Professor: Derfor taber drengene i skolen

Transkript

1 Professor: Derfor taber drengene i skolen. aug Indland Hverdagen i klasseværelserne, hvor skoleeleverne skal sidde musestille og lytte omhyggeligt efter, passer ganske enkelt bedre til piger end drenge. Sådan lyder kommentaren fra professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet, til en dugfrisk Pisa-undersøgelse, der afslører, at drenge i København læser dårligere og dårligere. - De normer, regler og den type motivation, som stillesiddende skolearbejde fordrer, passer bedre til piger end drenge, siger han. - Drengene har mere brug for fysisk udfoldelse, energi, spænding og konkurrence, mens piger er gladere for sociale aktiviteter, hvor man sidder mere stille. Færre drenge vil få uddannelse Konsekvenserne ved, at drengebørnene understimuleres i skolen kan vise sig ganske skræmmende for hele det mandlige køn, advarer Niels Egelund. - Det betyder, at der er færre drenge, der får gode resultater i skolen og færre drenge, der får en ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse, lyder det. - Så bliver der flere mænd på overførselsindkomster på samfundets bund. Vi ser allerede en ophobning af mænd der, og det tegner kun til at blive værre i takt med, at antallet af ufaglærte job svinder ind, tilføjer professoren. Kønsforskelle øges Den nye Pisa-undersøgelse, som offentliggøres i dag, viser, at skolebørn i København - især drengene - er blevet dårligere til at læse fra 00 til 0. Der er en "stærkt signifikant" tilbagegang i læsekompetencerne set over en bred kam og uden at skele til etnisk baggrund, lyder det. Især drengene klarer sig altså dårligt, og gabet mellem drenge og piger øges, viser undersøgelsen.

2 Motion giver studerende højere karakterer Onsdag d.. maj 0 kl. 0:0 af ritzau Sygeplejeskestuderende, der tvinges til at motionere, får markant højere karakterer. Hvis motion bliver en integreret del af en uddannelse, er der færre, der dumper, og flere får høje karakterer. Det viser erfaringer fra sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg, skriver Dansk Sygeplejeråds nyhedsbrev Synergi onsdag. Løb, cykling, og gang har siden marts været en fast del af sygeplejerskeuddannelsen for omkring 0 studerende på University College Syddanmark i Sønderborg. De sygeplejerskestuderende har netop været til prøve efter modul 1, og her var det samlede karaktergennemsnit på 1- skalaen,1. Til sammenligning var gennemsnittet kun på,0 sidste år og, året før, hvor de studerende ikke har haft muligheden for at motionere. - Det er helt oplagt, at sygeplejerskeuddannelsen går forrest, og giver de studerende mulighed for at motionere, mens de er i skole, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd og fortsætter: - Sygeplejefaget handler i høj grad om at kombinere stor faglighed med god fysik. Og de foreløbige resultater tyder jo helt klart på, at motion kan være medvirkende til at styrke indlæringsevnen. Dorte Steenberg mener, alle uddannelser på sigt bør overveje at integrere motion og idræt som en del af uddannelsen. I Sønderborg har de studerende tre gange om ugen mulighed for en times motion inklusiv omklædning i frokostpausen. 1- årige sygeplejerskestuderende Martin Kvolbæk, der er på løbehold for øvede, er meget tilfreds med, at motion er blevet en integreret del af uddannelsen. - Vi var nok lidt skeptiske, da vi først hørte om tiltaget, fordi vi fik en time senere fri. Men da vi så kom i gang ændrede holdningen sig fuldstændig. Og nu er langt de fleste meget positive, siger Martin Kvolbæk og fortsætter: - Når du har været ude at løbe fire kilometer og få frisk luft, så har du meget mere energi til resten af dagen, og du er mere koncentreret om at skrive noter og høre efter i timerne.

3 Terperi dur bare ikke Søndag d. 1. maj 0 kl. 1:, ritzau Lektier i form af gammeldags terperi er tiden løbet fra. Nu tiden skriger på bedre muligheder for, at børnene kan få lavet deres opgaver i skolen. Det mener både Anders Balle, formand for Skolelederne, og Benedikte Ask Skotte, formand for forældreorganisationen Skole og Samfund. "Mange børn får dårligere resultater, fordi de ikke magter lektierne; desuden er lektier i vid udstrækning med til at fastholde den sociale arv, fordi mange forældre hverken har tid eller viden nok til at hjælpe med lektier derhjemme," mener Anders Balle. Lyst, engagement og trivsel Han beklager, at kontante krav om opstramninger og mere faglighed fylder meget i skolens hverdag. "Jeg vil hellere pleje lyst, engagement og trivsel, fordi disse faktorer er afgørende for, om børnene får lyst til at lære og bliver gode til bestemte ting," siger han. Anders Balle anbefaler i stedet flere timer i skolen. Han mener, at flere faggrupper kan inddrages og arbejde sammen inden for et skema, hvor der også afsættes tid til opgaver, som ellers skulle laves derhjemme. Lektiecafé "Heldigvis har rigtigt mange skoler lektiehjælp eller lektiecafé. Jeg ser gerne, at et sådant tilbud bliver obligatorisk," siger han. På gymnasiet i Tønder har et forsøg med afskaffelse af lektier på hf- linjen givet positive resultater i form af højere karakterer og mindre frafald. Benedikte Ask Skotte fra Skole og Samfund mener, det er meget vigtigt at forstå meningen med lektierne. "De skal gives som et led i en aftale mellem læreren og eleven. Samtidig må skolen ikke kalkulere med, at forældrene kan fungerer som reservelærere," siger hun. Men erfaringerne siger, at børn har det meget forskelligt med lektier. "Jeg kan se, at nogle af mine børn kunne have rigtigt meget glæde af en lektiecafé med støtte til opgaverne. Men de andre trives fint med at sidde hjemme og arbejde med stoffet," slutter formanden for Skole og Samfund.

4 Angste skolebørn får hjælp med eksamen Efter sommerferien får landets skoler tilbud om at sende alle elever på de ældste klassetrin på kursus i, hvordan de håndterer eksamensangst. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det er elevorganisationen Danske Skoleelever, som har taget initiativ til kurserne på baggrund af det stigende præstationspres, som mange skoleelever føler. "At skulle stille op alene over for læreren og præstere det bedste, man kan, opleves som skræmmende af mange unge, især i den fagligt svagere gruppe," forklarer Danske Skoleelevers formand, Vera Rosenbeck. Nervøse teenagere Hun mener, at der i øjeblikket er en tidsånd og en prøveform, som fokuserer ekstra meget på, hvad den enkelte elev kan præstere ved eksamensbordet. Resultatet er, at den eksamensangst, som i mange år har været udbredt på de gymnasiale og videregående uddannelser, nu er rykket nedad til. og. klasse. Men Danske Skoleelevers initiativ er ikke kun godt for eleverne og folkeskolen, mener forskeren Karen Egedal Andreasen fra Aalborg Universitet. "Det er et tveægget sværd. Jeg er sikker på, at kurserne udbydes i en god mening, men netop ved at 'træne eksamen' risikerer man at øge elevernes oplevelse af, at det er meget vigtigt at præstere, og dermed skruer man op for nervøsiteten," siger hun. Et voksende problem Bjarne Nielsen, formand for skolepsykologerne, påpeger, at der altid har været skoleelever, som havde det rigtig dårligt med at gå til prøve. Han vurderer dog, at problemet er vokset de seneste 0 år i takt med det stigende fokus på test i skolen og det politiske ønske om, at danske elever klarer sig fint i internationale sammenligninger. "Det er yderst sjældent, at elever kommer til skolepsykolog alene på grund af eksamensangst, men vi er bekendt med problemet, fordi en del elever, som i forvejen er ensomme eller triste, får dette problem oveni," siger han til Kristeligt Dagblad.

5