Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter"

Transkript

1 Sportshalscafeterier som marked for nye sunde cateringprodukter En beskrivelse af børn og unges økonomiske muligheder samt vilkårene for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Rapport udarbejdet under projekt Udvikling af nye sunde catering produkter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber Hanne Vig Flyger Kræftens Bekæmpelse September 2004

2 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENDRAG...3 STØRRELSEN AF DET SAMLEDE MARKED I SPORTSHALSCAFETERIER...3 VILKÅR FOR TILBEREDNING OG SALG AF MAD OG DRIKKE I SPORTSHALSCAFETERIER...3 BØRN OG UNGES ØKONOMISKE MULIGHEDER OG FORBRUGSMØNSTRE...4 INTRODUKTION...5 BAGGRUND...5 FORMÅL...5 GRUNDLAG FOR ANALYSEN...7 LITTERATUR/STATISTIK VEDRØRENDE CAFETERIAMARKEDET...7 TELEFONINTERVIEWS MED HALINSPEKTØRER OG CAFETERIABESTYRERE...7 UNDERSØGELSE AF BØRN OG UNGE OG DERES ØKONOMI...8 AFGRÆNSNING AF ANALYSEN...9 CATERINGPRODUKTER...9 UDSALGSSTED...10 MÅLGRUPPE...11 MARKEDETS STØRRELSE OG OMSÆTNING...12 DET DANSKE CATERINGMARKED...12 CAFETERIAUDSALG I SPORTSHALLER...13 SPORTSHALSCAFETERIERS OMSÆTNING OG DET TOTALE MARKED...13 FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNING...14 FORDELING AF CAFETERIER EFTER OMSÆTNING...14 OMSÆTNING AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...15 OMSÆTNINGEN FORDELT PÅ STÆVNER/KAMPE I WEEKENDS OG TRÆNING PÅ HVERDAGE...16 AVANCE PÅ CATERINGMÅLTIDER...16 INDKØBSSTRUKTUR...17 FORSYNINGSVEJE...17 STØRSTE LEVERANDØRER...17 VILKÅR FOR TILBEREDNING...19 PERSONALE/FAGLIG EKSPERTISE...19 UDSTYR OG OPBEVARINGSFORHOLD I CAFETERIAKØKKENER...20 TENDENSER I EFTERSPØRGSLEN OG UDVIKLING AF SORTIMENT...22 UDBUDDET AF CATERING MÅLTIDER I SPORTSHALSCAFETERIER...22 ER DER PLANER OM AT ÆNDRE UDBUDDET?...24 HVORDAN VURDERES MULIGHEDEN FOR AT SÆLGE SUNDE CATERING PRODUKTER?...25 MÅLGRUPPENS ØKONOMI OG FORBRUGSMØNSTER...27 HVOR MANGE PENGE HAR BØRN OG UNGE TIL RÅDIGHED OG HVORDAN BRUGER DE DEM?...27 BØRN OG UNGES FORBRUG AF FASTFOOD...29 BØRN OG UNGES FORBRUG I SPORTSHALSCAFETERIER...30 SAMLET KØBEKRAFT HOS MÅLGRUPPEN...32 KONKLUSION...34 REFERENCER

3 Sammendrag Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Der omsættes for i alt 850 mio. kr. Årligt i de ca. 900 sportshalscafeterier, der findes fordelt over hele landet. Den samlede omsætning på cateringmåltider i sportshalscafeterier er beregnet til 354 mio. kr. årligt. Cafeterierne har en gennemsnitlig omsætning på knap 1 mio.kr. Størstedelen af cafeterierne (71 %) har en omsætning på under 1 mio.kr., mens kun 10 % har en omsætning over 2 mio.kr. årligt. 20 % af cafeterier løber ikke rundt. 58 % af cafeterierne forventer, at omsætningen vil være stagnerende eller faldende de kommende år. Salg af slik og drikkevarer udgør en større del af omsætningen (50 %) end salg af cateringmåltider (37 %). Der er større omsætning i cafeteriet i weekender end på hverdage især er salget af cateringmåltider større ved heldagsarrangementer. Der er en større avance på tilberedt cateringmad (57 %) end på slik. Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Den største leverandør af cateringprodukter til sportshalscafeterier er Dansk Cater, der leverer til 45 % af cafeterierne. Der leveres som regel en gang om ugen eller mere. Cafeterierne er generelt tilfredse med udbuddet hos cateringleverandøren 78 % mener, udbuddet er rigeligt eller spændende. Kun 5 % synes, udbuddet er begrænset. 60 % mener, at leverandøren giver inspiration til indkøb af nye produkter. Den ansvarlige for cafeteria-driften i sportshaller er typisk en mand i midten af fyrrene uden køkkenfaglig uddannelse og med godt 5 års anciennitet. Han har nogle deltidsansatte medhjælpere, som primært arbejder i weekender i forbindelse med større arrangementer. I hverdagen er der ofte kun 1-2 medarbejdere i cafeteriet. Top 10 over de køkkenmaskiner, der er mest almindelige i cafeterierne er: frituregryde, pølsesteger eller -koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), saftkøler og slush-ice-maskine. Mht. opbevaring er både køkken- og lagerkapaciteten ofte begrænset (de fleste køkkener er under 50 m2) og mange (45 %) foretrækker produkter, der kan opbevares på frost, for at minimere risikoen for svind. Ikke overraskende er de cateringmenuer, der hyppigst langes over disken i sportshalscafeterier pølser og pølse-menuer som hapsdogs og hotdogs, pomfritter, 3

4 burger, toast og forskellige sandwich-boller. Men selv om der er meget tradition over de hyppigst solgte produkter, er det dog interessant at se, hvor bredt et udbud, der trods alt er i nogle cafeterier. I alt nævnes 25 forskellige cateringmåltider i de 55 cafeterier i undersøgelsen. F.eks. har blæksprutte, pirogue, suppe og kebab fundet vej til nogle sportshalscafeterier. De fleste cafeterier har ikke planer om at ændre udbuddet.62 % siger nej, mens 38 % siger ja. At der ikke er aktuelle planer om at ændre udbuddet kan hænge sammen med, at over halvdelen (51 %) oplever, at der ikke er efterspørgsel på nye produkter. Desuden mener de fleste, at deres brugere er tilfredse med udbuddet i cafeteriet. Der er dog mange (49 %), der rent faktisk oplever, at der efterspørges nye produkttyper. Og endnu flere (69 %) kunne godt tænke sig at udbyde nye produkttyper. En tredjedel har oplevet efterspørgsel på sundere produkter og lige så mange mener, at chancerne for at sælge sunde produkter er gode. Motivationen til at tage nye produkttyper i sortimentet er først og fremmest, at der er en efterspørgsel altså at det kan sælge. Sundhed og fornyelse nævnes som kvaliteter, som kan få cafeterierne til at prøve et nyt sortiment. Men 56 % mener dog, at chancerne for at sælge sunde produkter er dårlige og at det er svært. Den generelt øgede efterspørgsel på sunde og fedtfattige produkter, som opleves i det øvrige fastfood marked, forventes også at afspejles i cafeterierne i sportshaller. Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Børn har især efter 13års alderen, hvor de for alvor begynder at tjene deres egne penge, et stort økonomisk råderum til eget forbrug kr./mnd. har de 13-15årige. Det er fem gange så meget som de 10-12årige. Selv om børn og unge ikke har noget egentlig forbrug af dagligvarer, har de et stort eget forbrug af slik, drikkevarer og fastfood - og stor indflydelse på familiens køb heraf. Dette gør sig også gældende i sportshalscafeterierne, som bruges flittigt af især holdspillere blandt børn og unge. De 10-16årige køber især slik og drikkevarer, men der ses et større forbrug af cateringmåltider med stigende alder og i forbindelse med stævner og kampe, hvor de opholder sig over en hel dag/weekend i hallen. Der er i alt danske børn i alderen år af dem dyrker idræt i en klub eller forening. De repræsentere en samlet købekraft på 300 mio.kr. om måneden det svarer til 3,6 mia. om året. Det konkluderes, at med politisk og idrætsorganisatorisk støtte og med produkter, der matcher de 13-16åriges livsstil og værdier kan et nyt, sundt cateringkoncept afsættes med succes til børn og unge i sportshaller. 4

5 Introduktion Denne undersøgelse udgør en af 2 indledende delrapporter i projektet Udvikling af sunde cateringprodukter målrettet børn og unge i sportshaller og idrætsklubber (jf. Projektbeskrivelsen). Formålet med undersøgelsen har været at kortlægge markedet og formulere kravspecifikationer for et nyt sundt catering-koncept til sportshaller. Undersøgelsen er gennemført i perioden februar til september I rapporten beskrives markedet for cateringprodukter i sportshaller, vilkår for indkøb, tilberedning og udbud af mad og drikke i sportshalscafeterier samt børn og unges økonomiske råderum og forbrug. Rapporten er baseret på gennemgang af litteratur og statistik vedrørende cateringmarkedet samt børns og unges økonomi og indkøbsvaner. Desuden er der gennemført interviews med nøglepersoner bl.a. cateringdistributører, sportshals- og cafeteriepersonale samt børn og unge i sportshaller. Undersøgelsen omfatter data vedrørende antallet af cafeterier, deres omsætning, udstyr, personale, leverandører, tendenser i efterspørgslen samt børn og unges økonomi og forbrugsmønstre. Baggrund Sportshalscafeterier har generelt ikke ressourcer til at ændre og forbedre de vilkår, der er gældende for tilberedning og håndtering af mad og drikke 1. En forudsætning for at afsætte et koncept af nye cateringprodukter til sportshaller er derfor, at disse kan fungere under de vilkår og i de rammer, der er gældende i dag. Et vigtigt udgangspunkt for koncept- og produktudviklingen er således et grundigt kendskab til den virkelighed, der eksisterer i sportshalscafeterier for tilberedning og salg af mad og drikke. Forundersøgelsen, der blev gennemført i forbindelse med projektansøgningen (Terkelsen, 2003) peger på, at det blandt andet stiller store krav til produkterne mht. kort tilberedning, lang holdbarhed og en håndtering, der kan varetages af personale uden en køkkenfaglig uddannelse. Et andet vigtigt udgangspunkt for konceptudviklingen er et grundigt kendskab til målgruppen. Det opnås i dette projekt primært via analysen af børn og unges madkultur (fase 1A), men også via denne analyse, hvor børn og unges økonomi og forbrugsmønstre afdækkes. Formål Denne undersøgelse har til formål at præsentere de muligheder og begrænsninger, der er gældende for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier. Desuden er formålet at undersøge, hvor mange penge børn og unge i målgruppen har at købe ind for og hvordan de prioriterer at bruge dem. Sammen med en beregning af den samlede omsætning i sportshalscafeterier giver dette indblik i det 1 Personligt interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 5

6 potentiale, der er for afsætningen af konceptet. Rapporten danner grundlag for de retningslinier for konceptet og produkterne, som bliver formuleret på workshop 1. Formålet er således at beskrive: Størrelsen af det samlede marked i sportshalscafeterier Vilkår for tilberedning og salg af mad og drikke i sportshalscafeterier Børn og unges økonomiske muligheder og forbrugsmønstre Til at belyse formålet indsamles informationer om følgende: Antallet af sportshaller med cafeteria, kiosk og/eller automat Den gennemsnitlige omsætning i cafeteriet pr. år Cateringmarkedets totale omsætning Fordeling af omsætningen på hhv. slik, drikkevarer og cateringmåltider Fordeling af omsætningen på hhv. hverdage og weekend-arrangementer Avancen i cafeterierne på hhv. slik, drikkevarer, cateringmåltider Indkøbsstruktur og forsyningsveje, herunder de største leverandører Betingelser for tilberedning af mad i sportshallernes cafeterier herunder udstyr og faglig ekspertise Tendenser i efterspørgslen og udviklingen af sortiment Brugerne af cafeteriet - hvor mange heraf i målgruppen Forbrugsmønster hos målgruppen slik/drikkevarer hhv. cateringmåltider Børn og unges økonomiske råderum hvor meget har de til forbrug i form af lommepenge, egen indtægt og plage-penge fra forældre m.m. 6

7 Grundlag for analysen Litteratur/statistik vedrørende cafeteriamarkedet Danmark Statistik har branchekoder for henholdsvis cafeterier, pølsevogne, isbarer, burgerbarer og pizzeriaer samt caféer og kaffebarer, men det er ikke muligt at udtrække data specifikt for de cafeterier, som findes i forbindelse med sportshaller og idrætsklubber. Fra Halinspektørforeningen har det været muligt at få driftsoplysninger vedrørende cafeteriadrift og omsætning for en række svømmehaller (69 i alt jf. bilag 2). I disse er der adgang til nøgletal vedrørende størrelse, besøgstal, cafeteriaomsætning m.m. Omsætningen i det samlede danske marked for Quick Service Food 2 er beskrevet i en rapport fra Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel udvikling (IFAU, 2004). På grund af de begrænsede statistiske data er resultaterne i denne undersøgelse primært fremkommet ved field-research i form af interviews med nøglepersoner bl.a. leverandører til sportshallernes cafeterier, halinspektører og cafeteriapersonale samt børn og unge i miljøet. Som udgangspunkt for undersøgelsen og som input til udviklingen af en spørgeguide til telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er der gennemført personlige interviews med en række nøglepersoner: Halinspektører og cafeteriaforpagtere (i alt 7) Ledelsen i Halinspektørforeningen (i alt 3) Ledende cateringgrossister (Dansk Cater, Hørkram) Nøglepersoner idrætsorganisationer og forbund (DIF, DBU) Eksperter indenfor analyser af cateringmarkedet (IFAU) Eksperter inden for konceptudvikling (Stormfoods, Bojesen Aps) Telefoninterviews med halinspektører og cafeteriabestyrere For at indsamle oplysninger om cafeteriernes omsætning, brugere, personale, udstyr, udbud, avance og tendenser i efterspørgslen har Kræftens Bekæmpelse gennemført telefoninterviews med den ansvarlige for cafeteriadriften i 66 sportshaller (jf. spørgeguide bilag 1). Gallup har i 2003 og 2004 for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse gennemført en undersøgelse af forhold vedrørende rygning, alkohol og udbud af spise- og drikkevarer i sportshaller. Denne undersøgelsen er ligeledes baseret på telefoniske interviews med personer med praktisk tilknytning til sportshaller og klubhuse (Gallups Pejling af røg, mad og drikke, 2003 og 2004). 2 Quick service food defineres i IFAU rapporten som cateringmåltider, der er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. 7

8 De gennemførte telefoninterviews kan opdeles således: Motiverede 3 halinspektører/cafeteriaforpagtere (11 i alt ) Ansvarlige for cafeteria-driften tilfældigt udtrukket fra Halinspektørforeningens liste over idrætsanlæg (55 i alt) Gallups pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber (502 nøglepersoner i alt) Undersøgelse af børn og unge og deres økonomi Den primære kilde til rapportens afsnit om børn og unges økonomi og forbrugsmønstre er en undersøgelse foretaget af Forum for Reklameforskning, CBS, baseret på Gallup/TNS årlige børne/ungdoms mediaindex (Hansen, Gammelgaard og Halling). Desuden er anvendt data fra Danmarks Statistik (www.danmarksstatistik.dk) vedrørende årgangenes størrelse og kønsfordeling og DIF s opgørelse over tilslutning til idrætsorganisationer fordelt på forskellige aldersgrupper (www.dif.dk). Desuden er der indsamlet oplysninger om børn og unges forbrugsmønstre og indkøb i sportshaller via et spørgeskema, som blev uddelt til børn og unge i sportshalscafeterier (jf. bilag 3). Der er dog kun indsamlet i alt 36 udfyldte spørgeskemaer og resultaterne er kun brugt som supplement til de øvrige data. 3 Har selv rettet henvendelse vedr. deltagelse i projektet 8

9 Afgrænsning af analysen Hvorfor afgrænsning? På grund af de begrænsede ressourcer i projektet og deltagerkredsens sammensætning, er det som udgangspunkt for konceptudviklingen nødvendigt at definere/afgrænse, hvilken type cateringprodukter, der skal udvikles, hvilket udsalgssted, de skal afsættes i samt til hvilken målgruppe og forbrugssituation, de er tænkt. Den valgte afgrænsning tager primært udgangspunkt i, hvad det er for produktkategorier, de deltagende virksomheder, hver især producerer eller har mulighed for at udvikle. Der udover har sundhedsmæssige hensyn og markedets størrelse været afgørende for den valgte afgrænsning. Cateringprodukter Den pejling, som Gallup har foretaget for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse (Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, Gallup, 2003) viser, at de produkter, der typisk udbydes til sportsudøvere er sodavand, chokolade, slik, øl og is, som sælges i næsten 100 % af alle typer idrætsanlæg. Der ud over sælges snacks og opvarmet eller tillavet varm mad i størstedelen af sportshaller og idrætsklubber (tabel 1). Eksempler på typiske sportshalscafeteriamenuer er hotdogs, burgere, pølser, toasts og pomfritter serveret alene eller sammen med grillkylling, pølser eller fiskefilet. Tabel 1 Varetyper til salg i restaurant/cafeteria/kiosk (andel JA ), fordelt på målgrupper Varetype Alle (%) Sportshal (%) Klubhus (%) Klubhus og sportshal (%) Slik Is Chokolade Frugt Snacks Opvarmet færdigfremstillet mad Varm mad tillavet på stedet Kold mad Sodavand Juice Saftevand/slush ice Øl Andre drikke med alkohol Cigaretter

10 Selv om der i højere grad sælges slik end mad og fastfood i sportshaller (tabel 1), er det valgt, at de cateringprodukter, der skal udvikles skal være snacks og catering-menuer 4 som: er færdigtilberedte og klar til at spise, fremstillet af enkelte og ofte færdigtilberedte komponenter og som kræver et minimum af tilberedning før servering. Den væsentligste begrundelse for denne afgrænsning er, at det typisk er produkter af den type, de deltagende virksomheder producerer. Men også erkendelsen af, at sund slik har svært ved at konkurrere med rigtig slik, spiller en rolle (jf. Mine Sylows analyse). Målet er derfor at udvikle et koncept for en række nye, sunde snack- og cateringmenuer, som kan konkurrere med de eksisterende catering-menuer (jf. eksempler på typiske sportshalsmenuer ovenfor) i sportshalscafeterier. Udsalgssted Mad og drikkevarer udbydes i sportshaller og idrætsklubber fra kiosker, automater, cafeterier og/eller restauranter. Gallups Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber viser, at cafeteria er det mest forekomne form for udsalgssted i klubhuse og sportshaller. Især i sidstnævnte forefindes ofte et cafeteria (figur 1). Figur 1 Hvilke af følgende udsalgssteder findes i hallen/klubben?, fordelt på målgrupper Restaurant Udsalgssted Cafeteria Kiosk Automat Andet Procentvis andel Alle Sportshal Klubhus Klubhus og sportshal 1. 4 Med menu menes et cateringmåltid (f.eks. burger) inkl. drikkevare 10

11 Da det typisk er cafeterier, der udbyder de snacks- og cateringmenuer, som projektet skal udvikle (jf. afgrænsning af cateringprodukter ovenfor), er det valgt at afgrænse markedsundersøgelsen til at omfatte data for cafeterier i sportshaller. Automater, kiosker og restauranter er således ikke medtaget i undersøgelsen. Målgruppe Som udgangspunkt skal konceptet rettes mod 10-16årige i idrætsklubber og sportshaller. Argumentet for at vælge denne aldersgruppe er, at de børn generelt spiser for lidt frugt og grønt, for lidt fisk og fibre og for meget sukker og fedt (Fagt, 2004). Der er en stor tilslutning til idrætsforeninger blandt de 10 16årige (www.dif.dk), derfor er der også mange i denne aldersgruppe, der bruger adskillige timer - og mange lommepenge - i sportshalscafeterierne. Et sundt madudbud målrettet denne aldersgruppe kan derfor have sundhedsmæssig betydning. Der er stor forskel på at være 10 år og være 16 år også når det handler om måden at købe ind i et sportshalscafeteria (Hansen, Gammelgaard og Halling, 2002), (Sylow, 2004). Derfor skal der træffes beslutning, om produkterne og konceptet skal målrettes både de ældste og de yngste i målgruppen eller om der skal vælges en mere snæver målgruppe. Resultaterne fra denne undersøgelse samt analysen af børn og unges madkultur i sportshaller, danner grundlag for denne beslutning (jf. konklusion). 11

12 Markedets størrelse og omsætning Det danske cateringmarked Den danske fastfood branche er meget fragmenteret og består af et mindre antal kæder og en lang række ustrukturerede udsalgssteder. Fastfood-kæderne udgør samlet ca. 3 % (i alt 140) af de i alt danske fastfood-udsalgssteder. De ustrukturerede udsalg - hvorunder sportshalscafeterier hører - udgør langt størstedelen. (IFAU, 2004). Målt på omsætning har kæderne dog en relativ stor andel af fastfood markedet (ca. 25 %). I tabel 3 er angivet omsætningen i 2002 for de forskellige typer af fastfood udsalg, den forventede årlige vækst og forventede omsætning i Heraf ses, at de ustrukturerede udsalg havde en samlet omsætning på mio. kr. i 2002, at der kun forventes en minimal vækst og dermed kun en smule højere omsætning i 2005 (IFAU, 2004). Tabel 3: Omsætningen på quick service food i Danmark, mio. kr. Udsalgskanal Omsætning 2002 Årlig vækst Omsætning 2005 Fast food kæder % Ustruktureret fast food % Pølsevogne 260 Faldende 230 Kaffebarer % Convenience stores % Tankstationer % Bagere % Dagligvarehandlen Ikke tilgængelig 3-5% Ikke tilgængelig Slagtere/Fiskehandlere Ikke tilgængelig 1-2% Ikke tilgængelig I alt % Kilde: IFAU-estimat, november 2003 Antallet af fastfood kæder har i de seneste år været stabilt og indtjeningen i branchen har været minimal, hvis ikke negativ. Årsagen er primært høje lønomkostninger, men også, at mange af de konkurrerende udsalgssteder driver forretning på ulige vilkår, ved at omgå regler for moms, skatter og afgifter samt arbejdskraft. Kæderne har dog langtfra opgivet og flere har en vækstorienteret strategi og intentioner om at åbne nye udsalg i de kommende år (IFAU, 2004). De største fastfood kæder og antallet af restauranter er listet i tabel 4 nedenfor. Tabel 4: Antallet af restauranter pr fastfood kæde,

13 Kæde McDonald s Pizza Hut 9 7 Subway 9 1 Domino s Pizza 9 6 Sunset Boulevard Burger King 6 7 Kentucky Fried Chicken 4 4 Den Sorte Gryde N.A. 4 The Bagel Co. 3 7 IFAU: Aktører i branchen, oktober / november 2003 Fastfood kædernes samlede omsætning var i 2002 ca mio. kr. Heraf udgjorde drikkevarer ca %. Egentlige cateringmåltider estimeres til at udgøre ca. 75 % af omsætningen i fastfood kæderne svarende til ca mio. kr. i Cafeteriaudsalg i sportshaller Der findes på landsplan knap 1100 sportshaller, som geografisk er fordelt med ca. 610 i Jylland, 85 på Fyn, 11 på Bornholm og 321 på Sjælland heraf er ca. 50 idrætsanlæg beliggende i hovedstadsområdet (www.halinspektørforeningen.dk). Gallups pejling for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse viser, at ca. 80 % af sportshallerne har et cafeteria jf. figur 1 s. 8(Gallup, 2003), hvilket svarer til ca. 900 sportshals-cafeterier på landsplan. Sportshalscafeteriers omsætning og det totale marked Sportshalscafeterier har de seneste år - ligesom mange af de øvrige ustrukturerede udsalgssteder - været hårdt presset af fastfood kæder og andre fastfood udsalgssteder (bl.a. tankstationer). (IFAU,2004). Som det fremgår af figur 2 nedenfor er det de færreste af de adspurgte i Gallups pejling, som kender (eller ønsker at oplyse) den omtrentlige størrelse af cafeteriets ugentlige omsætning. De, der kender omsætningen svarer oftest, at den ligger på under kr. pr. uge. Figur 2 Hvor stor er omsætningen i cafeteriet pr. uge, fordelt på målgrupper (n=231) 13

14 Klubhus og sportshal Under kr kr. Klubhus kr. Sportshal kr. Alle Procentvis andel Gallups pejling af røg, mad og alkohol i sportshaller, kr kr. eller derover Ved ikke Den gennemsnitlige årlige omsætning i sportshalscafeterier er derfor beregnet på baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med 55 cafeteriaansvarlige i sportshaller. Her er beregnet en gennemsnitlig årlig omsætning på kr. altså knap 1 mio. kr.(bilag 4). Med 900 sportshalscafeterier i alt giver det et samlet marked på ca. 860 mio. kr. årligt. Til sammenligning vurderes omsætningen i danske pølsevogne til 260 mio. kr. årligt og omsætningen på cateringmenuer solgt fra danske tankstationer skønnes årligt at være mio. kr. (IFAU, 2004). Forventninger til udviklingen i omsætning Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews er de cafeteriaansvarlige blevet spurgt til, hvordan de forventer omsætningen i cafeteriet vil udvikle sig de kommende år: 33 % mener omsætningen vil være stigende 38 % mener omsætningen vil være stagnerende 20 % mener omsætningen vil være faldende 9 % ved ikke. Til sammenligning har tankstationer haft en vækst i markedet for cateringmenuer (QSF) på 5-6 % om året, og denne udvikling forventes at fortsætte de kommende år. (IFAU,2004). Fordeling af cafeterier efter omsætning Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke (19 %) på spørgsmålet om den årlige omsætning cafeteriet ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller fås følgende procentvise fordeling af halcafeterier efter omsætning: 14

15 38 % af cafeterier ( 342 cafeterier) har en omsætning under kr. årligt 33 % cafeterier ( 297 cafeterier) har en omsætning mellem mio. kr. årligt 19 % af cafeterier ( 171 cafeterier) har en omsætning mellem 1.mio. 2 mio. kr. årligt 10 % af cafeterier ( 90 cafeterier) har en omsætning har en omsætning over 2 mio. kr. årligt Det betyder, at 71 % af cafeterierne har en årlig omsætning under 1 mio. kr. og kun 10 % har en årlig omsætning over 2 mio. kr. 45 ud af de 55 (80 %) interviewede svarer, at cafeteriet løber rundt, mens 10 (20 %) svarer, at cafeteriet ikke løber rundt. (Bilag 4). Omsætning af catering måltider i sportshalscafeterier Den største del af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af slik og drikkevarer. På baggrund af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller er den gennemsnitlige del af omsætningen, der kommer fra salg af slik og drikkevarer beregnet til 50 %, mens den del af omsætningen, der kommer fra salg af cateringmåltider er gennemsnitlig 37 %. (Bilag 4). Dette samt den beregnede gennemsnitlige årlige omsætning til kr (jf. s. 12) giver en samlet årlig omsætning på egentlige cateringmenuer i halcafeterier på ca. 354 mio. kr. På produktniveau menes pølser at udgøre ca. 50 % af omsætningen af cateringprodukter, mens Franske hotdogs vurderes at stå for % af hotdogssalget.(ifau, 2004). Gallups pejling, 2004 indikerer ligesom Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra slik, snacks og drikkevarer. Af figur 3 fremgår, at 47 % af de spurgte mener, at størstedelen af omsætningen i sportshalscafeterier kommer fra salg af snacks, slik og drikkevarer, mens kun 17 % mener, at størstedelen af omsætningen komme salg af mad og frugt. Det er dog hele 30 % der er i tvivl og svarer ved ikke. Figur 3 Kan du nævne, hvor den største del af omsætningen i cafeteriet kommer fra, fordelt på målgrupper (n=231) 15

16 Klubhus og sportshal Snacks, slik, sodavand og saftevand Klubhus Mad og frugt Sportshal Alle Gallup, Procentvis andel Øl og andre alkoholiske drikkevarer Tobaksvarer Omsætningen fordelt på stævner/kampe i weekends og træning på hverdage Der er større omsætning i sportshalscafeterier ved arrangementer i weekender, end ved den daglige træning i hverdagen. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller svarer 44 ud af 55 (80 %), at omsætningen i weekender er ligeså stor eller større end på hverdage. 49 % svarer, at omsætningen er størst i weekender, 31 % svarer, at omsætninger er ligeligt fordelt på weekender og hverdage mens kun 10 % svarer, at omsætningen er størst på hverdage.(bilag 4). Avance på cateringmåltider Avancen er større på tilberedt cateringmad end på slik. 50 % af de interviewede ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med cafeteriaansvarlige i sportshaller mener, at avancen på cateringprodukter/-menuer er over 50 %. (Bilag 4). Hvis der ses bort fra de, der svarer ved ikke er den gennemsnitlige avance på cateringmåltider 57 %. Der er dog meget stor variation i den skønnede avance. Ifølge personlige interviews med cateringdistributører5, er avancen på cateringmad generelt på ca. 2/3 dvs. godt 60 %, hvilket stemmer meget godt overens med resultatet fra vores telefoninterviews.(bilag 4). Avancen på slik skønnes til at være lavere nemlig %, mens avancen på drikkevarer varierer fra %.(Bilag 4) Kilde Jens Riise, dir. Dansk Cater 16

17 Indkøbsstruktur Forsyningsveje Forsyningen med cateringprodukter til halcafeterierne foregår i de fleste tilfælde ved levering fra grossister (70 %) og i mindre omfang ved egne indkøb hos grossistudsalg - såkaldt cash and carry - (30 %). Valget af forsyningskanal afhænger i høj grad af, hvor meget og hvor ofte, der købes ind samt afstanden til det nærmeste C&C udsalg. Det er typisk de store cafeterier, der har fuldtidsleverandører, mens mange af de mindre cafeterier handler i C&C udsalg eller ved grossister med speciale indenfor bestemte produktgrupper. I nogle tilfælde forsyner producenterne også selv cafeterierne f.eks. er Tulip Food Company en væsentlig aktør indenfor distribution af pølser. Største leverandører IFAU har i lavet en opgørelse over de største cateringleverandører, samt de segmenter, aktørerne primært forsyner, som er vist i tabel 4. Tabel 4: De største leverandører Virksomhed Dansk Cater A/S Hørkram INCO Danmark Møller & Melgaard Amba Flensted Catering A/S Jacob s Full House A/S S-Engros a.s. Lekkerland A/S Edeka Metro Primære kundegruppe indenfor quick service food Cafeterier, grillbarer og convenience stores Storkøkkener, uddannelsesinstitutioner C&C: Selvstændige fast food udsalg Distribution: Kæder og større selvstændige udsalg McDonald s, grillbarer og pølsevogne Pizzeriaer og anden fast food Selvstændige fast food udsalg Tankstationer og convenience stores Tankstationer og convenience stores Selvstændige fast food udsalg Kilde: IFAU-Virksomhedsprofiler og interviews, oktober/november 2003 Resultaterne af Kræftens Bekæmpelses telefoninterviews med den cafeteriaansvarlige viser, at Dansk Cater er den hyppigst brugte grossist blandt de deltagende sportshaller (bilag 4).: 17

18 Hvilken leverandør anvendes? 45 % får leveret fra Dansk Cater (eller undergrossister) 11 % køber selv ind 9 % får leveret fra Flensted 5 % får leveret fra Cater Frost 4 % får leveret fra Tulip 2 % får leveret fra Hørkram Dansk Cater er således en central samarbejdspartner, når det kommer til distribution af det udviklede cateringkoncept til sportshaller. Ved møde med Dansk Cater, har de sagt ja til at levere de producerede produkter til sportshaller. 6 Undersøgelsen viser, at 60 % får leveret eller indkøber varer mere end en gang om ugen: Hvor ofte leveres der? 20 % svarer mindre end 1 gang/uge 60 % svarer mere end 1 gang om ugen resten ved ikke Ca. halvdelen får særlig levering i forbindelse med større arrangementer (bilag 4). Der er generel tilfredshed med udbuddet 78 % mener, det er enten rigeligt eller spændende - og mange bliver inspireret til indkøb fra leverandørens udsendte annoncer og tilbudsmagasiner: Hvordan opleves udbuddet? 5 % svarer begrænset 52 % svarer rigeligt 25 % svarer spændende Inspireres du af leverandøren til indkøb? 60 % svarer ja 27 % svarer nej 3. 6 Personligt interview med Jens Riise, Dansk Cater 18

19 Vilkår for tilberedning Personale/faglig ekspertise I mange sportshaller er det halinspektøren selv og/eller hans kone/partner, der står for driften af cafeteriet. Ved Kræftens Bekæmpelses telefoninterviewundersøgelse svarer 22 ud af 55 (40 %), at det er halinspektøren, der står for cafeteriet, mens 24 ud af 55 (46 %) har ansat en forpagter. Ud over den ansvarlige for cafeteriet, er der typisk tilknyttet mellem 3 og 10 medhjælpere eller frivillige fra klubber og foreninger i hallen, som især arbejder i cafeteriet i forbindelse med større arrangementer. I over 70 % af cafeterierne arbejder der max 1-2 på hverdage.(bilag 4). De fleste af de ansatte har ingen køkkenfaglig uddannelse (67 %, bilag 4). Den typiske oplæring af cafeteriamedarbejdere bestå i learning-by-doing. Efter- og videreuddannelse tilbydes kun i meget begrænset omfang og er primært rettet mod fuldtidsmedarbejdere (Mosbæk, 2004). Hvor mange ansatte er der i cafeteriet? 20 % svarer 2 eller mindre 53 % svarer mellem 3 og 10 23% svarer over 10 Hvor mange arbejder der ad gangen i cafeteriet? Over 70 % svarer max 1-2 i hverdage Den ansvarlige i cafeteriet er typisk en mand (kønsfordelingen hos de cafeteriaansvarlige er 70 % mænd og 30 % kvinder) på ca. 46 år, som i mange tilfælde har været ansat i cafeteriet i en årrække 49 % har over 5 års anciennitet: Hvor længe har du været ansat i cafeteriet? 43 % under 5 år 27 % over 10 år 22 % mellem 5 og 10 år De deltidsansatte og mere løst-tilknyttede medarbejdere er dog typisk yngre og mere flygtig arbejdskraft typisk sportsaktive fra klubber og foreninger, der hører til i hallen Interview med Jørgen Mosbæk, formand for Halinspektørforeningen 19

20 Udstyr og opbevaringsforhold i cafeteriakøkkener På baggrund af telefoninterviews med cafeteriaansvarlige er udarbejdet en liste over de redskaber og maskiner, der typisk er til rådighed for tilberedning af mad i cafeteriakøkkenet. I parentes er angivet, hvor mange gange, de er nævnt. Hvilke redskaber og maskiner til tilberedning af mad er til rådighed i køkkenet? Friture gryde(35) Toaster/brødvarmer (33) Pølsesteger (31) Mikroovn (24) Ovn/Varmluftsovn (22) Komfur (14) Saftkøler (13) Slosh ice maskine (13) Alt der hører til i et storkøkken (10) Pølsekoger/-varmer (7) Pålægmaskine (7) Bøfsteger (6) Kipsteger/lynsteger (5) Chipsvarmer (4) Røremaskine (4) Isterningsmaskine (1) Minisalatbar (1) Kødhakker (1) Koldjomfru (1) Elkoger (1) Kogeskammel (1) Pizzavarmer (1) Resultaterne viser, at Top10 for køkkenudstyr i cafeterierne er frituregryde, pølsesteger/ - koger, toaster, mikrobølgeovn, alm. komfur (inkl. ovn), Saftkøler og slosh-ice-maskine. Der er også spurgt til, hvilke muligheder, der findes for opbevaring af indkøbte produkter. Kapaciteten mht. opbevaring er for de fleste begrænset til et lille tørlager samt køle- og frysekapacitet. For at mindske risikoen for svind, foretrækker mange (45 %) at indkøbe produkter med lang holdbarhed - dvs. som opbevares på frost. Desuden er der spurgt til køkkenets størrelse og om køkkenfaciliteterne anvendes til andre formål end salg i cafeteriet. De fleste (65 %) cafeteriakøkkener er mindre 20

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria

Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sund mad i Elbohallen En brugerundersøgelse af holdningen til et sundere halcafeteria Sundhedssekretariatet Januar 2012 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Vigtigste resultater... 3 Indledning...

Læs mere

Analyse baseret på telefoninterview

Analyse baseret på telefoninterview Analyse baseret på telefoninterview Pejling af røg, mad og drikke i ler og idrætsklubber Interviewperiode: April 00 Projektnr.: 90 Kunde: Center for Forebyggelse Rapporteringsmåned: Sundhedsstyrelsen April

Læs mere

Danskerne spiser sundere fastfood

Danskerne spiser sundere fastfood Økonomisk analyse fra HORESTA november 2006 Danskerne spiser sundere fastfood Færre spiser traditionel fastfood og vender sig i retning af fedtfattige alternativer. Samtidig skærer branchen ned for fedtprocenterne

Læs mere

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne

Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Dato 11.3.2013 Dok.nr. 39458-13 Sagsnr. 13-1314 Ref. MLPE Evaluering af koldtvandsforsøg i Ølgod Hallerne Indledning: Idræt og drikkevaner: Børn, unge og voksne skal drikke mindst 1-1½ liter væske om dagen.

Læs mere

Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver

Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver Fødevareøkonomisk Institut Jørgen Dejgård Jensen Sund mad i idrætshaller økonomiske perspektiver I. Sammendrag, konklusion og anbefalinger Notatet søger at give et overblik over udbuddet af fødevarer i

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur

Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Sundere mad i idrætslivet - bevægelser mod en sundere madkultur Januar 2013 Tekst og layout: Tobias Egmose, projektleder, cand.it 3525 7588

Læs mere

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Københavns Universitet. Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård. Publication date: 2010. Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen Københavns Universitet Sund mad i idrætshaller Jensen, Jørgen Dejgård Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Jensen,

Læs mere

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem

deler, hvad de har købt. Køber primært slik og lign., da de ikke må være alt for mætte, når de skal hjem Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen, opvisninger og trænings-/hyggestævner Hvad: Gymnastik Spise/drikke behov: På hverdage sidder de sammen, også gerne med en stor del af holdet,

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016 Økonomisk analyse 6. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Aftensmaden i Danmark T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk 53 pct. af forbrugerne tilbereder et varmt måltid til

Læs mere

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig

2 maskiner. mom s. en time. Enkel servering. 16 kilo pommes frites på. kan tilberede. Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig Enkel servering Driftsikker & levedygtig Enkel & hurtig billigere sundere hurtigere Servér hele menuer og snacks hele døgnet Færre omkostninger Større profit 2 maskiner kan tilberede 16 kilo pommes frites

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvad køber danskerne på nettet?

Hvad køber danskerne på nettet? Hvad køber danskerne på nettet? Det køber danskerne, når de køber varer på nettet E-handlen udgjorde ca. 80 mia. kr. i 2014. Det er dog ikke alle typer varer og services, der er lige populære, når der

Læs mere

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale

Mad og idræt hører sammen. Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 1 Mad og idræt hører sammen Præstation Energi til kroppen Koncentration Maden og det sociale 2 Temaer for i dag dddd Hvad bør vi spise? Hvad spiser og drikker danske børn? Opskrift på en god madpolitik

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen.

Projektet skal undersøge muligheden for at sælge Rugknækkeren i detailhandlen. Rapport Fiberpølsen som business case En markedstest i detailhandlen Margit Dall Aaslyng 2. april 2014 Proj.nr. 2000690 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Vi vil gerne gøre det nemt og lækkert at spise

Læs mere

NOTAT. Sund mad i haller

NOTAT. Sund mad i haller NOTAT DATO 6. juli 2011 SAGSNR. SAGSANSVARLIG Britt Hesselvig og Cathrine Sinding KULTUR- OG FRITID Sund mad i haller Personlig henvendelse: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 4400 Kalundborg Baggrund På

Læs mere

Danskernes udespisevaner i 2012

Danskernes udespisevaner i 2012 Økonomisk analyse fra HORESTA september 213 Danskernes udespisevaner i Danskerne aflagde i knap 253 mio. besøg på danske restauranter, cafeer, pizzeriaer, burgerbarer, værtshuse, diskoteker m.v. Dermed

Læs mere

Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, april-maj 2004

Pejling af røg, mad og drikke i sportshaller og idrætsklubber, april-maj 2004 Pejling af røg, mad og drikke i ler og idrætsklubber, april-maj 2004 Undersøgelse blandt personer med praktisk tilknytning til faciliteterne Udarbejdet af TNS Gallup for Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse

Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Mad- og Måltidspolitikkens Brugerundersøgelse Rapport om børns kostvaner i kommunens skoler og daginstitutioner, samt om elevers, forældres og medarbejderes holdninger til en fælles Mad- og Måltidspolitik

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne

Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne Juli 2007 Forslag til kostpolitik i idrætsforeningerne - til brug for kommunerne og idrætsforeningerne Baggrund Danmarks Idræts-Forbund og Team Danmark ønsker med dette oplæg at skabe fokus på sammenhængen

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

Konsekvenser af fedtafgiften

Konsekvenser af fedtafgiften Økonomisk analyse fra HORESTA december 2011 Konsekvenser af fedtafgiften for hotel-, restaurant- og turismeerhvervet Den 1. oktober 2011 blev fedtafgiften indført. Den indbefatter, at der skal betales

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen 18-25 år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus

Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Økonomisk kortlægning af koncerter i Aarhus Tekst: Stefan Rasmussen Udgiver: Arrangørgruppen Aarhus / Promus Foto: Bertand Ønsker du yderligere oplysninger om undersøgelsen kontakt: info@promus.dk 1 0.

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet Økonomisk analyse 8. december 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet At julen koster penge, er en

Læs mere

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt

Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Faktorer i kosten og den fysiske aktivitet der har betydning for udvikling af børns overvægt Jeppe Matthiessen, DTU Fødevareinstituttet jmat@food.dtu.dk Hvad vil jeg tale om? Er fedmekurven knækket? Faktorer

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid

Madkulturen - Madindeks 2015 81. Idealer om det gode aftensmåltid Madkulturen - Madindeks 2015 81 5. Idealer om det gode aftensmåltid 82 Madkulturen - Madindeks 2015 5. Idealer om det gode aftensmåltid Madkultur handler både om, hvad danskerne spiser, men også om hvilke

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser

Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser Grænsehandel omfang, udvikling og konsekvenser I dette notat kan du danne dig et hurtigt overblik over grænsehandelens omfang, udviklingen i grænsehandelen samt DSK s vurdering af grænsehandelens konsekvenser

Læs mere

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik.

Personas. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år. Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Emma 10 år + Signe 10 år + Cecilie 10 år Hvornår: 1 gang om ugen og opvisninger. Hvad: Gymnastik. Spise/drikke behov: Sidde med veninderne og hygge og deler maden. Opholder sig: I salen omkring tasker

Læs mere

Investoranalysen 2014

Investoranalysen 2014 Danske investorers syn på rådgivning og information i forbindelse med investeringsbeviser. 1 Indhold Introduktion 3 Investorprofil.4 Investortyper.5 Information.6 Rådgivning..9 Sådan blev undersøgelsen

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s.

Whitepaper. Introduktion (s.1) 7 visionære succeskriterier (s.2) Fokuspunkter for arbejdet med sund mad i idrætslivet (s.10) Konklusion (s. Whitepaper For tre år siden blev fem fyrtårne og 25 frontløbere udvalgt til at bane vejen for en sund madrevolution i det danske idrætsliv - projekt Sundere Mad i IdrætsLivet blev dermed skudt i gang.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad

Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Dato Dok.nr. 10966-13 Sagsnr. 13-1576 Ref. MLPE Midtvejsevaluering af Projekt Scoremad Baggrund for evalueringen Projekt Scoremad har nu været i gang i et år. Udvalget Kultur og Fritid har besluttet at

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

BESØG NATIONALPARK THY

BESØG NATIONALPARK THY BESØG I NATIONALPARK THY 2013 BESØG Hvor mange er Nationalpark Thy? Målet med rapporten, er at formidle det årlige antal i Nationalpark Thy (NPT). Der tages udgangspunkt i år 2013. Antallet af giver os

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014

NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 NEMID IMAGEMÅLING 2014 ANALYTICS & INSIGHTS - OKTOBER 2014 # METODE METODE Dataindsamling & Målgruppe Målgruppe Målgruppen er personer i aldersgruppen 18 år+, svarende til godt 4,4 millioner danskere.

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

ØSVN. Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet

ØSVN. Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet ØSVN Undersøgelse om fremtidige behov og ønsker på idræts- og motionsområdet Respondenternes køn 44,1 55,9 Kvinde/pige Mand/dreng Respondenternes alder 4 35 3 25 2 15 1 5 Bopæl 6 5 4 3 2 1 Vester Nebel

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Unges holdning til køb og salg af sex

Unges holdning til køb og salg af sex Feltperiode: Den december 2014 januar 2015. Målgruppe: Respondenter i alderen 1520 år Metode: CATI (telefoninterviews). Interviews er foretaget af udvalgte interviewere, som forud har modtaget en særlig

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere