GAF Global Assessment of Function Delt version. - oversættelse fra norsk, Ullevål Sykehus, Klinik for Psykiatri, januar 1998,
|
|
- Bo Christen Rasmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GAF Global Assessment of Function Delt version. - oversættelse fra norsk, Ullevål Sykehus, Klinik for Psykiatri, januar 1998, Baggrund og scoringsvejledning. GAF og dens historiske baggrund. Global funktionsmåling (GAF) er en enkel og hurtig metode til at angive en persons psykosociale funktionsniveau. GAF er en kontinuerlig skala, som går fra 1-100, hvor 1 er det lavest tænkelige funktionsniveau, og 100 er det højest tænkelige. GAF-scoren angives som: GAF = x, hvor x er et tal mellem 1 og 100. I psykiatrien har der været tradition for global funktionsmåling siden begyndelsen af 1960 erne. HSRS (Health-Sickness Rating Scale) og GAS (Global Assessment Scale) er forløbere til GAF, som blev indført i diagnosesystemet DSM-III-R (1987) med en skala fra 1 til 90. Nuværende udgave af GAF (DSM-IV) har en skala fra 1 til 100, scoringsværdierne er i øvrigt identiske, da intervallet blot er en overbygning på den oprindelige skala. Delt GAF. Den oprindelige GAF-skala er en fælles skala for symptomer og funktion, således at det ikke af scoringsværdien fremgår, om der er forskel mellem patientens symptomniveau og funktionsniveau. I den delte GAF-skala er disse to områder splittet op, således at det er muligt separat at score patientens symptombelastning S-GAF og patientens funktionsniveau F-GAF. Hvilken tidsperiode skal scoringen vedrøre? Den oprindelige GAF-manual indeholder ikke angivelse af, hvilken tidsperiode man skal vurdere. Det almindeligste er at angive funktionsniveauet for den seneste uge op til scoringen, og hvis man bruger kortere tidsperioder, bør dette angives. GAF-scoren kan også fastsættes i forhold til andre tidsperioder, fx bedste symptomniveau eller bedste sociale funktionsniveau i løbet af det seneste år. Scoring af laveste symptom- og funktionsniveau. Som almen regel skal man score det laveste symptom- og funktionsniveau, som patienten opfylder. Det er hensigtsmæssigt at læse skalaen nedefra og op, standse ved første niveau, som virker relevant og vurdere vedkommende patient i forhold til dette. Et vigtigt formål med GAF er, at den kan bruges som mål for psykiatrisk/psykologisk behandlingsbehov. Når man hæfter sig ved det laveste symptom- og funktionsniveau, patienten opfylder, er det hensigten, at dette skal være klinisk relevant. Eksempelvis ligger symptomdelens psykosegrænse på ca. 40 (en del forstyrrelser i realitetstestning, kommunikation, dømmekraft ). Hvis der kommer psykotiske symptomer, så som vrangforestillinger eller hallucinationer, skal patienten således med stor sandsynlighed scores med en værdi under 40. Dette er dog ingen absolut regel. Der skal altid udøves et klinisk skøn og en helhedsvurdering, hvilket ligger udtrykt i formuleringen en del. En del i modsætning til lidt eller bagatelmæssig indebærer, at symptomerne af patienten opleves som pinefulde og/eller har påviselige konsekvenser. 1
2 Periodiske svingninger i symptomer og socialt funktionsniveau. Symptomer og socialt funktionsniveau er ikke konstante størrelser, men kan variere fra dag til dag. Panikanfald kan være sporadiske, angst kan variere fra dag til dag, håbløshed og selvmordstanker kan vare få timer etc. Denne variation er indbygget i en implicit tidsdimension på GAF-skalaen. Som oftest er symptomer og adfærdsforstyrrelse af mere vedvarende karakter, jo længere ned man kommer på skalaen: Forbigående angst glider over i permanent angst, vekslende depressiv stemning glider over i permanent depression, forbigående forvirring bliver til permanent forvirring osv. Reglen om at score laveste symptom- og funktionsniveau må derfor tage hensyn til dette. Eksempel: hvis man den seneste uge har været så forpint af sin sygdom, at man har ligget i sengen hele onsdagen, men været på arbejde igen torsdag og fredag, da skal man ikke scores på GAFniveau Principielt kunne man ligeså godt høre hjemme på niveau Hvis man derimod har været sengeliggende det meste af ugen, kan niveauet overvejes. En hypotetisk kontinuerlig skala. I GAF-manualen angives det, at man forestiller sig en hypotetisk kontinuerlig skala for mental sundhed/sygdom. Dette indebærer, at symptomer og socialt funktionsniveau ikke må betragtes isoleret, men må ses i lyset af en større helhed. Vurdering af selvmordsrisiko og voldsrisiko kan illustrere dette: På skalaniveau er det for symptomdelen (GAF-S) anført fare for at skade sig selv eller andre. Man kan vurdere en eksplosiv psykopat som i fare for at kunne skade andre. I praksis vil man alligevel ikke score denne person på skalaniveau Dette niveau ligger under niveau 21-30, som indebærer, at adfærden er betydeligt påvirket af vrangforestillinger eller hallucinationer eller alvorlig forstyrrelse i kommunikation eller dømmekraft. I praksis betyder dette, at man fungerer på et psykotisk niveau. Hvis vi giver denne psykopat en GAF-S score på 15, betyder det altså, at vi anser vedkommende for utilregnelig på psykotisk grundlag. Hvis vi har at gøre med en person, som ikke opfylder dette, men som alligevel til stadighed kommer i slagsmål, drejer det sig snarere om et GAF-S niveau fra 30-50, alt afhængigt af det øvrige funktionsniveau. Tilsvarende kan anføres ved selvmordsrisiko: på niveau er der som eksempel anført selvmordstanker ( suicidal ideation ). På GAF-S niveau er der som eksempel anført konstante selvmordstanker (suicidal preoccupation ). For at skelne mellem disse niveauer må man foretage en helhedsvurdering og ikke tillægge ordet selvmordstanker afgørende vægt. I stedet bør patienten ud fra denne helhedsvurdering vurderes i forhold til det mellemliggende niveau betydeligt påvirket af vrangforestillinger eller hallucinationer eller alvorlig forstyrrelse i kommunikation eller dømmekraft, således at en helhedsvurdering af patientens suicidalitet og symptomer i øvrigt, sammenholdt med dette mellemliggende niveau, afgør, hvor patienten placeres. Vanskelige selvmordsvurderinger. Hvordan skal man score en tidligere velfungerende 18 år gammel skoleelev, som har foretaget et alvorligt selvmordsforsøg, efter at han eller hun er blevet svigtet af sin kæreste? Igen må det understreges, at GAF er en skala for mental sundhed/sygdom. Et selvmordsforsøg i sig selv kvalificerer til en GAF-S score under 41 ( en del forstyrrelse i realitetstestning, kommunikation, dømmekraft ). Hvorvidt vedkommende skal scores på niveau 1-10, 11-20, eller afhænger af den øvrige symptomatologi. Er vedkommende psykotisk? Grænsepsykotisk? Ingen af delene, men dybt ulykkelig? Hvor alvorlig var intentionsgraden? Er patienten stadig suicidal? Er der stadig et klart dødsønske? 2
3 Kort sagt en vurdering, som følger de almindelige regler for vurdering af selvmordsrisiko og behandlingsbehov. GAF skal udtrykke dette behandlingsbehov. Finder man det nødvendigt at indlægge patienten på Psykiatrisk Afdeling, bør der gives en GAFscore under 31. Hvis man herudover må tage specielle forholdsregler, eksempelvis skærpet overvågning, gives en GAF-score under 21. Hvis patienten skal have fast vagt, gives en GAF-score under 11. Indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Der er ingen snæver sammenhæng mellem GAF-score og grænsen for indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Psykiatriske afdelinger er forskellige, hvad angår tærsklen for indlæggelse, således at det bør være symptomernes sværhedsgrad og arten og graden af sygeplejehandlinger og skærmningsforanstaltninger, som er afgørende. Vurderer man, at der er behov for lukket afdeling, fast vagt, skærpet overvågning eller lign., eller er åben afdeling eller evt. ambulant kontakt tilstrækkeligt. Betydning af sygemelding og førtidspension. Sygemelding på grundlag af psykisk lidelse indikerer, at GAF-F niveauet er under 51. Et funktionsniveau under 41 kræver herudover et større funktionssvigt også på andre områder, eksempelvis i forhold til familie eller fritidsinteresser. Ved vurdering af funktionsniveau ved personer, som modtager helbredsbetinget førtidspension på psykiatrisk grundlag, skal man huske på, at førtidspension for det første ikke bare er betinget af den medicinske invaliditet, og for det andet at funktionsniveauet kan have tiltaget, efter at man er bevilget førtidspension. Det kan således undtagelsesvis være relevant at score en patient med førtidspension på GAF-F niveau Almindeligvis bør der imidlertid scores i niveauet under 61. Man må her tage vedkommendes totale situation i betragtning. Foreligger der et godt funktionsniveau, men i en beskyttet tilværelse som førtidspensionist må man vurdere, om vedkommende ville være i stand til at arbejde. Hvis vedkommende overhovedet ikke er dette, bør man vurdere en GAF-F score i området ned mod 40. Hvis deltidsarbejde er en realistisk mulighed, er en GAF-F score omkring 50 realistisk. Øvrige anbefalinger. Brug hele skalaen! Husk at intervallerne (1-10, 11-20, etc.) er pædagogiske hjælpemidler og ikke skal forstås som strengt adskilte kategorier. Brug derfor ligeså ofte tal som 32, 44, 47, 59 etc. som 30, 45, 50, 65 etc. Se bort fra symptomer og social isolation, som skyldes somatisk lidelse eller fysiske handicaps. Under begrebet mental helse/sygdom inkluderes dog organiske lidelser, som påvirker hjernens funktion, herunder delir, demens, psykisk udviklingshæmning etc. Man skal ikke lade sig påvirke af oplysninger om diagnose og medicinsk behandling. Man skal i stedet fokusere på patientens symptomer og funktionsniveau. I brugen af GAF er årsager ligegyldig. Det er således irrelevant, om det observerede symptomniveau eller sociale funktionsniveau kan tilskrives medicinsk behandling. Undgå undskyldende betragtninger og indviklede ræsonnementer. Man skal tilstræbe en nøgtern vurdering, der baserer sig på foreliggende data. 3
4 Symptomskalaen GAF-S GAF-interval Dette område spænder fra livsglæde og velvære til lettere stressoplevelser. GAF niveau : Personer på dette niveau fremviser eller oplever ingen symptomer. Niveauet er karakteriseret ved glæde, kreativitet, livslyst og psykisk velbefindende. GAF niveau 81-90: Her indplaceres personer, som har det godt, og dersom der forekommer symptomer, er disse helt minimale. Humøret er stabilt og godt, men personerne kan opleve lettere stressoplevelser, så som mild eksamensangst, anspændthed i forbindelse med jobsamtale eller lign. GAF-interval Dette område spænder fra moderate stressreaktioner til lettere og afgrænsede symptomer. GAF niveau 71-80: Her fungerer man gennemsnitligt, men har en tendens til at lade sig gå på og at være stresset. Hverdagslivets bekymringer kan give sig udslag i humørsvingninger, anspændthed, forbigående irritabilitet og lign. GAF-niveau 61-70: På dette niveau begynder der at optræde lettere symptomer i psykiatrisk forstand, som eksempelvis lettere nedstemthed og moderate søvnproblemer. Der kunne herudover være tale om lettere angst, utilfredshed med tilværelsen, tendens til frustration og lign. På dette niveau opleves almindelige bekymringer som belastende, men den subjektive uro, angst eller nedstemthed, som dette giver anledning til, vil af andre fortsat blive opfattet som normale reaktioner på stress og belastning. GAF-interval Dette område karakteriseres af klare psykiatriske symptomer. Symptomernes styrke vil her i tiltagende grad give anledning til lidelse og bekymring for personen. De fleste, som kender ham, vil opleve ham/hende som behandlingskrævende. Der er dog kun undtagelsesvis tale om psykotiske symptomer. GAF niveau 51-60: På dette niveau finder vi patienter med moderate symptomer i form af sporadiske anfald af panikangst, social angst og mild depression. Eksempler på dette kunne være: En patient med kronisk skizofreni, som er i stabil antipsykotisk behandling. Han fremtræder følelsesmæssigt affladet, er ængstelig og urolig, men klarer sig godt i hensyntagende og overskuelig beskæftigelse. Han fremviser ikke psykotiske symptomer. En lidt sky og tilbagetrukket forsker, som undgår sociale sammenhænge som eksempelvis frokost i kantinen. Den sociale angst er en permanent bekymring for ham, og han har forsøgt flere kortvarige terapiformer. 4
5 Yngre, ugift sekretær, som har en moderat bulimi, som hun dog klarer at skjule for sine kolleger, men ikke for familie og venner. GAF niveau 41-50: Her finder vi mere alvorlig symptomatologi, som de fleste behandlere vil opfatte som behandlingskrævende. Eksempler: En alvorlig deprimeret mand, som akkurat klarer at passe sit arbejde, og som søger behandling, fordi han skræmmes af sine selvmordstanker. Kvinde, som har været indlagt på grund af alvorlig depression med depressive vrangforestillinger. Hun er nu dagpatient og har det betydeligt bedre end under indlæggelsen. Hendes vrangforestillinger er forsvundet, men hun er stadig initiativløs, har koncentrationsproblemer og kan uden særlig grund opleve håbløshedsfølelse. Kvinde i klar følelsesmæssig ubalance. Hun opfatter de fleste råd og vejledninger som kritik, bliver vred og til tider rasende, når hun ikke får sin vilje. Hun omtaler andres modgang og svagheder på en fjendtlig og krænkende måde. Hun føler sig ofte trist og ulykkelig og føler, at alt mislykkes for hende. GAF interval I dette område er symptomerne så alvorlige, at de i tiltagende grad er udtryk for forstyrret realitetstestning og større svigt i dømmekraft, tankevirksomhed eller stemningsleje. Alle som indenfor den seneste uge har foretaget selvmordsforsøg, scores under 41. GAF niveau 31-40: Selvom psykosegrænsen på GAF-S er ca. 40, rummer dette interval også meget alvorlige personlighedsforstyrrelser, alvorlige depressive lidelser, misbrug, angstlidelser og lign. Eksempler: Mand i livskrise, som er indlagt på medicinsk afdeling efter et alvorligt selvmordsforsøg med medicin og alkohol. Han blev fundet bevidstløs i sengen af sin kone, da hun kom hjem fra arbejde. Han er stadig nedstemt og håbløshedsfølende, men indser at selvmord er en dårlig løsning for alle parter. Han overvejer at lade sig indlægge på psykiatrisk afdeling. Stille og socialt tilbagetrukket, ung mand. Han beskriver hyppige oplevelser af at befinde sig udenfor sin egen krop, ualmindelige sanseoplevelser og mulig kontakt med overnaturlige væsner. Han passer ikke mere sin skolegang, han har ingen venner, og han bruger det meste af sin tid på religiøse grublerier. En person i manisk tilstand, præget af eufori, nedsat søvnbehov, hyperaktivitet og ukritisk talestrøm. Han er dog uden større forstyrrelser i adfærden, således at man forsøger at behandle ham ambulant. GAF niveau 21-30: I dette interval finder vi psykotiske forstyrrelser i adfærd og/eller alvorlig suicidalitet af en sådan form, at udenforstående, inkl. behandlingssystemet, føler det nødvendigt at gribe ind. Eksempler: Yngre mand, som går rundt på banegårde og tiltaler fremmede. Han springer fra det ene tema til det andet, associerer abstrakt og usammenhængende og henvender sig til stadighed til nye forbipasserende. Han virker meget påfaldende, men harmløs. Alvorligt deprimeret mand, som forlader sit hjem og søger asyl i kirken. Han mener, at hans familie er død, og at de, som bor i hjemmet, er svindlere, der har forklædt sig som familiemedlemmer. 5
6 GAF-interval 1-20 Den psykiske lidelse er nu så alvorlig, at der foreligger overhængende fare for eget eller andres liv eller helbred. GAF niveau 11-20: I dette interval er patienten åbenbart utilregnelig. Beskyttende foranstaltninger er nødvendige, men ikke konstant overvågning. Eksempler: Kvinde, der flere gange tidligere har forsøgt at begå selvmord, tager en kniv og begynder at skære sig i håndleddene. Da datteren forsøger at stoppe hende, stikker hun efter datteren med kniven. Der tilkaldes vagtlæge, som beroliger hende og overtaler hende til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. En forvirret person, som raserer sin lejlighed og kaster inventaret ud igennem vinduet. Han lader sig af politiet overtale til at følge med til psykiatrisk afdeling. En forkommen kvinde, som bringes til psykiatrisk skadestue af politiet, der har fundet hende gående målløst rundt i et stærkt trafikeret område. Hun taler usammenhængende og mumler noget om, at hun har ret til at gå, hvor Gud vil, at hun skal gå. GAF niveau 1-10: I dette niveau findes de mest alvorlige psykopatologiske tilstande. Her er symptomer og dømmekraft af en sådan art, at patienten har brug for konstant overvågning og beskyttelse for ikke at volde skade på sig selv eller andre. Eksempler: En deprimeret patient bringes i bevidstløs tilstand til skadestuen efter at have taget en overdosis. Hun indlægges på psykiatrisk afdeling, hvor hun 3 dage senere forsøger at hænge sig på badeværelset, men afbrydes i sit forehavende. I de efterfølgende dage forsøger hun til stadighed at skære sig i håndleddene med spidse genstande. En manisk patient, voldsomt motorisk urolig, taler og råber højt og usammenhængende, kaster sig mod væggen og angriber alle, som kommer i nærheden. Vagthavende læge finder det nødvendigt, at han fikseres i bælte. Dødsensangst, urolig og hallucineret mand med delirium, som har brug for skærmning med fast vagt. Potentielt voldelig patient, som er underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger, herunder konstant tilsyn. Funktionsskalaen GAF-F GAF-interval Her finder vi personer, som skiller sig ud fra det gennemsnitlige ved at have en række usædvanlige kvaliteter. De fungerer optimalt, både i forhold til arbejde, sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og i mellemmenneskelige forhold. GAF niveau : Optimal funktion indenfor et bredt spektrum af aktiviteter. GAF niveau 81-90: I dette interval finder vi personer, som fungerer godt på alle områder, men hvor dagligdags problemer og bekymringer i korte perioder kan dæmpe deres glæde, energi og engagement. Eksempel: 6
7 Aktiv, social og omgængelig kvinde, som forud for et vigtigt møde i forbindelse med sit arbejde melder afbud til en jubilæumsfest. Hendes arbejde er for tiden så krævende, at hun ikke er i humør til at feste. GAF interval Dette område spænder fra et for de fleste mennesker almindeligt og gennemsnitligt funktionsniveau til forbigående og situationsbetinget lettere nedsat funktionsevne, som ikke virker påfaldende for andre. GAF niveau 71-80: I dette interval findes personer, som udover arbejde og familie kan være engagerede i mange aktiviteter, og som har venner og interesser. Alligevel vil de i travle eller stressede perioder kunne være bagud med opgaver på arbejde eller plages af mellemmenneskelige konflikter. Eksempler: En aktiv, ung mand, som bliver skiftevis vred og modløs, efter at han har fået at vide, at han er blandt de, som må opsiges pga. nedskæringer på arbejdspladsen. Han møder stadig på arbejde, men arbejder langsommere end før. En succesfuld selvstændig erhvervsdrivende, som efter at have modtaget tilbud om fusion med et større firma bliver rastløs, selvoptaget og mindre opmærksom overfor sin familie og deres behov. Når konen påpeger dette, finder han hende krævende. GAF niveau 61-70: I dette interval begynder der at optræde mere tydelige problemer med social, erhvervsmæssig eller uddannelsesmæssig funktion. Eksempler: Gift kvinde med 2 små børn. Fungerer rimeligt på arbejde, men har højere sygefravær end de fleste andre. Hun føler sig ofte træt. Hun har et par veninder, men snakker ikke med disse om sine bekymringer. Hun har som oftest rollen som den, der lytter og forstår andre. Hun er lidt utilfreds med sin tilværelse. Pensionist som kommer fast på det lokale dagcenter. Han opleves som krævende og lidt hjælpeløs. Han melder sig aldrig til frivillige opgaver, men taler derimod gerne om sine fysiske problemer og søvnproblemer. GAF-interval I dette niveau aftager funktionsevnen, således at det bliver påfaldende og får konsekvenser for andre. I dette område findes mange patienter, som efter overstået psykisk sygdom endnu ikke har genvundet det oprindelige funktionsniveau. GAF niveau 51-60: I dette interval er der tydelige, men trods alt moderate, problemer i forbindelse med social funktion. Eksempler: Mand, som er udskrevet efter behandling for psykotisk sygdom. Han klarer nu akkurat sit arbejde som lagerarbejder. Han bor alene. Han har nogle få venner, men tager sjældent kontakt til disse. Studerende, som har vanskeligt ved at finde sig til rette på universitetet. Han føler sig ensom og fremmedgjort. Han har svært ved at lære medstudenter at kende, og han er bagud med studierne. 7
8 GAF niveau 41-50: I dette interval klarer patienten ikke at opfylde de krav, som arbejde og uddannelse i almindelighed stiller. Eksempler: Lærer med alkoholproblemer. Han er hyppigt sygemeldt og har konstante konflikter i forhold til familie. Ængstelig og undvigende mand. Han er isoleret, han har ingen venner. Han har kun løs tilknytning til arbejdsmarkedet og er ofte sygemeldt. Mand, der modtager førtidspension pga. alvorlig personlighedsforstyrrelse, men som ind imellem påtager sig løsarbejde. GAF-interval I dette område er personen ikke længere i stand til at arbejde, og adfærden bliver i tiltagende grad præget af alvorlig psykisk lidelse. GAF niveau 31-40: I dette interval er der større funktionssvigt indenfor flere områder, men ikke alvorlig adfærdsforstyrrelse. Eksempler: Stofmisbruger på arbejdsprøvning, der ofte udebliver uden rimelig grund. Han har ingen kontakt med sin familie. Teenager, der er droppet ud af skolen og stukket af hjemmefra. Han strejfer omkring i hovedstaden uden fast bopæl. 60-årig mand med kronisk skizofrenilidelse, som stort set ikke kommer udenfor sin lejlighed. Hjemmehjælper og hjemmesygeplejen sørger for medicin, indkøb og rengøring. Han er ikke til gene for sine naboer. GAF niveau 21-30: Udover manglende funktionsevne på næsten alle områder findes der nu i tillæg adfærdsforstyrrelse. Eksempler: Ældre mand, der bor på forsorgshjem. Han tilbringer meget af sin tid på busstoppesteder, hvor han kommenterer folks udseende og påklædning. Han virker af og til vred, men opleves ikke som truende. Enlig mand, der modtager førtidspension. Han har ingen venner eller omgangskreds. Alle vinduer i hans lejlighed er tildækkede med tæpper og papir. Han har kun kontakt med hjemmehjælp og hjemmesygeplejerske, som sørger for mad og medicin. GAF-interval 1-20 Adfærdsforstyrrelse og funtionssvigt er nu så omfattende, at vedkommende står i fare for at lide overlast eller for at kunne skade sig selv eller andre. GAF niveau 11-20: I dette interval findes personer, som har behov for overvågning og beskyttelse for at kunne klare sig. Eksempler: Senil dement kvinde på plejehjem. Hun har behov for hjælp og pleje, men ikke for konstant overvågning. Mand med psykisk udviklingshæmning i sværere grad. Han bor i egen lejlighed, men har brug for støtte hele døgnet. Han kan dog være alene få timer ad gangen. 8
9 Kvinde, som er langtidsindlagt på psykiatrisk afdeling. Hun har kun udgang med følge, da hun ikke kan orientere sig, og således ikke ellers kan finde tilbage til afdelingen. GAF niveau 1-10: I dette interval findes personer, som har behov for konstant overvågning og beskyttelse, da de ikke er i stand til at varetage de mest primære funktioner. Eksempler: Stuporøs patient, som ligger tilstivnet uden at kunne spise eller drikke. Psykotisk, forvirret og opkørt patient, hvor regulering af døgnrytme, væskeindtag og lign. er ude af funktion. Oversat v. Kim Balsløv, overlæge 9
Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015
Ændringer i funktionsniveau hos den stressramte og udfordringer i den professionelle relation. 5. Marts 2015 Program Hvad kan psykologerne på arbejdsmedicinsk afdeling tilbyde? -Stresshåndteringstilbud
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereRating Scale for Bipolar Depression (BDRS)
Rating Scale for Bipolar Depression (BDRS) VEJLEDNING: Jeg vil gerne stille dig et par spørgsmål om nogle symptomer, du måske har. Når du svarer, beder jeg dig huske på, at vi kun fokuserer på, hvordan
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde Karin.foerslev@gmail.com NORMALE/ALVORLIGE REAKTIONER: Tudetur: almindelig, normalpsykologisk
Læs mereDefinitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader
Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereHamiltons Depressionsskala
Bilag 3 - Tværregional retningslinje Unipolar depression udredning, behandling og rehabilitering af voksne DokID 520881 Pt.-etiket Dato: Læge: Hamiltons Depressionsskala (HAM-D 17 ) Scoringsark Nr. Symptom
Læs mereHvorfor er denne patient selvmordstruet?
Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereOverlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov
Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder
Læs mereFødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige
Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav
Læs mereLægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse
Lægeattest til brug ved ansøgning om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse Attesten udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser, skal det danske udtryk tilføjes. Lægen skal
Læs merePsykisk sårbare på arbejdspladsen
Psykisk sårbare på arbejdspladsen Ikke mere tvivl, tavshed og tabu Leder af Psyk-Info Inge Garde Andersen Psykiatrien gennem tiderne Før Nu Afsindighed Psykoser Nerver Ikke psykotiske lidelser Folkesygdomme
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereEgebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens
Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende
Læs mereDEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH
DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereHvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder?
Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Job&Sind 1 Hvordan opdages psykisk mistrivsel hos en medarbejder? Denne pjece indeholder information, der skal hjælpe ledere, arbejdsmiljøog tillidsrepræsentanter
Læs mereSamarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne
Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereInterview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød
Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød i samarbejde med DUAG-gruppen ved overlæge Erik Roj Larsen, Risskov 2012 1 Introduktion Det foreslås,
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereKarin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.
Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde ksf@regionsjaelland.dk FØDSELSDEPRESSION SYMPTOMER SYGDOM BEHANDLING UDBREDELSE AF
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Bilag 80 Offentligt NOTAT Dato: 25. januar 2006 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2002/4112-1 Sagsbeh.: CWU Fil-navn:
Læs mereAlma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden
Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.
Læs mereBORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL
BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER I DE ALMENE BOLIGER GREVE, 11. MARTS 2017 V/ PSYKOLOG HENRIETTE CRANIL PROGRAMPUNKTER Forståelse af de psykiske udfordringer der ligger til grund, når en beboer skiller sig
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereSammenhængende indsatser - Rehabilitering
Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereTOP- Tidlig Opsporing af Psykose
TOP- Tidlig Opsporing af Psykose Hvem er TOP teamet? TOP-teamet består af tre sygeplejersker Karina Gulstad Lise Bjørkbom Lotte Jensen og en psykolog Mette Damsgaard Hansen Alle har bred erfaring fra psykiatrien
Læs mereYdelseskatalog. Ydelseskatalog bilag 2. Funktionsniveau Ydelser Timer pr. uge Funktionsniveau 1.
Ydelseskatalog bilag 2 Ydelseskataloget beskriver mere detaljeret den individuelle pædagogisk støtte der visiteres i henhold til funktionsniveau 1 15. Timetildelingen er en gennemsnitlig bevilling. Det
Læs mereFørste del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereFORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ
16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereSKizofreNi viden og gode råd
Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereHvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?
Stress Stress Hvad er stress? Hvordan opstår stress? Symptomer og reaktioner på stress Hvordan kan vi håndtere og forebygge stress? Stress af (selvstændig læringsfil) 1 Hvad er stress? Stress er ikke en
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereBeskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Læs mereNÅR LANDMÆND FÅR STRESS
NÅR LANDMÆND FÅR STRESS Klaus Jørgensen, mælkeproducent KVÆGKONGRES 2019 Helt almindelig Foto: Colourbox Før stressen ramte Tiden med stress Foto: Colourbox STRESS-METER Hvor er jeg på vej hen? Kan jeg
Læs mereMental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup
Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereSenfølger af opvæksten i en alkoholramt familie
Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereHandleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre
Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression
Læs mereCPR. Navn. Adresse. Telefon. Mobil. Mailadresse. Titel. Gyldig fra til
Stamdata CPR Navn Adresse Telefon Mobil Mailadresse Specialark Titel Gyldig fra til Emner Social anamnese Gift Ugift Fraskilt Enke/enkemand Bor alene Bor sammen med Bolig Lejlighed / Hus / Andet Er bolig
Læs mereAdfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008
Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på
Læs mereModel for risikovurdering modul 4, 6 og 8
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereDemensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH
Demensbehandling 19 april 2016 Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH Demens Af hvem og hvor udredes patienten Hvordan stilles diagnosen Behandling og opfølgning Samarbejdsaftalen
Læs mereHamiltons Depressionsskala. Scoringsark
Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig
Læs merePsykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose
Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs mereOpgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund
Opgave 2 (dag 2) I hjemmeplejen, baggrund Information om Helle og Karl Meyer Opgaven finder sted i hjemmeplejen, hvor I sammen skal besøge datteren Helle Meyer og faderen Karl Meyer. De har kun haft hjælp
Læs merediagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre
Udfordringer ved diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre Karen Andersen-Ranberg MD, PhD Geriatrisk i afd. OUH, Region Syddanmark Epidemiologi, IST, Syddansk Universitet Hvad ved vi om depression
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereInformation til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse
Information til forældre om depression hos børn og unge Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er symptomerne på depression hos
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereEr du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
Læs mereSTRESS. En guide til stresshåndtering
STRESS En guide til stresshåndtering Kend dine signaler Vær opmærksom på følgende symptomer: Anspændthed Søvn Har du problemer med at slappe af? Er du irritabel? Er du anspændt? Er du mere træt end du
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mereTidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?
Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan? 23.11.17 Lars Aakerlund, psykiater www.ppclinic.dk Hvorfor skal jeg tvinges til at høre på en psykiater i over en time? Langvarigt
Læs mereLivskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom
U - FU Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Opfølgningsskema regionmidtjylland FU HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred.
Læs mereAlma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN
Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995 2005 2014 Mænd Kvinder Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske mænd
Læs mereProfessor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Læs mereErfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereIndsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold.
Indsatspakker 2015-16 vedrørende personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107 eller aflastningsophold. Indsatsens navn Personlig pleje og praktisk hjælp til borgere i plejebolig, 107
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereOpgave 5. Bostedet Egely, case
Opgave 5. Bostedet Egely, case I arbejder som social- og sundhedsassistentelever i socialpsykiatrien på bostedet Egely, hvor I kommer hos borgere, der har brug for støtte til at klare hverdagens gøremål.
Læs merePsykoseteamet BUP-Odense. Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose
Psykoseteamet BUP-Odense Mia Høj, ambulantsygeplejerske Anne Dorte Stenstrøm, overlæge, ph.d. Ung med psykose Symptomer, behandling og samarbejde med primærsystemet belyst via case 1 Samarbejde, samarbejde,
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereMiddellevetid i Danmark. Mænd Kvinder
Middellevetid i Danmark 90 80 70 60 50 40 Mænd Kvinder 2012 2008 2005 1995 1985 1975 1965 1955 1945 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 Middellevetid 1. Veluddannede 30-årige københavnske
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING
Læs mereINFORMATION TIL FORÆLDRE
MIND MY MIND-FORSØG 2017-2019 INFORMATION TIL FORÆLDRE Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Afprøvning af psykologisk
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs mereINFORMATION TIL FAGFOLK
MIND MY MIND INFORMATION TIL FAGFOLK Afprøvning af psykologisk hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. MIND MY MIND Psykologisk hjælp til børn og unge med tegn
Læs mereDepression og Bipolar lidelse hos børn og unge. Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen.
Depression og Bipolar lidelse hos børn og unge Oplæg for Livsmod 13. april 2018 V Kasper Tingkær, Generalsekretær i DepressionsForeningen. En kort disposition Programmet for weekenden: - Introduktion -
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mere