hørte. Vi var alle i et stort rum. Nå det var vidunderligt at sætte foden på fast grund igen. Vi kom ind til Castelgården, hvor tolderen rodede rundt i alle vores ting og ødelagde nogle af vores værdigenstande. Jeg var lige ved at græde. Jeg sagde til min mand, at vi hellere måtte rejse hjem igen, men han fandt et hotel og vi blev vasket, - det var hvad vi trængte til. John og Louis var så søde. Jeg tror, de syntes det var spændende. Nå, vi faldt i søvn - vi var trætte, men da vi vågnede, kriblede og krablede det rundt på os. Min Peter sagde, det var væggelus. Jeg havde aldrig set det kryb før, men Peter havde set dem, da han var soldat i Danmark. Krybene bed os, og vi fik store røde knopper, og det var så varmt der i New York i august. Vi blev der i den elendighed i 2 dage. Peter ville prøve at finde en at sine venner i Brooklyn. Jeg brød mig ikke om at lade ham ude af syne. Han er en temmelig stor fyr at miste. Han talte ikke sproget, og der syntes ikke at være nogen, der talte vores sprog, men han var en stærk og tapper fyr, min Peter. Jeg havde det elendigt, til jeg så ham igen. Han fandt ikke sin ven, så vi gjorde os klar til at forlade New York's væggelus og støj. Vi tog ud til New Jersey til en by ved navn Pumpton. Der fandt vi vores venner, og jeg græd af glæde. Vi slog os ned der, lejede et hus og min Peter fik arbejde der i en forretning, og det så alt sammen ganske lovende ud. Men så fik vi alle malaria og var temmelig syge, men min Peter måtte gå på arbejde alligevel. Vi havde ikke mange penge tilbage. Vi tog kinin og fik det omsider lidt bedre. En dag kom der en repræsentant og stillede en symaskine i vores hus. Jeg prøvede at fortælle ham, at jeg ikke havde nogen penge, men han efterlod den alligevel, og jeg kunne sy. Jeg gik over til vores venner og de sagde, at vi hellere måtte give ham pengene, hvis jeg var glad for maskinen. Det gjorde jeg så. Jeg fik travlt og syede for vores venner og nogle andre. I mellemtiden opfangede vi noget at sproget. John. vores ældste dreng, lærte hurtigt. Men den ulidelige varme i august. Næste forår fik vi en lille pige, og vi var så lykkelige. Feberen generede os stadig, så vi besluttede at drage mod vest til Illinois. Vi skrev til vores venner der, og de sagde at vi skulle komme derud. Da vores lille pige var 2 måneder gammel, tog vi af sted, men den tur var noget af det værste. Jeg havde ikke været stærk, siden min lille pige var blevet født. Jeg blev syg, og min lille pige blev syg på grund at mangel på næring. Vi kunne ikke få noget at spise udover vores frokost, som vi tog med os. Det tog 3 dage at nå en by ved navn Sydney i nærheden af vores venner. Jeg var så syg og varmen var forfærdelig i juni. Jeg ønskede, at jeg aldrig var kommet til Amerika. Jeg savnede min familie. Jeg var 24 og min kære Peter 30. Vores venner kom og hentede os med et spand muldyr og en stor kornvogn. Jeg prøvede at komme op på sædet, men det var for højt for mig med babyen på skødet, så jeg satte mig ned i bunden af vognen. Vejen var fuld af huller på grund af tørken, og det var ved at tage livet af mig og min lille pige, men Gud holdt hånden over os, og vores venner var så venlige imod os, og vi fik hvilet ud. Vores venner havde lejet en farm. De havde en ko og nogle høns og en stor kornmark. De solgte kornet om efteråret og fik derved penge til at leve for. De havde et fattigt lille hus. Det regnede ned gennem taget. Somme tider måtte vi holde en paraply over os. Vi havde det dejligt der. Nar vi tog ind til byen for at få forråd, sad muldyrene fast i mudderet, og det tog os lang tid at komme hjem. Pionerlivet er fuldt af eksperimenter. 5

6 Min Peter brød sig ikke om at være der. Han ville arbejde i en smedje, så han tog toget til Pullman og var heldig at fa arbejde der. Det var tæt pa jul, og sikken en vinter i Illinois. Sne 4 fod dyb. Vi måtte bruge brunkul der, og alt blev sort. Jeg boede der alene i en lille hytte 4 miles fra vores venner med 3 små børn, som græd og kaldte på deres far. Omsider fik jeg brev om at gøre mig klar til at komme. Det var koldt. Jeg fik min nabo til at age os til Sydney på en slæde. Det var solskin og sneen glitrede. Vi lå nede i noget hø mellem vores ejendele. Somme tider undrede jeg mig over, hvordan vi klarede det. Mine raske drenge klagede aldrig. Vi havde det sjovt på den slædetur. Vi kom til depotet og måtte rejse videre med en godsvogn til en anden by, hvor vi kom med et rigtigt passagertog til Pullman. Gud passede på os. Jeg syntes, at han altid var med os og lagde tingene tilrette for os. Min Peter hentede os og det var vidunderligt for os at se ham igen, og have hans beskyttende arme om os igen. Det var så koldt den nat vi kom hjem til det hus, han havde lejet til os. Hans ører var frosne, så vi måtte bruge sne til at tø dem op. Vores lille pige var ikke særlig stærk, men det virkede, som om hun havde det meget godt. Jeg nød at være i byen igen, og vi var lykkelige i vores familiekreds igen. Nu talte vi bedre og forstod, hvad folk sagde til os. Jeg skrev breve til vores kære forældre og venner i Danmark og fik mange igen. Det hjalp noget. Nu fik jeg travlt med at indrette et hus igen. Pullman var en smuk by med murstenshuse, træer og blomster langs gaderne og græsplæner. Det blev passet af Selskabet. De ejede alt der, men det var kun godt. Vi fejrede jul der og fik nogle venner. Det gik godt indtil maj. Så blev min kære mand meget syg og kunne ikke arbejde i 2 måneder. Vi blev så fattige, vi havde rejst så meget. Jeg tog 2 logerende ind. Det hjalp lidt, men med læge og alting var det vanskeligt. Men vi havde dog endnu ikke oplevet det værste. Vores elskede lille Mary blev syg med falsk strubehoste, og døde i løbet af 36 timer. Det var næsten mere. end jeg kunne klare - og med en syg mand. Vi måtte sende bud efter vores sidste penge i Danmark. Så fik vi orden på tingene igen. Min Peter begyndte at arbejde igen, og vi fik et større hus, og jeg tog masser af logerende ind. Jeg ansatte en pige til 2.1/2 dollar om måneden. Hun var lige kommet fra Danmark og skulle lære at tale engelsk. Tiden gik hurtigt, der var masser af arbejde og morskab. Jeg fik endnu en søn - havde ønsket mig en datter, men Gud ved bedre. Vi havde ham kun i 7 måneder. Så blev de alle syge af mæslinger og han døde af meningitis. Han blev syg om aftenen og var død om morgenen. Vi havde 2 læger hele natten. Det var så hårdt for en far og en mor at se det lille kære barn lide. Vi blev i byen i 4 år. Så blev min mand rastløs, og han ville drage længere mod vest sammen med nogle af vores logerende. Der skulle være større muligheder der og bedre klima. Der var ingen hårde vintre og ingen hede somre, så min mand og 3 af vores logerende drog til Tacoma. De breve jeg fik fra min Peter var om bjerge og søer! Han kom der i maj. Der var smukt. Det var det bedste sted i verden. Han fik arbejde ved jernbanen. Jeg gjorde mig klar til at flytte. Solgte eller gav alle vores møbler væk, ellers kunne vi ikke flytte. Jeg var blevet ekspert i at pakke og flytte selv. Min søster var kommet til Amerika sommeren før og var blevet gift, så hun hjalp med noget. Det var hårdt at forlade min søster, og mine mange venner for at rejse ud til fremmede igen, men jeg var altid lykkelig for at rejse. Jeg kunne se noget bedre forude. Vores ældste dreng John var 9 år Louis var 7. De hjalp mig på mange måder og de talte om deres far, og om hvornår de ville fa ham at se, og om at tage ud og sejle på søerne. Det tog os 3 dage at rejse fra Chicago til Tacoma, og der var far. Han havde lejet et dejligt hus i udkanten af byen. Tacoma var ikke særlig stor dengang, og vi fik plads til en ko. Vi kunne drikke al den søde mælk. Jeg indlogerede de 3 fyre, som var rejst vestpå med min mand. Det gik os godt i 1. år og vi fik sparet 300 dollars sammen. Jeg ville gerne have købt en hel masse, men min mand og en mand ved navn Miller havde fået lovning på noget regeringsjord med tømmer, og da min mand ikke var særlig glad for sit arbejde - for meget ævl og 6

7 vrøvl, og ikke nok frisk luft, havde hele tiden hovedpine - tog han og hr. Miller af sted op til tømmeret og bjergene. De rejste i 3 dage til et sted de kaldte Sank City. Der var der kun et bjælkehus, som var indrettet til hotel. De lokale tog dem med op i skovene. Der fik de sat numre på deres land og tog tilbage til Seattle, for at fa det registreret, så de var nu ejere af så meget land. Jeg græd, da jeg hørte, hvor langt op i bjergene vi skulle. Det var ved en stor flod ved navn Skagit. Den var smuk, men det var der, mine store trængsler begyndte. Kapitel 2. Min Peter skulle op og bygge et hus til sin familie. Han måtte rejse 18 miles til fods fra vejen til Hamilton - stedet hvor man gjorde indkøb - og så krydse floden i en kano, han havde lånt af sin nabo, hr. Tompson, der var ungkarl. Der var virkelig mange nybyggere, men de havde alle sammen squaws (indianerkvinde) som hustruer - det var skrækkeligt. Måden han måtte bygge huset på var at fælde et træ og kløve det til bjælker og tømmer. Han tog søm og værktøj med, eftersom der ikke var nogen forretninger deroppe. Indianere fragtede alt op ad floden til tømmerlejrene. Der oppe lastede de med oksespand, og man kunne høre dem i det fjern råbe til okserne. Det lød, som om de sang ekkoet fra bjergene. Der var smukt i bjergene dengang. Min Peter var en god smed, men måtte nu lære at blive tømrer og bygge hus af træ - det var noget af et job. Han var helt alene om det, måtte lave sine måltider over nogle sten under et træ. Jeg beundrede ham for hans mod. Han fik lavet et hus med 2 rum, måtte selv lave dørene, men fik vinduer fragtet op. Sikken et arbejde, stakkels mand. Efter 3 uger var han hjemme igen i Tacoma, og fortalte os alt om det nye hus. Nogle af vores venner syntes, det lød vidunderligt, andre at det måtte være en lade, han havde bygget, og jeg tænkte, at det måtte være forfærdeligt, men jeg stolede på min Peter. Jeg vidste, han kunne lave næsten alt. Der var en hr. Gregerson og hans kone, som boede i samme hus som os, og hans kone blev min bedste veninde. De lejede hele huset af os og købte nogle af møblerne. Vi tog kun 4 stole, komfur og tallerkener med os. Vi matte rejse med meget lidt, det var vanskeligt at få det derop. Dagen kom, hvor vi skulle rejse, og vores 2 raske drenge glædede sig så meget. John var 10 år og Louis 8. De glædede sig til at klatrede i træer, fiske og skyde bjørne. Skoven var fuld af vilde dyr dengang. Jeg var skrækslagen, og bad til Gud, om at han ville passe på os. Og det gav mig fred i sindet. Jeg var taknemmelig for, at min kære Peter havde pionerånden. Så vi tog en damper ved navn Henry Bealy. Den lagde til i Sterling. Derfra måtte vi videre ad landevejen. Der var masser at mennesker der rejste og slog sig ned som nybyggere dengang. Skovene var smukke - det var begyndelsen af maj 1888 (?). Der var 2 køretøjer, der ventede på os. Der var en familie ved navn Frits. De havde 14 børn, den mindste var 3 år, og så var der vi 4 og kusken. Vi var alle i en vogn. Nogle hang bagpå, nogle gik ved siden af, og når de var trætte, måtte nogle af de andre gå og give dem et lift. Det var sjovt. På den anden vogn var der en mand, der faldt af og brækkede armen. Der var ikke nogen læge, og han måtte vente ved næste stoppested. Jeg ved ikke, hvordan han klarede det. Herefter var stoppestedet Hamilton. Der var et hotel af en slags. Den store familie standsede der for at hvile ud, de skulle længere op i bjergene end os. Næste morgen blev vi læsset på vognen igen, men der var ikke helt så mange, der skulle til vores stop ved navn Boker River. Derfra matte vi gå hjem, ca. 6 miles. Der var ikke nogen vej mere, men der var folk, der arbejdede på det, så der ville komme en vej næste år. Der var en hr. MacKee, som skulle samme vej, men endnu længere op i bjergene. Han havde en dunk med sig. Han fortalte os masser af ting om indianerne, og hvordan de boede ved floden og fiskede. Jeg var øjne og ører. Jeg var bange for dem. Jeg havde læst nogle frygtelige historier om dem, de kaldte dem rødhuder, som gik nøgne rundt og skalperede hvide mennesker. Jeg havde læst en bog om dem hjemme i Danmark. Nå, da vi havde gået ca. halvdelen af vejen, satte hr. MacKee sig på en stub og vi gjorde det samme. Min 7

8 Peter bar et fint ur under armen og meget mere, og vi måtte alle bære noget. MacKee sagde, at vi skulle have en dråbe medicin. Han havde taget en flaske med som medicin. Der var ikke nogen læger og det hjalp engang imellem. Han så på mig og hældte lidt op i en tinkop. Jeg var så træt og tog en mundfuld, og vi fik alle noget at drikke. Det gjorde godt. Vi bragte ikke noget med os, men ønskede, at vi ikke fik brug for medicin. Men den tid kom, hvor vi kunne købe det deroppe. Vi kom nu til hr. Tompsons hus. Han havde en gyngestol. Jeg satte mig og hvilede og faldt i søvn i en time. Så havde hr. Tompson middagen klar og det smagte så godt. Vi flik bacon, kartofler, syltede tomater, han selv havde syltet, dejligt brød han havde bagt og god kaffe. Jeg følte mig som ny igen, og jeg kunne se det hus, min Peter havde bygget på den anden side af floden, mellem de smukke træer, og mine drenge fortalte mig, at de havde været nede ved floden og set kanoen, vi skulle sejle over i. Peter havde fortalte mig, at vi kunne blive hos hr. Thomsen den sommer, og få halvdelen af, hvad han havde plantet. Der var en stor have og kartofler, og en stor mark med hø og en ko, som gav masser af mælk. Det var godt, da vi ikke havde ryddet noget land, og vores hr. Tompson ville arbejde i tømmerlejren den sommer. Det var godt for os. Vi kunne tage over floden og arbejde og rydde land, bygge en lade og fa tingene ordnet i vores nye hus. Et par dage senere sagde Peter, at jeg skulle komme over på den anden side af floden og inspicere mit hus. Jeg kom ned til floden, men hvilken stor flod, og den steg. Det gjorde mig bange, og en kano var bare som en hul træstamme, og jeg følte, at jeg ikke kunne komme over på den anden side, men jeg havde min Peter og vores kære drenge med mig. Vi ville alle drukne sammen. Vi kom over, og det gik let. Jeg så mit nye hus. Jeg vidste. at min Peter var dygtig - havde bygget et dejligt hus ud af et træ - med tagspåner og alting. Hvordan havde han dog gjort det? Det var det pæneste hus Jeg havde set oppe i skovene. Tompsons hus var bygget af bjælker. Det havde plankegulv. Men mit hus var bygget af brædder. Jeg fortalte min Peter, jeg syntes det var smukt. Vi fik indianerne til at bringe vores komfur og møbler derop. Peter lavede et bord og et skab til vores tallerkener og senge af det samme træ - det havde været et stort træ. Vi var alle lykkelige. Drengene kunne lide at fiske, men jeg ville ikke give dem lov - kun når vi alle var med. Nå, vi måtte hjem til Tompson igen. Det var ikke let. Det var hårdt at ro op ad floden et stykke og så flyde over til den anden side. De lærte mig at sidde bagi og styre kanoen med en åre. Min Peter havde en stor stang at arbejde med. Jeg blev helt god til at krydse den flod. Vi kan masser af ting, hvis vi skal. Vi fik alle travlt med at få høet i laden. Så ville vi have nogle køer og vi besluttede, at jeg skulle tage til Tacoma igen. Vi havde 200 dollars stående i banken. Jeg måtte tage ned ad floden med nogle indianere i kano. Peter mente, at der var en hel familie med squaws, der skulle af sted, men der kom kun 2 indianerdrenge. Jeg var næsten for bange til at tage af sted. Vi kendte en af dem, så jeg sagde, at Gud vil passé på os. Det var hårdt at tage af sted fra mine drenge i 2 uger. Nå, da vi så rundede et hjørne på floden, tog indianerne en flaske whisky frem og begyndte at drikke, synge og råbe som vilde, og jeg ønskede, at jeg var på land. Det blæste kraftigt, så de skulle padle, men de lod den bare drive ned ad strømmen. De skulle tage mig ned til Sterling, hvor damperen var, som skulle sejle mig til Seattle. Da klokken var 7, var jeg så bange for ikke at nå damperen. Det var skrækkeligt. De sad i bagenden af kanoen og råbte, at de var borgere i de forenede stater. Det fik mit blod til at fryse at høre på dem. Jeg bad dem om at sætte mig i land, da jeg så et hus. Men de sagde, vi skulle til Sterling, som jeg havde betalt for. Men jeg sagde til dem, at hvis de satte mig i land, ville jeg betale dem. Det var ved at blive mørkt, og jeg vidste, vi kom for sent til damperen. Jeg kunne se et lille hus ikke langt derfra, så de satte kanoen på land og steg ud i vandet og skræmte mig igen. De var bange for, at jeg ikke ville betale dem. Jeg havde pengene klar til dem, og var glad for at føle land under mine fødder igen. Jeg vidste ikke, hvor jeg var, om jeg var i nærheden af Sterling eller ej. Jeg gik op til det lille hus og fandt ud af, at jeg var 2 miles fra Layman og 10 miles 8

9 fra Sterling, så jeg hyrede en dreng til at følge mig til Layman. Der var et hotel der. Jeg var kommet for sent til damperen, og næste morgen måtte jeg med diligence til en by ved navn Laconner, hvor jeg kom med damperen til Seattle, men ak og ve, næsten hele Seattle var nedbrændt 2 dage før. Det var nat, da jeg ankom, og jeg hyrede en vogn for at komme hen til et hotel, men de var alle fuldt belagt, så jeg blev kørt ud af Seattle til et gæstehus. Der var 2 store senge i værelset. Jeg kunne ikke låse døren. Jeg var bange for, at nogen skulle komme ind i værelset, så jeg stablede alt muligt op foran døren. Jeg var så træt, men kunne ikke sove. Jeg svor da, at jeg ikke ville rejse uden min Peter mere. Jeg nåede så frem til Tacoma og boede hos vores venner i 1 uge. Jeg fik pengene og begav mig ud på hjemrejsen med damper op til Laconner igen. Der mødtes jeg med min Peter, gudskelov. Vi tog rundt og købte 4 køer med små kalve. Min Peter forsøgte at hyre en mand til at drive dem hjem til os, men kunne ikke finde nogen. De sagde, det var for langt væk, så vi besluttede, at det ikke var værre at gå efter køerne end at sidde i diligencen med veje i dårlig stand. Der var omkring 50 miles hjem. Det tog 3 dage. De små kalve kunne ikke gå mere end 15 miles om dagen. De fik mælk fra køerne. Vi mødte ikke mange, der kunne genere os på vejen. Vi sov på hoteller og havde køerne på græs. De sagde, jeg var den første hvide kvinde, der havde rejst så langt, og jeg tror den eneste, men jeg måtte gøre det bedste, jeg kunne. Mine små drenge var hos vores naboer, 2 ældre mennesker. Vi fandt alting i orden, og vi var glade for køerne og kalvene. Jeg var ikke så ensom nu. Jeg fik travlt med at lave masser af smør, solgte til lejrene og tiden gik og det blev efterår. Vi skulle stakke hø og sejle over i kanoen og svømme køerne over- og få kartofler og det hele over. Det kom i orden før 1.november. Omkring den 16. stod floden op over sine bredder. Det gjorde mig bange. Vores hus var bygget på flodbredden. Den vinter var kold som østpå. Folk sagde, det var den hårdeste vinter. Floden frøs næsten til og der faldt 3 fod sne. Det var godt vi havde mælk og kød og grønsager. Det værste var, at drengene ikke kunne komme i skole. De var startet i Tacoma om sommeren og havde gået der i 4 måneder. De skulle gå 3 miles, men lærte noget. Jeg var bange for at lade dem gå gennem skoven pa grund af de vilde dyr, bjørnene og alle kattene, det gjorde mig nervøs. De smukke dyr, de kom så tæt pa os, og vi fik masser af kød fra dem. Jeg glemmer aldrig den første bjørn. min Peter skød. Han sagde jeg skulle gå ud og se. Den lignede en mand, som den lå der på ryggen. De store træer så flotte ud, men at rydde land og fælde dem var hårdt arbejde. Familien Kirsten og Peter Larsens selvbygger hus ved Skagit floden. 9

10 Næste sommer fik vi en lille dreng den 15. august. Der var ingen læge inden for 30 miles, så Mrs. Miller, vores nabo, hjalp, og min veninde fra Tacoma, og Gud passede på os. Vi var en rigtig familie nu. Vores 2 drenge begyndte at være til stor hjælp for os. Så bragte en ovre fra den anden side af bjergene os en hest og fik en ko igen. Det blev en af de bedste heste, vi nogensinde havde købt. Vi elskede den. Vi kunne alle komme op og ride nu. Vi havde ikke nogen vej på den side af floden, og ingen færge til at krydse over på. Det var pionerliv. Vores lille baby voksede og vi elskede ham alle. Vores papa blev sund og stærk derude i ødemarken og bjergene. Næste sommer, da Cleveland blev præsident [1893], blev det skrækkelige tider. Banker krakkede og der var ikke noget arbejde at få. Alt stod stille. Tømmerlejren lukkede. Alt vores tøj var slidt, vi kunne ikke få sko eller tobak, så vores papa såede frø for selv at lave sin tobak. Det voksede og fik så store blade, at vi fik tønder fulde af det. Han lavede træsko og satte læderet fra gamle sko pa dem. Det blev der noget fint fodtøj ud af. Nå, tiden gik og vi kom over de dårlige tider. Vores veninde kom op og boede hos os. Hun var blevet skilt fra sin mand i Tacoma. Han gad ikke arbejde og forsørge hende og deres lille pige pa 3 år. Hun fik arbejde her omkring, og ikke lang tid efter blev hun gift med vores nabo, Hr. Tompson, ovre pa den anden side af floden. Hun fik et godt hjem, og det var jeg taknemmelig for. Hun havde været igennem så meget i sit første ægteskab. Det var en stor glæde for os at have hende som nabo. Vi satte bare et flag op, hvis vi ville have dem over. Så tog jeg kanoen og sejlede hende over. Jeg styrede og hun stagede, og vi sang sange fra vores gamle Danmark. Hun var også fra Danmark. Det var dejlige tider. Vi var så lykkelige med vores familier. To år senere fødte Mrs. Tompson en lille dreng. Jeg tog over og hjalp hende. Hun havde ikke nogen læge. Vi troede på Gud, han hjalp os altid. 3 måneder senere fik jeg en lille dreng, og så kom hun og hjalp mig. Vi havde nu 4 drenge. De to store var bestemt en stor hjælp for os. Vi arbejdede hårdt, men vi var aldrig syge, nu hvor tingene var faldet mere på plads. Der var skolegang 4 måneder om sommeren. Det var for farligt at gå gennem skoven pa en sti om vinteren. Der var ikke nogen vej endnu. Alt syntes at lykkes og den 4. juli fik vi endnu en lille dreng og damen fra vores hotel sendte noget øl, og vi fejrede det rigtigt. Tænk engang 5 børn. Der var meget at lave for mig - mad, vask, men vi var alle lykkelige. Somme tider var der dårligt mad nok, mange gange matte vi lave kaffe af ristede ærter. Vi købte ikke på regning. Vi havde plantet frugttræer og de begyndte at bære frugt. Det var skønt at få det frisk. Fire år efter den store oversvømmelse var Peter startet på et nyt større hus, men havde ikke bygget det helt færdigt, da vi flyttede derop, på en højere grund den sommer. Og vi var heldige. Floden tog vores gamle hus, og hvad der var i kælderen. Vandet kom ind i vores lade, og ødelagde vores hø og vores forråd. Vi var taknemmelige over at være i vores nye hus højere oppe. Vores Peter og drengene fik travlt med at gøre det færdigt indvendigt. Vi fik noget ahornmel fra møllen, der var startet oppe ad floden. Melet var smukt og hvidt, men svært at holde hvidt. Næste år fik vi endnu en dreng - stor og stærk, som engang skulle hjælpe på gården. Det gik bedre med landet. Staten lavede veje til os. Vores Peter var vej-supervisor i mange år. Det hjalp, at vi fik nogle ekstra penge. Vores ældste dreng fik en kontrakt pa at bringe post ud i staten til hest. Vi købte flere heste og kvæg og det gav mig meget mere arbejde. Jeg begyndte at beklage mig. Jeg havde det ikke rigtig godt mere, for meget arbejde. De små drenge hjalp mig meget derhjemme. De var lige så gode som piger. Vi fik nye naboer, en skotte og hans kone. Hun var en sød dame og blev min gode veninde. De havde 3 små piger. Vi var ikke ensomme mere. Vores Peter lavede smedearbejde rundt på landet, lærte masser af mennesker at kende. Før den store oversvømmelse, var man begyndt at bygge en by ved navn Sank - 3 miles oppe ad floden. Der var 2 forretninger, 1 avis, 2 hoteller og en savemølle, og 10

11 der kom en damper fra Seattle 3 gange om ugen for at levere alt, hvad vi havde brug for. Men floden tog det meste af det med. Vi kunne se huse sejle forbi os og alt la i ruiner. Derefter kom branden og brændte resten. Manden, der ejede jorden, begyndte at dyrke den. Det var det sidste af vores store by, som aldrig blev til noget igen. Nå, det var gode tider i landet. Jernbanen kom, så vi kunne rejse. Tækkespån-værker blev bygget og gav masser af arbejde. Vi havde meget cedertræ på vores grund, så drengene lavede træ-nagler og tjente penge ved det. En gang havde vi masser og solgte dem til et værk nede ad floden. Vi hyrede et par mænd til at køre dem derned, men den velsignede flod flød over igen, og vores nagler endte i havet. Nå, vi måtte tage det som det kom og prøve igen. Skuffelser er der mange af i livet, hvis vi tæller dem. Vi tog en lille pige pa 13 år til os. Hendes mor var død. Jeg troede jeg kunne have lidt hjælp i hende, men fandt ud af, at det bare gav mig mere arbejde. Hun blev hos os til hun var 18. Jeg var glad for hende, men hun blev gift. I mellemtiden fik vi endnu en lille dreng. Han var vores store glæde. Vi forkælede ham alle. De store drenge bragte alt muligt med hjem til ham. Vi havde råd til at købe ting nu, som de andre drenge aldrig havde fået. Efter denne fødsel gik det tilbage med mit helbred, og jeg kunne ikke klare arbejdet derhjemme. Vi hyrede piger til at hjælpe mig. Lægen sagde, jeg skulle hvile, så vores papa og drengene besluttede at sende mig hjem til Danmark for at besøge min moder. Min kære far havde været død i flere år. 2 brødre boede hjemme endnu. Jeg var ellevild over at skulle se min mor. Hun var 80 år på det tidspunkt [1908]. Det var noget af et job at blive klar, nyt tøj, bruge penge og fa en husholderske til min store familie. Der var 7 drenge. 9 i familien. Vi fik en ældre pige jeg kendte, og jeg tog min yngste på 5 med mig. Da det kom til stykket var det skrækkeligt at tage afsked med dem, men Gud passede pa os alle. Den 26. maj tog min lille Peter og jeg af sted på vores rejse tilbage til del gamle land. Det tog os 5 dage med tog til New York og 12 dage pa havet. Alt gik fint, og jeg fik det bedre pa skibet. Det var som at bo pa et fint hotel. Hvor var det forskelligt fra den gang vi sejlede over. Det var 26 år siden. at jeg sidst havde set min mor, men hun havde det helt godt. Hun kunne gå omkring med os og besøge gamle venner, hun havde der. Hun havde sine 3 værelser for sig selv pa den gamle gård, hos min ældste bror. Jeg havde troet, det ville være dejligt at komme hjem igen, men jeg havde sådan en ensomhedsfølelse i familien. Jeg var så fjernt fra dem, og lille Peter kunne ikke tale med dem. Han ville hele tiden hjem. Alt var så forskelligt fra det derhjemme. Jeg var glad for, at min kære mor havde det så godt, og vi havde det dejligt sammen. Gud var god. Jeg ventede hver dag på brev hjemmefra. Det tog 1 måned, før jeg fik det første brev. Jeg var ensom, men mit helbred blev bedre. Så kom den dag. hvor vi skulle rejse til Amerika igen. Det var dejligt at tænke på - at vi skulle rejse. Vi rejste med det samme skib tilbage. Vi havde billet til 2. klasse. Der var skønt pa skibet. Jeg badede og madede min lille Peter. Han var lykkelig over at han skulle hjem. Det var godt vejr hele vejen. Vi skulle være hjemme 1. september, før skolen startede. Vores drenge havde kontrakt på at ledsage børnene på vores vej i skole. Vi blev 2 dage i Chicago, hos min svoger, men jeg savnede min søster. Hun og hendes 2 små piger var døde for 20 år siden, og han havde giftet sig igen og havde en familie med 4 børn. De sørgede godt for os, og jeg besøgte nogle af mine venner, men 20 år gør os til fremmede, så vi begav os på det sidste stykke vej hjem. Alle havde det godt derhjemme, og det havde jeg også. Vi måtte lade husholdersken rejse. Den rejse havde kostet os omkring 700 dollars, men penge er ikke alt. Jeg havde fået kræfter til at lave husligt arbejde igen. Vores 2 ældste drenge blev jernbanearbejdere, lokomotivfører og brandmand og tjente gode penge. De yngste havde travlt på gården med at hjælpe, og gå i skole. Lille Peter begyndte i 11

12 skolen det efterår. Den ældste af drengene, der var født på gården den 16.juni, blev sendt på handelsskole i Everett. 80 miles hjemmefra. Det gjorde ondt at sende ham (Elmer) væk. Senere tog Harry ~ vores 4. juli barn - til Seattle pa ingeniørskole for at lære el-arbejde, og så var de alle borte. Til sidste blev hestene for langsomme og vi fik en bil, og der kom en færge i nærheden af os, så vi kunne krydse floden. Det gav mig flere bekymringer. Drengene tog piger med ud og køre og kom sent hjem, og jeg ønskede de gamle fredelige pionerdage tilbage Jeg havde altid holdt fødselsdagsselskab for drengene. Det var vores eneste morskab. Det skulle være store selskaber, og drengene og pigerne bragte masser af sjov til huset. Vores ældste dreng, som var ved jernbanen, blev gift og forlod jernbanen, og slog sig ned på en gård 1 1/2 mile fra os, så vi fik mere selskab og fik mere at lave. Den næste dreng blev gift, men blev ved jernbanen og slog sig ned i Everett. Marius, som tog pa handelsskole i Everett giftede sig og blev boende i Everett. Så brød krigen ud(verdenskrigen ) og vores dreng lod sig indskrive, han ville flyve. Jeg var ulykkelig. Jeg skrev til ham og sagde, at jeg overlod ham i Guds varetægt, at han skulle holde fast og ikke falde ud. Han var i Frankrig i 22 måneder og kom hjem uden en skramme. Vores søn Harry lod sig indskrive i flåden. Han kom kun til Breserton (?) i 9 måneder. Vi havde Niels og Peter derhjemme nu. Da drengene kom hjem fra krigen, var der glæde og selskaber. Nu er drengene store og jeg er bare deres lille "Mothers Fedet", men de må passe på mig endnu - ho, ho, siger de. Vi er en lykkelig familie. Arbejdet måtte gå videre på gården. For nogle år siden byggede papa og en af drengene et stort vandhjul, for at skaffe elektricitet. De lavede en "tressing machine" (spole til elektricitet?) som kunne slibe ploven. Så en dag kom drengene med en olielampe. Så kunne vi se til at sy og læse om aftenen. Det var en stor forbedring. Vi fik linoleumsgulve. Nu skulle jeg ikke ligge ned og skrubbe gulvene, og papa fik lagt vand ind i huset for nogle år siden. Det var en forskel fra mine pionerdage, men jeg elskede dem, de var fredelige, nu var der så travlt, og jeg havde det ikke godt. Lægerne sagde, at jeg havde galdesten, som havde været der længe. Jeg skulle opereres inden så længe. Jeg var bange. De tog mig til Everett til hospitalet der. De skar i mig og tog 47 galdesten ud, men lægen sagde, at jeg var stærk og sund, så jeg kom over det. Efter jeg kom ud fra hospitalet, hvilede jeg ud hos min søn i Everett. Hans kone var så sød mod mig. Jeg fik snart kræfter igen. Fik en pige med hjem til at gøre arbejdet. Sådan gik 3 år. Så fik jeg influenza. Jeg var dødssyg og de tog mig til Everett igen, men jeg kunne ikke komme over det, så min kære mand købte os et hus i Everett ved siden af vores sønner, og vores dreng. Elmer købte gården. Jeg kunne slet ikke lave noget og måtte opereres igen. Vores yngste søn Peter kom i gymnasiet der. Sikke en forskel fra de andre drenge. De fik så lidt skolegang, men klarede sig alligevel godt. De fik alle en sund fornuft til at klare sig selv. Pionerlivet er en god skole. Man lærer at hjælpe sig selv. Efter vi kom til byen begyndte drengene at kalde papa "Daddy", så det måtte jeg også gøre i nogle år. Daddy tog op til gården for at hjælpe. Han brød sig ikke om at være i byen. Der var ikke noget for ham at lave. Vi havde en lille have, som han passede. En af vores drenge kom til at arbejde med tømmer, og vores Daddy ville derhen for at lave smedearbejde, men det må have været for hårdt for ham. Han fik problemer med hjertet. Han var hjemme i Everett i 2 år og vi havde en dejlig tid, besøgte børnene sammen. De havde alle søde koner, som var så søde mod os. Til sidst blev han svagere og svagere og døde uden at lide - den bedste mand, der nogensinde har levet. 12

13 Vi fejrede guldbryllup for 3 år siden. Alle vores børn og børnebørn var der. Han fik den pæneste begravelse. 6 af hans drenge bar ham ud, og Peter var hos mig. Det var hjerteknusende, men vi var blevet medlemmer af den Spirituelle Kirke, så vi tror på, at sjælen bliver hernede og kan tale til os, og jeg ved. at jeg har hørte hans stemme 3 gange, hvor han fortalte hvad jeg skulle gøre. Han blev kremeret, og jeg tog hans aske med op til gården og begravede den under et stort træ, som vi plejede at sidde under for at planlægge vores fremtid, og der vil jeg også hvile, nar Gud kalder mig hjem. Han blev 76 år. Jeg lever videre. Jeg er rastløs og ensom, men jeg har mine børn omkring mig. De elsker at få besøg af mig. Jeg bliver 72 næste gang og jeg takker vores Gud for alle de gode ting, han har gjort for os. Min kære ven Mrs. Tompsom kommer en dag og besøger mig, og jeg skal besøge hende, og tale om vores pionerdage, hvor sjovt vi havde det og de gode tider. Hun er 73 nu, og vi var i byen sammen og besøgte Simone. Og Gud vil passe på os og vore børn. Hun bor stadig i det gamle bjælkehus, hvor jeg fik min første middag, og jeg var så træt, at jeg faldt i Søvn, mens jeg spiste. [Skrevet ca. 1931) Kirsten Marie dør år. Oversat fra engelsk af Ulla Vonger, februar 1999 Peter Nissen Larsens hjem. Hessellundvej 9. Marta Christine og Peter Hengestegs hus i Foto Fra øst. Portland Oregon U.S A. Forord og indsættelse af billeder og små rettelser er foretaget af Vagn Olesen. februar Billeder er fra Gørding Sognearkiv. 13

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Prinsesse Anne og de mange ting.

Prinsesse Anne og de mange ting. 1 Prinsesse Anne og de mange ting. Der var engang en konge og en dronning, de boede på det største slot i landet. Slottet havde spir og høje tage. Det var så stort og så smukt. Dronningen fødte en dag

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard Bog et af serien: Wow Hvad sker der her Side 1/6 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 : Godhed kommer efter...3 Kapitel 2 : Rigtig kærlighed er svær at finde...4 Kapitel

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven. Side 3 Kurven historien om Moses i kurven En lov 4 Gravid 6 En dreng 8 Farvel 10 Mirjam 12 En kurv 14 Jeg vil redde ham 16 En mor 18 Tag ham 20 Moses 22 Det fine palads 24 Side 4 En lov Engang var der

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Lanternefest Lys i mørket

Lanternefest Lys i mørket Lanternefest Lys i mørket Efterårets tiltagende mørke får os til at ønske at tænde lys. Børnene synger: Lanterne, lanterne, sol og måne og stjerne. Skinne højt mit lys, skinne højt mit lys, skinne højt

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd.

Tak til: Peter Møller for din uundværdlige støtte og hjælp. Rikke Vestergaard Petersen for kritik og råd. Molly Den Magiske Ko Copyright Lene Møller 2012 Illustrationer: Lene Møller Forlag: Books On Demand GmbH, København, Danmark Trykt hos: Books On Demand GmbH, Norderstedt, Tyskland Bogen er sat med Georgia.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr

Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Kartoffel Karl og det store kartoffeleventyr Af Kathrine Graasbøll - illustrationer af Anne Majlund Her er Kartoffel Karl. Karl er en sød og rar kartoffel. Han ligger trygt i en kælder sammen med sin store

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013

Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg. Bevilget beløb Sep. 2013 Sagsnummer: 25 Navn: Varga Vilma Alder: 83 Ansøgt om: Medicin/lægebesøg Ansøgt om beløb 0 Lei pr. måned Bevilget beløb 2012 400 Lei i alt Bevilget beløb Apr. 2013 500 Lei Bevilget beløb Sep. 2013 500 Lei

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge

den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge den lille færge - en godnathistorie med tegninger, som du selv kan farvelægge Historien om Den lille Færge Tøf - tøf, sagde færgen lystigt, da den lagde fra ved anløbsbroen ud for dens hvileplads på søen

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt H.C. Andersen er Odenses berømte bysbarn. Næsten alle mennesker i hele verden kender H. C. Andersens eventyr. I Odense ligger det hus, hvor han voksede op.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus.

Side 1. De tre tønder. historien om Sankt Nicolaus. Side 1 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus Side 2 Personer: Nicolaus Side 3 De tre tønder historien om Sankt Nicolaus 1 Nicolaus 4 2 Naboen 6 3 Tre poser guld 8 4 Mere guld 10 5 Gaden er tom 12 6

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere