Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter"

Transkript

1 Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter En beskrivelse af børn og unges økonomiske muligheder samt vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Rapport udarbejdet under projekt Udvikling af nye sunde catering produkter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber Hanne Vig Flyger Kræftens Bekæmpelse September 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENDRAG...3 STØRRELSEN AF DET SAMLEDE MARKED I SPORTSHALSCAFETERIER...3 VILKÅR FOR TILBEREDNING OG SALG AF MAD OG DRIKKE I SPORTSHALSCAFETERIER...3 BØRN OG UNGES ØKONOMISKE MULIGHEDER OG FORBRUGSMØNSTRE...4 INTRODUKTION...5 BAGGRUND...5 FORMÅL...5 GRUNDLAG FOR ANALYSEN...7 LITTERATUR/STATISTIK VEDRØRENDE CAFETERIAMARKEDET...7 TELEFONINTERVIEWS MED HALINSPEKTØRER OG CAFETERIABESTYRERE...7 UNDERSØGELSE AF BØRN OG UNGE OG DERES ØKONOMI...8 AFGRÆNSNING AF ANALYSEN...9 CATERINGPRODUKTER...9 UDSALGSSTED...10 MÅLGRUPPE...11 MARKEDETS STØRRELSE OG OMSÆTNING...12 DET DANSKE CATERINGMARKED...12 CAFETERIAUDSALG I SPORTSHALLER...13 SPORTSHALSCAFETERIERS OMSÆTNING OG DET TOTALE MARKED...13 FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNING...14 FORDELING AF CAFETERIER EFTER OMSÆTNING...14 OMSÆTNING AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...15 OMSÆTNINGEN FORDELT PÅ STÆVNER/KAMPE I WEEKENDS OG TRÆNING PÅ HVERDAGE...16 AVANCE PÅ CATERINGMÅLTIDER...16 INDKØBSSTRUKTUR...17 FORSYNINGSVEJE...17 STØRSTE LEVERANDØRER...17 VILKÅR FOR TILBEREDNING...19 PERSONALE/FAGLIG EKSPERTISE...19 UDSTYR OG OPBEVARINGSFORHOLD I CAFETERIAKØKKENER...20 TENDENSER I EFTERSPØRGSLEN OG UDVIKLING AF SORTIMENT...22 UDBUDDET AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...22 ER DER PLANER OM AT ÆNDRE UDBUDDET?...24 HVORDAN VURDERES MULIGHEDEN FOR AT SÆLGE SUNDE CATERING PRODUKTER?...25 MÅLGRUPPENS ØKONOMI OG FORBRUGSMØNSTER...27 HVOR MANGE PENGE HAR BØRN OG UNGE TIL RÅDIGHED OG HVORDAN BRUGER DE DEM?...27 BØRN OG UNGES FORBRUG AF FASTFOOD...29 BØRN OG UNGES FORBRUG I SPORTSHALSCAFETERIER...30 SAMLET KØBEKRAFT HOS MÅLGRUPPEN...32 KONKLUSION...34 REFERENCER

3 Sammendrag Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Der omsættes for i alt 850 mio. kr. Årligt i de ca. 900 sportshalscafeterier, der findes fordelt over hele landet. Den samlede omsætning på cateringmåltider i sportshalscafeterier er beregnet til 354 mio. kr. årligt. Cafeterierne har en gennemsnitlig omsætning på knap 1 mio.kr. Størstedelen af cafeterierne (71 %) har en omsætning på under 1 mio.kr., mens kun 10 % har en omsætning over 2 mio.kr. årligt. 20 % af cafeterier løber ikke rundt. 58 % af cafeterierne forventer, at omsætningen vil være stagnerende eller faldende de kommende år. Salg af slik og drikkevarer udgør en større del af omsætningen (50 %) end salg af cateringmåltider (37 %). Der er større omsætning i cafeteriet i weekender end på hverdage især er salget af cateringmåltider større ved heldagsarrangementer. Der er en større avance på tilberedt cateringmad (57 %) end på slik. Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Den største leverandør af cateringprodukter til sportshalscafeterier er Dansk Cater, der leverer til 45 % af cafeterierne. Der leveres som regel en gang om ugen eller mere. Cafeterierne er generelt tilfredse med udbuddet hos cateringleverandøren 78 % mener, udbuddet er rigeligt eller spændende. Kun 5 % synes, udbuddet er begrænset. 60 % mener, at leverandøren giver inspiration til indkøb af nye produkter. Den ansvarlige for cafeteria-driften i sportshaller er typisk en mand i midten af fyrrene uden køkkenfaglig uddannelse og med godt 5 års anciennitet. Han har nogle deltidsansatte medhjælpere, som primært arbejder i weekender i forbindelse med større arrangementer. I hverdagen er der ofte kun 1-2 medarbejdere i cafeteriet. Top 10 over de køkkenmaskiner, der er mest almindelige i cafeterierne er: frituregryde, pølsesteger eller -koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), saftkøler og slush-ice-maskine. Mht. opbevaring er både køkken- og lagerkapaciteten ofte begrænset (de fleste køkkener er under 50 m2) og mange (45 %) foretrækker produkter, der kan opbevares på frost, for at minimere risikoen for svind. Ikke overraskende er de cateringmenuer, der hyppigst langes over disken i sportshalscafeterier pølser og pølse-menuer som hapsdogs og hotdogs, pomfritter, 3

4 burger, toast og forskellige sandwich-boller. Men selv om der er meget tradition over de hyppigst solgte produkter, er det dog interessant at se, hvor bredt et udbud, der trods alt er i nogle cafeterier. I alt nævnes 25 forskellige cateringmåltider i de 55 cafeterier i undersøgelsen. F.eks. har blæksprutte, pirogue, suppe og kebab fundet vej til nogle sportshalscafeterier. De fleste cafeterier har ikke planer om at ændre udbuddet.62 % siger nej, mens 38 % siger ja. At der ikke er aktuelle planer om at ændre udbuddet kan hænge sammen med, at over halvdelen (51 %) oplever, at der ikke er efterspørgsel på nye produkter. Desuden mener de fleste, at deres brugere er tilfredse med udbuddet i cafeteriet. Der er dog mange (49 %), der rent faktisk oplever, at der efterspørges nye produkttyper. Og endnu flere (69 %) kunne godt tænke sig at udbyde nye produkttyper. En tredjedel har oplevet efterspørgsel på sundere produkter og lige så mange mener, at chancerne for at sælge sunde produkter er gode. Motivationen til at tage nye produkttyper i sortimentet er først og fremmest, at der er en efterspørgsel altså at det kan sælge. Sundhed og fornyelse nævnes som kvaliteter, som kan få cafeterierne til at prøve et nyt sortiment. Men 56 % mener dog, at chancerne for at sælge sunde produkter er dårlige og at det er svært. Den generelt øgede efterspørgsel på sunde og fedtfattige produkter, som opleves i det øvrige fastfood marked, forventes også at afspejles i cafeterierne i sportshaller. Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Børn har især efter 13års alderen, hvor de for alvor begynder at tjene deres egne penge, et stort økonomisk råderum til eget forbrug kr./mnd. har de 13-15årige. Det er fem gange så meget som de 10-12årige. Selv om børn og unge ikke har noget egentlig forbrug af dagligvarer, har de et stort eget forbrug af slik, drikkevarer og fastfood - og stor indflydelse på familiens køb heraf. Dette gør sig også gældende i sportshalscafeterierne, som bruges flittigt af især holdspillere blandt børn og unge. De 10-16årige køber især slik og drikkevarer, men der ses et større forbrug af cateringmåltider med stigende alder og i forbindelse med stævner og kampe, hvor de opholder sig over en hel dag/weekend i hallen. Der er i alt danske børn i alderen år af dem dyrker idræt i en klub eller forening. De repræsentere en samlet købekraft på 300 mio.kr. om måneden det svarer til 3,6 mia. om året. Det konkluderes, at med politisk og idrætsorganisatorisk støtte og med produkter, der matcher de 13-16åriges livsstil og værdier kan et nyt, sundt cateringkoncept afsættes med succes til børn og unge i sportshaller. 4

5 Introduktion Denne undersøgelse udgør en af 2 indledende delrapporter i projektet Udvikling af sunde cateringprodukter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber (jf. Projektbeskrivelsen). Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge markedet og formulere kravspecifikationer for et nyt sundt catering-koncept til sportshaller. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar til september I rapporten beskrives markedet for cateringprodukter i sportshaller, vilkår for indkøb, tilberedning og udbud af mad og drikke i sportshalscafeterier samt børn og unges økonomiske råderum og forbrug. Rapporten er baseret på gennemgang af litteratur og statistik vedrørende cateringmarkedet samt børns og unges økonomi og indkøbsvaner. Desuden er der gennemført interviews med nøglepersoner bl.a. cateringdistributører, sportshals- og cafeteriepersonale samt børn og unge i sportshaller. Undersøgelsen omfatter data vedrørende antallet af cafeterier, deres omsætning, udstyr, personale, leverandører, tendenser i efterspørgslen samt børn og unges økonomi og forbrugsmønstre. Baggrund Sportshalscafeterier har generelt ikke ressourcer til at ændre og forbedre de vilkår, der er gældende for tilberedning og håndtering af mad og drikke 1. En forudsætning for at afsætte et koncept af nye cateringprodukter til sportshaller er derfor, at disse kan fungere under de vilkår og i de rammer, der er gældende i dag. Et vigtigt udgangspunkt for koncept- og produktudviklingen er således et grundigt kendskab til den virkelighed, der eksisterer i sportshalscafeterier for tilberedning og salg af mad og drikke. Forundersøgelsen, der blev gennemført i forbindelse med projektansøgningen (Terkelsen, 2003) peger på, at det blandt andet stiller store krav til produkterne mht. kort tilberedning, lang holdbarhed og en håndtering, der kan varetages af personale uden en køkkenfaglig uddannelse. Et andet vigtigt udgangspunkt for konceptudviklingen er et grundigt kendskab til målgruppen. Det opnås i dette projekt primært via analysen af børn og unges madkultur (fase 1A), men også via denne analyse, hvor børn og unges økonomi og forbrugsmønstre afdækkes. Formål Denne undersøgelse har til formål at præsentere de muligheder og begrænsninger, der er gældende for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier. Desuden er formålet at undersøge, hvor mange penge børn og unge i målgruppen har at købe ind for og hvordan de prioriterer at bruge dem. Sammen med en beregning af den samlede omsætning i sportshalscafeterier giver dette indblik i det 1 Personligt interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 5

6 potentiale, der er for afsætningen af konceptet. Rapporten danner grundlag for de retningslinier for konceptet og produkterne, som bliver formuleret på workshop 1. Formålet er således at beskrive: Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Til at belyse formålet indsamles informationer om følgende: Antallet af sportshaller med cafeteria, kiosk og/eller automat Den gennemsnitlige omsætning i cafeteriet pr. år Cateringmarkedets totale omsætning Fordeling af omsætningen på hhv. slik, drikkevarer og cateringmåltider Fordeling af omsætningen på hhv. hverdage og weekend-arrangementer Avancen i cafeterierne på hhv. slik, drikkevarer, cateringmåltider Indkøbsstruktur og forsyningsveje, herunder de største leverandører Betingelser for tilberedning af mad i sportshallernes cafeterier herunder udstyr og faglig ekspertise Tendenser i efterspørgslen og udviklingen af sortiment Brugerne af cafeteriet - hvor mange heraf i målgruppen Forbrugsmønster hos målgruppen slik/drikkevarer hhv. cateringmåltider Børn og unges økonomiske råderum hvor meget har de til forbrug i form af lommepenge, egen indtægt og plage-penge fra forældre m.m. 6

7 Grundlag for analysen Litteratur/statistik vedrørende cafeteriamarkedet Danmark Statistik har branchekoder for henholdsvis cafeterier, pølsevogne, isbarer, burgerbarer og pizzeriaer samt caféer og kaffebarer, men det er ikke muligt at udtrække data specifikt for de cafeterier, som findes i forbindelse med sportshaller og idrætsklubber. Fra Halinspektørforeningen har det været muligt at få driftsoplysninger vedrørende cafeteriadrift og omsætning for en række svømmehaller (69 i alt jf. bilag 2). I disse er der adgang til nøgletal vedrørende størrelse, besøgstal, cafeteriaomsætning m.m. Omsætningen i det samlede danske marked for Quick Service Food 2 er beskrevet i en rapport fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel udvikling (IFAU, 2004). På grund af de begrænsede statistiske data er resultaterne i denne undersøgelse primært fremkommet ved field-research i form af interviews med nøglepersoner bl.a. leverandører til sportshallernes cafeterier, halinspektører og cafeteriapersonale samt børn og unge i miljøet. Som udgangspunkt for undersøgelsen og som input til udviklingen af en spørgeguide til telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er der gennemført personlige interviews med en række nøglepersoner: Halinspektører og cafeteriaforpagtere (i alt 7) Ledelsen i Halinspektørforeningen (i alt 3) Ledende cateringgrossister (Dansk Cater, Hørkram) Nøglepersoner idrætsorganisationer og forbund (DIF, DBU) Eksperter indenfor analyser af cateringmarkedet (IFAU) Eksperter inden for konceptudvikling (Stormfoods, Bojesen Aps) Telefoninterviews med halinspektører og cafeteriabestyrere For at indsamle oplysninger om cafeteriernes omsætning, brugere, personale, udstyr, udbud, avance og tendenser i efterspørgslen har Kræftens Bekæmpelse gennemført telefoninterviews med den ansvarlige for cafeteriadriften i 66 sportshaller (jf. spørgeguide bilag 1). Gallup har i 2003 og 2004 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse gennemført en undersøgelse af forhold vedrørende rygning, alkohol og udbud af spise- og drikkevarer i sportshaller. Denne undersøgelsen er ligeledes baseret på telefoniske interviews med personer med praktisk tilknytning til sportshaller og klubhuse (Gallups Pejling af røg, mad og drikke, 2003 og 2004). 2 Quick service food defineres i IFAU rapporten som cateringmåltider, der er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. 7

8 De gennemførte telefoninterviews kan opdeles således: Motiverede 3 halinspektører/cafeteriaforpagtere (11 i alt ) Ansvarlige for cafeteria-driften tilfældigt udtrukket fra Halinspektørforeningens liste over idrætsanlæg (55 i alt) Gallups pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber (502 nøglepersoner i alt) Undersøgelse af børn og unge og deres økonomi Den primære kilde til rapportens afsnit om børn og unges økonomi og forbrugsmønstre er en undersøgelse foretaget af Forum for Reklameforskning, CBS, baseret på Gallup/TNS årlige børne/ungdoms mediaindex (Hansen, Gammelgaard og Halling). Desuden er anvendt data fra Danmarks Statistik (www.danmarksstatistik.dk) vedrørende årgangenes størrelse og kønsfordeling og DIF s opgørelse over tilslutning til idrætsorganisationer fordelt på forskellige aldersgrupper (www.dif.dk). Desuden er der indsamlet oplysninger om børn og unges forbrugsmønstre og indkøb i sportshaller via et spørgeskema, som blev uddelt til børn og unge i sportshalscafeterier (jf. bilag 3). Der er dog kun indsamlet i alt 36 udfyldte spørgeskemaer og resultaterne er kun brugt som supplement til de øvrige data. 3 Har selv rettet henvendelse vedr. deltagelse i projektet 8

9 Afgrænsning af analysen Hvorfor afgrænsning? På grund af de begrænsede ressourcer i projektet og deltagerkredsens sammensætning, er det som udgangspunkt for konceptudviklingen nødvendigt at definere/afgrænse, hvilken type cateringprodukter, der skal udvikles, hvilket udsalgssted, de skal afsættes i samt til hvilken målgruppe og forbrugssituation, de er tænkt. Den valgte afgrænsning tager primært udgangspunkt i, hvad det er for produktkategorier, de deltagende virksomheder, hver især producerer eller har mulighed for at udvikle. Der udover har sundhedsmæssige hensyn og markedets størrelse været afgørende for den valgte afgrænsning. Cateringprodukter Den pejling, som Gallup har foretaget for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, Gallup, 2003) viser, at de produkter, der typisk udbydes til sportsudøvere er sodavand, chokolade, slik, øl og is, som sælges i næsten 100 % af alle typer idrætsanlæg. Der ud over sælges snacks og opvarmet eller tillavet varm mad i størstedelen af sportshaller og idrætsklubber (tabel 1). Eksempler på typiske sportshalscafeteriamenuer er hotdogs, burgere, pølser, toasts og pomfritter serveret alene eller sammen med grillkylling, pølser eller fiskefilet. Tabel 1 Varetyper til salg i restaurant/cafeteria/kiosk (andel JA ), fordelt på målgrupper Varetype Alle (%) Sportshal (%) Klubhus (%) Klubhus og sportshal (%) Slik Is Chokolade Frugt Snacks Opvarmet færdigfremstillet mad Varm mad tillavet på stedet Kold mad Sodavand Juice Saftevand/slush ice Øl Andre drikke med alkohol Cigaretter

10 Selv om der i højere grad sælges slik end mad og fastfood i sportshaller (tabel 1), er det valgt, at de cateringprodukter, der skal udvikles skal være snacks og catering-menuer 4 som: er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. Den væsentligste begrundelse for denne afgrænsning er, at det typisk er produkter af den type, de deltagende virksomheder producerer. Men også erkendelsen af, at sund slik har svært ved at konkurrere med rigtig slik, spiller en rolle (jf. Mine Sylows analyse). Målet er derfor at udvikle et koncept for en række nye, sunde snack- og cateringmenuer, som kan konkurrere med de eksisterende catering-menuer (jf. eksempler på typiske sportshalsmenuer ovenfor) i sportshalscafeterier. Udsalgssted Mad og drikkevarer udbydes i sportshaller og idrætsklubber fra kiosker, automater, cafeterier og/eller restauranter. Gallups Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber viser, at cafeteria er det mest forekomne form for udsalgssted i klubhuse og sportshaller. Især i sidstnævnte forefindes ofte et cafeteria (figur 1). Figur 1 Hvilke af følgende udsalgssteder findes i hallen/klubben?, fordelt på målgrupper Restaurant Udsalgssted Cafeteria Kiosk Automat Andet Procentvis andel Alle Sportshal Klubhus Klubhus og sportshal 1. 4 Med menu menes et cateringmåltid (f.eks. burger) inkl. drikkevare 10

11 Da det typisk er cafeterier, der udbyder de snacks- og cateringmenuer, som projektet skal udvikle (jf. afgrænsning af cateringprodukter ovenfor), er det valgt at afgrænse markedsundersøgelsen til at omfatte data for cafeterier i sportshaller. Automater, kiosker og restauranter er således ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppe Som udgangspunkt skal konceptet rettes mod 10-16årige i idrætsklubber og sportshaller. Argumentet for at vælge denne aldersgruppe er, at de børn generelt spiser for lidt frugt og grønt, for lidt fisk og fibre og for meget sukker og fedt (Fagt, 2004). Der er en stor tilslutning til idrætsforeninger blandt de 10 16årige (www.dif.dk), derfor er der også mange i denne aldersgruppe, der bruger adskillige timer - og mange lommepenge - i sportshalscafeterierne. Et sundt madudbud målrettet denne aldersgruppe kan derfor have sundhedsmæssig betydning. Der er stor forskel på at være 10 år og være 16 år også når det handler om måden at købe ind i et sportshalscafeteria (Hansen, Gammelgaard og Halling, 2002), (Sylow, 2004). Derfor skal der træffes beslutning, om produkterne og konceptet skal målrettes både de ældste og de yngste i målgruppen eller om der skal vælges en mere snæver målgruppe. Resultaterne fra denne undersøgelse samt analysen af børn og unges madkultur i sportshaller, danner grundlag for denne beslutning (jf. konklusion). 11

12 Markedets størrelse og omsætning Det danske cateringmarked Den danske fastfood branche er meget fragmenteret og består af et mindre antal kæder og en lang række ustrukturerede udsalgssteder. Fastfood-kæderne udgør samlet ca. 3 % (i alt 140) af de i alt danske fastfood-udsalgssteder. De ustrukturerede udsalg - hvorunder sportshalscafeterier hører - udgør langt størstedelen. (IFAU, 2004). Målt på omsætning har kæderne dog en relativ stor andel af fastfood markedet (ca. 25 %). I tabel 3 er angivet omsætningen i 2002 for de forskellige typer af fastfood udsalg, den forventede årlige vækst og forventede omsætning i Heraf ses, at de ustrukturerede udsalg havde en samlet omsætning på mio. kr. i 2002, at der kun forventes en minimal vækst og dermed kun en smule højere omsætning i 2005 (IFAU, 2004). Tabel 3: Omsætningen på quick service food i Danmark, mio. kr. Udsalgskanal Omsætning 2002 Årlig vækst Omsætning 2005 Fast food kæder % Ustruktureret fast food % Pølsevogne 260 Faldende 230 Kaffebarer % Convenience stores % Tankstationer % Bagere % Dagligvarehandlen Ikke tilgængelig 3-5% Ikke tilgængelig Slagtere/Fiskehandlere Ikke tilgængelig 1-2% Ikke tilgængelig I alt % Kilde: IFAU-estimat, november 2003 Antallet af fastfood kæder har i de seneste år været stabilt og indtjeningen i branchen har været minimal, hvis ikke negativ. Årsagen er primært høje lønomkostninger, men også, at mange af de konkurrerende udsalgssteder driver forretning på ulige vilkår, ved at omgå regler for moms, skatter og afgifter samt arbejdskraft. Kæderne har dog langtfra opgivet og flere har en vækstorienteret strategi og intentioner om at åbne nye udsalg i de kommende år (IFAU, 2004). De største fastfood kæder og antallet af restauranter er listet i tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Antallet af restauranter pr fastfood kæde,

13 Kæde McDonald s Pizza Hut 9 7 Subway 9 1 Domino s Pizza 9 6 Sunset Boulevard Burger King 6 7 Kentucky Fried Chicken 4 4 Den Sorte Gryde N.A. 4 The Bagel Co. 3 7 IFAU: Aktører i branchen, oktober / november 2003 Fastfood kædernes samlede omsætning var i 2002 ca mio. kr. Heraf udgjorde drikkevarer ca %. Egentlige cateringmåltider estimeres til at udgøre ca. 75 % af omsætningen i fastfood kæderne svarende til ca mio. kr. i Cafeteriaudsalg i sportshaller Der findes på landsplan knap 1100 sportshaller, som geografisk er fordelt med ca. 610 i Jylland, 85 på Fyn, 11 på Bornholm og 321 på Sjælland heraf er ca. 50 idrætsanlæg beliggende i hovedstadsområdet (www.halinspektørforeningen.dk). Gallups pejling for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse viser, at ca. 80 % af sportshallerne har et cafeteria jf. figur 1 s. 8(Gallup, 2003), hvilket svarer til ca. 900 sportshals-cafeterier på landsplan. Sportshalscafeteriers omsætning og det totale marked Sportshalscafeterier har de seneste år - ligesom mange af de øvrige ustrukturerede udsalgssteder - været hårdt presset af fastfood kæder og andre fastfood udsalgssteder (bl.a. tankstationer). (IFAU,2004). Som det fremgår af figur 2 nedenfor er det de færreste af de adspurgte i Gallups pejling, som kender (eller ønsker at oplyse) den omtrentlige størrelse af cafeteriets ugentlige omsætning. De, der kender omsætningen svarer oftest, at den ligger på under kr. pr. uge. Figur 2 Hvor stor er omsætningen i cafeteriet pr. uge, fordelt på målgrupper (n=231) 13

14 Klubhus og sportshal Under kr kr. Klubhus kr. Sportshal kr. Alle Procentvis andel Gallups pejling af røg, mad og alkohol i sportshaller, kr kr. eller derover Ved ikke Den gennemsnitlige årlige omsætning i sportshalscafeterier er derfor beregnet på baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med 55 cafeteriaansvarlige i sportshaller. Her er beregnet en gennemsnitlig årlig omsætning på kr. altså knap 1 mio. kr.(bilag 4). Med 900 sportshalscafeterier i alt giver det et samlet marked på ca. 860 mio. kr. årligt. Til sammenligning vurderes omsætningen i danske pølsevogne til 260 mio. kr. årligt og omsætningen på cateringmenuer solgt fra danske tankstationer skønnes årligt at være mio. kr. (IFAU, 2004). Forventninger til udviklingen i omsætning Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews er de cafeteriaansvarlige blevet spurgt til, hvordan de forventer omsætningen i cafeteriet vil udvikle sig de kommende år: 33 % mener omsætningen vil være stigende 38 % mener omsætningen vil være stagnerende 20 % mener omsætningen vil være faldende 9 % ved ikke. Til sammenligning har tankstationer haft en vækst i markedet for cateringmenuer (QSF) på 5-6 % om året, og denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. (IFAU,2004). Fordeling af cafeterier efter omsætning Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke (19 %) på spørgsmålet om den årlige omsætning cafeteriet ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller fås følgende procentvise fordeling af halcafeterier efter omsætning: 14

15 38 % af cafeterier ( 342 cafeterier) har en omsætning under kr. årligt 33 % cafeterier ( 297 cafeterier) har en omsætning mellem mio. kr. årligt 19 % af cafeterier ( 171 cafeterier) har en omsætning mellem 1.mio. 2 mio. kr. årligt 10 % af cafeterier ( 90 cafeterier) har en omsætning har en omsætning over 2 mio. kr. årligt Det betyder, at 71 % af cafeterierne har en årlig omsætning under 1 mio. kr. og kun 10 % har en årlig omsætning over 2 mio. kr. 45 ud af de 55 (80 %) interviewede svarer, at cafeteriet løber rundt, mens 10 (20 %) svarer, at cafeteriet ikke løber rundt. (Bilag 4). Omsætning af catering måltider i sportshalscafeterier Den største del af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af slik og drikkevarer. På baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller er den gennemsnitlige del af omsætningen, der kommer fra salg af slik og drikkevarer beregnet til 50 %, mens den del af omsætningen, der kommer fra salg af cateringmåltider er gennemsnitlig 37 %. (Bilag 4). Dette samt den beregnede gennemsnitlige årlige omsætning til kr (jf. s. 12) giver en samlet årlig omsætning på egentlige cateringmenuer i halcafeterier på ca. 354 mio. kr. På produktniveau menes pølser at udgøre ca. 50 % af omsætningen af cateringprodukter, mens Franske hotdogs vurderes at stå for % af hotdogssalget.(ifau, 2004). Gallups pejling, 2004 indikerer ligesom Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra slik, snacks og drikkevarer. Af figur 3 fremgår, at 47 % af de spurgte mener, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af snacks, slik og drikkevarer, mens kun 17 % mener, at størstedelen af omsætningen komme salg af mad og frugt. Det er dog hele 30 % der er i tvivl og svarer ved ikke. Figur 3 Kan du nævne, hvor den største del af omsætningen i cafeteriet kommer fra, fordelt på målgrupper (n=231) 15

16 Klubhus og sportshal Snacks, slik, sodavand og saftevand Klubhus Mad og frugt Sportshal Alle Gallup, Procentvis andel Øl og andre alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Omsætningen fordelt på stævner/kampe i weekends og træning på hverdage Der er større omsætning i sportshalscafeterier ved arrangementer i weekender, end ved den daglige træning i hverdagen. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller svarer 44 ud af 55 (80 %), at omsætningen i weekender er ligeså stor eller større end på hverdage. 49 % svarer, at omsætningen er størst i weekender, 31 % svarer, at omsætninger er ligeligt fordelt på weekender og hverdage mens kun 10 % svarer, at omsætningen er størst på hverdage.(bilag 4). Avance på cateringmåltider Avancen er større på tilberedt cateringmad end på slik. 50 % af de interviewede ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller mener, at avancen på cateringprodukter/-menuer er over 50 %. (Bilag 4). Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke er den gennemsnitlige avance på cateringmåltider 57 %. Der er dog meget stor variation i den skønnede avance. Ifølge personlige interviews med cateringdistributører5, er avancen på cateringmad generelt på ca. 2/3 dvs. godt 60 %, hvilket stemmer meget godt overens med resultatet fra vores telefoninterviews.(bilag 4). Avancen på slik skønnes til at være lavere nemlig %, mens avancen på drikkevarer varierer fra %.(Bilag 4) Kilde Jens Riise, dir. Dansk Cater 16

17 Indkøbsstruktur Forsyningsveje Forsyningen med cateringprodukter til halcafeterierne foregår i de fleste tilfælde ved levering fra grossister (70 %) og i mindre omfang ved egne indkøb hos grossistudsalg - såkaldt cash and carry - (30 %). Valget af forsyningskanal afhænger i høj grad af, hvor meget og hvor ofte, der købes ind samt afstanden til det nærmeste C&C udsalg. Det er typisk de store cafeterier, der har fuldtidsleverandører, mens mange af de mindre cafeterier handler i C&C udsalg eller ved grossister med speciale indenfor bestemte produktgrupper. I nogle tilfælde forsyner producenterne også selv cafeterierne f.eks. er Tulip Food Company en væsentlig aktør indenfor distribution af pølser. Største leverandører IFAU har i lavet en opgørelse over de største cateringleverandører, samt de segmenter, aktørerne primært forsyner, som er vist i tabel 4. Tabel 4: De største leverandører Virksomhed Dansk Cater A/S Hørkram INCO Danmark Møller & Melgaard Amba Flensted Catering A/S Jacob s Full House A/S S-Engros a.s. Lekkerland A/S Edeka Metro Primære kundegruppe indenfor quick service food Cafeterier, grillbarer og convenience stores Storkøkkener, uddannelsesinstitutioner C&C: Selvstændige fast food udsalg Distribution: Kæder og større selvstændige udsalg McDonald s, grillbarer og pølsevogne Pizzeriaer og anden fast food Selvstændige fast food udsalg Tankstationer og convenience stores Tankstationer og convenience stores Selvstændige fast food udsalg Kilde: IFAU-Virksomhedsprofiler og interviews, oktober/november 2003 Resultaterne af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med den cafeteriaansvarlige viser, at Dansk Cater er den hyppigst brugte grossist blandt de deltagende sportshaller (bilag 4).: 17

18 Hvilken leverandør anvendes? 45 % får leveret fra Dansk Cater (eller undergrossister) 11 % køber selv ind 9 % får leveret fra Flensted 5 % får leveret fra Cater Frost 4 % får leveret fra Tulip 2 % får leveret fra Hørkram Dansk Cater er således en central samarbejdspartner, når det kommer til distribution af det udviklede cateringkoncept til sportshaller. Ved møde med Dansk Cater, har de sagt ja til at levere de producerede produkter til sportshaller. 6 Undersøgelsen viser, at 60 % får leveret eller indkøber varer mere end en gang om ugen: Hvor ofte leveres der? 20 % svarer mindre end 1 gang/uge 60 % svarer mere end 1 gang om ugen resten ved ikke Ca. halvdelen får særlig levering i forbindelse med større arrangementer (bilag 4). Der er generel tilfredshed med udbuddet 78 % mener, det er enten rigeligt eller spændende - og mange bliver inspireret til indkøb fra leverandørens udsendte annoncer og tilbudsmagasiner: Hvordan opleves udbuddet? 5 % svarer begrænset 52 % svarer rigeligt 25 % svarer spændende Inspireres du af leverandøren til indkøb? 60 % svarer ja 27 % svarer nej 3. 6 Personligt interview med Jens Riise, Dansk Cater 18

19 Vilkår for tilberedning Personale/faglig ekspertise I mange sportshaller er det halinspektøren selv og/eller hans kone/partner, der står for driften af cafeteriet. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviewundersøgelse svarer 22 ud af 55 (40 %), at det er halinspektøren, der står for cafeteriet, mens 24 ud af 55 (46 %) har ansat en forpagter. Ud over den ansvarlige for cafeteriet, er der typisk tilknyttet mellem 3 og 10 medhjælpere eller frivillige fra klubber og foreninger i hallen, som især arbejder i cafeteriet i forbindelse med større arrangementer. I over 70 % af cafeterierne arbejder der max 1-2 på hverdage.(bilag 4). De fleste af de ansatte har ingen køkkenfaglig uddannelse (67 %, bilag 4). Den typiske oplæring af cafeteriamedarbejdere bestå i learning-by-doing. Efter- og videreuddannelse tilbydes kun i meget begrænset omfang og er primært rettet mod fuldtidsmedarbejdere (Mosbæk, 2004). Hvor mange ansatte er der i cafeteriet? 20 % svarer 2 eller mindre 53 % svarer mellem 3 og 10 23% svarer over 10 Hvor mange arbejder der ad gangen i cafeteriet? Over 70 % svarer max 1-2 i hverdage Den ansvarlige i cafeteriet er typisk en mand (kønsfordelingen hos de cafeteriaansvarlige er 70 % mænd og 30 % kvinder) på ca. 46 år, som i mange tilfælde har været ansat i cafeteriet i en årrække 49 % har over 5 års anciennitet: Hvor længe har du været ansat i cafeteriet? 43 % under 5 år 27 % over 10 år 22 % mellem 5 og 10 år De deltidsansatte og mere løst-tilknyttede medarbejdere er dog typisk yngre og mere flygtig arbejdskraft typisk sportsaktive fra klubber og foreninger, der hører til i hallen Interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 19

20 Udstyr og opbevaringsforhold i cafeteriakøkkener På baggrund af telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er udarbejdet en liste over de redskaber og maskiner, der typisk er til rådighed for tilberedning af mad i cafeteriakøkkenet. I parentes er angivet, hvor mange gange, de er nævnt. Hvilke redskaber og maskiner til tilberedning af mad er til rådighed i køkkenet? Friture gryde(35) Toaster/brødvarmer (33) Pølsesteger (31) Mikroovn (24) Ovn/Varmluftsovn (22) Komfur (14) Saftkøler (13) Slosh ice maskine (13) Alt der hører til i et storkøkken (10) Pølsekoger/-varmer (7) Pålægmaskine (7) Bøfsteger (6) Kipsteger/lynsteger (5) Chipsvarmer (4) Røremaskine (4) Isterningsmaskine (1) Minisalatbar (1) Kødhakker (1) Koldjomfru (1) Elkoger (1) Kogeskammel (1) Pizzavarmer (1) Resultaterne viser, at Top10 for køkkenudstyr i cafeterierne er frituregryde, pølsesteger/ - koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), Saftkøler og slosh-ice-maskine. Der er også spurgt til, hvilke muligheder, der findes for opbevaring af indkøbte produkter. Kapaciteten mht. opbevaring er for de fleste begrænset til et lille tørlager samt køle- og frysekapacitet. For at mindske risikoen for svind, foretrækker mange (45 %) at indkøbe produkter med lang holdbarhed - dvs. som opbevares på frost. Desuden er der spurgt til køkkenets størrelse og om køkkenfaciliteterne anvendes til andre formål end salg i cafeteriet. De fleste (65 %) cafeteriakøkkener er mindre 20

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it 3525 7588

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE

SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE SLUTRAPPORT FOR MAD I BEVÆGELSE Kræftens Bekæmpelse Simon Rask, oktober 2007 Indholdsfortegnelse Og sporten kort Hvad har vi lært af projektet?... 3 Erfaringer og resultater... 7 1. Historien... 7 2. Faglig

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S

rtagelse 18/11/12 af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødev arer A/S Dagrofa A/S` overtagelse af samtlige aktier i Fog Anlæg A/S samt herunder Fog Fødevarer A/S Journal nr. 4/0120-0401-0028/BYS/ULHE Konkurrencestyrelsen har behandlet fusionsanmeldelsen af Dagrofa A/S` overtagelse

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Medlemsønsker 2005. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Medlemsønsker 25 Resultater af spørgeskemaundersøgelse 8. november 25 Sammenfattet af Bo Kayser Holte Roklub Frederikslundsvej. Postboks 71 28 Holte Tlf. 45424232 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENFATNING...3

Læs mere

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse

Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Sund Mad i Idrætshaller og klubhuse Dette notat opsamler de overordnede erfaringer fra projektperioden, idet der endvidere henvises til mere konkrete oversigter, der er udarbejdet for hver projekthal.

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur

Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur Sund mad i hallen? Bliv Fyrtårn eller Frontløber og få succes med ny madkultur I kan blive aktive medspillere og være med til at sætte dagsordenen for fremtidens idrætshaller. Søg om at blive Fyrtårn eller

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske

Står for at lave og servere to daglige måltider: morgenmad indtil kl. 07.00 eftermiddagsmad ca. kl. 13.30-14.00. Basisvarer er økologiske BILAG 3 Farveladen Servere sund, enkel, varieret og nærende mad Maden skal overvejende være økologisk og fra en grossist eller lokal leverandører Børnene kan altid få lidt mad (f.eks. en rugbrødsmad),

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013

Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Jobpatruljens evalueringsrapport 2013 Ref. Kasper Tolstrup Andersen August 2013 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2013... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg... 3 2.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt

Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005. Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Mere grønt Mad på Arbejde konference ideer og handlinger 30. maj 2005 Bord 1 Bord 2 Bord 12 Bord 11 Adskilt budget fri frugt og grønt Nedsætte gruppe med ledelse kantine medarbejdere Få medarbejderne med

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014.

NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014. Info 2014 NFH byder velkommen til Bordershop Cup 2014. Nykøbing F. Håndboldklub byder alle deltagere velkommen til dette års SydhavsCup, som er det 14. i rækken. Vi håber, I får nogle gode dage i Nykøbing

Læs mere

Energi til hele skidagen

Energi til hele skidagen Energi Til Hele Skidagen - 1 - Energi til hele skidagen En rapport fra skifitness.dk af Anja Bolbjerg De fleste kender fornemmelsen af at gassen går ud af ballonen op ad skidagen. Den sædvanlige kost på

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Dine Leverandører AG har gjort det nemt for dig! - og NEJ det er ikke besværligt at skifte leverandører!

Dine Leverandører AG har gjort det nemt for dig! - og NEJ det er ikke besværligt at skifte leverandører! AGs samarbejdspartnere Dine Leverandører Som medlem i AG-netværket har du adgang til attraktive priser hos de leverandører som du har brug for som restauratør. På de følgende sider finder du alle leverandørerne,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Gode råd til en sundere hverdag

Gode råd til en sundere hverdag LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Fødevarestyrelsen Kræftens Bekæmpelse November 2005 1. udgave. 1 oplag Oplag: 30.000 Design: essensen ApS Foto: Jasper Carlberg Lars Bahl Tryk: From & Co Yderligere eksemplarer kan bestilles på www.fvst.dk/publikationer,

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER

VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER KAPITEL 1: VEJEN FRA TOBAKS- PLANTE TIL FÆRDIGE CIGARETTER 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 17 Kapitel 1: Indhold I kapitlet følger vi tobakken fra plante til færdige

Læs mere

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September

Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September Idrætshalanlæg i Danmark Tilstand og behov for økonomi til renovering Resultatet af spørgeskemaundersøgelse blandt halinspektører i Danmark September 28 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 BAGGRUND 3 2 MATERIALE

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe

SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN. Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe SMIL Sundere Mad i Idrætslivet HANDLEPLAN Frontløber: Midtfyns Fritidscenter, Ringe HVOR ER VI NU? STATUS Dato: 25.2.2013 FRONTLØBER: Midtfyns Fritidscenter Søvej 34 5750 Ringe www.midtfyns- fritidscenter.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Successtrategier for moderne idrætsanlæg

Successtrategier for moderne idrætsanlæg Successtrategier for moderne idrætsanlæg Idrættens rum og rammer Frederikshavn, onsdag den 25. februar 2009 Indhold 1. Konkurrencesituationen 2. Behov for strategier 3. Metode i strategiarbejdet 4. Case

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold

Velkommen til. Næstved IF - Fodbold Velkommen til Næstved IF - Fodbold VELKOMMEN TIL NÆSTVED IF - FODBOLD På vegne af Næstved IF - Fodbold (NIF - Fodbold) byder jeg dig og din familie velkommen til NIF Fodbold. Samtidig udtrykker jeg min

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2013 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2013 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase

Fur Bryghus ApS - Erhvervscase Fur Bryghus ApS - Erhvervscase 1 Virksomhedsbeskrivelse Indholdsfortegnelse Virksomhedsbeskrivelse... 3 Problemstilling # 1... 3 Problemstilling # 2... 3 Problemstilling # 3... 4 Bilag 1... 6 Bilag 2...

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat

Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Brugerundersøgelse 2010 af Navision Stat UNI C Statistik & Analyse december 2012 Af Lone Juul Hune Indledning 3 Indhold

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

EVALUERINGSRAPPORT 2014

EVALUERINGSRAPPORT 2014 EVALUERINGSRAPPORT 2014 Ref: Rasmus K. Jakobsen Koordinator Jobpatruljen Danmark September 2014 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Mål for Jobpatruljen 2014... 3 1.2. Nye indsatsområder Jobpatruljen på Skolebesøg...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6

Om undersøgelsen... 3. Respondenter... 4. 1. Konferencer for medarbejderne... 5. 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 - Medierapport 2010 Indhold Om undersøgelsen... 3 Respondenter... 4 1. Konferencer for medarbejderne... 5 2. 94 pct. planlægger konferencer i år... 6 3. Typiske konferencedeltagere... 7 4. Vil have alt

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Der er ialt modtaget 195.788

Læs mere

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015

Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 1 Gruppeinterview med unge fra 8. klasse fra Maglehøjskolen 24. februar 2015 Deltagere 6 unge fra 8. klasse, 4 piger, 2 drenge. Tilstede Interviewe og referent ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks

Dette er et referat / sammenligning af erfaringerne fra turen. Hadsten (kun center) Hammel (del af hallen) Randers Arena (del af hallen) Facks Sammenligning af Fitness Centre Den 20. August 2015, var repræsentanter fra Mariagerfjord Kommunes Haller på tur tre steder, for at hører noget om forskellige måder at drive Fitness Center på. Dette er

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere