ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK
|
|
- Ida Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKONOMISKE MIDLER TIL BYGGERI I NUUK 1
2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Økonomiske Midler Til Byggerier I Nuuk VEJLEDER: Vibeke Kragh FORFATTER: Andreas Kold Larsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: OPLAG: SIDETAL (à 2400 anslag):25 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2
3 Abstract In this project, I have examined how constructions in Nuuk shall be financed in the future. This is interesting to examine becourse the public sector is very dominant in connection with constructions in Nuuk but the public sector will have less economic ressources to constructions in the future. I found out that the Tax and Welfare Commission's report reduces the private initiative, but opportunities in growth industries can secure finances to constructions in the future if, among other things, the government will take the necessary decisions. 3
4 Indholdsfortegnelse Abstract... 3 Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emnet Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Problemformulering Afgrænsning Valg af teoretisk grundlag og kilder Valg af metode og empiri Projektets struktur og argumentation Teoretisk grundlag: Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger Redegørelse for boligbyggeri i Nuuk Boligsituationen i Nuuk Selvstyrets boligpolitik Offentlig finansiering af byggeri Offentlige tilskud til private låntagere Den private som udbyder Analyse og diskussion Analyse og diskussion af Skatte- og Velfærdskommissionens forslag Afskaffelse af lån Beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom Rentefradragsretten afskaffes Skatten på arbejde fastsættes til 37 % Delkonklusion Analyse og diskussion af nye finansieringskilder
5 4.2.1 Aluminiumsprojektet Efterforskning og udnyttelse af hårde mineraler Efterforskning og udnyttelse af olie og gas Delkonklusion Konklusion Litteraturliste Bilag
6 1. Indledning med problemformulering 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emnet Den offentlige sektor i Grønland er stor og spiller en afgørende rolle for landets økonomi. Den offentlige sektor står over for mange udfordringer, som allerede nu gør sig gældende og som også i høj grad vil præge fremtiden. I flere år er de offentlige udgifter steget, mens de offentlige indtægter er stagneret. Samtidig fastlåser Loven om Grønlands Selvstyre det økonomiske tilskud, som den danske stat yder Grønlands Selvstyre. Tilskuddet reguleres hvert år i forhold til inflationen i det pågældende år, men tilskuddet er ikke til forhandling. Grønlands Finanslov er i flere år blevet godkendt med underskud på Drift, Anlæg og Udlåns-saldoen, hvilket har medvirket til at likviditeten er blevet udhulet. Derudover er den grønlandske befolkning "...lille og spredt over store geografiske afstande. Universelle ydelser er derfor svære at stille til rådighed i hele landet, og en af de sværeste udfordringer for den offentlige sektor er at prioritere mellem ensartede tilbud til alle og niveauet på kvaliteten, samt at sikre en realistisk organisering af den offentlige sektor" (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 431). Endelig vil de ældre i den kommende tid udgøre en stigende andel af befolkningen. På grund af den offentlige sektors betydningsfulde rolle for landets økonomi, bør de offentlige finanser være holdbare og solide. Der er derfor et udstrakt behov for, at der tages initiativer der skal sikre dette; Selvstyret har på nuværende tidspunkt en målsætning om, at have en likviditet på minimum 10 % af de samlede udgifter (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 431). Byggeri i Grønland er i høj grad offentligt finansieret. Det betyder, at Selvstyret eller kommunerne ofte varetager rollen som bygherre. Det betyder omvendt, at den private sektor spiller en meget lille rolle i forhold til at udbyde byggerier. Den private sektor udbyder primært mindre byggerier, såsom enfamiliehuse, hvorimod den offentlige sektor udbyder både mindre og større byggerier, såsom tilbygninger, boliger og erhvervsbyggerier (Interview-Preben Kold Larsen). Med en dominerende offentlig sektor som står over for store udfordringer, og som sandsynligvis vil have færre midler til rådighed til byggeri, hvor skal pengene til byggeri komme fra i fremtiden? 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har stor tilknytning til Grønland og jeg forestiller mig, at jeg skal arbejde inden for byggebranchen i landet. I nærværende projekt har jeg derfor valgt at fokusere på grønlandske forhold med hovedvægt på hvor de økonomiske midler til byggebranchen skal komme fra i fremtiden. Grønland gennemgår i øjeblikket en spændene udvikling, hvor blandt andet økonomisk politik og selvstændighed præger dagsordenen. Med dette projekt vil jeg opnå en bred forståelse for hvordan der skal skabes økonomisk vækst i fremtiden og i særdeleshed hvordan byggebranchen påvirkes af det. 6
7 1.3 Problemformulering Hvordan skal fremtidens byggeri i Nuuk finansieres? 1.4 Afgrænsning På grund af projektets omfang vil jeg primært koncentrere mig om udviklingen i Nuuk. På grund af de store afstande mellem byerne i Grønland og en meget lav befolkningstæthed, er der store forskelle på byggeforhold mellem byerne. Nuuk er meget interessant, fordi det er den største by i Grønland med flest tilflyttere årligt og byen er i høj grad i vækst. Byggeriet er i Nuuk i rivende udvikling, blandt andet på grund af mangel på boliger til de mange tilflyttere. I andre byer så som Sisimiut, Qaanaaq og Qaqortoq er byggeriet stagneret, da behovet for boliger er mættet. I min analyse og diskussion vil blandt andet tage udgangspunkt i Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning. Betænkningen er en omfattende reformpakke, og det vil ikke være muligt i nærværende projekt, at inddrage alle forslag fra Skatte- og Velfærdskommissionen som kan påvirke byggeriet i Nuuk. Jeg vil derfor koncentrere mig om de forslag, som i høj grad vil påvirke byggeriet. Min analyse og diskussion af de nye væksterhverv vil derudover være på et niveau, som omfanget af projektet tillader. Endelig vil ikke gennemgå Selvstyrets økonomi i detaljer, men benytte mig af generelle iagttagelser. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Skatte- og Velfærdskommissionen har netop udgivet en betænkning, som kommer med forslag til hvordan de grønlandske borgeres velfærd generelt kan højnes. På boligområdet anbefaler Kommissionen en række tiltag, som er nødvendige at Selvstyret iværksætter, såfremt velfærden skal forbedres. Kommissionens anbefalinger vil danne det teoretiske grundlag for projektet. 1.6 Valg af metode og empiri For at kunne besvare min problemformulering vil jeg gøre brug af mundtlige kilder i form af interviews. Jeg har valgt, at interviewe en række fremtrædende personer indenfor området for at få et godt indblik i, hvordan de oplever byggeri i bred forstand i Nuuk. Inden for det offentlige vil jeg interviewe medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik og Viceformand for Naalakkersuisut Jens B. Frederiksen samt afdelingschef i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik Olafur P. Nielsen. Fra det private vil jeg interviewe Direktør Henrik Leth fra Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) samt Direktør og Hovedaktionær i Permagreen Grønland A/S Preben Kold Larsen. Derudover vil jeg supplere med relevante rapporter, betænkninger o.l. samt information fra diverse internetsider. 7
8 1.7 Projektets struktur og argumentation Jeg vil inddele mit projekt i tre overordnede afsnit. I det første afsnit vil jeg redegøre for boligbyggeri i Nuuk. Redegørelsen vil indeholde afsnit om boligsituationen i Nuuk, Selvstyrets boligpolitik, offentlig finansiering af byggeri, offentlige tilskud til private låntagere samt det private som udbyder. I det andet afsnit vil jeg gennemgå Skatte- og Velfærdskommissionens forslag til reformer på boligområdet. Dette afsnit vil danne det teoretiske grundlag for projektet. Det tredje afsnit vil være analyse- og diskussionsdelen. Med udgangspunkt i afsnittet om boligbyggeri i Nuuk vil jeg analysere og diskutere hvordan Skatte- og Velfærdskommissionens forslag til reformer på boligområdet vil påvirke fremtidens boligbyggeri i Nuuk. Jeg vil koncentrere mig om afskaffelse af lån, beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom, afskaffelse af rentefradragsretten samt fastsættelse af skatten på arbejde til 37 %. Derudover vil jeg analysere og diskutere hvordan de nye væksterhverv kan bidrage til at finansiere boligbyggeri i Nuuk i fremtiden. De nye væksterhverv, som jeg vil se nærmere på, er aluminiumsprojektet og råstofaktiviteter. Der er meget stor interesse for disse væksterhverv i Grønland og derfor har jeg valgt at fokusere på dem. 2. Teoretisk grundlag: Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning udkom i marts Kommissionen kommer med anbefalinger til hvordan borgernes velfærd generelt kan højnes. Kommissionens arbejde tager udgangspunkt i, at status quo ikke er en mulighed. "Velfærdssamfundet hænger ikke sammen, og de økonomiske problemer vil blive stadig større (...) Derfor er det nødvendigt med handling" (1. Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 3). Skatte- og Velfærdskommissionen fastslår, at den nuværende situation på boligmarkedet ikke er tilfredsstillende. Mangel på boliger i de større byer og utidssvarende standarder på boliger er problematisk. Derudover er der ikke overblik over boligsubsidieringen og derfor ikke sikkerhed for, at midlerne anvendes mest hensigtsmæssigt. Der gives direkte og synlig støtte i form af boligsikring til omkring 110 mio. kr. om året og derudover gives der indirekte og mindre synlig støtte til boliger gennem finansieringsvilkår samt skattebegunstigelser til omkring 300 mio. kr. årligt. Boligsubsidierne er "...ud fra en fordelingspolitisk vinkel ikke præcise, og de har måske ligefrem en forkert fordelingspolitik. Der gøres ikke forskel på, om støtten går til velstående familier eller til mindre bemidlede familier" (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 188). Familier med høje indkomster, der betaler en lav husleje eller bor i en ejerlejlighed til en lav omkostning, modtager en stor del af finansieringssubsidierne. Derudover kan boligen sælges med skattefrie kapitalgevinster. De synlige tilskud giver direkte udgifter til boligfinansiering, mens de mindre synlige tilskud oftest betyder mindre offentlige indtægter på grund af både "...rentefradragsretten og et lavt afkast på 8
9 offentlige boliglån samt fravær af indtægter fra grundleje, beskatning af værdi af egen bolig og/eller af kapitalgevinster" (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 188). Skatte- og Velfærdskommissionen stiller en række forslag til reformer på boligområdet i forhold til offentlige til boliger og til ejerboligers skattemæssige stilling. Forslagene sigter mod at mindske subsidierne og skal sikre en mere ensartet beskatning af indkomster. Forslagene tager udgangspunkt i, at støtten til boligområdet bliver mere synlig og målrettes lavindkomstgrupperne. Dette sker ved at al indirekte subsidiering gradvist afvikles, mens boligsikringen forbedres. Skatte- og velfærdskommissionen foreslår følgende for de tre boligformer: "Lejeboliger: Kapitalafkastkravet øges for den eksisterende boligmasse, så det svarer til den gennemsnitlige obligationsrente - p.t. ca. 4,5 pct. Boligsikring justeres i overensstemmelse hermed Kapitalafkastkravet indfases over en periode på f.eks. 6 år med ½ pct. pr. år Kapitalafkastkravet på nye boliger skal svare til den rente, det offentlige kan låne til - markedsrenten Ejerboliger: Muligheden for offentlig rente- og afdragsfrie lån afskaffes Offentlige lån kan kun opnås for maksimalt 25 pct. af opførelsessummen (maksimalt kr.) og forrentes til markedsvilkår med maksimal løbetid på 30 år Rentefradrag nedtrappes over f.eks. 10 år Kapitalgevinster på ejerboliger beskattes Eksisterende rente- og afdragsfrie lån berøres ikke af reformen Andelsboliger: Muligheden for offentlig rente- og afdragsfrie lån afskaffes" (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 189). Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår desuden, at der skal være en lavere skat på arbejde og den skal fastsættes til 37 %; I Nuuk er skatten på arbejde i dag 42 %. Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår, at ændringerne indfases over en periode på 10 år, da det drejer sig om store omlægninger. Konkret betyder forslagene, at det både for ejer og lejer vil blive dyrere at bo. Eksisterende boligejere vil opleve stigende nettoydelser men vil samtidig få øget den disponible indkomst, da indkomstskatten nedsættes. For boligejerne vil der derfor ikke være noget generelt rådighedsbeløbsproblem. I forbindelse med boligpriserne er det vanskeligt at vurdere de præcise priseffekter, men Skatte- og Velfærdskommissionen mener ikke, at priseffekterne vil være så store, 9
10 at det vil være en destabiliserende faktor. Ved boligprisfald vil nye boligejere opnå en gevinst samtidig med at boligsælgere vil få mindre kapitalgevinster eller tab (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: ). Beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom skal sikre, at der sker beskatning af den del af gevinsterne ved førstegangssalg af ejendomme, som kan henføres til de gratis tildelte byggerettigheder (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 385). 10
11 3. Redegørelse for boligbyggeri i Nuuk 3.1 Boligsituationen i Nuuk I 1960'erne og i 1970'erne oplevede Nuuk et stort byggeboom, som i de efterfølgende årtier stilnede af. I 00'erne startede byggeriet langsomt igen, og i dag udbyder Selvstyret omkring 100 boliger årligt. Under byggeboomet og i de følgende årtier blev der ikke afsat penge til at vedligeholde boligerne. Denne negligering af vedligeholdet på Selvstyrets boligmasse, har betydet et markant forfald og efterslæb. Boligmassen fra 1960'erne og 1970'erne er samtidig designet og opført på datidens byggeskik, hvilket betyder at boligerne har en kort levetid. Mange boliger er desuden hårdt ramt af skimmelsvamp (Departementet for Finanser 2011: 43). Grunden til at Selvstyret ikke har afsat midler til at vedligeholde boligerne, skyldes: "...til dels, for lave huslejetakster, der ikke kunne sikre økonomiske midler til løbende istandsættelse samt manglende langsigtet og systematisk planlægning af renoveringsbehovet" (tnt arkitekterne 2011, bog2: 8). Den økonomiske byrde vil sandsynligvis koste omkring 2,5 mia. kr. (tnt arkitekterne 2011, bog2: 8). Der er stor efterspørgsel efter boliger i Nuuk. Ventelisterne til at få en bolig er meget lange og det er hovedsageligt 2 og 3 rums boliger, der er efterspurgte. Det betyder, at den gennemsnitlige ventetid til at få en ordinær bolig er omkring 7,5 år og 5 år til at få en ønskebolig. Der er sandsynligvis mange, der vælger at stå på flere ventelister, for at gardere sig (Skatte- og Velfærdskommission 2011: 3-4). Den pressede boligsituation i Nuuk har ikke ændret sig i årtier. Dette skal dog ses i lyset af, at levestandarden i årenes løb er blevet bedre og antallet af personer per bolig er derfor faldet betydeligt. Samtidig er tilflytningen til Nuuk øget med 26 % på 20 år (tnt arkitekterne 2011, bog1: 12,17). Selvstyret står derfor over for en stor udfordring for at imødekomme efterspørgslen samt behovet for renovering af boliger. Afdelingschef Olafur P. Nielsen mener ikke at Selvstyret i den nærmeste fremtid kan efterkomme den store efterspørgsel efter boliger, men der bliver i dag gjort mere for at bygge boliger end tidligere. Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen forklarer yderligere, at selvom der bliver gjort utrolig meget for at efterkomme behovet, så kan Selvstyret ikke følge med. Derudover er mange boliger i så dårlig stand, at det ikke kan betale sig at vedligeholde eller renovere dem (Interview-Olafur P. Nielsen, Interview-Jens B. Frederiksen). Konkret er der behov for sanering af mindst boliger og omkring boliger har behov for omfattende sanering. Derudover er der på nuværende tidspunkt behov for ca nye boliger. Opgørelserne er dynamiske og følger derfor den demografiske udvikling og boligbehov (Departementet for Finanser 2011: 43, Interview- Jens B. Frederiksen)). 3.2 Selvstyrets boligpolitik Naalakkersuisut har igangsat udarbejdelsen af en ny boligstrategi som både handler om byfornyelse og at bygge nye boliger (Interview Jens B. Frederiksen). Boligstrategien "...skal sikre en mere holdbar og langtidssikret boligpolitik" (Departementet for Finanser 2011: 43). Der er på nuværende tidspunkt udarbejdet et udkast til kommissorium i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik for Selvstyrets boligstrategi Med kommissoriet nedsættes en arbejdsgruppe, der 11
12 skal udarbejde en handlingsplan for boligområdet, for de næste 10 år. Handlingsplanen vil udmønte Selvstyrets overordnede boligpolitik i en konkret strategi. Kommissoriet foreslår hvordan konkrete politiske målsætninger på boligområdet kan formuleres. Selvom den nye boligstrategi er under udarbejdelse, er den mere relevant at inddrage end den gældende lovgivning fra Nye behov er opstået siden 1993, hvorfor målsætningerne i lovgivningen til dels er forældet. Selvom alle kommissoriets forslag ikke vil indgå i den endelige strategi, skaber det rammerne for Selvstyrets boligstrategi og giver et indblik i hvilken retning Selvstyret styrer mod. Kommissoriet inddrager Naalakkersuisuts (Landsstyrets) koalitionsaftale for , der beskriver boligpolitikken på følgende måde: "Boligpolitikken skal sikre befolkningen adgang til boliger (...). Naalakkersuisut erkender dog det store fortsatte behov for opførelsen af flere almennyttige boliger, hvilket Naalakkersuisut vil arbejde på. Derudover er Naalakkersuisut opmærksom på det store behov for vedligeholdelse af den eksisterende boligmasse (...). Ligeledes skal det almene boligbyggeri forøges, således at der kan bygges flere boliger af lokale virksomheder, hvis byggeri udbydes i åbne licitationer baseret på fagentrepriser. Bygge- og anlægs-fonden og de til boligbyggeri afsatte midler i overslagsårene skal ikke fjernes fra eller reduceres i finansloven (...). En så stor andel af borgerne som muligt skal gives mulighed for at erhverve egen ejerbolig evt. ved omdannelse af nuværende lejerboliger" (Naalakkersuisut 2009: 8-9). I forbindelse med opførelsen af boliger foreslår kommissoriet, at der igangsættes byggeri af 400 boliger årligt. Ud af disse 400 boliger skal mindst 300 være offentlige. Det skal primært være almene udlejningsboliger der bygges men med mulighed for at lejerne kan købe dem. Byggeriet vil blive igangsat hvor behovet er størst. De offentlige boliger skal ejes af Illuut A/S eller af tilsvarende kommunale selskaber og boligerne under Illuut A/S skal drives og administreres af INI A/S eller af en anden professionel boligadministrator. Boligerne kan købes af lejer, hvis følgende betingelser opfyldes: Boligerne kan kun købes af fysiske personer og hver person kan kun købe én lejlighed. Boligerne kan kun udlejes til fysiske personer. Derudover forfalder de offentlige lån ikke ved ejerskifte til fysiske personer (Udkast til kommissorium 2011: 2-3, Interview-Jens B. Frederiksen). 3.3 Offentlig finansiering af byggeri Af Finansloven 2011 fremgår det, at der på landsplan er bevilliget 820 mio. kr. til anlægsbyggeri i 2011 og heraf er en tredjedel af denne sum afsat til anlægsbyggeri i Nuuk. Bevillingen er dog markant mindre end i de forgangne år; i 2010 var bevillingen på landsplan 200 mio. kr. større. Beløbet vil i de kommende år gradvist blive nedtrappet og allerede i 2012 vil der være ca. 18 mio. mindre til rådighed til anlægsbyggeri i Nuuk. Olafur P. Nielsen, Afdelingschef i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, forklarer, at beløbet ikke er stort, men nok til at holde liv i idéen om, at kunne efterkomme behovet for flere boliger. Samtidigt har Illuut A/S mulighed for i at optage realkreditlån, som vil udgøre ca. 25 % ekstra af bevillingen for Dette løber op i et samlet beløb på omkring 335 mio. kr. Endelig er der afsat ca. 117 mio. kr. som en anlægsreserve, hvor midlerne kan benyttes til budgetoverskridelser i forbindelse med byggeri. Beløbet afsat i anlægsreserven dækker hele landet (Finansloven 2011: 124,125 og 132). 12
13 I forbindelse med prioriteringen af midlerne til anlægsprojekter er størstedelen af midlerne afsat til igangværende byggeprojekter. Den resterende del af bevillingen er afsat til sanering af boligblokke bygget i 1970'erne samt opførelse af erstatningsboliger til disse. Derudover er der afsat en mindre sum til opførelsen af nybyggeri i bydelen Qinngorput. Byggerier er stadig i projekteringsfasen, hvilket ikke på nuværende tidspunkt kræver betydelige midler. Det næste projekt i Qinngorput omfatter byggeri af 96 boliger og opstart af byggeriet vil sandsynligvis blive ultimo Til byggeri af almene udlejningsboliger er der afsat 13 mio. kr. årligt i de næste 4 år. I så fald der skal bygges omkring 400 boliger årligt, som Boligstrategien på nuværende tidspunkt foreskriver, skal der afsættes flere midler til boligområdet på Finansloven (Interview-Jens B. Frederiksen). 3.4 Offentlige tilskud til private låntagere Muligheden for at optage lån blev gennemført i Ordningen skal forstås således, at de første 10 % af anlægsudgifterne finansieres af bygherren i form af banklån eller af egen formue. De 40 % ydes af selvstyret og kommunerne og er rente- og afdragsfrie i de første 20 år. De resterende 50 % af anlægsudgifterne, vil typisk blive finansieret gennem realkreditlån eller ved banklånsfinansiering. Finansieringstilskuddet kan ydes op til 110 kvadratmeter etageareal pr. bolig, og tilskuddet kan kun ydes for den del af anlægssummen, der ligger under kr. pr. Kvadratmeter, som retningsgivende beregningsgrundlag. Lånene fra kommunen og Selvstyret vil således sammenlagt maksimalt kunne udgøre kr. pr. bolig (Nanoq 2011). Det var tiltænkt, at lånemuligheden skulle støtte opførelsen af ILLORPUT 2000 (selvbyggerhuse). Tilskuddet skulle hjælpe de mindre stillede i samfundet og skabe vækst i yderområderne. Efter vedtagelsen af lovforslaget om lån, var de første ansøgninger til lånet fra direktører i Selvstyret til opførelse af enfamiliehuse i Nuuk. Lovforslaget begrænsede nemlig ikke hvem og hvor disse lån kun optages (Interview-Olafur P. Nielsen 2011). Interessen for optagelsen af lånet blev velmodtaget efterhånden som kendskabet til finansieringsordningen blev udbredt i offentligheden. I 2002 blev det muligt, at optage anlægsudlån for privatpersoner, virksomheder og selskaber til opførelse af alle former for boliger, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, etagebyggeri m.v. Dette resulterede i et stort byggeboom i Nuuk (Nanoq 2011, Grønlands Statistik 2009: 3). I forbindelse med istandsættelse og forbedring af boliger kan Selvstyret yde lån til privatpersoner på 40 % af de samlede udgifter. Der kan kun ydes lån til boliger, der er opført før den 1. januar 1999 og kun såfremt låntageren ikke selv kan finansiere arbejdet. 3.5 Den private som udbyder Da al jord i Grønland som udgangspunkt er fælleseje, skal du altid søge en brugsret fra arealmyndigheden, før du kan anvende et nyt areal. Denne brugsret får du gennem en såkaldt arealtildeling. En arealtildeling er personlig, hvilket betyder at den gives til en fysisk eller juridisk person (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 396). Hvis flere personer eller virksomheder søger 13
14 om den samme arealtildeling, vil der blive trukket lod om arealet. Ansøgning om arealtildeling gælder også når det ansøgte areal er beliggende i det åbne land udenfor by- og bygdezone. Ved ansøgning i områder udenfor den kommunale inddeling skal ansøgning indgives til bygde- eller kommunekontoret som viderebehandles af Grønlands Selvstyre, Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik, Landsplanafdelingen. 14
15 4. Analyse og diskussion 4.1 Analyse og diskussion af Skatte- og Velfærdskommissionens forslag Skatte- og Velfærdkommissionens betænkning tager afsæt i hvordan borgernes velfærd generelt kan højnes. På boligområdet anbefaler kommissionen reformer, der har et fordelingspolitisk mål, som i højere grad tilgodeser de mindre velstillede familier. I dag er det de velstillede familier, der har gavn af Selvstyrets finansieringsmuligheder og som opnår skattebegunstigelser ved køb og salg af bolig. Skatte- og Velfærdskommissionens forslag til reformer vil uden tvivl have en positiv effekt på de mindre velstillede familier. Det er dog flere af Skatte- og Velfærdskommissionens forslag som på sin vis vil mindske det private initiativ i forhold til boligbyggeri. Dette vil være problematisk for byggeriet i Nuuk, da den offentlige sektor står for klart den største del af finansieringen til byggeri, og samtidig er under økonomisk pres og vil have færre midler til finansieringen i de kommende år. Der er fire områder som Skatte- og Velfærdskommissionen beskæftiger sig med er: Afskaffelse af lån Beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom Rentefradragsretten afskaffes Skatten på arbejde fastsættes til 37 % Afskaffelse af lån Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår at afskaffe lån, da Selvstyret i dag bruger store summer på lånene. Der er ingen tvivl om, at en afskaffelse af lån umiddelbart vil betyde flere penge i Selvstyrets pengekasse. Men en afskaffelse af lånemuligheden kan få store konsekvenser på boligområdet lånene har stor betydning for investering i boligbyggeri og lånene har gjort det muligt for boliglejere at købe deres lejlighed eller bygge deres eget hus. En afskaffelse vil betyde, at det bliver dyrere for boligejere at have bolig og at investere i ny bolig vil også blive dyrere. Lånemuligheden giver nemlig boligejerne og boligkøberne mulighed for at sidde billigere i en lejlighed eller et hus, da der ikke skal optages realkreditslån af 40 % af boligprisen de første 20 år. Det betyder derfor, at personer som af økonomiske årsager kun har råd til at blive boligejere, hvis de kan benytte sig af lånet. Ved afskaffelsen af lånene vil det blive mindre attraktivt at eje lejlighed og hus og udbuddet af boliger vil blive gradvist mindre. Det vil derfor begrænse det private initiativ (Interview-Preben Kold Larsen). Dette vil påvirke væksten i Nuuk negativt og kan endda på sigt betyde færre arbejdspladser i byggesektoren. I 2008 stagnerede markedet på boligområdet og Selvstyret har sidenhen modtaget færre og færre ansøgninger til lånene. Den globale finanskrise betød tilbageholdenhed i forhold til at 15
16 investere i bolig. Det vil derfor ikke have effekt, at låne afskaffes mener Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen (Interview-Jens B. Frederiksen). Skatte- og Velfærdskommissionens argument for at afskaffe lånene er blandt andet at de offentlige lån er med til at presse markedsprisen på boliger op og markedsprisen på boliger bliver derfor holdt kunstigt oppe. Derudover mener Skatteog Velfærdskommissionen, at der bliver spekuleret i boligbyggeri med offentlige lån, da der er gode muligheder for at få store skattefrie kapitalgevinster. Det offentlige har medvirket til boligspekulation ved at leje vakantboliger til personalet i Selvstyret til meget høje priser. Det er naturligvis et problem, at der bliver spekuleret i prisen ved salg af boliger, men i stedet for at afskaffe lånemuligheden, bør Selvstyret kunne lave en ordning, som begrænser spekulationen. I Nuuk er markedet mættet i forhold til køb af egen bolig. Der mangler stadig mange boliger i Nuuk, men der er i dag ikke mange tilbage, der har råd til at købe deres egen bolig. Derfor er priserne faldet. Det betyder, at der faktisk ikke foregår prisspekulation i dag. Det er enten den private bygherre eller en entreprenør med almindeligt dækningsbidrag, der bygger (Interview-Preben Kold Larsen, Interview-Jens B. Frederiksen). I stedet for at afskaffe lånene og begrænse det private incitament for at få flere penge i landskassen, skal der ske en holdningsændring i samfundet i forhold til at gå fra boliglejer til boligejer. Grunden til at mange ikke har råd til at eje egen bolig er, at det offentlige i mange år har fastsat kunstigt lave huslejepriser. Samtidig er den overenskomstfastsatte løn i Grønland lav. Det er derfor nødvendigt, at borgerne gradvist vænnes til at skulle betale mere for deres bolig. Undersøgelser viser faktisk, at 58 % adspurgte i Nuuk har råd til at boligforsyne sig selv (Interview- Olafur P. Nielsen, Interview-Preben Kold Larsen) Beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår, at der skal ske en beskatning af fortjeneste ved salg af fast ejendom for at begrænse prisspekulation. På to områder er det problematisk for Selvstyret, at der bygges boliger med det formål at tjene en stor gevinst. For det første er det et problem, fordi Selvstyret ikke får skatteindtægter af kapitalgevinster og for andet, fordi der bygges med offentlige tilskud med det eneste formål at tjene penge. Det er positivt, at Selvstyret kan få skatteindtægter ved beskatning af kapitalgevinster. Dog vil det begrænse det private incitament til at bygge boliger og investere i boliger. Væksten og beskæftigelsen i Nuuk vil derudover som ved afskaffelsen af lån falde. Derudover er det væsentligt at bemærke, at Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår at der kun skal ske beskatning af kapitalgevinster ved førstegangssalg (Skatte- og Velfærdskommissionen 2011: 382), hvorfor det stadig vil være muligt, at spekulere i prisen ved efterfølgende salg af boligen Rentefradragsretten afskaffes Skatte- og Velfærdskommissionen foreslå, at rentefradragsretten afskaffes. Samtidig skal det personlige bundfradrag fastsættes til kr. 16
17 I dag er skatten 42 % i Nuuk og det er muligt, at fratrække 42 % af renteudgiften og dermed opnå et større personfradrag. Ved at afskaffe rentefradragsretten og ikke på samme tid forhøje det personlige bundfradrag, vil det blive dyrere for boligejere Skatten på arbejde fastsættes til 37 % Skatte- og Velfærdskommissionen vil fastsætte skatten på arbejde til 37 %, hvilket betyder at skatten på arbejde bliver 5 % lavere sammenlignet med i dag. Forslaget er ikke direkte knyttet til boligområdet, men skal blandt andet opveje de negative konsekvenser boligejerne vil opleve, hvis forslagene på boligområdet bliver gennemført. Skatte- og Velfærdskommissionen forklarer, at skattelettelsen på 5 % vil betyde at den disponible indkomst øges. Sammenholdt med forslagene på boligområdet vil skattelettelsen betyde, at der ikke vil være noget generelt rådighedsbeløbsproblem. Skatte- og Velfærdskommissions forslag skal derfor betragtes som en helhed og elementer i betænkningen skal ikke tages ud. Men som Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen forklarer, er det muligt at helheden skal justeres. På nuværende tidspunkt vurderes betænkningen i Departementet for Boliger, Infrastruktur og Trafik og der ses på om forslagene skal finjusteres og måske vil der komme forslag til hvordan det også kan gøres (Interview-Jens B. Frederiksen). Selvom Skatte- og Velfærdskommissionens forslag til reformer skal betragtes som en helhed, er det problematisk at boligområdet isoleret set vil blive hårdt ramt. Det private initiativ vil formindskes med Skatte- og Velfærdskommissionens forslag. Grunden hertil er, at de boliglejere i Nuuk, som på nuværende tidspunkt har råd til at boligforsyne sig selv og som Selvstyret vil have til at eje deres egen bolig, vil formentlig ikke investere i en ny bolig, når de økonomiske fordele forsvinder Delkonklusion Skatte- og Velfærdskommissionens forslag vil på boligområdet forringe det private initiativ. Vilkårene vil blive forringet for eksisterende boligejere, da det vil blive dyrere at bo. Grunden til at det bliver dyrere at bo, er at Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår at afskaffe lån og at afskaffe rentefradragsretten. Når muligheden for at optage lån bliver afskaffet og fortjenesten ved salg af fast ejendom bliver beskattet, vil det også medvirke til at investeringslysten i forhold til at købe en ny bolig falder og udbuddet af boliger vil derfor også gradvist falde. Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår, at skatten på arbejde fastsættes til 37 %, hvilket er en skattelettelse på 5 %. Skattelettelsen vil betyde, at den disponible indkomst øges og forslagene til reformer vil derfor samlet set ikke give et generelt rådighedsbeløbsproblem, argumenterer Skatteog Velfærdskommissionen. Selvom forslagene skal betragtes som en helhed, vil de ramme det private initiativ på boligområdet. Dette er meget problematisk, især med henblik på at den offentlige sektor dominerer boligområdet i Nuuk; det offentlige er ansvarlig for størstedelen af byggeri af boliger og det offentlige ejer desuden rigtig mange boliger. 17
18 4.2 Analyse og diskussion af nye finansieringskilder Den økonomiske aktivitet i Grønland er stagneret og samtidig betyder et underskud på de offentlige finanser, er der i de kommende år er behov for en finanspolitisk opstramning. Derudover vil Selvstyrets udgifter på nogle områder vil blive større end budgetteret og der er risiko for færre skatte- og afgiftsindtægter (Departementet for Finanser 2010: 7). Umiddelbart tyder det på, at den offentlige sektor vil have begrænset midler til byggeri i Nuuk i fremtiden. Der er dog lys forude, mener Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen og henviser hermed til de nye væksterhverv (Interview-Jens B. Frederiksen). De nye væksterhverv omfatter aluminiumsprojektet og råstofaktiviteter. På råstofområdet kan aktiviteterne inddeles i to: Efterforskning og udnyttelse af hårde mineraler samt efterforskning og udnyttelse af olie og gas Aluminiumsprojektet Aluminiumsprojektet dækker over etablering af et aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Der er store forventninger til aluminiumsprojektet og det vurderes, at realiseringen af aluminiumsprojektet vil få stor betydning for den økonomiske udvikling i Grønland og især i Maniitsoq, hvor smelteværket skal placeres: Investeringerne i smeltefaciliteter med vandkraftanlæg og tilhørende forsyningsnet beløber sig alene til omkring 20 mia. kr. svarende til ca. det dobbelte af Grønlands samlede BNP (Niras Greenland A/S 2010: 4). Der vil i anlægsfasen være et betydeligt behov for arbejdskraft og Niras Greenland A/S vurderer, at driften af aluminiumssmelteværket kan skabe mellem arbejdspladser på aluminiumssmelteværket og generelt i samfundet. Alcoa og fra politisk side er det et mål, at arbejdskraften i driftsfasen bliver grønlandske ansatte. Allerede i år kan arbejdet med at bygge aluminiumssmelteværket og vandkraftværkerne påbegyndes og i 2017 kan produktionen starte (Niras Greenland A/S 2010: 4-5). Der er ingen tvivl om, at samfundet vil få gavn af aluminiumsprojektet. Aluminiumsprojektet har gode udsigter til at beskæftige grønlandske borgere, hvilket vil have en positiv afsmitning på økonomien. Brug af grønlandsk arbejdskraft forudsætter dog, at arbejdskraften er villig til at flytte til Maniitsoq og, at arbejdskraften har de nødvendige kompetencer til at udføre arbejdet (Niras Greenland A/S 2010: 4-5). De grønlandske borgere mangler kendskab til aluminiumsprojektet og den positive holdning til projektet er i 2010 faldet i forhold til tidligere år. Det betyder, at der kun er et mindre flertal for projektet. Borgerne bekymrer sig i høj grad om miljømæssige konsekvenser. Dette til trods for at Selvstyret i 2010 gennemførte en strategisk miljøvurdering, hvor det blev fastslået, at projektet kan gennemføres uden væsentlige miljømæssige konsekvenser. Selvstyret skal derfor blive bedre til at informere borgerne (Greenland Development 2010). Manglende opbakning blandt borgerne til aluminiumsprojektet, kan forsinke projektet. Derudover kan det blive svært for politikerne at træffe de nødvendige beslutninger for at få gennemført aluminiumsprojektet, hvis det ikke har opbakning fra et overvejende flertal i befolkningen. 18
19 På nuværende tidspunkt er byggeriet endnu ikke begyndt. Dette skyldes dels at arbejdsmarkedets parter ikke kan nå til enighed om brug af udenlandsk arbejdskraft i anlægsfasen af smelteværket. Og dels at der fra politisk side stadig er mange forhold, som der ikke er truffet beslutning om. Alcoa har gjort det klart over for arbejdsmarkedets parter, at anlægsomkostningerne skal ned i så fald Grønland skal have en aluminiumssmelter. Hvis dette ikke sker, truer Alcoa med at trække sig helt fra projektet. Naalakkersuisut har derfor valgt at blande sig og tage en snak med arbejdsmarkedets parter (KNR 2011: Naalakkersuisut må blande sig). Aluminiumsprojektet nødvendiggør at der fra politisk side er vilje til at træffe beslutninger; nogle beslutninger vil være forholdsvis lette at træffe, så som beslutning om en større uddannelsesindsats. Derimod vil nogle beslutninger være langt vanskeligere at træffe, eksempelvis om bosætningsmønstret og beslutninger om at nedjustere de offentlige investeringer i andre dele af Grønland (Niras Greenland A/S 2010: 4,5,17). Spørgsmålet er, om Naalakkersuisut har viljen til at træffe de nødvendige beslutninger på det rette tidspunkt. Henrik Leth, Direktør for Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) tvivler på, at Naalakkersuisut har den nødvendige modenhed til det. På trods af, at væksterhvervene har potentiale til at skabe økonomisk råderum, er der gået omkring 15 år, uden at der sker nok. Det kan fra politisk side hænge sammen med, at man ikke vil afgive kontrol eller at man simpelthen er bange for at sige nej (Interview-Henrik Leth). Umiddelbart er der derfor mange forhold, der tyder på at aluminiumsprojektet ikke bliver realiseret i den nærmeste fremtid. Naalakkersuisut har dog i starten af 2011 proklameret, at der under Forårssamlingen 2012 skal træffes en endelig beslutning om, hvorvidt aluminiumsprojektet skal realiseres (KNR 2011: Naalakkersuisut må blande sig) Efterforskning og udnyttelse af hårde mineraler I forbindelse med efterforskning og udnyttelse af hårde mineraler bliver 2010 kendetegnet ved at være et rekordår. Det var et år med stor interesse for efterforskning af hårde mineraler og endnu et år med nettofremgang i antallet a mineraltilladelser. Tilladelserne er givet til mange forskellige selskaber fra meget forskellige lande og tilladelsesområderne er fordelt over hele Grønland. Det er Naalakkersuisuts ønske, at mineraludnyttelsen skal være landets primære erhvervssektor (Råstofdirektoratet 2011: 38, 40, 43). Der er på nuværende tidspunkt 5 efterforskningsprojekter 1, som er på et fremskredent stadie og det forventes at disse projekter vil kunne overgå til udnyttelsesprojekter i løbet af 1 til 5 år. Eudialytprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq er det projekt, der er tættest på at kunne ansøge om udnyttelsestilladelse, det vil sige i anden halvdel af De 5 projekter er: 1. Eudialytprojektet ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) mellem Narsaq og Qaqortoq. 2. Rubin/safirprojektet ved Qeqertarsuatsiaat. 3. Jernprojektet ved Isukasia (Isua) nord for Nuuk. 4. Guld og platingruppeelementprojektet ved Skærgården nord for fjorden Kangerlussuaq i Østgrønland. 5. Zinkprojektet ved Citronen Fjord i Nordgrønland (Råstofdirektoratet 2011: 40). 19
20 Selskabet Rimbal Pty. Ltd. har planer om: udvinde ca tons malm om året fra et åbent brud, og ud fra dette årligt at producere ca tons feldspatkoncentrat og ca tons eudialytkoncentrat (Råstofdirektoratet 2011: 41). Mineprojektet omfatter ud over det åbne brud blandt andet oparbejdningsanlæg, en havn og nogle interne veje. Det vurderes, at projektet vil beskæftige omkring 100 personer i anlægsfasen og personer i driftsfasen, hvoraf ca. 75 % vil være lokal arbejdskraft og ca. 25 % vil være udenlandsk arbejdskraft. Der er ingen tvivl om, at der er store forventninger til udnyttelse af de hårde mineraler og hvilken betydning det vil få for Grønland. Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen forklarer, at undersøgelser viser, at de sjældne metaller som findes i Grønland er langt mere værd end først antaget og der er stor interesse fra andre lande. Alene det at forhindre Kina i at komme ind på det grønlandske marked og at bryde det kinesiske monopol, er der nogle lande der måske vil betale meget for. I dag har Kina monopol på sjældne jordarter og EU er eksempelvis meget interesseret i at bryde dette monopol (Sermitsiaq nr. 17: 37). Naalakkersuisoq forventer desuden, at Grønland blandt andet vil opnå skattemæssige gevinster, eksempelvis hvis de udenlandske selskaber benytter grønlandsk arbejdskraft (Interview-Jens B. Frederiksen). Naalakkersuisoq fortæller desuden, at Kringlerne i Sydgrønland har et stort potentiale og undersøgelser viser, at der ikke er problemer med radioaktivitet. Når det første gram af de sjældne mineraler er solgt, har Grønland finansiering til infrastruktur, boliger o.l. og Naalakkersuisoq er meget optimistisk i forhold til hvad fremtiden vil bringe (Interview-Jens B. Frederiksen). I så fald udnyttelsen af de hårde mineraler for alvor kommer i gang, vil det påvirke den økonomiske vækst positivt. Der vil komme flere i arbejde ved brug af grønlandsk arbejdskraft og dermed flere penge i landskassen. Derudover er det klart en fordel, at undersøgelserne er fordelt over hele Grønland, da det kan give fleksibilitet i forhold til at skaffe grønlandsk arbejdskraft. Det er dog stadig én hurdle, der skal overvindes før eventyret kan realiseres, nemlig Naalakkersuisuts politik om nul tolerance for efterforskning og udnyttelse af radioaktive grundstoffer (Sermitsiaq 2010: Nul-tolerancen er uændret). Det betyder, at der ikke kan udvindes mineraler med uran som biprodukt, hvilket må siges i høj grad at være en hindring for eventyret. Naalakkersuisut begrunder sin politik med, at der stadig mangler informationer om de sundheds- og miljømæssige konsekvenser (KNR 2010: Naalakkersuisut: Nul-tolerancepolitik om uran fastholdes). Samtidig mener Kuupik Kleist, Formand for Naalakkersuisut, at der er nok at lave på råstofområdet uden at bryde uran (KNR 2010: Uran-udmelding modtaget med stoisk ro). På nuværende tidspunkt vil Jens B. Frederiksen ikke gisne om, hvorvidt nul tolerancepolitikken vil blive ændret på sigt. Han lægger vægt på, at det ikke må være sundhedsskadeligt eller skadeligt for miljøet (Interview-Jens B. Frederiksen). EU s interesse på området kan dog betyde, at der kommer skub i tingene. Der er stor sandsynlighed for, at EU i fremtiden vil prioritere handelsmulighederne omkring råstoffer. Hvis EU eksempelvis skaber dialog mellem mineselskaber og købere i EU og støtter mineselskabernes drift ved at sikre fremtidige kunder til produktionen, kan det få en positiv effekt på projektet (Sermitsiaq nr. 17: 37). 20
2010 statistisk årbog
2010 statistisk årbog Bolig 1. Boliger generelt Boliger generelt Størstedelen af boligerne i Grønland ejes af det offentlige, og udviklingen på boligmarkedet sker først og fremmest på baggrund af politiske
Læs mereMedlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mere2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereBoliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014
Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende
Læs mereNye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet
Pressemøde 21. maj 2013 Naalakkersuisoq for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard Nye initiativer på råstof- og arbejdsmarkedsområdet Temaer til dagens pressemøde 1. Bekæmpelse af arbejdsløsheden,
Læs mereFærøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?
Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde? Brian Buus Pedersen Grønlands Arbejdsgiverforening Nuuk, 16. april 2013 Billede: Storfanger Paulus Nikolajsen fra Uummannaq Færøske
Læs mereStatus og visioner på boligområdet
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Minister of Housing, Infrastructure and Mineral Resources Status og visioner på
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7.december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter
Læs mereNotat 25. april 2017 MSB / J-nr.: /
Notat 25. april 2017 MSB / J-nr.: 87091 / 2388024 Et boligmarked i forårshumør Der er fremgang på boligmarkedet med både øget salg, kortere liggetider og flere nybyggerier. Der vil fortsat være efterspørgsel
Læs mereVores bolig! Boligfinansiering: 10-40-50
Vores bolig! Boligfinansiering: 10-40-50 2005 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik Direktoratet for Boliger og Infrastruktur 2 Vores bolig!
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereprivat boligudlejning under lup
privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereHar boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?
Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mere21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
21. september 2018 FM 2019/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 25 af 18. december 2012 om bygge- og anlægsarbejder ved storskalaprojekter (storskalaloven)
Læs mereEM2018/ november 2018 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2018 om lån til medbyggerhuse. Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur Afgivet til forslagets 2. behandling
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePressemøde 16. juni Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen
Pressemøde 16. juni 2015 Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Anlægsområdet projektforløb og igangværende arbejder Et anlægsforløb Et anlægsprojekt på over 10-15 mio. kr.
Læs mereSALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT
14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag
Læs mereRåstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet
Råstoffer Råstoffer Administration af råstofområdet Administration af råstofområdet Råstofområdet reguleres af Inatsisartutlov nr. 7 af 7. december 2009 om mineralske råstoffer og aktiviteter af betydning
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereSkatte- og Velfærdskommissionen
Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende
Læs mereBoligbyggeriet er i fremgang
Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit. APRIL 2017 Boligbyggeriet er i fremgang Stigende huspriser har betydet stor fremgang i boligbyggeriet
Læs mereDanmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013
Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik
Læs mereboligområdet fra Staten i 1987 var oparbejdet et betydeligt renoveringsefterslæb i især den ældre del af boligmassen?
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Inatsisartutmedlem
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mere#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA
Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er
Læs mereFORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2
FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende
1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt
Læs mereAlmene boliger i Danmark
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del Bilag 144 Offentligt Velfærdspolitisk Analyse Almene boliger i Danmark Almene boliger er udbredte i hele landet, og på landsplan bor 17 pct.
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereForældrekøb giv dit barn en god studiestart
22. juli 2008 Forældrekøb giv dit barn en god studiestart Snart kommer det længe ventede brev ind af postsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed skydes højsæsonen
Læs mereRisiko for brud i fødekæden på boligmarkedet
NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,
Læs mereLandsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Kalaallit Nunnaanni Inatsisartut Grønlands Landsting Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer /HER Vedr.: Spørgsmål vedr. Lejer
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereNaalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.
Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation
Læs mere18. oktober 2007 EM 2007/44 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg
BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Infrastruktur- og Boligudvalg vedrørende Forslag til landstingsforordning om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets
Læs mereNYT FRA NATIONALBANKEN
3. KVARTAL 2015 NR. 3 NYT FRA NATIONALBANKEN SKÆRPEDE KRAV TIL FINANSPOLITIKKEN Der er gode takter i dansk økonomi og udsigt til fortsat vækst og øget beskæftigelse de kommende år. Men hvis denne udvikling
Læs mereVejen Kommunes Boligpolitik
Vejen Kommunes Boligpolitik Godkendt af Vejen Byråd den. (Udkast ver. den 30. juni 2016) 1 Indhold Indledning... 2 Bredt sammensat boligmasse... 3 Almene familieboliger... 4 Boliger til særlige målgrupper...
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereSkattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste
4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet
Læs mereStore forskelle i salgstider
NR. 1 JANUAR 2014 Store forskelle i salgstider I de større danske byer tager det under et år at sælge en bolig. I yderområder tager det over fire år. Realkreditforeningen har udarbejdet en analyse af,
Læs mere11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
11. august 2016 EM 2016/23 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, der blev 1. behandlet af Inatsisartut
Læs mereSiumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler derefter.
SIUMUT Folketinget Finanslov 1. behandling d. 10/9-2013 Doris Jakobsen Siumut har ingen planer om at stemme imod denne finanslov. Vi står ved vores samarbejde med den nuværende danske regering og handler
Læs merePositive takter på boligmarkedet
NR. 3 MARTS 2015 Positive takter på boligmarkedet Det kan godt være, at foråret har bragt positive nøgletal med sig, men danskerne tænker sig alligevel godt om, før de går i markedet efter en ejerbolig.
Læs mereMedlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December
Læs mereATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018
ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN 2014-2018 MERE ENSARTET LEVEVILKÅR SKAL OPNÅS: Ved at fremme borgernes engagement, således at alle under medansvar og fællesskab, er med til
Læs mereBemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereMaria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil
Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter
Læs mereNaaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja
Læs mere28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
28. november 2013 FM 2014/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af en Inatsisartutbeslutning på efterårssamlingen i 2013. Det blev besluttet,
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereØkonomisk selvstændighed
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk selvstændighed Torben M. Andersen Økonomisk Råds Seminar 28. januar 2017 Selvbærende økonomi Flest muligt bliver selvforsørgende med rimelige
Læs mereØjebliksbillede 2. kvartal 2015
Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end
Læs mereForældrekøb er økonomisk attraktivt.
1. juli 2015 Forældrekøb er økonomisk attraktivt. Sommerferien står for døren, og om et par måneder skal tusinde af studerende starte på deres studie. Studiestart er traditionen tro lig med at mange forældre
Læs mere25. januar 2008 FM 2008/12 3. august 2007 EM 2007/43. Bemærkninger til forordningsforslaget. Almindelige bemærkninger
25. januar 2008 FM 2008/12 3. august 2007 Bemærkninger til forordningsforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forordningsforslaget indeholder ændring af 2 bestemmelser i den gældende landstingsforordning.
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereSinglerne vinder mest på skatteudspillet!
21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk
Læs mereTil ØU. Orientering om status på det københavnske boligmarked
Direktionssekretariatet Økonomiforvaltningen Til ØU Orientering om status på det københavnske boligmarked Resumé På ØU-budgetseminaret den 12. september var der generel efterspørgsel efter ØKF s vurdering
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereHVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen
HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den
Læs mereBorgermøde i Sarfannguit
Borgermøde i Sarfannguit den 10. maj 2015 kl. 11.00 14.00 Ca. 18 mødte op Spørgsmål fra salen Bjarne Hauthøner: Når man ser globalt på minedrift, og råstoffer, ligger mange af dem i Afrika. Disse anvendes
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereAnalyse 6. februar 2012
6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er
Læs mere02 oktober 2007 EM 2007/31-01
02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereØjebliksbillede 1. kvartal 2015
Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst
Læs mereFiskeriets samfundsøkonomiske
2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%
Læs mereAlmene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden
Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,
Læs mere23. oktober 2007 EM 2007/44. Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af dd.mm 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse,
23. oktober 2007 EM 2007/44 Ændringsforslag Forslag til: Landstingsforordning nr. xx af dd.mm 2007 om støtte til boligbyggeri, fælleshuse, byggesæt m.v. til Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til
Læs mereFolketingets Lovsekretariat. Dato: 8. maj 2007
Folketingets Lovsekretariat Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 8. maj 2007 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk AVR/ J.nr. 2007-348 Under henvisning til Folketingets brev af
Læs mereHS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011
HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November
Læs mereSØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ
SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereElias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?
Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs mere22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri
Læs mereDepartementet for Finanser og Indenrigsanliggender
Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender er enige i Økonomisk Råds konjunkturvurdering. Der har været lavkonjunktur de seneste år og de stigende
Læs mereForældrekøb. - når de unge flytter hjemmefra. home as oktober 2013. Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53
home as oktober 2013 Forældrekøb - når de unge flytter hjemmefra Forældrekøb A5.indd 1-2 29/10/13 13.53 Søg og du skal finde Det kan være svært at finde tag over hovedet, når man som ungt menneske skal
Læs mereUDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo
UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger
Læs mereSpar 27 % på boligudgiften med forældrekøb
5. august 2008 Spar 27 % på boligudgiften med forældrekøb Mandag den 30. juli dumpede det længe ventede brev ind af brevsprækken hos de mange unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, og dermed
Læs mereNotat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger
Læs mereI disse dage besøger Inatsisartuts finansudvalg og råstofudvalg Danmark.
1 DORIS JAKOBSEN SIUMUT INDLÆG VED FOLKETINGETS AFSLUTNINGSDEBAT ONSDAG D. 29 MAJ, 2013. ------------------------------------------------------------------------------------------ ------------------------------------------------------
Læs mereVORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning
VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave
Læs mere18. oktober 2011 EM2011/45
R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereVores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk
Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed
Læs mereByggeriet fortsætter frem de kommende år
Michael Meineche mime@di.dk, 3377 3454 MAJ Byggeriet fortsætter frem de kommende år Byggeriet er i fremgang, og investeringerne i byggeri og anlæg steg pænt i 16. DI tror på fortsat fremgang i byggeriet
Læs mere