Kommunernes muligheder energi og klima. fremtidens miljø skabes i dag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kommunernes muligheder energi og klima. fremtidens miljø skabes i dag"

Transkript

1 Kommunernes muligheder energi og klima fremtidens miljø skabes i dag

2 Kommunernes muligheder Energi og klima Tekst: Søren Dyck-Madsen og Jette Hagensen, Det Økologiske Råd Tak til: Roskilde Kommune og Christian Ege Layout: DesignKonsortiet, Hanne Koch Tryk: Økotryk 1. udgave oktober 2009, ISBN: Hæftet kan frit downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside Hæftet er gratis og kan fås ved henvendelse til Det Økologiske Råd. Ved forsendelse opkræves porto og et ekspeditionsgebyr på 10 kr. Citering, kopiering og øvrig anvendelse af hæftet er meget velkomment og kan frit foretages med kildeangivelse. Hæftet er støttet af Dansk Energi-Nets Energisparepulje Trykt på svanemærket papir Udgivet af: fremtidens miljø skabes i dag Blegdamsvej 4B 2200 København N Tlf.: Web: Det Økologiske Råd er en forening som arbejder for bæredygtig udvikling med social retfærdighed og menneskelig trivsel. Vi gennemfører oplysningsarbejde, dokumentation og debat og udgiver tidsskriftet Global Økologi. Du kan støtte arbejdet ved at blive medlem. Samtidig modtager du bladet Global Økologi.

3 Indholdsfortegnelse Forord s Resumé s Samme livskvalitet med det halve energiforbrug s Kommunernes økonomi s Den kommunale forvaltning og samarbejdet med politikere, virksomheder og borgere s Den politiske kamp mellem energi og klima og det sociale område s Energi- og klimaindsatsen i kommunerne s Kommunen som planlægningsmyndighed s Grøn indkøbspolitik på alle niveauer s Forsyningsvirksomhed og kommunal indflydelse s Fjernvarmen - store potentialer for optimering s Kommunal planlægning af og investering i ny vedvarende el-produktion s Finansiering og partnerskaber s Transport den store udfordring s Kommunernes muligheder på landbrugsområdet s Bedre klima-madvaner i kommunerne s Vand, kloak og affald s Synliggørelse af energiforbrug og klimapåvirkning s Eksempler på tiltag i kommuner s. 49 Noter s. 55 3

4 Forord Der er behov for et egentligt paradigmeskifte i energi- og klimaindsatsen. Tiden med kurver for energiforbruget og udledningen af drivhusgasser, der går den forkerte vej, og langsigtede målsætninger uden krav om radikale handlinger her og nu, må være forbi. Nu er der brug for en klimaindsats i fuld skala i alle dele af samfundet. De danske kommuner er helt centrale aktører både i forhold til at begrænse egen klimapåvirkning og brug af energi, men også fordi kommunerne må gå forrest som rollemodeller for deres borgere. Samtidig kan kommunernes efterspørgsel efter varer medvirke til at skabe en omstilling til mere klimavenlige produkter. Den offentlige efterspørgsel gør de klimavenlige produkter billigere og mere tilgængelige i butikkerne. Herved bliver det lettere for forbrugerne at købe klimavenlige varer. Der skal arbejdes ambitiøst og langsigtet, hvis vi skal nå målene og undgå uoverskuelige klimaændringer. Samtidig er der en vigtig pointe i at tænke i helheder på tværs af sektorer. Hvis f.eks. man beregner rentabilitet for investeringer i energiforbedringer af skolerne, bør man medtænke synergieffekter på indeklima, der igen fører til fordele for sundhed og indlæring. Dette hæfte handler om en række af de muligheder kommunerne har for at skabe rammerne og sætte gang i konkrete aktiviteter, der reducerer udslippet af drivhusgasser. Vi sætter særligt fokus på samarbejdsprocesser, og hvordan man får tingene til at ske den tekniske viden findes nemlig i høj grad i dag mens det ofte er den politiske handlekraft der mangler. I nogle tilfælde vover vi et øje og sætter tingene skarpt op, i håb om at lidt provokation kan skubbe på og skabe debat, forandring og handling. Kommunerne er vores fælles ansvar, og vi har selv valgt de personer, som tager beslutningerne. Hvis vi gerne vil gøre en yderligere indsats for klimaet, er det oplagt at kræve, at disse politikere sikrer, at kommunerne inddrager klima- og energisparehensyn i alle deres beslutninger. Naturligvis samtidig med, at vi hver især som borgere selv bestræber os på at reducere vores egen klimaeffekt. For det er nu, der skal handles, og kommunerne både kan og skal tage deres væsentlige andel af ansvaret for løsning af klimaproblemerne. Det kan siges ganske kort: Hvis vi ikke gør noget ved klimaproblemet nu, vil vi se dramatiske stigninger i antallet af mennesker, der dør af sult og gigantiske flygtningestrømme mod lande, hvor der er fødevarer at få. Henrik Stubkjær, Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp, på konferencen Fødevarer, klima og etik, d

5 1. Resumé Kommunerne har både mulighed og ansvar for at sætte forandringer i gang, der kan vende udviklingen på energi- og klimaområdet. Et godt sted at starte er de kommunale samarbejdsrelationer. De lokale politikere er som oftest lægfolk, mens medarbejderne i høj grad er specialister indenfor deres felt. Der er derfor store potentialer i at bringe medarbejdernes tanker og idéer frem, bakke ildsjæle op, og give dem rum til at udvikle og underbygge forslag indenfor energi og klima. Man behøver som bekendt ikke at opfinde den dybe tallerken hver gang derfor er samarbejdsprojekter vigtige, ligesom formelle og uformelle møder med andre kommuner, virksomheder og borgergrupper kan være en god investering i at udvikle en klimavenlig kommunal praksis. Dernæst er der en række beslutninger, hvor klimahensyn må indarbejdes konsekvent. Indenfor byggeri og anlæg skal der tænkes langsigtet. Fremover må alle nybyggerier være lav-, nul- eller plusenergibyggeri, og en systematisk energirenovering af eksisterende bygninger må igangsættes. Ved at lave totaløkonomiske vurderinger på års sigt med en lav forrentning, der vægter fremtiden højt, og ved at medregne de bløde fordele, som godt indeklima og deraf følgende øget produktivitet, vil det ofte også være en økonomisk fordel. Derfor kan der også med god samvittighed stilles krav til det private byggeri om lavenergibyggeri og udnyttelse af vedvarende energi, f.eks. via lokalplanerne. Alle kommunale indkøb og udbud af kommunale opgaver skal gøres grønne. Dette sikres bedst gennem en fast procedure, hvor der sættes ambitiøse krav til energi og klima, og hvor der satses på at medarbejderne opbygger kompetencer på området. Parallelt med introduktion af klimahensyn i f.eks. den offentlige bespisning kan kommunerne benytte lejligheden til at spore børn og voksne ind på en klimavenlig tankegang. Der er store potentialer for energioptimering i den del af energidistributionen, der ligger i kommunalt regi. I fjernvarmen vil udbygning, energirenovering og optimering i forhold til lavtemperatur og tilkobling af vedvarende energi kunne fremmes med en ændret tarifstruktur. F.eks. kan fjernvarme gøres billigere om sommeren, så fjernkøling fremmes og elbaseret køling mindskes og den kan gøres dyrere om vinteren, så efterisolering fremmes. Indenfor transportområdet skal der sættes ind på alle fronter, for her er der virkeligt behov for at få vendt udviklingen. Fra flere busbaner, bedre cykelsikkerhed og reduceret antal P- pladser, til miljø- og energikrav til de taxaer og varebiler, der betjener kommunen, køb af kommunale elbiler og styring af tidspunkt for opladning af elbiler, så der ikke lades op på døgnets spidslasttidspunkter. Også indenfor landbrug skal der fokus på energikrav i miljøgodkendelser, og biogasproduktion skal fremmes bl.a. med udpegning af placeringsmuligheder, ligesom kommunerne hurtigst muligt skal udpege tilstrækkelige placeringer for landbaseret vindkraft. Næste kommuneplan revision må sætte energi og klima i højsædet men det må selvfølgelig ikke hindre, at der sættes gang i nødvendige initiativer nu. Heldigvis er der ved at komme gang i de gode eksempler, Middelfart Kommune har finansieret energirenovering af de kommunale bygninger via et ESCO-projekt (Energi Service Company), Samsø er allerede selvforsynende med vedvarende energi og bl.a. København har lavet en detaljeret klimaplan med mål om at blive CO 2 neutral i Så der er masser af inspiration at hente og nok at gå i gang med! 5

6 2. Samme livskvalitet med det halve energiforbrug 6 Forudsigelserne for klimaet, som blev beskrevet i den fjerde rapport fra FN s internationale klimapanel i maj 2007, var bekymrende i sig selv. Efterfølgende er den nyeste videnskab kommet med skærpede meldinger om, at verden hvis vi ikke gør noget - er på vej i retning mod en global opvarmning på 6 grader, med havstigninger på 1,5 meter i dette århundrede og stigende i de følgende århundreder, med udbredt vandmangel og flere hundrede millioner mennesker, som er tvunget til at emigrere, til følge. Det er ikke en verden, som vi ønsker at leve i, eller som vi ønsker at viderebringe til vores efterkommere. Vi ved, at tilgængeligheden af fossile brændsler som olie og naturgas er meget begrænset. Dansk naturgasproduktion er for nedadgående og er opbrugt om år, og produktionen af dansk olie er også på vej ned. Vi kan fortsat i nogle årtier satse på import, men ønsker vi virkelig fremover at være mere afhængige af gas fra Rusland og olie fra Saudi Arabien, Iran og Irak? Kul er der stadig nok af, bare ikke i Danmark eller Europa, men her er udvindingskapaciteten snart spændt til det yderste, hvilket medførte prisstigninger på kul på % i Og så er kul det helt store klimaproblem, CO 2 udledningen pr. Meget kan selvfølgelig klares med energienhed er høj: 90 kg CO 2 pr GJ vedvarende energi, men også her er energi mod f.eks. 55 kg CO 2 fra der begrænsninger, både m.h.t. naturgas. Samtidig skaber udvinding af kul ofte store miljø- og naturødelæggelser. plads til opstilling af vindmøller, biogasanlæg, solceller, solvarme m.v. men også fordi disse energikilder ikke er stabile de svinger med sol Ydermere ved vi, at Danmark jf. Kyoto-protokollen skal reducere sin udledning af drivhusgasser i forhold til 1990 med gennemsnitligt 21 % i EU s vedtagelse af en reduktion på 20 % i 2020 betyder, at og vind og kræver back-up. Og selvom der er positive energiregnskaber i de fleste VE-teknologier, vil det altid være mere ressourcebesparende totalt set at gennemføre energibesparelser. Danmark skal reducere med 20 % i forhold til 2005 i de nationalt omfattede sektorer. Dette forhøjes formentlig til dansk reduktion på 30 % ved øgning af EU s fælles reduktionsmål til 30 % i Endelig skal Danmark ligesom andre rige lande formentlig reducere med % i Der er heldigvis et lyspunkt: Der er store potentialer for at levere samme og bedre livskvalitet med mindre end det halve forbrug af energi, fordi vi i dag sløser kolossalt med energi. Og et halveret energiforbrug gør det både lettere og billigere at løse problemerne. Internationale og nationale forventninger til kommunerne som frontløbere EU opfordrer medlemslandene til at sikre, at deres offentlige sektor bliver førende mht. energieffektive bygninger, herunder at energirenovere og så vidt muligt indrette plusenergi-bygninger, som både har et meget lavt energiforbrug og egenproduktion af vedvarende energi. Også nationalt er der klare forventninger til det offentlige bl.a. via cirkulæret for statslige bygninger, som kræver alle identificerede energibesparelser i bygninger med højst 5 års tilbagebetalingstid gennemført. Kommunerne har indgået en frivillig aftale med Staten med stort set samme krav.

7 3. Kommunernes økonomi I skærende kontrast til de store forventninger til kommunernes energibesparende initiativer står de sidste mange års fastlåsning af de kommunale budgetter. Mange kommuner har været tvunget ud i budgetreduktioner, mens skattelettelser forbedrede borgernes økonomi i hvert fald for de mere velstillede borgere. Denne politik har haft katastrofale følger for energispareindsatsen i kommunale bygninger. For selv om der på sigt er penge at tjene ved energibesparende indsatser, så er dette ofte ikke iværksat. Kommunerne har ellers haft mulighed for at låne til netop energibesparende initiativer uden om det almindelige låneloft. Men energiinvesteringerne har relativt lang tilbagebetalingstid, hvilket tilsyneladende har afholdt kommunerne fra at optage lån. Dertil kommer, at i de senere år har regeringens anlægsloft hindret kommunerne i at investere for at opnå energibesparelserne. Loftet er først blevet fjernet med virkning fra 2010, og med Kommuneaftalen fra juni 2009 er der afsat flere penge til kommunernes anlægsinvesteringer. Det betyder sammen med fortsat låneadgang, at kommuner faktisk kan gennemføre energiinvesteringer. Nu ligger bolden i høj grad hos kommunerne. Kommuneaftalen har sikret 20 mia. kr. til kommunale anlægsaktiviteter i 2010, hvilket er 5 mia. mere end i Skattestoppet gælder dog sta- En analyse fra DTU viser, at kommunerne i årene frem til 2020 vil kunne investere 2,9 mia. kr. årligt i energieffektiviseringer mod til gengæld at opnå besparelser på 3,8 mia. kr. årligt. 1 Så når man alligevel skal renovere, er der al mulig grund til at gøre det efter fremtidens energikrav. Og man skal ikke, som det oftest er sket indtil nu, begrænse energirenoveringer til en simpel tilbagebetalingstid på 5 eller 10 år. Man skal også gennemføre det, som betales tilbage på 20 eller 30 år, hvad der ofte er tilfældet for vidtgående energirenovering, f.eks. udvendig facaderenovering. Den længere tilbagebetalingstid modsvares af klare forbedringer i indeklima, som vil føre til højere produktivitet for ansatte og bedre indlæringsevne hos børn og unge. dig for kommunale udgifter bortset Gennemgå kommunens fra en lempelse på 500 mio. kr. for bygninger og igangsæt systematisk kommuner med svag økonomi. energirenovering. Derudover kan kommunerne også finansiere energirenoveringer via Sørg for at medarbejderne den såkaldte ESCO-model (Energy Service Company), se eksempel s. 50. har de rette kvalifikationer inden- for energirenovering. Udnyt de nye muligheder for finansiering, eller indgå en aftale med en ESCO-partner. Kommunerne omsatte i 2008 for 386 milliarder kr. svarende til 43 % af den offentlige danske omsætning. 2 7

8 4. Den kommunale forvaltning og samarbejdet med politikere, virksomheder og borgere 8 En kommune er en stor mangesidet organisme med en politisk ledelse, og en forvaltning, som skal klare rigtig mange opgaver, og ofte med en meget hierarkisk og sektorspecifik opbygning. Der er derfor konstant behov for at revurdere, hvordan arbejdet internt i forvaltningen og samarbejdet eksternt foregår, og om samarbejdet mellem forvaltning og de politisk valgte beslutningstagere er fastlagt optimalt. Klimaplaner griber ind på alle områder og niveauer i kommunens virke, og derfor kræver det en anderledes helhedsorienteret ledelse, der tør tænke og handle på tværs af forvaltningerne, siger projektleder Jørgen Hvid fra Rambøll, som blandt andet har rådgivet Københavns Kommune med deres klimaplan. Citat fra Ingeniøren, Kommunens vilje og evne til nytænkning Mange kommuner har desværre svært ved at nytænke. De fleste sidder i en presset situation, hvor den enkelte medarbejder ikke har overskud til at se mulighederne ved f.eks. at samtænke forskellige arbejdsudfordringer i samme arbejdsindsats. Det klassiske eksempel er når kloakvæsenet kommer og graver vejen op, reparerer kloakken og så lægger ny asfalt på. Og to måneder efter kommer vandforsyningen eller fjernvarmen dige, med at gennemføre et forsøg med algedamme med høje digelignende kanter til bioethanol-produktion. Ved at placere algedammene så og graver op igen. nær kysten, hvor diget skulle udbyg- Koordineringen på dette simple niveau er efterhånden på plads i kommunen, så der bl.a. afholdes koordineringsmøder mellem de forskellige forvaltningsenheder og forsyningsformer, som kan have interesse i samme arbejdsindsatser, således at ressourcerne bruges effektivt. Men tankegangen kan overføres til mange andre områder: ges, er de samlede omkostninger reduceret. Et andet eksempel er, at man udformer nye anlæg som f.eks. små rensningsanlæg i samarbejde med forskningsinstitutioner. Derved sikres en medfinansiering, og samtidig er det den nyeste teknik som afprøves. Derigennem tiltrækker man kvalificerede medarbejdere, som finder det klart mere tillokkende at medvirke til nytænkning end blot til Lollands Kommune har med held drift af et standardanlæg. kombineret behovet for et højere Kommunerne har mange roller Kommunens roller spænder vidt f.eks. er kommunen byplanlægger, bygningsejer, bygherre, jordejer og jordsælger, bilejer, indkøber, driftsansvarlig, serviceudfører, servicekøber, forsyningsvirksomhed for el, vand, varme, affald og kloak, driftsherre for skoler, institutioner og sociale ydelser, vejvedligeholder, parkejer, vejbelysningsejer og vandløbsvedligeholder. Desuden er kommunen ansvarlig for busdrift, har myndighedsrolle over for landbrug, industri og byggeri, er ansvarlig for tildeling af kvoter til det almene byggeri og er brand- og ambulancemyndighed. Der er derfor også mange muligheder for at gennemføre en energi- og klimaindsats i kommunerne. Det er vigtigt at tage fat hele vejen rundt, i byplanlægning og byggeri, ved salg af jord, i forbindelse med indkøb og udbud af opgaver, ved drift og renovering af skoler og institutioner og andre kommunale bygninger, anlæg og arealer, samt i forbindelse med transport og i samarbejde med erhvervsliv og borgere.

9 I Middelfart Kommune har de kombineret den lovpligtige energimærkning med forarbejdet til deres store ESCO-projekt (se s. 50). Herved sparede kommunen flere millioner, da forsyningsselskabet i området med pligt til at gennemføre energibesparelser gennemførte registreringen forud for ESCO-opgaven mod at få godskrevet energibesparelserne. Herved fik Middelfart Kommune gennemført energimærkningen flere millioner kr. billigere, end hvis opgaverne var udført adskilt. Evnen til at nytænke og tænke på tværs synes størst i mindre kommuner og udkantskommuner. Dette kan skyldes, at der her er en mindre opdelt forvaltning, hvor hver medarbejder er vant til at have flere funktioner, og at disse kommuner er tvunget til at tænke nyt og derefter prioritere ganske markant, hvis de skal have vækst og udvikling. Erfaringerne omkring nytænkning fra disse kommuner må kunne bruges også i de større kommuner, hvor der er meget større ressourcer på spil og dermed også større potentiale for økonomiske, miljømæssige og samfundsmæssige gevinster ved samtænkning af opgaveudførelser. Bed alle medarbejdere, som udfører opgaver i kommunen om at overveje, hvordan deres opgaveudførelse kan tjene mindst to formål. Samarbejdskultur i forvaltningen beløn nye initiativer Skal kommunerne blive afgørende bedre til at indrette rutiner og sagsbehandlinger, der fremmer en energi-, miljø- eller klimaindsats på alle niveauer, så skal en række af disse rutiner udfordres af medarbejdere, som i deres daglige virke kan se mulighederne. Nogle kommuner er meget gode til at indoptage nye idéer og herved belønne medarbejdere, som kommer med forslag til ændringer af rutiner, også selv om disse ændringer kan virke irriterende i den daglige arbejdsbyrde. Desværre synes der at være kommuner, hvor man ikke har tilstrækkeligt overskud i forvaltningen - på grund af arbejdspres og samtidig mangler fokus på nytænkning inden for energi og klima. Her kan nye idéer og tiltag i praksis komme til at føles som besværende elementer, som man ikke har tid til i en fortravlet hverdag. Fænomenet kan som oftest ikke ses på mængden eller kvaliteten af de planer, som kommunerne er pålagt at udarbejde med jævne mellemrum. Til gengæld kan det ses på den oftest forekommende mangel på handlinger og virkemidler, som skal virkeliggøre planernes flotte ord. Disse kommuner afskærer sig i praksis fra at udnytte medarbejdernes mulige engagement i en forbedret klima- og energiformåen. Medarbejderne kan føle en negativ holdning, når de fastlagte / fastlåste rutiner udfordres. Findes en sådan vi gør som vi plejer, for så bliver alle sikkert glade holdning i kommunen, er det vigtigt at identificere udgangspunktet for virksomhedskulturen, som oftest, men ikke nødvendigvis, skal findes på ledelsesniveau. Uden identifikation af kilden vil det være meget svært at ændre kulturen og dermed udnytte medarbejdernes kreative indspil til forbedring af rutiner og opgaveløsning. Fastlæg regler og arbejdsrutiner for den belønnende forvaltning, således at medarbejdernes kreativitet bliver brugt til at skabe forbedringer i det daglige arbejde med hensyn til energi, klima og miljø. 9

10 Samarbejde mellem forvaltning og politikere Det er politikerne, som er amatører på energi- og klimaområdet, men det er dem, som har beslutningsretten. Modsat er det administrationen, som har ekspertisen, men som kun har indstillingsretten. Dette forhold er i tilsyneladende modstrid, når det gælder energi- og klimaindsatsen, som både kræver viden, indsigt og beslutningskraft. Det kan derfor anbefales f.eks. ved starten af hver ny fireårig valgperiode at tage en meget åben snak mellem politikere og forvaltning om rollefordelingen. Tidspunktet lige efter et nyvalg er bevidst foreslået, idet en række nyvalgte politikere ofte kan have et virkelighedsfjernt billede af, hvad det vil sige at indtræde på især det tekniske område som lægmand. Det gælder om fra starten at få etableret et positivt samarbejdsklima, i erkendelse af, at selv om politikerne har beslutningsretten, så er det i praksis meget ofte forvaltningen, som har kompetencen til at udarbejde og fremlægge nye smarte forslag på energi- og klimaområdet. Aftal på et årligt møde, hvordan politikerne forventer at blive udfordret af forvaltningen med nytænkning og forslag på det energiog klimamæssige område. Aftal mellem politikere og forvaltning, at forvaltningen gerne må fremlægge velunderbyggede nye idéer og tanker især omkring energi og klima uden at dette på forhånd er blevet efterspurgt af politikerne. Aftal at forvaltningen skal præsentere politikerne for en række overordnede beslutninger på energiog klimaområdet med så tilpas mange detaljeringer og illustrationer af, hvad det faktisk betyder, så politikerne med deres vedtagelse i relevant detaljeringsgrad er klar over, hvilke effekter deres beslutning vil have i faktiske initiativer. Aftal hvordan politikerne kan profilere sig på deres politiske standpunkter uden herved at nedgøre forvaltningens kreative indsats. Der skal være rum til profilering og nytænkning fra både politikere og forvaltning. Vidensindhentning samarbejde med andre kommuner og KL Mange kommuner og politikere inspireres allermest af oplysninger om, hvad andre kommuner har gjort. Skriftlige oplysninger m.v. kan være en del af denne inspiration, men praksis viser, at det direkte møde gerne under hyggelige forhold er en stor inspirationskilde internt mellem embedsmænd, mellem embedsmænd og politikere og internt mellem politikere. Det er derfor vigtigt at give tid og mulighed for at mødes med kolleger fra andre kommuner, også gerne fra nabolandene. Deltag med kompetente embedsfolk i fremadrettede samarbejdsprojekter det giver ny inspiration og arbejdsglæde, hvorfor den forbrugte tid kan komme dobbelt tilbage. Deltag i fremadrettede møder og konferencer med politikere og embedsmænd, og sørg for at få etableret situationer, hvor vidende embedsmænd får mulighed for under afslappede forhold at snakke med egne og andre politikere. 10

11 Ildsjæle findes alle steder. Man skal bare finde dem og give dem nogle ideer at arbejde med, mener byplanarkitekt Lise Degn fra Thisted kommune. Citat fra Ingeniøren, Ildsjæle i forvaltning og blandt politikere blive ganske upopulære, da de vil stille spørgsmålstegn ved indarbej- giver mærkbart hurtigere resultater. I de store kommuner er det særdeles Erfaringer fra de kommuner, som har dede rutiner. vigtigt at indrette det administrative været synligt progressive på miljø-, system, så ildsjælenes idéer og energi- eller klimaområdet, viser, at Men ildsjælene indeholder samtidigt engagement så at sige overlever fra tilstedeværelsen af ildsjæle med til- potentiale for at skabe forandringer. idéniveau til beslutningsniveau. strækkelig stor beslutningskraft har Det er derfor vigtigt at tilpasse den været afgørende. kommunale organisation, så ildsjæ- Identificér ildsjæle i den lenes muligheder for ændringer af kommunale forvaltning og vurdér om Er der sådanne ildsjæle i toppen - kommunens vaner, rutiner og beslut- de har den rette placering i organisa- blandt kommunaldirektører, tekniske ningsprocedurer forbedres. tionen. Giv eventuelt ildsjælene en direktører, borgmestre eller udvalgs- særskilt ret til at blande sig i formænd - så har kommunen især Det synes som om mange nyskaben- andres arbejde. Giv dem en særlig potentiale for at rykke fremad. de idéer er fremkommet først i min- intern høringsret og/eller en pose dre kommuner, hvor vejen fra idé til penge og tilhørende indstillingsret. Ofte kan ildsjæle findes i den kom- beslutning involverer færre personer, Og giv dem eventuelt mulighed for munale struktur blandt mere menige og skal gennem færre forvaltningsni- på det relevante område at referere medarbejdere eller politikere, hvor veauer før en endelig beslutning end højere op i den kommunale ledelse. beslutningsbemyndigelsen ikke på i store kommuner. samme måde følger engagementet. Ildsjæle placeret på lavere positioner Dette peger på, at fornuftig placering i kommunen løber en risiko for at af ildsjælene i de mindre kommuner 11

12 Samarbejdet mellem kommune og omverden Traditionelt har kommuner været meget selvstyrende, forstået på den måde, at de har klaret de opgaver, som de selv havde kapacitet til, og så købt sig til resten som specificerede rådgiverydelser. En årrække var udlicitering den store dille, da en ideologisk opfattelse af, at den private sektor var meget bedre til at løse konkrete opgaver bredte sig. Udliciteringen endte i adskillige tilfælde med, at kommunerne især på det sociale område måtte trække opgaven tilbage, da der opstod store problemer. Udlicitering som løsning er derfor i tilbagegang for øjeblikket. En del kommuner er i stedet begyndt at etablere offentlig-private partnerskaber, hvor fælles viden bruges til at løse opgaven, hvor fælles ansvar fastlægges, og hvor både kvalitet og økonomi i opgaveløsningen kan være betydeligt bedre end enten en ren kommunal eller en ren privat opgaveløsning. Endelig er enkelte kommuner i gang med at udforske anvendelse af eksterne ESCO-selskaber (Energiserviceselskaber) til især gennemførelse af energieffektiviseringer af kommunens bygninger. Undersøg om der er potentiale for etablering af offentligprivate partnerskaber til løsning af opgaver i kommunen. 12

13 Vurdér om potentialet for energibesparelser i kommunale bygninger kan gennemføres ved brug af et eksternt ESCO firma eller om opgaverne bedst løses ved at danne en intern ESCO, hvor kommunen afsætter (låner) en pulje penge, som kommunale eksperter så gennemfører energibesparelser for, og hvor økonomien fra disse besparelser bruges til investering i nye tiltag. Kommunens kommunikation og borgerinddragelse Sidst, men ikke mindst skal kommunerne blive bedre til at se deres borgere som et potentiale i udviklingen af kommunen og udførelsen af de kommunale grundopgaver. De tekniske løsninger findes; det er processen, der er den store udfordring. Vi kan jo ikke bare kræve at borgere eller virksomheder installerer solvarme eller køber elbiler. Vi skal overbevise borgerne og så i øvrigt gå foran med et godt eksempel, siger miljøchef i Allerød Kommune, Niels Erik von Freiesleben. Citat fra Ingeniøren, Mange kommuner involverer stadig kun deres borgere i de helt traditionelle høringsprocesser omkring lokalplaner, kommuneplaner, energiplaner, kulturplaner m.v. men forbeholder derefter sig selv at beslutte, hvornår og hvordan og med hvilken økonomi, at disse planer skal udmøntes. Et væsentligt bidrag til realisering af en udbygningsplan a la den skitserede (Plan for teknologi- og udbygningspotentialer med vind, i IDA s klimaplan 2050 ) er befolkningens og kommunernes store opbakning. Forståelse for nødvendigheden af udbygningen kan styrkes ved at engagere befolkningen i produktionen. Placering af landmøller (og solceller) i nærhed af borgerne kræver deres støtte, og der skal være et engagement i lighed med den interesse, der skubbede på udbygningen gennem 1980erne. Det skal derfor gøres lettere for vindmølle- og (solcelle-) laug samt enkeltpersoner at investere i både landplacerede vindmøller og i kvoter af havmøller gennem udbud. Citat fra IDA s Klimaplan 2050, august 2009 Her kan kommunerne med fordel udforme implementeringen af de overordnede planer på en måde, så det bliver overskueligt for både borgere og forvaltningsmedarbejdere. F.eks. kan konkrete indsatser opdeles på emner og afgrænsede delområder af kommunen. Herved øges muligheden for at involvere de relevante borgere i opgaven, vel vidende, at demokrati tager tid. Kommunen kan ligeledes med fordel opfordre udvalgte nøglepersoner til at deltage i f.eks. arbejdsgrupper, der arbejder med lokale energi- og klimaspørgsmål. På Samsø inviterede man VVS-installatører og smede, men også skoleledere og andre centrale personer med indflydelse i lokalområdet til at deltage i arbejdet med udbygning af vedvarende energi. Man inviterede også personer ud fra andre kriterier end stilling, f.eks. fordi de havde gjort sig bemærket ved aktiv deltagelse i lokalsamfundet omkring specifikke udviklingsopgaver. Et sådant samarbejde stiller krav til både borgere og kommune borgerne skal jo gerne forstå, at deres aktive medvirken og ageren både om planer og udførelse er en forudsætning for processens fremdrift i eget område. Kommunen må samtidig forstå, at er man indgået i et samarbejde med borgerne, så må man lægge den kommunale egeninteresse lidt til side, for at give plads til borgerne, og man skal strække sig langt for at stå ved de fælles løsninger, som fremkommer, både økonomisk og planmæssigt. Igangsæt forsøg med borger/kommune samarbejde i områder af kommunen, hvor der synes de rette betingelser i form af lokalt samarbejde, interesserede borgere og relevante foreninger til stede og en kommunal interesse i opgradering af området. Det er ikke et spørgsmål om kommunens størrelse, men om politikernes viden og vilje Citat: Søren Hermansen, Samsø energiakademi 13

14 5. Den politiske kamp mellem energi og klima og det sociale område Når der skal skæres i de kommunale de ikke sikrer energieffektive Forskning fra Lawrence Berkeley udgifter, så er det ofte de områder, arbejdspladser med et godt indekli- National Laboratory har vist, at som borgerne ikke har fuldt fokus ma. Og hvis de ikke reelt sørger for en persons produktivitet på på, der må holde for mens det er at have et grønt image og lever op til arbejdspladsen stiger med 7 % sværere at skære på de bløde områ- dette. I dag skal kommunerne profi- ved bedre luftkvalitet, kombine- der omsorg, skole og børnepas- lere sig for at få arbejdskraft. En ret med muligheder for indivi- ning. Mange kommuner har derfor stærk miljø- og klimaindsats kan duel regulering stiger produkti- de sidste år skåret op mod 20 % på være en måde at rekruttere og fast- viteten gennemsnitligt med 13 vedligeholdelse og renovering af holde medarbejdere på. %. bygninger, men kun 0.5 procent på børnepasning og ældreomsorg. Det er derfor på høje tid, at kommu- Citat fra udstillingen Fremtidens nerne indser, at klima- og energispa- arkitektur er grøn, Louisiana Kunst- Det betyder, at kommunale bygnin- reindsatsen er en kommunal kerne- museum ger får lov til at forfalde, hvorefter udgifterne til vedligeholdelse efterfølgende må flyttes til genopretning, som koster meget mere. Spild af opgave på lige fod med de sociale opgaver. Kommunerne kan opgradere området gennem opkvalificering af medarbejderne og en informations- De bløde fordele ved vedligeholdelse og energiforbedring skatteborgernes penge ja, men som indsats til borgerne om de mange Mange undersøgelser angiver, at hvis mange politikere siger: Det er dyrt sociale og økonomiske fordele ved at en energiforbedring gennemføres på at være fattig. gå foran med de gode eksempler. en fornuftig måde, så vil der udover de direkte besparelser ved mindre Den manglende vedligeholdelse og Og selvom økonomien også kan for- energiforbrug også være en lang energirenovering har imidlertid ska- ventes at være stram i årene frem- række ekstra fordele. delige konsekvenser også på de over, så er der alligevel mange ste- bløde områder, se næste afsnit. der, hvor kommunerne fortsat kan Det drejer sig typisk om at få et gøre en effektiv indsats især hvis bedre indeklima, hvis klimaskærmen Endelig forringes kommunernes man er villig til at bruge lånemulighe- renoveres og kuldebroer fjernes, muligheder for at tiltrække og fast- derne eller ESCO-modellen, og ventilationssystemet forbedres og 14 holde de bedste medarbejdere, hvis tænke utraditionelt. belysningen optimeres. Elendigt ved-

15 Tabel 1 4 Ville energimærket have større værdi for dig, hvis det også rummede oplysninger om hvordan de anbefalede tiltag kunne påvirke indeklimaet? Modtaget rådgivning Kun energimærke Ja Nej 4 3 Ved ikke 0 1 Antal besvarelser De respondenter der har haft besøg af energikonsulenten, blev ligeledes adspurgt om, hvorvidt dennes anbefalinger også bør indeholde oplysninger om, hvordan husets komfort kan forbedres. Her er det igen et overvældende flertal, der er positive overfor idéen, idet 20 personer svarer ja, 2 nej og 2 svarer ved ikke. ligeholdte skoler med dårlige og Ydermere er der fordele ved, at et energislugende ventilationsanlæg, godt indeklima fastholder kommunale medarbejdere og tiltrækker nye, utætte døre og vinduer og overophedning om sommeren giver et så ligesom det giver en glæde ved dårligt indeklima, at indlæringsevnen arbejdet at arbejde i en kommune hos børnene forringes mærkbart og med bygninger, som åbenlyst er forbedret til gavn for klimaet. sygefraværet hos lærerne stiger. Ligeledes i den kommunale forvaltning og service, hvor produktiviteten Vi må derfor klart anbefale, at renoveringsbeslutninger tages på bag- forringes i bygninger med dårligt indeklima og for højt energiforbrug. grund af en helhedsvurdering af de Det har længe været anerkendt, at investeringer i energieffektivitet og 0- eller lavenergiteknologi kan give et bredt spekter af fordele udover værdien af sparet energi og reduceret CO 2 emission. Der er indikationer på, at sådanne ikke-energi og ikke-klimamæssige fordele især er store i bygningssektoren (IPPC 2007). Nogle studier tyder på, at den samlede værdi af disse non-energy benefits, når det drejer sig om bygninger, i mange tilfælde er større end de direkte energimæssige fordele. Alligevel er non-energy benefits sjældent - om nogensinde - inkluderet i costbenefit analyser og andre metoder til miljøvurdering af energieffektivitet eller optimering af indsatsen for reduktion af klimaeffekter. Dette er en meget uheldig udeladelse, da indkalkulering af sådanne fordele kunne ændre prioriteringen af muligheder og økonomisk levedygtighed af de aktuelle valgmuligheder. 3 positive effekter hvilket vil føre til, at de fleste energirenoveringer med en simpel tilbagebetalingstid på helt op til år vil være økonomisk optimale for kommunen at gennemføre vel at mærke når de bliver udført korrekt. En undersøgelse tyder på, at de fleste huskøbere finder, at energimærket også burde rumme oplysninger om, hvordan energirenoveringsforslag påvirker indeklima, komfort og sundhed, se tabel 1. Renoveringsbeslutninger tages på baggrund af en helhedsvurdering af de positive effekter hvilket vil føre til, at de fleste energirenoveringer med en simpel tilbagebetalingstid på helt op til år vil være økonomisk fordelagtige for kommunen at gennemføre vel at mærke når de bliver udført korrekt. 15

16 6. Energi- og klimaindsatsen i kommunerne Kommunerne må sætte fokus på klima og energi på en lang række kommunale ansvarsområder. Mange af disse er traditionelle områder, hvor kommuner gennem lang tid har arbejdet med energi. Men her stiller de skærpede krav til hastige reduktioner i udledninger af drivhusgasser nu krav om en øjeblikkelig opprioritering af opgaven. Opgavens omfang stiller også krav til nytænkning i kommunerne. Nogle kommunale arbejdsområder har ikke tidligere haft fokus på klima og energieffekt. Det må ske nu. Aftale om energibesparelser i kommunerne I april 2005 trådte et cirkulære om energieffektivisering indenfor statens institutioner i kraft, og i oktober 2007 blev der indgået en frivillig aftale om, at også kommunerne blev forpligtet til at gennemføre energibesparelsesaktiviteter på linje med de statslige institutioner. En lignende aftale blev underskrevet i januar 2009 mellem regionerne og Klimaog energiministeren. Aftalerne løber foreløbig frem til 2012, og er ifølge Elsparefonden et meget afgørende skridt for at få vendt udviklingen på energiforbruget i det offentlige. Aftalerne er bygget op om energimærkningens anbefalinger og om offentlige indkøbsaftaler. De betyder bl.a., at kommuner og regioner skal have fokus på: Energieffektiv adfærd - Indføre systematisk energiledelse for at fremme energieffektiviteten og gennemførelsen af energibesparelser i institutioner. Energieffektive indkøb - Købe energieffektive produkter, mærket med energimærke A, A+, A++ eller lignende produkter, som der henvises til på Elsparefondens hjemmeside, og produkter der er optaget på elnet-, naturgas-, og fjernvarmeselskabernes eller andres positivliste over energieffektive produkter. Energieffektive bygninger Gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en tilbagebetalingstid på indtil fem år. - Energibesparelsesprojekterne skal gennemføres indenfor et tidsrum af fem år efter udfærdigelsen af den pågældende energimærkning. - Bygninger ejet, lejet eller drevet af kommuner og regioner skal drives, vedligeholdes og ombygges på en energieffektiv måde. - Nye tekniske anlæg og installationer skal være energieffektive og forsynes med målere til registrering af væsentligt delforbrug af el, varme og vand. Som et led i aftalen skal der hvert år udarbejdes dokumentation for indsatsen i henholdsvis kommuner og regioner, samt resultater heraf for energiforbruget. Fastlæg en kvote for kommunernes energibesparelsesindsats udover hvad energiselskaberne er pålagt. Stenløse Kommune sagde nej til at sælge de beregnede energibesparelser på kr., som opstod ved krav om lavenergi for Stenløse Syd til NESA for at fastholde, at deres indsats skulle være additionel. 16

17 Stil ambitiøse krav til energiformåen af bygninger Energikrav til nye bygninger i kommunerne er egentlig ikke så svære at stille. Først og fremmest skal de jo overholde energikravene i dagens Bygningsreglement. Dernæst har en kommune nu lov til at stille krav gennem lokalplanerne om, at alle nye bygninger i kommunen skal være mere energieffektive end Bygningsreglementet kræver. Mulighederne for at stille krav ved renoveringer er dog begrænset til håndhævelse af Bygningsreglementets bestemmelser samt naturligvis at stille krav til energirenovering af kommunale bygninger og støttet byggeri. Nedenfor gennemgår vi fire typer af bygninger opdelt efter ejerskab og nye eller gamle bygninger. For hver type opstiller vi en række forslag til kommunal handlemulighed. A. Nybyggeri af private bygninger Bygningsreglementets energikrav blev strammet i 2006 med indførelsen af de nye energirammer via tillæg 12 og 13 til BR 95 og tillæg 9 og 10 til BRS 98. Samtidig blev de to lavenergiklasser LE1 og LE2, der er hhv. 50 % og 25 % strammere end standardkravet, indført. Nulenergibyggeri definerer vi som byggeri, der er energineutralt over året, dog ekskl. privatforbrug af el og ekskl. energi til materialer og opførelse. Plusenergibyggeri dækker også privatforbrug af el men ikke pt. energi til materialer og opførelse. I fremtiden bør der arbejdes med det, man kunne kalde plusplus-energibyggeri, der er energineutralt også inkl. energi til materialer og opførelse, ligesom der bør arbejdes med at indarbejde hensyn til et fleksibelt energisystem. EU s bygningsdirektiv kræver en revurdering af de nationale krav mindst hvert 5. år. I Danmark er det politisk aftalt, at Bygningsreglementet revideres, så standardkravene strammes med mindst 25 % i 2010, svarende til nugældende lavenergiklasse 2 (LE2). Kravene strammes yderligere med gennemsnitlig mindst 50 % svarende til nugældende LE1 i 2015, hvor der desuden indføjes en fjernvarmefaktor på 0,8, der betyder, at kravene bliver lavere i fjernvarmeområderne, men højere udenfor. I 2020 skal energiforbruget i nye bygninger være mindst 75 % under kravene i BR Kommunerne har med revisionen af planloven fra fået ret til at stille energikrav i form af krav om overholdelse af definerede lavenergiklasser i lokalplanerne. Det betyder, at fremsynede kommuner ikke behøver at vente på, at staten strammer energikravene til nye bygninger gradvist i bygningsreglementet, men faktisk kan stille fremtidens krav ikke blot til egne byggerier, men også til alle andre byggerier via lokalplanerne. Stil krav om at opfylde LE1 suppleret med mere ambitiøse krav som nul- eller plusenergibyggeri. Kombiner kravet med hensigtsmæssige tilbud om klimavenlig energiforsyning. Inviter private bygherrer f.eks. typehusfirmaer til at samarbejde om lavenergiprojekter med mulighed for erfaringsudveksling og videreuddannelse. B. Nybyggeri af kommunale bygninger En række kommuner har pålagt sig selv at bygge med højere energikrav end de minimumskrav Bygningsreglementet stiller, enten for alle bygninger eller for udvalgte pilotprojekter. Tænk langsigtet og invester i byggeri, der lever op til fremtidens krav om lav-, nul- eller plusenergibyggeri. Lav totaløkonomiske beregninger dvs. inkl. driftsomkostninger - på 20 års eller forventet levetids sigt og med lav forrentning, som vægter fremtiden højt. Stil ambitiøse energi- og miljøkrav ved udbud af bygherreopgaver, ved prækvalifikationsrunder, ved programmering af eget byggeri og ved valg af rådgivere og entreprenører. Indskriv aftale om korrekt udførelse og kontrol af at bygningen lever op til de beregnede energikrav i kontrakten med entreprenøren. Aftal f.eks. tilbageholdelse af en del af byggesummen til at udføre udbedring, hvis en kontrol i form af tæthedsprøvning og termografi viser, at bygningen ikke lever op til de aftalte energikrav. 17

18 Kræv tæthedskontrol så de lever op til energirammekravene, Kontakt f.eks. grundejer- tidligt i processen som muligt, så ligesom alle nybygninger og større foreninger og almene boligforeninger eventuel opretning kan ske, inden ombygninger skal energimærkes. I med tilbud om at samarbejde om bygningen er færdig. det kommende Bygningsreglement energirenovering f.eks. åbent hus forventes der at komme strammere arrangementer hos vellykkede ener- Sørg for at energihensyn komponentkrav og krav om valg af girenoveringer, besøg af energikon- bliver indarbejdet helt fra første skit- energieffektive løsninger ved reno- sulent eller oplæg på boligforeninger- seforslag. Arkitekter og ingeniører vering og ombygning af privat byg- nes generalforsamlinger om emnet. lever ofte i forskellige verdener geri. 5 kommunerne må som bygherre stille Tilbyd lokale håndværkere, krav om samarbejde for at skabe Kommunen skal aktivt gå ejendomsmæglere og andre med smukke, funktionelle bygninger med ud og promovere en indsats for kontakt til boligejere i kommunen ambitiøse energikrav. energibesparelser, gerne sammen kurser og temadage om energiren- C. Energirenovering af ikkekommunale bygninger med eller via forsyningsselskaber med energispareforpligtelser. overing, med fokus på hvordan de kan formidle mulighederne for langsigtet økonomisk og miljømæssigt Ved renovering af private boliger er Kommunen skal i forbin- fornuftig renovering. der ved stramningen af Bygnings- delse med planer om udvidelse af reglementet i 2006 kommet krav fjernvarmen arbejde for, at allerede Informér om de ekstra om, at man ved væsentlige byg- tilknyttede bygninger energioptime- bløde fordele ved at energirenovere ningsmæssige ændringer i eksiste- res, især hvor det kniber med kapa- en bygning. rende byggeri som tag og facade- citeten i fjernvarmeledningen. Herved renovering tillige skal energirenove- kan spares mange penge til udskift- 18 re de pågældende bygningsdele, så ning af fjernvarmerør.

19 D. Energirenovering af egne bygninger Kommunerne kan og bør sørge for omfattende energirenovering af egne bygninger, og de har også en vis mulighed for at stille krav til det støttede byggeri, i forbindelse med tildeling af kvoter til almene boliger. Kommunen bør kortlægge alle sine bygninger og arbejde systematisk med energirenovering. Også tiltag med lang tilbagebetalingstid bør gennemføres, da der ofte vil være synergieffekter i form af bedre indeklima m.v. Husk årlig justering af ventilationsanlæg måske kan det reguleres ned efter indførelse af ikke-ryger politik i de kommunale bygninger? Og måske er ventilatoren nu overdimensioneret og bruger derfor alt for meget strøm. Vælg at efterisolere til fremtidens energikrav, herunder krav om at kunne opretholde et godt indeklima uden brug af mekanisk køling om sommeren. Husk at medtage vedligeholdelse og driftsomkostninger i den totaløkonomiske vurdering, der bør laves inden valg af energirenoveringsprojekt. Skift til de bedste energiruder, eller efterisoler med forsatsruder. Hvor de originale vinduer sidder i bygningen er det en god idé at få lavet en uvildig tilstandsvurdering og en totaløkonomisk beregning af alternative løsninger - før der vælges vinduesløsning. Husk at efterspørge vinduer med den bedste energibalance for hele vinduet (rude, karm, ramme og evt. sprosser). Se Samtænk energirenovering med evt. ombygninger. F.eks. vil optimal afkøling af fjernvarmevandet efter en energirenovering kunne kræve et øget radiatorareal. Udvendig isolering med glasinddækkede uderum og solvægge på den eksisterende ydervæg, kan skabe helt nye rum og samtidig give et energitilskud til bygningen og spare penge til udvendig vedligeholdelse. Boligselskaberne er bundet af, at Landsbyggefonden kun må støtte renoveringer, der lige lever op til bygningsreglementets krav. De barrierer vil vi gøre noget ved i vores projekt fortæller Jacob Lundgaard, chef for Gate 21, der organiserer det nye projekt Plan C. Sådan overlever energirenoveringen sparerunderne Ingeniøren

20 Andre bygninger 25% Administration 10% Overvej at skifte til de såkaldte ventilationsvinduer, hvis der ikke er plads til egentlig ventilation eller varmegenvinding i boligen. Tag fra start højde for eventuelle nye krav i BR 2010 som f.eks. et krav til minimumstemperatur på inderside af vindue og karm for at spare energi og for at modvirke kondens, mug og skimmel. Daginstitution 8% Plejehjem 7% Idrætsanlæg 7% Kulturelle bygninger 4% 20 Drift og adfærd Det er vigtigt at sikre energieffektiv drift og vedligeholdelse af alle kommunens ejede og lejede bygninger og fremme energieffektiv adfærd. Systematisk udskiftning med energirigtige produkter og teknologier, og efteruddannelse af varmemestre og serviceledere kan suppleres med at udpege energiansvarlige i alle dele af den kommunale virksomhed, der sørger for at følge energiforbruget og holde fokus på netop drift og adfærd. Renoveringsefterslæbet giver muligheder for indarbejdelse af energibesparelser nu Kommunerne har et betydeligt efterslæb med hensyn til vedligeholdelse og renovering af egne bygninger. Dette efterslæb medfører dyre lappeløsninger og udskiftninger af hele bygningsdele, hvor en rettidig reparation ville have været billigere hvis den nødvendige økonomi var til stede. Modsat kan det være en positiv situation, for kommunerne har således ikke gennemført en række renoveringer, hvor energiforbedringerne er blevet glemt. Masser af energirenoveringer kan give overskud til kommunekassen fra dag 1, og hertil kommer de ikkeenergimæssige fordele, som vil forbedre den kommunale økonomi på andre budgetposter. Stort efterslæb på vedligeholdelsen Samlet set er efterslæbet på vedligeholdelsesbehovet (forskellen mellem budget og vedligeholdelsesbehov) i de danske kommuner øget fra 1,9 mia. kr. i 2005 til 8 mia. kr. i 2008 og de forventes at stige til ca. 14,1 mia. kr. inden udgangen af Det svarer til 1,5 mia. kr. eller ca. 50 kr./m 2 om året. Nogle kommuner har afsat penge på anlægsbudgettet til genopretning af skolerne de kommende år. Det vil betyde, at efterslæbet ikke øges i det her forventede omfang, men en fuldstændig afvikling af efterslæbet synes ifølge analysen at have lange udsigter. Og oveni kommer risikoen for fordyrende følgeskader, der ikke er indregnet i den forventede fremskrivning. Folkeskoler 39% Kommunernes bygningsareal Kommunernes samlede bygningsareal er på 30,8 mio. m 2. Folkeskolerne udgør 39 %, og står også for den største andel af efterslæbet på vedligeholdelsen, nemlig 5,3 mia. kr. 6 Igangsæt systematisk energirenovering af de kommunale bygninger, hvor vedligeholdelsen halter bagefter lav en totaløkonomisk vurdering af om hele eller dele af bygningerne simpelthen skal udskiftes helt for derved at kunne opfylde fremtidens energi- og funktionskrav. Renoveringspuljen kan bruges aktivt I foråret 2009 vedtog et snævert flertal i Folketinget at afsætte 1,5 mia. kr. til tilskud til renoveringer i bred forstand i private boliger i Danmark. Ordningen blev meget kritiseret for ikke at fokusere på energirenoveringer, men også at give tilskud til f.eks. nye køkkener. Mange bygningsejere havde svært ved at udfylde de relevante ansøgningsskemaer med de relevante tal. Her tilbød kommuner som Samsø at hjælpe borgerne med udfyldning af skemaerne. Samtidig gav de gode råd om yderligere energiforbedringer, når nu bygningsejerne alligevel skulle i gang med en renovering. Kommer lignende tilskudsordninger, kan kommunerne tilbyde en sammenhængende hjælp til udfyldelse af skemaer samtidig med, at de giver gode råd om hvordan bygningsejerne kan tilrette deres påtænkte renovering, så de sparer yderligere på energien. Det er det optimale tidspunkt at energirenovere på.

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Energy Renovation of Existing Buildings. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energy Renovation of Existing Buildings Diskussionsoplæg om Klimaløsninger i Workshop Gruppe 2 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Tre drivende faktorer for energibesparelser Klima Det er værre, end vi

Læs mere

Det offentlige som foregangsbygherre

Det offentlige som foregangsbygherre Det offentlige som foregangsbygherre Med udgangspunkt i en statusrapport for energieffektiviseringen af offentlige bygninger gives der et bud på statens og kommunernes rolle i energieffektiviseringen af

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Den nye klimadagsorden

Den nye klimadagsorden Den nye klimadagsorden Muligheder og trusler for kommuner og region Søren Dyck-Madsen Vi er på vej mod plus 4 grader 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC 2000

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Kommunens muligheder for at gå i spidsen

Kommunens muligheder for at gå i spidsen Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte

Læs mere

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter

Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Evaluering af samtlige danske energispareaktiviteter Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Opponent til fremlæggelse af evalueringen på møde i Dansk Energi den 14.1.09 Fremragende arbejde! Vigtigt at få

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2

Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2. udleder. 80 % af bygningers energiforbrug sker i bygninger <1000m 2 Det Energipolitiske Udvalg (2. samling) EPU alm. del - Bilag 185 Offentligt Bygninger er samfundets største energiforbruger (40%) og CO 2 udleder I Danmark såvel som andre industrialiserede lande. Af de

Læs mere

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?

Læs mere

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER Overblik og helhedsløsninger for private boligejere Dette projekt har modtaget støtte fra EUs Horizon 2020 forsknings og innovations program No 649865 Forfatterne

Læs mere

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger

Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Byggeriets energianalyse 2015 Dansk Byggeris anbefalinger Min dagsorden Potentialer for energirenovering Fokus på sektorer Virkemidler for energirenovering VE og bygninger Opbyggelige ønsker Potentialer

Læs mere

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energirenovering i Albertslund. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energirenovering i Albertslund Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Hvorfor renovere energirigtigt? Energiforbedringer af eksisterende bygninger er billigst at gennemføre, når bygningen alligevel skal

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt

Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt , Gør din skole/dit gymnasium klimavenligt Øksnehallen, 3.-4. december 2009 De formelle rammer Energirigtige indkøb: pligt for staten Kommuner og regioner: henstilling og aftale Energirenovering: alle

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima

IDAs Klimaplan 2050. Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDAs Klimaplan 2050 Søren Skibstrup Eriksen Formand for IDAs styregruppe for Miljø, Energi og Klima IDA En moderne interesseorganisation for ingeniører og andre højtuddannede med en teknologisk eller naturvidenskabelig

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009

Svendborg Komune Senest revideret: 13. marts 2009 Miljø og Teknik Klimakonsulenten EA den 11. marts 2009 Notat om krav til lavenergibebyggelse Udarbejdet med baggrund i Enhedslistens dagsordenforslag om generelt krav om lavenergi i nybyggeri i Svendborg Kommune Enhedslisten har til byrådets dagsorden til

Læs mere

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen

Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen Kontorchef Dorte Nøhr Andersen Nyt fra EBST Energistrategi og bygningsreglementet Forslag til ændring af byggeloven Sagsbehandlingstider og gebyrer Strategi for reduktion

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune

Middelfart kommune energirenovering. Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Middelfart kommune energirenovering Thorbjørn Sørensen Teknik- og miljødirektør, Middelfart kommune Grøn vækstkommune 1. Tage ansvar for natur, miljø og klima 2. Skabe vækst inden for det grønne område

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger

KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011. Lyngby-Taarbæk Kommune. ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger KL-KONFERENCE TEKNIK OG MILJØ Politisk Forum 14. 15. april 2011 Lyngby-Taarbæk Kommune ENERGIBESPARELSER i kommunale bygninger Fakta om Lyngby-Taarbæk Kommune Antal indbyggere: 51.533 Areal 3.855 Ha Opvarmet

Læs mere

Sektor: Offentlige bygninger

Sektor: Offentlige bygninger TILSTANDS- KARAKTER 3,5 TILSTANDS- TENDENS FREMTIDS SIKRING 42 OM OFFENTLIGE BYGNINGER Analysen har taget udgangspunkt i allerede eksisterende analyser, som er udarbejdet om renoveringsog vedligeholdelsesefterslæb

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Nye krav til energirenovering med fokus på offentlige bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd National Energy Efficiency Action Plan! Den danske NEEAP indmelding til Kommissionen skete den 28.4.14!

Læs mere

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem

Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem 7. juni 2013/Endelig Noter fra møde den 6. juni 2013 om Fremtidens energisystem Mødet blev holdt den 6. juni 2013 i Viborg med deltagelse af energimedarbejdere fra 18 kommuner i regionen, Energinet.dk,

Læs mere

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg

Peter Rathje. Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Peter Rathje Administrerende direktør ProjectZero, Sønderborg Visionen om et CO 2 -neutralt Sønderborg i 2029 - og 50% CO 2 -reduktion i 2020 Vejen mod nullet Energirigtig boligrenovering - ZERObolig Grøn

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne

ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER. Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGIFORBEDRING AF MINDRE ERHVERVS- VIRKSOMHEDER Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus på at reducere energiforbruget.

Læs mere

Analyse af energimærker for parcelhuse

Analyse af energimærker for parcelhuse Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER

ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER ENERGIMÆRKNING AF STØRRE BYGNINGER FORMÅLET MED ENERGI- MÆRKNINGSORDNINGEN Gavnligt for miljø, indeklima og økonomi Formålet med energimærkningsordningen er at motivere bygningsejere til at bruge mindre

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Kommunal planlægning for energi og klima

Kommunal planlægning for energi og klima Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima

Læs mere

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG

ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG ENERGI- FORBEDRING AF DIN BOLIG Spar energi og penge få hjælp fra energiselskaberne Denne folder henvender sig til alle boligejere ENERGISELSKABERNES SPAREINDSATS HVAD ER DET? I Danmark har vi stort fokus

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE

KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord

Læs mere

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11

Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Workshop Klima og energi Temagruppe Referat d. 3.11.11 Mødedato 3. november 2011 Deltagere Mødested/lokale Havneparken 2, Blåt lokale Mødetidspunkt kl. 13.00 Forventet sluttidspunkt kl. Steen Rosvang Andersen

Læs mere

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.

Energirenovering og vedvarende energi. v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11. Energirenovering og vedvarende energi v/ Teknik og Miljøchef Jeppe Søndergaard og afdelingsleder Erik Justesen, Center for Ejendomme 22.11.2012 Hvad jeg kommer rundt om i mit indlæg Hvad gør Holbæk Kommune

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk Energipolitiske milepæle 2035 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan imødegår

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Bilag 6: Københavns Ejendomme

Bilag 6: Københavns Ejendomme Bilag 6 Københavns Ejendomme Plan C, delprojekt 1: Beslutningsprocesser og finansiering I dette bilag redegør vi kort for beslutningsprocessen i forbindelse med energirigtig renovering i Københavns Ejendomme

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673.

Introduktion: En dag ringer Gud til Djævelen og siger: Hvordan går det i Helvede? 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673. Ministerens tale til konference om energirenovering af lejeboliger der afholdes af Bygherreforeningen d. 22. april 2010. (15-20 min). --o-- (Det talte ord gælder) 19. april 2010 DEP j.nr. 1099-0673 Sagsbeh:

Læs mere

Klima og energibesparelser i bygninger

Klima og energibesparelser i bygninger November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder

Læs mere

Klimastrategi for Hovedstadsregionen

Klimastrategi for Hovedstadsregionen Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger

Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Danskerne og energibesparelser adfærd og holdninger Potentialer for energibesparelser i danskernes boliger. Konkrete og enkle energispareforslag fra TEKNIQ din installatør gir dig råd Danskerne og energibesparelser

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

BR15 og kommende krav til varmepumpe

BR15 og kommende krav til varmepumpe BR15 og kommende krav til varmepumpe Temadag om Ecodesign, BR15 og krav forkøleanlæg og varmepumper 7. oktober 2015 på Teknologisk Institut, Aarhus Oplæg v. Asser Simon Chræmmer Jørgensen PROGRAM - BAGGRUND

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030

Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød kommune CO 2 neutral i 2030 Allerød CO 2 neutral el og varme i 2025 Vedtagelsen af CO 2 neutralitet er en god retningsgiver Men der er risiko for, at der suboptimeres, hvis ikke regionale og nationale

Læs mere

Klimaplan - bygninger

Klimaplan - bygninger , sekretariatsleder Klimaplan - bygninger Energistyrelsen, 3. september 2012 Varme gnmsnit Varme BR 1995 Varme BR 2006 Varme Passiv Hus Varmt vand gnmsnit Varmt vand + solfang El - gennemsnit El - bedste

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

Beregning af energibesparelser

Beregning af energibesparelser Beregning af energibesparelser Understøtter energibesparelser den grønne omstilling? Christian Holmstedt Hansen, Kasper Jessen og Nina Detlefsen Side 1 Dato: 23.11.2015 Udarbejdet af: Christian Holmstedt

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Udviklingstendenser frem mod BR 2020

Udviklingstendenser frem mod BR 2020 Udviklingstendenser frem mod BR 2020 2020 på vej mod 2050 2050 er frygtelig langt at kigge fremad, men dagens nybyggerier skal være fuldt funktionsdygtige i 2050 Vi har to vigtige pejlemærker for 2050:

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri

Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010

Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Notat om energispareindsatsen i Syddjurs kommune 2010 Konkrete energiprojekter i 2010. Det vedtagne mål er, at der skal arbejdes mod at nå 2 % besparelse på energiforbruget i løbet af 2010. Midlet er en

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi

Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Behov for helhedstænkning for energi- besparelser og vedvarende energi Søren Dyck-Madsen Oversigt Status energibesparelser 2006 Behov for bredere tilgang til energibesparelser i bygninger Status påp VE-krav

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

BedreBolig-plan BOLIGEJER

BedreBolig-plan BOLIGEJER KLADDE Rapportnr: 0 Firmanr: 40 Dato: 04-11-2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Dansk Bygningsrådgivning Kurt Lynge Christensen Visborgvej 6 9560 Hadsund E-mail info@danskbygningsraadgivning.dk Tlf.nr

Læs mere