INCITAMENTS ORDNINGER

Transkript

1 INCITAMENTS ORDNINGER December 2012

2 INDHOLD Incitamentsordninger hvilke og hvorfor 1 Aktietegningsoptioner 7 Aktiekøbsoptioner 13 Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier 19 Gratisaktier 23 Konvertible gældsbreve 27 Fantomaktier 31 Præstationsbonus 35 Fastholdelsesbonus 38 Særlige udenlandske incitamentsordninger 41 Incitamentsordninger overblik 43 Kontakt 44

3 INCITAMENTSORDNINGER HVILKE OG HVORFOR For mange danske virksomheder er incitamentsordninger en effektiv måde at tiltrække, motivere og fastholde kvalificerede medarbejdere på. Med en incitamentsordning kan virksomheden give deltagere i ordningen en belønning for at medvirke til, at virksomheden opnår de ønskede resultater. Deltagere i en incitamentsordning kan være alle typer af medarbejdere, fx medlemmer af direktionen, bestyrelsen, tilsynsråd, advisory board og andre. Lovgivningen kan indeholde særlige regler for de respektive grupper af del tagere. Det gælder især lønmodtagere og medlemmer af ledelsen. En incitamentsordning vil typisk bestå af de almindelige danske aktiebaserede eller kontantbaserede ordninger eller en kombination af disse. Aktiebaserede incitamentsordninger omfatter i denne sammenhæng både aktie- og anpartsbaserede (kapitalandelsbaserede) ordninger. Incitamentsordninger kan også bestå af særlige udenlandske ordninger, hvis selskabet er en del af en udenlandsk koncern. INCITAMENTSORDNINGER 1

4 ALMINDELIGE DANSKE INCITAMENTSORDNINGER SÆRLIGE UDENLANDSKE INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Aktietegningsoptioner Fantomaktier Employee Stock Purchase Plans (ESPP) Stock Appreciation Rights (SARs) Aktiekøbsoptioner Præstationsbonus Restricted Stock (RS) og Restricted Stock Units (RSU) Aktiekøbsordninger, herunder favørkursaktier Gratisaktier Konvertible gældsbreve Fastholdelsesbonus Shared Performance Stock Awards (SPSA) Matching Shares Kombinationsordninger Kombinationsordninger Ved skattereformen fra 2010 blev de tidligere gældende, lempelige skatte regler for medarbejderobligationer ophævet. Det betyder, at det ikke længere er attraktivt at benytte denne ordning. Ændringerne har som udgangspunkt ikke betydning for eksisterende medarbejderobligationsordninger, men det kan undertiden være tilfældet. I forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2012 blev regler, der gav mulighed for at udskyde beskatningen af tildelingen af aktier, afskaffet. Der eksisterede tidligere to sådanne regelsæt i henholdsvis ligningslovens 7 A og 7 H. Det ene de såkaldte 7 A-ordninger gav mulighed for, at et selskab kunne tildele medarbejderne enten gratisaktier eller aktier til favørkurs. Ordningerne kaldtes også de generelle medarbejderordninger, da en betingelse for reglernes anvendelse var, at der skete tildeling til en større gruppe af medarbejdere. Det andet regelsæt den såkaldte 7 H-ordning gav mulighed for, at et selskab kunne tildele enkelte medarbejdere aktier og/eller aktieoptioner, så medarbejderen ikke skulle beskattes ved tildelingen af aktierne/optionerne, men først ved afståelsen af aktierne. Beskatningen skulle da ske i henhold til aktieavancebeskatningslovens regler. I modsætning til ordninger efter 7 A havde selskabet ikke adgang til at fradrage udgiften til en 7 H-ordning. Det var blandt andet en betingelse for ordningens anvendelse, at der var indgået en aftale om anvendelse af reglerne, og at der maksimalt blev tildelt aktier svarende til 10 % af årslønnen. Reglerne i den tidligere 7 H i ligningsloven vil finde anvendelse også på fremtidige tildelinger, når aktieaflønningsaftalen mellem selskabet og medarbejderen er indgået inden 21. november Reglerne i den tidligere 7 A i ligningsloven vil fortsat finde anvendelse på tildelinger, der skete senest 31. december 2012, hvis aftalen om tildeling er indgået inden 21. november INCITAMENTSORDNINGER

5 Kendetegn TYPISKE KENDETEGN VED INCITAMENTSORDNINGER Et fællestræk ved de almindeligt anvendte incitamentsordninger er, at deltagere i ordningen får en resultatbaseret aflønning, som giver deltagerne en økonomisk motivation som supplement til den faste løn. En grundlæggende forskel på ordningerne er, at de aktiebaserede ordninger kan gøre deltagerne til medejere af virksomheden, mens de kontantbaserede ordninger alene kan medføre udbetaling af et kontant beløb. De aktiebaserede ordninger følger værdiudviklingen i aktierne og skaber her ved typisk en mere langsigtet motivation hos deltagerne, end det er tilfældet med de kontantbaserede ordninger. Aktiebaserede incitamentsordninger Kan give medejerskab til selskabet Incitamentsvirkningen følger værdiudviklingen af aktierne Kan skabe langsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere selskabets aktieværdi Kontantbaserede incitamentsordninger Kan give et kontant beløb, men ikke medejerskab til virksomheden Incitamentsvirkningen følger ikke værdiudviklingen af aktierne, bortset fra fantomaktieordninger Skaber typisk en mere kortsigtet motivation hos deltagerne Kan medvirke til at optimere løsningen af specifikke mål i virksomheden, eksempelvis et projektarbejde INCITAMENTSORDNINGER 3

6 Lovgivningen indeholder særlige regler om incitamentsaflønning i finansielle virksomheder og i aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Komitéen for god Selskabsledelses anbefalinger om aflønning og vejledning om retningslinjer for incitamentsaflønning gælder for danske selskaber, som har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Formål Virksomheden bør gøre sig klart, hvilke mål den ønsker at opnå ved at tilbyde deltagerne en incitamentsordning. Ofte vil virksomhedens ledelse have flere grunde til at tilbyde en incitamentsordning. Samtidig bør deltagerne overveje konsekvenserne ved at indgå i en incitamentsordning. FORMÅLET MED INCITAMENTSORDNINGER Aktiebaserede incitamentsordninger Kontantbaserede incitamentsordninger Fastholde/tiltrække arbejdskraft Tilbyde en konkurrencedygtig lønpakke Skabe motivation til at udføre arbejdet bedre/mere effektivt Opnå likviditetsmæssige fordele Ensrette deltagernes og ejernes interesse i at øge selskabets værdi/aktiekurs og få deltagerne til at agere som medejere af selskabet Opnå løntilbageholdenhed Opfylde krav fra investorer Ensrette ledelsens og deltagernes fokus på og ønske om at opnå bestemte mål Forberede generationsskifte 4 INCITAMENTSORDNINGER

7 Valg af ordning VALG AF INCITAMENTSORDNING Ledelsens valg af incitamentsordning afhænger af en række forhold i virksomheden, fx økonomiske, kommercielle og juridiske forhold. For at opnå en ordning, der bedst muligt tilgodeser virksomhedens forskellige interesser, bør ledelsen nøje afveje fordele og ulemper ved de enkelte ordninger. Valg af incitamentsordning bør først og fremmest tage afsæt i virksomhedens mål med ordningen. Virksomhedens ledelse skal inddrage forhold som virksomhedens branche, kapitalstruktur, forretningsmodel og vederlagspolitik, når den skal træffe beslutning. Ordningen bør desuden så vidt muligt afspejle de enkelte deltageres ønsker, forventninger og risikovillighed. Hvis ordningen ikke er indrettet og formuleret i overensstemmelse med virksomhedens samlede interesser og/eller efter virksomhedens hensigt, kan det få betydelige juridiske og økonomiske konsekvenser for virksomheden. Det er derfor også væsentligt at få afdækket de juridiske aspekter ved valg af en given incitamentsordning. Kommercielle aspekter Ledelsens mål med ordningen Kapitalstruktur og kommercielle interesser Kutyme inden for branchen Forventninger til fremtiden, fx foranstående omstruktureringer, salg, generationsskifte eller børsnotering Juridiske aspekter Særlige krav til vedtagelse og offentlighed Skattemæssige konsekvenser for deltagerne og virksomheden, herunder særlige gunstige skatteregler Arbejds- og ansættelsesretlig regulering, særligt ved fratræden Konsekvenser af deltagerens separation, skilsmisse eller død Afhængigt af den valgte ordning varierer de selskabsretlige krav for at kunne indføre en incitamentsordning. Tilsvarende vil kravene til offentlighed om ordningen være forskellige og afhænge af den konkrete ordning. For virksomheden har det desuden betydning, om incitamentsordningen kan udformes som en skattebegunstiget ordning, og om virksomheden har skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Både for virksomheden og den enkelte deltager gælder, at skattelovgivningen indeholder betydelige forskelle på, hvordan de enkelte incitamentsordninger beskattes, og hvornår beskatningen sker. Den ansættelsesretlige regulering af de forskellige incitamentsordninger varierer i forhold til deltagerens rettig heder, fx ved fratræden. Incitamentsordninger bør desuden tage højde for konsekvenserne af deltagerens separation, skilsmisse og død. Rettigheder i forbindelse med en incitamentsordning indgår som udgangspunkt i et skifte ved separation, skilsmisse og død. Selskabet kan betinge sig, at ordningen gøres til deltagerens særeje, som oprettes ved en ægtepagt mellem deltageren og dennes ægtefælle. Værdiansættelse af rettighederne i forbindelse med et skifte kan være særdeles vanskelig. Ressourcer, herunder virksomhedens økonomiske situation og vederlagspolitik Individuelle eller generelle ordninger Interesser og ønsker fra ejere, investorer og øvrige interessenter Deltagernes ønsker, forventninger og risikovillighed Typer af deltagere og deres sammensætning Regnskabsmæssige behandling og værdiansættelse Hvad enten en incitamentsordning er etableret i Danmark eller i et udenlandsk koncernselskab, kan der være udfordringer af ansættelsesretlig og skatteretlig karakter i forbindelse med en eventuel udstationering. Udenlandske incitamentsordninger er udarbejdet på grundlag af andre retssystemer end det danske. Sådanne ordninger kan være vanskelige at indpasse under dansk lovgivning, og de juridiske aspekter bør derfor afdækkes nøje. INCITAMENTSORDNINGER 5

8 Etablering For at etablere en incitamentsordning skal virksomhedens ledelse og deltagere i ordningen gennem en proces, som kan være mere eller mindre omfattende afhængigt af den konkrete ordning. Herunder nævnes de typiske arbejdsgange, når man etablerer en incitamentsordning. 1 IDENTIFICERE ØNSKER OG BEHOV TIL ORDNINGEN (FORMÅL) 2 AFDÆKKE ØKONOMISKE OG JURIDISKE KONSEKVENSER AF VALG AF ORDNING 3 TRÆFFE BESLUTNING OM VALG AF ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGSORGAN 4 FASTLÆGGE RETNINGSLINJER FOR ORDNINGEN OG TILDELINGEN SAMT VÆRDIANSÆTTE AKTIER (HVOR RELEVANT) 5 FASTLÆGGE FULDSTÆNDIGE VILKÅR FOR ORDNINGEN OG UDFORME AFTALEN 6 VEDTAGE DEN SAMLEDE ORDNING I RELEVANT BESLUTNINGS ORGAN 7 PRÆSENTERE ORDNING FOR DELTAGERNE 8 INDGÅ NØDVENDIGE AFTALER MED DELTAGERNE 9 ADMINISTRERE ORDNINGEN 10 FASTLÆGGE PLAN OG POLITIK FOR FREMTIDIGE ORDNINGER 6 INCITAMENTSORDNINGER

9 AKTIETEGNINGSOPTIONER Hvad er aktietegningsoptioner? Aktietegningsoptioner også kaldet warrants giver del tageren ret til på et senere tidspunkt at tegne nye aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller andre koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Tegningsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Med selskabslovens delvise ikrafttræden marts 2010 er der indført tilsvarende regler om tegningsoptioner for anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen, hvor deltageren ikke kan udnytte optionen (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer én men oftest flere udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Hvis deltageren udnytter optionen, skal denne betale tegningsbeløbet til det selskab, der har udstedt aktietegningsoptionen. Det medfører en kapitalforhøjelse i selskabet. Aktietegningsoptioner adskiller sig fra aktiekøbsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver deltageren ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver deltageren ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? For at udstede aktietegningsoptioner skal det selskab, der udsteder dem, holde en generalforsamling, der beslutter tildelingen af aktietegningsoptioner, eller som skal bemyndige selskabets øverste ledelse til at foretage tildelingen. Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter til brug for generalforsamlingen. Krav til stemmeflertal på generalforsamlingen afhænger blandt andet af, om selskabet udsteder aktietegningsoptionerne til markedskurs eller til favørkurs (det vil sige til en lavere kurs end aktiernes markedskurs). Endvidere har det betydning, om deltageren, som tildeles aktietegningsoptioner, er aktionær i forvejen. Generalforsamlingens beslutning om at udstede aktietegnings optioner skal indeholde stillingtagen til en række forhold, herunder til betydningen af efterfølgende ændringer i selskabskapitalen eller omstruktureringer i selskabet (fusion, spaltning mv.). SELSKABSRET Fordele Ulemper/krav Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktietegningsoptionsordning. Nedenfor nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, herunder om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktietegningsoptionerne, og om den skal være fast eller variabel (fx stige over tid) om der eventuelt skal være et vederlag for aktietegningsoptionerne, som deltagerne skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktietegningsoptionerne og de aktier, deltageren tegner på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren udnyttelsesbetingelser/mål, der skal opnås for at kunne udnytte aktietegningsoptionerne. Selskabet får kapital, når deltageren udnytter optionen (kapitalforhøjelse i selskabet) Selskabets likviditet bliver ikke belastet af incitamentsordningen Krav om generalforsamling Selskabet skal udarbejde en række selskabsretlige dokumenter, som generalforsamlingen skal godkende Offentlighed om ordningens indhold i selskabets vedtægter (særlige vedtagelses- og/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder) Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet, herunder løbende registreringer af kapitalforhøjelser, når deltagere udnytter optioner INCITAMENTSORDNINGER 7

10 Hvordan beskattes aktietegningsoptioner? For deltagere i aktietegningsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme en aktietegningsoptionsordning som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Mulighed for en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Efter omstændighederne mulighed for fradragsret for arbejdsgiverselskabet. Ingen beskatning, hvis optionen udløber uudnyttet Ulemper/krav Opfyldelse af admini strative krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes 8 INCITAMENTSORDNINGER

11 BESKATNING AF AKTIETEGNINGSOPTIONER Skatteordning 28 Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Ved udnyttelse/salg af optionen Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktet Nej Ja Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Skal være vederlag for personligt arbejde Skal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundet selskab Gælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selve aktietegningsoptionen For aktietegningsoptioner er ligningslovens 28 relevant. For ordninger etableret forud for 21. november 2011, kan de tidligere regler i ligningslovens 7 A og 7 H tillige være relevante. INCITAMENTSORDNINGER 9

12 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktietegningsoptionsordninger som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktietegningsoptioner. Loven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens retsstilling ved dennes eventuelle fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktietegningsoptionsordninger bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktietegningsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktietegningsoptioner, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af selskabet, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktietegningsoptionerne efter fratræden Lønmodtageren har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktietegningsoptioner beregnet på baggrund af ansættelsestiden i den optjeningsperiode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagere oplysningerne skal gives på dansk 10 INCITAMENTSORDNINGER

13 Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktietegningsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, økonomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktietegningsoptionsordningen en mulighed. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Dog kan incitamentseffekten svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsen og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen. Administrationen af aktietegningsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende. Aktietegningsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktietegnings optionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i virksomheden inden for en kortere tidshorisont. INCITAMENTSORDNINGER 11

14 12 INCITAMENTSORDNINGER

15 AKTIEKØBSOPTIONER Hvad er aktiekøbsoptioner? Aktiekøbsoptioner giver deltageren i ordningen ret til på et senere tidspunkt at købe eksisterende aktier i (arbejdsgiver)selskabet eller koncernforbundne selskaber til en kurs, som er aftalt på forhånd. Købsoptioner kan benyttes i aktie- og anpartsselskaber. Aftalen indeholder typisk et vilkår om en modningsperiode efter tildelingen af optionen, hvor deltageren ikke kan udnytte den (også kaldet vestingperioden). Efter modningsperioden kommer en udnyttelsesperiode, hvor deltageren kan udnytte optionen. Køber deltageren aktierne af det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, skal selskabet overdrage aktierne til deltageren mod deltagerens betaling af købesummen for aktierne. Aktiekøbsoptioner adskiller sig fra aktietegningsoptioner ved, at aktietegningsoptioner giver ret til at nytegne aktier, mens aktiekøbsoptioner giver ret til at købe eksisterende aktier. Ved udnyttelse af aktiekøbsoptioner sker der derfor (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ingen forhøjelse af aktiekapitalen. Hvad kræver selskabsretten? Aktiekøbsoptioner er (modsat aktietegningsoptioner og konvertible gældsbreve) ikke særskilt reguleret i selskabslovgivningen. Det betyder, at selskabets øverste ledelse som udgangspunkt kan etablere ordningen, uden at generalforsamlingen skal godkende det. Desuden skal selskabets vedtægter ikke indeholde oplysninger om ordningen. Der gælder særlige regler for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og finansielle virksomheder. For at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser i henhold til en aktiekøbsoptionsordning sælger det selskab, der har udstedt aktiekøbsoptionerne, egne aktier til de enkelte deltagere i ordningen. Hvis selskabet ikke har en beholdning af egne aktier, er selskabet nødt til at købe aktier fra selskabets aktionærer. Det kræver, at selskabet har den nødvendige frie reserver til at erhverve aktierne, og at generalforsamlingen har bemyndiget selskabets ledelse til at købe egne aktier. Hvad bør ledelsen tage stilling til? Ledelsen skal tage stilling til en række forhold, når den vil etablere en aktiekøbsoptionsordning. Herunder nævnes en række væsentlige forhold, som ledelsen bør tage stilling til, når den skal fastlægge retningslinjer for ordningen. Den bør se på: personkredsen, som skal være omfattet af ordningen, og om ordningen skal være generel eller begrænset til bestemte deltagere antallet af aktier (både totalt og til de enkelte deltagere i ordningen) udnyttelseskursen på aktiekøbsoptionerne om udnyttelseskursen skal være fast eller variabel (fx stige over tid) eventuelt vederlag for aktiekøbsoptionerne, som deltageren skal betale ved tildelingen af optionerne modningsperiodens varighed udnyttelsesperiodens varighed og eventuelle faste udnyttelsesvinduer inden for udnyttelsesperioden særlige vilkår for aktiekøbsoptionerne og de aktier, deltageren erhverver på grundlag deraf (fx omsættelighedsbegrænsninger, indløsningsforpligtelser mv.) eventuel maksimering af ordningens værdi for deltageren. SELSKABSRET Fordele Ingen krav om generalforsamlingsgodkendelse, medmindre selskabet skal købe aktier fra selskabets aktionærer for at kunne opfylde optionerne Ingen offentlighed om ordningen i selskabets vedtægter Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal købe de nødvendige aktier for at kunne opfylde optionerne Ulemper/krav Særlige vedtagelsesog/eller offentlighedskrav for aktieselskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked, og særlige regler for finansielle virksomheder Etablering, administration og kontrol af ordningen kan være omkostningskrævende for selskabet. Særligt hvor selskabet som følge af ordningen får et større antal minoritetsaktionærer INCITAMENTSORDNINGER 13

16 Hvordan beskattes aktiekøbsoptioner? For deltagere i aktiekøbsoptionsordninger har beskatningen af ordningen betydning for, hvilket beløb deltageren i sidste ende står tilbage med. For selskabet har valget af ordning betydning for muligheden for og størrelsen af et skattemæssigt fradrag og tidspunktet derfor. Skattelovgivningen giver mulighed for at udforme aktiekøbsoptioner som en skattebegunstiget ordning. SKATTERET Fordele Mulighed for en skattemæssigt begunstiget ordning, som for deltageren indebærer skatteudskydelse og/eller reduceret beskatning af værdien, når beskatningen sammenholdes med almindelig lønbeskatning Fradragsret for arbejdsgiverselskabet. Ingen beskatning, hvis optionen udløber uudnyttet. Ulemper/krav Opfyldelse af administra tive krav, der sikrer, at skattereglerne overholdes 14 INCITAMENTSORDNINGER

17 BESKATNING AF AKTIEKØBSOPTIONER Skatteordning 28 Personkreds Beskatningstidspunkt Beskatning Fradrag for arbejdsgiver Indeholdelse af A-skat/AM-bidrag for arbejdsgiver Oplysningsforpligtelse over for SKAT Særlige krav til ordning Medarbejdere, bestyrelse og øvrige, der udfører personligt arbejde Ved udnyttelse/salg af optionen Forskellen mellem købspris og aktiernes markedskurs på udnyttelsestidspunktet beskattes som lønindkomst, det vil sige med op til ca. 56 %, inklusive AM-bidrag. Ved efterfølgende salg af aktierne beskattes forskellen mellem den lønbeskattede værdi og salgsprisen som aktieindkomst, det vil sige med 27/42 % Ja, opgøres på udnyttelses-/optionssalgstidspunktet Nej Ja Forudsætter, at mindst én af parterne kan forlange afregning i aktier Skal være vederlag for personligt arbejde Skal vedrøre aktier i arbejdsgiverselskab eller koncernforbundet selskab Gælder kun, hvis der ikke er betalt markedspris for selve aktietegningsoptionen For aktiekøbsoptioner er ligningslovens 28 relevant. INCITAMENTSORDNINGER 15

18 Hvilken ansættelsesretlig regulering gælder? Hvis deltageren er lønmodtager, er aktiekøbsoptioner som udgangspunkt underlagt bestemmelserne i aktieoptionsloven. Aktieoptionsloven indeholder en regulering af en række ansættelsesretlige forhold, når lønmodtagere får aktiekøbsoptioner. Aktieoptionsloven regulerer blandt andet selskabets og lønmodtagerens stilling ved medarbejderens fratræden. Hvis selskabet opsiger lønmodtagere, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, vil de efter bestemmelserne i aktieoptionsloven være berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne, som om de stadig var ansat i selskabet. Aktiekøbsoptioner bliver ikke betragtet som løn i traditionel forstand. Selskabet skal derfor ikke beregne feriepenge af værdien af optionerne. Det afhænger af den individuelle aftale, om værdien af optionerne er en del af den pensionsberettigede løn, hvilket dog normalt ikke vil være tilfældet. Ansættelsesbevisloven kan ikke anvendes i forbindelse med aktiekøbsoptioner, idet arbejdsgiverens oplysningspligt er særskilt reguleret i aktieoptionsloven. Direktionsmedlemmer, som ikke er lønmodtagere, er ikke omfattet af aktieoptionsloven. Derfor er aftalefriheden for denne personkreds kun begrænset af almindelige aftaleretlige principper. Det stiller krav om nøje fastlæggelse af vilkårene i aftalen. ANSÆTTELSESRET Fordele Aktieoptionsloven giver klarhed over lønmodtagerens retsstilling ved ansættelsesforholdets ophør En lønmodtager, der selv siger op, er ikke berettiget til at beholde tildelte aktiekøbsoptioner efter fratræden, medmindre opsigelsen skyldes selskabets misligholdelse, eller dette er særskilt aftalt med selskabet Der skal ikke beregnes feriepenge, fratrædelsesgodtgørelser og kompensation for konkurrence- og kundeklausuler af værdien af optionerne Ingen begrænsninger for direktionen (aftalefrihed) Ulemper/krav Lønmodtagere, der opsiges af virksomheden, uden at de har misligholdt deres forpligtelser, er berettiget til at beholde aktiekøbsoptionerne efter fratræden Lønmodtagere har ret til tildeling af en forholdsmæssig andel af aktiekøbsoptioner beregnet på baggrund af ansættelses tiden i den optjeningsperiode, hvori lønmodtageren fratræder Aktieoptionsloven stiller krav om særlig oplysningspligt for selskabet over for lønmodtagerne oplysningerne skal gives på dansk 16 INCITAMENTSORDNINGER

19 Hvornår kan det være attraktivt at bruge aktiekøbsoptioner? Det er vigtigt, at valget af incitamentsordning understøtter selskabets mål med ordningen. Valg af ordning bør derfor tage udgangspunkt i selskabets egne målsætninger, øko nomiske og kommercielle mål samt den relevante persongruppes sammensætning. Hvis målet er, at deltagerne i ordningen skal få incitament til at øge selskabets aktieværdi og agere som ejere, er en aktiebaseret ordning som aktiekøbsoptionsordningen en mulighed. Selskabets likviditet bliver som udgangspunkt ikke belastet af ordningen, medmindre selskabet skal indkøbe de nødvendige aktier for at opfylde optionerne. Administrationen af aktiekøbsoptionsordninger kan dog være ressourcekrævende for selskabet. Aktiekøbsoptionsordninger er især relevante, hvis ledelsen inden for en kortere tidshorisont tænker på at sælge eller børsnotere det selskab, der udsteder aktiekøbsoptionerne, eller hvis ledelsen har grund til at forvente betydelig vækst i selskabet inden for en kortere tidshorisont. Ordningen får deltagerne til at fokusere på de langsigtede resultater i virksomheden. Incitamentseffekten kan svækkes, hvis deltagerne ikke kan se sammenhængen mellem arbejdsindsatsten og aktiekursen. Incitamentsvirkningen kan ligeledes svækkes, hvis deltagerne ikke har udsigt til en kursstigning inden for en overskuelig fremtid. INCITAMENTSORDNINGER 17

20 18 INCITAMENTSORDNINGER