Tema: Ledelse og globalisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Ledelse og globalisering"

Transkript

1 Morgenhyrden Andrea forklædt som Janet Jackson i Radio 100FM s seneste markedsføringskampagne. Læs mere s Begivenheder og personer 24. november LPF holdt sammen med IKL og IBA indvielsesreception for CBS nye lokaler på den gamle Royal Copenhagen-grund på hjørnet af Smallegade og Søndre Fasanvej. Området hedder i dag Porcelænshaven. Den faglige del af indvielsen kaldet Faglige hjerter fandt sted i det, der tidligere var porcelænsfabrikkens ovnhal. En vandrehal, som i dag bruges til bl.a. arrangementer og kantine, og forbinder CBS bygninger på området. 22. december Finn Janning forsvarer sin ph.d.-afhandling A Different Story - Seduction, Conquest, Discovery, kl , CBS, Solbjerg Plads 3, Novo Nordisk Auditorium, s december Kasper Elmquist Jørgensen forsvarer sin ph.d.-afhandling Studier i samspillet mellem stat og erhvervsliv i Danmark under 1. verdenskrig, kl , CBS, Solbjerg Plads 3, Auditorium, s.03. Leder 2 Gentænk historien 4 nr. 4 december årgang INSTITUT FOR LEDELSE, POLITIK OG FILOSOFI Tema: Ledelse og globalisering LPF - Nyhedsbrev udgives af: februar Conference on Utopia: Utopia towards a new political philosophy Møde med en mester 6 Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School - Handelshøjskolen Porcelænshaven 18A DK-2000 Frederiksberg Ansvarshavende redaktør Eva Zeuthen Bentsen / Redaktion Anje Schmidt / / tlf Henrik Hermansen / Kathrine Høeg / Steen Andersen / Abonnement Tilmelding på Foto Thomas Lekdorff, Agnete Schlichtkrull, Jørn Albertus, Tao Lytzen m.fl. Layout og tryk: Grafisk Rådgivning Oplag: 1500 The word utopia therefore designates that conjunction of philosophy, or of the concept, with the present milieu political philosophy. What is Philosophy, p This call is Gilles Deleuze and Felix Guattari s demand for another political philosophy also acknowledging, in parentheses after the quote, that perhaps utopia is not the best word. Perhaps it is rather a question of what it means to believe in this world. And, if this is a challenge it is because we no longer believe in the events which happen to us, love, death, as if they only half concerned us. As such, the world has come to look like a bad film. How can we through our inventive capacities create another sense of time that transgresses the time of measure, the time of the useful, the time of a new scientific management and spin doctored identity politics? Is it not time to introduce the utopian combatant as the true subject for another coming political philosophy, a figure who doesn t fight to destroy capitalism or the State as such, but who tries to enrich the forces of whatever is available and produce a new vitality? As this may be true, the Department of Management, Politics and Philosophy nevertheless initiates a small scale conference where the concept is to be reinvestigated. The concept of Utopia is, in this investigation, by no means reserved for Deleuze and Guattari: thinkers such as Jacques Derrida and the Italian philosopher Giorgio Agamben have in their later works both addressed the question of the coming community, the coming utopia rather than the already accomplished utopia, but an ethical power of hope as a dramatising effect initiating the very gesture of thought, the subject understood as whatever singularity, the path for a radical generosity. Keynote speakers: Jim Receveur 100% dristig 8 Fra innovation til succes 10 No Martini, No Thinking 12 Globaliseringens tre tempi erne årtiet hvor globaliseringen ramte Danmark 16 På den internationale freeway 18 Udgivelsesdatoer i 2006 Nr. 1: 1. april Nr. 2: 1. september Nr. 3: 1. december Paul Patton: BA MA Syd Doctorat D Universite, Paris VIII professor. School of Philosophy, the University of New South Wales, Sydney, Australia. Ian Buchanan: Professor of Comparative Literature, University of Cardiff, UK. Begivenheder 20 Mød i dette nummer bl.a. Peter Lund, Royal Copenhagen og Lars Liebst, Tivoli. The conference is hosted by lecturers Alexander Carnera and Bent Meier Sørensen - both from the Philosophy Group at Department of Management, Politics and Philosophy, CBS. For further information please contact Christina Busk Thorsen at

2 Leder: Ledelse og globalisering - om megamussel, morgenhyrder og musikkarruseller Af Eva Zeuthen Bentsen, Institutleder Eva Zeuthen Bentsen har siden 1. marts 2005 været institutleder for LPF. Eva er uddannet cand.merc. fra CBS i 1990 og blev ph.d. i Var ansat som adjunkt i organisationsteori ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS indtil september 2000, hvor hun tiltrådte som kontorchef i Amtsrådsforeningen med ansvar for ledelsesudvikling, uddannelse og forskning.. Kontaktinfo: / tlf Vi hører det dagligt. Statsministerens tale om globalisering, konkurrenceevne, og hvordan det er afgørende for danske virksomheder og for Danmark at vi deltager i en globaliseringsproces, og at vi gør det på en kvalificeret måde. Vi ville faktisk gerne have talt med Mr Globalisering himself om sammenhængen mellem globalisering og ledelse, men det var ligesom ikke muligt at presse Lpf Nyt ind i en presset statsministerkalender. Engang i 70erne havde det globale en lidt anden tone. Det handlede om, at man tog et ansvar, der rakte ud over egne grænser, og diskussionerne var centreret om miljø og befolkning og handlede egentlig mest om at yde. Når man ser på diskussionen i dag, er tonen og symbolikken en anden. Nu er globalisering noget, vi også skal gøre for egen vindings skyld, for Danmark, for beskæftigelsen, for konkurrenceevnen, for velfærden. Og når man læser regeringens globaliseringsoplæg, er det illustreret af glober og pile. Pile, som skal vise, at der også skal gå noget ind til os, og at vi skal sende noget ud, som skaber ligevægt. Vores IKEA sofaer og vaskemaskiner skal helst blive kontinuerligt billigere. Men vores højtuddannede arbejdskraft, vores forskning og vores viden skal kunne anvendes globalt. Med denne ligevægtsdagsorden, hvad er det så, vi skal mestre? Som nation, men endnu mere specifikt som ledere? Vi har ønsket at bevæge os fra det politiske korrekte til det meget konkrete og ned til en ledelsesmæssig praksis. Vi har ønsket at se på, hvad der ligger af ledelseshandlinger i globalisering, hvad ledelsesdimensionen i globalisering er, både på det mentale plan og på handlingsplanet. Og vi har ønsket at male med en bred pensel, forstået på den måde, at det som Ole Thyssen i sin artikel beskriver som de tre funktionssystemer; videnskaberne, virksomhederne og nationerne, alle er med i billedet. Vi har talt med topledere, som hver især repræsenterer globalisering. På forskellige måder. Gennem forskellige processer og med forskellige produkter. Fra Megamussel til Morgenhyrderne til Musikkarrusellen i Tivoli. Fra ledelseshandlingerne hos Peter Lund i Royal Copenhagen til Jim Receveur på Radio 100FM og til Lars Liebst i Tivoli. Vi har stillet dem spørgsmål om, hvordan man leder globalisering, hvad er det man interesserer sig for, hvad gør man i en daglig praksis? Og hvordan ser lille Danmark ud udefra? Hvad er det vi kan? Hvad er det vi ikke er så gode til? Og hvad skal vi her på CBS prøve at uddanne vores studerende i, så pilene i globaliseringstegningen bliver rigtig rigtig tykke? Og ikke bliver den trussel, som Harlekin slet ikke ænser på forsiden af dette blad. LPFs historikere har bidraget med de mere perspektiverende for tæl linger. Martin Iversen beskriver udviklingen, hvorigennem Landmandsbanken fra at være en dansk bank blev til en internationalt orienteret Danske Bank og beskriver, hvordan politiske beslutninger og økonomisk kontekst i et bestemt årti 80erne havde en afgørende betydning for en begyndende internationaliserings- og globaliseringsproces. Og det visionære blik står Steen Andersen for. Han har interviewet Søren Stjernquist fra Teknologisk institut, som fortæller om, hvordan Danmark skal udnytte det vi er gode til, det som de små og mellemstore virksomheder kan, hvordan en differentieret strategi er det rigtige, hvordan udfordringen ligger i at få forskning og innovation til at spille bedre sammen, og hvordan teknologiske innovationer på vindmølleområdet, betonområdet og solcelleteknologi kan udnyttes og udbredes langt bedre. Hvad er det så, der siges om globalisering? Hvad er det vi er gode til, hvad det er vi skal leve af? Der siges også noget om, hvad vi ikke er så gode til, hvor vi kan lære noget af andre, og hvor der er room for improvement i forhold til vores egen selvopfattelse. Vi bliver klogere på, hvad det er, der har gjort det muligt at få en kommerciel og internationalt finansieret radiostation til at tjene penge i et land, der har været domineret af monopol og Danmarks Radio kultur, og hvad der har gjort det muligt at kunne sælge musselmalet porcelæn i store mængder til en nation, der i hvert fald ikke er flasket op med en dansk forestilling om bourgeoisiets lyksaligheder. Det har været fængslende at høre om radioværter og musselmalet og se, hvordan nogle produkter brandes, og hvilken rolle ledelsen spiller i dette. Og høre om ledelsesmæssige overvejelser, når legitimitet og politik spiller en mindre rolle, og bundlinien består af kroner, euro, dollars og yen. Det siges på en lidt pæn måde at Danmark stadig er befolket af hjemmefødninger. At det stadig er centralt at kunne forstå andre kulturer, at kunne begå sig, at vide at japanerne aldrig vil tabe ansigt, og at man aldrig bringer emner op, der får dem til det. Danskerne mestrer ikke helt det med kulturforståelsen vi vil hellere implementere vores egne værdier end at tilpasse og fusionere. Vi har også svært ved at turde. Vi er fanget - siger Jim Receveur fra Radio mellem en svensk og tysk spændetrøje, en spændetrøje der gør det svært at komme ud over rampen med det der er helt anderledes og dristigt. Omvendt er vi gode til det med kompleksiteten i ledelsesopgaven, at kunne motivere, at kunne gennemskue komplekse sammenhænge. Vi er vant til de stærke kvinder, vi kan noget med empati. Og der hvor Danmark som nation og som skaber af uddannelsesinstitutioner mangler noget er i evnen til at blande business og kreativitet. Vi har ikke meget cross over ; steder hvor de unge lærer, at netop forretningssiden og den skabende innovative del skal forenes og udvikles. Som koncept er Think Global, Act Local stadig en farbar strategi. Det handler om at have globale visioner for, hvad man vil, men at tilpasse disse visioner til en lokal kontekst. At have koncepter der handler om musik, reklamer og branding i det rette mix, men at forstå at kulturforskelle gør, at studieværter skal kunne noget, der fanger og fængsler helt lokalt. Og at kunne tænke i produktudvikling og planlægning, så rentabiliteten forbedres ved hjælp af globale strukturer og global arbejdskraft, men samtidig vide at japanere og danskere har vidt forskellig smag og bruger porcelæn i helt forskellige sammenhænge. Og have forståelsen for det sociale, for oplevelserne, for humoren. Flora Danica - verdens vel nok mest eksklusive spisestel - fremstillet af Royal Copenhagen siden I disse dage kommer Globaliseringsrådet med en delrapport. Den lægger op til, at vores studerende skal gøre sig færdige på kortere tid, og at Danmark i højere grad skal ind på det globale marked for uddannelser. Denne vinkel har vi også prøvet at indfange. Både fra undervisnings- og forskningssiden. Vi har interviewet Christian Brunhøj en globaliseret student. Christian har læst på CBS på LPFs Filosofi- og Økonomilinie og derefter på London School of Economics. Han har skrevet master om investorers moralske relationer og har gode input til en diskussion om, hvordan CBS bliver endnu bedre for vi er faktisk ret gode og klart førende til at matche det globale marked. Flemming Poulfelt beskriver fra den anden side af bordet - hvordan uddannelsesinstitutioner så gør dette. I praksis. På den internationale freeway. Og hvordan Academy-konferencen i Honolulu, der for nogen blev sensommerens avishistorie om CBS ekstravagance, mere end noget andet var et udtryk for vellykket globalisering og seriøs videndeling i en global verden. Globale tanker, glædelig jul og god læselyst 2 3

3 Gentænk historien Af Anje Schmidt og Eva Zeuthen Bentsen Peter Lund er uddannet fra Handelshøjskolen i Århus og var tidligere været ansat som direktør og senest koncerndirektør i Nilfisk-Advance med 10 års udstationering til datterselskaber i Holland, Spanien, USA. Peter Lund har været adm. direktør for Royal Copenhagen siden 2002 og efter mange års underskud er nedturen nu vendt, idet Royal Copenhagen netop er kommet ud af et regnskabsår, hvor de er vokset 10% og igen er begyndt at tjene penge. Fotos: Royal Copenhagen Alene navnet Royal Copenhagen udtrykker det hele. Det er fortællingen om Danmark og kongehuset, om det håndmalede mussel, der er blevet lavet på nøjagtig samme måde siden starten i 1775, om autencitet, ægthed og dansk kunsthåndværk på allerhøjeste niveau. Virksomheden stod således med et stærkt, globalt brand, men også med et produkt med 80% lønindhold og nogle helt usædvanligt uhensigtsmæssige produktionsforhold og forretningsgange, der gjorde sit til, at virksomheden, da det stod værst til for et par år siden, tabte 100 mio. kr. om året. Populært sagt var gennemløbstiden fra en tallerken blev sat i produktion til den var klar til levering 60 dage, og den blev transporteret 5 km undervejs. Noget måtte derfor gøres, for at sikre Royal Copenhagens overlevelse på længere sigt. Målet for ledelsen var en 40% stigning i produktiviteten, og løsningen blev en kombination af outsourcing og flytning fra den gamle fabrik i Smallegade til en noget mindre, men langt mere moderne og totalt renoveret kunstindustrivirksomhed i Glostrup. Forudsætningen for Royal Copenhagens eksistens og brand er at have en eller anden form for egenproduktion i Danmark, og derfor valgte vi at fortsætte produktionen af de prestigefyldte, komplekse og klassiske ting i Danmark, mens det lidt mere standardprægede nu bliver lavet på fabrikken i Thailand og figurer på Sri Lanka. Produktion i lavtlønsområder og produktion i Danmark skal opbygges i et balanceret forhold med fokus på at bevare kompetencer og brand, samtidig med at vi høster konkurrencefordelen ved at have så meget produktion som overhovedet muligt i udlandet. Det koster væsentlig mindre, og man kan absolut ikke påstå, at kvaliteten er ringere, forklarer adm. direktør Peter Lund. At der går 1197 penselstrøg på at fremstille en musselmalet tallerken, kan man ikke ændre ved, men man kan skabe flow i produktionen og minimere alt, hvad der ikke skaber værdi. Derfor har man indrettet den nye fabrik efter det japanske lean-princip og opdelt fabrikken i seks mini-fabrikker, som hver planlægger og producerer de indkomne ordrer og dermed skaber langt bedre sammenhæng i produktion og logistik. Således er gennemløbstiden for en tallerken i dag kun 3 dage. Som led i omstillingen måtte Royal Copenhagen vinke farvel til 450 medarbejdere og i dag beskæftiger virksomheden 520 ansatte globalt set. Til gengæld har de der er tilbage fået et langt bedre arbejdsmiljø. Vi har mindsket sygefraværet fra 17 til 3,5 %, vi har ændret lønsystemet, så en del af lønnen er afhængig af, hvor godt teamet performer i forhold til de aftalte mål, og vi har fået en utrolig ren, transparent, flad og effektiv virksomhed med glade medarbejdere, siger Peter Lund. Fabrikken i Thailand, der er et joint-venture med en lokal virksomhed, er også lidt af en succeshistorie. For thailænderne er der stor prestige i at arbejde på den danske fabrik, og da de er vant til en kultur med megen kunst og at male skrifttegn tager oplæringen kun 30 uger, mod 3 år i Danmark. Der er p.t. beskæftiget 100 thailændere på fabrikken, men produktions- og kvalitetsledelsen er dansk, og selve oplæringen er det også danske instruktører, der står for. Hvis vores outsourcing skal lykkes, er det absolut nødvendigt, at vi bidrager med vores unikke kompetence, og det er blandt andet også derfor, vi altid skal have en vis hjemmeproduktion. Tidligere havde Royal Copenhagen nærmest berøringsangst og en overdreven respekt for anderledes kulturer, hvilket betød, at man ikke engagerede sig i, hvordan et produkt skulle fremstilles. Konsekvensen var voldsomme produktionsvanskeligheder, og leveringsproblemer der umuliggjorde succes. Derfor blander vi os nu maksimalt og er en ledelse, som er synlig og meget involveret i de lokale ledelser og hos underleverandører. Royal Copenhagen baserer størstedelen af sin forretning på produktområderne formal dinnerware, som udgør 37% af omsætningen, og collectibles med 35%. Et nyt strategisk vækstområde for virksomheden er markedet for luksusprodukter og eksklusive gaveartikler. Japan er ét stort gavemarked, og vi har igennem de sidste 40 år udviklet en helt unik position i Japan, hvor kendskabsgraden til vores brand er så høj som 70%. Japan udgør faktisk 35% af hele vores omsætning. Det er også derfor, at der indgår en japaner i vores ledelse. Han har helt andre værdier og bidrager til, at vi får et andet syn på tingene. For eksempel var det ham, der holdt fast i, at vi skulle respektere brandet s DNA og være meget forsigtige med at flytte hele produktionen ud som fx tøjindustrien har gjort det. Det kunne have ødelagt vores unikke position i Japan. Men så længe der er autencitet i vores basisprodukter, så accepterer man også i Japan at produkter, som er lidt billigere, og ikke stammer fra 1775, men er nyudviklede, bliver lavet et andet sted end i Danmark. Og her er Mega Mussel jo vores bedste eksempel på et produkt, der i den grad er lykkes, og som rent faktisk bliver lavet i Thailand., siger Peter Lund. Filosofien bliver fremdeles med udgangspunkt i arven at kigge fremad og forny. At holde fast i den unikke eksklusive position baseret på de traditionelle værdier, men også at støve brandet af ved at give plads til fornyelse, som man har gjort det med Mega. Stellet blev udviklet som led i et afgangsprojekt fra designskolen af Karen Kjældgård-Larsen, som fornyede stilen ved at forstørre dekorationerne. I starten syntes folk, det var blasfemisk, men så prøvede vi at sælge det fra butikken på Amagertorv, og det blev revet væk. Ligeså i Japan. Og nu har det på kun to år udviklet sig til at være vores største stel, så det er på alle måder en rigtig smuk historie, fortæller Peter Lund. Royal Copenhagens produktudvikling har gennem tiderne været meget dansk orienteret, men det er planen at få nogle flere udlændinge til at fortolke og provokere den danske keramikkultur lidt mere. Med mere end 15 års international ledererfaring fra Holland, Spanien og USA bag sig føler Peter Lund sig godt rustet til at begå sig på det globale marked. Jeg siger ikke, det vil være umuligt uden, men det ville være sværere. Jeg har udviklet min fleksibilitet, evne til hurtig omskiftning og til at forstå og integrere sig med andre kulturer. Og mange gange er det jo alle de små usynlige ting i relationerne som respekt og forståelse, der gør udslaget. Alligevel er mit mantra også, at jeg er dansk, og vi er en dansk virksomhed, og derfor er der grænser for, hvor langt vi kan gå i at bøje os mod andre kulturer. Vi skal bevare vores særkende. En stor del af en globaliseret ledelseshverdag går med at være ekstrem synlig både over for partnere og kunder. I Asien er det virkelig vigtigt, at jeg som adm. direktør er synlig overfor eksempelvis direktøren for Mitsukoshi Department Store, som er Japans fineste og største stormagasin. Sådanne møder er rene høflighedsvisitter, og vi taler aldrig forretning, for det vil være uhyre problematisk, hvis jeg bragte ham i en position, hvor han ville føle sig ydmyget. Men min synlighed er med til at åbne dørene for at folk længere nede indgår handler. Peter Lund mener absolut, at dansk ledelse som koncept er noget vi med held kan eksportere. Dansk ledelse er unik, fordi den ikke er autoritær og patriarkalsk, men bygger på det demokratiske sindelag, og er dygtig til at få folk til at samarbejde, kulturer til at mødes, åben, fleksibel og lyttende. Bagsiden kan til gengæld være manglende gennemslagskraft, og at effektiviteten på den korte bane reduceres. Men ude i den store verden bliver vi danskere helt klart respekteret for vores åbenhed og sociale bredde. Royal Copenhagen ejes i disse år af investeringsfonden Axcel, som forventes at ville sætte porcelænsfabrikken til salg inden for 2-3 år. Mange er bange for, at det vil betyde, at Royal Copenhagen kommer på udenlandske hænder, men det er ikke nationaliteten, der er afgørende for Peter Lund, men mere hvad den nye ejer vil med virksomheden. Til gengæld synes jeg, at det vil være ret problematisk, hvis ledelsen ikke sad i Danmark, for det ville være utroværdigt for brandet. Vi gør alt for at pakke vores brand ind i den danske kultur og historie. Vi flyver fx mange malerpiger ud i verden til forretninger, hvor de maler og fortæller historier, og Dronningen er utrolig værdifuld rent promotionsmæssigt, når hun åbner udstillinger og forretninger i Japan. Det vi sælger er historien om produktet - fremstillingsprocessen, det autentiske og det kunstneriske. Alt det der er produktets originale dna, slutter Peter Lund. 4 5

4 Møde med en mester Interview med Tivolis direktør Lars Liebst Lars Liebst, Adm. Direktør for Tivoli siden Uddannet som lysdesigner og stagemanager i New York. Medstifter og leder af Grønnegårds Teatret Afdelingsleder og senere konstitueret rektor ved Statens Teaterskole Producent på Copenhagen International Ballet fra Medlem af bestyrelsen for Magasin du Nord, af bestyrelsen for Kilroy A/S og af hovedbestyrelsen for Dansk Industri. Tildelt Unibank-Fondens Initiativ-pris Formand for Kunstrådet. Fotos: Tivoli Af Ole Fogh Kirkeby Vi taler jo uafladeligt om oplevelsesøkonomi. Men oplevelser, hvad er det? Japanske kirsebær ved Det kinesiske Tårn i danske TIVOLI. Oplevelser er individuelle erfaringer, der spontant skaber social intensitet, mener Lars Liebst, Tivolis direktør, der indenfor kun to år, har skabt et konkursforetagende med 50 millioner i underskud om til en overskudsforretning med globale efterklange. Globalisering skal ikke kun forstås som vores evne til at sende folk ud, mener Lars Liebst, emigrationens figurer må erstattes af immigrationens. Globalisering handler om at skabe det unikke, om at forvandle gennemsnitlige forlystelsesteknologier til noget fuldkomment unikt. Intet må kunne erstatte os som mål. Til at realisere dette program, har han fået en gave med i købet, Tivolis historie, Tivoli som nationalt koryfæ. Han forstår at udnytte denne gave, for det, der udgør Tivolis unikke karakter, er ikke kun dets solide nationale forankring, men det faktum, at det er så bredt baseret på så mange glædes-historier. Oplevelse producerer glæde, slet og ret, mener Lars Liebst, og det er det, vi skal leve af. Men oplevelser skaber også nye måder at opleve det sociale på, nye former for rhizomatisk aktivitet. Vi opdager, når vi morer os, at vi har meget mere til fælles end vi oprindeligt troede, om vi kommer fra Kina, Karrebæksminde, eller Konstantinopel. Tivoli er et kalejdoskop, hvor det man ser, når det er blevet rystet, er fortællingernes uendelige mønstre, der snor os sammen fra nær og fjern, ensartetheden i forskelligheden, forskelligheden i ensartetheden. Globalisering skal være interaktiv. Det skal ikke tvinge os til at bruge samme farve, men åbne for mulighederne for sammen at bruge farveskalaen på ny. Tivoli er ikke et statsforetagende, som mange tror. Her står ingen gode feer parat til at gøre fadæsen om. Tivoli er en børsnoteret forretning, med tre store aktieejere og små. Det stiller krav til ledelse. Ledelse foregår i forhold til aktionærerne, til offentligheden som meningsdanner og dommer, i forhold til medarbejderne og i forhold til de besøgende. Lars Liebst har et slogan, som han har overtaget fra Tivolis grundlægger, Carstensen: Tivoli bliver aldrig færdigt! Det betyder, at han for alvor lytter til alle interessenterne, for det er dem, der skal gøre Tivoli færdigt. Tivoli er som et kunstværk. Det tilhører fortolkeren. I så tilfælde må man være god. En opskrift er at skabe et mega-akvarium under koncertsalen, og at beholde den, selvom den måske ikke er det, der mest åbenlyst giver overskud. For ledelse må forholde sig til det, der vil kunne ske. Og skabende. På den måde kan vi forme fremtiden. Og det er det, som Lars Liebst mener, at lederen bør gøre. Den jyske vestkyst, der tidligere har været Danmarks mest vigtige turistattraktion, hviler så meget på laurbærrene, at den er blevet en ghetto. Se på Mallorca, siger Lars Liebst, de har formået at tyde tegnene i sol og måne og investeret i at skabe et differentieret, økologisk rekreations- og oplevelses-miljø, der nu viser sig virkelig at batte noget. Man har simpelthen revet det usmagelige og utidssvarende ned og skabt noget helt nyt. Den standard, som Lars Liebst sætter for at lede et oplevelsesøkonomisk foretagende, er sansen for konduite og ubetinget ærlighed. Det handler om at turde sige tingene lige ud. Til offentligheden, interessenterne, og til medarbejderen. Lederen må walk the talk!. Han foranstalter interne road-shows sammen med økonomi-direktøren. Det handler om at være synlig. Om at have tid til alle. For haven skal åbne sig mod den besøgendes behov for en oase i tiden ved at beherske en anden tid, en tid, der ikke bærer spor af hastværk. Medarbejdere i Tivoli skal kunne bruge begge hjernehalvdele, siger Lars Liebst. For lederen handler det om at inspirere mennesker til at supplere den skarpe analyse med den bløde idé. Hans bud på mangfoldighedsledelse er uddelegering, medansvar, men også tilsagn, og forpligtelse. Konsensus-ledelse har sine sunde begrænsninger. Alle medarbejdere kan maile ideer til Lars Liebst, men enhver medarbejder skal også kunne føle sig som medarbejder på sine egne præmisser, også enhver af de mange medarbejdere, der tilhører etniske minoriteter. Balletdansere og billettører deler ikke samme erfaringer, men de kan dele samme univers. Og ideer er nødvendige på en arbejdsplads, der trods al succes kun kan udvikle sig opad eller nedad. Men udviklingen indad har Lars Liebst også sans for. Derfor hæger han om symfoniorkestret og om pantomimen, også selvom en detaljeret analyse ville vise, at disse institutioner ikke har den største effekt på overskuddet. Lars Liebst sætter dagsordenen for den nye leder af kultur- og oplevelsesinstitutioner og dermed for et nyt mesterskab. Åbenhed i kombination med analytisk energi, involverende ledelse i kombination med evnen til at skære igennem. Demokrat og perfektionist, verdensborger og entreprenør, fantast og pragmatiker, kunstner og leder, alt dette er Lars Liebst i én og samme person. Og en lykke til for Tivoli! 6 7

5 Jim Receveur - 100% dristig Af Anje Schmidt og Eva Zeuthen Bentsen Radio 100FM holder til midt mellem Politikens Hus og Rådhuset på Rådhuspladsen i København og beskæftiger ca. 40 medarbejdere. Det er garvede og kendte folk fra radiobranchen, der står bag Radio 100FM, heriblandt canadieren Jim Receveur, som har mere end 25 års erfaring med kommerciel radio fra Danmark og Canada. Radiostudiet er placeret med udsigt over hele Rådhuspladsen og giver dermed følelsen af direkte nærvær med lytterne. Læs mere om Radio 100FM på Hvordan lærer man at tænke globalt rent ledelsesmæssigt, og hvordan er det egentlig at arbejde som leder i Danmark, når man er udlænding? Det var nogle af de spørgsmål, vi søgte at få et bud på, da LPF-nyt mødte en canadier i København: Jim Receveur manden bag Radio 100FM. Radio 100FM var en af de to radioaktører, der under stor mediebevågenhed købte de ledige FM-sendefrekvenser, som staten udbød på en auktion i 2003 med henblik på at afskaffe statsmonopolet for landsdækkende radio. Men hvor den anden køber, Sky Radio, netop har sendt sin sidste popsang ud i æteren, klarer Radio 100FM sig tilsyneladende bedre på det danske marked. Sky Radios økonomi var naturligvis stærkt belastet af den årlige koncessionsafgift til staten på 54 mio. kr. (mod Radio 100FMs afgift på 22,5 mio. kr.), men det er ikke hele forklaringen, mener Jim Receveur, administrerende direktør for Radio 100FM. Sky Radio satsede på samme koncept, som de havde haft stor succes med i Holland, dvs. non-stop musik uden DJ s, men det produkt faldt aldrig helt i danskernes smag. Radio 100FM s strategi byggede på en lokal tilpasning til markedet, og vi satsede derfor på at skabe en distinkt identitet for vores radiostation med ansættelse af kendte radioværter. Man kan også sige det sådan, at vi valgte at bruge management-princippet Think Global, Act Local. Radio 100FM er ejet af den hollandske mediekoncern Talpa Radio International, som ansatte Jim Receveur som adm. direktør i september Vi havde 2½ måned til at få radioen i luften. Jeg fik fuldstændig frie hænder til at bygge det hele op, finde lokaliteter og medarbejdere, markedsføring etc. Der var absolut ikke tid nok, men det lykkedes jo alligevel. Talpa er ejet af John de Mol, som for fem år siden solgte sit produktionsselskab (kendt for Big Brother-konceptet), for 5,7 mia. euro, så det er en mand med en stor pengekasse. Det vigtigste for ham var dog ikke, at vi straks tjente penge, men at Radio 100FM blev et stærkt brand og det er vist lykkedes ganske godt, siger Jim Receveur. Stationens særkende er om noget Morgenhyrderne, som er morgenunderholdning kombineret med musik og nyheder leveret af nogle af Danmarks bedste komikere. Morgenhyrderne er blevet så stort et brand i sig selv, at Radio 100FM har kæmpe succes med salg af mobilbilleder, ringetoner, sms downloads og plakater. Vores brands er blevet cool hvis fx Lasse Rimmer siger noget sjovt, kan vi sælge det som lydklip. Eller tag vores nye outdoorkampagne med Andrea som Janet Jackson den første dag var der downloads af hende. Vi har således markedsføring over det hele, men hvis vi ikke samtidig havde et godt produkt, ville det være helt ligegyldigt. Man kan på et lidt højere plan drage en parallel til en fodboldklub som Manchester United. Deres brand er så stærkt globalt set, at de tjener enorme summer på salg af fodboldtrøjer så langt væk som i Kina. Jim Receveur har arbejdet med radio og musik, siden han som 16- årig startede som night-dj på den lokale station i den lille flække i Canada, hvor han er født. Han tog en uddannelse i markedsføring af elektroniske medier, et studie som kombinerer journalistik med den kommercielle verden, og herefter tog karrieren hurtigt fart. Han blev salgschef på én af Canadas største TV stationer, inden en dansk kæreste lokkede ham til Danmark som 26-årig, hvor han bl.a. har været adm. direktør for Clear Channel i Norden, som på det tidspunkt var den hurtigst voksende radio-distributionsvirksomhed i Danmark. Hos Clear Channel oplevede Jim Receveur, hvor svært det var for en amerikansk station at komme ind på det europæiske marked, idet de måtte opgive at købe en stor station som fx Capital Radio i London eller Energie i Frankrig. Det europæiske marked er præget af lokale konger, som forstår, hvor meget magt medier har. Det er vigtigere for dem at styre de lokale medier end at tjene penge på forretningen. I virkeligheden er en globaliseringsudfordring mere generelt for Europa, at de mange små kongedømmer med hver deres nationalitet på en eller anden måde forhindrer synergieffekter og skabelse af markeder. I USA er det meget nemmere at udnytte synergien, og det skyldes ikke kun sproget. De store talenter som fx Howard Stern kan bruges hele vejen fra New York til Los Angeles. Det kan godt være, at jeg kan bruge Lars Hjortshøj i alle byer i Danmark, men han kan altså ikke bruges i Belgien, mener Jim Receveur. Et af de kulturtræk, der ifølge Jim Receveur adskiller danskere fra amerikanere og canadiere, har at gøre med at turde. Danskere er meget forsigtige. Nordamerikanere er meget mere initiativrige og tøver ikke med at starte nye forretninger op. De er aldrig bange for ikke at lykkes. For danskere men også andre europæere er forsigtigheden som en spændetrøje, og det tror jeg da også er en af grundene til, at det er mig og ikke en dansker, der sidder i denne stol i dag. En anden markant forskel er motivation. I Amerika er det nemt der er alt et spørgsmål om dollars. I Danmark skal du være meget mere kreativ. Her er familien og fritiden meget vigtig, så hvis du skal motivere dine medarbejdere, skal du tænke deres bagland med. Hvorimod en amerikaner slet ikke kan klare at høre en dansker fortælle, at man har et års barselsorlov. De kan slet ikke forestille sig, hvordan det vil være ikke at skulle arbejde i så lang tid. Det har også været sjovt for mig at opleve, hvor stærke kvinder er i Danmark. Jeg har sågar været udsat for, at en af mine værter på Radio 2 havde taget sin kone med for at hjælpe sig med lønforhandlingerne. Han var selv alt for følsom til at tale om penge. Min styrke som leder er klart min internationale erfaring, for uden den forstår man ikke, hvordan en franskmand, tysker eller amerikaner tænker. Netop den internationale vinkel er noget som Jim Receveur efterlyser hos danske ledere. Det burde være obligatorisk for en leder at have prøvet at arbejde i udlandet eller i hvert fald at have været på nogle udenlandske managementkurser. Danskere synes selv, at de er gode til at lede og det er de da også især mht empati og på det psykologiske plan men man kan ikke se forskellen mellem dem. De bruger alle det samme værktøj, som de lærer på de samme kurser. De lærer ikke at lade sig udfordre af en international kontekst, hvor alle langt fra tænker som dem selv. Og det er netop det anderledes, der gør, at du bliver udfordret på dine egne meninger. Det er også det internationale netværk, Jim Receveur trækker på, når der er brug for sparring. Jeg har fem sparringspartnere i både Amerika og Europa, og hvis jeg har et problem, får jeg normalt tre forskellige svar. Det giver en noget at tænke over, men den internationale vinkel giver dig også fremtænkning. Du ser ikke upcoming trends, hvis du ikke er international orienteret. Jeg har faktisk ikke nogle danskere, jeg ringer til de er alt for forsigtige for mig. En anden ting, der er faldet Jim Receveur i øjnene, er at danske firmaer tilsyneladende ikke har forstået, at medarbejderne er deres vigtigste ambassadører. Det er utroligt vigtigt for virksomhedens omdømme, at alle fra høj til lav er stolte over deres arbejde. Det er helt anderledes i Holland, der er taxachaufføren stolt over sit arbejde, tager godt imod mig og snakker med mig under turen, og det gør mig enormt glad for at køre i hans taxa. Det oplever man sjældent i Danmark. Lederen skal være stolt og receptionisten skal være stolt og det er virksomhedens egen skyld, hvis de ikke er det. Et område, som Jim Receveur gerne så udviklet i Danmark, er blandingen mellem kreativitet og forretning. Danskere er meget kreative, men de tænker ikke fx design og forretning sammen. Det hele er meget firkantet: enten er man uddannet designer eller også er man uddannet forretningsmand. Det kunne da være fantastisk at sætte Mærsk McKinney-Møller sammen med en virkelig kreativ person, og se hvad det kunne afstedkomme. Og en bankmand skal ikke bare uddannes indenfor finansiering, han skal lære at tænke anderledes. Den danske mode- og reklamebranche er ganske vist succesfulde aktører på det internationale marked, men der er ingen cross-over til business. Radio 100FM er faktisk et perfekt eksempel på, det jeg gerne så overalt også i de mest kedelige produkter. Vi er presset til at tænke creativity og business sammen, for ellers har vi ganske enkelt ikke et produkt, slutter Jim Receveur. 8 9

6 Søren Stjernqvist er administrerende direktør for Teknologisk Institut, som er en privat, selvejende og almennyttig virksomhed. Instituttet befinder sig i krydsfeltet mellem erhvervslivet, forsknings-/uddannelsessektoren og det offentlige. Instituttet deltager i samfundsnyttige udviklingsprojekter i tæt samarbejde med førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Instituttet formidler og forædler forsknings- og/eller teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv. Det sker ved rådgivnings- og konsulentydelser, ved certificering og prøvning og ved uddannelses- og kursusvirksomhed. Instituttet blev grundlagt i 1906 og har mere end 870 ansatte. Det er dermed et af Europas største teknologiske institutter, og er godkendt af Videnskabsministeriet som GTS-institut. Fra innovation til succes Fotograf: Joe Mortensen Af Steen Andersen Hvordan skal dansk erhvervsliv klare sig i konkurrencen i en globaliseret verden? Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Hvordan satser man bedst inden for forskning, innovation og udvikling? Disse spørgsmål tumler man daglig kræver det, at vi fortsætter med høj grad have det mellemlange sigt med på Teknologisk Institut i Høje at udvikle produkter, som kan på en 5-8 med i vores nationale Taastrup. Gennem snart 100 år har bruges nu og sælges, lyder det fra strategi på forskningsområdet. Jeg instituttet arbejdet med at forene Teknologisk Instituts administrerende mener, at vores vej til succes lig- praktisk forskning og udvikling i direktør Søren Stjernqvist. ger i at satse på en differentieret tæt samarbejde med virksomheder. strategi. Hvert år samarbejder Teknologisk På Teknologisk Institut ser man Institut med kunder, hvoraf frem til, at Globaliseringsrådet Det politiske systems fokusering er danske kunder. Forskning kommer med sine anbefalinger på videnskab som vejen til vækst og udvikling i samarbejde med og samtidig glæder man sig over, bliver ikke set som en entydig fordel virksomhederne er en af instituttets at Folketinget har vedtaget at øge på Teknologisk Institut. Mit kerneaktiviteter. Men højtek- bevillingerne til forskning og inno- synspunkt er, at vi har rigtig gode nologisk forskning og innovation vation. forskere her i landet, men politikerne gør det ikke alene. Dansk konkurrenceevne Det bliver spændende at se, hvad har en tendens til at tro, at bliver ikke styrket ved ny bioteknologi, nano og forskning vi bare kan åbne døre og vinduer alene at satse på ny viden. For i IT kan frembringe af resultater. til universiteterne, og så vil guldet at forskningsresultaterne skal Men her taler vi om en satsning, på væggene skinne ud på samfundet. have egentlig værdi kræves det, som først giver bonus på længere Det er utopisk at tro, at viden at de kan sættes ind i en praktisk sigt. Men en alt for ensidig satsning fra universiteterne automatisk vil ramme. Resultaterne skal have på, at videnskabelig forskning i sive ned og styrke de små og mellemstore værdi for virksomhederne, før man højteknologi fører til vækst, er som virksomheder. Mit bud er, kan kalde det for innovation, som at satse på en lotteriseddel. Måske at vejen til vækst i en globaliseret fører til succes. giver det bonus, men det kan også verden ligger i at få forsknings- og komme til at koste en masse penge innovationsmiljøerne til at spille Set fra min stol er udfordringen at uden, at det fører til et salgbart bedre sammen. I dag kan jeg nogle styrke de kræfter, som har bidraget produkt. Det må vi ikke glemme. gange savne politikernes evne til at gøre Danmark til et rigt Når vi taler om videnskabelig til at se mulighederne i tekno- land gennem de sidste 60 år. Vi forskning i højteknologi, ved vi logi, hvis man sammenligner den skal fortsætte med at gøre det, vi først efter år, om det fører til aktuelle situation med 1980erne. er gode til. Man må åbent erkende, brugbare resultater. Derfor er det Her var det politiske system mere at dansk erhvervsliv består af små farligt alene at satse på det videnskabelige opmærksomme på, at teknologien og mellemstore virksomheder, spor. Dermed ikke sagt, rummede håndgribelige løsninger som har haft en formidabel evne at vi ikke skal satse på forskning på politiske, økonomiske og samfundsskabte til at fitte ind på markedet. Derfor i højteknologi. Men vi bør i lige så problemer. I dag er 10 politikernes indstilling ikke så entydig. Man må ikke lade sig forblinde af videnskaben og i den forbindelse glemme, at teknologidimensionen også har sin berettigelse som løsning. Nye produkter er og bliver i fremtiden båret af teknologi, siger Søren Stjernqvist. Gennem de sidste 100 år har Danmark etableret og investeret mange penge i teknologisk udvikling og forskning. Teknologisk Institut har været lokomotiv i denne udvikling af et system, som er velfungerende og det klarer sig flot i international sammenligning. Systemets store kompetence er, at det har formået at skabe technology push på højt niveau ved at danne partnerskaber med virksomhederne med klare erhvervsmæssige perspektiver. Derfor er det klare budskab fra Søren Sternqvist, at denne kompetence skal udnyttes bedre. Lidt groft sagt kan man sige, at videnskab er til for at forstå verden, mens teknologi er med til at ændre verden. Vores land har mere end nogensinde før brug for institutter, der har en god absorptionsevne i forhold til de forskningsresultater, der produceres og som samtidig har en tæt interaktion med virksomhederne. Uanset om vi taler om forsknings- Nyudgivelse Steen Andersen: De gjorde Danmark større... Danske entreprenører i krise og krig Udgivelsesår: sider 349,00 kr. De gjorde Danmark større fortæller historien om Danmarks multinationale entreprenørfirmaers aktiviteter i mellemkrigstidens krise og under Anden Verdenskrig. Adjunkt Steen Andersen (Center for Virksomhedshistorie, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi) forsvarede sin ph.d.-afhandling 4. november og afhandlingen blev samme dag udgivet på Lindhardt og Ringhofs Forlag. Steen Andersen indkredser dilemmaet mellem forretning og moral og fortæller, hvordan danske virksomheder manøvrerede sig gennem krigen. drevet eller brugerdrevet innovation, er svaret teknologiudvikling på teknologi mulighed for at videreser skidt og snavs. Her åbner en ny højt internationalt niveau. Derfor udvikle et produkt, hvor Danmark er mit bud til det politiske system, i forvejen er i front. Takket være at der ligger store muligheder i at nanoteknologi vil fremtidens beton adskille begreberne videnskab og være bedre for indeklimaet, stærkere og mere miljøvenligt. En del af teknologi. Når det er gjort, bør man udvikle en klarere målsætning for fremtidens energi vil være baseret vores teknologipolitik, hvis værdi på brint, og via et tæt samarbejde skal måles på en anden vægt end med erhvervslivet har Teknologisk den videnskabelige. Institut været med til at kanalisere ny viden i en produktorienteret retning. Her kunne man også nævne Den differentierede strategi skal give både videnskab og teknologi de muligheder for produktudvikling, som ligger i ny solcelletekno- de bedste muligheder for at bidrage til at fortsætte med at gøre landet højteknologisk. Vi skal passe typer, der ikke iser til og udvikling logi, udvikling af nye vindmølle- på med ikke at hoppe ned i en af nye kølesystemer, som ikke forstærker drivhuseffekten. Vi er også jolle i den tro, at den kan bringe os sikkert i havn. Vi må derimod langt fremme i udviklingen af nye have klare målsætninger for vores metaloverflader til værktøjer og satsninger på både teknologi og sliddele. Endelig er der hele energisiden. Her ligger fremtidens store videnskab. Der er ikke tale om, at vi skal til at smøre leverpostejen udfordringer. Danmark har opnået ud i et tyndt lag over hele landet i allerede enestående resultater, men stedet for at koncentrere indsatsen de nemme points er taget. I dag og et sted. Nej, det vi i stedet skal gøre i morgen skal vi satse på vedvarende energi, biomasse, solceller er at kombinere avanceret viden med en praktisk produktorienteret og energipumper. Danmark har tilgang. Videnskabens resultater en unik position på verdensmarkedet, fordi vi kan koble ny viden åbner allerede muligheder for at udvikle teknologisk avancerede og teknologi sammen i produkter. produkter på mellemlangt sigt, Det sætter os i stand til at udvikle og det er virkelig ikke piece of morgendagens produkter, men det cake. Lad mig nævne de muligheder nanoteknologien åbner for at skal turde satse på teknologi, slut- kræver, at vi erkender, at vi også udvikle betonoverflader, som afviter Søren Stjernqvist.... nybrud i dansk historieskrivning... gid Steen Andersens arbejde vil blive begyndelsen til en ny æra i dansk historieskrivning Berlingske Tidende Steen Andersen har skrevet et grundigt og fornemt værk om de danske entreprenørvirksomheders stærkt kritiserede arbejde for Nazityskland under Anden Verdenskrig. Jyllands-Posten Var danske entreprenører værnemagere under Anden Verdenskrig? Steen Andersen undgår det forsimplede og moraliserende svar i sin vellykkede ph.d.-afhandling i krise og krig. Politiken Steen Andersen skriver vidende og grundigt indsigterne er stærkt interessante. Kristeligt Dagblad 11

7 No Martini, No Thinking Christian Brunhøj har en HA(fil.) med årgangens højeste gennemsnit - fra Er MSc i Philosophy, Policy and Social Value fra LSE, 2005 og studerer p.t. cand.merc. på CBS. Christian Brunhøj har tidligere været projektassistent på LPF og er i dag konsulent med speciale i ledelsesinformation og databasesystemer. Christian Brunhøj vandt delt 1. præmie i the NovoPrize 2005 om virksomheders sociale ansvar for et essay om Responsible shareholding. Af Anje Schmidt Christian Brunhøj er en travl ung mand. Han mere end passer sine studier og konsulentjobs, følger interes- kanske tradition. Selvom nogle sieringsmodel, man har valgt, med ledelse skal læres i praksis seret med i hvad der sker i samfundet, filosoferer over livet og døden med sine studiekammerater i torsdagsbaren og har endda tid til også at være spontan. LPF-nyt har sat en af CBS talentfulde studerende stævne på en frederiksbergsk café og selvom regnen denne dag siler ned, fremstår Brunhøj ligeså gennemført som altid iført Boss jakkesæt og post-intellektuelt hår. af emnerne var de samme, var ræsonnementerne, fremgangsmåden og stilen meget anderledes og altså noget af en omvæltning for mig. Men det var bl.a. også det penge fra staten giver for få penge i kassen. Jeg tror, at hvis man vil noget i den internationale konkurrence på længere sigt, så bliver man nødt til at lave nogle uddan- Når det gælder job og uddannelse, er Christian Brunhøj en meget målrettet person, der stiller høje krav til sig selv, men også til andre. Det skyldes, at jeg har svært ved jeg søgte; at få et andet perspek- nelsesforløb, hvor der er en vis grad at se middelmådighed som et ideal. tiv på en undervisningssituation. af brugerbetaling og på den måde Hvis folk fx i en projektgruppe LSE er udover høj faglighed også skabe nogle bedre rammer omkring har et lavere ambitionsniveau end Hvad microøkonomi og filosofiens begreber, analysere, argumentere og sociale fløk-ånd har Christian kendetegnet ved en høj grad af uddannelserne og forskningen. mig, tænker jeg selvfølgelig på, teorihistorie har med hinanden at og gennemskue komplekse sam- Brunhøj også været med til at vide- internationalisering, idet 60% af Det er klart, at det er et politisk hvordan jeg kan motivere dem til gøre, kan for mange være svært menhænge. Vi bliver på den måde rebringe som introvejleder. Jeg de studerende kommer fra et ikke- betændt emne i et land, hvor alle at sætte målet lidt højere. Hvis at få øje på. Selv for FLØK-stu- meget mere kreative i måden at havde selv fået et meget godt intro- EU land, og det er altså berigende skal have lige adgang til det hele, man har valgt at engagere sig i et derende kan sammenhængen arbejde med erhvervsøkonomiske forløb, og så synes man ligesom, for diskussionerne med input fra men jeg tror, at man bliver nødt til eller andet, så nytter det altså ikke mellem erhvervsøkonomi og filo- problemstillinger på end alminde- at man skylder de nye årgange de folk med så forskellig baggrund. at erkende, at det offentlige ikke noget at fralægge sig ansvaret for sofi synes noget diffus, og et langt lige HA ere, fordi vi ikke lader os samme muligheder. Introvejledere Så jeg synes absolut, at man med har mulighed for at tilføre univer- resultatet, hvis man ved, at man stykke af vejen kan det føles som begrænse af anviste modeller og er typisk nogle engagerede, energi- fordel på FLØK kunne arbejde på siteterne tilstrækkelige midler, hvis kunne have lavet noget, man var om, at man læser to uddannel- redskaber, men med udgangspunkt ske og dygtige mennesker, så side- at få integreret globaliseringen vi virkelig har ambitioner om at stolt over, hvis blot man havde ser samtidig. Det er nemlig i høj i praksis forholder os distanceret gevinsten for mig har været nogle noget mere i undervisningen, siger levere uddannelser i verdensklasse, prioriteret sin tid og interesser grad op til den studerende selv at og refleksivt til dem. meget spændende diskussioner og Christian Brunhøj. mener Christian Brunhøj, som med anderledes. skabe integrationen, og det mener bekendtskaber. støtte fra legater i Danmark gav Christian Brunhøj er et problem. Man kan godt komme med nogle FLØK-studiet også kaldet HA(fil.) og cand.merc.(fil.) - lægger i endnu london tur/retur Selvom master-afhandlingen, som diskuterer investors moralske kr. for sin uddannelse på LSE. FLØK-studiet indeholder en del ledelsesteori og giver en mange- lange og abstrakte forklaringer på højere grad end CBS øvrige studier Efter et års studier på FLØK-over- relationer ved køb af ex. aktier i facetteret tilgang til det at lede. nogle interessante koblinger, men vægt på, at de studerende skal tage bygningen valgte Christian Brunhøj en virksomhed og hvor grænserne Hjemme i Danmark igen er Derved lærer de studerende at at gøre det konkret så enhver kan ansvar for egen læring. Den frihed sidste år om at søge om optagelse for investors ansvar går, for længst Christian Brunhøj nu godt i forholde sig analytisk til ledelse, se pointen, synes jeg stadig er en der bliver givet til, at man selv kan på London School of Economics er afleveret, får Christian Brunhøj gang med at læse cand.merc. i men Christian Brunhøj er meget udfordring for studiet. For uden prioritere stoffet, har for Christian (LSE), hvor han kom ind på deres først her i december papir på sin Management, Accounting and Control. bevidst om, at ledelsespraksis skal en fælles referenceramme for stu- Brunhøj været et stort privilegium Master-program i Philosophy, Policy master-grad. På det punkt kan Selvom økonomistyring umiddel- læres hands-on. Jeg tror, at den derende, undervisere og forskere og noget, der har bidraget markant and Social Value. LSE er et samfunds- LSE godt lære noget af CBS, som er bart synes at ligge fjernt fra politisk vigtigste erkendelse, man kan tage kan man heller ikke komme med til selvstændigheden. I det hele fagligt universitet, hvor der forskes hurtige til at offentliggøre karak- filosofi, så ser Christian Brunhøj en med fra studiet, er, at man skal være det gode argument for, hvorfor en taget går det faglige og sociale rig- og undervises i alt fra manage- terer, men ellers fremstår LSE for klar analogi mellem de to. Social åben og opmærksom på, hvordan ens erhvervsfilosofisk profil er unik og tig godt i hånd på FLØK-studiet. ment, finansiering, jura, medier, mig som et meget moderne uni- retfærdighed går på, hvordan man adfærd påvirker andre mennesker. uundværlig. Filosofi er en diskussionspraksis, økonomi, byplanlægning, politik versitet, hvor der var check på alt fordeler fortjenester og byrder i et Eksempelvis kan det, at jeg er så og hvis der er et dårligt socialt og filosofi osv. Linjens temaramme fra den tekniske infrastruktur til samfund. Økonomistyring handler ambitiøs jo have som konsekvens, Men nu skal det ikke lyde som miljø, så er der også en dårlig dis- var politik og filosofi, fx politikkers undervisningen. Man havde hele om det samme bare i en privat at andre opfatter mig som en om, at Christian Brunhøj har for- kussion. Derfor er det meget vig- filosofiske forankring og forholdet tiden fornemmelsen af, at det var virksomhed. Hvordan fordeler meget målrettet, firkantet og hen- trudt sit valg af studium, for det tigt, at man opsøger nogle sociale mellem marked og stat, men ind- os som studerende, der var i cen- du goderne og byrderne, hvordan synsløs person, hvilket kan gøre har han langtfra. Jeg har været miljøer, hvor man har mulighed for drager ikke erhvervsøkonomi, da trum, og en stor opmærksomhed belønner du, og hvordan straf- det vanskeligt at fastholde andres meget begejstret for at læse en at diskutere de her ting, hvis man det er to forskellige genstandsfelter, på, at vi skulle have noget ud af fer du. Økonomistyring handler tillid og enighed omkring rigtighe- erhvervsøkonomisk uddannelse, vil have et stort fagligt udbytte. Og man arbejder med. det. Vi havde bl.a. en supervisor også meget om at kunne skaffe en den af det vi gør. At kunne have der også interesserede sig for sam- det har der været rig lejlighed til En anden væsentlig forskel er den tilknyttet, som fulgte os ret tæt, og ordentlig infrastruktur i en virk- en autoritet, at kunne formidle et fundsforhold i bredere forstand. på studiet, hvor der ofte har været filosofiske tradition, hvor man på forholdet til underviserne var ofte somhed, og hvordan man får den samarbejde og angive et mål, det Og det er klart, at det at arbejde en begejstring omkring at sidde FLØK har vægten på tysk og fransk meget mere intenst end på CBS. rette fordeling af ret til at træffe lærer man kun med konkret ledel- med filosofien giver en generel at diskutere filosofiske sandheder tænkning, fokuserer man på LSE Problemet for de danske uddan- beslutninger noget der fascinerer seserfaring. kompetence til at kunne håndtere dag og nat. Netop den gode faglige udelukkende på den anglo-ameri- nelsesinstitutioner er, at den finan- mig meget. Fortsættes side

8 No Martini, No Thinking...fortsat halv bond helt menneske 14 Christian Brunhøj forventer at kunne kalde sig cand.merc. til oktober 2006, men har ikke nogle deciderede fremtidsdrømme om sit kommende arbejdsliv. Jeg vil gerne være en engageret og ambitiøs medarbejder, men jeg vil ikke være en entusiastisk medarbejder, forstået på den måde, at jeg ikke vil investere hele min personlighed i mit arbejde. Det tror jeg er farligt. Men jeg har selvfølgelig nogle idéer til, hvad jeg gerne vil. De første par år vil jeg gerne ud og arbejde som konsulent, fordi arbejdsformen fascinerer mig. Dernæst forestiller jeg mig, at det kunne blive interessant at arbejde for en af klienterne. På lidt længere sigt kunne jeg sagtens blive interesseret i at involvere mig med nogle kapitalfonde mhp at opkøbe mindre virksomheder, være med til at udvikle dem og få dem op i gear. Men så har jeg jo også den politiske interesse ikke at jeg skal være politiker men at arbejde med noget, der er relateret til politiske beslutninger, det kunne jeg godt se et perspektiv i. At være ambitiøs og målrettet betyder naturligvis ikke, at der kun er tid til arbejde og studier. Jeg er i virkeligheden en meget nysgerrig person, der interesserer mig for mange ting. Jeg går enormt meget op i jazz og klassisk musik, jeg elsker at diskutere politik, at stå på ski om vinteren og sejle om sommeren, at servere cocktails for mine venner og at læse bøger som fx Rousseaus Samfundspagten eller noget Aristoteles. Jeg kommer aldrig til at kede mig, heller ikke når jeg bliver gammel, for hvis jeg bliver grebet af et emne, kan jeg bruge virkelig meget tid og kræfter på det i et stykke tid og det er jeg egentlig meget glad for. Det er enormt vigtigt for ens person, at man dyrker sine interesser og er spontan. Så kast bare fjernsynet ud af vinduet, for det er virkelig en tidsrøver, lyder opfordringen fra Christian Brunhøj, der afslutningsvist videregiver læserne opskriften på sin yndlingscocktail - Dry Martini: Ifør dig en smoking og sort selv-binder butterfly (skærf er kun for proletarer). Fyld et martini-glas med lidt hvid vermouth med forsigtig hånd lader du vermouth en rotere langs kanten - hæld det herefter ud. Nu er glasset klar til en dejlig gin - allerhelst Bombay Sapphire og tilført en oliven får drinken det sidste touch Cocktails are forever! FLØK-studiet fejrer i 2006 sit 10 års jubilæum. Læs mere om HA(fil.) og cand.merc.(fil.) på undervisning. Ole Thyssen er professor i ledelsesfilosofi på LPF. Han har de sidste årtier arbejdet med en række erhvervsøkonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger, men har de sidste ti år dedikeret sit arbejdet til først etik og siden æstetik, og sat dette i relation til ledelse og organisation. Han har således specialiseret sig i værdiledelse, æstetisk ledelse og virksomhedskommunikation. Ole Thyssen er aktuel med antologien 'Æstetisk erfaring' fra Forlaget Samfundslitteratur. Kontaktinfo: tlf Globaliseringens tre tempi Af Ole Thyssen Globaliseringen er over os, uundgåelig dem, da de måler deres succes og mange interessenter og mange som døden og skattevæsnet. fiasko i de værdier, som funktions- formål. I modsætning til virksom- Dens effekter gennemtrænger alt, systemerne regulerer. Økonomien heder kan den ikke afskedige sine selv om det ivrigt diskuteres, om er et system af særlige handlinger, medlemmer. Den har også ansvar den også er til gavn for de fattige, som iagttages løsrevet fra de personer for dem, som ikke er økonomisk og ikke kun for de rige. Den undergraver og organisationer, som giver aktive. Når en nation skal afba- nationers suverænitet, den dem ben af gå på. De funktionssystemer, lancere mange hensyn, bliver den jonglerer med arbejdspladser, den som tegner den globale langsom. Dens blik er ikke et simlancere udløser folkevandringer og globale dynamik har én interessent, de er pelt enten-eller, og dens ledere er risici, og på sigt vender den op og frikoblet fra rum og de er superhurtige, bundet til lunerne hos en troløs ned på verdens magtforhold. For fordi dens kommunikatio- befolkning. Hertil kommer, at en øjeblikket bevæger Kina sig op i ner forplanter sig øjeblikkeligt over nation er naglet til et bestemt sted øjenhøjde med USA og ingen ved, hele jorden. i rummet. Danmark kan ikke flytte om det vil stoppe dér. til udlandet, selv ikke hvis der var Et funktionssystem er ingen virksomhed fordele forbundet med det. I daglig tale er globaliseringen i og træffer ingen beslutnin- ental, for når der kun er én globe, ger. Det er snarere en ramme for Så vi har de superhurtige funktionssystemer, kan der kun være én globalisering. beslutninger. Ser vi på virksomheder, som sender fornyelse Den er et aggregat at tusinder især de private, så har de ét overordnet og irritation ud over hele kloden. Vi af lokale indsatser, så den ender formål og én interessent. har de hurtige virksomheder, som med at blive årsag til sine egne Men for at opnå deres formål og kan flytte deres hovedkvarterer og årsager. Globaliseringen bevirker betjene deres interessent må de fabrikker rundt på kloden, afhængig alt det, som gør at vi kan tale om påtage sig andre hensyn. Men disse af om de vil have lav skat, billig globaliseringen. Men ser man andre hensyn, f.eks. til de ansatte arbejdskraft og ringe miljøkontrol, nærmere efter, tegner der sig et eller til deres hjemland, er ikke eller de vil have en stærk stat, stor mere broget billede. Vi skal se på gennemtrængende. Dybest set er sikkerhed, høj uddannelse og høj tre sociale systemer, som spiller en de kun loyale over for sig selv og velfærd. Og vi har de langsomme aktiv rolle i globaliseringen, funktionssystemer, har ingen betænkeligheder ved at nationer, som er bundet til deres virksomheder og være mobile. Da de ikke svæver geografiske sted, til deres medlem- nationer. frit i luften, er der omkostninger mer og til deres skrøbelige balanceakt ved at flytte rundt. En virksomhed mellem mange hensyn. Globaliseringens dynamik er først er lokaliseret, og selv om den ikke og fremmest dynamikken hos er superhurtig, er den dog hurtig. De konflikter og muligheder, som funktionssystemer. Økonomi og Den kan flytte, den kan afskedige, opstår i kølvandet på globaliseringen, videnskab, politik og massemedier, og den kan indgå i multinationale udløses af forskelle i disse tre videnskab og teknik springer let sammenhænge. systemer. og elegant over de grænser, som adskiller nationer. De kan ikke Det tredje system er nationen. I tæmmes af nogen nation og nationer modsætning til både funktions- har intet ønske om at tæmme system og virksomhed har den 15

9 1980erne årtiet hvor globaliseringen ramte Danmark Af Martin J. Iversen Martin Iversen er adjunkt i virksomhedshistorie på LPF.. Han er leder af det forskningsråds-finansierede projekt Danmarks 100 største virksomheder , strategi, struktur og ejerforhold, se Kontaktinfo: / tlf I 1973 præsenterede Landmandsbanken den nuværende Danske Bank et fornuftigt og stabilt årsresultat. Den store nyhed i årsrapporten var, at der i årets blev åbnet nye bankfilialer i Hillerød, Hirtshals, Åbybro og Odense. Landmandsbanken var en Dansk Bank. Så Dansk at over 90 procent af indtjeningen kom fra Danmark, og så meget Bank at 100 procent af forretningerne var traditionelle bankforretninger. 30 år senere var billedet vendt: Nu var Danske Bank blevet til et finansielt supermarked. I 2003 bidrog andre aktiviteter såsom realkredit, forsikring osv. Med knap 27 procent af indtjeningen, og nu var Danske Bank blevet international med opkøb i Sverige, Norge, Irland og egne datterselskaber placeret strategisk rundt om på klodens finansielle mekkaer. Danske Bank anno 2003 er simpelthen en helt anden virksomhed end Landmandsbanken anno Den hedder noget andet, den laver noget tredje, og den laver det nogle helt andre steder. Der er på alle måder sket meget - ikke bare med banken, men med dansk økonomi og med danske virksomheder - siden de krisefyldte 1970ere. Eventyret om den svage danske økonomi, der voksede sig smuk og stærk i løbet af 1980erne og 1990erne, er velkendt og ofte genfortalt - ikke mindst af de involverede politikere. Op til folketingsvalget den 8. februar 2005 indledte Det Radikale Venstre f.eks. deres fremtidsvision Det Kreative Danmark med følgende ord: I 1980 var Danmarks økonomi nødlidende, arbejdsløsheden rekordstor og statsgælden endeløs. Tyve år efter var økonomien i balance, arbejdsløsheden rekordlav og gældsafviklingen i fuld gang. 1 Tegnet med den brede pensel kan den økonomiske udvikling fra lavpunktet i 1980 til det længe ventede opsving i slutningen af 1990erne opdeles i tre overordnede faser: restaureringen , stabiliteten og endelig opsvinget fra 1993 til årtusindskiftet. Optakten til den første fase var den anden oliekrise, som ramte Danmark i Hidtil havde den danske valuta været bundet til den stærke D-mark, men Anker Jørgensens S-regering valgte nu en devalueringsstrategi, hvis positive virkning imidlertid hurtigt blev udhulet af stigende inflation og budgetunderskud. I 1982 brød devalueringspolitikken endeligt sammen. Regeringen gav op, og den 10. september overtog Poul Schlüter magten uden folketingsvalg. Den borgerlige firkløveregering slog ind på en helt afgørende fastkurspolitik, som vandt tiltro i de følgende måneder. På et halvt år faldt det ekstremt høje renteniveau fra godt 22 procent til ca. 13 procent. 2 I vore dages målestok fortfarende et meget højt niveau, men dog et substantielt fald, som havde stor betydning for danske virksomheder og husholdninger. Den borgerlige genopretningspolitik byggede på at nedbringe arbejdsløsheden på basis af den private sektors aktivitet. Det lykkedes, idet industrien for første gang siden 1970 havde stigende beskæftigelse fra 1983 til Poul Schlüters regering fik sat den økonomiske vækst i vejret. Men problemet var, at væksten skete for lånte penge, og det skabte et dramatisk voksende betalingsbalanceunderskud midt i 1980erne. Fra 1987 til 1992 kom dansk økonomi ind i en mere stabil fase med faldende underskud men samtidig med fortsat høj arbejdsløshed. Poul Schlüters regering bremsede den lånefinansierede vækst midt i 1980erne ved en række indgreb, hvor kartoffelkuren med det nedsatte rentefradrag nok huskes bedst. Det var effektiv politik. Betalingsbalanceunderskuddet faldt, men samtidig stagnerede den økonomiske aktivitet i slutningen af 1980erne, hvor arbejdsløsheden nåede et rekordhøjt niveau på over mennesker. I 1986 vedtog EF den såkaldte Single European Act, forløberen for det indre marked. Hermed blev der skabt fornyet dynamik i den europæiske integration. De danske eksportmuligheder stod foran voldsomme forbedringer i form fri bevægelighed for alle produktionsfaktorer og varer, og dansk erhvervsliv gennemførte en lang række strukturforandringer herunder de store bankfusioner. I 1990 lykkedes det at skabe overskud på betalingsbalancen, og hermed var der taget hul på en længere periode med konstante overskud. Den tredje fase begyndte i 1993, hvor det længe ventede økonomiske opsving endelig kom. I første omgang var det imidlertid et opsving uden stigende privatbeskæftigelse, men fra midten af 1990erne faldt arbejdsløsheden. Det var servicesektoren, som var det egentlige vækstlokomotiv for disse nye arbejdspladser. Inden for servicesektoren var væksten imidlertid ulige fordelt. Antallet af virksomheder var ganske konstant indenfor traditionelle områder såsom ingeniørvirksomheder og arkitektbureauer. Derimod eksploderede antallet af danske IT selskaber fra 632 virksomheder i 1980 over 6531 i 1990 til i En ny helt erhvervssektor med følgende arbejdspladser var skabt, og dertil havde informationsteknologien konsekvenser for organisations- og produktionsmetoderne i en lang række andre sektorer. Økonomiske historikere har sammenlignet IT gennembruddet med bl.a. jernbaneteknologiens gennembrud i midten af 1800-tallet, der på samme vis skabte en ny erhvervssektor, og samtidig ændrede infrastrukturen og organisationsmetoderne i det øvrige samfund. 4 Fremgangen i 1990erne var altså båret af et helt nyt teknologisk system kombineret med det indre markeds nye eksportmuligheder samt en offensiv og ekspansiv økonomisk politik. I slutningen af 1990erne opstod der imidlertid en egentlig spekulationsbølge baseret på urealistiske fremtidsforestillinger om internettets handelsmuligheder. I centrum af denne bølge stod bl.a. Tietgens gamle telegrafselskab GN Store Nord. I juni 2000 solgte selskabet 51 % af den danske mobiloperatør Sonofon til norske Telenor for svimlende 14,7 mia. kr. Den fantastiske handel blev fulgt af en af dansk erhvervshistories største fejlinvesteringer, nemlig købet af den franske kabelmonitør Photonetics med kun 385 medarbejdere for hele 8,9 mia. kr. Tele og IT aktierne faldt dramatisk kort tid senere, og angrebet på World Trade Center i september 2001 satte yderligere pres på investeringer baseret på fremtidig tro snarere end fortidige resultater. Tilsammen tegner de tre ovenstående faser et billede af 1980erne som et afgørende vendepunkt i Danmarks udvikling. Oftest vælger historikere at anse året 1973 som det store politiske og økonomiske brud i den moderne Danmarkshistorie: Jordskredsvalget den 4. december 1973 vendte op og ned på den dansk politik, oliekrisen satte en bremse for 1960ernes vækst, mens EF medlemskabet varslede en ny tid med europæisk integration frem for national isolation. Men trods disse voldsomme økonomiske og politiske begivenheder i 1973, så kan 1980erne meget vel om nogle år fremstå som den egentlige formative fase i Danmarkshistorien. Det vil sige den fase, hvor beslutningerne og resultaterne havde afgørende konsekvenser for de følgende årtier. For det første fordi, at den anden oliekrise i 1979 ramte økonomien med en kraft, der medførte at alle hidtidige politiske løsninger kom til kort. Vejen blev banet for systemskiftet i september 1982, og den følgende ansvarlige økonomiske politik, der var forudsætningen for det senere opsving. Samtidig var 1980erne også afgørende for integrationen. Efter EF medlemskabet i 1973 fulgte en uventet international integrationsstilstand, som først blev brudt da Jacques Delors blev kommissionsformand i Den dynamik som mange, ikke mindst erhvervsfolk, havde ventet ved Danmarks indtræden i EF kom i realiteten først 14 år senere. På den anden side af de skelsættende 1980ere kan vi skimte virksomheder som Landmandsbanken, der i årsrapporten fra 1973 lagde vægt på den nye filial i Åbybro. Der virker langt til den gamle Landmandsbank og i det hele taget til den verden, de virksomheder og de organisationer som virkede inden 1980erne. 1 Det Radikale Venstre: Det Kreative Danmark, Jørgen Fink: Forelæsningsnoter til Dansk Virksomhedshistorie, Upubliceret 3 Jørgen Fink: Forelæsningsnoter til Dansk Virksomhedshistorie, Upubliceret 4 Se f.eks. Freeman & Louca: As Time Goes By, Oxford University Press,

10 På den internationale freeway Af Flemming Poulfelt Flemming Poulfelt er professor ved LPF samt leder af LOK forskningscenter. Hans forskningsmæssige interesseområder er ledelse af professionelle servicevirksomheder, videnledelse, konsulentområdet, service management og strategisk ledelse. Flemming Poulfelt er sammen med Anthony F. Buono aktuel med antologien: Challenges and Issues in Knowledge Management, Information age publishing, 2005 og står sammen med Poul Rind Christensen bag antologien Entrepreneurielle ledelsesformer, Samfundslitteratur, Kontaktinfo: / tlf Globaliseringen medfører stadig faglige discipliner og publicerings- for årets konference var A New Således holdt Dr. Stuart Feldman, kante deltagelse betød, at CBS vedrører en profilering af CBS både stigende krav til hele det danske og formidlingstraditioner vil have Vision of Management in The 21st Vice President in IBM Research, kom på 30+ listen (universiteter i relation til rekruttering af forske- samfund, således også til forskere forskellige strategier for, hvad vel- Century en ambitiøs overskrift, åbningstalen med et indlæg om med mere end 30 deltagere på re/gæsteforskere og CBS s placering og undervisere på CBS. Det frem- lykket internationalisering kan men samtidig med mulighed for business process transformation. programmet), der i år omfattede på det internationale MBA-marked. hæves konstant i akkrediteringer, udmønte sig i. Øget publicering i mange udlægninger. Og med refe- 26 universiteter fra USA og 4 fra internationale evalueringer samt i internationale reviewed a-journals rence til Peter Drucker, som for 50 På Academy-konferencen står det Europa: INSEAD, London Business Fra LPF deltog vi i år med 6 papers de ønsker og krav som rejses til os er naturligvis et meget vigtigt mål, år siden skrev, at fremkomsten af faglige og netværksarbejdet i høj- School, Bocconi University og CBS. på programmet, foruden delta- eksternt fra. Ønsket om at placere men instituttets og den enkelte moderne ledelse i begyndelsen af sædet. Konferencen er et meget CBS s repræsentation på Academy gelse i en række symposier og CBS på den globale scene kommer forskers internationalisering kan det 20. århundrede var en pivotal stort tagselvbord med sessioner og konferencen i år gik da heller ikke andre aktiviteter. LPF s deltagelse i også til udtryk i CBS s målsæt- også fremmes ved hjælp af inter- event in social history kan det indlæg, der relaterer sig til ethvert ubemærket hen. Hør bare kom- Academy of Management er såle- ning om, at vi skal tilhøre eliten nationale kontakter, internationale hævdes, at det er det fortsat. For aspekt af ledelse og organisation - mentaren fra AOMs nye president des ganske godt i tråd med den af europæiske business schools gæstebesøg og internationale kon- ledelse kommer til stadighed mere selv det spirituelle er kommet med. Tom Cummings, da han hørte om internationaliseringsstrategi, som samt omfatte forskningsmiljøer ferencer. og mere tydeligt på dagsordenen, I løbet af de fem dage afholdes der vores deltagerantal: Wow!! You instituttet i øjeblikket er ved at og uddannnelser af international når det handler om at sikre frem- mere end sessioner, og der guys are taking over the Academy. udvikle med henblik på at sikre LPF klasse. En af de internationale konfe- tidens virksomheder og velfærds- præsenteres papers fordelt Fantastic. en yderligere central position på rencer, som igennem en del år samfund. over 23 faglige divisioner. Bredden det internationale landkort. På LPF tager vi udfordringen alvor- har tiltrukket forskere fra CBS, er og variationen ved Academy er et Når CBS har valgt at satse på ligt og diskuterer løbende, hvordan Academy of Management Meeting, Selvom Academy of Management markant kendetegn, og netop dette Academy of Management, hænger vi bedst opnår en højere grad af som blev grundlagt i I år er en amerikansk organisation, er er med til at gøre konferencen så det sammen med flere ting. Det internationalisering. Hvis LPF fort- fandt konferencen sted i Honolulu mindst en tredjedel af deltagerne spændende. Desuden har man gen- handler om benchmarking af den sat vil fremstå og agere som et på Hawaii, men det var nu ikke fra andre kontinenter, så det er en nem årene eksperimenteret med forskning, som foregår på CBS, innovativt og forandringsorienteret destinationen, der lokkede delta- global markedsplads, der etableres, forskellige præsentationsformer, så og en profilering af den enkelte institut, kræver det selvfølgelig gerne til. Academy of Management mens konferencen finder sted. Det der er noget for enhver smag. forsker i relation til de faglige handling og international publi- er nemlig verdens førende forsk- gør den til et utroligt attraktivt miljøer, hvor den pågældende har cering, men også at LPF bidrager ningsorganisation inden for ledelse forum for personer med en (teo- 35 forskere fra CBS deltog med sin interesse. Desuden drejer det til en nuanceret og multifacet- og organisation, og med mere end retisk) hang til ledelse, om end 22 papers, i 11 symposier og 9 sig for den enkelte forsker om at teret forståelse af internationa deltagere samlet er der rig den mere praksisorienterede del professional development work- udvikle og vedligeholde et netværk lisering. En forståelse, som tager mulighed for at diskutere nye ten- af ledelse efterhånden også har shops samt diverse session chair af internationale forskerkolleger. sit udgangspunkt i, at forskellige denser inden for ledelse. Temaet fået en mere fremtrædende plads. og discussant-roller. Den mar- Og endelig er der en dagsorden, der Academy of Management er verdens førende forskningsorganisation inden for ledelse og organisation med sine omkring medlemmer, hvoraf hovedparten er akademikere. Deltagelse i den årlige konference er derfor vigtig, da den tiltrækker forskere fra hele verden. I 2006 afholdes konferencen i Atlanta. Læs mere på Kandidatstipendiat Anne Bang, LPF, modtog på AoM-konferencen prisen Outstanding student paper award for paperet In The Subjugation of Instrumentality Forms and Flows of Knowledge in Management Consultancy. Personalia: I løbet af efteråret har LPF ansat en række nye medarbejdere: Erik Højbjerg, tidligere adjunkt, er blevet ansat som lektor i business politics and negotiated market Steen Vallentin, tidligere adjunkt, er blevet ansat som lektor i corporate social responsibility Bent Meier Sørensen, tidligere adjunkt, er blevet ansat som lektor i management philosophy Søren Buhl er blevet ansat som adjunkt i oplevelsesøkonomi Camilla Sløk er blevet ansat som adjunkt i velfærdsledelse Kasper Villadsen er blevet ansat som adjunkt i velfærdsledelse Susanne Ekmann er blevet ansat som ph.d. stipendiat i velfærdsledelse 18 19

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2013

Kommunikationsstrategi 2013 Kommunikationsstrategi 2013 4 STYRKER x 3 MÅLGRUPPER x 3 TRIN Baggrund Kommunikationsstrategien 4 x 3 x 3 er sammen med kommunikationspartnerne udviklet af den nyetablerede fælles kommunikationsafdeling

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse 2 GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB Giv jeres medarbejdere et fagligt skub...... og klæd dem på til fremtidens udfordringer.

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

NYHEDSBREV JUNI 2004

NYHEDSBREV JUNI 2004 NYHEDSBREV JUNI 2004 Kære læser! Så står sommerferien for døren. Næste nyhedsbrev udkommer derfor medio august, når de fleste af os er tilbage på arbejdet igen. Jeg håber, at I får brugt ferien på at læse

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Executive lederudviklingsprogram

Executive lederudviklingsprogram NO.99 Executive lederudviklingsprogram 2. har ledere fordelt på 98 hold ikke taget fejl Business Insight er et executive lederudviklingsprogram med en klar global og forretningsmæssig orientering. Det

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX Vi giver dig nye muligheder 2016-2017 VELKOMMEN TIL HANDELSGYMNASIET HHX HHX-UDDANNELSEN HANDELSGYMNASIET ER ET GODT VALG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker

At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker At bygge bro mellem systemer, processer og mennesker Introduktion Anders Reinhardt Cand. Polit 8 år hos VELUX 2002 Rapportering og analyse til VELUX koncernledelse samt bestyrelse 2005 2008 Ansvarlig for

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV

EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN FINANSIELLE SEKTOR OG DENS BEHOV Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Karina Knudsen Studiesekretær Telefon: 9940 8003 Email: karknu@business.aau.dk 6. maj 2014 EN FLEKSIBEL HD-UDDANNELSE, DER ER MÅLRETTET DEN

Læs mere

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer:

SPRINGBOARD. D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged. Platinsponsorer: SPRINGBOARD D. 23. FEBRUAR 2010 v/ Jens Christian Foged Platinsponsorer: CONNECT Denmarks netværk består i dag af 800 personer i 320 virksomheder 7 pitch/15 feedback ALCORLAB DNA Building Blocks for Life

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer

Baggrund. Produkt/event specifikke. Strategiske sponsorer Baggrund Vinkel på oplæg Den store sponsor hvordan rammer breddeeventen denne Hvad er vores læring fra arbejdet med vores egne sponsorer Hvordan adskiller breddesponsoratet fra fx fodbold og håndbold sponsoratet

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard

Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Kurt Møller Pedersen Substitut for Anders Østergaard Rektor for IBG siden 1989 IBG tilbyder 3 uddannelser: STX, Hf og IB Bæredygtighed Et sine qua non men hvordan gør man? Inden for uddannelse er bæredygtighed

Læs mere

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig?

Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Kender vi hinanden? Eller ved du bare alt om mig? Om fordele og ulemper ved personalisering af kommunikation. Søren Nøhr, maj 2015 En kort personalisering af en selv - Jeg hedder Søren Nøhr - Netværksbaseret

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER PLATINSPONSORER Springbræt til vækst GULDSPONSORER Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark CONNECT Denmark er en landsdækkende nonprofit-organisation, som samler

Læs mere

HR og ledelse ledelse med vilje

HR og ledelse ledelse med vilje HR og ledelse ledelse med vilje Tue Byskov Bøtkjær, Vice President, HR & Communications Om Ledelse af medarbejdere Agenda Ledelse af medarbejdere inspiration i om kompetenceudvikling, fastholdelse l og

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør

Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Et europæisk perspektiv på fremtidens kunnskapsentreprenør Anne-Marie Dahl Fremtidsforsker, cand.scient.pol., sidefag i psykologi www.futuria.dk dahl@futuria.dk Hvis man havde spurgt kunderne hvad de ønskede

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation

Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation. v/hans Erik Brønserud. CFIR s arrangement om forskning og innovation Erhvervs PhD og forskningssamarbejde i en mindre organisation v/hans Erik Brønserud CFIR s arrangement om forskning og innovation Finanssektorens Hus 16. juni 2011 Agenda 1. Kultur- og organisationsudvikling

Læs mere

Mind Your Own Business Prisen

Mind Your Own Business Prisen Icebreakers Denne pris går til en virksomhed, som dommerkomiteen særligt ønsker at rose for dens måde at organisere sig på og for virksomhedens fokus på medarbejderudvikling. Virksomheden har etableret

Læs mere

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed -der skal mere til at skabe vækst SDU i Kolding har fokus på entreprenørskab, ledelse og udvikling af små og mellemstore virksomheder og vi er klar til at samarbejde

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

TEAMBUILDING: Gør en forskel og styrk dit team

TEAMBUILDING: Gør en forskel og styrk dit team TEAMBUILDING: Gør en forskel og styrk dit team Forestil dig en dag med dine kollegaer, hvor I for alvor får kontakt til den by I bor i og gør en forskel. Nu er det slut med at sidde I kantinen og blot

Læs mere

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013

RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 RETHINK Kulturturisme Dagens værktøj Anna Porse Nielsen Den 27. 11. 2013 Manto Hvad laver vi? Det vil jeg tale om Hvad er en forretningsmodel? Hvordan får man styr på den - introduktion af Business Model

Læs mere

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen

GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING. Vi letter ansøgningen GO EUROPE! VI GI R DIG EN HÅND NÅR DU SØGER PENGE TIL DIN UDVIKLING Vi letter ansøgningen GO EUROPE! EN HÅND VI GI R DIG TIL DIN FORSKNING & UDVIKLING Vi letter ansøgningen Nordjyske virksomheder skal

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse

Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Kursuskatalog Speditørskolen - ledelse Praktisk lederuddannelse Uddannelsen er: Tæt på din hverdag Tilpasset dit behov som leder Tilrettelagt, så teori og praksis kan forenes erfaringsudveksling med andre

Læs mere

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING

PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING PRODUKTIONSSTYRING OG -PLANLÆGNING Introduktion Er det egentlig præcist at tale om produktion når temaet er spiludvikling? For produktion dufter jo af faste procedurer, kendte milepæle, og definerede krav

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil

Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575. Mobil Christian Jelbo mobile manager cj@eb.dk +45 2020 0575 Mobil Godteposen Det mobile markedet og Ekstra Bladet Status på Ekstra Bladets mobile aktiviteter Strategi og markedsposition Hvem benytter sig af

Læs mere

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater

KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Side 1 af 5 KMP+Mentorundersøgelsen Værktøj til måling af resultater Af Kirsten M. Poulsen, direktør og management konsulent, KMP & Partners Vores interesse for mentorskabet I 2000 stiftede jeg for første

Læs mere

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet

I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads 1-09. 7fi Kld.t~.~r & identitet 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby

Læs mere

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk

Adm. direktør. www.odgersberndtson.dk Adm. direktør December 2013/ januar 2014 2 Adm. direktør Situationen Hjerteforeningen står overfor et ledelsesskifte, idet den adm. direktør siden 2010 netop er fratrådt. Ved et ledelsesskifte ønsker bestyrelsen

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016

STUDIERETNINGER HANDELSGYMNASIET HHX. vi giver dig nye muligheder 2015-2016 STUDIERETNINGER HNDELSGYMNSIET HHX vi giver dig nye muligheder 2015-2016 VELKOMMEN TIL HNDELSGYMNSIET HHX HHX-UDDNNELSEN HNDELSGYMNSIET ER ET GODT VLG. HHX er en moderne gymnasial uddannelse med fokus

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er)

Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Job hos Dansk Revision DERFOR (USP'er) Lige om hjørnet Dansk Revision har kontorer i 26 byer landet over. Det betyder, at du har mulighed for at få et spændende job tæt på din bopæl uanset, hvor du bor.

Læs mere

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger

BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness - en af Europas stærkeste IKT-klynger BrainsBusiness er et stort privat/offentligt partnerskab på IKT-området, som arbejder for at støtte og udvikle den nordjyske IKT-klynge. Målet er at

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation

Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Årets Økonomist yringskonference 2010 Beyond Strategy: Nye radikale perspektiver på Performance Management and Innovation Når Balanced Scorecard og akkreditering ikke mere kan sikre konkurrencekraft, innovationsevne

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd.

1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid. v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert. 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj tale 2006 - Fælles Fremtid v/lo-sekretær Marie-Louise Knuppert 1. maj er en tradition, som vi i fagbevægelsen er stolte over at holde i hævd. 1. maj er en hyldest til fremtiden. Det er den dag,

Læs mere

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale.

Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Mine kunder er virksomheder, som ønsker større synlighed Bliv fundet af dine brugere, via inbound marketing, som er mit speciale. Inbound Marketing handler om at blive fundet af sine brugere, i stedet

Læs mere

Bestyrelsespartnerskabet

Bestyrelsespartnerskabet Bestyrelsespartnerskabet Med Bestyrelsespartnerskabet vil Erhvervs- og Byggestyrelsen kvalificere og udvikle bestyrelserne i nye og mindre danske virksomheder. De mest kompetente og relevante bestyrelsesmedlemmer

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013

PSYKOLOGKAMPAGNEN. Seminar, 15. april 2013 PSYKOLOGKAMPAGNEN Seminar, 15. april 2013 Intro Åh nej, de er alle sammen klogere end mig 2 Hvem er jeg? Navn: Stilling: Kan: Rasmus Iver Agesen, M.Sc. Psych. Manager i Møller & Company, Nordic Transformation

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere