Wor King Papers. Management Working Papers. Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wor King Papers. Management Working Papers. Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? 2013-01."

Transkript

1 Wor King Papers Management Working Papers Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? Johannes Raaballe

2 Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? Johannes Raaballe, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet 24. april 2013

3 Forøget egenkapital i banken en ulempe for banken og dens kunder? En to- til tre dobling af de svageste kapitaliserede danske bankers egenkapital vil utvivlsomt skabe finansiel stabilitet. Overraskende er omkostningerne herved særdeles små for bankens kunder, bankerne selv og samfundet. Bankernes gennemsnitlige udlånsrenter vil højest vokse med 0,2 procentpoint. Danske bankers internationale konkurrenceevne vil ikke lide skade, måske tværtimod. De største bankers rentabilitet vil dog forringes en smule, men det skyldes, at højere egenkapital i disse banker indebærer, at disse banker da ikke længere vil modtage et too big to fail subsidium fra staten. Vil staten kompensere de større banker helt eller delvis herfor og/eller tilskynde til ovenstående løsning, kan staten friholde banker med høj egenkapital for det årlige bidrag til Indskydergarantifonden. Herved vil bankernes udlånsrenter også forblive uændrede. Ud over vanetænkning er den største anstødssten mod ovennævnte forslag formentlig, at bankledelser ved, at en væsentlig egenkapitaludvidelse giver aktionærerne mere indflydelse og mulighed for at smide en eventuel inkompetent bankledelse på porten som betingelse for mere egenkapital. Et element af tvang kan altså være nødvendigt for forslagets gennemførelse. 1 1 Tak for kommentarer og hjælp fra Anders Grosen og Ken L. Bechmann. 2

4 Nogle banker og deres interesseorganisationer argumenterer for, at øget egenkapital øger bankens gennemsnitlige fundingomkostninger. Dette indebærer, at bankens udlånsrenter må forhøjes, hvilket er til skade for udlånskunderne og bankens konkurrenceevne over for banker, der ikke er pålagt højere egenkapitalkrav. Omvendt indebærer højere egenkapital, at det bliver mindre sandsynligt, at staten er nødt til at gå ind og redde banker. 6 danske bankpakker og 19 faldne børsnoterede danske banker ud af 44 før bankkrisen er et udtryk for, at mange danske bankers egenkapital har været utilstrækkelig. I denne artikel gennemgås argumenter fremført i debatten ud fra såvel en teoretisk som empirisk synsvinkel. Hovedkonklusionerne er Der kan ikke ud fra hverken teori eller empiri identificeres gode og legitime grunde til, at bankernes gennemsnitlige fundingomkostninger øges i nogen væsentlig grad som følge af højere egenkapitalkrav. Selv hvis vi lader al tvivl komme bankernes argumenter til gode, vil en to- til tredobling af de svagest kapitaliserede bankers egenkapital blot have en lille effekt på bankernes gennemsnitlige fundingomkostninger. Der er højest tale om en stigning i størrelsesordenen 20 basispoints svarende til, at et udlån med gennemsnitlig risiko får en forøget rente på 0,2 procentpoint. Og udlån med lav risiko vil stort set ikke blive dyrere. En eventuel stigning i bankernes fundingomkostninger kan formentlig tilskrives statens implicitte garantier ( too big to fail ) overfor bankens kreditorer. Disse garantier er mindre værd, desto højere egenkapitalen er. Og derved bliver det nuværende statssubsidie mindre. 3

5 Ud over ovenstående punkt er der identificeret en anden grund til bankledelsers modstand mod mere egenkapital. En væsentlig egenkapitaludvidelse i banken vil sandsynligvis indebære, at aktionærerne kræver mere indflydelse og udskiftning af en eventuel inkompetent bankledelse. Vil man gå med livrem og seler samt tilskynde de danske banker til væsentlig mere egenkapital, kan man friholde bankerne for betaling til indskydergaranti, hvilket er rimeligt, når bankerne har væsentlig mere egenkapital. I så fald vil too big to fail -bankerne få stort set uændrede gennemsnitlige fundingomkostninger og de små og mellemstore banker lavere gennemsnitlige fundingomkostninger. Det synes, også set med statens øjne, når man tager de forgangne godt 4 år i betragtning, at være en lav pris for finansiel stabilitet. Baseret på disse konklusioner ville det således have været stort set gratis at have krævet en to- til tredobling af de svageste danske bankers egenkapital over en 2-3 årig periode i forbindelse med Bankpakke 2. Og udviklingen på aktiemarkedet viste, at det havde kunnet ladet sig gøre. I denne forbindelse er det tankevækkende at se, hvor sikker en havn danske statsobligationerne er blevet under den nuværende statsgældskrise. Havde vi i 2009 og 2010 fået styrket de danske bankers egenkapital, havde problemerne vedrørende bankernes indlånsunderskud og manglende lyst til at låne usikret ud til hinanden også været løst. Det er også tankevækkende, at sydeuropæerne ønsker et loft over de nordeuropæiske bankers egenkapital. Det er i forvejen svært nok at få pengene til at flyde mod syd. Skrækscenarioet er endnu en konjunkturnedgang, som den vi oplevede i 4. kvartal I så fald vil mange danske banker, og måske også 4

6 nogle af de største, næppe overleve ved egen kraft. Og staten vil formentlig ikke evne at træde til som under den nuværende bankkrise. Historisk udvikling i bankers egenkapital Ved indgangen til den danske bankkrise havde de danske børsnoterede banker en gennemsnitlig størrelsesvægtet egenkapitalprocent, defineret som bogført egenkapital divideret med bogført balance, i størrelsesordenen 5%. Danske Bank 1 havde ultimo 2008 en egenkapitalprocent på blot 2,77. Dette var historisk lavt, set såvel nationalt som internationalt. I Figur 1 og 2 er angivet den gennemsnitlige størrelsesvægtede bogførte egenkapitalprocent for amerikanske og danske banker siden starten af 1840 erne. Historiske tal for UK-banker er meget lig de danske tal. Man har altså været i stand til at drive banker med langt højere egenkapital end i dag. I 1800 tallet var egenkapitalprocenten i størrelsesordenen 20-40%. Dette var åbenbart nødvendigt for, at indskyderne turde betro bankerne deres penge. USA indførte som det første land indskydergaranti i begyndelsen af 1930 erne. Det er i denne forbindelse interessant at se jf. Figur 1 hvorledes egenkapitalprocenten i de amerikanske banker halveres over de næste 15 år. Når der er en indskydergaranti, er det ikke nødvendigt at berolige bankkunderne med et så højt omfang af egenkapital. En indskydergarantiordning og en implicit statsgaranti er et tveægget sværd, idet sådanne ordninger har en tendens til at erodere bankernes egenkapital. I de sidste godt 30 år ses en svag forøgelse af de amerikanske bankers egenkapitalprocent til ca. 10% og en halvering af de danske bankers egenkapitalprocent til ca. 5%. 5

7 Figure 1: Book Equity to Book Assets for U.S. Commercial Banks, Note: Data from is based on the Statistical Abstracts of the United States from the U.S. Census. Data from is based on data for All Banks and is taken from the Federal Reserve s All Bank Statistics, Data from is based on Federal Reserve member banks and is taken from Banking and Monetary Statistics, Data from is for all insured commercial banks and is taken from the FDIC s Historical Statics on Banking at Kilde: Kashyap mfl. (2010) 6

8 Figur 2: Bogført egenkapital divideret med bogført balance for danske banker, Note: De grå markeringer viser perioder med bankkriser. For årene 1975 og frem dækker opgørelsen samtlige banker og sparekasser. For perioden før 1975 er der kun medregnet banker. Beregningerne er baseret på Finanstilsynets hjemmeside; Statistisk Årbog, diverse årgange samt Kreditmarkedsstatistik Kilde: Pedersen (2011). Med et moderne sprogbrug er den finansielle stabilitet således blevet mindre som følge af mindre egenkapital. Den anden side af mønten kan være, at 7

9 bankerne ved en lavere egenkapital er i stand til at formidle billigere udlån til husholdninger og virksomheder. Homer og Sylla (1991) forsøger at besvare dette spørgsmål ud fra historiske amerikanske data. Som mål for de amerikanske bankers egenkapital bruger de én divideret med egenkapitalprocenten, altså bogført balance divideret med bogført egenkapital. Dette mål er angivet ved den grønne kurve benævnt Leverage i Figur 3. Vi genfinder, at egenkapitalenprocenten stort set halveres efter indførelsen af indskydergarantien i USA i begyndelsen af 1930 erne. Som mål for bankernes udlånsrente anvendes average business loan rates charged by US commercial banks fratrukket renten på 3- måneders skatkammerbeviser angivet ved den blå kurve. Den røde kurve angiver den samme forskel som et 5-årigt løbende gennemsnit. Hvis egenkapital er en voldsom dyr finansieringsform, må man forvente en væsentlig reduktion i udlånsrenterne efter 1945, hvor egenkapitalprocenten er faldet kraftigt. Det ses ikke at være tilfældet. Man ser fra 1970 og fremad snarere den modsatte tendens. Miles mfl. (2011) rapporterer tilsvarende resultater for UK. Såvel den amerikanske som den engelske analyse er grov. Data tillader eksempelvis ikke, at der tages hensyn til udlånenes risiko, løbetid eller graden af konkurrence bankerne imellem. Men der er absolut ingen støtte til hypotesen om, at lavere egenkapital i bankerne reducerer udlånsrenterne. Miles m.fl. (2011) søger også at belyse spørgsmålet ud fra en anden synsvinkel. Som tidligere nævnt er UK-bankers egenkapitalprocenter historisk set faldet stort set svarende til de danske bankers. Selvom faldende egenkapital ikke har resulteret i, at de registrerede udlånsrenter faldet eksempelvis som følge af dårlig datakvalitet kan der jo alligevel være en gunstig effekt over til udlånene og dermed investeringerne. Man kunne da 8

10 håbe på at finde en positiv sammenhæng mellem høj realvækst i bruttonationalprodukt og lav egenkapitalprocent i bankerne. Dette er ikke tilfældet. Figure 3: Leverage and spreads of average business loan rates charged by US commercial banks over 3-month Treasury bills Kilde: Miles mfl. (2011) oprindelige kilde er Homer og Sylla (1991) Konklusionen indtil nu er: Selvom der er sket historiske fald i bankernes egenkapitalprocenter, kan der ikke historisk findes empirisk belæg for, at det har medført lavere udlånsrenter eller højere vækst. 9

11 Hvordan måles egenkapital i danske banker og andre danske selskaber? Vi har hidtil målt egenkapital ved bogført egenkapitalprocent defineret som bogført egenkapital divideret med bogført balance. Der findes andre mål. Vi vil illustrere disse mål ved hjælp af tal fra Danske Bank, Ringkjøbing Landbobank og A.P. Møller-Mærsk. Alle tal er opgjort ultimo Tabel 1. Egenkapitaltal for tre børsnoterede selskaber ultimo 2008 Danske Bank Ringkjøbing A.P. Møller- Landbobank Mærsk BEK% 2,77% 9,92% 46,16% (3,68%) MEK% 1,03% 8,79% 38,63% (2,01%) Kernekapital% 9,20% 12,96% - (16,01%) Solvens% 13,01% 16,28% - (17,89%) RWA/Bogførte aktiver 27,09% 83,90% (26,46%) - Note: BEK% er bogført egenkapital divideret med bogført balance. MEK% er markedsværdien af selskabets aktier divideret med markedsværdien af selskabets aktier plus den bogførte værdi af selskabets øvrige passiver. Kernekapital- og solvensprocent er beregnet som kernekapitalen henholdsvis basiskapitalen i henhold til Lov om finansiel virksomhed divideret med de risikovægtede aktiver (RWA). Tallene i parentes for Danske Bank er opgjort ultimo

12 Af Tabel 1 ser vi af første linje, at de to banker ultimo 2008 var væsentlig lavere kapitaliseret målt ved bogført egenkapitalprocent end A.P. Møller- Mærsk. Vi ser også, at der er væsentlig forskel på de to bankers kapitalisering. Tallene er repræsentative. Ultimo 2008 havde de danske børsnoterede ikke finansielle virksomheder typisk en bogført egenkapitalprocent i intervallet 30-70%, hvorimod de børsnoterede bankers bogførte egenkapitalprocent lå i intervallet 3-18%. Og det var de største blandt bankerne, der havde de laveste egenkapitalprocenter. Når man skal låne penge ud, ser man på låntagers formue og fremtidige indkomster. Et selskab er desto mere kreditværdig, desto højere egenkapital og resultat efter skat det har. En måde at få et groft mål for dette er for børsnoterede selskabers vedkommende at beregne markedsværdien af selskabets egenkapital (aktier) i forhold til markedsværdien af selskabets balance, idet markedsværdien af egenkapitalen også inkorporerer forventede fremtidige indkomster. Resultatet af denne beregning er angivet i anden linje i Tabel 1 og ændrer altså ikke det overordnede billede. Det viste sig, at de danske banker var for svagt kapitaliserede. Lånekilderne tørrede ind, og flertallet af danske banker med Danske Bank i spidsen måtte i efteråret 2008 Bankpakke 1 og vinteren 2009 Bankpakke 2 søge ly hos staten. Fire år efter er der ikke sket en væsentlig forbedring af danske bankers evne til at låne penge hos andre banker, og danske banker tør stadig ikke låne usikret ud til hinanden. Egenkapitalen i de andre banker er for lav, og risikoen er derfor for høj. Danske banker fokuserer ikke på BEK% og MEK%, men på kernekapital- og solvensprocent, som er de nøgletal, der indgår i Finanstilsynets vurdering af, 11

13 om bankerne opfylder de regulative kapitalkrav. Disse tal syner da også mere acceptable. Begge tal kan afstemmes til bogført egenkapitalprocent. Kernekapitalprocentens tæller er den bogførte egenkapital fratrukket goodwill m.v. og tillagt hybrid kernekapital. Hybrid kernekapital er i princippet et evigtvarende lån, der prioritetsmæssigt står lige før egenkapitalen. Før Bankpakke 2 måtte hybrid kernekapital udgøre op til 15% af kernekapitalen og må efter Bankpakke 2 udgøre 50%. Solvensprocentens tæller er kernekapitalprocentens tæller tillagt supplerende kapital. Denne tæller benævnes basiskapitalen, og supplerende kapital må udgøre 50% heraf. Bankerne kan altså regne de to låneformer hybrid kernekapital og supplerende kapital med i opgørelsen af det regulative kapitalkrav. Lidt spidst formuleret svarer det til, at private regner deres 30- årige kreditforeningslån med til deres formue. I praksis kan hybrid kernekapital plus supplerende kapital for nogle bankers vedkommende være op til størrelsesordenen 40% af bogført egenkapital. Så det er ikke her, at vi skal finde den væsentligste del af forklaringen på, at Danske Bank ultimo 2008 rapporterer kernekapital- og solvensprocenter på henholdsvis 9,20% og 13,01% mod en egenkapitalprocent på blot 2,77%. Hovedforklaringen på den store forskel mellem egenkapitalprocenten og kerne- og solvensprocenten skal for begge nøgletals vedkommende findes i nævneren. For kerne- og solvensprocenten divideres nemlig ikke med de bogførte aktiver, men med de risikovægtede aktiver (RWA), og RWA udgør blot 27,09% af de bogførte aktiver for Danske Banks vedkommende. I henhold til denne opgørelse er et Danske Bank aktiv mindre end en tredjedel (27,09/83,90 < 1/3) så risikabelt som et Ringkjøbing Landbobank aktiv. 12

14 Ikke alle bankaktiver er lige risikable, og det enkelte aktiv tildeles derfor efter Basel-reglerne en risikovægt (for Ringkjøbing Landbobank hovedsageligt efter standardmetoden og for Danske Bank hovedsageligt efter den interne risikobaserede metode). Som vi ser af sidste linje i Tabel 1, er den gennemsnitlige risikovægt under én og for Danske Banks vedkommende væsentligt under én. Det er almindelig anerkendt, at der har været og stadig er en stor grad af vilkårlighed i risikovægtene. Her er et par eksempler. Tidligere have alle statsobligationer en risikovægt på nul. Dette gjaldt også for græske statsobligationer. Græske statsobligationer var således tillagt en regulatorisk risiko på nul. Udlån til andre banker har en risikovægt på 20%. Et udlån på mio. kr. tæller altså risikomæssigt blot for 200 mio. kr., og det selvom danske banker generelt ikke tør låne usikret ud til andre danske banker. Når man sammenligner Danske Banks traditionelle egenkapitalprocenter og solvensprocenter, tegnede der sig i 2008 to helt forskellige billeder af Danske Banks soliditet. De traditionelle egenkapitalprocenter viste sig at være de mest retvisende. Målt ved kernekapitalprocent er der sket en gunstig udvikling i Danske Banks formelle soliditet fra 9,20% ultimo 2008 til 16,01% ultimo Det giver imidlertid anledning til bekymring, at Danske Banks to traditionelle egenkapitalprocenter ikke har haft samme gunstige udvikling. Konklusionen i dette afsnit er, at øvrige danske børsnoterede selskaber var væsentligt bedre kapitaliserede end de børsnoterede danske banker op til lavkonjunkturen. Og det var da også blandt bankerne, at mandefaldet fandt sted. Når det samtidig i debatten ofte og måske lidt arrogant anføres, at bankerne sammenlignet med øvrige erhvervsvirksomheder har en særlig 13

15 vigtig rolle i samfundet, forekommer det selvmodsigende, at vi har tilladt bankdrift med så lav egenkapital. Danske Bank kan siges at være prototypen på moderne bankdrift med egenkapital på grænsen. Og af Tabel 1 ser det ikke ud til, at Danske Bank for alvor har sadlet om. Vi vil derfor i næste afsnit belyse udviklingen i Danske Bank Danske Bank De fleste har formentlig haft det indtryk, at Danske Bank var en solid og måske lidt konservativ bank. Det indtryk må have ændret sig. Danske Bank 6-doblede under Peter Straarup sin balance i perioden fra knap 600 mia. kr. til godt mia. kr. Det var en ganske risikabel strategi ikke mindst da man gik ind på nye markeder med opkøb i Irland, Nordirland, Norge, Sverige, Finland og i mindre grad Baltikum. Købet af RealDanmark, der ca. fordoblede Dansk Banks balance, var dog ikke nær så risikabel. På baggrund af denne risikable opkøbsstrategi måtte man således forvente, at bogført egenkapital ville vokse med en faktor Men det skete ikke. Den bogførte egenkapital voksede blot med en faktor på godt 3. Danske Bank voksede altså markant på nye markeder og ekspanderede yderligere på disse uden at have den fornødne egenkapital til at modstå en mindre heldig udvikling. Det var uforsigtigt og efter min opfattelse en strategisk brøler. Argumentationen er således. Havde man ladet egenkapitalen vokse i blot samme takt som aktiviteterne, ville man i efteråret 2008 have haft i størrelsesordenen 100 mia. kr. mere i 14

16 egenkapital, dvs. i alt ca. 200 mia. kr. i egenkapital. I så fald havde Irland ikke udgjort et problem, som Danske Bank ikke selv kunne have klaret. Et eksempel på Danske Banks risikotagning er National Irish Bank. Udlånene blev her fra 2004 til 2008 næsten firedoblet fra 22 mia. kr. til 79 mia. kr., hvilket må siges at være særdeles risikabel bankdrift. Indlånene steg i samme periode blot godt 50% fra 16,6 mia. kr. til 25 mia. kr. Da krisen kom, måtte Danske Bank finansiere en manko på ca. 50 mia. kr. og kunne frygte, at en del af indlånene på 25 mia. kr. ville forsvinde. Havde Danske Bank fastholdt egenkapitalpolitikken fra før 1998, ville Danske Bank ultimo 2008 have haft en egenkapital, der var mia. kr. større. Dermed havde den ikke have haft brug for den danske stats hjælp i slutningen af 2008 og begyndelsen af Danmarks anden store bank, Nordea, havde heller ikke ved udgangen af 2008 en imponerende bogført egenkapitalprocent (3,76%). Men Nordeas situation og tilgang var en anden. Nordea havde i 2008 tjent ca. 20 mia. kr., hvor Danske Bank havde tjent ca. 1 mia. kr. Nordea rejste godt 20 mia. kr. i ny egenkapital hos sine aktionærer, hvor Danske Banks tilgang var at bede den danske stat om 26 mia. kr. i hybrid kernekapital. Danske Bank har efterfølgende øget egenkapitalen med ca. 20 mia. kr. ved en aktieemission i 2011 og med yderligere ca. 7 mia. kr. ved en aktieemission i I forbindelse med den sidste egenkapitaludvidelse udtalte Danske Banks direktør Eivind Kolding, at Danske Banks planer om at hente kapital drejer sig først og fremmest om at få hævet bankens rating og er ikke et udtryk for, at banken decideret savner kapital efter flere års udmeldinger om, at man er stærkt kapitaliseret. Eivind Kolding udtaler samtidig, at der ikke er tillid til Danske Bank. Det forstås. Danske Bank har ikke sadlet om. 15

17 Bankaktiver er ikke særligt risikable Af Tabel 1 kan man måske få det indtryk, at finansiel stabilitet kræver, at banker har samme høje egenkapitalprocent, som ikke finansielle selskaber har. Det indtryk er forkert. Bankaktiver er ikke særligt risikable. Hvis vi tager udlånene, som er de typiske bankaktiver, er disse typisk variabelt forrentede. Der er altså ingen (rente)kursrisko herpå. Ydermere er udlånene typisk finansieret med variabelt forrentede indlån. Tilsvarende er fastforrentede udlån typisk finansieret med fastforrentede indlån/udstedelser. Risikoen består altså i al væsentlighed i, at låntager misligholder udlånet. Som vi skal se nedenfor, er risikoen på 1 mio. kr. bankaktiver typisk en faktor 10 gange lavere end på 1 mio. kr. aktiver i ikke finansielle selskaber og den lave risiko er grunden til, at bankens kunder kan blive finansieret med banklån i stedet for at hente kapital hos ejerne. Arbejdsfordelingen er altså klar og fornuftig. Bankerne står for den relativt sikre finansiering i form af lån, og ejerne står for den mere risikable finansiering i form af egenkapital. Det er altså den lave andel af egenkapital i finansiering af bankaktiverne, der skaber den høje risiko i banken. Men da bankaktiver ikke er nær så risikable som ikke finansielle selskabers aktiver, behøver banker ikke så høj en grad af egenkapitalfinansiering som ikke finansielle virksomheder for at kunne svare enhver sit. I Tabel 2 er angivet nogle størrelsesordener for aktivernes risici for de tre selskaber angivet i Tabel 1. Tallene er (igen) repræsentative for børsnoterede banker og ikke finansielle børsnoterede selskaber. Som det fremgår af Tabel 2 s første linje er børsnoterede banker særdeles kapitalintensive sammenlignet med børsnoterede ikke finansielle selskaber. 16

18 En typisk bankmedarbejder bestyrer gange så mange aktiver som en typisk medarbejder i ikke finansielle selskaber. Tabel 2. Risici på aktiverne for tre børsnoterede selskaber ultimo 2009 Danske Bank Ringkjøbing A.P. Møller- Landbobank Mærsk Gennemsnitlige bogførte 140,3 68,4 3,0 aktiver i mio. kr. pr. medarbejder Aktiernes beta 1,74 0,81 1,50 Aktiernes volatilitet 65,1 36,7 49,0 målt i procent p.a. Aktivernes beta 0,05 0,13 0,69 Aktivernes volatilitet 1,7 5,9 22,4 målt i procent p.a. Note: Aktiernes beta er defineret som kovariansen mellem aktiens afkast og markedsporteføljens afkast divideret med variansen på markedsporteføljens afkast. Aktiernes volatilitet er defineret som den årlige standardafvigelse på aktiens afkast. Aktivernes beta og volatilitet er fundet ved en simpel delevering med faktoren markedsværdien af selskabets aktier divideret med markedsværdien af selskabets aktier 17

19 plus den bogførte værdi af selskabets øvrige passiver. Tak til Ken L. Bechmann for estimation af aktiernes beta og standardafvigelse. I linje 2 og 3 har vi angivet to mål for, hvor risikable de tre selskabers aktier er. I linje 2 har vi angivet de tre selskabers beta, der måler, hvor meget afkastet på selskabets aktier samvarierer med øvrige selskabers afkast. Beta er et udtryk for aktiens systematiske risiko. I linje 3 har vi angivet volatiliteten for de tre selskabers aktier. Volatiliten er standardafvigelsen på aktiens afkast og er et udtryk for aktiens samledes risiko dvs. systematisk plus usystematisk risiko. Af tabellens linje 2 og 3 fremgår for begge måls vedkommende, at Danske Bank aktien er den mest risikable efterfulgt af A.P. Møller-Mærsk aktien og med Ringkjøbing Landbobank på sidste pladsen. Disse risikomål afspejler imidlertid både aktivernes risici og deres finansiering. Med henblik på at få et skøn over risiciene for de tre selskabers aktiver laver vi en standardberegning (såkaldt delevering) baseret på, at alle tre selskaber er fuldt egenkapitalfinansierede. En sådan beregning kan laves mere eller mindre sofistikeret. Vi laver beregningen så enkel som muligt, idet formålet alene er at få et groft skøn på aktivernes risici. Vi ser af linje 4 og 5, at bankaktiver ikke er nær så risikable som øvrige selskabers aktiver. Vi bemærker også, at Danske Banks aktiver ikke er så risikable som Ringkjøbing Landbobanks aktiver. Her er dog tale om en delvis bias i Danske Banks favør. For det første indgår relativt sikre realkreditlån i Danske Banks balance og ikke i Ringkjøbing Landbobanks balance. For det andet indebærer den simple metode, vi har valgt til at delever med, at Danske Banks aktiver bliver relativt mindre risikable. 2 18

20 Konklusionen er, at bankaktiver er væsentlig mindre risikable end øvrige selskabers aktiver. Der er således god grund til, at banker er finansieret med væsentlig mindre egenkapital end øvrige selskaber. Der er også belæg for, at Danske Banks aktiver i gennemsnit er mindre risikable end Ringkjøbing Landbobanks aktiver. Men nettoeffekten af aktivernes risiko og deres finansiering er, at Danske Bank aktien er den mest risikable, og den er ca. dobbelt så risikabel som Ringkjøbing Landbobank aktien. Er det dyrere for banken og dermed låntagerne med mere egenkapital i banken? Hvad siger den klassiske teori? Nogle banker og deres interesseorganisationer siger, at egenkapital er dyr. Deres argumentation er således: Egenkapital (aktionærindskud) kræver en højere forrentning, eksempelvis 10%, end bankindskud/lån, der eksempelvis blot kræver 2%. Mere egenkapital som erstatning for bankindskud/lån indebærer således, at den sammenvejede omkostning ved at finansiere banken bliver højere. Dermed er banken nødt til at forhøje renten på udlån, og det er borgerne og erhvervene, der kommer til at lide herunder. Modigliani og Miller (MM) (1958, 1963, 1977) fik i hhv og 1995 Nobelprisen for bl.a. at vise, at ovennævnte argument er forkert. Den simpleste version af deres argument er således: Bankens risici ligger i, om bankens udlånskunder er i stand til at betale deres lån tilbage. Denne risiko er uafhængig af, hvor meget egenkapital, der er i banken. Fordobles bankens egenkapital, er aktionærernes samlede risiko altså den samme, men risikoen pr. aktie falder til det halve, og dermed er aktionærernes afkastkrav pr. aktie ikke længere så højt. Eksempelvis falder afkastkravet på aktierne fra 10% til 19

21 9%. Og dette fald gør, at bankens sammenvejede omkostning ved at finansiere banken er uændret ved mere egenkapital. Egenkapital er således ikke en dyr finansieringskilde. Ovenstående simple argument er baseret på, at bankindskyderne er sikre på at få deres penge retur fra banken, hvilket jo som bekendt ikke er sikkert. Er indskuddene risikable, falder den enkelte akties risiko ikke helt til det halve ved en fordobling af egenkapitalen, idet indskuddene også bliver mindre risikable som følge af den forøgede egenkapital. Hermed bliver låntagningen også billigere (men måske først på det tidspunkt, hvor lånene skal refinansieres). Nettoresultatet bliver uforandret, at bankens sammenvejede omkostninger ved at finansiere med mere egenkapital er uændret (senest på det tidspunkt, hvor de usikre indlån er blevet refinansieret). Ovennævnte version af visse bankers (teoretiske) påstand om, at mere egenkapital forøger bankens sammenvejede fundingomkostninger holder altså ikke for en nærmere (teoretisk) prøvelse. Men på den anden side er det jo heller ikke sikkert, at MM s teoretiske resultat holder. MM s resultat var oprindeligt udledt under en række stærkt forsimplende antagelser. Videreudvikling af MM s teori har vist, at denne holder under langt mindre restriktive antagelser. Den væsentligste antagelse er, at værdien af selskabets aktiver ikke afhænger af, hvordan selskabet er finansieret. Og det behøver ikke at være korrekt. Eksempelvis kan man have, at aktiverne er mindre værd som følge af mulige konkursproblemer, hvis der er meget gæld i selskabet. Tilsvarende kan aktiverne være mindre værd som følge af manglende opsyn med ledelsen, hvis egenkapitalen er stor, og denne er delt ud på små aktionærer. Hvis vi tager hensyn til selskabs- og personskatter og fortolker aktiverne, som det beløb aktionærer og kreditorerne modtager efter skat, kan den samlede værdi ligeledes afhænge af passivsiden. Disse 20

22 problemstillinger behandles i et senere afsnit. Men om MM s resultat holder eller ej er i bund og grund ikke et teoretisk spørgsmål, men et empirisk spørgsmål. Vi behandler dette spørgsmål i næste afsnit, herunder i hvilket omfang MM s resultat ikke holder. Den forskellige skattemæssige behandling af renter og udbytter/ aktietilbagekøb i banken og hos investorerne kan som anført være et brud på den grundlæggende MM antagelse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis renteindkomst generelt beskattes lempeligere end aktieindkomst som følge af dennes dobbeltbeskatning i selskabet og hos aktionærerne. Men i Danmark er dette formentlig ikke tilfældet. Argumentet findes i Millerligevægten jf. Miller (1977), Hillier mfl. (2008) og Raaballe (2012a), der siger, at MM stadig holder, hvis der findes en investor, der beskattes lige hårdt af rente- og aktieindkomst. Men vi vil nu prøve at spille bankens advokat og antage, at det ud fra en skattemæssig synsvinkel er væsentligt billigere for banken at finansiere sig med bankindskud/lån end med egenkapital. Formålet er alene at få et groft teoretisk skøn over, hvor meget de sammenvejede fundingomkostninger kan stige som følge heraf, hvis egenkapitalen forøges. For at opnå så høje sammenvejede fundingomkostninger som muligt antager vi, at der alene findes selskabsbeskatning og ingen personbeskatning. Grove og forsimplede beregninger viser under denne antagelse, at eksempelvis Danske Banks sammenvejede fundingomkostninger ved at finansiere banken med tre gange mere egenkapital højest vil stige med 0,1% point altså 10 basispunkter. 3 Forklaringen skal findes i, at den skattemæssige ulempe ved mere egenkapital ikke vejer særligt tungt, når udgangspunktet er en markedsopgjort egenkapitalprocent i størrelsesordenen 3%. 21

23 Vi skal altså lede andre steder end i den klassiske teori, hvis vi skal finde teoretisk belæg for en væsentlig forøgelse af de sammenvejede fundingomkostninger som følge af højere egenkapital. Vi har gennemtrævlet litteraturen (jævnfør et senere afsnit) for at finde et sådant belæg og har ikke fundet det. Og det er forunderligt, hvis belægget skulle eksistere. Det vil give stjernestatus i forskerkredse til den, der kommer op med et sådant belæg. Vi har altså ikke kunnet identificere et teoretisk argument for, at et højere dansk egenkapitalkrav medfører, at det bliver væsentligt dyrere for danske kunder at låne, og at danske banker dermed ikke kan konkurrere med udenlandske banker. En undtagelse hertil er, som vi senere skal se, den implicitte statsgaranti, der ligger i too big to fail. Når vore studerende ud fra klassisk teori og under antagelse om ingen statsgarantier argumenterer for, at de sammenvejede fundingomkostninger ved at finansiere et selskab med mere egenkapital vokser, da beder vi den studerende om at tage faget en gang mere. Det rigtige/forkerte svar på spørgsmålet har altså konsekvenser for såvel studerende som banker. Er det dyrere for banken og dermed låntagerne med mere egenkapital i banken? Hvad siger empirien? Miles m.fl. (2011) undersøger dette spørgsmål ved at tage udgangspunkt i de 6 største britiske banker for perioden Det første spørgsmål, som de søger at afklare, er, om bankaktiernes risiko falder/vokser som følge af mere/mindre egenkapital. Som risikomål bruger de CAPM-modellens β, der er defineret som kovariansen mellem aktiens afkast og markeds- 22

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker?

Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Hvordan er helbredstilstanden i danske banker? Morgenbusiness Aarhus Universitet, 14. november 2011 Johannes Raaballe Institut for Økonomi Aarhus Universitet 1 Den danske bankkrise Under bankkrisen er

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer

Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Michael Møller 22/04/2014 Notat vedrørende afkastkrav til elsektorens realkapitalinvesteringer Elsektoren har et betydeligt realkapitalapparat. Det kan med fordel deles op i det allerede eksisterende kapitalapparat

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider)

Tilførsel af egenkapital. Økonomikongres 2011. Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) 1 Økonomikongres 2011 Pensionsselskaber som jordejere (Kreditformidling i krisetider) Videncentret for Landbrug/Landbrug & Fødevarer Comwell Kolding, 6. december 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi

Læs mere

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning

DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning DONG og Goldman Sachs: Det ligner en dårlig forretning Statens salg af DONG til Goldman Sachs vil indirekte staten koste 6,86 mia. kr., hvis DONG børsnoteres med 50 procent værdistigning. Kun hvis DONGs

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen

Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen n o t a t Lav efterspørgsel forklarer det faldende bankudlån men udlånet forventes at stige igen 8. december 29 Kort resumé Henover året har der været megen fokus på faldet i bankernes udlån til virksomhederne.

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko

Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 4: Egenkapitalforrentning og risiko Valdemar Nygaard TEMA: EGENKAPITALFORRENTNING OG RISIKO Du skal kunne redegøre

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge ultimo august 2011 I august opnåede afdelingen et afkast på 1,20% og har dermed givet et afkast i 2011 på 4,98%. kilde: Egen produktion Afdelingens afkast for august skyldes altovervejende den

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Året der gik 2007. Valuta i 2007

Året der gik 2007. Valuta i 2007 Af Bo Lützen-Laursen & Rikke Halse Kristensen Året der gik 2007 År 2007 blev et begivenhedsrigt år. Den store sub prime krise brød ud og recessionsfrygten i USA blev større og større efterhånden som tiden

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord?

SEm. Management Working Paper 2009-3. Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Au SEm Management Working Paper 2009-3 Danske bankdirektørers aflønning Incitamentsaflønning eller tag selv bord? Ken L. Bechmann and Johannes Raaballe School of Economics and Management Aarhus University

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Investor seminar Søren Holm

Investor seminar Søren Holm Investor seminar Søren Holm 18. juni 2009 18-06-2009 1 Kapitalpolitik og kapitalberedskab Tab, priser og afkast Nykredits fundament finansiel bæredygtighed Stress test og kapitalstruktur Nykredit Realkredit

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15 (2. samling) ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 4. september 2015

Læs mere

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Juni 211 Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder Af økonomisk konsulent Nikolaj Pilgaard Der er sket en gradvis bedring i virksomhedernes oplevelse af finansieringsmulighederne

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Køb af virksomhed. Værdiansættelse

Køb af virksomhed. Værdiansættelse Køb af virksomhed hvad koster den? Findes der i praksis en værdi man kan sætte to streger under? Ja - hvis man er i besiddelse af alt viden om, hvordan indtjeningen vil være i ubegrænset tid fremover.

Læs mere

SDO-lovgivningen og dens betydning

SDO-lovgivningen og dens betydning SDO-lovgivningen og dens betydning Fra 1. juli af, blev de nye SDO- og SDRO-lån en realitet, og vi har allerede set de første produkter på markedet. Med indførelsen af de nye lån er der dermed blevet ændret

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21

F. Tidspunktet for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen(stiftelsestidspunktet) pkt. 17-21 Side 1 af 7 Meddelelse fra Skattedirektoratet nr. 327 af 13.03.1995 Emne: Mindsterentereglen Indhold: A. Indledende bemærkninger pkt. 1-4 B. Skattepligtige personer, der omfattes af reglerne pkt. 5-6 C.

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER

LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER LÆGERNES PENSIONSBANKS BASISINFORMATION OM VÆRDIPAPIRER - IKKE KOMPLEKSE PRODUKTER Indledning Lægernes Pensionsbank tilbyder handel med alle børsnoterede danske aktier, investeringsbeviser og obligationer

Læs mere

SIFI At være eller ikke være

SIFI At være eller ikke være SIFI At være eller ikke være Jesper Berg Finansanalytikerforeningen 17.4.2013 18-04-2013 1 Hvorfor - fra Rasmus Klump til Armageddon et skridt for langt 18-04-2013 2 Agenda Forskellen på bank og realkredit

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale

Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale 5. december 2011 Rentefradragsretten på retræte konsekvensen for huspriserne minimale Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Ved månedens udgang bliver rentefradragsretten nok engang reduceret.

Læs mere

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003

Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1067 København K 12. august 2003 Totalkredit A/S Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2003 Bestyrelsen for Totalkredit A/S har på et møde i dag godkendt regnskabet for 1.

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen

Byggeøkonomuddannelsen Byggeøkonomuddannelsen Overordnet virksomhedsøkonomi Ken L. Bechmann 9. september 2013 1 Dagens emner/disposition Kort introduktion til mig og mine emner Årsregnskabet Regnskabsanalyse nøgletal Værdifastsættelse

Læs mere

Hvad er en obligation?

Hvad er en obligation? Hvad er en obligation? Obligationer er relevante for dig, der ønsker en forholdsvis pålidelig investering med et relativt sikkert og stabilt afkast. En obligation er i princippet et lån til den, der udsteder

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover?

Kreditklemme i landbruget? Økonomiens dag. Kreditklemme i landbruget fremover? 1 Økonomiens dag Kreditklemme i landbruget fremover? Videnscenter for Landbrug Koldkærgård Konferencecenter, den 5. maj 2011 Anders Grosen Institut for Økonomi 2 Emner Landbrugets overordnede økonomi 2003-2009

Læs mere

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet

Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet N O T A T Tilstanden på de finansielle markeder har større betydning for væksten i Danmark end i euroområdet 26. februar 2010 Konklusioner Finansrådets analyse viser, at forholdene på de finansielle markeder

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger

Virksomhedens Finansiering: Lektion C1. Kapitalstruktur og. Virksomhedens finansielle problemstillinger Virksomhedens Finansiering: Lektion C1 Kapitalstruktur og Virksomhedens finansielle problemstillinger Peter Ove Christensen Forår 2013 1 / 43 Overordnede spørgsmål i denne sidste del af kurset Hvordan

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Dansk realkredit er billig

Dansk realkredit er billig København, 7. april 2015 Dansk realkredit er billig Dansk realkredit har klaret sig flot gennem krisen. Men i efterdønningerne af den finansielle krise er alle europæiske kreditinstitutter blevet stillet

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres

Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne til årets resultat opjusteres Til redaktionen Koncernkommunikation Holmens Kanal 2-12 1092 København K Telefon 45 14 56 95 30. oktober 2014 Danske Banks resultat i de første tre kvartaler af 2014: 10,1 mia. kr. efter skat Forventningerne

Læs mere

Tilbud om omtegning af din pension

Tilbud om omtegning af din pension november 2012 læs denne folder, før du beslutter dig Genfremsættelse af Tilbud om omtegning af din pension J U R I S T E R N E S O G Ø K O N O M E R N E S P E N S I O N S K A S S E Din pension taber købekraft

Læs mere

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder

Markedskommentar. Pulje Nyt - 4. kvartal 2014. Temaer på de finansielle markeder Markedskommentar Temaer på de finansielle markeder Årets sidste kvartal var kendetegnet ved kraftige fald i renteniveauet og i olieprisen. De kraftige rentefald betød, at obligationer generelt klarede

Læs mere

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S

NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S NOTAT OM GEARING OG RISIKO I FORMUEPLEJE PENTA A/S Dette notat er skrevet på opfordring af Formuepleje A/S. Baggrunden er at Formupleje A/S er uenige i konklusionerne i to artikler i Børsen den 1. april

Læs mere

Finansiering af køb af SG&HF

Finansiering af køb af SG&HF 1 Finansiering af køb af SG&HF Svendborg Gymnasium & HF januar 2010 Finansiering af køb af SG&HF Gymnasiet har nu indhentet tilbud fra 4 realkreditinstitutter. De 4 institutter er Realkredit Danmark (Danske

Læs mere

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006

Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Nykredit Realkredit koncernens halvårsrapport 2006 Halvåret i overskrifter God aktivitet Godt fat i markedet Realkreditudlån normaliseret efter år med rekord Fortsat stærk udvikling i Totalkredit Kapitalforhøjelse

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner

Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner 6. august 2008 Konverter til FlexLån, hvis du har flytteplaner Går du med flytteplaner, har du et 4 % eller 5 % lån og tror på, at renten falder? Så bør du konvertere nu. Årsagen er, at renterne ikke skal

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0

Hypotesetest. Altså vores formodning eller påstand om tingens tilstand. Alternativ hypotese (hvis vores påstand er forkert) H a : 0 Hypotesetest Hypotesetest generelt Ingredienserne i en hypotesetest: Statistisk model, f.eks. X 1,,X n uafhængige fra bestemt fordeling. Parameter med estimat. Nulhypotese, f.eks. at antager en bestemt

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet.

Afkast op til. - over 3 år. Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. 58 Afkast op til % - over 3 år Invester med sikkerhed Skandinaviske Aktier er investering i aktier med sikkerhedsnet. De penge, man investerer, er man sikker på at få igen og samtidig få en pæn gevinst,

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012

Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Direktionscenter Økonomi 25. oktober 2012 Notatark Ishøj Kommunes finansielle strategi Årlig revurdering, oktober 2012 Formål Ishøj Kommunes finansielle strategi, som den er formuleret i dette dokument,

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Til Københavns Fondsbørs 16. august 2007 Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer Totalkredit A/S offentliggør tillæg til prospekt for udbud af realkreditobligationer

Læs mere

Forældrekøb er økonomisk attraktivt.

Forældrekøb er økonomisk attraktivt. 1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Topdanmarks Kapitalmodel

Topdanmarks Kapitalmodel Topdanmarks Kapitalmodel Alternativer til egenkapital Topdanmark anser egenkapital for at være et blandt flere instrumenter til beskyttelse mod risiko. Formålet med at have egenkapital ud over det lovpligtige

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00

Reference - direkte tlf.nr. 20. august 2001 CA/yc - 74 36 20 00 Københavns Fondsbørs Øvrige interessenter Fondsbørsmeddelelse nr. 09/01 Direktionen Peberlyk 4 Postboks 1038 6200 Aabenraa Telefon 74 36 36 36 Telefax 74 36 35 36 mogens.asmund@sydbank.dk www.sydbank.dk

Læs mere

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %).

Omsætningen er steget med 13.201 t. kr. eller 15,9 % (den underliggende organiske vækst er positiv med 3,8 %). Meddelelse 5/2015 Bestyrelsen for Danske Hoteller A/S har dags dato behandlet halvårsrapporten for 2015. Danske Hoteller havde i 2015 igen en solid resultatfremgang i første halvår. Der er pæn fremgang

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere