srå ese Helena Horstedt

Transkript

1 II\retrNINreIlE C o utur eteknkker o g ov er d ådge m a teraler er omdrejnngspunkt Helena Hbrstedts stl, som også er kendetegnende for en ny generafon af svenske desgnere. Her er godt desgn nemlg g med godt håndværk også selv om tradtonen næsten er døet ud.... gør Helena Horstedts desgn tl noget lgt Masseproducerende modehuse har en årrække karakterseret svensk mode. Men som en reakon er flere unge desgnere nu begyndt at vende sg mod brug og smd vækmoden. Mnutøst håndværk og metervarer af høj kvaltet er således omdrejnngspunkt Helena Horstedts kollektoner. Den 29årge desgner er opvokset Umeå Nordsverge, hvor det eneste, man kunne købe, var H&M. Hvs man vlle have noget andet, var man nødt tl at lave det selv, fortæller Helena, som fulgte op på desgndrømmen med at studere mode på den berømte Beckmans Desgnskole Stockholm. Tdløst snt og god kvaltet Som desgner syr hun stadg det hele kjole tager hende crka 200 arbejdstmer og koster omkrng selv. En svenske kroner. Materalerne er eksklusve og detaljerne mange. Struktur, folder og smock karakterserer Helenas stl, tn 05/2007 srå ese Helena Horstedt Y&*T:1977 Umeå, Nordsverge. P æ,&*,å fld g ås g : B e c km a n s des gn s ko e, 2004 K&&R*n&&: Grundlagde 2004 st eget mærke, som er baseret på håndlavet og specalbestlt mode. Har desuden deltaget I flere udstllnger Sverlge og Mlano, og modtog senest prsen,årets Blckfång< af det svenske Elle.!å?,t; Usvensk, med fokus på håndværksteknkker, struktur og form, og eksklusve mateåj som kræver td og præcson. Og da desgnet er tdløst, kan kunden lge så vel bestlle en model fra 2005kollektonen som fra Tøjet er foreløbg dukket op trendsættende, svenske blade, samt det russske Elle. Det er desuden blevet udstllet forskellge sammenhænge Sverge og Mlano magasnet Wallpapers reg under den årlge bolgmesse. For mg handler mode om en tdløshed og om en særlg kvaltet. AIt går så hurtgt, og man skal hele tden købe noget n1t. leg stræber efter at skabe mode, som holder lgesom med godt møbeldesgn, fortæller Helena Horstedt, hvs kollektoner kan nydes og bestlles på l ra ler. g&&åq S?",X; Egne kjoler tl fest og secondhandkjoler tl hverdag rsk*tll & &: Vktor & Rolf og YSL for deres håndværksmæssge tlgang tl moden. å{&kgy: Ingen. Arbejdet er hendes passlon. &t1æ6,?,$å1,: At kunne lave to årlge kollekto, ner, og at fnde kvalfceret arbeldskraft tll at hjælpe med produktonen. Den slags fndes kke ængere Sverge, fortæller hun 87

2 ,,DIAMOND CUT DIAMOND,,(DE GRA) AF CAMILLA ALFTHAN. FOTO:.,DON'T WALK" (DE RØDE), DENISE GRUNSTEIN CARL BENGTSON I< 13 Hun løver mode, der er strkket, hæklet, vklet eller består af hår eller spejlstumper. Sden Søndra Backlund tog sn afgang fra desgnskolen Stockholm, har hun skabt ravage nogle af modeverdens mest trendsættende blade. IAJ F) tt \.t tl.t l{ ll vs danske desgnere skal gøre sg 'u^ det store udland, er de nødt tl at slå pjalterne sammen med resten af Norden, sger Style. bemærket lt coms amerkanske moderedaktør Lard Borrel. Hendes egen yndlngsdesgner er den unge og talentfulde svensker Sandra Backlund, der, sden hun tog sn afgang fra Beckman desgnskolen Stockholm 2006, har fascneret og forundret den nternatonale modeverden. Italensk Vogue har vst hendes kunstnerske kreatoner, lgesom det talenske Elle og det amerkanskengelske Nylon, som fotograferede tøjet den mørke, svenske vnter. Hendes udtryk er usædvanlgt, og en skulpturel, glnsende brun top er ved nærmere eftersyn skabt af hår. Håret kom fra en salon, hvor de sælger hår tl parykker og dreadlocks, fortælier den 32årrge desgner, som også har vklet sejlgarn nd st tøj og foldet en japansk orgamtop. Senest har hun arbejdet med små spejlstumper, som blandt andet danner en mosakoverflade på en knallerthjelm og en kubstsk top. Kroppens mag Efter en opvækst det kolde Nordsverge har Sandra Backlund nu slået rødder Stockholm og er blevet kaldt tl møder med >nteressante butkkern udlandet. Men alt er håndlavet, og derfor er hendes produkton foreløbg begrænset. Hun er optaget afkroppen, og hvordan tn 2/2007 FJl g.:ff v dækker den, blotter den eller fremhæver vsse træk. eg er fascneret af, hvordan man kan ændre kroppens form ved at bygge nye slhuetter op. Selv om tøjet kke er særlg praktsk, går jeg altd meget op, at det sdder godt, og derfor arbejder jeg altd med en gne, fortæller Sandra Backlund, der kan lde at rumstere alene og kke lgger under for trends eller modeluner. Modsat modehusene arbej der hun kke med temaer, og deerne opstår, mens hun er gang med at strkke, hækle eller sy stumper sammen. ]eg nspreres af materalerne og af at arbejde frt og hele tden ekspermentere med nye tng. feg tror, at jeg har en specel evne for at sdde og strkke 12 tmer og så rve det hele op, ford det er forkert, og starte forfra. Det er anstrengende, både fyssk og psyksk, og kræver, at man kan lde at sdde og pusle tmevs, fortæller Sandra Backlund, hvs tøj kan ses og bestlles på nettet på n Blå bog Født: I umeå Sverge Uddannelse: Beckmans Desgnskole stockholm, Karrere: Etablerede st eget mærke efter at have fået sn eksamen og sælger kun tl prvatbestllnger. Har bl.a. udstllet Stockholmsmetroen og NKvaremagasnet, og hendes kollektoner er vst blade som Nylon, :D, Elle og Vogue. Stl:skulpturelt tøj, bygget op omkrng kroppen, hvor små, påsyede tøjstykker blver tl en helhed, lgesom en kollage. Egen stl: Secondhandkjoler eller kedelgt basstøj sort eller hvdt. Når man arbejder med mode, blver man hurtgt mæt. Man pynter kke sg selv. Forbllede: Alle, som tør satse på deres egen stl, selv om det er hårdt. Det ansporer mg tl selv at blve ved. Fremtdsønske: At få en produkton, så hun kke skal sdde lange tmer for at skabe et stykke bestlt tøj stedet for at fnde på noget nyt. 63

3 INreININreIlE l =:ltr:,.1:):::'::..::? lt ll l{ o t{ ) = Fr t^v lj. ll Sko er en passonfor Mnna Parkka, som Jlrtende retrostl fra 3)brne og 4}brne. Hendes sommerkollekton er ndyrker en spreret af sol og sandslotte '=. under en 20 grader kold og blev skabt tf F) fnsk vn T qe sden Mnna Parkkas storesøstår som er journalsl og lotogral II ' havde skrevet en artkel om skodesgneren Andrea Pf ster, begyndte Mnna at drømme om at desgne sko. egvar 15 år og anede kke engang, at der fandtes et sådant job. Det var en åbenbarng, da jeg allerede havde spekuleret på at blve ndustrel desgner. For mg er sko et tredmensonelt desgnprodukt, som det er fantastsk, at kvnder går rundt med, fortæller hun. Efter at have taget en skouddannelse England lancerede hun som 25årg st eget mærke med fokus på sko og matchende håndtasker. Skoene er håndlavet på en llle, famleejet fabrk Alcante Spanen. Stlen er farverg og optmstsk. Hælene er mellem tre tl otte cm hø1e. Globale sko I stedet for at dyrke en ren lnsk stl har jeg valgt at dyrke mt eget, nternatonae udtryk, som også appellerer tl kvnder over hele verden. Kunderne er mellem 1870 år gamle. De yngste beundrer mn flrtende, humørfl,ldte stl, mens de ældste kunder går skoene, ford de mnder dem om de sko, deres mor plejede at gå med, fortæller desgneren, som selv ejer 50 par sko. rn 06/2007 bog Født: 1980 I Helsngfors, Fnland. Uddannelse: BA (hons) Footwear Desgn, De Montfort unversty, England. Karrere: Startede eget frma med eksklusve tasker og sko I 2005 efter at have freelancet Favortmærket er Vvenne Westwood, loruden hendes eget desgn. Sommerkollektonen er nspreret af sol og sandslotte, og Mnna tegnede den mdt om vnteren, da det var mnus 20 grader udenfot og hun drømte om var mere tder. Sko er et dekoratr,.t og smukt objekt. De får kvnder tl at se smukke ud og forbedrer vores hodnng. o højere hæle, jo bedre blver fguren, sger Mnna Parkka. n nogle å. Sæ geri oas t' oul"le og varemdgas ner verden over, herhjemme hos Nag Peope og Hornecker KØbenhavn og My Shoes Hellerup. Desgnstl: DagdrØmmersk og funktonel med fokus på detaljer. Farverg også om vnteren, med llla, dylr rød og magenta. Motto: Selvorn hovedet er I skyerne, er fød derne på jorden. Højdepunkt: Da hun allerede marts rundede 1.ooo so ge par fra årets sommerko lekton. Inspraton: V ntagernode fra 3o'erne og 40'erne sorn hendes garderobe er fyldt med. Forblleder: coco Chanel, Sona Rykel og v venne Westwood for at have skabt deres egen, stærke desgnvson. Fremtdsambton: At blve et nternatonalt anerkendt brand et nchernarked. 93

4 NretrWINEIIP rl ::: r:: fd ;? :: ;"4. l, FJ lr{ P Tre norske gutter står bøg det nye, etske tøjmærke FIN og har som de første nogensnde skabt en C7zneutral kollekton, der er pr o ducer et eft er F ør tr ade pr ncpp erne. FINs desgnstl ER også meget fn og tæller allerede kunder som Kera Knghtley og Kate Bosworth. er nspreret af den første kvnde som FlNs 2008kollekton Amela Earhart f øl alene over Atlanten I f /vnder plejer på mange c N:*;'"'ru'ff:"[T'J utrelt også er meget mljøbevd tede de tre nordmænd Nke now Evnd Ødegård og N :Herofson jmærke sdste år at skabe det grø nd havde FIN tl kvnder. Nk& allerede arbejdet som konsulenter nden for mljø og samfundsansvarlghed med fokus på blandt andet tekstlprodukton og havde derfor en sold baggrund uetsk produktonu. Vores d6 er at skabe smukt og spændende tøj. Samtdg vl v sørge for, at tøjet blver produceret på en forsvarlg måde. V tror på, at man med en etsk forretnng kan være med tl at forandre verden og gøre den tl et bedre sted, sger FINs kreatve drektør, Nkola Permnow Han har også en baggrund som grafsk desgner. Tøjet er desgnet Norge afden norske desgnduo Arne & Carlos. Ideen er at samarbejde med flere forskellge desgnere og skabe et genkendelgt FIN udtryk. Tøjet blver produceret Peru og Inden og er som det første nogensnde modebranchen Fartradecertf ceret. tn Peru har verdens bedste bomud og er kendt for sne fantastske strkketradtoner. Inden har også fne tradtoner nden for tøjprodukton og er kendt for sne smukke håndbroderer og høje kvaltet. Derudover har begge lande store, socale problemer, og derfor er det vgtgt for os at være med og udvkle dsse lande, sger Nkola Permnow som med FIN også har lanceret verdens første C0z neutrale tøjkollekton. For at være med den grønne debat har modehuset også oprettet en profl på nternetportalen MySpace. Det er en fantastsk måde for os at kommunkere med vores kunder på og få en masse feedback. Og så er det mere mljøvenlgt end at sende en masse trykte brochurer ud, forklarer Nkola, hvs mærke kan besøges på space.com/fnfashon. n BLÅ BOG Navn og stllng: Nkola Perrnnow kreatv drektør. Født: 1980 oslo. Uddannelse: Master nternatonal markedsførngf(a Hande shøyskolen Bl Norge, Grenoble Ecole de Management Frankrg. FIN: Blev grundlagt 2006 som et økologsk alternatv tl modebevdste rnennesker. Fndes allerede storbyer som New York, San Fran csco, London og Amsterdam og er Norge no mneret tl den prestgefulde prs Gullnålen. Desgnstl: Femnn, trendy og urban. ldeolog:at skabe smukt tøj, som 8Ør folk glade, og som er produceret på en ansvarlg måde. Kendte kvlnder der går FIN: Kera Knghtley og Kate Bosworth. Ambton: At skabe et kendt, skandnavsk modenrærke og at nsprere andre tl at skabe grøn mode. Motto: walk n style but leave a lght footprnt. 69

5 lnretrtrlr\tlle lrl L,) al cru lr.\j\ Fe m n n t, funkt onel t og rkke mrndst varml materaler er den h" slandske desgner Eyglo, H som endnu kke er ramt af Fudgangspunkt Den unge slandske desgner er tl eksk usve t"ø1 den gtooate hos opvarmntng. " l (t) >..<l + + \./ Flo H Flosoflen bag Larusdottrs rnærke, Eygl6, er der både er brugbart, srnukt og nteressant. tø1, Blå bog elv om Islands nye kunstskole be Jtragter hende som et af landets ledende talenter, var det aldrg Eyglo Larusdottrs menng at blve hverken kunstner eller desgner. Men da hun først så lyset en alder af 16 år, var der ngen vej tlbage. feg følte og føler stadg, at det er noget, jeg bare må gøre.leger nødt tl at skabe noget med mne hænder. Da jeg gk på skolen, prøvede jeg hele tden at genopfnde den dybe tallerken og lave en masse vlde kjoler. Men lge så snart jeg kom ud den rgtge verden, var jeg nødt tl at desgne mere brugbart tøj, som samtdg er smukt og nteressant, fortæller Eyglo, som også ser sg selv som en mere praktsk person end en kunstnersk. Som desgner er det mønstrene, som fascnerer mg, og den matematske del afskabelsen, fortæller hun. Som udgangspunkt desgner hun tl sg seha men også en del ældre kvnder falder for hendes skrædder og materaler. Selv om hun har arbejdet som desgnin assstent det solrge Calfornen med udsgt tl solsvedne bakker og bamber foretrækker hun at desgne derhjemme Reykjavk. Det at være desgner på Island har både gode og dårlge sder. En ulempe v kke har nogen fabrkker eller særlg mange desgnere, som man kan arbejde for. Så den eneste vej frem er at gøre det hele selv. Samtdg møder du heller kke særlg mange nye mennesker, som kan nsprere dg. Omvendt er det godt at kunne fordybe sg st eget arbejde uden at blve dstraheret, fortæller Eyglo, som altd starter med at fnde nogle forskellge deer, som hun dernæst ekspermenterer med. Knuder har senest nspreret hende, men nu tænker hun mere på antkt, plettet glas. V får se, hvor det vl føre hen, fortæller Eyglo, som går luften med st eget webste og websalg august. n er, at FøDT:' I Reykjavk UDDANNELSE: B.A. MOdC fta ThC ICCIANd Art Academy KARRIERE: Arbeldede tre måneder Los Angeles med den amerkanske nrodes enfant terrble, Jeremy Scott, og fk derefter so gt sn egen kollekton Reykjavks eksklusve butk Kronkron. stll: Fernnrn og funktonel med eksklusve materaler og mnutøst håndværk. Mange frakker, da det året rundt er koldt på Island. MUsE: Desgner t sg selv selv om ældre kvnder også køber tøjet. FORBILLEDER: Balencaga og Bernhard Wllhelm. Hans mønstre er rnere end blot et syret outft. Han gver dem nele sn sjæ. HøJDEPUNKT: Venter hun endnu på. værste øjeblik: Da hun var 13 og havde set nogle futurstske plastckjoler på et mo deprograrn og senere troppede op t en skolefest ført en plastcnederdel af Pepslmærkater. Jeg fk en masse opmærksomhed og en masse krtlk. N/en dag elskerjeg deen, og at jeg havde modet tl at tage den på. FREMTIDSøNSKE: At kunne blve ved med at leve af moden uden at gå på komproms med sln egen stl. 67

6 INreCNINreIIE l b Å r (t). O AF CAMILLA ALFTHAN T\ et var lord. Louse AmstruP havi I a. tlbragt en slor del alsn opl,, vækst T],skland. at hun valge at studere Dsseldorf efter gymnaset. Efter studeårene var det gen td tl at rykke teltpælene op, og derfor drog Louse tl London for at arbejde for st store dol, Alexander McQueen. Først arbejdede hun grats seks måneder, og da hun dernæst begyndte at freelance for den mndre kendte desgner fona than Saunders, slog McQueenfrmaet tl og ansatte hende. Det var en kæmpe arbejdsplads med en masse desgnere og meget herark. Man måtte kke kgge på McQueen eller tale tl ham, når han var der. eg arbejdede først med alle mulge tng, blandt andet show peces, og kom dernæst tl at arbejde med selve teamet, fortæller Louse, der senere også lavede shows for Sofa Kokosalak og desgnede selskabstøj for Catherne Walker prnsesse D's yndlngsdesgner. Man far meget teknsk erfarng ved at arbejde for forskellge desgnere, ud over at man lærer, hvordan en vrksomhed fungerer. Hos McQueen lærte jeg, at der altd er en løsnng på tngene. Man blver ved, ndtl tøjet er perfekt. Men der er også mange mennesker og rn 08/2007 mange sder af branchen, som jeg kke bryder mg om. Med mt eget bestemmer jeg selv, hvordan tngene skal være, fortæller danskeren, som lavede sn første testkollekton tl foråret Den londonske butk Labour oflove købte stort nd, så Louse tjente penge nok tl at turde sprnge ud som selvstændg. I dag arbejder hun st stude Hackney, East London med tre praktkanter, en assstent og en syerske. Mens holdet står for prototlperne, syes kollektonerne Hong Kong. Det bedste er, når en kollekton er færdg og skal fotograferes og præsenteres for ndkøberne. Jeg ved, at jeg har gjort mt bedste, og så er det spændende at få feedback, fortæller Louse Amstrup, som har fået en fllvende start med rosende artkler Vogue, Elle og The Daly Telegraph. Louse Amtrups tøj fås endnu kke herhjemme, men sælges London og Dsseldorf og va Louses hjemmesde, wwr,nlouseamstrup.com! L l CI F Ø U Ø f o BLÅ BOG Født' Rosklde. BA fra Akademe IVlodedesgn, 2003, DUsseldorl hvor hun vandt afgangseksamens talentprs. Karrere: Arbejdede London for bl.a. Alexander lvlcqueen, Sofa Kokosalak og Catherne Walker 2006 grundlagde hun st eget Uddannelse: mærke. Stærk og femnn, hvor det konstruerede og strngente møder det bløde og sensuelle. Egen st!: Eget tøj eller noget fra et lagersals, stl: loppernarkedet eller bare jeans og Tshrt. Ncolas Ghesquåre fra BalencLanvn, da de hver sæell:azfra aga ogalber son fnder på noget nyt og nnovatvt og kk^ bærer præ8 af at have et kæmpe desgnteam. Fremtdsambton: At kunne bllve ved med at vokse og at få forhandlere hele verden. Forblleder: 77

7 INretr[UINreIIP IV!> OT d.) :> U< z> Ø> agvejen har været Dana t^ "n ml ndgang tl modeverden, ede med et sykursus Aalborg og fortsatte på en desgnskole København. Og hvor klassekammeraten ]m Lyngvld hurtgt åbnede butk og lukkede den gen for at blve modedktator, valgte Dana at holde udgfterne nede, så hun kunne starte st eget mærke og langsomt arbejde sg op. Egentlg var det menngen, at jeg vlle bruge eksamen tl at starte på en anden desgnuddannelse. Men da jeg havde lavet mn afgangskollekton for butkken Pede & Stoffer, var jeg også nødt tl at stfte mt eget frma. Så jeg tænkte hvad pokker, så kan jeg lge så godt fortsætte, fortæller desgneren, som startede med at lave bælter og sdenhen desgnede tøj. Som selvstændg er man nødt tl at fnde ud af, hvad man vl, og hvordan man vl bruge sne penge. Og uden netværk tager tngene td. Dana Brnks drvkraft var passonen for at lave tøj. leg elsker at desgne, sy og konstruere men kommer øvrgt fra en famle, der på ngen måde er de kreatve fag. Modsat københavnerne, som er ldt mpulsve og lgefremme, er v jyder måske mere velovervejde, sger Dana, hvs stl er overensstemmelse med hendes temperament: tdløs og enkel og uafhængg af skftende trends eller farver. Det var modemessen Pars, der for halvandet år sden satte Dana på tn ob/2008 =; verdenskortet og førte tl reportager magasner som Vogue og Dazed & Dana Brlnks Confused. Og selvom det kan være svært at være et llle undergrundsmærke og samtdg tjene penge, er Dana Brnks optmstsk. Man er nødt tl at komme op på et vst nveau for at spse krsebær med de store. Det handler bare om på hvlken måde, man gør det. Man kan jo sagtens være et stort navn, men et mndre frma lgesom belgske Ann Demeulemeester, sger Dana Brnks. Hun tror, at tngene var gået anderledes, hvs hun kke havde været en nøjsom jyde. Så var jeg enten kommet meget hurtgere frem lyset, eller også var jeg gået ned på en fks d6, som måske kke var gennemtænkt. Men jeg har kke travlt med at nå toppen jeg vl bare gerne gøre d6t, jeg brænder for, og så må det tage den td, det skal tage. For desgnet skal være orden, ogjegvl stå 100 pct. ffddåfrårelse: Copenhagen Fashon Desgn Academy, E{frrere: Fk st gennembrud 2006 og sælger dag byer sorn Pars, London ogtokyo. *esekrtstå Sort, enkel, rå og casual desgn med flere rnulgheder trods sn enke hed. Egen ts:st&: Sort, enkel, casual og overslzed. F*ø!deF$mkt: Et ntervew t tysk Vogue. Det sætter tngene ldt I perspektlv udlandet, at man er et respekteret navn. ffrnkså{qrfnden; En casual kvnde med en skarp, personlg stl som t trækkes af et unkt look r lækre matera er, som samtdg er t hverdagsbr!9. gw$tts: >Det, man sender ud I lvet, komrner altd tlbage en dag på godt og på ondt(. t: ræsått*#** s'!å3åtåsår : At bl ve et nte rnaton a lt modehus uden at blve kommerce og alt for nde for det. Dana Brnks tøj kan fndes va ffl& ff#ff F6dt: Aallrorg, 12. maj Ll stor 87