KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED"

Transkript

1 KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

2 Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 Redaktion: Karin Mathiesen, Anne Sophie Gottlieb, Lars Ellebjerg Grafisk formgivning: Gurli Nielsen, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kontakt: Karin Mathiesen Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Gyldenløvesgade 15, 1502 København V Telefon Foto: Colourbox Udgiver: Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2

3 Indhold Indledning 4 Livskvalitet 5 Skoletilfredshed 6 Skoletryghed 7 Mobning, slag/spark og trusler 8 Mobber andre - og mobbes 10 Selvvurderet helbred 13 Fritidsaktiviteter 14 Bevægelse i skoletiden 16 Fysisk aktivitet i den seneste uge 17 Alkohol 18 Rygning 21 Daglig rygning 22 Hash 23 3

4 Indledning For anden gang offentliggøres hermed resultater om sundhed og trivsel fra Københavnerbarometeret 1. Der er lagt vægt på at præsentere resultaterne i en overskuelig form og med relevante analyser. Formålet er at få formidlet viden om børn og unges sundhed så bredt som muligt til kommunale aktører med det håb, at denne viden vil finde anvendelse i det daglige arbejde. Sundhed handler om at have et godt helbred og trives såvel fysisk som psykisk og socialt. Københavnerbarometeret rummer viden om elevernes selvvurderede helbred, livskvalitet, trivsel, fysiske aktivitetsniveau og sundhedsadfærd. Resultaterne er gennemgående opgjort på klassetrin, køn og elevens sproglige baggrund i hjemmet. Enkelte steder er der udviklet ekstra analyser. F.eks. for forskelle i mobning mellem skoler. Opdelingen på sproglig baggrund er etableret på baggrund af elevernes svar på, om de taler flere sprog end dansk med deres forældre. Ved ja placeres eleven som tosproget, ved nej som etsproget. Fordelingen af eleverne på sproglig baggrund kan antages at være en tilnærmet fordeling på etnisk baggrund (dansk-ikke dansk), men er ikke en præcis fordeling. Ønsker læseren at perspektivere resultaterne til andre undersøgelser, anbefales de nationale rapporter Skolebørnsundersøgelsen og Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel samt Københavns Kommunes egen børnesundhedsprofil 4,5 fra De samlede resultater fra Københavnerbarometeret er præsenteret i notatet Hovedresultater og opfølgning på Københavnerbarometeret I 2012 deltog elever i folkeskolernes klasse i undersøgelsen. Det giver en svarprocent på 82,2. I 2012 er undersøgelsen gennemført i perioden til I 2011 i perioden til Rapporten fra 2011 Københavnske folkeskoleelevers sundhed kan læses her: 2 Skolebørnsundersøgelsen 2010, Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed (FoBUS), Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2010, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Børnesundhedsprofil 2009 for Københavns Kommune. Sundhed og trivsel 11- og 15-årige, Københavns Kommune Børnesundhedsprofil 2009 for Københavns Kommune. Social ulighed i sundhed, Københavns Kommune Hovedresultater og opfølgning på Københavnerbarometeret 2012 (notat). Børne- og Ungdomsforvaltningen

5 Livskvalitet Livskvaliteten falder fra 4. til 9. klasse. Flere drenge end piger har høj livskvalitet. Generelt er andelen med høj livskvalitet steget fra 2011 til Spørgsmål: Hvordan synes du alt i alt, dit liv er for tiden? Svar på skala 1-10, hvor 1 er det dårligst mulige liv og 10 er det bedst mulige liv. 67 procent af eleverne har høj livskvalitet (svarer 8 eller højere). 28 procent har middel livskvalitet (4-7), mens 5 procent har lav livskvalitet (har svaret 1-3 på skalaen). Livskvalitet fordelt på klassetrin Livskvaliteten falder noget fra 4. til 9. klasse. I 4. klasse har 73 procent høj livskvalitet, i 9. klasse er det 61 procent. På alle klassetrin er der tale om en stigning i andelen med høj livskavlitet i forhold til Hvordan synes du alt i alt, dit liv er for tiden? Fordelt på køn og et-/tosproget Svar på skala 1-10 Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5461 n = Høj livskvalitet (8-10) 71,8 61,8 64,3 70,6 66,8 Middel livskvalitet (4-7) 24,1 32,3 31,1 23,9 28,2 Lav livskvalitet (1-3) 4,1 5,9 4,7 5,5 5,0 Tabellen viser, at flere drenge end piger har høj livskvalitet. I forhold til sproglig baggrund viser tabellen, at lidt flere tosprogede end etsprogede elever har høj livskvalitet. Stigningen i andele med høj livskvalitet i forhold til 2011 gælder for både drenge og piger og for såvel et- som tosprogede. Den højere andel med høj livskvalitet modsvares for alle grupper af, at færre angiver middel livskvalitet. Der er således kun små udsving i andelene, der angiver lav livskvalitet. Samtidig med, at der er flest tosprogede med høj livskvalitet, er der også flest med lav livskavlitet. Denne gruppe er således mere polariseret end gruppen af etsprogede. Andel med høj livskvalitet for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Figuren viser andelen med høj livskvalitet for drenge og piger, opdelt på et- og tosprogede og sat i forhold til klassetrin. Der er færrest etsprogede piger med høj livskvalitet på alle klassetrin. Drengene har generelt højest livskvalitet. 5

6 Skoletilfredshed Rigtig mange af eleverne er tilfredse med at gå i skole. Tilfredsheden er højest i klasse og lavest i 9. klasse. Tilfredsheden er steget for alle grupper i forhold til Spørgsmål: Hvad synes du om at gå i skole for tiden? Svar på skala 1-6, hvor 1 er meget dårligt og 6 er meget godt. Skoletilfredshed fordelt på klassetrin 50 procent har høj tilfredshed med at gå i skole (de har svaret 5-6 på skalaen). Det svinger fra lidt over halvdelen i klasse til knap 40 procent i klasse. Stigningen i tilfredshed kan ses på alle klassetrin. Hvad synes du om at gå i skole for tiden? Fordelt på køn og et-/tosproget Svar på skala 1-6 Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5461 n = Høj tilfredshed (5-6) 50,3 50,3 47,7 54,2 50,3 Middel tilfredshed (3-4) 42,5 43,4 45,5 39,2 42,9 Lav tilfredshed (1-2) 7,3 6,3 6,8 6,6 6,8 Der er ikke forskel på drenges og pigers tilfredshed med at gå i skole. Flere tosprogede end etsprogede elever har høj skoletilfredshed. Tilfredsheden er steget for alle grupper i forhold til 2011, mest for drenge og for tosprogede. Andel med høj skoletilfredshed for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Faldet i skoletilfredshed fra 4. til 9. klasse er fælles for drenge og piger, opdelt på et- og tosprogede. Set over alle klassetrin er faldet i tilfredshed større for pigerne - et- og tosprogede, end for drengene. 6

7 Skoletryghed Tre af fire elever føler sig trygge i skolen. Trygheden vokser fra 4. til 9. klasse. Trygheden er størst blandt etsprogede drenge. I forhold til 2011 er trygheden steget med en procent. Spørgsmål: Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? Svarskala 1-6, hvor 1 er meget utryg og 6 er meget tryg. 74 procent føler sig trygge i skolen (5-6 på skalaen), 22 procent middeltrygge og 4 procent føler sig utrygge (1-2 på skalaen). Tryghed i skolen fordelt på klassetrin Jo højere klassetrin, jo flere føler sig trygge (69 % i 4. klasse, 80 % i 9. klasse). Andelen, der føler sig utrygge, svinger mellem 3 og 6 procent. Andelen, som føler sig trygge, er steget med en procent i forhold til 2011, mens andelen af utrygge er uændret. Hvor tryg føler du dig, når du er i skole? Fordelt på køn og et-/tosproget Svar på skala 1-6 Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5461 n = Tryg (5-6) 75,6 71,9 75,5 71,1 73,7 Middel tryg (3-4) 20,2 23,8 21,1 23,4 22,0 Utryg (1-2) 4,2 4,3 3,4 5,5 4,3 Flere drenge end piger og flere etsprogede end tosprogede elever føler sig trygge i skolen. Fordelingen er uændret i forhold til 2011, idet andelen, der føler sig trygge, er steget med omkring en procent i alle grupper. Tilsvarende er andelen af utrygge med små udsving uændret i alle grupper. Andel, som er trygge i skolen, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Stigningen i tryghed i skolen fra 4. til 9. klasse er fælles for drenge og piger, opdelt på et- og tosprogede. Det bliver også tydeligt i figuren, at der er forskel i tryghedsniveau mellem de fire grupper. De etsprogede drenge er generelt mere trygge i skolen, end de andre grupper er. 7

8 Mobning, slag/spark og trusler Hver tiende elev bliver mobbet, og en lille gruppe er udsat for både mobning, slag/spark og trusler. Problemet er størst i 4. klasse. Mobning, slag/spark og trusler viser stærk sammenhæng med både tryghed, trivsel og helbred. Spørgsmål: Er du blevet mobbet af nogen af de andre elever i skolen inden for de sidste 2 måneder? Er der nogen i skolen, der har slået eller sparket dig, så du blev ked af det, inden for de sidste 2 måneder? Er der nogen børn eller unge i skolen, der har truet dig, så du blev bange, inden for de sidste 2 måneder? Svar: Ja, nej. 10 procent er blevet mobbet af andre elever, 10 procent er blevet slået eller sparket, så de blev kede af det, og 6 procent har følt sig truet, så de blev bange. Der er stærk sammenhæng mellem mobning, slag/spark og trusler. Blandt de, der er blevet mobbet, er 39 procent også blevet slået/sparket og 27 procent har følt sig truet. I den store gruppe elever, som ikke mobbes, er kun 7 procent blevet slået/sparket og 3 procent blevet truet, så de blev bange. 2 procent af eleverne har svaret ja til, at de er blevet mobbet, slået/sparket og udsat for trusler, 4 procent har svaret ja til to af de tre spørgsmål, og 13 procent har svaret ja til et af dem. Skoletryghed, skoletilfredshed, helbred og livskvalitet set i forhold til mobning, slag/spark og trusler Både mobning, To af En af Ingen af Alle slag/spark og trusler delene delene delene n = 271 n = 526 n = 1718 n = n = Utryg i skolen (1-2) 47,6 12,9 7,0 2,4 4,3 Lav tilfredshed med skolen (1-2) 42,4 13,3 9,4 5,2 6,8 Ringe helbred (1-2) 37,3 12,9 7,7 3,8 5,3 Lav livskvalitet (1-3) 40,2 11,0 7,4 3,5 5,0 Der er meget stærk sammenhæng mellem svarene på de tre spørgsmål og oplevelsen af tryghed i skolen, skoletilfredshed, helbred og livskvalitet. Mobning, slag/spark og trusler fordelt på klassetrin Problemet med mobning, slag/spark og trusler er størst i 4. klasse, hvor 30 procent har været udsat for mindst én af delene. Det samme gælder 11 procent i 8. og 9. klasse. På skolerne varierer andelen fra 10 procent til 39 procent, som har været udsat for mindst én af delene. 8

9 Mobbehyppighed Spørgsmål: Hvor tit er du blevet mobbet inden for de sidste 2 måneder? Svar: Hver dag, en gang om ugen, et par gange om måneden, ved ikke. 2 procent af samtlige mobbes dagligt, 2 procent ugentligt og 2 procent et par gange om måneden. 4 procent har svaret ved ikke til spørgsmålet om, hvor tit de bliver mobbet. De øvrige 90 procent har svaret nej til, at de bliver mobbet. Blandt de 10 procent af eleverne, som bliver mobbet, svarer det til, at 18 procent oplever mobning hver dag (20 % ugentligt og 20 % månedligt). Ser vi på den lille gruppe, som vi indkredsede ovenfor, som er udsat for både mobning, slag/spark og trusler, så svarer næsten halvdelen af dem (49 %), at de bliver mobbet hver dag (17 % ugentligt og 13 % månedligt). Denne lille gruppe meget udsatte børn er altså udsat for intensiv mobning i langt højere grad end andre børn, som bliver mobbet. 9

10 Mobber andre - og mobbes 85 procent hverken mobber eller bliver mobbet. 5 procent er kun med til at mobbe andre, 8 procent er kun blevet mobbet, og en lille gruppe på 3 procent både mobber og mobbes. Der er sket et lille fald i andelen, der mobber andre, og en tilsvarende stigning i andelen, der ikke er involveret i mobning i forhold til Der er meget store skoleforskelle i mobbeadfærden. Spørgsmål: Har du været med til at mobbe nogen i skolen inden for de sidste 2 måneder? Svar: Ja, nej. 25 procent af dem, der bliver mobbet, mobber også selv. I den lille gruppe børn (2 %), som bliver udsat for både mobning, slag/spark og trusler, er det hele 38 procent, som selv mobber andre. Mobbes og mobber fordelt på klassetrin Generelt falder andelen, som mobbes, fra 4. til 9. klassetrin, mens andelen, som mobber andre, ligger mere stabilt. Bliver mobbet og mobber andre. Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5561 n = Mobbes 7,1 8,2 6,8 9,0 7,7 Mobbes og mobber 3,2 1,9 1,4 4,2 2,6 Mobber 7,5 2,4 2,9 7,9 4,9 Ingen af delene 82,3 87,4 88,9 78,9 83,7 Der er stor forskel i disse sammenhænge, når man ser på dem i forhold til køn og sprog. Klart flere drenge end piger mobber andre. Ser vi på etsprogede i forhold til tosprogede elever, er der flere blandt de tosprogede elever, som bliver mobbet, mobber andre eller både bliver mobbet og mobber. I forhold til 2011 er der sket mindre forbedringer i alle grupper, således at der i 2012 er færre, der mobber, og færre, der bliver mobbet. 10

11 De næste tre figurer viser andelene, som kun mobbes, kun mobber eller både mobbes og mobber, for et-/tosprogede drenge og piger i forhold til klassetrin. Mobbes (og mobber ikke andre) For alle grupper opdelt på køn og sproglig baggrund sker der et fald i andelen, der bliver mobbet fra 4. til 9. klasse. De etsprogede drenge mobbes mindst og tosprogede drenge eller piger afhængigt af klassetrin mest. Mønsteret er det samme som i 2011, men forskellen på et- og to-sprogede var mere markant i Mobber (og mobbes ikke) De etsprogede mobber mindre end de tosprogede, og drengene mobber mere end pigerne. Mønsteret er det samme som i Mobbes og mobber 11

12 Andele af elever på skolerne, som bliver mobbet og mobber andre Der er store forskelle mellem skolerne i forhold til, hvor mange elever der er involveret i mobning. Variationen går fra 5 til 43 procent. Der er også stor forskel på fordelingen med hensyn til, hvor mange mobbere der er i forhold til mobbeofre og gruppen, som både mobber og mobbes. Der er skoler, hvor der næsten kun er mobbere og mobbeofre, skoler, hvor en meget lille gruppe mobbere mobber en større gruppe ofre, og skoler, hvor det er mere jævnt fordelt mellem alle tre grupper. På de skoler, som lå i top 15 i 2011 med hensyn til elever involveret i mobning, er andelen faldet med mellem 2 og 15 procentpoint på 13 af skolerne. På en enkelt er den uændret og på den skole, som lå højest i 2011, er andelen steget med yderligere 5 procentpoint. 12

13 Selvvurderet helbred 63 procent af eleverne vurderer deres helbred som godt. Efter 6. klasse falder pigernes helbredsvurdering markant i forhold til drengenes. Der er sket et fald i andelen med godt helbred i forhold til Spørgsmål: Hvordan synes du selv, dit helbred er for tiden? Svar på 1-6 skala, hvor 1 er dårligt og 6 er virkelig godt. Knap 30 procent af eleverne angiver, at deres helbred er virkelig godt, og tilsammen ligger 63 procent i de to bedste svarkategorier. 2 procent svarer, at deres helbred er dårligt. Der er sket et fald i andelen med godt helbred (angivet som 5 eller 6 på skalaen) i forhold til 2011, hvor den tilsvarende andel var 65 procent. Selvvurderet helbred fordelt på klassetrin Set i forhold til klassetrin, er der en faldende tendens fra 4. til 9. klasse i andelen, der vurderer deres helbred som godt, og omvendt en stigende tendens i andelen, som vurderer deres helbred som ringe. Hvordan synes du selv, dit helbred er for tiden? Fordelt på køn og et-/tosproget Svar på skala 1-6 Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5461 n = Godt helbred (5-6) 67,7 58,7 63,7 62,4 63,2 Middelgodt helbred (3-4) 27,3 35,7 31,2 32,0 31,5 Ringe helbred (1-2) 5,0 5,6 5,1 5,6 5,3 Flere drenge end piger vurderer deres helbred som godt. Lidt flere et- end tosprogede vurderer deres helbred som godt. For både drenge og piger, og for etsprogede, er der et lille fald i andelen med godt helbred i forhold til Faldene modsvares for alle grupper af stigninger både i gruppen med middelgodt og i gruppen med ringe helbred. Andel med godt helbred for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin På alle klassetrin er drengenes selvvurderede helbred bedre end pigernes, men hvor drengenes ligger nogenlunde stabilt på tværs af klassetrin, falder pigernes markant fra 6. til 8. klasse. Den lille forskel på et og tosprogede ses som en forskel mellem drengene i de yngste klasser. For drengene på de ældste klassetrin og for piger på alle trin ligger et- og tosprogede nogenlunde ens. 13

14 Fritidsaktiviteter Godt halvdelen af eleverne går til sport i fritiden og hver fjerde går til noget andet end sport. Aktiviteten er størst i klasse. Spørgsmål: Går du til noget efter skole? Svar (flere svar muligt): Ja, jeg går til sport i en idrætsforening (f.eks. fodbold, håndbold eller karate); ja, jeg går til noget andet end sport (f.eks. spejder, musik eller dans); nej, jeg går ikke til noget i fritiden. Det skal bemærkes til spørgsmålet, at noget andet end sport med de nævnte eksempler kan være såvel noget fysisk aktivt som noget fysisk inaktivt. 56 procent går til sport i en idrætsforening, 28 procent går til noget andet end sport. Blandt de elever, som har svaret, at de går til sport, har 82 procent kun svaret, at de går til sport, og 18 procent har også svaret, at de går til noget andet end sport. 27 procent af alle elever har svaret, at de ikke går til noget i fritiden. Fritidsaktiviteter fordelt på klassetrin Andelen, som går til sport, topper i 5. klasse med 61 procent og falder til 50 procent i 9. klasse; andelen, som går til noget andet, falder en smule fra 29 til 26 procent, mens andelen, som ikke går til noget, stiger fra 26 procent i 5. klasse til 33 procent i 9. klasse. Fritidsaktiviteter fordelt på køn og et-/tosproget (procentandele fra tre forskellige spørgsmål) Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5461 n = Jeg går til sport i en idrætsforening 66,0 46,1 59,6 50,7 56,0 Jeg går til noget andet 18,2 37,2 32,6 20,4 27,7 Jeg går ikke til noget 25,0 29,7 21,3 36,3 27,3 Der er betydeligt flere drenge end piger, som går til sport i en idrætsforening, mens dobbelt så mange piger som drenge går til noget andet end sport. Flere etsprogede end tosprogede elever går til sport i en idrætsforening og til andet end sport, mens flere tosprogede elever har svaret, at de ikke går til noget efter skole. For alle grupper dreng/pige og et-/tosproget er der sket mindre stigninger i andelen, som går til sport og i andelen, som går til noget andet end sport. 14

15 Andelen, som går til sport i en idrætsforening, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Andel, som går til sport i en idrætsforening, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Rigtig mange drenge går til sport i klasse, hvorefter andelen falder dog går over halvdelen af drengene stadig til sport i 9. klasse. Over halvdelen af de etsprogede piger går til sport i klasse, hvorefter andelen falder. Der er færrest tosprogede piger som går til sport på alle klassetrin. Andelen, som går til noget andet end sport, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Det er især de etsprogede piger, som går til noget andet end sport efter skole, men opdelt på både køn og sprog genfindes mønstret fra tabellen, at der er flest piger og flest etsprogede, der går til andre fritidsaktiviteter end sport. Det er især de tosprogede piger, som ikke går til noget efter skole. 15

16 Bevægelse i skoletiden 6 af 10 elever oplyser, at de får bevæget sig mere end en halv time om dagen i skolen. Mange etsprogede piger bevæger sig ikke ret meget i klasse. Resultatet er stort set uændret i forhold til Spørgsmål: Hvor mange minutter tror du, at du i alt bevæger dig om dagen i skolen? Tænk både på timerne, frikvartererne og op og ned af trappen. Svar: 0-30 minutter, minutter, mere end 60 minutter, ved ikke. Mange elever har svaret ved ikke, og det er især i 4. og 5. klasse, at eleverne har haft svært ved at besvare spørgsmålet. Resultatet skal derfor tolkes med varsomhed. 19 procent bevæger sig mindre end 30 minutter om dagen på skolen, 35 procent bevæger sig 30 til 60 minutter og 27 procent bevæger sig mere end 60 minutter. 19 procent svarer ved ikke. Fordelingen er stort set uændret i forhold til Bevægelse i løbet af skoledagen fordelt på klassetrin Jo højere klassetrin, jo flere bevæger sig mindre end 30 minutter og jo færre bevæger sig mere end 60 minutter om dagen i skolen. Hvor mange minutter bevæger du dig om dagen på skolen? Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 6785 n = 6818 n = 8142 n = 5641 n = min 15,8 22,3 21,0 16,2 19, min 36,1 34,2 37,5 31,7 35,2 Mere end 60 min 31,5 21,8 23,8 30,9 26,6 Ved ikke 16,6 21,7 17,7 21,2 19,1 Flere drenge end piger bevæger sig mere end 60 minutter, mens omvendt flere piger end drenge bevæger sig mindre end 30 minutter om dagen i skolen. I midterkategorien minutter er der ingen kønsforskel, når ved ikke svarene udelukkes af analysen. De tosprogede elever bevæger sig i lidt større omfang end de etsprogede mere end 60 minutter om dagen. Andel, som bevæger sig mindre end 30 min. om dagen på skolen, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Der tegner sig et ensartet billede af eleverne i 4. klasse, uafhængig af køn og sproglig baggrund. Herefter ses en begyndende spredning i gruppen, hvor især andelen af etsprogede piger, som bevæger sig mindre end 30 minutter om dagen, stiger markant fra 5. til 9. klasse. 16

17 Fysisk aktivitet i den seneste uge Lidt mere end hver anden dreng og hver tredje pige i klasse er fysisk aktive mindst én time om dagen de fleste dage. Gruppen, der bevæger sig mindst, er faldet fra 15 til 14 procent. Spørgsmål: Hvor mange dage den sidste uge har du været fysisk aktiv mindst 1 time? Svar: 0 dage, 1 dag, osv. op til 7 dage. Spørgsmålet er kun stillet til klasse. 14 procent har været fysisk aktive i mindst en time 0-1 dag i den forgangne uge, 40 procent 2 til 4 dage og 46 procent har været fysisk aktive i mindst en time om dagen 5 til 7 dage i den forgangne uge. Det er en mindre forbedring i forhold til 2011, hvor det kun var 44 procent, der angav 5-7 dage, og 15 procent, der angav 0-1 dag, med fysisk aktivitet af en times varighed i den forgangne uge. Antal dage med minimum en times fysisk aktivitet den seneste uge fordelt på klassetrin Den fysiske aktivitet falder noget fra 7. til 9. klasse. Hvor mange dage den seneste uge har du været fysisk aktiv mindst en time? Fordelt på køn og et-/ tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = dage 12,2 15,9 13,6 14,9 14,1 2-4 dage 32,0 46,8 40,9 37,3 39,5 5-7 dage 55,8 37,3 45,5 47,9 46,4 Mens drengene overvejende svarer, at de er fysisk aktive 5-7 dage om ugen, svarer pigerne overvejende i 2-4 dage om ugen. Der er mindre forskel mellem et- og tosprogede elever. Andel, som er fysisk aktive mindst én time om dagen 5-7 dage om ugen for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Faldet i aktivitet fra 7. til. 9. klasse er fælles for alle eleverne. Forskellen i fysisk aktivitet er mellem drenge og piger i højere grad end i forhold til sproglig baggrund. 17

18 Alkohol Langt flere etsprogede end tosprogede elever i klasse har prøvet at drikke en hel genstand. Der er samme andel etsprogede drenge og piger, mens der for de tosprogede er flere drenge end piger. Samme billede tegner sig for andelen, der mindst en gang den seneste måned har drukket mere end 5 genstande ved samme lejlighed. Ses der derimod på andelen, der har drukket mere end 5 genstande mindst 6 gange den seneste måned, er der ikke forskel afhængig af sprog, men der er betydeligt flere drenge end piger. I forhold til 2011 har færre i 7. klasse debuteret; der er et fald fra 40 til 32 procent. Første erfaringer med at drikke alkohol Spørgsmål: Har du nogensinde drukket en hel genstand? Svar: Ja, nej. Spørgsmålet er kun stillet til elever i Klasse. 51 procent af eleverne i 7-9. klasse svarer, at de har drukket en hel genstand. Det er et fald i forhold til 2011, hvor 55 procent angav at have drukket en hel genstand. Har du nogensinde drukket en hel genstand? Fordelt på klassetrin Andelen af elever, som har prøvet at drikke en genstand, er lavest i 7. klasse og højest i 9. klasse. Andelen i 9. klasse er uændret 70 procent i forhold til i 2011, hvorimod andelen i 8. klasse er faldet fra 59 til 55 procent og i 7. klasse fra 40 til 32 procent. Har du nogensinde drukket en hel genstand? Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = 6023 Ja 54,4 47,8 63,6 31,5 51,1 Nej 45,6 52,2 36,4 68,5 48,9 Flere drenge end piger har drukket en hel genstand, men for begge grupper er andelen faldet med 4 procent i forhold til Over dobbelt så mange etsprogede som tosprogede elever har prøvet at drikke en hel genstand. Andelen af etsprogede er faldet fra 70 til 64 procent fra 2011 til 2012, hvorimod andelen af tosprogede er uændret 32 procent. 18

19 Andel, som har drukket en hel genstand, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin I 9. klasse har langt de fleste etsprogede elever prøvet at drikke en genstand, mens der stadig er mange tosprogede, som ikke har prøvet det, sær blandt pigerne. Mere end 5 genstande den seneste måned Spørgsmål: Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket mere end 5 genstande? Svar: Ingen, 1 gang, 2 gange, 3-5 gange, 6 eller flere gange. I det følgende bliver drukket mere end 5 genstande skrevet som drukket meget for at lette læsningen. 23 procent af eleverne i 7. til 9. klasse har ikke drukket meget inden for den seneste måned; 9 procent har gjort det én gang, 7 procent har gjort det 2 gange, 6 procent har gjort det 3-5 gange og 7 procent har gjort det 6 eller flere gange. De resterende 49 procent har ikke prøvet at drikke en hel genstand og har derfor ikke besvaret spørgsmålet. Antal gange den seneste måned, hvor man har drukket mere end fem genstande, fordelt på klassetrin Jo højere klassetrin, jo flere har drukket meget én eller flere gange inden for den seneste måned. 19

20 Tænk tilbage på den seneste måned. Hvor mange gange har du drukket mere end 5 genstande? Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = eller flere gange 8,8 4,2 6,1 7,0 6,5 3-5 gange 6,8 5,5 7,5 4,0 6,1 1-2 gange 15,7 15,7 19,4 8,0 15,7 Ingen/har ikke drukket 68,7 74,7 67,0 79,2 71,7 Lidt flere drenge end piger har drukket meget mindst én gang inden for den seneste måned. Forskellen mellem drenge og piger ligger primært i, at lidt flere piger slet ikke har prøvet at drikke, og lidt flere drenge har drukket meget mange gange på en måned (mere end 5 genstande 6 eller flere gange). Forskellen mellem et- og tosprogede elever ligger primært i, at langt flere etsprogede end tosprogede har prøvet at drikke. Men der er næsten lige mange blandt et- og tosprogede, som drikker meget mange gange om måneden. Den videre analyse viser, at det er blandt de tosprogede drenge, at nogle ofte drikker meget. Andel, der har drukket mere end 5 genstande mindst én gang seneste måned Der er en voldsom stigning i det at drikke meget fra 7. til 9. klasse. Det er de etsprogede elever, både drenge og piger, som primært står for denne stigning. Omfanget stiger også blandt de tosprogede elever, især drengene, men stigningen er meget mindre. Andel, der har drukket mere end 5 genstande mindst 6 gange den seneste måned Ser man kun på den lille gruppe, som har drukket meget 6 gange eller mere den seneste måned, så vokser gruppen fra 7. til 9. klasse. Drengene drikker hyppigere end pigerne meget ved samme lejlighed. Der er ikke stor forskel afhængig af sproglig baggrund. 20

21 Rygning 35 procent af eleverne i klasse har prøvet at ryge. Det gælder uanset køn og sproglig baggrund; i 9. klasse gælder det dog flest etsprogede piger. Der er et fald fra 38 til 35 procent, svarende til et fald på 9 procent, som har prøvet at ryge. Spørgsmål: Har du prøvet at ryge cigaretter? Svar: Ja eller nej. 35 procent af eleverne i klasse har prøvet at ryge cigaretter. Det er et fald fra 38 procent i Har du prøvet at ryge cigaretter? Fordelt på klassetrin Jo højere klassetrin, jo flere har prøvet at ryge. Har du prøvet at ryge cigaretter? Fordelt på køn og et-/tosproget. Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = 6023 Ja 34,6 35,6 35,6 34,4 35,1 Nej 65,4 64,4 64,4 65,5 64,9 Der er næsten lige mange piger og drenge, som har prøvet at ryge. Der er næsten lige mange et- og tosprogede elever, som har prøvet at ryge. Faldet i andel fra 2011 til 2012 ses for alle grupper men er størst for piger og etsprogede. Andel, som har prøvet at ryge cigaretter, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Hvad enten man er dreng eller pige, et- eller tosproget, så prøver flere og flere at ryge fra 7. til 9. klasse. Der er flest tosprogede drenge, der har prøvet at ryge, i 7. klasse og flest etsprogede piger, som har prøvet at ryge, i klasse. 21

22 Daglig rygning I 9. klasse ryger 13 procent dagligt. Der er flest dagligrygere blandt tosprogede drenge. Der er et fald i andelen af dagligrygere i klasse fra 8 procent i 2011 til 7 procent i Spørgsmål: Hvor tit ryger du cigaretter? Svar: Hver dag; ikke hver dag, men hver uge; ikke hver uge; jeg ryger ikke. Dertil kommer gruppen, som ikke har prøvet at ryge. Spørgsmålet er kun stillet til klasse til de elever, som har prøvet at ryge. 7 procent ryger dagligt, 3 procent ryger hver uge, 5 procent ryger sjældnere end hver uge og 85 procent ryger ikke. Der er sket et fald i andel rygere i forhold til 2011, hvor 8 procent røg dagligt, og 6 procent røg sjældnere end hver uge, mens 83 procent ikke røg. Hvor tit ryger du cigaretter? Fordelt på klassetrin Andelen, som ryger dagligt, stiger fra 7. til 9. klasse. Dagligrygere udgør henholdsvis 4, 6 og 13 procent på klassetrin. I forhold til 2011 er der sket en stigning fra 3 til 4 procent i andel dagligrygere i 7. klasse, mens andelene i 8. og 9. klasse er faldet fra henholdsvis 9 og 14 procent. Hvor tit ryger du cigaretter? Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = 6023 Hver dag 7,5 6,9 6,3 8,6 7,2 Ikke hver dag, men hver uge 2,3 2,8 2,9 2,1 2,6 Ikke hver uge 4,3 5,6 5,7 3,8 5,0 Ryger ikke/har ikke prøvet 85,9 84,6 85,1 85,5 85,3 Lidt flere piger end drenge og lidt flere tosprogede end etsprogede elever er dagligrygere. Samlet set, er der flere piger end drenge, som ryger, mens der næsten ikke er forskel på, hvor mange et- og tosprogede, som ryger. Andel, som ryger dagligt, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin Andelen, som ryger dagligt, stiger fra 7. til 9. klasse; i 7. og 9. klasse er der flest dagligrygere blandt de tosprogede drenge, mens der i 8. klasse er flest blandt tosprogede piger. I 9. klasse er der procent dagligrygere i alle grupper. 22

23 Hash I 9. klasse har hver fjerde elev prøvet at ryge hash, og 5 procent ryger ugentligt. Brug af hash er mest udbredt blandt tosprogede drenge. Andelen i klasse, som har prøvet at ryge hash, er faldet med 1 procent fra 2011, men andelen af aktive hashbrugere er uændret. Spørgsmål: Har du prøvet at ryge hash? Svar: Ja, nej Hvis ja: Hvor tit ryger du hash? Svar: Sjældent, hver måned, hver uge, jeg ryger ikke hash mere. Spørgsmålene er kun stillet til elever i klasse. 15 procent har prøvet at ryge hash. 6 procent svarer til spørgsmålet om rygehyppighed, at de ikke ryger hash mere. Dvs. ca. 9 procent aktive hashbrugere. 5 procent ryger enten ugentligt eller månedligt. Andelen, som har prøvet at ryge hash, er faldet med 1 procent fra 2011, men andelen af aktive hashbrugere er uændret. Hashrygning fordelt på klassetrin I 7. klasse har 7 procent prøvet at ryge hash. Det stiger til 14 procent i 8. og 25 procent i 9. klasse. Andelen, som ryger ugentligt, stiger også fra 7. til 9. klasse: I 7. og 8. klasse er det 3 procent og i 9. klasse 5 procent. Hvor tit ryger du hash? Fordelt på køn og et-/tosproget Dreng Pige Etsproget Tosproget Alle n = 2982 n = 3041 n = 3668 n = 2355 n = 6023 Hver uge 4,7 1,6 2,3 4,4 3,1 Hver måned 2,1 0,7 1,6 1,2 1,4 Sjældent 4,5 3,7 4,2 3,9 4,1 Ryger ikke mere/har ikke prøvet 88,7 94,0 92,0 90,5 91,7 Flere drenge (18 %) end piger (11 %) har prøvet at ryge hash og lidt flere etsprogede (15 %) end tosprogede (14 %). Flere drenge end piger ryger hash ugentligt, og det samme gælder flere tosprogede end etsprogede elever. Andelen, som ryger hash ugentligt, for et-/tosprogede drenge og piger fordelt på klassetrin På alle klassetrin er der flest tosprogede drenge, som ryger ugentligt. 23

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56

Total Er du... Procent Antal Dreng 89% 50 Pige 11% 6 Total 100% 56 Er du... Dreng 89% 50 Pige 11% 6 100% 56 Hvilket klassetrin går du på? 4 25% 14 5 13% 7 6 18% 10 7 9% 5 8 21% 12 9 14% 8 100% 56 Hvor tilfreds er du samlet set med din skole? Meget tilfreds 23% 8 Tilfreds

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 30-05-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 164 Pige 53% 187 10 351 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogik og Læring NOTAT 18-06-2009 Sammenfatning og sammenligninger 2009 Københavnerbarometer 2009 Forvaltningen har undersøgt, hvordan eleverne i 4. - 9. klasse oplever

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450

Er du... Procent Antal Dreng 55% 248 Pige 45% 202 Total 100% 450 1 Er du... Dreng 55% 248 Pige 45% 202 100% 450 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15 Det samlede fravær i skoleåret 2014/15 for folkeskoleelever er på 5,4 procent, svarende til knap 11 skoledage for en helårselev

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes

Resultatskema 7.-10 klasse: Hvordan har du det? 2016 Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO I procent, antal i parentes Skole: Center-10, Aarhus High School, Klasse: 8FO (8FO) Køn Dreng 64% (7) 64% (7) 52% (3.711) Pige 36% (4) 36% (4) 48% (3.403) Er du glad for din skole? Meget tit 18% (2) 18% (2) 22% (1.571) Tit 18% (2)

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen.

Bilaget er struktureret efter de 5 kommunale pejlemærker for folkeskolen. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Bilag 1 om faglige resultater og øvrige resultater i tilknytning hertil BUU blev den 9. november

Læs mere

Notat om Københavnerbarometer 2010

Notat om Københavnerbarometer 2010 Børne- og Ungeforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 02-07-2010 Sagsnr. 2010-99951 Notat om Københavnerbarometer 2010 Resume Dette notat redegør for resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Københavnerbarometeret

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015

Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 Punkt 11. Orientering om Rusmiddelundersøgelse 2015 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Rusmiddelundersøgelsen 2015. Familie- og Socialudvalget orienteres ligeledes

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97

Jernbanegade 5-4900 Nakskov Postbox 35 kontor: 54 92 09 74 - lærerværelse: 54 92 89 74 Fax: 54 92 15 97 Konklusion på undersøgelsen: Undervisningsmiljøundersøgelse Stenoskolen 2014 Som loven tilskriver, skal der hver tredje år udarbejdes en undervisningsmiljøundersøgelse blandt skolens elever. På Stenoskolen

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Dette notat gennemgår en række overordnede resultater fra Københavnerbarometeret 2012. Notatet er opdelt i følgende emner:

Dette notat gennemgår en række overordnede resultater fra Københavnerbarometeret 2012. Notatet er opdelt i følgende emner: NOTAT Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 Dette notat gennemgår en række overordnede resultater fra Københavnerbarometeret 2012. Notatet er opdelt i følgende emner: o. Indledende bemærkninger a.

Læs mere

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau.

At Københavns folkeskoler i læsning ligger på landsniveau. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til BUU Bilag 1 Notat om de faglige resultater for 2015 Notatet redegør for de mest centrale faglige resultater for folkeskolerne

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %.

788 elever ud af 844 har deltaget i undersøgelsen på 9. klassetrin. Dette giver en svarprocent på 94 %. Indledning Næstved Kommunes SSP-samarbejde har i ugerne 44 og 45 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt alle 9. og 10. klasseelever i kommunen. Undersøgelsen er tidligere gennemført i 1999 og

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284 1 Er du... Dreng 46% 132 Pige 54% 152 100% 284 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367

Er du... Procent Antal Dreng 54% 197 Pige 46% 170 Total 100% 367 1 Er du... Dreng 54% 197 Pige 46% 170 100% 367 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune

Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014. - Varde Kommune Ungeprofil Syd- og Sønderjylland 2014 - Kommune Ungeprofil 2014 Dataindsamling forår 2014 Aabenraa, Esbjerg, Fanø, Haderslev,, Vejen, Sønderborg, Tønder kommuner Alle grundskoler folkeskoler, friskoler,

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201 1 Er du... Dreng 51% 102 Pige 49% 99 100% 201 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal Er du... Dreng 49% 179 Pige 51% 186 100% 365 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0% 0 Den

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 45% 129 Pige 55% 159 Total 100% 288

Er du... Procent Antal Dreng 45% 129 Pige 55% 159 Total 100% 288 1 Er du... Dreng 45% 129 Pige 55% 159 100% 288 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Københavnerbarometer 2009

Københavnerbarometer 2009 Københavnerbarometer 2009 04-09-2009 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Dreng 57% 166 Pige 43% 125 100% 291 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter

Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter Rusmiddelundersøgelse - Børn og unges forbrug af, holdning til og viden om alkohol, stoffer og cigaretter 2005 S S P Skole- og Kulturforvaltningen Social- og Sundhedsforvaltningen Politiet 1 Forord SSP-chefgruppen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse

Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012. 5. klasse, 7.-9. klasse og 10. klasse Skolesundhedsprofil for Odense Kommune 2012 5. klasse, 7.-9. klasse og Tak! Sund børn og unge udvikler sig, har lyst til at lære og er i stand til at begå sig i mange typer af fællesskaber. Med skolesundhedsprofilen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport Bjarne Ibsen og Jan Toftegaard Støckel Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang

Undervisningsmiljøundersøgelse årgang Side 1 af 7 Undervisningsmiljøundersøgelse 7. - 9. årgang Målgruppen for undersøgelsen var elever i 08A, 8B, 9A, 9A, 10A Undersøgelsesperiode: 16-01-2007 til 23-01-2007 Antal besvarelser ialt: Er du dreng

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 5. april 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere