Kliniske retningslinier for ambulant astma udredning, opfølgning og behandling Resume Indholdsfortegnelse:
|
|
- Randi Bro
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kliniske retningslinier for ambulant astma udredning, opfølgning og behandling - vejledning udarbejdet til fælles brug for almen praksis, speciallægepraksis og hospitalsambulatorier Rapporten er godkendt af det samlede Sundhedsfaglige Råd for Lungemedicin og Allergologi, med deltagelse af almen praksis. Direktoratet for Københavns Kommunes Sundhedsvæsen har ikke været involveret, men der har været deltagelse i arbejdsgruppen fra både København og Frederiksberg. Resume Det er gruppens hensigt med de nne rapport at anvise udredningsplan, behandlingsstrategier og monitorering af behandling til brug i både almen praksis og speciallæge/hospitals-ambulatorie-regi. For almen praksis er vi klar over, at denne gruppe er inhomogen, både hvad angår efteruddannelse på området, og udrustning i praksis. Vi har derfor været særlig opmærksomme på, at denne rapport skal være vejledende for de praktiserende læger, der ønsker at varetage denne opgave. Vi har lagt vægt på, at den udredningsplan, der foreligger, kan følges af alle praktiserende læger, uafhængigt af klinikkernes udrustning, idet der anvises, hvilke prøver/undersøgelser, der kan laves i praksis eller bestilles på det lokale laboratorium. Vi ønsker at sætte en standard for udredningen af astma i H:S, og har derfor udarbejdet flere redskaber til brug for dette, inkl. vejledning vedrørende reversibilitetstest, peakflow skemaer, astma journal, og patientvejledninger. Disse er tænkt at skulle anvendes som standard i hele H:S. Vi vil samtidig gerne bidrage til, at samarbejdet mellem primær og sekundær sektoren bliver styrket, således at ressourcerne bliver anvendt rationelt de to sektorer imellem. Rapporten skal således også gøre det klart for de to sektorer, hvad man kan forvente af sine samarbejdspartnere og hvor dan kommunikationen imellem disse skal foregå - til størst mulig gavn for patienterne. Generelt har arbejdsgruppen ønsket at basere anbefalingerne på videnskabelig dokumentation, men i de tilfælde hvor der ikke er anden evidens end klinisk evidens, har vi baseret anbefalingerne på gruppens konsensus. Det overordnede mål har været at gøre dette til et brugbart redskab for behandlerne. Indholdsfortegnelse: a. Definition af astma b. Udredning af astma c. Diagnose d. Farmakologisk behandling/anden e. Efterkontroller f. Kriterier for henvisning til speciallæger/specialafdelinger g. Tilbageføring af patienter til almen praksis Lagt på kroniker.dk den 1. november 2006
2 Astma definition: Astma er karakteriseret af anfaldsvis åndenød. Anfaldene af åndenød kan være ledsaget af hoste, trykkende fornemmelse i brystet samt pibende og hvæsende vejrtrækning. Ved ubehandlet eller dårligt behandlet astma optræder anfaldene ofte også om natten. Astma anfaldene kan udløses ved kontakt med uspecifikke eller specifikke provokerende faktorer (pollen, dyrehår, tobaksrøg, dufte, varme, kulde), og astma kan være anstrengelses udløst. I enkelte tilfælde er anstrengelsesudløst astma eneste symptom. Der kan være atopisk disposition og andre atopiske symptomer, men dette er ikke obligat. Astma er karakteriseret af lungesymptomer samt døgnvariation i peakflow > 20%( dog mere end 60 l/min), reversibilitet over for β2-agonist og bronkial hyperreaktivitet over for irritanter. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), er karakteriseret af vedvarende obstruktiv lungefunktionsnedsættelse med FEV1/FVC <70%, samt ubetydelig effekt af β2 -agonist og kortikosteroid, i.e. ændring i FEV1 < 200 ml (i stabil fase). I tilfælde af tilstedeværelse af begge lidelser findes obstruktivt nedsat lungefunktion og respons på β2- agonist/kortikosteroid i varierende grad. Kronisk i betegnelsen kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er først og fremmest for at adskille det fra astmasygdommen, hvor patienterne i stabil fase typisk vil have normal lungefunktion. Udredning af astma i almenpraksis. Anamnese Patienten bør altid spørges om: Lungesymptomer i dagtiden (hoste, trykken i brystet, piben/hvæsen, og åndenød) og hvor ofte? Påvirker symptomerne daglige aktiviteter, inkl. sport og arbejde/skolegang? Natlige symptomer - Og hvor ofte? Behov for β2-agonist (daglig antal inhalationer), inkl. de gange hvor medicin ikke tages Rhinitis symptomer Undersøgelser: Reversibilitetstest, udførelse samt fortolkning se bilag 1 Peakflow i 2 uger i form af astmadagbog Laboratorietest, Hgb, CRP, Eosinofile (anæmi giver åndenød!!!) Priktest med standardpanel Ved rhinitis bør der foretages allergitest og lungefunktionsundersøgelse (30% af patienterne med rhinitis har nedsat lungefunktion og sandsynligvis astma) Røngten af thorax Ad eosinofili: Gruppen finder, at der er særlig grund til et fremhæve denne som en indikator for, hvordan prognosen er for sygdommen samt tillige anvende denne parameter som indikator for overdragelse af patienter med eosinofili over 1,0 (normalværdi <0,45) til specialistkontroller. Ad priktest: Gruppen finder det relevant, at alle nye patienter med astma og rhinitis symptomer får tilbud om allergi udredning. Idet der ud over sanering af miljøet for allergener, tillige kan være indikation for 2
3 allergivaccination. Allergitesten gennemføres med 10 standardallergener enten i form af en hud prik test eller som måling af specifikt IgE med Phadiatop. Testresultatet skal sammenholdes med anamnesen ved stillingtagen til allergivaccine, se under behandling. Diagnose: Stilles på baggrund af ove nnævnte undersøgelser. Stigning i FEV 1 efter β2-agonist ( FEV ml) - der ikke er målt i forløbet af en akut eksacerbation - er diagnostisk for astma. Ved FEV 1 bedre end 80% af forventet vil en reversibilitet på 12% være diagnostisk. Vedrørende tolkning af reversibilitetstesten henvises til bilag 1. Behandlingsstrategi: Patienten klassificeres i en af nedennævnte grupper, hvilket vil afgøre terapivalget: Sværhedsgraden svarer til det højeste niveau, hvor mindst ét af de nævnte kriterier er opfyldt. Sværhedsgrad Symptomer Natlige symptomer Lungefunktion Grad 1 < 2 gange/uge < 2 gange/måned FEV 1 > 80% af Mild intermitterende forventet Grad 2 Mild persisterede Grad 3 Moderat persisterede Grad 4 Svær persisterede PEF variabilitet<20% > 2 gange/uge > 2 gange/måned FEV 1 > 80% af forventet PEF variabilitet 20-30% Daglige symptomer > 1 gang/uge FEV % af forventet PEF variabilitet>30% Konstante symptomer hyppigt FEV 1 < 60% af forventet PEF variabilitet >30% Vedr. karakteristika ved obstruktive lungesygdomme: Det bør anføres, at langt de fleste astma-patienter har normal lungefunktion - ikke mindst det store flertal, der behandles i almen praksis - defineret som FEV 1 > 80% af forventet. Såfremt det ikke er tilfældet, bør patienten henvises til specialistvurdering bl.a. m.h.p. vurdering af eventuelle komplicerende problemstillinger (og revurdering af diagnosen - se nedenfor vedr. terapisvigt). 3
4 Valg af FARMAKOLOGISK BEHANDLING: Hjørnestenen i behandling af persisterende astma er inhalationssteroid. Trinvis plan for behandling ved astma. Behandlingen anbefales som hovedregel påbegyndt på niveauet over den aktuelle sværhedsgrad af sygdommen, og når sygdomskontrol er opnået forsøges gradvis nedtrapning af behandlingen. Grad 1 Mild intermitterende astma Grad 2 Mild persisterende astma Grad 3 Moderat persisterende astma Forebyggende behandling Ingen Lav-middeldosis inhalationssteroid* Lav-middeldosis inhalationssteroid+ langtidsvirkende Beta 2 -agonist eller Middel-højdosis inhalationssteroid Anfaldsbehandling Inh. Beta 2 -agonist Inh. Beta2-agonist Ved dagligt behov behandles som Grad 3 Inh. Beta 2 -agonist Ved dagligt behov behandles som Grad 4 Grad 4 Svær persisterende astma (Specialistopgave) Højdosis inhalationssteroid & langtidsvirkende-beta 2 -agonist og - om nødvendigt - en/flere af følgende: p.o. leukotrienantagonist p.o. theofyllin p.o. Beta 2 -agonist Om nødvendigt suppleret med: Fast systemisk kortikosteroid Inh. Beta 2 -agonist *) Om nødvendigt kan alternativt vælges behandling med leukotrienantagonist +) Alternativt kan vælges tillæg af leukotrienantagonist eller lavdosis theofyllin, dvs mg x 2 Vedr. dosering af inhalationssteroid: Der foreligger mange teoretiske overvejelser m.m. omkring lungedeponering o.s.v. ved anvendelse af forskellige inhalations devices. I den daglige klinik, er det - sammenlignet med compliance problemerne - reelt uden betydning. Nedenstående tabel vedrørende dosering af inhalationssteroid anviser for de enkelte steroider, hvad der er lav/middel/højdosis Sammenlignelige daglige doser af inhalationssteroid Indholdsstof Lavdosis Middel dosis Højdosis Beclometason dipropionat µg µg > 1000 µg Budesonid µg µg > 800 µg Fluticason propionat µg µg > 500 µg 4
5 Specifik Immunterapi: (SIT) Specifik immunterapi (SIT), kan være indiceret hos astmapatienter med sensibilisering over for klinisk relevante allergener, uden at de har kroniske, irreversible strukturelle forandringer i luftvejene(dvs. FEV1 < 80 % af forventet) Patienter med allergisk rhinoconjunctivitis og astma er oplagte kandidater. Behandling med allergivaccination/desensibilisering kan være indiceret ved pollenallergi (birk og græs) med astmasymptomer ved høje pollental allergi over for kat, hvor eksponering ikke kan undgås, samt mideallergi hvor der er dokumenteret sammenhæng mellem symptomer og eksponering for mideallergen, udredning heraf kan ofte kræve speciallægevurdering. Behandlingen /allergivaccination er for astma patienter forbundet med større risiko end for høfeberpatienter, man skal derfor være sikker på, at patienterne er raske og at man kontrollerer deres lungefunktion inden vaccinationen, FEV1 skal være >80% af bedst målte værdi. Man skal selvfølgelig have godt kendskab til indikation samt behandlings principperne ved immunterapi, inden man iværksætter denne type behandling. Patienter, der opstartes i specialistregi, kan, når de har gennemgået opdoseringsfasen og opnået komplikationsfri vedligeholdelsesbehandling, eller tidligere overgå til den praktiserende læge med erfaring med immunterapi efter nærmere aftale med specialisten. Peakflow måles altid før vaccination og 30 minutter efter vaccination, for at sikre at lungefunktionen er normal. Patienten skal være rask og symptomfri på vaccinationsdagen. Patienterne bør fortsætte behandlingen i 3-5 år, afhængig af behandlingseffekt og evt. bivirkninger. Ved Graviditet må man gerne fortsætte vedligeholdelses behandling. Konstateres graviditet under optitrering, skal patienten blive på opnåede dosis, der således bliver vedligeholdelsesdosis resten af graviditeten. Astma og graviditet: Graviditeten påvirker astmasygdommen. Symptomerne kan både blive værre og bedre. Gravide skal orienteres om: Vigtigheden af tæt monitorering m.h.p. at opnå god astmakontrol, og at dårlig astmakontrol betyder en væsentlig risiko for perinatal mortalitet, øget risiko for præmaturitet og lav fødselsvægt. Behandlingsstrategien er den samme som ikke gravide, dog med undtagelse af leukotrienantagonister, og nyere antihistaminer, hvor erfaring savnes. Man må hellere overbehandle en gravid med astma, end underbehandle hermed mindskes risikoen for udvikling af ustabil astma og dermed akutte forværringer. Akutte eksacerbationer under graviditet skal behandles aggressivt, inkl. med systemisk korticosteroid, for at undgå føtal hypoxi. Monitorering af astma: Det er gruppens mening, at patienten skal uddannes i at monitorere sin egen sygdomsaktivitet (selfcare), for at forbedre compliance, som gruppen opfatter som et meget stort problem i astma behandlingen. Patienten bør derfor uddannes i dagligt brug af peakflow, hvorfor vi anbefaler, at patienten anskaffer sig et peakflowmeter, og samtidig udleveres peakflowskema til patienten,som skal medbringes ved det første kontrol besøg efter 14 dage. Se vedlagte bilag 2. Astma dagbog, peakflowskema. 5
6 Skemaet vil i fremtiden blive standard i hele H:S på specialafdelinger, og hos de praktiserende læger, hvorfor det anbefales at anvende disse formularer. Kan sendes til respektive lægesystemudbyder, der kan lægge den ind i programmet hos de praktiserende læger. Det bør anføres, at sufficient terapistyring ved astma forudsætter monitorering af flere parametre - Det er ikke tilstrækkeligt at monitorere symptomer. Det er meget vigtigt at fremhæve tobaksekspositionens også den passive - store betydning for astmakontrollen, inkl. dårligere livskvalitet, ringere lungefunktionsniveau, større medicinforbrug, og flere indlæggelser. Spirometri bør anvendes ved alle kontroller, første gang med reversibilitet. Indtil patienten er i stabil fase anbefaler gruppen 3 måneders kontroller hos praktiserende læge efter ovenstående retningslinier. Med det mål at optimere compliance, styre behandling effektivt, og spares medicin. Henvisning til speciallæger/hospitalsafdelinger ved: 1. Terapisvigt, se nedenstående 2. Udredning, se nedenstående 3. Akut astma 4. Patienter til Specifik immunterapi 5. Markant eosinofili 6. Andet På henvisningsseddel skal fremgå relevante oplysninger om anamnese, objektive fund samt relevante udførte undersøgelser, spirometri, evt. reversibilitetstest samt PEF registreringer. Det skal fremgå, hvor meget indkaldelse af patienten skønnes at haste (sygemelding, natlige symptomer etc.). 1. Vedr. terapisvigt: Hyppige årsager til terapisvigt: Forkert diagnose, hos voksne oftest kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) i stedet for astma Mange KOL-patienter fejldiagnosticeres - og behandles med heraf følgende betydelig risiko for bivirkninger - som patienter med (svær) astma Dårlig compliance Dårlig inhalationsteknik Vedvarende eksposition for udløsende faktorer, f.eks. tobaksrøg og allergener Mange astma-indlæggelser skyldes dårlig compliance med den forebyggende behandling Steroidresistens: Ved mistanke om steroidresistens bør patienten ses af en specialist, evt. indlægges 2. Udredning: Hvis den praktiserende læge af en eller anden grund ikke magter/ønsker at påtage sig opgaven, er det helt legitimt at henvise patienterne til specialist/specialafdeling. 3. Specifik Immunterapi- Allergi udredning og vaccine. Henvises efter ovenstående retningslinier. Hvis den praktiserende læge ønsker at varetage dele af behandlingen, skal det fremgå af henvisningen. 6
7 4. Akut eksacerbation af astma Enhver eksacerbation skal opfattes som terapisvigt, hvilket bør medføre revurdering af behandlingsstrategien. Indikation for indlæggelse er derfor akut svær astma efter initial behandling/ livstruende astma se nedenstående skema. Tærsklen for indlæggelse skal sænkes, hvis der har været natlige symptomer, og man ser en dårlig patient eftermiddag/aften, da man vil forvente yderligere forværring om natten, og hvis patienten er alene eller er sammen med personer, der ikke kan vurdere situationen. Let moderat astma eksacerbation: Normal tale Puls<110 Respirationsfrekvens < 25/min Peakflow>50% af forventet Natlig hoste og åndenød Akut svær astma: Kan ikke fuldende sætninger pga. dyspnø Puls>110/min Respirationfrekvens>25/min Peakflow<50% forventet Livstruende astma: Peakflow<33 % af forventet Tyst thorax, cyanose, insufficiente respirationsbevægelser Bradycardi eller hypotension Udmattelse, konfusion eller koma Behandling inden indlæggelse: Højdosis β-2 agonistbehandling f.eks mg salbutamol/terbutalin, eller 5-10 pust på en aerosol/spacer. Effekten vurderes efter minutter Prednisolon 0,5 mg/kg legemsvægt p.o., i.m. eller i.v., min. 50 mg gives straks. 5.Vedr eosinofili: Ved uforklaret eosinofili, hvor tallet er over 1,0 (normalområde < 0,45) bør patienten vurderes af specialist. 7
8 Ambulant forløb på hospital og specialist, og forløb for de indlagte patienter: Udredning kan foregå på et af de 5 lokale HS hospitalers lunge/allergi ambulatorier eller hos de praktiserende speciellæger i HS: Patient forløbsbeskrivelse: Astma patient forløb i Speciallæge praksis og Hospitals afdeling Hvilke oplysninger bør stå på henvisningssedlen fra egen læge: Anamnese oplysninger specielt hvorfor patienten henvises og om det er akut. Resultat af evt. udførte undersøgelser. Såsom priktest, specifik IgE (total IgE uden betydning) og eosinofile Spirometri evt. med reversibilitet Beskrivelse af et eventuelt røntgen af thorax Beskrivelse af eventuel peakflow registreringer Medicin status og eventuelle tidligere behandlingsforsøg Forud for første besøg hos speciallæge eller hospitalsafdeling: Symptom spørgeskema tilsendes vedrørende symptomer Specielle spørgeskemaer vedrørende indlæggelser osv. tilsendes (hospitals specifikke) Ved første besøg hos speciallæge eller hospitalsafdeling: Journal optagelse o Vurdering af korrekt diagnose o Vurdering af en eventuel samtidig rhinitis o Vurdering af sygdommes sværhedsgrad o Justering/optimering af behandlingen i henhold til behandlingsstrategi se side 3 o Afklaring af mulig erhvervsrelateret/erhvervsbetinget astma Spirometri med reversibilitet Standard priktest samt priktest for andre relevante allergener Ved rtg. thorax ældre end et år, foretages fornyet foto. Blodprøver (hgb., eosinofile, specifik IgE) Peakflow monitorering i 2 uger med den aktuelle behandling Måling af højde, vægt, blodtryk Samtale angående device, compliance og evt. rygning 8
9 Ved et efterfølgende besøg ( efter 2-4 uger): (afhængig af diagnose, behandlingstilbud ) Symptom anamnese Spirometri Gennemgang af peakflow registreringerne med vurdering af sværhedsgraden Oplæring i selfcare Ved usikker diagnose suppleres med udvidet lungefunktionsundersøgelse, inkl. statiske volumina og diffusionskapacitet Uspecifik bronkial provokation (methakolin, histamin, anstrengelse) Undersøgelser af andre markører for luftvejsinflammation (induceret sputum, NO) In vitro undersøgelser (histaminfrigørelse fra basofile granulocytter) Specifik allergen provokation (bronkial, conjunctival eller andet) Erhvervsprovokation Miljøundersøgelse med allergen opsamling (støvmider, skimmel og lign) Samtale vedrørende evt. rygning/passiv tobakseksposition Samtale vedr. compliance Journal registrering o Justering/optimering af behandling i henhold til GINA o Stillingtagen til eventuel allergensanering cytostatika behandling immunmodulerende behandling allergivaccination anti-ige vaccination Ved et efterfølgende besøg ( efter 2-3 måneder): Symptom anamnese Gennemgang af peakflow registreringerne med vurdering af sygdoms kontrol Spirometri eventuelt med reversibilitet Træning i selfcare Ved indikation for allergi vaccination opstartes gerne ved dette besøg ved endt opvaccinering afsluttes patienten til egen læge. Ukomplicerede patienter afsluttes efter 2-3 besøg med epikrise til egen læge. Fortsat forløb ved astmabehandling i hospital eller speciallæge regi: o Svært behandlelig astma (behov for kontinuerligt systemisk steroid) o Ustabile astma patienter med f.eks. natlige symptomer o Astma med behov for eksperimentel behandling o Allergi vaccination, som ikke kan overtages af egen læge (lægens ønske) o Problematisk astma ved f.eks. graviditet o Ungdoms astma med behov for fastere rammer eller astmaskole 9
10 Tilbage henvisning af patienter med astma Epikrisen skal indeholde Cave/kritiske medicinske data Henvisningsårsag Resume af forløbet, årsag til ambulatoriebesøg, væsentlige overvejelser og fund. Behandling. Prognose Behandlingsplan, efterbehandling og efterkontrol, Hvor/hvem/hvornår/hvordan. Socialmedicinsk plan/sygemelding Information til patienten Medicin Vigtige parakliniske undersøgelsesresultater Ikke afsluttede undersøgelser Aftale/forslag til shared care, efter aftale med egen læge Efterkontrol efter indlæggelse Patienter indlagt akut eller ved henvendelse til skadestuen som følge af astma forværring tilbydes kontrolforløb indtil stabile forhold og optimering af behandlingen er opnået. 10
Astma Bronkiale Diagnostik og behandling
Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 2017 Målet for behandling Få eller ingen symptomer inklusiv om natten Så få astma-anfald
Læs mereAstma Bronkiale Diagnostik og behandling
Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 26.01.17 Case Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer
Læs mereAstma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken
Læs mereAstma Bronkiale Diagnostik og behandling
Astma Bronkiale Diagnostik og behandling Lone Agertoft, overlæge/lektor H.C. Andersen Børnehospital Odense Universitetshospital 14.12.16 Astma Bronkiale Målet for behandling Få eller ingen symptomer inklusiv
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereMedicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma
Medicinrådets fælles regionale behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation for biologiske lægemidler til svær astma - valg mellem lægemidler August 2018 Medicinrådets lægemiddelrekommandation for
Læs mere!! Når!det!er!svært!at!s,lle! diagnosen!astma! 3!Hvad!kan!sygeplejerskens!rolle!være?!
Nårdetersværtats,lle diagnosenastma 3Hvadkansygeplejerskensrollevære? CelestePorsbjerg Overlæge,ph.d.,kliniskforskningslektor LungemedicinskafdelingL,BispebjergHospital 6% 4% 2% 0% Astma enhyppigsygdomidanmark
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mereAstma. Diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis. Lungesygdomme
Astma Diagnostik, behandling og opfølgning i almen praksis Af Charlotte Suppli Ulrik Biografi Forfatter er speciallæge i intern medicin og medicinske lungesygdomme. Hun har publiceret ca. 100 videnskabelige
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereAdrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.
SCIT instruks Udarbejdet April 2018 Revideres næste gang April 2021 Ansvarlig KNS/JHH Formål Behandle høfeber, pollen og insektallergi ved langsomt at øge immunsystemets tolerance overfor pollen, støv
Læs mereKOL FOR PRAKSISPERSONALE
KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation
Læs mereSundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt. Resumé
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 35 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Xolair (omalizumab)
Læs mereAstma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Astma hos voksne Astma I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. I Danmark har 300.000
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?
Læs mereAstma hos børn. Hvad siger guidelines? Store Praksisdag 31. januar 2019
Hvad siger guidelines? Store Praksisdag 31. januar 2019 Susanne Larsen, sygeplejerske & Kirsten Skamstrup Hansen, ovl.phd. Børne- og Ungeafdelingen, Herlev og Gentofte Hospital Generelle betragtninger,
Læs mereAstma og Allergi. Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H
Astma og Allergi Arne Høst Ledende overlæge, dr. med. Børneafdeling H Approximate prevalence of various atopic diseases in relation to age allergic rhinitis Prevalence atopic dermatitis asthma food allergy
Læs mereHar du astma? Og er du gravid?
Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.
Læs mereSvampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv. Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte
Svampeskader i boliger og symptomer hos børn Speciallægens perspektiv Kirsten Skamstrup Hansen ovl.phd. Pædiatrisk Klinik Gentofte Speciallægens viden Det ved jeg ikke noget om... Det ved jeg ikke ret
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereMyter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.
Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma
Læs mereBehandlingsvejledning for Astma hos børn
Behandlingsvejledning for Astma hos børn Målgruppe Alle læger der behandler børn med astma Lægemiddelkomitéer & sygehusapoteker Udarbejdet af Fagudvalget for Astma hos Børn under Rådet for Anvendelse af
Læs mereASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.
Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og
Læs mereHvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende
Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs mereLommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi
DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet
Læs mereBirk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)
Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere
Læs mereInhalationssteroid til KOL-patienter
BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.
Læs mereLungesygdomme. Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse
Lungesygdomme Astma og Kronisk Obstruktiv Lungelidelse http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/behandling_af_astma_og_kronisk_obstruktiv_.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/kol_rev.htm http://www.irf.dk/dk/publikationer/maanedsblad/akut_exacerbation_af_kol.htm
Læs mereRegeringen kan støtte forslaget.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 15 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 2 400.C.2-0 EUK 10. oktober 2005 KOMITÉSAG Til underretning
Læs mereAnstrengelsesudløst bronkospasme
Anstrengelsesudløst bronkospasme Anstrengelsesudløst hoste Exercise induced bronchospasm (EIB) Exercise induced astma (EIA) 17 årig professionel cykelrytter Hoste i forbindelse med træningen. Måtte køre
Læs mereRUNDT OM KOL KLYNGEMØDE
RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE PROGRAM 16.00: Introduktion 16.10: KOL-rehabilitering 16.50: Lungefunktions undersøgelser 17.30-17.45 Pause 17.45: Forløbsydelsen 18.15 Inhalationssteroid 18.45: Evaluering med
Læs mereAnafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling
Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereOPGAVE- OG ANSVARSFORDELING
TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning
Læs mereAstmapjece. Til unge og forældre
Astmapjece Til unge og forældre Kvalitet døgnet rundt Børne- og ungeklinikken Hvad er astma? Astma er det græske ord for åndedrætsbesvær. Astma er en kronisk betændelsestilstand (uden bakterier eller virus)
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs mere< 2 gange/uge < 2 gange/måned FEV1 > 80 % af forventet. PEF var* < 20 % Grad 2 Mild persisterende
Temanummer Juli 2011 Udgives af Hospitalsapoteket Viborg L ungerne er opbygget af et fint forgrenet rørsystem, der leder den indåndede luft ud i alle dele af lungerne. Luften føres gennem hovedbronkier
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereCOPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD
COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan
Læs mereAstmamedicin. lungesygdommen KOL.
Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. HVAD ER ASTMA?
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereBeregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Læs merenegativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.
1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Opsplitning af ydelser vedrørende årskontrol i forbindelse med allergivaccination i speciallægepraksis
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK Nyt Praksis nr. 013 18 Opsplitning af ydelser vedrørende årskontrol i forbindelse
Læs mereA. Generelle forhold for flere specialer.
N O T A T 27.06.2016 Specialeaftale og tro & loveerklæring for BOX-undersøgelse på hovedfunktion under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til
Læs mereSygeplejekonsultationer. i et lungemedicinsk. ambulatorium. Ruth Brøndum Specialeansvarlig i astma og allergi
Sygeplejekonsultationer i et lungemedicinsk ambulatorium Ruth Brøndum Specialeansvarlig i astma og allergi Agenda Baggrund / Historie Shared-Care Sygeplejebesøg ( Forambulant ) Opfølgende besøg på astma
Læs mereDANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI
Diagnosekatalog - allergi I. Lungesygdomme I.1 Asthma bronchiale a) Asthma bronchiale allergicum... DJ45.0 Anvendes hvor allergi er hovedårsagen eller en væsentlig årsag til sygdommen. b) Asthma bronchiale
Læs mere3.2 Patient population 2: Receptpopulation
1 Beregningsregler for indikatorer i Database for Astma i Danmark Opgørelsesåret: 1. juli til 30. juni OBS: Til afgrænsning af populationen benyttes perioden 1. januar til 31. december. Opgørelsesåret
Læs mereTEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften
TEMA-ARTIKEL Så er der pollen i luften af Pia Knudsen, farmaceut og Holger Mosbech, overlæge dr.med. Endelig kom foråret - men for nogle betyder det en lang sæson med høfeber. For allerede tidligt i foråret
Læs merePatient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.
Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i
Læs mereForældrevejledning æggeprovokation
Forældrevejledning æggeprovokation Fødevareprovokation med æg Fødevareprovokation med æg anvendes som den afgørende undersøgelse i situationer, hvor der er tvivl om, hvorvidt barnet tåler æg eller ej.
Læs mereStandardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark
Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereÅrhus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital
Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs merePatientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar - en bedre kvalitet
Til Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget Region Midtjylland. Hermed ansøges om støtte til følgende projekt i henhold til anførte beskrivelse: Patientforløb Astma hos børn - en ny tilgang, et fælles ansvar
Læs mereBaggrundsnotat for Astma hos børn. Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat for Astma hos børn Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder forslag til baggrundsnotater
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereStøtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune
Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første
Læs mereBaggrundsnotat for Astma hos børn. Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat for Astma hos børn Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til Rådet. Fagudvalgene udarbejder forslag til baggrundsnotater
Læs mereKOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl
KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mere1 Poul Henning Madsen
Poul Henning Madsen 1 2 Hvad håndterer vi i Lungemedicin SLB? Uafklarede lungeinfiltrater og stadieinddeling af malign sygdom i thorax Uafklarede radiologiske fund (eksempelvis mediastinal adenopati) Uafklarede
Læs mereBørn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen
Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn
Læs mereBeregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Læs mereBørnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma
Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder
Læs merevarer mere end to uger eller kommer i bestemte perioder af året.
Høfeber Denne brochure handler om allergi over for pollen og sporer fra udendørs skimmelsvampe. Men også om hvordan man behandler sin høfeber ordentligt, så den bliver til at leve med. HØFEBER Høfeber
Læs mereIdræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere
Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%
Læs mereAstma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.
Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereDe nye vejledninger i Region Sjælland
De nye vejledninger i Region Sjælland Ved Praksiskonsulent Børne- Ungdomspsykiatrien Kitt Larsen De nye vejledninger Vejledningerne Den gode henvisning samarbejde ADHD kontrol i almen praksis - Gir det
Læs mereHvilke værdier får vi?
Hvilke værdier får vi? Spirometri med måling af FEV 1 og FVC Beregning af FEV 1 /FVC% Rumfang FEV 1 FVC 0 1 Tid Tolkning af spirometri FEV 1 : normal hvis > 80% af forventet værdi FVC: normal hvis > 80%
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereSamarbejde i sundhedssektoren Henvisninger og epikriser
Samarbejde i sundhedssektoren Henvisninger og epikriser Almen klinikforberedelse Færdighedstræning 1.000 borgere 750 har symptomer 500 tager medicin 250 søger læge 10 indlagt på sygehus 1 indlagt på universitetshosp.
Læs mereRegionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer
Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede
Læs mereNOTAT. A. Generelle forhold for flere specialer.
NOTAT 03-08-2017 Godkendelse af specialeaftale og tro & loveerklæring for intern medicin: lungesygdomme astma og allergi under specialet intern medicin: lungesygdomme under det udvidede frie sygehusvalg
Læs mereInformation til forældre om astma
Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI
UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI DSA Juli 2015 Forudsætning for fagområdeuddannelsen i allergologi: 2 Speciallægeuddannelse i intern medicin: lungemedicin, dermatologi, arbejdsmedicin eller
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR
UDDANNELSESPROGRAM FOR FAGOMRÅDE ALLERGOLOGI 1 Indhold FORUDSÆTNING FOR FAGOMRÅDEUDDANNELSE I ALLERGOLOGI... 3 GENEREL MÅLSÆTNING... 3 VEJLEDER OG UDDANNELSESANSVARLIG OVERLÆGE... 5 GODKENDELSE AF FAGOMRÅDEUDDANNELSEN...
Læs mereDen gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002
KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder
Læs mereLUNGER VISION SUNDERE - LIVET IGENNEM
VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første selvstændige handling er at trække vejret. Og når vi en dag holder op, markerer dét livets afslutning. Derfor skal vi passe på de lunger,
Læs mere